Transportudvalget 2013
KOM (2013) 0408
Offentligt
1452053_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 11.6.2013
COM(2013) 408 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Hurtigere gennemførelse af det fælles europæiske luftrum
(EØS-relevant tekst)
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452053_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Hurtigere gennemførelse af det fælles europæiske luftrum
(EØS-relevant tekst)
1.
1.1.
INDLEDNING
Bekræftelse af målene for det fælles europæiske luftrum
Den europæiske luftfartsindustri spiller en afgørende rolle i den europæiske økonomi, i og
med at den fremmer handel og turisme og sætter skub i beskæftigelsen. Flyvekontrol er en
nøglefaktor i luftfartsindustriens værdikæde. Flyvekontrollen bør sørge for sikker, hurtig og
omkostningseffektiv afvikling af lufttrafikken, således at brændstofforbruget, CO
2
-
udledningerne og flyvetiderne reduceres mest muligt.
De europæiske luftfartstjenester har dog historisk set hovedsagelig udviklet sig inden for de
nationale grænser, idet hver medlemsstat har etableret sine egne lufttrafikstyringssystemer
(ATM), hvilket har ført til en dyr og ineffektiv strukturel fragmentering af Europas luftrum og
betyder, at kundernes krav ikke efterkommes - og med kunder menes der luftfartsselskaberne
og - i sidste ende - de betalende passagerer.
I 2004
1
lancerede EU initiativet "det fælles europæiske luftrum" (Single European Sky –
SES), som har tre mål: "at
forbedre lufttrafikkens nuværende sikkerhedsstandarder, at
bidrage til en bæredygtig udvikling af lufttrafiksystemet, og at forbedre præstationerne
generelt inden for systemet af lufttrafikstyring (ATM) og luftfartstjenester (ANS) for den
almene lufttrafik i Europa"
2
. Disse mål blev yderligere bekræftet, ved at der blev fastsat
overordnede mål, som skulle nås senest i 2020
3
. I 2007 blev der lanceret et omfattende
projekt, som har til formål at modernisere teknologien bag det europæiske ATM-system
(SESAR-projektet
4
). I 2009 blev der tilføjet yderligere konkrete værktøjer til at forbedre det
europæiske ATM-systems præstationer og foretage en reform heraf
5
. Der er tale om en
revideret strategi, som skulle fremme en integreret udøvelse af tjenester, resultere i
fastlæggelsen af en procedure for fastsættelse af præstationsmål og udnævnelse af en
netforvalter, som skal koordinere aktiviteterne i det europæiske ATM-system. Endelig blev
der udarbejdet en femtrinsstrategi, som dækker de forskellige aspekter af det fælles
europæiske luftrum, nemlig sikkerhed, præstationer, teknologi, lufthavne og den
menneskelige faktor.
1
2
3
4
5
Forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004, (EF) nr. 551/2004 og (EF) nr. 552/2004 af 10. marts
2004 (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1), som ændret ved forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009
(EUT L 300 af 14.11.2009).
Artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 549/2004.
En tredobling af kapaciteten, en forøgelse af sikkerheden med en faktor på 10, en reduktion af hver
flyvnings miljøpåvirkning med 10 % og en reduktion af luftrumsbrugernes omkostninger til ATM på
mindst 50 %.
Forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum.
Forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 34).
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452053_0003.png
Realiseringen af målet om et fælles europæisk luftrum er en af de vigtigste prioriteringer i
Europa-Kommissionens overordnede transportpolitik
6
. Selvom samtlige medlemsstater fortsat
går stærkt ind for et fælles europæisk luftrum, går oprettelsen heraf meget langsommere end
oprindeligt forventet, og fremskyndelse af reformen af det europæiske ATM-system ved
hjælp af en række nye foranstaltninger blev i 2012 udpeget som en nøgleaktion med henblik
på udviklingen af det indre marked
7
. Forsinkelserne inden for lufttrafikken er blevet reduceret
(hvilket delvis kan tilskrives den finansielle krise, som har reduceret lufttrafikken i Europa).
Selvom sikkerhedsniveauet konstant er blevet opretholdt, er omkostningseffektiviteten ikke
forbedret hurtigt nok, og de miljømæssige konsekvenser af flyveprofiler, der ikke er optimale,
er fortsat betydelige. I en tid, hvor de europæiske luftfartsselskaber står over for hård
konkurrence på internationalt plan, og væksten i lufttrafikken gradvis flyttes til Mellemøsten
og Asien-stillehavsregionen, er det vanskeligt at ignorere det uudnyttede potentiale, som det
fælles europæiske luftrum udgør, og som repræsenterer 5 mia. EUR om året
8
. Jo hurtigere det
fælles europæiske luftrum gennemføres, jo hurtigere vil de forventede afkast blive realiseret.
Den seneste prognose viser, at der i 2035 vil være 14,4 mio. flyvninger i Europa, dvs. en
fordobling i forhold til 2012. Stigningen i lufttrafikken vil lægge pres på ATM-kapaciteten og
forværre misforholdet mellem ATM-kapaciteten og lufthavnenes kapacitet
9
, som betyder, at
der vil være knap to mio. flyvninger, der ikke kan gennemføres på grund af manglende
lufthavnskapacitet
10
.
For at hjælpe vores luftrumsbrugere i et stærkt konkurrencepræget globalt miljø og sætte
skub i den økonomiske vækst skal etableringen af det fælles europæiske luftrum og den dertil
knyttede reform af det europæiske ATM-system fremskyndes. Kommissionen fremsætter
således på grundlag af de erfaringer, der er gjort med det fælles europæiske luftrum indtil nu,
endnu et omhyggeligt målrettet forslag til retsakt, som tager sigte på at fremskynde
gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum, en lovgivningspakke bestående af en
omarbejdning af de fire forordninger om etablering af det fælles europæiske luftrum og en
ændring af forordningen om etableringen af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur
(EASA
11
).
6
7
8
9
10
11
Bilag I til COM(2011) 144 final.
COM(2012) 573 final.
Baseret på de beregninger, der er dokumenteret i rapporter fra præstationsvurderingsorganet for det
fælles europæiske luftrum og præstationsvurderingskommissionen.
Se punkt 11 i Kommissionens meddelelse KOM(2011) 823 endelig. "Med
andre ord vil det være
meningsløst at øge kapaciteten i luften, hvis lufthavnenes kapacitet ikke løbende tilpasses ATM-
kapaciteten".
Challenges of Growth 2013,
Eurocontrol – juni 3013.
Selvom Kommissionens køreplan for gennemførelsen af fælleserklæringen fra Europa-Parlamentet,
Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer fra juli 2012
af klarhedshensyn kræver standardbetegnelser for samtlige EU-agenturer, anvender denne meddelelse
den nuværende betegnelse, dvs. Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), i hele teksten.
Teksten til selve lovgivningsforslagene er tilpasset i overensstemmelse med den nye fælleserklæring og
køreplanen, således at standardbetegnelsen "Den Europæiske Unions Agentur for Luftfart (EAA)"
anvendes.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452053_0004.png
1.2.
Udviklingen i udøvelsen af luftfartstjenester
I slutningen af 1990’erne var flyvekontroltjenesterne i Europa præget af store forsinkelser og
ineffektivitet. Mere end et årti senere er det europæiske luftrum med 50 flyvekontrolcentre og
29 forskellige luftfartstjenesteudøvere fortsat stærkt fragmenteret
12
.
I 2011 beløb de samlede direkte og indirekte omkostninger til flyvekontrol i Europa sig til ca.
14 mia. EUR. Alene de direkte omkostninger (opkrævet i form af brugerafgifter) udgør mere
end 20 % af de mest effektive luftfartsselskabers samlede driftsomkostninger, ikke iberegnet
brændstof. Generelt set er de direkte omkostninger til flyvekontrol luftfartsselskabernes
tredjestørste udgiftspost (efter brændstof og lufthavnsafgifter).
Produktiviteten (målt i flyvekontroltimer) er steget med ca. 18 % i det seneste årti, mens de
samlede lønomkostninger til flyveledere er steget hurtigere (med næsten 40 %). De samlede
omkostninger til flyvekontrol er steget med 10 %, mens antallet af flyveledere i Europa er
steget til ca. 14 500. Flyvelederne udgør dog kun ca. en tredjedel af personalet hos
luftfartstjenesteudøverne, hvilket tyder på et meget omfattende støttepersonale (ca. 30 000 i
2011).
Selv med den konstaterede nedgang i lufttrafikken, der har lettet presset på systemet, har
kapaciteten været stagnerende. dvs. at den samlede gennemsnitlige forsinkelse pr. flyvning på
grund af flyvekontrol var ca. den samme i 2011 som i 2003. Indvirkningen på miljøet
afhænger af, hvor effektivt flytrafikken afvikles, dvs. om luftrumsbrugerne har mulighed for
at benytte de mest direkte ruter. På dette område har vi stadig ikke nået det, vi ønsker, og det
skønnes således, at omkostningerne beregnet "gate-to-gate" som følge af et højere
brændstofforbrug og længere flyvetider beløber sig til 3,8 mia. i 2011. Flyvekontrolsystemet
har en god sikkerhedsstatistik, og der arbejdes på at styrke gennemførelsen af
sikkerhedsprogrammet, forvaltningssystemerne og analysemetoderne.
2.
H
ÅNDHÆVELSE OG FORBEDRING AF DE GÆLDENDE REGLER
I forbindelse med den seneste gennemgang af de retlige rammer for det fælles europæiske
luftrum i 2009 satte Kommissionen fokus på behovet for en radikal forbedring af
flyvekontrolsystemets præstationer. Realiseringen af præstationsmålene bør i høj grad ses som
en nøgleprioritering i forbindelse med oprettelsen af funktionelle luftrumsblokke,
forvaltningen af netfunktioner (netforvalter) og SESAR-projektet.
Der er sket fremskridt på samtlige områder i de seneste to år. Målene for
præstationsordningens første referenceperiode (2012-2014) blev fastlagt i 2011, og selve
ordningen trådte i kraft i 2012. Netforvalteren
13
blev operationel i 2011, og fristen for at
indføre et mere driftsmæssigt integreret luftrum baseret på luftrumsblokke fastsattes til
december 2012. SESAR-fællesforetagendet, som har til opgave at overvåge udviklingen af
SESAR, er begyndt at levere elementerne til det nye ATM-system. Fristerne for visse andre
12
13
Geografisk set dækker det fælles europæiske luftrum også lande, der ikke er medlemmer af EU, som
f.eks. Schweiz og Norge, der gennem bi- og multilaterale aftaler har forpligtet sig til at etablere
luftrummet.
Eurocontrol blev udnævnt som netforvalter ved Kommissionens afgørelse af 7.7.2011 om udnævnelse
af en netforvalter for lufttrafikstyringsnetfunktionerne i det fælles europæiske luftrum
(C(2011) 4230 final).
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452053_0005.png
nøgleforanstaltninger (som f.eks. datalink og luftfartsdatas kvalitet) er også nået, men
gennemførelsen holder i en række tilfælde ikke tidsplanen.
Selvom aktivitetsniveauet i forbindelse med gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum
har været højt i de seneste to år, er resultaterne heraf generelt utilstrækkelige. De
præstationsplaner, som der blev opnået enighed om på EU-plan for perioden 2012-2014,
skulle give besparelser på 2,4 mia. EUR i treårsperioden. De planlagte bidrag fra
medlemsstaterne har imidlertid ikke modsvaret dette overordnede mål, hvilket betyder, at der
mangler 189 mio. EUR i at nå målet. Det skal desuden nævnes, at luftrumsbrugerne anfægter
gyldigheden af disse tal med det argument, at inflation, fremførsler og risikodeling fra
tidligere år faktisk vil føre til en væsentlig forhøjelse af deres omkostninger i 2014.
Netforvalteren har udført sine opgaver på tilfredsstillende vis, selvom dens funktioner fortsat
er begrænsede, især med hensyn til vedtagelsen af konkrete afhjælpende foranstaltninger.
Endelig skal det nævnes, at selvom medlemsstaterne har indvilget i at oprette ni funktionelle
luftrumsblokke, er disse fortsat hovedsagelig af institutionel og administrativ karakter og har
endnu ikke givet konkrete driftsmæssige gevinster.
Den gældende lovgivning tager allerede i nogen grad højde for disse spørgsmål, idet den
bemyndiger Kommissionen til at fastlægge og håndhæve gennemførelsesforanstaltninger.
Præstations- og afgiftsordningerne er allerede revideret for at ajourføre dem på grundlag af de
erfaringer, der er gjort med den første anvendelse. Kommissionen skal inden udgangen af
2013 på grundlag af de gældende regler fastlægge præstationsmål for den næste
referenceperiode (2015-2019). Der er indført forvaltningsmekanismer for implementeringen
af SESAR, hvilket har banet vejen for udvælgelsen af en implementeringsforvalter og
iværksættelsen af implementeringsprocessen i 2014.
Kommissionen er fast besluttet på at sikre, at det fælles europæiske luftrum gennemføres i alle
aspekter og har derfor taget forberedende skridt til at iværksætte traktatbrudsprocedurer over
for de medlemsstater, der indtil nu ikke har opfyldt kravet om at oprette funktionelle
luftrumsblokke. Kommissionen vil heller ikke tøve med at træffe yderligere foranstaltninger,
hvis det konstateres, at visse interoperabilitetsforanstaltninger, som f.eks. datalinktjenester,
ikke gennemføres.
Hvis det skal lykkes at fremskynde gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum, er det
vigtigste af alt, at der i præstationsordningens anden og tredje referenceperiode fastsættes
ambitiøse præstationsmål, navnlig når det gælder kapacitet og omkostningseffektivitet. I
denne forbindelse skal der sættes større fokus på præstationerne i et "gate to gate"-
perspektiv. Det vil blive stadig vanskeligere at levere det krævede præstationsniveau i et net,
der kendetegnes ved et større antal flyvekontrolcentre og overbelastede lufthavne.
Kommissionen agter derfor fortsat at holde nøje øje med udviklingen i lufttrafikken og
konsekvenserne heraf for ATM-systemet og lufthavnskapaciteten i Europa for at sikre, at de
krævede kapacitetsforøgelser realiseres til tiden.
3.
3.1.
H
VORDAN KAN DET FÆLLES EUROPÆISKE LUFTRUM GØRES MERE EFFEKTIVT
?
Indretning af luftfartstjenesteudøverne efter kundernes behov med henblik på
at skabe resultater
Præstationsordningen er det vigtigste værktøj til måling af det fælles europæiske luftrums
resultater. Præstationsordningen fastsætter på grundlag af et system med fastlæggelse af mål,
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452053_0006.png
planlægning, overvågning og rapportering inden for de fire præstationsområder sikkerhed,
miljø, kapacitet og omkostningseffektivitet de rammer, som tjenesteudbyderne skal overholde
for at yde bedre service til lavere priser. Omkostningsmålene sætter eksempelvis et prisloft for
tjenesterne, som betyder, at tjenesteudbyderne ikke må debitere kunder for omkostninger, der
ligger over loftet, hvilket tvinger dem til at være mere omkostningseffektive.
Gennemførelsen af ordningen i den første referenceperiode fra 2012-2014 vil føre til
håndgribelige resultater i form af effektivitetsgevinster. Hvis der også tages hensyn til miljø-
og kapacitetsmålene, bliver flyvningerne mere direkte og forsinkelserne reduceret. Det er dog
samtidig tydeligt, at der kunne have været opnået mere. De mål, der oprindeligt blev foreslået
af Kommissionen og præstationsvurderingsorganet for den første referenceperiode, blev
udvandet i godkendelsesproceduren i Udvalget for det Fælles Luftrum, hvor medlemsstaterne
nedlagde veto mod de mere ambitiøse mål. Desuden manglede der i den endelige
præstationsplan – jf. ovenstående – et mindre, men betydeligt beløb, hvilket reducerede det
overordnede ambitionsniveau yderligere.
Erfaringerne viser, at de medlemsstater, der enten er eneejere, eller som ejer hovedparten af
tjenesteudøverne, har en stærk tendens til at fokusere på, at de brugerfinansierede
flyvekontroltjenester skaber sunde indtægtsstrømme, og kan derfor være modvillige til at
godkende fundamentale ændringer i retning af et mere driftsmæssigt integreret luftrum, som
indebærer risiko for strejker eller eventuelt uheldige følgevirkninger for trængte nationale
budgetter.
I lyset heraf bør præstationsordningen styrkes for at gøre den mere gennemskuelig og lettere
at håndhæve. Der skal banes vej for en mere teknisk baseret og videnbaseret fastsættelse af
mål, præstationsvurderingsorganets uafhængighed i sin egenskab af den vigtigste tekniske
rådgiver skal styrkes og sidst, men ikke mindst skal Kommissionens kontrolbeføjelser styrkes,
og det skal gøres muligt at idømme sanktioner, når målene ikke nås. Parallelt hermed bør
luftrumsbrugernes rolle i processen styrkes.
I det nuværende system har medlemsstaterne i Udvalget for det Fælles Luftrum det sidste ord
i spørgsmål om fastsættelsen af mål, vedtagelsen af præstationsplaner og godkendelse af
korrigerende foranstaltninger i de tilfælde, hvor målene ikke nås. I sin lovgivningspakke
foreslår Kommissionen en styrkelse af kontrol- og sanktionsmekanismerne. Medlemmerne af
præstationsvurderingsorganet bør desuden fremover udpeges direkte af Kommissionen for at
sikre upartiskhed.
3.2.
Mere effektive støttetjenester
Den første lovgivningspakke vedrørende det fælles europæiske luftrum tog sigte på at lade
udøvelsen af støttetjenester være omfattet af markedskræfterne med det formål at gøre dem
mere effektive
14
. I praksis er der kun gjort begrænsede fremskridt på dette område, selvom der
i de to tilfælde
15
, hvor der er truffet sådanne foranstaltninger (i Sverige og i Det Forenede
Kongerige), er opnået positive resultater (ifølge en af luftfartstjenesteudøvernes skøn er der
sparet ca. 50 % sammenlignet med internt leverede støttetjenester). Der kan og bør derfor
gøres en større indsats for at uddelegere udøvelsen af støttetjenester til specialiserede
virksomheder.
14
15
Betragtning 13 i forordning (EF) nr. 550/2004.
Den svenske luftfartstjenesteudøver LFV og Highlands and Islands Airports (HIAL) outsourcer mange
af deres støttetjenester.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452053_0007.png
Indførelsen af markedsmekanismer, hvor det er muligt, er fuldt ud i tråd med de
foranstaltninger, der træffes på andre områder af den europæiske infrastrukturindustri, enten i
form af konkurrence inden for markedet eller konkurrence om et marked inden for rammerne
af udbudsprocedurer, hvor der indrømmes tidsbegrænsede koncessioner. Gradvis indførelse af
konkurrence i forbindelse med udøvelsen af støttetjenester vil ikke kun resultere i nye
forretningsmuligheder for ATM-sektoren og andre sektorer, men vil også gøre det hurtigere
og billigere at tage nye teknologier i brug. Ifølge det mest konservative skøn, som er foretaget
på grundlag af de seneste erfaringer, vil der kunne spares ca. 20 % på støttetjenesterne.
Det er absolut ikke hensigtsmæssigt at åbne alle ATM-tjenster for konkurrence. Ifølge
Kommissionens analyse udgør de egentlige flyvekontroltjenester et naturligt monopol, i det
mindste med den nuværende teknologi. Det er f.eks. ikke hensigtsmæssigt at have to
kontroltårne i én lufthavn eller to flyvelederorganisationer, der konkurrerer om arbejdet i
samme sektor. I teorien kunne man overveje udbudsprocedurer, hvor der indrømmes
koncessioner for en tidsbegrænset periode for disse centrale tjenester, men dette ville kræve
stram økonomisk regulering og overvågning.
Det ville imidlertid være mere praktisk gennemførligt at indføre konkurrence for
støttetjenester som f.eks. vejr-, luftfartsinformations-, kommunikations-, navigations- og
overvågningstjenester. Der er mange virksomheder både i og uden for ATM-verdenen, der
kan tilbyde sådanne tjenester, som kunne uddelegeres på flere tjenesteudøvere for at skærpe
konkurrencen mest muligt, eller - som det for nylig blev foreslået af Eurocontrol i
organisationens analyse af begrebet "centraliserede tjenester" - som kunne leveres af én
udbyder eller gruppe af udbydere, der kunne støtte flere udbydere af centrale tjenester.
Kommissionen mener, at der bør indføres markedsmekanismer for at gøre udøvelsen af
støttetjenester mere effektiv. I denne lovgivningspakke foreslår Kommissionen, at man
fortsætter opdelingen og åbningen af markedet for konkurrence i forbindelse med visse af de
støttetjenester, der er nævnt ovenfor.
3.3.
Styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed
De nationale tilsynsmyndigheder spiller en afgørende rolle i gennemførelsen af det fælles
europæiske luftrum. Siden udpegelsen af disse myndigheder i 2004 er deres opgaver gradvis
blevet udvidet, og de fleste arbejder stadig på at udvikle deres organisationsstruktur og
kapacitet for at være i stand til at efterleve kravene. Deres primære ansvar omfatter kontrol
med, om luftfartstjenesteudøverne opfylder kravene, hvilket indebærer tilsyn med, at
luftfartstjenesterne udøves sikkert og effektivt, tilrettelæggelse af grundige inspektioner og
indgåelse og gennemførelse af aftaler om overvågning af luftfartstjenesteudøvere inden for de
funktionelle luftrumsblokke. De nationale tilsynsmyndigheder samarbejder også om at sikre
overvågningen af luftfartstjenesteudøvere, der udøver tjenester i en anden medlemsstat.
Endelig skal det også nævnes, at de står for udarbejdelsen og tilsynet med
luftfartstjenesteudøvernes præstationsplaner - en ny opgave, som får stadig større betydning.
Flere af de problemer, der er konstateret i forbindelse med gennemførelsen af det fælles
europæiske luftrum, kan tilskrives utilstrækkelige ressourcer, manglende ekspertise og
manglende uafhængighed hos de nationale tilsynsmyndigheder, både i forhold til
medlemsstaternes regeringer og i forhold til luftfartstjenesteudøverne. Dette har haft
konsekvenser ikke blot for certificeringen og tilsynet med luftfartstjenesteudøverne, men også
for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af præstationsordningen. Hvis der ikke rettes op på
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452053_0008.png
disse mangler, vil det få alvorlige konsekvenser for gennemførelsen af det fælles europæiske
luftrum.
Problemet med utilstrækkelige ressourcer har direkte konsekvenser for den tekniske
kompetence og svækker tilsynsmyndighedens uafhængighed i forhold til
luftfartstjenesteudøveren. Problemet bør derfor løses ved både at styrke samarbejdet mellem
de nationale tilsynsmyndigheder (f.eks. på luftrumsblokplan) og ved at styrke koordineringen
mellem de nationale tilsynsmyndigheder på EU-plan, således at de kan udveksle bedste
praksis og deltage i uddannelsesprogrammer. Det vil også være en fordel at samle
ekspertviden, f.eks. i EASA’s regi. Større finansiel uafhængighed vil gøre det muligt at
afhjælpe den nuværende personalemangel.
De nationale tilsynsmyndigheder skal udføre deres opgaver upartisk og uafhængigt. Selvom
denne uafhængighed i henhold til den gældende lovgivning
16
skal opnås gennem en passende
adskillelse mellem de nationale tilsynsmyndigheder og luftfartstjenesteudøverne, i det
mindste på det funktionelle plan, har de fleste lande valgt en strukturel adskillelse. Selv dette
har ikke altid givet de ønskede resultater, navnlig fordi der fortsat mangler ressourcer og
ekspertise, hvilke har resulteret i en styrkelse af luftfartstjenesteudøvernes indflydelse.
Kommissionen foreslår derfor et sæt bindende kriterier, som skal sikre, at de nationale
tilsynsmyndigheder varetager deres opgaver uafhængigt og effektivt.
Kommissionen mener derfor, at det har høj prioritet at stramme de rammebestemmelser op,
der vedrører de nationale tilsynsmyndigheders effektivitet og uafhængighed, og vil foreslå
specifikke bindende kriterier, som tager sigte på at øge tilsynsorganernes uafhængighed og
ressourcer.
4.
4.1.
SKABELSE AF ET HELSTØBT EUROPÆISK ATM-SYSTEM
Fremme af industrielle partnerskaber
Meningen med de funktionelle luftrumsblokke er at afhjælpe opsplitningen af luftrummet ved
at etablere et samarbejde mellem luftfartstjenesteudøverne og sørge for en optimal
tilrettelæggelse og anvendelse af luftrummet. Sidstnævnte kan gøres ved at etablere optimale
kontrolsektorer og ruter, der dækker et større område, således at der opnås en overordnet
synergieffekt og stordriftsfordele. I 2009 blev december 2012 fastsat som bindende frist for
medlemsstaternes oprettelse af funktionelle luftrumsblokke, og samtidig blev der fastsat en
række detaljerede bindende kriterier, som tog sigte på at forbedre tjenesterne.
Selvom medlemsstaterne og deres luftfartstjenesteudøvere har gjort en stor indsats for at
oprette de funktionelle luftrumsblokke, er der dog kun gjort begrænsede fremskridt. Der er
annonceret ni funktionelle luftrumsblokke, men ingen af disse er fuldt ud operationelle, og de
fleste af dem virker som om, de kun tager sigte på at opfylde formelle krav snarere end at
skabe den tilsigtede synergieffekt eller de ønskede stordriftsfordele.
Oprettelsen af reelle operationelle funktionelle luftrumsblokke i modsætning til
luftrumsblokke, der blot eksisterer på det institutionelle plan, er i mange tilfælde blevet
blokeret af frygten for, at indtægterne fra luftfartsafgifterne vil falde (i nogle tilfælde med
over 30 %), hvis disse luftrumsblokke implementeres, og tjenesterne rationaliseres, f.eks. med
kortere ruter til følge. Endnu et spørgsmål i denne forbindelse, som medlemsstaterne har
16
Artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452053_0009.png
skullet løse, er den stærke modstand fra personalet, som ønsker at fastholde de nuværende
personaleressourcer.
Nogle medlemsstater har desuden med henvisning til beskyttelsen af militære infrastrukturer,
mål og operationer i det europæiske luftrum gjort spørgsmål om national suverænitet
gældende for at beskytte eksisterende monopoler. Selvom der ydes behørig beskyttelse af
reelle militære behov inden for rammerne af det fælles europæiske luftrum, er det ofte
vanskeligt at skelne præcist mellem sådanne begrundede behov og uretfærdig beskyttelse af
nationale interesser. Endelig har spørgsmålet om, hvordan man skal stille sig over for
eksisterende langsigtede gældsafviklings- og investeringsplaner vedrørende teknisk
infrastruktur, også vist sig at være for ømtåleligt et emne for medlemsstaterne at tage fat på til
trods for de gældende lovkrav om at anvende ressourcerne i de funktionelle luftrumsblokke
optimalt.
Kommissionen vil fortsætte traktatbrudsprocedurerne vedrørende luftrumsblokke mod
medlemsstaterne, navnlig de medlemsstater, som i de kommende måneder ikke kan
fremlægge klare beviser for, at de har gjort fremskridt. Den går også fortsat stærkt ind for
vedtagelsen af passende organisationsmodeller for de funktionelle luftrumsblokke, som tager
sigte på en driftsmæssigt mere integreret udnyttelse af luftrummet. De funktionelle
luftrumsblokke kan på nuværende tidspunkt faktisk godt have brug for større fleksibilitet.
Denne fleksibilitet kan tilvejebringes ved hjælp af juridisk klare bestemmelser om, hvilke
former for samarbejde der kan iværksættes med de forskellige luftfartstjenesteudøvere med
henblik på at udnytte synergieffekten og arbejde sammen med forskellige partnere om
forskellige projekter med det formål at forbedre præstationerne. Samarbejdet kunne omfatte
fælles indkøb, uddannelse, støttetjenester eller uddelegering af tjenester. Kommissionen
foreslår, at reglerne ændres for at give de funktionelle luftrumsblokke mulighed for at
iværksætte sådanne projekter. Præcis, hvordan præstationerne forbedres, bør overlades til
sektorens aktører, så længe der rent faktisk sker en forbedring.
I denne lovpakke foreslår Kommissionen en videreudvikling af konceptet funktionelle
luftrumsblokke, således at de bliver et mere resultatdrevet og fleksibelt værktøj, der er baseret
på industrielle partnerskaber, og som luftfartstjenesteudøverne kan anvende med henblik på
at realisere målene i det fælles europæiske luftrums præstationsordning.
Netforvalterens rolle vil også blive udvidet, når det gælder den overordnede forvaltning af
luftrummet (se punkt 4.2).
4.2.
Styrkelse af netforvalterens rolle
Netforvalteren for EU’s ATM-net, som har udøvet sin funktion siden 2011, spiller en
afgørende rolle i gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum. Der er et stigende antal
funktioner og tjenester i det europæiske ATM-system, som faktisk kunne udøves fra et mere
centralt hold. Eurocontrol er udpeget af Kommissionen som netforvalter og har udøvet denne
funktion til fuld tilfredshed
17
. Eurocontrols vigtigste rolle i sin egenskab af netforvalter er på
daglig basis at forhindre flaskehalse i luftrummet og overbelastning af systemet samt at
muliggøre direkte ruteføring af fly. Via disse funktioner yder Eurocontrol direkte støtte til
luftfartstjenesteudøverne, således at de kan realisere præstationsmålene vedrørende kapacitet
17
Netforvalterfunktionen blev oprettet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 677/2011,
og Eurocontrol blev udpeget til netforvalter ved Kommissionen afgørelse af 6. juli 2011.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452053_0010.png
og effektiv afvikling af flytrafikken. Samtlige berørte parter anerkender, at netforvalteren
spiller en yderst vigtig rolle.
Hvis netværksdimensionen skal fremmes, både strategisk og operationelt, kræver det et meget
tæt samarbejde mellem samtlige operationelle interessenter. Selvom den oprindelige hensigt
var at skabe en stærk sektorledet forvaltning med klare udøvende beføjelser, er der i praksis
en tendens til, at netforvalteren træffer beslutning ved konsensus, hvilke ofte resulterer i
udvandede kompromisser. Tanken om et industrielt partnerskab, som skal forbedre udøvelsen
af tjenester, bør betragtes som et mål, som også er i tråd med den videre reform af Eurocontrol
(se punkt 5.2). Et industrielt partnerskab betyder, at luftfartstjenesteudøverne og
luftrumsbrugerne skal inddrages i netforvaltningen som en slags joint venture. Denne model
sikrer adskillelsen fra tilsynsmyndigheden, eftersom den leder netforvalteren væk fra rollen
som en mellemstatslig organisation og hen i retning af en almindelig luftfartstjenesteudøver.
Desuden sørger den for, at investeringerne i netforvalteren er i overensstemmelse med de
operationelle interessenters forretningsplaner, eftersom partnerne i sektoren kommer til at
opfatte organisationen som en del af deres egen virksomhed og derfor vil være mere villige til
at investere i driften heraf.
Derudover omfatter netforvalterens opgaver på nuværende tidspunkt kun en undergruppe af
funktioner og tjenester, som er nødvendige for at optimere nettets præstationer. Det er derfor
nødvendigt gradvis at udvide netforvalterens oprindelige aktivitetsområde.
Kommissionen foreslår derfor i denne lovpakke, at netforvalterens rolle styrkes på grundlag
af en strømlinet forvaltningsform, som giver en mere fremtrædende rolle til sektoren
(luftfartstjenesteudøverne, luftrumsbrugerne og lufthavnene). Derved sikres det, at
netforvalterens aktivitetsområde udvides til at omfatte nye funktioner (herunder aspekter
vedrørende tilrettelæggelsen af luftrummet), og at tjenester der vedrører netoperationerne,
udøves fra centralt hold af netforvalteren.
5.
5.1.
SKABELSE AF EN MERE KONSEKVENT INSTITUTIONEL RAMME
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA’s) rolle inden for ATM
EASA har spillet en central rolle i EU's luftfartspolitik siden 2002. Organisationen har haft
som mål at realisere et højt og ensartet sikkerhedsniveau, at fremme EU’s traditionelle mål
vedrørende lige vilkår, fri bevægelse, miljøbeskyttelse og undgåelse af dobbelt lovgivning
samt at fremme af ICAO’s regler osv. I 2009
18
blev EASA’s ansvarsområde udvidet til at
omfatte sikkerhedsaspekter vedrørende lufttrafikstyring og flyvepladser. Med denne udvidelse
af ansvarsområdet blev der skabt lovgivningsmæssig overlapning, eftersom visse opgaver er
omfattet både af lovgivningen om det fælles europæiske luftrum og grundforordningen om
EASA. Dette var bevidst for at undgå eventuelle smuthuller i rammebestemmelserne i
overgangsperioden. Ifølge lovgivningen skal Kommissionen dog foreslå ændringer, som
fjerner denne overlapning, så snart gennemførelsesbestemmelserne for EASA er fastsat
19
.
På områder som f.eks. certificering af flybesætninger og flyenes luftdygtighed sørger EASA
for udarbejdelsen af alle de tekniske forskrifter. Med lufttrafikstyring (ATM) forholdt det sig
dog anderledes, fordi der i lyset af den centrale rolle, som Eurocontrol stadig spillede i
18
19
Forordning (EF) nr. 1108/2009 af 21. oktober 2009 (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 51).
Jf. artikel 65a i forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 (EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1), som
ændret.
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452053_0011.png
forbindelse med ikke-sikkerhedsrelaterede spørgsmål, sondredes mellem sikkerheds- og ikke-
sikkerhedsrelaterede bestemmelser. Problemet er imidlertid, at alle tekniske ATM-forskrifter
omfatter såvel sikkerhedselementer som elementer, der vedrører kapacitet, omkostninger og
effektivitet, hvilket vanskeliggør implementeringen, navnlig fordi der er stadig flere ATM-
forskrifter, der har indvirkning på den luftbårne side og dermed luftdygtighed, luftoperationer,
uddannelse osv. Nu hvor SESAR-projektets udrulningsfase nærmer sig, risikerer vi, at det
bliver vanskeligere at tilpasse de forskellige tekniske bestemmelser til hinanden, fordi de
tilhørende teknologier og koncepter enten skal gøres obligatoriske eller fremmes ved hjælp af
lovgivningen. Vi er derfor nødt til at gå over til én enkelt lovgivningsstrategi, regelstruktur og
høringsproces inden for rammerne af EASA, også for at sikre, at alle berørte parter
(luftrumsbrugerne, lufthavne, tjenesteudøvere og militæret) inddrages.
Kommissionen foreslår i denne lovgivningspakke, at man fjerner overlapningen mellem
reglerne for det fælles europæiske luftrum og EASA-forordningerne og fordeler arbejdet på
de forskellige institutioner. Kommissionen bør derfor sætte fokus på centrale spørgsmål
vedrørende økonomisk regulering, mens EASA sørger for koordineret udarbejdelse og tilsyn
med alle de tekniske forskrifter, idet agenturet trækker på Eurocontrols, medlemsstaternes og
de berørte parters ekspertise. Kommissionen benytter samtidig lejligheden til at ajourføre
EASA-forordningen, både for at ajourføre henvisningerne til udvalgsprocedurerne, således at
de er i overensstemmelse med Lissabontraktaten, og henvisningerne til EASA's
forvaltningsform, således at de er i tråd med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens
fælles erklæring om EU’s decentraliserede agenturer fra juli 2012.
Denne erklæring
indeholder også bestemmelser om standardbetegnelser for EU-agenturerne, således at EASA's
betegnelse ændres til "Den Europæiske Unions Agentur for Luftfart - EAA)
5.2.
Indretning af Eurocontrol med henblik på varetagelse af forvaltningen og
driften af det europæiske ATM-net
Eurocontrol spiller en afgørende rolle i gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum.
Eurocontrol blev oprindeligt etableret med henblik på at tilvejebringe et fælles system for
flyvekontrol i seks europæiske lande
20
. Organisationen har i løbet af årene påtaget sig en lang
række ATM-relaterede opgaver og er blevet et vigtigt center for ekspertise på området. Efter
at EU’s kompetenceområde blev udvidet til at omfatte ATM-spørgsmål, har Eurocontrol
indledt en omorganiseringsprocedure for at tilpasse sig politikken for det fælles europæiske
luftrum. Omorganiseringen har for det første til formål at sikre overholdelsen af principperne
om adskillelse af de lovgivningsmæssige aktiviteter fra udøvelsen af tjenester. For det andet
har den til formål at undgå dobbeltarbejde i lyset af den styrkede rolle, som Kommissionen og
EASA spiller, når det gælder udformning af politikker, lovgivning og overvågning. EU blev
midlertidigt medlem af Eurocontrol i 2003. Den løbende omorganisering af Eurocontrol har
banet vejen for udnævnelsen af organisationen til præstationsvurderingsorgan i 2010 og
netforvalter i 2011 og har sat den i stand til fra 2007 at deltage i SESAR-fællesforetagendet
som grundlæggende medlem.
For at sikre en bedre koordinering af deres aktiviteter undertegnede EU og Eurocontrol
desuden i 2012 en aftale på højt plan, hvori det anerkendes, at Eurocontrol kan yde et
betydeligt bidrag til etableringen af et effektivt europæisk ATM-system og når det gælder om
20
Belgien, Frankrig, Forbundsrepublikken Tyskland, Luxembourg, Nederlandene og Det Forenede
Kongerige.
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452053_0012.png
at bistå EU i sin rolle som regeludsteder. Eurocontrol vil således fortsat bistå Kommissionen
og EASA med udarbejdelsen af regler.
Der er allerede truffet afgørende skridt, og den endelige fase af Eurocontrols reformproces
blev indledt i år (2013). Eurocontrol forbliver en mellemstatslig organisation, og dens statutter
og beslutningsorganer, som f.eks. det midlertidige råd (Provisional Council) afspejler endnu
ikke resultaterne af de seneste ændringer. Kommissionen støtter den igangværende reform af
Eurocontrol, som navnlig vedrører forvaltningen og driften af det europæiske ATM-net. EU
har allerede anerkendt vigtigheden af denne rolle via et mandat til Eurocontrol om udøvelsen
af netforvalterfunktioner, som er oprettet inden for rammerne af lovgivningen om det fælles
europæiske luftrum. Disse funktioner kunne godt styrkes yderligere og nettet dermed gøres
mere effektivt, hvis netforvalteren blev pålagt at udøve yderligere netfunktioner, eller hvis
centrale tjenester blev outsourcet med henblik på luftfartstjenesteudøvernes anvendelse af
dem. Der bør i fuld overensstemmelse med de retlige rammer for det fælles europæiske
luftrum og udrulningen af SESAR ydes støtte til en sådan udvikling. Denne udvikling kan dog
ikke realiseres, med mindre at organisationens forvaltningsstruktur gøres mere sektorledet (jf.
punkt 4.2).
Eurocontrols midlertidige forvaltningsorganer indledte i maj 2013 en række drøftelser om
reformen af organisationen. Kommissionen agter at bidrage til disse drøftelser ved at
koordinere medlemsstaternes holdning for at sikre en hurtig revision af
Eurocontrolkonventionen allerede fra 2014 og for at indrette Eurocontrol, således at
organisationen kan udføre de operationelle opgaver, hvor den har den største ekspertise.
6.
KONKLUSIONER
Etableringen af et fælles europæisk luftrum er fortsat en nøgleprioritering for EU’s
luftfartspolitik, idet realiseringen af dette mål vil kunne resultere i betydelige besparelser for
luftfartssektoren og den europæiske økonomi som helhed. På baggrund af analysen i denne
meddelelse og den tilhørende konsekvensanalyse foreslår Kommissionen en
lovgivningspakke med betegnelsen SES2+ med henblik på at konsolidere og, hvor det er
muligt, fremskynde reformen af det europæiske ATM-system ved at afhjælpe den
ineffektivitet, der præger udøvelsen af luftfartstjenester, og ved at fortsætte bestræbelserne på
at skabe et helstøbt ATM-system. Lovgivningsforslagene skal ses som en udvikling - ikke en
revolution - og de bygger videre på tidligere reformer uden at erstatte dem. De skulle dog
kunne yde et væsentligt bidrag til at omdanne det europæiske ATM-system til et mere
effektivt og driftsmæssigt integreret luftrum i de kommende år, idet der bygges videre på de
resultater, der er opnået siden 2004.
DA
12
DA