Finansudvalget 2013
KOM (2013) 0352
Offentligt
1452011_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 29.5.2013
COM(2013) 352 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Bulgariens nationale reformprogram 2013
og om Rådets udtalelse om Bulgariens konvergensprogram for 2012-2016
{SWD(2013) 352 final}
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452011_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Bulgariens nationale reformprogram 2013
og om Rådets udtalelse om Bulgariens konvergensprogram for 2012-2016
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 9, stk. 2,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af
16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
2
, særlig
artikel 6, stk. 1,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
3
,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet
4
,
som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som har hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny
strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de
økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en
særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.
På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling
om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske
politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for
medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
5
, som tilsammen udgør de "integrerede
retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer
i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.
(2)
1
2
3
4
5
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
COM(2013) 352 final.
P7_TA(2013)0052 og P7_TA(2013)0053.
Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452011_0003.png
(3)
Den 29. juni 2012 vedtog stats- og regeringscheferne en vækst- og beskæftigelsespagt,
som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan
samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter
og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og
forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og
gennemføre de landespecifikke henstillinger.
Den 6. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling om Bulgariens nationale reformprogram
for 2012 og afgav sin udtalelse om Bulgariens opdaterede konvergensprogram for
2011-2015.
Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse
6
, som
markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske
politikker i 2013. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af
forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen
7
, hvori Bulgarien
blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en
dybdegående undersøgelse.
Den 14. marts 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på
sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst.
Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende
finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien,
fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale
konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.
Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående
undersøgelse
8
for Bulgarien, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011.
Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Bulgarien oplever
makroøkonomiske ubalancer, som fortjener overvågning og politiske foranstaltninger.
Særligt gældsnedbringelsen i erhvervslivet samt den fortsatte tilpasning af balancerne
over for udlandet, konkurrenceevnen og arbejdsmarkedet fortjener fortsat
opmærksomhed.
Den 19. april 2013 forelagde Bulgarien sit konvergensprogram for 2013, der dækker
perioden 2012-2016, og sit nationale reformprogram for 2013. For at tage hensyn til
de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.
Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet for 2013 i henhold til forordning
(EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at Bulgarien overordnet set har haft sunde
offentlige finanser. Den mellemfristede budgetmålsætning blev nået i 2012. Det
makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige
fremskrivninger i programmet, er realistisk for perioden 2013-2014, hvor den årlige
vækst forventes at nå 1,0 % i 2013 og 1,8 % i 2014. Kommissionens prognose fra
foråret 2013 forudser en vækst i BNP på 0,9 % i 2013 og 1,7 % i 2014. Målsætningen
med programmets budgetstrategi er at holde den strukturelle budgetsaldo tæt på den
mellemfristede budgetmålsætning i hele programperioden. Programmet bekræfter den
forrige mellemfristede budgetmålsætning på -0,5 % af BNP, hvilket er mere ambitiøst
end det, der kræves i stabilitets- og vækstpagten. På grundlag af den (genberegnede)
strukturelle budgetsaldo, som vurderes at ville blive svækket en smule fra et
underskud på 0,4 % af BNP i 2012 til mellem 0,7 % og 0,8 % af BNP i perioden
COM(2012) 750 final.
COM(2012) 751 final.
SWD(2013) 114 final.
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
6
7
8
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2013-2016, kommer Bulgarien til at ligge marginalt under sin mellemfristede
budgetmålsætning i konvergensprogramperioden. I 2013-2015 vil vækstraten i de
offentlige udgifter, hvorunder de diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden er
indregnet, overholde benchmarket for udgifter i stabilitets- og vækstpagten, men den
vil overskride det i 2016. Gældskvoten ligger under 60 % af BNP og forventes ifølge
konvergensprogrammet at toppe ved 20,4 % af BNP i 2014 for derefter at falde resten
af programperioden. Kommissionens prognose fra foråret 2013 forudser på lignende
måde en gældskvote på 20,3 % af BNP i 2014.
(10)
Bulgarien har styrket de finanspolitiske rammer væsentligt de seneste år, hvilket har
bidraget til at opretholde den finanspolitiske disciplin og øge den finanspolitiske
troværdighed. Den nye lov om offentlige finanser, som træder i kraft i 2014,
viderefører de eksisterende numeriske finanspolitiske regler, strammer kravene på
kommunalt niveau yderligere og reformerer den treårige mellemfristede budgetramme.
Det er vigtigt, at myndighederne opretholder reformtempoet og forbereder
gennemførelsen af den nye lovgivning, især ved at oprette den planlagte uafhængige
skattemyndighed og give den et klart mandat, funktionel autonomi og tilstrækkelige
ressourcer. Der er betydelig plads til forbedring med hensyn til overholdelse af
skattereglerne, og fremskridt inden for dette område vil gøre det muligt for Bulgarien
at afholde større vækstfremmende udgifter. Bulgarien har taget mærkbare skridt til at
reducere omkostningerne ved at overholde reglerne og til at forbedre inddrivelsen af
skatter, men skattesystemet er fortsat kendetegnet ved skatteunddragelse i betydeligt
omfang og lav administrativ effektivitet. De administrative omkostninger til
skatteinddrivelse er høje, og det samme gælder de omkostninger, der for
virksomhederne er forbundet med at betale skat. På trods af de foranstaltninger, der er
truffet for at øge overholdelsen af skattereglerne, er den sorte økonomi fortsat stor, og
det vil kræve en langsigtet indsats at begrænse den.
Det er fortsat en central udfordring at reducere den tidlige tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet, hvis pensionssystemets holdbarhed og udbuddet af arbejdskraft skal
øges. Beskæftigelsesgraden blandt ældre arbejdstagere, især ældre kvinder, er under
EU-gennemsnittet og medfører, at en stor del af modtagernes pensioner er
utilstrækkelige. Selvom der allerede er iværksat vigtige reformer inden for dette
område, er de resterende særordninger for visse professioner blandt de faktorer, der
bidrager til at nedbringe den faktiske pensionsalder. For at fortsætte de fremskridt, der
er opnået ved at hæve pensionsalderen, bør Bulgarien også forberede og fastsætte en
dato for indførelsen af den samme lovbestemte pensionsalder for mænd og kvinder,
der har bidraget hele deres arbejdsliv. En revision af kriterierne for og kontrollen af
tildelingen af invalidepensioner (f.eks. indførelse af uarbejdsdygtighed som kriterium)
vil kunne bidrage effektivt til at begrænse misbruget.
Bulgarien lider under en faldende beskæftigelse, der ligger under gennemsnittet, og
store forskelle i arbejdsløsheden mellem regioner og befolkningsgrupper. Krisens
påvirkning har været særligt stor blandt lavt kvalificerede arbejdstagere, og den har
medført en betydelig stigning i ungdomsarbejdsløsheden. Antallet af langtidsledige er
steget hurtigere end i resten af EU. En reformeret arbejdsformidling vil potentielt
kunne spille en vigtig rolle ved at afstemme udbud og efterspørgsel på det bulgarske
arbejdsmarked
gennem
en
mere
effektiv
rådgivning,
målrettede
beskæftigelsesforanstaltninger og bedre prognoser for fremtidige kompetencekrav. En
tidlig evaluering af det igangværende initiativ til bekæmpelse af
ungdomsarbejdsløsheden kunne bidrage til at sikre, at de tiltag, som har den største
jobskabende effekt, tilføres ressourcer. Det er fortsat en udfordring at sikre, at
(11)
(12)
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
systemet med minimumsgrænser for socialsikringsbidrag bidrager til at reducere den
sorte økonomi, uden at lavt kvalificerede arbejdere bliver udkonkurreret. Bulgarske
borgere har den største risiko for fattigdom eller social udstødelse i EU.
Gennemførelsen af den nationale strategi for bekæmpelse af fattigdom og social
udstødelse bør prioriteres højt. Der er behov for at forbedre tilgængeligheden og
effektiviteten af sociale ydelser og øge effektiviteten af og adgangen til sociale
tjenesteydelser, især for børn og ældre. Den nationale strategi for integration af romaer
bør ledsages af en handlingsplan med specifikke foranstaltninger, tilstrækkelige midler
og etableringen af en overvågningsmekanisme til at måle tiltagenes virkning.
(13)
Bulgarien står over for den udfordring at skulle forbedre den generelle kvalitet og
effektivitet i sit uddannelsessystem. Den endelige vedtagelse af loven om
skoleuddannelse inden udgangen af 2013 vil kunne etablere en ramme, der kan levere
fremskridt med hensyn til de nødvendige reformer, herunder modernisering af
læseplaner og gennemførelse af forbedringer af lærernes uddannelse og deres
incitamenter til at nå resultater. Inden for de højere uddannelser har reformerne skabt
meget begrænsede fremskridt. Et betydeligt misforhold mellem resultaterne af de
videregående uddannelser og arbejdsmarkedets behov forværrer den strukturelle
arbejdsløshed og hæmmer udviklingen af innovative højværdisektorer. De
videregående uddannelsers dårlige resultater er forbundet med manglende incitamenter
på institutionelt niveau, men også de enkelte forskeres og underviseres standard. Det
har længe været en af Bulgariens store udfordringer at forbedre sundhedsvæsenets
kvalitet og dækning. Øget gennemsigtighed i finansieringen af sundhedsvæsenet vil
kunne bidrage til vækst og konkurrence inden for sektoren. Den ambulante
behandlings andel af sundhedsudgifterne er lav, hvilket begrænser adgangen til
omkostningseffektive sundhedsydelser. Visse dele af befolkningen udelukkes reelt fra
sundhedsydelser på grund af den store andel af egenbetaling. Bulgarien står over for
væsentlige udfordringer med hensyn til rationalisering og ledelse af sygehusvæsenet.
Bulgarske virksomheders konkurrenceevne og evnen til at tiltrække udenlandske
investeringer kunne drage stor nytte af forbedringer af Bulgariens erhvervsmiljø,
herunder mere effektive offentlige tjenester. Der er et betragteligt potentiale i en hurtig
og systematisk indførelse af elektronisk forvaltning, og det kan bl.a. reducere
virksomhedernes omkostninger til overholdelse af reglerne og deres administrative
byrder. Derudover vil fuld gennemførelse og håndhævelse af selskabslovgivningen,
herunder procedurerne for forsinket betaling og insolvenser, kunne forbedre
rammebetingelserne betragteligt, ikke mindst for SMV'er. Utilstrækkelig adgang til
finansiering udgør fortsat en hindring for SMV'ers udvikling. Et velfungerende og
uafhængigt retssystem er en forudsætning for en bæredygtig økonomisk udvikling.
Bulgarien har i de seneste år gjort fremskridt med hensyn til at reformere det juridiske
system, især ved at modernisere de retlige og institutionelle rammer. Der er dog stadig
et betragteligt potentiale for at udnytte disse rammer fuldt ud, således at resultaternes
bæredygtighed sikres, og ejerskabet til reformerne øges på alle niveauer. En øget
indsats i bekæmpelsen af korruption vil ligeledes bidrage positivt til at forbedre
erhvervsmiljøet.
Effektiv anvendelse af EU-midler er fortsat afgørende i forbindelse med nødvendige
offentlige investeringer. Reformen af lovgivningen på udbudsområdet fra 2011 var et
vigtigt skridt i retning af at forbedre overvågning, forebyggelse og straf i forbindelse
med uregelmæssigheder. Nye regler er trådt i kraft, der bl.a. omfatter EU-finansierede
projekter, men det vil øge effektiviteten af den forudgående kontrol yderligere, hvis
agenturet for offentlige indkøb får mere omfattende beføjelser.
(14)
(15)
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452011_0006.png
(16)
Myndighedernes kapacitet og uafhængighed inden for vigtige økonomiske sektorer
udgør vigtige rammebetingelser for konkurrenceevnen. Der er foretaget opgraderinger
af Bulgariens transportinfrastruktur i de seneste år, mens der fortsat er et betydeligt
potentiale for at gøre tjenesteydelser og vedligeholdelse tilstrækkeligt effektive.
Bulgarien mangler endnu fuldt ud at gennemføre sine forpligtelser med hensyn til det
indre marked for energi. Der er fortsat betydelige udfordringer på både engros- og
detailsalgsniveau. Vedvarende hindringer for markedsadgang, aftaler om garanterede
fortjenester og priskontrol udgør sammen med manglen på et engrosmarked for
elektricitet og naturgas særligt problematiske områder. Eftersom Bulgarien er meget
afhængig af en enkelt energiforsyningsrute, er der en høj risiko for betydelige
forsyningschok. Gennemførelsen af samkøringslinjeprojekter for elektricitet og gas
bør fremskyndes for at øge spredningen af energikilderne og forsyningssikkerheden.
Lav energieffektivitet udgør fortsat en betydelig økonomisk byrde for virksomhederne
og de private forbrugere. Der er især et stort potentiale for forbedring af både
offentlige og private bygningers energieffektivitet.
Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende
analyse af Bulgariens økonomiske politik. Den har vurderet konvergensprogrammet
og det nationale reformprogram og fremlagt en dybdegående undersøgelse.
Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar
finanspolitik og socioøkonomisk politik i Bulgarien, men også til, i hvor høj grad de er
i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke
Den Europæiske Unions samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives
input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for
rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-7 nedenfor.
På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået Bulgariens
konvergensprogram, og Rådets udtalelse
9
afspejles især i henstilling 1 nedenfor.
På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har
Rådet gennemgået Bulgariens nationale reformprogram og konvergensprogrammet.
Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i
henstilling 3, 4 og 5 nedenfor,
opretholde en sund finanspolitisk position ved at sikre opfyldelse af den
mellemfristede målsætning og føre en vækstvenlig finanspolitik som fastlagt i
konvergensprogrammet. Gennemføre en omfattende skattestrategi, der styrker alle
dele af skattelovgivningen og inddrivelsesprocedurerne, med henblik på at øge
skatteprovenuet, især ved at forbedre skatteinddrivelsen, bekæmpe den sorte
økonomi og reducere omkostningerne ved overholdelse af reglerne. Oprette en
uafhængig institution, som skal overvåge finanspolitikken og bidrage med analyser
og rådgivning.
udfase mulighederne for tidlig tilbagetrækning, indføre samme lovbestemte
pensionsalder for mænd og kvinder og gennemføre en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
som gør det muligt for ældre arbejdstagere at blive længere tid på arbejdsmarkedet.
Stramme kriterierne for og kontrollen af tildeling af invalidepensioner for effektivt at
begrænse misbrug
fremskynde det nationale initiativ til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, f.eks.
ved hjælp af en ungdomsgaranti. Reformere arbejdsformidlingen med henblik på at
I henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.
(17)
(18)
(19)
HENSTILLER, at Bulgarien i perioden 2013-2014 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
2.
3.
9
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
give de jobsøgende en effektiv rådgivning og udvikle kapaciteten til at udarbejde
prognoser for og afstemme krav til kompetencer. Styrke den aktive
arbejdsmarkedspolitik, især med hensyn til nationale beskæftigelsesordninger.
Foretage en undersøgelse af minimumsgrænserne for socialsikringsbidrag med
henblik på at sikre, at systemet ikke bevirker, at de lavt kvalificerede udkonkurreres
på arbejdsmarkedet. Sikre, at de nationale strategier for integration af romaer og
bekæmpelse af fattigdom leverer konkrete resultater. Forbedre tilgængeligheden og
effektiviteten af sociale ydelser og tjenesteydelser, især for børn og ældre
4.
vedtage loven om skoleuddannelse og fortsætte reformerne af de højere uddannelser,
især ved bedre at tilpasse resultaterne til arbejdsmarkedets behov og styrke
samarbejdet mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv. Forbedre adgangen til
inklusiv uddannelse for vanskeligt stillede børn, især romaer. Sikre effektiv adgang
til sundhedsydelser og forbedre prissætningen af sundhedstjenester ved at knytte
sygehusfinansieringen til resultater og udvikle den ambulante behandling
forbedre Bulgariens erhvervsmiljø yderligere ved at reducere bureaukratiet, indføre
en strategi for elektronisk forvaltning og gennemføre lovgivningen om forsinket
betaling. Øge kvaliteten og uafhængigheden af det juridiske system og bekæmpe
korruption mere effektivt. Forbedre SMV’ers og nystartede virksomheders adgang til
finansiering
fremskynde absorptionen af EU-midler. Sikre hensigtsmæssig gennemførelse af
lovgivningen på udbudsområdet ved at udvide agenturet for offentlige indkøbs
forudgående kontrol med henblik på at forhindre uregelmæssigheder
styrke uafhængigheden af de nationale tilsynsmyndigheder og den administrative
kapacitet, især i energisektoren og transportsektoren og inden for forvaltningen af
affald og vandressourcer. Fjerne hindringer for markedsadgang, kvoter, territoriale
begrænsninger og regulerede priser og gennemføre struktureringen af markedet ved
at etablere et gennemsigtigt marked for elektricitet og naturgas. Fremskynde
samkøringslinjeprojekter for elektricitet og gas og øge kapaciteten til at håndtere
afbrydelser. Øge indsatsen for at forbedre energieffektiviteten.
5.
6.
7.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
7
DA