Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
KOM (2013) 0893 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet
Sagsnr.: 2013-29-221-02034/Dep. sagsnr: 23914
Den 14. januar 2014
FVM 217
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Rådets direktiv om markedsføring af fødevarer fra dyrekloner
KOM (2013) 893
Resumé
Kommissionen har den 18. december 2013 fremsat et forslag til Rådets direktiv om mar-
kedsføring af fødevarer fra dyrekloner. Formålet med forslaget er at imødekomme forbru-
gernes holdninger til kloning i relation til dyrevelfærdsbetænkeligheder, idet der indføres
et forbud mod markedsføring af fødevarer fra somatisk klonede dyr. Forbuddet er ifølge
forslaget midlertidigt. Det er imidlertid ikke præciseret, hvor længe forbuddet skal gælde.
Medlemsstaterne skal efter 5 år aflægge rapport til Kommissionen om deres erfaringer
med anvendelsen af dette direktiv. Forslaget vedtages som et rådsdirektiv i henhold til
EU-traktatens artikel 352. Dette begrundes med, at kloning af dyr ikke har nogen ind-
virkning på sikkerheden eller kvaliteten af de fremstillede fødevarer, men indebærer lidel-
ser for dyr. Fødevarer fra dyr, der er klonet ud fra kropsceller (somatisk kloning), er i
øjeblikket omfattet af EU’s Novel Food forordning og må ikke markedsføres uden en for-
udgående risikovurdering og godkendelse i henhold til Novel Food forordningen. Forslaget
har således ikke konsekvenser for eksisterende fødevarer på markedet, dog vil det ikke
længere være muligt at ansøge om godkendelse af fødevarer fra sådanne dyr i henhold til
Novel Food reglerne. Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2013) 893 den 18. december 2013 fremsendt forslag til Rå-
dets direktiv om markedsføring af fødevarer fra dyrekloner. Forslaget er modtaget den
20. december 2013 i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i EU-traktatens artikel 352 og vedtages af Rådet med
enstemmighed efter forslag fra Kommissionen og med Europa-Parlamentets godkendelse.
Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at separate nationale tilgange til forbud mod fødevarer
fra somatisk klonede dyr i fremtiden vil kunne medføre hindringer for samhandelen,
hvorfor det er nødvendigt at sikre ens betingelser på EU-plan. Regeringen vurderer, at
forslaget ikke rejser spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Forslaget indfører et midlertidigt forbud mod markedsføring i EU af fødevarer fra klonede
dyr, frembragt ved somatisk kloning, samt mod import af fødevarer fra sådanne dyr fra
lande udenfor EU. Det er imidlertid ikke præciseret, hvor længe forbuddet skal gælde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Forslaget vedrører alle fødevarer fra somatisk klonede dyr og dækker således bredere end
det parallelt fremsatte forslag om forbud mod somatisk kloning af dyr, KOM (2013) 892.
Der benyttes i dag to forskellige former for kloning, nemlig somatisk kloning og embryo-
nal kloning. Det følger af forslagets definition af kloning, at det alene vedrører somatisk
kloning.
Ved
somatisk kloning
frembringer man et genetisk (næsten) identisk individ ud fra en
almindelig kropscelle. Kernen fra kropscellen indsættes i en ægcelle, hvis kerne er fjer-
net. Når celledelingen er begyndt, indsættes fosteranlægget i en rugemor. Der er ved
denne form for kloning intet moder- eller faderdyr til klonen (udover rugemoderen).
Ved
embryonal kloning
udtages et befrugtet æg tidligt i udviklingen og deles i to eller fle-
re, hvorefter det indsættes i en eller flere rugemødre. Der er i dette tilfælde et moder- og
faderdyr til klonen. Denne form for kloning svarer til det, der forekommer naturligt f.eks.
ved dannelsen af enæggede tvillinger.
Forslaget er baseret på udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EF-
SA), der alene omhandler somatisk kloning. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
har udtalt, at der ikke er noget, der tyder på, at der er forskel på sundhed og fødevare-
sikkerhed af fødevarer fra klonede dyr sammenlignet med produkter fra konventionelt av-
lede dyr. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet peger på, at somatisk kloning
primært udgør en dyrevelfærdsmæssig risiko, og at det er en ny teknik i fødevareproduk-
tionen. Af dyrevelfærdsmæssige problemer ved somatisk kloning peges for klonernes
vedkommende på højere forekomst af misdannelser og højere dødelighed både i foster-
stadiet, omkring fødsel og op til ca. seks måneders alderen. For rugemødrene peges på
høj forekomst af komplikationer under drægtigheden, herunder unormal udvikling af mo-
derkage, børvattersot (forøget væskeansamling i livmoderen), aborter, meget store fo-
stre, der resulterer i fødselsvanskeligheder og behov for kejsersnit.
Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at imødekomme forbrugernes holdninger til
kloning i relation til dyrevelfærdsmæssige betænkeligheder.
Fødevarer fra dyr, der er klonet ved somatisk kloning, er i øjeblikket omfattet af EU’s for-
ordning om nye fødevarer (Novel Food), og dermed underlagt krav om en før-
markedsføringstilladelse baseret på en fødevaresikkerhedsvurdering. Fødevarer fra em-
bryonalt klonede dyr har været markedsført i EU før 15. maj 1997, og er dermed ikke
omfattet af Novel Food reglernes krav om forhåndsgodkendelse. Fødevarer fra afkom af
somatisk klonede dyr er heller ikke omfattet af Novel Food reglernes krav om forhånds-
godkendelse eller af nærværende forslag.
Medlemsstaterne skal senest 5 år efter gennemførelsen af direktivet (”date of transpositi-
on of this Directive”) aflægge rapport til Kommissionen om deres erfaringer med anven-
delsen af direktivet. Kommissionen forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rå-
det om anvendelsen af direktivet under hensyntagen til medlemsstaternes rapporter,
ændringer i forbrugernes holdninger til kloning i relation til dyrevelfærdsbetænkeligheder
og den internationale udvikling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Forslaget om forbud mod markedsføring og import af fødevarer fra somatisk klonede dyr
fremsættes samtidig med et forslag om forbud mod somatisk kloning af kvæg, svin, får,
geder og dyr af hestefamilien, der holdes og reproduceres til landbrugsformål (KOM
(2013) 892).
Der er tale om et forslag til rådsdirektiv i henhold til EU-traktatens artikel 352. Kommis-
sionen begrunder dette med, at somatisk kloning af dyr ikke har nogen indvirkning på
sikkerheden eller kvaliteten af de fremstillede fødevarer, men indebærer lidelser for dyr,
hvorfor artikel 352 ifølge Kommissionen er den rette hjemmel.
Forslaget træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse i EU-Tidende og finder an-
vendelse 18 måneder efter datoen for dets vedtagelse. Medlemsstaterne skal senest 12
måneder efter gennemførelsen af direktivet have implementeret dette i national ret.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Fødevarer fra somatisk klonede dyr er i øjeblikket omfattet af EU’s forordning om nye fø-
devarer (Novel Food), og dermed underlagt krav om en før-markedsføringstilladelse ba-
seret på en fødevaresikkerhedsvurdering. Afkom af somatisk klonede dyr er ikke omfattet
af bestemmelserne, og fødevarer fra sådanne dyr kan således frit markedsføres. Fødeva-
rer fra embryonalt klonede dyr og deres afkom er ikke særskilt reguleret og kan fortsat
markedsføres i overensstemmelse med alment gældende bestemmelser for markedsfø-
ring af animalske produkter.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Der vurderes ikke at være statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsmæssige
konsekvenser af forslaget.
Der vil være lovgivningsmæssige konsekvenser, idet forslaget skal implementeres i dansk
ret ved bekendtgørelse.
Kontrollen af reglerne vil indgå i den almindelige fødevarekontrol.
Høring
Forslaget er sendt i høring i Den Nationale Komité for Landbrugsdyr, Det Rådgivende Fø-
devareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget (landbrug) og på høringsportalen.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen stiller sig generelt positiv over for forslaget om et forbud mod markedsføring
af fødevarer fra somatisk klonede dyr.
Regeringen noterer sig, at somatisk kloning er en mindre udviklet teknik og dyrevel-
færdsmæssigt mere problematisk end embryonal kloning. Regeringen noterer sig endvi-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
dere, at fødevarer fra embryonalt klonede dyr ikke er omfattet af særskilt lovgivning i
Danmark.
Regeringen støtter forslaget om, at medlemsstaterne skal afgive en rapport, og at Kom-
missionen på baggrund deraf skal aflægge en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet ef-
ter en periode på 5 år.
Regeringen agter at anmode Rådets Juridiske Tjeneste om en udtalelse vedrørende EU-
traktatens artikel 352 som hjemmelsgrundlag.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdning til forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
I forbindelse med forhandlingerne om en ny Novel Food forordning blev spørgsmålet om
kloning senest forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 25. marts
2011, jf. Justitsministeriets notat oversendt den 21. marts 2011. Et forbud mod somatisk
kloning af dyr til fødevareproduktion og forbud mod overdragelse og anvendelse af soma-
tisk klonede dyr til fødevareproduktion blev indsat i Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om nye fødevarer under drøftelserne af dette forslag.
Forslaget gik i forligsprocedure, da der ikke kunne opnås enighed mellem Rådet og Euro-
pa-Parlamentet. Der blev ikke opnået enighed under forligsproceduren, og hele Novel
Food forslaget blev forkastet. Kommissionen blev opfordret til at fremsætte et selvstæn-
digt forslag om kloning af dyr. Folketingets Europaudvalg er ved Fødevareministeriets no-
tat oversendt den 4. april 2011 orienteret om udfaldet af forligsforhandlingerne vedrø-
rende forslaget om nye fødevarer.