PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14, Europaudvalget 2013-14
KOM (2013) 0769 Bilag 1, KOM (2013) 0768 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Klima-. Energi- og

Bygningsministeriet

28. november 2013

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen til De

Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse

af forpligtigelserne i forbindelse hermed (ratifikation af den anden

forpligtigelsesperiode for Kyotoprotokollen). COM(2013) 768

samt

forslag til ændringer af EU forordning nr. 525/2013 (Overvågningsmekanismen) for så

vidt angår den tekniske gennemførelse af 2. forpligtelsesperiode for Kyotoprotokollen.

COM(2013) 769

1. Resumé

EU Kommissionens har den 6. november 2013 fremsat forslag til Rådets afgørelse vedr.

EU’s ratifikation af Doha-ændringerne, og vil dermed forpligte EU til en anden

forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. EU's mål for perioden vil være et

udledningsniveau på 80 pct. af niveauet i 1990, set som et gennemsnit over perioden.

Dette svarer til den samlede europæiske reduktionsindsats, der er aftalt under Klima - og

Energipakken fra 2008. Ratifikationen vurderes derfor i udgangspunktet ikke at stille

yderligere reduktionskrav til hverken Danmark eller de øvrige medlemsstater. EU

forpligter sig i fællesskab, og inkluderer Island i denne fællesskabsforpligtigelse. EU

som fællesskab tildeles Kyoto-udledningsrettigheder svarende til de planlagte ETS-

kvoter (de kvoteomfattede sektorer), mens de enkelte medlemsstater tildeles Kyoto -

enheder svarende til deres målsætning inden for de ikke-kvoteomfattede sektorer (non-

ETS). LULUCF og udledningerne fra NF

inkluderes i opgørelserne under

Kyotoprotokollen, selvom de ikke er omfattet af Klima- og Energipakken. EU

Kommissionen forventer ikke, at dette vil have betydning for mulighederne for at leve op

til forpligtigelserne, men vil følge især LULUCF nøje.

Med forslaget følger et forslag til ændringer i 525/2013 – overvågningsmekanismen –

således, at man sikrer den tekniske gennemførelse af deltagelsen i anden

forpligtigelsesperiode under Kyotoprotokollen.

Der vil være lovmæssige konsekvenser, idet Folketinget skal ratificere Rådets afgørelse

om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen. Regeringen analyserer forsat

forslagene, og der tages derfor generelt forbehold herfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Baggrund

Kommissionens har ved COM(2013) 768 og COM(2013) 769 af 6. november 2013

fremsat: 1) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til

Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og

om den fælles opfyldelse af forpligtigelserne i forbindelse hermed (ratifikation af de n

anden forpligtigelsesperiode for Kyotoprotokollen), 2) Forslag til ændringer af EU

forordning nr. 525/2013 (Overvågningsmekanismen) for så vidt angår den tekniske

gennemførelse af anden forpligtelsesperiode for Kyotoprotokollen. Forslagene er

oversendt til Rådet d. 6. november 2013 i dansk sprogversion. Forslagene er fremsat

med hjemmel i TEUF artikel 192(1) og artikel 218(6)(a).

På den attende partskonference (COP18) under De Forenede Nationers

Rammekonvention om klimaændringer, afholdt i Doha, Qatar, i december 2012, traf

parterne beslutning om, at der skal være en anden forpligtelsesperiode under

Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer, når

den første periode udløb med udgangen af 2012 (”Doha-ændringen”). Anden

forpligtelsesperiode vil løbe i perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2020.

Under første forpligtelsesperiode (2008-2012) opfyldte EU og medlemsstaterne deres

forpligtelser i fællesskab. Ved vedtagelse af Doha-ændringen i december 2012 gav EU

og medlemsstaterne udtryk for, at de også i anden forpligtelsesperiode havde til hensigt

at opfylde deres forpligtelse i fællesskab og gøre det sammen med Kroatien og Island.

Med Kommissionens forslag til ratifikation er vilkårene for den fælles opfyldelse

defineret. Det er forventningen, at EU’s ratifikation vil være på plads i løbet af første

halvdel af 2014, og Kommissionen lægger op til, at de nationale ratifikationsprocesser i

medlemsstaterne bør være tilendebragt senest den 16. februar 2015.

3. Formål og indhold

Forslaget til

Rådets afgørelse om ratifikation

danner grundlaget for EU’s indgåelse af

Doha-ændringen til Kyotoprotokollen. Forslaget indeholder desuden i to vedlagte bilag

en række specifikationer af vilkårene for opfyldelse af EU’s forpligtigelse. Selve Doha-

ændringerne er ligeledes vedlagt ratifikationsudkastet.

Hovedindholdet i Doha-ændringerne til Kyotoprotokollen er følgende:



Parterne påtager sig

reduktionsmål for perioden 2013-2020.

Parternes

gennemsnitlige udledning pr år i perioden må ikke overskride reduktionsmålet.

EU forpligtiger sig i den forbindelse til ikke at udlede mere end 80 pct . af

udledningsniveauet i 1990.

(Nitrogentriflourid) føjes til listen

over drivhusgasser under

Kyotoprotokollen, og parterne vil fremover stå til regnskab for udledningen af

. De historiske udledninger af NF

er i EU meget lave (næsten nul) men der

er en stigende global trend, og gassen er en ekstrem stærk drivhusgas.

Kyotoprotokollen tilføjes en såkaldt ”Ambitionsmekanisme”. Det vil fremover

være nemmere for en part at opjustere sit formelle reduktionsmål, skulle der være

vilje hertil. Tidligere krævede det konsensus blandt parterne forud for en

vedtagelse og genratifikation af tre fjerdedele af parterne, før den kunne træde i

kraft. Fremover vil et nyt, skærpet mål kunne vedtages af en part, såfremt der

ikke er tre fjerdedele af parterne, der gør indsigelse. Ikrafttrædelse vil ikke

længere kræve ratifikation. EU har været fortaler for denne ændring, da man som



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



følge af forpligtigelsesperioden længde (8 år mod tidligere 5 år), ønskede at gøre

det lettere at opjustere målet undervejs.

Tilpasning af emissionstildelingerne:

For at sikre, at emissionerne i perioden

2013-2020 ikke stiger, lægges der et loft over tildelingen af emissionstilladelser.

Loftet betyder, at de gennemsnitlige udledninger i årene 2013-2020 ikke

overstiger gennemsnittet af udledningerne i 2008-2010. Dette er uden betydning

for EU som helhed, hvor de samlede udledninger udviser et fald siden 2008-

2010.

Vedlagt forslaget til Rådets afgørelse om ratifikation er 2 bilag, der beskriver de

specifikke rammer for EU's opfyldelse af forpligtigelserne. Hovedpointerne i bilag I

(Meddelelse

om vilkårene for fælles opfyldelse)

er:



EU opfylder i fællesskab.

Som under første forpligtigelsesperiode vil EU

opfylde reduktionsmålet i fællesskab. De enkelte medlemsstater vil derfor ikke få

et særskilt reduktionsmål i opgørelsen over reduktionsmål for perioden 2013 -

2020.

EU's fællesskabsindsats

omfatter Island.

Island indgav i 2009 til Rådet en

anmodning om at blive en del af den fælles EU forpligtigelse, hvilket Rådet hilste

velkommen. Der er redegjort for principperne for Islands deltagelse i den fælles

forpligtelse i forslaget til ratifikationen. Da Island ikke er (og ved EU's

ratifikation af Doha-ændringerne ikke forventes at være) medlem af EU, skal der

indgås en separat international aftale mellem EU, medlemsstaterne og Island,

hvor Islands emissionsniveau fastsættes. Disse forhandlinger foregår i et særskilt

forløb. Både EU og samtlige medlemsstater vil skulle ratificere aftalen med

Island.

Hver medlemsstat kan øge sin reduktionsindsats ved at annullere Kyoto -enheder;

en skærpelse af det samlede EU mål i forbindelse med

ambitionsmekanismen

kan kun ske i fælleskab.

EU betragter

annulleringsmekanismen

i Doha-ændringerne som gældende for

EU som helhed. EU vil ikke få annulleret emissionstilladelser som følge af denne

tilpasningsmekanisme.

EU's fordeling af Kyoto-emissionsenheder vil være

tilpasset Klima- og

Energipakkens struktur.

Tildelingen af emissionsenheder, der knytter sig til

emissioner fra den kvoteomfattede sektor (ETS) vil ske til EU som helhed, mens

emissionsenhederne, der knytter sig til de ikke-kvoteomfattede sektorer (non-

ETS) vil blive tildelt de enkelte lande.

Mængden af

emissionsenheder tildelt de enkelte medlemsstater

(vedr. de ikke-

kvoteomfattede sektorer) vil være lig den mængde, medlemsstaterne er blevet

tildelt under Klima- og Energipakkens byrdefordelingsaftale vedr. non-ETS-

udledninger. Den konkrete mængde er redegjort i bilaget. Tallet for Island

udestår indtil den internationale aftale med Island er på plads.

Reduktion af NF

indgår ikke i Klima- og Energipakkens struktur, da

udledningerne vurderes at være ubetydelige. Med ratifikationen vil NF

fremover

skulle indgå i medlemsstaternes emissionsopgørelse, og modregnes i de nationale

emissionstildelinger.

Effekten af arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug

(LULUCF) vil med ratifikationen fortsat indgå i de enkelte landes

emissionstildelinger.

Parterne til Kyotoprotokollen skal fremover inkludere

effekterne fra skovbrug, både fra ny skov plantet efter 1990 og fra forvaltning af



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



skov fra før 1990. Skovforvaltningen var ikke obligatorisk under 1.

forpligtigelsesperiode under Kyotoprotokollen. Endvidere vil effekten af

forvaltning af skove fra før 1990 fremover blive vurderet ud fra et

referenceniveau (den forventede udvikling i skovenes biomasse). Tidligere blev

effekten baseret på tilvæksten, underkastet en mængdebegrænsning. Ændringen

vil i store træk betyde, at bidraget fra skove fra før 1990 forventes at blive meget

lavt. For lande, der har tilvalgt det, vil det fortsat være muligt at medregne

effekten af forvaltningen af landbrugsjorde og græsningsarealer. Effekterne af

LULUCF indgår pt. ikke i EU's Klima og Energipakke. EU Kommissionen

antager, at det samlede europæiske bidrag fra LULUCF er omkring nul, men vil

følge udviklingen nøje. Skulle medlemsstater, trods fornuftige politikker på

området, opleve store, uforudsete stigninger i LULUCF emissioner, vil

Kommissionen overveje at foreslå en mekanisme, der kan bistå enkelte

medlemsstater.

Gennemførelse af rapporteringsforpligtelser.

Ifg. Kyotoprotokollen skal

parterne senest den 15. april 2015 forlægge en rapport for at lette beregningerne

af emissionstildelinger og sikre overvågningsforpligtelserne. Kommissionen vil

på vegne af EU udarbejde denne rapport.

Bilag II (Kompetenceerklæring) ajourfører den kompetenceerklæring, der blev

udfærdiget i forbindelse med Kyotoprotokollen i 2002. Den indeholder nu samtlige 28

medlemsstater.

Kroatien er pr. 1. juli 2013 indtrådt som medlem i EU. Vilkårene for den fælles

opfyldelse og indgåelse af Doha-ændringen vil derfor gælde for Kroatien på samme

måde som for de øvrige medlemsstater. Kommissionen har i den forbindelse truffet

gennemførelsesafgørelse om et emissionsniveau, der er tildelt Kroatien.

Sammen med forslaget til ratifikation har EU Kommissionen fremsendt

forslag til

forordning om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013

(Overvågningsmekanismen) for såvidt angår den tekniske gennemførelse af

Kyotoprotokollen efter 2012.

Forslaget skal håndtere eksempelvis:



processer for administration af transaktioner af Kyoto-enheder i og mellem EU's,

medlemsstaternes samt Islands nationale registre

Bogføringsprocesser for overgangen mellem første og anden periode af

Kyotoprotokollen

oprettelse og vedligeholdelse af reserver for både første og anden

forpligtigelsesperiode

sikre, at bogføringen af anvendelsen af afgiften på indtægterne ved udstedelse af

udledningstilladelser tilpasses kravene i EU’s lovgivning

Forslaget er af teknisk karakter, og der er lagt op til en konsekvensrettelse af

overvågningsmekanismen. Såfremt ratifikationen af Doha-ændringerne gennemføres, vil

der være behov for at gennemføre ændringerne, hvorfor de to forslag er nært forbundne.

Behandlingen af forslaget forventes at ske parallelt med forslaget til ratifikation, hvorfor

forslagene præsenteres i samme notat.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger p.t. endnu ikke udtalelser eller andre tilkendegivelser fra Europa -

Parlamentet, hvorfor Parlamentets holdning ikke kan beskrives.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet vurderes ikke at være relevant. Danmark har allerede

tilsluttet sig den fælles europæiske klimapolitik, og i den forbindelse forholdt sig til

spørgsmålet om nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Det vurderes ikke, at ratifikationsforslaget påvirker eksisterende dansk lovgivning. Det

vurderes, i udgangspunktet, at forslaget til ændring af overvågningsmekanismen ikke vil

påvirke dansk lovgivning.

7. Konsekvenser

Forslagene vurderes umiddelbart ikke at have nogen selvstændige statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Umiddelbart

vil beskyttelsesniveauet heller ikke blive påvirket, idet der ikke vurderes at være

selvstændige konsekvenser for tilrettelæggelsen og intensiteten af den danske eller

europæiske klimaindsats. Der vil være lovmæssige konsekvenser, idet Folketinget skal

ratificere Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen.

Ift. konsekvenserne af forslagenes indhold kan følgende bemærkes:



Det nationale emissionsniveau - Med en samlet mængde emissionsenheder for

2013-2020 på 269.321.526, beregnet med de fra opgørelsesåret 2013 gældende

globale opvarmningspotentialer, er der umiddelbart fuld overensstemmelse

mellem mængden af emissionstildelinger til Danmark i ratifikationsforslaget og

de tildelinger, der er vedtaget under Klima- og Energipakkens

byrdefordelingsaftale.

LULUCF – Danmark har allerede under Kyotoprotokollens første periode tilvalgt

at gøre brug af ikke-obligatoriske LULUCF-effekter til målopfyldelse, herunder

skovforvaltningen af skove fra før 1990. Kommissionens forslag ændrer ikke ved

Danmarks forpligtelse under Kyotoprotokollen til at opgøre og medregne

emissioner og optag fra LULUCF, eller ved Danmarks mulighed for at anvende

denne medregning i forhold til et nationalt mål, som er mere ambitiøst end

Danmarks forpligtelse under Klima- og Energipakken. Inklusionen af

skovforvaltning vil derfor ikke umiddelbart medfører nye og ikke forudsete vilkår

for målopfyldelsen. Den nye opgørelsesmetode forventes at reducere bidraget fra

skove fra før 1990 til omtrent nul. Det forventes dog fortsat, baseret på de seneste

fremskrivninger med tilhørende usikkerheder, at LULUCF vil bidrage positivt til

den samlede danske klimaindsats over perioden.

- Inklusionen af denne gas i listen over drivhusgasser forventes umiddelbart

at have meget ringe betydning for de danske udledninger.



Regeringen analyserer forsat forslagene, og der tages derfor generelt forbehold herfor.

8. Høring

Forslaget til ratifikation inkl. bilag er sendt i teknisk høring til erhvervslivet, relevante

organisationer og offentlige myndigheder med frist til den 22. november 2013. Der blev

modtaget høringssvar fra tolv parter, hvor alle, på nær én, ingen bemærkninger havde.

Den sidste part, 3F, påpegede, at de gerne så Danmark og EU arbejder for, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

begrænsningen af gasemissioner fra skibs- og flytrafik ikke kun gælder på nationalt eller

EU plan, men også interkontinentalt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning til ratifikationsforslaget og ændringsforslaget

til overvågningsmekanismen er positiv, idet regeringen dog arbejder videre med

analyserne af forslagenes forskellige delelementer. Ratifikationsforslaget ligger i

forlængelse af den danske holdning til EU’s positionering i de globale

klimaforhandlinger og holder sig inden for allerede vedtagne rammer under De Forenede

Nationers rammekonvention om klimaændringer og EU’s Klima- og Energipakke.

For så vidt angår LULUCF (optag i jorde og skove) er regeringen positiv overfor

Kommissionens forslag til håndtering.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg