Retsudvalget 2013-14
KOM (2013) 0884 Bilag 1
Offentligt
1375263_0001.png
Notat
20. maj 2014
J.nr. 14-0187266
Til Folketingets Europaudvalg
(Kopi til Folketingets Skatteudvalg)
Moms, Afgifter og Told
KML
Grund- og nærhedsnotat
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om Unionens retlige rammer
for toldovertrædelser og -sanktioner (KOM(2013) 884 endelig).
1. Resumé
Direktivet har til formål at harmonisere begrebet toldovertrædelser samt sanktioneringen heraf i medlems-
staterne.
EU-Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal betragte en række specifikt angivne handlinger og
undladelser som overtrædelser af EU’s toldlovgivning, som skal pålægges administrative eller strafferetlige
sanktioner.
Det foreslås, at toldovertrædelser skal sanktioneres 1) på objektivt grundlag, det vil sige uanset spørgsmå-
let om skyld, 2) som følge af forsømmelighed eller 3) som følge af forsætlighed.
Sanktioner skal ifølge forslaget alene fastsættes i form af bøder.
Det er regeringens umiddelbare opfattelse, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt forslaget opfylder nærheds-
princippet, og der er endvidere behov for nærmere afklaring af bl.a. hjemlen til fremsættelse af forslaget og
forslagets konsekvenser.
Endvidere giver det præcise indhold og rækkevidden af visse af forslagets bestemmelser anledning til tvivl,
ligesom visse af forslagets bestemmelser rejser spørgsmål af mere principiel karakter i relation til grundlæg-
gende strafferetlige principper og horisontale bestemmelser i straffeloven.
Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.
2. Baggrund
EU-Kommissionen har ved COM(2013) 884 endelig af 13. december 2013 fremsat for-
slag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om Unionens retlige rammer for told-
overtrædelser og toldsanktioner.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375263_0002.png
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, særligt artikel 33. Det følger af artikel 33, at
Europa-Parlamentet og Rådet inden for traktaternes anvendelsesområde kan træffe for-
anstaltninger til styrkelse af toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem disse og
EU-Kommissionen. Direktivforslaget skal behandles efter den almindelige lovgivnings-
procedure i TEUF artikel 294, hvor EU-Parlamentet er medlovgiver. Rådet træffer afgø-
relse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formål
EU er en toldunion. Lovgivningen i toldunionen henhører under EU’s enekompetence,
og er ifølge EU-Kommissionen fuldt harmoniseret. Håndhævelse af toldreglerne, og
sanktioner for ikke at overholde disse er imidlertid omfattet af medlemsstaternes nationa-
le lovgivning.
De nationale sanktioner er forskellige, eksempelvis bøder, fængselsstraf, konfiskering af
varer eller midlertidig eller permanent udelukkelse fra aktiviteter af industriel eller kom-
merciel karakter.
EU-Kommissionen har udarbejdet en oversigt over 24 medlemsstaters systemer for told-
overtrædelser og -sanktioner, og en analyse heraf har vist, at der er betydelige forskelle.
Nogle medlemsstater anvender både strafferetlige og ikke-strafferetlige sanktioner, mens
andre kun anvender strafferetlige sanktioner. Tilsvarende anvender nogle medlemsstater
objektivt ansvar for toldovertrædelser, det vil sige statuerer ansvar, uanset at der ikke
foreligger forsætlig eller forsømmelig adfærd, mens andre kun statuerer ansvar, hvis der
foreligger forsætlig eller forsømmelig adfærd.
Endvidere er tidsfristerne for, hvornår en sanktionsprocedure kan indledes, en toldsank-
tion kan pålægges, og hvornår en toldsanktion skal gennemføres, forskellig i medlemssta-
terne.
Herudover kan en juridisk person drages til ansvar for overtrædelse af toldreglerne i nogle
medlemsstater, men ikke i andre.
Denne forskel i sanktioner for overtrædelse af toldreglerne indebærer ifølge EU-
Kommissionen
1. betænkeligheder i visse WTO-medlemsstater med hensyn til EU’s overholdelse
af sine forpligtelser på dette område,
2. vanskeliggør forvaltningen af toldunionen, fordi behandlingen af de samme over-
trædelser af toldforskrifterne kan være meget forskellig fra medlemsstat til med-
lemsstat, og
3. påvirker konkurrencevilkårene på det indre marked, da de økonomiske operatø-
rers ligestilling påvirkes, fordi aktører, som overtræder toldforskrifterne i en med-
Side 2 af 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375263_0003.png
lemsstat med milde sanktioner, stilles mere fordelagtigt. Denne situation påvirker
også muligheden for at få tildelt status som autoriseret økonomisk operatør
(AEO), da det er en betingelse for at opnå denne status, at toldlovgivningen
overholdes uden alvorlige overtrædelser, og denne betingelse fortolkes forskelligt
i de nationale lovgivninger. Status som AEO medfører visse administrative lettel-
ser.
Henset til disse forhold er det EU-Kommissionens opfattelse, at der er behov for at styr-
ke den harmoniserede toldlovgivning med fælles regler for dens håndhævelse ved at til-
nærme medlemsstaternes nationale sanktionssystemer. Dette vil bidrage til ens behandling
af økonomiske operatører i EU og bidrage til en effektiv beskyttelse af EU’s finansielle
interesser.
Indhold
Konkret foreslår EU-Kommissionen, at der fastsættes en ramme for de handlinger og
undladelser, som medlemsstaterne skal betragte som en overtrædelse af EU’s toldlovgiv-
ning, og som derfor skal pålægges administrative eller strafferetlige sanktioner.
3.1 Toldovertrædelser
Forslaget indeholder tre kategorier af handlinger og undladelser, som anses som toldover-
trædelser, medmindre de skyldes fejl fra toldmyndighedernes side. Det drejer sig om 1)
toldovertrædelser på objektivt grundlag, 2) toldovertrædelser som følge af forsømmelig-
hed, og 3) forsætlige toldovertrædelser.
Toldovertrædelser med objektivt ansvar
I forslaget opregnes en række handlinger og undladelser, som skal anses for toldovertræ-
delser på objektivt grundlag, det vil sige uanset spørgsmålet om skyld. Det drejer sig bl.a.
om følgende forhold:
-
At en person, der indgiver en toldangivelse undlader at sikre rigtigheden og fuld-
stændigheden af oplysningerne i angivelsen og i understøttende dokumenter.
At en økonomisk operatør undlader at opbevare dokumenter og oplysninger om
toldformaliteter i tilgængelig form i den af toldmyndighederne fastsatte periode.
At en person, som skylder et toldbeløb, undlader at betale dette indenfor den
fastsatte frist.
-
-
Ifølge forslaget skal toldovertrædelser med objektivt ansvar pålægges sanktioner, som er
effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning. Hvis
toldovertrædelsen vedrører bestemte varer, skal der pålægges en bøde på 1 – 5 pct. af
varernes værdi. Hvis toldovertrædelsen ikke vedrører bestemte varer, skal der pålægges en
bøde på 150 til 7.500 EUR.
Side 3 af 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375263_0004.png
Toldovertrædelser som følge af forsømmelighed
I forslaget opregnes endvidere en række handlinger og undladelser, som skal anses for
toldovertrædelser, hvis der er udvist forsømmelighed. Det drejer sig bl.a. om følgende
forhold:
-
At en økonomisk operatør ikke yder al nødvendig bistand for opfyldelse af told-
formaliteter eller gennemførelse af toldkontrol.
At en økonomisk operatør undlader at frembyde varer for toldmyndighederne i
forbindelse med bl.a. indførsel og udførsel af varer til og fra EU.
At forpligtelser, der følger af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen, ik-
ke opfyldes af den, som afgørelsen er rettet mod.
-
-
Toldovertrædelser som følge af forsømmelighed skal pålægges sanktioner, som er effekti-
ve, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning. Hvis told-
overtrædelsen vedrører bestemte varer, skal der pålægges en bøde på op til 15 pct. af
varernes værdi. Hvis toldovertrædelsen ikke vedrører bestemte varer, skal der pålægges en
bøde på op til 22.500 EUR.
Forsætlige toldovertrædelser
Endelig opregnes i forslaget en række forhold, der skal anses for toldovertrædelser, hvis
der foreligger forsætlig adfærd. Det drejer sig bl.a. om følgende forhold:
-
-
At en person fremlægger falske dokumenter eller afgiver falske oplysninger.
At en økonomisk operatør søger at opnå en tilladelse til at anvende forenklede
ordninger, herunder status som AEO, på grundlag af falske oplysninger.
At en økonomisk operatør undlader at frembyde varer for toldmyndighederne i
forbindelse med bl.a. indførsel og udførsel af varer til og fra EU.
-
Anstiftelse af, medvirken og tilskyndelse til en forsætlig toldovertrædelse skal ifølge for-
slaget også udgøre en toldovertrædelse. Tilsvarende skal forsøg på at opnå tilladelse til at
anvende forenklede ordninger på grundlag af falske oplysninger og forsøg på at undlade
at frembyde varer ved ind- eller udførsel til eller fra EU udgøre toldovertrædelser.
Toldovertrædelser som følge af forsætlighed skal pålægges sanktioner, som er effektive,
står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning. Hvis toldover-
trædelsen vedrører bestemte varer, skal der pålægges en bøde på op til 30 pct. af varernes
værdi. Hvis toldovertrædelsen ikke vedrører bestemte varer, skal der pålægges en bøde på
op til 45.000 EUR.
Ved fastsættelse af bødeniveauet for alle typer toldovertrædelser skal medlemsstaterne
tage højde for alle relevante omstændigheder, herunder i givet fald bl.a. overtrædelsens
alvor og varighed, størrelsen af det unddragne toldbeløb og tidligere overtrædelser.
Side 4 af 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375263_0005.png
3.2 Juridiske personers ansvar
Juridiske personer skal ifølge forslaget kunne drages til ansvar for toldovertrædelser, som
er begået for vindings skyld.
Det er en forudsætning, at toldovertrædelsen begås af en person, der handler enten på
egen hånd eller som medlem af et organ under den juridiske person. Endvidere skal den
pågældende person have en ledende stilling inden for den juridiske person på grundlag af
1) en bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person, 2) en beføjelse til at træffe
beslutninger på vegne af den juridiske person eller 3) en beføjelse til at udøve intern kon-
trol inden for den juridiske person.
Hvis en sådan ledende person på grund af manglende kontrol eller tilsyn har gjort det
muligt for en underordnet at begå en toldovertrædelse for den juridiske persons vindings
skyld, skal den juridiske person endvidere kunne drages til ansvar.
Den juridiske persons ansvar skal ikke udelukke, at den fysiske person, som har begået
toldovertrædelsen, tillige skal kunne straffes.
3.3 Forældelse og suspension
Forældelsesfristen for retsforfølgning af toldovertrædelser skal efter forslaget være fire år
regnet fra den dag, hvor overtrædelsen blev begået. Fristen kan af den kompetente myn-
dighed afbrydes af enhver handling, som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning, som
bekendtgøres over for lovovertræderen.
Anlæggelse eller videreførelse af sager vedrørende toldovertrædelser skal ikke være mulig,
efter en periode på otte år fra toldovertrædelsen er begået.
Forældelsesfristen for håndhævelsen af en afgørelse om pålæggelse af en sanktion skal
være tre år regnet fra dagen for den endelige afgørelse.
Medlemsstaterne kan fastlægge, i hvilken type sager forældelsesfristerne kan suspenderes.
Administrative sager om toldovertrædelser skal suspenderes, hvis der er anlagt en straffe-
sag mod samme person for samme forhold. Hvis der afsiges dom i straffesagen, skal den
suspenderede administrative sag indstilles. Hvis der ikke afsiges dom i straffesagen, kan
den suspenderede administrative sag genoptages.
3.4 Kompetence
Medlemsstaterne skal sikre, at de har kompetence til at kunne pålægge sanktioner for
toldovertrædelser i overensstemmelse med et af følgende kriterier: 1) toldovertrædelsen er
begået helt eller delvis inden for den pågældende medlemsstats territorium, 2) den person,
som har begået toldovertrædelsen er statsborger i den pågældende medlemsstat, 3) de
Side 5 af 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375263_0006.png
varer, som toldovertrædelsen vedrører, befinder sig på den pågældende medlemsstats
territorium.
I de tilfælde hvor mere end én medlemsstat har kompetencen i forhold til samme told-
overtrædelse, skal kompetencen udøves af den medlemsstat, som har en verserende straf-
fesag om forholdet. Hvis kompetencen ikke kan afgøres ud fra dette kriterium, skal kom-
petencen udøves af den medlemsstat, der først indleder en straffesag om toldovertrædel-
sen.
3.5 Øvrige bestemmelser
Forslaget fastsætter endvidere, at medlemsstaterne skal samarbejde og udveksle alle op-
lysninger, som er nødvendige for toldovertrædelsessager omfattet af forslaget. Medlems-
staterne skal endvidere sikre, at der er mulighed for midlertidigt at beslaglægge varer,
transportmidler eller andre værktøjer, som benyttes til at begå toldovertrædelser.
Indholdet af forslaget skal efterleves af medlemsstaterne senest 1. maj 2017, og senest
den 1. maj 2019 skal EU-Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en
rapport om, hvorvidt medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger for at
efterleve indholdet af forslaget.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets Udvalg for Indre Marked og forbrugerbeskyttelse behandler sagen.
Forslaget vil først blive behandlet efter valget til Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
I begrundelsen for forslaget har EU-Kommissionen anført følgende med hensyn til over-
holdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet:
”Tilnærmelsen af toldovertrædelser og ikke-strafferetlige sanktioner skal ses som en inte-
greret del af den afledte ret, som Unionen kan vedtage med henblik på at styrke samar-
bejdet mellem toldmyndighederne i medlemsstaterne og deres samarbejde med Kommis-
sionen. Kommissionen har til opgave at gennemføre lovgivningen i toldunionen, som er
et område, hvor Unionen har enekompetence. Det er derfor ikke nødvendigt med en
vurdering af, om foranstaltninger på dette område er i overensstemmelse med nærheds-
princippet, der er fastlagt i artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.
Selv hvis overensstemmelsen med nærhedsprincippet skulle have været vurderet, på trods
af at det her drejer sig om et fuldt harmoniseret politikområde (toldunionen) med fuldt
harmoniserede regler, hvis effektive gennemførelse er afgørende for selve eksistensen af
toldunionen, er det også pga. den betydelige forskel mellem de nationale lovgivninger,
kun Unionen, der er i stand til at opfylde dette direktivs målsætninger.
Side 6 af 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375263_0007.png
Efter proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Euro-
pæiske Union går dette forslag ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
Indholdet af dette forslag er i overensstemmelse med de krav, der er nedfældet i EU’s
charter om grundlæggende rettigheder. Særligt er visse bestemmelser vedrørende proce-
dureregler blevet indført i overensstemmelse med principperne om ret til god forvaltning
og en upartisk domstol samt princippet ne bis in idem.”
Rådets Juridiske Tjeneste har skriftligt tilkendegivet, at toldsamarbejdet i TEUF art. 33 er
underlagt delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne, hvorfor nærhedsprin-
cippet finder anvendelse på foranstaltninger omfattet af denne artikel. Rådets Juridiske
Tjeneste lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at toldsamarbejdet – i modsætning til
toldunionen, der er reguleret i TEUF artikel 30-32 – ikke fremgår af TEUF artikel 3, stk.
1, der indeholder en opremsning af de områder, hvor Unionen har enekompetence.
Regeringen er enig med Rådets Juridiske Tjeneste i, at toldsamarbejdet ikke er Unionens
enekompetence. Regeringen finder således i lighed med Rådets Juridiske Tjeneste, at det
er relevant at vurdere, hvorvidt direktivforslaget om toldovertrædelser og -sanktioner er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Det er regeringens umiddelbare vurdering, at der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt for-
slaget opfylder nærhedsprincippet, idet forslaget efter regeringens opfattelse harmoniserer
sanktioner for toldovertrædelser i videre omfang, end det er nødvendigt for at løse de
reelle problemer, som forskellene i medlemsstaternes sanktionsanvendelse forårsager.
6. Gældende dansk ret
6.1 Straffebestemmelser
Der er i dansk ret fastsat regler om strafansvar for overtrædelser af toldlovningen i told-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13. september 2005 med senere ændringer, og i
bekendtgørelse om toldbehandling, jf. bekendtgørelse nr. 403 af 3. maj 2012. Overtrædel-
se af toldloven og bekendtgørelse om toldbehandling kan straffes med bøde, hvis over-
trædelsen begås ved grov uagtsomhed eller forsætligt. Der kan dog i gentagne tilfælde af
bl.a. urigtig toldangivelse fastsættes bødestraf, selv om der ikke i det enkelte tilfælde fore-
ligger grov uagtsomhed.
I straffelovens § 289 er der fastsat en skærpet strafferamme for grove tilfælde af berigel-
seskriminalitet rettet mod offentlige midler, herunder f.eks. vedrørende told. Det følger af
bestemmelsen, at den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding
gør sig skyldig i overtrædelse af særlig grov karakter af bl.a. toldlovgivningen, straffes med
fængsel indtil 8 år.
Herudover følger det af straffelovens § 289 a, at den, der til brug for afgørelser om beta-
ling eller tilbagebetaling af bl.a. told giver urigtige eller vildledende oplysninger eller forti-
er oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplysningspligt, af betydning for sagens
Side 7 af 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375263_0008.png
afgørelse med forsæt til at unddrage sig eller andre betaling eller med forsæt til at opnå
uberettiget udbetaling til sig eller andre, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder. Overtrædelser af særlig grov karakter straffes efter § 289. Bestemmelsen er sub-
sidiær i forhold til bestemmelser i særlove, i det omfang den pågældende særlov indehol-
der en tilsvarende regulering.
Overtrædelse af straffelovens §§ 289-289 a kan alene straffes, hvis handlingen er begået
forsætligt.
Den overvejende del af de toldovertrædelser, som er omfattet af direktivforslaget, vil være
omfattet af de angivne straffebestemmelser.
6.2 Medvirken og forsøg
Straffelovens §§ 21 og 23 indeholder regler om strafansvar for forsøg på eller medvirken
til overtrædelse af straffelovens og toldlovens bestemmelser.
Endvidere indeholder toldlovens § 79, nr. 4, regler om strafansvar for forsøg på overtræ-
delse af ordens- eller kontrolforskrifter i EU-forordninger på toldlovgivningens område.
6.3 Juridiske personers strafansvar
Efter toldlovens § 79 b kan selskaber mv. (juridiske personer) pålægges ansvar for over-
trædelse af bestemmelser i toldloven og bekendtgørelse om toldbehandling. Juridiske
personer kan endvidere efter straffelovens § 306 pålægges ansvar for overtrædelse af
straffelovens bestemmelser.
En juridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde. Strafansvaret for juridi-
ske personer er undergivet de almindelige betingelser, der efter straffelovens § 27 gælder
for denne ansvarsform. Det er således en forudsætning, at lovovertrædelsen er begået
inden for dens virksomhed, og at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere person(er)
knyttet til den juridiske person eller den juridiske person som sådan.
Adgangen til at pålægge en juridiske person strafansvar indebærer ikke en begrænsning i
mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar i anledning af de samme overtræ-
delser. Dette spørgsmål afgøres i overensstemmelse med de almindelige principper for
ansvarsplacering.
6.4 Straffens fastsættelse
Straffelovens kapitel 10 indeholder generelle bestemmelser om straffens fastsættelse.
Efter straffelovens § 80 skal der ved straffens fastsættelse lægges vægt på lovovertrædel-
sens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden. Ved vurderingen af lovovertrædel-
sens grovhed skal der bl.a. tages hensyn til skaden, faren og krænkelsen forbundet med
Side 8 af 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375263_0009.png
lovovertrædelsen. Ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden skal der tages
hensyn til bl.a. dennes almindelige personlige og sociale forhold.
Straffelovens §§ 81 og 82 opregner herudover en række specifikke forhold, der skal indgå
som henholdsvis skærpende og formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse.
Bestemmelserne indeholder imidlertid ikke en udtømmende angivelse af de skærpende og
formildende omstændigheder, der vil kunne indgå ved straffens fastsættelse. Der vil såle-
des også kunne lægges vægt på andre forhold.
6.5 Forældelse
En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Regler herom findes i
straffelovens kapitel 11.
Der er i straffelovens § 93, stk. 1, fastsat følgende almindelige forældelsesfrister, der reg-
nes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt:
-
-
-
-
2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for over-
trædelsen.
5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år for over-
trædelsen.
10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år for over-
trædelsen.
15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på ubestemt tid.
For så vidt angår overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen er for-
ældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2.
Forældelsesfristen afbrydes ifølge straffelovens § 94, stk. 5, når den pågældende gøres
bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt,
hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen.
En idømt fængselsstraf bortfalder ifølge straffelovens § 97, stk. 2, ved forældelse inden
for følgende frister, der regnes fra det tidspunkt, da dommen efter lovgivningens almin-
delige regler kunne fuldbyrdes:
-
-
-
5 år for fængsel indtil 1 år.
10 år for fængsel i mere end 1 år.
15 års for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år.
20 år for fængsel på tid over 8 år.
-
En bøde bortfalder ifølge straffelovens § 97 a, stk. 1, ved forældelse, hvis der ikke forin-
den er indgivet anmodning om udlæg inden for følgende frister, der regnes fra det tids-
punkt, da afgørelsen efter lovgivningens almindelige frister kunne fuldbyrdes:
-
5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr.
Side 9 af 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375263_0010.png
-
10 år, når bøden overstiger 10.000 kr.
6.6 Straffemyndighed
Regler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.
Det følger heraf, at dansk straffemyndighed bl.a. omfatter handlinger foretaget i den dan-
ske stat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet).
Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kriminelle virksom-
hed er foretaget i den danske stat. Det følger således af straffelovens § 9, at når blot en
del af lovovertrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således i sin
helhed for at være begået her i landet. Det følger endvidere af straffelovens § 9, at i tilfæl-
de, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet
følge, anses handlingen tillige for foretaget, hvor virkningen er indtrådt, eller hvor ger-
ningsmanden har forsæt til, at virkningen skulle indtræde.
Har den kriminelle virksomhed – hverken for så vidt angår handling eller virkning – ingen
tilknytning til Danmark, kan der være straffemyndighed i medfør af straffelovens § 7
(personalitetsprincippet). Der vil herefter bl.a. være dansk straffemyndighed i tilfælde,
hvor gerningsmanden er dansk statsborger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlin-
gen er strafbar både efter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed).
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget i sin nuværende form vil medføre behov for ændringer af told-
lovgivningen. Det kan endvidere ikke udelukkes, at forslaget vil medføre behov for æn-
dringer i straffeloven.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekven-
ser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Side 10 af 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375263_0011.png
8. Høring
Forslaget er sendt i høring den 5. maj 2014.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En lang række medlemsstater har udtrykt generel bekymring over forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er – som det også fremgår under punkt 5 om nærhedsprincippet – ikke for
nuværende overbevist om, at der er et reelt behov for at harmonisere begrebet toldover-
trædelser samt sanktioneringen heraf i medlemsstaterne, således som EU-Kommissionen
har lagt op til i det fremsatte direktivforslag.
Der er endvidere behov for nærmere afklaring af bl.a. hjemlen til fremsættelse af forslaget
og forslagets konsekvenser.
EU-Kommissionen har fremsat forslaget med hjemmel i TEUF, særligt artikel 33, som
omhandler toldsamarbejde. Rådets Juridiske Tjeneste har mundtligt tilkendegivet, at den
ikke finder, at TEUF artikel 33 er en tilstrækkelig hjemmel for forslaget. Rådets Juridiske
Tjeneste har i stedet peget på, at TEUF artikel 114, som omhandler harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning vedrørende det indre markeds funktion, er en mere passen-
de primær hjemmel for forslaget.
Rådets Juridiske Tjeneste har endvidere på forespørgsel fra en række medlemsstater
skriftligt tilkendegivet, at TEUF artikel 83 om minimumsharmonisering af strafbare hand-
linger og strafferammer ikke ville være en korrekt hjemmel for forslaget, da forslaget ikke
pålægger medlemsstaterne at indføre strafferetlige sanktioner for de i direktivet definerede
toldovertrædelser. Derimod kan medlemsstaterne vælge mellem enten at indføre admini-
strative eller strafferetlige sanktioner. Medlemsstaterne er således ikke forpligtet til at
gennemføre forslaget strafferetligt.
Regeringen finder på baggrund af ovenstående, at der er behov for at vurdere hjemmels-
spørgsmålet nærmere.
Det bemærkes endvidere, at det præcise indhold og rækkevidden af visse af forslagets
bestemmelser giver anledning til tvivl, ligesom visse af forslagets bestemmelser rejser
spørgsmål af mere principiel karakter i relation til grundlæggende strafferetlige principper
og horisontale bestemmelser i straffelovens almindelige del.
Regeringen finder på nuværende tidspunkt ikke anledning til at tage endelig stilling til de
enkelte elementer i forslaget.
Side 11 af 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375263_0012.png
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 12 af 12