Miljøudvalget 2013
KOM (2013) 0133
Offentligt
1451810_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.3.2013
COM(2013) 133 final
2013/0074 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om rammerne for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning
{SWD(2013) 64 final}
{SWD(2013) 65 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
1.1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Generel baggrund
Den Europæiske Union har sat sig det mål at opnå en intelligent, bæredygtig og inklusiv
økonomi senest i 2020. Den maritime sektor byder på muligheder for innovation, bæredygtig
vækst og beskæftigelse og bør derfor bidrage til dette mål. I oktober 2012 vedtog EU's
ministre med ansvar for maritime anliggender "Limassolerklæringen", som skal understøtte
Europa 2020-strategien
1
med en robust maritim søjle. Som Kommissionen påpegede i sin
meddelelse "Blå vækst – mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi"
2
spiller
nærværende lovforslag en afgørende rolle, når det gælder om at realisere denne ambition om
at udvikle Europas blå økonomi.
Den stadig mere intensive udnyttelse af kyst- og havområderne, konsekvenserne af
klimaændringerne, de naturlige risici og erosion lægger imidlertid også pres hav- og
kystressourcerne. Disse ressourcer bør forvaltes på en integreret og sammenhængende måde,
hvis vi skal opnå en bæredygtig vækst og bevare økosystemerne langs kysten og i havet til
glæde for kommende generationer.
Maritim fysisk planlægning opfattes generelt som en offentlig procedure, der omfatter analyse
og planlægning af den rumlige og tidsmæssige fordeling af menneskelige aktiviteter i
havområderne med det formål at realisere økonomiske, miljømæssige og sociale mål. Det
overordnede formål med maritim fysisk planlægning er at udarbejde planer, der kortlægger
udnyttelsen af det maritime rum til de forskellige havbaserede aktiviteter. I 2008
offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen "Køreplan for maritim fysisk
planlægning: Opstilling af fælles principper i EU"
3
efterfulgt i 2010 af en meddelelse med
titlen "Maritim fysisk planlægning i EU – Resultater og fremtidig udvikling"
4
, som har banet
vejen for nærværende forslag.
Integreret kystzoneforvaltning er et værktøj til integreret forvaltning af alle politiske
procedurer, der berører kystzonerne, og som har til formål at styre og koordinere samspillet
mellem land- og havbaserede aktiviteter i kystzonerne henblik på at sikre en bæredygtig
udvikling af kyst- og havområderne. Integreret kystzoneforvaltning sikrer, at der er
sammenhæng på tværs af sektorerne mellem de forskellige forvaltnings- og
udviklingsbeslutninger. I Rådets henstilling fra 2002 om integreret kystzoneforvaltning
defineres principperne for forsvarlig kystplanlægning og –forvaltning, og det beskrives,
hvordan disse principper bedst kan gennemføres. EU er ligeledes kontraherende part i
Barcelonakonventionen, hvorved der er oprettet en protokol om integreret
kystzoneforvaltning, som trådte i kraft i marts 2011. I henhold til denne protokol har de
medlemsstater, der grænser op til Middelhavet, pligt til at indføre integreret
kystzoneforvaltning.
Maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning er gensidigt supplerende
værktøjer. Deres geografiske anvendelsesområde overlapper hinanden i medlemsstaternes
kyst- og territorialfarvande, hvor de fysiske planer for det maritime rum kortlægger
eksisterende menneskelige aktiviteter og fastlægger den mest effektive fysiske udvikling af
1
2
3
4
KOM(2010) 2020 endelig.
COM(2012) 494 final.
KOM(2008) 791 endelig.
KOM(2010) 771 endelig.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0003.png
disse, samtidig med at strategierne for integreret kystzoneforvaltning sikrer en integreret
forvaltning af disse menneskelige aktiviteter. Tilsammen forbedrer de planlægningen og
forvaltningen af samspillet mellem hav- og landbaserede aktiviteter.
1.2.
Begrundelse og formål
Hovedformålet med det foreslåede direktiv er at fremme en bæredygtig udvikling af kyst- og
havbaserede aktiviteter og en bæredygtig udnyttelse af kyst- og havressourcerne ved at
opstille en ramme for effektiv gennemførelse af maritim fysisk planlægning i EU-farvandene
og integreret forvaltning af medlemsstaternes kystzoner.
Den stadig mere intenst og ukoordinerede udnyttelse af kyst- og havområderne betyder, at der
er konkurrence om pladsen i disse områder, og at kyst- og havressourcerne udnyttes på en
ineffektiv og ikke-bæredygtig måde. Usikkerhed og manglende forudsigelighed, når det
gælder adgangen til det maritime rum, har resulteret i et ikke-optimalt erhvervsklima for
investorerne med et deraf følgende potentielt tab af arbejdspladser.
Hvis vi skal gøre det muligt for flere aktiviteter at realisere deres fulde potentiale side om
side, skal vi sørge for en optimal fordeling af det maritime rum på de relevante interessenter
og koordinere forvaltningen af kystzonerne. En sådan tilgang har vist sig at reducere
omkostningerne til forberedende forskning, transaktion, administration og drift og at øge
retssikkerheden, navnlig for små og mellemstore virksomheder.
For at sikre, at de forskellige aktiviteter er bæredygtige og miljømæssigt forsvarlige, er det
nødvendigt at basere den maritime fysiske planlægning og integrerede kystzoneforvaltning på
en økosystembaseret strategi, der sikrer beskyttelsen af de naturressourcer, der udgør
grundlaget for de forskellige aktiviteter.
Det foreslåede tiltag er derfor ikke sektorspecifikt, men dækker alle de politikområder i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der har indvirkning på kyst- og
havområderne. Det er tanken, at tiltaget skal støtte den videre gennemførelse af havrelaterede
politikker i medlemsstaterne ved hjælp af en mere effektiv koordinering og større
gennemsigtighed. Med fysiske planer for det maritime rum og strategier for integreret
kystzoneforvaltning er det også muligt på et tidligt tidspunkt at skabe større balance og
dermed reducere konflikterne mellem de økonomiske mål og miljølovgivningen.
Direktivets operationelle mål er af proceduremæssig karakter. Medlemsstaterne vil være
forpligtet til at udarbejde og gennemføre sammenhængende procedurer for planlægningen af
menneskets udnyttelse af det maritime rum, sikre en bæredygtig forvaltning af kystzonerne og
etablere et hensigtsmæssigt samarbejde på tværs af grænserne. En vigtig gevinst ved forslaget
er støtten til samspillet mellem hav- og kystzonerne i form af kravet om, at der skal være
sammenhæng mellem den maritime fysiske planlægning og den integrerede kystforvaltning.
Selve planlægningen og fastlæggelsen af forvaltningsmål overlades til medlemsstaterne. EU
deltager ikke i disse procedurer. Forslaget berører ikke medlemsstaternes beføjelser inden for
fysisk planlægning.
1.3.
Sammenhæng med andre politikker
EU-lovgiverne har vedtaget ambitiøse politiske initiativer vedrørende havene og kysterne,
som skal gennemføres i de kommende 10-20 år. Blandt disse initiativer tæller
havstrategirammedirektivet
5
, direktivet om vedvarende energi
6
, initiativet "Motorveje til søs"
7
5
6
7
Direktiv 2008/56/EF (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
Direktiv 2009/28/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).
Beslutning 884/2004/EF (EUT L 167 af 30.4.2004, s. 1).
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0004.png
og habitatdirektivet
8
. EU forventes at vedtage ny fælles fiskeripolitik i 2013 og inden for
rammerne af de nye finansielle overslag at foretage en revision af strukturfondene (den fælles
strategiske ramme). Det vigtigste formål med dette forslag er at lette en samordnet og
bæredygtig gennemførelse af disse initiativer ved hjælp af en eller flere integrerede
procedurer. Forslaget indebærer hverken en ændring eller tilpasning af gældende EU-
lovgivning på de områder, der er omfattet af TEUF.
Ved at anvende EU-lovgivningen på en integreret måde har medlemsstaterne navnlig
mulighed for at reducere den administrative byrde i forbindelse med og effektivisere
gennemførelsen af de fysiske planer for det maritime rum og strategierne for integreret
kystzoneforvaltning.
Vurderingen af den miljømæssige virkning af de fysiske planer for det maritime rum og
strategierne for integreret kystzoneforvaltning skal foretages i overensstemmelse med direktiv
2001/42/EF
9
. En sådan strategisk miljøvurdering vil sikre en holistisk vurdering af
virkningerne (også kumulative) af de forskellige menneskelige aktiviteter på et tidligt
tidspunkt og således lette gennemførelsen af fremtidige projekter. Hvis det senere bliver
nødvendigt at foretage miljøvurderinger af de enkelte projekter, vil man i forbindelse med den
individuelle miljøvurdering kunne trække på de analyser, der allerede er foretaget som led i
den strategiske miljøplanlægning og således undgå dobbeltvurderinger og den dermed
forbundne administrative byrde.
2.
2.1.
RESULTAT AF HØRINGER
KONSEKVENSANALYSE
Offentlig høring
AF
INTERESSEREDE
PARTER
OG
Europa-Kommissionen tilrettelagde en offentlig høring, som fandt sted i perioden marts-maj
2011, for at få input fra de berørte parter om, hvilke fremskridt der er gjort inden for maritim
fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning i Den Europæiske Union, og hvad der
skal gøres på disse områder i fremtiden.
Resultaterne bekræftede, at der stadig oftere opstår konflikter om udnyttelsen af det maritime
rum, og der blev givet udtryk for støtte til en fælles strategi for gennemførelsen af maritim
fysisk planlægning i EU's farvande under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig
gældende i de enkelte regioner. De berørte parter finder det vigtigt, at procedurerne for
maritim fysisk planlægning koordineres ordentligt med strategierne for integreret
kystzoneforvaltning. Selvom de berørte parter mener, at det er særlig nyttigt med EU-tiltag i
forbindelse med spørgsmål af grænseoverskridende karakter, var der ikke noget klart svar om,
hvilket instrument ville være det bedste.
2.2.
Konsekvensanalyse
Konsekvensanalysen vurderede de økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger af
følgende tre løsningsmodeller: 1) retningslinjer og udvikling af bedste praksis, 2) ikke-
bindende foranstaltninger og 3) juridisk bindende foranstaltninger, herunder et rammedirektiv
eller en rammeforordning.
Det konkluderes i konsekvensanalysen, at selvom ikke-bindende foranstaltninger giver visse
fordele, vil juridisk bindende foranstaltninger i form af et direktiv være det mest egnede
instrument til at sikre forudsigelighed, stabilitet og gennemsigtighed i den maritime fysiske
8
9
Rådets direktiv 92/43/EØF (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
EUT L 197 af 21.7.2001, s. 30.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
planlægning og den integrerede kystzoneforvaltning, fordi det samtidig værner om
proportionalitets- og nærhedsprincippet, i og med at medlemsstaterne overlades fleksibilitet i
forbindelse med gennemførelsen, og forslaget ikke griber ind i medlemsstaternes
kompetencer. Et direktiv er også det bedste instrument til at sikre, at gennemførelsesfristerne
er i overensstemmelse med fristerne i de øvrige relevante EU-retsakter og politiske initiativer
(f.eks. direktivet om vedvarende energikilder, havstrategirammedirektivet, Europa 2020—
målene osv.), og til at fremme væksten i den maritime økonomi i en situation, hvor der er
stadig større konkurrence om pladsen.
Udvalget for Konsekvensanalyse afgav endelig udtalelse om konsekvensanalysen den
30. april 2012. Rapporten om konsekvensanalysen, resuméet af konsekvensanalysen og
udvalgets udtalelse offentliggøres samtidig med dette forslag.
3.
3.1.
JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
Resumé af forslaget
Med dette forslag etableres der en ramme for maritim fysisk planlægning og integreret
kystzoneforvaltning i form af en systematisk, koordineret, inklusiv og grænseoverskridende
strategi for integreret havforvaltning. Det forpligter medlemsstaterne til at udarbejde fysiske
planer for det maritime rum og forvalte kystzonerne på en integreret måde i overensstemmelse
med national og international ret. Formålet med foranstaltningen er, at medlemsstaterne skal
fastlægge en eller flere procedurer, der dækker hele cyklussen fra problemformulering,
indsamling af oplysninger, planlægning, beslutningstagning, forvaltning, overvågning,
gennemførelse og inddragelse af de berørte parter.
De fysiske planer for det maritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltning
kommer ikke til at fastsætte nye sektorpolitiske mål. De har til formål at afspejle, integrere og
skabe forbindelse mellem de mål, der er fastsat inden for rammerne af nationale eller
regionale sektorpolitikker, at udpege tiltag til at hindre eller mindske konflikter mellem de
forskellige sektorer og at bidrage til realiseringen af de mål, Unionen har fastsat inden for
rammerne af hav- og kystrelaterede sektorpolitikker. Og – allervigtigst - forpligter forslaget
medlemsstaterne til at skabe sammenhæng i forvaltningen på tværs af havområderne ved at
arbejde sammen på tværs af grænserne i disse havregioner eller subregioner og sørge for
hensigtsmæssig indsamling og udveksling af oplysninger.
Der vil blive vedtaget gennemførelsesretsakter for at sikre, at direktivet gennemføres ensartet
i hele EU, og for at lette medlemsstaternes rapportering til Kommissionen og, hvor det er
relevant, udveksling af data mellem medlemsstaterne og med Kommissionen.
3.2.
Retsgrundlag
Forslaget støtter gennemførelsen af EU's integrerede havpolitik (IMP) herunder også
miljøsøjlen, dvs. havstrategirammedirektivet. Den integrerede havpolitik har til formål at
sikre, at de sektorpolitikker i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
som har indflydelse på det maritime rum, gennemføres på en sammenhængende måde, således
at man kan realisere flere sideløbende økonomiske, sociale og miljømæssig mål samtidig.
Forslaget er baseret på artikel 43, stk. 2, artikel 100, stk. 2, artikel 192, stk. 1, og artikel 194,
stk. 2, i TEUF. De aktiviteter, der er omfattet af disse politikker, konkurrerer om pladsen i det
maritime rum og om udnyttelsen af kystressourcerne. De procedurer, der etableres, bør derfor
sikre, at de påtænkte aktiviteter i hver sektor, kan gennemføres uden at være til skade for
andre aktiviteter, således at de når deres mål hver især og tilsammen bidrager til en
bæredygtig vækst i den maritime økonomi og kystsamfundene og en bæredygtig udnyttelse af
hav- og kystressourcerne.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0006.png
3.3.
Nærhedsprincippet og merværdi
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske Union (TEU). Beslutninger som f.eks., hvilke områder der skal udvikles, hvor
investeringerne skal foretages, fastlæggelse af prioriteringer og valg af løsninger træffes på
nationalt eller lokalt plan. Selve planlægningen bør foretages af medlemsstaternes
myndigheder i overensstemmelse med de nationale forvaltnings- og forfatningsmæssige
strukturer og nationale sektorprioriteringer og bør i videst muligt omfang bygge på
eksisterende mekanismer og politikker.
Et tiltag på EU-niveau giver gevinst, fordi det: 1) sikrer, at medlemsstaterne træffer
foranstaltninger med henblik på maritim fysisk planlægning og integreret forvaltning af
kystzonerne, og strømliner disse foranstaltninger, således at gennemførelsen bliver
sammenhængende i hele EU, og 2) fastlægger rammerne for medlemsstaternes samarbejde
om maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning i fælles havregioner og
subregioner. Samarbejde på tværs af grænserne om maritim fysisk planlægning og integreret
kystzoneforvaltning i EU's havregioner og subregioner er af afgørende betydning, eftersom de
marine økosystemer, fiskepladserne, de beskyttede havområder og maritime infrastrukturer
som f.eks. kabler, rør, sejlruter, olie-, gas- og vindkraftanlæg osv. går på tværs af de nationale
grænser.
3.4.
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i TEU.
Forslaget er begrænset til at forpligte medlemsstaterne til at etablere eller opretholde en eller
flere procedurer for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning. Det
fastlægger en række minimumskrav til disse procedurer, idet det bygger på medlemsstaternes
tidligere erfaringer og gør det muligt at indarbejde og videreføre disse procedurer inden for en
fælles EU-ramme.
Rapporteringskravene er holdt på det minimum, der er nødvendigt for gennemførelsen af
forslaget. Kommissionen sørger for, at de gældende rapporteringskrav udnyttes bedst muligt.
Kommissionen vil gøre brug af de oplysninger, der er indberettet af medlemsstaterne, og alle
andre relevante oplysninger, der er tilgængelige i henhold til EU-lovgivningen, herunder
artikel 19, stk. 3, i direktiv 2008/56/EF, med henblik på at underrette Europa-Parlamentet og
Rådet om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af nærværende direktiv.
Kommissionen har i overensstemmelse med den fælles politiske erklæring fra
medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter
10
undersøgt, om det er
nødvendigt med forklarende dokumenter, for at den kan varetage tilsynet med
gennemførelsen af direktivet. Kommissionen har i forbindelse hermed taget behørigt hensyn
til, hvilken slags direktiv der er tale om, proportionalitetsprincippet og den potentielle
yderligere administrative byrde. Eftersom direktivet kun omfatter et begrænset antal juridiske
forpligtelser, mener Kommissionen ikke, at det vil blive vanskeligt at føre tilsyn med
direktivets gennemførelse. Kommissionen anmoder derfor ikke medlemsstaterne om at lade
meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af dokumenter, der forklarer forholdet
mellem direktivets bestanddele og de tilsvarende dele af de nationale
gennemførelsesinstrumenter.
10
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.5.
Reguleringsmiddel/-form
Kommissionen foreslår et direktiv, der forpligter medlemsstaterne til at udarbejde fysiske
planer for det maritime rum og strategier for integreret kystzoneforvaltning, og som
respekterer medlemsstaternes beføjelser til at tilpasse indholdet af disse planer og strategier til
deres egne individuelle økonomiske, sociale og miljømæssige prioriteringer og nationale
sektorpolitiske mål og juridiske traditioner. Overvejelserne vedrørende nærhed og
proportionalitet mundede ud i den konklusion, at en forordning ikke ville være
hensigtsmæssig. Instrumentets proceduremæssige karakter kommer også bedst til udtryk i et
rammedirektiv. Et ikke-bindende instrument ville til gengæld ikke være hensigtsmæssigt,
fordi det ikke muliggør en realisering af samtlige politiske mål. Det vil f.eks. ikke gøre det
muligt at gennemføre kravet om, at alle kystmedlemsstaterne skal indføre maritim fysisk
planlægning og integreret kystzoneforvaltning, eller at sikre at der etableres et samarbejde på
tværs af grænserne. Et lovgivningstiltag vil desuden sikre, at ovennævnte procedurer
gennemføres inden for de fastsatte frister.
3.6.
3.6.1.
Nærmere redegørelse for forslaget
Direktivet
Forslaget har to dele, nemlig selve direktivet og et bilag.
Artikel 1
præciserer direktivets genstand.
Artikel 2
beskriver direktivets anvendelsesområde.
Artikel 3
definerer de udtryk, der anvendes i direktivet.
Artikel 4
omhandler udarbejdelsen af fysiske planer for det maritime rum og strategier for
integreret kystzoneforvaltning på medlemsstatsniveau.
Artikel 5
omhandler målene for de fysiske planer for det maritime rum og strategierne for
integreret kystzoneforvaltning på medlemsstatsniveau.
Artikel 6
fastsætter de fælles minimumskrav til de fysiske planer for det maritime rum og
strategierne for integreret kystzoneforvaltning.
Artikel 7
fastsætter minimumskrav til de fysiske planer for det maritime rum.
Artikel 8
fastsætter minimumskrav til strategierne for integreret kystzoneforvaltning.
Artikel 9
fastsætter krav om offentlig deltagelse i udarbejdelsen af de fysiske planer for det
maritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltning.
Artikel 10
omhandler dataindsamling og udveksling af oplysninger til støtte for de fysiske
planer for det maritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltning.
Artikel 11
fastsætter krav om en vurdering af de miljømæssige virkninger af de fysiske planer
for det maritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltning.
Artikel 12 omhandler bilateralt og multilateralt samarbejde medlemsstaterne imellem for at
sikre konsekvent gennemførelse på tværs af kyst- og havregioner og subregioner.
Artikel 13
vedrører samarbejde med tredjelande.
Artikel 14
indeholder bestemmelser om udpegning af de myndigheder, der er ansvarlige for
gennemførelsen af direktivet.
Artikel 15
indeholder krav om, at medlemsstaterne skal rapportere til Kommissionen om
gennemførelsen, og at Kommissionen skal rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om de
fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af direktivet.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 16
omhandler de operationelle specifikationer og etaper i gennemførelsen af
direktivet, som Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter til.
Artikel 17
fastsætter mekanismerne for medlemsstaternes kontrol med Kommissionens
udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
Artikel 18
indeholder reglerne for gennemførelsen af direktivet i medlemsstaterne.
Artikel 19
fastsætter, at direktivet træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
Artikel 20
viser, at direktivet er rettet til medlemsstaterne.
3.6.2.
Bilaget
Bilag I indeholder en liste over de oplysninger om de ansvarlige myndigheder, som
medlemsstaterne skal sende Kommissionen.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0009.png
2013/0074 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om rammerne for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43,
stk. 2, artikel 100, stk. 2, artikel 192, stk. 1, og artikel 194, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
11
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
12
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure og
og ud fra følgende betragtninger:
(1)
Den intense og stærkt stigende efterspørgsel efter det maritime rum til forskellige
formål som f.eks. anlæg til vedvarende energi, søfart, fiskeri, foranstaltninger til
bevarelse af økosystemer, turistaktiviteter og akvakulturanlæg og presset på
kystressourcerne som følge af disse aktiviteter nødvendiggør en integreret
planlægnings- og forvaltningsstrategi.
Der er netop opstillet en sådan strategi for havforvaltning i den integrerede EU-
havpolitik
13
, der understøttes af en miljøsøjle i form af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
havmiljøpolitiske foranstaltninger
14
. Formålet med den integrerede havpolitik er at
støtte en bæredygtig udvikling af havbaserede aktiviteter og at udarbejde en
koordineret, sammenhængende og gennemsigtig beslutningsprocedure for de EU-
sektorpolitikker, der har indflydelse på hav-, kyst- og øområderne samt regionerne og
øerne i EU's yderste periferi, bl.a. i form af havområdestrategier og makroregionale
strategier.
I den integrerede havpolitik udpeges maritim fysisk planlægning og integreret
kystzoneforvaltning som horisontale politiske værktøjer, der giver de offentlige
myndigheder og de berørte parter mulighed for at anvende en koordineret og integreret
strategi. En økosystembaseret tilgang vil bidrage til at fremme en bæredygtig vækst i
de maritime erhverv og kystsamfundene og en bæredygtig udnyttelse af hav- og
kystressourcerne.
(2)
(3)
11
12
13
14
EUT C af , s. .
EUT C af , s. .
KOM(2007) 575 endelig.
EUT L 164 af 25.6.2008.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0010.png
(4)
Maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning støtter og letter
gennemførelsen af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv
vækst
15
, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig i juni 2010
16
, og som har til formål at
fremme en høj beskæftigelse, produktivitet og social sammenhæng samt en mere
konkurrencedygtig, ressourceeffektiv og grøn økonomi. De kystbaserede og maritime
erhverv byder på væsentlige muligheder for bæredygtig vækst og spiller en nøglerolle
i gennemførelse af denne strategi.
I sin nylige meddelelse "Blå vækst – mulighederne for bæredygtig vækst i den
maritime økonomi"
17
har Kommissionen udpeget en række igangværende EU-
initiativer, som har til formål at gennemføre Europa 2020-strategien for intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst. I samme meddelelse udpeges der ligeledes en række
sektorspecifikke aktiviteter, som initiativerne om blå vækst skal sætte fokus på i
fremtiden, og som den maritime fysiske planlægning og strategierne for integreret
kystzoneforvaltning skal yde den fornødne støtte til.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 om et program for
støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik støtter og letter gennemførelsen af
maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning. I henhold til denne
forordning ydes der passende finansiel støtte til projekter vedrørende maritim fysisk
planlægning og integreret kystzoneforvaltning i perioden 2011-2013. I henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXXX/XX om Den Europæiske
Hav- og Fiskerifond ydes der passende finansiel støtte til sådanne projekter i perioden
2014-2020
18
.
I De Forenede Nationers Havretskonvention (UNCLOS) anføres det i præamblen, at
spørgsmål vedrørende udnyttelsen af havområder er indbyrdes tæt forbundne og skal
betragtes som en helhed. Opstilling af planer for det maritime rum og udarbejdelsen af
en struktur for udnyttelsen de rettigheder, der indrømmes i henhold til UNCLOS, er
den logiske følge heraf og et praktisk redskab, der kan hjælpe medlemsstaterne med at
opfylde deres forpligtelser.
For at sikre en hensigtsmæssig fordeling af det maritime rum på de relevante
aktiviteter og en koordineret forvaltning af kystzonerne bør der opstilles en ramme,
der som et minimum består i, at medlemsstaterne indfører og gennemfører maritim
fysisk planlægning og strategier for integreret kystzoneforvaltning.
Maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning vil resultere i en bedre
koordinering af hav- og kystbaserede aktiviteter, hvilket kan give betydelige
økonomiske fordele, fordi der opnås gennemsigtighed, forudsigelighed og stabilitet til
fordel for investorerne, og fordi koordinations- og transaktionsomkostningerne vil
kunne reduceres.
For at sikre konsekvens og juridisk klarhed bør det geografiske anvendelsesområde for
den maritime fysiske planlægning og strategierne for integreret kystzoneforvaltning
defineres i overensstemmelse med Unionens gældende retsinstrumenter og den
internationale søret.
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
15
16
17
18
KOM(2010) 2020 endelig.
Rådets konklusioner af 17. juni 2010.
COM(2012) 494 final.
Forslag KOM(2011) 804 endelig.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0011.png
(11)
De marine farvande og kystzonerne overlapper hinanden geografisk i
medlemsstaternes kyst- og territorialfarvande. Maritim fysisk planlægning og
integreret kystzoneforvaltning supplerer hinanden, fordi de fokuserer på henholdsvis
kortlægning af eksisterende og potentielle menneskelige aktiviteter med henblik på
udarbejdelsen af fysiske planer for de marine farvande, henholdsvis identifikation af
foranstaltninger, der tager sigte på en integreret forvaltning af disse menneskelige
aktiviteter i kystzonerne. Fælles og samordnet anvendelse af maritim fysisk
planlægning og strategier for integreret kystzoneforvaltning vil forbedre
planlægningen og forvaltningen af samspillet mellem land- og havbaserede aktiviteter.
Selvom det er hensigtsmæssigt, at det er Unionen, der fastsætter reglerne for den
maritime fysiske planlægning og strategierne for integreret kystzoneforvaltning, er det
medlemsstaterne og deres ansvarlige myndigheder, der for deres farvande og
kystzoner har ansvaret for at udarbejde og fastlægge indholdet af sådanne planer og
strategier, herunder fordelingen af det maritime rum på de forskellige sektoraktiviteter.
For at efterleve proportionalitets- og nærhedsprincippet og holde yderligere
administration på et minimum bør gennemførelsen af dette direktiv i videst muligt
omfang bygge på eksisterende nationale regler og mekanismer. Strategierne for
integreret kystzoneforvaltning bør bygge på de principper og elementer, der er fastsat i
Rådets henstilling 2002/413/EF og Rådets afgørelse 2010/631/EU.
Økosystemerne og hav- og kystressourcerne er under stærkt pres i de marine farvande
og kystzonerne. Ikke kun menneskelige aktiviteter, men også virkningerne af
klimaændringerne, naturkatastrofer og kystens morfodynamik så som erosion og
sedimentomfordeling kan have alvorlige konsekvenser for den økonomiske udvikling
og vækst i kystområderne og for økosystemerne langs kysten og i havet, hvilket fører
til en forringelse af miljøtilstanden, tab af biodiversitet og en forringelse af
økosystemtjenesterne. Der bør tages behørigt hensyn til presset fra disse forskellige
elementer, når der udarbejdes fysiske planer for det maritime rum og strategier for
integreret kystzoneforvaltning. Sunde økosystemer både langs kysten og i havet og de
mange ydelser, der er forbundet hermed, kan desuden, hvis de integreres i
planlægningsbeslutningerne, give væsentlige fordele i form af fødevareproduktion,
rekreation og turisme, modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne, kystsikring
og katastrofeforebyggelse.
Der bør i forbindelse med den maritime fysiske planlægning og den integrerede
kystzoneforvaltning anvendes en økosystembaseret tilgang som omhandlet i artikel 1,
stk. 3, i direktiv 2008/56/EF, således at det sikres, at det samlede pres fra alle
aktiviteter holdes inden for niveauer, der er forenelige med opnåelsen af en god
miljøtilstand, og at de marine økosystemers evne til at håndtere menneskeskabte
forandringer ikke bringes i fare, samtidig med at nuværende og kommende
generationer kan udnytte havets goder og ydelser bæredygtigt.
Maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning vil bl.a. bidrage til at
realisere målene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april
2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder,
19
Rådets
forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig
udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik
20
, Europa-
Parlamentets og Rådets beslutning nr. 884/2004/EF af 29. april 2004 om ændring af
EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
EUT L 358 af 31.12.2002, s. 59.
(12)
(13)
(14)
(15)
(16)
19
20
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0012.png
beslutning nr. 1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det
transeuropæiske transportnet
21
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af
23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008
om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger,
EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020
22
, Køreplanen til et ressourceeffektivt
Europa
23
og EU-strategien for tilpasning til klimaændringer
24
samt i givet fald de mål,
der er fastsat inden for rammerne af EU's regionalpolitik, herunder
havområdestrategierne og de makroregionale strategier.
(17)
Hav- og kystbaserede aktiviteter er ofte indbyrdes tæt forbundne. Planerne for det
maritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltning bør derfor koordineres
indbyrdes eller integreres med hinanden for at sikre en bæredygtig udnyttelse af det
maritime rum og forvaltning af kystzonerne, som tager hensyn til sociale, økonomiske
og miljømæssige faktorer.
For at kunne realisere de mål, der er fastsat i dette direktiv, bør de fysiske planer og
strategierne for integreret kystzoneforvaltning omfatte hele cyklussen lige fra
problemformulering, indsamling af oplysninger, planlægning og beslutningstagning til
gennemførelse og overvågning af gennemførelsen, og de bør baseres på den bedste
tilgængelige videnskabelige dokumentation. Der bør i videst muligt omfang gøres
brug af de mekanismer, der er indført ved gældende eller kommende lovgivning,
bl.a. afgørelse 2010/477/EU om kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand
i havområder eller Kommissionens initiativ "Viden om havene 2020"
25
.
Det vigtigste formål med maritim fysisk planlægning er at kortlægge og forvalte
anvendelsen af det maritime rum og identificere konflikter på det maritime område.
For at nå dette mål skal medlemsstaterne som et minimum sikre, at
planlægningsprocessen resulterer i en detaljeret kortlægning af de forskellige former
for anvendelse af det maritime rum, idet der tages højde for langsigtede ændringer som
følge af klimaændringerne.
Medlemsstaterne bør ikke blot høre, men også koordinere deres planer og strategier
med myndighederne i de relevante medlemsstater eller tredjelande i den pågældende
havregion, subregion eller kystzone i overensstemmelse med disse medlemsstaters og
tredjelandes rettigheder og forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen eller
international ret. Et effektivt samarbejde på tværs af grænserne medlemsstaterne
imellem og med tilstødende tredjelande kræver, at der udpeges ansvarlige
myndigheder i hver medlemsstat. Medlemsstaterne bør derfor udpege en eller flere
myndigheder, der skal være ansvarlige for samarbejdet med de øvrige medlemsstater
og tredjelande. Eftersom der er stor forskel på de forskellige havregioner, subregioner
og kystzoner, er det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte detaljerede bestemmelser for
disse samarbejdsmekanismer i dette direktiv.
Der er en lang række foranstaltninger henhørende under forskellige politikområder,
der gælder for kystzonerne. For at nå målene i dette direktiv bør medlemsstaterne
udarbejde en liste over disse foranstaltninger og undersøge behovet for yderligere
EUT L 167 af 30.4.2004, s. 1.
KOM(2011) 244 endelig.
KOM(2011) 571 endelig.
COM(2013) XXX.
KOM(2010) 461 endelig.
(18)
(19)
(20)
(21)
21
22
23
24
25
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0013.png
tiltag, som f.eks. foranstaltninger til hindring af erosion og forvaltning af
sedimentomfordeling, tilpasning til følgerne af klimaændringerne, bekæmpelse af
affald langs kysterne og i havet, udvikling af grønne infrastrukturer og forebyggelse af
naturkatastrofer. Disse bør anvendes på en koordineret og integreret måde. I denne
forbindelse bør medlemsstaterne tage alle kystbaserede aktiviteter i betragtning og
være særlig opmærksomme på de tværsektorielle vekselvirkninger mellem disse
aktiviteter og samspillet mellem land- og havbaserede aktiviteter.
(22)
Forvaltningen af hav- og kystzoner er en kompleks opgave, som inddrager
myndighederne, de erhvervsdrivende og de øvrige interessenter på forskellige
niveauer. Hvis der skal opnås en bæredygtig udvikling på en effektiv måde, er det
vigtigt, at de berørte parter, myndighederne og offentligheden høres i
overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning på et hensigtsmæssigt stadium i
forberedelsen af de fysiske planer for det maritime rum og de strategier for integreret
kystzoneforvaltning, der skal udarbejdes i henhold til dette direktiv. Artikel 2, stk. 2, i
direktiv 2003/35/EF er et godt eksempel på bestemmelser om offentlige høringer.
Med fysiske planer for det maritime rum og strategier for integreret
kystzoneforvaltning har medlemsstaterne mulighed for at reducere den administrative
byrde og de omkostninger, der er forbundet med tiltag til gennemførelsen af andre
relevante EU-retsforskrifter. Fristerne vedrørende den fysiske planlægning og
kystzonestrategierne bør derfor være i overensstemmelse med de tidsplaner, der er
fastsat i den øvrige relevante lovgivning, særlig: direktiv 2009/28/EF, hvori
medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder
i 2020 udgør mindst 20 % af det udvidede endelige energiforbrug, og hvori
koordinering af godkendelses-, certificerings- og planlægningsprocedurer, også i
forbindelse med fysisk planlægning, fremhæves som et vigtigt bidrag til at nå EU's
mål for vedvarende energi; direktiv 2008/56/EF og del A, punkt 6, i bilaget til
afgørelse 2010/477/EU, hvori medlemsstaterne forpligtes til at træffe de fornødne
foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havet senest i 2020,
og hvori maritim fysisk planlægning udpeges som et værktøj, der kan støtte den
økosystembaserede tilgang til forvaltningen af de menneskelige aktiviteter med
henblik på at opnå en god miljøtilstand; Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.
884/2004/EF om ændring af beslutning nr. 1692/96/EF om Fællesskabets
retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, hvori det kræves, at de
transeuropæiske net skal være etableret senest i 2020 ved at integrere EU's forskellige
infrastrukturnet for land-, sø- og lufttransport med hinanden.
Miljøvurderinger er et vigtigt og etableret værktøj til at indarbejde miljøhensyn i
forberedelsen og vedtagelsen af planer og programmer. Eftersom fysiske planer for det
maritime rum og strategier for integreret kystzoneforvaltning sandsynligvis får en
væsentlig indvirkning på miljøet, bør de være omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og
programmers indvirkning på miljøet
26
. Når disse planer og strategier omfatter Natura
2000-lokaliteter, kan miljøvurderingen kombineres med kravene i artikel 6 i direktiv
92/43/EØF for at undgå dobbeltarbejde.
For at sikre, at planerne og strategierne udarbejdes på grundlag af pålidelige
oplysninger og for at undgå yderligere administration er det meget vigtigt, at
medlemsstaterne indsamler de bedste tilgængelige oplysninger ved at gøre brug af
EFT L 197 af 21.7.2001.
(23)
(24)
(25)
26
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0014.png
eksisterende instrumenter og værktøjer til dataindsamling, så som dem, der er udviklet
som led i initiativet "Viden om havene 2020".
(26)
Medlemsstaterne bør udarbejde nationale rapporter til Kommissionen med henblik på
overvågning af direktivs gennemførelse. For at begrænse den administrative byrde bør
medlemsstaterne kunne anvende den rapportering, der er foretaget i henhold til
relevant lovgivning, f.eks. i henhold til direktiv 2008/56/EF. Kommissionen vil gøre
brug af de oplysninger, der er indberettet af medlemsstaterne, og alle andre relevante
oplysninger, der er tilgængelige i henhold til EU-lovgivningen, med henblik på at
underrette Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort med
gennemførelsen af dette direktiv.
Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser for at sikre en ensartet
gennemførelse af dette direktiv, navnlig når det gælder dataforvaltningen og de
operationelle etaper i udarbejdelsen og gennemførelsen af de fysiske planer for det
maritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltning og rapporteringen
desangående, herunder det tekniske format for dataudveksling. Disse beføjelser bør
udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelses-
beføjelser
27
.
Det er yderst vigtigt, at direktivets bestemmelser gennemføres rettidigt, eftersom EU
har vedtaget en række politiske initiativer, der skal gennemføres senest i 2020, og som
dette direktiv har til formål at støtte. Der bør derfor vedtages en kortest mulig frist for
gennemførelsen af dette direktiv —
(27)
(28)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
1.
Ved dette direktiv fastlægges der en ramme for maritim fysisk planlægning og
integreret kystzoneforvaltning, som har til formål at fremme en bæredygtig
økonomisk vækst i de maritime erhverv og kystsamfundene og en bæredygtig
udnyttelse af hav- og kystressourcerne.
Inden for rammerne af EU's havpolitik forpligtes medlemsstaterne i henhold til denne
ramme til at udarbejde og gennemføre fysiske planer for det maritime rum og
strategier for integreret kystzoneforvaltning med det sigte at nå de mål, der er fastsat
i artikel 5.
2.
27
EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 2
Anvendelsesområde
1.
2.
Bestemmelserne i dette direktiv anvendes på marine farvande og kystzoner.
Dette direktiv finder ikke anvendelse på aktiviteter, der alene tjener forsvarsformål
eller den nationale sikkerhed. Medlemsstaterne bestræber sig ikke desto mindre på at
sikre, at sådanne aktiviteter udføres på en sådan måde, at de er forenelige med
målene i dette direktiv.
Bestemmelserne i dette direktiv griber ikke ind i medlemsstaternes kompetencer
inden for fysisk planlægning.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås der ved:
1.
"Kystzone": det geomorfologiske område på begge sider af kystlinjen, der på
havsiden slutter ved den yderste grænse for medlemsstaternes territorialfarvande og
på landsiden ved den grænse, som medlemsstaterne fastsætter i deres strategier for
integreret kystzoneforvaltning.
"Integreret havpolitik": en EU-politik, som har til formål at fremme en koordineret
og sammenhængende beslutningstagning med henblik på at maksimere den
bæredygtige udvikling, økonomiske vækst og sociale samhørighed i
medlemsstaterne, navnlig Unionens kystområder, øområder og regioner i den yderste
periferi, samt maritime sektorer, gennem sammenhængende og koordinerede
havrelaterede politikker og relevant internationalt samarbejde.
"Havregion eller subregion": havregioner og subregioner som omhandlet i artikel 4 i
direktiv 2008/56/EF.
"Marine farvande": farvande, havbund og undergrund som omhandlet i artikel 3,
stk. 1, i direktiv 2008/56/EF.
"Offentlighed": deltagelse af en eller flere fysiske eller juridiske personer og i
henhold til national lovgivning eller praksis disses foreninger, organisationer eller
grupper.
"Sektoraktiviteter": aktiviteter henhørende under de EU-politikker, der er omhandlet
i tredje del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som har
indvirkning på de marine farvande og kystområderne.
"God miljøtilstand": miljøtilstand som omhandlet i artikel 3, stk. 5, i direktiv
2008/56/EF.
3.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KAPITEL II
Fysiske planer for det maritime rum og strategier for integreret kystzoneforvaltning
Artikel 4
Udarbejdelse og gennemførelse af fysiske planer for det maritime rum og strategier for
integreret kystzoneforvaltning
1.
Hver medlemsstat udarbejder og gennemfører en eller flere fysiske planer for det
maritime rum og en eller flere strategier for integreret kystzoneforvaltning. Disse kan
udarbejdes i særskilte dokumenter.
Planerne og strategierne skal tage sigte på realiseringen af de mål, der er omhandlet i
artikel 5, og opfylde de minimumskrav, der er omhandlet i artikel 6, 7 og 8.
Ved udarbejdelsen af planerne og strategierne skal medlemsstaterne tage behørigt
hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i de forskellige havregioner og
subregioner, de respektive sektoraktiviteter, de berørte marine farvande og kystzoner
og potentielle virkninger af klimaændringerne.
Planerne og strategierne kan omfatte eller bygge på mekanismer, der allerede er eller
er ved at blive oprettet før dette direktivs ikrafttræden, forudsat at indholdet af disse
er i overensstemmelse med de minimumskrav, der er fastsat i artikel 6, 7 og 8.
Artikel 5
Målene for de fysiske planer for det maritime rum og strategierne for integreret
kystzoneforvaltning
De fysiske planer for det maritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltning skal
bygge på en økosystembaseret tilgang, der letter sameksistensen og hindrer konflikter mellem
konkurrerende sektoraktiviteter i de marine farvande og kystzonerne, og som tager sigte på at
bidrage til at:
a)
b)
c)
d)
sikre EU's energiforsyning ved at fremme udviklingen af havenergikilder og nye og
vedvarende former for energi, sammenkoblingen af energinet og energieffektivitet
fremme udviklingen af søtransport og tilvejebringe effektive og rentable skibsruter i
hele Europa, herunder adgang til havne og transportsikkerhed
fremme en bæredygtig udvikling og vækst i fiskeri- og akvakultursektoren og
fremme beskæftigelsen i fiskeriet og de dermed forbundne sektorer
sikre bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet og en fornuftig og rationel
udnyttelse af naturressourcerne, særlig med henblik på at opnå en god miljøtilstand,
standse tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenesterne og reducere
risikoen for forurening af havmiljøet
sikre, at kyst- og havområderne er modstandsdygtige over for klimaændringer.
2.
3.
4.
e)
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 6
Fælles minimumskrav til de fysiske planer for det maritime rum og strategierne for
integreret kystzoneforvaltning
1.
De fysiske planer for det maritime rum og strategierne for integreret
kystzoneforvaltning skal indeholde de operationelle etaper, der skal gennemføres for
at nå målene i artikel 5, idet der tages hensyn til alle de relevante aktiviteter og
foranstaltninger, der finder anvendelse på dem.
Planerne og strategierne skal som et minimum:
koordineres indbyrdes, hvis de ikke allerede er integreret med hinanden
sikre et effektivt grænseoverskridende samarbejde medlemsstaterne imellem og
mellem de nationale myndigheder og de interessenter, der er berørt af de relevante
sektorpolitikker
identificere planernes og strategiernes grænseoverskridende virkninger på de marine
farvande og kystzoner, der henhører under tredjelandes højhedsområde eller
jurisdiktion i samme havregion eller subregion og berørte kystzoner og håndtere
disse virkninger i samarbejde med disse landes ansvarlige myndigheder, jf. artikel 12
og 13.
Planerne og strategierne skal mindst tages op til revision hvert 6. år.
Artikel 7
Specifikke minimumskrav til de fysiske planer for det maritime rum
1.
De fysiske planer for det maritime rum skal som et minimum indeholde en
kortlægning af de marine farvande, som fastlægger den faktiske og potentielle
rumlige og tidsmæssige fordeling af alle relevante maritime aktiviteter med henblik
på at nå målene i artikel 5.
Ved udarbejdelsen af de fysiske planer for det maritime rum skal medlemsstaterne
mindst tage følgende aktiviteter i betragtning:
anlæg til udvinding af energi og produktion af vedvarende energi
anlæg til udvinding af olie og gas og infrastrukturer i forbindelse hermed
skibsruter
undersøiske kabel- og rørforbindelser
fiskepladser
havbrug
naturbeskyttelsesområder.
Artikel 8
Specifikke minimumskrav til strategierne for integreret kystzoneforvaltning
1.
Strategierne for integreret kystzoneforvaltning skal som et minimum indeholde en
liste over eksisterende foranstaltninger, der anvendes på kystzoner, og en analyse af,
2.
a)
b)
c)
3.
2.
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
om der er behov for yderligere tiltag for at nå målene i artikel 5. Der skal i
forbindelse med disse strategier fastlægges en integreret gennemførelse af de
tværsektorielle politikker, og der skal tages højde for samspillet mellem land- og
havbaserede aktiviteter.
2.
a)
b)
c)
d)
e)
f)
Ved udarbejdelsen af strategierne for integreret kystzoneforvaltning skal
medlemsstaterne mindst tage følgende aktiviteter i betragtning:
udnyttelsen af specifikke naturressourcer, herunder anlæg til udvinding af energi og
produktion af vedvarende energi
udviklingen af infrastruktur, energifaciliteter, transport, havne, maritime anlæg og
andre strukturer, også grøn infrastruktur
landbrug og industri
fiskeri og akvakultur
bevarelse, genopretning og forvaltning af kystøkosystemer, økosystemtjenester og
naturen, kystlandskaber og øer
afbødning af og tilpasning til klimaændringerne.
Artikel 9
Offentlig deltagelse
1.
Medlemsstaterne indfører metoder til at inddrage alle interesserede parter på et tidligt
tidspunkt i udarbejdelsen af de fysiske planer for det maritime rum og strategierne
for integreret kystzoneforvaltning.
Det skal sikres, at alle relevante berørte parter og myndigheder og den berørte
offentlighed høres om udkastet til planerne og strategierne og har adgang til
resultaterne, så snart de foreligger.
Ved udarbejdelsen af de metoder, der skal sikre den offentlige deltagelse, skal
medlemsstaterne handle i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-
lovgivningen.
Artikel 10
Dataindsamling og udveksling af oplysninger
1.
Medlemsstaterne tilrettelægger indsamling af de bedste tilgængelige data og
udveksling af de oplysninger, der er nødvendige for den maritime fysiske
planlægning og strategierne for integreret kystzoneforvaltning.
Dataene i stk. 1 skal omfatte:
miljømæssige, sociale og økonomiske data, der er indsamlet i henhold til de
bestemmelser i EU-lovgivningen, der vedrører aktiviteterne i artikel 7 og 8
fysiske data vedrørende de marine farvande og geomorfologiske data vedrørende
kystzonerne.
Ved tilrettelæggelsen af dataindsamlingen og udvekslingen af oplysninger som
omhandlet i stk. 1 skal medlemsstaterne i videst muligt omfang gøre brug af de
2.
3.
2.
a)
b)
3.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
instrumenter og værktøjer, der er udviklet inden for rammerne af den integrerede
havpolitik.
Artikel 11
Vurdering af miljøvirkninger
Planerne for det maritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltning er omfattet af
bestemmelserne i direktiv 2001/42/EF.
Artikel 12
Samarbejde med de øvrige medlemsstater
1.
De medlemsstater, der grænser op til en kystzone eller et havområde henhørende
under en anden medlemsstat, samarbejder med denne anden medlemsstat for at sikre,
at planerne for det maritime rum og strategierne for integreret kystzoneforvaltning er
sammenhængende og koordineres på tværs af kystzonen eller den pågældende
havregion og/eller subregion. I dette samarbejde skal der navnlig tages højde for
tværnationale spørgsmål, som f.eks. grænseoverskridende infrastruktur.
Samarbejdet i stk. 1 skal foregå igennem:
regionale institutionelle samarbejdsstrukturer, der dækker den berørte kystzone,
havregion eller subregion, eller
et særligt netværk, der består af medlemsstaternes ansvarlige myndigheder, og som
dækker den berørte havregion og/eller subregion.
Artikel 13
Samarbejde med tredjelande
Medlemsstater, der grænser op til en kystzone eller et havområde henhørende under et
tredjeland, bestræber sig på at koordinere deres planer for det maritime rum og strategierne
for integreret kystzoneforvaltning med det pågældende tredjeland i den berørte havregion,
subregion eller kystzone.
KAPITEL III
GENNEMFØRELSE
Artikel 14
Ansvarlige myndigheder
1.
Hver medlemsstat udpeger for hver kystzone og havregion eller subregion den eller
de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af dette direktiv, herunder for
at sikre samarbejdet med andre medlemsstater som omhandlet i artikel 12 og
samarbejdet med tredjelande som omhandlet i artikel 13.
2.
a)
b)
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
3.
Hver medlemsstat sender Kommissionen en liste over de ansvarlige myndigheder
sammen med de oplysninger, der er anført i bilag I til dette direktiv.
Samtidig sender hver medlemsstat Kommissionen en liste over deres ansvarlige
myndigheder i de internationale organer, som de deltager i, og som er relevante for
gennemførelsen af dette direktiv.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver ændring i de oplysninger,
der er meddelt i henhold til stk. 1, senest seks måneder efter at en sådan ændring er
trådt i kraft.
Artikel 15
Overvågning og rapportering
4.
1.
Hver medlemsstat sender en rapport til Kommissionen om gennemførelsen af dette
direktiv, idet de anvender og i givet fald henviser til de rapporter, oplysninger og
data, der foreligger i henhold til anden relevant EU-lovgivning.
Rapporten skal som et minimum indeholde oplysninger om gennemførelsen af artikel
6-13.
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den gør
rede for de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af direktivet.
Artikel 16
Gennemførelsesretsakter
2.
3.
1.
a)
Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage bestemmelser om:
de operationelle specifikationer for forvaltningen af oplysningerne i artikel 10,
forudsat at sådanne specifikationer ikke er fastsat ved anden EU-lovgivning, som
f.eks. direktiv 2007/2/EF eller 2008/56/EF, for så vidt angår
–
udveksling af data og samkøring med eksisterende procedurer for
dataforvaltning og -indsamling og
b)
de operationelle skridt i udarbejdelsen af fysiske planer for det maritime rum og
strategier for integreret kystzoneforvaltning og rapporteringen herom, for så vidt
angår:
–
–
–
–
sammenhængen mellem rapporteringsforpligtelserne i henhold til dette
direktiv og anden relevant EU-lovgivning
overvågnings og rapporteringscyklusser
reglerne for samarbejdet på tværs af grænserne
offentlig høring.
2.
Gennemførelsesretsakterne i stk. 1 skal vedtages efter proceduren i artikel 17, stk. 2.
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0021.png
Artikel 17
Udvalgsprocedure
1.
2.
Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som fastlagt i
forordning (EU) nr. 182/2011
28
.
Når der henvises til stk. 1, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
KAPITEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 18
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv, senest 18 måneder efter at det er trådt i kraft. De
meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Når medlemsstaterne vedtager de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, skal de
indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af
en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
Den eller de myndigheder, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, skal udpeges senest
18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
De fysiske planer for det maritime rum og strategier for integreret
kystzoneforvaltning, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, skal fastlægges inden for en
periode på 36 måneder fra dette direktivs ikrafttræden.
De rapporter, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, skal forelægges senest 42 måneder
efter dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert 6. år.
De statusrapporter, der er omhandlet i artikel 15, stk. 3, skal forelægges senest 6
måneder efter dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert 6. år.
Artikel 19
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
2.
3.
4.
5.
6.
28
EUT L 55 af 28.2.2011.
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 20
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0023.png
BILAG I
Ansvarlige myndigheder
1)
2)
3)
Den eller de ansvarlige myndigheders navn og adresse — den eller de udpegede
ansvarlige myndigheders officielle navn og adresse.
Den eller de ansvarlige myndigheders juridiske status — en kort beskrivelse af den
eller de ansvarlige myndigheders juridiske status.
Ansvarsområde — en kort beskrivelse af den eller de ansvarlige myndigheders
juridiske og administrative ansvar og dens/deres rolle i de pågældende marine
farvande.
Medlemskab — når den eller de ansvarlige myndigheder fungerer som
koordineringsorgan for andre ansvarlige myndigheder, kræves der en liste over disse
sammen med en sammenfatning af de institutionelle forbindelser, der er etableret for
at sikre koordineringen.
Regional eller subregional koordinering — der kræves en sammenfatning af de
mekanismer, der er oprettet for at sikre koordineringen mellem de medlemsstater,
hvis farvande er omfattet af dette direktiv og ligger inden for samme havregion eller
subregion.
4)
5)
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0024.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
1.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for maritim fysisk
planlægning og integreret kystzoneforvaltning.
1.2.
Berørt(e) politikområde(r) i ABM/ABB-strukturen
29
Maritime Anliggender og Fiskeri
Miljø.
1.3.
Forslagets/initiativets art
⌧
Forslaget/initiativet drejer sig om en
ny foranstaltning
Forslaget/initiativet drejer sig om en
ny foranstaltning som opfølgning på et
pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
30
Forslaget/initiativet drejer sig om
forlængelse af en eksisterende foranstaltning
Forslaget/initiativet drejer sig om
omlægning af en foranstaltning til en ny
foranstaltning
1.4.
1.4.1.
Mål
Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet
vedrører
At støtte en bæredygtig økonomisk vækst i de marine farvande og kystzoner i EU.
1.4.2.
Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål:
MARE-aktivitet 11.09: at fremme en bæredygtig vækst ved hjælp af politiske
initiativer, der sætter skub i den blå økonomi, udvikler effektive ordninger for
samarbejde og informationsudveksling mellem lovgiverne og de berørte parter, og
som sikrer en effektiv forvaltning af havene og kysterne.
Resultatindikator: omfanget af samarbejdet på tværs af grænserne om maritim fysisk
planlægning (MFP); målbar reduktion den tid, der medgår til og omkostningerne i
forbindelse med projektplanlægning i EU's havområder. Mål: etablering af en
transparent, forudsigelig og stabil ramme for planlægning og forvaltning af de
forskellige former for udnyttelse af havet i EU, som skal resultere i en væsentlig
effektivitetsforøgelse.
ENV-aktivitet 587-D2: at støtte og videreudvikle EU's politik for integreret
kystzoneforvaltning (ICZM) med det formål at fremme en rationel og fornuftig
udnyttelse af kystressourcerne og gøre kystzonerne mere modstandsdygtige over for
forskellige risici og virkningerne af klimaændringerne.
29
30
ABM: Activity Based Mangement (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting
(aktivitetsbaseret budgetlægning).
Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i finansforordningen.
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0025.png
Resultatindikator: gennemførelsesniveauet for de nationale ICZM-strategier, der er
udviklet som følge af EU's henstilling vedrørende integreret kystzoneforvaltning
(ICZM-indikator).
Mål: Kommissionens fremlæggelse af et forslag i 2012 om en effektiv langsigtet
strategi til støtte for gennemførelsen af ICZM i EU.
1.4.3.
Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Det overordnede formål med forslaget er at sikre en bæredygtig økonomisk vækst i
de maritime erhverv og kystsamfundene og samtidig muliggøre forskellige former
for bæredygtig udnyttelse af havets og kysternes ressourcer ved i tråd med den
økosystembaserede tilgang at tage hensyn til bæredygtighedens søjler, dvs. den
økonomiske, sociale og miljømæssige søjle.
Dette sikrer bl.a.:
- en bæredygtig, ressourceeffektiv og integreret udvikling af de maritime og
kystbaserede aktiviteter
- et sundere investeringsklima
- bedre tilpasning til miljørisici, f.eks. klimaændringer og forebyggelse og/eller
mindskelse af følgerne af naturkatastrofer.
1.4.4.
Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Outputindikatorer: opstilling af en styringsramme for maritim fysisk planlægning og
strategier for integreret kystzoneforvaltning; omfanget af samarbejdet på tværs af
grænserne
Resultatindikatorer: arealudviklingsmønstre, mindskelse af konflikter og retstvister
vedrørende infrastrukturudvikling, bæredygtig udnyttelse af havets og kysternes
ressourcer, koordineret maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning
og samarbejde på tværs af grænserne
- Virkningsindikatorer: opretholdelse/genoprettelse af biodiversiteten eller potentialet
for økosystemtjenester i kystzonerne og de marine farvande, øget merværdi og færre
sæsonudsving i de maritime erhverv og kystsamfundene, større modstandsdygtighed
over for klimaændringer, vækst i økonomiske nøglesektorer og økonomiske
aktiviteters sameksistens.
1.5.
1.5.1.
Forslagets/initiativets begrundelse
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
- at indføre en integreret planlægningsprocedure for maritime aktiviteter og en
integreret forvaltningsprocedure for kystzonerne ved at etablere et samarbejde
mellem de nationale myndigheder og de berørte parter inden for de relevante
sektorpolitikker
- at sikre et effektivt samarbejde medlemsstaterne imellem, når der træffes
foranstaltninger vedrørende maritim fysisk planlægning og integreret
kystzoneforvaltning
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0026.png
- at sikre, at procedurerne for maritim fysisk planlægning og strategierne for
integreret kystzoneforvaltning koordineres indbyrdes og integreres med hinanden.
1.5.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side
Kyst- og havbaserede aktiviteter og økosystemer går på tværs af de nationale
grænser. Det foreslåede tiltag giver merværdi, i og med at det sikrer sammenhæng
mellem foranstaltningerne på dette område. En indsats fra EU's side vil navnlig gøre
det muligt at undgå, at medlemsstaterne anvender forskellige strategier og gør
fremskridt i forskelligt tempo.
1.5.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Det konkluderes i en evaluering af medlemsstaternes statusrapporter om ICZM på
grundlag af Rådets henstilling om integreret kystzoneforvaltning (2002/413/EF), at
en denne strategi giver en klar merværdi, fordi den koordinerer de tværsektorielle
politikker med indvirkning på kystzonerne med det formål at sikre en bæredygtig
udnyttelse af kystressourcerne. Maritim fysisk planlægning anerkendes bredt som et
værktøj, der kan sikre en sammenhængende planlægning af det maritime rum.
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
MFP og ICZM anerkendes begge i forbindelse med den integrerede havpolitik
(blåbogen fra 2007) som integrerede forvaltningsværktøjer. De bidrager til en mere
integreret beslutningsprocedure, idet de koordinerer potentielt konkurrerende
sektorpolitikker. Maritim fysisk planlægning og strategier for integreret
kystzoneforvaltning vil derfor bidrage til at realisere og koordinere mål og
foranstaltninger inden for de relevante politikker, f.eks. energi, miljø, søtransport og
fiskeri.
1.6.
Varighed og finansielle virkninger
Forslag/initiativ af
begrænset varighed
–
–
Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
⌧
Forslag/initiativ af
ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
– Derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7.
Påtænkte forvaltningsmetoder
31
Direkte central forvaltning
ved Kommissionen
Indirekte central forvaltning
ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:
–
–
–
forvaltningsorganer
organer oprettet af Fællesskaberne
32
nationale
offentligretlige
tjenesteydelsesopgaver
organer/organer
med
offentlige
31
32
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og referencer ti finansforordningen findes på webstedet
BudgWeb:
http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html
.
Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.
DA
26
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til
afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den
relevante basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49
Decentral forvaltning
i samarbejde med tredjelande
Fælles forvaltning
med internationale organisationer (angives
nærmere)
⌧
Delt forvaltning
med medlemsstaterne
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
DA
27
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0028.png
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Senest den 31. marts 2016 og derefter hvert sjette år forelægger medlemsstaterne en
rapport for Kommissionen om gennemførelsen af direktivets bestemmelser.
Rapporterne vil være baseret på medlemsstaternes overvågning af gennemførelsen.
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolsystem
Konstaterede risici
Ikke relevant - Forslaget medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
2.2.2.
Påtænkt(e) kontrolmetode(r)
Ikke relevant - Forslaget medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder som under punkt
2.2.
Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Ikke relevant - Forslaget medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
3.
3.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Berørt (e) udgiftspost (er) på budgettet og udgiftsområde (r) i den flerårige
finansielle ramme
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Eksisterende udgiftsposter i budgettet
Budgetpost
Udgiftens
art
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
34
fra
kandidat-
lande
35
Bidrag
iht.
finansforordning¬
ens artikel 18,
stk. 1, litra aa)
Nummer
[Betegnelse …...….]
(33)
fra tredje-
lande
5
11.0101 — Udgifter vedrørende
tjenestegørende personale inden for
politikområdet "Maritime anliggender
og fiskeri"
07 01 01 — Udgifter vedrørende
tjenestegørende personale inden for
politikområdet
"Miljø
og
IOB
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
33
34
35
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA
28
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0029.png
klimaindsats"
Nye budgetposter, som der er søgt om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Udgiftens
art
fra
EFTA-
lande
fra
kandidatlan
de
Budgetpost
Nummer
[Udgiftsområde ….…..]
Bidrag
fra tredje-
lande
iht.
finansforordning¬
ens artikel 18,
stk. 1, litra aa)
OB/IOB
DA
29
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0030.png
3.2.
3.2.1.
Anslåede virkninger for udgifterne
Sammenfatning af den anslåede virkning for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme:
Nummer
GD: <…….>
Aktionsbevillinger
Budgetpostens nummer
Budgetpostens nummer
Forpligtelser
Betalinger
Forpligtelser
Betalinger
(1)
(2)
(1a)
(2a)
År
36
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
… der indsættes flere år, hvis
virkningen varer længere
(jf. punkt 1.6)
I ALT
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for
særprogrammer
37
Budgetpostens nummer
Forpligtelser
(3)
=1+1a
+3
=2+2a
Bevillinger I ALT
til GD
<….>
Betalinger
+3
36
37
År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA
30
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0031.png
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser
Betalinger
(4)
(5)
Administrationsbevillinger
finansieret
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
over
(6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE <….>
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
=4+ 6
=5+ 6
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser
Betalinger
(4)
(5)
Administrationsbevillinger
finansieret
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
over
(6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-4
i den flerårige finansielle ramme
(referencebeløb)
Forpligtelser
=4+ 6
Betalinger
=5+ 6
DA
31
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0032.png
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme:
5
Administration
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2014 og
der-
efter
UBEGRÆNSET LØBETID
I ALT
GD: <ENV/MARE>
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
I ALT GD
ENV/MARE
Bevillinger
0,508
0,054
0,022
0,584
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser
i
= betalinger i alt)
alt
0,584
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2014 og
der-
efter
… der indsættes flere år, hvis
virkningen varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
0,584
0,584
DA
32
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0033.png
3.2.2.
Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–
⌧
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
RESULTATER
… der indsættes flere år, hvis virkningen varer
længere (jf. punkt 1.6)
I ALT
Der angives
Result
aterne
mål og
resultater
s art
38
Result
aterne
s
gnsntl
.
omkos
tninge
r
Result
ater
(antal)
Omko
stning
er
Resultater
(
l)
Resultater
(antal)
Omko
stning
er
Resultater
(antal)
Omko
stning
er
Resultater
(antal)
Omko
stning
er
Resultater
(antal)
Omk
ostni
nger
Resultater
Omko
stning
er
Resultater
(antal)
Omko
stning
er
Samle
de
resulta
ter
(antal)
I alt
Samlede
omkost-
ninger
SPECIFIKT MÅL NR. 1
39
…
Resultat
Resultat
Resultat
Subtotal for specifikt mål nr. 1
SPECIFIKT MÅL NR. 2…
Resultat
38
39
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål...".
DA
33
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0034.png
Subtotal for specifikt mål nr. 2
OMKOSTNINGER I ALT
DA
34
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0035.png
3.2.3.
Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
3.2.3.1. Resumé
–
⌧
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2014 og
derefter
År
N+1
År
N+2
År
N+3
… der indsættes flere år, hvis
virkningen varer længere (jf. punkt
1.6)
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige
ressourcer
Andre
administrations-
udgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
0,508
0,076
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE
5
40
i den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige
ressourcer
Andre
administrations-
udgifter
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
I ALT
0,584
40
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA
35
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0036.png
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)
År
2014 og
der-
efter
11 01 01 01 + 07 01 01 01 (i hovedsædet og i
Kommissionens repræsentationskontorer)
XX 01 01 02 (i delegationerne)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)
41
11 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede
bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i
delegationerne)
XX
01 04 yy
42
År
N+1
År
N+2
År
N+3
… der indsættes flere år,
hvis virkningen varer
længere (jf. punkt 1.6)
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
4
i hovedsædet
43
i delegationerne
XX
01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte
forskning)
10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT
4
XX
angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat
til forvaltning af aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med
yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale
Overvåge direktivets gennemførelse i medlemsstaterne
41
42
43
KA = kontraktansat, V= vikarer, UED= unge eksperter ved delegationerne, LA = lokalt ansatte UNE:
udstationerede nationale eksperter.
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).
DA
36
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0037.png
3.2.4.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–
⌧
ramme
–
Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle
Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den
flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den
flerårige finansielle ramme revideres
44
.
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.
–
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes
størrelse.
3.2.5.
Tredjemands bidrag til finansieringen
–
⌧Forslaget/initiativet
indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjemand.
– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende
overslag:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
… der indsættes flere år, hvis
virkningen varer længere
(jf. punkt 1.6)
I alt
Organ, som deltager i
samfinansieringen
(angives)
Samfinansierede
bevillinger I ALT
44
Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.
DA
37
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451810_0038.png
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
–
⌧
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
–
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–
–
for egne indtægter
for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
Forslagets/initiativets virkninger
45
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Indtægtspost på budgettet
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
... der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel ….
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
45
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.
DA
38
DA