PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
KOM (2013) 0520
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Sagsnr.

2013-11374

Doknr.

170020

Dato

05-12-2013

Folketingets Europaudvalg har d. 8. november 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 1

(alm. del) vedr. KOM(2013)520 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed be-

svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).

Spørgsmål nr. 1 vedr. KOM(2013)520:

”Hvor mange penge har EU-landene brugt på bankpakker siden 2008? Vurderer mini-

steren i den sammenhæng, at den foreslåede fælles afviklingsfond er tilstrækkelig til

at sikre, at skatteborgerne ikke kommer til at bidrage til bankafvikling gennem f.eks.

såkaldt back stop?”

Svar:

Kommissionen har oplyst, at Kommissionen i perioden fra oktober 2008 til oktober

2012 (dvs. i perioden, hvor den finansielle krise og de statslige interventioner var på

højdepunktet) har godkendt statsstøtte til finansielle institutioner for et beløb på ca.

5.000 mia. euro, svarende til ca. 40 pct. af EU-landenes samlede BNP. Mens dette

beløb repræsenterer medlemslandene øvre godkendte ramme for statsstøtte, udgør

den faktisk anvendte statsstøtte et mindre beløb heraf.

I perioden fra oktober 2007 til december 2011 udgjorde det faktisk anvendte beløb til

statsstøtte til den finansielle sektor ifølge Kommissionens oplysninger ca. 1.600 mia.

euro (svarende til ca. 13 pct. af EU-landenes samlede BNP). Hovedparten heraf – ca.

1.000 mia. euro af den anvendte støtte i den angivne periode – udgjordes af ydelsen

af statslige garantier, mens den resterende anvendte statsstøtte udgjordes af rekapita-

liseringer, køb af værdiforringede aktiver og likviditetsstøtte.

I det omfang, der er tale om garantier, som ikke er blevet aktiveret inden udløb vil de

reelle statslige udgifter være mindre end det angivne beløb. Desuden er ydelsen af

statslige garantier og lån typisk forbundet med præmie- eller rentebetalinger fra de

omfattede institutter, som ikke er modregnet i de angivne beløb. I de tilfælde hvor

statsstøtte dækker over erhvervelsen af aktiver eller ejerskab i de pågældende institu-

tioner vil der ydermere typisk være en værdi heraf, som i givet fald vil kunne realiseres

ved salg på et senere tidspunkt, og som heller ikke er modregnet i de angivne beløb.

Der er endnu ikke endelig klarhed over det samlede regelsæt i direktivet om genop-

retning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD) eller forordningen om den

fælles afviklingsmekanisme (SRM). BRRD forhandles fortsat mellem Rådet og Euro-

pa-Parlamentet, mens SRM forhandles i Rådet mhp. senere forhandlinger med Euro-

pa-Parlamentet. Der er således endnu ikke afklaring vedr. de nøjagtige regler for så-

kaldt bail-in, dvs. det hovedprincip, at omkostningerne ved håndtering af et nødlidende

kreditinstitut skal bæres af det pågældende instituts ejere og usikrede kreditorer gen-

nem nedskrivning og konvertering af disses fordringer på instituttet. Det er navnlig

endnu uklart, i hvilket omfang og i hvilke situationer, der vil kunne afviges fra hoved-

reglerne om bail-in, ligesom det er uklart, hvornår bail-in-bestemmelserne vil træde i

kraft. Der er heller ikke endnu endelig afklaring vedr. størrelsen på den fælles sektorfi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nansierede afviklingsfond, som er en del af forslaget om den fælles afviklingsmeka-

nisme. Disse elementer har betydning for i hvilket omfang omkostninger ved håndte-

ring af en finansiel krise, vil forventes at kunne rummes af det samlede system uden

behov for midlertidig assistance i form af lån mv. fra offentlige midler. Derudover af-

hænger denne vurdering af, hvilke individuelle krav tilsyns- og afviklingsmyndigheder-

ne vælger at sætte for det enkelte institut.

I lyset af, at rammerne for håndtering af eventuelle fremtidige kriser i den finansielle

sektor må forventes at blive afgørende anderledes end under den seneste krise, her-

under princippet om bail-in, kan bruttoomkostningerne ved den seneste finansielle

krise ikke forventes at være retningsgivende for eventuelle omkostninger i forbindelse

med fremtidige kriser.

Det er den klare vurdering, at det samlede regelsæt, som følger af de allerede ved-

tagne kapitalkravsregler (CRR/CRD-IV), det kommende direktiv om genopretning og

afvikling af nødlidende institutter (BRRD) og den fælles afviklingsmekanisme (SRM) vil

indebære mindre sandsynlighed for at en krise af samme omfang som den seneste

finansielle krise vil opstå og klart mindre sandsynlighed for tilsvarende behov for at

trække på offentlige midler:



Kapitalkravsreglerne (CRR/CRD-IV) styrker kravene til omfanget og kvaliteten

af institutternes kapital. Denne kapital vil være først til at tage tab, hvis institut-

tet bliver nødlidende. Endvidere er der fra 2015 krav om, at alle kreditinstitut-

ter skal have en styrket likviditet, der kan agere stødpude i en situation, hvor

de finansielle markeder fryser til.



Direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende institutter (BRRD) ven-

tes at indebære en styrkelse af tilsynsmyndighedernes forebyggende værktø-

jer, som kan mindske sandsynligheden for, at et institut bliver nødlidende. Af-

viklingsmyndighederne skal stille krav til de enkelte institutter om at opbygge

tilstrækkelig bail-in relevant kapital og gæld, hvilket vil styrke tabsabsorbe-

ringsevnen i institutterne yderligere. Princippet om bail-in bliver et grundlæg-

gende instrument til at håndtere nødlidende institutter, således at ikke alene

kapital og anden ansvarlig kapital, men også usikret gæld kan bidrage til at

absorbere tab i et nødlidende institut gennem nedskrivning af kreditorernes

tilgodehavender eller konvertering heraf til ansvarlig kapital.



Forordningen om en fælles afviklingsmekanisme (SRM) indebærer etablering

af en fælles, sektorfinansieret afviklingsfond, som vil kunne bruges til at ab-

sorbere tab i tilfælde, hvor bail-in af ejere og usikrede kreditorer ikke er til-

strækkeligt til at dække omkostningerne. Dette vil mindske behovet for at

trække på offentlige midler. For lande uden for det styrkede banksamarbejde

skal der ifølge BRRD etableres nationale krisehåndteringsfonde, som tilsva-

rende vil kunne absorbere tab i sådanne tilfælde.

Selvom der aktuelt ikke er fuld klarhed over spørgsmålet om en offentlig backstop for

den fælles afviklingsmekanisme (SRM), er der enighed om, at en sådan backstop-

ordning i givet fald skal være finanspolitisk neutral på mellemlang sigt ved at sikre, at

den midlertidige offentlige assistance tilbagebetales gennem efterfølgende betalinger

fra den finansielle sektor, jf. DER’s konklusioner fra december 2012.

Med venlig hilsen

Margrethe Vestager