Europaudvalget 2012-13
KOM (2013) 0427 Bilag 1
Offentligt
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg – Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2368/2002
for så vidt angår Grønlands inddragelse i gennemførelse af Kimberley-processens
certificeringsordning.
1. Resumé
Kommissionen anbefaler, at den eksisterende forordning (EF) 2368/2002 ændres til også at omfatte det
grønlandske område i relation til Kimberleyprocessens certificeringsordning under iagttagelse af de generelle regler og
betingelser som følger af rådsafgørelsen herom. Kommissionen vurderer, at denne associering vil styrke de
økonomiske bånd mellem den Europæiske Union og Grønland og kan fremme den økonomiske udvikling i
Grønland. Forslaget berører ikke dansk ret. Grønland forpligtes til at gennemføre og implementere de relevante
bestemmelser i den ændrede forordning (EF) nr. 2368/2002 i Grønlands nationale ret.
2. Baggrund
Kommissionen har d. 24. juni 2013 fremsat forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr.
2368/2002, som sigter på at gøre det muligt for Grønland at deltage i Kimberleyprocessens
certificeringsordning for uslebne diamanter (rå-diamanter) gennem et samarbejde med Den
Europæiske Union. Ordningen vil tillade eksport af uslebne diamanter fra Grønland til såvel
Unionen som andre deltagende parter i certificeringsordningen, forudsat at al import og eksport
af uslebne diamanter bliver kontrolleret og for eksportens vedkommende certificeret af EU-
myndigheder i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2368/2002 om gennemførelse
af Kimberleyprocessens certificeringsordning for international handel med uslebne diamanter og
under iagttagelse af de generelle regler og betingelser, som følger af rådsafgørelse herom.
En sådan associering ville styrke de økonomiske bånd mellem Den Europæiske Union og
Grønland inden for diamantindustrien, og det ville navnlig sætte Grønland i stand til at
eksportere uslebne diamanter med Den Europæiske Unions certifikat, som er udstedt inden for
rammerne af certificeringsordningen, med henblik på at fremme den økonomiske udvikling i
Grønland.
3. Formål og indhold
Forslaget sigter på at gøre det muligt for Grønland at deltage i Kimberleyprocessens
certificeringsordning for uslebne diamanter gennem et samarbejde med Den Europæiske Union.
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 207 (TEUF).
Ændringerne vil åbne for eksport af uslebne diamanter fra Grønland til tredjelande, når blot der
medfølger et EU-certifikat under Kimberleyprocessen.
Derudover indeholder forslaget bestemmelser om overgivelse af uslebne diamanter til EU-
myndigheder med henblik på verifikation, en udvidelse af de særlige regler for transit til
Grønland, Grønland gives mulighed for deltagelse i udvalget for gennemførelse af forordningen,
og landet sættes i stand til at deltage i Kimberleyprocessen og via Kommissionen indgå i et
samarbejde med andre medlemsstater.
Forslaget er tæt forbundet med et forslag til en rådsafgørelse, der indeholder særlige regler om
omsætning og cirkulation af uslebne diamanter mellem Unionen og Grønland. Som foreslået i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279048_0002.png
denne afgørelse, vil de væsentligste betingelser for, at uslebne diamanter kan indføres til og
udføres fra det grønlandske område, være: i) at de er ledsaget af et officielt dokument, enten i
form af et dokument, som attesterer, at de er blevet brudt i Grønland, eller i form af en kopi af
et Kimberleyproces-certifikat, som er valideret af en EU-myndighed, og ii) at de opbevares i
forseglede beholdere, som er sikret mod manipulation.
Kommissionen foreslår, at Rådsafgørelsens gennemførelse afstemmes med
forordningsændringens ikrafttræden.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for international handel. Europa-Parlamentets
udtalelse foreligger endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Da der er tale om et forslag til ændring af en allerede gældende forordning mhp. inddragelse af
Grønland er det regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdet.
6. Gældende dansk ret
Implementering i Danmark af ændrede forordning
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
Forslaget berører ikke dansk ret. Grønland forpligtes til at gennemføre og implementere de
relevante bestemmelser i den ændrede forordning (EF) nr. 2368/2002 i Grønlands nationale ret.
Statsfinansielle og økonomiske konsekvenser
En udmøntning af forslaget forventes på længere sigt at kunne få positive økonomiske effekter
for det grønlandske samfund. Det skal dog bemærkes, at der ikke p.t. udvindes rå-diamanter i
Grønland.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes ikke at medføre nogen nævneværdige administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
8. Høring
Forslaget er baseret på en henvendelse fra Grønlands Selvstyre og kommet i stand som følge af
et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Grønlands Selvstyre.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdning er for nærværende ikke kendt.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støtter man forslaget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files