Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013
KOM (2013) 0225
Offentligt
1451892_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.4.2013
COM(2013) 225 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Økonomisk støtte til energieffektivitet i bygninger
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2013) 143 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Økonomisk støtte til energieffektivitet i bygninger
(EØS-relevant tekst)
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Hvorfor denne rapport? ................................................................................................ 4
Bygninger i Europa ...................................................................................................... 4
Økonomisk støtte fra EU til energieffektivitet i bygninger ......................................... 4
Internationale finansielle institutioners økonomiske støtte til energieffektivitet
i bygninger ................................................................................................................... 7
Økonomisk støtte til energieffektivitet i bygninger fra nationale programmer ........... 7
Den private sektors finansiering af energieffektivitet i bygninger............................... 8
Hvad kan der gøres for at fremme flere og mere effektive investeringer? .................. 8
Konklusioner .............................................................................................................. 12
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451892_0004.png
1.
H
VORFOR DENNE RAPPORT
?
Bygninger er centrale i EU's energieffektivitetspolitik, da næsten 40 % af det endelige
energiforbrug (og 36 % af drivhusgasemissionerne) finder sted i boliger, kontorer,
forretninger og andre bygninger. Desuden har sektoren det næststørste uudnyttede
og næstmest omkostningseffektive potentiale for energibesparelser næst efter energisektoren
selv. Der er også andre store fordele forbundet med at gøre bygninger mere energieffektive,
herunder jobskabelse, mindskelse af brændstoffattigdom, sundhedsforbedringer samt bedre
energisikkerhed og industriel konkurrencedygtighed.
Denne rapport har to formål. For det første skal Kommissionen i henhold til artikel 10, stk. 5,
i det omarbejdede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (2010/31/EU
1
) fremlægge
en analyse af effektiviteten af anvendelsen af EU-midlerne samt af midlerne fra EIB og andre
offentlige finansieringsinstitutioner og af koordineringen af EU-finansiering og national
finansiering. I denne rapport præciseres de vigtigste resultater af denne analyse.
For det andet kræves det i det nye energieffektivitetsdirektiv (2012/27/EU
2
), at
medlemsstaterne inden april 2014 opstiller en langsigtet strategi for tilvejebringelse af
investeringer i renovering af den nationale bygningsmasse. I energieffektivitetsdirektivet
bestemmes det ligeledes, at Kommissionen skal bistå medlemsstaterne med oprettelsen af
finansieringsfaciliteter med henblik på at øge energieffektiviteten. Derfor angiver denne
rapport også, hvordan den økonomiske støtte til energieffektivitet i bygninger kan forbedres.
Denne rapport ledsages af et arbejdsdokument, som indeholder nærmere oplysninger om den
europæiske bygningsmasse og de finansielle støtteinstrumenter, der findes på EU-plan og på
nationalt plan.
2.
B
YGNINGER I
E
UROPA
En analyse af den europæiske bygningsmasse viser, at der er betydelige forskelle mellem
medlemsstaterne med hensyn til alder, type, ejerskab, renoveringsgrad og energimæssig
ydeevne. Selv om temaerne i de nationale politikker og lovgivningsrammer er de samme, skal
foranstaltningerne til forbedring af massen af ejendomme tage hensyn til disse forskelle.
En ”one size”-tilgang er ikke hensigtsmæssig.
3.
Ø
KONOMISK STØTTE FRA
EU
TIL ENERGIEFFEKTIVITET I BYGNINGER
EU har i mange år støttet forbedringen af bygningers energimæssige ydeevne med en række
finansielle støtteprogrammer. Tabellen nedenfor giver et overblik over de vigtigste instrumenter
og den tilgængelige finansiering:
1
2
EUT L 153 af 18.6.2010, p.13.
EUT L315 af 14.11.2012, s.1.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451892_0005.png
Finansieringskilde
Finansiering via
samhørighedspolitikken
Instrumenter/mekanismer
Operationelle programmer inkl.
finansielle instrumenter
(f.eks. Jessica)
RP 7
(f.eks. Concerto, offentligt-privat
partnerskab ”Energieffektive
bygninger”, intelligente byer)
IFI-faciliteter
(SMEFF, MFF, EEFF)
Finansiering via
forskning
Samlet tilgængelig
finansiering
10,1 mia. EUR afsat til
bæredygtig energi
(vedvarende energikilder
& energieffektivitet)
2,35 mia. EUR til
energiforskning
Finansiering af
energieffektivitet
5,5 mia. EUR afsat til
energieffektivitet, kraft-
varmeproduktion og
energiforvaltning
290 mio. EUR
til energieffektivitet
Finansiering via
udvidelsespolitikken
552,3 mio. EUR
(henholdsvis 381,5
+ 117,8 + 53)
265 mio. EUR
Det europæiske
genopretningsprogram
for energiområdet
Finansiering via
konkurrenceevne
og innovation
Den europæiske energisparefond
Omkring en tredjedel af den
samlede finansiering til
projekter inden for
industrien og i bygninger
70 % af finansieringen skal
afsættes til energieffektivitet
Omkring 50 % af
finansieringen blev afsat
til energieffektivitet i alle
sektorer
”Intelligent Energi – Europa”-
programmet (herunder Elena)
Støtteprogrammet for ikt-politik
Omkring 730 mio. EUR til
hvert program
3
Tabel 1: Finansiering af energieffektivitet under den nuværende flerårige finansielle ramme (2007-2013)
Nedenstående afsnit indeholder yderligere oplysninger om disse instrumenter.
3.1.
Finansiering via samhørighedspolitikken
I den nuværende programmeringsperiode 2007-2013 er der afsat omkring 10,1 mia. EUR
til investeringer i vedvarende energi i EU, heraf omkring 5,5 mia. EUR i energieffektivitet.
De relative andele afsat til energieffektivitet er forskellige for de enkelte medlemsstater
og afhænger af de samlede tilgængelige midler samt nationale behov og prioriteter fastsat
af de enkelte medlemsstater. Frem til udgangen af 2011 var næsten 3,8 mia. EUR blevet afsat
til specifikke energieffektivitetsprojekter, herunder revolverende fonde, der repræsenterer
en gennemførelsesgrad på 68 %.
Erfaringerne gennem de seneste par år viser, at medlemsstaterne i stigende grad anvender
samhørighedspolitiske midler til energieffektivitet, særlig i bygninger, og at brugen
af finansielle instrumenter er voksende. Der findes dog ingen detaljerede data om betydningen
af denne finansiering i form af energibesparelser inden for byggesektoren.
3.2.
Finansiering via forskning
Under det nuværende EU-rammeprogram for forskning og udvikling 2007-2013 er der blevet
afsat 290 mio. EUR til energieffektivitet. To forskningsprojekter har specifikt fokuseret på
byggesektoren:
•
Det offentligt-private partnerskab ”Energieffektive bygninger” fik 1 mia. EUR til fremme
af grønne teknologier og udvikling af energieffektive systemer og materialer i nye
og renoverede bygninger (herunder historiske bygninger) for radikalt at nedbringe deres
energiforbrug og CO
2
-emissioner.
•
Concerto-initiativet sigtede mod at påvise, at optimering af hele samfunds byggesektor
er mere effektiv og billigere end optimering af hver enkelt bygning for sig. Siden 2005 har
initiativet medfinansieret projekter i 58 lokalsamfund med omkring 180 mio. EUR, hvilket
har resulteret i besparelser på omkring 310 000 tons CO
2
/år inden for byggesektoren
og nedbringelse af det samlede elforbrug med 20 %.
3
Bemærk, at det typisk ikke har været muligt at påvise en sådan særlig andel af denne finansiering afsat
til bygningsrelaterede foranstaltninger.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451892_0006.png
3.3.
Finansiering via IFI-faciliteter
En række EU-finansieringsprogrammer gennemføres i samarbejde med internationale
finansielle institutioner (IFI). Disse formidlede finansielle faciliteter
4
blev oprettet under
PHARE-instrumentet og kombinerer EU-støtte og IFI-finansiering. Af den samlede
EU-tildeling på omkring 550 mio. EUR er omkring en tredjedel øremærket
til energieffektivitetsrelaterede projekter inden for industrien og byggesektoren.
Energieffektivitetsprogrammerne blev etableret fuldt ud i 2010 og har gjort betydelige
fremskridt med investeringer på 518 mio. EUR gearet fra 112 mio. EUR i EU-tilskud. Da de
enkelte projekter varierer betydeligt, findes der ikke en detaljeret oversigt over virkningerne
af disse faciliteter.
3.4.
Den europæiske energisparefond
Den europæiske energisparefond blev oprettet i 2011 med en finansiering på 265 mio. EUR,
idet finansieringen kom fra EU
5
, Den Europæiske Investeringsbank, den italienske Cassa dei
Depositi e Presititi og Deutsche Bank. Fonden yder gælds-, egenkapital- og
garantiinstrumenter samt tilskud til faglig bistand til støtte for projektudvikling. Omkring
70 % af finansieringen skal bruges til energieffektivitetsprojekter, mens resten afsættes til
vedvarende energi og ren bytransport. Fonden sigter mod at bringe allerede velafprøvede
teknologier ind i de almindeligt anvendte teknologier og mod at styrke det europæiske marked
for energitjenesteselskaber og brugen af kontrakter om energiydelser. Der er i øjeblikket
underskrevet et projekt, mens 39 projekter er undervejs. Fondens effektivitet vil blive
evalueret i 2013.
3.5.
Intelligent Energi – Europa II
Intelligent Energi – Europa II-programmet sigter mod at overvinde ikke-teknologiske
hindringer for innovation, markedsføring, gennemførelse og udbredelse af løsninger, der
bidrager til bæredygtig og sikker energi til konkurrencedygtige priser i Europa. Af det
samlede budget på 730 mio. EUR er omkring 50 % blevet afsat til energieffektivitet.
Med hensyn til effektivitet anslås de udvalgte projekter i 2009-2011 at have udløst samlede
investeringer i bæredygtig energi på mere end 1 500 mio. EUR. De anslåede besparelser på
energi fra fossile brændstoffer og nedbringelser af emissionerne for alle disse projekter var
mindst 350 000 tons olieækvivalenter/år og 1 200 000 tons CO
2
-ækvivalenter/år.
Den europæiske facilitet for bistand på lokalt plan på energiområdet (Elena), som finansieres
under Intelligent Energi – Europa II, yder tilskud til lokale og regionale offentlige
myndigheder til udvikling, strukturering og lancering af investeringer i energieffektivitet
og vedvarende energi. Faciliteten gennemføres via internationale finansielle institutioner
og dækker op til 90 % af omkostningerne til faglig bistand. Fra lanceringen og frem
til udgangen af 2012 havde faciliteten ydet i alt 31 mio. EUR i projektudviklingsbidrag.
En analyse af Elena-EIB-facilitetens effektivitet viser, at gearingseffekten for de aktuelle
projekter er 54, dvs. over det dobbelte af det krævede niveau på 20, der potentielt fører til
investeringer på over 1,5 mia. EUR. Det anslås, at energibesparelserne fra underskrevne og
godkendte projekter vil kunne nå op på 919 GWh/år, idet de samlede undgåede
CO
2
-emissioner når op på 588 357 tons/år.
4
5
Finansieringsfaciliteten for energieffektivitet, den kommunale finansieringsfacilitet og SMV-
finansieringsfaciliteten.
EU-budgettet afsatte 125 mio. EUR til fonden + 20 mio. EUR til faglig bistand og 1,3 mio. EUR til
bevidstgørelsesaktiviteter.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451892_0007.png
3.6.
Støtteprogrammet for ikt-politik
Støtteprogrammet for ikt-politik med et budget på 730 mio. EUR sigter mod at fremme
intelligent og inklusiv vækst ved at stimulere en mere omfattende udbredelse og den bedst
mulige anvendelse af innovative digitale teknologier og indhold blandt borgere, regeringer og
virksomheder.
Mellem 2007 og 2013 blev der afsat over 74 mio. EUR til foranstaltninger vedrørende
energieffektivitet og bæredygtighed, hvilket resulterede i 35 pilotprojekter og 5 tematiske
netværk. Projekter omfattende bygninger har vist reduktioner i energiforbruget og
CO
2
-emissionerne på op til 20 %.
4.
FINANSIELLE INSTITUTIONERS
ENERGIEFFEKTIVITET I BYGNINGER
I
NTERNATIONALE
ØKONOMISKE
STØTTE
TIL
Ud over den rolle, som de europæiske IFI'er spiller i gennemførelsen af EU's
finansieringsprogrammer (se ovenfor), har de deres egne investeringsinstrumenter for
energieffektivitet i bygninger.
Fra 2008 og frem til udgangen af 2011 indarbejdede Den Europæiske Investeringsbank (EIB)
energieffektivitet i alle sine operationer, hvilket resulterede i en samlet finansiering på
4,8 mia. EUR, heraf 1,7 mia. EUR inden for byggesektoren. Med hensyn til effektiviteten af disse
fonde anslås det, at de årlige emissionsreduktioner som følge af energieffektivitetsprojekter er på
3 523 kt CO
2
-ækvivalenter (eller 1 005 kt CO
2
-ækvivalenter set i forhold til EIB-finansieringen)
i 2010 og 679 kt CO
2
-ækvivalenter (eller 379 kt CO
2
-ækvivalenter set i forhold til EIB-
finansieringen) i 2011.
Siden 2002 har Den Europæiske Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling (EBRD)
ydet lån og kapital til 104 energieffektivitetsprojekter i EU til et beløb på i alt 1,8 mia. EUR.
Den samlede finansiering mobiliseret på markedet i denne periode beløber sig til
14,9 mia. EUR (dvs. en gearingseffekt på omkring 1:7). Med hensyn til effektiviteten af disse
investeringer anslås de at have medført emissionsreduktioner på 5 mio. tons CO
2
/år.
Energibesparelserne anslås til 1,8 Mtoe/år.
Siden 2002 har Europarådets Udviklingsbank (CEB) godkendt i alt omkring 2,4 mia. EUR til
projekter, der i det mindste delvist vedrører energieffektivitet, idet over 1,9 mia. EUR er afsat
udelukkende til energieffektivitet. Der foreligger ingen oplysninger om effektiviteten af denne
finansiering.
5.
Ø
KONOMISK
STØTTE TIL ENERGIEFFEKTIVITET I BYGNINGER FRA NATIONALE
PROGRAMMER
De nationale regeringer bruger også deres egne budgetter til at støtte energieffektivitet
i bygninger. Mange af de eksisterende foranstaltninger er blevet indberettet til Kommissionen
via de nationale energieffektivitetshandlingsplaner
6
og under direktivet om bygningers
energimæssige ydeevne. Disse rapporter viser, at bygningsrelaterede foranstaltninger
repræsenterer en meget høj andel af de indberettede energibesparelser (f.eks. 58 % for Italien,
63 % for Irland, 71 % for Slovenien og 77 % for Østrig). Over tre fjerdedele af de indberettede
foranstaltninger er tilskud eller lån på lempelige vilkår efterfulgt af skatteincitamenter.
Instrumenter som f.eks. indgåelse af kontrakter om energieffektivitet, brug af tildelte enheder
under Kyoto-protokollen og forpligtelser for energileverandører anvendes også.
6
De nationale energieffektivitetshandlingsplaner er en indberetningsforpligtelse i henhold til direktiv
2006/32/EF om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester. Alle de nationale
energieffektivitetshandlingsplaner (og en oversættelse af dem til engelsk) kan findes på:
http://ec.europa.eu/energy/efficiency/end-use_en.htm
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451892_0008.png
Få medlemsstater har imidlertid fremsendt nærmere oplysninger om effektiviteten af nationale
støtteforanstaltninger, og det er derfor vanskeligt at opnå et godt overblik over deres
virkninger. Dette skyldes i vid udstrækning manglen på forudgående energieffektivitetsmål,
overvågningskrav og/eller efterfølgende evaluering. Hvis forudgående eller efterfølgende
evalueringer finder sted, er det vanskeligt at sammenligne dem, fordi der anvendes forskellige
indikatorer, målemetoder og anvendelsesområder for instrumenterne.
Med hensyn til forbindelsen til EU-finansiering oplyste mange medlemsstater, at de bruger
finansiering via samhørighedspolitikken til energieffektivitetsinvesteringer i deres nationale
energieffektivitetshandlingsplaner, og de eksisterende eksempler på god praksis tyder på, at
EU-midlerne kan udløse supplerende offentlige og private investeringer på nationalt plan.
Erfaringen har imidlertid vist et behov for yderligere kapacitetsopbygning for at udnytte
investeringerne på en optimal måde.
En analyse af 25 finansielle støtteordninger for energieffektivitet viste, at de mest vellykkede
programmer er baseret på præferencelån, som ofte suppleres med et tilskud og/eller en pakke
for faglig bistand, men deres succes afhænger af flere faktorer end blot de finansielle vilkår og
krav, herunder simple administrative procedurer, information til borgerne og fleksibilitet med
hensyn til finansieringsbetingelserne.
6.
D
EN PRIVATE SEKTORS FINANSIERING AF ENERGIEFFEKTIVITET I BYGNINGER
Den private sektor stiller størstedelen af finansieringen af energieffektivitetsprojekter
i bygninger til rådighed. Næst efter ejere og lejere, som investerer i opgradering af deres
ejendom og hjem, udviser handelsbankerne også interesse for denne sektor, selv om den
kommercielle finansiering fortsat er relativt lav.
Som et resultat af det store antal relativt små og størrelsesmæssigt meget forskellige
investeringer, der foretages af ejere af privat ejendom, findes der intet detaljeret overblik over
de midler, der afsættes til energieffektivitetsforbedringer i bygninger. Selv om investeringerne
har tendens til at være større i sektoren for erhvervsbygninger, mangler der også her solide
data om omfanget af investeringer i energieffektivitet.
7.
H
VAD
KAN DER
INVESTERINGER
?
GØRES
FOR
AT
FREMME
FLERE
OG
MERE
EFFEKTIVE
I de følgende afsnit skitseres de foranstaltninger og initiativer, der er blevet gennemført og
kan gennemføres for at forbedre den ovenfor beskrevne situation. Dette omfatter også de
interesserede parters synspunkter som reaktion på en offentlig høring, som blev gennemført
mellem februar og maj 2012
7
.
7.1.
Styrkelse af lovgivningsrammen
Med det energieffektivitetsdirektiv, der blev vedtaget for nylig, omarbejdningen af direktivet
om bygningers energieffektivitet og de relevante foranstaltninger under direktiverne om
miljøvenligt design og energimærkning findes der nu en detaljeret lovgivningsmæssig ramme
for energieffektivitet i bygninger.
7
Høringens spørgsmål, svar og en oversigt over resultaterne kan findes
http://ec.europa.eu/energy/efficiency/consultations/20120518_eeb_financial_support_en.htm
på:
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451892_0009.png
Mange respondenter i den offentlige høring mener, at ikke umiddelbart er behov for
yderligere EU-lovgivning, mens behovet for en langsigtet vision og forpligtelse til
energieffektivitet understreges, idet nogen slår til lyd for bindende mål. Medlemsstaternes
ambitiøse gennemførelse og stramme håndhævelse af den eksisterende lovgivning blev
derimod af mange aktører anset for at være af central betydning.
Andre forslag omfattede tilladelse til at anvende moms og andre bredere beskatningsordninger
til at fremme energieffektivitetsforanstaltninger og -tjenesteydelser, idet reglerne for offentlige
indkøb og statsstøtte ændres for at fremme energieffektivitet, og idet der vedtages en enkelt
beregnings- og certificeringsordning for energieffektivitet i bygninger på EU-plan.
Kommissionen vil nøje
overvåge medlemsstaternes gennemførelse
og tage alle de
nødvendige skridt til at sikre fuld overensstemmelse med den relevante EU-lovgivningsramme.
Kommissionen vil også fortsat fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne
via
samordnede aktioner for gennemførelse af direktivet om bygningers energimæssige
ydeevne og energieffektivitetsdirektivet.
Kommissionen
undersøger,
om
de regler for statsstøtte,
der finder anvendelse på
energieffektivitet, skal tilpasses i lyset af bestemmelserne i energieffektivitetsdirektivet for at
opretholde en klar ramme for tilladelse af økonomisk støtte til energieffektivitetsforanstaltninger.
Hvad angår offentlige indkøb kræver energieffektivitetsdirektivet allerede, at medlemsstaterne
skal sikre, at centralregeringer
(på visse betingelser)
kun indkøber varer, tjenesteydelser
og bygninger med en høj energieffektivitetsydelse,
som det er tilfældet med kontrakter, der
ligger over de i artikel 7 i direktiv 2004/18/EF
8
fastsatte tærskler. Derudover skal offentlige
organer på regionalt og lokalt plan tilskyndes til at gøre det samme.
Kommissionen udvikler
en fælles certificeringsordning på EU-plan for erhvervsbygningers
energimæssige ydeevne
med det formål at definere en fælles EU-metodologi til at udtrykke
erhvervsbygningers energimæssige ydeevne. Den skal baseres på et revideret sæt af
CEN-standarder i tilknytning til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, som
repræsenterer en enestående mulighed for at harmonisere certificeringen af bygningers
energimæssige ydeevne i Europa på et frivilligt grundlag.
7.2.
Forbedring af adgangen til finansiering
Trods mange positive erfaringer er der stadig betydelige muligheder for at forbedre
udbredelsen og effektiviteten af EU's økonomiske støtte. Dette blev bekræftet af de
overvældende positive svar på den offentlige høring om de tilgængelige instrumenter på EU-
plan, mens ansøgningsprocedurernes kompleksitet og bureaukratiet i forbindelse hermed blev
fremhævet, og der blev peget på manglende kendskab til finansieringsmuligheder, navnlig på
lokalt plan.
Forslag til forbedringer omfattede større fleksibilitet i brugen af samhørighedspolitisk
finansiering (f.eks. ved at kombinere lån og tilskud), større muligheder for at samle mindre
projekter og bedre vejledning til (især lokale) politiske beslutningstagere om, hvordan
finansieringen fra EFRU udnyttes bedre.
De interesserede parter slog også til lyd for anvendelse af offentlige midler til forbedring af
den faglige bistand, til sikring af lån på fordelagtige vilkår og til fremme af markedet for
energitjenesteselskaber/kontrakter om energiydelser f.eks. ved at stille en finansieringskilde til
rådighed til foranstaltninger i offentlige bygninger.
8
EUT L134 af 30.4.2004, s. 114.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451892_0010.png
Derudover blev behovet for at forsyne investorer med mere objektive, pålidelige og
standardiserede oplysninger om lånevilkår (f.eks. tilbagebetalingsperioder, investeringsafkast,
standardsatser) nævnt som værende centrale for en forøgelse af den private sektors interesse
i dette område.
I sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme (FFR) har Kommissionen foreslået
en
forhøjelse af finansieringen fra samhørighedspolitikken til lavemissionsøkonomiske
foranstaltninger
(hovedsageligt via øremærkning af 20 % af EFRU til energieffektivitet og
vedvarende energi i mere udviklede regioner og overgangsregioner og 6 % i de mindst
udviklede regioner) for at
udvide brugen af finansielle instrumenter
og
fjerne loftet
på 4 % over støtte til bæredygtige energiinvesteringer i boliger.
Desuden vil Kommissionen udvikle
tekniske retningslinjer for brugen af innovative
finansielle instrumenter
i første halvdel af 2013 for at lette en større udbredelse og en bedre
koordinering og gennemførelse af sådanne instrumenter.
Medlemsstaterne skal nu
sikre, at de operationelle programmer, der udarbejdes under
den nye FFR, er udformet således, at den samhørighedspolitiske finansiering
af energieffektivitetsinvesteringer udnyttes optimalt
i kombination med national
(og muligvis IFI) finansiering.
Som en hjælp til medlemsstaterne vil Kommissionen i løbet af 2013 udarbejde
retningslinjer
for udvælgelse og evaluering af energieffektivitetsprojekter inden for rammerne af den
samhørighedspolitiske finansiering,
også for at fastlægge en mere standardiseret strategi.
Energieffektivitetsdirektivet skaber mulighed for, at medlemsstaterne kan indføre en trinvis
ændring af investeringsniveauet i energieffektive bygninger, da det kræver, at medlemsstaterne
inden april 2014 opstiller
en langsigtet strategi for tilvejebringelse af investeringer
i renovering af den nationale masse af både offentlige og private beboelses- og
erhvervsejendomme
og
letter oprettelsen af finansieringsfaciliteter til foranstaltninger til
forbedring af energieffektiviteten
med henblik på at maksimere fordelene ved en flerstrenget
finansiering.
Derudover agter Kommissionen at fortsætte sin
støtte til projektudviklingsbistand
gennem
en videreførelse af Elena-faciliteten under Horizon 2020. Den kommende udgave af denne
bistand vil være åben for en
bredere række af støttemodtagere
både fra den offentlige og
fra den private sektor for at støtte udviklingen og lanceringen af innovative bæredygtige
energifinansieringsordninger. Parallelt hermed vil Kommissionen
fastsætte en overvågnings-
og evalueringsramme
for at lette standardiseringen af energieffektivitetsinvesteringer,
hvorved støttede investeringsprojekter standardiseres.
Kommissionen agter at tilskynde industrien til at investere i ny forskning og innovation
i løsninger, der passer til de offentlige tjenesteydelsers behov, ved at
yde støtte
til prækommercielle og første kommercielle offentlige indkøb af innovation
under
Horizon 2020.
7.3.
Håndtering af markedsfejl
Der er mange markedsfejl, som forhindrer forbedringer af bygningers energimæssige
ydeevne, lige fra tekniske og finansielle hindringer til informations- og adfærdsmæssige
hindringer. Et stort flertal af respondenterne i den offentlige høring mente, at de finansielle
hindringer bør løses først, navnlig de høje initialomkostninger i forbindelse med investeringer
og begrænset adgang til kredit, for lange tilbagebetalingstider og for store kreditrisici samt
modsat rettede incitamenter mellem ejere og lejere og problemer i boligblokke.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451892_0011.png
Alligevel blev det i adskillige svar understreget, at den relative betydning af de forskellige
hindringer er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat og fra sektor til sektor
(f.eks. boligbyggeri, erhvervsbyggeri, offentlige bygninger).
Derudover blev manglen på passende og pålidelig information om energibesparelser,
effektivitetsforanstaltninger og instrumenter til finansiel støtte (til ejere af bygninger,
entreprenører og den finansielle sektor) af mange respondenter set som den mest presserende
anden hindring, som skulle tages op sammen med behovet for uddannelse og
erhvervsuddannelse og standardiseret overvågning af energibesparelser.
Med hensyn til markedshindringerne kræver energieffektivitetsdirektivet, at medlemsstaterne
evaluerer og afvikler reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige hindringer for
energieffektivitet, navnlig med hensyn til
fordelingen af incitamenter mellem ejer og lejer
af en bygning eller blandt ejere og
brugen af indgåelse af kontrakter om energimæssig
ydeevne og andre mekanismer til tredjepartsfinansiering på langsigtet kontraktlig basis.
Leveringen af skræddersyet rådgivning vedrørende finansielle støtteinstrumenter og tekniske
løsninger på energieffektivitet i bygninger (navnlig over for boligejere og SMV'er) bør
fortrinsvis tilrettelægges på nationalt, regionalt og/eller lokalt plan, men Kommissionen vil
undersøge, om informationen på EU-plan kan forbedres (hovedsageligt via
Build UP
webportalen:
www.buildup.eu).
Kommissionen vil lancere en undersøgelse i 2013 for at opnå et
detaljeret overblik over den
finansielle støtte til energieffektivitet i medlemsstaterne
bl.a.
ved at tage den manglende
information om virkningerne af finansielle foranstaltninger på bygningers energimæssige
ydeevne op.
Inden for den kommende flerårige finansielle ramme har Kommissionen foreslået
en videreførelse af dens
støtte til overvindelse af ikke-teknologiske hindringer
via
Horizon 2020-programmet, under hvilket der vil blive afsat 6,1 mia. EUR til forskning og
innovation under ”Sikker, ren og effektiv energi” i 2014-2020. En betydelig del af dette
budget vil fokusere på de ikke-teknologiske aspekter og fjernelse af eksisterende
lovgivningsmæssige, finansielle, markedsmæssige og adfærdsmæssige hindringer under
prioriteten ”Udbredelse af energiinnovation på markedet”, som er en videreførelse af de
positive erfaringer med ”Intelligent Energi – Europa”-programmet.
7.4.
Styrkelse af markedet for energitjenester
Videreudviklingen af markedet for energitjenester ses ofte som en af de mest effektive
metoder til gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltninger, navnlig i offentlige
bygninger og inden for industrien. Virksomhedsmodellen på dette marked er baseret på
levering af energitjenester (dvs. en rationel udnyttelse af energi frem for levering af energi
i sig selv), ofte via den såkaldte kontrakt om energiydelse. Under en kontrakt om energiydelse
(dvs. et energitjenesteselskab) leverer tjenesteyderen energieffektivitetsforbedringer ved at
finansiere initialomkostningerne i forbindelse med investeringer og refinansiering heraf via de
opnåede besparelser. Kontrakter om energiydelser kan således betragtes som et finansielt
instrument til forbedring af energieffektiviteten uden, at kunden skal investere
initialomkostninger.
Adskillige interesserede parter nævnte behovet for stærkere støtte til markedet for
energitjenesteselskaber/kontrakter om energiydelser f.eks. gennem oprettelse af flere
lånegarantiordninger, ved at etablere en mere solid certificeringsramme og ved at forbedre
tilliden til konceptet kontrakter om energiydelser.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451892_0012.png
Inden for den offentlige sektor er potentialet for finansiering uden for balancen blevet nævnt
som en drivkraft bag investering i offentlige bygninger, navnlig i lyset af forpligtelser til
at renovere 3 % af massen af regeringsbygninger hvert år.
For at lette videreudviklingen af markedet for energitjenesteselskaber/kontrakter om energiydelser
vil Kommissionen gradvist gennemføre sin
kampagne for at fremme og opbygge kapacitet
inden for kontrakter om energiydelse og energitjenesteselskaber i hele Europa.
Kampagnen
gennemføres hovedsageligt via workshopper om kapacitetsopbygning, der tilrettelægges af tre
partnere, herunder EIB's European Public-Private Partnership Expertise Centre, der henvender sig
til centralregeringerne, ManagEnergy-initiativet, der henvender sig til regionale aktører,
og Borgmesteraftalen, der henvender sig til lokale aktører.
8.
K
ONKLUSIONER
Det billede, der tegner sig efter undersøgelsen af den europæiske bygningsmasse, de eksisterende
finansielle støtteforanstaltninger til energieffektivitet i bygninger og de forskellige
markedshindringer, viser følgende:
•
Situationen er meget forskellig i de enkelte medlemsstater afhængigt af deres bygningsmasse,
de eksisterende finansielle støtteordninger og de relevante markedshindringer.
•
Selv om investeringerne i etablering af energieffektivitet er voksende, og der findes mange
eksempler på bedste praksis i forbindelse med instrumenter, der medfører
omkostningseffektive energibesparelser, findes der kun begrænset information om
effektiviteten af de forskellige finansielle støtteforanstaltninger både på EU-plan og på
nationalt plan.
•
Der findes stadig store hindringer for en yderligere udbredelse af investeringer
i energieffektivitet i bygninger, herunder manglende kendskab og ekspertise vedrørende
finansiering af energieffektivitet hos alle de interesserede parter, høje initialomkostninger,
relativt lange tilbagebetalingsperioder og en (opfattet) høj kreditrisiko forbundet med
investeringer i energieffektivitet og konkurrerende prioriteter for de endelige
støttemodtagere.
Hvis EU skal leve op til sit energieffektivitetsmål for 2020 og dets ambitioner om yderligere
besparelser frem til 2050, er det vigtigt at den økonomiske støtte til energieffektivitet
i bygninger forbedres. Hvis dette skal ske, er det nødvendigt at sikre, at den
lovgivningsmæssige ramme gennemføres ordentligt, at der stilles mere finansiering til
rådighed, og at nøglehindringerne tages op.
Som skitseret ovenfor er Kommissionen engageret i mange initiativer og aktiviteter til støtte
for disse mål. På grund af arten af massen af ejendomme og sektorer og deres ansvar for
gennemførelse af den relevante lovgivning og håndtering af de nationale markedshindringer
er medlemsstaterne dog på vej til at sikre mere energieffektive investeringer.
Desuden betyder omfanget af en skræddersyet tilgang til finansiering af energieffektivitet,
at et tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder, leverandører af finansiering og
byggesektoren er af afgørende betydning.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sidst men ikke mindst skal ejere af bygninger overbevises om fordelene ved at gøre deres
ejendom mere energieffektiv ikke blot i form af lavere energiudgifter, men også i form af
forbedret komfort og øget ejendomsværdi. Dette kan være en af de største hindringer, der skal
overvindes, når Europas bygninger skal gøres mere energieffektive. Den makroøkonomiske
begrundelse for at gøre dette er imidlertid stærk, og målrettede incitamenter og en
bevidstgørelsesindsats for at ændre holdningerne vil være nødvendige. De køreplaner for
renovering af bygninger, som medlemsstaterne skal opstille i henhold til det nye
energieffektivitetsdirektiv er et nøgleværktøj i denne forbindelse og bør udtrykkeligt vedrøre
disse spørgsmål.
Fremadrettet vil Kommissionen fortsat drøfte med medlemsstaterne og de relevante parter,
hvordan hindringerne for investeringer i energieffektivitet kan overvindes, og hvordan
finansiel støtte til energieffektivitet i bygninger vil kunne forbedres yderligere.
DA
13
DA