Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013
KOM (2013) 0698
Offentligt
1452319_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 9.10.2013
COM(2013) 698 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
FREMSKRIDT MOD KYOTO-MÅLENE OG EU 2020-MÅLENE
(som krævet i henhold til artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af
drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer
på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF)
{SWD(2013) 410 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
FREMSKRIDT MOD KYOTO-MÅLENE OG EU 2020-MÅLENE
(som krævet i henhold til artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af
drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer
på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF)
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
FREMSKRIDT MOD KYOTO-MÅLENE OG EU 2020-MÅLENE ....................................... 1
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
3.2.
3.3.
4.
4.1.
4.2.
5.
5.1.
5.1.1.
5.1.2.
5.2.
5.3.
5.4.
6.
Resumé......................................................................................................................... 3
Den faktiske udvikling 1990-2011............................................................................... 6
Tendensen for drivhusgasemissioner i medlemsstaterne ............................................. 6
Emissioner pr. indbygger og emissionsintensiteter for drivhusgasser i 2011.............. 7
Drivhusgasemissioner i 2011 sammenlignet med 2010............................................... 9
Emissionstendenserne i de vigtigste sektorer............................................................... 9
Fremskridt mod opfyldelse af Kyoto-målet ............................................................... 10
Første forpligtelsesperiode (2008-2012) .................................................................... 10
EU-28 ......................................................................................................................... 10
EU-15 ......................................................................................................................... 11
EU-11 ......................................................................................................................... 11
Driftledernes og regeringernes forventede brug af Kyoto-mekanismerne................. 12
Forventet brug af kulstofdræn.................................................................................... 13
Fremskridt mod 2020-målet....................................................................................... 14
Reduktionsmål for drivhusgasemissionerne i EU frem til 2020 ................................ 14
Forventet afstand til målene ....................................................................................... 14
Status for gennemførelsen af Unionens klimaændringspolitik .................................. 17
Reduktion af emissioner............................................................................................. 17
EU's emissionshandelssystem .................................................................................... 17
Andre politikker og foranstaltninger.......................................................................... 18
Tilpasning til klimaændringen ................................................................................... 20
Klimafinansiering....................................................................................................... 20
Klimaforskning og -innovation .................................................................................. 21
Situationen i Unionens kandidatlande og potentielle kandidatlande ......................... 21
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
R
ESUMÉ
Overopfyldelse af Kyoto-målet, 2008-2012
I 2011 var de samlede drivhusgasemissioner i EU-28, når der ikke medregnes
arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug samt emissioner fra international
luftfart, 18,3 % lavere end 1990-niveauerne. Drivhusgasemissionerne fortsætter den generelt
faldende tendens, der er iagttaget siden 2004. Emissionerne i 2011 nåede deres laveste niveau
siden 1990.
Ifølge de seneste data fra 2011 er drivhusgasemissionerne for EU-15 og EU-28 faldet med
henholdsvis 4,2 % og 3,3 % i forhold til 2010. Faldet i emissionerne i 2011 skyldtes
hovedsageligt en mildere vinter i 2011 sammenlignet med 2010, hvilket førte til en lavere
efterspørgsel efter opvarmning. Dette fald fulgte en lille stigning i 2010, hvilket til dels
skyldtes det økonomiske opsving, som fulgte efter et kraftigt fald i 2009, hovedsagelig som
følge af virkningerne af den økonomiske krise i 2008. Foreløbige skøn viser et yderligere fald
i emissionerne i 2012.
EU-15 har i henhold til Kyoto-protokollen forpligtet sig til senest i perioden 2008-2012 at
reducere sine drivhusgasemissioner med 8 % i forhold til niveauerne i basisåret. Ifølge de
seneste opgjorte data for 2011 lå de samlede drivhusgasemissioner i EU-15, som vist i figur 1,
14,9 % lavere end emissionerne i basisåret, når der ikke medregnes arealanvendelse,
ændringer i arealanvendelse og skovbrug. EU-15 er derfor ikke blot på vej til at opfylde sine
Kyoto-mål i den første forpligtelsesperiode fra 2008-2012, men vil overopfylde dem. Ud over
EU-15's Kyoto-mål vil en samlet mængde på 0,9 Gt kuldioxid-ækvivalent (CO
2
-ækvivalenter)
være blevet sparet. Selv om emissionerne lå under den mængde, som EU-15 blev tildelt,
udlignede EU-15-medlemsstater og virksomheder i disse medlemsstater en del af deres
emissioner med emissionsreduktionsenheder, således at overopfyldelsen blev bragt op på i alt
1,6 Gt CO
2
-ækvivalenter, hvilket er næsten en fordobling af reduktionsindsatsen i forhold til
de oprindelige Kyoto-mål.
BNP-væksten for perioden 1990-2011 var på 44 % for EU-15 og 45 % for EU-28. Mens
økonomien voksede betydeligt, faldt emissionerne, hvorved en afkobling mellem økonomisk
vækst og drivhusgasemissioner kunne påvises. I overensstemmelse hermed steg BNP i EU-28
i tidsrummet 2010-2011 med 1,4 % samtidig med at emissionerne faldt med 3,3 %.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452319_0005.png
Figur 1:
Faktiske emissioner (mio. tons CO
2
-ækvivalenter) for EU-15
4 600
4 400
4 200
Mio. tons CO
2
-ækvivalenter
4 000
3 800
3 600
3 400
1990
1995
2000
2005
2010
EU-15 emissioner
EU-15 mål (Kyoto)
Status quo
Kyoto-mekanismer, kulstofdræn og salg af kvoter og kreditter (ETS-driftsledere)
Gennemsnitlige emissionsreduktioner fra BAU-emissioner i den første forpligtelsesperiode
Note:
Pilene er baseret på et gennemsnit af emissionsdata for perioden 2008-2012 (2012-emissionerne er baseret
på indirekte skøn).
Kilde:
Europa-Kommissionen, Miljøagenturet
Ifølge de opgjorte data over drivhusgasser fra 2011 kan otte medlemsstater (Finland, Frankrig,
Tyskland, Grækenland, Irland, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige) forventes at nå
deres individuelle reduktionsmål for drivhusgasemissioner udelukkende via indenlandske
emissionsreduktioner som vist i figur 6. Irland og Portugal forventes at nå deres mål ved
hjælp af kulstofdræn. Østrig, Belgien, Danmark, Nederlandene og Spanien vil kunne opfylde
deres mål ved at anvende fleksible Kyoto-mekanismer. Hvis man tager den planlagte brug af
Kyoto-kreditter med i betragtning, er Luxembourg endnu ikke på rette kurs i opfyldelsen af sit
mål, da der mangler 1,7 %, og for Italiens vedkommende mangler der for øjeblikket blot
0,7 % (se figur 6). Begge landes manglende målopfyldelse kan der rettes op på i "true-up-
perioden"
1
.
I de fleste af de tretten medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 og derefter, meldes der om en
svag stigning i emissionerne mellem 2009 og 2012. På grundlag af de opgjorte data forventes
det imidlertid, at alle disse 11 medlemsstater, der har et Kyoto-mål, opfylder deres
forpligtelser. Det skønnes, at disse medlemsstater overopfyldte deres Kyoto-mål i den første
forpligtelsesperiode med i alt 2.4 Gt CO
2
-ækvivalenter ekskl. arealanvendelse, ændringer i
1
Periode på 100 dage efter offentliggørelsen af den endelige UNFCCC-rapport med opgørelse over
drivhusgasser i perioden 2008-2012.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452319_0006.png
arealanvendelse og skovbrug samt emissionsreduktionskreditter. De resterende to
medlemsstater, Cypern og Malta, har ingen forpligtelser under Kyoto-protokollens første
forpligtelsesperiode.
På rette spor til at nå Europa 2020-målet og Kyoto-målet 2013-2020
Fra og med den 1. januar 2013 gennemfører samtlige medlemsstater de forpligtelser som
følger af Kyoto-protokollens anden forpligtelsesperiode, som løber fra 2013 til 2020. Denne
afgørelse blev truffet på klimakonferencen i Doha i december 2012. Klima- og energipakken
2
,
der blev vedtaget i 2009, udgør en integreret pakke af politikker og foranstaltninger med
henblik på gennemførelsen af de nye forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollens anden
forpligtelsesperiode og bekæmpelsen af klimaændringer frem til 2020 og fremefter. Den er
endvidere et af de fem overordnede mål i Europa 2020-strategien for beskæftigelse og
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, hvilket viser, at klimaindsatsen er fuldt ud integreret
i EU's overordnede politik.
Den samlede EU-indsats for at reducere drivhusgasemissionerne med 20 % i forhold til 1990
fordeles mellem de sektorer, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem, og de øvrige
sektorer. Forberedelserne til den 3. fase af EU's emissionshandelssystem, (2013-2020) er
blevet afsluttet med succes før den 1. januar 2013, herunder gennemførelsen af auktionerne,
oprettelsen af et fælles EU-register og harmoniseringen af reglerne for overvågning,
rapportering, akkreditering og verifikation.
Hvad angår de sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem i henhold til
beslutningen om indsatsfordeling
3
, har hver medlemsstat individuelt bindende årlige
emissionsbegrænsninger i perioden 2013-2020. Mens EU er godt på vej til at opfylde sit
overordnede 2020-mål for de sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem,
er 13 medlemsstater tvunget til at gennemføre supplerende politikker for at opfylde deres
individuelle 2020-mål. Overvågningen af, om de ikke-kvotebelagte forpligtelser gennemføres,
er særligt sikret under det europæiske semester
4
.
I 2011 var EU-28's emissioner (inkl. emissioner fra international luftfart) 16,9 % under
niveauet i 1990. Ifølge tilnærmede data for 2012, blev emissionerne yderligere reduceret med
1 % i 2012 og var efterfølgende 18 % lavere end i 1990.
Figur 2 viser EU's opgjorte emissionsdata indtil 2011, omtrentlige emissionsdata for 2012
5
og
fremskrivningsdata frem til 2020 (ikke medregnet international luftfart). Figuren illustrerer
den emissionsreduktionsindsats, ikke medregnet international luftfart, der er nødvendig frem
til 2020 i henhold til klima- og energipakken (målene for pakken). Målet for den første
forpligtelsesperiode (2008-2012) defineres som summen af EU-15's kollektive mål og de
individuelle mål for de øvrige medlemsstater
6
. EU-28-målet for den anden
Se tekniske noter i bilag
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009
om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde
Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020.
4
http://ec.europa.eu/europe2020/making-it-happen/index_en.htm.
5
Yderligere oplysninger om metoden er tilgængelige i Miljøagenturets rapport over tendenser og
fremskrivninger.
6
Der benyttes gennemsnitlige faktiske emissioner i perioden 2008-2012 (indirekte data) for Cypern og
Malta, da disse to lande ikke har forpligtelser i den første forpligtelsesperiode.
3
2
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452319_0007.png
forpligtelsesperiode (2013-2020) svarer til en reduktion på 20 % af emissionerne i forhold til
summen af basisårets emissioner
7
.
Ifølge de seneste fremskrivninger af drivhusgasemissioner, hvori gennemførelsen af klima- og
energipakken er medregnet, vil EU samlet set nå sine 2020-målsætninger (se figur 7).
Figur 2:
Faktiske emissioner (mio. tons CO
2
-ækvivalenter) for EU-28 (ikke medregnet
arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug samt international luftfart).
5800,0
5600,0
5400,0
5200,0
Mio. tons CO2 -ækvivalenter
EU-28 historiske
emissioner
EU-28 fremskrivninger
med de eksisterende
foranstaltninger
Samlede mål (ekskl.
international luftfart) (**)
5000,0
4800,0
4600,0
4400,0
4200,0
4000,0
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
Mål for den første
forpligtelsesperiode
(2008–2012) (*)
Mål for den anden
forpligtelsesperiode
(2013–2020)
Note:
(*) Defineret som summen af EU-15's kollektive mål og EU-13's individuelle nationale mål
(gennemsnit i perioden 2008-2012 (indirekte data) emissioner for Malta og Cypern)
(**) Defineret som summen af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger i henhold til beslutningen om loft
over indsatsfordelingen og emissionshandelssystemet bortset fra international luftfart.
Kilde:
Europa-Kommissionen, Miljøagenturet
2.
2.1.
D
EN FAKTISKE UDVIKLING
1990-2011
Tendensen for drivhusgasemissioner i medlemsstaterne
Den overordnede tendens for drivhusgasemissionerne i EU er fortsat stærkt præget af de to
største emissionslande Tyskland og Det Forenede Kongerige, som tegner sig for ca. en
tredjedel af de samlede emissioner i EU. Disse to medlemsstater har opnået en samlet
reduktion af drivhusgasemissionerne på 539 mio. tons CO
2
-ækvivalenter sammenlignet med
Kyoto-basisåret. Hovedårsagerne til den gunstige tendens i Tyskland er
effektivitetsforbedringer i den tyske kraftvarmeproduktion, en forøgelse af andelen af
7
Disse mål betegnes ofte kvantitative emissionsbegrænsnings- eller reduktionsforpligtelser (QELRC).
Yderligere oplysninger om den anvendte beregningsmetode kan findes i Kommissionens
arbejdsdokument af 13. februar 2012 "Forberedelse af EU’s kvantitative emissionsbegrænsnings- eller
reduktionsmål
(QELRO)
baseret
på
EU’s
klima-
og
energipakke":
http://ec.europa.eu/clima/policies/international/negotiations/docs/swd_13022012_en.pdf
.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vedvarende energi og den økonomiske modernisering i de fem nye delstater efter Tysklands
genforening. Reduktionen i drivhusgasemissionerne i Det Forenede Kongerige er primært et
resultat af overgangen fra olie og kul til naturgas i el produktionen og N
2
O-
emissionsreduktionsforanstaltninger i fremstillingen af adipinsyre.
I 2011 var Italien den tredjestørste emittent i EU (landet tegner sig for 10,7 % af den samlede
EU-28-emission), en smule over Frankrig (med en andel på 10,6 %). Italiens
drivhusgasemissioner lå i 2011 ca. 5,4 % under 1990-niveauet. Mellem 1990 og 2004 steg
emissionerne i Italien først og fremmest på grund af vejtransport, el- og varmeproduktion og
olieraffinering, men siden da er landets samlede drivhusgasemissioner faldet med mere end
15 %. Frankrigs emissioner lå 12,7 % under 1990-niveauet i 2011. Frankrig har opnået store
reduktioner i N
2
O-emissionerne fra fremstilling af adipinsyre, men CO
2
-emissionerne fra
transportsektoren steg mellem 1990 og 2011.
Polen og Spanien er fortsat henholdsvis femte- og sjettestørste emissionsland i EU-28, idet de
tegnede sig for henholdsvis 8,7 % og 7,7 % af de samlede drivhusgasemissioner for EU-28 i
2011. Polens reducerede sine emissioner med 12,6 % i perioden 1990-2011 og med 29,1 % i
forhold til basisåret, som for Polens vedkommende er 1988. De vigtigste faktorer, som har
bidraget til reduktionen af Polens og mange andre nye medlemsstaters emissioner, er
forbedringer i energieffektiviteten i sværindustrien og den generelle modernisering af
økonomien i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne. En markant undtagelse var
transportsektoren (navnlig vejtransport), hvor emissionerne steg betydeligt. Spaniens
emissioner steg med 23,9 % i perioden 1990-2011 og med 21 % i forhold til basisåret. Denne
stigning skyldes hovedsagelig højere emissioner fra vejtransport, el- og varmeproduktion og
fremstillingsindustrierne.
I 2011 havde enogtyve medlemsstater emissioner under niveauerne i basisåret. Spanien,
Portugal, Grækenland, Østrig og Irland havde drivhusgasemissioner over niveauerne i
basisåret (oftest 1990). Cypern og Malta har ingen emissionsreduktionsforpligtelser i henhold
til Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode. I disse to medlemsstater var emissionerne i
2011 omkring 50 % højere end 1990-niveauet. Den procentuelle ændring i
drivhusgasemissionerne fra basisåret til 2011 ligger mellem -56 % (Litauen) og +21 %
(Spanien).
2.2.
Emissioner pr. indbygger og emissionsintensiteter for drivhusgasser i 2011
Emissionerne i både EU-28 og EU-15 er faldet, samtidig med at der er sket en betydelig
økonomisk vækst. Figur 3 viser, at afkoblingen af den økonomiske vækst fra
drivhusgasemissioner er steget støt siden 1990.
Figur 3:
Udvikling i BNP (i faste priser), drivhusgasemissioner og emissionsintensitet (dvs.
forholdet mellem drivhusgasemissioner og BNP) - Indeks (1990 = 100)
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452319_0009.png
150
140
130
Indeks (1990=100)
120
110
100
90
80
70
60
50
1990
1995
2000
2005
BNP
Drivhusgas (EU-28)
Drivhusgas/BNP
2010
Kilde:
Miljøagenturet, GD for Økonomiske og Finansielle Anliggender (Ameco-databasen), Eurostat
I perioden 1990-2011 steg BNP i EU-28 med 45 % samtidig med, at emissionerne faldt med
18,3 %. I EU-15 steg BNP med næsten 44 % med en reduktion af drivhusgasemissioner på
14,9 %. I tidsrummet 2010-2011 steg BNP i EU-28 med 1,4 % samtidig med, at
drivhusgasemissionerne faldt med 3,3 %.
Den samlede drivhusgasemissionsintensitet (dvs. emissioner pr. enhed af økonomisk output)
for EU-28 er faldet støt siden 1990 og var næsten halveret i forhold til 1990-niveauet i 2011
(se figur 3).
I perioden 1990-2011 faldt drivhusgasemissionsintensiteten i alle medlemsstater. De største
fald skete i Slovakiet og Estland (-66 %), Rumænien, Litauen og Irland (-62 %) og Polen (-
60 %). De mindste ændringer fandt sted i Kroatien (-18 %), Portugal (-20 %), Italien,
Grækenland og Malta (-23 %) og Spanien (-24 %).
I 2011 lå emissionerne pr. indbygger i EU-28 på omkring 9,4 tons CO
2
-ækvivalenter.
Emissionerne pr. indbygger faldt med 23 % i forhold til 1990. Der var imidlertid stadig en
markant forskel på drivhusgasemissionerne pr. indbygger i medlemsstaterne i 2011 fra 5,5
(Letland) til 23,6 (Luxembourg) tons CO
2
-ækvivalenter pr. indbygger. Forskellene hænger i
høj grad sammen med energiintensiteten og energimikset i hvert land. Tendenserne for
emissioner pr. indbygger siden 1990 varierer tillige betydeligt fra medlemsstat til
medlemsstat. Siden 1990 har de største fald i emissioner pr. indbygger (mere end 20 %)
fundet sted i medlemsstaterne i Central- og Østeuropa, Luxembourg, Det Forenede
Kongerige, Tyskland, Danmark, Sverige, Frankrig, Irland og Belgien. I Cypern, Malta,
Portugal, Slovenien og Spanien er emissionerne pr. indbygger steget siden 1990.
Emissionerne pr. indbygger i disse medlemsstater er dog lavere end gennemsnittet i EU med
undtagelse af Cypern (se også figur 2 i arbejdsdokumentet).
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452319_0010.png
2.3.
Drivhusgasemissioner i 2011 sammenlignet med 2010
De europæiske drivhusgasemissioner (EU-28) faldt i 2011 med 3,3 % (svarende til 155,3 mio.
tons CO
2
-ækvivalenter) hovedsageligt på grund af en mild vinter i Europa og en lavere
efterspørgsel efter opvarmning. I 2011 faldt emissionerne til deres laveste niveau siden 1990.
Dette fald følger en stigning i emissionerne i 2010 (+ 2,4 %). Stigningen i 2010 efter et
kraftigt fald i 2009 (-7,1 %) skyldes hovedsagelig virkningerne af den økonomiske fremgang
og en vinter, der var koldere end sædvanlig (se også figur 1).
I 2011 stod henholdsvis bolig- og handelssektoren for det største fald (mere end 106 mio. tons
CO
2
-ækvivalenter) og bidrog mest til den samlede EU-28 reduktion i forhold til året før. En
varmere vinter og lavere efterspørgsel efter varme var hovedårsagerne til denne tendens. Det
næststørste fald stammede fra den offentlige el- og varmeproduktion (næsten 20 mio. tons
CO
2
-ækvivalenter) fulgt af fremstillings- og anlægsindustrien (omkring 12 mio. tons CO
2
-
ækvivalenter). Disse tre sektorer tegnede sig for 89 % af EU’s samlede reduktion i 2010/2011.
Regnet i procent måtte syv medlemsstater notere en stigning sammenlignet med 2010:
Bulgarien (9,6 %), Rumænien (5,8 %), Estland (4,8 %), Litauen (2,3 %), Malta (0,8 %),
Spanien (0,5 %) og Slovenien (0,1 %). De resterende enogtyve medlemsstater havde faldende
drivhusgasemissioner med de største relative fald i Finland (-10,1 %), Belgien (-8,8 %),
Danmark (-8,1 %), Nederlandene (-7,1 %) og Det Forenede Kongerige (-7 %).
2.4.
Emissionstendenserne i de vigtigste sektorer
Energiforsyning og -forbrug, herunder transport, er de vigtigste sektorer, og de tegner sig for
79 % af EU's samlede emissioner i 2011. Landbruget tegner sig for 10 % af de samlede
drivhusgasemissioner, industriprocesser for 7 % og affald for 3 %. Opløsningsmidler og
"andre" tegner sig for mindre end 0,3 % af de samlede emissioner, som det fremgår af figur 4
nedenfor:
Figur 4:
Andel af emissionerne pr. sektor i EU-28
Andel pr. sektor i EU-28, 2011
Affald
Landbrug 3%
10%
Industriproces
ser
7%
Transport
20%
Energiforbrug
27%
Opløsningsmi
dler og andet
0%
Energiforsyni
ng
33%
Kilde:
Nationale opgørelser 2012, Miljøagenturet
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452319_0011.png
Faldet siden 1990 i emissioner fra energi, landbrug, industriprocesser og affald er til dels
blevet opvejet af de væsentlige stigninger i transportsektoren (arbejdsdokumentet i bilaget
indeholder yderligere oplysninger). De samlede transportemissioner har dog også været
faldende siden 2007.
Figur 5:
Ændring i drivhusgasemissioner i EU-28 pr. sektor og sektorernes andel af de
samlede drivhusgasemissioner.
Historisk og fremskrevet ændring i
drivhusgasemissioner pr. sektor
Energiforsyning
Energiforbrug
Transport
Industriprocesser
Landbrug
Affald
Opløsningsmidler og
andet
-90%
-27%
-23%
-34%
-39%
-40%
10%
60%
-40%
-16%
4%
10%
60%
-18%
-29%
19%
Fremskrevet ændring med de
eksisterende foranstaltninger 2011–2020,
EU-28
-16%
-5%
-1%
4%
0%
Kilde:
Nationale opgørelser 2012, Miljøagenturet
Ifølge fremskrivninger, som bygger på eksisterende foranstaltninger, vil emissioner fra
energiforsyning falde yderligere i tidsrummet 2011-2020, navnlig på grund af politikken for
vedvarende energi og EU's emissionshandelssystem. Der forventes tillige et fald i emissioner
fra energiforbrug og i mindre omfang fra transport. På transportområdet er der en forventning
om, at den stigende efterspørgsel vil blive opvejet af mere effektive transportmidler og tillige i
begrænset omfang ved fremme af jernbanetransport. Emissioner fra landbruget forudses at
holde sig næsten uændrede indtil 2020. Ifølge nationale fremskrivninger vil industrisektorens
emissioner begynde at stige igen. Emissioner fra affald vil fortsætte med at falde, mens
emissioner fra opløsningsmidler og andre sektorer vil stige.
3.
3.1.
3.1.1.
F
REMSKRIDT MOD OPFYLDELSE AF
K
YOTO
-
MÅLET
Første forpligtelsesperiode (2008-2012)
EU-28
I 2011 lå de samlede EU-28 drivhusgasemissioner på 18,3 % under 1990-niveauerne. Dette
skøn er baseret på opgjorte data fra medlemsstaterne, som er indberettet til Kommissionen
(EU-27), og de opgørelser, som Kroatien har forelagt i klimakonventionen. Dette fald er
endnu større, når man medregner virkningen af medlemsstaternes anskaffelse af kreditter via
Kyoto-mekanismerne og kulstofdrænene.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452319_0012.png
3.1.2.
EU-15
Ifølge de senest opgjorte data lå de samlede drivhusgasemissioner i EU-15 i årsgennemsnit
14,9 % under basisårets niveauer i 2011og 12,2 % under basisårets niveauer i løbet af den
første forpligtelsesperiode (2008-2012)
8
. Når man derudover medregner:
1)
2)
regeringernes brug af Kyoto-mekanismerne, som forventes at give en yderligere
emissionsreduktion på 2,0 % (se afsnit 3.2) og
det samlede CO
2
-optag via kulstofdræn i EU-15 på grund af de aktiviteter, der
nævnes i Kyoto-protokollens artikel 3, stk. 3 og 4, og som vil svare til en reduktion
på 1,5 % (se afsnit 3.3),
forventes EU-15 at have reduceret sine emissioner med 15,5 % i løbet af den første
forpligtelsesperiode.
EU-15 er derfor på vej til næsten at fordoble sit reduktionsmål
for
første forpligtelsesperiode under den fælles opfyldelsesaftale under Kyoto-protokollen.
3.1.3.
EU-11
I 2011 reducerede de øvrige elleve lande med mål i henhold Kyoto-protokollens første
forpligtelsesperiode (dvs. bortset fra Cypern og Malta) deres emissioner med 38,7 % i forhold
til Kyoto-basisåret. Emissionerne forventes at være faldet yderligere i 2012. Ifølge de data,
der blev opgjort i 2011, må disse 11 medlemsstater forventes at nå deres Kyoto-mål i den
første forpligtelsesperiode. Slovenien er det eneste af EU-11-medlemslandene, som indtil for
nylig overvejede at anvende kreditter fra projekter under Kyoto-mekanismen som et
supplement til hjemlige reduktionsforanstaltninger. Ifølge de seneste data ville Slovenien
kunne opfylde sine Kyoto-mål uden at gøre brug af disse mekanismer. De øvrige EU-11
medlemslande har enten solgt eller har planer om at sælge en del af de enheder, som de har
fået tildelt. (se afsnit 3.2).
Figur 6:
De relative afstande mellem drivhusgasemissionerne i de sektorer, der ikke er
omfattet af emissionshandelssystemet i den første forpligtelsesperiode og de respektive 2008-
2012 Kyoto-mål, herunder arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, med og
uden anvendelse af Kyoto-mekanismer. Afstandene udtrykkes i procent af emissionerne i
basisåret, herunder indenfor og udenfor emissionshandelssystemet. Negative og positive tal
betyder henholdsvis overopfyldelse eller underopfyldelse.
8
Baseret på de anslåede data for 2012.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452319_0013.png
Luxembourg
Irland
Belgien
Litauen
Spanien
Østrig
Finland
Italien
Bulgarien
Letland
Nederlandene
Tyskland
Slovenien
Grækenland
Malta
Danmark
Frankrig
Sverige
Det Forenede Kongerige
Estland
Rumænien
Polen
Den Tjekkiske Republik
Kroatien
Ungarn
Portugal
Slovakiet
Cypern
EU-28
4%
23%
-8%
-4%
-2%
-9%
-3%
-3%
-8%
0%
8%
8%
7%
4%
3%
3%
1%
1%
1%
0%
-9%
-1%
-3%
-1%
-8%
-5%
-2%
-6%
-2%
-2%
11%
18%
Procentpoint overopfyldelse (-)
eller underopfyldelse (+) af
målene i henhold til beslutningen
om indsatsfordeling
-6%
-4%
-2%
-3%
-4%
-3%
24%
-5%
-9%
-12%
-10%
-14%
-8%
-16%
-17%
-13%
-26%
-7%
-32%
-15%
-37%
-24%
-44%
Afstand mellem 2012-
emissioner og 2013-mål i
henhold til beslutningen
om indsatsfordeling
Afstand mellem 2020-
fremskrivninger og
2020-mål i henhold til
beslutningen om
indsatsfordeling
-2%
-6%
-50%
Kilde:
Miljøagenturet
-40%
-30%
-20%
-10%
0%
10%
20%
30%
3.2.
Driftledernes og regeringernes forventede brug af Kyoto-mekanismerne
I henhold til EU's emissionshandelssystem er der i forbindelse med den anden række af
nationale tildelingsplaner blevet fastsat en øvre grænse for, hvor stor en andel af de
projektbaserede kreditter fra den fælles gennemførelse og mekanismen for bæredygtig
udvikling, som driftsselskaberne må udnytte for hver medlemsstat. Kvotebelagte anlæg i alle
medlemsstater må i alt og i gennemsnit anvende højst 278 mio. godkendte
emissionsreduktioner eller emissionsreduktionsenheder i perioden 2008-2012, hvilket svarer
til 13,4 % af loftet for EU som helhed for denne periode. Driftlederne brugte faktisk 1058,7
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mio. godkendte emissionsreduktioner eller emissionsreduktionsenheder, som tilsammen
udgjorde 10,8 % af alle de kvoter, som blev returneret for at opfylde målene. Mængden af
returnerede kreditter steg fra 4 % af de samlede verificerede emissioner i 2008 til 26 % i 2012
som følge af de faldende internationale kompensationspriser. Fra 2013 og fremover vil
reglerne for anvendelsen af kreditter, som følge af den fælles gennemførelse og mekanismen
for bæredygtig udvikling blive revideret i overensstemmelse med det reviderede
emissionshandelsdirektiv.
Ni af EU-15 medlemsstaterne samt Slovenien har oplyst at de køber og anvender
internationale kreditter fra Kyoto-mekanismerne for at nå deres Kyoto-mål. Disse
medlemsstater vurderede, at de tilsammen ville anskaffe op til 82 mio. tons CO
2
-ækvivalenter
pr. år for at opfylde målene i den første forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen. Det
ville udgøre 1,9 og 4,9 procentpoint hen imod opfyldelse af Kyoto-målene for henholdsvis
EU-15 og Slovenien (jf. tabel 12 i arbejdsdokumentet).
Disse 10 medlemsstater forventede tilsammen at investere op til 2,4 mia. EUR i køb af
enheder gennem den fælles gennemførelse, mekanismen for bæredygtig udvikling eller
emissionshandel. Østrig, Nederlandene, Spanien, Irland og Belgien afsatte de største
budgetter i forbindelse med den femårige forpligtelsesperiode. I Slovenien er budgettet blevet
anslået til 80 mio. EUR. På grund af indvirkningen af den fortsatte økonomiske afmatning på
drivhusgasemissionerne vil medlemsstaterne muligvis ikke få behov for så mange
internationale kreditter som oprindeligt antaget.
Hvad angår de tildelte enheder, der er handlet af medlemsstaterne, er der ifølge de seneste
data indtil videre blevet overført ca. 68,2 mio. tons CO
2
-ækvivalenter, mens nogle mængder,
der er indgået kontrakt om, eventuelt endnu ikke er leveret. Bulgarien, Tjekkiet, Estland,
Ungarn, Letland, Litauen og Slovakiet har meddelt, at de agter at sælge flere tildelte enheder.
Én medlemsstat (Det Forenede Kongerige) har vedtaget lovgivning om, at den vil annullere
eventuelle overskydende tildelte enheder mellem Kyoto-målet og landets ensidige
"kulstofbudget" efter den første forpligtelsesperiode.
3.3.
Forventet brug af kulstofdræn
Foruden de politikker og foranstaltninger, der er målrettet forskellige kilder til
drivhusgasemissioner, kan medlemsstaterne gøre brug af kulstofdræn. De oplysninger, der
hidtil er indgivet, peger på, at det samlede nettodræn i forpligtelsesperioden som følge af
nyplantning og genplantning af skov i henhold til artikel 3, stk. 3, i Kyoto-protokollen for EU-
15 vil blive på omkring 17,1 mio. tons CO
2
om året for EU-15. Desuden anslås det, at man
ved at bruge aktiviteter i henhold til artikel 3, stk. 4, vil kunne bidrage med 46,7 mio. tons
CO
2
om året i forpligtelsesperioden i EU-15. Hvis der tillige tages højde for bidragene fra
EU-13, er tallene for disse aktiviteter henholdsvis 23,3 og 60,6 mio. tons CO
2
om året (der
findes yderligere oplysninger i tabel 13 i arbejdsdokumentet).
Samlet set anslås det, at aktiviteterne i henhold til artikel 3, stk. 3 og 4, i EU-15
medlemsstaterne vil reducere emissionerne med 63,9 mio. tons CO
2
om året i
forpligtelsesperioden. Dette svarer til ca. 1,5 procentpoint af EU-15's reduktionsforpligtelse i
den første forpligtelsesperiode i forhold til emissionerne i basisåret.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
4.1.
F
REMSKRIDT MOD
2020-
MÅLET
Reduktionsmål for drivhusgasemissionerne i EU frem til 2020
I klima- og energipakken er der fastsat et reduktionsmål for drivhusgasemissionerne på 20 %
for EU-28 frem til 2020 i forhold til 1990, hvilket svarer til -14 % sammenlignet med 2005.
Det er tillige grundlaget for EU's internationale forpligtelse i den anden forpligtelsesperiode i
henhold til Kyoto-protokollen i perioden 2013-2020.
Denne indsats fordeles mellem de sektorer, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem,
og de øvrige sektorer, som følger:
a)
b)
en reduktion på 21 % frem til 2020 i forhold til 2005 af emissionerne fra de
sektorer, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem
en reduktion på ca. 10 % frem til 2020 i forhold til 2005 for de sektorer der
ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem, i henhold til beslutningen om
indsatsfordeling. Beslutningen om indsatsfordeling dækker hovedsagelig
emissioner fra transport, bygninger, små virksomheder og tjenester, landbrug
og affald.
Mens emissionshandelssystemet bidrager med et loft, der dækker hele EU, hviler beslutningen
om indsatsfordeling mest på, at medlemsstaterne fastsætter og gennemfører yderligere
nationale politikker og foranstaltninger for at begrænse deres emissioner i sektorerne under
beslutningen om indsatsfordeling. Beslutningen om indsatsfordeling fastsætter de årlige
emissionstildelinger i perioden 2013-2020.
4.2.
Forventet afstand til målene
Ifølge de fremskrivninger, som medlemsstaterne indsendte i 2013, forventes EU-emissionerne
at blive 21 % lavere i 2020 end i 1990, hvis international luftfart medregnes, og 22 % lavere,
såfremt international luftfart ikke medregnes. EU-28 er i øjeblikket på vej til at opfylde EU's
2020-mål. Imidlertid vil 13 medlemsstater ifølge medlemsstaternes fremskrivninger have
behov for yderligere tiltag for at kunne opfylde deres 2020-mål for de sektorer, der ikke er
omfattet af EU's emissionshandelssystem, mens 15 medlemsstater forventes allerede at
opfylde disse forpligtelser med de eksisterende politikker og foranstaltninger.
Figur 7 viser afstanden for hver af medlemsstaterne mellem fremskrivningerne for de ikke-
kvotebelagte drivhusgasemissioner frem til 2020 baseret på de eksisterende foranstaltninger
og 2020-målene i procent af 2005-emissionerne. Denne vurdering tager endnu ikke højde for
anvendelsen af den fleksibilitet, der ligger i beslutningen om indsatsfordeling, såsom
anvendelsen af internationale projekt-kreditter eller overførsler af emissionstildelinger mellem
medlemsstater. Diagrammet viser tillige afstandene mellem emissionerne i 2012 og de
nationale mål for 2013 i henhold til beslutningen om indsatsfordeling.
I forbindelse med det europæiske semester, foretager Kommissionen specifikke analyser af
situationen i de enkelte medlemsstater med hensyn til opfyldelsen af deres 2020-mål på
grundlag af de emissioner, der kan forventes med de eksisterende foranstaltninger. I den
seneste analyse, som optræder i Kommissionens arbejdsdokument som en del af det
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452319_0016.png
europæiske semester i begyndelsen af juni 2013
9
, nåede man frem til følgende
hovedkonklusion, som bekræftes af de seneste prognoser fra medlemsstaterne i forlængelse af
Det Europæiske Miljøagenturs kvalitetskontrol
10
:
•
Drivhusgasemissionerne i Luxembourg forventes at overstige det nationale mål med
en bred margin (en afstand på 23 procentpoint). Emissionerne i 2012 ligger også over
2013-målene i henhold til beslutningen om indsatsfordeling. Der kunne opnås
betydelige drivhusgasemissionsreduktioner ved at øge beskatningen af
energiprodukter til transport, som det understreges i den landespecifikke henstilling.
Irlands drivhusgasemissioner forventes også at overstige målet med en bred margin
(en afstand på 18 procentpoint) på grund af en kraftig stigning i emissioner i
transportsektoren og i landbruget. I 2013 foreslog Irland imidlertid en række
initiativer for at mindske emissionerne i henhold til Low-Carbon Development Bill.
Emissionerne i Belgien forventes ligeledes at overstige det nationale mål med 11
procentpoint. I den forbindelse blev det understreget i den landespecifikke rapport
for Belgien, at der er behov for en klar opgavefordeling mellem myndighederne for
at sikre en opfyldelse af målene, navnlig inden for transport og bygninger. Der bør
tillige træffes foranstaltninger, der kan flytte afgifter væk fra arbejde og over til
andre mindre vækstforvridende beskatningsgrundlag, især miljøafgifter.
Derudover viser fremskrivninger også, at fem andre medlemsstater (Litauen,
Spanien, Østrig, Finland og Italien) forventes at overskride deres mål med mere end
3 %. Hvad disse medlemsstaters angår, forventes de nuværende foranstaltninger at
være utilstrækkelige til at nå de nationale mål.
Ifølge deres nationale fremskrivninger ville Polen og Estland overopfylde deres mål
med en bred margen. Imidlertid blev de polske fremskrivninger foretaget i 2010 og
2011. EU's nylige basislinjefremskrivninger, som er baseret på PRIMES og GAINS
modeller, indikerer at Polen kan få vanskeligt ved at leve op til sine forpligtelser.
Estlands emissioner er højere end forventet. Ifølge tilnærmede data vil Estlands
emissioner i 2012 overstige landets 2013-mål i henhold til beslutningen om
indsatsfordeling og landet kan også få vanskeligt ved at opfylde sine forpligtelser.
•
•
•
•
I forbindelse med det europæiske semester 2013 vedtog Rådet en række landespecifikke
henstillinger, der var relevante for reduktionen af drivhusgasemissioner. Rådet henstillede til
Belgien, Den Tjekkiske Republik, Frankrig, Ungarn, Italien, Letland, Litauen, Rumænien og
Spanien at omlægge skattebyrden fra arbejde til en skat, der er mindre hæmmende for
væksten, herunder miljøafgifter. Det henstillede til Estland, Litauen og Luxembourg at
vedtage passende skatteforanstaltninger til forbedring af energieffektiviteten i
9
10
http://ec.europa.eu/europe2020/making-it-happen/country-specific-recommendations/index_en.htm
De oplysninger, som medlemsstaterne indsendte, blev kvalitetskontrollerede, huller blev udfyldt og de
nødvendige justeringer blev foretaget, hvor det var nødvendigt. For flere medlemsstaters vedkommende
måtte der foretages et skøn over andelen af de ikke-kvotebelagte emissioner. Vedrørende udfyldelsen af
huller og den skønsvise opdelingen af kvoter der henholdsvis er og ikke er underlagt
emissionshandelssystemet, er der blevet anvendt data fra EU-basismålingen for perioden 2012-2013
med fremskrivninger over vedtagne foranstaltninger baseret på PRIMES og GAINS modellerne. De
sidstnævnte fremskrivninger giver ligeledes et fingerpeg om fremskrivningsresultaternes følsomhed
over for de forskellige metoder, antagelser og specifikke parametre, der ligger til grund for tendenserne.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452319_0017.png
transportsektoren. Rådet henstillede tillige til Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland,
Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien og Slovakiet at videreføre indsatsen for at forbedre
energieffektiviteten. Det henstillede til Det Forenede Kongerige at fremme investeringer i ny
energikapacitet, herunder i vedvarende energi.
Figur 7:
Den forventede afstand til 2020-målene for de sektorer, der ikke er omfattet af EU's
emissionshandelssystem og afstand mellem emissionerne i 2012 og 2013-målet for sektorer,
der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem. Negative og positive tal betyder
henholdsvis overopfyldelse og underopfyldelse i procent emissionerne i 2005.
Luxembourg
Irland
Belgien
Litauen
Spanien
Østrig
Finland
Italien
Bulgarien
Letland
Nederlandene
Tyskland
Slovenien
Grækenland
Malta
Danmark
Frankrig
Sverige
Det Forenede Kongerige
Estland
Rumænien
Polen
Den Tjekkiske Republik
Kroatien
Ungarn
Portugal
Slovakiet
Cypern
EU-28
-50%
-40%
-30%
-20%
-44%
-37%
-24%
-32%
-15%
-26%
-7%
-9%
-12%
-10%
-14%
-8%
-16%
-17%
-13%
-8%
-5%
-2%
-6%
-2%
-9%
-1%
-3%
-1%
-2%
-8%
0%
-9%
-3%
-3%
-8%
-4%
-2%
8%
8%
7%
4%
3%
3%
1%
1%
1%
0%
11%
4%
23%
18%
Procentpoint overopfyldelse (-)
eller underopfyldelse (+) af
målene i henhold til beslutningen
om indsatsfordeling
-6%
-4%
-2%
-3%
-4%
-3%
24%
-5%
Afstand mellem 2012-
emissioner og 2013-mål i
henhold til beslutningen
om indsatsfordeling
Afstand mellem 2020-
fremskrivninger og 2020-
mål i henhold til
beslutningen om
indsatsfordeling
-6%
-2%
-10%
0%
10%
20%
30%
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kilde:
Miljøagenturet, Europa-Kommissionen, baseret på medlemsstaternes fremskrivninger.
5.
5.1.
S
TATUS FOR GENNEMFØRELSEN AF
U
NIONENS KLIMAÆNDRINGSPOLITIK
Reduktion af emissioner
Arbejdet med gennemførelsesforanstaltningerne i klima- og energipakken fra 2009 har ført til
den vellykkede start på fase 3 (2013-2020) i henhold til den europæiske
emissionshandelssystem og færdiggørelsen af gennemførelsesforanstaltningerne i forbindelse
med beslutningen om indsatsfordeling.
5.1.1.
EU's emissionshandelssystem
EU's
emissionshandelssystem
omfatter
mere
end
12 000
kraftværker
og
fremstillingsvirksomheder i de 28 EU-medlemsstater samt Island, Norge og Liechtenstein, og
fra 2012 omfatter ordningen tillige emissioner fra luftfartsselskaber, som foretager flyvninger
mellem lufthavne i disse lande og områder med nære økonomiske forbindelser. Det
gennemsnitlige kvoteloft for 2008-2012 for hele EU er på 2 081 mio. kvoter pr. år.
De samlede verificerede drivhusgasemissioner fra stationære anlæg er fortsat faldet til 1 867
mio. tons CO
2
-ækvivalenter i 2012, hvilket er ca. 2 % under 2011-niveauet for anlæg og 10 %
under loftet. De verificerede emissioner, som luftfartselskaber har indberettet, udgør næsten
84 mio. tons.
Anlæggene har fortsat en meget høj overholdelsesprocent. Mindre end 1 % af de anlæg, der
deltager i EU's emissionshandelssystem, returnerede ikke kvoter svarende til deres udledning i
2012 inden fristen udløb den 30. april 2013.
Fra og med 2012 bliver der fastsat et loft over luftfartsemissioner i EU's
emissionshandelssystem. Hovedparten af Luftfartsoperatørerne, som står for over 98 % af de
luftfartsemissioner, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem i 2012, har pr. 30. april
2013 taget de skridt, der på nuværende tidspunkt er nødvendige for at overholde lovgivningen
i relation til EU's emissionshandelssystem. I overensstemmelse med bestemmelserne i den
såkaldte "stop the clock"-afgørelse som blev vedtaget i april 2012, behøver
luftfartsoperatørerne i 2012 udelukkende at overholde kravene for flyvninger inden for
Europa, og i givet fald må de også tage yderlige skridt til at returnere gratis tildelinger for
flyvninger uden for Europa senest den 27. maj.
Ifølge EU's reviderede emissionshandelssystem, er alle EU's emisionshandelsordnings-
aktiviteter samlet i et enkelt register, der føres af Kommissionen. I maj 2013, blev den
lovgivningsmæssige ramme for registeret revideret for at færdiggøre de funktioner, der er
nødvendige i forbindelse med fase 3. Den nye forordning indeholder også bestemmelser om
regnskabsføring i registeret over transaktioner i henhold til beslutningen om indsatsfordeling.
Kommissionen er i øjeblikket ved at færdiggøre vurderingen af de nationale gennemførelses-
foranstaltninger til Kommissionens afgørelse 2011/278/EU. Kommissionen er i færd med at
vurdere, om den foreløbige tildeling af gratis kvoter til industrianlæg i hver enkelt
medlemsstat er sket i overensstemmelse med de harmoniserede regler for tildeling i tredje fase
af EU's emissionshandelssystem.
Auktioneringsforordningen gennemgås p.t. for så vidt angår auktioners tidsforløb. I den
forbindelse behandles forslaget til en afgørelse med henblik på at afklare bestemmelserne i
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EU's emissionshandelssystemdirektiv om Kommissionens beføjelser til at tilpasse tidsplanen
for auktionering af emissionskvoter under særlige omstændigheder for øjeblikket i henhold til
den fælles beslutningsprocedure. Derudover har Kommissionen vedtaget en rapport om
situationen på det europæiske CO
2
-marked, hvori der opstilles en række mulige strukturelle
foranstaltninger, der kan gennemføres for at imødegå ubalancerne.
Europa-Kommissionen har, under nøje anvendelse af direktivet, godkendt ansøgninger fra 8
medlemsstater om midlertidig gratistildeling af kvoter til deres energisektorer efter 2012.
I juni har Kommissionen udarbejdet et udkast til forordning med angivelse af de maksimale
grænser for, hvornår driftsledere i henhold til EU's kvotesystem kan anvende berettigede
kreditter fra Kyoto-protokollens projektbaserede mekanismer (dvs. med bæredygtig udvikling
og fælles gennemførelse) til at bringe sig i overensstemmelse med emissionsgrænser i
perioden 2013-2020.
Arbejdet med at fremme gennemførelsen af de to nye forordninger om overvågning og
rapportering af drivhusgasemissioner fra driftsledere og luftfartøjsoperatører, som er dækket
af EU's kvotesystem, samt verifikation af emissionsrapporter og akkreditering af og tilsyn
med verifikatorer er i gang og har til formål at styrke harmoniseringen af de anvendte regler.
En lang række vejledninger, skabeloner og en liste over ofte stillede spørgsmål er ved at blive
udarbejdet for at støtte medlemsstaternes gennemførelse af emissionshandelssystemets tredje
periode.
Et stort skridt blev taget hen imod den første interkontinentale sammenkobling mellem
emissionshandelssystemer, da Kommissionen og Australien i 2012 blev enige om en køreplan
for en sammenkobling mellem EU's og Australiens emissionshandelssystemer. I maj fik
Kommissionen et mandat fra Rådet til på vegne af EU og med en frist til medio 2015 at
forhandle en traktat, der knytter de to systemer endeligt sammen, hvilket skulle ske senest den
1. juli 2018. På grundlag af et mandat fra Rådet, forhandler Kommissionen tillige med
Schweiz om en sammenkobling af EU's emissionshandelssystem med det schweiziske
emissionshandelssystem.
5.1.2.
Andre politikker og foranstaltninger.
Medlemsstaternes årlige emissionstildelinger i CO
2
-ækvivalenter i henhold til beslutningen
om indsatsfordeling for hvert år i perioden 2013-2020 blev fastsat i 2012 og vedtaget i marts
2013.
Der blev vedtaget en ny forordning om overvågningsmekanismen, som reviderer og erstatter
den forhenværende beslutning om overvågningsmekanismen, og der blev vedtaget en ny
afgørelse med henblik på opgørelser over arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og
skovbrug.
Kommissionen vedtog en meddelelse om en strategi for en gradvis inddragelse af
drivhusgasser fra søtransport i EU's politik for en reduktion af den samlede udledning af
drivhusgasser. Som det første skridt til gennemførelse af denne strategi fremlagde
Kommissionen forslag til en forordning, der kan etablere et EU-dækkende system for
overvågning, rapportering og verifikation af CO
2
-emissioner fra store skibe fra 2018.
Udkastet til forordningen er til behandling i Europa-Parlamentet og Rådet.
Energieffektivitetsdirektivet blev vedtaget i oktober 2012. Det vil bidrage til at nå Europas
mål om 20 % større energieffektivitet i 2020.
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 24. januar 2013 vedtog Kommissionen "Clean power for transport"-pakken, som sigter
på gradvist at reducere afhængigheden af olie ved at udnytte alternative brændstoffer inden
for transport. Pakken rummer forslag om et direktiv, som skal fastlægge bindende mål for en
infrastruktur til distribution af alternative brændstoffer såsom elektricitet, brint og
brændselsceller.
"NER 300"-finansieringsprogrammet er en mekanisme til finansiering af kommercielle
demonstrationsprojekter for CO
2
-opsamling og -lagring og vedvarende energikilder, der
omfatter 300 millioner kvoter fra reserven for nytilkomne inden for EU's
emissionshandelssystem. Under dette program vedtog Kommissionen i december 2012
støttebevillinger til en samlet værdi af 1,2 mia. EUR til 23 projekter vedrørende vedvarende
energi. Dette beløb skønnes at have gearet yderligere midler på 2 mia. EUR fra private kilder.
I april 2013 blev der lanceret en anden indkaldelse for projektforslag inden for CO
2
-
opsamling og -lagring og vedvarende energikilder. Tildelingerne i midten af 2014 vil blive
finansieret ved salg af de resterende 100 mio. kvoter samt uudnyttede midler fra den første
forslagsindkaldelse.
Gennemførelsen af forordning (EF) 443/2009 vedrørende CO
2
-emissioner fra biler og
forordning (EU) 510/2011 vedrørende CO
2
-emissioner fra lette erhvervskøretøjer er næsten
afsluttet. Kommissionen har allerede godkendt to miljøinnovationer med det formål at
reducere CO
2
-emissioner fra personbiler.
Kommissionen fremsatte tillige forslag om retningslinjer for at nå 2020-målet om en
reduktion af CO
2
-emissioner fra nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjer (varevogne),
der for øjeblikket er til behandling i Rådet og Europa-Parlamentet.
I november 2012 fremsatte Kommissionen forslag til Rådet og Europa-Parlamentet om en ny
forordning om fluorholdige drivhusgasser for yderligere at reducere udledningerne fra denne
sektor.
For at afbøde indirekte påvirkninger af drivhusgasemissionerne som følge af ændringer i
arealanvendelsen ved overgangen til produktion af biobrændstoffer har Kommissionen
desuden foreslået en række ændringer i direktiverne om vedvarende energi og
brændstofkvalitet.
Der er indgået en politisk aftale om den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2014-
2020 med henblik på at integrere klimaindsatsen i EU's politikker. Alle institutioner enedes
om, at mindst 20 % af det samlede budget bør være klimarelateret.
I marts vedtog Kommissionen en høringsmeddelelse, som gav startskuddet til en offentlig
debat om, hvordan man bedst kan udforme en ny international aftale for 2015, som fastsætter
den internationale ordning til bekæmpelse af klimaændringer efter 2020.
I marts 2013 tog Kommissionen det første skridt til at opstille rammen for EU's klima- og
energipolitikker frem til 2030 med vedtagelsen af grønbogen "En ramme for klima- og
energipolitikken frem til 2030". Dette dokument skød en offentlig debat i gang om EU's
energi- og klimaændringsstrategi frem til 2030.
En liste over de nyligt vedtagne retsakter findes i afsnit 3 i arbejdsdokumentet.
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452319_0021.png
5.2.
Tilpasning til klimaændringen
Den 16. april 2013 vedtog Kommissionen "En EU-strategi for tilpasning til klimaændringer",
med det formål at bidrage til et mere klimaresistent Europa. Strategien vil øge beredskabet og
kapaciteten til at reagere på virkningerne af klimaændringer på lokalt, regionalt, nationalt og
EU-plan, og den vil udvikle en sammenhængende tilgang og en bedre koordination. Den
fokuserer på tre mål:
•
Fremme af medlemsstaternes indsats: Kommissionen tilskynder alle medlemsstaterne
til at vedtage omfattende tilpasningsstrategier (p.t. har 15 medlemsstater sådanne
strategier) og vil yde økonomisk støtte for at hjælpe dem til at gennemføre deres
tilpasningspolitikker. Kommissionen vil også støtte tilpasningen i byerne ved at
fremme frivillige tilsagn på grundlag af modellen for den såkaldte borgmesteraftale.
Initiativer til klimasikring på EU-plan ved at fremme tilpasningen i de vigtigste
sårbare sektorer, såsom landbrug og fiskeri og inden for rammerne af
samhørighedspolitikken, sikre at Europas infrastruktur bliver mere resistent og
fremme anvendelsen af forsikring mod naturkatastrofer og menneskeskabte
katastrofer.
Skabe en mere velinformeret beslutningstagning ved at tage fat på problemet med
videnhuller vedrørende tilpasning, også i forbindelse med Horisont 2020, og
videreudvikle den europæiske klimatilpasningsplatform (Climate-ADAPT) som en
"one-stop-shop" for tilpasningsinformation i Europa.
•
•
EU-Cities Adapt,
som blev fuldført i 2013, er et EU-initiativ, der formidler
kapacitetsopbygning og bistand til byer i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af
tilpasningsstrategier.
5.3.
Klimafinansiering
EU har været den største bidragyder til både modvirkningsrelateret og tilpasningsrelateret
officiel udviklingsbistand i 2010 og 2011, med en andel på omkring 50 % ifølge OECD's
DAC-indberetning. Som en del af de udviklede landes tilsagn om en hurtig startfinansiering
på 30 mia. USD har EU og dens medlemsstater forpligtet sig til at yde 7,2 mia. EUR i
perioden 2010-2012. EU og dens medlemsstater har opfyldt deres forpligtelse ved at tildele
7,34 mia. EUR til hurtig startfinansiering i perioden, som oplyst i EU's og medlemsstaternes
indberetning til klimakonventionen i maj 2013. I 2012 blev der afsat 2,67 mia. EUR. Der
findes yderligere oplysninger i rapporten "European Union fast start funding for developing
countries"
11
.
Derudover rapporterer medlemsstaterne, fra 2013, hvert år senest den 30. september om deres
økonomiske og tekniske bistand til udviklingslandene i henhold til artikel 16 i mekanismen til
overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner (MMR).
11
http://ec.europa.eu/clima/policies/finance/international/faststart/docs/fast_start_2012_en.pdf
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452319_0022.png
5.4.
Klimaforskning og -innovation
Klimaforskningen er et af de vigtigste forskningstemaer inden for EU's syvende
rammeprogram (RP7, 2007-2013) og det vil være centralt for Horisont 2020
12
, som er det nye
EU-program for forskning og innovation for 2014-2020.
Forskningen i klimaændringer inden for det syvende rammeprogram har til formål at støtte
projekter, der analyserer belastningerne af miljøet (oceanerne, atmosfæren og økosystemerne)
og giver os en bedre forståelse af det komplekse klimasystem, bl.a. gennem modellering af
jorden som system. Vurderingen af konsekvenser, sårbarheder og løsninger i forbindelse med
tilpasningen til klimaændringer, udviklingen af strategier til reduktion af katastroferisici samt
en fremskyndelse af overgangen til lavemissionssamfund udgør et andet vigtigt
forskningsområde. En foreløbig vurdering viser, at der i perioden 2007-2013 blev brugt ca.
900 mio. EUR til at støtte klimarelateret forskning inden for EU's syvende rammeprogram.
Hvad det fremtidige program angår, er det værd at nævne, at 35 % af budgettet til Horisont
2020 på ca. 70 mia. EUR forventes at blive investeret i klimarelaterede forsknings- og
innovationsaktiviteter.
6.
S
ITUATIONEN I
U
NIONENS KANDIDATLANDE OG POTENTIELLE KANDIDATLANDE
Islands drivhusgasemissioner steg i perioden 1990-2011 med 26 % og var i 2011 4,4 % lavere
end i 2010. Under hensyntagen til beslutning 14/CP.7 er Island ifølge fremskrivningerne for
drivhusgasemissioner i den femte nationale meddelelse på rette spor mod at opfylde sit
Kyoto-mål.
Tyrkiets drivhusgasemissioner (undtagen arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og
skovbrug) steg med 124 % i perioden 1990-2010 og med 5 % mellem 2010 og 2011. Tyrkiet
er en bilag I-part, men landet har ikke noget mål for drivhusgasemissioner i den første eller
den anden forpligtelsesperiode i Kyoto-protokollen.
Der foreligger ikke en ajourført opgørelse over drivhusgasemissionerne i Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM). FYROM er en ikke-bilag I-part. Fra 1990-
2005 faldt de samlede drivhusgasemissioner med omkring 19 %.
Tilsvarende oplevede Montenegro, som ligeledes er en ikke-bilag I-part til konventionen, at
de samlede drivhusgasemissioner (undtagen arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og
skovbrug) steg med omkring 4,9 % i perioden 1990-2003.
Oplysninger af nyere dato vedrørende Serbien foreligger ikke.
12
http://ec.europa.eu/research/horizon2020/index_en.cfm
DA
22
DA