Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013
KOM (2013) 0499
Offentligt
1452138_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 11.7.2013
COM(2013) 499 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
De europæiske videregående uddannelser over for resten af verden
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452138_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
De europæiske videregående uddannelser over for resten af verden
1.
E
UROPA OG DET GLOBALE TALENTKAPLØB
Globaliseringen og den teknologiske udvikling ændrer landskabet for videregående
uddannelser radikalt. I løbet af de næste 20 år forventes efterspørgslen efter videregående
uddannelser at vokse eksponentielt fra de nuværende 99 mio. studerende på verdensplan til
414 mio.
1
inden 2030 med langt den største stigning i de seneste år i Kina efterfulgt af
Brasilien og Indien. Tørsten i vækstøkonomierne efter viden og social mobilitet vil gøre det
muligt for hundredvis af millioner af borgere i hele verden at opnå en videregående
uddannelse.
Teknologi og studerendes forventninger er også under forandring. Studerende forventer i
stigende grad selv at vælge, hvad de lærer, hvordan de lærer, og hvornår de lærer, i
overensstemmelse med deres individuelle behov og interesser. De er parate til at lære i deres
oprindelsesland, i udlandet, via onlinekurser eller via en kombination af alle disse
læringsformer.
Uddannelse, og især videregående uddannelser, indtager en central placering i Europa 2020-
strategien og Europas ambition om at blive en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi.
Uddannelse spiller en afgørende rolle i den enkeltes og i samfundets udvikling, og med sin
indvirkning på innovation og forskning skaber uddannelse den højtkvalificerede menneskelige
kapital, som videnbaserede økonomier har brug for til at skabe vækst og velstand. Med
udgangspunkt i de seneste initiativer:
En dagsorden for modernisering af Europas
videregående uddannelser
2
og
Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i
kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater
3
og som reaktion på Rådets konklusioner
af 11. maj 2010 om internationalisering af højere uddannelse
4
har denne meddelelse til formål
at bidrage til at nå målene i Europa 2020-strategien ved at bistå medlemsstaterne og de højere
uddannelsesinstitutioner
5
med at udvikle strategiske partnerskaber, som vil sætte Europa i
stand til at løfte de globale udfordringer mere effektivt.
Samarbejde på EU-plan og i en bredere europæisk ramme har allerede fremmet udviklingen af
en høj grad af sammenlignelighed, kompatibilitet og udveksling mellem de højere
uddannelsesinstitutioner og systemer i det europæiske område for videregående uddannelse.
Bologna-processen, programmer såsom
Erasmus, Tempus, Erasmus Mundus
og
Marie Curie
og gennemsigtighedsværktøjer som f.eks. det europæiske meritoverførsels- og
meritakkumuleringssystem (ECTS) og den europæiske referenceramme for kvalifikationer
(EQF) har bidraget til, at EU's nationale videregående uddannelsessystemer kunne opnå en
betydelig grad af internationalisering inden for Europa. Alligevel er internationalisering et
voksende fænomen med en global dimension: Ud over emnerne om samarbejde og mobilitet i
1
2
3
4
5
www.oecd.org/edu/highereducationandadultlearning/highereducationto2030vol1demography.htm.
KOM(2011) 567 endelig.
COM(2012) 669 final.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2010:135:0012:0014:DA:PDF.
Begrebet omfatter alle typer højere uddannelsesinstitutioner, herunder institutter for anvendt videnskab,
teknologiske institutter,
grandes écoles,
handelshøjskoler, ingeniørskoler, universitetsinstitutter for
teknologi, højere uddannelsesinstitutioner, faghøjskoler, polytekniske uddannelsesinstitutioner og
akademier.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452138_0003.png
EU, der er behandlet i meddelelsen om moderniseringen af Europas videregående
uddannelsessystemer, analyserer denne meddelelse de gensidigt fordelagtige muligheder, der
ligger i den bredere internationale kontekst, og fremmer, hvor det er relevant, anvendelse af
europæiske processer og værktøjer til en global målgruppe.
Europa er fortsat et attraktivt bestemmelsessted for mobile studerende med en stabil andel på
omkring 45 %
6
af internationalt mobile studerende, en befolkningsgruppe, der ventes at stige
fra omkring 4 mio. i dag til 7 mio. ved udgangen af dette årti. Hvis Europas højere
uddannelsesinstitutioner ønsker at fortsætte med at være det hyppigste bestemmelsessted i en
situation med tiltagende konkurrence fra Asien, Mellemøsten og Latinamerika, skal de ikke
desto mindre handle strategisk for at udnytte Europas ry for høj kvalitet, hvad angår de
videregående uddannelser. De skal øge deres tiltrækningskraft, aktivt fremme international
mobilitet for studerende og personale, have innovative studieordninger i verdensklasse samt
tilbyde undervisnings- og forskningsmuligheder af høj kvalitet og indgå i
samarbejdspartnerskaber
og
strategiske
partnerskaber
med
andre
højere
uddannelsesinstitutioner, offentlige institutioner, den private sektor og civilsamfundet i hele
verden. Endvidere skal de yde et større bidrag til økonomisk vækst ved at tilskynde til
innovation og sikre, at de videregående uddannelser opfylder arbejdsmarkedets behov
7
.
Digital uddannelse, og navnlig de nye MOOC'er (massive open online courses) giver også nye
incitamenter til strategiske partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og nye muligheder
for at nå ud til potentielle studerende, der måske ikke er i stand til at rejse eller tage orlov fra
beskæftigelse, men som er interesseret i at udnytte tilbud om videregående uddannelse uden
for deres land. Medlemsstaterne skal støtte disse bestræbelser ved at skabe gunstige
betingelser for internationalisering på nationalt og regionalt plan og ved at tackle de
resterende retslige og administrative barrierer for mobilitet.
Det er ikke længere kun et mål for nogle få lande eller verdenskendte højere
uddannelsesinstitutioner at skabe og tiltrække de bedste talenter, nu hvor verdens økonomier
presser på for at øge deres konkurrenceevne. Mange højere uddannelsesinstitutioner har
engageret sig i at øge kvaliteten af deres uddannelser for at tiltrække og fastholde de
allerbedste studerende. Internationaliseringen af videregående uddannelser vil hjælpe med til
at forberede vores studerende, om de rejser til udlandet eller opholder sig i Europa, til at leve i
en global verden, til at forøge deres erfaringer og viden samt forbedre deres
beskæftigelsesmuligheder, produktivitet og indtjeningsevne. Tilsvarende har denne
verdensomspændende bevægelse, som understreget i meddelelsen
Styrket og mere målrettet
samarbejde mellem EU og internationale parter inden for forskning og innovation: En
strategisk tilgang
8
, skabt nye muligheder for højere uddannelsesinstitutioner for at fremme de
strategiske partnerskaber omkring forsknings- og innovationsaktiviteter.
I nærværende meddelelses afsnit 2 udpeges de vigtigste prioriterede områder for de højere
uddannelsesinstitutioner
og
medlemsstater,
der
søger
at
forbedre
deres
internationaliseringsaktiviteter. De specifikke aktioner, som EU vil gennemføre for at give
merværdi til støtte for disse internationaliseringstiltag, er fremført i afsnit 3, mens afsnit 4 gør
rede for de næste skridt.
6
7
8
UNESCO's statistiske institut.
En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning: COM (2012) 582 final.
COM(2012) 497 final.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452138_0004.png
2.
N
ØGLEPRIORITETER
MEDLEMSSTATERNE
:
HØJERE
UDDANNELSESINSTITUTIONER
OG
H
EN
IMOD
MERE
OMFATTENDE
INTERNATIONALISERINGSSTRATEGIER
FOR
Selv om en række medlemsstater og mange højere uddannelsesinstitutioner allerede har
internationaliseringsstrategier for videregående uddannelser på plads
9
, drejer de sig ofte især
om studerendes mobilitet: Internationalt akademisk samarbejde er fortsat ofte fragmenteret,
baseret på individuelle akademikeres eller forskerholds initiativ og ikke nødvendigvis knyttet
til en institutionel eller national strategi. Effektive strategier bør også omfatte udvikling af
internationale studieordninger, strategiske partnerskaber, at finde nye måder at levere indhold
på og at sikre komplementaritet med bredere nationale politikker for eksternt samarbejde,
international udvikling, migration, handel, beskæftigelse, regional udvikling, forskning og
innovation. En nylig undersøgelse foretaget af Den Europæiske Universitetssammenslutning
(EUA) viser, at de fleste højere uddannelsesinstitutioner vurderer, at nationale og
institutionelle strategier for internationalisering har en positiv indvirkning på deres
internationaliseringsaktiviteter
10
.
Udvikling af en samlet strategi for internationalisering er mere end noget andet ensbetydende
med at positionere en højere uddannelsesinstitution, dens studerende, forskere og personale og
de nationale systemer i alle de relevante aktiviteter vedrørende forskning, innovation og
videregående uddannelse på verdensplan i overensstemmelse med uddannelsesinstitutionens
individuelle profil og de løbende behov på arbejdsmarkedet og landets økonomiske strategi.
Til dette formål er der ingen
one-size-fits-all-tilgang,
og medlemsstaterne bør tilpasse deres
nationale strategier til at styrke deres stærke sider, deres internationale tilstedeværelse og til at
tiltrække talent under hensyntagen til identificerede nationale og interkulturelle mangler på
kvalifikationer og under hensyntagen til videns- og forskningsbehov hos deres partnere i
udviklingslandene. De foreslåede vigtigste mål for de højere uddannelsesinstitutioner og
medlemsstaterne bør derfor ses som et sæt af foranstaltninger, som de i henhold til deres
behov bør kombinere inden for rammerne af en omfattende strategi.
En omfattende strategi for internationalisering bør omfatte vigtige områder inddelt i de
følgende tre kategorier:
international mobilitet for studerende og personale,
internationalisering og forbedring af studieordninger og digital læring samt strategisk
samarbejde, partnerskaber og kapacitetsopbygning. Disse kategorier bør ikke betragtes
isoleret, men som integrerede elementer i en omfattende strategi.
2.1.
Fremme af international mobilitet for studerende og personale
International mobilitet for studerende med henblik på at opnå en grad eller et diplom, som er
det mest udbredte og sandsynligvis stadig det mest effektive redskab til internationalisering,
er ved at ændre sig drastisk i både mængde og form. I nogle tilfælde er det blevet en meget
vigtig indtægtskilde for de højere uddannelsesinstitutioner. Hvert år er der 7 % flere
studerende på videregående uddannelser, der tager til udlandet, og mange af dem kommer fra
Kina, Indien og Republikken Korea. Selv om OECD-landene absorberer 77 % af den samlede
efterspørgsel, og Asien i øjeblikket tegner sig for 52 % af alle de internationalt mobile
studerende, der jagter en grad, stiger andelen af mobile studerende, som vælger at studere i
Australien, New Zealand og Rusland, hastigt. Samtidig er Nordamerika (USA og Canada)
fortsat en attraktiv region med 21 % af de mobile studerende. Oprindelseslande bliver i stadig
højere grad også bestemmelseslande. Kina er ikke kun det vigtigste oprindelsesland, det er
allerede vært for 7 % af verdens internationale mobile studerende. Tre af EU's medlemsstater,
nemlig Det Forenede Kongerige, Frankrig og Tyskland, tiltrækker 63 % af alle studerende fra
9
10
ec.europa.eu/education/external-relation-programmes/doc/mapping_en.pdf.
http://www.eua.be/Libraries/Publications_homepage_list/EUA_International_Survey.sflb.ashx.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452138_0005.png
lande uden for det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA)
11
, når man ser på
den samlede indgående mobilitet.
Mobilitet ved enkeltkurser som led i en grad i hjemlandet er stigende i Europa takket være
EU’s mobilitetsordninger og i USA takket være de amerikanske programmer for studier i
udlandet, mens tilsvarende ordninger er under udvikling og udvidelse i andre dele af verden.
Denne type mobilitet yder et væsentligt bidrag til internationalisering.
Med disse øgede mobilitetsstrømme
bør gennemskueligheden og anerkendelsen af læring,
der hentes andetsteds, være en topprioritet.
Den indsats, der allerede er gjort for at udvikle
kvalitetsrammer for mobilitet inden for EU og den bredere Bologna-proces, betyder, at
Europa er den mest avancerede region i verden i denne henseende.
Erasmuscharteret
12
, der
fastlægger de grundlæggende principper og mindstekrav, som de højere
uddannelsesinstitutioner
skal
overholde,
når
de
implementerer
Erasmus-
mobilitetsprogrammet, er potentielt attraktivt for resten af verden, og det samme er
kvalifikationsbevistillægget og brugen af ECTS. Verdensomspændende anerkendelse af de
gennemførte enkeltkurser bør også stærkt tilskyndes for at øge gennemsigtigheden og
"overførbarheden" af læringsresultater på tværs af grænserne.
Mobilitet er ikke kun for studerende: Personalemobilitet medfører mange fordele for
institutionen og den enkelte. Den er et instrument til erhvervelse af nye kompetencer, sprog
og undervisningsmetoder, og den skaber internationale netværk. De højere
uddannelsesinstitutioner bør motivere de ansatte til at øge deres internationale erfaringer og
bør belønne dem behørigt i forbindelse med karrierebedømmelser. Incitamenter og
belønninger, der er indarbejdet i en institutionel strategi, spiller en afgørende rolle for en
vellykket personalemobilitet.
Mobilitet, især mobilitet i form af enkeltkurser, bør bruges som et stærkt incitament til at
forbedre kvaliteten af de europæiske videregående uddannelser. De højere
uddannelsesinstitutioner bør udvikle bedre tjenester til at udsende og modtage internationale
studerende eller forskere, herunder individuel rådgivning til at rådgive om karrieremuligheder
og lette integrationen i byen, regionen eller landet med sprogundervisning, hvor det er
relevant. De højere uddannelsesinstitutioner bør sammenligne deres studieordninger med
ligestillede institutioner og ajourføre dem for at forbedre undervisningen og for at styrke
institutionernes ledelse og forvaltning. International udveksling af studerende inden for et
rammeprogram vil udgøre et incitament til anerkendelse af udenlandske eksamensbeviser.
Mobilitet vil således ikke kun have en indvirkning på enkeltpersoners udvikling og
beskæftigelsesegnethed, men også på institutioner. Samtidig er intensive lokale forbindelser
mellem universiteter og erhvervsliv afgørende for, at universiteternes forsknings- og
uddannelsespotentiale kan anvendes til at fremme innovation og vækst.
Regler om indvandring af statsborgere fra tredjelande bør støtte de bestræbelser,
der
udfoldes af de højere uddannelsesinstitutioner for at skærpe deres internationale profil,
snarere end skabe hindringer for mobilitet, som svækker EU's image i udlandet. Den tid og de
omkostninger, der er forbundet med opnåelsen af de nødvendige visa og/eller tilladelser samt
de væsentlige forskelle, der er vedrørende praksis mellem EU-landene, kan virke som en
afskrækkende faktor i valget af EU som studie- og forskningssted. En nylig undersøgelse
foretaget af det europæiske migrationsnetværk om indvandring af internationale studerende til
EU
13
viser, at selv om medlemsstaterne efter direktiv
2004/114/EF
har gjort det lettere for
11
12
13
The European Higher Education Area in 2012: Bologna Process Implementation Report, s. 154.
ec.europa.eu/education/erasmus/euc_en.htm.
http://www.emnbelgium.be/sites/default/files/publications/0_immigration_of_international_students
_to_the_eu_sr_10april2013_finalpublic_0.pdf.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452138_0006.png
studerende fra tredjelande at få adgang til EU, kan de studerende stadig stå over for
udfordringer som følge af national lovgivning og/eller praksis.
Kommissionens nylige forslag
14
om at omarbejde direktiv
2005/71/EF
og
2004/114/EF
om
betingelserne for indrejse, ophold og rettigheder for tredjelandsstatsborgere med henblik på
forskning, studier osv. bør gøre det lettere og mere attraktivt for studerende og forskere, der
ikke er fra EU, at rejse ind og opholde sig i EU i over 90 dage. Forslaget fastsætter bl.a. klare
tidsfrister for de nationale myndigheder til at træffe afgørelser om ansøgninger, giver større
muligheder for adgang til arbejdsmarkedet under de studerendes ophold og fremmer
mobiliteten inden for EU.
De vigtigste mobilitetsprioriteter for højere uddannelsesinstitutioner og medlemsstaterne
er at:
–
fokusere
internationaliseringsstrategierne,
så
de
omfatter
en
stærk
mobilitetskomponent for studerende, forskere og personale understøttet af en
kvalitetsramme, der indeholder vejledning og rådgivning
oprette tovejsmobilitetsordninger med lande uden for EU, som omfatter en bred vifte af
fag og er rettet mod områder med mangel på færdigheder, hvor det er relevant
støtte en fair og formel anerkendelse af kompetencer erhvervet i udlandet af
internationalt mobile studerende, forskere og personale, herunder en bedre udnyttelse
af gennemsigtigheds- og sammenlignelighedsværktøjer og øget fokus på
læringsresultater
rettidigt vedtage, omsætte og gennemføre det foreslåede omarbejdede direktiv, der
samskriver 2005/71/EF og 2004/114/EF.
Fremme af internationalisering i hjemlandet og digital læring
–
–
–
2.2.
Definitionen af et passende niveau af og mønsteret for international mobilitet, såvel for
personale som for studerende, bør indgå i alle internationaliseringsstrategier. Men
internationalisering bør ikke kun gavne det mindretal af studerende og personale i højere
uddannelsesinstitutioner, som vil tilbringe en periode i udlandet.
Der er dokumentation
15
for, at internationaliseringsstrategiernes højeste prioriteter i EU-
medlemsstaterne og for de enkelte højere uddannelsesinstitutioner stadig er de studerendes
udgående mobilitet, udvekslinger af studerende og tiltrækning af internationale studerende.
Mobilitet vil dog altid være begrænset til en relativ lille procentdel af de studerende og
ansatte: Politikker for videregående uddannelser må i stigende grad fokusere på indarbejdelse
af en global dimension i udformningen og indholdet af samtlige studieordninger og
undervisnings- og læringsprocesserne (undertiden kaldet
"internationalisering i
hjemlandet")
for at sikre, at det store flertal af studerende, de 80-90 %, der ikke er
internationalt mobile enten vedrørende en grad eller enkeltkurser, alligevel er i stand til at
erhverve de internationale færdigheder, som er nødvendige i en globaliseret verden.
Tilstedeværelsen på uddannelsesinstitutionerne af internationalt indstillet og udenlandsk
undervisnings- og forskningspersonale ud over de udenlandske studerende er et instrument til
at udsætte det ikke-mobile flertal af studerende for internationale metoder. Dette har
potentialet til at øge effektiviteten af de højere uddannelsesinstitutioner og kvaliteten af deres
uddannelser ved at tilskynde til udveksling af undervisningsmaterialer og i stigende grad at
14
15
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-13-275_da.htm.
www.iau-aiu.net/content/global-surveys.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452138_0007.png
fremme samarbejde og en effektiv brug af undervisningsmateriale og virtuelle
universitetsområder. Faglige og tværfaglige netværk kan være midler til udveksling af
personale og internationalisering af studieordningen.
Indarbejdelse af en international dimension i studieordningerne understreger
sprogs
betydning. På den ene side er beherskelse af engelsk i realiteten en del af en hvilken som helst
internationaliseringsstrategi for studerende, undervisere og institutioner, og en række
medlemsstater har indført eller er i færd med at indføre målrettede engelskkurser (især på
kandidatniveau) som led i deres strategi for at tiltrække talenter, som ellers ikke ville komme
til Europa. På den anden side er flersprogethed et væsentligt europæisk aktiv: Det er yderst
værdsat af internationale studerende
16
og bør fremmes i undervisning og forskning i alle de
videregående uddannelsers studieordninger. Erhvervelse af yderligere sprogkundskaber
udvider karrieremulighederne og bestemmer til dels om kvalificerede kandidater og forskere
vælger at blive i Europa, efter at de har fuldført deres uddannelse, som fremhævet af de
studerende fra lande uden for EU, som gennem
Erasmus Mundus-programmet
opnår
fælleseksamensbeviser og som rejser til mindst to europæiske lande. For at udnytte deres
potentiale til med held at blive integreret i deres værtsland har mobile studerende, forskere og
undervisere brug for særlig støtte til sprogundervisning, herunder muligheden for at lære det
eller de lokale sprog, uanset om dette er det sprog, som studierne eller forskningen foregår på.
Digital læring og den stadig større brug af IKT kan øge adgangen til europæiske højere
uddannelsesinstitutioner,
bibringe
studieordningerne
viden,
materialer
og
undervisningsmetoder fra hele verden og fremme nye former for partnerskaber, synergier og
udvekslinger på tværs af fag og fakulteter, som det ellers ville være vanskeligt at etablere.
Øget åbenhed og adgang via teknologi vil forbedre konkurrencen og gennemsigtigheden og
gøre det muligt for de højere uddannelsesinstitutioner at tilpasse undervisningsmetoder og -
materialer til behovene hos de studerende, der vil arbejde på et globaliseret arbejdsmarked.
Dette vil føre til en betydelig ændring af den enkelte højere uddannelsesinstitutions
forretningsmodel ved at åbne op for helt nye målgrupper (f.eks. internationale studerende, der
ikke er fysisk til stede, personer, der følger et enkelt kursus, men ikke et helt program samt
forskellige aldersgrupper) og for nye tjenester (f.eks. læringsstøtte ydet af undervisere,
vurdering og certificering). Det ændrer institutionernes sociale rolle som leverandører af
viden og innovation og som bidragydere til udvikling. Det lægger yderligere pres på de højere
uddannelsesinstitutioner til at genoverveje deres samfundsmæssige ansvar i deres lokale,
nationale og regionale kontekst, herunder ansvaret for at opbygge kapacitet i verdens
vækstøkonomier og udviklingslande.
Europa har nogle af de bedste fjernundervisningsuniversiteter, som tilbyder fjernundervisning,
kombinerede undervisningsformer og andre utraditionelle undervisningsformer. Åbne
undervisningsressourcer
17
og især åbne undervisningsprogrammer
18
og MOOC'er er begyndt
16
17
18
ec.europa.eu/dgs/education_culture/evalreports/education/2012/mundus_en.pdf.
Åbne undervisningsressourcer er enhver type undervisningsmateriale, som er offentligt tilgængeligt
eller indført med en åben licens. Arten af disse åbne materialer betyder, at alle lovligt og frit kan
kopiere, anvende, tilpasse og formidle dem. De spænder fra lærebøger til studieordninger,
uddannelsesplaner, forelæsningsnotater, opgaver, prøver, projekter, audio-, video- og
animationsmateriale.
Åbne
undervisningsprogrammer
er
gratis
og
åbne
digitale
udgivelser
af
højkvalitetsundervisningsmaterialer til højere uddannelsesinstitutioner. De er tilrettelagt som kurser og
omfatter ofte kursusplanlægningsmaterialer og evalueringsredskaber samt tematisk indhold. Åbne
undervisningsprogrammer har åbne licenser og er tilgængelige for enhver, når som helst, via internettet.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452138_0008.png
at blive stillet til rådighed, har udviklet sig hurtigt i de seneste år, og er blevet mere og mere
avancerede og strukturerede
19
.
Den eksponentielle stigning i udbuddet af onlineuddannelser og digitalt materiale, såvel som
stigningen i udbuddet af vurdering, validering og meritgivning fra udvalgte MOOC'ers side
(det er en ny tendens navnlig blandt mange højere uddannelsesinstitutioner i lande som USA
og Australien) har potentiale til radikalt at omdanne de videregående uddannelser, selvom
onlinekurser og -uddannelser ikke er noget nyt fænomen.
Nye tendenser i digital
undervisning og fremkomsten af MOOC'er bør være et incitament for de højere
uddannelsesinstitutioner til at overveje deres omkostningsstrukturer og muligvis også
deres opgaver og til at engagere sig i globale partnerskaber for at øge kvaliteten af
indholdet og af læringsoplevelsen gennem forskellige læringsformer.
Europa må gå i spidsen for den globale indsats for at udnytte potentialet i digital undervisning
— herunder tilgængeligheden af IKT, brugen af åbne undervisningsressourcer og udbuddet af
MOOC'er — og for at overvinde de systemiske hindringer, der stadig eksisterer vedrørende
kvalitetssikring, vurdering af studerende og anerkendelse af kompetencer samt finansiering.
Dette potentiale og dets hindringer vil blive behandlet i et kommende initiativ fra
Kommissionens side.
De vigtigste internationaliseringsprioriteter i hjemlandet og digital læring for højere
uddannelsesinstitutioner og medlemsstaterne er at:
–
udnytte de højere uddannelsesinstitutioners personales internationale erfaringer og
kompetencer til at udvikle internationale studieordninger til gavn for både stationære
og mobile studerende
øge mulighederne for studerende, forskere og personale for at udvikle deres
sprogfærdigheder, navnlig gennem lokal sprogundervisning for personer, der følger
kurser på engelsk, for at maksimere fordelene ved den sproglige mangfoldighed i
Europa
udvikle mulighederne for internationalt samarbejde via onlinelæring og udvide brugen
af IKT og åbne undervisningsressourcer gennem nye formidlingsformer for at forbedre
undervisningsadgangen, internationalisere studieordningerne og bane vejen for nye
former for partnerskaber.
–
–
2.3.
Styrkelse af det strategiske samarbejde, partnerskaber og kapacitetsopbygning
Den seneste udvikling i retning af universitetsfilialer og online-videregående uddannelser
samt fremkomsten af nye vidensmagter ændrer internationaliseringsstrategiernes balance
mellem samarbejde og konkurrence.
Den økonomiske betydning af internationale videregående uddannelser er hastigt
voksende.
Nogle få lande, herunder populære mål som f.eks. Det Forenede Kongerige,
Canada, USA og Australien, lægger stor vægt på videregående uddannelser som en tjeneste,
der skaber en betydelig indtægtskilde (med en værdi af 8,25 mia. GBP i Det Forenede
Kongerige og 15,5 mia. AUD i Australien i 2010).
I nogle EU-medlemsstater, som f.eks. Nederlandene, Sverige og Danmark, er betydelige
undervisningsafgifter blevet indført for ikke-EU-studerende, som institutionerne anvender til
19
F.eks. www.coursera.org, www.udacity.com og www.edx.org.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452138_0009.png
at hæve sine indkomstniveauer, hvilket igen giver dem mulighed for f.eks. at tilbyde
målrettede stipendier til studerende fra de nye vækstlande og udviklingslande. Andre
medlemsstater har derimod truffet klare politiske valg om at lade undervisningsgebyrer for
tredjelandsstatsborgere være lave eller ikke-eksisterende som led i deres
internationaliseringsstrategi og som et middel til at tiltrække flere internationale studerende.
Internationale studerende har en positiv økonomisk virkning på værtslandet, uanset om de
afkræves studieafgifter. En undersøgelse
20
offentliggjort i 2012 af den nederlandske regering
viser, at hvis blot beskedne 2,5 % af internationale bachelorer og kandidater forbliver i landet
efter studierne for at arbejde, vil dette medføre positive virkninger på lang sigt for de
offentlige finanser ud over de genindtjente investeringer.
Europas systemer for videregående uddannelser har en række konkurrencemæssige fordele
som bør udnyttes, såsom stærke og succesfulde erfaringer i fælles og dobbelte uddannelser,
ph.d.-uddannelser, ph.d.-studier i industrien og den seneste udvikling af EIT's
21
videns- og
innovationsfællesskaber (VIF) på områder af global betydning. Men internationalisering
kræver tættere samarbejde med nye knudepunkter for videregående uddannelser på andre
kontinenter.
De europæiske højere uddannelsesinstitutioner bør positionere sig selv efter deres
styrker inden for uddannelse, forskning og innovation og knytte partnerskaber i og
uden for Europa
med henblik på at styrke og supplere deres individuelle profil: gennem
fælles projekter og forskningsaktiviteter, web-baserede kurser, der kombinerer traditionelle og
nye distributions- og formidlingskanaler, herunder drift af fællesuniversiteter eller
universitetsafdelinger i tredjelande. Etablerede forskningsnetværk bør være et springbræt til at
lancere nye former for undervisningssamarbejde, og modne uddannelsespartnerskaber bør
fremme nye forskningsprojekter.
Erfaringen viser, at
fælles og dobbelte uddannelser
er effektive værktøjer: til at fremme
kvalitetssikring og gensidig anerkendelse af kvalifikationer, til at tiltrække talenter og uddybe
partnerskaber samt til at øge kandidaternes internationale erfaring, interkulturelle
kompetencer og beskæftigelsesegnethed. Derfor bør EU og medlemsstaterne give et stærkt
incitament til at styrke rollen af fælles og dobbelte uddannelser i de europæiske højere
uddannelsesinstitutioners internationaliseringsstrategier — på grundlag af erfaringerne fra de
næsten 700 europæiske og ikke-europæiske højere uddannelsesinstitutioner, der allerede har
været omfattet af fælles og dobbelte uddannelser gennem Erasmus Mundus-programmet.
Særligt to hindringer gør det svært, både fra den akademiske og administrative side, for højere
uddannelsesinstitutioner at tilbyde fælles programmer, og dem skal der gøres noget ved:
institutionelle bestemmelser (akkrediteringsprocedurer, karaktergivningssystemer, prøve- og
specialeregler, indskrivningsprocedurer og politik for studiegebyrer) og national lovgivning
(navnlig i forbindelse med fælles uddannelser).
Internationale
strategiske partnerskaber med en afbalanceret inddragelse af
erhvervslivet og de videregående uddannelser er en forudsætning for
grænseoverskridende innovation,
der kan takle de globale udfordringer. Dette er især
tilfældet i vækstøkonomier, hvor Europa er nødt til at udvikle et afbalanceret samarbejde med
ekspertisecentre for at sikre en større og vedvarende lokal tilstedeværelse. Partnerskaber, der
har til formål at fremme innovation og iværksætterånd og dermed udløser innovative
20
21
www.rijksoverheid.nl/documenten-en-publicaties/rapporten/2012/05/16/de-economische-effecten-van-
internationalisering-in-het-hoger-onderwijs.html.
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) er et EU-organ oprettet i marts 2008 med
det formål at øge den bæredygtige europæiske vækst og konkurrenceevne ved at styrke EU's
innovationskapacitet.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452138_0010.png
fremgangsmåder, iværksætterevner og -holdninger hos studerende vil gavne både den
europæiske konkurrenceevne og partnerlandene. Et særligt potentiale ligger i at fremme
økonomisk overkommelig og integrerende innovation, som kan hjælpe de nye vækstlande til
at tackle deres samfundsmæssige udfordringer samt fremme markedsadgang, handel og
investering for europæiske virksomheder.
Samarbejde med udviklingslande og deres højere uddannelsesinstitutioner bør indgå
som et element i internationaliseringsstrategier
med innovative partnerskabsmodeller som
et middel til at styrke både nord-syd- og syd-syd-samarbejde, f.eks. om fælles programmer og
læring og medarbejdermobilitet.
Der er megen dokumentation
22
for, at videregående uddannelser spiller en nøglerolle i
videregivelsen af den viden, der kræves for økonomisk udvikling: gennem jobskabelse, bedre
forvaltning, øget iværksætterånd, og social mobilitet og et stærkere civilsamfund. Højere
uddannelsesinstitutioner i Europa erkender, at de har en vigtig rolle at spille med hensyn til at
støtte bestræbelserne på modernisering i vækstøkonomierne og i udviklingslande samt ved at
bidrage til at finde løsninger på globale udfordringer, såsom klimaændringer, eller mindske
udviklingsforskellene mellem folkeslag og nationer. På samme måde støtter de fleste
medlemsstater samarbejde og kapacitetsopbygningsprogrammer suppleret af EU's
foranstaltninger på dette område. Studerende, personale og forskere, som arbejder eller
studerer i europæiske værtsinstitutioner på universitetsniveau vil ofte formidle samarbejde
med deres hjeminstitutioner og -lande med henblik på at udvikle, koordinere og følge
internationale samarbejdsprojekter.
Ud over specifik, traditionel kapacitetsopbygning har mobilitet og i særdeleshed mobilitet af
enkeltkurser et stort potentiale for at forbedre kvaliteten af de videregående uddannelser i
udviklingslandene: ved at fremskynde udformningen af internationaliseringsstrategier og
anvendelsen af gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer, ved at hjælpe institutioner med
at udvikle bedre tjenester til at udsende og modtage udenlandske studerende eller forskere og
ved at fremme anerkendelsen af udenlandske eksamensbeviser.
Som fremhævet i projektet om adgang til succes
23
er udviklingssamarbejde ikke altid
tilstrækkeligt anerkendt som værende et af de højere uddannelsesinstitutioners formål. Ikke
desto mindre kan deltagelsen af europæiske højere uddannelsesinstitutioner i
kapacitetsopbygning i lande uden for EU på én og samme tid være akademisk lukrativt for de
europæiske institutioner og indgå i deres samfundsmæssige ansvar. Samarbejde med højere
uddannelsesinstitutioner i de mest nødlidende lande, såsom stater, der har været ramt af
konflikt, og etablering af partnerskaber med dårligere stillede institutioner giver de
europæiske højere uddannelsesinstitutioner mulighed for at yde et betydeligt bidrag til
udviklingen af en bestemt region og dermed etablere en langsigtet strategisk forbindelse med
denne. I en verden i hurtig udvikling ændrer mulighederne sig hurtigt, og de lande, der er
udviklingslande i dag, vil være morgendagens nye vækstøkonomier.
22
23
http://chet.org.za/papers/higher-education-and-economic-development-review-literature.
http://www.accesstosuccess-africa.eu/images/finalconference/eua_whitepaper_eng_web.pdf.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452138_0011.png
De vigtigste partnerskabsprioriteter
medlemsstaterne er at:
–
for
højere
uddannelsesinstitutioner
og
styrke de videregående uddannelsers og forskningens kapacitet til at tage de globale
udfordringer op ved at engagere sig i innovationsorienterede internationale
partnerskaber og alliancer
tackle de resterende hindringer for udviklingen og gennemførelsen af programmer for
fælles- og dobbeltuddannelser, både på institutionelt og nationalt plan, og forbedre
bestemmelserne om kvalitetssikring og anerkendelse på tværs af grænserne
tilvejebringe iværksætterstudieordninger og innovative studieordninger, herunder med
overførbare færdigheder, og skabe internationale uddannelsesmuligheder ved at arbejde
sammen med arbejdsgivere i og uden for EU
sikre sammenhængen mellem internationaliseringsstrategierne og EU's politikker for
udviklingssamarbejde ved at benytte principperne om lige muligheder og
partnerlandenes ejerskab og ved at bruge studerende, forskere og personale fra ikke-
EU-lande som formidlere af samarbejde med højere uddannelsesinstitutioner i disse
lande.
–
–
–
3.
EU'
S BIDRAG TIL INTERNATIONALISERINGEN AF DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
Medlemsstaterne og deres højere uddannelsesinstitutioner er ansvarlige for at reformere deres
videregående uddannelsessystemer og for at støtte internationaliseringsstrategier. EU's
merværdi — i samarbejde med medlemsstaterne og samtidig med, at man fuldt ud respekterer
de højere uddannelsesinstitutioners uafhængighed — især gennem
Europa 2020
og
programmet
Erasmus+
inden for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (FFR)
24
, er at
skabe
stærkere
politisk
støtte
og
finansielle
incitamenter
til
internationaliseringsstrategier.
Erasmus+ vil for perioden 2014-2020 medføre betydelige investeringer på EU-plan inden for
nøgleområderne for internationaliseringsstrategier: international mobilitet, fælles
eksamensbeviser og internationale samarbejdspartnerskaber, herunder kapacitetsopbygning og
personaleudvikling i vækstlande og udviklingslande. Ved at integrere de eksterne
instrumenter sætter
Erasmus+
en stopper for den nuværende fragmentering af de forskellige
eksisterende eksterne programmer for videregående uddannelser og har til formål at gøre EU's
tiltag mere synlige, sammenhængende og attraktive.
Horisont
2020-rammeprogrammet
for
forskning
og
innovation
og
dets
uddannelsesorienterede komponenter —
Marie Skłodowska-Curie-aktioner
(MSCA) for
forskermobilitet og
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
— vil styrke
Europas rolle og image som en udbyder af socialt ansvarlige videregående uddannelser af høj
kvalitet og vil afsætte flere strategiske midler til både indgående og udgående mobilitet blandt
studerende, forskere og personale til og fra ikke-EU-lande.
MSCA
vil ansætte omkring 20 %
af alle sine
Marie Skłodowska-Curie-stipendiater
fra lande uden for Europa og fremme
forskningsbaserede forbindelser til partnere i hele verden gennem mobilitetsperioder.
24
Fra medio 2011 og fremefter forelagde Europa-Kommissionen sine forslag til en ny flerårig finansiel
ramme (FFR) for budgetcyklussen 2014-2020.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452138_0012.png
For at bidrage til internationaliseringsstrategier i perioden 2014-2020 gennem EU-
finansiering vil Kommissionen:
–
yde øget finansiel støtte via det nye program
Erasmus+
til mobilitet til og fra ikke-
EU-lande, nå op på 135 000 studerende og personale og give op til 15 000 forskere fra
ikke-EU-lande tilladelse til at starte eller videreføre deres karriere i Europa ved hjælp
af
Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne
i
Horisont 2020
støtte internationale konsortier af højere uddannelsesinstitutioner i at udvikle fælles
kandidat- og doktorgrader ved hjælp af henholdsvis
Erasmus+
og
Marie Skłodowska-
Curie-aktiviteter
og give stipendier på højt niveau til op til 60 000 studerende, så de
kan deltage
støtte strategiske partnerskaber for samarbejde og innovation, herunder op til 1 000
kapacitetsopbyggende partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner fra EU
og ikke-EU-lande.
–
–
EU's bidrag vil fokusere på to politiske målsætninger, der er beskrevet i det følgende:
forbedring af de europæiske videregående uddannelsers tiltrækningskraft ved at forbedre
kvalitet og gennemsigtighed samt øget globalt samarbejde omkring innovation og udvikling
gennem partnerskaber, dialog og kapacitetsopbygning.
3.1.
Forbedring af de europæiske videregående uddannelsers tiltrækningskraft ved
at forbedre kvalitet og gennemsigtighed
EU vil for at forbedre
anerkendelsen af udenlandske kvalifikationer
fortsætte med at
deltage i den internationale dialog om politik for videregående uddannelser med centrale
partnerlande og regioner over hele verden. EU vil tilskynde til en bedre forståelse af
europæiske standarder og redskaber, såsom EQF, Tuning, ECTS, kvalifikationsbevistillægget,
nettet af nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse (NARIC) og
Erasmuscharteret,
for at øge anvendelsen af disse europæiske instrumenter og deres
potentiale som globale standarder. EU bør samtidig, bl.a. gennem den mellemstatslige
Bolognaproces, styrke den politiske dialog og viden om partnerlandenes uddannelsessystemer
og -instrumenter som et middel til at udvikle Europas egne standarder og værktøjer.
Hvis internationalisering skal øge kvaliteten i de videregående uddannelser, kræver det et
tættere samarbejde med tilsvarende systemer i andre dele af verden omkring
kvalitetssikring,
der dækker kvaliteten af de tjenesteydelser, der tilbydes mobile studerende, kvalitetssikring af
det akademiske indhold i deres kurser og kvalitetssikring af fælles projekter og programmer.
Tilsvarende bør akkrediteringsprocedurerne for videregående uddannelser gøres til genstand
for et tættere samarbejde.
Kommissionen støtter udviklingen af et
gennemsigtighedsværktøj
som et alternativ og
supplement til de traditionelle universitetsrangordninger, der primært tager sigte på forskning,
idet disse har en stigende betydning og indvirkning på branding og derfor på elevernes valg af
studiested. Den nye brugerdrevne, flerdimensionelle og internationale rangordning for højere
uddannelsesinstitutioner "U-Multirank" vil offentliggøre sine første resultater i begyndelsen af
2014. Fra 2016/2017 vil en uafhængig organisation foretage rangordningen. Den nye
rangordningstilgang vil formidle mangfoldigheden i de europæiske højere
uddannelsesinstitutioners profiler, undervisnings- og forskningsstyrker og specialer og vil
også være åben for deltagelse af ikke-europæiske højere uddannelsesinstitutioner på lige
vilkår.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452138_0013.png
"U-Multirank" vil gøre det muligt for de højere uddannelsesinstitutioner at positionere sig på
en række indikatorer, såsom deres internationale profil, og at udpege supplerende og
ligesindede samarbejdspartnere. Rangordningen vil sætte de politiske beslutningstagere,
højere uddannelsesinstitutioner og studerende i stand til at opstille en rangliste over de enkelte
institutioner eller programmer i henhold til det, der er vigtigst for dem. Ved at øge
gennemsigtigheden af Europas højere uddannelsesinstitutioners profiler vil den fremme en
"afstemning" af potentielle internationale studerendes eller forskeres behov og dermed
bidrage til at øge tiltrækningskraften af en bredere vifte af europæiske højere
uddannelsesinstitutioner.
Hvis Europa fortsat skal være yderst attraktiv som et mål for internationalt mobile studerende
mod den voksende baggrund af nye regionale knudepunkter i de videregående uddannelser,
bør Europa styrke sine bestræbelser på at fremme den globale bevidsthed om den høje
kvalitet og den rige kulturelle og sproglige forskelligartethed i de europæiske
videregående uddannelser.
Internationale oplysnings- og reklamekampagner på EU-plan er hidtil blevet organiseret ved
hjælp af traditionelle midler, såsom deltagelse i internationale messer for studerende som led i
Study in Europe, Study in Europe-
og
Destination Europe-
25
webstederne og
kommunikationsredskaber, en række europæiske videregående uddannelsesmesser i Asien og
Latinamerika samt aktiviteter inden for rammerne af
Erasmus Mundus-programmet.
Kommissionen vil samarbejde med de nationale interessefremmende agenturer og
interessenter for at
supplere nationale oplysnings- og fremstødsindsatser
vedrørende
studie- og finansieringsmuligheder, især i medlemsstater med en mindre tilstedeværelse af
internationale studerende, og Kommissionen vil fremme den europæiske dimension i de
videregående uddannelser uden for Europa med hjælp fra EU's delegationer og uddannelses-
og forskningsrådgivere i medlemsstaternes ambassader.
De fleste af EU's medlemsstater har oprettet engelsksprogede one-stop-shop-websteder, der
giver mobile studerende eller forskere oplysninger og hjælp. Nationale websteder, der
offentliggør studie- eller praktikopholdsmuligheder og finansieringsmuligheder, f.eks. i
Finland og Nederlandene
26
, suppleres på europæisk plan. Kommissionen vil fortsætte med at
finansiere
portaler for videregående uddannelser
27
, der fremmer europæiske
uddannelsestilbud og tilbud om stipendier, foruden
EURAXESS
28
-portalen, som giver en
oversigt over ledige forskerstillinger og forbindelsesmulighed til forskellige tjenester, der
tilbyder praktiske oplysninger om, hvordan man bor i forskellige EU-lande, indvandringstips
og oplysninger om social sikring. EU-indvandringsportalen
29
giver skræddersyet information
på både EU- og medlemsstatsplan om indvandringsprocedurer for studerende fra tredjelande.
Innovative metoder vil blive anvendt for at opnå gode resultater, f.eks. gennem foreninger af
studerende og tidligere studerende, der optræder som ambassadører og fortalere for EU's
videregående uddannelser samt nye medier for at nå en IT-kyndig målgruppe.
Internationale uddannelsesprogrammers kandidatnetværk bør bruges som et værdifuldt
instrument, der gennem
blødt diplomati
påvirker og inddrager nye målgrupper på en måde,
der fremmer de enkelte medlemsstaters eller EU's interesser, og Kommissionen vil
samarbejde med medlemsstaterne om at identificere bedste praksis.
25
26
27
28
29
http://ec.europa.eu/research/iscp/index.cfm?pg=destinationEurope.
www.studyinfinland.fi og www.studyinholland.nl.
F.eks. ec.europa.eu/education/study-in-europe, www.study-info.eu og www.distancelearningportal.eu.
ec.europa.eu/euraxess, herunder
EURAXESS LINKS-netværk,
der blev etableret for europæiske og ikke-
europæiske forskere i USA, Kina, Japan, Indien, ASEAN og Brasilien for at fremme Europa som et
attraktivt sted for forskere.
http://ec.europa.eu/immigration/.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452138_0014.png
Kommissionen vil:
–
–
fremme sammenligneligheden af kvalifikationer, merit for enkeltkurser og
registreringsordninger gennem internationalt samarbejde og dialog
forbedre mobilitetskvaliteten gennem et forstærket
Erasmuscharter
ved udgangen af
2013, herunder gennem retningslinjer for højere uddannelsesinstitutioner til
selvevaluering og overvågning
fremme gennemførelsen af
U-Multirank,
den nye flerdimensionelle og internationale
rangordning for de højere uddannelsesinstitutioner, for at øge gennemsigtigheden,
sammenligneligheden og benchmarking mellem højere uddannelsesinstitutioner
støtte samarbejdet med nationale interessefremmende agenturer og sammenslutninger
af tidligere studerende ved at udveksle oplysninger og koordinere fælles aktioner for
at markedsføre Europa som et studie- og forskningssted af høj kvalitet (f.eks. messer
for studerende og udarbejdelse af fælles opmærksomhedsskabende tiltag).
Øget globalt samarbejde omkring innovation og udvikling
–
–
3.2.
Programmer for fælles- og dobbeltuddannelser
er et særligt vellykket aspekt af EU's
internationale samarbejdsaktiviteter, baseret på internationale ekspertisenet inden for
undervisning, læring og forskning
30
: Fælles kandidatprogrammer vil blive støttet, så de stiger
i antal under
Erasmus+.
Disse fælles programmer, som skal supplere kandidat- og ph.d.-
uddannelserne ved
EIT's videns- og innovationsfællesskaber
(VIF’er), vil sikre
fremragende kvalitetsuddannelser med en stærk fokusering på de færdigheder, der kræves af
fremtidige arbejdsgivere. Innovation og international udveksling mellem de højere
uddannelsesinstitutioner og forretningspartnere vil blive styrket, og studerende og forskere vil
få mulighed for at arbejde i et andet land og få erfaringer i både den akademiske verden og
den private sektor. Til gengæld vil
Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne,
herunder fælles
ph.d.-studier, innovative uddannelsesnetværk og europæiske ph.d.-studier i industrien, hjælpe
de højere uddannelsesinstitutioner med at fremme forskningsbaserede forbindelser til partnere
verden over og styrke videnstrekanten mellem videregående uddannelser, erhvervslivet og
forskning.
Tilsvarende vil
vidensalliancerne
under
Erasmus+
fremme innovation og styrke
forbindelserne mellem arbejdsgiverne og de deltagende højere uddannelsesinstitutioner, også
på internationalt plan.
Politisk dialog
er system-til-system-udveksling med ikke-EU-lande og regioner om fælles
udfordringer. Den ledes på den europæiske side af Kommissionen og har forskellige mål,
afhængigt af de internationale partnere: Den bør fremmes som et fleksibelt instrument til
samarbejde og blødt diplomati. Til dette formål vil Kommissionen fremme peerlæring,
kapacitetsopbygning på begge sider og udveksling af god praksis i disse dialoger, herunder
med deltagelse af de relevante aktører. Kommissionen vil hjælpe partnere til bedre at udnytte
mulighederne for sådanne udvekslinger, som led i EU's nye programmer. Politisk dialog inden
for videregående uddannelser med internationale partnere bør tilpasses EU's eksterne
prioriteter og bør finde sted inden for de eksisterende samarbejdsrammer, f.eks.
udvidelsesstrategien, den europæiske naboskabspolitik (f.eks. inden for rammerne af det
østlige partnerskab) eller de forskellige (tværsektorielle) partnerskabsaftaler med de nye
vækstlande og industrialiserede lande som f.eks. den mellemfolkelige dialog på højt plan
30
www.iie.org/en/Research-and-Publications/Publications-and-Reports/IIE-Bookstore/Joint-Degree-
Survey-Report-2009.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452138_0015.png
mellem EU og Kina, uddannelsesdialogen inden for EU's og Brasiliens strategiske
partnerskab og EU's og Ruslands fælles rum
31
.
Internationale kapacitetsopbyggende partnerskaber
vil være afgørende for at støtte lande
uden for EU i at forbedre kvaliteten af deres videregående uddannelsessystemer og i deres
moderniserings- og internationaliseringstiltag, for at forberede det kommende akademiske og
forskningsmæssige samarbejde, for at løse grænseoverskridende spørgsmål og for at udvikle
et større kendskab til de lokale markeder.
Kommissionen vil styrke
evidensbaseret politikudformning
inden for internationale
uddannelser og vil sikre, at politikkerne er baseret på den seneste viden om
grænseoverskridende udbud af videregående uddannelser. Der er særligt behov for bedre
dataindsamling om mobilitetsstrømmene af internationale studerende, forskere og personale
samt om internationalt akademisk samarbejde. Nye samarbejdsredskaber såsom åbne
undervisningsressourcer vil også kræve overvågning, for at deres indvirkning på studerende
og udbydere af uddannelse kan vurderes tilstrækkeligt sikkert. Kommissionen vil i sin stræben
efter at nå disse mål arbejde sammen med nationale og internationale myndigheder for at
indkredse og udfylde hullerne i vidensgrundlaget gennem forskning, indsamling og analyse af
statistikker samt dialog med eksperter på området i og uden for EU.
Kommissionen vil:
–
–
stræbe efter at opnå bilaterale og multilaterale politiske dialoger med de vigtigste
internationale partnere
fremme EIT og dets VIF'er for at støtte internationalt samarbejde inden for
videregående uddannelser og innovation med henblik på at løse samfundsmæssige
udfordringer i synergi med andre EU- og nationale forsknings- og
innovationsaktiviteter
styrke evidensbaseret politikudformning inden for international uddannelse gennem
forskning, indsamling og analyse af statistikker samt dialog med eksperter
i efteråret 2013 fremlægge et initiativ til fremme af digital læring og bedre
anvendelse af IKT og åbne undervisningsressourcer på uddannelsesområdet.
–
–
4.
DE NÆSTE SKRIDT
Formålet med denne meddelelse er at bidrage til målsætningerne i Europa 2020-strategien ved
at bistå medlemsstaterne og de højere uddannelsesinstitutioner med at udvikle strategier og
partnerskaber, som vil sætte Europa i stand til mere effektivt at tackle de globale udfordringer.
Omfattende internationaliseringsstrategier vil kun lykkes, hvis de er resultatet af en fælles
indsats. I udformningen af disse forslag har Kommissionen uformelt hørt en bred vifte af
interessenter, herunder centrale organisationer, der repræsenterer de højere
uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, netværk af studerende og tidligere studerende,
eksperter på området og repræsentanter fra undervisningsministerier i og uden for EU.
Kommissionen vil fortsat inddrage disse interessenter og vil nu inddrage Europa-Parlamentet,
de øvrige EU-institutioner og EU-medlemsstaterne for at gå videre med dette initiativ.
Bolognaprocessens opfølgningsgruppe vil blive inddraget for at gennemføre de foreslåede
aktioner.
31
ec.europa.eu/education/external-relation-programmes/doc/china/joint12_en.pdf.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udviklingen og opfølgningen af de politiske retningslinjer og tiltag, der foreslås i slutningen
af hvert afsnit i denne meddelelse, vil blive sikret gennem gennemførelsesinstrumenterne i
Erasmus+- og Horisont 2020-programmerne, de fælles rapporter om strategirammen for det
europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), forvaltningssbestemmelserne i
Europa 2020-strategien og EU's årlige overvågningsrapport om uddannelse og
erhvervsuddannelse (EU education and training monitor) samt Bolognaprocessen og den
politiske dialog med de vigtigste internationale aktører.
DA
16
DA