Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
KOM (2013) 0262 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen/NaturErhvervstyrelsen
Sagsnr.: 19930
Den 18. juni 2013
FVM 158
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsfø-
ring af planteformeringsmateriale (planteformeringsmaterialeforordningen)
KOM (2013) 262
Resumé
Forslaget konsoliderer og opdaterer den eksisterende lovgivning om markedsføring af plante-
formeringsmateriale, inklusiv frø. Forslaget udbreder princippet om, at markedsføring af
planteformeringsmateriale hviler på to vigtige elementer, nemlig obligatorisk registrering i
en officiel sortsliste samt certificering af individuelle partier. Desuden stilles krav om regi-
strering af operatørerne, samt øgede krav til operatørernes aktiviteter og professionalisme.
Det overordnede hensyn vil være at harmonisere anvendelsen af disse elementer i alle med-
lemsstater, således at der sikres lige konkurrencevilkår i overensstemmelse med ambitionerne
for det indre marked, samt at begrænse omkostninger og administrative byrder. Endvidere
skal forslaget bidrage til bevaring af biodiversiteten i landbruget og i øvrigt at samordne lov-
givningen med andre EU politikområder om for eksempel bæredygtighed og klimaforandring.
Med forslaget indføres obligatorisk gebyrfinansiering for at sikre, at der i alle medlemsstater
er tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre afprøvning og kontrol. Bestemmelser om prin-
cipper og procedurer for offentlig kontrol i de nuværende EU frø- og planteformeringsdirek-
tiver udgår og erstattes af kontrolbestemmelser i en samlet EU kontrolforordning. Herudover
indeholder forslaget en tilpasning til Lissabon-traktatens bestemmelser om delegerede retsak-
ter, TEUF artikel 290, og gennemførelsesretsakter, TEUF artikel 291. En vedtagelse af for-
slaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2013) af 6. maj 2013 fremsendt forslag til forordning om pro-
duktion og markedsføring af planteformeringsmateriale (lovgivning om planteformeringsma-
teriale). Forslaget er oversendt til Rådet den 21. maj 2013 i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter procedu-
ren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Nærhedsprincippet
Kommissionen fremfører, at lovgivningen på området primært skal gennemføres på EU-
niveau, da målene med forslaget opnås mest effektivt ved fuldt harmoniserede krav i hele EU,
der sikrer kvalitet og kvalificerede valg for brugerne og fri bevægelighed for planteforme-
ringsmateriale. På den baggrund kan EU træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Kommissionen konkluderer, at i overensstemmelse med proportionalitetsprin-
cippet går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dette mål.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet på det foreliggende grundlag
er overholdt. Det er regeringens opfattelse, at regulering på EU niveau er nødvendigt for at
give gennemskuelige, pålidelige og ensartede retlige rammer for kontrolmyndighederne og
virksomhederne.
Formål og indhold
Forslaget udgør en rammelovgivning og vil, sammen med forslaget til en revideret kontrol-
forordning, KOM (2013) 265, erstatte den eksisterende EU-lovgivning på planteformerings-
området. Formålet er at harmonisere gennemførelsen af lovgivningen, at reducere omkostnin-
gerne og de administrative byrder samt fremme innovation.
Forslaget konsoliderer og opdaterer den eksisterende lovgivning om markedsføring af plante-
formeringsmateriale, der i dag findes i 12 direktiver, hvoraf nogle stammer tilbage fra
1960’erne. Forslaget bevarer grundelementerne i den hidtidige regulering med henblik på at
sikre planteformeringsmateriale af høj kvalitet til landbrugs- og gartnerierhvervet.
Med forslaget udbredes princippet om, at markedsføring af planteformeringsmateriale hviler
på to vigtige elementer, nemlig:
obligatorisk sortsregistrering i en officiel liste
certificering af individuelle partier af planteformeringsmateriale under overholdelse af
specifikke produktions- og kvalitetskrav.
Med forslaget afløses alle kontrolbestemmelser fra EU planteformeringsdirektiverne af kon-
trolbestemmelser i en revideret EU kontrolforordning.
Forslaget indeholder følgende ændringer i forhold til de gældende regler for planteforme-
ringsmateriale:
Reguleringens omfang
Forslaget samler regulering af:
sorts- og proveniensgodkendelse og -registrering
produktion og handel med markfrø, sædekorn, grønsagsfrø
produktion og handel med læggekartofler
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
produktion og handel med grønsagsplanteformeringsmateriale, prydplante-
formeringsmateriale (inklusiv frø), frugtplante-formeringsmateriale og vinplante-
formeringsmateriale
produktion og handel med skovfrø og – planteformeringsmateriale
Forslaget placerer de uændrede regler for skovfrø og -planter i et særskilt kapitel på grund af
områdets særlige karakter og terminologi.
Forslaget vedrører alene formeringsmateriale. Med forbehold for en yderligere afklaring un-
der forhandlingerne af definitionen af ”formeringsmateriale” er det indtil videre forståelsen, at
de eksisterende markedsføringskrav bortfalder til materiale, der leveres engros til operatører
med detailsalg af færdige planter af vin, frugt og grønsager. Krav til færdige skovplanter fast-
holdes uændret, som en del af definitionen af ”forstligt formeringsmateriale”. Som noget nyt
foreslår Kommissionen, at der skal gælde en række minimumskrav for alle arter af plantefor-
meringsmateriale, også de arter, der ikke hidtil har været omfattet af de gældende direktiver.
Disse krav svarer til dem, som allerede gælder for prydplanteformeringsmateriale.
Forordningen gælder ikke planteformeringsmateriale, som udveksles af genbanker eller af or-
ganisationer eller netværk, hvis formål er at bevare plantegenetiske ressourcer. Den gælder
heller ikke for planteformeringsmateriale, der udveksles som naturalier mellem privatperso-
ner.
Krav til operatører
Alle professionelle operatører skal registreres. Professionelle operatører defineres som virk-
somheder/personer, der som erhverv varetager aktiviteter relateret til produktion og handel
med planteformeringsmateriale. Det præciseres, at det er de professionelle operatørers ansvar
at sikre, at det producerede og markedsførte planteformeringsmateriale opfylder forordnin-
gens bestemmelser med hensyn til produktionsforhold, kvalitet og sporbarhed. Det skal de
blandt andet gøre ved at identificere og monitere kritiske punkter i produktions- og handels-
leddet.
Sortsregistrering (vedrører ikke skovfrø og – planter)
Alle sorter, på nær prydplantesorter, skal registreres på en national eller EU sortsliste enten
med en officiel beskrivelse eller med en mindre detaljeret officiel anerkendt beskrivelse. For
prydplantesorter og andet materiale, der ikke hidtil har været reguleret, men som markedsfø-
res med et sortsnavn, skal der ligeledes foreligge en officiel eller officielt anerkendt beskrivel-
se.
Optagelse på sortsliste vil som udgangspunkt kræve teknisk afprøvning, det vil sige SES-
afprøvning (afprøvning af nye sorters selvstændighed, ensartethed og stabilitet) for alle arter
nævnt i forslagets bilag I, samt værdiafprøvning for de vigtigste landbrugsarter. I værdiaf-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
prøvningen vil der skulle indgå parametre vedrørende blandt andet bæredygtighed (resistens
overfor plantesygdomme) og lav-input dyrkningsbetingelser (specielt økologisk dyrkning).
Den nationale afprøvning skal akkrediteres af EU’s sortsagentur (CPVO). Som noget nyt til-
lades det, at den kompetente myndighed kan godkende (autorisere) forædlervirksomheder til
at gennemføre den tekniske afprøvning under officielt tilsyn. Desuden indføres en gensidig
anerkendelse af SES-afprøvning akkrediteret af EU's sortsagentur (CPVO) mellem afprøv-
ningsmyndighederne (en nøgle – mange døre). Når en sort slettes fra sortsregisteret, skal en
beskrivelse af sorten og en fysisk prøve af sorten sendes til en genbank af hensyn til bevaring
af de plantegenetiske ressourcer.
For at tilgodese hensynet til plantegenetiske ressourcer, vil der blive mulighed for markedsfø-
ring af et stort nyt område af plantemateriale, der ikke hidtil har været tilladt eller kun været
tilladt markedsført i begrænset mængde. Det kan omfatte en del af det nuværende marked for
certificeret plantemateriale, som ikke fremover skal certificeres, men kan handles på meget
lempelige vilkår. Historiske plantesorter (herunder også almindeligt kendte frugtsorter mar-
kedsført før oktober 2012) vil kunne bringes i handlen efter en forenklet og billigere procedu-
re sammenlignet med gængse, moderne sorter. De historiske sorter skal ikke underkastes en
egentlig teknisk sortsafprøvning, men de skal dog registreres på sortsliste, inden de må mar-
kedsføres. Der vil ikke længere være maksimumsgrænser for, hvor store mængder udsæd af
historiske sorter, der må bringes i handlen. Forslaget giver mulighed for at markedsføre plan-
temateriale, der er mere heterogent end de gængse, moderne plantesorter. Myndighederne skal
foretage en registrering af det heterogene plantemateriale, og der vil blive lavet regler for,
hvordan materialet skal beskrives.
Endelig bliver det muligt for amatører eller mindre frøfirmaer at markedsføre plantemateriale
i små mængder til nichemarkeder. De nærmere regler for markedsføring, herunder maksi-
mumstørrelser af de enkelte enheder i partier, fastlægges efterfølgende. Producenterne skal fø-
re fortegnelser over, hvor store mængder af nichemateriale, de bringer i handlen. Det ser imid-
lertid ikke ud til, at der vil blive stillet krav om, at myndighederne skal registrere det nichema-
teriale, der må bringes i handlen.
Certificering
Medlemsstater kan efter ansøgning autoriseres af Kommissionen til at fastlægge strengere na-
tionale krav til planteformeringsmateriale, hvis begrundelsen herfor opfylder visse kriterier.
Forordningen giver mulighed for øget autorisation af professionelle operatører til at udføre en
række opgaver under officielt tilsyn. Myndighederne skal dog tilbyde dette til de operatører,
der ønsker det. Forslaget introducerer samtidig en binding mellem forskellige officielle kon-
troller, således at myndigheden skal udføre al tilgrundliggende kontrol, hvis operatøren øn-
sker, at myndigheden skal foretage den officielle certificering. Der vil fremover gælde ek-
sportkrav svarende til EU’s minimumskrav, i det tilfælde importlandet ikke har beskrevne
indførselsbestemmelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Offentlig kontrol og dens finansiering
Bestemmelser om principper og procedurer for offentlig kontrol i de nugældende direktiver
om frø- og planteformeringsmateriale udgår og erstattes af kontrolbestemmelserne i den revi-
derede kontrolforordning. Dermed introduceres muligheder for mere risikobaseret kontrol på
planteformeringsområdet, således at de kompetente myndigheder kan målrette deres ressour-
cer mod de mest relevante områder. Flytning af kontrolbestemmelserne til kontrolforordnin-
gen vil også betyde en EU harmonisering, hvad angår finansieringen af kontrollen, idet al of-
fentlig virksomhedskontrol ifølge forslaget skal brugerbetales via gebyrer, opkrævet af med-
lemsstaterne. Formålet med den obligatoriske gebyrfinansiering er især at sikre, at der i alle
medlemsstater er tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre kontrollen.
Finansiering af sorts- og proveniensregistrering m.m.
Sortsregistrering og teknisk afprøvning samt på skovområdet kåring og listning af proveniens
(den bevoksning, som en bestemt plante eller dennes frø kommer fra) skal ligeledes gebyrfi-
nansieres. Betaling for sortsregistrering og teknisk afprøvning skal ske forud for afprøvnin-
gens start. Sortsregistrering af historiske sorter samt af heterogent- og nichemateriale fritages
delvist fra gebyrer. Endvidere er ”mikro-virksomheder” generelt fritaget for betaling af de ob-
ligatoriske gebyrer. Ved mikro-virksomheder forstås virksomheder med under 10 ansatte og
en årlig omsætning eller balance på ikke over 2 mio. € (ca. 14,9 mio. kr.).
Delegering af myndighedsopgaver
Der vurderes ikke i forslaget om planteformeringsmateriale at være mulighed for delegering
af officielle opgaver til andre uafhængige aktører. Delegering af kontrolopgaver er derimod
muligt i henhold til kontrolforordningen.
Kommissionen får med forslaget beføjelser til blandt andet at fastsætte nærmere regler ved
delegerede retsakter, TEUF artikel 290 på en række konkrete områder:
- Arter omfattet af forordningens bestemmelser, og hvilke af dem der kan forhandles
som standardmateriale.
- Heterogent planteformeringsmateriale og planteformeringsmateriale til nichemarke-
der.
- Produktion og markedsføring.
- Myndighedens efterafprøvning af om certificeringskravene er opfyldt.
- Blandinger af arter og sorter, herunder bevarelsesblandinger (miljøfrøblandinger).
- Handel med sorter før sortsregistrering.
- Sortsregistrering og afprøvning, herunder afprøvning af sorternes dyrknings- og/eller
brugsværdi.
- Kommissionens audit af kompetente myndigheders sortsafprøvning.
- Registreringsgebyrer for sorter og provenienser m.m.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Kommissionen foreslår endvidere gennemførelsesretsakter på en lang række områder med
henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordningen. Som eksempler
kan nævnes:
- Officielle mærkesedlers udformning.
- Undtagelse fra sortsregistrering ved forsyningsvanskeligheder.
- Strengere produktions- og kvalitetskrav nationalt.
- Hasteforanstaltninger.
- Tidsbegrænsede forsøg.
- Ækvivalens (ligestilling) med tredjelande.
- Sortsregistre, herunder udformning af ansøgningsformular.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er sendt til behandling i Euro-
pa-Parlamentets Udvalg for landbrug og udvikling af landdistrikter. Udvalget for miljø, folke-
sundhed og fødevaresikkerhed forventes at komme med en udtalelse om forslaget.
Gældende dansk ret
Planteformeringsmateriale reguleres i dansk lovgivning især af Lov om frø, kartofler og plan-
ter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, som implementerer EU’s harmoniserede
lovgivning om planteformeringsmateriale. I medfør af loven er udstedt en række bekendtgø-
relser.
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af Lov om frø, kartofler og plan-
ter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009.
Konsekvenser
Forslaget forventes at ville have statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offent-
lige, samt økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet.
Forslaget indebærer minimumskrav til en lang række arter, som ikke tidligere har været regu-
leret. Det vil betyde statsfinansielle og administrative konsekvenser i form af registrering af
en ny gruppe operatører, nye forvaltningsprocedurer samt en udvidelse af kontrollen til et hid-
til ureguleret område.
Forædlere får som noget nyt mulighed for at blive godkendt til at foretage sortsafprøvning
under officielt tilsyn. Det kan, afhængigt af i hvilket omfang operatørerne vil gøre brug af mu-
ligheden, betyde statsfinansielle og administrative konsekvenser i form af behov for udvikling
og implementering af forvaltningsprocedurer for et nyt kontrolområde.
For at styrke bevaringen og brugen af plantegenetiske ressourcer foreslås færre krav til histo-
riske sorter og nichemateriale, og der åbnes mulighed for markedsføring af genetisk hetero-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
gent materiale. Forslaget indebærer, at gebyrerne for godkendelse af denne type sorter og
plantemateriale skal reduceres til et niveau, hvor de ikke bliver prohibitive. Det vil betyde en
mindre omlægning af de administrative procedurer samt afstedkomme statsfinansielle om-
kostninger i form af behov for bevillingsfinansiering af de dele af sortsregistreringen, der ikke
kan dækkes af gebyrer. Hidtil har der ikke været anmeldelser af historiske sorter af grønsager
og landbrugsafgrøder begrundet i manglende rentabilitet på grund af brugerbetalingens stør-
relse set i forhold til de nuværende mængdebegrænsninger.
Forslaget skønnes at få en positiv virkning på sortsudviklingen ved at stille præcise krav til
værdiafprøvningen (udbytte, kvalitet, resistens samt dyrkning under low- input forhold, typisk
økologiske dyrkningsbetingelser), idet værdiafprøvning er et væsentligt værktøj til at sikre
grøn omstilling i jordbrugserhvervet ved hele tiden at kræve en dyrkningsmæssig forbedring
før godkendelse af nye sorter til markedsføring. Imidlertid kan de lempeligere regler for han-
del med historiske sorter, heterogent materiale og materiale til nichemarkeder medføre en ri-
siko for en reduceret mængde af materiale i handlen, som er forædlet og som opfylder krave-
ne til bæredygtig værdiafprøvning, specielt for for eksempel kløver- og græsfrø.
Den gensidige anerkendelse af SES-afprøvning mellem afprøvningsmyndigheder er positiv,
idet duplikering af opgaver mindskes, og de samlede omkostninger for forædlerne til afprøv-
ning mindskes. Det vil medføre en nedgang i antal afprøvninger, som vurderes til 20 pct. De
faste omkostninger vil skulle fordeles på de tilbageværende anmeldelser.
Der lægges på en række områder op til, at operatører skal kunne autoriseres til at udføre certi-
ficeringsopgaver under officielt tilsyn, ligesom det foreslås, at der fastsættes minimumskrav
til uddannelse/kompetencer hos operatørerne. Administrativt kan der her være mulighed for
lettelser på længere sigt, mens der må imødeses væsentlige startomkostninger til administrati-
onen hos såvel operatørerne som hos myndigheden, i form af ny kontroltilrettelæggelse, ori-
entering til virksomheder, godkendelser af virksomheder, efteruddannelse mm.
NaturErhvervstyrelsen vurderer, at en lang række operatører vil have en størrelse, der ligger
inden for definitionen ”mikro-virksomheder”, som derfor vil skulle fritages for gebyrer for-
bundet med registrering af sorter og provenienser. Samtidig forventes det, at de nye gebyrbe-
stemmelser samt krav til autorisation, IT og lignende vil have statsfinansielle konsekvenser og
medføre administrative byrder. De nærmere detaljer for medlemsstaternes forpligtelser under
den nye kommende forordning vil blive fastsat ved gennemførselsretsakter. Disse udarbejdes
og forhandles først senere, så et præcist omkostningsestimat af forslaget er ikke muligt at give
på dette indledende tidspunkt. Et groft skøn for behovet for merfinansiering vil være 1-2 mio.
kr. årligt til gebyrfritagelse og -reduktion samt 3-4 mio. kr. til engangsinvesteringer i IT og
nye ordninger/administrative procedurer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Introduktion af minimumskrav til ikke tidligere regulerede arter vil få konsekvenser for opera-
tører blandt andet i form af nye gebyrer. Derudover må det forventes, at ordningen vil medfø-
re krav til operatører, hvis aktiviteter ikke hidtil har været reguleret og gebyrbelagt. For fær-
digvarer af vin-, frugt- og grønsagsplanter kan der derimod blive tale om en lempelse, idet
disse ikke længere foreslås reguleret.
Forslaget rummer en vis grad af øgede administrative byrder for de professionelle operatører,
med henblik på at sikre opfyldelse af forordningen, herunder de skærpede krav til dokumenta-
tion og sporbarhed.
Kommissionen foreslår en række ændringer i forhold til handel med nye og andre typer plan-
temateriale samt sortsregistrering. Omlægningerne vil betyde øgede udgifter til IT og afprøv-
ning i størrelsesordenen 1,2-1,5 mio. kr. De øgede omkostninger vil skulle finansieres ved ge-
byrindtægter.
Fælles gebyrregler i EU vil stille udbyderne mere lige, idet der for nærværende er forskel på,
hvorledes administrationen og den tekniske afprøvning er finansieret i forskellige medlems-
stater. Med forordningen indføres gebyrer på ydelser, der i dag tilbydes som frivillige rekvire-
rede ydelser, såsom kontroldyrkning, SES- og værdiafprøvning. Betaling for anmeldelse og
teknisk afprøvning af sortsregistrering skal fremover ske forud for afprøvningens start. Det vil
betyde, at virksomhederne, i første afprøvnings år hvor denne betalingsmodel indfases, skal
betale for både afsluttet og påbegyndt afprøvning.
Sædekornserhvervet kan miste en konkurrencefordel i forhold til det indenlandske salg, hvis
det ikke bliver muligt at videreføre de højere danske kvalitetskrav, herunder den gældende
nultolerance i forhold til flyvehavre. Nultolerancen for flyvehavre gælder både national pro-
duktion og ved indførsel af sædekorn fra andre lande i og udenfor EU. Hvis flyvehavrekravet
ikke kan videreføres, kan det desuden medføre øgede omkostninger til landbrugets bekæm-
pelse af flyvehavre.
Læggekartoffelerhvervet har haft store omkostninger ved at indføre og overholde strikse dan-
ske produktions- og kvalitetskrav. Indsatsen har medført en høj plantesundhed af danske læg-
gekartofler (lav forekomst af virus og sortbenssyge, samt udryddelse af kartoffelringbakterio-
se), som ønskes videreført. Kvaliteten er en afgørende parameter for Danmarks eksportmar-
keder, og for kvalitet og udbytte i den danske konsumproduktion, hvoraf en betydelig del be-
står af kartofler til den danske forarbejdningsindustri.
Hvis myndighedsopgaver ikke kan delegeres eller udføres i samarbejde med andre aktører,
kan det have erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af hævede gebyrer for officiel værdi-
afprøvning af nye sorter. Siden 1990’erne har forædlere og Videncentret for Landbrug været
involveret i den danske værdiafprøvning for synergi og effektivisering af afprøvningen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1261397_0009.png
9
Høring
Forslaget er sendt i høring. Der er indkommet følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer udtrykker bekymring for konsekvenserne for det nuværende sorts- og
certificeringssystem, såfremt forslaget om at åbne for markedsføring af heterogent plantema-
teriale realiseres. Landbrug & Fødevarer fremfører, at indførelsen af denne kategori vil mind-
ske landmandens muligheder for at få troværdige oplysninger om det købte frøs identitet og
kvalitet. I den forbindelse er det et usikkerhedsmoment, at det nærmere indhold ikke fremgår
af forslaget, da det skal fastlægges gennem delegerede retsakter. Landbrug & Fødevarer anbe-
faler videre, at ordningen for heterogent plantemateriale ikke bredes ud til arter, hvor den ikke
er relevant. Græs og kløver bør således ikke være omfattet af ordningen. Landbrug & Fødeva-
rer mener, at grænsen for nichevirksomheder - 10 personer ansat eller en mindre omsætning
end 2 mio. € - er for højt sat og vil betyde, at mange professionelle operatører bliver defineret
som nichevirksomheder.
Brancheudvalget for frø ser åbningen for handel med heterogent plantemateriale som et alvor-
ligt problem, der kan være en bombe under det eksisterende system for græs og kløver. Bran-
cheudvalget understreger derfor kraftigt, at der ikke åbnes for handel med heterogent materia-
le af græs og kløver. Brancheudvalget finder endvidere, at de foreslåede grænser for niche-
virksomheder er for høje. Endelig ønsker Brancheudvalget indsat en sætning om, at personer
som erhverver en nichesort ikke videresælger hverken den eller formeringsmateriale, der er
afledt fra den.
Sammenslutningen af Danske Sortsejere peger på, at frøet – sædekornet – er starten på hele
fødevarekæden indenfor landbruget. Forædling, afprøvning, sortslistning og certificering ud-
gør grundstammen i denne kæde. Sammenslutningen fremhæver, at ved at forbedre rammebe-
tingelserne forventes store fortsatte produktivitetsforbedringer indenfor både miljø, kvalitet,
udbytte og bæredygtighed. Undtagelser for reguleringen vil derimod, ifølge Sammenslutnin-
gen, underminere sporbarheden og dermed svække sikkerheden i fødevareproduktionen. Det
gælder specielt den foreslåede mulighed for at sælge heterogent plantemateriale, der som ud-
gangspunkt bør helt udelades eller begrænses meget stærkt kvantitativt. Sammenslutningen
fremhæver derudover, at der som minimum bør indføres en form for identitetskontrol af hete-
rogent materiale. I den forbindelse finder Sammenslutningen det problematisk at det nærmere
indhold ikke er kendt, men skal fastlægges gennem delegerede retsakter. De foreslåede græn-
ser for nichemarkeder anses desuden som for høje. Forslaget lægger op til, at nichemateriale
handles i ”små mængder”. Sammenslutningen mener, at der er behov for en definition af,
hvordan det skal forstås.
Økologisk Landsforening er overvejende positiv overfor forslaget og mener, at det er vigtigt,
at Danmark arbejder for, at forslaget vedtages med visse justeringer. Det er foreningens opfat-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
telse, at der er tale om et anvendeligt kompromisforslag, der søger at bevare den eksisterende
lovgivning samtidigt med, at der gives adgang til at markedsføre bevaringsmateriale, materia-
le til nichemarkeder og heterogent plantemateriale. Helt principielt mener foreningen, at det
skal være op til landmændene at afgøre, hvor stor garanti, de ønsker for den udsæd, de køber.
Forslaget er et skridt i den retning. Det er således væsentligt for foreningen, at den foreslåede
åbning for handel heterogent plantemateriale, nichemateriale og sorter med officielt anerkendt
beskrivelse gennemføres i overensstemmelse med forslaget. Foreningen er indstillet på, at de
konkrete regler bliver udformet, så åbningen ikke får utilsigtede konsekvenser for det konven-
tionelle marked. Det kunne for eksempel indebære, at græs og kløver ikke omfattes af katego-
rien heterogent plantemateriale og heller ikke nyhedsbeskyttet, patenteret eller genetisk modi-
ficeret materiale. Foreningen opfordrer endvidere til, at Kommissionen udnytter den sporbar-
hed, som det økologiske system giver mulighed for. Foreningen finder det meget positivt, at
forslaget lægger op til at fjerne de administrative byrder for små virksomheder. Foreningen
finder dog principielt ikke, at kravene til markedsføring af nichemateriale burde afhænge af
virksomhedens størrelse, men kan dog acceptere den foreslåede afgrænsning med den be-
mærkning, at den bør baseres på antal årsværk, ikke antal beskæftigede.
En lang række interessenter, herunder organisationer eksempelvis Danmarks Naturfrednings-
forening, Forbrugerrådet, køkkenchefer eksempelvis NOMA, Relæ, fødevareproducenter ek-
sempelvis Urtekram, Meyerfood, landmænd eksempelvis Per Grupe, Søren Wiuff, forskere
eksempelvis Anders Borgen, Bodil Søgaard og forbrugere, der mener at kvaliteten ikke ligger
i ensartethed, er gået sammen om et høringssvar. I udgangspunktet støtter de Økologisk
Landsforenings høringssvar, men ønsker derudover, at man som bruger af planteformerings-
materiale frit skal kunne vælge, om man ønsker den kvalitet, som sikres i certificeringssyste-
met, eller om man ønsker en anden kvalitet og dermed frasiger sig certificeringen. Disse inte-
ressenter mener grundlæggende, at reguleringen er skadelig for fødevareinnovation og forret-
ningspotentialer for dette, herunder udvikling af nogle af de vigtigste trends indenfor fødeva-
reområdet, eksempelvis Det Nye Nordiske Køkken, økologi, og bevaring og udnyttelse af
plantegenetiske ressourcer. Disse interessenter påpeger endvidere, at den obligatoriske certifi-
ceringsmodel er ude af proportion med forordningens formål om forbrugerbeskyttelse, og
mener at dette er i strid med Lissabon-traktatens krav om proportionalitet i forvaltningen, da
en frivillig mærkningsordning ville kunne give den samme forbrugerbeskyttelse.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ser positivt på Kommissionens forslag. Regeringen støtter princippet om, at sorts-
og proveniensregistrering med mere som hovedregel bør være gebyrfinansieret, baseret på de
faktiske omkostninger, inklusive overhead. Reglerne om overhead skal gøres så fleksible, at
det er muligt at inddække alle indirekte udgifter, således at kontrollen ikke underfinansieres.
Bestemmelsen om obligatorisk friholdelse for mikro-virksomheder bør udgå, gøres frivillig
eller kunne tilpasses nationale forhold.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
Regeringen arbejder for, jævnfør Økologisk Handlingsplan 2020, at det med forslaget bliver
muligt at producere og handle mindre ensartede sorter, herunder at markedsføring af økologi-
ske, genetisk diverse plantesorter muliggøres. Regeringen lægger dog vægt på, at denne æn-
dring foretages uden at sætte fordelene ved det eksisterende system over styr til skade for for-
ædlingen, landbruget og eksporten.
Regeringen finder ikke, at det er hensigtsmæssigt at udvide reguleringen af planteforme-
ringsmateriale til arter, der ikke hidtil har været omfattet.
Det er positivt, at der fortsat er mulighed for at fastsætte strengere nationale krav til produkti-
on i særlige velbegrundede tilfælde i forhold til at sikre en produktion, hvor opformering af
uønskede planter og skadegørere undgås, for eksempel flyvehavre i sædekorn og virus, kartof-
lens ringbakteriose og sortbenssyge i læggekartofler.
Regeringen finder, at der skal være mulighed for delegering af myndighedsopgaver med hen-
blik på at reducere omkostninger relateret til regulering af produktion og handel med plante-
formeringsmateriale.
Der bør desuden arbejdes for teknisk præcisering af en række begreber og bestemmelser, lige
som man fra dansk side bør arbejde for at sikre så administrativt enkle systemer som muligt
og i videst muligt omfang begrænse nye byrder for erhvervet og myndighederne.
Kommissionen får med forslagene på en lang række områder hjemmel til efterfølgende med
afsæt i den overordnede rammelovgivning at fastsætte detaljerede regler og konkrete krav til
medlemsstaterne via delegerede retsakter, TEUF 290, ligesom der lægges op til ensartet im-
plementering af forordningen i medlemsstaterne ved gennemførelsesretsakter, TEUF 291.
Rammelove forudsætter, at medlemsstaterne er en aktiv del af den efterfølgende fastlæggelse
af gennemførelsesbestemmelserne. Regeringen arbejder for, at regulering af stor økonomisk
eller politisk betydning fastlægges i den almindelige lovgivningsprocedure, og at medlemssta-
terne har en stærk kontrol med Kommissionens udøvelse af kompetencer, samt at medlems-
staternes eksperter inddrages i det forberedende arbejde med retsakter.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til forsla-
get.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.