Skatteudvalget 2013-14
KOM (2013) 0577 Bilag 1
Offentligt
1287267_0001.png
Notat
Til Folketingets Europaudvalg
(kopi til Folketingets Skatteudvalg)
J.nr. 13-4687353
Moms, Afgifter og Told
Grund- og nærhedsnotat
EU-kommissionens forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv
2006/112/EF og direktiv 2008/118/EF hvad angår de franske regioner i
den yderste periferi og særlig Mayotte, KOM(2013) 577 endelig
1. Resumé
Kommissionens forslag vedrører momssystemdirektivet (direktiv 2006/112/EF) og direk-
tivet om den generelle ordning for punktafgifter (direktiv 2008/118/EF).
De to direktiver foreslås ændret, fordi Mayotte med virkning fra 1. januar 2014 opføres på
den liste over ”regioner i den yderste periferi”, som findes i TEUF artikel 349 og TEUF
artikel 355, stk. 1. Statusændringen betyder, at EU’s lovgivning om moms og punktafgifter
fra og med samme dato principielt finder anvendelse for Mayotte.
Formålet med forslaget er imidlertid at undtage Mayotte fra de to direktivers anvendelsesom-
råder, således at Mayotte – i moms- og punktafgiftsmæssig henseende – sidestilles med de
øvrige franske regioner i den yderste periferi, hvor EU’s moms- og punktafgiftslovgivning
ikke gælder.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2013) 577 endelig af 7. august 2013 fremsendt
forslag om ændring af direktiv 2006/112/EF og direktiv 2008/118/EF hvad
angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte. Forslaget er
oversendt til Rådet den 5. september 2013 i dansk sprogversion. Forslaget er
fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og kan vedtages af Rådet med en-
stemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
3. Formål og indhold
Kommissionens
forslag
vedrører
momssystemdirektivet
(direktiv
2006/112/EF) og direktivet om den generelle ordning for punktafgifter (di-
rektiv 2008/118/EF).
1/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1287267_0002.png
Det Europæiske Råd har ved afgørelse 2012/419/EU om ændring af Mayottes
status i forhold til Den Europæiske Union truffet afgørelse om, at Mayotte fra
den 1. januar 2014 får status som region i den yderste periferi som nævnt i
TEUF artikel 349 i stedet for status som et af de oversøiske lande eller territo-
rier som nævnt i TEUF artikel 355, stk. 2. Mayotte er derfor ved ovennævnte
rådsafgørelse blevet opført på listen over ”regioner i den yderste periferi”, som
findes i TEUF artikel 349 og TEUF artikel 355, stk. 1.
Statusændringen betyder, at EU’s lovgivning om moms og punktafgifter fra og
med samme dato principielt finder anvendelse på Mayotte.
Formålet med forslaget er imidlertid at undtage Mayotte fra de to direktivers
anvendelsesområder, således at Mayotte – i moms- og punktafgiftsmæssig
henseende – sidestilles med de øvrige franske regioner i den yderste periferi,
hvor EU’s moms- og punktafgiftslovgivning ikke gælder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF
artikel 113. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Den Europæiske Union har enekompetence til at fastsætte, på hvilke områder
de fælles bestemmelser om harmonisering af landenes lovgivninger vedrøren-
de moms og punktafgifter finder anvendelse. Kommissionen anser af denne
grund forslaget for berettiget under henvisning til nærhedsprincippet. Regerin-
gen er enig i Kommissionens vurdering.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ingen konsekvenser for gældende dansk moms- og punktafgifts-
lovgivning.
7. Konsekvenser
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ikke relevant.
8. Høring
Forslaget sendes ikke i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget vurderes at kunne støttes af alle medlemsstater.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Den danske regering støtter forslaget.
2/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
3/3