Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013
KOM (2013) 0037
Offentligt
1451724_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.1.2013
COM(2013) 37 final
GRØNBOG
OM ILLOYAL HANDELSPRAKSIS I VIRKSOMHED-TIL-VIRKSOMHED-
FORSYNINGSKÆDEN FOR FØDEVARER OG NONFOODVARER I EUROPA
(EØS-relevant tekst)
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
3.
3.1.
3.2.
4.
4.1.
4.2.
5.
5.1.
5.2.
5.3.
5.4.
5.5.
5.6.
5.7.
5.8.
6.
7.
INDLEDNING............................................................................................................. 3
DEFINITION AF ILLOYAL HANDELSPRAKSIS................................................... 6
Begrebet illoyal handelspraksis.................................................................................... 6
Eksempler på illoyal handelspraksis ............................................................................ 8
Potentielle virkninger af illoyal handelspraksis ........................................................... 9
DE RETLIGE RAMMER FOR ILLOYAL HANDELSPRAKSIS........................... 11
Fragmenterede retlige rammer på nationalt plan ....................................................... 11
Beskyttelse mod illoyal handelspraksis på EU-plan .................................................. 13
HÅNDHÆVELSE AF REGLER MOD ILLOYAL HANDELSPRAKSIS.............. 16
Håndhævelsesordninger på nationalt plan ................................................................. 16
Håndhævelsesordninger på EU-plan.......................................................................... 17
FORMER FOR ILLOYAL HANDELSPRAKSIS .................................................... 19
Uklare kontraktvilkår ................................................................................................. 19
Fravær af skriftlige kontrakter ................................................................................... 19
Kontraktændringer med tilbagevirkende kraft ........................................................... 19
Urimelig overførsel af kommercielle risici ................................................................ 20
Illoyal anvendelse af oplysninger............................................................................... 20
Uberettiget opsigelse af et forretningsforhold............................................................ 21
Territoriale forsyningsbegrænsninger ........................................................................ 21
Fælles træk ved de forskellige former for illoyal handelspraksis .............................. 22
GENERELLE BEMÆRKNINGER........................................................................... 23
DE NÆSTE SKRIDT ................................................................................................ 24
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0003.png
1.
INDLEDNING
Virksomhed-til-virksomhed-forsyningskæden (B2B) er et vigtigt element i den europæiske
økonomi. Den kanaliserer produkter og tjenesteydelser fra leverandørerne til forbrugerne og
har direkte indvirkning på den økonomiske vækst og beskæftigelsen. Handel og distribution
tegner sig for 4,3 % af EU's BNP, 18,7 mio. (eller 8,3 %) af EU’s arbejdstagere og 17 % af
EU's små og mellemstore virksomheder
1
. Sektoren sikrer forbrugernes adgang til varer og
tjenesteydelser fra andre økonomiske sektorer som f.eks. landbruget, fremstillingsindustrien,
logistik og it-tjenester.
Denne grønbog omhandler B2B-forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer, som er
kæden af transaktioner mellem virksomheder eller mellem virksomheder og offentlige
myndigheder, som indebærer levering af varer hovedsagelig beregnet til den brede
offentlighed til personlig brug eller husholdningsbrug eller forbrug. Forsyningskæden består
af en række aktører (producenter, forarbejdningsvirksomheder og distributører), som alle har
indvirkning på den endelige pris, som forbrugeren betaler. Denne indvirkning varierer alt efter
den pågældende delsektor for fødevarer eller nonfoodvarer. En velfungerende B2B-
forsyningskæde for fødevarer og nonfoodvarer er nøglen til at indfri det maksimale
økonomiske potentiale i disse sektorer.
I de sidste to årtier har B2B-forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer undergået
betydelige forandringer af økonomiske, sociale og demografiske årsager. Større koncentration
og vertikal integration i hele EU har ført til strukturændringer i B2B-forsyningskæden for
fødevarer og nonfoodvarer. Forskellige internationale indkøbsalliancer i detailsektoren er
dukket op i bestræbelserne på at opnå stordriftsfordele inden for indkøb gennem øget
indkøbsstyrke. Den øgede brug af handelsmærker har bevirket, at visse forhandlere er blevet
direkte konkurrenter til deres leverandører. Et begrænset antal relativt stærke aktører i
forsyningskæden synes at være i en stærk forhandlingsposition.
Disse faktorer kan i visse tilfælde føre til anvendelse af illoyal handelspraksis i forholdene i
B2B-forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer. Illoyal handelspraksis er en praksis,
som klart afviger fra god praksis på handelsområdet og er i strid med god tro og redelig
handlemåde. Illoyal handelspraksis anvendes typisk af en stærkere part over for en svagere
part i en situation med en ulige magtfordeling og kan forekomme i begge ender af B2B-
forbindelsen og på et hvilket som helst stadium i forsyningskæden.
På EU-plan blev illoyal handelspraksis først drøftet i EU's fødevaresektor i 2009, hvor
forbrugerpriserne steg på baggrund af prishoppene i landbruget. Manglende
markedsgennemsigtighed, ulige forhandlingspositioner og konkurrencebegrænsende metoder
har resulteret i markedsfordrejninger med negative virkninger for fødevareforsyningskædens
konkurrenceevne som helhed. Dette udløste et behov for at analysere den måde,
fødevareforsyningskæden fungerer på. Kommissionen fandt, at forbrugerne ikke fik
tilstrækkeligt rimelige aftaler, for så vidt angår varesortiment og priser, og at mellemmænd,
industrivirksomheder inden for fødevareforarbejdning og detailhandlere pressede
1
Eurostat, 2010.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0004.png
landbrugsproducenternes fortjenstmargener
2
. Fødevareforsyningskædens resultater påvirker
rent faktisk EU-borgernes dagligdag - ca. 14 % af husstandenes udgifter går til fødevarer
3
og effektiviteten i økonomiske sektorer som f.eks. landbrug, fødevareforarbejdningsindustri
og detailhandel. Desuden er de reelle fødevarepriser steget med over 3 % bare i 2008
4
, hvilket
har ført til et fald i købekraften og forbrugernes tillid og er ved at blive en af de vigtigste
drivkræfter bag den generelle prisinflation. Som reaktion herpå blev der i 2010 nedsat en
ekspertgruppe om aftalepraksis mellem virksomheder under Forummet på Højt Plan for en
Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde, som skal søge at finde en løsning på dette
problem. Ekspertgruppen udarbejdede i 2011 en række principper og eksempler på loyal og
illoyal praksis i vertikale forbindelser i fødevareforsyningskæden, som blev undertegnet af 11
organisationer, som repræsenterer forskellige interesser i hele den europæiske
fødevareforsyningskæde
5
. I 2012 har gruppen arbejdet på en håndhævelsesordning. Trods den
fælles indsats blev der inden for den foreslåede ramme ikke peget på effektive retsmidler til
afhjælpning af manglende overholdelse, og den opnåede ikke støtte fra repræsentanter for hele
forsyningskæden, da det tredje møde i forummet på højt plan blev afholdt den 5. december
2012. Otte af de elleve organisationer har dog meddelt, at de har til hensigt at indlede
gennemførelsen af principperne om loyal praksis på frivilligt grundlag i begyndelsen af 2013
6
.
Samtidig arbejder alle de berørte parter fortsat på at nå frem til et kompromis gennem denne
sektorspecifikke tilgang. Kommissionen opfordrer alle de berørte parter til at nå til enighed
om en aftale i løbet af de kommende måneder. Kommissionen har også forlænget varigheden
af mandatet for forummet på højt plan indtil den 31. december 2014
7
og vil fortsat overvåge
den specifikke udvikling inden for fødevareforsyningskæden for at følge op på de resultater,
der er opnået indtil videre.
Parallelt hermed vil Kommissionen begynde at arbejde på en konsekvensanalyse af de
forskellige muligheder for at behandle spørgsmålet om illoyal handelspraksis. I forbindelse
med konsekvensanalysen vil det også blive undersøgt, om problemet kan løses lokalt, eller om
der er behov for en løsning på EU-plan. Denne tilgang vil sikre de resultater, som forummet
på højt plan i fødevaresektoren har opnået, samtidig med at alle mulige løsninger fra
selvregulering til lovgivning tages i betragtning. Kommissionen vil på dette grundlag foreslå
yderligere relevante tiltag i anden halvdel af 2013.
Illoyal handelspraksis har været genstand for en række undersøgelser og analyser i en række
medlemsstater
8
. En rapport udarbejdet af Det Europæiske Konkurrencenetværk bekræftede, at
2
3
4
5
6
7
8
En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa",
KOM(2009) 591 af 28. oktober 2009.
Eurostat, 2012.
Ibid.
AIM, CEJA, CELCAA, CLITRAVI, Copa-Cogeca, ERRT, EuroCommerce, EuroCoop,
FoodDrinkEurope, UEAPME og UGAL.
AIM, CELCAA, ERRT, EuroCommerce, Euro Coop, FoodDrinkEurope, UEAPME og UGAL.
Kommissionens afgørelse af 19. december 2012 om ændring af afgørelse af 30. juli 2010 for så vidt
angår dens anvendelse og sammensætningen af Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende
Fødevareforsyningskæde (2012/C 396/06) (EUT C-396, s. 17, af 21.12.2012).
Disse omfatter Bulgarien, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Litauen, Polen, Portugal,
Rumænien, Slovenien, Spanien og Det Forenede Kongerige.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0005.png
en lang række nationale konkurrencemyndigheder pegede på illoyal handelspraksis
9
som et
problem i fødevaresektoren.
I et bredere perspektiv er det imidlertid blevet fremført, at illoyal handelspraksis ikke kun
forekommer i fødevaresektoren, men også i andre sektorer. Denne grønbog vil bidrage til
indsamling af oplysninger om dette emne, som har sammenhæng med en række forskellige
faktorer. For det første går udviklingen i detailsektoren for fødevarer og nonfoodvarer i
retning af et blandet format, hvor langt de fleste detailhandlere fører fødevarer, varer til
husholdningsbrug og andre produkter under samme struktur og på de samme betingelser og
vilkår. Det forhold, at nogle af de største producenter fremstiller fødevarer samt andre typer
varer som f.eks. rengøringsmidler, kosmetik, hygiejneprodukter osv., kombineret med
betydningen af visse mærker kan også påvirke forholdet mellem leverandører og
detailhandlere. Der blev konstateret illoyal handelspraksis i en række sektorer, herunder
møbler og tekstiler
10
. Hvad angår beklædningssektoren, blev der i en rapport fra 2007 om
forretningsforholdene i EU's beklædningsindustri peget på ni former for praksis mellem
fabrikanter og detailhandlere, som anses for at være illoyal. Disse omfatter bl.a.: automatisk
opkrævning af detailhandlernes omkostninger til salgsfremme, annullering af betalinger,
forsinkede betalinger, returnering af varer, der ikke er blevet solgt, pludselige afbrydelser af
leveranceforholdet og udnyttelse af innovative idéer, der indgår i prøver
11
.
I forbindelse med Kommissionens overvågning af detailmarkedet
12
peges der på illoyal
handelspraksis i forskellige detailsektorer. Europa-Parlamentet har også erkendt, at der er
behov for at gå videre end til agrofødevareindustrien, og tilskynder Kommissionen til at
træffe foranstaltninger i den henseende
13
. I akten for det indre marked I
14
gav Kommissionen
udtryk for, at den havde til hensigt at iværksætte et initiativ for at bekæmpe illoyal
handelspraksis i forretningsforhold. Desuden har et antal høringer med erhvervslivet, som
blev gennemført for nylig, bekræftet relevansen af dette emne
15
.
Illoyal handelspraksis kan have skadelig indvirkning på EU's økonomi og B2B-
forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer i særdeleshed. En sådan praksis kan påvirke
virksomhedernes, herunder SMV'ernes, evne til at investere og innovere. Desuden kan
9
10
11
12
13
14
15
Det Europæiske Konkurrencenetværks rapport om håndhævelse af konkurrencelovgivningen og
europæiske konkurrencemyndigheders markedsovervågningsaktiviteter i fødevaresektoren, maj 2012, s.
116-120.
Business relations in the EU clothing chain: from industry to retail and distribution
(forretningsforbindelser i beklædningsforsyningskæden i EU: fra industri til detailhandel og
distribution).
Bocconi University. ESSEC Business School. Baker & McKenzie. 2007, s.124.
Business relations in the EU clothing chain: from industry to retail and distribution
(forretningsforbindelser i beklædningsforsyningskæden i EU: fra industri til detailhandel og
distribution),
s.126.
Overvågning af handels- og distributionsmarkedet
"Mod et mere effektivt og fair indre marked for
handel og distribution frem til 2020"
(KOM(2010) 355 af 5.7.2010).
Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om et mere effektivt og retfærdigt marked for
detailhandel (2010/2109 (INI)).
En akt for det indre marked. "Tolv
løftestænger til at skabe vækst og øget tillid - Sammen om fornyet
vækst"
(KOM(2011) 206 endelig af 13. april 2011).
Medlemsstaternes undersøgelse af illoyal handelspraksis, Det Europæiske Konkurrencenetværks rapport
om håndhævelse af konkurrencelovgivningen og de europæiske konkurrencemyndigheders
markedsovervågningsaktiviteter i fødevaresektoren, maj 2012, s. 117, EU's virksomhedspanel, Høring
om direktiv 2006/114/EF om vildledende og sammenlignende reklame og om illoyal handelspraksis, der
påvirker erhvervslivet.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fragmenterede nationale regler udgøre en yderligere hindring for at indlade sig på
grænseoverskridende indkøb og distribution i det indre marked.
Denne grønbog omfatter en foreløbig vurdering, og heri søges yderligere dokumentation og
synspunkter vedrørende de mulige problemer, som udspringer af illoyal handelspraksis i
relationer i B2B-forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer og er relateret til effektiv
håndhævelse af de eksisterende nationale regler, der tager sigte på at bekæmpe illoyal
handelspraksis, og den omhandler desuden konsekvenserne for det indre marked. Formålet
med denne grønbog er at iværksætte en høring af de berørte parter om denne analyse, at
indsamle oplysninger og, hvor det er relevant, at indkredse, hvad der skal ske fremover for at
løse problemet.
Forbedring af fødevareforsyningskædens effektivitet vil tilskynde til større økonomisk
integration og løse væsentlige problemer på det indre marked, som skyldes illoyal
handelspraksis og fragmenteringen af de nationale regler, der skal bekæmpe denne praksis.
Dette vil bidrage til det bredere mål for EU om at blive en mere intelligent, bæredygtig og
inklusiv økonomi senest i 2020.
2.
2.1.
DEFINITION AF ILLOYAL HANDELSPRAKSIS
Begrebet illoyal handelspraksis
Aftalefrihed er hjørnestenen i alle B2B-forbindelser i markedsøkonomien, og parterne bør
kunne udforme sådanne aftaler, som bedst passer til deres behov. Dette vedrører navnlig
illoyal handelspraksis i prækontraktuelle forhandlinger, som derefter bliver omfattet af
kontraktvilkårene. For at drage gensidig fordel af denne aftalefrihed skal parterne rent faktisk
kunne forhandle om aftalevilkår. I visse tilfælde, hvor en af de kontraherende parter har en
stærkere forhandlingsposition, kan denne dog ensidigt pålægge den svagere modpart vilkår -
og dermed på urimelig vis udforme forretningsforholdet således, at det udelukkende er til
fordel for hans egne økonomiske interesser. Den kontraherende part kan navnlig anvende
markant ulige vilkår og betingelser og som følge af sin stærke forhandlingsposition afvise at
forhandle dem enkeltvis. I sådanne situationer er den svage part måske ikke i stand til at
afvise disse ensidigt pålagte ugunstige betingelser, fordi han frygter at gå glip af aftalen eller
endog at blive tvunget til at lukke sin forretning. Den ulige forhandlingsposition kan skyldes
forskellige faktorer, f.eks. en væsentlig forskel i parternes relative størrelse og omsætning,
økonomisk afhængighed eller betydelige irreversible omkostninger, som en af parterne
allerede har afholdt (f.eks. store forudgående investeringer).
Det er typisk en stærk part, som i en situation med en ulige magtfordeling anvender illoyal
handelspraksis over for en svagere part, som ofte ikke er i stand til at opgive det urimelige
forhold og skifte til en anden forretningspartner på grund af de omkostninger, der følger af en
sådan ændring, eller manglende alternativer til aftalepartneren. Det er vigtigt at bemærke, at
denne uligevægt kan eksistere i begge ender af B2B-forbindelsen: Detailhandlere såvel som
leverandører kan blive ofre for illoyal handelspraksis, som kan forekomme på et hvilket som
helst stadium i B2B-forsyningskæden i detailhandelen. Sådanne situationer kan f.eks. opstå
for landbrugsproducenter, som ofte kun kan sælge deres produktion til et begrænset antal
forretningspartnere, og som på grund af mange varers specifikke karakter ikke er i stand til at
opbevare deres produktion i en længere periode for at opnå bedre vilkår.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0007.png
En sådan praksis omfatter f.eks. utilstrækkelige oplysninger om aftalevilkår, krav om betaling
for varer eller tjenesteydelser, der ikke er af værdi for den kontraherende part, kontraktvilkår,
som er ensidige eller med tilbagevirkende kraft, samt betaling for fiktive tjenesteydelser, som
forhindrer den kontraherende part i at foretage indkøb hos leverandører fra andre
medlemsstater, hvilket medfører en territorial opdeling af det indre marked.
Illoyal handelspraksis kan forekomme på et hvilket som helst stadium i B2B-forholdet. En
sådan praksis kan blive anvendt i forbindelse med kontraktforhandlinger, kan være en del af
selve kontrakten eller kan blive indført efter aftalens indgåelse (f.eks. ændringer af aftalen
med tilbagevirkende kraft).
Efter indgåelsen af aftalen kan den illoyale handelspraksis blot bestå i, at de urimelige
kontraktvilkår gøres gældende. I tilfælde, hvor aftalevilkårene synes at være acceptable for
begge parter, kan der stadig opstå problemer. Generelt dækker aftaler ikke alle aspekter af
parternes adfærd i den fase, hvor aftalen gennemføres, eller også er de så komplekse, at
parterne ikke fuldt ud forstår, hvad vilkårene indebærer i praksis. Desuden råder parterne
muligvis ikke over de samme oplysninger om transaktionen, hvilket kan resultere i, at den
stærkeste part udviser urimelig adfærd over for den svage modpart. I denne henseende står
SMV'er generelt svagt i forhold til større virksomheder, da de ikke nødvendigvis råder over
den specialviden, der er nødvendig for at kunne vurdere samtlige konsekvenser af de aftalte
vilkår.
På et marked, som fungerer optimalt, vil manglende tillid mellem parterne medføre, at der
skiftes til en anden forretningspartner. Hvis det er forbundet med store omkostninger at skifte
partner, eller der ikke er mulighed for at skifte, betyder det helt konkret, at den stærke part
opnår en så gunstig forhandlingsposition, at han føler sig tilskyndet til at udvise en urimelig
adfærd.
Manglende mulighed for at skifte til en anden handelspartner og bringe den eksisterende
forbindelse til ophør spiller en central rolle, for så vidt angår anvendelse af illoyal
handelspraksis. Desuden frygter den svage part ofte, at forretningsforbindelsen vil blive
afbrudt i tilfælde af en klage. Denne frygt gør det mere usandsynligt, at der vil blive klaget, og
er derfor et af de vigtigste spørgsmål, som skal behandles, når det hensigtsmæssige i en
håndhævelsesmekanisme vurderes. Eksempelvis ser det ud til, at 87 % af leverandørerne ikke
træffer andre foranstaltninger end en drøftelse med deres kunder. Næsten to tredjedele (65 %)
af disse foretager sig ikke noget på grund af frygt for gengældelse, og 50 % tvivler på
effektiviteten af de offentlige retsmidler
16
. Senest har næsten alle de leverandører og
producenter, der blev opfordret til at give møde for det irske parlamentsudvalg for forholdet
mellem leverandører og detailhandlere på det irske marked for dagligvarer for at drøfte deres
forbindelser med detailhandelen, afvist at møde op
17
. For at indsamle relevante oplysninger
valgte udvalget at anvende direkte kontakter under iagttagelse af fortrolighedshensyn.
16
17
Specifikke undersøgelsesresultater - AIM-CIAA's undersøgelse vedrørende illoyal handelspraksis i
Europa,
marts
2011
-
kan
findes
følgende
adresse:
http://www.dlf.no/filestore/CIAAAIMSurveyonUCP-Europe.pdf.
Parliamentary report on the Supplier-Retailer relationship in the Irish Grocery Market, Committee on
Enterprise, Trade and Employment (det irske parlaments rapport om forholdet mellem leverandører og
detailhandlere på det irske markedet for dagligvarer, udvalget om erhvervspolitik, handel og
beskæftigelse), marts 2010, s. 19.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0008.png
Spørgsmål:
1)
2)
3)
Er De enig i ovenstående definition af illoyal handelspraksis?
Anerkendes begrebet illoyal handelspraksis i Danmark? Hvis ja, bedes De oplyse
hvordan.
Bør begrebet illoyal handelspraksis efter Deres mening begrænses til
kontraktforhandlinger, eller bør det også omfatte perioden før og/eller efter
kontraktens indgåelse?
I hvilken fase af B2B-forsyningskæden i detailhandelen kan illoyal handelspraksis
forekomme?
Hvad mener De om frygt som en faktor i handelsforbindelser? Er De enig i
ovennævnte vurdering vedrørende spørgsmålet? Forklar nærmere.
4)
5)
2.2.
Eksempler på illoyal handelspraksis
Illoyal handelspraksis har været genstand for en række undersøgelser og analyser, som ofte
har fokuseret på fødevaresektoren.
I den undersøgelse af fødevareforsyningskæden, som Det Forenede Kongeriges
konkurrencekommission gennemførte i 2008
18
, peges der på 52 forskellige former for praksis,
hvoraf 26 havde potentiale til at skabe usikkerhed om leverandørernes indtægter eller
omkostninger som følge af, at urimeligt store risici eller uventede omkostninger væltes over
på leverandørerne. Disse omfattede pristilpasninger med tilbagevirkende kraft, finansiering af
salgsfremmende foranstaltninger med tilbagevirkende kraft eller anden praksis, som i praksis
førte til regulering med tilbagevirkende kraft af leveringsordninger, der var aftalt tidligere.
I den spanske konkurrencemyndigheds rapport om forholdet mellem leverandører og
detailhandlere i fødevaresektoren
19
peges der på 18 forskellige former for praksis mellem
fabrikanter og detailhandlere, og disse opdeles i tre kategorier: i) forretningsmæssige
betalinger (f.eks. honorarer for transport og markedsføring af produkter), ii) bidrag til
supplerende aktiviteter, der gennemføres af detailhandleren (f.eks. honorarer for salgsfremme)
og iii) ekstraordinære udgifter (f.eks. udgifter, som efter producentens mening er
detailhandlerens ansvar).
I det irske parlamentsudvalgs rapport henledes opmærksomheden på påstande om, at visse
detailhandlere begår alvorlige forseelser, chikanerer og truer eller endog anvender ulovlig
praksis over for leverandørerne, og det anføres, at mange leverandører har været udsat for en
18
19
Competition Commission, Final Report of the supply of groceries in the UK market investigation
(konkurrencekommissionen, endelig rapport om undersøgelsen af fødevareforsyningskæden i Det
Forenede Kongerige), 30. april 2008.
Comisión Nacional de la Competencia, rapport om forholdet mellem producenter og detailhandlere i
fødevaresektoren, oktober 2011.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0009.png
praksis fra detailhandlernes side, som omfattede urimelige krav om finansielle bidrag i
tilfælde af, at de nægtede at efterkomme detailhandlernes krav
20
.
2.3.
Potentielle virkninger af illoyal handelspraksis
Anvendelse af illoyal handelspraksis i B2B-forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer
kan have negative virkninger for virksomhederne, og dette kan igen have negative virkninger
for økonomien som sådan.
Det er vanskeligt at kvantificere virkningerne af illoyal handelspraksis for B2B-
forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer, først og fremmest som følge af problemets
art, men også på grund af vanskeligheder med hensyn til målingen. Imidlertid hævdes det, at
de potentielle skadelige virkninger af illoyal handelspraksis på både kort og lang sigt kan
omfatte indvirkning på investeringer og innovation
21
. Kommissionen har for nylig iværksat en
undersøgelse af udviklingen med hensyn til udvalg og innovation inden for detailsalg af
fødevarer med henblik på at kvantificere udviklingen i de senere år efter moderniseringen og
koncentrationen af detailsektoren i Den Europæiske Union.
Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, som ledsager rapporten om
overvågning af handels- og distributionsmarkedet, giver som eksempel UHT-mælk i Frankrig,
hvor producenternes pris (ikke fortjenstmargenen) som andel af den endelige forbrugerpris på
UHT-mælk ifølge
Observatoire des prix et des marges,
som administreres af
FranceAgrimer,
var faldet fra 32,2 % til 25,9 % i perioden 2005-2009 - hvilket tydeligvis har haft skadelige
virkninger for producenternes evne til at investere. Desuden konstateres der i
ledsagedokumentet "Analysis on price transmission along the food chain in the EU" (analyse
af prisafsmitningen i fødevarekæden i EU) til Kommissionens meddelelse "En bedre
fungerende fødevareforsyningskæde i Europa"
22
for perioden 2007-2009 en forholdsvis
begrænset og asymmetrisk prisafsmitning fra landbrugsproducenterne til forbrugerne på de
analyserede markeder (f.eks. svinekød og mælk), som til dels kunne skyldes ubalancer med
hensyn til forhandlingsstyrke og/eller konkurrencebegrænsende adfærd i fødevarekæden.
Illoyal handelspraksis kan i mange tilfælde være relateret til spørgsmål vedrørende betaling,
som er direkte knyttet til strukturen for priser mellem leverandører, mellemmænd og
detailhandlere. De finske konkurrencemyndigheders undersøgelse af dagligvarehandel, som
blev gennemført for nylig, viser f.eks., at 90 % af de adspurgte virksomheder havde betalt
såkaldte markedsføringsgodtgørelser, som var knyttet til uklare fordele. I visse tilfælde var
disse betalinger en forudsætning for handel og indebar ikke nogen "reel" kompensation
23
.
Illoyal handelspraksis kan have en negativ indvirkning på investeringerne og innovationen på
grund af lavere indtjening og usikkerhed. Navnlig urimelige kontraktvilkår, der indføres med
tilbagevirkende kraft, kan give anledning til usikkerhed i forbindelse med forretningsplanen
og føre til færre investeringer. Beregninger af investeringsafkastet omfatter en vurdering af
potentielle risici. Efterfølgende ændringer eller "urimelig" anvendelse af oplysninger kan
20
21
22
23
Se fodnote 15.
Dette er i overensstemmelse med resultaterne af en undersøgelse gennemført af Dedicated Research af
leverandørernes opfattelser, som viser, at illoyal handelspraksis havde negative virkninger på
omkostninger, salg og innovation (for henholdsvis 83 %, 77 % og 40 % af de adspurgte). Se fodnote 15.
SEK(2009) 1450.
Kilpailuviraston Päivittäistavarakauppaa koskeva selvityksiä I/2012, side 119.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0010.png
reducere virksomhedernes evne til at investere, innovere, udvide kapaciteten eller udvikle nye
varesortimenter. Dette vil være tilfældet, hvis der ikke betales for usolgte varer, som leveres
tilbage til leverandørerne, selv om det modsatte fremgår af kontrakten (f.eks. sæsonbetonede
husholdningsartikler eller produkter med begrænset holdbarhed). Dette tvinger leverandørerne
til at afholde unødige omkostninger, kan skabe usikkerhed og efterfølgende få følger for
investeringerne. De eventuelle skadelige virkninger af illoyal handelspraksis rammer alle
aktører i B2B-forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer, men kan have
uforholdsmæssigt store virkninger for SMV'er, som ofte ikke har specialviden om komplekse
kontrakter, har højere omkostninger til at skifte forretningspartner og færre
handelsforbindelser, er mindre villige til at benytte de formelle håndhævelsesmekanismer og
har ringere muligheder for at sætte sig igennem over for stærke handelspartnere.
Desuden hævdes det, at illoyal handelspraksis kan have en negativ indvirkning på den
grænseoverskridende handel og er til hinder for et velfungerende indre marked. F.eks. kan
leverandører være tilbageholdende med at indgå handler med udenlandske detailhandlere af
frygt for at blive ofre for illoyal handelspraksis i en ukendt national juridisk kontekst. Dette er
naturligvis ikke den eneste hindring: Omfanget af den grænseoverskridende handel i EU's
forsyningskæde varierer fra medlemsstat til medlemsstat alt afhængigt af tilstedeværelsen af
store vertikalt integrerede detailhandlere, andelen af onlineforhandlere, segment inden for
detailhandelen og grossisternes rolle
24
. Uafhængigt af disse faktorer kan illoyal handelspraksis
imidlertid hindre udviklingen af grænseoverskridende forbindelser, hovedsagelig på grund af
vanskelighederne med at håndhæve de regler, der skal imødegå sådan praksis, i en
grænseoverskridende sammenhæng.
Spørgsmål:
6)
I hvilket omfang og hvor ofte mener De på baggrund af deres erfaringer, at illoyal
handelspraksis forekommer i fødevaresektoren? I hvilken fase af
forretningsforbindelsen forekommer en sådan praksis hovedsageligt og på hvilken
måde?
Forekommer illoyal handelspraksis også i detailsektoren for nonfoodvarer? Hvis ja,
bedes De anføre konkrete eksempler.
Har illoyal handelspraksis negative virkninger, navnlig hvad angår Deres
virksomheds evne til at investere og innovere? Giv konkrete eksempler, og forsøg at
kvantificere problemstillingen så vidt muligt.
Har illoyal handelspraksis virkninger for forbrugerne (f.eks. i form af indvirkning på
priserne, produktudvalg eller innovation)? Giv konkrete eksempler, og forsøg at
kvantificere problemstillingen så vidt muligt.
Har illoyal handelspraksis virkninger for handelen på tværs af grænserne i EU?
Fører illoyal handelspraksis til en fragmentering af det indre marked? Hvis ja, bedes
Jf. "The functioning of the food supply chain and its effect on food prices in the European Union"
(fødevareforsyningskædens effektivitet og virkningerne for fødevarepriserne i Den Europæiske Union),
European Economy,
Occasional Papers 47, maj 2009.
7)
8)
9)
10)
24
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0011.png
De oplyse, i hvilket omfang illoyal handelspraksis påvirker Deres virksomheds evne
at handle på tværs af grænserne.
3.
3.1.
DE RETLIGE RAMMER FOR ILLOYAL HANDELSPRAKSIS
Fragmenterede retlige rammer på nationalt plan
I årenes løb er de offentlige myndigheder i stigende grad begyndt at betragte illoyal praksis i
forholdet mellem leverandører og købere som et vigtigt politisk emne. Som følge heraf har
mange medlemsstater truffet foranstaltninger over for illoyal handelspraksis, men på
forskellig vis. Dette har ført til store forskelle i beskyttelsen mod illoyal handelspraksis på
nationalt plan, hvad angår omfanget, arten og den retlige form.
Udgangspunktet har ofte været en analyse, som de nationale konkurrencemyndigheder har
gennemført for at vurdere konkurrencen i detailsektoren og betydningen af handelspraksis for
forholdet mellem detailhandlere og leverandører
25
.
Forholdet mellem konkurrencelovgivningen og lovgivningen om illoyal handelspraksis
I denne sammenhæng er det nødvendigt at sondre mellem konkurrencelovgivning og love, der
tager sigte på at forebygge illoyal praksis. Regler vedrørende illoyal handelspraksis har
normalt et andet sigte end konkurrencelovgivningen, da de regulerer kontraktlige forbindelser
mellem virksomheder ved at fastsætte vilkår og betingelser, som f.eks. leverandører skal
tilbyde distributører uanset de faktiske eller formodede virkninger for konkurrencen på
markedet. Dette gælder navnlig lovgivning, der forbyder virksomheder at påtvinge, aftvinge
eller søge at aftvinge deres handelspartnere vilkår, der er urimelige, uforholdsmæssige eller
ydet uden vederlag
26
.
Konkurrencelovgivningen kan dække visse former for illoyal handelspraksis i B2B-
forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer. Den vil imidlertid ikke dække alle former for
sådan praksis, da den forfølger målet om at beskytte konkurrencen på markedet og typisk
vedrører situationer, der drejer sig om markedsstyrke
27
. En række medlemsstater har
konkurrenceregler om ensidig adfærd, som eksempelvis forbyder misbrug af en dominerende
25
26
27
Jf. bl.a. Autoridade da Concorrência (Portugal), rapport om handelsforbindelser mellem store grupper i
detailhandelen og deres leverandører, oktober 2010, Competition Commission (Det Forenede
Kongerige), The supply of groceries in the UK market investigation (undersøgelse af levering af
dagligvarer på det britiske marked), 30. april 2008, Konkurrensverket (Sverige), Mat och marknad —
från bonde til bord (mad og marked – fra bonde til bord), april 2011, Comisión Nacional de la
Competencia (Spanien), Informe sobre el código de buenas prácticas de distribución del automóvil og
Informe sobre el anteproyecto de ley de contratos de distribución, 5. oktober 2011, og Kilpailuviraston
Päivittäistavarakauppaa koskeva selvityksiä (Finland). Andre undersøgelser er nævnt i den i fodnote 9
omhandlede ECN-rapport.
Betragtning 9 i forordning 1/2003 omhandler udtrykkeligt en afgrænsning mellem
konkurrencelovgivningen (som omfatter nationale regler om ensidig adfærd, som er strengere end
artikel 102) og love om illoyal handelspraksis.
Ibid.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0012.png
stilling over for økonomisk afhængige virksomheder og/eller misbrug af en bedre
forhandlingsposition, og som indebærer, at der kan anvendes sanktioner i sådanne situationer.
I en rapport, som for nylig blev udarbejdet af Det Europæiske Konkurrencenetværk, der består
af de nationale konkurrencemyndigheder og Europa-Kommissionen, blev det konkluderet, at
visse former for handelspraksis, som betragtes som illoyale af mange af de berørte parter
"ikke er omfattet af konkurrencereglerne på EU-plan eller i de fleste af medlemsstaterne"
28
.
Det civil- og handelsretlige område og illoyal handelspraksis
Hvad angår loyalitet i forbindelse med individuelle forretningsforbindelser, kan de
grundlæggende principper på det civil- og handelsretlige område give en vis grad af
beskyttelse mod illoyal handelspraksis. I de fleste medlemsstater er den generelle opfattelse,
at man er forpligtet til at udvise loyal adfærd. Denne opfattelse vedrører almindeligvis
begreber som f.eks. adfærd, som er i strid med god forretningsskik, og ydelser/forhandlinger i
overensstemmelse med principperne om god tro, god moral, retfærdighed og loyalitet.
Manglende overholdelse af disse principper medfører typisk, at kontrakterne bliver ugyldige
eller ikke kan håndhæves ved domstolene.
Specifikke nationale regler vedrørende illoyal handelspraksis
Visse medlemsstater har udvidet beskyttelsen under civilretten for at behandle det stigende
antal sager vedrørende illoyal handelspraksis
29
. I den forbindelse er der blevet anvendt
forskellige nationale instrumenter. Mens den foretrukne løsning i visse medlemsstater var
vedtagelse af specifikke bestemmelser på området
30
, har andre indført eller fremmet
adfærdskodekser eller overvejer at gøre dette
31
.
Endvidere er der store forskelle mellem medlemsstaternes syn på anvendelsesområdet for de
relevante lovbestemte eller frivillige foranstaltninger. I visse medlemsstater yder de
beskyttelse mod illoyal handelspraksis i forsyningskæden i detailhandelen eller i en bestemt
detailsektor, mens reglerne i andre gælder på alle områder. I Portugal
32
, Slovenien
33
,
Spanien
34
, Belgien
35
og Det Forenede Kongerige
36
findes der f.eks. adfærdskodekser, der
fokuserer på dagligvareforsyningskæden
37
, mens der i Nederlandene og Irland er planer om at
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
Jf. den i fodnote 9 omhandlede ECN-rapport, afsnit 26.
Dette skete enten under civilretten, f.eks. gennem vedtagelse af specifikke handelsretlige bestemmelser
(f.eks. i Frankrig), eller under forvaltningsretten.
F.eks. Frankrig, Belgien, Italien og Spanien.
F.eks. Nederlandene, Portugal, Slovenien og Spanien.
Kodeks for god forretningsskik (1997) udarbejdet af distributørsammenslutningen og
industrisammenslutningen.
Kodeks for god forretningsskik.
Kodeks for god handelspraksis i distributionssektoren for motorkøretøjer undertegnet af ANFAC,
ANIACAM, FACONAUTO og GANVAM den 10.6.2011, aftale af 1.8.2007 mellem FIAB og
ASEDAS om anbefalingen vedrørende god handelspraksis med henblik på forbedring af forvaltningen i
hele værdikæden og fremme af samarbejde mellem virksomhederne samt aftale af 29.7.2011 om en
kodeks for god handelspraksis i fødevarekæden i Catalonien.
Kodeks for loyale forretningsforbindelser mellem leverandører og købere i agrofødevarekæden af 20.
maj 2010.
Groceries Supply Code of Practices (GSCOP) (adfærdskodeks for leverandører af dagligvarer).
Det Europæiske Konkurrencenet, Report on competition law enforcement and market monitoring
activities by European competition authorities in the food sector (rapport om håndhævelse af
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0013.png
vedtage sådanne kodekser. Tjekkiet, Ungarn og Italien har vedtaget love, der dækker illoyal
handelspraksis i agrofødevaresektoren. I detailsektoren for motorkøretøjer er selvregulering
ligeledes det foretrukne middel, når problemerne vedrørende illoyal handelspraksis skal løses.
I modsætning hertil finder de franske handelsretlige bestemmelser vedrørende illoyal
handelspraksis anvendelse på alle B2B-forbindelser.
Desuden kan der fremover forventes en yderligere stigning i problemerne på det indre marked
som følge af forskellige lovgivninger på baggrund af den mere udbredte brug af e-handel og
globaliseringen mere generelt.
De deraf følgende forskelle med hensyn til beskyttelse mod illoyal handelspraksis kan
afskrække virksomhederne fra at gøre forretninger uden for deres egen medlemsstat.
Situationen forværres yderligere af, at de nationale juridiske rammer er genstand for hyppige
ændringer, hvilket tyder på, at foranstaltningerne til bekæmpelse af illoyal handelspraksis ikke
altid er vellykkede, da de skal følge udviklingen af nye former for illoyal handelspraksis.
Virksomheder, der berøres af illoyal handelspraksis, hævder således, at det er vanskeligt og
dyrt at holde sig ajour med de juridiske rettigheder i de forskellige medlemsstater, navnlig når
der er tale om SMV'er.
I medlemsstater, hvor der ikke findes specifikke bestemmelser om illoyal handelspraksis, er
begrundelsen som regel, at den generelle konkurrencelovgivning er tilstrækkeligt effektiv til
at løse problemet (Tjekkiet), eller at der er en vis modvilje mod at gribe ind i parternes
aftalefrihed (Det Forenede Kongerige), navnlig hvis der ikke er tale om en overtrædelse af
konkurrencereglerne
38
. Undertiden fremføres der også mere generelle argumenter om
effektiviteten af og behovet for lovgivning om illoyal handelspraksis og de potentielle
virkninger, herunder også for priserne, af en sådan lovgivning.
3.2.
Beskyttelse mod illoyal handelspraksis på EU-plan
Selv om spørgsmålet om illoyal handelspraksis er blevet rejst i forbindelse med en række
nyere initiativer
39
, findes der i øjeblikket ingen specifikke EU-regler vedrørende illoyal
handelspraksis i B2B-forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer.
EU's konkurrencelovgivning tager sigte på at bidrage til opbygningen og opretholdelsen af det
indre marked og at forbedre forbrugernes velfærd
40
. Lovgivningen søger at fastlægge
betingelser, hvorunder markedet kan fungere korrekt, og omhandler ikke som sådan loyalitet i
forbindelse med individuelle forretningsforbindelser, medmindre disse medfører et
utilstrækkeligt fungerende marked, fordi der findes aktører på markedet med en stærk
markedsposition. Som følge heraf kan EU's konkurrencelovgivning dække nogle, men ikke
alle former for illoyal handelspraksis.
konkurrencelovgivningen og de europæiske konkurrencemyndigheders markedsovervågningsaktiviteter
i fødevaresektoren), maj 2012, s. 118.
Jf. ICN's særlige program for den årlige konference i Kyoto. Report on Abuse of Superior Bargaining
Position 2008 (rapport om misbrug af en overlegen forhandlingsposition 2008).
En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa
(KOM(2009) 591 af 28. oktober 2009),
Et indre
marked for Europa i det 21. århundrede
(KOM(2007) 725 af 20. november 2007), rapport om
overvågning af handels- og distributionsmarkedet (jf. fodnote 12) og akten for det indre marked (jf.
fodnote 13).
Jf. beretningen om konkurrencepolitikken 2010 (KOM(2011) 328 endelig, afsnit 9).
38
39
40
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0014.png
Andre tværsektorielle EU-instrumenter tager ligeledes sigte på at afhjælpe illoyal praksis i
handelsforbindelserne. Direktivet om urimelig handelspraksis
41
dækker kun aspektet
vedrørende virksomhedernes praksis over for forbrugerne, men anerkender behovet for en
nøje undersøgelse af behovet for tiltag på EU-plan inden for B2B-området
42
. Denne
lovgivning harmoniserer fuldt ud beskyttelsen af forbrugerne før, under og efter en
handelstransaktion mod former for praksis, der er i strid med den erhvervsmæssige
diligenspligt og kan påvirke deres økonomiske adfærd. Medlemsstaterne har mulighed for at
udvide disse regler til praksis mellem virksomheder, hvilket nogle af dem har gjort. Direktivet
berører ikke aftaleretten og navnlig ikke bestemmelserne om kontrakters gyldighed, indgåelse
og virkning. Inden for markedsføring fastsætter direktivet om vildledende og sammenlignende
reklamer
43
allerede regler for minimumsbeskyttelse i hele Europa og beskytter
erhvervsdrivende, både kunder og konkurrenter, mod vildledende reklame. For nylig beskrev
Kommissionen fremtidige aktioner inden for vildledende markedsføringspraksis
44
mellem
virksomheder, som vil omfatte styrkelse af håndhævelsen og materielle regler, som beskytter
virksomhederne mod vildledende ordninger i Europa. Kommissionen har navnlig til hensigt at
forelægge en revision af direktivet om vildledende og sammenlignende reklamer.
Desuden omhandler direktivet om forsinkede betalinger
45
specifikt betalingsbetingelser.
Forordning nr. 593/2008 og nr. 864/2007 om lovvalgsregler for henholdsvis kontraktlige og
ikke-kontraktlige forpligtelser fastlægger på den anden side et omfattende sæt regler for at
afgøre, hvilken ret der finder anvendelse på tvister, der involverer illoyal handelspraksis, for
så vidt som disse omfatter kontraktlige og ikke-kontraktlige forpligtelser mellem parterne.
På sektorplan er der i mælke- og mejerisektoren blevet indført principper om rimelighed i
kontraktforhold
46
. Disse omfatter bl.a. obligatoriske skriftlige kontrakter mellem landmænd
og fødevareproducenter og en forpligtelse for køberen til at give landmændene en kontrakt
med en minimumsvarighed. En række sektorløsninger med selvregulering er også blevet
undersøgt på EU-plan. Det skal bemærkes, at direktivet om urimelige kontraktvilkår kun
beskytter forbrugere mod urimelige aftalevilkår
47
. Ifølge denne lovgivning anses et
kontraktvilkår, der ikke har været genstand for individuel forhandling, for urimeligt, hvis det
til trods for kravene om god tro bevirker en betydelig skævhed i parternes rettigheder og
forpligtelser ifølge aftalen til skade for forbrugeren. I forbindelse med lovforslagene
vedrørende reform af den fælles fiskeripolitik har Kommissionen også truffet en række
41
42
43
44
45
46
47
Direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre
marked.
Ibid., betragtning 8:
"Dette direktiv beskytter direkte forbrugernes økonomiske interesser mod
virksomheders urimelige handelspraksis. […]Der er naturligvis andre former for handelspraksis, der,
skønt de ikke skader forbrugerne, kan skade konkurrenter og erhvervskunder. Kommissionen bør
omhyggeligt undersøge, om der er behov for fællesskabsforanstaltninger på området urimelig
handelspraksis ud over direktivets anvendelsesområde, og om nødvendigt fremsætte et
lovgivningsforslag for at dække de øvrige aspekter af illoyal konkurrence."
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og
sammenlignende reklame.
Beskyttelse af erhvervsdrivende mod vildledende markedsføring og sikring af en effektiv
regelhåndhævelse.
Revision af direktiv 2006/114/EF om vildledende og sammenlignende reklame
(COM(2012) 702 final).
Direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.
Forordning (EU) nr. 261/20112, for så vidt angår kontraktforhold i mælke- og mejerisektor.
Direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0015.png
initiativer på sektorplan for at fremme rimelige vilkår i forbindelserne mellem
virksomhederne inden for fiskeri og akvakultur
48
.
Visse retlige bestemmelser på EU-plan behandler muligvis til en vis grad illoyal
handelspraksis i forretningsforhold. Dette kan dog skabe et sammensurium af forskellige
regler, som kan komme i betragtning, alt efter de pågældende særlige former for praksis, eller
alt efter hvor virksomheden, der anvender den pågældende praksis, er i besiddelse af en stærk
markedsposition. I det store og hele forholder det sig dog sådan, at en virksomhed, som er
genstand for en forretningspartners illoyale handelspraksis, ikke nyder godt af en ensartet
beskyttelse i hele EU. Denne opsplitning af reglerne på det indre marked kan afskrække
virksomhederne eller endog forhindre dem i at gøre forretninger uden for deres egen
medlemsstat.
I 2011 foreslog Europa-Kommissionen en fælles købelov, der kan anvendes til
grænseoverskridende salg af materielle goder og digitalt indhold
49
. Denne fælles EU-købelov
bliver valgfri: En kontrakts parter kan vælge at anvende den, men vil ikke være forpligtet til
det. For at den skal være gældende i forbindelse med B2B-forbindelser, skal mindst en af
parterne være SMV. Den vedrører navnlig SMV'er og skal beskytte dem mod ensidige,
ugunstige betingelser. Nogle regler vil være standardregler: F.eks. bestemmer den fælles EU-
købelov, at hvis prisen ikke er udtrykkeligt aftalt, skal prisen være den, der normalt betales i
sammenlignelige situationer, eller at en tidsubestemt aftale kan opsiges af en af parterne, hvis
der blot gives et rimeligt varsel. Visse bestemmelser, som sikrer en retfærdig balance mellem
begge parters interesser, er så vigtige, at de bliver obligatoriske:
Parterne har pligt til at handle i god tro og i overensstemmelse med redelig handlemåde.
Aftalevilkår, der ikke er forhandlet individuelt i forbindelse med B2B-kontrakter, anses
for at være urimelige, hvis anvendelsen heraf afviger betydeligt fra god praksis på
handelsområdet og er i strid med god tro og redelig handlemåde. De kan kun gøres
gældende over for den anden part, hvis den anden part kendte til dem, eller hvis den
part, der har indført vilkårene, har taget rimelige skridt til at gøre den anden part
opmærksom på dem.
Når en part er berettiget til ensidigt at fastsætte prisen, og denne parts fastsættelse af
prisen er åbenbart urimelig, skal den pris, der normalt betales for varen, betales.
En kontrakt kan ophæves, hvis en part udnyttes uretmæssigt f.eks. som følge af
manglende erfaring, og den anden part vidste eller kunne forventes at vide dette og
udnyttede den første parts stilling til at opnå en uforholdsmæssig modydelse eller en
ubillig fordel. Parterne kan ikke baseret på det faktiske eller formodede kendskab til de
faktiske forhold afkorte forældelsesfristen til mindre end ét år og ikke forlænge den til
mere end ti år.
Spørgsmål:
48
49
KOM(2011) 416 endelig af 13. juli 2011.
Forslag til forordning om en fælles EU-købelov (KOM(2011) 635 endelig).
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0016.png
11)
12)
Imødegår de nationale rammer for regulering/selvregulering i visse medlemsstater i
tilstrækkelig grad anvendelsen af illoyal handelspraksis? Hvis ikke, hvorfor?
Er fraværet af specifikke nationale rammer for regulering/selvregulering til
imødegåelse af illoyal handelspraksis et problem i de retsområder, hvor de ikke
findes?
Har de foranstaltninger, der tager sigte på at imødegå illoyal handelspraksis, kun
virkninger på de nationale markeder eller også på den grænseoverskridende
handel/levering af tjenesteydelser? Hvis ja, bedes De redegøre for virkningerne for
Deres virksomheds evne til at handle på tværs af grænserne. Fører forskellene
mellem de nationale rammer for regulering/selvregulering til fragmentering af det
indre marked?
Mener De, at der bør træffes yderligere foranstaltninger på EU-plan?
Har reguleringen af illoyal handelspraksis positive virkninger, hvor en sådan
regulering findes? Er der eventuelt ulemper/problemer forbundet med at indføre
regulering af illoyal handelspraksis, f.eks. i form af uberettigede begrænsninger af
aftalefriheden? Forklar nærmere.
13)
14)
15)
4.
4.1.
HÅNDHÆVELSE AF REGLER MOD ILLOYAL HANDELSPRAKSIS
Håndhævelsesordninger på nationalt plan
Beskyttelsen af den svageste part i et B2B-forhold varierer fra medlemsstat til medlemsstat.
Der anvendes forskellige håndhævelsesordninger til at løse problemer vedrørende illoyal
handelspraksis på nationalt plan. Disse omfatter bl.a. domstolsprøvelse (i de fleste
medlemsstater), tiltag fra konkurrencemyndighedernes side under nationale regler om
misbrug af dominerende stilling (f.eks. Spanien), klagemuligheder (f.eks. Frankrig) og
ombudsmænd (f.eks. Det Forenede Kongerige).
De retshåndhævende myndigheders beføjelser varierer alt afhængigt af den
håndhævelsesordning, der anvendes af de enkelte medlemsstater. Visse organer kan ikke
acceptere anonyme klager (f.eks. domstole), andre kan ikke sikre anonymitet for klagere i
hele proceduren (f.eks. konkurrencemyndighederne i visse medlemsstater), mens en tredje
gruppe udelukkende kan indlede undersøgelser på grundlag af pålidelig dokumentation (f.eks.
den særlige, uafhængige dommer for Groceries Supply Code of Practice (adfærdskodeks for
leverandører af dagligvarer) i Det Forenede Kongerige eller det franske økonomiministerium).
Medlemsstaternes mange forskellige tilgange til problemet vedrørende illoyal handelspraksis
kan føre til en betydelig fragmentering af det indre marked. Virksomhederne, navnlig
SMV'erne, finder det vanskeligt at få overblik over, hvilke retsmidler der er til rådighed i de
forskellige medlemsstater.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0017.png
Foruden de forskellige tilgange, der anvendes af medlemsstaterne, viser en høring af
erhvervslivet, som blev gennemført for nylig, sluttelig også, at de nuværende
håndhævelsesordninger anses for at være utilstrækkelige (jf. skema 1 nedenfor).
Skema 1:
Vurdering af tilstrækkeligheden af eksisterende håndhævelsesordninger opdelt efter
medlemsstat (det europæiske virksomhedspanel, 2012)
100%
90%
37%
47%
50%
51%
54%
56%
58%
70%
60%
63% 64%
63%
64%
65%
72%
72%
75%
60%
79%
80% 15%
80%
36%
50%
0%
30%
22%
13%
29%
16%
40%
24%
15%
17%
11% 10%
22%
19%
15%
17%
8%
9%
30%
16% 14%
12%
50%
50%
6%
0%
14%
20%
40%
0%
5%37% 32%5%
36%
33% 29%
33%
32%
30%
29%
29% 26%
29%
26%
25% 27% 25%
23% 25%
22% 22%
10%
21%
20% 14%
16%
15%
80%
28%
42%
52%
58% 53%
41%
48%
58%
35%
0%
Dan ar
m k
Es l nd
ta
F an rg
r ki
T s an
y kl d
Gr k l
æ en .
Ung n
ar
Il nd
ra
Nej
Ja
Ved ikke
Ifølge de respondenter, der deltog i det europæiske virksomhedspanels høring, hæmmer den
udbredte mangel på tilstrækkelige håndhævelsesordninger, som beskytter den svageste part
mod illoyal handelspraksis, udviklingen af erhvervslivet, især hvad angår
grænseoverskridende handel. Dette har en betydelig indvirkning på SMV'er, der er mindst
tilbøjelige til at råde over tilstrækkelige midler til at dække de potentielt store omkostninger
til juridisk bistand som følge af kompleksiteten af sådanne processer og den manglende viden
om, hvordan de kan håndhæve deres rettigheder ved hjælp af de midler, som er til rådighed.
4.2.
Håndhævelsesordninger på EU-plan
Som beskrevet i afsnit 3.2 findes der på nuværende tidspunkt ingen særlig
håndhævelsesordning på området for illoyal handelspraksis på EU-plan. Der findes imidlertid
adskillige tværsektorielle instrumenter, der dækker tvister generelt og dermed også tvister
vedrørende illoyal handelspraksis
50
.
Øs rg
ti
Be gi
l en
Bul ren
ga i
Cy r
pe n
Te i
j kket
F nl d
i an
Ia i
tl
en
L l nd
eta
L t en
iau
L embou g
ux
r
Mat
la
Ned l
er.
Pol
en
Poruga
t l
Sl e e
ov ni n
Sp en
ani
Sv rge
ei
UK
I at
l
Rumæni
en
Sl aket
ov i
50
Direktiv 2002/8 om retshjælp (som skaber et sæt rammer for opnåelse af
retshjælp i
grænseoverskridende tvister), direktiv 2008/52 om mægling (som sikrer effektiv samordning mellem
mægling og retssager), forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (som fastsætter, hvilke retter i EU
der har kompetence til at behandle en given tvist, og hvordan retsafgørelser truffet i en medlemsstat,
skal anerkendes og fuldbyrdes i andre medlemsstater – bemærk, at denne forordning er blevet
omarbejdet ved forordning nr. 1215/2012, som vil afskaffe hele den mellemliggende procedure for
anerkendelse og fuldbyrdelse), forordning 1896/2006 og 861/2007 (som fastlægger ensartede
procedurer ved EU-Domstolen for henholdsvis ubestridte krav og mindre krav) samt forordning nr.
593/2008 og nr. 864/2008, der er nævnt ovenfor, og som skaber retssikkerhed i behandlingen af tvister i
Europa.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0018.png
Med hensyn til vildledende markedsføringspraksis mellem virksomheder har Kommissionen i
forbindelse med sin revision af direktiv 2006/114/EF i 2012 bebudet, at den vil skabe en
ordning for samarbejde om håndhævelse
51
for at styrke det grænseoverskridende samarbejde
og sikre bedre beskyttelse mod de mest skadelige former for vildledende markedsføring.
Som nævnt ovenfor har repræsentanter for fødevarekædens aktører inden for rammerne af
Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde også set på
forskellige muligheder for konfliktløsning med henblik på håndhævelse af de principper for
god praksis, der er blevet udpeget. Denne tilgang er sektorspecifik, mens denne grønbog
behandler illoyal handelspraksis i forbindelser i B2B-forsyningskæden for fødevarer og
nonfoodvarer tværsektorielt. Kommissionen vil parallelt med den høring, der iværksættes med
denne grønbog, overvåge den specifikke udvikling i fødevareforsyningskæden og påbegynde
arbejdet med en konsekvensanalyse af de forskellige muligheder for at opnå en retfærdig og
effektiv løsning på problemerne vedrørende illoyal handelspraksis.
På trods af disse tværsektorielle ordninger, som allerede finder anvendelse på illoyal
handelspraksis, kan det være nødvendigt at sikre, at der findes et fælles sæt
håndhævelsesprincipper i alle medlemsstaterne for at løse problemerne vedrørende de
forskellige typer illoyal handelspraksis, der er nævnt i afsnit 5. De emner, som skal dækkes,
kunne f.eks. omfatte et effektivt middel mod den frygt, der er beskrevet i det foregående;
f.eks. kunne de kompetente myndigheder i medlemsstaterne som løsning på dette gives
beføjelser til at iværksætte foranstaltninger på eget initiativ og at acceptere anonyme klager.
Desuden kunne et sådant fælles sæt håndhævelsesprincipper også indebære, at de kompetente
myndigheder skal have ret til at pålægge passende sanktioner. Disse kunne f.eks. omfatte
mulighed for at kræve overholdelse af loyal praksis, kræve erstatning, pålægge bøder med
afskrækkende virkning og udarbejde offentligt tilgængelige rapporter om deres resultater.
Eksisterende nationale regler kan give eksempler på de mest effektive
håndhævelsesordninger, som skal indgå i et sådant fælles sæt håndhævelsesprincipper.
Spørgsmål:
16)
Er der betydelige forskelle med hensyn til den retlige behandling af illoyal
handelspraksis mellem medlemsstaterne? Hvis dette er tilfældet, hæmmer disse
forskelle da den grænseoverskridende handel? Giv konkrete eksempler, og forsøg at
kvantificere virkningerne så vidt muligt.
Hvis der er tale om sådanne negative virkninger, i hvilket omfang bør en fælles EU-
tilgang til håndhævelse da behandle dette problem?
Bør de relevante håndhævelsesorganer gives undersøgelsesbeføjelser, herunder ret
til at træffe foranstaltninger på eget initiativ, pålægge sanktioner og acceptere
anonyme klager?
17)
18)
51
COM(2012) 702 final.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
FORMER FOR ILLOYAL HANDELSPRAKSIS
Resultaterne af ovennævnte undersøgelser og analyser viser, at illoyal handelspraksis opfattes
som et udbredt fænomen i hele B2B-forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer i mange
EU-medlemsstater. Dertil kommer, at der er blevet udpeget forskellige former for illoyal
handelspraksis eller beslægtede problemer, som er beskrevet nedenfor. Baseret på de
principper for og eksempler på henholdsvis loyal og illoyal praksis i vertikale forbindelser i
fødevareforsyningskæden, som Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende
Fødevareforsyningskæde har peget på, og det arbejde, som Kommissionen har udført
vedrørende B2B-forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer, er der blevet indkredset syv
forskellige former for illoyal handelspraksis. Nedenfor findes en beskrivelse af disse former
for illoyal handelspraksis samt eksempler på loyal praksis, som kan bidrage til at løse
problemerne.
5.1.
Uklare kontraktvilkår
Den mest udbredte form for illoyal handelspraksis (som det fremgår af ovennævnte
undersøgelser og analyser) skyldes uklare kontraktvilkår, som gør det muligt at indføre
supplerende forpligtelser over for svagere kontraherende parter.
Loyal praksis kunne bestå i, at de kontraherende parter sikrer, at bestemmelser om rettigheder
og forpligtelser, herunder sanktioner, der fastsættes i kontrakter, er klare, gennemskuelige og
utvetydige. De kontraherende parter bør give præcise og fyldestgørende oplysninger om deres
kommercielle forhold. Det kunne også omfatte, at de kontraktlige sanktioner bør stå i rimeligt
forhold til den skade, der er lidt. Kontrakter bør indeholder bestemmelser om de
omstændigheder og betingelser, hvorunder efterfølgende ændringer i omkostningerne eller
prisen på varer eller tjenesteydelser er tilladt.
5.2.
Fravær af skriftlige kontrakter
De omstændigheder, under hvilke illoyal handelspraksis kan opstå, skal tages i betragtning.
Det er lettere at anvende illoyal handelspraksis i tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen
skriftlig kontrakt, da parterne i så fald ikke har noget håndfast bevis for de betingelser, der er
aftalt.
Loyal praksis kunne bestå i, at de kontraherende parter sikrer, at aftalerne foreligger på skrift,
medmindre det er praktisk umuligt for en eller begge parter. Indholdet af mundtlige aftaler bør
bekræftes skriftligt af mindst en af de kontraherende parter efter indgåelsen.
5.3.
Kontraktændringer med tilbagevirkende kraft
Ændringer med tilbagevirkende kraft som f.eks. fradrag i det fakturerede beløb til dækning af
honorarer for salgsfremme, ensidige rabatter på grundlag af solgte mængder, betaling for
optagelse i varesortiment osv. kan ved første øjekast synes at være legitime, men kan være
urimelige, hvis der ikke på forhånd er indgået en klar aftale herom.
Loyal praksis kunne bestå i vilkår og betingelser, der er rimelige for begge parter. Enhver
aftale bør indeholde præcise bestemmelser om omstændigheder og regler, som muliggør, at
parterne i fællesskab - rettidigt og på gennemskuelig vis - ændrer dens betingelser, herunder
også bestemmelser om processen for fastsættelse af den nødvendige kompensation for
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0020.png
eventuelle omkostninger, der følger af en sådan kontraktlig ændring, der foretages på en af de
kontraherende parters initiativ.
5.4.
Urimelig overførsel af kommercielle risici
Visse former for praksis bør undersøges, uanset om de er blevet aftalt på forhånd eller ej.
En betydningsfuld kategori af sådanne former for praksis er overførsel af risiko til den anden
part, f.eks. hvis ansvaret for stjålne varer udelukkende placeres på leverandøren (gebyrer for
svind), mens detailhandleren typisk har de bedste muligheder for at sætte ind over for tyveri
eller svind i sine egne lokaler. Når risikoen for tyveri overdrages til leverandøren, bliver
detailhandlerens incitament til at træffe passende forebyggende foranstaltninger væsentligt
mindre. Andre former for praksis i denne kategori omfatter finansiering af den anden parts
egne forretningsaktiviteter (f.eks. krav om investeringer i nye salgssteder), forpligtelser til at
kompensere for tab, som handelspartneren har pådraget sig, eller lange betalingsfrister.
En anden form for illoyal handelspraksis, man bør være opmærksom på, er misbrug af praksis
med såkaldt "reverse margin". Denne model indgår i mange moderne detailhandleres
forretningsmodeller og består i at kombinere køb af varer med en række tjenesteydelser, som
detailhandlerne tilbyder leverandørerne mod betaling (f.eks. reklame og transport,
tjenesteydelser i tilknytning til anvendelse af hyldeplads osv.). En sådan praksis er i de fleste
tilfælde lovlig. I visse tilfælde kan den dog også være for vidtgående og urimelig: I visse
retsområder (f.eks. Frankrig) har domstolene afgjort, at gebyrer for optagelse i varesortiment
kun bør betragtes som lovlige, hvis de er forbundet med reelle tjenesteydelser, står i rimeligt
forhold til ydelsen og opkræves på en gennemskuelig måde.
Loyal praksis kunne bestå i, at de kontraherende parter bliver enige om, at hver enkelt
erhvervsdrivende selv bærer ansvaret for sine risici og ikke uretmæssigt forsøger at overføre
sine risici til andre parter. De kontraherende parter bør blive enige om vilkår og betingelser
for deres bidrag til den anden parts (salgsfremmende) aktiviteter. Størrelsen på gebyrer for
lovlige tjenesteydelser bør svare til disses værdi. Det kunne også bestå i, at de gebyrer for
optagelse i varesortiment, der aftales mellem parterne, skal stå i forhold til risikoen. De
kontraherende parter bør aldrig anmode om betaling for ydelser eller varer, der ikke er leveret,
og bør aldrig anmode om betalinger, som ikke åbenbart svarer til værdien af/omkostningerne
til de tjenesteydelser, der er leveret.
5.5.
Illoyal anvendelse af oplysninger
"Illoyal" anvendelse af oplysninger fra en af parternes side gør sig gældende i forbindelse
med en række forskellige former for illoyal handelspraksis. Selv om det er lovligt for en part
at anmode om oplysninger om de tilbudte varer, bør de oplysninger, der modtages,
eksempelvis ikke anvendes til udvikling af en konkurrerende vare, da dette ville berøve den
svagere part muligheden for at udnytte resultaterne af sin innovation. Kommissionen har
offentliggjort en undersøgelse af de økonomiske og retlige aspekter af anvendelse og
uretmæssig tilegnelse af fortrolige forretningsoplysninger og forretningshemmeligheder og
tvister herom
52
. Andre former for praksis i denne kategori kan omfatte afvisning af at
underskrive fortrolighedsklausuler eller undladelse af at respektere kravet om fortrolighed.
52
http://ec.europa.eu/internal_market/iprenforcement/trade_secrets/index_en.htm#maincontentSec1.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0021.png
Loyal praksis kunne bestå i, at oplysninger, som gives til en kontraherende part i et
forretningsforbindelser, skal anvendes loyalt (navnlig i situationer, hvor forretningspartnerne i
et vist omfang også er konkurrenter). Det kunne også indebære, at hver part i aftalen skal
udvise rimelig omhu for at sikre, at de oplysninger, der gives til de øvrige parter, er korrekte
og ikke vildledende.
5.6.
Uberettiget opsigelse af et forretningsforhold
Pludselig og uberettiget opsigelse af et forretningsforhold eller opsigelse uden en rimelig
opsigelsesfrist er også en central form for illoyal handelspraksis. Mens afslutning af et
forretningsforhold er en del af erhvervslivet, bør ingen af parterne anvende det som et middel
til at chikanere en kontraherende part ved at afvise at begrunde denne beslutning eller ved
ikke at overholde en rimelig frist.
Loyal praksis kunne bestå i, at de kontraherende parter skal sikre en rimelig opsigelse af
aftaler. Aftaler bør opsiges i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for aftalen, og
samtidig bør den part, som opsiger aftalen, give den anden part en rimelig frist, således at han
får mulighed for at dække sin investering ind.
5.7.
Territoriale forsyningsbegrænsninger
Territoriale forsyningsbegrænsninger indført af visse multinationale leverandører kan
forhindre detailhandlere i at foretage grænseoverskridende indkøb af identiske varer fra et
centralt salgssted og distribuere dem til andre medlemsstater
53
. Hvis producenterne af de store
mærkevarer i praksis kontrollerer logistikken eller engrosniveauet, har de muligvis ingen
direkte interesse i at sænke priserne og vil forsøge at indgå kontrakter på nationalt plan for at
fastholde prisforskellene. På den anden side søger detailhandlerne at købe hos de billigste
engrosforretninger eller leverandørdatterselskaber og lægger pres på producenterne ved at
indgå aftaler med konkurrerende leverandører med henblik på at udbyde handelsmærker.
Detailhandlere i små medlemsstater fremfører, at de bliver omdirigeret til det datterselskab,
der er ansvarligt for det pågældende geografiske marked eller deres nationale grossister, som
har regionale aftaler med leverandørerne, når de forsøger at købe varer hos ikke indenlandske
grossister eller endog direkte fra leverandører på mere konkurrencedygtige markeder med
bedre priser i nabolande. Sådanne begrænsninger kan føre til segmentering af markedet og
kan resultere i betydelige engrosprisforskelle mellem landene.
I sin meddelelse fra 2009, "En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa", har
Kommissionen analyseret prisspredningen for udvalgte produkter i medlemsstaterne
54
.
53
54
Bemærk, at territoriale forsyningsbegrænsninger her defineres som et forbud mod, at leverandører
sælger til forhandlere, som selv ønsker at foretage indkøb hos de pågældende leverandører. Det anses
ikke, at der er tale om territoriale forsyningsbegrænsninger, hvis f.eks. en distributør, der har fået et
eneforhandlingsområde i et bestemt geografisk område, er beskyttet mod aktivt salg fra andre
distributørers side på dette område.
KOM(2009) 591 endelig.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0022.png
Variationskoefficient for priser på udvalgte fødevarer i medlemsstaterne; juni 2008
Mineralvand
Franskbrød
Hønseæg
Is
Hakket oksekød
Tomatketchup
Pølse
Naturjogurt
Kartofler
Svinekød, kotelet
Olivenolie
Kaffe
Langkornet, hvid ris
Sort te
Flødechocolade
Appelsinjuice
Hel kylling
Hvedemel
Marmelade
Tun på dåse
Gulerødder
Spaghetti
Æbler
Frisk mælk, uskummet
Smør
Hvidt sukker
Kilde:
70%
58%
49%
48%
44%
42%
42%
41%
41%
40%
36%
35%
34%
32%
29%
28%
27%
27%
26%
25%
24%
22%
22%
21%
Gennemsnit for
analyserede
19%
14%
fødevarer: 34 %
En høj variations-
koefficient betyder, at der
er store forskelle i
prisniveauerne for et
produkt fra den ene
medlemsstat til den anden
Baseret på eksperimentel prisindsamling – jf. det europæiske overvågningsværktøj for fødevarepriser
Som eksempel kan nævnes Irland, hvor de irske detailhandlere er forpligtet til at foretage
indkøb på grundlag af prislisten for Irland, og hvor priserne på produkter, der sælges i
henholdsvis Irland og Det Forenede Kongerige, kan variere med op til 130 % ifølge de
oplysninger, der blev forelagt på et møde i et irsk parlamentsudvalg i februar 2009. Mens
faktorer såsom løn og socialbidrag, energiomkostninger, skatter og logistik kan forklare en del
af forbrugerprisforskellene mellem forskellige markeder for samme mærkevare, står det klart,
at territoriale forsyningsbegrænsninger kan have skadelige virkninger. Der blev gennemført
en lignende undersøgelse i Belgien i 2012
55
.
Hvis de ikke er begrundet i objektive årsager vedrørende effektivitet (f.eks. logistik), vil
sådanne restriktioner på grænseoverskridende indkøb sandsynligvis føre til prisdiskriminering
baseret på køberens hjemland. Det betyder, at forbrugerne påvirkes negativt som følge af
højere priser og et mere begrænset produktudvalg og ikke får adgang til bedre priser og et
velfungerende indre marked. De tekniske årsager, som leverandørerne anfører, f.eks.
vedrørende mærkning, kan være relevante i visse tilfælde, men kan normalt ikke gøres
gældende for identiske varer.
5.8.
Fælles træk ved de forskellige former for illoyal handelspraksis
Overførsel af omkostninger og økonomisk risiko til den svageste part i forholdet er
kendetegnende for de fleste af ovennævnte former for illoyal handelspraksis. Et stort pres,
manglende evne til at udarbejde en effektiv forretningsplan og manglende klarhed om det
reelle indhold af kontrakten står alt sammen i vejen for optimal beslutningstagning og fører til
mere beskedne fortjenstmargener, som potentielt kan begrænse virksomhedernes evne til at
investere og innovere.
55
SPF Economie, Etude sur les niveaux de prix dans les supermarchés, februar 2012.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451724_0023.png
Spørgsmål:
19)
20)
Omfatter ovennævnte liste de vigtigste former for illoyal handelspraksis? Findes der
andre former for illoyal handelspraksis?
Kunne udarbejdelse af en liste over forbudte former for illoyal handelspraksis være
et effektivt middel til at løse problemet? Ville en sådan liste skulle opdateres
regelmæssigt? Findes der eventuelt alternative løsninger?
For hver form for illoyal handelspraksis og den tilsvarende form for loyal praksis,
der
udpeges
ovenfor,
bedes
De:
a)
angive, hvorvidt De er enig i Kommissionens analyse. Hvis det er relevant,
bedes
De
fremlægge
yderligere
oplysninger
b)
angive, hvorvidt den pågældende form for illoyal handelspraksis er relevant
for
Deres
erhvervssektor
c)
angive, om den tilsvarende form for loyal handelspraksis kunne anvendes
generelt i andre sektorer
d) angive, om den pågældende form for illoyal handelspraksis bør forbydes som
sådan, eller om anvendelsen heraf bør vurderes fra sag til sag.
Specifikt hvad angår territoriale forsyningsbegrænsninger, bedes De anføre:
a)
Hvilke objektive årsager vedrørende effektivitet kan efter Deres mening
berettige, at en leverandør ikke ønsker at levere til en bestemt kunde? Hvorfor?
b)
Hvilke fordele og ulemper er forbundet med et forbud mod territoriale
forsyningsbegrænsninger (som beskrevet ovenfor)? Hvilke praktiske virkninger ville
et sådant forbud have for virksomhedernes oprettelse af distributionssystemer i
Europa?
Bør ovennævnte eksempler på loyal praksis indgå i en EU-ramme? Ville der være
ulemper forbundet med en sådan fremgangsmåde?
Hvis De mener, at der bør træffes yderligere foranstaltninger på EU-plan, bør
sådanne foranstaltninger da have form af en bindende retsakt? En ikke bindende
retsakt? Et initiativ vedrørende selvregulering?
GENERELLE BEMÆRKNINGER
21)
22)
23)
24)
6.
Spørgsmål:
25)
Denne grønbog omhandler illoyal handelspraksis og rimelighed i B2B-forhold i
B2B-forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer. Mener De, at der er vigtige
spørgsmål, som er blevet udeladt eller ikke behandles i tilstrækkeligt omfang?
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
DE NÆSTE SKRIDT
Kommissionen har forpligtet sig til fortsat at samarbejde med alle relevante aktører og vil
sætte pris på bidrag, som kan sætte Kommissionen i stand til at forbedre effektiviteten af
B2B-forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer.
Alle interesserede parter opfordres til at indsende deres synspunkter som svar på de stillede
spørgsmål. Bidrag skal være Kommissionen i hænde
senest den 30. april 2013
og sendes til
følgende adresse:
[email protected]
.
Bidragene behøver ikke at dække alle de spørgsmål, som stilles i denne grønbog. Angiv
derfor klart de spørgsmål, som Deres bidrag vedrører. Hvis det er muligt, bedes De give
konkrete argumenter for eller imod de løsninger og tilgange, der fremlægges i grønbogen.
Som en opfølgning på denne grønbog og på grundlag af de svar, der modtages, vil
Kommissionen offentliggøre de næste skridt
medio 2013
.
Bidragene vil blive offentliggjort på internettet. Det er vigtigt at læse den særlige
databeskyttelseserklæring, der er vedlagt denne grønbog, og som indeholder oplysninger om
behandling af personoplysninger og indlæg.
24