Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0338
Offentligt
1451998_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.6.2013
COM(2013) 338 final
2013/0177 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse af Østrig og Malta til i Den Europæiske Unions interesse at tiltræde
Haagkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og
udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål
DA
DA
 kom (2013) 0338 - Ingen titel
1451998_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
1.1.
B
AGGRUND FOR FORSLAGET
Formålet med forslaget
Haagkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og
udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål (i det følgende
Haagkonventionen om forkyndelse) fastlægger de fremsendelsesmetoder, der skal finde
anvendelse, når et retsligt eller udenretsligt dokument skal sendes fra en kontraherende stat til
en anden kontraherende stat til forkyndelse i sidstnævnte stat. Haagkonventionen om
forkyndelse forenkler fremgangsmåden ved fremsendelse af retslige og udenretslige
dokumenter. Fremsendelse finder, idet der ses bort fra fremsendelse ad konsulær eller
diplomatisk vej, hovedsageligt sted via en central myndighed, der forkynder dokumenterne
eller påser, at de forkyndes. I konventionen nævnes ligeledes flere alternative
fremgangsmåder (f.eks. fremsendelse med posten). Den har ligeledes til formål at fastlægge
en ordning, der så vidt muligt sikrer, at forkyndelse har fundet sted i så god tid, at sagsøgte
har kunnet varetage sine interesser. Desuden gør konventionen det lettere at dokumentere, at
forkyndelse har fundet sted i udlandet i form af en erklæring, der er udformet efter en ensartet
model.
Haagkonventionen om forkyndelse falder ind under Den Europæiske Unions eksterne
enekompetence efter vedtagelsen af de interne EU-regler om forkyndelse af dokumenter ved
Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000, der blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af
retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af
dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000
1
. Medlemsstaterne
kan følgelig ikke tiltræde Haagkonventionen om forkyndelse uden bemyndigelse hertil.
24 medlemsstater havde tiltrådt Haagkonventionen om forkyndelse, før området blev gjort til
genstand for EU-retlig regulering. De sidste medlemsstater, der skal bemyndiges til at tiltræde
konventionen, er Østrig og Malta
2.
Kommissionen foreslår derfor, at Rådet giver Østrig og Malta bemyndigelse til at tiltræde
Haagkonvention om forkyndelse i Den Europæiske Unions interesse. Konventionen
indeholder ingen bestemmelse, der gør det muligt for EU selv at tiltræde konventionen.
1.2.
Betydningen af tiltrædelse af Haagkonventionen om forkyndelse
Haagkonventionen om forkyndelse, der letter fremsendelse af retslige og udenretslige
dokumenter i udlandet, er af særlig interesse for Den Europæiske Union og dennes
medlemsstater, fordi den forbedrer den gensidige retshjælp i grænseoverskridende retssager i
1
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i
medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af
dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 (EUT L 324 af 10.12.2007,
s. 79).
Malta har allerede deponeret sit tiltrædelsesinstrument uden at have bemyndigelse hertil, og
Kommissionen har truffet de fornødne foranstaltninger. Efter tiltrædelsen, der fandt sted den 1. august
2012, fremsatte Malta følgende erklæring: "Malta erklærer, at tiltrædelsen af konventionen først får
virkning efter afslutning af proceduren vedrørende den nævnte tiltrædelse inden for rammerne af Den
Europæiske Union og navnlig vedtagelsen af en rådsafgørelse, der tillader Malta at tiltræde nævnte
konvention. Når vedtagelsen finder sted, vil Malta underrette depositaren om den dato, hvor den nævnte
konvention får virkning i Malta (erklæring offentliggjort på netstedet for Haagkonferencen om
International Privatret http://www.hcch.net/index_en.php?act=status.comment&csid=1101&disp=eif).
DA
2
DA
 kom (2013) 0338 - Ingen titel
1451998_0003.png
relation til tredjelande, der er omfattet af konventionen. Konventionen er blevet ratificeret af
en lang række lande, således at der for indeværende er 67 kontraherende stater.
Østrig og Malta har givet udtryk for deres interesse i at tiltræde Haagkonventionen om
forkyndelse.
Deres tiltrædelse af konventionen vil følge den politiske forpligtelse, EU påtog sig, da den
blev medlem af Haagkonferencen om international privatret i 2007, til at tiltræde
Haaginstrumenterne, når det er i EU's interesse.
EU har desuden i sine eksterne relationer tilskyndet tredjelande til at tiltræde
Haagkonventionen om forkyndelse, idet den anses for at være et effektivt og pålideligt system
til forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter. Det vil være i tråd med denne tilgang,
at samtlige medlemsstater af EU er kontraherende parter heri.
2.
RESULTATER AF KONSEKVENSANALYSER
INTERESSEREDE PARTER
OG
HØRINGER
AF
I den relevante arbejdsgruppe i Rådet har Østrig og Malta bekræftet deres interesse i at
tiltræde Haagkonventionen om forkyndelse. Det Permanente Bureau under Haagkonferencen
om International Privatret har meddelt, at tredjelande, der har tiltrådt konvention, har givet
udtryk for deres interesse i, at den udstrækkes til at omfatte samtlige medlemsstater af EU.
3.
3.1.
FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
EU's kompetence med hensyn til Haagkonventionen om forkyndelse
I henhold til artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EU-
Domstolens praksis
3
henhører forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter under Den
Europæiske Unions eksterne enekompetence som følge af vedtagelsen af intern EU-
lovgivning i form af forordning (EF) nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af
retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager. Medlemsstaterne har
derfor ikke længere adgang til at indgå forpligtende aftaler med tredjelande, der berører disse
regler.
Det bestemmes særligt i artikel 3, stk. 2, i TEUF, at Unionen har enekompetence til at indgå
en international aftale, for så vidt som den måtte berøre fælles regler eller ændre deres
rækkevidde. Det følger af denne bestemmelse sammenholdt med retspraksis, at en aftale
henhører under EU's enekompetence, når det kan påvises, at aftalens genstand falder ind
under anvendelsesområdet for interne fælles regler, eller henhører under et område, der
allerede i vidt omfang er omfattet af sådanne regler, eller der er blevet udstedt regler på
områder, som ikke er omfattet af en fælles politik, navnlig på områder, hvor der findes
bestemmelser om harmonisering, uanset om der er eller ikke er overensstemmelse mellem
disse fælles regler og aftalen.
Forordning (EF) nr. 1393/2007 finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område, når
retslige og udenretslige dokumenter skal sendes fra en medlemsstat til en anden for at blive
forkyndt dér. De af medlemsstaterne udpegede instanser er ansvarlige for forsendelse og
modtagelse af dokumenter. Ved forordningen indføres en ordning, der afspejler den, der er
fastsat i Haagkonventionen om forkyndelse, hvorfor genstanden for Haagkonventionen klart
3
Domstolens udtalelse 1/03 af 7. februar 2006 om Fællesskabets kompetence til at indgå den nye
Luganokonvention om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på
det civil- og handelsretlige område, Samling af Afgørelser 2006, s I-01145.
DA
3
DA
 kom (2013) 0338 - Ingen titel
1451998_0004.png
henhører under anvendelsesområdet for EU's interne lovgivning. Den Europæiske Union har
følgelig enekompetence med hensyn til Haagkonventionen.
Unionen har desuden allerede udøvet dens eksterne kompetence i relation til forkyndelse af
dokumenter, idet den har indgået en international aftale med Danmark om forkyndelse af
dokumenter
4
.
3.2.
Bemyndigelse til medlemsstaterne
Da Haagkonventionen om forkyndelse ingen bestemmelser indeholder om regionale
organisationer for økonomisk integration, har Den Europæiske Union ikke mulighed for at
blive kontraherende part i konventionen. Unionen er således henvist til at udøve sine
beføjelser gennem medlemsstaterne og således give de berørte medlemsstater bemyndigelse
til i Unionens interesse at tiltræde Haagkonventionen. Der er flere fortilfælde på det
civilretlige område, hvoraf det seneste er Rådets afgørelse 2008/431/EF om bemyndigelse af
visse medlemsstater til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller tiltræde
Haagkonventionen af 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og
samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn og om
bemyndigelse af visse medlemsstater til at fremsætte en erklæring om anvendelsen af de
relevante interne fællesskabsretlige regler
5
.
Haagkonventionen om forkyndelse giver de kontraherende stater mulighed for at fremsætte
erklæringer med hensyn til en række af bestemmelserne heri, f.eks. artikel 8, stk. 2, artikel 10,
artikel 15, stk. 2, og artikel 16, stk. 3. De af EU's medlemsstater, der er kontraherende stater,
har fremsat forskellige erklæringer. Disse erklæringer er ikke enslydende. Nogle
medlemsstater har fremsat en erklæring i henhold til artikel 8, stk. 2, hvorved deres
diplomatiske og konsulære repræsentanter har fået beføjelse til kun at forkynde dokumenter
inden for deres eget territorium, mens andre blot har modsat sig de i artikel 10 omhandlede
fremsendelsesmåder. Erklæringer fremsat i henhold til artikel 16, stk. 3, er forskellige for så
vidt angår fristen for fremsættelse af anmodningen. På denne baggrund er det ikke rimeligt at
stille krav om, at de berørte medlemsstater fremsætter en ensartet erklæring/ensartede
erklæringer, om nogen i det hele taget. Det må konkluderes, at de berørte medlemsstater bør
fremsætte alle de relevante erklæringer, som konventionen giver adgang til at fremsætte, og
som de anser for nødvendige, når de tiltræder denne. Ordlyden af sådanne erklæringer bør dog
knyttes til Rådets afgørelse.
4
5
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, EUT L 299 af
16.11.2005, s. 62.
EUT L 151 af 11.6.2008, s. 36.
DA
4
DA
 kom (2013) 0338 - Ingen titel
1451998_0005.png
2013/0177 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse af Østrig og Malta til i Den Europæiske Unions interesse at tiltræde
Haagkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og
udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81,
stk. 2, og artikel 218, stk. 6, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet
6
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Haagkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og
udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål (i det
følgende benævnt "Haagkonventionen om forkyndelse") forenkler fremgangsmåden
ved fremsendelse af retslige og udenretslige dokumenter mellem de kontraherende
stater. Den forenkler således det retslige samarbejde i grænseoverskridende civile og
kommercielle retssager. Haagkonventionen er i vid udstrækning blevet ratificeret på
globalt niveau. Tilskyndelse af tredjelande til at tiltræde Haagkonventionen om
forkyndelse indgår i EU's eksterne politik på det civilretlige område.
Den Europæiske Union har ekstern enekompetence med hensyn til Haagkonventionen,
for så vidt som bestemmelserne heri berører de regler, der er fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om
forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og
kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets
forordning (EF) nr. 1348/2000
7
.
Haagkonventionen om forkyndelse er ikke åben for regionale organisationers
tiltrædelse. Den Europæiske Union har derfor ikke mulighed for at tiltræde
konventionen.
Eftersom Haagkonventionen er af særlig interesse for Den Europæiske Unions bør
Rådet give de medlemsstater, der ikke havde tiltrådt Haagkonventionen om
forkyndelse før vedtagelsen af EU-foranstaltningerne, bemyndigelse til at tiltræde
konventionen under de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse. Denne afgørelse er
rettet til medlemsstaterne Østrig og Malta.
Haagkonventionen giver de kontraherende stater adgang til at fremsætte erklæringer
med hensyn til en række af bestemmelserne heri. Østrig og Malta bør følgelig afgive
alle de relevante erklæringer, som der er adgang til at afgive ifølge konventionen, og
(2)
(3)
(4)
(5)
6
7
EUT C […] af ]…], s. […].
EUT L 324 af 10.12.2007, s. 79.
DA
5
DA
 kom (2013) 0338 - Ingen titel
1451998_0006.png
som de anser for nødvendige, når de tiltræder denne. Ordlyden af sådanne erklæringer
bør knyttes til denne afgørelse.
(6)
Det Forenede Kongerige og Irland er bundet af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i
medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager
(forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
1348/2000
8
og deltager derfor i vedtagelsen af denne afgørelse.
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som
ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —
(7)
VEDTAGET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Med forbehold af Den Europæiske Unions beføjelser tiltræder Østrig og Malta
Haagkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og
udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål i Den Europæiske
Unions interesse.
2. Teksten til konventionen er knyttet til denne afgørelse som bilag I.
Artikel 2
1. Når Østrig og Malta tiltræder Haagkonventionen om forkyndelse, skal de fremsætte de
relevante erklæringer i henhold til konventionens bestemmelser.
2. Teksten til erklæringerne er knyttet til denne afgørelse som bilag II.
Artikel 3
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at deponere deres
tiltrædelsesinstrumenter vedrørende Haagkonventionen om forkyndelse inden for en rimelig
tidsfrist og om muligt senest den 31. december 2014.
2. De berørte medlemsstater underretter inden den 1. juli 2014 Rådet og Kommissionen om,
hvornår de forventer at have afsluttet deres tiltrædelsesprocedurer.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 5
Når Østrig og Malta tiltræder Haagkonventionen om forkyndelse, skal de skriftligt underrette
Det Permanente Bureau under Haagkonferencen om International Privatret om, at tiltrædelse
har fundet sted i overensstemmelse med denne afgørelse.
8
EUT L 324 af 10.12.2007, s. 79.
DA
6
DA
 kom (2013) 0338 - Ingen titel
Artikel 6
Denne afgørelse er rettet til Østrig og Malta i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formanden
DA
7
DA
 kom (2013) 0338 - Ingen titel
1451998_0008.png
BILAG I
KONVENTION AF 15. NOVEMBER 1965
OM FORKYNDELSE I UDLANDET AF RETSLIGE OG UDENRETSLIGE
DOKUMENTER I SAGER OM CIVILE ELLER KOMMERCIELLE SPØRGSMÅL
De stater, der har undertegnet denne konvention,
som ønsker at tilvejebringe egnede midler til at sikre, at retslige og udenretslige dokumenter,
som skal forkyndes i udlandet, bringes til adressatens kundskab i tide,
og som ønsker med dette formål for øje at forbedre den gensidige retshjælp ved at forenkle og
fremskynde fremgangsmåden,
har besluttet at indgå en konvention herom og er blevet enige om følgende bestemmelser:
Artikel 1
Konventionen gælder alle sager om civile eller kommercielle spørgsmål, hvor et retsligt eller
udenretsligt dokument skal sendes til forkyndelse i udlandet.
Konventionen gælder ikke, når adressen på den person, for hvem dokumentet skal forkyndes,
ikke kendes.
KAPITEL I – RETSLIGE DOKUMENTER
Artikel 2
Hver kontraherende stat udpeger en central myndighed, som påtager sig at modtage
anmodninger om forkyndelse fra en anden kontraherende stat og at efterkomme dem i
overensstemmelse med artiklerne 3-6.
Hver stat organiserer den centrale myndighed i overensstemmelse med sin egen lovgivning.
Artikel 3
Den myndighed eller stævningsmand, som er kompetent efter lovgivningen i den stat, hvorfra
dokumentet hidrører, sender en anmodning svarende til det forbillede, der er optaget som
bilag til konventionen, til den centrale myndighed i modtagerstaten, uden at legalisation eller
iagttagelse af anden lignende formalitet er nødvendig.
Det dokument, der skal forkyndes, eller en kopi heraf skal vedlægges anmodningen.
Anmodningen og dokumentet skal foreligge i to eksemplarer.
Artikel 4
Finder den centrale myndighed, at anmodningen ikke opfylder konventionens krav,
underretter den straks rekvirenten herom med angivelse af dens indvendinger mod
anmodningen.
Artikel 5
Den centrale myndighed i modtagerstaten foretager eller lader foretage forkyndelse af
dokumentet enten
a) ved anvendelse af en af de fremgangsmåder, der i modtagerstatens lovgivning er
foreskrevet for forkyndelse af dokumenter i indenlandske sager for personer, som opholder
sig på dens territorium, eller
b) ved anvendelse af en særlig fremgangsmåde, som rekvirenten har anmodet om, forudsat at
den ikke er uforenelig med modtagerstatens lovgivning.
DA
8
DA
 kom (2013) 0338 - Ingen titel
Bortset fra det tilfælde, der er nævnt i første afsnit, litra b, kan forkyndelse af dokumentet
altid ske ved aflevering til adressaten, hvis han modtager det frivilligt.
Skal forkyndelse ske i overensstemmelse med første afsnit, kan den centrale myndighed
forlange, at dokumentet affattes på eller oversættes til det officielle sprog eller et af de
officielle sprog i modtagerstaten.
Den del af anmodningen, som i overensstemmelse med det skema, der er vedhæftet denne
konvention, indeholder et sammendrag af det dokument, der skal forkyndes, afleveres til
adressaten sammen med dokumentet.
Artikel 6
Den centrale myndighed i modtagerstaten eller en myndighed, som denne stat har udpeget til
formålet, afgiver en erklæring i overensstemmelse med det forbillede, der er optaget som
bilag til konventionen.
Erklæringen skal angive, at forkyndelsen er foretaget, samt stedet og datoen herfor og den
person, til hvem dokumentet er afleveret. Er forkyndelse ikke foretaget, skal erklæringen
angive det forhold, som har forhindret forkyndelsen.
Rekvirenten kan forlange, at en erklæring, som ikke er udstedt af den centrale myndighed
eller af en retslig myndighed, medunderskrives af en af disse myndigheder.
Erklæringen sendes direkte til rekvirenten.
Artikel 7
Standardteksten i det skema, der er vedhæftet denne konvention, skal altid affattes på enten
fransk eller engelsk. Herudover kan teksten affattes på det officielle sprog eller et af de
officielle sprog i den stat, hvorfra dokumenterne hidrører.
De tilsvarende ubeskrevne steder skal udfyldes enten på modtagerstatens sprog eller på fransk
eller engelsk.
Artikel 8
En kontraherende stat har adgang til uden anvendelse af tvang at forkynde retslige
dokumenter for personer i udlandet direkte ved dens diplomatiske eller konsulære
repræsentanter.
En stat kan erklære, at den modsætter sig sådan forkyndelse inden for sit territorium,
medmindre dokumentet skal forkyndes for en statsborger i den stat, hvorfra dokumentet
hidrører.
Artikel 9
En kontraherende stat har desuden adgang til at benytte den konsulære vej til at fremsende
dokumenter, der skal forkyndes, til de myndigheder i en anden kontraherende stat, som denne
har udpeget i dette øjemed.
En kontraherende stat kan benytte den diplomatiske vej til samme formål, hvis særlige forhold
gør dette nødvendigt.
Artikel 10
Medmindre modtagerstaten modsætter sig det, er konventionen ikke til hinder for:
a) adgangen til at sende retslige dokumenter direkte med posten til personer i udlandet,
DA
9
DA
 kom (2013) 0338 - Ingen titel
b) adgangen for stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i den stat,
hvorfra dokumentet hidrører, til at lade forkyndelse af retslige dokumenter foretage direkte
ved stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i modtagerstaten,
c) adgangen for enhver person, der har interesse i en retssag, til at lade forkyndelse af retslige
dokumenter foretage direkte ved stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente
personer i modtagerstaten.
Artikel 11
Konventionen er ikke til hinder for, at kontraherende stater enes om at tillade andre
fremsendelsesmåder med henblik på forkyndelse af retslige dokumenter end dem, der er
foreskrevet i de foregående artikler, og især direkte brevveksling mellem deres respektive
myndigheder.
Artikel 12
Forkyndelse af retslige dokumenter, der hidrører fra en kontraherende stat, kan ikke give
anledning til betaling eller refusion af afgifter eller omkostninger i forbindelse med
modtagerstatens tjenester.
Rekvirenten skal betale eller refundere omkostninger, der følger af:
a) arbejde udført af en stævningsmand eller en person, som er kompetent efter
modtagerstatens lovgivning,
b) anvendelse af en særlig fremgangsmåde ved forkyndelsen.
Artikel 13
Modtagerstaten kan ikke nægte at efterkomme en anmodning om forkyndelse, som opfylder
kravene i konventionen, medmindre den finder, at udførelsen af anmodningen vil gribe ind i
dens suverænitet eller sikkerhed.
Modtagerstaten kan ikke nægte at efterkomme en anmodning, blot fordi sagens genstand
ifølge statens interne lovgivning udelukkende henhører under dens domstole, eller dens
interne lovgivning ikke ville tillade det rettergangsskridt, som ligger til grund for
anmodningen.
I tilfælde af nægtelse underretter den centrale myndighed straks rekvirenten og angiver
årsagerne til nægtelsen.
Artikel 14
Vanskeligheder, der opstår i forbindelse med fremsendelse af retslige dokumenter til
forkyndelse, skal løses ad diplomatisk vej.
Artikel 15
Når en stævning eller et tilsvarende dokument har skullet sendes til udlandet med henblik på
forkyndelse efter denne konvention, og sagsøgte ikke er mødt, må dommeren ikke afgøre
sagen, før det er fastslået, at:
a) dokumentet er forkyndt ved anvendelse af en af de fremgangsmåder, der har hjemmel i
modtagerstatens lovgivning for forkyndelse af dokumenter i indenlandske sager for personer,
som opholder sig på dens territorium, eller
b) dokumentet virkelig er blevet afleveret til sagsøgte eller på hans bopæl i overensstemmelse
med en anden fremgangsmåde, som har hjemmel i konventionen,
DA
10
DA
 kom (2013) 0338 - Ingen titel
og at forkyndelsen eller afleveringen i hvert af disse tilfælde har fundet sted i så god tid, at
sagsøgte har kunnet varetage sine interesser under sagen.
En kontraherende stat har adgang til at erklære, at dommeren, uanset bestemmelserne i denne
artikels første afsnit, kan afgøre sagen, selv om erklæring om forkyndelse eller aflevering ikke
er modtaget, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) dokumentet er blevet fremsendt på en af de måder, der har hjemmel i konventionen,
b) et tidsrum, som dommeren anser for tilstrækkelig i den enkelte sag, dog mindst seks
måneder, er forløbet siden datoen for dokumentets fremsendelse,
c) ingen erklæring har kunnet opnås til trods for, at ethvert rimeligt forsøg er blevet gjort for
at opnå den gennem de kompetente myndigheder i modtagerstaten.
Uanset bestemmelserne i de foregående afsnit kan dommeren i påtrængende tilfælde træffe
bestemmelse om en hvilken som helst foreløbig eller sikrende foranstaltning.
Artikel 16
Når en stævning eller et tilsvarende dokument har skullet sendes til udlandet til forkyndelse
efter denne konvention, og der er truffet en afgørelse mod en sagsøgt, som ikke er mødt, skal
dommeren have adgang til at fritage sagsøgte for virkningerne af, at fristen for anvendelse af
retsmidler er udløbet, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) sagsøgte uden egen skyld ikke har fået kendskab til dokumentet i så god tid, at han kunne
varetage sine interesser under sagen, eller kendskab til dommeren i så god tid, at han kunne
benytte et retsmiddel, og
b) sagsøgtes indsigelser ikke forekommer helt grundløse.
Anmodning om sådan fritagelse skal fremsættes inden en rimelig tid efter, at sagsøgte har fået
kendskab til dommen.
En kontraherende stat kan erklære, at anmodningen ikke vil blive imødekommet, hvis den
fremsættes efter udløbet af en frist, som angives i erklæringen, men som ikke kan være
kortere end et år efter afgørelsen.
Denne artikel gælder ikke afgørelser om personers status eller handleevne.
KAPITEL II – UDENRETSLIGE DOKUMENTER
Artikel 17
Udenretslige dokumenter hidrørende fra myndigheder eller fra personer med retlig
kompetence i en kontraherende stat kan sendes til forkyndelse i en anden kontraherende stat
på de i konventionen hjemlede måder og vilkår.
KAPITEL III – ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 18
En kontraherende stat kan udpege andre myndigheder udover den centrale myndighed og skal
i så fald fastsætte rækkevidden af deres kompetence.
Rekvirenten skal dog i alle tilfælde have ret til at henvende sig direkte til den centrale
myndighed.
Forbundsstater har adgang til at udpege mere end én central myndighed.
Artikel 19
DA
11
DA
 kom (2013) 0338 - Ingen titel
Konventionen er ikke til hinder for, at den interne lovgivning i en kontraherende stat tillader
andre former for fremsendelse af dokumenter fra udlandet til forkyndelse på dens territorium
end dem, der er foreskrevet i de foregående artikler.
Artikel 20
Konventionen er ikke til hinder for, at kontraherende stater enes om at fravige:
a) kravet i artikel 3, stk. 2, om, at dokumenter skal fremsendes i to eksemplarer,
b) bestemmelserne om sprog i artikel 5, stk. 3, og artikel 7,
c) artikel 5, stk. 4,
d) artikel 12, stk. 2.
Artikel 21
En kontraherende stat skal enten ved deponering af sit ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument eller senere underrette det nederlandske udenrigsministerium om
følgende:
a) udpegelsen af de i artiklerne 2 og 18 omhandlede myndigheder,
b) udpegelsen af den myndighed, der er kompetent til at udstede erklæring efter artikel 6,
c) udpegelsen af den myndighed, som er kompetent til at modtage dokumenter, der er
fremsendt ad konsulær vej efter artikel 9.
En kontraherende stat skal ligeledes i påkommende tilfælde give underretning om:
a) forbehold om ikke at anerkende fremsendelsesmåderne efter artiklerne 8 og 10,
b) erklæringer efter artikel 15, stk. 2, og artikel 16, stk. 3,
c) alle ændringer i de ovennævnte udpegelser, forbehold og erklæringer.
Artikel 22
Konventionen træder i forholdet mellem de stater, der har ratificeret den, i stedet for artiklerne
1-7 i konventionerne angående civilprocessen, undertegnet i Haag den 17. juli 1905 og den 1.
marts 1954, i den udstrækning staterne er deltagere i disse konventioner.
Artikel 23
Konventionen medvirker ikke på anvendelsen af artikel 23 i konventionen angående
civilprocessen, undertegnet i Haag den 17. juli 1905, eller artikel 24 i konventionen angående
civilprocessen, undertegnet i Haag den 1. marts 1954.
Disse artikler skal dog kun anvendes, hvis der benyttes de samme fremsendelsesmåder, som
er foreskrevet i de nævnte konventioner.
Artikel 24
Tillægsaftaler til konventionerne af 1905 og 1954, som de kontraherende stater har indgået,
anses for anvendelige også på denne konvention, medmindre de pågældende stater aftaler
andet.
Artikel 25
Uden præjudice for bestemmelserne i artikel 22 og 24 griber konventionen ikke ind i andre
konventioner, som de kontraherende stater er eller bliver deltagere i, og som indeholder
bestemmelser om forhold, der omfattes af denne konvention.
Artikel 26
DA
12
DA
 kom (2013) 0338 - Ingen titel
Konventionen er åben for undertegnelse af de stater, som var repræsenteret ved Den
international-privatretlige Haagkonferences 10. samling.
Den skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal deponeres i det nederlandske
udenrigsministerium.
Artikel 27
Konventionen træder i kraft den 60. dag efter, at det tredje ratifikationsinstrument er
deponeret som fastsat i artikel 26, stk. 2.
For hver undertegnende stat, der ratificerer senere træder konventionen i kraft den 60. dag
efter deponeringen af denne stats ratifikationsinstrument.
Artikel 28
Enhver stat, der ikke var repræsenteret på Den international- privatretlige Haagkonferences
10. samling, kan tiltræde denne konvention, efter at den er trådt i kraft i henhold til artikel 27,
stk. 1. Tiltrædelsesinstrumentet deponeres i det nederlandske udenrigsministerium.
Konventionen træder ikke i kraft for en sådan stat, hvis en stat, som har ratificeret
konventionen før deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet, fremsætter en indsigelse derimod,
som meddeles det nederlandske udenrigsministerium inden seks måneder efter den dato, da
ministeriet underrettede staten om tiltrædelsen.
Fremsættes der ikke en sådan indsigelse, træder konventionen i kraft for den tiltrædende stat
den første dag i måneden efter udløbet af den sidste af de frister, som er nævnt i foregående
stykke.
Artikel 29
Enhver stat kan ved undertegnelsen, ratifikationen eller tiltrædelsen erklære, at konventionen
skal udvides til alle de territorier, hvis internationale forbindelser den varetager, eller til et
eller flere af dem. En sådan erklæring har virkning fra konventionens ikrafttræden i forhold til
vedkommende stat.
Efter dette tidspunkt skal sådanne udvidelser meddeles det nederlandske udenrigsministerium.
Konventionen træder i kraft for de territorier, som omfattes af udvidelsen, den 60. dag efter
den underretning, der er omtalt i foregående stykke.
Artikel 30
Konventionen gælder i fem år fra den dag, den træder i kraft efter artikel 27, stk. 1 selv for
stater, som har ratificeret eller tiltrådt den senere.
Konventionen fornys stiltiende for fem år ad gangen, medmindre den opsiges.
Opsigelsen skal mindst seks måneder før femårsperiodens udløb meddeles det nederlandske
udenrigsministerium.
Opsigelsen kan begrænses til enkelte af de territorier, som konventionen omfatter.
Opsigelsen har kun virkning i forhold til den stat, som har afgivet den. Konventionen
forbliver i kraft for de øvrige kontraherende stater.
Artikel 31
Det nederlandske udenrigsministerium skal give underretning om følgende til de stater, der er
omtalt i artikel 26, og til de stater, som har tiltrådt konventionen efter artikel 28:
a) undertegnelser og ratifikationer efter artikel 26
DA
13
DA
 kom (2013) 0338 - Ingen titel
b) datoen for konventionens ikrafttræden efter artikel 27, stk. 1
c) tiltrædelser efter artikel 28 og den dato, de får virkning
d) udvidelser efter artikel 29 og den dato, de får virkning
e) udpegelser, forbehold og erklæringer efter artikel 21
f) opsigelser efter artikel 30, stk. 3.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt bemyndigede dertil, undertegnet denne
konvention.
Udfærdiget i Haag den 15. november 1965 på fransk og engelsk, idet begge tekster har samme
gyldighed, i ét eksemplar, som deponeres i den nederlandske regerings arkiver, og hvoraf en
bekræftet genpart ad diplomatisk vej tilsendes hver af de stater, som var repræsenteret på Den
international - privatretlige Haagkonferences 10. samling.
DA
14
DA
 kom (2013) 0338 - Ingen titel
1451998_0015.png
BILAG II
Medlemsstaterne fremsætter følgende erklæringer:
Østrig fremsætter følgende erklæringer:
(…)
Malta fremsætter følgende erklæringer:
I medfør af konventionens artikel 8 erklærer Maltas regering, at den modsætter sig
forkyndelse af dokumenter inden for Maltas territorium, der foretages direkte ved andre
medlemsstaters diplomatiske eller konsulære repræsentanter som omhandlet i artikel 8, stk. 1,
bortset fra forkyndelse for en statsborger i den kontraherende stat, der foretager en sådan
forkyndelse.
I medfør af konventionens artikel 10 erklærer Maltas regering, at den modsætter sig, at andre
kontraherende stater anvender nogle af de fremsendelses- eller forkyndelsesmåder, der er
nævnt i artikel 10, inden for dens territorium.
DA
15
DA