Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0231
Offentligt
1451898_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.4.2013
COM(2013) 231 final
GRØNBOG
Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og
værdier
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
4.
Indledning .................................................................................................................... 3
Vækst og innovation .................................................................................................... 4
Markedsforhold ............................................................................................................ 5
Finansieringsmodeller .................................................................................................. 8
Interoperabilitet inden for forbundet TV...................................................................... 9
Infrastruktur og frekvenser......................................................................................... 10
Værdier....................................................................................................................... 11
Lovgivningsmæssige rammer .................................................................................... 11
Mediefrihed og -pluralisme........................................................................................ 14
Kommerciel kommunikation ..................................................................................... 15
Beskyttelse af mindreårige......................................................................................... 16
Tilgængelighed for personer med handicap............................................................... 17
Næste skridt................................................................................................................ 17
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451898_0003.png
GRØNBOG
Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og
værdier
1.
I
NDLEDNING
1
Formålet med denne grønbog er at sætte gang i en bred, offentlig debat om konsekvenserne af
den stadige udvikling af det audiovisuelle medielandskab, der karakteriseres ved en støt
stigende konvergens mellem medietjenester, og måden hvorpå disse tjenester bliver leveret og
forbrugt.
Konvergens kan forstås som den løbende integrering af traditionelle TV-tjenester med
internettet. Dette resulterer i forbrugsmuligheder lige fra TV-apparater med
internetforbindelse over set-top-bokse, der kan levere videoindhold "over-the-top" (OTT)
2
, til
audiovisuelle medietjenester, der leveres via pc'er, laptops, tablets og andre mobile enheder.
Forbrugerne anvender tablets eller smartphones, samtidig med at de ser TV, f.eks. for at finde
ud af mere om det, de ser, eller for at kommunikere med deres venner eller med selve TV-
programmet.
Grænserne udviskes hurtigt mellem de velkendte forbrugsmønstre fra det 20. århundrede med
lineær transmission til TV-apparater og på den anden side on-demand-tjenester, der leveres til
computere. For hver eneste smartphone, der byder på muligheder for konvergens både inden
for produktion og forbrug, bevæger vi os desuden potentielt hen imod et skift fra tilbagelænet
forbrug til aktiv deltagelse.
Det forventes, at TV-apparater med internetforbindelse vil gå fra et antal på 40,4 mio. enheder
i slutningen af 2012
3
til at være det fremherskende i EU's husstande i 2016
4
.
Hvad angår forbrug af de funktioner, der er mulige med det tilføjede internet, lå tallet i Det
Forenede Kongerige i 2012 – det højeste i EU - på 11 % af det installerede grundlag, mens
tallet for Kina lå på 44 %, Korea lå på 18 % og Indien på 17 %
5
. I USA forventes antallet af
husstande med internetforbundet TV, herunder OTT-forbindelser og spillekonsoller, at stige
fra de nuværende 22,5 % til 43,1 % i 2016
6
.
Mens man stadig generelt i EU ser lineært tv omkring fire timer om dagen
7
, bliver de
konvergerede oplevelser i stigende grad en realitet, og markedets aktører udvikler og tilpasser
deres forretningsmodeller. Teknologien gør det allerede muligt for brugeren at skabe, udbrede
og tilgå alle former for indhold når som helst, hvor som helst og ved hjælp af hvilken som
helst enhed. Kommissionens vision er at gribe den mulighed, som dette teknologiske miljø
under forandring giver for at sikre adgang til mest muligt forskelligt europæisk indhold for
alle europæere og det bredeste udvalg af tilbud af høj kvalitet. Den teknologiske mulighed for
at levere indhold, der er lovligt tilgængeligt i hele EU, kunne ligeledes tilskynde
markedsaktørerne til at skabe nye former for indhold.
1
2
3
4
5
6
7
Se
http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/connectedTV
for en liste over relevante termer.
"Over the top"-afspillere leverer audiovisuelt indhold online, uden selv at være elektroniske
kommunikationstjenester og netudbydere.
IHS Screen Digest.
IHS Screen Digest.
Kilde: e-marketer.
Kilde: e-marketer.
Yearbook of the European Audiovisual Observatory, Bind II, side 171.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451898_0004.png
Der er behov for, at private økonomiske aktører fortsat skaber nyt og for, at politikerne sikrer
de rette rammevilkår og overvejer mulige forvaltningspolitiske reaktioner, og det resulterer i
følgende spørgsmål:
- Hvordan omdanner vi visionen om konvergens på et stort europæisk marked til økonomisk
vækst og forretningsinnovation i Europa (kapitel 2)?
- Hvad er konvergensens konsekvenser for værdier såsom mediepluralisme, kulturel
mangfoldighed og forbrugerbeskyttelse, herunder beskyttelse af specifikke grupper såsom
mindreårige (kapitel 3)?
Eftersom konvergensen vil blive mere og mere håndgribelig i løbet af de næste ti år, kan det i
fremtiden få indflydelse på en række retlige instrumenter, herunder direktivet om
audiovisuelle medietjenester
8
, der omhandler fokusområdet i denne grønbog, e-
handelsdirektivet
9
og regelsættet for elektronisk kommunikation.
10.
Der forventes ikke et
bestemt resultat af høringen. Ikke desto mindre kan den bane vejen hen imod langsigtede
retlige og andre politiske reaktioner, der især har til formål at forbinde initiativer fra
Kommissionen såsom koalitionen om et bedre internet for børn
11
, mulige aktiviteter, der skal
følge op på rapporten fra den højtstående gruppe for mediefrihed og -pluralisme
12
og arbejdet
med selvregulerende initiativer.
2.
V
ÆKST OG INNOVATION
I 2012 anvendte 22 % af EU's borgere en mobil enhed til at gå på internettet
13
. Når vi når
2016, forventes det, at størstedelen af forbrugerinternettrafikken vil bestå af video og
størstedelen af IP-trafikken vil blive kanaliseret gennem wi-fi og mobile enheder
14
.
Nøgletal – forbruget af audiovisuelt indhold bliver online-baseret
Forbruget af digital video (film og TV-serier, der leveres over internettet) nåede op på
364,4 mio. EUR i 2011 (en stigning på 41,8 % i forhold til 2010) på det europæiske marked
for fysisk og digital video, der lå på 9 493,8 mio. (et fald på 4,6 % i forhold til 2010)
15
.
Den uopfyldte efterspørgsel efter video-on-demand-tjenester fra betalings-TV-operatører fra
andre medlemsstater anslås at ligge mellem 760 mio. EUR og 1 610 mio. EUR om året
16
.
Det globale antal videobrugere på internettet forventes at stige fra 792 mio. i 2011 til 1,5 mia.
i 2016
17
.
I tredje kvartal af 2012 fandtes der 306 video-on-demand-tjenester i EU
18
.
Der uploades 72 timers video til Youtube hvert minut.
8
9
10
11
12
13
14
15
16
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og
administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om
audiovisuelle medietjenester), EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1–24.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af
informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om
elektronisk handel) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1-16).
F.eks. artikel 31 i forsyningspligtdirektivet, frekvenspolitikken og artikel 6 i adgangsdirektivet.
http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/creating-better-internet-kids.
http://ec.europa.eu/information_society/media_taskforce/doc/pluralism/hlg/hlg_final_report.pdf.
Eurostat 2012 Individuals - Mobile Internet access (isoc_ci_im_i).
http://www.cisco.com/en/US/solutions/collateral/ns341/ns525/ns537/ns705/ns827/white_paper_c11-
481360_ns827_Networking_Solutions_White_Paper.html.
International Video Federation Yearbook 2012.
http://ec.europa.eu/internal_market/media/docs/elecpay/plum_tns_final_en.pdf.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451898_0005.png
Teknologiudviklere og fabrikanter af udstyr har mulighed for at forsyne et voksende marked
med innovative enheder, herunder brugervenlige grænseflader og tilgængelighedsløsninger.
Netoperatørerne vil opleve en stigende efterspørgsel på båndbredde, hvilket vil få en positiv
indvirkning på investeringer i højhastighedsnet. Skaberne af indhold kan finde nye måder at
maksimere deres publikum på, slå mønt af deres værker og eksperimentere med nye måder at
producere og tilbyde indhold på. TV-spredningsforetagenderne kan finde flere platforme
19
,
hvor de kan formidle deres indhold og udvide deres interaktive tilbud.
De vigtigste faktorer, der skal til, for at dette potentiale kan udfolde sig, er velkendte: Et
marked, der er stort nok til, at det kan vokse, et konkurrencedygtigt miljø, viljen til at ændre
på forretningsmodeller, interoperabilitet og en passende infrastruktur. For at skabe en fremtid,
hvor internettet driver medierne, må Europa bringe disse faktorer i spil og samtidig fremme de
værdier, der understøtter reguleringen af audiovisuelle medietjenester.
2.1.
Markedsforhold
EU er kendetegnet ved kulturel og sproglig mangfoldighed, hvilket kan være en
konkurrencemæssig fordel på det globale marked, men det er også blevet anset for at være en
udfordring i et miljø, der er kendetegnet ved netværkseffekter.
Netværkseffekterne inden for medier og internet kan give omfattende komparative fordele til
operatører og udbydere, der opererer lovligt på et marked uden grænser, hvilket giver dem
mulighed for at rejse budgetter af betydelig størrelse og udnytte stordriftsfordelene. Nye
aktører, der kan tilbyde audiovisuelt indhold online uden geografisk betingede
adgangsrestriktioner, kan gøre de mere end 368 millioner internetbrugere
20
i EU til potentielle
seere og således udfordre de traditionelle spilleres position. Dette forekommer ofte med
aktører fra USA, der med held henvender sig til EU’s fragmenterede marked.
I Europa oplever forbrugere, der anvender audiovisuelle medietjenester, som leveres online,
stadig ofte, at udvalget er begrænset, og at de bliver hindret adgang, ofte på grund af
geografiske begrænsninger. Applikationerne i smart-TV-apparater begrænses ofte af nationale
indstillinger og af fabrikanternes forvalg, og adgang til indhold fra andre EU-lande er ofte
blokeret
21
.
Teknologien vil bidrage til, at vi overvinder disse vanskeligheder. Producenter af indhold,
leverandører af undertekster og forskere er begyndt at alliere sig for at dele de sprogressourcer
(f.eks. de undertekstkorpusser
22
, som leverandørerne råder over) og værktøjer
23
, der findes.
17
18
19
20
21
22
23
http://newsroom.cisco.com/press-release-content?type=webcontent&articleId=888280.
European Audiovisual Observatory. Alle platforme er taget i betragtning: Rent internet, download af
indhold (electronic sell-through), videospillekonsoller, kabel, IPTV, dedikerede set-top-bokse,
smartphones, smart-TV, push video-on-demand (satellit, DTT) undtagen apps fra iTunes og Google
play App Store. Omfatter ikke: Arkiver, trailere, TV-serier, indhold for voksne, undervisning,
filmkanalers catch-up-kataloger.
Fabrikanterne kan integrere platformene i enhederne, eller de kan udbydes af andre aktører, såsom
operatører inden for kabel eller elektronisk kommunikation, OTT-aktører eller medietjenesteudbydere.
http://www.internetworldstats.com/stats9.htm.
The economic potential of cross-border pay-to-view audiovisual media services, TNS opinion, Plum,
the futures company – undersøgelse foretaget på vegne af Europa-Kommissionen, januar 2012:
http://ec.europa.eu/internal_market/media/elecpay/index_en.htm#maincontentSec1.
Producenter af undertekster eller filmproducenter/distributører ligger inde med omfattende
undertekstkorpusser (databaser), ofte på mange forskellige parallelle sprog. Dette yderst værdifulde
råmateriale kan bruges til udvikling af skræddersyede maskinoversættelsessystemer.
F.eks. SUMAT (www.sumat-project.eu) og SAVAS (www.fp7-savas.eu) IKT-arbejdsprogrammet
2013, s. 47 http://cordis.europa.eu/fp7/ict/docs/ict-wp2013-10-7-2013-with-cover-issn.pdf.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451898_0006.png
Fremtidens forbrugeroplevelser
a) En polsk studerende, der tilbringer sit Erasmus-år i London, kan tilgå alle de audiovisuelle
tilbud fra polske operatører med sit polske kreditkort, ligesom hun kunne i Kraków, eftersom
der bliver udbudt polske tjenesteydelser i London.
b) Hendes bofælle kommer fra Det Forenede Kongerige og er i gang med en afhandling om
værker af portugisiske instruktører. Han har let adgang til materiale fra portugisiske udbydere
af audiovisuelt indhold. De to bofæller ser tit sportsbegivenheder sammen fra forskellige EU-
lande.
Grønbogen om onlinedistribution af audiovisuelle værker søgte at kaste mere lys over emner,
der hovedsagelig vedrører copyright
24
. Kommissionen offentliggør resultaterne af denne
høring i 2013. I december 2012
25
bekræftede Kommissionen, at den vil arbejde for en
moderne ophavsretsramme, og vedtog at arbejde på to parallelle tiltag: En struktureret
interessentdialog i 2013, der skal behandle en række spørgsmål (herunder indholdsportabilitet
og adgang til audiovisuelle værker), hvor der er brug for hurtig fremgang. Og færdiggørelse af
markedsundersøgelser, konsekvensanalyser og udarbejdelse af retsakter med henblik på en
afgørelse i 2014 om fremsættelse af de deraf følgende lovgivningsmæssige forslag
26
.
Ophavsretlige emner vil derfor ikke blive behandlet dybdegående i denne grønbog.
Fra udbydernes synspunkt er den medieverden, vi kender i dag, præget af konkurrence om
forbrugernes opmærksomhed. Markedets aktører (f.eks. betalings-TV-operatører, offentlige
og kommercielle TV-spredningsforetagender, udbydere af video-on-demand og fabrikanter af
enheder) forsøger at variere deres tilbud ved at udbyde attraktivt indhold af høj kvalitet,
herunder på et eksklusivt grundlag, eller en brugervenlig grænseflade. Det øgede udbud af
indhold, hvad angår kvantitet og mangfoldighed, ændrer på underholdningslandskabet.
I 2009
27
investerede EU’s TV-spredningsforetagender omkring en tredjedel af deres indtægter
i indhold. Ud af de 34,5 mia. EUR, som medietjenesteudbyderne brugte på programmer i EU,
anvendte de ca. 15,6 mia. EUR til erhvervelse af rettigheder, ud af hvilke 5,8 mia. EUR blev
brugt på sport, og 9,8 mia. blev brugt på film- og tv-rettigheder
28
. "Premium content"
(populært programindhold såsom store sportsbegivenheder og nyligt udkomne succesfilm,
såkaldte blockbusters) genererer en stor efterspørgsel og høje indtægter inden for den
audiovisuelle sektor. BT’s deltagelse i Premier League’s udbud af tv-rettigheder til
fodboldkampene i de 3 sæsoner, der begynder i 2013-2014, resulterede i en rekord på
3 mia. GBP, en stigning på 71 %
29
i forhold til aftalen for de forrige sæsoner. I USA brugte
Netflix i 2011/12 omkring 4,8 mia. USD på indkøb af streaming-indhold.
24
25
26
27
28
29
Grønbog om onlinedistribution af audiovisuelle værker i Den Europæiske Union: Muligheder og
udfordringer hen imod et digitalt indre marked, KOM(2011) 427 endelig.
Meddelelse fra Kommissionen om indhold på det digitale indre marked, KOM(2012), 789 endelig.
Der vil blive set på følgende elementer: Territorialitet i det indre marked, harmonisering, begrænsninger
og undtagelser for ophavsret i den digitale tidsalder, fragmentering på EU’s ophavsretsmarked, og
hvordan effektiviteten af håndhævelsen kan forbedres, samtidig med at dens legitimitet understøttes i
den bredere sammenhæng af en reform af ophavsretten.
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget. Første rapport om anvendelsen af artikel 13, 16 og 17 i direktiv
2010/13/EU for perioden 2009-2010: Fremme af europæiske programmer i europæiske programlagte og
on-demand audiovisuelle medietjenester, COM (2012) 522.
Endelig undersøgelse om gennemførelse af bestemmelserne i direktivet om audiovisuelle
medietjenester vedrørende fremme af europæiske værker i audiovisuelle medietjenester, 13. december
2011.
http://www.guardian.co.uk/media/2012/jun/13/premier-league-tv-rights-3-billion-sky-bt.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451898_0007.png
Succesen kan afhænge af evnen til konsekvent at tilbyde denne form for indhold til seerne.
Samtidig med at eksklusivaftaler mellem platformsoperatører og indholdsudbydere har dannet
grundlag for, at indholdsproducenterne kan afskrive deres investeringer, kan de også
begrænse mulighederne for, at tredjeparter kan udbyde denne slags indhold til deres
publikum. Disse aftaler kan udgøre barrierer for nye aktører på markedet.
Når platformene desuden bliver meget populære blandt brugerne og bliver en vigtig kanal,
igennem hvilken udbyderne af indhold kan nå deres publikum, kan det blive et problem, at
disse platforme potentielt vil favorisere visse virksomheder eller deres egne tjenester, i
tilfælde, hvor det drejer sig om vertikalt integrerede selskaber. Desuden kan platformenes
adgang til store mængder brugerdata give dem en yderligere konkurrencemæssig fordel
30
.
Visse medlemsstater, såsom Det Forenede Kongerige, har vurderet behovet for forudgående at
frigive adgang på engrosniveau til attraktive live-sportsbegivenheder og premierefilm fra
Hollywood, som er altafgørende for, at konkurrenterne kan klare sig på markedet.
EU’s konkurrenceregler anvendes på nationalt plan og EU-niveau til at tage hånd om muligt
misbrug af en stærk markedsposition i tilfælde, hvor et selskab har en dominerende stilling på
et relevant marked. I den forbindelse er det vigtigt at sikre muligheden for et hurtigt og
effektivt marked i en verden, der oplever en stigende grad af konvergens.
Kommissionen har grebet ind i adskillige tilfælde for at sikre konkurrencen i det fælles salg af
rettigheder vedrørende sportsmediebegivenheder
31
. Kommissionen har accepteret afhjælpende
foranstaltninger i fusionssager for at sikre, at populært film- og sportsindhold forbliver
tilgængeligt
32
. I denne forbindelse henvises der til EU-domstolens retspraksis om
licensnægtelser
33
. Hvis en rettighedshaver med en dominerende stilling nægter at give adgang
til et produkt eller en tjenesteydelse, der er uundværlig for udførelsen af en bestemt
virksomhed, kan der være tale om misbrug, hvis nægtelsen hindrer indførelsen af et nyt
produkt, som der er potentiel forbrugerefterspørgsel efter, hvis nægtelsen er uberettiget og af
en sådan art, at det udelukker konkurrence på et sekundært marked. Endelig fastslog EU-
domstolen i Premier League-sagen, at mens EU’s konkurrencelovgivning ikke udelukker en
rettighedshaver fra at give en enkelt licensindehaver eneret til at udsende en sportsbegivenhed
i en eller flere medlemsstater, kan en rettighedshaver ikke forbyde licensindehaveren med
eneret at udbyde grænseoverskridende tjenester, der relaterer til udsendelse af en sådan
sportsbegivenhed
34
. Dette skyldes, at et sådant forbud ville sætte licensindehaveren i stand til
at opnå absolut geografisk eksklusivitet i det område, som er omfattet af licensen, hvilket ville
fjerne al konkurrence mellem TV-spredningsforetagenderne og opsplitte det indre marked i
overensstemmelse med udsendelsesrettighederne.
Der rejser sig ligeledes konkurrencerelaterede spørgsmål i forbindelse med finansieringen af
public service-TV-spredningsforetagender. Disse udvider ofte deres aktiviteter til også at
omfatte applikationer og websider fra online-verdenen. Mens nogle aktører hilser denne
udvidelse velkommen, ser andre den som direkte konkurrence med deres kommercielle tilbud,
30
31
32
33
34
Se også afsnit 3.1 om databeskyttelse.
Sag COMP/38.173 - Fælles salg af medierettighederne til Premier League-kampene, sag COMP/37.214
-Fælles salg af medierettighederne til den tyske Bundesliga og sag COMP/37.398 - Fælles salg af tv-
rettighederne til UEFA Champions League.
Sag COMP/M.2876 Newscorp//Telepiù.
Sag C-418/01 IMS Health GmbH & Co. OHG mod NDC Health GmbH & Co. KG [2004] ECR I-5039.
Forenede sager C-403/08 og C-429/08
Football Association Premier League Ltd & Others v QC
Leisure & Others - Karen Murphy v Media Protection Services Ltd,
dom af 4. oktober 2011. Se også
meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget om en sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked
for e-handel og onlinetjenester, 11. januar 2012, s. 7.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451898_0008.png
der ikke nyder fordel af offentlige midler. I 2009 vedtog Kommissionen en meddelelse om
anvendelse af statsstøtteregler på public service-radio- og TV-virksomhed i lyset af den nye
teknologiske udvikling, herunder de mange distributionsplatforme og teknologier, der er
opstået. Meddelelsen kræver, at der bliver indført en forudgående prøvning. Dette indbefatter
en offentlig høring vedrørende omfattende nye tjenesteydelser, der bliver lanceret af public
service-TV-spredningsforetagender, og den vil sætte medlemsstaterne i stand til at vurdere
den indvirkning, en ny tjeneste har på markedet, og afveje den i forhold til den værdi,
tjenesten har for samfundet.
SPØRGSMÅL TIL OFFENTLIG HØRING:
(1)
Hvad er det for nogle faktorer, der sætter amerikanske virksomheder i stand til at
etablere sig solidt på det fragmenterede europæiske marked på trods af sproglige og
kulturelle barrierer, mens mange europæiske virksomheder kæmper en hård kamp?
Hvilke faktorer står i vejen for EU-virksomhederne?
Hvad er det for nogle faktorer, der har indflydelse på udvalget af populært indhold?
Bliver der på nuværende tidspunkt anvendt fremgangsmåder vedrørende populært
indhold på engrosniveau, der har følger for markedsadgangen og bæredygtig
forretningsvirksomhed? Hvis det er tilfældet, hvilke konsekvenser har det så for
forbrugerne? Er det nødvendigt med regulering ud over anvendelse af de allerede
eksisterende konkurrenceregler?
Er der forhindringer, der kræver regulering, når det gælder adgang til platforme?
Finansieringsmodeller
(2)
(3)
2.2.
Tiltagende konvergens, ændringer i forbrugernes adfærd
35
og nye forretningsmodeller har
indflydelse på finansieringen af audiovisuel produktion.
TV-programmernes og -seriernes format
36
bliver i stigende grad forhandlet i Europa - og
nogle gange tilpasset den lokale smag - og desuden eksporteret til andre dele af verden
37
. Der
ser ud til at være potentiale for yderligere samarbejde på produktioner, hvor sprogbarriererne
er knap så høje, f.eks. børneprogrammer og dokumentarprogrammer. Ud over tv-shows, der er
udviklet af professionelle producenter, kan brugergenereret indhold også nå et stort publikum,
og TV-spredningsforetagenderne kan muligvis integrere det i deres lineære sendeplaner.
Desuden kan OTT-aktører tilbyde deres egne serier og live-TV-shows og opnå rettigheder til
populært indhold.
Medlemsstaterne har udviklet forskellige måder at fremme europæiske programmer på,
herunder forskellige metoder til at lette produktionen, finansieringen og udbredelsen til et
bredere publikum. Medietjenestedirektivet fastsætter obligatoriske procentsatser for, hvor
mange europæiske programmer og hvor mange uafhængige programmer, EU’s TV-
spredningsforetagender skal sende. Forpligtelsen til at fremme europæiske programmer er
35
36
37
Nedgang i forbruget af DVD’er på 7,7 % fra 2010 til 2011 samtidig med en stigning i forbruget af
video-on-demand med 20,1 % til i alt 1,2 mia. The European Video Yearbook, 2012, s. 7. Mellem 2008
og 2010 blev den tid, der blev brugt på at se onlinevideo, mere end fordoblet til 31 minutter pr. dag. I
Frankrig steg den med 104 % til 24 minutter pr. dag. Kilde: Cimscore.
Se fodnote 28: Ifølge undersøgelsen om gennemførelsen af medietjenestedirektivet om fremme af
europæiske programmer udgjorde eksport af formater fra Europa til Nordamerika, Sydamerika og Asien
5 084 udsendelsestimer i perioden 2006-2008, og handel med formater inden for Europa nåede op på
19 995 udsendelsestimer. Eksporten af formater fra Europa til Nordamerika lå på 2 213 timer
sammenlignet med de 8 363 timer, der blev eksporteret fra Nordamerika til Europa.
Eksempler på formater, der er blevet eksporteret globalt og tilpasset lokale forhold, omfatter
programmer som Hvem Vil Være Millionær? og Deal/No Deal samt serierne Forbrydelsen og Broen.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451898_0009.png
formuleret mere fleksibelt for ikke-lineære audiovisuelle medietjenester, der har mulighed for
at kræve økonomiske bidrag fra TV-spredningsforetagender og on-demand-tjenesteudbydere
med det formål at støtte produktionen af europæiske programmer. Mens medlemsstaterne i det
store hele opfylder de nuværende lovgivningsmæssige krav, koncentrerer de indsatsen om
nationale produktioner. Udenlandske produktioner udgør kun 8,1 %
38
af sendetiden i EU.
Tendensen til, at video-on-demand-platforme investerer i originalt indhold viser, at disse nye
aktører er nye potentielle investorer i audiovisuelt indhold. Med baggrund i den dynamiske
stigning i video-on-demand-tjenester og TV-spredningsforetagendernes nuværende bidrag til
produktionen af europæiske programmer, drøfter man i visse medlemsstater bidrag til
finansiering af indhold fra nye, internetbaserede aktører, der er direkte involveret i
udnyttelsen af indholdet. Dette vil kunne rejse specifikke spørgsmål om bidrag fra ikke-
europæiske aktører.
SPØRGSMÅL TIL OFFENTLIG HØRING:
(4)
Udgør de nuværende krav i medietjenestedirektivet den bedste måde til at fremme
skabelsen, udbredelsen, rådigheden og populariteten på markedet af europæiske
programmer?
Hvordan vil konvergens og ændringer i forbrugernes adfærd påvirke det nuværende
indholdsfinansieringssystem? Hvordan bidrager de forskellige aktører i den ny
værdikæde til finansieringen?
Interoperabilitet inden for internetforbundet TV
(5)
2.3.
Internetforbundne TV-apparater og -tjenester er afhængige af en række standarder inden for
udsendelses, IT- og telesektorerne
39
. Konvergensen rejser atter spørgsmålet om, hvilken
tilgang til standardisering der bør følges, idet der både tages højde for fordelene (mulighed for
stordriftsfordele og interoperabilitet) og ulemperne (risikoen for fastfrysning af innovationen).
HbbTV
er en ETSI-standard, der anvendes af adskillige TV-spredningsforetagender,
udbydere af indhold, net og forbrugerudstyrsfabrikanter i Europa
40
, og som har til formål at
forbinde TV-spredning og bredbåndsindhold. En
41
af
·
HbbTV’s funktionaliteter er, at man kan
aktivere bredbåndsindhold via TV-signalet. En anden tilgang er en fuldstændig
platformsløsning, hvor TV-spredningsforetagenderne og netoperatørerne samarbejder, som
det er tilfældet med YouView
42
fra Det Forenede Kongerige. I Italien anvender man, mest af
historiske årsager, MHP-standarden
43
til forbundet TV.
38
39
40
41
42
43
Se fodnote 28.
Disse indeholder DVB-udsendelsesstandarderne og internet-protokollen til levering af indhold. I
fremtiden kan andre standarder såsom MPEG 25 og HTML 5 til præsentation af indhold komme til at
spille en stadigt større rolle.
Ifølge de oplysninger, der var til rådighed i skrivende stund, bruges HbbTV allerede som normal
standard i Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Polen, Spanien og Schweiz. Østrig,
Finland, Norge, Sverige og Tyrkiet har enten offentliggjort planer om at introducere HbbTV eller er i
færd med at udføre prøver. Der er også interesse uden for Europa.
Der er også netoperatørportaler og fabrikantportaler baseret på HbbTV såvel som uafhængige
applikationer.
YouView blev lanceret i juli 2012 med sit eget økosystem bestående af adskillige virksomheder, der
arbejder sammen. Som det gælder for andre vertikale markedsaktører, har den ikke en fuldt ud
standardiseret arkitektur.
MPH, eller Multimedia Home Platform, kan beskrives som en række instruktioner, der fortæller
operativsystemet i en digital TV-modtager, hvordan den skal håndtere en interaktiv TV-applikation,
som den har modtaget.
http://www.dvb.org/technology/fact_sheets/DVB-MHP_Factsheet.pdf.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451898_0010.png
Det lader til, at indstillingerne i et internetforbundet TV-apparat, der er indkøbt i én
medlemsstat, ofte ikke kan tilpasses, så det kan modtage tjenester fra andre medlemsstater
44
,
og ikke kan reagere på aktiveringen af et TV-signal, der transmitteres lovligt fra en anden
medlemsstat.
Visse fabrikanter konfigurerer muligvis deres enheder, så de begrænser udvalget af tjenester
og applikationer, der er adgang til. Nogle medlemsstater har udviklet nationale
specifikationer, der er baseret på HbbTV. I visse tilfælde er de applikationer, der overholder
de nationale specifikationer, ikke fuldt ud kompatible med apparaterne i andre lande. Desuden
er specifikke mekanismer (såsom forvaltning af digitale rettigheder) i visse tilfælde
indarbejdet i enhederne for at opfylde de nationale aktørers forventninger. For udviklerne af
applikationer betyder de forskellige standarder, at de er nødt til at omskrive deres produkter til
forskellige typer udstyr
45
.
SPØRGSMÅL TIL OFFENTLIG HØRING:
(6)
Er det nødvendigt, at EU griber ind for at overvinde faktisk eller potentiel
fragmentering og for at sikre interoperabilitet på tværs af grænserne? Er der brug for
at udvikle nye eller opdaterede standarder på markedet?
Infrastruktur og frekvenser
2.4.
Det forventes, at levering af streaming af mange former for audiovisuelt indhold med ultrahøj
opløsning, herunder til parallelt brug og i 3D, vil øge den båndbredde, der skal til for at se
indhold over internettet, op til 100 mbps og mere, selv med forbedret
komprimeringsteknologi. Kommissionen har udarbejdet en omfattende politik, der skal
fremme udviklingen af bredbånd i den digitale dagsorden for Europa
46
, og foreslået
Connecting Europe-faciliteten for at fremme målrettede investeringer i infrastruktur på EU-
plan
47
. Desuden gennemførte Kommissionen for nylig en offentlig høring vedrørende
gennemsigtighed, trafikstyring og udbyderskifte i et åbent internet
48
, og den har til hensigt at
give yderligere vejledning på dette område.
Dedikerede frekvenser udgør en værdifuld offentlig ressource for TV-
spredningsforetagenderne, der gør det muligt for dem at fremme både deres egne og andres
programproduktionsaktiviteter. Der kunne dog konstateres en betragtelig nettofortjeneste som
følge af omfordeling af en del af de frekvensressourcer, der blev frigjort, efter at der blev
slukket for analog signaltransmission – 800 MHz-båndet – for at udvikle bredbåndsadgang i
yderregionerne. Dette blev bekræftet af radiofrekvenspolitikprogrammet
49
, der satte et
frekvensmål på 1200 MHz for trådløst bredbånd, hvilket lagde et endnu større pres på de
frekvensressourcer, der var til rådighed. Frekvensressourcer kan lette jord- og satellitbaseret
levering af audiovisuelt indhold og den interaktive funktionalitet, der er nødvendig for at
kunne levere indhold og supplerende tjenesteydelser. Konvergensen rejser spørgsmålet om
den fremtidige rolle, som jordbaseret TV-spredning spiller i udbuddet af denne form for
tjenesteydelser. Aktørerne i branchen undersøger i stigende grad hybridmodeller, der
kombinerer fordelene ved bredbånd, når det gælder levering af on-demand-indhold, med
44
45
46
47
48
49
Drøftet på møder med interessenter.
Der er adskillige aktører, der stiler mod at gøre noget ved dette spørgsmål: http://www.smarttv-
alliance.org; Åbent IPTV-forum.
http://ec.europa.eu/digital-agenda.
https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/connecting-europe-facility.
http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/line-public-consultation-specific-aspects-transparency-traffic-
management-and-switching-open
https://ec.europa.eu/digital-agenda/node/118.
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451898_0011.png
effektiviteten ved TV-spredning, når der er tale om at stille indhold (f.eks. større
sportsbegivenheder eller underholdningsbegivenheder) til rådighed på samme tid for et stort
publikum.
SPØRGSMÅL TIL OFFENTLIG HØRING:
(7)
Hvor relevante er forskellene mellem de individuelle platforme, der leverer indhold,
(f.eks. jord- og satellitbaseret udsendelse, trådbaseret bredbånd, herunder kabel,
mobilt bredbånd) i forhold til forbrugernes erfaringer og hensynet til offentlighedens
interesser?
Hvilke
frekvensallokerings-
og
frekvensdelingsmodeller
kan
fremme
udviklingsmulighederne for TV-spredning, mobilt bredbånd og andre applikationer
(såsom programproduktionsudstyr), der benytter samme frekvensbånd?
Hvilke specifikke forskningsbehov vedrørende frekvenser skal der tages hånd om for
at fremme denne udvikling?
V
ÆRDIER
(8)
(9)
3.
De værdier, der understøtter reguleringen af audiovisuelle medietjenester i Europa, har
afstedkommet regler, der understøtter ytringsfrihed og mediepluralisme, fremme af kulturel
mangfoldighed
50
, beskyttelse af personoplysninger og forbrugere, herunder sårbare grupper
såsom mindreårige og personer med handicap. Udfordringen er at fremme disse værdier i et
konvergerende miljø ved hjælp af passende politiske valg.
3.1.
Lovgivningsmæssige rammer
Den vigtigste begrundelse for regulering af audiovisuelle medietjenester på EU-niveau har
været det indre marked med oprindelseslandsprincippet i centrum. Dette "indre europæiske
TV-marked" indebærer et minimum af fælles regler vedrørende aspekter som reklame,
beskyttelse af mindreårige og fremme af europæiske audiovisuelle programmer.
Den teknologineutrale tilgang i medietjenestedirektivet betyder, at de samme tjenesteydelser
bliver reguleret på samme måde, uanset hvilket udstyr, de anvendes på.
Medietjenestedirektivet skelner dog mellem lineære tjenester (TV-spredning) og ikke-lineære
(on-demand)-tjenester
51
på grund af den langt højere grad af brugerkontrol i on-demand-
tjenester, der retfærdiggør mindre streng regulering på visse områder.
Reglerne i medietjenestedirektivet gælder kun for medietjenesteudbydere. Definitionen på
dette bygger på begrebet redaktionelt ansvar
52
. Så længe en udbyder har ansvaret for valget af
indhold og bestemmer, hvordan det skal tilrettelægges, er udbyderens tjenesteydelser
underlagt medietjenestedirektivet, og selv om indholdet leveres over internettet.
50
51
52
Dette er en særlig værdi, der skal sikres i overensstemmelse med artikel 167 i TEUF.
Direktivet om audiovisuelle medietjenester, artikel 1, stk. 1, litra g),: "on-demand audiovisuel
medietjeneste" (det vil sige en ikke-lineær audiovisuel medietjeneste) en audiovisuel medietjeneste, der
udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på modtagelse af programmer på et brugervalgt
tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag af et programkatalog udvalgt af
medietjenesteudbyderen.
"Medietjenesteudbyder" : den fysiske eller juridiske person, der har det redaktionelle ansvar for valget
af audiovisuelt indhold i den audiovisuelle medietjeneste og bestemmer, hvordan det tilrettelægges
(artikel 1, stk. 1, litra d), I medietjenestedirektivet). Dette udelukker fysiske eller juridiske personer, der
blot transmitterer programmer, for hvilke det redaktionelle ansvar ligger hos tredjemand.
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451898_0012.png
Lineære og ikke-lineære tjenester vil i stigende grad konkurrere om den samme sendeflade og
oven i købet tilbyde det same indhold via to leveringskanaler rettet mod det samme publikum.
Med nye former for on-demand-indhold, der mere ligner "tilbagelænet" lineært indhold, kan
forskellen fra brugernes synspunkt mellem lineære og ikke-lineære tjenester blive sløret. Hvis
lineært og ikke-lineært udbud i en konvergerende verden skulle behandles, som om de
konkurrerede med hinanden, kunne forskellene mellem systemerne klart forvride forholdet.
Hvis graden af kundekontrol på den anden side forbliver en vigtig egenskab for brugerne,
ville differentieret regulering i en vis udstrækning stadig være logisk. Dette kræver, at
politikerne overvejer, hvordan disse ændringer kan påvirke både forbrugernes opfattelse af
den tjenesteydelse, de har modtaget, og de nuværende værktøjers effektivitet.
Medietjenestedirektivet gælder kun for udbydere, der er underlagt EU's jurisdiktion. Når en
audiovisuel medietjeneste leverer via satellit, falder den ind under jurisdiktionen i en
medlemsstat, hvis satellit-uplinket befinder sig i medlemsstaten, eller hvis den
satellitkapacitet, der anvendes, "tilhører denne medlemsstat"
53
. Disse regler dækker ikke
indhold, der er rettet mod EU, og som leveres over internettet fra lande uden for EU.
I og med at medietjenester uden for EU i stigende grad bliver tilgængelige via internettet og
satellit, vil indsatsen vedrørende etablering af jurisdiktion indebære en vurdering af behovet
for at løse spørgsmålet om overlappende jurisdiktion. Lignende spørgsmål bliver drøftet inden
for databeskyttelse.
Udbud af ikke-lineære tjenesteydelser er også underlagt e-handelsdirektivet. Forholdet
mellem dette direktiv og e-handelsdirektivet bliver mere synligt
54
i et konvergerende miljø.
Dette gælder også for databeskyttelseslovgivning, eftersom bearbejdning af persondata ofte er
en forudsætning for, at nye tjenesteydelser kan fungere, selv om den enkelte person ofte ikke
er helt opmærksom på indsamlingen og behandlingen af personoplysninger. I det øjeblik hvor
data, der er genereret under forbrug af audiovisuelle medietjenester, relaterer til en fysisk
person, der er identificeret eller som kan identificeres, drejer det sig om personoplysninger, og
som konsekvens heraf falder de ind under EU’s databeskyttelsesdirektiv(95/46/EF)
55
. Et andet
relevant lovgivningsmæssigt område er forbrugerbeskyttelse
56
.
Da internettet er globalt og meget komplekst, ser selvregulering ud til at være et passende
supplement til den lovgivningsmæssige tilgang. I 2012 lancerede Kommissionen en proces
57
i
samarbejde med erhvervslivet og andre aktører for at formulere en adfærdskodeks for
53
54
55
56
57
Artikel 2, stk. 4, i medietjenestedirektivet.
Se især indremarkedsklausulen i artikel 3, og artikel 4, og 6-8.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31-50).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis
beskytter forbrugerne mod misvisende og aggressiv markedsføring og sikrer, at alle påstande fremført
af erhvervsdrivende i EU er klare, sande og underbyggede, og direktiv 20011/83/EU om
forbrugerrettigheder regulerer adskillige områder inden for forbrugerrettigheder og harmoniserer visse
af dem. Information om digitale produkter, der skal downloades eller ses online, skal indeholde klare
oplysninger om interoperabilitet og funktionalitet.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og regionsudvalget En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar
KOM(2011)
681
endelig,
http://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2011:0681:FIN:DA:PDF.
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451898_0013.png
selvregulerings- og samreguleringsordninger. Dette har ført til udarbejdelsen af principper for
bedre selv- og samregulering med det formål at sikre en højere grad af effektivitet
58
.
Disse skal betragtes som en målestok for selv- og samreguleringsprocesserne, der allerede er
nævnt i medietjenestedirektivet
59
.
I en verden, der konvergerer mere og mere, bliver mediekendskab også nødvendigt for
publikum, uanset deres alder. Kommissionen har udviklet adskillige politikområder for
mediekendskab, ud over dem, der findes i medietjenestedirektivet
60
. Mediekendskab vedrører
evnen til at få adgang til medierne, at forstå og forholde sig kritisk til forskellige aspekter af
medierne og medieindholdet samt skabe kommunikation i forskellige sammenhænge
61
.
SPØRGSMÅL TIL OFFENTLIG HØRING:
(10)
Er der i betragtning af konvergensen mellem medierne tegn på fordrejning af
markedet, der skyldes den lovgivningsmæssige skelnen mellem lineære og ikke-
lineære tjenester? Hvis ja, hvad er så den bedste måde at takle disse fordrejninger på,
samtidig med at vi beskytter de værdier, der understøtter EU's lovgivningsmæssige
ramme for audiovisuelle medietjenester?
Er der behov for at tilpasse definitionen af medietjenesteudbydere og/eller
medietjenestedirektivets anvendelsesområde, således at de, der ikke er omfattet i
øjeblikket, helt eller delvis skal opfylde medietjenestedirektivets bestemmelser, eller
findes der andre måder at beskytte værdierne på? På hvilke områder kunne der
lægges vægt på selv- og samregulering?
Hvordan ville en ændring af den lovgivningsmæssige tilgang på det audiovisuelle
område påvirke oprindelseslandsprincippet, og således også det indre marked?
Sætter den øgede konvergens i det audiovisuelle landskab forholdet mellem
bestemmelserne i medietjenestedirektivet og e-handelsdirektivet på prøve på nye
måder, og på hvilke områder sker det? Kan der gives praktiske eksempler på dette?
Hvilke initiativer på EU-plan kunne bidrage til at forbedre mediekendskabsniveauet i
hele Europa?
Mediefrihed og -pluralisme
62
(11)
(12)
(13)
(14)
3.2.
Prindippet om mediefrihed og –pluralisme er knæsat i artikel 11 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder. Medietjenestedirektivet
63
og konkurrencereglerne
bidrager, både på EU-niveau og nationalt plan, til at understøtte mediepluralisme.
Via internettet har borgerne adgang til en enestående mængde af information og indhold ud
over de nationale tilbud, og de kan deltage i meningsdannelsen. Dette fremmer
ytringsfriheden og øger meningspluralismen.
58
59
60
61
62
63
https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/news/principles-better-self-and-co-regulation-and-establishment-
community-practice.
Artikel 4, stk. 7.
Artikel 33.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget om en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det
digitale miljø, KOM (2007) 833, endelig.
Se også de offentlige høringer om mediefrihed og -pluralisme http://ec.europa.eu/digital-agenda.
Medietjenestedirektivet understøtter mediepluralisme ved at gøre det muligt for audiovisuelle
medietjenester at cirkulere frit i det indre marked på baggrund af oprindelseslandsprincippet og f.eks.
ved hjælp af artikel 14. Sammen med de specifikke regler om fremme af europæiske programmer
understøtter dette mediepluralisme.
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451898_0014.png
Samtidig ændres de måder, som mennesker forholder sig til information på. Filter-
mekanismer, herunder personaliserede søgeresultater, gør det mere sandsynligt, at folk
modtager nyheder inden for deres interesseområder og fra en synsvinkel, som de kan tilslutte
sig. På den ene side har sådanne filter- og personaliseringsmekanismer et klart potentiale for
at styrke borgerne ved at gøre det muligt for dem at navigere effektivt gennem de enorme
mængder information, som kendetegner det digitale miljø, og modtage skræddersyede
tjenesteydelser, der svarer til deres individuelle behov. Dette kan dog på den anden side
mindske mediernes rolle som redaktører i det offentlige rum og styrke platformsudbydernes,
for eksempel onlinevirksomhedernes, rolle. Ikke alene kan sidstnævnte afgøre, hvilket indhold
der skal være tilgængeligt, men de kan også påvirke brugernes valg, f.eks. ved at variere den
hyppighed, hvormed visse former for indhold bliver præsenteret, og således begrænse
borgernes mulighed for at ændre menuen eller begrænse visse applikationer. Dette kunne
påvirke borgernes faktiske udvalg af medietilbud, der repræsenterer en bred vifte af
holdninger, og kan føre til en situation, hvor borgerne potentielt kan befinde sig i en sårbar
situation, uden at de er klar over det. De mange forskellige platforme, der udbyder værdifuldt
indhold til brugerne, samt disse platformes åbenhed er en vigtig betingelse for et blomstrende
medielandskab.
Medlemsstaterne kan pålægge netoperatørerne rimelige must-carry-forpligtelser, når det
gælder transmission af bestemte kanaler til offentligheden, hvis et betydeligt antal slutbrugere
af sådanne net anvender dem som deres primære adgang til modtagelse af disse kanaler
64
. I
tilfælde, hvor mulighederne for at nå publikum afhænger af begrænsede
transmissionsressourcer, er dette en måde at sikre udbuddet af bestemte kanaler på, når
medlemsstaterne vurderer, at dette indhold er nødvendigt for at opfylde målsætninger i
almenhedens interesse. I bredbåndsmiljøet er transmissionskapaciteten i mindre grad en
begrænsning for det udvalg af indhold, der er til rådighed for seerne.
Det indhold af almen interesse, der er til rådighed, herunder i onlinemiljøet, begrænses
muligvis i praksis af virksomhedsbeslutninger, såsom dem, der tages af udstyrsfabrikanter
og/eller operatører af platforme, der kan tilgås via dette udstyr, eller endda af
indholdsudbyderne selv
65
.
Medlemsstaterne kan også udpege digitale TV-tjenester, til hvilke der skal sikres adgang, og
de nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge operatørerne forpligtelser til at give adgang til
elektroniske programoversigter
66
.
Selv om indholdet er tilgængeligt, kan det være en udfordring
"indhold af almen interesse" i et udvidet miljø, der består af
medlemsstaterne også mulighed for at pålægge pålægge
elektroniske programoversigter og lignende oversigts- og
udformes
67
.
SPØRGSMÅL TIL OFFENTLIG HØRING:
(15)
Bør muligheden for forvalg ved hjælp af filtreringsmekanismer, herunder i
søgefaciliteter, være genstand for et offentligt indgreb på EU-niveau?
Artikel 31 i forsyningspligtdirektivet 2002/22/EF som ændret ved direktivet om borgernes rettigheder
2009/136/EF.
I tilfældet med digitalt TV-udstyr kunne artikel 24 i forsyningspligtdirektivet anvendes for at sikre
interoperabilitet. På nuværende tidspunkt sikrer bilag VI f.eks., at signaler, der transmitteres ukrypteret,
vises på udstyr, der er i stand til at afkryptere krypterede udsendelser.
Artikel 5, stk. 1, litra b), i adgangsdirektivet 2002/19/EF som ændret ved direktiv 2009/140/EF.
Artikel 6, stk. 4, i adgangsdirektivet 2002/19/EF som ændret ved direktiv 2009/140/EF.
for seerne at finde frem til
mange kanaler. Derfor har
forpligtelser om, hvordan
navigationsfaciliteter skal
64
65
66
67
DA
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451898_0015.png
(16)
Hvad bør anvendelsesområdet for de eksisterende regler om adgang (artikel 6 i
adgangsdirektivet) og forsyningspligt (artikel 31 i forsyningspligtdirektivet), set på
baggrund af den øgede konvergens mellem lineære og ikke-lineære tjenesteydelser
på fælles platforme? Er der et særligt behov for at sikre tilgængelighed til og
bekvemmeligheden ved at finde og nyde "indhold af almen interesse" i et
konvergerende TV-sprednings-/bredbåndsmiljø?
Kommerciel kommunikation
3.3.
Medietjenestedirektivet sætter grænser i sendetiden for TV-reklamer, f.eks. 12 minutter pr.
time, og opstiller kriterier for reklamer for visse produkter og reklame rettet mod mindreårige.
Kvalitative regler gælder på lignende vis for både lineære og ikke-lineære tjenester, mens de
kvantitative regler kun gælder for lineære tjenester. Som følge af den stigende konkurrence
mellem lineære og ikke-lineære tjenester og det faktum, at ikke-lineære tjenester muligvis
leveres af udbydere, der ikke er underlagt EU's jurisdiktion, frygter europæiske TV-
spredningsforetagender, at denne asymmetri kan stille dem dårligt.
I forbindelse med konvergens er der visse innovative reklameteknikker, der sætter de
eksisterende regler på prøve. Kommissionen blev gjort opmærksom på bekymringer
vedrørende reklame-overlay
68
oven i TV-spredningsforetagendernes lineære tjenester, og om
hvorvidt dette potentielt kan udfordre reklamelovgivningens grundlæggende formål, og især
om disse overlays kan vises med eller uden brugernes og TV-spredningsforetagendernes
accept. Skjult reklame på nettet kan også være en udfordring.
Udbud af individuelt tilpasset indhold kan gavne forbrugerne og annoncørerne, men det kan
være afhængigt af værktøjer, der udgør en udfordring for beskyttelsen af personoplysninger.
De europæiske databeskyttelsesregler
69
kan højne forbrugernes tillid til innovative
forretningsmodeller, hvilket er det mål, der fremgår af Kommissionens forslag til en reform af
EU’s lovgivningsmæssige ramme, der blev forelagt i januar 2012
70
. Reklamebranchen har
indført et selvreguleringssystem
71
for adfærdsbetinget onlinereklame, som i fremtiden kan
udvides til at dække videoreklamer ud over display-reklamer. Der bør også tages højde for
branchestandardiseringsinitiativer såsom Do Not Track (DNT)
72
.
SPØRGSMÅL TIL OFFENTLIG HØRING:
(17)
Vil de nuværende regler i medietjenestedirektivet om kommerciel kommunikation
stadig være relevante, når en konvergeret oplevelse i stigende grad bliver en realitet?
Kan der gives konkrete eksempler?
Hvilke retlige instrumenter ville være mest egnede til at takle de hurtigt skiftende
reklameteknikker? Er der yderligere mulighed for selv- og samregulering?
Hvem skal have det sidste ord om hvorvidt vi skal, eller ikke skal, acceptere
reklame-overlay eller andre nye reklameringsteknikker på skærmen?
Visuelle elementer, der kommer frem på skærmen i løbet af en udsendelse.
Direktivet om privatlivets fred og den foreslåede databeskyttelsesforordning, der ændrer det nuværende
databeskyttelsesdirektiv.
KOM(2012) 11 – Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (generel forordning om databeskyttelse).
En
tværeuropæisk
selvregulerende
ramme
for
adfærdsbetinget
onlinereklame:
http://www.iabeurope.eu/news/self-regulation-framework.aspx.
En global DNT-standard ville beskrive de tekniske detaljer i et “signal”, som brugerne kan sende til
udbyderne via deres online-udstyr, også deres browser. Signalet indikerer deres præferencer angående
tracking. http://blogs.ec.europa.eu/neelie-kroes/donottrack/.
(18)
(19)
68
69
70
71
72
DA
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451898_0016.png
3.4.
Beskyttelse af mindreårige
Den samlede mængde indhold, der udsendes ved hjælp af de forskellige transmissionskanaler,
der reguleres på forskellig vis, svækker virkningen af den nuværende lineære
lovgivningsmæssige ordning om børns adgang til indhold. Effektiv aldersverifikation, også
for teenageres adgang til indhold, er stadig en udfordring. Forskelle i de lovgivningsmæssige
foranstaltninger vedrørende forskellige typer indhold, der vises på skærmen, kan desuden gøre
det vanskeligt for brugerne at afgøre, hvilke myndigheder, de skal klage til
73
.
I den europæiske strategi for et bedre internet for børn, der blev lanceret i maj 2012
74
, taler
Kommissionen for, at der skal udvikles mere kvalitetsindhold for børn, og at børnene også bør
beskyttes, når de går på internettet. 31 førende virksomheder på tværs af værdikæden har
meldt sig til en koalition, der gennem en selvregulerende proces skal udvikle relevante
foranstaltninger inden for fem kerneaktioner: i) enkle og velfungerende anmeldelsesværktøjer
til brugerne; ii) alderssvarende indstillinger til beskyttelse af personoplysninger; iii) øget brug
af indholdsklassifikation; iv) større udbredelse og anvendelse af forældrekontrol; og v)
effektiv fjernelse af materiale om misbrug af børn. Nogle af disse aktioner relaterer til
medietjenestedirektivet og kunne understøttes ved hjælp af ændringer i lovgivningen. De
samlede resultater og forpligtelser er offentliggjort, herunder anbefalinger til bedste praksis.
Virksomhederne har udarbejdet individuelle erklæringer vedrørende gennemførelsen af disse
anbefalinger. Kommissionen vil fortsætte med at inddrage koalitionen som en platform for
drøftelser af det videre forløb i 2013.
SPØRGSMÅL TIL OFFENTLIG HØRING:
(20)
(21)
Er medietjenestedirektivets nuværende regler hensigtsmæssige, når det gælder om at
løfte udfordringerne ved at beskytte mindreårige i en konvergerende medieverden?
Selv om forældrekontrolværktøjer i stigende grad er til rådighed på udstyr og
platforme, der anvendes til at tilgå indhold, lader brugen af disse værktøjer indtil
videre til at være begrænset. Hvilke midler kunne være gode til at gøre forældrene
opmærksomme på disse værktøjer?
Hvilke foranstaltninger ville være passende til effektiv aldersverificering af brugere
af audiovisuelt online-indhold?
Bør medietjenestedirektivet tilpasses for i særlig grad at tage hånd om
indholdsklassificering og forældrekontrol på tværs af transmissionskanalerne?
Bør borgerne styrkes og informeres bedre om, hvor og hvordan de kan kommentere
og klage over forskellige typer indhold? Er de nuværende mekanismer til behandling
af klager passende?
Er de midler, der bruges til klagebehandling (finansiering, lovgivningsmæssige
foranstaltninger og andre midler), tilstrækkelige til at give passende feedback som
opfølgning på anmeldelser af skadeligt eller ulovligt indhold, særligt vedrørende
børn? Hvilken rolle og hvilket ansvar bør henholdsvis offentlige myndigheder,
NGO'er og udbydere af produkter og tjenesteydelser have, når det gælder om at sikre,
at der bliver givet relevant feedback på passende vis til mennesker, der har anmeldt
skadeligt og ulovligt indhold og indgivet klager?
(22)
(23)
(24)
(25)
73
74
ParentPort indeholder et eksempel på dette.
http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/12/445
DA
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451898_0017.png
3.5.
Tilgængelighed for personer med handicap
Teknologien byder på flere muligheder end nogensinde for at hjælpe mennesker med
kognitive, syns- og hørehandicap. Disse muligheder kan dog gå tabt, hvis der ikke produceres
tilgængeligt indhold såsom undertekster, tegnsprog og synstolkning, eller det ikke gøres
tilgængeligt for slutbrugerne.
Medietjenestedirektivet
forpligter
allerede
medlemsstaterne
til
at
opfordre
medietjenesteudbyderne til hen ad vejen at gøre deres tjenesteydelser tilgængelige for
personer med syns- eller hørehandicap. Det varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat,
hvor langt man er kommet med gennemførelsen af denne bestemmelse.
Tilgængelighedstjenester kan inkluderes i de ”must carry”- forpligtelser, som
medlemsstaterne pålægger.
Kommissionen har præsenteret et forslag til et direktiv om webtilgængelighed
75
og er i færd
med at undersøge, hvordan situationen kan forbedres endnu mere, hvad angår varer og
tjenesteydelser på EU's marked, samtidig med, at der fastsættes generelle tilgængelighedskrav
i det forestående forslag til en lov om tilgængelighed. Det forventes, at der bliver vedtaget en
europæisk standard, der omfatter alle audiovisuelle spørgsmål, der vedrører tilgængelighed, i
slutningen af 2013.
SPØRGSMÅL TIL OFFENTLIG HØRING:
(26)
(27)
Er der brug for en yderligere standardiseringsindsats på dette område?
Hvilke incitamenter kan der tilbydes for at sætte skub i investeringerne i innovative
tjenesteydelser for personer med handicap?
N
ÆSTE SKRIDT
4.
Alle interesserede parter opfordres til at komme med kommentarer til de ideer, der rejses i
denne grønbog, bl.a. ved at svare på de stillede spørgsmål og sende svarene til følgende
adresse:
[email protected]
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi
Afdeling G1
Kontor: BU25 05/181
B-1049 Bruxelles
I denne forbindelse kan Kommissionen organisere eller deltage i møder med interessenterne,
herunder branchen, forbrugerne, investorerne, medlemmer af Europa-Parlamentet og Rådet.
Kommentarer skal vær�½1e Kommissionen i hænde senest den 31. august 2013. De modtagne
bidrag vil blive offentliggjort på DG CONNECT’s hjemmeside, medmindre bidragyderen
anmoder om andet. De opfordres til at læse den særlige erklæring om databeskyttelse, der er
vedlagt dette høringsoplæg, og som forklarer, hvordan Deres personoplysninger og bidrag vil
blive behandlet.
75
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers
websteder, COM/2012/721 final.
DA
17
DA