Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
KOM (2013) 0598 Bilag 1
Offentligt
1282440_0001.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Departementet/Miljøenheden
Sagsnr.: 21449/ 578683
Den 20. september 2012
FVM 187
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder
for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
KOM (2013) 598
Resumé
Forslaget omfatter fastsættelse af fiskerimulighederne for de kommercielt vigtigste be-
stande i Østersøen i form af TAC/kvoter samt bestemmelser vedrørende havdage (be-
grænsning af fiskeriindsatsen) for 2014. I forhold til 2013 indebærer forslaget en redukti-
on i fiskerimulighederne efter torsk og sild i den vestlige Østersø samt rødspætte og bris-
ling, mens kvoterne for torsk og sild i den østlige Østersø øges. Kvoten på laks er uæn-
dret. Antal havdage for torskefiskeriet i vestlig og østlig Østersø reduceres med henholds-
vis 10 % og 8,5 %, og medlemsstaternes mulighed for omfordeling af supplerende ind-
sats til enkelte fartøjer reduceres ligeledes fra 15 til 10 %.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2013) 598 af 21. august 2013 fremsendt forslag til Rådets
forordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grup-
per af fiskebestande i Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet den 26. august 2013 i
en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet
med kvalificeret flertal.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincip-
pet er tilgodeset.
Formål og indhold
Kommissionens forslag om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebe-
stande og grupper af fiskebestande i Østersøen fastsætter fangst- og indsatsbegrænsnin-
ger (antal havdage) for EU-fiskeriet med henblik på at sikre et miljømæssigt og økono-
misk bæredygtigt fiskeri på kort og lang sigt.
Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne i Østersøen
udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige,
Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) i kombination med de principper for
TAC
1
-fastsættelse afhængig af de enkelte bestandes tilstand, som fremgår af Kommissio-
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1282440_0002.png
2
nens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2014
2
(Kommissionens politikerklæ-
ring). Disse principper angiver et hierarki af strategier for TAC-fastsættelsen. Hvis der fo-
religger en forvaltningsplan følges denne, ellers lægges MSY
3
til grund, idet en gradvis
opnåelse af MSY i visse tilfælde kan accepteres. For bestande uden analytisk bestands-
vurdering (”data limited stocks”) vil rådgivningstilgangen baseret på kvalitative data bli-
ve lagt til grund for TAC-fastsættelsen. I Østersøen gælder sidstnævnte alene for rød-
spætte samt sild i den botniske bugt.
EU/Rusland
EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og
om bevarelse af de levende marine ressourcer i Østersøen. Aftalen blev ratificeret af EU
den 4. juni 2009 og gælder i første periode i seks år. EU og Rusland har ikke opnået
enighed om fordelingsnøglerne for fælles bestande
4
, hvilket betyder, at EU’s rådigheds-
mængder for bestande fælles med Rusland også i 2014 vil blive fastsat selvstændigt.
Kommissionen har, hvor det er relevant i forslaget til TAC/kvoter, fraregnet de teoretiske
russiske fangstmængder.
Fiskerimuligheder
Forslaget indebærer, at fiskerimulighederne efter torsk i vestlig Østersø reduceres med
15 % og stiger i østlig Østersø med 7 % i overensstemmelse med den flerårige plan
5
.
Kommissionen forventes senere på året at fremsætte forslag til en revideret forvaltnings-
plan for torsk omfattende sild og brisling, hvor der tages højde for den biologiske interak-
tion mellem arterne. Planen vil endvidere indeholde en revision af målene for torskebe-
standene baseret på fiskeri i henhold til princippet om MSY.
Endvidere vil kvoterne i henhold til forslaget om TAC/kvoter 2014 for sild i den vestlige
Østersø, brisling og rødspætte blive reduceret, mens kvoterne for en række sildebestan-
de, herunder sild i den østlige Østersø, vil blive sat op. Kommissionen foreslår laksekvo-
ten fastsat på samme niveau som i 2013 i overensstemmelse med sit fremsatte forslag
om en flerårig plan for laksebestanden i Østersøen
6
. Andelen af bestande, der befiskes på
MSY-niveau, vil blive forøget fra 3 til 5 ud af 7 kendte bestande.
ICES ændrede sidste år bestandsopdelingen for rødspætte. Rødspætte i Østersøen er så-
ledes blevet opdelt i to bestande; én bestand i Kattegat og dele af den vestlige Østersø
samt én bestand i den resterende del af Østersøen. Som hidtil præsenterer Kommissio-
nen et samlet forslag til kvoten for rødspætte i Østersøen, hvor kvoten på baggrund af
rådgivningen for de såkaldte ”data limited stocks”
7
og de faktiske fangster fra 2012 fore-
slås reduceret med 12 %.
Jf. Kommissionens meddelelse til Rådet vedrørende høring om fiskerimuligheder for 2014, KOM (2013) 319
af 30. maj 2013
3
Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største
udbytte fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.
4
EU’s fælles bestande med Rusland er: Sild i den centrale Østersø, torsk i den østlige Østersø, laks og brisling.
I 2010 blev der opnået enighed om fordelingsnøglerne for laks (russisk andel: (ICES-områder 22-32) = 1,9 %
og (ICES-område 32) = 9,30 % og brisling (russisk andel: 10,08 %). For torsk og sild i den centrale Østersø
er EU positionen, at de russiske andele baseret på de historiske niveauer svarer til henholdsvis 5 og 9,50 %.
5
Jf. Rådets forordning nr. 1098/2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen.
6
Jf. Kommissionens forslag om en flerårig plan for laksebestanden i Østersøen, KOM (2011) 470 af 12. august
2011
7
”Data limited stocks” betegner rådgivningen for bestande, hvor der ikke foreligger en analytisk bestandsvur-
dering. Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har i 2012 udarbejdet en ny rådgivningstilgang for dis-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1282440_0003.png
3
Nedenfor er angivet en samlet oversigt over fiskerimuligheder for 2014.
Oversigt over den biologiske rådgivning
8
, Kommissionens forslag til TAC/kvoter og an-
vendt princip, procentuel ændring 2013-2014 samt konsekvenser for Danmark
Biologisk råd-
givning
(ICES/STECF)
(tons, procen-
tuel ændring,
princip)
19.754 (-23)
(MSYt)
Procentu-
el æn-
dring
2013-
2014 (%)
DK kvote
og andel af
EU TAC
2014
(tons/%)
2.769
(14 %)
Art
(område)
Kort biologisk status
Kommissio-
nens forslag
for 2014 (tons)
Princip
Sild i den
vestlige
Østersø
(22-24)
Sild i den
centrale
Østersø
(25-27,
28.2, 29
og 32)
Bestanden er i lavpro-
duktiv fase. Lav rekrut-
tering og fiskeridødelig-
hed, men over MSY.
Bestanden fiskes i hen-
hold til MSY niveau, og
fiskeridødeligheden er i
2012 estimeret under
MSY.
Bestanden er i frem-
gang og under MSY ni-
veau, dog lige over fi-
skeridødelighedsmålet i
forvaltningsplanen i
2012. Nedgang i vægt
og kannibalisme – især
i område 25. Forskel
mellem mål for dødelig-
hed i plan og MSY.
Fiskeridødeligheden har
været svagt faldende og
bestanden er på et til-
syneladende stabilt ni-
veau. Bestandsniveauet
tilskrives dog for en
stor del indvandrende
torsk fra den østlige
Østersø. Der anbefales
særlige tiltag for at be-
skytte den oprindelige
bestand i Bælthavet
(område 22), der er på
et relativt lavt niveau.
Stor forskel mellem mål
for dødelighed i plan og
MSY.
ICES rådgiver om en
stigning i bestandens
størrelse på 76 % (om-
19.754
MSYt
-23
159.080 (+40)
(MSY)
143.500
MSY
+59
3.157
(2 %)
Torsk i
den østlige
Østersø
(25-32)
65.900 (+2)
(plan)
101.758 (+37)
(MSY)
65.934
Forvaltningsplan
forskel mellem
mål i nuværende
forvaltningsplan
og MSY.
+7
15.147
(22 %)
Torsk i
den vestli-
ge Østersø
(22-24)
17.037 (-15)
(plan),
8.800 (-56)
(MSY),
11.300 (-44)
(MSYt)
17.037
Forvaltningsplan,
stor forskel mel-
lem mål i nuvæ-
rende forvalt-
ningsplan og
MSY.
-15
7.436
(43 %)
Rødspætte
”Data limited
stock”
+20 % = 2.224
3.002
”Data limited
stock” Udgangs-
punkt i de fakti-
-12
2.151
(71 %)
se bestande, som i højere grad bygger på tilgængelige kvalitative data. Rådgivning indeholder en kvantificeret
anbefaling i den udstrækning, det er muligt baseret på fangster.
8
Den videnskabelige rådgivning fra ICES er i prioriteret rækkefølge baseret på: Forvaltningsplaner, MSY-
konceptet (dvs. fiskeri baseret på MSY eller gradvis opnåelse af MSY (MSYt) og forsigtighedsprincippet. For
rødspætte følger rådgivningen konceptet for ”data limited stocks”. ICES rådgivningen omfatter både russiske
og EU andele af fælles bestande med Rusland (torsk og sild i østlige Østersø, brisling samt laks).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1282440_0004.png
4
Biologisk råd-
givning
(ICES/STECF)
(tons, procen-
tuel ændring,
princip)
tons i Kattegat
(10 % reserve-
res til Kattegat
= område 21)
og dele af vest-
lig Østersø,
(+20 % = 1000
tons) for reste-
rende del af
Østersø
Procentu-
el æn-
dring
2013-
2014 (%)
DK kvote
og andel af
EU TAC
2014
(tons/%)
Art
(område)
Kort biologisk status
Kommissio-
nens forslag
for 2014 (tons)
Princip
Laks (22-
31)
(stk.)
78.000 (-55)
(MSY baseret på
floder)
108.421 (0)
(plan, ekskl.
urapporterede
fangster)
Brisling
247.000 (-10)
(MSY)
råde 21-23), og i områ-
de 24-32 er der ligele-
des konstateret en stor
stigning i fangstraterne
på de videnskabelige
togter. ICES tager ud-
gangspunkt i de fakti-
ske fangster, hvor en +
20 % rådgivning resul-
terer i en nedgang i den
forslåede TAC.
ICES rådgiver en kom-
merciel TAC på 78.000
stk. laks for 2014. Hvis
der ikke var indregnet
den estimerede misrap-
portering, underrappor-
tering og discard, vil
der være basis for at
kunne øge TAC’en i
2014.
Bestanden har i det sid-
ste 5 år været relativ
konstant. Den estime-
rede fiskeridødelighed
for 2012 er faldet til
0,29, hvilket er blandt
de laveste i de seneste
10 år. F
MSY
for bestan-
den på 0,29 er nået. Ud
fra en flerartsbetragt-
ning rådgiver ICES, at
områdebaseret forvalt-
ning af både sild og
brisling er nødvendig
for dels at sikre føde-
grundlaget for torsk og
dels for at give en høje-
re vækst af sild og bris-
ling. Dette betyder, at
fiskeriet af brisling skal
mindskes i områder
med mange torsk (om-
råde 25/26), og tilsva-
rende øges i de andre
områder.
ske fangster
2012 + anbefa-
lingen for de to
omfattede be-
stande.
108.421
Kommende for-
valtningsplan,
indregnet urap-
porterede fang-
ster grundet
bedre kontrol, jf.
STECF.
0
22.467
(20 %)
222.102
MSY
-11
21.909
(9 %)
Forslaget indeholder endvidere uændrede regler for år-til-år fleksibilitet.
Fiskeriindsatsregulering
Kommissionen foreslår en reduktion af havdagene i både vestlig og østlig Østersø, idet fi-
skeridødeligheden ligger over målene, som defineret i torskeforvaltningsplanen. Be-
grænsningen på maksimalt 163 havdage i vestlig Østersø og 160 havdage i østlig Østersø
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1282440_0005.png
5
sættes ned med 10 % og 8,5 % til henholdsvis 147 og 146 dage. Muligheden for at tilde-
le supplerende havdage til op til 15 % af fartøjerne i Østersøen på nationalt niveau, som
blev indført i 2011, reduceres til 10 % af fartøjerne.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.
Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. For så
vidt angår TAC’erne for 2014, er det af økonomisk betydning for fiskerne, at kvoterne for
torsk og sild i vestlig Østersø samt brisling nedsættes, mens de foreslåede forøgelser af
torsk og sild i østlig Østersø ikke er af tilsvarende positiv betydning for den danske flåde,
dels grundet forskellige fiskerisegmenter, dels en mindre dansk andel af disse bestande.
Fiskeriindsatsbegrænsningerne vurderes endvidere at kunne få negative konsekvenser for
visse fiskeres indtjeningsmuligheder. På langt sigt forventes forslaget at kunne sikre et
mere optimalt udbytte i silde- og torskefiskeriet og derved sikre større lønsomhed i er-
hvervet.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri).
Danmark Fiskeriforening finder, at forslaget vil sætte fiskeriet under unødvendigt hårdt
pres. Foreningen har generelt udtrykt sig kritisk over for ICES biologiske rådgivning på
flere punkter, ligesom foreningen finder det problematisk, at gennemførte benchmark-
assesments for visse arter grundlæggende har ændret på vurderingen af bestandene.
Foreningen er imod Kommissionens forslag om reduktion af havdage og reduktionen i
den nationale fleksibilitet i havdagene. For torsk i den vestlige Østersø foreslår foreningen
en uændret TAC set i forhold til TAC for 2013 i lyset af bestandens størrelse. Foreningen
finder ikke, at der er begrundelser for at indføre særlige reguleringer for at beskytte torsk
i Bælthavet (underområde 22) og påpeger, at den positive udvikling i biomassen gør, at
man bør observere udviklingen i det kommende år. For torsk i østlig Østersø kan forenin-
gen støtte Kommissionens forslag. For sild i den vestlige Østersø finder foreningen, at
TAC skal fastsættes uændret i forhold til 2013. For sild i den centrale Østersø støtter for-
eningen en forhøjelse, men kan acceptere en betydelig mere begrænset forhøjelse på 15
% end Kommissionens forslag på en stigning på 59 %, forudsat at TAC for brisling fast-
sættes uændret i forhold til 2013. For brisling er foreningen imod en reduktion af fiskeriet
i underområde 25-26 (som nævnt af ICES), da det ifølge foreningen vil have en meget
negativ virkning for mindre fartøjer, der er afhængige af dette fiskeri og henviser til, at
Danmark alene fisker 10-15 % af brislingekvoten i områderne. Med hensyn til rødspætte
finder foreningen, at bestandsudviklingen må medføre en forhøjelse af TAC og finder, at
denne forhøjelse kan være på 20 %. Foreningen støtter Kommissionens forslag vedrøren-
de TAC for laks.
Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri kan ikke støtte forslaget om at
reducere TAC med 11 % for brisling og ønsker en uændret TAC på 250.000 tons for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1282440_0006.png
6
2014. Foreningen begrunder ønsket i en relativt stabil bestand af brisling og en faldende
fiskedødelighed.
WWF Verdensnaturfonden hilser det velkomment, at Kommissionens forslag i vid ud-
strækning afspejler den videnskabelige rådgivning, at rådgivningen også omfatter en
flerartstilgang, og at den forsøger at inkorporere de påvirkninger, som forskellige bestan-
de har på hinanden. Dog finder WWF det bekymrende, at de fleste af de kommercielle fi-
skebestande i Østersøen stadig ikke er inden for rammerne af langsigtede forvaltnings-
planer. For så vidt angår torsk i den vestlige Østersø bemærker foreningen, at forslaget
følger forvaltningsplanen, men at der, såfremt MSY-målet skulle følges, skulle der ske en
yderligere kvotereduktion. Det påpeges også, at betydelige fangster i det rekreative fi-
skeri efter torsk bliver taget i det rekreative fiskeri. Med hensyn til de pelagiske bestande
er brisling og sild primære fødeemner for torsk, hvilket indebærer, at foreningen udtryk-
ker bekymring for, at fiskeriet på disse arter kan føre til fødemangel for torsk i den østlige
Østersø i områderne, hvor tætheden af torsk er historisk høj. Med hensyn til laks i områ-
de 22-31 finder WWF, at TAC bør fastsættes til 78.000 laks. Samtidig finder foreningen,
at TAC for laks er afhængig af foranstaltninger, der kan stoppe fejlrapporteringer og ulov-
ligt fiskeri suppleret med en række andre tiltag. Foreningen understreger behovet for en
snarlig vedtagelse af forvaltningsplanen for laks.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri og
finder det positivt, at andelen af bestande, der fiskes på niveau med det maksimalt bæ-
redygtige udbytte (MSY), er stigende i Østersøen.
Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen fastsættes på
grundlag af videnskabelig rådgivning, MSY-målsætningen i henhold til reformen af den
fælles fiskeripolitik, samt forvaltningsplaner.
Regeringen finder, at forvaltningsplanen for torsk har været et vigtigt redskab i genop-
bygningen af torskebestandene i såvel den østlige som vestlige Østersø. Det er glædeligt,
at målene i forvaltningsplanen er opfyldt for den østlige bestand, og regeringen støtter en
TAC-fastsættelse for torsk i overensstemmelse med forvaltningsplanen for torsk. Der er
dog behov for en revision af den eksisterende plan, der på en række områder ikke er
tidssvarende. Dette gælder såvel tilpasningen til MSY-mål som en række forvaltnings-
mæssige forhold.
Regeringen finder, at fastsættelse af havdagene i overensstemmelse med den flerårige
forvaltningsplan for torsk de seneste to år ville have medført, at havdagene kunne være
på et højere niveau end tilfældet er i dag. Kommissionen bør følgelig opfordres til at gen-
beregne dagene baseret på forvaltningsplanen for de seneste tre år. Med henblik på fort-
sat at sikre balance mellem fartøjernes tilladte fiskeriindsats og fiskerimulighederne efter
torsk bør muligheden for national tildeling af supplerende havdage (subsidiært) som mi-
nimum bibeholdes på de nuværende 15 %. Muligheden vil især kunne tilgodese mindre
(garn)fartøjer, der fisker kystnært, og som på grund af et mere tidskrævende fiskeri har
brug for flere havdage for at kunne opfiske den tildelte kvote. Regeringen hæfter sig i
denne forbindelse ved, at ICES/STECF har vurderet, at den nuværende begrænsning af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
fiskeriindsatsen i Østersøen ikke har betydning for fiskeridødeligheden, der effektivt for-
valtes alene via TAC/kvotesystemet.
For den vestlige bestand af torsk er der for så vidt angår den oprindelige bestand i Bælt-
havet behov for at overveje den rette strategi for at opnå den nødvendige beskyttelse i
lyset af ICES rådgivning, der peger på, at bestandens stabile niveau skal tilskrives ind-
vandrende torsk fra den østlige Østersø og behovet for fremadrettet at målrette indsatsen
for bestanden i Bælthavet. Danmark og Tyskland fisker alene på bestanden i Bælthavet,
og det er nødvendigt, at en løsning opnår tilslutning fra begge parter.
Med henblik på at opnå en bedre forvaltning arbejder man fra regeringens side fremad-
rettet på en ændring af de tekniske bevaringsforanstaltninger, som indebærer, at mind-
stelandingsstørrelsen for torsk reduceres fra 38 cm til 35 cm, hvilket vurderes at reducere
udsmid i Østersøen betydeligt og være et vigtigt tiltag i lyset af det kommende discard-
forbud i Østersøen.
Regeringen støtter principielt Kommissionens tilgang i relation til brisling, hvor MSY-mål
er nået. Såfremt alternative løsninger skal overvejes, bør de indebære en nærmere un-
dersøgelse af mulighederne af at begrænse fiskeri efter sild og brisling i de sydlige områ-
der med henblik på at forbedre og sikre fødegrundlaget for den østlige torskebestand i
disse områder.
Med hensyn til rødspætte afspejler Kommissionens forslag efter regeringens opfattelse
ikke bestandens positive udvikling de seneste to år. I lyset heraf finder regeringen, at der
er grundlag for, at TAC for rødspætte vil kunne fastsættes uændret i forhold til 2013.
Regeringen finder, at forøgelsen i TAC for sild i den centrale Østersø bør være mindre end
Kommissionens foreslåede 59 % ‘s forøgelse i TAC med henblik på at undgå for store år-
til-år udsving i TAC samt for at sikre bedre fødegrundlag for andre bestande.
Regeringen finder det vigtigt, at fiskeriet efter laks baseres på en bæredygtig udnyttelse
af bestanden, hvilket skal ses i sammenhæng med det fremlagte forslag til en forvalt-
ningsplan for laks i Østersøen og bedre kontrolforanstaltninger.
Endelig finder regeringen, at Kommissionen snarest bør fremlægge forslag til en ny
flerartsforvaltningsplan for torsk, sild og brisling.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der kan opnås politisk enighed om forslaget på rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 17.-18. oktober 2013.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.