Miljøudvalget 2012-13
KOM (2013) 0474 Bilag 1
Offentligt
1271160_0001.png
G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T AT
12. juli 2013
Departementet:
Ref. morth
Sagsnummer: 2013-2090
Kommissionens henstilling til Rådet om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om
en aftale med Island vedrørende Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Den Eu-
ropæiske Unions, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i anden forpligtelsespe-
riode i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om klimaæn-
dringer.
COM(2013) 474 final
1. Resumé
Kommissionen har den 2. juli 2013 fremsendt et forslag til Rådets bemyndigelse af Kommissionen til
at indlede forhandlinger om en aftale med Island vedrørende Islands deltagelse i den fælles opfyl-
delse af Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i anden forpligtelses-
periode i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om.
2. Baggrund
På den attende partskonference (COP18) under De Forenede Nationers Rammekonvention om kli-
maændringer, afholdt i Doha, Qatar, i december 2012, traf parterne beslutning om, at der skal være
en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention
om Klimaændringer, når den første periode udløb med udgangen af 2012 (”Dohaændringen”). An-
den forpligtelsesperiode vil løbe i perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2020.
EU og de enkelte medlemsstater er hver især parter til Kyotoprotokollen. I henhold til artikel 4 i pro-
tokollen kan parter indgå aftale om i fællesskab at opfylde deres reduktionsforpligtelser. Artikel 4
gør det således muligt for fællesskaber som EU at opfylde medlemslandenes målsætninger i fælles-
skab. EU og medlemsstaterne opfyldte i første periode under Kyotoprotokollen deres forpligtelser i
fællesskab, og i forbindelse med vedtagelse af Dohaændringen i december 2012 gav EU og med-
lemsstaterne udtryk for, at de også i anden forpligtelsesperiode havde til hensigt at opfylde deres
forpligtelse i fællesskab og sammen med Kroatien og Island.
Vilkårene for den fælles opfyldelse vil blive aftalt i forbindelse med EU’s indgåelse af Dohaændrin-
gen og den sideløbende ratifikationsproces i medlemsstaterne. Kommissionen forventer i løbet af
anden halvdel af 2013 at fremsætte sine forslag til de retsakter, der er en forudsætning for den fælles
opfyldelse af forpligtelserne i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode.
Kroatien er pr. 1. juli 2013 indtrådt som medlem i EU. Vilkårene for den fælles opfyldelse og indgå-
else af Dohaændringen vil derfor gælder for Kroatien på samme måde som for de øvrige medlems-
stater. Der pågår fortsat forhandlinger mellem Island og EU om Islands optagelse i EU. Da det er
usandsynligt, at Island vil være blevet medlem af EU, når Kommissionen forelægger de forslag til
lovgivningsinstrumenter, som skal sætte EU og medlemsstaterne i stand til at ratificere anden for-
Side 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pligtelsesperiode, forudsætter Islands deltagelse i den fælles opfyldelse med EU og medlemsstaterne
en særskilt international aftale mellem EU, medlemsstaterne og Island.
Denne aftale skal forhandles og indgås i henhold til art. 218 i TFEU om procedure for indgåelse af
aftaler med tredjelande og internationale organisationer. Efter denne procedure skal Kommissionen
forelægge henstilling for Rådet, som træffer afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger
samt udpegelse af Unionens forhandler. Når forhandlingerne er afsluttet, vedtager Rådet på forslag
fra forhandleren en afgørelse om bemyndigelse til undertegnelse samt efterfølgende indgåelse af af-
talen. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal under hele proceduren. Europa-Parlamentet
skal godkende, at Unionen indgår aftalen.
3. Formål og indhold
Kommissionen henstiller, at Rådet bemyndiger Kommissionen til på EU’s vegne at indlede forhand-
linger med Island med henblik på vedtagelse af en aftale om Islands deltagelse i den fælles opfyldel-
se af Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i anden forpligtelsespe-
riode i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om klimaændringer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til art. 218 TFEU alene godkende, at Unionen indgår aftaler med
tredjelande eller internationale organisationer. Europa-Parlamentet høres derfor ikke i forbindelse
med Rådets bemyndigelse til indledning af forhandlinger.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Sagen har endnu ikke været til drøftelse i embedsmandsarbejdsgruppen.
Der forventes generelt at være støtte til, at Kommissionen bemyndiges til at indlede forhandlinger
med Island, da Rådet tidligere har opfordret Kommissionen til at forelægge henstilling til Rådet om,
at der indledes forhandlinger med Island.
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at Kommissionen bemyndiges til at indlede forhandlinger med Island.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 3