Europaudvalget 2024-25
KOM (2013) 0130
Offentligt
3030478_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Europaudvalget
Folketinget
26. maj 2025
2025-968
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Folketingets Europaudvalg har i brev af 22. maj 2025 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende KOM (2013) 0130 - Forslag til for-
ordning om kompensation og bistand til luftfartspassager ved
boarding afvisning og forsinkelser (Passagerrettighedsforordningen),
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Claus Jørgensen (SF).
Spørgsmål nr. 9:
Hvordan kan ministeren dokumentere sin påstand om, at der
fremadrettet vil blive aflyst færre fly, hvis man ændrer timegræn-
sen for, hvornår flypassager får kompensation? Der henvises til mi-
nisterens udtalelse på europaudvalgsmødet den 21. februar 2025:
”Her foreslår Kommissionen
at øge tidsgrænsen fra 3 til 5 timer.
Regeringen støtter, at man hæver tidsgrænsen til 5 timer. Så ska-
bes der større fleksibilitet og et stærkere incitament for luftfartssel-
skaberne til at gennemføre flyvninger.” (EUU, alm. del
- bilag 340,
2024-25).
Svar:
I en rapport udarbejdet for Kommissionen i 2020 om beskyttelses-
niveauet for flypassagerers rettigheder i EU fremgår det
1
, at passa-
gerer prioriterer pleje og assistance højest, dernæst omlægning for
at sikre, at de kan nå deres destination hurtigst muligt, og som
tredje prioritet betaling af kompensation. Rapporten er vedlagt
nærværende besvarelse.
Jeg finder det derfor væsentligt at pointere, at forordningen om
flypassagerers rettigheder er mere end et spørgsmål om retten til
kompensation. Forordningen indeholder blandt andet også retten
til forplejning, indkvartering, assistance samt omlægning. Disse
rettigheder bør derfor indgå i den samlede vurdering af forslaget.
1
Jf. rapportens Executive summary side vii.
kom (2013) 0130 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvordan ministeren kan dokumentere sin påstand om, at der fremadrettet vil blive aflyst færre fly, hvis man ændrer timegrænsen for, hvornår flypassager får kompensation
3030478_0002.png
Side 2/2
Jeg mener således ikke, at man kan koge revisionen af forordnin-
gen om flypassagerers rettigheder ned til kun ét spørgsmål om
kompensationstærskler.
Den danske tilgang til forhandlingerne har været, at der skal være
en hensigtsmæssig balance mellem passagerernes rettigheder og
luftfartsselskabernes forpligtelser.
Ved at hæve tidstærsklen fra tre til fem timer vil det betyde, at luft-
fartsselskaber får længere tid til at udbedre eventuelle tekniske fejl
eller håndtere logistiske udfordringer forbundet med at skaffe fly
eller flypersonale, som skal gennemføre den konkrete flyvning.
Luftfartsselskaberne vil derved få en højere grad af fleksibilitet til
at sikre, at flyvningen gennemføres. Dette gør sig særligt gældende,
når rejseforstyrrelsen opstår væk fra luftfartsselskabets base.
Den gældende tærskel på tre timer kan resultere i, at luftfartssel-
skaber vælger at aflyse flyvninger for i højere grad at kunne isolere
rejseforstyrrelsen til den berørte flyvning og derved sikre, at forsin-
kelsen ikke spreder sig til senere flyvninger i rotationen.
Derudover vil jeg også påpege, at reglerne omkring kompensation
har en afsmittende effekt på billetpriserne. Det er altså de passage-
rer, der ikke bliver forsinket, der betaler for dem, der får kompen-
sation.
Afslutningsvis vil jeg fremhæve, at der med revisionen af forord-
ningen også forventes tilføjet nye eller forbedrede rettigheder til
passagererne. I Kommissionens forslag indgår bl.a. bedre mulig-
hed for omlægning og ret til forplejning i ventetiden allerede efter
to timers ventetid uanset flyvningens længde. Herudover er der fo-
reslået, at man indfører et delvist forbud mod no-show politikken,
som giver passagererne bedre vilkår end hvad tilfældet er i dag.
Det er min vurdering, at en forøgelse af tidstærsklen for retten til
kompensation sammenholdt med andre nye og forbedrede ret-
tigheder til passagererne vil medvirke til, at vi finder den rette ba-
lance i forslaget.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen