Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KOM (2013) 0279 Bilag 2
Offentligt
1265389_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedr. handlingsplan for en havstrategi for
atlanterhavsområdet – grundlaget for intelligent og bæredygtig vækst for alle
KOM (2013) 279 endelig
Notatet oversendes til hhv. Europaudvalget, Erhvervs- Vækst og Eksportudvalget samt Udvalget for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
1. Resumé
Kommissionen har udarbejdet en handlingsplan for en havstrategi for atlanterhavsområdet, der har
til formål er at styrke beskæftigelsen inden for de havrelaterede sektorer i de medlemslande, der
grænser op til Atlanterhavet. Handlingsplanen udpeger fem områder inden for forskning og
investering, der kan skabe bæredygtig og inklusiv vækst i kystområderne.
2. Baggrund
Kommissionen har med meddelelse KOM (2013) 279 d. 13. 5. 2013 (dansk sprogversion) fremlagt
en handlingsplan for en havstrategi for atlanterhavsområdet under overskriften Grundlaget for
intelligent og bæredygtig vækst for alle. Handlingsplanen relaterer sig til Kommissionens
havstrategi for atlanterhavsområdet fra 2011
1
og er resultatet af høringer i Atlanterhavsforummet,
der består af medlemmer fra medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, regionale- og lokale
myndigheder, civilsamfundet samt erhvervslivet.
3. Formål og indhold
Kommissionen vurderer, at de havrelaterede sektorer, der udgør den "blå økonomi", potentielt vil
kunne skabe op mod 7 mio. arbejdspladser i EU i 2020. Arbejdspladser der bl.a. kan skabes ved at
styrke den maritime sektor. De berørte medlemsstater gør allerede en stor indsats, både enkeltvis og
sammen, for at udvikle deres maritime økonomi. Handlingsplanen udpeger områder, hvor der
potentielt vil være fordele ved en yderligere fælles indsatsder kan bidrage til beskyttelsen og
forbedringen af Atlanterhavets hav- og kystmiljø, styrke sammenhængskraften og skabe
synergieffekter, der kan munde ud i en socialt inklusiv og bæredygtig model for regionaludvikling.
De fem atlanterhavsstater Frankrig, Irland, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige kan søge
inspiration i handlingsplanen.
Handlingsplanen, som er udarbejdet i samråd med de fem Atlanterhavs medlemsstater, tilskynder de
berørte parter, herunder også regionerne, havnebyerne og den private sektor til at overveje, hvordan
de kan styrke den blå økonomi og bidrage til en bæredygtig udvikling i atlanterhavsområdet.
1
KOM(2011) 782 af 21. november 2011.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1265389_0002.png
Handlingsplanens succes afhænger desuden af en kombineret indsats inden for: investering,
forskning samt et højere kvalifikationsniveau.
I handlingsplanen udpeges der områder, hvor medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder
og EU-institutionerne med fordel kan arbejde sammen om at fjerne hindringerne for bæredygtig
vækst. Et sådant samarbejde er dog naturligvis ikke den eneste måde, hvorpå handlingsplanen kan
gennemføres. Specifikke tiltag og projekter på nationalt, regionalt og lokalt plan kan også spille en
vigtig rolle, når det gælder om at gennemføre handlingsplanen. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør
der tilskyndes til samarbejde mellem forskellige landespecifikke programmer.
Handlingsplanens timing flugter med udarbejdelsen af den fælles strategiske ramme (FSR) for de
europæiske struktur- og investeringsfonde
2
. De tematiske mål i den fælles strategiske ramme har
stor relevans for atlanterhavsstrategien, især når det gælder om at:
Støtte overgangen til en økonomi med et lavt kulstofforbrug.
Styrke forsknings- og innovationskapaciteten ved hjælp af uddannelse og ved at
knytte tættere forbindelser mellem erhvervslivet og forskning.
Styrke konkurrenceevnen hos små og mellemstore virksomheder, som er den
fremherskende virksomhedsform i EU’s turistsektor og fiskeri- og akvakultursektor.
Konkret fokuserer handlingsplanen på fire indsatsområder, herunder 1) fremme af iværksætterånd
og innovation, 2) beskytte, sikre og udvikle potentialet i Atlanterhavets hav- og kystmiljø, 3)
forbedre tilgængeligheden og forbindelsesmulighederne og 4) skabe en socialt inklusiv og
bæredygtig model for regionaludvikling.
Prioritering 1: Fremme af iværksætterånd og innovation
Atlanterhavsområdets innovationskapacitet bør styrkes ved hjælp af
forskning og teknologi,
ved at
man fremmer:
a)
b)
Etablering af netværk og forskningssamarbejde mellem forskningscentre, højere
uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet i medlemsstaterne.
Overførsel af viden, oplysninger og kompetencer mellem højere
uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og forskningscentre, også via regionale,
nationale og grænseoverskridende maritime klynger og teknologiplatforme.
Kompetencerne i atlanterhavsområdets traditionelle sektorer såsom skibsbygning, akvakultur og
fiskeri såvel som i den blå økonomis nye sektorer bør styrkes ved hjælp af:
a)
b)
Iværksættelse af uddannelsesforanstaltninger, herunder uddannelsesprogrammer på
tværs af grænserne og gensidig anerkendelse af nationale uddannelsesprogrammer.
Udbredelse af kendskabet til havrelaterede karrierer, tiltag, der vækker unge
menneskers interesse for en maritim kultur og karriere, og tiltag, der fjerner andre
2
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden (SF), Den Europæiske
Socialfond (ESF), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1265389_0003.png
hindringer for en maritim karriere
3
, f.eks. i form af sejleruddannelser, kurser i
avanceret teknologi og andre fælles initiativer i atlanterhavsområdet.
Reformen af
den fælles fiskeripolitik
bør støttes, og der bør sættes skub i EU’s
akvakultursektor
ved hjælp af:
a)
Opstilling af mere avancerede flerartsmodeller, udvikling af bedre fiskeredskaber og
dermed forbundne teknikker og teknologier med det formål at reducere CO
2
-
fodaftrykket, skader på havbunden, udsmid og bifangster mest muligt.
Udveksling af oplysninger om værktøjer, der kan give fiskeriforvaltere et bedre
kendskab til de forskellige forvaltningsforanstaltningers socioøkonomiske virkninger
og indvirkning på økosystemet.
Gennemførelse af forskningsaktiviteter, der kan sætte skub i akvakultursektoren,
gøre den mere produktiv, konkurrencedygtig og miljømæssigt bæredygtig (også
havbrug) og give sektoren bedre forudsætninger for at efterkomme markedets behov.
Forbedring af EU-fiskevarers og –akvakulturprodukters markedsposition ved hjælp
af bedre forarbejdning, mærkning, sporbarhed og certificering.
b)
c)
d)
Prioritering 2: Beskytte, sikre og udvikle potentialet i Atlanterhavets hav- og kystmiljø
Sikkerheden
for søfolk og kystbefolkningen og
sikringen
af ejendomme og økosystemer bør
styrkes ved hjælp af:
a)
Evaluering og eventuelt udvidelse af eksisterende varsels-, rapporterings- og
beredskabsmekanismer vedrørende invasive og skadelige marine arter og
tilskyndelse til udveksling af bedste praksis om, hvordan sådanne trusler håndteres.
Støtte til medlemsstaternes initiativer i atlanterhavsområdet, herunder risikoanalyser,
koordinerede beredskabsmekanismer og investeringer i avanceret udstyr, som på en
hensigtsmæssig måde bidrager til at fremme et koordineret beredskab, når det gælder
trusler til søs, naturkatastrofer, uheld til havs, udslip af olie og farlige stoffer eller
ulovlig handel
4
.
Udvikling, afprøvning og ibrugtagning af nye teknologier, som skal sikre en bedre
kontrol med fartøjer og styrke havne- og søfartssikkerheden, ved at de data fra
satellitter og fra luft-, hav- og landbaserede overvågningsfaciliteter og innovative in
situ-instrumenter, som skal give et bedre realtidsbillede af situationen på havet,
integreres bedre.
Støtte til oprettelsen af regionale informationstjenester for havområder inden for den
fælles ramme for informationsudveksling (Common Information Sharing
Environment - CISE) på grundlag af normer, der er aftalt på EU-niveau, og de
erfaringer, som medlemsstaterne har indhøstet i forbindelse med pilotprojekter.
b)
c)
d)
Der bør på europæisk plan udvikles en
europæisk kapacitet for observation af Atlanterhavet og
prognosticering
med udgangspunkt i de eksisterende strukturer, platforme og mekanismer for at
støtte gennemførelsen af EU’s politikker, reducere omkostningerne for erhvervslivet, de offentlige
3
4
Den 9. juni 2011 modtog Kommissionen en række anbefalinger desangående fra arbejdsgruppen vedrørende maritim
beskæftigelse og konkurrenceevne.
Af eksisterende mekanismer kan nævnes Maritime Analysis and Operations Centre - Narcotics (MAOC-N) og det
europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur), som koordineres af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det
Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1265389_0004.png
myndigheder og forskningsinstitutionerne, stimulere nytænkning og mindske usikkerheden, når det
gælder Atlanterhavets adfærd og virkningerne af klimaforandringerne ved at:
a)
Anvende eksisterende systemer og mekanismer til at udvikle og gennemføre et
bæredygtigt, integreret program for overvågning af kysterne, havbunden og
vandsøjlen, som dækker EU-medlemsstaternes farvande, farvandene omkring
regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier, fra kysterne til
det dybe hav.
Udvikle nye instrumenter og platforme for observation af havet og overvågning af
økosystemet (også kortlægning af havbunden), som øger antallet af parametre, der
kan måles automatisk, reducerer observationsomkostningerne og fremskynder
videreformidlingen af data til brugerne.
Bidrage til en mere effektiv forvaltning, registrering og distribution af indbyrdes
kompatible havdata og udarbejdelsen af et multiresolutionskort over havbunden med
bidrag fra det europæiske havobservations- og datanetværk.
Udvikle et netværk af havprognosticeringssystemer for kystområderne (inklusive
risikoanalyser), som bygger på Copernicus’ havtjeneste.
b)
c)
d)
Der bør bidrages til udviklingen af værktøjer og strategier, som kan tackle de udfordringer, der er
forbundet med
de globale klimaforandringer,
herunder strategier for afbødning og tilpasning, ved
at:
a)
b)
c)
Støtte en vurdering af den blå økonomis CO
2
-fodaftryk i atlanterhavsområdet.
Udvikle en platform for udveksling af bedste praksis vedrørende emissionsreduktion
og energieffektivitet.
Udvikle samarbejdspartnerskaber med henblik på at identificere og overvåge
virkningerne af de globale klimaforandringer på havrelaterede aktiviteter,
økosystemer og kystsamfund i atlanterhavsområdet, herunder også udvikle større
kapacitet til prognosticering og risikovurdering.
Der bør ydes støtte til beskyttelsen af havmiljøet og til indsatsen for senest i 2020 at opnå en
"god
miljøtilstand"
i Atlanterhavet
5
ved at:
a)
Bygge videre på de nationale planer og de foranstaltninger, der er iværksat inden for
rammerne af Ospar-konventionen og Natura 2000-nettet, som tager sigte på at
udvikle et sammenhængende net af beskyttede havområder langs Europas
atlanterhavskyst gennem vedtagelse af normer for god praksis og fælles
evalueringsprocedurer, som også vil kunne komme Makaronesien og fjernområderne
i Caribien til gode.
Tilskynde til et tættere samarbejde medlemsstaterne imellem, også via Ospar-
konventionen, f.eks. om koordinering og integrering af overvågningsprogrammer og
fælles bestræbelser på at genoprette økosystemer.
b)
Der bør foretages en vurdering af den sociale og økonomiske værdi af Atlanterhavets
økosystemer
og biodiversitet
og disses funktion for at tilvejebringe et grundlag for beslutningstagning.
5
Som fastsat i havstrategirammedirektivet (direktiv 2008/56/EF).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der bør bidrages til medlemsstaternes procedurer for
maritim fysisk planlægning og integreret
kystzoneforvaltning,
f.eks. ved at udveksle bedste praksis og lette koordineringen på tværs af
grænserne.
Det bør undersøges nærmere, om det er teknisk og økonomisk muligt at
udvinde mineraler
i
Atlanterhavet, og hvilke konsekvenser dette vil have for miljøet, og der bør udvikles og afprøves
nye udvindingsteknologier.
Der bør tilvejebringes et grundlag for en bæredygtig europæisk
marine bioteknologiindustri
med
høj merværdi ved at:
a)
Udforske havbunden og vurdere dens genetiske sammensætning, biodiversitet og
potentiale, når det gælder udvinding af materialer til bioteknologiindustrien, idet der
tages højde for gældende international ret og behovet for at beskytte havmiljøet.
Styrke forbindelserne mellem forskning og erhvervslivet i atlanterhavsområdet med
henblik på at udvikle biobanker og identificere markeder for innovative marine
bioteknologiprodukter
(biomedicin, regenerativ medicin,
medicinalvarer,
industrienzymer) og målrette forskningen, således at der findes frem til industrielle
processer, som kan fremstille dem.
b)
Det bør overvejes, hvordan man kan fremskynde bæredygtig
offshoreproduktion af vedvarende
energi,
ved f.eks. at:
a)
Tilskynde til en vurdering og kortlægning af potentialet for produktion af vedvarende
energi i den europæiske del af Atlanterhavet og fastlægge, hvordan man kan afbøde
konsekvenserne for miljøet og skibsfarten af bygning, drift og nedlæggelse af
energianlæg som led i regionale intelligente specialiseringsstrategier for
offshoreproduktion af vedvarende energi.
Bidrage til et europæisk eltransmissionssystem, som gør det muligt at udligne
belastningen mellem de nationale systemer og skabe en bedre sammenkobling
mellem energi til havs og på land
Fremme forskning, udvikling og demonstration af teknologier for konstruktion og
vedligeholdelse af anlæg til produktion af vedvarende energi (vindkraft, bølgekraft,
tidevandsenergi og biomasseenergi), herunder integrering med afsaltningsanlæg og
offshoreplatforme til flere formål.
Styrke udnyttelsen af de særlige geologiske, oceanografiske og meteorologiske
forhold, der findes i regionerne i Atlanterhavets yderste periferi med den hensigt at
hjælpe dem med at blive selvforsynende med energi og nå målene for reduktion af
CO
2
-emissioner.
b)
c)
d)
Prioritering 3: Forbedre tilgængeligheden og forbindelsesmulighederne
Specifikke mål under denne prioritering omfatter:
Vi bør styrke udviklingen af
havne
som knudepunkt for den blå økonomi ved at:
a)
Støtte opgraderingen af infrastruktur med henblik på at forbedre forbindelserne til
oplandet, styrke intermodaliteten og speede betjeningen af skibe op ved hjælp af
f.eks. adgang til strøm fra land, installering af bunkringsfaciliteter for flydende
naturgas i havnene og fjernelse af administrative flaskehalse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1265389_0006.png
b)
c)
Gøre det muligt for havne at udvide deres forretningsaktiviteter til f.eks.
vedligeholdelse af offshoreanlæg til vedvarende energi eller turisme.
Analysere og sætte skub i havnenetværk og nærskibsfartsruter mellem europæiske
havne, mellem de forskellige øgrupper og til Afrikas kyst ved hjælp af initiativer, der
fremmer transporten til søs, som f.eks. "motorveje til søs".
Prioritering 4: Skabe en socialt inklusiv og bæredygtig model for regionaludvikling
Dette mål kan realiseres ved at udveksle bedste praksis om, hvordan man kan styrke
kystbefolkningens sundhed, sociale integration og velfærd, og ved at udvikle hensigtsmæssige og
brugbare socioøkonomiske indikatorer til at måle, sammenligne og følge udviklingen i den blå
økonomi.
Målet kan endvidere indfris ved at udligne sæsonudsvingene og skabe bedre muligheder for små og
mellemstore virksomheder ved hjælp af en diversificering af aktiviteterne inden for
hav- og
kystturisme
og udvikling af nichemarkeder gennem investeringer i:
a)
b)
c)
d)
Vandsport, marinaer og fritidssejlads.
Havnetjenester, også til krydstogtpassagerer
Identifikation og fremme af Atlanterhavskystens kultur- og naturattraktioner, som
f.eks. sportsfiskeri, den lokale madkultur og den maritime kulturarv
Beskyttelse og genoprettelse af turistattraktioner, både seværdigheder langs kysten
og undersøiske seværdigheder og maritime kulturarvssteder med arkæologisk,
økologisk eller historisk værdi
6
.
Tidspunktet for denne handlingsplans offentliggørelse giver medlemsstaterne mulighed for at tage
hensyn til de prioriteringer, der er opstillet i deres partnerskabsaftaler med Kommissionen, som skal
forhandles på plads inden udgangen af 2013. Det understreges, at måden, hvorpå handlingsplanen
gennemføres, er frivillig, omend det bør foregå i overensstemmelse med de prioriteringer, der er
fastlagt i de fem berørte medlemsstaters partnerskabsaftaler. Alle projekter, der forelægges de
relevante myndigheder med henblik på gennemførelse af handlingsplanen, skal overholde de
kriterier, der er fastsat i de relevante finansieringsregler. Når der er tale om delt forvaltning af EU-
midler, træffes beslutningen om, hvorvidt et projekt godkendes eller ej, af den ansvarlige
forvaltningsmyndighed.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
6
I givet fald i henhold til principperne i UNESCO-konventionen fra 2001 om beskyttelse af den undersøiske kulturarv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Handlingsplanen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser
for Danmark.
8. Høring
Sagen har været sendt i høring i Skibsfartspolitisk Specialudvalg. Dansk Erhverv, Naturstyrelsen og
Søfartens Ledere har afgivet høringssvar. Høringen har ikke givet anledning til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På nuværende tidspunkt foreligger der ikke oplysninger om holdninger fra andre lande.
Medlemslandene forventes dog at være positive.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for EU’s Atlanterhavsstrategi.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.