Miljøudvalget 2013-14
KOM (2013) 0918 Bilag 1
Offentligt
1362308_0001.png
NOTAT
EU & Internationalt
J.nr. 2014-2607
Ref. Kassm/Masch/Hehol
Den 24. april 2014
GRUNDNOTAT
til
Folketingets Miljøudvalg og Europaudvalg
Kommissionens meddelelse: Programmet ren luft i Europa
KOM(2013)918. (18.12.2013)
1. Resumé
Kommissionen oversendte den 18. december 2013 en meddelelse til Rådet om et
revideret Program for ren luft i Europa. Programmet indeholder overordnede
reduktionsmål for et samlet EU som konsoliderer 2020 reduktionsmålene i den
seneste luftstrategi fra 2005 og tilføjer nye mål for 2030.
Reduktionsmålene for selve programmet er rettet mod at nedbringe negative
effekter på menneskers helbred og skader på økosystemer. Dette opnås ved at
forbedre luftkvaliteten. Luftkvaliteten forbedres ved at mindske udledningerne af
bestemte stoffer, som der er fremsat parallelle forslag til med forslagene til nyt
NEC-direktiv og nyt direktiv om mellemstore fyringsanlæg.
Formålet med programmet er at sikre fremskridt mod de langsigtede mål i det 6.
og 7. miljøhandlingsprogram, om at ’luftforureningen skal reduceres til et
niveau, hvor der er færrest mulige påvirkninger på menneskers helbred og
herunder særligt følsomme befolkningsgrupper såsom børn samt miljøet som
helhed”.
Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller
lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark, da ingen virkemidler eller
forpligtelser er forslået i selve programmet. Disse ligger i de parallelle forslag til
et nyt NEC direktiv og forslag til et direktiv for mellemstore fyringsanlæg.
Forslaget til revideret program vurderes i ikke i sig selv at påvirke
beskyttelsesniveauet.
Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen har fremsat forslag til
Program for ren luft i Europa.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 18. december 2013 ovennævnte meddelelse til
Europaparlamentet, Rådet, Det europæiske Økonomiske og Sociale udvalg og
Regionsudvalget.
Forslaget er en videreførelse af Temastrategi for luftforurening fra 2005.
Meddelelsen udgør den overordnede ramme for Kommissionens samlede
”luftpakke” der i alt indeholder 4 elementer:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1362308_0002.png
a)
b)
c)
d)
En meddelelse om Ren luft i Europa (indeværende meddelelse),
Et nyt direktiv om nationale reduktionsforpligtigelser (nyt NEC-direktiv),
Et nyt direktiv om mellemstore forbrændingsanlæg (MCP-direktiv),
Et forslag til rådsbeslutning om EU's ratifikation af Gøteborg-protokollen.
Kommissionens meddelelse har været indledende drøftet i miljøarbejdsgruppen i
Bruxelles. Forslaget vil blive drøftet på Rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014.
Den konkrete udmøntning af programmet vil primært ske i forbindelse med
kommissionsforslagene til nyt NEC-direktiv og MCP-direktiv. Der er udarbejdet
særskilte grundnotater til disse forslag, til hvilke der henvises.
3. Formål og indhold
Programmet har til formål at sikre fremskridt mod de langsigtede mål i sjette og
syvende miljøhandlingsprogram, om at ”luftforureningen skal reduceres til et
niveau, hvor der er færrest mulige påvirkninger på menneskers helbred og
herunder særligt følsomme befolkningsgrupper såsom børn samt miljøet som
helhed”.
Programmet indeholder forslag til overordnede EU reduktionsmål for
luftkvalitetens indvirkning på sundhed og natur, som konsoliderer 2020-
reduktionsmålene der blev besluttet i forbindelse med temastrategien for renere
luft i Europa
1
fra 2005 og tilføjer nye mål for 2030.
De overordnede reduktionsmål for selve programmet er rettet mod at nedbringe
negative effekter på menneskers helbred og skader på økosystemer. Dette opnås
ved at forbedre luftkvaliteten. Luftkvaliteten forbedres ved at mindske
udledningerne som der er fremsat parallelle forslag til med forslagene til nyt NEC-
direktiv og nyt direktiv om mellemstore fyringsanlæg. Således opstilles en række
reduktionsmål dels for hvor meget den overordnede negative helbredpåvirkning
som knytter sig til ozon og partikler og dels hvor stor den samlede mængde af
næringsberigede økosystemer bør være i 2030 set i forhold til en
basislinjefremskrivning. Reduktionsmålene fremgår af tabel 1 nedenfor.
Programmets reduktionsmål kan opfyldes ved hjælp af de nationale
reduktionsforpligtigelser som stadfæstet via forslag til nyt NEC direktiv samt
ratifikationen af den reviderede Göteborgprotokol.
1
Temastrategi for luftforurening KOM(2005)446.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1362308_0003.png
Tabel 1: Oversigt over reduktionsmål i forslaget til EU’s program for ren luft i Europa
beregnet ud fra 2005 niveau. Basislinje for 2025 og 2030 (fuld implementering af
nuværende regulering) samt nye mål.
Mål for procentvis reduktion af negative
helbredspåvirkning (dødelighed knyttet til
partikler og ozon) defineret ud fra
forskellen ml. en fremskrivning af
virkningen af en fuld implementering af
nuværende regulering i 2025 og 2030 ift.
2005 niveau, samt nyt 2030 mål
Basislinje 2025
Basislinje 2030
Nyt mål 2030
- 37 %
- 40 %
- 52 %
Mål for procentvis reduktion af
økosystemer der overskrider grænser for
næringsberigelse defineret ud fra forskellen
ml. en fremskrivning af virkningen af en
fuld implementering af nuværende
regulering i 2025 og 2030 ift. 2005 niveau,
samt nyt 2030 mål
- 21 %
- 22 %
- 35 %
Kommissionen noterer sig, at selvom der er konstateret en markant forbedret
luftkvalitet i EU gennem de seneste årtier, halter luftkvalitetsnormerne efter
normerne i andre udviklede lande, og overholdelsen af de eksisterende normer har
af forskellige årsager været en udfordring for hovedparten af medlemslandene.
Kommissionen lægger derfor op til at sikre fuld overensstemmelse med gældende
luftkvalitetsnormer senest i 2020.
Kommissionen vurderer, at de negative helbredspåvirkninger, som følge af
luftforureningen, medfører 406.000 for tidlige dødsfald i EU alene i 2010.
De samlede eksterne omkostninger som følge af luftforurening vurderes af
kommissionen at være 330-940 mia. EUR i EU i 2010.
Økosystemer er ligeledes påvirkede, da luften afsætter næringsstoffer mv. til jord,
søer og hav. Kommissionen vurderer, at 62 % af EU's økosystemer overstiger
grænserne for næringsberigelse, hvilket medfører opblomstring af alger, fiskedød,
artstab mv.
Med de nye mål forslås de negative helbredspåvirkninger og påvirkningen af
økosystemer (næringsberigelse) reduceret med yderligere omkring 1/3.
De langsigtede mål vurderes at lede til, at de samlede eksisterende eksterne
omkostninger som følge af luftforurening (212 – 740 mia. EUR i EU i 2030)
reduceres med 40 mia. EUR og er et skridt i retning af de vejledende
luftkvalitetsnormer fra WHO.
Kommissionen anslår, at de nye reduktionsmål for 2030 i nærværende program vil
kunne indfries med de forslag til konkrete initiativer som er indeholdt i den
samlede luftpakke (forslag til nyt NEC-direktiv, nyt direktiv for mellemstore
fyringsanlæg og ratifikation af den reviderede Gøteborg-protokol).
Det vigtigste tiltag til at tilvejebringe omkostningseffektive reduktioner er forslaget
til nyt NEC-direktiv om nationale emissionslofter i 2030 for kvælstofoxider,
svovldioxid, fine partikler, ammoniak, flygtige organiske stoffer udover metan (se
separat grundnotat om dette).
Fuld udnyttelse af den eksisterende kilderegulering i EU er et andet centralt
virkemiddel. Særligt nævnes kommende eco-design kriterier for brændeovne og -
kedler, udvikling af BAT/BREF under direktivet for industrielle emissioner samt
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1362308_0004.png
en kommende revision af direktiv om emissioner fra mobile ikke-vejgående
maskiner.
Kildereduktioner fra mellemstore fyringsanlæg fra 1-50 MW (se separat
grundnotat) har indtil nu været uregulerede i EU, hvorfor der foreslås
emissionsgrænseværdier for disse.
Kilderegulering af landbruget for så vidt angår ammoniak tilvejebringes af EU’s
lovgivning for så vidt angår 25 % af den påkrævede reduktion. For at nå de nye
politiske mål for 2030 indeholder forslag til nyt NEC direktiv krav om en EU
reduktionsforpligtigelse på 27 %. Mulighederne for yderligere kontrol ved kilden
på EU-plan vil blive undersøgt (se separat grundnotat om forslag til nyt NEC
direktiv).
Med forslaget søges en tilskyndelse til at få etableret NO
x
emissionskontrol-
områder for skibsfart i egnede farvande, og der sættes fokus på håndhævelse af
NO
x
-emissionsstandarder vedtaget internationalt i IMO samt på implementering
af direktivet om regulering af svovlindhold i skibsbrændstoffer.
Til at understøtte indsatsen peger Kommissionen på en række initiativer af ikke-
lovgivningsmæssig karakter, med særlig fokus på byerne, landbruget og det
internationale samarbejde.
Luftpakken indeholder endvidere et forslag til EU-ratifikation af
Gøteborgprotokollen, med nationale reduktionsforpligtigelser for 2020 for
stofferne kvælstofoxider, svovldioxid, ammoniak, flygtige organiske forbindelser
og fine partikler med det formål at fremme ratificering af protokollen blandt parter
udenfor EU, såsom Rusland.
Endeligt peges på, at programmet for ren luft i Europa vil sætte en klar dagsorden
for national- og EU-forskning og innovation, til fremme af bedre luftkvalitet.
Der er søgt fuld overensstemmelse mellem fristerne i den energi- og klimapolitiske
2030-ramme og luftprogrammet for at maksimere synergier mellem
politikområderne.
4. Europa Parlamentets udtalelser
En udtalelse fra Europa-Parlamentet kan tidligst forventes i efteråret 2014,
efter valg og konstituering af det nye Europa-Parlament.
5. Nærhedsprincippet
Regeringen finder, at Kommissionens meddelelse er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, da luftforureningen er grænseoverskridende og der derfor er
grund til EU-regulering på området.
6. Gældende dansk ret
Gældende dansk ret på luftkvalitetsområdet er beskrevet i de respektive
grundnotater vedr. de lovgivningsmæssige elementer af Kommissionens luftpakke.
Der skal således henvises til grundnotaterne vedr. forslaget til revideret NEC
direktiv og forslaget om nyt direktiv om mellemstore fyringsanlæg.
7. Konsekvenser for Danmark
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1362308_0005.png
Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
Programmet vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser. Derimod
skal de retsakter som skal udmønte programmet - revision af NEC-direktivet samt
forslag til direktiv for mellemstore fyringsanlæg – implementeres i dansk
lovgivning.
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:
Programmet vil ikke i sig selv have økonomiske eller erhvervsadministrative
konsekvenser. Vurdering af økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
af revision af NEC-direktivet samt forslag til direktiv for mellemstore fyringsanlæg
foretages separat hvorfor der generelt skal henvises til grundnotaterne om disse
forslag.
Programmets mål for reduktion af sundheds- og naturpåvirkning i 2030 baserer
sig på effekterne af de foreslåede tiltag i det nye NEC-direktiv.
Samfundsøkonomisk vurderer Kommissionen, at de sparede omkostninger ved
programmets gennemførelse samlet for Europa er ca. 10 gange større end
udgifterne. Således vurderes de totale eksterne omkostninger fra luftforurening
(herunder bl.a. skader på natur, tabt arbejdsfortjeneste og sundhedsmæssige
omkostninger) som følge af programmet at falde med 40 mia. EUR (pr. år) frem
mod 2030 i forhold til 2005-niveau.
Statsfinansielle og statsøkonomiske konsekvenser
Programmet har ikke i sig selv nogle statsfinansielle eller statsøkonomiske
konsekvenser. Vurdering af statsfinansielle og – økonomiske konsekvenser af
NEC-direktivet samt forslag til direktiv for mellemstore fyringsanlæg foretages
separat i de respektive grundnotater.
Beskyttelsesniveau:
Programmet indeholder politiske målsætninger og vil således ikke i sig selv
påvirke beskyttelsesniveauet. Derimod vurderes det, at de tilhørende retsakter
som skal udmønte programmet vil indebære konsekvenser. Det vurderes således,
at forslaget til nyt NEC-direktiv vil indebære en positiv effekt på
beskyttelsesniveauet, og at forslaget til direktiv for mellemstore fyringsanlæg vil
indebære en positiv, neutral og negativ påvirkning af beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget er udsendt i almindelig høring den 10. januar 2014 med frist til den 7.
februar 2014. Der er indkommet i alt 25 høringssvar hvoraf Sundhedsstyrelsen,
Det Økologiske Råd, Dansk Miljøteknologi, Danmarks Rederiforening, Dansk
Fjernvarme, Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening, Dansk
Energi, Olie og Gas Danmark, Dansk Industri, DONG Energy, Landbrug og
Fødevare og Dansk Gasteknisk Center har bemærkninger. Nærværende
gennemgang af høringssvar relaterer sig udelukkende til program for renere luft i
Europa.
Generelt støtter høringsparterne intentionerne i program for renere luft i Europa
om at forbedre luftkvaliteten.
Sundhedsstyrelsen peger på, at programmet er sundhedsfagligt velbegrundet.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1362308_0006.png
Det Økologiske Råd støtter de fastsatte mål i programmet og fremhæver at
strammere miljøkrav samtidig vil åbne op for eksport af dansk miljøteknologi.
Dansk Miljøteknologi støtter de fastsatte luftkvalitetsmål for 2030 finder, at
Danmark bør arbejde for en skærpelse af EU’s fastsatte grænseværdier i et nyt
luftkvalitetsdirektiv, og at der i den sammenhæng bør arbejdes for fastsættelse af
grænseværdier for ultrafine partikler. Ligeledes peges der på behovet for en bedre
håndhævelse af eksisterende og forslag til kommende EU-retsakter.
Danmarks Rederiforening ser ingen problemer med de fastsatte mål i
programmet, men betoner vigtigheden af at regulering af skibsområdet også
fremover sker internationalt gennem IMO med henblik på at tilgodese lige
konkurrencevilkår.
Dansk Fjernevarme og Olie og Gas Danmark anerkender bestræbelserne for at
reducere emissionsniveauet i Europa og finder, at Danmark bør arbejde for
realistiske reduktionsmål.
Dansk Industri støtter ensartet regulering på tværs af medlemslandende og derved
lige konkurrencevilkår i tilgangen til luftindsatsen i Europa. Dansk Industri finder
det tilfredsstillende, at målopfyldelsen af eksisterende lovgivning udskydes til
2020 (jf. programmets afsnit 3.2) og der fokuseres på implementering af de
gældende regler. Dansk Industri finder det ligeledes tilfredsstillende, at EU's
luftkvalitetsdirektiv ikke er en del af luftpakken. Endvidere finder Dansk Industri,
at medlemslandende bør overveje opfyldelsen af EU’s energi- og klimapolitik, hvad
angår brændselsvalg samt at det fremover er klart om regulering har til formål at
forbedrer luftkvalitets- eller klimaforhold.
DONG Energy og Dansk Energi finder, at der relateret til ren luft pakken bør tages
højde for allerede eksisterende regulering og derved sammenhæng mellem mål for
2025, IED og BREF arbejdet.
Dansk Gasteknisk Center finder det principielt forkert at fremme foranstaltninger
som mindsker klimaeffekten gennem et program for luftforureningskomponenter
og finder, at Danmark bør arbejde for at det udgår.
Landbrug og Fødevare støtter intentionen med de initiativer som er beskrevet i
program for renere luft i Europa og finder, at indsatsen for reduktion af
luftforurening passende sker gennem internationale aftaler, der dels sikre
reduktion af grænseoverskridende forurening og dels sikre lige konkurrencevilkår.
Landbrug og Fødevare finder, at Danmark bør arbejde for ens byrdefordeling EU
landende imellem.
Landsforeningen til Oplysning om Brænderøg støtter, at det europæiske program
for forskning og innovation frem mod 2020 får fokus på luftforurening og ser
gerne, at teknologier til registrering af brænderøg prioriteres. Foreningen finder
endvidere, at der bør lægges vægt på luftforurening i byernes boligkvarterer som
følge af træfyring både hvad angår faktiske emissioner og den deraf følgende lokale
luftkvalitet.
Sagen har endnu ikke været forelagt for miljøspecialudvalget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1362308_0007.png
Der er endnu ikke indledt forhandlinger af programmet.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen har fremsat forslag til
Program for ren luft i Europa.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
7