Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
KOM (2013) 0550 Bilag 1
Offentligt
1337595_0001.png
GR UN D - OG N ÆR H ED S N OTA T TI L
F O LK ET I N GE TS E U R OP A U D V A L G
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstje-
nester i det indre marked, KOM(2013) 547 og forslag til ændringer i
Direktiv 2002/65/EC, 2013/36/EU og ophævelse af Direktiv
2007/64/EC samt forordning om interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner, KOM(2013) 550.
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 24. juli 2013 to forslag, der skal ses i sam-
menhæng. Det ene forslag indeholder et nyt betalingstjenestedirektiv til
erstatning af det eksisterende direktiv på området (direktivet). Det andet
forslag er en forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalings-
transaktioner (forordningen).
Forslaget stiller øgede krav til udbydere af betalingstjenester om gen-
nemsigtighed, innovation og sikkerhed med henblik på at sikre større
retssikkerhed såvel som lavere omkostninger og priser for brugerne.
Forordningen introducerer regler om interbankgebyrer (gebyrer betalt af
banker til andre banker for hver kortbetaling) for korttransaktioner, som
i vidt omfang bruges af forbrugere, dvs. forbrugerdebet- og kreditkort,
visse elektroniske betalinger og mobilbetalinger.
Forslagenes hjemmel er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Uni-
ons funktionsmåde (TEUF) og skal vedtages med Europa-Parlamentet
som medlovgiver. Der er ikke foreslået en ikrafttrædelsesdato.
Forslagene vurderes samlet at have lovgivningsmæssige konsekvenser og
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslagene vurderes ikke
at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Forslagene vil medføre,
at dele af lov om betalingstjenester og elektroniske penge (loven) skal
ændres, samt en række nye bestemmelser tilføjes. Endvidere vil bekendt-
gørelse om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den fysiske han-
del skulle revideres. Forordningen får direkte retskraft. Forslaget kan
have visse konsekvenser for den nuværende dankortmodel. Dog er det
vurderingen, at forslagene samlet set ikke forhindrer, at dankortet fortsat
kan udvikles og udbydes.
2. Baggrund
Kommissionen har i 2010 udsendt en grønbog "På vej mod et integreret
europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" og har arbejdet
på en ændring af det eksisterende betalingstjenestedirektiv fra 2007.
Betalingstjenestedirektivet fastlægger eksempelvis, hvor lang tid det må
tage at overføre penge fra en konto til en anden, samt hvornår der skal til-
skrives renter på konti. Direktivet indeholder endvidere regler om gen-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0002.png
2/20
nemsigtighed og information til forbrugere og om tilsyn med de virksom-
heder, der udbyder betalingskort og andre betalingstjenester.
Med forslaget til et nyt direktiv bliver der introduceret en ny kategori af
udbydere af betalingstjenester, som benævnes tredjemandsbetalingstjene-
steudbydere (3. PBU).
Det er Kommissionens vurdering, at EU-markedet for kort- og internetbe-
talinger, samt mobile betalinger er fragmenteret, og at markedet står over
for alvorlige udfordringer, der hindrer dets fremtidige udvikling og ned-
sætter EU's vækstpotentiale. Af udfordringer kan nævnes forskellige om-
kostninger for forbrugere og handlende i de enkelte lande, forskelle i tek-
nisk infrastruktur, og betalingsudbydernes manglende evne til at blive
enige om gennemførelsen af fælles tekniske standarder. Moderniseringen
af de lovgivningsmæssige rammer for detailbetalinger er derfor udpeget
som et af de vigtigste tiltag i Kommissionens akt for det indre marked II.
Kommissionen vurderer, at den nuværende forretningsmodel med relativt
høje interbankgebyrer øger de handlendes omkostninger og i sidste ende
forbrugerpriserne på trods af, at kortbetalinger bliver mere og mere ud-
bredte. Det er endvidere Kommissionens vurdering, at modellen forhin-
drer nye aktører i at komme ind på markedet.
Kommissionen finder, at interbankgebyrerne ikke er synlige for forbru-
gerne, selvom de koster handlende og dermed forbrugerne tocifrede mil-
liardbeløb i euro hvert år. Endvidere varierer niveauet for interbankgeby-
rer betydeligt mellem medlemsstaterne, hvilket umiddelbart savner en
klar berettigelse og skaber hindringer mellem betalingsmarkederne.
3. Formål og indhold
Forslaget
Traktatgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktaten om den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde (TEUF). Der er tale om et totalharmonise-
ringsdirektiv på nær visse eksplicit nævnte artikler, hvor der er tale om
minimumsbestemmelser.
Formålet med det fremsatte forslag er at understøtte en videreudvikling af
det indre marked for elektroniske betalinger med henblik på at fremme
konkurrence, effektivitet og innovation. Ifølge Kommissionen er der be-
hov for yderligere regulering set i lyset af de seneste års markedsudvik-
ling med stigende anvendelse af betalingskort, stigning i internethandel
og den hastigt voksende udbredelse af smartphones.
Anvendelsesområde
Anvendelsesområdet udvides og reglerne om information, gennemsigtig-
hed og valørdage finder anvendelse, uanset valuta og selvom den ene ud-
byder af betalingstjenester er etableret i et tredjeland.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0003.png
3/20
Direktivforslaget har til formål at gøre det lettere og mere sikkert at bruge
lavprisinternetbetalingstjenester ved at inkludere de såkaldte 3. partsbeta-
lingstjenesteudbydere (3. PBU). Det er tjenester, der opererer mellem
forhandleren (betalingsmodtageren) og betalers betalingskonto, hvilket
gør det muligt at foretage billige og effektive elektroniske betalinger uden
at bruge et kreditkort, det kan f.eks. være ved handel på internettet, hvor
en 3. PBU kan iværksætte betalingen til forretningen via kundens net-
bank. Disse 3. PBU vil blive underlagt samme rettigheder og forpligtel-
ser, som gælder for de nuværende betalingstjenesteudbydere.
Undtagelser fra direktivets anvendelsesområde
I artikel 3 begrænses og præciseres visse af de eksisterende undtagelser
fra det eksisterende betalingstjenestedirektiv. Eksempelvis foreslås und-
tagelsen for handelsagenter ændret således, at de fremadrettet alene und-
tages, hvis de handler på baggrund af en fuldmagt fra enten betaler eller
betalingsmodtager. Endvidere foreslås det, at undtagelserne for kontant-
automater og televirksomheder fjernes, henholdsvis ændres. Ingen af dis-
se ændringer i undtagelserne formodes at have markant betydning i Dan-
mark. Endelig foreslås det, at undtagelsen for de begrænsede netværk
præciseres.
Betalingsinstitutter
Betingelserne for at opnå tilladelse som betalingsinstitut skærpes, idet der
vil blive stillet yderligere krav på IT-sikkerhedsområdet. For at styrke
sikkerheden ved fjernsalgsbetalinger skal der anvendes stærk kundeauten-
tifikation
1
ved iværksættelse af betalingstransaktioner, ellers hæfter beta-
ler ikke ved uautoriserede betalinger. Dette gælder også for 3. PBU.
Der skal oprettes et centralt europæisk register hos den europæiske bank-
tilsynsmyndighed (EBA) med samlet overblik over betalingsinstitutter,
disses agenter og filialer inden for EU/EØS. Instituttet skal holde til-
synsmyndigheden løbende orienteret om ændringer i etablering af filialer,
anvendelse af agenter og outsourcing af driftsmæssige funktioner.
1
En stærk kundeautentifikation er en procedure baseret på brugen mindst to af følgende
delelementer – viden (i), besiddelse (ii) og medfødte karakteristika(iii).
i)
noget som kun brugeren sidder inde med, fx et kodeord, personligt ID
nummer
ii)
noget som kun brugeren fysisk besidder, fx en specialnøgle, smart card,
mobiltelefon
iii)
noget som kun brugeren er; fx biometriske karakteristika som fx finger-
aftryk.
Derudover bør de valgte delelementer være gensidigt uafhængige, dvs. en kompromitte-
ring af et delelement kompromitterer ikke det andet (eller de andre). Mindst et af de-
lelementerne bør ikke være genanvendeligt eller kopierbart (undtagen de medfødte ele-
menter), og bør ikke kunne stjæles i smug gennem internettet. Den stærke autentifice-
ringsprocedure bør designes på en sådan måde, at fortroligheden af autentificeringsdata
beskyttes.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4/20
Betalingstjenester under en grænseværdi
Ifølge det gældende direktiv står det medlemsstaterne frit at undlade at
kræve tilladelse som betalingsinstitut fra en virksomhed, hvis gennem-
snittet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående 12 måne-
der, der er gennemført af den pågældende person, ikke overstiger 3 mio.
euro pr. måned, og ingen af de fysiske personer, der har ansvaret for for-
valtningen eller driften af virksomheden, har været dømt for overtrædel-
ser vedrørende hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme el-
ler anden økonomisk kriminalitet.
Denne mulighed foreslås ændret i artikel 27, således at medlemsstaterne
fremadrettet kun kan undtage betalingstjenesteudbydere, der har en beta-
lingsvolumen, der ikke gennemsnitligt overstiger 1 mio. euro pr. måned i
en periode på 12 måneder. Den foreslåede ændring vil kunne få betyd-
ning for nogle af de begrænsede netværk, der i dag har tilladelse som be-
grænset netværk på baggrund af et begrænset volumen, og som vil kom-
me over den tilladte betalingstransaktionsvolumen.
Adgang til betalingssystemer
Kommissionen ønsker at gøre det nemmere for nye aktører at komme ind
på betalingsmarkedet, hvilket Kommissionen vurderer kan øge konkur-
rencen. Derfor foreslås, at de eksisterende aktører pålægges at tillade nye
aktører på markedet adgang til eksisterende betalingssystemer på ikke-
diskriminerende og lige vilkår, jf. forslagets artikel 29.
Forbud mod tillægsgebyrer
I Danmark er overvæltning af gebyrer for forbrugerne tilladt for alle kort
i den ikke-fysiske handel (fx internethandel), mens det i den fysiske han-
del alene er tilladt at overvælte gebyrer, når der benyttes kreditkort og ik-
ke debetkort. Baggrunden var bl.a. at fremme brugen at de mest effektive
og billige betalingsinstrumenter.
Forslagets artikel 55, stk. 3 og 4, sætter grænser for, hvilke gebyrer en be-
talingsudbyder må opkræve af betaleren. Forslaget skal ses i sammen-
hæng med forordningen, idet bestemmelsen forbyder betalingsmodtager
at opkræve en overpris, når betaleren anvender betalingskort, der er regu-
leret i forordningen.
Hæftelse m.v.
Loven indeholder en regel om, hvem der hæfter for misbrug. Hovedreg-
len er, at udbyderen hæfter fuldt ud for tab som følge af uautoriserede be-
talingstransaktioner og uberettiget anvendelse. Forslaget giver medlems-
landene mulighed for at indføre en minimumshæftelse på 50 euro for be-
taler. Betalers hæftelse er i forhold til direktivet faldet fra 150 euro til 50
euro. Samtidig følger det af forslaget, at betaler hæfter ubegrænset, hvis
betaler har handlet forsætligt eller på grov uagtsom måde eller ikke har
levet op til visse krav såsom at oplyse udbyderen om, at kortet er bort-
kommet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0005.png
5/20
Endvidere foreslås, at udbyderen ved fjernhandel (f.eks. køb på internet-
tet) skal kræve stærk kundeautentifikation, ellers hæfter betaleren ikke
ved uautoriserede transaktioner, medmindre betaleren har handlet svigag-
tigt.
Sanktioner
Af direktivforslaget fremgår det, at medlemsstaterne skal sikre, at de
kompetente myndigheder har mulighed for at pålægge administrative
sanktioner.
Forordningen om interbankgebyrer
Med forordningen indføres der grænser (maksimum) for interbankgebyrer
ved transaktioner baseret på forbrugernes debet- og kreditkort, og til-
lægsgebyrer på disse typer kort forbydes. Kommissionens forslag søger at
fremme det digitale indre marked ved at gøre kortbetalinger sikrere og
billigere for både handlende og forbrugere. Kommissionen vurderer, at de
foreslåede ændringer af interbankgebyrerne vil fjerne en væsentlig hin-
dring mellem de nationale betalingsmarkeder og reducere interbankgeby-
rer.
Loft over interbankgebyrer
Når der er loft over interbankgebyrerne for forbrugerkort, vurderer
Kommissionen, at omkostningerne for de handlende ved korttransaktio-
ner bliver nedbragt, og at tillægsgebyrer ikke længere vil være berettige-
de.
I en overgangsperiode på 22 måneder vil der alene være lofter over inter-
bankgebyrerne for debet- og kreditkort ved grænseoverskridende transak-
tioner, f.eks. når en forbruger bruger sit kort i et andet land, eller når en
handlende bruger en bank i et andet land. Derefter vil disse lofter også
gælde for indenlandske transaktioner. Lofterne fastsættes som 0,2 % af
transaktionsværdien for debetkort, f.eks. dankortet og 0,3 % af transakti-
onsværdien for kreditkort, f.eks. Mastercard.
For så vidt angår kort, der ikke er omfattet af lofterne (f.eks. firmakort og
såkaldte trepartssystemer
2
), vil de handlende kunne pålægge et tillægsge-
byr eller afvise at modtage dem. Kommissionen forventer, at omkostnin-
gerne ved disse kort væltes direkte over på dem, der drager fordel af dem,
frem for at blive båret af alle forbrugere.
Hensigten med indførelsen af lofter over interbankgebyrerne er at ned-
bringe omkostningerne for de handlende og dermed skabe et betalings-
2
Disse betalingskortsystemer omtales som trepartssystemer, fordi det er samme aktør
(fx Diners), som indgår aftale med både kortbrugeren og forretningen. Det skal ses i
modsætning til 4-partssystemer, hvor banken indgår aftale med kortbrugeren, og indlø-
seren (fx Teller) indgår aftale med forretningen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0006.png
6/20
marked på EU-plan. Kommissionen vurderer, at dette ligeledes tilskynder
innovation og frihed til at tilbyde nye betalingstjenester.
Forordningens sammenhæng med betalingstjenestedirektivets art. 55
I forbindelse med forordningen indføres der samtidig i forslagets artikel
55, stk. 4, et forbud mod overvæltning af gebyrer, når der benyttes de be-
talingskort, som er omfattet af reguleringen af interbankgebyrer. Det be-
tyder, at forretninger ikke længere vil kunne opkræve gebyrer fra hand-
lende, når der benyttes de mest almindelige kreditkort i den fysiske han-
del, ligesom overvæltning af gebyrer vil være forbudt i den ikke-fysiske
handel, når der benyttes de kort, som er omfattet af reguleringen af inter-
bankgebyrer. Forretninger vil fortsat have mulighed for at overvælte ge-
byrer på andre betalingskort og firmakort, der ikke er omfattet af regule-
ringen. Årsagen til forbuddet mod overvæltning er, at loftet på interbank-
gebyrerne i forordningen medfører store besparelser for forretningerne, så
overvæltning af resterende gebyrer på disse kort ikke kan berettiges.
Øvrige tiltag
Øvrige elementer i forordningen omfatter bl.a. en række tiltag med hen-
blik på at styrke konkurrencen på markedet for indløsning af betalings-
kort, herunder en udvidelse af forretningers mulighed for at afvise dyre
betalingskort af sin betalingstjenesteudbyder (afskaffelse af Honour all
cards rule), samt en adskillelse af kortselskaber og processingselskaber.
Sanktioner
Kommissionens forslag er, at medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner,
der skal være effektive, proportionale og afskrækkende.
4. Europa-Parlamentets holdning
Det er endnu for tidligt at sige noget definitivt om Europa-Parlamentets
holdning, men i grønbogen ”På vej mod et integreret europæisk marked
for kort-, internet- og mobilbetalinger” var Europa-Parlamentet enig i
målsætningerne og de identificerede barrierer for integrationen og efter-
spurgte lovgivningsmæssige initiativer specielt vedrørende kortbetalin-
ger, mens man var mere tilbageholdende vedrørende internet- og mobil-
betalinger.
Omkring interbankgebyrer ønskede Europa-Parlamentet klarhed og grad-
vise tiltag, der vil føre til forbud mod interbankgebyrer.
Europa-Parlamentet skal stemme om de to forslag den 20. februar. Før af-
stemningen er det ikke muligt at beskrive Parlamentets endelige holdning
nærmere.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen fremhæver, at detailmarkedet for betalingstjenester bidra-
ger til realiseringen af det indre marked. Af hensyn til borgerne skal for-
slagene sikre mere konkurrence mellem betalingstjenesteudbyderne og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0007.png
7/20
valgmulighed, innovation og sikkerhed til forbrugerne. Et integreret beta-
lingsmarked letter grænseoverskridende levering af varer og tjenesteydel-
ser.
Kommissionen nævner endvidere, at forslaget ikke går videre end nød-
vendigt for at opfylde formålet og finder, at EU-regulering er nødvendig,
fordi der er tale om netværk, der går ud over landegrænserne, og der er
behov for principper, regler, processer og standarder, der er ensartede i
alle medlemsstater.
Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, idet formålet er at sikre ensartede muligheder og
rettigheder for alle forbrugere i EU.
6. Gældende dansk ret
Det nuværende betalingstjenestedirektiv (direktivet) er implementeret i
lov om betalingstjenester og elektroniske penge med tilhørende bekendt-
gørelse. Nedenstående bestemmelser i dansk ret påvirkes af forslagene.
Anvendelsesområde
Ifølge lovens kapitel 5-8 finder den kun anvendelse på betalingstjenester,
der udbydes her i landet, hvis både betalerens og betalingsmodtagerens
udbyder er etableret her i landet, i et andet land inden for EU eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og
hvis tjenesten ydes i euro eller i en anden medlemsstats valuta, når denne
er en anden end euro.
Loven finder ikke anvendelse på betalingstransaktioner fra betaleren til
betalingsmodtageren gennem en handelsagent, som har fuldmagt fra beta-
leren eller betalingsmodtageren, på udbydere af tekniske tjenester, der
understøtter udbuddet af betalingstjenester, uden at de på noget tidspunkt
kommer i besiddelse af de midler, som skal overføres. Endvidere finder
loven ikke anvendelse på tjenester, som vedrører udbetaling af kontanter i
kontantautomater på vegne af en eller flere kortudstedere.
Betalingsinstitutter
Ifølge § 22 skal betalingsinstituttet sikre brugermidler, når betalingstrans-
aktionen ikke er gennemført ved afslutningen af den arbejdsdag, der føl-
ger efter den dag, hvor midlerne er modtaget, hvis betalingsinstituttet ud
over betalingstjenester udøver andre forretningsaktiviteter end accessori-
ske tjenester til betalingstjenester eller drift af betalingssystem. Der er
anvist tre alternative måder, hvorpå midlerne kan sikres mod betalings-
instituttets insolvens. Sikringskravet finder ikke anvendelse i forhold til
den enkelte bruger, hvis de samlede midler ikke overstiger 600 euro.
Ifølge § 88, stk. 1, nr. 1 skal Finanstilsynet oprette et register over virk-
somheder, der har fået tilladelse som betalingsinstitut her i landet og disse
institutters agenter og filialer inden for EU/EØS.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0008.png
8/20
Tilladelse til at være udbyder med begrænset tilladelse
Danmark regulerer små udbydere af begrænsede netværk. Ifølge § 38, nr.
1 kan en begrænset tilladelse til udbud af betalingstjenester omfatte beta-
lingstjenester baseret på betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse
til brug for erhvervelse af varer eller tjenesteydelser. Ifølge § 38, nr. 2
kan en begrænset tilladelse også omfatte visse betalingstjenester, hvis
gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående 12
måneder for virksomheden ikke overstiger 3 mio. euro pr. måned.
Hæftelse
Ifølge loven er hovedreglen, at betalers udbyder hæfter fuldt ud i forhold
til betaler for tab som følge af uautoriserede betalingstransaktioner og
uberettiget anvendelse. En af undtagelserne fra hovedreglen er, hvis fx
den til betalingsinstrumentet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning
(fx pinkode) er blevet anvendt, hvor betaler i dette tilfælde hæfter ifølge
dansk ret for 1.100 kr. Endvidere kan betaleren komme til at hæfte med
op til 8.000 kr., hvis fx betaleren har undladt at underrette betalers udby-
der snarest muligt efter at have fået kendskab til, at betalingsinstrumentet
er bortkommet. Betalingstjenesteudbyderen hæfter som udgangspunkt
ved misbrug, men er der brugt pinkode, kan betaleren komme til at betale.
Interbankgebyrer og tillægsgebyrer
Interbankgebyrer er delvist reguleret i dansk lovgivning i lovens §§ 79 og
80. Overordnet set finder lovens § 79 anvendelse for alle gebyrer forbun-
det med gennemførelsen af en betalingstransaktion. Bestemmelsen sikrer,
at en udbyder ikke opnår urimelige priser og avancer gennem fastsættelse
af gebyrer.
For dankortet gælder den såkaldte abonnementsmodel, hvor forretninger-
ne betaler et årligt abonnement beregnet ud fra omkostningerne ved drif-
ten af systemet. Reguleringen sikrer, at forretningernes betaling maksi-
malt dækker de omkostninger, der er forbundet med dankortsystemet.
Regler for tillægsgebyrer eller overvæltning af gebyrer er dels reguleret i
lovens § 80, dels i bekendtgørelsen om gebyrer ved brug af betalingsin-
strumenter i den fysiske handel. Det er tilladt forretninger at overvælte
gebyrer på alle betalingskort i den ikke-fysiske handel (fx internethan-
del), mens forretninger kun må overvælte gebyrer i den fysiske handel,
når der benyttes et kreditkort. Når der benyttes debetkort i den fysiske
handel, er der således forbud mod overvæltning af gebyrer.
7. Høring
Direktivforslaget har været i høring i EU Specialudvalget for den finan-
sielle sektor og EU Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og for-
brugerspørgsmål. Af hensyn til overskueligheden er beskrivelsen af hø-
ringssvarene vedrørende forslaget opdelt efter interessent, idet hørings-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0009.png
9/20
svarene indeholder forskellige problemstillinger. Først behandles direkti-
vet og derefter forordningen.
Direktivet
Finansrådet
Finansrådet støtter en reduktion i antallet af undtagelser fra direktivet,
men finder regulering af transaktioner, hvor den ene udbyder er placeret
uden for EU/EEA, samt af betalinger i øvrige valuter, problematiske, idet
reglerne kan være svære at efterleve i praksis.
Finansrådet finder det entydigt positivt, at tjenester udbudt af 3. PBU de-
fineres som betalingstjenester i forslagets bilag 1. Dog fremhæves, at det
bør gøres klart, at sådanne udbydere også er underlagt forslagets generel-
le bestemmelser om sikkerhed og forretningsvilkår, således at der gælder
samme krav til sikkerhed og databeskyttelse mv. som for øvrige udbydere
af betalingstjenester.
Finansrådets bekymring i relation til 3. PBU er, at det ifølge Finansrådets
forståelse af artikel 58, stk. 2, bliver tilladt for brugerne at overlade deres
personlige NemID login-detaljer til en 3. part. Finansrådet påpeger, at
hvis en 3. part logger på webbanken, får vedkommende udover den speci-
fikke service også fuld adgang til webbanken. Endvidere påpeges, at risi-
ciene ved overdragelse af NemID log-in detaljer til 3. part i Danmark er
større end i resten af EU, idet log-in til bankernes webbanker sker via
NemID, der også giver adgang til en lang række offentlige services.
Finansrådet finder, at forslaget ikke forholder sig klart til, om den konto-
førende betalingstjenesteudbyder (herefter: pengeinstitutterne) kan insi-
stere på at indgå aftale med en 3. PBU om ansvarsfordeling, tekniske og
kommercielle vilkår, eller om de har ubetinget adgang til betalerens kon-
to.
Finansrådet foreslår, at det overvejes, om den eksisterende regel i direkti-
vet, der omhandler tidsfristen på 13 måneder for at gøre indsigelse mod
uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner, skal forkortes.
Finansrådet finder nedsættelsen af betalers maksimale hæftelse ved uau-
toriserede betalingstransaktioner fra 150 euro til 50 euro uhensigtsmæs-
sig, fordi det kan påvirke incitamentet til en passende adfærd.
Finansrådet påpeger vedrørende retten til en refundering ved direkte debi-
teringer ændres til en ubetinget ret til tilbagebetaling, med mindre ”tjene-
sterne allerede er blevet modtaget eller varerne allerede er blevet for-
brugt”, at der p.t. foregår overvejelser om netop sådan en betalingsløsning
på europæisk plan, hvorfor der udestår en praktisk fortolkning af dette.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0010.png
10/20
De finder, at artikel 80 om ansvarsfordeling ved mangelfuld gennemfø-
relse af en betalingstransaktion, er både kompleks og svært forståelig.
Finansrådet finder, at tidsfristen på 15 dage for besvarelse af klager er for
kort, idet udredningen af sådanne klager er indviklet.
Finansrådet støtter forslaget om forbud mod overvæltning, hvorved der
indføres fælles regler for overvæltning af gebyrer på brugeren.
Forbrugerrådet
Forbrugerrådet mener, at der i definitionen af 3. BPU bør tages højde for,
at disse skal kunne udbyde andet end iværksættelse af betalingstransakti-
oner, eksempelvis kortbetalinger eller direkte debitering.
Forbrugerrådet støtter hensynet om at fremme konkurrence og innovation
gennem en mere åben betalingsinfrastruktur. Forbrugerrådet finder, at der
er behov for at få afdækket, om forslaget til artikel 29 vedrørende adgang
til betalingssystemer i tilstrækkelig grad gør dette muligt.
Forbrugerrådet finder, at forbrugerens retssikkerhed skal styrkes, og at
der skal sikres efterlevelse af artikel 47, som omhandler ændringer i de
rammeaftaler, udbyderne skal indgå med forbrugerne om, herunder fast-
sættelse af civilretlige sanktioner.
Forbrugerådet finder, at den kontoførende udbyder bør behandle beta-
lingsordrer fra 3. PBU på samme måde som såvel betalingsordrer fra
samarbejdende udbydere (eksempelvis Nets), som betalingsordrer fra be-
taleren selv, dvs. en regel om ikke-diskriminering.
Forbrugerrådet mener, at der er et behov for en præcisering af formule-
ringerne i forslaget til artikel 64(2) om bevis for autentifikation og gen-
nemførsel af betalingstransaktioner.
Forbrugerrådet finder, at der ikke bør ske en udvidelse af forbrugerens
hæftelse i forhold til de gældende danske hæftelsesregler. Det er Forbru-
gerrådets opfattelse, at de gældende danske hæftelsesregler fungerer godt
og giver en rimelig balance mellem betalers og betalingstjenesteudbyders
ansvar for uautoriserede betalinger.
Forbrugerrådet finder endvidere, at forbud mod overvæltning af gebyr vil
fremme brugen af dyre betalingskort på bekostning af billige kort som
eksempelvis dankortet. Medlemsstaterne bør derfor ifølge Forbrugerrådet
fortsat have mulighed for at fremme en hensigtsmæssig udvikling på be-
talingskortmarkederne gennem gebyrregulering.
Forbrugerrådet og Dansk Erhverv har i et fælles høringssvar opfordret til,
at muligheden for at opkræve gebyr fra betalere, der vælger at betale med
ineffektive betalingskort, opretholdes.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0011.png
11/20
Forbrugerrådet finder, at tidspunktet for modtagelsen af betalingsordren
ikke bør kunne regnes for senere end tidspunktet for debiteringen af belø-
bet på betalers betalingskonto. En sådan bestemmelse er nødvendig for at
hindre store indløsningsvirksomheder i misbrug af deres markedsposition
(betinger sig ret til at ”holde på pengene”) og dermed reelt omgå kravet
om én dags gennemførelsestid og dermed fordyre betalingsinfrastruktu-
ren.
Nets
Nets støtter ændringerne på anvendelsesområdet og sløjfning af en række
eksisterende undtagelser for direktivets anvendelsesområde.
Nets er grundlæggende skeptisk over for reguleringen af de såkaldte 3.
PBU’er og deres adgang til netbank, konti og følsomme oplysninger.
Denne adgang kan ifølge Nets kompromittere systemernes sikkerhed så-
vel som brugernes følsomme oplysninger.
Nets udbyder NemID og finder, at 3. PBU’ers adgang til en betalers net-
bank bør ske under overholdelse af de sikkerhedskrav og procedurer, som
gælder for log-on løsningen (i DK ved brug af 3. PBUs egen NemID) for
ikke at bringe sikkerheden i log-on løsningen generelt i fare. Nets pointe-
rer, at NemID benyttes til flere forskellige formål, hvorfor det ikke blot er
sikkerhed i forhold til én isoleret konto, der risikerer at blive kompromit-
teret. Ifølge Nets må en 3. PBU nødvendigvis forpligtes til at informere
brugeren om de risici, der er forbundet hermed, samt indhente betalers
samtykke, som skal være specifikt og givet på et informeret grundlag om
omfanget af, hvad 3. PBU får adgang til.
Det bør præciseres, at brugerens samtykke skal gives til pengeinstituttet,
som skal videregive oplysninger og tillade betalingstransaktionen.
Nets støtter kravet om stærk kundeautentifikation. Det bør efter Nets an-
befaling sikres, at det høje sikkerhedsniveau i NemID kan bevares også
ved anvendelse af en 3. PBU. Nets gør opmærksom på vigtigheden af, at
det er muligt for pengeinstitutterne at skelne de transaktioner, der er fore-
taget ved brug af 3. PBU, fra transaktioner, der er foretaget af betaler
selv, samt identificere hvilken 3. PBU der har medvirket.
Nets gør opmærksom på, at det ikke fremgår af artikel 57 (2), til hvem
betaler skal give samtykke. Nets’ holdning er, at den tilladelse til hæv-
ning på kontoen, som betaler skal give, bør gives til pengeinstituttet og
ikke til 3. PBU.
De personlige sikkerhedsforanstaltninger, som omtales i artikel 58 (2) (a),
skal ses i sammenhæng med de individuelle tekniske løsninger, som 3.
PBU benytter. De sikkerhedsforanstaltninger, som pengeinstituttet træf-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0012.png
12/20
fer, er personlige i forhold til den tekniske løsning, der benyttes for at til-
gå kontoen. Disse kan derfor ikke videregives til andre (ej til 3. PBU).
Nets ønsker at gøre opmærksom på, at betydningen af sidste punkt i arti-
kel 87 (1) er uklar. Hvis det forstås sådan, at den autentifikation, som be-
taler afgiver over for pengeinstituttet ved brug af sine personlige bruger-
identifikationsoplysninger, må videregives til 3. PBU, er det i strid med
kravet i forslaget om, at 3. PBU selv skal autentificeres (og i øvrigt med
de sikkerhedsprincipper, som gælder for NemID).
Nets anfører tillige, at hvis det skal forstås derhen, at 3. PBU skal kunne
benytte samme log-on løsning (dog med individuel autentifikation), stiller
dette krav til udformning af de konkrete services udbudt af 3. PBU.
Nets har noteret sig, at der i artikel 87 (2) stilles krav om, at 3. PBU skal
autentificeres i det IT-system, der stilles til rådighed af pengeinstituttet.
Dette er ifølge Nets et generelt og helt nødvendigt sikkerhedskrav.
Nets støtter forslaget om forbud mod overvæltning, men anfører, at det
ikke synes velbegrundet, at firmakort samt betalingskort baseret på tre-
partssystemer er undtaget forbuddet mod overvæltning. Det kan ifølge
Nets medføre en utilsigtet forvirring blandt forbrugere og forretninger på
forretningsstedet.
MasterCard
MasterCard finder ligeledes, at forbuddet mod overvæltning bør gælde al-
le betalingskort, dvs. også firmakort og kort baseret på tre-partssystemer.
American Express
Hvad angår overvæltning af gebyrer, opfordrer American Express til, at
det forbydes forretninger at opkræve gebyrer ved samtlige typer af beta-
lingskort, da det nuværende forslag ifølge American Express vil straffe de
kunder, der benytter kort udstedt af trepartssystemer så som American
Express.
American Express anfører endvidere, forslagets artikel 28 angående ad-
gang til betalingssystemer bør bevare undtagelsen vedrørende trepartssy-
stemer. Hvis der bliver krav om fuld adgang til betalingskortnetværk som
American Express, vil det ifølge selskabet bl.a. skade forretningsmodel-
len med samarbejdspartnerne og American Express’ konkurrencedygtig-
hed. Derfor opfordrer American Express til at undtagelsesbestemmelsen
vedrørende trepartsselskaber bibeholdes.
Danmarks Nationalbank
Danmarks Nationalbank anser overordnet forslaget for hensigtsmæssigt.
Nationalbanken finder bl.a. forslaget om forbud mod overvæltning hen-
sigtsmæssigt og tilføjer, at forslaget skal ses i sammenhæng med forord-
ningen, der indfører loft over interbankgebyrer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0013.png
13/20
Nationalbanken oplyser, at Betalingsrådet har iværksat tekniske analyser
af de bestemmelser, der regulerer 3. PBU, og af forordningens betydning
for reglerne om udstedelse og indløsning af dankort. Analyserne vil kun-
ne indgå i regeringens videre arbejde med forslagene.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv bakker op om forslagets overordnede formål, der kan sik-
re innovative, effektive og sikre betalinger på tværs af EU.
Dansk Erhverv foreslår en afklaring af, hvorvidt ændringerne i anvendel-
sesområdets definition om undtagelse af begrænsede netværk vil have be-
tydning for eksisterende begrænsede netværk, hvor betalingskort fortsat
kun kan anvendes til erhvervelse af varer og tjenester i en bestemt forret-
ning eller forretningskæde.
Dansk Erhverv finder ikke, at den foreslåede definition af begrænset net-
værk vil have betydning for eksempelvis butikskort eller benzinstationers
egne betalingskort, da disse fortsat vil omfattes af definitionen.
Dansk Erhverv støtter, at 3. PBU med forslaget omfattes af direktivet, da
det øger konkurrencen på betalingsmarkedet og samtidig sikrer et højt
sikkerhedsniveau ved benyttelse af disse tjenester.
Dansk Erhverv støtter ligeledes forslaget om 3. PBU´s mulighed for at
kunne iværksætte betalinger. Forslagets regler om betingelser for 3.
PBU’ers adgang til betalers kontooplysninger er afgørende for, at innova-
tive udbydere kan tilbyde billigere og mere effektive tjenester og derved
udnytte potentialet ny teknologi for internet- og mobilbetalinger.
Hvad angår forbuddet mod overvæltning, finder Dansk Erhverv, at kon-
sekvensen kan blive et mindre gennemsigtigt og dyrere dansk betalings-
kortmarked end det nuværende, da flere forbrugere vil skifte til betaling
med kreditkort tilknyttet diverse bonusordninger og lignende, hvis mulig-
heden for at synliggøre omkostningen ved at benytte de dyrere kreditkort
for forbrugeren bortfalder. Danske Erhverv foreslår en åben indfasnings-
periode, der er betinget af nationale undersøgelser, der skal sikre, at et til-
fredsstillende pris- og konkurrenceniveau er opnået, inden de danske reg-
ler for opkrævning af gebyrer fra betaler ophæves.
Forbrugerrådet og Dansk Erhverv har i et fælles høringssvar opfordret til,
at muligheden for at opkræve gebyr fra betalere, der vælger at betale med
ineffektive betalingskort, opretholdes.
Håndværksrådet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0014.png
14/20
Håndværksrådet påpeger, at det vigtigt, at forretningerne ikke belastes
omkostningsmæssigt af, at et forbud mod overvæltning indføres, før kon-
kurrencen på markedet for indløsning af betalingskort reelt fungerer.
DI
DI støtter forslagenes overordnede formål om at videreudvikle det indre
marked for elektroniske betalinger med henblik på at fremme konkurren-
ce, effektivitet og innovation.
DI finder, at der er flere mulige tolkninger af artikel 3 (k) om begrænset
netværk. Ifølge Dansk Industri, skal man for at være et begrænset net-
værk enten kunne bruge det udstedte kort i et: “begrænset netværk af tje-
nesteudbydere”, eller til ”begrænset anvendelse til brug for erhvervelse af
varer eller tjenesteydelser”. Ændringen består dermed, som DI læser det,
primært i sætningen: “specifikke
instrumenter, der er udformet med hen-
blik på at opfylde præcise formål, og som kun kan anvendes i begrænset
omfang”.
Det er DI’s tolkning, at ordlyden af artikel 3 (k) ikke udelukker
eksempelvis benzinkortselskaberne, som også nævnes i præambel 12 som
et eksempel på et begrænset netværk. DI finder, at det er afgørende at få
afklaret artikel 3 (k)’s rækkevidde i den videre forhandling af direktivet.
DI støtter ikke forslaget om at forbyde at overvælte gebyret for transakti-
oner med kredit- og debetkort over på betalerne. Det vil pålægge virk-
somhederne ekstra omkostninger og vil ikke skabe øget gennemsigtighed.
Dansk Rejsebureau Forening
Dansk Rejsebureau Forening finder, at forbuddet mod overvæltning vil
skabe uigennemsigtighed for forbrugeren, og at det er uhensigtsmæssigt,
at tillægsgebyrer forbydes for alle forbrugerkort, da kreditkort er langt
dyrere at modtage for forretningen end debetkort.
Finans og Leasing
Finans og Leasing støtter forslagets udvidelse af anvendelsesområdet.
Finans og Leasing finder det vanskeligt at overskue den præcise rækkevi-
de af 3. PBU´s adgang til betalingssystemerne, herunder bl.a. om adgan-
gen skal være gratis, hvilket i givet fald ikke forekommer rimeligt. Finans
og Leasing er betænkelige ved de sikkerhedsmæssige aspekter af, at 3.
PBU får udleveret betalerens adgangskode.
Finans og Leasing mener, at man med forslaget til den reducerede hæftel-
se på 50 euro risikerer, at der ikke udvises tilstrækkelig agtpågivenhed af
betalerne. Finans og Leasing mener derfor, at man skal søge et resultat,
hvor de mere afbalancerede danske hæftelsesregler kan opretholdes.
Finans og Leasings finder, at der bør sikres en ensartet fortolkning af fri-
sten for forbrugerens reaktion i tilfælde af uautoriserede træk på kontoen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0015.png
15/20
Finans og Leasing finder, at pligten til at modtage kontanter bør fjernes
fra den nationale lovgivning, når forslaget implementeres.
Finans og Leasing finder, at de tidligere regler for overvæltning har skabt
en uacceptabel situation særligt for virksomheder, som alene udbyder
kreditkort og ikke dankort på det danske marked. Finans og Leasing støt-
ter derfor forslaget om forbud mod overvæltning på alle betalingskort.
Akademikerne
Akademikerne bakker op om Kommissionens forslag om at gøre det let-
tere og mere sikkert at bruge 3. PBU. Desuden ser Akademikerne frem til
en bedre beskyttelse af forbrugerne mod svig og misbrug.
Sund & Bælt Holding A/S
Det er Sund & Bælts vurdering, at Kommissionen med indførelsen af 3.
PBU har ønsket at harmonisere bl.a. den tjeneste, som BroBizz A/S ud-
byder, og at der med ændringen derfor sikres en ensartet behandling og
lige vilkår for alle udstedere i EU.
Forordningen
Nationalbanken
Nationalbanken finder forslaget hensigtsmæssigt og tilføjer, at forslaget
skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i direktivforslaget, der forby-
der forretningerne at overvælte gebyret.
Nets
Nets er overordnet forstående over for Europa-Kommissionens hensigt
om at skabe et bedre integreret europæisk marked for kortbetalinger, her-
under at nedbringe interbankgebyrer. Nets er dog bekymret for, at flere af
forordningens bestemmelser kan få betydelige negative konsekvenser for
dankortet og opfordrer til hurtigst muligt at skabe klarhed over, præcis
hvordan dankortet vil blive påvirket af Kommissionens forslag. Nets på-
peger, at en række af de fornødne tekniske ændringer, som lovforslaget
påkræver, ikke vil kunne træde i kraft uden en implementeringsfase, fx
tekniske ændringer i dankort-systemet. Nets finder, at der bør indføres en
generel undtagelsesbestemmelse for dankortet (nationale debetkort) eller
delvise undtagelsesbestemmelser i forordningens artikel 6, 7 og 8.
MasterCard
MasterCards finder, at forslaget lægger op til en uhensigtsmæssig regule-
ring af interbankgebyrer og vil medføre en række negative konsekvenser
for udviklingen på betalingsmarkedet i EU og Danmark, herunder øgede
omkostninger til forbrugere og små forretninger.
American Express
American Express anfører en række bekymringer omkring regulering af
interbankgebyrer og overvæltning af gebyrer. Mindre, ikke-bankbaserede
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0016.png
16/20
kortnetværk, så som American Express, bør ikke være omfattet af regule-
ringen, når der benyttes licenssamarbejdspartnere, men tværtimod bibe-
holde den kommercielle fleksibilitet, for at kunne konkurrere med de
etablerede kortnetværk så som Visa og MasterCard. American Express
opfordrer derfor til, at trepartssystemer med licenser ikke omfattes af
prisloftet i forordningen om interbankgebyrer.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv støtter forslagenes overordnede formål, men visse dele af
forslagene vil ifølge Dansk Erhverv få negativ effekt på det danske beta-
lingsmarked. Dansk Erhverv finder, at forslagene ikke må få negativ be-
tydning for omkostningerne ved driften af dankortet, således at omkost-
ningseffektive betalinger i Danmark fortsat sikres, og det tilføjes, at der
fortsat forestår et arbejde med at kortlægge forslagenes betydning for
dankortet. Dansk Erhverv finder, at dankortsystemet bør undtages fra for-
ordningen, da forslagene er møntet på de ineffektive konkurrencehæm-
mende betalingskort på det europæiske marked.
I et fælles høringssvar fra Dansk Erhverv og Forbrugerrådet påpeges, at
en stillingtagen til forordningsforslaget om interbankgebyrer artikel 6-8
kræver en nærmere afdækning af konsekvenserne for dankortsystemet,
samt i hvilket omfang de foreslåede regler kan forventes at skærpe pris-
konkurrencen på indløsning af øvrige betalingskort i Danmark.
Finansrådet
Mens Finansrådet overordnet støtter en større harmonisering og øget
transparens i relation til interbankgebyrer, men finder den foreslåede re-
gulering problematisk. Finansrådet påpeger, at en begrænsning af inter-
bankgebyret ikke nødvendigvis kommer forbrugerne til gode og mener, at
der er behov for at analysere forslagets konsekvenser for det nyligt indgå-
ede dankort-forlig samt for Nets’ rolle som processor for dankortet nær-
mere.
Dansk Rejsebureau Forening
DRF finder det overordnet positivt, at der indføres grænser for interbank-
gebyrer ved transaktioner baseret på forbrugernes debet- og kreditkort.
DI
DI støtter, at der sættes loft over de såkaldte interbankgebyrer i forvent-
ning om, at det vil være med til at fremme et betalingsmarked på EU-
niveau gennem øget konkurrence og gennemsigtighed og færre omkost-
ninger for brugerne.
DSB
DSB finder ikke, at forbuddet mod overvæltning er hensigtsmæssigt. Der-
imod anføres det, at en fastholdelse af muligheden for at overvælte geby-
rer vil påvirke udviklingen på markedet i en positiv retning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0017.png
17/20
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra regeringens side hilses forslagene fra Kommissionen velkommen. De
vurderes at kunne bidrage til øget konkurrence og nemmere adgang for
nye aktører på betalingsmarkedet i Danmark. Regeringen ser positivt på,
at forslaget kan være med til at forbedre det indre markeds funktion samt
bidrage til realiseringen af et velfungerende digitalt indre marked.
Forslaget kan have visse konsekvenser for den nuværende dankortmodel.
Dog er det vurderingen, at forslagene samlet set ikke forhindrer, at dan-
kortet fortsat kan udvikles og udbydes.
Nationalbankens Betalingsråd har undersøgt de potentielle konsekvenser
for dankortet, og forventes at fremlægge en række anbefalinger i den for-
bindelse. Regeringen vil hurtigst muligt vurdere disse undersøgelser og
anbefalinger nærmere med henblik på at afklare forordningens konse-
kvenser for dankortets opbygning samt arbejde for at sikre, at forslagene
ikke forhindrer, at dankortet fortsat kan udvikles og udbydes af pengein-
stitutterne.
Direktivforslaget
For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser, lægger regeringen
afgørende vægt på, at der skal være valgfrihed for medlemsstaterne mel-
lem administrative og strafferetlige sanktioner i både direktivet og for-
ordningen.
Regeringen vil arbejde for en fleksibel hæftelsesregel, idet den foreslåede
er for ufleksibel.
Regeringen lægger vægt på, at tillades 3. PBU aktiviteter, skal de under-
lægges de samme sikkerhedskrav som de øvrige betalingstjenesteudbyde-
re, eksempelvis fit & proper krav, kapitalkrav og høj IT-sikkerhed. Beta-
lingssystemerne skal fortsat være sikre, og betalernes oplysninger sikrede
mod misbrug.
Regeringen vil desuden arbejde for, at der kommer en regulering af visse
virtuelle valutaer på EU-plan, hvis muligt i forslaget.
Forordningen
Regeringen støtter, at der indføres et fælles regelsæt omkring interbank-
gebyrerne, og at de konkrete niveauer på 0,20 % af transaktionsværdien
for debetkort og 0,30 % for kreditkort følger den hidtidige praksis for
Kommissionens konkurrencesager. Forudsat at indløserne fører denne be-
sparelse videre til forretningerne, vil det betyde en væsentlig reduktion af
forretningernes omkostninger ved at modtage betalingskort, som kan
komme forbrugerne til gode i form af billigere og mere effektive beta-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0018.png
18/20
lingsmuligheder og på grund af konkurrencen mellem butikker sandsyn-
ligvis også lavere priser.
Regeringen finder det vigtigt, at forbrugerne tilskyndes til at benytte de
billigste og mest effektive betalingsmidler. Med den kommende regule-
ring af interbankgebyrer og det reviderede betalingsdirektiv vil overvælt-
ning forbydes på de betalingskort, der bliver billigst for såvel forretnin-
gerne som forbrugerne. For at prisen for at modtage internationale beta-
lingskort falder ned til et niveau, som kan berettige et forbud mod over-
væltning, kræver det, at konkurrencen på markedet for indløsning af beta-
lingskort i Danmark skærpes. Dette kan opnås i kraft af forordningens øv-
rige forretningsbestemmelser, der kan bidrage til en øget konkurrence på
markedet for betalinger.
10. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget vil i sin nuværende form kræve ændringer af betalings-
tjenesteloven samt bekendtgørelsen om gebyrer ved brug af betalingsin-
strumenter i den fysiske handel. Forslaget medfører desuden en række
nye tilsynsopgaver for eksempel med at give tilladelse som betalingsinsti-
tut, føre tilsyn med flere transaktioner, modtage indberetning af årlige IT-
risikoindberetninger og behov for øgede IT-ressourcer osv., hvilket vur-
deres ikke at kunne håndhæves inden for Finanstilsynets eksisterende
rammer. Forslaget og forordningen vil derfor medføre et øget ressourcebe-
hov for Finanstilsynet. Sådanne omkostninger finansieres gennem bidrag
fra finansielle virksomheder under tilsyn, som det er normal praksis for Fi-
nanstilsynet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0019.png
19/20
11. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslagene forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekven-
ser. Kommissionen har lavet en konsekvensanalyse, hvor man har set på
de potentielle konsekvenser af ikke at have et integreret europæisk beta-
lingsmarked.
Man fremhæver bl.a. den nuværende inkonsistente anvendelse af de eksi-
sterende regler pga. deres meget overordnede udformning og mange opti-
oner, som fører til en fortsat markedsfragmentering og mangelfuld kon-
kurrence, samt forskellige og inkonsistente gebyrer fra land til land, som
skaber forvirring for forbrugerne, når de handler i et andet land eller på
nettet.
Forslagene vil efter Kommissionens mening lette standardiseringen, ska-
be større retssikkerhed vedrørende interbankgebyrer, og man vil slippe af
med restriktive forretningsvilkår, som i dag skaber problemer på marke-
det. Forslagene vil også begrænse interbankgebyrernes størrelse, i første
omgang i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner med kredit
og debetkort, og to år efter ikrafttrædelsen også i forbindelse med inden-
landske transaktioner, og en del af den besparelse, dette vil medføre, for-
ventes at komme forbrugerne til gode.
Reglerne vil ligeledes betyde, at gebyrer for brugen af betalingskort på
tværs af EU vil blive harmoniseret, hvilket vil øge bekvemmeligheden
ved at betale med kort frem for kontanter, der er væsentlige dyrere for
samfundet. Endelig vil handlen på internettet blive mere gennemsigtig,
idet forbrugerne vil have nemmere ved at sammenligne eksempelvis pri-
ser på flybilletter, i modsætning til i dag hvor nogle flyselskaber opkræ-
ver høje betalingsgebyrer, mens andre ikke gør.
12. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Udbydere af kontantautomater, som ikke i forvejen har tilladelse som be-
talingstjenesteudbyder, vil skulle have en tilladelse til at udbyde beta-
lingstjenester. Det forventes ikke til at få betydning i Danmark, hvor kon-
tantautomaterne hovedsagelig er ejet af landets pengeinstitutter, som alle
i forvejen har tilladelse at udbyde betalingstjenester.
Forslaget forventes at medføre øgede administrative omkostninger for
landets pengeinstitutter. De administrative omkostninger skyldes for ek-
sempel de nye krav om, at 3. PBU skal give sig til kende over for penge-
institutterne, når disse faciliterer adgang for betalingsmodtagere til beta-
lingskonti. Pengeinstitutternes nuværende tekniske løsning er pt. ikke
gearet til dette. Derfor forventes pengeinstitutterne at skulle investere i it-
systemerne for at efterleve de nye krav.
Endvidere pålægges alle betalingstjenesteudbydere øgede sikkerheds-
mæssige krav i forslaget. Hertil kommer, at forslagets øgede krav til ind-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337595_0020.png
20/20
beretning af risikovurderinger og rapportering af væsentlige hændelser
pålægger betalingstjenesteudbyderne en administrativ byrde, da de skal
indsende en årlig risikovurdering til en central myndighed, som videre-
sendes til EBA og Finanstilsynet, samt meddele EBA og Finanstilsynet
om væsentlige sikkerhedshændelser inden for en frist på 24 timer. Sel-
skabernes outsourcing-leverandører bliver også påvirket af forslaget, idet
de skal kunne reagere tilstrækkeligt tidligt til, at betalingsvirksomhederne
kan overholde EBAs krav.
Betalingstjenesteudbyderne motiveres til at benytte stærk kundeautentifi-
kation ved fjernhandel. Hvis ikke denne benyttes, hæfter betalingstjene-
steudbyderen, medmindre betaleren har handlet svigagtigt.
Der er i dag i Danmark mange betalingsløsninger, hvor stærk kundeau-
tentifikation ikke benyttes ved fjernhandel. Udbyderne af disse vil skulle
investere i deres betalingssystemer for at efterleve de nye krav, hvis de vil
undgå at hæfte som udgangspunkt.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.