Europaudvalget 2012-13
KOM (2013) 0407 Bilag 1
Offentligt
1278091_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
15. august 2013
Stålhandlingsplan
1.
Resumé
Kommissionen har den 11. juni 2013 fremsendt meddelelsen ”Handlings-
plan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri” (KOM(2013)
407).
Meddelelsen følger op på meddelelser fra Kommissionen om industripoli-
tikken fra hhv. 2010 og 2012 samt anbefalinger fra rundbordskonference
om stålindustrien, nedsat af Kommissionen, med deltagelse af virksomhe-
der, sociale partnere og 16 medlemslande.
I meddelelsen fokuserer Kommissionen på udviklingen af en mere konkur-
rencedygtig og bæredygtig stålindustri baseret på følgende elementer: 1)
den rette juridiske ramme; 2) fremme af efterspørgslen efter stål; 3) lige
vilkår på internationalt niveau; 4) politikker for energi, klima og ressour-
ce- og energieffektivitet med henblik på at øge konkurrenceevnen; 5) inno-
vation; samt 6) den sociale dimension: omstrukturering og kvalifikations-
behov. Endvidere foreslår Kommissionen, at der formelt nedsættes en
gruppe på højt niveau om stål med et årligt møde for at sikre en europæisk
platform for dialog.
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
2.
Baggrund
Kommissionen fremsendte den 11. juni meddelelsen ”Handlingsplan for en
konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri” (KOM(2013) 407). Medde-
lelsen følger op på Kommissionens meddelelse ”En stærkere industripolitik
for vækst og økonomisk genopretning – ajourføring af meddelelsen om in-
dustripolitikken” (KOM(2012) 582) samt Kommissionens meddelelse ”En
integreret industripolitik for en globaliseret verden” (KOM(2010) 614).
Sidstnævnte blev vedtaget af Kommissionen i 2010 som led i Europa 2020-
strategien.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1278091_0002.png
2/7
I juli 2012 blev en rundbordskonference på højt plan etableret af næstfor-
mand og kommissær for erhvervsliv og iværksætteri, Antonio Tajani, i sam-
arbejde med kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmar-
kedsforhold og inklusion, Laszlo Andor. Rundbordskonferencen har tjent
som platform for dialog om stålindustriens udfordringer mellem virksomhe-
der, sociale partnere og 16 medlemslande
1
, der har betydelig stålproduktion.
Højniveaugruppen afleverede sine anbefalinger den 12. februar 2013.
Det Europæiske Råd konkluderede på sit møde i marts 2013 at følge op på
Kommissionens arbejde med specifikke industrielle sektorer.
3.
Formål og indhold
Med meddelelsen påpeger Kommissionen, at en stærk og konkurrencedygtig
stålsektor er vigtig for Europas industrielle base, men at den europæiske
stålsektor i dag står i en vanskelig situation grundet ændringer i de globale
markeder samt teknologisk udvikling.
På denne baggrund, og på baggrund af de afholdte møder i regi af rund-
bordskonference på højt plan, foreslår Kommissionen, at der formelt ned-
sættes en gruppe på højt niveau om stål med et årligt møde for at sikre en
europæisk platform for dialog. Endvidere vil Kommissionen fokusere på
følgende udfordringer for konkurrencedygtigheden i den europæiske stålin-
dustri:
Den rette juridiske ramme
Til sikring af de rette juridiske rammer vil Kommissionen i overensstem-
melse med dagsordenen for smart regulering identificere for store byrder,
manglende overensstemmelse, huller eller ineffektive foranstaltninger. Lige-
ledes vil Kommissionen gennemføre en samlet omkostningsvurdering af
specifikke sektorer samt konkurrenceevnetests af nye initiativer.
Lovgivningen bør ifølge Kommissionen være skruet sammen på en intelli-
gent og ambitiøs måde, således at denne kan fungere som en afgørende
drivkraft for innovation, herunder henvises til strengere miljømål, offentlige
indkøb og brugen af europæiske standarder til fremme af bæredygtig pro-
duktion.
Fremme af efterspørgslen efter stål
Kommissionen vil som led i at øge efterspørgslen af stål sikre genopretning
af stålforbrugende sektorer, såsom bygge- og anlægssektoren og automobil-
sektoren. Dette skal særligt ske gennem nuværende EU-initiativer, herunder
”CARS 2020”, som bl.a. fremmer efterspørgslen efter køretøjer, der bruger
alternative brændstoffer.
1
Tyskland, Østrig, Belgien, Spanien, Finland, Frankrig, Italien, Letland, Luxembourg, Hol-
land, Polen, Tjekkiet, Rumænien, UK, Slovakiet og Sverige.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/7
Lige vilkår på internationalt niveau
Gennem markedsadgangsstrategien vil Kommissionen arbejde for at sikre
rimelig international konkurrence og lige vilkår for den europæiske industri
på internationalt niveau.
På kort sigt vil Kommissionen anvende sine forskellige handelspolitiske
værktøjer og instrumenter (fx træffe foranstaltninger mod urimelig handels-
praksis i stålsektoren, afgive rettidige rapporter om udviklingen inden for
stålimport fra tredjelande og konsekvensanalyser af planlagte frihandelsafta-
ler). På kort sigt vil Kommissionen også skabe bedre vilkår for adgang til
råstoffer bl.a. gennem tiltag såsom overvågning af skrotmarkeder, vedtagel-
se af retsakt om kontroller af overførsler af affald og dialog med de vigtigste
stålproducerende tredjelande.
På langt sigt vil Kommissionen forfølge en dagsorden for handelsliberalise-
ring og fortsætte sit samarbejde med Rådet og Parlamentet i bestræbelserne
på at modernisere instrumenterne til beskyttelse af handelen for hurtigt at
opdatere antidumping- og antisubsidiegrundforordningerne.
Politikker for energi, klima og ressource- og energieffektivitet med henblik
på at øge konkurrenceevnen
Kommissionen vil fokusere på overkommelige energipriser og forsyning,
klimapolitiske spørgsmål, global sammenlignelighed og stålsektoren som
bidragsyder til at nå klima- og ressourceeffektivitetsmål.
For at skabe lovgivningsmæssige rammer, der fremmer bæredygtig vækst
vil Kommissionen på kort sigt bl.a. udarbejde vejledning om støtteordninger
for vedvarende energi, foretage en analyse af drivkræfterne for energipriser
samt indvirkningen af ETS på elpriser i EU. Ift. klimapolitik vil Kommissi-
onen udarbejde forslag til EU’s klimapolitiske rammer frem til 2030 på så-
dan måde, at der tages højde for omkostningseffektiviteten og potentielle
konsekvenser for industrien. Ligeledes skal der fokuseres på energieffektivi-
tet gennem fremme af bedste praksis og investeringer. På mellemlangt sigt
vil Kommissionen forfølge forhandlinger med henblik på indgåelse af en
bindende international aftale om klimaændringer, opfordre til udvikling af
en standard for vurdering af drivhusgasemissioner i energiintensive indu-
strier samt udvikle livscyklustilgangen, bl.a. gennem bedre integration af rå-
stoffers genanvendelighed i relevante forslag og strategier.
For at fremme innovation indenfor energi, klima og ressource- og energief-
fektivitet vil Kommissionen på kort sigt inddrage stålindustrien i forsknings-
, udviklings-, investerings-, demonstrations-, udbredelses- og markedsfø-
ringsforanstaltninger for energieffektive produkter og teknologier samt fore-
tage en vurdering af, hvorledes ETS-indtægter kan øremærkes og anvendes
til finansiering af klimamål.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1278091_0004.png
4/7
Endvidere opfordrer Kommissionen bl.a. medlemslandene til at vurdere na-
tionale tiltags effekt på energipriser og overveje hensigtsmæssige foranstalt-
ninger til at sænke energipriser for energiintensive industrier.
Innovation
Moderne anlæg i EU’s stålindustri er ifølge Kommissionen tæt på grænser-
ne for de nuværende teknologiers ydeevne og vil komme til at kæmpe med
at opnå yderligere nedbringelser af CO
2
-emissionerne, hvis der ikke indfø-
res banebrydende teknologier. For at imødekomme dette vil Kommissionen
overveje støtte til FoU-, demonstrations- og pilotprojekter gennem Horizon
2020 med henblik på nye mere ressource- og energieffektive teknologier.
Ligeledes sættes fokus på internationalt samarbejde i upstreamforsknings-
projekter og højere grad af økonomisk støtte i opskalerings- og pilotfasen
frem for kun forskningsfasen.
I tillæg opfordrer Kommissionen Den Europæiske Investeringsbank til at
overveje langsigtede finansieringsinstrumenter for stålprojekter.
Den sociale dimension: omstrukturering og kvalifikationsbehov
For at imødekomme omstrukturering og kvalifikationsbehov i forhold til
stålindustrien i Europa peger Kommissionen, udover egne tiltag, på tiltag fra
medlemslandene og industrien.
Kommissionen vil fokusere på den sociale dimension gennem tiltag, der
skal fremme beskæftigelse for unge og tiltag, der skal sikre de rette kvalifi-
kationer, herunder bl.a. støtte aktiv uddannelse og livslang læring, og opfor-
drer til et europæisk sektorråd for kvalifikationer for stålindustrien.
Medlemslandene opfordres bl.a. til at anvende Den Europæiske Socialfond
(ESF) til omskoling og efteruddannelse og indtænke muligheden for anven-
delse af strukturfonde til at afbøde sociale konsekvenser af omstrukturering
i stålsektoren. Slutteligt opfordrer Kommissionen til dialog mellem ar-
bejdsmarkedets parter for at indføre ordninger for fleksibilitet på arbejds-
markedet i forhold til konjunkturbetingede justeringer.
Industrien opfordres til at spille en aktiv rolle i at afhjælpe kvalifikationsfor-
skelle og -mangler samt fortsætte den nødvendige tilpasning af industrien.
Samtidig opfordres til samarbejde med andre interesserede parter for at sik-
re, at konjunkturbetinget overkapacitet håndteres med midlertidige støtte-
løsninger for at bevare arbejdspladser på lang sigt.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1278091_0005.png
5/7
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet.
10.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne,
Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 28. juni 2013. I den forbindelse er
modtaget følgende bemærkninger:
Danske Maritime er enig i meddelelsens fokus, nemlig på lavere omkostnin-
ger, innovation og initiativer til at bistå stålindustrien med at blive mere kon-
kurrencedygtig.
Danske Maritime mener, at en konkurrence- og bæredygtig stålindustri i Euro-
pa sikres bedst via åbenhed og fri konkurrence. Hvis der tages instrumenter i
brug til fremme af industrien, skal der være tale om markedsbaserede instru-
menter. Danske Maritime kan således overordnet støtte initiativer oplistet i
handlingsplanen, som fokuserer på åbenhed og konkurrence, og lægger vægt
på, at det europæiske stålmarked forbliver åbent overfor tredjelande. I den for-
bindelse stiller Danske Maritime sig skeptisk overfor øget brug af handelsde-
fensive instrumenter som fx anti-dumpingtold. I stedet finder Danske Maritime
det væsentligt, at EU både via WTO og via bilaterale handelsforhandlinger ar-
bejder for åbne markeder for stål globalt, samt for at eventuel forvridende støt-
te til stålproduktion og -eksport elimineres.
Danske Maritime noterer sig Kommissionens betoning af betydningen af
overholdelse af statsstøtteregler i forbindelse med støtteprogrammer og noterer
sig endvidere Kommissionens forslag om en højniveaugruppe med det formål
at skabe en platform for dialog, men vil være skeptisk, hvis fokus for højni-
veaugruppen bliver overvågning af markeder med henblik på anbefalinger om
introduktion af handelsdefensive tiltag.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1278091_0006.png
6/7
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger er ikke kendte.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er overordnet enig i, at europæisk industri har en central rolle at
spille ift. at skabe vækst og jobs i Europa og støtter målet om, at der skal ske
en genoplivning af den europæiske industri og skabes flere produktionsar-
bejdspladser i Europa.
Regeringen hilser meddelelsen fra Kommissionen om stålindustrien velkom-
men, men ser med en vis skepsis på sektorspecifikke tiltag. Det er derimod re-
geringens holdning, at EU’s industripolitik bør fokusere på at sikre bedre hori-
sontale rammevilkår for europæisk industri.
Ikke desto mindre er det regeringens foreløbige generelle holdning, at Kom-
missionen med meddelelsen om den europæiske stålindustri har valgt det rette
fokus ved at fokusere på mere innovative stålprodukter og omstilling til en me-
re ressourceeffektiv sektor. I den forbindelse noteres det, at regeringen støtter,
at der sikres bedst mulige vilkår for forskning og innovation i stålindustrien.
Ift. klimapolitiske tiltag er det regeringens foreløbige generelle holdning, at
klima- og energipolitikken ikke udgør en begrænsende faktor for stålindu-
strien, særligt i lyset af udviklingen i kvoteprisen og tildelingen af gratis-
kvoter. Ift. til den fremtidige ramme for klima- og energipolitikkerne er det
regeringens holdning, at der skal arbejdes for en stabilisering af kvoteprisen,
samt rammer, der kan sikre et langsigtet prissignal til gavn for investeringer
i lavemissionsteknologier. Yderligere er det regeringens holdning, at afgi-
velse af provenu fra ETS til industrien ikke kan støttes.
Ift. en særlig indsats for stålindustrien under Socialfonden og Regionalfonden
er det regeringens generelle holdning, at programmerne bør forblive sektor-
neutrale. Det kan dog støttes, at der under Socialfonden iværksættes en indsats
for at højne arbejdsstyrkens kompetencer generelt – åben for stålsektoren på
lige fod med andre sektorer.
Ift. de handelspolitiske elementer i meddelelsen er det regeringens foreløbige
generelle holdning, at Kommissionen skal forfølge udvidet liberalisering og
markedsadgang via WTO og bilaterale frihandelsaftaler i overensstemmelse
med Kommissionens betragtninger i meddelelsen. Regeringen ser dog med
skepsis på eventuelt udvidet brug af handelspolitiske instrumenter som adgang
til markeder i tredjelande og lægger vægt på, at svaret på udfordringerne ikke
må blive at indføre protektionistiske foranstaltninger, der skal skærme stålin-
dustrien mod konkurrence udefra.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1278091_0007.png
7/7
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.