Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013
KOM (2013) 0038
Offentligt
1451725_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.1.2013
COM(2013) 38 final
2013/0020 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse af medlemsstaterne til at undertegne, ratificere eller tiltræde Cape
Town-aftalen fra 2012 om gennemførelse af bestemmelserne i protokollen til den
internationale Torremolinoskonvention om fiskeskibes sikkerhed af 1977
(EØS-relevant tekst)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451725_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
1.1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Indledning
Den internationale Torremolinoskonvention om fiskeskibes sikkerhed af 1977 blev ændret
ved protokollen i 1993, som ajourførte bestemmelserne og reviderede den obligatoriske
anvendelse af de vigtigste kapitler på skibe med en længde på 45 meter og derover og lod det
være op til en regional afgørelse, om bestemmelserne skulle anvendes på skibe med en
længde på 24 meter og derover. Hverken den oprindelige konvention eller protokollen fra
1993 er trådt i kraft, da mindstekravene i forbindelse med ratifikation aldrig er blevet opfyldt.
I en stor indsats for at fremme protokollens ikrafttrædelse afholdt Den Internationale
Søfartsorganisation (IMO) den 9.-11. oktober 2012 en diplomatisk konference i Cape Town i
Sydafrika for at drøfte og vedtage en aftale om gennemførelse af Torremolinosprotokollen.
Den diplomatiske konference har resulteret i en aftale om ændring af
Torremolinosprotokollen fra 1993, nemlig "Cape Town-aftalen fra 2012 om gennemførelse af
bestemmelserne i protokollen til den internationale Torremolinoskonvention om fiskeskibes
sikkerhed af 1977" (herefter "aftalen").
1.2.
EU-kompetencer og konsekvenserne deraf
I henhold til bestemmelserne om eksterne kompetencer i artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) falder ændringerne til Torremolinosprotokollen
fra 1993 under EU's enekompetence, idet protokollen er omsat i EU-lovgivningen ved Rådets
direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter
for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover
1
.
EU kan ikke blive kontraherende part i aftalen, da det aktuelle udkast, som IMO's komité for
sikkerhed til søs har godkendt, ikke omfatter en bestemmelse om en regional organisation for
økonomisk integration. Da aftalen dog vedrører et område, hvor EU har enekompetence, kan
medlemsstaterne ikke egenhændigt beslutte at undertegne og ratificere aftalen. De har kun
beføjelse hertil, når det er i EU's interesse, hvis Kommissionen fremsætter et forslag, som
godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet.
1.3.
Aftalens nærmere bestemmelser
Aftalen fastsætter, at Torremolinosprotokollen træder i kraft 12 måneder efter den dato, hvor
mindst 22 stater, som samlet har mindst 3 600 fiskeskibe af en længde på 24 meter eller
derover, der opererer på åbent hav, har udtrykt samtykke til at blive bundet af den. Dette er et
betydeligt mindre antal fiskeskibe end fastsat i 1993-protokollen, som nu har realistiske
udsigter til at blive vedtaget.
Aftalen er åben for undertegnelse i IMO's hovedkontor fra den 11. februar 2013 til den
10. februar 2014 og vil derefter stå åben for tiltrædelse. Det forventes, at man ved at anvende
FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations databaser kan skabe et objektivt grundlag til at
anslå størrelsen på de fiskerflåder, der fører de ratificerende parters flag, hvilket også blev
1
EFT L 34 af 9.2.1998, s. 1.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
støttet af EU-medlemsstaterne under forhandlingerne. Dette vil fremskynde afgørelsens
ikrafttrædelse.
Anvendelsesområde:
bestemmelserne i aftalen anvendes på nye skibe, medmindre andet er
specifikt angivet. For at sikre en bred accept er aftalen blevet gjort mere fleksibel.
Myndighederne kan i overensstemmelse med en plan gradvist implementere bestemmelserne i
kapitel XI (radiokommunikation) over en periode på højst ti år og bestemmelserne i kapitel
VII (redningsmidler og -arrangementer), VIII (beredskabsprocedurer, mønstringer og øvelser)
og X (navigationsudstyr om bord på skibe og arrangementer) over en periode på højst fem år.
Undtagelser:
ifølge aftalen kan myndighederne fritage ethvert skib, der har ret til at føre
deres flag, fra de forskriftsmæssige krav, hvis de anser kravene for at være urimelige og
uanvendelige i betragtning af skibets type eller vejrforholdene, eller hvis der ikke er nogen
generel fare for sejladsen, under følgende forudsætninger:
a) skibet overholder sikkerhedsforskrifterne, som efter administrationens opfattelse
er egnede til det formål, skibet er bestemt til, og kan sikre skibets og besætningens
almindelige sikkerhed
b) skibet opererer udelukkende i:
i) en fælles fiskerizone, der er oprettet i tilgrænsende havområder under
jurisdiktion af de nabostater, der har oprettet området med henblik på de skibe,
der fører deres flag, dog kun i det omfang og på de betingelser, som staterne
bliver enige om i overensstemmelse med international ret, eller
ii) den eksklusive økonomiske zone, der hører under den stat, hvis flag skibet
har ret til at føre, eller, hvis denne stat ikke har oprettet en sådan zone, i et
område fastlagt af staten i overensstemmelse med international ret, der ligger
udover eller grænser op til denne stats søterritorium, og ikke strækker sig
længere end 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af statens
søterritorium måles, eller
iii) en eksklusiv økonomisk zone, et havområde under en anden stats
jurisdiktion eller en fælles fiskerizone i henhold til en aftale mellem de berørte
stater i overensstemmelse med international ret, udelukkende i det omfang og
på de betingelser, som staterne bliver enige om i den henseende, samt
c) at myndighederne meddeler IMO's generalsekretær vilkårene og betingelserne for
tildeling af en undtagelse under nærværende afsnit.
Syn og certifikater:
det internationale fiskeskibssikkerhedscertifikat ændres med henblik på
at angive, at det udstedes i henhold til bestemmelserne under Cape Town-aftalen fra 2012 om
gennemførelse af bestemmelserne i protokollen til den internationale Torremolinoskonvention
om fiskeskibes sikkerhed af 1977.
Synsordningen
ændres for at afspejle de perioder, der anvendes for last- og passagerskibe,
dvs. årlige syn, mellemliggende syn mellem det andet og tredje år og fornyelsessyn efter højst
fem år. Samtidig harmoniseres henstandsperioderne efter synsfristen. Endvidere omfatter
aftalen bestemmelser om, at myndighederne kan fritage et skib fra et årligt syn, hvis det anses
for at være urimeligt eller uigennemførligt.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451725_0004.png
Generelt er den nye synsordning strammere end den tidligere: de årlige og periodiske syn er
mere omfattende, de spørgsmål, der tidligere blev håndteret i forbindelse med de vilkårlige
mellemliggende syn, håndteres nu i forbindelse med de obligatoriske periodiske syn, og de
supplerende syn i forbindelse med reparation er ikke længere diskretionære. Det nye
maksimumsinterval på fem år i stedet for fire for et fornyelsessyn afspejler det forhold, at der
allerede er mulighed for et femårigt interval under den aktuelle ordning. Henstandsperioden
efter et certifikats udløb afspejler nu også de harmoniserede perioder for certifikater udstedt til
andre skibe under SOLAS-konventionen, og den forkortes fra fem til tre måneder.
Hverken den oprindelige Torremolinoskonvention, protokollen fra 1993 eller 2012-aftalen
udelukker, at de kontraherende parter fremsætter forbehold eller erklæringer.
1.4.
Betydning for direktiv 97/70/EF
Artikel 3, stk. 5, i Torremolinosprotokollen forbliver uændret og tillader, at der kan indgås
regionale aftaler, hvilket sikrer, at der fortsat kan gennemføres en ensartet og
sammenhængende sikkerhedsordning for alle de fiskeskibe, der opererer i EU's farvande.
Derudover fastsætter aftalen et minimumssæt af sikkerhedsforskrifter, således at EU fortsat
kan anvende de oprindelige forskrifter under Torremolinosprotokollen.
To spørgsmål kræver dog særlige foranstaltninger for at beskytte visse nuværende
EU-standarder: For det første bør de bredere almindelige fritagelser og fritagelsen for årligt
syn som indført ved aftalen udelukkes, og for det andet bør henvisningerne i direktivet og dets
bilag ajourføres. Artikel 8 og 9 i direktiv 97/70/EF sammenholdt med artikel 5 i forordning
(EF) nr. 2099/2002
2
bestemmer, at begge spørgsmål kan løses ved en ændring af direktiv
97/70/EF i overensstemmelse med en forskriftsudvalgsprocedure med kontrol.
Direktiv 97/70/EF anvender ikke kun bestemmelserne i Torremolinosprotokollen på
fiskeskibe, der fører EU-medlemsstaternes flag, men også på fiskeskibe, der sejler under et
tredjelands flag, og som opererer i internationale farvande eller i en medlemsstats
søterritorium, eller som lander deres fangst i en medlemsstats havn i overensstemmelse med
de almindelige internationale bestemmelser. Anvendelsen af bestemmelserne i
Torremolinosprotokollen på alle disse grupper af fiskeskibe bør fortsætte. Derfor mener
Kommissionen, at EU-medlemsstaterne, når de undertegner lader sig binde af aftalen, bør
indgive en erklæring om, at bestemmelserne i Torremolinosprotokollen fortsat vil finde
anvendelse for disse to grupper af skibe fra tredjelande i overensstemmelse med de
nugældende EU-bestemmelser.
Da kravene i det aktuelle direktiv generelt vil være de samme som tidligere, er
omkostningerne for EU's fiskeskibe ubetydelige. Selv om synene vil blive mere omfattende,
vil de blive foretaget over længere perioder.
1.5.
Konklusion
Vedtagelsen og ikrafttrædelsen af globale sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe er afgørende i
en sektor, der er plaget af særligt mange ulykker, som fører til mere end 24 000 dødsfald hvert
år
3
.
2
3
EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1.
ILO (2001) "Report on safety and health in the fishing industry".
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Takket være den fleksibilitet, der indføres, forventes aftalen at være medvirkende til endelig
at nå målet om ikrafttrædelse af Torremolinosprotokollen fra 1993. Ændringerne til
protokollen med henblik på at ajourføre bestemmelserne kan først indføres, når protokollen er
trådt i kraft. Eftersom direktiv 97/70/EF henviser til og gennemfører bestemmelserne i
Torremolinosprotokollen (der ikke er blevet ændret synderligt de sidste 20 år) giver aftalens
ikrafttrædelse anledning til at indføre nogle ændringer i protokollen. Disse ændringsforslag
skal fremlægges for IMO og kan derefter gennemføres ved direktiv 97/70/EF.
Kommissionen mener derfor, at denne aftale i høj grad vil fremme de traktatmæssige
målsætninger, der er indeholdt i direktiv 97/70/EF. Som beskrevet i punkt 1.4, tredje afsnit,
ovenfor er det dog nødvendigt at sikre, at direktivets anvendelsesområde forbliver uændret,
hvorfor medlemsstaterne bør indgive de relevante erklæringer, når de undertegner og giver
samtykke til at blive bundet af aftalen.
2.
RESULTATER AF HØRINGEN AF DE INTERESSEREDE PARTER OG
KONSEKVENSANALYSE
Tiltrædelsen af denne aftale vil ikke føre til ændring af de tekniske krav til fiskeskibe i
henhold til direktivet.
3.
JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
Artikel 1
Da EU ikke kan være kontraherende part i aftalen, som vedrører et område, der falder ind
under EU's enekompetence, bemyndiger denne artikel medlemsstaterne til at blive bundet af
den omhandlede aftale. Aftalen opstiller forskellige muligheder for IMO-medlemmer til at
udtrykke deres samtykke til at blive bundet af den, og artiklen afspejler de forskellige måder,
hvorpå EU-medlemsstaterne kan gøre det.
Artikel 2
Denne artikel fastsætter, at EU-medlemsstaterne skal give samtykke til at blive bundet af
aftalen inden for en periode på to år efter ikrafttrædelsen af nærværende afgørelse. Hvis alle
EU-medlemsstaterne tiltræder aftalen på et tidligt tidspunkt, vil man hurtigere kunne opfylde
kriterierne for aftalens ikrafttrædelse, dvs. antallet af IMO-medlemmer (22 medlemmer) og
det krævede antal fiskeskibe (3 600 fiskeskibe). Det er især ønskværdigt, at aftalen træder
hurtigt i kraft, fordi den forbedrer fiskeskibes sikkerhed i hele verden, udligner de forskelle,
der findes i sikkerhedsniveauerne, som kan føre til eventuelle konkurrencemæssige ulemper
for EU's fiskeskibe, og gør det muligt yderligere at ajourføre de tekniske forskrifter, der findes
i aftalen.
Artikel 3
Denne artikel fastsætter en klar dato for rådsafgørelsens ikrafttrædelse.
Artikel 4
Formålet med denne afgørelse er at bemyndige medlemsstaterne til at lade sig binde af
aftalen, og afgørelsen rettes derfor til dem.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Ingen
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451725_0007.png
2013/0020 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse af medlemsstaterne til at undertegne, ratificere eller tiltræde Cape
Town-aftalen fra 2012 om gennemførelse af bestemmelserne i protokollen til den
internationale Torremolinoskonvention om fiskeskibes sikkerhed af 1977
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100,
stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 5, artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), og artikel 218,
stk. 8, første afsnit,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
4
og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
(2)
(3)
EU's tiltag inden for søtransport bør have til formål at forbedre sikkerheden til søs.
Den 2. april 1993 blev protokollen til den internationale Torremolinoskonvention om
fiskeskibes sikkerhed af 1977 vedtaget (herefter "Torremolinosprotokollen").
I Rådets direktiv 97/70/EF
5
om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for
fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover er der fastsat nogle
sikkerhedsstandarder, der tager udgangspunkt i Torremolinosprotokollen, og som så
vidt muligt tager fuldt hensyn til regionale og lokale forhold.
Torremolinosprotokollen er ikke trådt i kraft, eftersom de nødvendige mindstekrav
med hensyn til ratifikation aldrig er blevet opfyldt.
Ved en diplomatisk konference, som blev afholdt af Den Internationale
Søfartsorganisation (IMO) i Cape Town i Sydafrika den 9.-11. oktober 2012, blev der
udformet et endeligt udkast til en fælles aftale, som skal sammenholdes med
Torremolinosprotokollen, om de højst mulige sikkerhedsstandarder for fiskeskibes
sikkerhed, der kan gennemføres af alle de berørte medlemsstater.
Denne "Cape Town-aftale fra 2012 om gennemførelse af bestemmelserne i protokollen
til den internationale Torremolinoskonvention om fiskeskibes sikkerhed af 1977"
EUT C […] af ]…], s. […].
EFT L 34 af 9.2.1998, s. 1.
(4)
(5)
(6)
4
5
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(herefter "aftalen") blev vedtaget den 11. oktober 2012. Aftalen er åben for
undertegnelse i IMO's hovedkontor fra den 11. februar 2013 til den 10. februar 2014
og vil derefter stå åben for tiltrædelse.
(7)
(8)
(9)
Bestemmelserne i aftalen hører under EU's enekompetence for så vidt angår
sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter eller derover.
EU kan ikke være kontraherende part, da aftalen ikke indeholder en bestemmelse om
en regional organisation for økonomisk integration.
Af hensyn til sikkerheden til søs og en fair konkurrence bør aftalen ratificeres eller
tiltrædes af EU-medlemsstaterne for at sikre, at bestemmelserne i
Torremolinosprotokollen træder i kraft. Derudover vil aftalens ikrafttrædelse
efterfølgende gøre det muligt via IMO at ajourføre et antal bestemmelser i protokollen,
som siden vedtagelsen af direktiv 97/70/EF er blevet forældede.
Rådet bør derfor i henhold til artikel 2, stk. 1, i TEUF bemyndige medlemsstaterne til
at undertegne og ratificere aftalen eller til at tiltræde den for at tjene EU's interesser.
Med henblik på at sikre det aktuelle sikkerhedsniveau, der er fastsat i Rådets direktiv
97/70/EF, bør medlemsstaterne dog, når de undertegner aftalen og deponerer deres
ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter, indgive en erklæring om dels at udelukke
anvendelsen af de fritagelser, der er omhandlet i aftalens regel 1, stk. 6, og regel 3, stk.
3, for så vidt angår henholdsvis årlige syn og fælles fiskerizoner eller eksklusive
økonomiske zoner, og dels om at fiskeskibe med en længde på 24 meter eller derover,
der fører et tredjelands flag, og som opererer i en medlemsstats indre farvande eller
søterritorium eller lander deres fangst i en medlemsstats havn, skal underlægges de
sikkerhedsstandarder, der er omhandlet i direktiv 97/70/EF -
(10)
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Medlemsstaterne bemyndiges herved til, afhængigt af hvad der er relevant, at undertegne, at
undertegne og ratificere eller at tiltræde Cape Town-aftalen fra 2012 om gennemførelse af
bestemmelserne i protokollen til den internationale Torremolinoskonvention om fiskeskibes
sikkerhed af 1977.
Artikel 2
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til hurtigst muligt og under alle
omstændigheder senest to år efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden at deponere deres
instrumenter til ratifikation eller tiltrædelse af aftalen hos generalsekretæren for Den
Internationale Søfartsorganisation.
Når medlemsstaterne undertegner, ratificerer eller tiltræder aftalen, indgiver de også den
erklæring, der findes i bilaget.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 4
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451725_0010.png
BILAG
ERKLÆRING TIL INDGIVELSE AF MEDLEMSSTATERNE, NÅR DE
UNDERTEGNER, RATIFICERER ELLER TILTRÆDER CAPE TOWN-AFTALEN
FRA 2012 OM GENNEMFØRELSE AF BESTEMMELSERNE I PROTOKOLLEN
TIL DEN INTERNATIONALE TORREMOLINOSKONVENTION OM
FISKESKIBES SIKKERHED AF 1977
Som part i en regional aftale som tilladt i henhold til artikel 3, stk. 5, i
Torremolinosprotokollen fra 1993 er [medlemsstat, kontraherende part] bundet af relevant
EU-lovgivning (Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997) om etablering af
harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter eller derover,
og vil derfor anvende bestemmelserne i Torremolinosprotokollen på fiskeskibe med en
længde på 24 meter eller derover, der fører et tredjelands flag, og som opererer i en
medlemsstats indre farvande eller søterritorium, eller som lander sin fangst i en medlemsstats
havne, i henhold til bestemmelserne i førnævnte EU-lovgivning.
I henhold til denne regionale aftale finder de fritagelser, der er omhandlet i Cape
Town-aftalens regel 1, stk. 6, vedrørende årlige syn og regel 3, stk. 3, vedrørende en fælles
fiskerizone eller eksklusiv økonomisk zone, ikke anvendelse.
DA
10
DA