PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0392
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.5.2013

COM(2013) 392 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i

Nederlandene til ophør

{SWD(2013) 392 final}

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i

Nederlandene til ophør

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126,

stk. 7,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

(2)

I henhold til artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal

medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser

som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en holdbar og

stærk vækst, som fører til øget beskæftigelse.

Den 2. december 2009 besluttede Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 6, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at der forelå et

uforholdsmæssigt stort underskud i Nederlandene, og rettede en henstilling til

Nederlandene med henblik på korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud

senest i 2013

i overensstemmelse med artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97

af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i

forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

. For at bringe det offentlige

underskud ned under 3 % af BNP på en troværdig og holdbar måde blev det i 2010

henstillet, at Nederlandene gennemførte de finanspolitiske foranstaltninger, der var

programsat i budgettet for 2010, og ved at starte konsolideringen i 2011 sørgede for at

bringe det uforholdsmæssigt store underskud til ophør senest i 2013. I den henseende

blev det henstillet, at Nederlandene sikrede en gennemsnitlig årlig finanspolitisk

indsats på ¾ % af BNP i perioden 2011-2013 og præciserede de foranstaltninger, som

var nødvendige for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013

og, hvis konjunkturbetingelserne tillod det, fremskyndede nedbringelsen af

underskuddet, hvis de økonomiske eller budgetmæssige vilkår blev gunstigere end

forventet på daværende tidspunkt. Rådet fastsatte, at der skulle træffes virkningsfulde

foranstaltninger senest den 2. juni 2010.

(3)

Alle dokumenter vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for

Nederlandene kan ses på:

http://ec.europa.eu/economy_finance/economic_governance/sgp/deficit/countries/netherlands_en.htm

EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(4)

Den 15. juni 2010 konkluderede Kommissionen på grundlag af Kommissionens

tjenestegrenes prognose fra foråret 2010, at Nederlandene havde truffet virkningsfulde

foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets henstilling af 2. december 2009 for at

bringe sit offentlige underskud ned under referenceværdien på 3 % af BNP, og anså

det derfor ikke for nødvendigt med yderligere trin i proceduren i forbindelse med

uforholdsmæssigt store underskud på det pågældende tidspunkt.

Ifølge artikel 3, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1467/97 kan Rådet på grundlag af en

henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret henstilling efter artikel

126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvis der er truffet

virkningsfulde foranstaltninger, og uventede negative økonomiske forhold gør sig

gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen

af henstillingen. Hvorvidt der er tale om, at uventede negative økonomiske forhold

gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser, vurderes i

forhold til den økonomiske prognose, som ligger til grund for Rådets henstilling.

I henhold til artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 skal Rådet rette henstillinger til den

pågældende medlemsstat med henblik på at bringe situationen med et

uforholdsmæssigt stort underskud til ophør inden for en given frist. I henstillingen

skal der være fastsat en frist på højst seks måneder for den pågældende medlemsstats

iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger til korrektion af det uforholdsmæssigt

store underskud. I en henstilling om korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud

bør Rådet ligeledes opfordre til, at der nås årlige budgetmål, som på basis af den

prognose, der ligger til grund for henstillingen, svarer til en årlig minimumsforbedring

af den strukturelle saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede saldo minus

engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, på mindst 0,5 % af

BNP.

I Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2009, som lå til grund for

Rådets henstilling af 2. december 2009 i henhold til artikel 126, stk. 7, i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde, blev der forventet der en afmatning i den

nederlandske økonomi på 4,5 % i 2009 efterfulgt af et beskedent opsving i 2010 og

2011 med en BNP-vækst på henholdsvis ¼ % og 1�½ %. 2012 og 2013 lå uden for

disse prognosers tidshorisont, men ud fra den antagelse, at der ville ske en gradvis

lukning af det store negative outputgab i 2015, blev der forventet en højere vækst for

2012 og 2013 end 2011. BNP-væksten i 2009 faldt med 3,7 %, hvilket var mindre end

forventet i Kommissionens prognose fra efteråret 2009, og i 2010 var det

eksportdrevne opsving på 1,6 % stærkere, men i 2011 faldt den økonomiske vækst til

1 %, og i 2012 faldt den nederlandske økonomi tilbage i recession. I 2011 oplevede

Nederlandene allerede negative kvartalsvise vækstrater i alle kvartaler undtagen fjerde

kvartal, og i 2012 faldt den økonomiske aktivitet med 1 %. Den kvartalsvise vækst var

let positiv i årets første halvår, men faldt brat derefter. Generelt var BNP-væksten

markant lavere, end man kunne have forventet i forbindelse med et normalt

konjunkturopsving, og den betydelige afmatning af økonomien har påvirket

beskæftigelsen negativt; arbejdsløsheden er steget, reallønsvæksten var negativ og den

indenlandske efterspørgsel faldt.

Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 vil BNP i faste priser

fortsat falde med 0,8 % i 2013, selv om væksten forventes gradvist at blive positiv fra

andet halvår og frem. Udviklingen i handelen forventes at bidrage til opsvinget, mens

den indenlandske efterspørgsel forventes fortsat at være trykket et godt stykke ind i

(5)

(6)

(7)

(8)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013. Usikkerhed om de generelle økonomiske udsigter, gennemførelse af

reformforslag og eventuelle yderligere konsolideringsforanstaltninger lægger en

ekstra dæmper på den indenlandske efterspørgsel. I 2014 forventes det, at både

eksporten og importen tager fart, og den indenlandske efterspørgsel forventes

langsomt at begynde at stige og støtte et skrøbeligt opsving med en real BNP-vækst

på 0,9 %.

(9)

Nederlandene valgte at udskyde den finanspolitiske justering til 2011. Denne tilgang

blev godkendt i Rådets henstilling fra 2009, som udtrykkeligt henstillede, at 2010-

budgettet blev gennemført, mens konsolideringen først skulle starte i 2011. Som svar

udarbejdede Nederlandene en flerårig pakke, der i alt væsentligt indeholdt

udgiftsbaserede foranstaltninger i perioden 2011-2015. Gennemførelsen af

foranstaltningerne frem til 2013 er i det store hele godt i gang. Efter en vis

overpræstation for den reale BNP-vækst i 2009 og 2010 i forhold til Kommissionens

tjenestegrenes prognose fra efteråret 2009, der dannede udgangspunkt for

henstillingen inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt

store underskud, forværredes Nederlandenes økonomiske resultater markant fra 2011

og fremefter. Det gav sig udslag i en lignende udvikling for de offentlige finanser med

en vis indledningsvis overpræstation i forhold til budgetmålene til og med 2011. Det

offentlige underskud var på 4,5 % af BNP i 2011 og blev efterfølgende forbedret til

4,1 % af BNP i 2012. Hvad angår drivkræfterne bag underskuddet, har udsving i den

økonomiske vækst væsentligst påvirket de offentlige indtægter. Det indledende

opsving efter finanskrisen med en økonomisk aktivitet ud over forventning i 2010 og

første del af 2011 førte i første omgang til ret stærke resultater på indtægtssiden. Det

efterfølgende indtægtsniveau levede imidlertid ikke op til forventningerne, navnlig i

anden halvdel af 2011 og i 2012 i kølvandet på en svækket vækst. Denne uheldige

udvikling forventes at fortsætte og ligger i høj grad til grund for de dårlige udsigter for

underskuddet. De generelle tendenser afspejler den konjunkturfølsomhed, der præger

indtægterne i Nederlandene.

Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forventes det samlede

offentlige underskud at blive yderligere forbedret til 3,6 % af BNP i 2013 på grund af

omfattende konsolideringsforanstaltninger væsentligst på indtægtssiden, bl.a. en øget

momssats og afgiftsstigninger, og på udgiftssiden vil en fastfrysning af offentligt

ansattes lønninger og ikkeindeksering af indkomstgrupperne i skattesystemet bidrage

til konsolidering. Endvidere vil betydelige engangsforanstaltninger i 2013 påvirke

underskuddet

. Salget af 4G-mobiltelefonlicenser og nationaliseringen af SNS Reaal

(der begge påvirker 2013) er stort set ved at jævne ud. Alt i alt bidrager

engangsforanstaltningerne imidlertid til at nedbringe underskuddet med omkring

0,2 % af BNP, navnlig i forbindelse med udbyttebetalinger fra Nederlandsche Bank

samt Havenbedrijf Rotterdams restitution af de statslige bidrag til havneudvidelsen.

Specificerede og aftalte foranstaltninger, som indgår i de flerårige finanspolitiske

fremskrivninger, medfører løbende besparelser i 2014. Endvidere vil positive

engangsforanstaltninger som følge af udbyttebetalinger fra De Nederlandsche Bank

og en kriseafgift på banker bidrage til at nedbringe det samlede underskud. Da

indtægterne forventes at forblive moderate på grund af det træge opsving, forventes

det samlede offentlige underskud at stabilisere sig på 3,6 % af BNP i 2014.

Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 tager ikke højde for den

supplerende konsolideringspakke for 2014, som regeringen foreslog i marts 2013,

Denne fortolkning af klassifikationen af disse transaktioner berører ikke Eurostats formelle vurdering.

(10)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

men midlertidigt trak tilbage på grund af den aftale, der blev indgået med

arbejdsmarkedets parter i april 2013.

(11)

Der er ikke ubetydelige gennemførelsesrisici forbundet med de finanspolitiske

udsigter for 2014 og derefter. Hvad angår foranstaltninger, der indgår i

koalitionsaftalen, stammer disse risici væsentligst fra de forventede

effektivitetsgevinster, der planlægges opnået ved at decentralisere opgaver til

kommunerne. I Nederlandene er koalitionsaftaler normalt blevet gennemført stort set

uændret. På det seneste har der været flere eksempler på betydelige ændringer, bl.a.

som følge af koalitionsparternes revision af oprindelige planer eller aftalen med

arbejdsmarkedets parter. Under alle omstændigheder antyder prognosen for det

samlede underskud for 2014, at det er nødvendigt med yderligere foranstaltninger for

at bringe det samlede underskud under 3 % af BNP i 2014.

Ifølge Kommissionens tjenestegrenes ajourførte prognose fra foråret 2013 forventes

den strukturelle saldo at blive forbedret med omkring 0,7 % af BNP pr. år i

gennemsnit i tilpasningsperioden 2010-2013, men forventes at blive forværret i 2014

med omkring 0,3 procentpoint. Ifølge prognosen fra foråret 2013 vil den

gennemsnitlige finanspolitiske indsats i perioden 2011-2013 således være tæt på de

krævede ¾ % af BNP. Hvis der korrigeres for den betydelige nedjustering af den

potentielle vækst siden offentliggørelsen af 2009-henstillingen inden for rammerne af

proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og følgerne for

indtægterne af justeringerne af sammensætningen i den økonomiske vækst, overstiger

den gennemsnitlige årlige strukturelle indsats (1,1 % af BNP) i væsentlig grad den

anbefalede gennemsnitlige finanspolitiske indsats (¾ % af BNP) i perioden 2011-

2013 som krævet i Rådets 2009-henstilling inden for rammerne af proceduren i

forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Nederlandene kan derfor anses

for at have truffet virkningsfulde foranstaltninger på linje med Rådets henstilling. For

perioden 2011-2013 udgør den samlede finanspolitiske indsats ifølge en "bottom-up"-

tilgang 4 % af BNP eller omkring 1,3 % af BNP årligt, stort set ligeligt fordelt mellem

indtægts- og udgiftsmæssige foranstaltninger. Denne "bottom-up"-vurdering af de

finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger i 2010-2013 bekræfter således

konklusionen om, at Nederlandene har truffet virkningsfulde foranstaltninger.

Gældsdynamikken i Nederlandene har været ugunstig. I 2008 var den betydelige

offentlige indsats for at støtte nederlandske banker en væsentlig faktor bag stigningen

i den offentlige gældskvote til 58,5 % fra 45,3 % af BNP i 2007. I perioden 2008-

2012 steg den jævnt til 71,2 % i 2012. På basis af Kommissionens tjenestegrenes

prognose fra foråret 2013 forventes gældskvoten at stige yderligere til 74,6 % af BNP

i 2013 og 75,8 % af BNP i 2014. Det skyldes væsentligst et vedvarende samlet

underskud i kombination med lav nominel BNP-vækst, mens transaktioner inden for

rammerne af EFSF og ESM rettet mod den offentlige gæld kun har en relativt lille

opadgående virkning. Stigningen i den forventede bruttogældskvote for 2013 omfatter

gældsforøgende transaktioner svarende til ca. 1 % af BNP i forbindelse med

nationaliseringen af SNS Reaal i begyndelsen af 2013 (ud over de

underskudsfremmende foranstaltninger, der androg ca. 0,6 % af BNP).

I overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og i betragtning af alle disse

faktorer og navnlig den betydelige forværring af budgetsituationen som følge af

økonomiens generelt set svagere position i forhold til på tidspunktet for Rådets

oprindelige henstilling, jf. artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions

(12)

(13)

(14)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

funktionsmåde, må der fastsættes en ny tidsfrist for Nederlandenes korrektion af det

uforholdsmæssigt store underskud inden 2014.

(15)

I lyset af de store usikkerheder om den økonomiske og budgetmæssige udvikling bør

budgetmålet for det sidste år i korrektionsperioden fastsættes på et niveau, der ligger

klart under referenceværdien for at sikre en effektiv og varig opnåelse af korrektionen

inden for den fastsatte frist.

Når der gives et ekstra år til korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud,

indebærer det, at der skal nås mellemliggende mål for det samlede underskud på

3,6 % af BNP for 2013 og 2,8 % af BNP for 2014. Den underliggende forbedring af

den strukturelle budgetsaldo som følge af disse mål er på 0,6 % af BNP i 2013 og

0,7 % af BNP i 2014. For at nå ovennævnte strukturelle mål skal de nederlandske

myndigheder sikre gennemførelse af den planlagte strukturelle indsats i 2013 og

vedtage yderligere konsolideringsforanstaltninger på mindst 1 % af BNP i 2014 ud

over de foranstaltninger, der allerede indgår i referencescenariet. Disse mål tager

højde for behovet for at kompensere for den finanspolitiske konsoliderings negative

sekundære følger for de offentlige finanser, idet denne påvirker BNP-væksten.

Europa-Kommissionens rapport om finanspolitisk holdbarhed 2012 viser, at

Nederlandene ikke står over for en risiko for finanspolitisk stress på kort sigt. Landet

befinder sig i en mellemhøj holdbarhedsrisiko på mellemlang til lang sigt. Selv om

pensionsreformen i 2013 er et vigtigt og positivt skridt, er det nødvendigt med

yderligere foranstaltninger, navnlig for at dæmpe de langsigtede udgifter, for fuldt ud

at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

Nederlandene opfylder betingelserne for forlængelse af fristen for korrektion af det

uforholdsmæssigt store offentlige underskud som omhandlet i artikel 3, stk. 5, i

forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af

proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud –

Nederlandene bør senest i 2014 bringe den nuværende situation med et

uforholdsmæssigt stort underskud til ophør.

Nederlandene bør nå et samlet underskud på 3,6 % af BNP i 2013 og 2,8 % af BNP i

2014, hvilket er i overensstemmelse med en forbedring af den strukturelle saldo på

henholdsvis omkring 0,6 % og 0,7 % af BNP, som fastsat i Kommissionens

tjenestegrenes ajourførte prognose fra foråret 2013.

Nederlandene bør gennemføre de flerårige foranstaltninger, der allerede er vedtaget

med 2013-budgettet, og være parat til at kompensere for disse, hvis udbyttet viser sig

at være ringere end forventet på nuværende tidspunkt, og gennemføre yderligere

foranstaltninger, der gør det muligt at sikre korrektion af det uforholdsmæssigt store

underskud i 2014. Rådet giver Nederlandene frist indtil den [1. oktober] til at træffe

virkningsfulde foranstaltninger og til i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4a, i

Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 at aflægge rapport om den konsolideringsstrategi,

som påtænkes anvendt til at nå målene.

(16)

(17)

(18)

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

(1)

(2)

(3)

For at sikre at den finanspolitiske konsolideringsstrategi lykkes, er det vigtigt at understøtte

den finanspolitiske konsolidering med omfattende strukturreformer i overensstemmelse med

Rådets henstillinger til Nederlandene i forbindelse med det europæiske semester, navnlig

henstillingerne vedrørende de forebyggende aspekter af proceduren i forbindelse med

uforholdsmæssigt store ubalancer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne henstilling er rettet til Kongeriget Nederlandene.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne

Formand