kom (2013) 0173 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om karakteren af samarbejde mellem Europol og tredjelandes myndigheder som angivet i forordning om Europol, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Retsudvalget 2016-17
KOM (2013) 0173
Offentligt

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

9. marts 2017

Enheden for Internationalt

Politisamarbejde

Sagsbeh: Anne Vibe Bengtsen

Sagsnr.: 2016-0032/06-0051

Dok.:

2191852

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 (KOM (2013) 0173), som

Folketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 17. oktober

2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Søren Pape Poulsen

Anders Sparholt Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

kom (2013) 0173 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om karakteren af samarbejde mellem Europol og tredjelandes myndigheder som angivet i forordning om Europol, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 10 KOM (2013) 0173 fra Folketingets Europaudvalg:

”I forlængelse af ministerens besvarelse af KOM (2013) 0173

spørgsmål 7, bedes ministeren redegøre for 1) karakteren af

samarbejde mellem Europol og tredjelandes myndigheder, som

angivet i forordning om Europol 2016/794, artikel 25, stk. 1a,

herunder hvorvidt et sådant samarbejde indebærer mulighed

for udstationering af forbindelsesofficerer ved Europol, adgang

(direkte eller indirekte) til Europols Analytical Work Files og

Europol Information System, 2) betingelserne for at indgå et

samarbejde om informationsudveksling efter artikel 25, stk. 1b,

herunder hvorvidt, der kræves inddragelse af Rådet og Europa-

parlamentet og 3) om det under samarbejdsaftaler indgået un-

der art 25, stk. 1a-c er muligt at etablere sådanne med en EU-

medlemsstat der ikke deltager i Europol?”

Svar:

Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj

2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamar-

bejde (Europol) finder anvendelse fra 1. maj 2017.

Det følger af artikel 23, stk. 1, i Europol-forordningen, at Europol – i det

omfang det er nødvendigt, for at Europol kan udføre sine opgaver – kan

oprette og vedligeholde samarbejdsrelationer med bl.a. myndigheder i

tredjelande.

Det følger endvidere af artikel 25, stk. 1, litra a og b, at samarbejde mellem

Europol og et tredjeland, som giver adgang til udveksling af personoplys-

ninger, kræver enten en kommissionsafgørelse om tilstrækkeligt databe-

skyttelsesniveau hos tredjelandet eller en aftale mellem EU og tredjelan-

det, som er indgået i medfør af TEUF artikel 218 om indgåelse af interna-

tionale aftaler, og som giver tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyt-

telse af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder

og friheder. Det følger endvidere af forordningens artikel 25, stk. 1, litra c,

at Europol kan videregive personoplysninger til tredjelande med hjemmel i

en aftale, der er indgået mellem Europol og det pågældende tredjeland

efter den eksisterende rådsafgørelse om Europol.

For så vidt angår afgørelser om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau frem-

går det nærmere af artikel 25, stk. 1, litra a, at Europol kan videregive per-

sonoplysninger til en myndighed i et tredjeland, i det omfang det er nød-

vendigt for at udføre Europols opgaver, med hjemmel i afgørelser om, at

det pågældende land sikrer et tilstrækkeligt niveau for databeskyttelse, jf.

artikel 36 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2016/680 af 27.

april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompeten-

te myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at fore-

bygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuld-

byrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysnin-

ger (retshåndhævelsesdirektivet).

Retten til direkte og indirekte adgang baseret på et hit/no-hit system til

oplysninger, som Europol opbevarer, er reguleret i Europol-forordningens

artikel 20 og 21.

Det følger således af forordningens artikel 20, at medlemsstaterne har di-

rekte adgang til oplysninger, som Europol er meddelt, når oplysningerne er

meddelt til brug for enten krydstjek eller analyser af strategiske og temati-

ske art. Det følger endvidere af bestemmelsen, at medlemsstaterne har in-

direkte adgang baseret på et hit/no hit-system til oplysninger meddelt til

brug for operationelle analyser i konkrete tilfælde.

Endvidere har Europols ansatte, som er bemyndiget hertil af Europols ad-

ministrerede direktør, adgang til de oplysninger, som Europol behandler i

det omfang, det er nødvendigt for, at de kan udføre deres opgaver.

Efter forordningens artikel 21 har også Eurojust og Det Europæiske Kon-

tor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) adgang til oplysninger, som Europol

opbevarer.

Forordningen indeholder ikke en tilsvarende regulering af tredjelandes

adgang til oplysninger, som Europol opbevarer. Det må på den baggrund

antages, at det ikke vil være muligt for et tredjeland at få samme adgang

som medlemsstaterne.

Forordningens artikel 25, stk. 1, litra a, regulerer ikke, hvorvidt der kan

indgås aftaler med tredjelande, men udveksling af personoplysninger mel-

lem Europol og bl.a. tredjelande. Europols indgåelse af samarbejdsrelatio-

ner med bl.a. tredjelande er reguleret i forordningens artikel 23, som ikke

direkte forholder sig til spørgsmålet om udstationering af forbindelsesoffi-

cerer.

For så vidt angår indgåelse af en aftale efter Europol-forordningens arti-

kel 25, stk. 1, litra b, mellem EU og et tredjeland i medfør af TEUF artikel

218, kan Justitsministeriet oplyse, at TEUF art. 218 foreskriver en proce-

dure for indgåelse af internationale aftaler.

Det følger af bestemmelsen bl.a., at Kommissionen forelægger en henstil-

ling til Rådet om at indlede forhandlinger, og at Rådet herefter skal god-

kende indledningen af forhandlinger. Fører forhandlingerne mellem

Kommissionen og tredjelandet til et resultat, vil den endelige indgåelse af

en aftale kræve både Rådets og Europa-Parlamentets godkendelse.

For så vidt angår mulighederne for at indgå samarbejdsaftaler med ikke-

deltagende medlemsstater efter Europol-forordningens artikel 25, stk. 1,

litra a-c, skal Justitsministeriets bemærke, at Kommissionen i forbindelse

med forhandlingerne om Europol, har tilkendegivet, at Danmark ikke kan

opnå samme retsstillingen som de øvrige medlemsstater gennem særafta-

ler.

Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være muligt for Kommissionen

at vedtage en afgørelse efter forordningens artikel 25, stk. 1, litra a, om

tilstrækkelig beskyttelsesniveau for en medlemsstat, der ikke deltager i

Europol. Tilsvarende er det efter Justitsministeriets opfattelse muligt at

indgå en samarbejdsaftale med medlemsstat der ikke deltager i Europol

efter artikel 25, stk. 1, litra b og c.

Vedrørende en samarbejdsaftale efter forordningens artikel 25, stk. 1, litra

c, kan Justitsministeriet oplyse, at Rådet den 17. februar 2017 vedtog en

gennemførelsesafgørelse om ændring af den eksisterende rådsafgørelse om

listen over tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå afta-

ler. Danmark blev hermed tilføjet til listen over tredjelande, som Europol

efter den eksisterende rådsafgørelse skal indgå aftaler med. Indgås en så-

dan aftale efter den eksisterende rådsafgørelses artikel 23 mellem Dan-

mark og Europol inden den 1. maj 2017, hvor rådsafgørelsen erstattes af

den nye Europol-forordning, vil Europol efter Europol-forordningens arti-

kel 25, stk. 1, litra c, også efter 1. maj 2017 kunne udveksle personoplys-

ninger med Danmark.