Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0331
Offentligt
1451991_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.6.2013
COM(2013) 331 final/2
CORRIGENDUM: Cancels and replaces document COM(2013)331 final of 27 May 2013.
Paragraphs 33, 34, 39 and 63 of the Court's Special Report were deleted, therefore the
numbering of the replies has been adapted. In paragraph 49, the word "vil ... anføre" was
replaced by "mener".
KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING
"STØTTE FRA DEN EUROPÆISKE LANDBRUGSFOND FOR UDVIKLING AF
LANDDISTRIKTERNE TIL FORBEDRING AF SKOVENES ØKONOMISKE
VÆRDI"
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451991_0002.png
KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING
"STØTTE FRA DEN EUROPÆISKE LANDBRUGSFOND FOR UDVIKLING AF
LANDDISTRIKTERNE TIL FORBEDRING AF SKOVENES ØKONOMISKE VÆRDI"
RESUMÉ
VI. Selv om nogle aspekter af foranstaltningen ikke blev forklaret tilstrækkelig klart,
gennemførelsen kunne have været bedre, og der var problemer med overvågning og evaluering,
skete der også visse fremskridt med gennemførelsen og resultaterne.
De erfaringer, der er gjort, vil desuden blive udnyttet i den kommende periode - bl.a. ved hjælp af
vejledning og under programmeringsprocessen.
VII. Kommissionen analyserede forholdene i skovbrugssektoren i 2005 i det interne
arbejdsdokument, der var knyttet som bilag til meddelelsen om gennemførelsen af EU's
skovbrugsstrategi (dokument SEC(2005) 333).
Det er korrekt, at udtrykket "økonomisk værdi" ikke var defineret i retsforskrifterne. Det blev dog
betragtet som et rimelig klart udtryk, der med henblik på overvågning/evaluering var omfattet af
resultatindikatoren "stigning i bruttoværditilvækst".
Det er korrekt, at udtrykket "skovbrugsbedrift" ikke var defineret. Der kan være behov for
yderligere vejledning herom fremover. Kommissionen vil også undersøge i fællesskab med Rådet
og Europa-Parlamentet, om visse problemer vil kunne løses, ved at begrebet "skov" defineres i de
relevante retsakter.
De særlige betingelser vedrørende støttemodtagernes størrelse, hovederhvervsaktivitet og retlige
status skal behandles i de enkelte landdistriktsprogrammer (LDP'er) på grundlag af en SWOT-
analyse
1
.
Kommissionen vil lægge tilstrækkelig vægt på spørgsmålet om skovforvaltningsplaner under
forhandlinger om fremtidige LDP'er og yde den nødvendige vejledning.
IX. Kommissionen mener, at foranstaltning 122 blev anvendt forkert i nogle, men ikke alle de
tilfælde, som Retten nævner. Den vil ikke desto mindre gøre den nødvendige indsats (bl.a. gennem
indledende vejledning) for at sikre, at medlemsstaterne/regionerne bruger den rigtige foranstaltning
til at støtte en given operation i den næste periode.
Se også svarene til punkt 35, 36 og 37, der indeholder konkrete eksempler på korrekt gennemførelse
overordnet set, og svarene til punkt 40 og 42, der indeholder eksempler på brugen af den rigtige
foranstaltning.
Kommissionen mener, at skovenes økonomiske værdi rent faktisk blev forøget i de tilfælde, hvor
foranstaltning 122 var den rigtige foranstaltning at bruge - også selv om den nærmere forbindelse
mellem støtten og skovens øgede værdi varierede afhængigt af investeringens art.
Kommissionen vil undersøge sammen med Europa-Parlamentet og Rådet, hvordan det kan
klarlægges i de relevante retsakter, at der skal være en tilknytning mellem investeringer i udstyr og
forbedringer af skovenes økonomiske værdi.
1
SWOT-analyse: en analyse af stærke og svage sider, muligheder og trusler. Hvert LDP skal indeholde en SWOT-analyse, der
indgår i grundlaget for udgiftsplanlægningen i LDP'et.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451991_0003.png
Samlet svar til punkt X og XI:
Indikatorerne og evalueringsspørgsmålene i forbindelse med den nuværende fælles overvågnings-
og evalueringsramme er knyttet til foranstaltningens baggrund og formål og den akse, som den
indgår i, og udgør et vigtigt bidrag til den generelle vurdering af foranstaltningen.
Kommissionen mener, at man ud fra en passende analyse af de relevante data inden for denne
ramme kan belyse, hvilke økonomiske forbedringer der er opnået ved at yde støtte til investeringer
som led i denne foranstaltning. Det må dog erkendes, at medlemsstaterne har haft vanskeligt ved at
foretage denne økonomiske analyse, og Kommissionen har som følge heraf 1) udstedt yderligere
vejledning for den igangværende periode og 2) gennemgået situationen med henblik på at forbedre
overvågningens og evalueringens effektivitet for den kommende periode.
Med henblik på den næste programmeringsperiode er Kommissionen sammen med
medlemsstaterne i færd med at udvikle en fælles overvågnings- og evalueringsramme, der vil gøre
det muligt at vurdere, hvilke fremskridt der gøres med gennemførelsen af det enkelte LDP i forhold
til fælles målindikatorer for de prioriteringer og fokusområder, der er valgt for programmet. Det
skal ske på grundlag af en indikatorplan, som for hvert fokusområde angiver mål og forventede
output og udgifter for de foranstaltninger, der træffes for at realisere programmets mål og
målsætninger. Indikatorplanen viser den kvantificerede interventionslogik mere præcist for hvert
enkelt program end den nuværende stive aksestruktur.
Ud over den kvantitative vurdering spiller den kvalitative vurdering af foranstaltning 122 også en
vigtig rolle, fordi det ofte tager længere tid for et politisk indgreb at få en klart målbar effekt på
skovbrugsområdet end på landbrugsområdet.
XII. Kommissionen mener, at skovenes økonomiske værdi rent faktisk blev forøget i de tilfælde,
hvor foranstaltning 122 var den rigtige foranstaltning at bruge.
Det er også nødvendigt at tage hensyn til faktorer som multifunktionalitet og bæredygtighed ved
vurderingen af bidraget til forbedring af skovenes økonomiske værdi.
XIII. Hvad angår anbefalingen om, at Kommissionen skal definere og vurdere EU's behov for at
forbedre skovenes økonomiske værdi og definere de centrale elementer klart, er Kommissionen
enig i, at den bør fortsætte med at definere og vurdere behovet for at forbedre den økonomiske
værdi af skovene i EU med henblik på generelt at berettige, at der afsættes den relevante støtte som
led i landdistriktspolitikken.
Den mener, at det fremgår af de undersøgelser, der allerede er foretaget, at der foreligger et generelt
behov på EU-plan
2
.
Kommissionen finder, at mere specifikke behov fortsat bør vurderes og defineres på nationalt plan
og på programplan af de kompetente nationale og regionale myndigheder.
Kommissionen mener, at den bør fortsætte med at fastsætte grundlæggende støttebetingelser på EU-
plan, men at mere præcise støttebetingelser og udvælgelseskriterier bør fastsættes i de enkelte
2
Det drejer sig (bl.a.) om følgende undersøgelser: "Prospects for the market supply of wood and other forest products from areas
with fragmented forest-ownership structures",
http://ec.europa.eu/agriculture/analysis/external/supply-wood/index_en.htm; "Good practice guidance on the sustainable
mobilisation of wood in Europe", http://ec.europa.eu/agriculture/fore/publi/forest_brochure_en.pdf og "Study of the Effects of
Globalization on the Economic Viability of EU Forestry",
http://ec.europa.eu/agriculture/analysis/external/viability_forestry/index_en.htm.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451991_0004.png
LDP'er. Den mener, at dens forslag til en landdistriktspolitik for perioden efter 2013 afspejler denne
strategi. Kommissionen bør dog sørge for yderligere vejledning om dette spørgsmål.
Kommissionen vil også undersøge sammen med Europa-Parlamentet og Rådet, hvordan det kan
klarlægges i de relevante retsakter, at der skal være en tilknytning mellem investeringer i udstyr og
forbedringer af skovenes økonomiske værdi.
Hvad angår anbefalingen om, at medlemsstaterne skal beskrive de særlige økonomiske behov og
muligheder for de forskellige typer skovarealer og støttemodtagere, og at de skal styrke
skovforvaltningen, gør Kommissionen opmærksom på, at medlemsstaterne og regionerne i henhold
til subsidiaritetsprincippet har et vidt skøn på de nævnte områder, hvilket bl.a. fremgår af Europa-
Parlamentets betænkning om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi (A6-0015/2006).
Kommissionen er enig i, at der er behov for fyldestgørende beskrivelser. Der kan være forskel på,
hvor detaljeret areal- og modtagertyper skal beskrives i de enkelte LDP-områder.
Kommissionen mener, at der bør udarbejdes skovforvaltningsplaner for en rimelig andel af de
skove, der ydes støtte til gennem foranstaltningen. Denne "rimelige andel" bør fastsættes i
forbindelse med programmeringsprocessen.
Hvad angår anbefalingen om, at medlemsstaterne skal fastsætte krav, som sikrer, at
skovbrugsstøtten er ensartet, og at de skal indføre passende procedurer, som kan sikre, at støtten er
effektiv med hensyn til at øge skovarealernes økonomiske værdi, gør Kommissionen opmærksom
på, at medlemsstaterne og regionerne i henhold til subsidiaritetsprincippet har et vidt skøn på de
nævnte områder, hvilket bl.a. fremgår af Europa-Parlamentets betænkning om gennemførelsen af
EU's skovbrugsstrategi (A6-0015/2006).
Med henblik på den næste programmeringsperiode er Kommissionen sammen med
medlemsstaterne i færd med at udvikle en fælles overvågnings- og evalueringsramme, der vil gøre
det muligt at vurdere, hvilke fremskridt der gøres med gennemførelsen af det enkelte LDP i forhold
til fælles målindikatorer for de prioriteringer og fokusområder, der er valgt for programmet. Det
skal ske på grundlag af en indikatorplan, som for hvert fokusområde angiver mål og forventede
output og udgifter for de foranstaltninger, der træffes for at realisere programmets mål og
målsætninger. Indikatorplanen viser den kvantificerede interventionslogik mere præcist for hvert
enkelt program end den nuværende stive aksestruktur.
Ud over den kvantitative vurdering kan den kvalitative vurdering af foranstaltning 122 også spille
en væsentlig rolle, fordi det ofte tager længere tid for et politisk indgreb at få en klart målbar effekt
på skovbrugsområdet end på landbrugsområdet.
Med hensyn til anbefalingen om, at Kommissionen bør forbedre sin overvågning af
foranstaltningen, er Kommissionen enig i, at støttemodtagerne bør forpligtes til at indberette data.
Disse data kan imidlertid være meget basale og kræve væsentlig bearbejdning, før der kan drages
konklusioner om værdistigninger.
Medlemsstaterne er for at kunne udarbejde resultatindikatorer, herunder "stigning i bruttoværdi-
tilvækst", blevet opfordret
3
til at indsamle relevante oplysninger om stigning i bruttoværdi-
tilvæksten fra de støttede bedrifter, når ansøgningen er blevet godkendt, og to år efter investeringens
afslutning for at tage så meget hensyn til investeringens langsigtede virkning som muligt.
3
Arbejdsdokument med vejledning til medlemsstaterne om resultatindikatoren "stigning i bruttoværditilvækst":
http://enrd.ec.europa.eu/app_templates/filedownload.cfm?id=84053593-C697-FF89-ED5C-51797D9754FD.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451991_0005.png
Det har i praksis været svært for forvaltningsmyndighederne at indsamle de nødvendige data og at
foretage den analyse, der kræves for at beregne værdierne for denne type resultatindikatorer, som
led i deres almindelige overvågningsaktiviteter. I den næste programmeringsperiode vil værdierne
for denne indikator derfor primært blive beregnet af de personer, der evaluerer programmet.
Kommissionen anser dette for en gennemførlig og hensigtsmæssig løsning.
BEMÆRKNINGER
20. Kommissionen udformede de skovbrugsrelaterede foranstaltninger ved hjælp af den analyse, der
var til rådighed.
En af de vigtigste kilder var det interne arbejdsdokument, der var knyttet som bilag til
Kommissionens meddelelse af 10. marts 2005 om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi
(SEC(2005) 333), og som afdækkede behovene og indeholdt strategiske målsætninger.
Se punkt 30 og de tilhørende fodnoter.
21. Det er korrekt, at de udtalelser, som Retten har henvist til, ikke forelå i 2004. Hovedindholdet af
disse udtalelser stammede imidlertid fra EU's skovbrugsstrategi (KOM(1998) 649) og Rådets
efterfølgende resolution af 15. december 1998 (1999/C 56/01), der forelå i 2004.
Strategien omhandler bl.a. omfanget af privatejede skove i EU (65 % af det samlede skovareal),
antallet af private ejere og den deraf følgende fragmentering.
Kommissionen tog i sit forslag til forordning om udvikling af landdistrikterne efter 2013 hensyn til
en udtalelse fra 2009 fra Den Stående Skovbrugskomité og til Europa-Parlamentets betænkning fra
2006 om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi (A6-0015/ 2006).
22. Det fremgår klart af LDP'et for Toscana, at det kun er muligt at yde støtte til skove, som ejes af
privatpersoner eller sammenslutninger heraf eller af kommuner eller sammenslutninger heraf.
Det diskuteres, om det skal være muligt at yde støtte til skove, der ejes af nationale eller regionale
myndigheder, men forvaltes af andre organer, som led i de igangværende formelle drøftelser om
den fremtidige fælles landbrugspolitik.
23. "Skovenes økonomiske værdi" er et velkendt begreb inden for skovbrugsvidenskab og -praksis,
og det er også velkendt, hvilke operationer der kan forbedre denne værdi på længere sigt.
Medlemsstaterne kan tilpasse disse operationer til deres egne forhold.
Artikel 20, litra b), i forordning (EF) nr. 1698/2005, hvori der tales om "foranstaltninger, der har til
formål at omstrukturere og udvikle det fysiske potentiale og fremme innovation", giver et fingerpeg
om de typer af projekter, der kan finansieres for at forbedre skovenes økonomiske værdi.
En skovparcels "potentielle" økonomiske værdi kan afhænge af skovens eventuelle anvendelse og
af den socioøkonomiske og teknologiske kontekst, som den indgår i. Det er derfor vigtigt ikke at
definere "økonomisk værdi" for snævert. I den fælles overvågnings- og evalueringsramme er der
desuden fastsat en resultatindikator med betegnelsen "stigning i bruttoværditilvækst i
støttemodtagende bedrifter". Det giver en idé om, hvad der bør opnås med foranstaltningen.
24. Der kan være behov for yderligere vejledning om udtrykket "skovbrugsbedrift" i fremtiden.
Hvis udstyret fortrinsvis anvendes til forvaltning af investorens bedrift, og den overskydende
kapacitet ikke er af en sådan art, at anskaffelsen står i misforhold til dette formål, må denne
investering anses for en driftsmæssig investering.
Kommissionen vil også undersøge sammen med Europa-Parlamentet og Rådet, hvordan det kan
klarlægges i de relevante retsakter, at der skal være en tilknytning mellem investeringer i udstyr og
forbedringer af skovenes økonomiske værdi.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451991_0006.png
Se svaret til punkt 35 om Ungarn.
25. Det er Kommissionens opfattelse, at foranstaltning 123 kræver en anden tilgang, fordi store
veldrevne virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning, normalt ikke vil have
særlig vanskeligt ved at skaffe den kapital, der kræves for at foretage hensigtsmæssige investeringer
i disse aktiviteter.
Kommissionen mener derimod ikke, at der er behov for en direkte begrænsning af størrelsen af de
virksomheder, der kan udbetales støtte til under foranstaltning 122.
For at forøge skovenes økonomiske værdi er det ofte nødvendigt at yde støtte både til store og til
små modtagere, eftersom de operationer, der finansieres af foranstaltning 122, ofte er urentable på
kort sigt, selv om der er tale om store modtagere.
Bedriftens økonomiske værdi og resultater afhænger af mange andre faktorer end størrelsen.
Vurderingen af, hvilke skovkategorier der bør støttes eller ikke støttes - bl.a. i henseende til
størrelse - sker derfor bedst på LDP-niveau.
Det forventes faktisk, at medlemsstaterne og regionerne, når der er behov for det, fastsætter
yderligere betingelser for tildeling af støtte under denne foranstaltning i deres programmer ud fra
omstændighederne i det pågældende programmeringsområde.
Med hensyn til Sverige, der udgør et særligt tilfælde, henvises Retten til Kommissionens svar til
punkt 24 - vedrørende de usædvanligt gunstige betingelser, der gør sig gældende i den svenske
skovbrugssektor.
27. Kommissionen forklarede i forbindelse med LDP-forhandlingerne, hvordan den relevante
bestemmelse i artikel 18 i forordning (EF) nr. 1974/2006 skal forstås.
Der kan ifølge denne bestemmelse ikke ydes støtte til genplantning med samme træsort og samme
struktur. Det betragtes som en del af den normale praksis i kommercielt skovbrug og fører ikke til
en tilstrækkelig høj forøgelse af skovens værdi set i forhold til situationen forud for fældningen.
Omvendt vil en væsentlig omlægning af en skov eller ændring i sortssammensætningen - der
forøger skovens værdi - berettige til støtte.
28. Kravet om en optimal fordeling af ressourcer er ikke nævnt udtrykkeligt i lovgivningen, men må
alligevel anses for underforstået.
Medlemsstaterne analyserede situationen både i LDP'erne og i de nationale strategiplaner (NSP'er).
Heri beskrev de i mange tilfælde deres nationale skovbrugsprogrammer/-planer eller lignende
instrumenter som det vigtigste grundlag for deres skovbrugsrelaterede politikker.
29. Kommissionen gør opmærksom på, at medlemsstaterne og regionerne i henhold til
subsidiaritetsprincippet har et vidt skøn på de nævnte områder, hvilket bl.a. fremgår af Europa-
Parlamentets betænkning om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi (A6-0015/ 2006).
Myndighederne i Ungarn
4
, Toscana
5
, Slovenien
6
, Østrig
7
og Galicien
8
har alle bestræbt sig på at
foretage en tilstrækkelig specifik behovsafdækning, hvilket har gjort det muligt at etablere en
forbindelse til foranstaltning 122.
4
Med hensyn til Ungarn kan der i NHRDP (det nye ungarske landdistriktsprogram) læses følgende: "Som følge af den seneste
privatisering af skovene (40 % af skovene er blevet privatiseret) er det mest presserende behov en modernisering af maskiner
og udstyr i de private skove." NHRDP afdækker derfor de private skoves specifikke behov, samtidig med at støtten rettes mod
private skove på mindst 50 ha, som forvaltes på grundlag af en skovforvaltningsplan.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451991_0007.png
30. Kommissionen er af den opfattelse, at behov og muligheder var beskrevet tilstrækkelig klart til,
at programforanstaltning 122 var passende og gennemførlig i hvert enkelt tilfælde, selv om de
pågældende analyser i visse tilfælde kunne have været bedre.
Tekstboks 1 - Eksempler på uklar behovsafdækning i medlemsstaternes LDP'er
Med hensyn til Slovenien: LDP'et peger klart på en række svagheder i skovbrugssektoren. Den lave
udnyttelse af skovenes økonomiske potentiale begrundes bl.a. med forældet udstyr og dårlige
arbejdsteknikker. Mere åbne / tilgængelige skove kan ifølge LDP'et gøre det billigere at skaffe træ
og dermed bidrage til at øge indtægterne fra skovene.
Der er dog intet lovkrav om en separat behovsanalyse baseret på modtagertyper, og Slovenien
foretog ikke en sådan analyse.
Svaghederne var ganske vist ikke nævnt udtrykkeligt i det østrigske LDP, men det drejer sig for
Østrigs vedkommende om små skoves begrænsede rentabilitet og ringe adgang til biomasse. Den
potentielle konkurrenceevne er som følge heraf begrænset. Forvaltningsmyndighederne forventede
på grundlag af erfaringerne fra den foregående programmeringsperiode, at ca. 50 000 ha ville være
omfattet.
De manglende oplysninger medtages i forbindelse med den næste programændring.
31. Kommissionen mener, at landdistriktsprogrammerne blev godkendt på et passende grundlag
bestående af den information, der blev tilvejebragt i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten om
gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi, de løbende drøftelser med repræsentanter for
interessenterne (f.eks. i Den Rådgivende Gruppe for Skovbrug og Korkproduktion) og de bilaterale
forhandlinger med medlemsstaterne og regionerne.
Se også svaret til punkt 30.
Svar til punkt 32:
Kommissionen gør opmærksom på, at medlemsstaterne og regionerne i henhold til
subsidiaritetsprincippet har et vidt skøn på de nævnte områder, hvilket bl.a. fremgår af Europa-
Parlamentets betænkning om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi (A6-0015/ 2006).
5
For Italiens vedkommende (Toscana) findes en stor del af den relevante analyse faktisk i den pågældende nationale strategiplan
(NSP). Den italienske NSP indeholder en klar SWOT-analyse af skovene og opstiller en række målsætninger - bl.a. om
fremme af energibesparelser og modernisering af maskiner og udstyr i de private skove - som har en tydelig forbindelse til
foranstaltning 122.
Det slovenske LDP indeholder en detaljeret analyse af situationen i skovbrugssektoren i lyset af sektorens stærke og svage
sider (kapitel 3.1.2). Det fokuserer på særlige aspekter af den slovenske skovbrugssektor, og der foreslås en række
forbedringer. Sektoren er præget af lav arbejdseffektivitet, og forholdene i skovene kan forbedres, ved at de gøres mere
tilgængelige, f.eks. ved at anlægge skovveje og -stier. Forvaltningsomkostningerne er desuden høje, hvilket bl.a. skyldes en
svag og utilstrækkelig infrastruktur og manglende skovbrugsudstyr.
I det østrigske LDP peges der på: a) behovet for at forbedre skovenes økonomiske og miljømæssige værdi ved at introducere
flere sorter (kapitel 3.1.3, s. 34) og b) behovet for at forbedre skovbrugssektorens konkurrenceevne (kapitel 3.2.2.1, s. 63). Det
skal opnås ved at stille mere råtræ til rådighed og dermed forbedre energiforsyningen. Det har vist sig, at foranstaltning 122 (M
122) blev udeladt af tabellen på side 64 (SWOT) på grund af en redaktionel fejl. De manglende oplysninger medtages i
forbindelse med den næste programændring.
I Galicien er skovbrugssektorens specifikke behov, der blev klarlagt i SWOT-analysen, herunder skovbrugsbedrifternes ringe
økonomiske betydning (s. 45 i LDP'et), direkte knyttet til og omfattet af foranstaltning 122. Behovet for at øge skovenes
økonomiske betydning fremhæves klart i begrundelsen for foranstaltning 122.
6
7
8
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451991_0008.png
En række særlige forhold gør sig gældende for Bulgarien
9
(der faktisk har anmeldt visse udgifter),
Rumænien
10
og Grækenland
11
.
33. Kommissionen vil iværksætte en nærmere undersøgelse af de spørgsmål, Retten har rejst.
Visse typer maskiner er meget dyre og tjener sig først ind efter lang tid, hvilket er et accepteret
vilkår i skovbrugssektoren.
Det gør det vanskeligt at opstille stive regler om proportionalitet på EU-niveau. Det bør besluttes
under programforhandlingerne, om det er hensigtsmæssigt at fastsætte en grænse for finansieringen
baseret på bedriftens størrelse, under hensyntagen til det konkrete programområde
12
.
Der er taget skridt til at afhjælpe problemerne med Ungarn og Østrig.
Se også bemærkningen om subsidiaritet i svaret til punkt 32.
34. Det var ganske rigtigt tilfældet i Ungarn før 2010. Forvaltningsmyndigheden ændrede
støttebetingelserne i 2010 for at sikre, at støtten står i forhold til størrelsen af de registrerede
skovarealer, og nedsatte den maksimale støtte pr. ansøgning.
35. Italien (Toscana): Bemærkningen er taget til efterretning. Landdistriktsprogrammet for Toscana
for 2007-2013 blev ændret i overensstemmelse hermed den 11. december 2012.
36. Kommissionen mener ikke, at investeringer udelukkende skal være beregnet på en specifik
skovbrugsbedrift, for at der kan ydes støtte, men de skal bl.a. være beregnet på denne bedrift.
Se også svaret til punkt 24.
9
I
Bulgarien
udgjorde ELFUL-udgifterne 4,8 mio. EUR i fjerde kvartal 2011, og de blev anmeldt til Kommissionen den
10. januar 2012 - anmeldelsesfristen lå i slutningen af januar. De bulgarske myndigheder har til hensigt at overføre mere end
80 % af bevillingen til foranstaltning 122 til andre LDP-foranstaltninger (efter den syvende ændring af LDP'et er 50 % af den
oprindelige bevilling til M 122 blevet overført til andre foranstaltninger, men efter den ottende ændring af det bulgarske LDP er
6 mio. EUR i offentlige udgifter blevet øremærket til Garantifonden, der også omfatter M 122, således at beløbet stadig går til
M 122 og ikke overføres til andre foranstaltninger). Trods det presserende behov i Bulgarien for at forbedre private og
kommunale skoves økonomiske værdi har det været vanskeligt at gennemføre foranstaltning 122, hvilket der er flere årsager til.
Næsten 80 % af de bulgarske skove er statsejede og derfor ikke støtteberettigede under foranstaltning 122.
Hvad angår
de resterende 20 % har de bulgarske myndigheder angivet følgende årsager til den ringe interesse for foranstaltningen: a) 90 %
af de skove, der er givet tilbage til private ejere, er på under 1 ha og berettiger derfor kun til begrænset støtte, b) ejerne bor som
regel langt fra deres skove og er derfor ikke særlig interesseret i dem, c) skovejersammenslutninger har fået dækket det meste
af deres behov for støtte under foranstaltning 1.4 i det bulgarske SAPARD-program, d) kommuner, der ejer skove, foretrækker
at udarbejde projekter under foranstaltning 321 og 322 og er mindre interesseret i, hvad foranstaltning 122 har at byde på, og e)
det tager så lang tid at behandle de få ansøgninger, der modtages, at det har afskrækket andre potentielle støttemodtagere fra at
søge.
Rumænien
havde ganske rigtigt ikke anmeldt nogen udgifter ved udgangen af 2011. Landet er ved at gennemføre sit første
LDP efter tiltrædelsen af EU og har mange nye foranstaltninger, der skal gennemføres. Rumænien lancerede det første udbud
vedrørende foranstaltning 122 i 2012.
Den 10. januar 2011 blev der vedtaget en ny ændring af det
græske
program, og Grækenland valgte ikke at benytte sig af EU-
støtte til foranstaltning 122.
Hvad angår Ungarn henvises til svaret til punkt 37.
Med hensyn til Slovenien indeholder det slovenske LDP et krav om, at støtte til investeringer i anlæggelse eller udbedring af
skovveje skal ydes i henhold til den gældende skovforvaltningsplan, og at støtte til investeringer i fældning og udtagning af træ
og i anlæggelse af skovstier skal ydes i henhold til skovbrugsplanen.
I Østrig betegnes modtagere af støtte under foranstaltning 122 i LDP'et som skovejere, sammenslutninger heraf og kommuner.
Når der bevilges støtte til skovejersammenslutninger, behøver sammenslutningen ikke at eje et specifikt skovområde. Hvert
medlem af sammenslutningen skal imidlertid være skovejer som fastsat i artikel 27 i forordning (EF) nr. 1698/2005.
Modtagertyperne blev præciseret yderligere, og "andre modtagere" blev slettet i forbindelse med den anden programændring.
Kommissionens meddelelse om godkendelse af denne programændring blev sendt til Østrig den 27. april 2009 (ARES(2009)
79362).
10
11
12
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451991_0009.png
For Ungarns vedkommende omfatter foranstaltning 122 kun støtte til køb af maskiner for skovejere
eller -forpagtere, der driver skovbrug i mindst 50 ha skov på grundlag af en skovforvaltningsplan.
Som Kommissionen har forstået det, anvendte modtagerne maskinerne i deres skovområder og
eventuelt til andre formål, men der var en tilknytning til et skovområde.
38. Kommissionen påpeger, at mange maskiner både kan bruges til skovbrug og landbrug.
Kommissionen mener, at det bør være muligt at yde støtte til disse maskiner, selv om de både kan
anvendes til landbrugsformål og skovbrugsformål.
(Investeringer i maskiner, der kun kan bruges i landbruget, bør dog ikke støttes gennem
foranstaltning 122).
Hvad angår Ungarn: I Ungarn besluttede myndighederne i 2010 at tilpasse listen over
støtteberettigede maskiner, så den kun omfattede maskiner, der er "skovbrugsspecifikke".
Hvad angår Toscana henvises til svaret til punkt 50. De pågældende investeringer kan være
foretaget på skovbrugsbedrifter og knyttet til skovarealer, fordi kastanjerne stammer fra
skovområder. Investeringerne er også med til at forbedre skovene. Kommissionen finder, at disse
investeringer kan være støtteberettigede under foranstaltning 122. Kommissionen har taget Rettens
bemærkning til efterretning og vil klarlægge situationen yderligere.
39. Kommissionen vil generelt bemærke, at der er opstået problemer med fortolkningen af reglerne
med hensyn til afgrænsningen mellem foranstaltning 122 og 123.
Den har foreslået, at de to foranstaltninger samles til én efter 2013.
41. Nogle maskiner kan både anvendes til skovbrug og landbrug. At en maskine kan anvendes til
landbrug bør ikke betyde, at der ikke kan ydes støtte til anskaffelse af denne maskine under
foranstaltning 122, forudsat at den også kan anvendes til skovbrug. Hvis det var tilfældet, ville
nogle aktører være tvunget til at købe to maskiner i stedet for én, hvilket ikke ville være
hensigtsmæssigt.
Hvad angår Ungarn: I Ungarn besluttede myndighederne i 2010 at tilpasse listen over
støtteberettigede maskiner, så den kun omfattede maskiner, der er "skovbrugsspecifikke".
43. Der er ikke kun fastsat indikatorer i retningslinjerne. Gennemførelsesforordningen indeholder
også indikatorer (bilag VIII til forordning (EF) nr. 1974/2006).
Gennemførelsesforordningen indeholder også indikatorer (bilag VIII til forordning (EF)
nr. 1974/2006). Der opstilles ikke resultatindikatorer for hver foranstaltning, men for hver akse,
eftersom det er den kombinerede virkning af flere foranstaltninger, der skaber resultatet.
44. Målene er fastsat på akseniveau
13
, og det er en kombination af foranstaltninger (herunder
foranstaltning 122), der i sidste ende vil gøre det muligt at nå de fastsatte mål.
Outputindikatorerne skal ikke måle opfyldelsen af målene. De bruges til måling af de aktiviteter,
der gennemføres direkte som led i den enkelte foranstaltning.
På akseniveau måler resultatindikatorerne interventionernes direkte og umiddelbare virkninger, og
de omfatter flere foranstaltninger.
13
Målet for akse 1 er "forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne gennem støtte til omstrukturering, udvikling og
innovation".
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451991_0010.png
På LDP-niveau måles de objektive resultater af evaluatorerne, bl.a. ved hjælp af de fælles
effektindikatorer foruden en bred vifte af analyser og metoder (supplerende indikatorer,
kontrafaktiske metoder, prøver mv.).
46. Evalueringsspørgsmålene er direkte knyttet til foranstaltningens baggrund og specifikke mål
som omhandlet i 22. betragtning til forordning (EF) nr. 1698/2005 og i Vejledningsnotat E i
Håndbog om den fælles overvågnings- og evalueringsramme. De dækker tilsammen
foranstaltningens anvendelsesområde og de tilhørende aktiviteter.
Der gøres opmærksom på, at spørgsmålene om bæredygtig skovforvaltning er relevante for alle
modtagere.
47. Det forventes, at medlemsstater og regioner registrerer stigningen i bruttoværditilvæksten, og
det har der været problemer med (f.eks. i forbindelse med indsamling af data).
Kommissionen har taget skridt til at løse disse problemer ved at definere denne indikator og
forklare, hvordan den skal måles, i et arbejdsdokument fra marts 2010. Herudover sendte
Kommissionen i 2011 som følge af manglende kvantitative data til brug for midtvejsevalueringer en
skrivelse til den galiciske forvaltningsmyndighed (og andre forvaltningsmyndigheder), hvori den
opfordrede myndigheden til at indføre alle de systemer, der er nødvendige for at indsamle
oplysninger, så det bliver muligt at måle programmets resultater og effekt.
Disse systemer kan baseres på andre tilgange end blot at spørge modtagerne om værdien af deres
skov før og efter investeringen, da det ofte er vanskeligt for modtagerne at give de relevante
oplysninger i en så direkte form.
Kommissionen understreger også, at det, uanset hvilke problemer der har været med at beregne
stigninger i bruttoværditilvæksten, er muligt at afgøre på forhånd, hvilke former for praksis der øger
værdien af en skov, ud fra det meget solide fundament af erfaringer, der findes inden for
skovbrugsvidenskab.
I forbindelse med midtvejsevalueringen indførte Slovenien og Østrig procedurer med henblik på at
fastslå, hvilken effekt foranstaltning 122 havde haft på skovenes økonomiske værdi.
49. Med hensyn til de investeringer, der angiveligt vedrørte "landbrug", mener Kommissionen, at en
investering i kastanjer ikke nødvendigvis skal betragtes som "landbrugsmæssig", og at den kan
forbedre værdien af en skov, eftersom kastanjer gror på træer, og disse træer kan udgøre en del af en
skov. Hvis de pågældende kastanjer stammer fra en plantage og ikke fra en skov, vil investeringen
dog være "landbrugsmæssig".
Kommissionen vil vurdere, hvilken yderligere vejledning der kræves om dette og lignende
spørgsmål fremover. Den vil også undersøge i fællesskab med Rådet og Europa-Parlamentet, om
disse problemer vil kunne løses, ved at begrebet "skov" defineres i de relevante retsakter.
Med hensyn til forarbejdning og afsætning bemærker Kommissionen, at det i visse tilfælde er
vanskeligt at trække en klar skillelinje mellem aktiviteter i forbindelse med udtynding/fældning og
aktiviteter i forbindelse med forarbejdning/afsætning.
Køb og anvendelse af udstyr til flishugning kan f.eks. være med til at tilføre organisk materiale til
jorden og mindske risikoen for brand og angreb af skadedyr, hvilket vil øge skovens værdi. Hvis
udstyret er velegnet til disse formål, anses det for støtteberettiget. Der bør dog ikke ydes støtte
under foranstaltning 122 til køb af udstyr, der skal anvendes til fremstilling af flis til brændsel.
Kommissionen har foreslået, at den nuværende foranstaltning 122 og 123 samles til én
foranstaltning efter 2013.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451991_0011.png
Med hensyn til driftsomkostninger og forbrugsgoder henviser Kommissionen til sit svar til
punkt 35.
Det er også nødvendigt at tage hensyn til faktorer som multifunktionalitet og bæredygtighed ved
vurderingen af bidraget til forbedring af skovenes økonomiske værdi.
52. Beslutninger om, hvilke specifikke kategorier af private ejere der skal støttes, bør træffes i
forbindelse med udarbejdelsen af/forhandlingerne om et givet LDP på grundlag af en SWOT-
analyse af det pågældende programområde.
Samlet svar til punkt 52 og 53:
Når flere foranstaltninger fra den aktuelle periode samles til én foranstaltning - som Kommissionen
har foreslået - giver det et bedre overblik.
Foranstaltning 122 og 123 fra den aktuelle periode vil blive samlet til en enkelt "delforanstaltning"
baseret på ét sæt maksimale støtteintensiteter i stedet for to.
Det vil dog ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte ensartede betingelser for alle delforanstalninger
på skovbrugsområdet. De er for forskellige med hensyn til indholdet og de relevante kategorier af
modtagere.
Kommissionen mener overordnet set, at de problemer, der findes, i vid udstrækning vil kunne løses
gennem vejledning, ved at slå den nuværende foranstaltning 122 og 123 sammen og ved at fokusere
mere på visse spørgsmål under programmeringsprocessen.
KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
54. Selv om nogle aspekter af foranstaltningen ikke blev forklaret tilstrækkelig klart over for
forvaltningsmyndighederne, gennemførelsen kunne være bedre, og der var problemer med
overvågning og evaluering, skete der også visse fremskridt med gennemførelsen og resultaterne.
De erfaringer, der er gjort, vil desuden blive udnyttet i den kommende periode - bl.a. ved hjælp af
vejledning og under programmeringsprocessen.
55. Kommissionen mener, at de problemer, der findes, i vid udstrækning vil kunne løses gennem
vejledning, ved at slå den nuværende foranstaltning 122 og 123 sammen og ved at fokusere mere på
visse spørgsmål under programmeringsprocessen.
Den vil dog undersøge i fællesskab med Rådet og Europa-Parlamentet, om visse problemer vil
kunne løses, ved at begrebet "skov" defineres i de relevante retsakter, og ved at sammenhængen
mellem investeringer i udstyr og forbedringer af skovenes økonomiske værdi forklares tydeligere.
56. Kommissionen analyserede forholdene i skovbrugssektoren i 2005 i det interne
arbejdsdokument, der var knyttet som bilag til meddelelsen om gennemførelsen af EU's
skovbrugsstrategi (dokument SEC(2005) 333), og som afdækkede behovene og indeholdt
strategiske målsætninger.
Kommissionen er i færd med at revurdere EU's skovbrugsstrategi fra 1998. Kommissionen regner
med at vedtage en meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU's nye skovbrugsstrategi i 2013, og denne meddelelse vil
sammen med et internt arbejdsdokument, der knyttes som bilag hertil, indeholde en analyse på EU-
plan af EU's skovbrugssektor.
57. "Skovenes økonomiske værdi" er et velkendt begreb inden for skovbrugsvidenskab og -praksis,
og det er også velkendt, hvilke operationer der kan forbedre denne værdi på længere sigt.
Medlemsstaterne kan tilpasse disse operationer til deres egne forhold.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451991_0012.png
Artikel 20, litra b), i forordning (EF) nr. 1698/2005, hvori der tales om "foranstaltninger, der har til
formål at omstrukturere og udvikle det fysiske potentiale og fremme innovation", giver et fingerpeg
om de typer af projekter, der kan finansieres for at forbedre skovenes økonomiske værdi.
En skovparcels "potentielle" økonomiske værdi kan afhænge af skovens eventuelle anvendelse og
af den socioøkonomiske og teknologiske kontekst, som den indgår i. Det er derfor vigtigt ikke at
definere "økonomisk værdi" for snævert.
I den fælles overvågnings- og evalueringsramme er der desuden fastsat en resultatindikator med
betegnelsen "stigning i bruttoværditilvækst i støttemodtagende bedrifter". Det giver en idé om, hvad
der bør opnås med foranstaltningen.
Der kan være behov for yderligere vejledning om udtrykket "skovbrugsbedrift" i fremtiden.
Kommissionen vil også undersøge i fællesskab med Rådet og Europa-Parlamentet, om visse
problemer vil kunne løses, ved at begrebet "skov" defineres i de relevante retsakter.
De særlige betingelser vedrørende støttemodtagernes størrelse, hovederhvervsaktivitet og retlige
status skal behandles i de enkelte LDP'er på grundlag af en SWOT-analyse.
58. Kommissionen vil lægge tilstrækkelig vægt på dette spørgsmål under forhandlinger om
fremtidige LDP'er og yde den nødvendige vejledning.
59. Kommissionen gør opmærksom på, at medlemsstaterne og regionerne i henhold til
subsidiaritetsprincippet har et vidt skøn på de nævnte områder, hvilket bl.a. fremgår af Europa-
Parlamentets betænkning om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi (A6-0015/ 2006).
Analysernes kvalitet varierede mellem medlemsstaterne/regionerne. Dette spørgsmål vil blive
behandlet i den næste programmeringsperiode.
Anbefaling 1
Kommissionen er enig i, at den bør fortsætte med at definere og vurdere behovet for at forbedre den
økonomiske værdi af skovene i EU med henblik på generelt at berettige, at der afsættes den
relevante støtte som led i landdistriktspolitikken.
Den mener, at det fremgår af de undersøgelser, der allerede er foretaget, at der foreligger et generelt
behov på EU-plan. Det drejer sig (bl.a.) om følgende undersøgelser:
•
"Prospects for the market supply of wood and other forest products from areas with fragmented
forest-ownership structures"
http://ec.europa.eu/agriculture/analysis/external/supply-wood/index_en.htm
•
"Good practice guidance on the sustainable mobilisation of wood in Europe"
http://ec.europa.eu/agriculture/fore/publi/forest_brochure_en.pdf.
•
"Study of the Effects of Globalization on the Economic Viability of EU Forestry"
http://ec.europa.eu/agriculture/analysis/external/viability_forestry/index_en.htm.
Kommissionen finder, at mere specifikke behov fortsat bør vurderes og defineres på nationalt plan
og på programplan af de kompetente nationale og regionale myndigheder.
Kommissionen mener, at den bør fortsætte med at fastsætte grundlæggende støttebetingelser på EU-
plan, men at mere præcise støttebetingelser og udvælgelseskriterier bør fastsættes i de enkelte
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451991_0013.png
LDP'er. Den mener, at dens forslag til en landdistriktspolitik for perioden efter 2013 afspejler denne
strategi.
Der er dog brug for yderligere vejledning herom. Kommissionen vil også undersøge sammen med
Europa-Parlamentet og Rådet, hvordan det kan klarlægges i de relevante retsakter, at der skal være
en tilknytning mellem investeringer i udstyr og forbedringer af skovenes økonomiske værdi.
Anbefaling 2
Kommissionen gør opmærksom på, at medlemsstaterne og regionerne i henhold til
subsidiaritetsprincippet har et vidt skøn på de nævnte områder, hvilket bl.a. fremgår af Europa-
Parlamentets betænkning om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi (A6-0015/ 2006).
Kommissionen er dog enig i, at der er behov for fyldestgørende beskrivelser. Der kan være forskel
på, hvor detaljeret areal- og modtagertyper skal beskrives i de enkelte LDP-områder.
I perioden 2014-2020 vil LDP'erne blive påvirket af medlemsstaternes partnerskabsaftaler (PA'er),
der vil indeholde analyser af den berørte medlemsstats udviklingsbehov set i forhold til de tematiske
mål for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI). Kommissionen har allerede sendt et
analysedokument til alle medlemsstater for at hjælpe dem med at udarbejde PA'er og vil indgå i en
dialog herom, når de lovgivningsmæssige rammer er på plads.
Kommissionen mener, at der bør udarbejdes skovforvaltningsplaner for en rimelig andel af de
skove, der ydes støtte til gennem foranstaltning 122. Denne "rimelige andel" bør fastsættes i
forbindelse med programmeringsprocessen.
Kommissionen mener ligeledes, at certificering af skove er et markedsbaseret instrument, og at der
ikke er nogen grund til, at EU griber ind på dette område. Den nuværende og fremtidige forordning
om udvikling af landdistrikterne bør give adgang til støtte til udarbejdelse af skovforvaltningsplaner
og indførelse af bæredygtig skovforvaltning, som er de vigtigste forudsætninger for certificering.
60. Kommissionen gør opmærksom på, at medlemsstaterne og regionerne i henhold til
subsidiaritetsprincippet har et vidt skøn på de nævnte områder, hvilket bl.a. fremgår af Europa-
Parlamentets betænkning om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi (A6-0015/ 2006).
Kommissionen mener under alle omstændigheder ikke, at der var svagheder i gennemførelsen af
foranstaltning 122 i alle de tilfælde, Retten har nævnt.
Den vil ikke desto mindre gøre den nødvendige indsats (bl.a. gennem indledende vejledning) for at
sikre, at medlemsstaterne/regionerne bruger den rigtige foranstaltning til at støtte en given operation
i den næste periode.
Den vil også undersøge i fællesskab med Rådet og Europa-Parlamentet, om nogle af de pågældende
problemer vil kunne løses, ved at begrebet "skov" defineres i de relevante retsakter.
61. Hvad angår den "uforholdsmæssigt store" støtte må det ikke glemmes, at visse typer maskiner er
meget dyre og først tjener sig ind efter lang tid, hvilket er et accepteret vilkår i skovbrugssektoren.
Det gør det vanskeligt at opstille stive regler om proportionalitet på EU-niveau. Det bør besluttes
under programforhandlingerne, om det er hensigtsmæssigt at fastsætte en grænse for finansieringen
baseret på bedriftens størrelse, under hensyntagen til det konkrete programområde.
Med hensyn til fældning skal godkendelse af statsstøtte inden for rammerne af foranstaltning 122,
eftersom de operationer, Retten har nævnt, primært er af økonomiske karakter, ikke ske efter de
retningslinjer for statsstøtte, som Retten har henvist til, men efter retningslinjerne for statsstøtte med
regionalt
sigte
(2006/C
54/08),
Kommissionens
forordning
(EF)
nr. 800/2008
("gruppefritagelsesforordningen") eller Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 ("de
minimis-forordningen").
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451991_0014.png
Foranstaltning 122 tillader investeringer i skovningsmaskiner. Maskinerne anvendes også til at
fjerne visse træer for at sikre en god skovforvaltning.
62. Kommissionen mener, at skovenes økonomiske værdi rent faktisk blev forøget i de tilfælde,
hvor foranstaltning 122 var den rigtige foranstaltning at bruge - også selv om den nærmere
forbindelse mellem støtten og skovens øgede værdi varierede afhængigt af investeringens art.
Kommissionen mener, at den økonomiske værdi af en skov er knyttet til dens multifunktionelle
rolle. Værdien afhænger af skovens potentielle anvendelsesmuligheder og ikke kun af det træ, den
indeholder, selv om det er et vigtigt element.
Hvis en skov anvendes kommercielt til rekreative formål ved opkrævning af entré, kan udtynding
og beskæring øge træernes potentielle økonomiske værdi som kilde til råtræ, men skovområdets
største værdi kan ligge i områdets og skovens tilgængelighed.
Anbefaling 3
Kommissionen gør opmærksom på, at medlemsstaterne og regionerne i henhold til
subsidiaritetsprincippet har et vidt skøn på de nævnte områder, hvilket bl.a. fremgår af Europa-
Parlamentets betænkning om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi (A6-0015/ 2006).
Kommissionen bemærker, at det i nogle tilfælde stadig kan være vanskeligt at måle forøgelser af en
skovs økonomiske værdi præcist.
Muligheden for at foretage en form for måling og den generelle ekspertviden om de fordele, som
visse typer investeringer indebærer for værdien af en skov, udgør imidlertid et passende grundlag
for forvaltningen af foranstaltning 122.
Med henblik på den næste programmeringsperiode er Kommissionen sammen med
medlemsstaterne i færd med at udvikle en fælles overvågnings- og evalueringsramme, der vil gøre
det muligt at vurdere, hvilke fremskridt der gøres med gennemførelsen af det enkelte LDP i forhold
til fælles målindikatorer for de prioriteringer og fokusområder, der er valgt for programmet. Det
skal ske på grundlag af en indikatorplan, som for hvert fokusområde angiver mål og forventede
output og udgifter for de foranstaltninger, der træffes for at realisere programmets mål og
målsætninger. Indikatorplanen viser den kvantificerede interventionslogik mere præcist for hvert
enkelt program end den nuværende stive aksestruktur.
Samlet svar til punkt 63 og 64:
Indikatorerne og evalueringsspørgsmålene i forbindelse med den nuværende fælles overvågnings-
og evalueringsramme er knyttet til baggrunden for og formålet med foranstaltning 122 og den akse,
som den indgår i.
Kommissionen mener, at man ud fra en passende analyse af de relevante data inden for denne
ramme kan belyse, hvilke økonomiske forbedringer der er opnået ved at yde støtte til investeringer
som led i denne foranstaltning. Det må dog erkendes, at medlemsstaterne har haft vanskeligt ved at
foretage denne økonomiske analyse, og Kommissionen har som følge heraf 1) udstedt yderligere
vejledning for den igangværende periode og 2) gennemgået situationen med henblik på at forbedre
overvågningens og evalueringens effektivitet for den kommende periode.
Med henblik på den næste programmeringsperiode er Kommissionen sammen med medlems-
staterne i færd med at udvikle en fælles overvågnings- og evalueringsramme, der vil gøre det muligt
at vurdere, hvilke fremskridt der gøres med gennemførelsen af det enkelte LDP i forhold til fælles
målindikatorer for de prioriteringer og fokusområder, der er valgt for programmet. Det skal ske på
grundlag af en indikatorplan, som for hvert fokusområde angiver mål og forventede output og
udgifter for de foranstaltninger, der træffes for at realisere programmets mål og målsætninger.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451991_0015.png
Indikatorplanen viser den kvantificerede interventionslogik mere præcist for hvert enkelt program
end den nuværende stive aksestruktur.
Det skal understreges, at ud over den kvantitative vurdering kan den kvalitative vurdering af
foranstaltning 122 også spille en væsentlig rolle, fordi det ofte tager længere tid for et politisk
indgreb at få en klart målbar effekt på skovbrugsområdet end på landbrugsområdet.
Slovenien og Østrig har indført procedurer med henblik på at fastslå, hvilken effekt foranstaltning
122 har haft på skovenes økonomiske værdi.
66. Kommissionen mener, at skovenes økonomiske værdi rent faktisk blev forøget i de tilfælde,
hvor foranstaltning 122 var den rigtige foranstaltning at bruge.
Anbefaling 4
Kommissionen er enig i, at støttemodtagerne bør forpligtes til at indberette data. Disse data kan
imidlertid være meget basale og kræve væsentlig bearbejdning, før der kan drages konklusioner om
værdistigninger.
Medlemsstaterne er for at kunne udarbejde resultatindikatorer, herunder "stigning i bruttoværdi-
tilvækst", blevet opfordret
14
til at indsamle relevante oplysninger om stigning i bruttoværdi-
tilvæksten fra de støttede bedrifter, når ansøgningen er blevet godkendt, og to år efter investeringens
afslutning for at tage så meget hensyn til investeringens langsigtede virkning som muligt.
Det har i praksis været svært for forvaltningsmyndighederne at indsamle de nødvendige data og at
foretage den analyse, der kræves for at beregne værdierne for denne type resultatindikatorer, som
led i deres almindelige overvågningsaktiviteter. I den næste programmeringsperiode vil værdierne
for denne indikator derfor primært blive beregnet af de personer, der evaluerer programmet.
Kommissionen anser dette for en gennemførlig og hensigtsmæssig løsning.
14
Arbejdsdokument med vejledning til medlemsstaterne om resultatindikatoren "stigning i bruttoværditilvækst":
http://enrd.ec.europa.eu/app_templates/filedownload.cfm?id=84053593-C697-FF89-ED5C-51797D9754FD.
15