Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
KOM (2013) 0136
Offentligt
1278441_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til handels- og
europaministeren af 3.
september 2013. EUU alm. del
– spørgsmål 3
Spørgsmål 3:
Som det fremgår af det lækkede mandat, går Europa-Kommissionen efter 'the highest possible
level of protection' for investorer. Ministeren bedes redegøre for, hvordan sådanne vide
rammer til investorer i TTIP-mandatet stemmer overens med de forsikringer, den tidligere
minister gav Europaudvalget i forbindelse med mandatafgivelsen i Folketingets Europaudvalg
den 8. maj 2013? (Særlig set i lyset af de utallige søgsmål fra investorer imod staters indførsel af
lovgivning på bl.a. miljøområdet (Metalclad v. Mexico), sundhedsområdet (Philip Morris v.
Uruguay), offentlig adgang til vand (Bechtel v. Bolivia) og forsøg på at rette op på finansielle
kriser (CMS og 40 andre virksomheder v. Argentina) muliggjort af særdeles vide rammer for
investorer tildelt gennem lignende handelsaftaler.
Svar:
Der er flere hensyn, som skal varetages i en aftale om investeringsbeskyttelse. Det drejer sig
som udgangspunkt om at sikre investorerne den højest mulige beskyttelse af deres
investeringer. Det er i såvel europæiske som amerikanske investorers interesse. Det hensyn skal
dog i alle EU’s aftaler om investeringsbeskyttelse varetages inden for rammerne af parternes ret
til at regulere - dvs. ret til at indføre og opretholde den lovgivning, som findes påkrævet ud fra
legitime hensyn vedrørende bl.a. miljø- og sundhedsbeskyttelse. Disse hensyn til bl.a. miljø- og
sundhedsbeskyttelse står over hensynet til investorernes beskyttelse. Denne afvejning af
hensynet til investorernes beskyttelse med det overordnede hensyn til parternes adgang til at
regulere indgår som fast standard i alle Rådets forhandlingsdirektiver til Kommissionen på
investeringsområdet.