Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0319
Offentligt
1451980_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.5.2013
COM(2013) 319 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
vedrørende høring om fiskerimuligheder for 2014
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451980_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
vedrørende høring om fiskerimuligheder for 2014
1.
INDLEDNING
I dette høringsdokument forelægges Europa-Kommissionens oplæg til, hvordan de samlede
tilladte fangstmængder (TAC) og fiskeriindsatsen bør fastsættes for de europæiske farvande
og for europæiske fiskere i 2014. Medlemsstaterne og de regionale rådgivende råd (RAC)
opfordres til at fremlægge deres synspunkter, således at Kommissionen kan tage disse i
betragtning, inden der træffes en endelig afgørelse om Kommissionens forslag.
Situationen for fiskebestandene i de europæiske farvande i Atlanterhavet og tilstødende
farvande bedres fortsat. Flere bestande udnyttes inden for de niveauer, der giver maksimalt
bæredygtigt udbytte (MSY). Vores viden om situationen for bestandene i Middelhavet og
Sortehavet bliver også større.
Vi bør fortsat bestræbe os på at udfase overfiskning. De vigtigste instrumenter i denne
forbindelse er justering af fiskerimulighederne med tilpasning af fiskeredskabernes
konstruktion, således at de bliver mere selektive. Når reformen af den fælles fiskeripolitik,
som er baseret på et forslag fra Kommissionen
1
, som forventet bliver vedtaget, er det planen,
at der fra 2014 gradvis og for de enkelte fiskerier vil blive indført pligt til at lande alle
fangster. Dette skulle bidrage til at forbedre fiskebestandenes tilstand.
Hvis der sættes en stopper for overfiskeri, vil det i høj grad reducere risikoen for, at
kommercielle fiskebestande bryder sammen, og det vil øge fiskerflådernes rentabilitet,
reducere kulstofudledningerne og brændstofforbruget og sikre en mere stabil og pålidelig
forsyning af fisk til forbrugerne. Indvirkningen på havmiljøet og på sårbare arter, som f.eks.
delfiner og koraller, vil ligeledes blive mindsket. Sådanne tiltag vil bidrage til at opnå en god
miljøtilstand inden 2020, således som det kræves i henhold til havstrategirammedirektivet
2
.
At sætte en stopper for overfiskeri er også en del af løsningen på problemet med at bringe
udsmid til ophør, eftersom flere fisk vil få en chance for at vokse til en størrelse, som kan
markedsføres, og fiskerne vil have meget lettere ved at fange fisk af rette størrelse, uden at de
kommer til at tage mindre fisk.
I lyset af alle de store fordele, der er ved fiskeri efter MSY-princippet, bør vi sætte alt ind på
at realisere dette mål hurtigst muligt. Kommissionen agter at følge den videnskabelige
rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige,
Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) med henblik på at realisere målet om
at fiske efter princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte, således at risikoen for nedfiskning
af bestande bliver lav. Dermed bygger dette forslag på samme grundlag som forslagene til
fiskerimuligheder for fangstårene 2011-2013.
Hvis de biologiske oplysninger om en bestemt fiskebestand ikke er fuldstændige, og det ikke
er muligt at udarbejde et kvantificeret skøn over MSY-niveauet, vil Kommissionen gøre brug
af vurderinger og kvalitativ rådgivning fra de samme videnskabelige organer, idet den
benytter de foreliggende oplysninger som basis for sine forslag og anvender
forsigtighedsprincippet på en gennemsigtig og systematisk måde. For nogle bestande vil der
1
2
KOM(2011) 425 endelig.
Direktiv 2008/56/EF (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451980_0003.png
ikke blive foreslået ændringer af TAC’en, medmindre der foreligger nye oplysninger, som
viser, at sådanne ændringer er nødvendige.
2.
FISKEBESTANDENES TILSTAND
De seneste oplysninger om situationen for bestandene i de europæiske farvande i
Atlanterhavet (bilag 1a) viser en markant stigning i antallet af bestande, som der foreligger
videnskabelig rådgivning vedrørende sikre biologiske grænser for (tabel 1). Andelen af
bestande, som der foreligger rådgivning for, er steget fra 35 % i 2012 til 50 % i 2013. Antallet
af bestande, som der foreligger en fuldstændig vurdering for, er steget gradvis fra 29 i 2007 til
46 i 2013, hvilket viser, at den videnskabelige viden, der ligger til grund for rådgivningen, er
blevet bedre (tabel 5). ICES har anvendt en ny fremgangsmåde for bestande, som der ikke
foreligger tilstrækkelige oplysninger om, hvilket har resulteret i en stigning i antallet af
bestande, som der foreligger kvantitativ rådgivning for, fra 47 til 77 bestande.
Situationen for de forskellige bestande bedres fortsat (tabel 2). Antallet af overfiskede
bestande (hvor den seneste fiskeridødelighed er højere end det niveau, der ville resultere i
MSY), er faldet fra 47 % sidste år til 39 % i år.
Der er flere bestande, for hvilke det anbefales, at fangsterne reduceres mest muligt (tabel 3).
Der er tale om torsk i Det Irske Hav, sild i Det Keltiske Hav, rejer (Pandalus) i Nordsøen og
hvilling i farvandene vest for Skotland. Sperling hører ikke længere til i denne kategori i
2013.
Siden 2011 er TAC’erne for 6 bestande blevet fastsat individuelt af medlemsstaterne
3
. Dette
er sket - med forbehold af beskyttelsesforanstaltninger af hensyn til en god forvaltning - i
tilfælde, hvor kun én medlemsstat har interesse i fiskeriet. Det giver anledning til bekymring,
at medlemsstaterne ikke har kunnet efterleve rapporteringskravene fuldt ud, i de fleste tilfælde
fordi der mangler det tekniske grundlag for en fuldstændig vurdering af den status, som den
pågældende bestand befinder sig i, og som gør det muligt at fastsætte præcise MSY-mål for
disse bestande. Det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang de vedtagne TAC’er er i
overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks bæredygtighedsmål. Kommissionen agter at
undersøge dette spørgsmål nøjere i løbet af 2013.
På rådsmødet i december 2012 nåede Danmark, Tyskland, Nederlandene, Sverige og Det
Forenede Kongerige til enighed om at det fortsat måtte prioriteres at reducere
fiskeridødeligheden for torskebestandene, og at medlemsstaterne i 2013 skulle udarbejde
foranstaltninger, som tager sigte på at reducere udsmid og undgå torskefangster og
gennemføre planer, som tager sigte på at undgå torsk.
Den nuværende viden om fiskebestandene er opsummeret nedenfor for de enkelte regioner
4
.
Pelagiske bestande i det nordøstlige Atlanterhav:
De fleste sildebestande (i Nordsøen,
farvandene vest for Skotland, den vestlige Østersø, Det Botniske Hav, Det Irske Hav og Det
Keltiske Hav) og østersøbrisling befiskes nu på inden for niveauer, der er forenelige med
MSY. For 2013 er der fastsat MSY-TAC’er for alle bestande, undtagen for sild i Den
Botniske Bugt. For visse andre pelagiske bestande er situationen forværret: vestlig
hestemakrel og sild nordvest for Irland, i Rigabugten og i Østersøens hovedbassin overfiskes
alle.
3
4
Artikel 6 i Rådets forordning (EU) nr. 39/2013 (EUT L 23 af 25.1.2013).
Der findes en tabel over kvoterne for EU-fiskeriet med angivelse af, i hvilket omfang bestandene
befiskes efter MSY-princippet på:http://ec.europa.eu/fisheries/documentation/publications. Der findes
en fuldstændig analyse af fiskebestandenes tilstand på
www.ices.dk
og
https://stecf.jrc.ec.europa.eu.
1
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Særlig makrel giver grund til bekymring. Unionen gør fortsat mange forsøg på at få Island og
Færøerne til at slutte sig til Norges og EU's bestræbelser på at nå frem til en bæredygtig
forvaltning af makrel. Dette er endnu ikke lykkedes. De samlede TAC'er, som er fastsat af
EU, Norge, Færøerne og Island i 2013, lå igen 36 % over det videnskabeligt anbefalede
niveau
(ekskl.
russiske
fangster).
Befiskningsgraden
ligger
stadig
over
bæredygtighedsniveauet, og bestandssituationen vil forværres i det kommende år. ICES
arbejder fortsat på at vurdere bestandssituationen for makrel.
Nordsøen, Skagerrak og Kattegat:
Sej, rødspætte, kuller og sild befiskes på et niveau, der
svarer til MSY-princippet, hvilket også gælder for jomfruhummer i Skagerrak og Fladen
Grund. For alle de øvrige bestande, herunder tunge, gælder det, at de enten overfiskes, eller at
der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at vurdere deres status.
Der er fortsat grund til stor bekymring, når det gælder torsk i Nordsøen. Til trods for øget
bestandsstørrelse på det seneste og reduktioner i fiskeridødeligheden, er bestandens biomasse
tæt på at være kritisk og er under halvdelen af forsigtighedsniveauet. Omfanget af udsmid er
blevet mindre, men udgør stadig ca. 25 % af landingerne. Fiskeridødeligheden er langt over
MSY-niveauet og stadig højere end de niveauer, der skulle gælde ifølge den langsigtede
forvaltningsplan. De foranstaltninger, der er truffet indtil nu, har ikke været tilstrækkelige.
Der er behov for en større indsats. I Kattegat er torskebestanden stærkt reduceret, og der er
behov for yderligere foranstaltninger, som f.eks. områdelukninger, for at beskytte denne
bestand.
Udsmid af rødspætte og hvilling er også meget omfattende og udgør henholdsvis ca. 40 % og
56 % af fangsterne.
Efter at aftalen med Norge om at gennemføre et forbud mod udsmid er der imidlertid indført
nye og mere selektive redskaber i Skagerrak i 2013. Der arbejdes desuden på at gøre de
redskaber, der anvendes i Nordsøen, mere selektive.
Østersøen:
Brisling, den østlige torskebestand, den vestlige sildebestand og sildebestanden i
Den Botniske Bugt befiskes alle på MSY-niveau. I 2012 blev TAC'erne for Østersøen drøftet
i et regionalt forum bestående af de nationale fiskeridirektorater (Baltfish). Der blev indgået
en yderst ansvarlig aftale om, at TAC’erne for 2013 skulle fastsættes i overensstemmelse med
den videnskabelige rådgivning, og Kommissionen var enig med Rådet om de TAC’er, der
blev fastsat i dette forum. Dette er et godt eksempel på en regional strategi, som
medlemsstaterne i andre områder også bør følge.
Medlemsstaterne er også blevet enige om at gennemføre et forbud mod udsmid.
Videnskabsfolk arbejder i øjeblikket sammen med Det Regionale Rådgivende Råd for
Østersøen om at udvikle nye selektivitetsforanstaltninger til torskefiskeriet. Disse har til
formål at sikre en smidig overgang til gennemførelsen af forbuddet mod udsmid.
Farvandene vest for Skotland, Det Irske Hav og Det Keltiske Hav:
Hvidfisk (torsk, kuller
og hvilling) i Det Irske Hav og i farvandene vest for Skotland giver fortsat anledning til
bekymring. Ifølge den videnskabelige rådgivning for torsk og hvilling i farvandene vest for
Skotland og i Det Irske Hav skulle fangsterne reduceres mest muligt. Forbedringen af
bestandssituationen for kuller i farvandene vest for Skotland viste sig at være overvurderet.
Der er konstateret visse problemer i forbindelse med rekrutteringen hos bestandene i Det
Keltiske Hav, og ifølge vurderingerne er der fortsat behov for selektive foranstaltninger.
MSY-rådgivningen for torsk i Det Keltiske Hav lyder på en reduktion på 55 %. Omfanget af
udsmid af hvidfisk er fortsat meget stort - så stort, at det truer disse bestandes levedygtighed.
På rådsmødet i december 2012 forpligtede Det Forenede Kongerige og Kommissionen sig til
at arbejde sammen med de øvrige medlemsstater, der fisker i farvandene vest for Skotland, for
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at reducere omfanget af uønskede fangster og bringe udsmid til ophør. Med hensyn til Det
Keltiske Hav blev Kommissionen, Frankrig, Irland og Det Forenede Kongerige enige om i
2013 at gennemgå foranstaltningerne vedrørende selektive redskaber med henblik på efter
høring af de berørte parter at finde frem til, hvilke forbedringer der er brug for. Det er så
meningen, at medlemsstaterne på grundlag af konklusionerne heraf inden udgangen af 2013
skal nå til enighed om supplerende selektivitetsforanstaltninger, som skal reducere udsmidet i
det blandede fiskeri efter hvidfisk.
Ud af 18 bestande, som der kunne foretages MSY-vurderinger for, blev 10 befisket på MSY-
niveau i 2011. For 12 af disse bestande lød anbefalingerne i flere tilfælde på en væsentlig
reduktion. For 8 bestande blev der anbefalet en udvidelse af fiskeriet.
Hvad angår dybvandshummer, har bedre undersøgelser gjort det muligt at fastlægge MSY-
niveauet for alle undtagen en funktionel enhed. De mere fyldestgørende oplysninger har banet
vejen for en kortere sæsonlukning på Porcupine Bank.
I Det Keltiske Hav, Det Irske Hav og farvandene vest for Skotland er der indført
foranstaltninger, der tager sigte på at løse spørgsmålet om udsmid og torskedødelighed.
Mange af disse blev først gennemført i oktober, derfor er det ikke muligt at konstatere
virkningen heraf endnu. Disse foranstaltninger er baseret på oplysninger fra fiskerisektoren.
Det Regionale Rådgivende Råd for De Nordvestlige Farvande (NWWRAC) har fortsat sit
initiativ til indsamling af flere data og har afholdt deres tredje årlige arbejdsgruppemøde med
ICES for at forsøge at uddybe den videnskabelige viden om visse bestande i Det Keltiske
Hav. Dette har været nyttigt, og det er blevet foreslået at genskabe de historiske data
vedrørende Det Irske Hav i 2013.
Der foreligger kun få vurderinger af bestandene i
Biscayabugten
og
Atlanterhavet ud for
Den Iberiske Halvø.
Kulmulebestanden er stor som følge af god rekruttering, men bestanden
overfiskes stadig, hvilket sætter den langsigtede bæredygtighed på spil. Systemet for
registrering af fangster og fiskeriindsats hos de medlemsstater, der har en
atlanterhavskystlinje blev revideret af Kommissionen i 2012, og der er truffet afgørelse om
opfølgende foranstaltninger. Med gennemførelsen af afhjælpende foranstaltninger i 2012 og
2013 vil de fremskridt, der gøres, bidrage til at forbedre kontrolordningerne i de pågældende
medlemsstater. Jomfruhummer i Det Cantabriske Hav er stadig omfattet af rådgivning om
fiskestop. Udsmid af kulmule vurderes til at udgøre ca. 6 % af de samlede fangster.
I
Middelhavet
er antallet og kvaliteten af bestandsvurderingerne steget væsentligt - omend de
stadig ikke foretages med regelmæssige mellemrum og ikke er geografisk dækkende. 85 ud af
de 113 bestande af EU-interesse, der blev analyseret, dvs. 75 %, blev overfisket. 7 ud af de 10
bestande, der blev udnyttet bæredygtig, er små pelagiske bestande. Da man først for nylig er
begyndt at foretage disse vurderinger, og ikke alle bestande vurderes hvert år, kan disse data
ikke benyttes til at betragte udviklingen i bestandenes tilstand i tidens løb.
I
Sortehavet
er situationen forværret. Brisling er nu ikke længere i en god tilstand og
overfiskes, mens dødeligheden for pighvar tilsyneladende er historisk høj. Denne bestand
udnyttes ikke bæredygtigt. Selvom disse vurderinger ikke er fuldt ud pålidelige som følge af
mangel på uafhængige oplysninger, anbefaler videnskabsfolk, at der udarbejdes en
international forvaltningsplan for denne bestand. TAC’erne for 2014 bør dog under alle
omstændigheder baseres på den videnskabelige rådgivning og fastsættes i samarbejde med de
øvrige kontraherende parter i Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet
(GFCM).
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
ØKONOMISK ANALYSE
EU’s fiskerflåde som helhed udviste tegn på rentabilitet i 2011, som hovedsagelig skyldes
højere markedspriser. De økonomiske resultater er dog dårlige i mange flådekategorier,
navnlig i de demersale sektorer. Oplysninger fra STECF tyder på, at ca. 45 % af EU’s
flådekategorier var tabsgivende i 2011.
Disse dårlige økonomiske resultater har ifølge diverse analyser to årsager.
Til trods for forbedringen af mange bestandes tilstand betyder den vedvarende ringe tilstand,
som mange vigtige bestande befinder sig i, at fangstraterne er lavere, og fangst-
omkostningerne - navnlig brændstofforbruget - har været højere end forventet.
Brændstofpriserne er fortsat steget i 2011 med lavere flåderentabilitet til følge, navnlig hos de
flådekategorier, der benytter brændstofkrævende fiskeredskaber, som f.eks. bom-, bund- og
flydetrawl. Nogle af disse omkostninger kunne udlignes ved at skifte til en mere brændstof-
økonomisk fremdrivningsmotor eller ved at ændre fiskeriadfærd eller fiskeredskaber. EU-
flådens samlede brændstofforbrug faldt med 5 % i forhold til 2010. I de tilfælde, hvor det er
lykkedes at foretage disse ændringer, har flåderne opnået store brændstofbesparelser. I lyset af
de stigende omkostninger vil en udfasning af overfiskning imidlertid kunne yde det største
bidrag til målet om økonomisk effektivitet og stabilitet.
De seneste tal fra 2011 viser, at der var ca. 130 000 fiskere i EU - et fald på ca. 5 % i forhold
til 2010. Grækenland og Cypern er ikke omfattet af denne analyse, eftersom disse to lande
ikke har indsendt oplysninger. Antallet af beskæftigede i sektoren er fortsat faldende.
Ifølge de oplysninger, som medlemsstaterne har indsendt pr. 8. maj 2013, omfatter de
oplysninger og indikatorer, der underbygger disse påstande følgende:
Indtægterne fra fiskeriet steg fra ca. 6,5 mia. EUR i 2010 til 7,1 mia. EUR i 2011, og
nettooverskuddet steg fra 324 mio. EUR i 2010 til 457 mio. EUR i 2011.
Indtægterne fra landinger steg med 10 % i 2011. Værdien af landingerne steg med 7,5 %,
mens den landede mængde faldt med 7,6 %. Det vil sige, at det i højere grad var en stigning i
priser end i mængder, der bidrog til at forbedre rentabiliteten. Selvom der skete et fald i den
landede mængde, skete der en stigning for visse bestandes vedkommende, navnlig pelagiske
bestande.
Selvom EU-flådens resultater overordnet set blev forbedret i 2011 med en stigning i
nettooverskuddet på ca. 40 %, var antallet af flådekategorier, der var tabsgivende, større. Ca.
45 % af EU’s flåde var tabsgivende i 2011 sammenlignet med 42 % i 2010. Dette tyder på, at
forskellen mellem tabsgivende og overskudsgivende flåder blev større.
Energipriserne steg med 21 % i 2011 sammenlignet med 2010.
4.
4.1.
POLITISKE RETNINGSLINJER
Udviklingen i den videnskabelige rådgivning om bestande, for hvilke
oplysningerne er ufuldstændige
I de tidligere udgaver af denne meddelelse rejses spørgsmålet om manglende videnskabelig
rådgivning for mange bestande. Som en reaktion herpå indførte ICES i 2012 en ny metode for
videnskabelig rådgivning, som gør brug af samtlige oplysninger. Hvis der mangler
oplysninger (og der ikke kan udarbejdes en kvantificeret vurdering), anvendes der nye
procedurer, som går ud på at drage slutninger om bestandstilstanden på grundlag af de
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451980_0007.png
foreliggende oplysninger. Oplysninger såsom oversigter over fangster, tendenser i
undersøgelser og biologiske oplysninger om vækst og kønsmodning kan nu sammenholdes og
danne grundlag for rådgivning om MSY eller forsigtighedskriterier. Dette er mindre præcist
end rådgivning, der er baseret på analytiske vurderinger, men sådan rådgivning kan være
acceptabel i tilfælde, hvor bestandene er små, ikke har stor økonomisk betydning, eller som
ikke har været udnyttet i lang tid. I 2012 forelagde ICES rådgivning om 48 af den slags
bestande.
Denne kategori indbefatter i øjeblikket også nogle værdifulde og vigtige bestande, særlig
havtaske. Der er stadig behov for at forbedre dataindsamlingen og -analyserne yderligere.
Kommissionen vil fortsat forsøge at opnå sådanne forbedringer ved at indføre en erstatning
for "rammen for dataindsamling"
5
. Hvis der fortsat mangler data, vil det være nødvendigt at
styrke forsigtighedsprincippet.
4.2.
Forpligtelse til at lande alle fangster
Det forventes, at reformen af den fælles fiskeripolitik vil blive vedtaget i løbet af 2013, og at
der fra den 1. januar 2015 vil blive indført en forpligtelse til at lande alle fangster af:
små pelagiske arter (makrel, sild, hestemakrel, blåhvilling, havgalt, ansjos, strømsild, sardin
og brisling)
store pelagiske arter (atlantisk tun, sværdfisk, hvid tun, blå marlin og hvid marlin)
industrifisk, f.eks. lodde, sandål og sperling
Hvad angår fangster af laks i Østersøen, forventes det, at der vil blive indført en forpligtelse
til at lande alle fangster, som træder i kraft den 1. januar 2014.
Kommissionen vil i løbet af 2013 bede ICES, STECF og GFCM om at forberede sig på at
foretage en vurdering af, hvor store mængder af disse bestande der smides ud, så der kan
foretages en justering af fiskerimulighederne, hvis det er nødvendigt. Disse justeringer kan -
afhængigt af udsmidets hidtidige omfang - føre til forhøjelser af TAC'erne. Den samlede høst,
herunder fisk, der ellers ville være blevet smidt ud, bør i princippet ikke være til hinder for
realiseringen af den fælles fiskeripolitiks mål, navnlig målet om at fiske efter F
msy
-princippet.
Forud for denne vurdering vil medlemsstater blive bedt om at sende disse rådgivende organer
ajourførte oplysninger. De relevante regionale rådgivende råd vil også blive hørt. Det er
yderst vigtigt, at disse organer foretager en videnskabelig undersøgelse af oplysningerne om
udsmid, før de lægges til grund for eventuelle TAC-justeringer.
Kommissionen vil i forbindelse med udarbejdelsen af sine fremtidige forslag til
fiskerimuligheder for disse arter tage hensyn til konsekvenserne af udsmid for fastsættelsen af
de mest hensigtsmæssige fiskerimuligheder, idet skøn over udsmid kommer til at indgå i den
videnskabelige rådgivning. Som nævnt ovenfor må sådanne justeringer ikke være til hinder
for realiseringen af den fælles fiskeripolitiks bevarelsesmål, og navnlig målet om at udnytte
bestandene efter MSY-princippet og at holde dem på dette niveau i fremtiden.
4.3.
Fiskeriindsats
Fiskeriindsatsen (dvs. begrænsning af, hvor længe fiskerfartøjer må opholde sig på havet) har
været forvaltet parallelt med TAC’erne for at reducere udsmid og ulovlig fangst.
Indsatsforvaltning er en bevarelsesforanstaltning, som anvendes inden for rammerne af flere
langsigtede planer, f.eks. for torsk i Nordsøen og Østersøen, rødspætte og tunge i Nordsøen,
5
Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (EUT L 60 af 5.3.2008, s. 1).
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451980_0008.png
tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal og sydlig kulmule og jomfruhummer (se bilag
II).
Bilag II viser en generel, om end uregelmæssig, tendens til faldende fiskeriindsats fra 2003
eller 2004 og indtil 2010.
Faldet i fiskeriindsatsen er størst for den vestlige del af Østersøen, Nordsøen, Kattegat, Det
Irske Hav og vest for Skotland, men lidt mindre udtalt i den vestlige del af Den Engelske
Kanal, hvor indsatsen har været stabil i de seneste tre år. Der skete kun små fald i
fiskeriindsatsen i det iberiske Atlanterhavsområde frem til 2009. Oplysningerne for 2010 og
frem mangler, og for at der kan skabes et bedre overblik over udviklingen i fiskeriindsatsen,
bedes medlemsstaterne sende fuldstændige indsatsoplysninger både inden for rammerne af
planen for sydlig kulmule og i overensstemmelse med de forskellige forordninger om
fiskerimuligheder. Indsatsen i den centrale del af Østersøen er tilsyneladende øget siden 2009.
Bomtrawlfiskeriindsatsen er også øget i den vestlige del af Den Engelske Kanal fra 2010 til
2011. Indsatsen i Det Irske Hav og den vestlige del af Den Engelske Kanal er forblevet
næsten uændret fra 2010 til 2011, men faldt markant i farvandene vest for Skotland.
Modsat udviklingen i de andre områder er der foreløbig intet, der tyder på, at
indsatsreduktionsforanstaltningerne i det iberiske Atlanterhavsområde har været effektive.
5.
FORVALTNING VED HJÆLP AF FLERÅRIGE PLANER
Gennemførelsen af langsigtede planer har ydet et afgørende bidrag til den forbedring af
fiskebestandenes tilstand, der er sket siden ca. 2005. De gældende planer bør fortsat
gennemføres på grundlag af videnskabelig rådgivning for at opnå større stabilitet for
fiskerisektoren og realisere målet om sundere fiskebestande.
Kommissionen er gået i gang med forberedelserne til at erstatte de nuværende planer for
individuelle bestande med forvaltningsplaner, der dækker flere bestande. Det første forslag,
som der vil blive lagt sidst hånd på, vil være en flerartsplan for Østersøen, hvori der vil blive
taget hensyn til de biologiske vekselvirkninger, som f.eks. rov og konkurrence om plads og
føde. Der arbejdes også på en plan for blandet fiskeri i Nordsøen, som vil inddrage teknisk
betingede samspilsvirkninger, dvs. de forskellige flåders og fiskeredskabers indflydelse på
fangstsammensætningen. Der er også bestilt en undersøgelse af fiskeriet i Det Keltiske Hav.
Sådanne strategier bør udvikles yderligere i lyset af de krav, der er indført ved
havstrategirammedirektivet, og som foreskriver, at økosystemet skal forvaltes som et hele og
ikke som enkeltbestande med henblik på at opnå en god miljøtilstand.
Kommissionen har i perioden 2009-2011 vedtaget forslag til planer for ansjos i
Biscayabugten, laks i Østersøen og vestlig hestemakrel, og de drøftes for indeværende i
Europa-Parlamentet og i Rådet.
I Middelhavet fortsætter indsatsen for at udvide den videnskabelige rådgivning til flere
bestande og for at udvikle internationale langsigtede planer. EU-medlemsstaterne skal i
henhold til forordningen om bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet
6
etablere flerårige planer på nationalt niveau. Trods betydelige forsinkelser er der for nylig
gjort fremskridt med hensyn til at gennemføre denne forpligtelse, som overvåges nøje. For
yderligere at fremskynde denne proces har Kommissionen indledt administrative procedurer
mod en række medlemsstater, og der vil blive arbejdet videre på de fornødne
traktatbrudsprocedurer i 2013. GFCM arbejder desuden på at forbedre forvaltningsrammerne
på sub-regionalt niveau. Disse foranstaltninger forventes at forbedre beslutningsprocessen
6
Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 (EUT L 196 af 28.7.2011, s. 42).
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451980_0009.png
med henblik på indførelse af internationale flerårige planer. Det forventes således, at der på
det 37. årsmøde i GFCM vil blive forelagt et forslag om etablering af en international
forvaltningsplan for små pelagiske bestande i Adriaterhavet. Der er desuden taget de første
skridt for at etablere en international forvaltningsplan for pighvar i Sortehavet.
6.
6.1.
ARBEJDSMETODEN FOR UDARBEJDELSE AF TAC-FORSLAG
Principperne for fastsættelsen af TAC'er
Hvis der er indført langsigtede planer med bestemmelser om TAC'er eller
indsatsbegrænsning, skal disse følges. Kommissionen vil også foreslå TAC’er eller
indsatsbegrænsninger, som niveaumæssigt stemmer overens med Kommissionens forslag om
langsigtede forvaltningsplaner. Hvis de regionale rådgivende råd har udarbejdet planer, der af
ICES og STECF er godkendt som værende i overensstemmelse med MSY-normerne, skal
disse planer også følges. I de tilfælde, hvor planernes genopretningsmål er realiseret, og hvor
de ikke længere anvendes til fastsættelsen af årlige fiskerimuligheder, vil Kommissionen
fremsætte forslag, som følger den videnskabelige rådgivning med henblik på senest i 2015 at
opnå en fiskeridødelighed, der er forenelig med MSY.
Hvis der er indgået aftale om TAC’er eller andre foranstaltninger med tredjelande, skal disse
efterleves.
Når der foreligger videnskabelig rådgivning baseret på fyldestgørende data og kvantitative
analyser og prognoser i tråd med ICES' "MSY-ramme", bør TAC'erne fastsættes i
overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning. Når der foreligger sådan rådgivning,
bør den anvendes direkte til fastsættelsen af kvoter eller fiskeriindsats med henblik på senest i
2015 at opnå en MSY-befiskningsgrad. I de tilfælde, hvor den videnskabelige rådgivning
indebærer, at TAC'erne kan fastsættes på et niveau, der gør det muligt med en mindre eller
slet ingen forhøjelse af TAC’en at opnå en MSY-befiskningsgrad før 2015, vil Kommissionen
fremsætte et sådant forslag.
Bygger den videnskabelige rådgivning på en kvalitativ analyse af de tilgængelige oplysninger
(også hvis den er ufuldstændig eller indeholder ekspertvurderinger), bør den lægges til grund
for TAC-afgørelserne. I afsnit 6.2 behandles de specifikke spørgsmål desangående.
Hvis der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, er det nødvendigt at følge
forsigtighedsprincippet på en systematisk, forudsigelig og gennemsigtig måde (som beskrevet
i meddelelsen KOM(2000) 1 endelig).
6.2.
Procedure for udvalgte bestande, som der ikke foreligger tilstrækkelige data for
I en fælles erklæring fra Kommissionen og Rådet fra december 2012 udtalte Kommissionen,
at den finder det ønskeligt (hvor det er muligt i lyset af den kommende videnskabelige
rådgivning) at opretholde TAC'erne for de bestande, der er anført i bilag III, på de niveauer,
der er fastsat for 2013. Der er tale om bestande, som der ikke foreligger tilstrækkelige
oplysninger om, når det gælder bestandsstatus, som har lav økonomisk værdi, og som kun
tages som bifangst, eller hvis kvote kun udnyttes i ringe grad.
7.
D
YBHAVSARTER
TAC'erne for 2014 for dybhavsarter er allerede fastsat
7
, og der forventes ingen ændringer.
7
Rådets forordning (EU) nr. 1262/2012 (EUT L 356 af 22.12.2012, s. 22).
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451980_0010.png
8.
T
IDSPLAN
Tidsplanen for arbejdet er som følger: Kommissionen vil som sædvanlig på et egnet tidspunkt
i løbet af året forelægge Rådet særskilte forslag vedrørende fiskerimulighederne for arter med
kort livscyklus.
Forordningen om
fiskerimuligheder
Rådgivning
foreligger
Kommissionens
forslag
oktober
Forventet tidspunkt
for vedtagelse i
Rådet
december
Bestande
i juli-december
Atlanterhavet,
Nordsøen,
Antarktis og andre
områder
Østersøen
Sortehavet
primo juni
ultimo oktober
medio september
november
oktober
december
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451980_0011.png
BILAG Ia - Oversigt over den videnskabelige rådgivning for bestande i Det Nordøstlige
Atlanterhav og tilstødende farvande
Tabel 1. Videnskabelig
rådgivning om
bestandens tilstand
Antal fiskebestande
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Uden for sikre
biologiske grænser
Inden for sikre
biologiske grænser
% af bestandene
inden for sikre
biologiske grænser
Bestandens tilstand
ukendt på grund af
mangelfulde data
% af bestandene med
kendt tilstand
30
12
29
10
26
14
26
11
26
12
28
13
27
12
22
15
19
15
14
18
17
24
29%
26%
35%
30%
32%
32%
31%
41%
44%
56%
59%
48
47%
53
42%
53
43%
57
39%
58
40%
55
43%
57
41%
60
38%
61
36%
60
35%
41
50%
Tabel 2.
Videnskabelig
rådgivning om
overfiskning
2003
Bestandens
befiskningsgrad i
forhold til maksimalt
bæredygtigt udbytte
kendt
Bestanden overfiskes
Bestanden befiskes
med maksimalt
bæredygtigt udbytte
Andel af bestande,
der overfiskes (%)
2004
2005
2006
Antal fiskebestande
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
34
32
23
21
32
30
33
29
35
30
39
28
35
22
38
18
41
16
2
94%
2
91%
2
94%
4
88%
5
86%
11
72%
13
63%
20
47%
25
39%
Tabel 3.
Videnskabelig
hasterådgivning
Antal fiskebestande
2003 2004 2005 2006 2007
2008 2009 2010 2011 2012 2013
Videnskabelig
rådgivning
om fiskestop
24
13
12
14
20
18
17
14
11
8
11
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451980_0012.png
Tabel 4. Forskel
mellem TAC'er og
bæredygtige
fangster
Antal fiskebestande
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
TAC-overskridelse i
forhold til bæredygtig
fangst (%)
46%
49%
59%
47%
45%
51%
48%
34%
23%
11%
29%
Tabel 5. Oversigt
over videnskabelig
rådgivning om
fiskerimuligheder
Antal fiskebestande
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Bestande, som der
kan udarbejdes
størrelses- og
fiskeridødeligheds-
prognoser for
Bestande, som der
foreligger
videnskabelig
rådgivning om
fiskerimuligheder for
Bestande, som der
ikke foreligger
videnskabelig
rådgivning for
40
34
40
31
29
30
34
36
36
40
46
59
52
54
65
61
62
63
55
55
47
77
31
40
39
29
35
34
33
42
40
44
9
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451980_0013.png
BILAG Ib - Oversigt over den videnskabelige rådgivning for bestande i Middelhavet og
Sortehavet
Videnskabelig rådgivning om overfiskning af bundfiskebestande og
små pelagiske bestande i Middelhavet og Sortehavet
Antal
%
Bestande, der er klassificeret i henhold til bestemte kriterier (referencepunkt
fastlagt)
Andre bestande, som ikke er
(referencepunkt endnu ikke fastlagt)
Medregnede bestande (ud af 27 arter)
Klassificerede bestande:
Bestanden overfiskes (over Fmsy-niveauet eller den tilsvarende proxyværdi)
Bestanden befiskes på eller under Fmsy-niveauet eller den tilsvarende
proxyværdi
Bestande i alt
inkluderet
pga.
mangelfulde
data
85
75
28
25
113
100
75
10
88
12
85
100
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451980_0014.png
BILAG II - Fiskeriindsats reguleret i henhold til flerårige planer ifølge medlemsstaternes
rapportering til STECF (oplysninger fra Det Fælles Forskningscenter)
12000000
10000000
8000000
kW*dage
Snurrevod
≥
90mm
6000000
4000000
2000000
0
2003
Hildingsgarn
≥
90mm
Bundtrawl
≥
90mm
I alt
2004
2005
2006
2007
År
2008
2009
2010
2011
2012
Figur 1.
Reguleret fiskeriindsats i den vestlige Østersø
20000000
18000000
16000000
14000000
kW*dage
12000000
10000000
8000000
6000000
4000000
2000000
0
2003
2004
2005
2006
2007
År
2008
2009
2010
2011
2012
Hildingsgarn
≥
90mm
Bundliner
Bundtrawl
≥
90mm
Pelagisk trawl
≥
90mm
I alt
Figur 2.
Reguleret fiskeriindsats i den centrale del af Østersøen
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451980_0015.png
7000000
6000000
5000000
kW*dage
4000000
3000000
2000000
1000000
0
2002
Bundtrawl
≥
100mm
Bundtrawl
≥
70mm <100 mm
Bundtrawl
≥
16mm <32 mm
I alt
2003
2004
2005
2006
2007
År
2008
2009
2010
2011
2012
Figur 3.
Reguleret fiskeriindsats i Kattegat
Bomtrawl
≥
120mm
160000000
140000000
120000000
100000000
kW*dage
80000000
60000000
40000000
20000000
0
2002
Bomtrawl
≥
80mm <120 mm
Bundtrawl
≥
100mm
Bundtrawl
≥
70mm <100 mm
Hildingsgarn
I alt
2003
2004
2005
2006
2007
År
2008
2009
2010
2011
2012
Figur 4.
Reguleret fiskeriindsats i Nordsøen, Skagerrak og den østlige del af Den Engelske Kanal
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451980_0016.png
12000000
10000000
8000000
kW*dage
6000000
4000000
2000000
Bomtrawl
≥
80mm <120 mm
Bundtrawl
≥
100mm
Bundtrawl
≥
70mm <100 mm
I alt
0
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
År
Figur 5.
Reguleret fiskeriindsats i Det Irske Hav
25000000
Bundtrawl
≥
100mm
Bundtrawl
≥
70mm <100 mm
Hildingsgarn
20000000
Bundliner
I alt
kW*dage
15000000
10000000
5000000
0
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
År
Figur 6.
Reguleret fiskeriindsats vest for Skotland
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451980_0017.png
6000000
5000000
4000000
kW*dage
3000000
2000000
1000000
0
2002
Bomtrawl
≥
80mm
Faststående garn <220
mm
I alt
2003 2004
2005 2006
2007 2008
År
2009 2010
2011 2012
Figur 7.
Reguleret fiskeriindsats i den vestlige del af Den Engelske Kanal
40000000
35000000
30000000
25000000
kW*dage
20000000
15000000
10000000
5000000
0
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
År
Bundtrawl
≥
32mm
Garn
≥
60 mm
Bundtrawl
I alt
Figur 8.
Reguleret fiskeriindsats i Atlanterhavet ud for Den Iberiske Halvø.
Spanien har ikke indgivet data for 2010 og 2011, derfor er kun data til og med 2009 sammenstillet.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451980_0018.png
BILAG III.
Bestande, for hvilke TAC skal bevares på samme niveau som for 2013, forudsat at disse
fiskebestandes tilstand ikke ændrer sig væsentligt.
Almindeligt anvendt navn
Byrkelange
Byrkelange
Torsk
Almindelig tunge
Almindelig tunge
Sild
Guldlaks
Guldlaks
Lange
Lange
Rødspætte
Rødspætte
Rødspætte
Lubbe
Lubbe
Sej
Tunge
Brisling
Brosme
TAC-enhed
EU- og internationale farvande i II og IV
EU- og internationale farvande i III
VIb (underenhed Rockall)
VI, Vb, internationale farvande i XII og XIV
VIIbc
VIIef
EU- og internationale farvande i I og II
EU- og internationale farvande i III og IV
EU- og internationale farvande i I og II
EU- og internationale farvande i V
Vb (EU-farvande), VI, XII og XIV
VIIbc
VIII, IX, X og CECAF 34.1.1
Vb (EU-farvande), VI, XII og XIV
IX, X, CECAF 34.1.1 (EU)
VII, VIII, IX, X, CECAF 34.1.1 (EF)
VIIIcde, IX, X, CECAF (EU)
VIIde
IIIa og EU 22-23
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451980_0019.png
Brosme
Brosme
EU I, II, XIV
EU-farvande i IV
DA
19
DA