Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0573
Offentligt
1452207_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.8.2013
COM(2013) 573 final
2013/0275 (NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING
om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse former for tråd af
rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452207_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
Baggrund for forslaget
•
Begrundelse og formål
Forslaget vedrører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni
2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af
Det Europæiske Fællesskab ("grundforordningen"), i antisubsidieproceduren
vedrørende importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien.
•
Generel baggrund
Forslaget er fremsat som led i gennemførelsen af grundforordningen og som resultat
af en undersøgelse, der blev foretaget i overensstemmelse med de indholdsmæssige
og proceduremæssige krav i grundforordningen.
•
Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
Kommissionens forordning (EU) nr. 419/2013 af 3. maj 2013 om indførelse af en
midlertidig udligningstold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med
oprindelse i Indien.
•
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Ikke relevant.
2.
Resultat af høring af interesserede parter og konsekvensanalyser
•
Høring af interesserede parter
De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har haft mulighed for at forsvare
deres interesser i forbindelse med undersøgelsen i overensstemmelse med
grundforordningen.
•
Ekspertbistand
Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand.
•
Konsekvensanalyse
Forslaget er et resultat af gennemførelsen af grundforordningen.
Grundforordningen foreskriver ikke en generel konsekvensanalyse, men indeholder
en udtømmende liste over de forhold, der skal vurderes.
3.
JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
•
Resumé af forslaget
Vedlagte forslag til Rådets forordning er baseret på de endelige
undersøgelsesresultater vedrørende subsidiering, skade, årsagssammenhæng og
Unionens interesser. Det foreslås således, at Rådet vedtager vedlagte forslag til
forordning, der bør offentliggøres senest den 7. september 2013.
•
Retsgrundlag
Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret
indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.
•
Nærhedsprincippet
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget henhører under Den Europæiske
Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.
•
Proportionalitetsprincippet
Unions
enekompetence.
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager:
Foranstaltningens form er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ikke
mulighed for nationale beslutninger.
Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art,
der pålægges Unionen, nationale regeringer, regionale og lokale myndigheder,
erhvervsdrivende og borgere, begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til
forslagets mål.
•
Reguleringsmiddel/reguleringsform
Foreslået reguleringsmiddel: forordning.
Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige af følgende grund:
Grundforordningen foreskriver ikke alternative muligheder.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen konsekvenser for Unionens budget.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452207_0004.png
2013/0275 (NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING
om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse former for tråd af
rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod
subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab
1
("grundforordningen"), særlig artikel 15,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen ("Kommissionen") forelagt efter
høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
1.
1.1.
(1)
PROCEDURE
Foreløbige retsmidler
Kommissionen indførte en midlertidig udligningstold på importen af visse former for
tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien ved forordning (EU) nr. 419/2013
2
("forordningen om midlertidig told").
Undersøgelsen blev indledt på grundlag af en klage indgivet den 28. juni 2012 af
European Confederation of Iron and Steel Industries (Eurofer) ("klageren") på vegne
af EU-producenter, der tegnede sig for mere end 50 % af den samlede produktion i
Unionen af visse former for tråd af rustfrit stål.
Kommissionen indførte i den sideløbende antidumpingundersøgelse en midlertidig
antidumpingtold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i
Indien ved forordning (EU) nr. 418/2013
3
.
Parter, som er berørt af undersøgelsen
I den foreløbige fase af undersøgelsen blev der anvendt stikprøveudtagning for de
indiske eksporterende producenter, EU-producenterne og de ikke forretningsmæssigt
forbundne importører. Da to af importørerne, der blev udtaget til stikprøven, ikke
returnerede spørgeskemabesvarelsen, kunne der ikke længere foretages
stikprøveudtagning for importørerne. Alle tilgængelige oplysninger vedrørende
samarbejdsvillige importører blev anvendt til at nå frem til endelige resultater, især for
så vidt angår Unionens interesser.
Syv indiske eksporterende producenter uden for stikprøven anmodede om individuel
undersøgelse. To af dem besvarede spørgeskemaet. Fem besvarede ikke
EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93
EUT L 126 af 8.5.2013, s. 19
EUT L 126 af 8.5.2013, s. 19
(2)
(3)
1.2.
(4)
(5)
1
2
3
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
spørgeskemaet. Af de to, som besvarede spørgeskemaet, trak en sin anmodning om
individuel behandling tilbage. Som følge heraf har Kommissionen undersøgt
anmodningen fra en indisk eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven:
– KEI Industries Limited, New Delhi (KEI).
(6)
1.3.
(7)
Ud over ovenstående bekræftes betragtning 5 til 8, 10 til 12 og 14 i forordningen om
midlertidig told.
Undersøgelsesperioden og den betragtede periode
Som anført i betragtning 20 i forordningen om midlertidig told omfattede
undersøgelsen af subsidiering og skade perioden fra den 1. april 2011 til den 31. marts
2012 ("undersøgelsesperioden" eller "UP"). Undersøgelsen af udviklingstendenser af
relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2009 til den 31.
marts 2012 ("den betragtede periode").
Efterfølgende procedure
Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag
af hvilke det blev besluttet at indføre midlertidige udligningsforanstaltninger ("den
foreløbige fremlæggelse"), indsendte en række interesserede parter, dvs. to
eksporterende producenter, klageren og 11 brugere, bemærkninger. Alle parter, der
anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt mundtligt. Kommissionen fortsatte med
at indhente alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig
afgørelse i sagen. Parternes bemærkninger blev taget i betragtning, hvor det var
relevant.
Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på
grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indførelse af en endelig udligningstold
på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og den
endelige opkrævning af de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig told
("den endelige fremlæggelse"). Parterne fik også en frist til at fremsætte bemærkninger
til denne endelige fremlæggelse. Alle de modtagne bemærkninger blev taget i
betragtning, hvor det var relevant,
DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
Som anført i betragtning 21 i forordningen om midlertidig told blev den pågældende
vare defineret som tråd af rustfrit stål med indhold af:
- nikkel på 2,5 vægtprocent og derover, undtagen tråd med indhold af nikkel på 28
vægtprocent og derover, men ikke over 31 vægtprocent, og af chrom på 20
vægtprocent og derover, men ikke over 22 vægtprocent,
- nikkel på under 2,5 vægtprocent, undtagen tråd med indhold af krom på
13 vægtprocent og derover, men ikke over 25 vægtprocent, og af aluminium på
3,5 vægtprocenteller derover, men ikke over 6 vægtprocent,
1.4.
(8)
(9)
2.
(10)
–
–
i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7223 00 19 og ex 7223 00 99 og med oprindelse i
Indien.
(11)
Nogle brugere udtrykte bekymring over den manglende sondring mellem de
forskellige typer af den pågældende vare og den samme vare, eftersom der findes et
bredt varesortiment for alle varetyper. Det vakte især bekymring, hvordan der kunne
sikres en rimelig sammenligning mellem alle typer i forbindelse med undersøgelsen.
Som det er tilfældet i de fleste undersøgelser, omfatter definitionen af den pågældende
vare en lang række forskellige produkttyper, der deler de samme eller lignende
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452207_0006.png
grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. Den omstændighed, at disse
egenskaber kan variere fra varetype til varetype kan nemlig føre til, at et bredt udvalg
af typer omfattes. Dette er tilfældet i nærværende undersøgelse. Kommissionen tog
hensyn til forskellene mellem varetyper og sikrede en rimelig sammenligning. Der
blev tildelt et unikt varekontrolnummer (PCN) til hver varetype, som blev fremstillet
og solgt af de indiske eksporterende producenter, og til hver varetype, der blev
fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen. Kontrolnummeret var afhængigt af varens
væsentlige egenskaber, i dette tilfælde stålkvalitet, brudstyrke, overtrækning,
belægning, diameter og form. Derfor blev de typer tråde, der eksporteredes til
Unionen, sammenlignet på grundlag af PCN med varer, der blev fremstillet og solgt af
EU-erhvervsgrenen, og som har samme eller lignende egenskaber. Alle disse typer
hørte ind under definitionen af den pågældende vare og den samme vare i
indledningsmeddelelsen
4
og i forordningen om midlertidig told.
(12)
En part gentog sin påstand om, at de såkaldte "yderst tekniske" varetyper adskiller sig
fra hinanden og ikke kan udskiftes med andre typer af den pågældende vare. Følgelig
bør de udelukkes fra varedefinitionen. Ifølge retspraksis er det nødvendigt, når man
fastlægger, om varer ligner hinanden i et sådant omfang, at de er samme vare, at
vurdere, om de har de samme tekniske og fysiske egenskaber, og om de har de samme
grundlæggende anvendelsesformål og det samme forhold mellem pris og kvalitet. I
den forbindelse, skal den indbyrdes udskiftelighed og konkurrence mellem disse
produkter også vurderes
5
. Undersøgelsen viste, at de "yderst tekniske" varetyper, der
henvises til af denne part, har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske
egenskaber som andre varer, der indgår i undersøgelsen. De er fremstillet af rustfrit
stål, og der er tale om tråde. De udgør en stålvare, som er et halvfabrikat, (som i de
fleste tilfælde derefter undergår videre forarbejdning med henblik på at fremstille en
bred vifte af færdigvarer), og fremstillingsprocesserne ligner hinanden, idet der
anvendes lignende maskiner, således at producenterne kan skifte mellem forskellige
varetyper i henhold til efterspørgslen. Selv om de forskellige typer tråd ikke er direkte
indbyrdes udskiftelige og ikke direkte konkurrerer, konkurrerer producenterne om
kontrakter, der dækker en bred vifte af tråd af rustfrit stål. Disse varetyper produceres
og sælges desuden af både EU-erhvervsgrenen og de indiske eksporterende
producenter under anvendelse af en lignende produktionsmetode. Denne påstand kan
derfor ikke godtages.
Som reaktion på den endelige fremlæggelse hævdede en af parterne, at den analyse,
som Kommissionen gennemførte for at fastslå, om de såkaldt yderst tekniske varetyper
burde indgå i undersøgelsen, var utilstrækkelig. Denne påstand afvises. Det fremgik af
undersøgelsen, at den yderst tekniske varetype er omfattet af varedefinitionen, jf.
betragtning 12 ovenfor. Den pågældende part antog fejlagtigt, at alle kriterier som
omhandlet i retspraksis skal være opfyldt samtidigt; dette er ikke korrekt. Ifølge
retspraksis har Kommissionen vide skønsbeføjelser ved definitionen af
varedækningen
6
, og skal basere sin vurdering på de kriterier, der er fastlagt af
Domstolen. Ofte kan visse kriterier som i den foreliggende sag pege i én retning og
nogle i den anden retning; i en sådan situation skal Kommissionen foretage en samlet
vurdering, som den har gjort i den foreliggende sag. Det er derfor forkert af den
(13)
4
5
6
EUT C 240 af 10.08.2012, s. 6.
Sag C-595/11 Steinel [2013] nyr. præmis 44.
Sag T- 170/94 Shanghai bycicles, Sml. 1997 II, s. 1383, præmis 64.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
interesserede part at antage, at varetyper skal have alle egenskaber til fælles for at
falde ind under den samme varedefinition.
(14)
En række brugere hævdede, at den såkaldte tråd af rustfrit stål i "serie 200" bør
udelukkes fra varedækningen. Navnlig hævdede de, at denne type næppe var
fremstillet af EU-erhvervsgrenen. Men denne påstand er ubegrundet. For det første
kan det forhold, at en bestemt varetype ikke fremstilles af EU-erhvervsgrenen, ikke
være tilstrækkelig grund til at udelukke den fra undersøgelsen, når
produktionsprocessen er sådan, at EU-producenterne kunne påbegynde fremstillingen
af den pågældende varetype. For det andet var det i forbindelse med de yderst tekniske
former for tråd (se betragtning 12) blevet konstateret, at disse typer af den pågældende
vare har grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, der er de samme
eller lignende for andre typer af samme vare, der blev fremstillet og solgt af EU-
erhvervsgrenen. Denne påstand kan derfor ikke godtages.
Alternativt hævdede de, at valsetråd burde medtages i definitionen af den pågældende
vare. Men valsetråd er et råmateriale, som anvendes i fremstillingen af den
pågældende vare, men kan også anvendes til fremstilling af forskellige varer, f.eks.
skruer og søm. Derfor udgør det i modsætning til den undersøgte vare ikke en færdig
stålvare. Gennem en koldformningsproduktionsproces kan valsetråd blandt andet
omdannes til den pågældende vare eller samme vare. På dette grundlag kan valsetråd
ikke indgå i varedækningen i grundforordningens forstand.
På grundlag af ovenstående bekræftes definitionen af den pågældende vare eller
samme vare i betragtning 21 til 24 i forordningen om midlertidig told hermed.
SUBSIDIERING
Indledning
I betragtning 25 i forordningen om midlertidig told henvises der til følgende
ordninger, som angiveligt indebærer subsidiering:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
(18)
Duty Entitlement Passbook Scheme ("DEPBS") (toldgodtgørelsesordning)
Duty Drawback Scheme ("DDS") (toldgodtgørelsesordning)
Advance Authorisation Scheme ("AAS") (forhåndstilladelsesordning)
Export Promotion Capital Goods Scheme ("EPCGS") (eksportfremmeordning
for kapitalgoder)
Export Credit Scheme ("ECS") (eksportkreditordning)
Focus Market Scheme ("FMS") (fokusmarkedsordning)
Special Economic Zones/Export Oriented Units ("SEZ/EOU") (ordningen for
særlige økonomiske områder og eksportorienterede virksomheder).
(15)
(16)
3.
3.1.
(17)
EU-erhvervsgrenen hævdede, at Kommissionen havde undladt at tage hensyn til en
række subsidieringsordninger, især de regionale ordninger, og var som følge heraf af
den opfattelse, at de subsidier, som det var blevet konstateret, at de indiske
producenter modtog, var blevet undervurderet. Denne påstand var ubegrundet.
Kommissionen undersøgte alle de nationale og lokale ordninger, der var indeholdt i
klagen. Kommissionen fandt imidlertid, at de eksporterende producenter i stikprøven
havde modtaget subsidier i undersøgelsesperioden, men kun med hensyn til de
ordninger, der er opført i betragtning 14.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452207_0008.png
(19)
EU-erhvervsgrenen fremførte også, at eftersom oplysningerne fra de indiske
producenter i stikprøven blev anset for upålidelige i den sideløbende
antidumpingundersøgelse, og artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.
november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer
af det europæiske fællesskab
7
var blevet anvendt, burde den tilsvarende artikel 28 i
grundforordningen ligeledes have været anvendt i den aktuelle undersøgelse.
Imidlertid anvendes artikel 28 i grundforordningen kun, hvis alle betingelser er
opfyldt, hvilket ikke har været tilfældet med hensyn til oplysningerne fra de indiske
producenter i stikprøven. Denne påstand kan derfor ikke godtages.
Undersøgelsen har vist, at ordningerne DEPBS, DDS og AAS tilsammen udgør én
samlet subsidieringsmekanisme, dvs. en toldgodtgørelsesordning. Indien har anvendt
forskellige typer af denne ordning over en lang periode og har hyppigt ændret de
enkelte underordninger. Undersøgelsen har vist, at det er hensigtsmæssigt at analysere
disse underordninger samlet, da eksportørerne typisk skal vælge mellem disse (de er
gensidigt udelukkende), og hvis en af underordningerne afbrydes, skiftes der til en
anden.
Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 25 til 28 i
forordningen om midlertidig told hermed.
Duty Entitlement Passbook Scheme ("DEPBS") (toldgodtgørelsesordning)
En række af de indiske eksporterende producenter hævdede, at DEPBS ikke burde
betragtes som et udligningsberettiget subsidie, da formålet med ordningen er at
udligne importtold. Det blev endvidere påstået, at for den vare, der er genstand for
undersøgelsen, findes der ingen indenlandsk produktion af råmaterialer, og det derfor
er rimeligt at antage, at al import er blevet beskattet med 5 %, og at det loft, der er
fastlagt af de indiske myndigheder, sikrer, at der ikke sker overkompensation. Som det
fremgår af betragtning 38 i forordningen om midlertidig told, kan denne ordning ikke
betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning
i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), da den ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II
(definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for
substitutionsgodtgørelse). En eksportør, der drager fordel af DEPBS, er navnlig ikke
forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i
fremstillingsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til den faktiske værdi
af de anvendte råmaterialer. Endelig er en eksportør berettiget til DEPBS-fordelene,
uanset om den pågældende overhovedet importerer råmaterialer. For at opnå fordelen
er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af
noget råmateriale. De indiske myndigheder har undladt at indføre et system, der
forbinder det toldbeløb, der er fritaget i forbindelse med importerede råmaterialer, med
forbruget af råmaterialerne i de eksporterede varer. De virksomheder, der nyder godt
af denne ordning, har fra deres side heller ikke en ordning, der kan påvise, at de ikke
modtog eftergivelse af overskydende afgifter. Endvidere kunne virksomheden med
hensyn til fraværet af overkompensation i dette særlige tilfælde ikke påvise, at dette
var tilfældet; den kunne f.eks. have nydt godt af kompensation for andre importerede
varer, eller den kunne have nydt godt af kompensation for importerede råmaterialer
uden at have forbrugt dem i fremstillingen af den pågældende vare. Det skal også
bemærkes, at påstanden om, at der ikke fandtes nogen indenlandsk produktion af
EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
(20)
(21)
3.2.
(22)
7
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
råmaterialer, er ukorrekt, da mindst en af de undersøgte virksomheder fremstillede
disse på hjemmemarkedet, mens de andre to undersøgte virksomheder købte af en
indenlandsk producent og ikke af en indenlandsk importerende forhandler. Disse
påstande kan derfor ikke godkendes.
(23)
En part hævdede, at i tilfælde af salg af en DEPBS licens, lå den faktiske salgspris
under licensens værdi, og derfor var den udligningsberettigede fordel lavere end den
foreløbigt fastsatte. I den forbindelse blev fordelen under denne ordning beregnet ud
fra størrelsen af den kredit, der blev ydet under licensen, uanset om licensen blev
anvendt til udligning af tolden på import, eller om licensen rent faktisk blev solgt. Et
eventuelt salg af en licens til en pris, der ligger under den pålydende værdi, er en rent
forretningsmæssig beslutning, som ikke ændrer ved størrelsen af den fordel, der ydes
under denne ordning. Argumentet kan derfor ikke godtages.
De indiske myndigheder (GOI) hævdede, at DEPBS er blevet trukket tilbage i
undersøgelsesperioden og derfor ikke burde udlignes. De fremførte endvidere, at da
toldgodtgørelsen ikke er en videreudvikling af programmet for DEPBS, kan DEPBS-
ordningen ikke udlignes. Faktisk ophørte DEPBS med at eksistere den 30. september
2011, dvs. i undersøgelsesperioden. Men subsidieringen er fortsat til stede. Som et
alternativ til DEPBS blev det konstateret, at eksportørerne modtog fordelene under
AAS, og især DDS. Som beskrevet i betragtning 42 til 44 i forordningen om
midlertidig told blev AAS og DDS tilpasset med henblik på en smertefri overgang fra
DEPBS. Desuden er ydelsernes art under de tre ordninger, dvs. indtægter, der er givet
afkald på i form af toldfritagelse, præcis den samme. Virksomhederne kan således
vælge, hvilken ordning der skal anvendes til udligning af told. Til trods for det
forhold, at DEPBS ophørte med at eksistere halvvejs inde i UP, bør de subsidier, der
blev bevilget af de indiske myndigheder i UP, udlignes, eftersom den overordnede
ordning med fordele fortsatte, idet alle toldgodtgørelsesordninger udgør én
subsidieordning med forskellige ofte skiftende underordninger, jf. de årsager, der er
anført i betragtning 20. Påstanden kunne derfor ikke godtages.
Som reaktion på fremlæggelsen af de endelige resultater gentog de indiske
myndigheder sine argumenter vedrørende tilbagetrækningen af DEPBS efter den
endelige fremlæggelse. Da der imidlertid ikke blev fremført nye argumenter, som
kunne føre til en ændring af konklusionen med hensyn til en udskiftning af
subsidieringen under den indstillede DEPBS-ordning med den tilpassede DDS-
ordning, kan dette argument ikke godtages.
Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 29 til 47 i
forordningen om midlertidig told hermed.
Desuden blev det konstateret, at den indiske eksporterende producent KEI benyttede
DEPBS i UP. Subsidiemargenen var på 0,50 %.
Duty Drawback Scheme ("DDS") (toldgodtgørelsesordning)
De indiske myndigheder hævdede, at DDS ikke burde betragtes som et
udligningsberettiget subsidie, da formålet med ordningen er at udligne importtold og
afgifter på råmaterialer. Som det fremgår af betragtning 58 til 60 i forordningen om
midlertidig told, kan denne ordning ikke betragtes som en tilladt
toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens
artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), da den ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne
i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse)
og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). Nærmere bestemt
(24)
(25)
(26)
(27)
3.3.
(28)
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
findes der ingen ordning eller procedure, der kan fastslå, hvilke råmaterialer der
forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om
for stor betaling af importafgifter, jf. grundforordningens bilag I, punkt i), og bilag II
og III. Desuden er en eksportør berettiget til DDS-fordelene, uanset om den
pågældende overhovedet importerer råmaterialer. For at opnå fordelen er det
tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af noget
råmateriale. Ovennævnte blev bekræftet af de resultater, der fremkom ved
virksomhedsbesøgene, og af den tilsvarende lovgivning, nemlig de indiske
myndigheders cirkulære nr. 24/2001, jf. betragtning 60 i forordningen om midlertidig
told. Desuden indrømmede de indiske myndigheder selv i punkt 32, at DDS kan
resultere i for stor eftergivelse af overskydende afgifter. Argumentet kan derfor ikke
godtages.
(29)
De indiske myndigheder fremførte endvidere, at selv om kontrolordningen for
forbruget af råmaterialer ikke var fuldstændig, navnlig som følge af det høje antal
støttemodtagere og den administrative byrde forbundet med at kontrollere dem alle,
burde den etablerede kontrolmekanisme, der er baseret på stikprøveudtagning,
accepteres. Den påstand kan dog ikke godtages, da der ikke er taget højde for den i
grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), bilag I, punkt i), bilag II (definition
af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for
substitutionsgodtgørelse).
Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 48 til 64 i
forordningen om midlertidig told hermed.
Desuden blev det konstateret, at den indiske eksporterende producent KEI Industries
benyttede DDS i UP. Subsidiemargenen var på 0,29 %.
Advance Authorisation Scheme ("AAS") (forhåndstilladelsesordning)
En af de indiske eksporterende producenter i stikprøven hævdede, at AAS burde
betragtes som en toldgodtgørelsesordning, fordi de importerede materialer anvendes til
produktion af varer, som eksporteres. Som forklaret i betragtning 76 i forordningen om
midlertidig told kan den underordning, der blev benyttet i den aktuelle sag, ikke
betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning
i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke
reglerne i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for
godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). De
indiske myndigheder anvendte ikke en kontrolordning eller –procedure til effektivt at
bekræfte, hvorvidt der var blevet anvendt råmaterialer ved fremstillingen af den
eksporterede vare og i hvilke mængder (grundforordningens bilag II, del II, punkt 4),
samt for substitutionsgodtgørelsesordningers vedkommende grundforordningens bilag
III, del II, punkt 2). Dertil kommer, at de såkaldte standard input/output-normer
("SION-normer") for den pågældende vare ikke var tilstrækkeligt præcise, og de kan
ikke betragtes som en kontrolordning for det faktiske forbrug. Disse standardnormer er
udformet således, at de indiske myndigheder ikke med tilstrækkelig præcision kan
kontrollere, hvilke mængder råmaterialer der er brugt i fremstillingen af de
eksporterede varer. De indiske myndigheder foretog desuden heller ikke nogen
yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råmaterialer som anført
i betragtning 73, selv om det normalt er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv
kontrolordning (grundforordningens bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt
3). Underordningen er derfor udligningsberettiget, og påstanden afvises.
(30)
(31)
3.4.
(32)
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(33)
(34)
3.5.
(35)
Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 65 til 80 i
forordningen om midlertidig told hermed.
Det blev konstateret, at den indiske eksporterende producent, KEI Industries, ikke
anvendte AAS i UP.
Export Promotion Capital Goods Scheme ("EPCGS") (eksportfremmeordning
for investeringsgoder)
Efter den endelige fremlæggelse fremsatte en af de indiske eksporterende producenter
bemærkninger i forbindelse med en regnefejl. Denne bemærkning var delvis berettiget,
og der blev taget højde for den i beregningen af subsidiebeløbet. Da den samlede
subsidiemargen for denne virksomhed var under bagatelgrænsen allerede før denne
korrektion, ændrer justeringen hverken det endelige niveau for udligningstolden for
denne virksomhed, og den påvirker heller ikke den gennemsnitlige subsidiemargen,
der var beregnet for de samarbejdsvillige virksomheder, som ikke indgik i stikprøven,
eller den landsdækkende subsidiemargen.
Bortset fra ovenstående bekræftes konklusionerne i betragtning 81 til 91 i
forordningen om midlertidig told hermed.
Det blev konstateret, at den indiske eksporterende producent, KEI Industries, ikke
drog fordel af EPCGS i undersøgelsesperioden, for så vidt angår den pågældende vare.
Export Credit Scheme ("ECS") (eksportkreditordning)
De indiske myndigheder fremførte, at Kommissionen i betragtning 92 i forordningen
om midlertidig told fejlagtigt havde henvist til retsgrundlaget for ECS. De indiske
myndigheder anførte, at cirkulæret Master Circular DBOD No. DIR(Exp) BC
01/04.02.02/2007-2008 ("MC 07-08") og Master Circular DBOD No. DIR(Exp) BC
09/04.02.02/2008-09 ("MC 08-09") var blevet ajourført, og disse var blevet til Master
Circular DBOD No. DIR(Exp) BC 06/04.02.002/2010-11 ("MC 10-11") og Master
Circular DBOD No. DIR(Exp) BC 04/04.02.002/2011-2012 ("MC 11-12"), der
udgjorde retsgrundlaget for ECS i undersøgelsesperioden. De indiske myndigheders
bemærkning er korrekt i denne sammenhæng.
De indiske myndigheder fremførte yderligere, at hvis det korrekt ajourførte
retsgrundlag var blevet taget i betragtning, ville Kommissionen være nødt til at tage til
efterretning, at det maksimale renteloft for eksportkreditter, der tidligere blev gjort
obligatorisk af Reserve Bank of India ("RBI") for forretningsbanker, ophørte med at
eksistere før undersøgelsesperioden, for så vidt angår eksportkreditter i rupees. Derfor
kan denne ordning, for så vidt angår kreditter i rupees, ikke længere betragtes som et
subsidie. Det fremgik af undersøgelsen, at to virksomheder i stikprøven reelt set fik
støtte gennem eksportkreditter fra privatejede banker med satser under den
referencesats, som RBI har fastsat. Undersøgelsen har ikke afsløret en handelsmæssig
begrundelse for, hvorfor disse privatejede banker yder kredit til diskonterede og
tilsyneladende tabsgivende satser. Denne udlånspraksis hos bankerne kunne tyde på, at
der stadig forekommer statslig indgriben. Gennem undersøgelsen blev der imidlertid
ikke fremlagt dokumentation for det niveau, der kræves i henhold til WTO’s regler for
at kunne påvise, at forretningsbankerne handlede i opdrag eller efter pålæg.
Kommissionen har derfor besluttet ikke at medregne fordelen ved de diskonterede
satser som et subsidie i forbindelse med denne underordning i mangel af tilstrækkelige
beviser for et pålæg og/eller et finansielt bidrag fra de indiske myndigheders side.
Endelig fremførte de indiske myndigheder, at den seneste opdatering af Master
Circular DBOD No. DIR(Exp). BC. 06/04.02.002/2012-13 ("MC 12.-13"), som var
(36)
(37)
3.6.
(38)
(39)
(40)
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
trådt i kraft to måneder efter undersøgelsesperiodens afslutning, havde slettet de
maksimale lofter for rentesatser for eksportkreditter også med hensyn til lån i fremmed
valuta. Under påberåbelse af antisubsidiegrundforordningens artikel 15, stk. 1, hævder
de indiske myndigheder, at i et sådant tilfælde bør dette element i
eksportkreditordningen heller ikke udlignes, da bankerne ikke længere er udsat for
statslig indgriben. Selv om der i det forelagte MC 12-13 findes en bestemmelse, i
henhold til hvilken det er op til forretningsbankerne at fastsætte rentesatserne for
eksportkreditter i udenlandsk valuta fra maj 2012 som anført af de indiske
myndigheder, vil en sådan ændring i anvisningen fra RBI til de private banker i løbet
af undersøgelsen i sig selv være utilstrækkelig til at udelukke denne ordning, idet den
statslige indgriben kan fortsætte uformelt, hvilket ville skulle gøres til genstand for en
yderligere undersøgelse. Men i lyset af ovenstående konklusion om underordningen i
forbindelse med eksportkreditter i rupees, har Kommissionen besluttet ikke at udligne
denne underordning vedrørende lån i udenlandsk valuta på dette stadium.
(41)
3.7.
(42)
I lyset af ovenstående vil toldsatserne blive justeret, hvor det er relevant.
Focus Market Scheme ("FMS") (fokusmarkedsordning)
Efter den endelige fremlæggelse fremsatte de indiske myndigheder bemærkninger om
FMS. De indiske myndigheder anførte, at ordningen er geografisk knyttet til lande, der
ikke er medlem af Unionen, og derfor ikke kan udlignes af Unionen. Ikke desto
mindre kunne de indiske myndigheder hverken anfægte den praktiske gennemførelse
af ordningen eller, at fordelen ved FMS kan anvendes til den pågældende vare, nemlig
det forhold at toldkreditter under FMS er frit omsættelige, og at de kan benyttes til
toldbetaling i forbindelse med efterfølgende import af ethvert råmateriale eller enhver
vare, herunder også kapitalgoder. Derfor måtte dette krav afvises, da undersøgelsen
har vist, at den pågældende vare kan nyde godt af denne ordning, hvilket den også gør,
når den blev eksporteret til Unionen.
Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 101 til 111 i
forordningen om midlertidig told.
Det blev konstateret, at den indiske eksporterende producent, KEI Industries, ikke
anvendte FMS i UP.
Export Oriented Units Scheme ("EOUS") (ordning for eksportorienterede
virksomheder)
Efter den endelige fremlæggelse fremsendte den eneste eksporterende producent, der
blev undersøgt, og som anvendte EOUS, bemærkninger til denne ordning.
Virksomheden hævdede, at Kommissionen burde anvende en anden metode til at
beregne den fordel, der opnås under EOUS. Virksomheden påstod, at visse fordele
under EOUS-ordningen burde betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning, jf.
grundforordningens bilag II og III, og at de derfor ikke burde være udlignings-
berettigede.
Det blev imidlertid konstateret, at uanset beregningsmetoden oversteg
subsidiemargenen for denne ordning ikke 0,95 %, hvilket betyder, at den samlede
subsidiemargen for denne virksomhed ville forblive under bagatelgrænsen. Det blev
derfor ikke anset for nødvendigt at analysere denne påstand yderligere i forbindelse
med denne undersøgelse.
Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 112 i forordningen
om midlertidig told hermed.
(43)
(44)
3.8.
(45)
(46)
(47)
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452207_0013.png
(48)
3.9.
(49)
Det blev konstateret, at den indiske eksporterende producent, KEI Industries, ikke
anvendte EOUS i UP.
Udligningsberettigede subsidiebeløb
Efter afgørelsen om ikke at medregne fordelene ved ESC som et subsidie, jf.
betragtning 38 til 41, og korrektionen af beregningen af fordelen ved EPCGS for en af
virksomhederne, som omhandlet i betragtning 35, er toldsatserne blevet justeret, hvor
det er relevant. I overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningen ligger
de endelige udligningsberettigede subsidiebeløb på mellem 0,79 % og 3,72 % udtrykt
som værditold.
Ord-
ning
Virk-
som-
hed
Raajratna
Venus-gruppen
Viraj
KEI
DEPBS (*)
DDS (*)
AAS (*)
EPCGS (*)
ECS (*)
FMS (*)
EOU(*)
I ALT
0,58 %
0,61 %
2,43 %
0,09 %
-
-
-
3,72 %
0,93 %, 1,04 %,
1,32 %, 2,04 %
1,14 %, 1,77 %,
1,68 %, 1,91 %
0,15 %, 0 %, 0 %, 0 %
0,02 %, 0 %, 0 %, 0 %
-
0,13 %, 0,71 %,
0,07 %, 0 %
-
3,03 %(***)
-
-
-
0,03 %
-
-
0,95 %
0,98 %(***)
0,50 %
0,29 %
-
-
-
-
-
0,79 %(***)
(*) Subsidier markeret med en asterisk er eksportsubsidier.
(**) Samlet subsidiemargen på grundlag af en konsolideret beregning for gruppen
(***) Bagatelgrænsen.
(50)
(51)
4.
4.1.
(52)
Den genberegnede subsidiemargen for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke
indgik i stikprøven, er på 3,41 %.
Den genberegnede landsdækkende subsidiemargen ligger på 3,72 %.
EU-
ERHVERVSGRENEN
EU-erhvervsgrenen
Nogle brugere anfægtede antallet af EU-producenter, som anført i betragtning 116 i
forordningen om midlertidig told. De hævder, at mange producenter fejlagtigt blev
vurderet, og at der i virkeligheden er færre producenter på EU-markedet.
Kommissionen påpeger, at ovenstående påstand ikke var underbygget af
dokumentation og bekræfter efter at have kontrolleret oplysningerne i betragtning 116
i forordningen om midlertidig told, at 27 EU-producenter fremstillede den pågældende
(53)
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452207_0014.png
vare i UP. Dette antal blev identificeret på grundlag af klagen i fasen, hvor
repræsentativiteten blev undersøgt, og i løbet af undersøgelsen. Kommissionen
kontaktede alle kendte EU-producenter og modtog oplysninger, som blev benyttet i
forbindelse med den nuværende undersøgelse.
4.2.
(54)
5.
5.1.
(55)
EU-produktion og stikprøveudtagning af EU-producenter
Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 117 til 119 i
forordningen om midlertidig told hermed.
SKADE
EU-forbruget
Nogle brugere hævdede, at skadeanalyserne burde have set bort fra data for 2009,
fordi finanskrisen, der indtraf det år, havde forvridende virkninger navnlig på EU-
forbruget. Men selv hvis 2009 blev udelukket fra analysen, ville der stadig være tale
om en stigende tendens for forbruget (+ 5 %), hvilket er et tegn på en forbedring af
markedet. Desuden blev de negative virkninger af finanskrisen anerkendt i betragtning
120 i forordningen om midlertidig told, men det konkluderedes, at markedssituationen
var blevet bedre. Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning
120 i forordningen om midlertidig told hermed.
Importen til Unionen fra det pågældende land
Subsidiemargenen for KEI Industries ligger under bagatelgrænsen, jf. grundforord-
ningens artikel 14, stk. 5, (se betragtning 49). Det kan derfor vurderes, at denne
eksporterende producent ikke har nydt godt af subsidieordninger som omhandlet i
grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, i undersøgelses-
perioden. Som følge heraf blev importmængderne udelukket fra mængden af den
subsidierede import fra Indien. En eksporterende producent, nemlig Venus-gruppen,
gjorde gældende, at visse transaktioner fejlagtigt blev talt med to gange. Kommis-
sionen var enig med den eksporterende producent, og derfor blev disse transaktioner
fjernet fra den samlede mængde subsidieret import fra Indien. Følgelig blev mængden,
markedsandelen og den gennemsnitlige pris på den subsidierede import revideret.
Den subsidierede imports omfang og markedsandel
2009
Mængde (ton)
Indeks
(2009 =
100)
Markedsandel
Indeks
(2009 =
100)
11 620
100
8,8 %
100
2010
20 038
172
10,7 %
121
2011
25 326
218
12,9 %
146
UP
24 415
210
12,4 %
140
5.2.
(56)
(57)
Kilde : Eurostat og spørgeskemabesvarelser
(58)
KEI Industries eksporterede begrænsede mængder af den pågældende vare i
undersøgelsesperioden, og Venus-gruppens transaktioner nævnt ovenfor udgjorde også
begrænsede mængder, følgelig medfører fradraget af disse importmængder fra den
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452207_0015.png
samlede mængde af subsidieret import fra Indien ikke ændringer i de tendenser, der er
beskrevet i betragtning 123 og 124 i forordningen om midlertidig told. Derfor blev
disse betragtninger i forordningen om midlertidig told bekræftet.
(59)
Gennemsnitlig pris for den subsidierede import:
2009
Gennemsnitspris
2 419
(EUR/MT)
Indeks
(2009 =
100)
100
118
137
135
2 856
3 311
3 259
2010
2011
UP
Kilde : Eurostat og spørgeskemabesvarelser
(60)
Som forklaret ovenfor eksporterede KEI Industries begrænsede mængder i under-
søgelsesperioden, og fjernelsen af visse af Venus-gruppens transaktioner omfattede
kun begrænsede mængder. Udelukkelsen af KEI Industries's importmængder og
ovennævnte transaktioner i Venus-gruppen fra den samlede mængde subsidieret
import fra Indien medfører derfor ikke mærkbare ændringer i den gennemsnitlige pris
på den subsidierede import fra Indien eller i underbudsberegningerne. Den
genberegnede underbudsmargen ligger på 11,7 %. Derudover bekræftes
konklusionerne i forbindelse med undersøgelsesresultaterne i betragtning 128 til 130 i
forordningen om midlertidig told.
Som reaktion på den endelige fremlæggelse anførte de indiske myndigheder, at
Kommissionen kun havde anvendt den forholdsmæssige reduktion af den subsidierede
import på importmængderne for de samarbejdsvillige eksporterende producenter med
henblik på at tage hensyn til ubetydelige resultater vedrørende KEI og fjernelse af
visse transaktioner i Venus-gruppen, der ved en fejl talte dobbelt. Denne påstand er
baseret på en misforståelse. Kommissionen har anvendt den forholdsmæssige
reduktion på den samlede import, herunder også de ikke-samarbejdsvillige importører.
Denne påstand afvises derfor.
EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
Visse parter hævdede, at EU-erhvervsgrenens resultater burde betragtes som relativt
positive i forbindelse med den globale økonomiske krise, og at med undtagelse af en
skadesindikator, nemlig markedsandelen, tydede ingen af de øvrige indikatorer på, at
der forekom skade.
En af parterne hævdede, at de gennemsnitlige salgspriser for EU-erhvervsgrenen steg
med ca. 34 %, hvilket er langt mere end produktionsomkostningerne, som steg med
13 % i samme periode. I den forbindelse skal det bemærkes, at ved begyndelsen af den
betragtede periode, dvs. i 2009 solgte EU-erhvervsgrenen til priser under
produktionsomkostningerne og var først i stand til at sælge over
produktionsomkostningerne fra 2011 og fremefter.
Det fremgik af undersøgelsen, at selv om nogle skadesindikatorer, f.eks.
produktionsmængde og kapacitetsudnyttelse, fulgte en positiv tendens, eller forblev
stabile, f.eks. beskæftigelse, fulgte en række andre indikatorer for EU-erhvervsgrenens
økonomiske situation, f.eks. rentabilitet, likviditet, investering og investeringsafkast,
(61)
5.3.
(62)
(63)
(64)
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452207_0016.png
ikke en tilfredsstillende tendens i den betragtede periode. Mens indikatoren for
investeringer blev forbedret i 2010, faldt den i 2011 og i undersøgelsesperioden til
under niveauet for 2009. Trods en forbedring af investeringsafkastet fra 2009 til 2011,
hvor det nåede op på 6,7 %, faldt det igen til 0,8 % i undersøgelsesperioden. På samme
måde forbedredes indikatorerne for rentabilitet og likviditet indtil 2011, hvor de igen
begyndte at blive dårligere i undersøgelsesperioden. Det kan derfor konkluderes, at
EU-erhvervsgrenen begyndte at genrejse sig efter 2009, men dens genrejsning blev
efterfølgende bremset på grund af den subsidierede import fra Indien.
(65)
Efter anmodning fra en interesseret part bekræftes det, at lagerbeholdningerne, der var
blevet fastslået i betragtning 153 i forordningen om midlertidig told, vedrørte de
stikprøveudvalgte EU-virksomheders aktivitet.
EU-erhvervsgrenen hævdede, at målfortjenestmargenen på 5 %, der var blevet fastsat i
den foreløbige fase, var for lav. Parten underbyggede ikke sin påstand i tilstrækkeligt
omfang. I betragtning 148 i forordningen om midlertidig told forklares baggrunden for
valget af denne fortjenstmargen, og undersøgelsen afslørede ikke andre grunde til at
ændre den. Derfor opretholdes målfortjenesten på 5 % i forbindelse med de endelige
undersøgelsesresultater.
En eksporterende producent fremførte, at EU-erhvervsgrenens vanskeligheder i høj
grad skyldes strukturelle problemer. Derfor var målfortjenesten på 5 % også
urealistisk.
Der mindes om, at ifølge retspraksis
8
har institutionerne behov for at fastsætte en
fortjenstmargen, som EU-erhvervsgrenen med rimelighed kunne forventes at have
under normale konkurrencevilkår i en situation uden subsidieret import. I den
foreliggende sag har det vist sig umuligt at foretage denne analyse for EU-
erhvervsgrenen af den pågældende vare af følgende årsager. Tilstrækkelige
oplysninger til beregning af fortjenstmargener for den pågældende vare findes først fra
2007. I 2007 var fortjenstmargenen på 3,7 %; fra 2008 blev den som følge af den
finansielle og økonomiske krise negativ. I klagen blev det gjort gældende, og det
fremgik af undersøgelsen, at den subsidierede import begyndte at komme til EU-
markedet fra 2007, da importmængden steg fra 17 727 ton i 2006 til 24 811,3 ton.
Derfor har institutionerne fastlagt målfortjenstmargenerne ud fra den reelle fortjeneste
i andre dele af stålindustrien, som ikke har lidt under dumpingimport og subsidieret
import.
9
Konklusion om skade
Kommissionen konkluderer derfor, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade i
undersøgelsesperioden.
(66)
(67)
(68)
5.4.
(69)
8
9
Sag T-210/95 European Fertiliser Manufacturer’s Association (EFMA) mod Rådet, Sml. 1999 II, s.
3291, præmis 60.
Rådets forordning (EF) nr. 383/2009 af 5. maj 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på
importen af visse for- og efterspændte tråde og strenge af ulegeret stål (PSC-tråde og -strenge) med
oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told, EUT L 118, af
13. maj 2009, s. 1; Kommissionens forordning (EU) nr. 1071/2012 af 14. november 2012 om indførelse
af en midlertidig antidumpingtold på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med
oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand, EUT L 118, af 15. november 2012, s. 10.
Kommissionens forordning (EU) nr. 845/2012 af 18. september 2012 om indførelse af en midlertidig
antidumpingtold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med
oprindelse i Folkerepublikken Kina, EUT L 252, af 19.9.2012, s. 33.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452207_0017.png
6.
6.1.
(70)
ÅRSAGSSAMMENHÆNG
Virkningen af den subsidierede import
En eksporterende producent hævdede, at forordningen om midlertidig told ikke tog
højde for, at EU-erhvervsgrenen siden 2009 havde været i stand til at drage fordel af
stigningen i forbruget, og at Kommissionen ikke kan antage, at EU-erhvervsgrenen vil
være i stand til at bevare sin markedsandel på ubestemt tid.
Som reaktion på disse argumenter skal det bemærkes, at undersøgelsen viste, at
markedsandelen for den subsidierede indiske import steg i et hurtigere tempo end
forbruget på EU-markedet. Mængden af den indiske subsidierede import steg med
110 %, mens forbruget steg med 50 % i samme periode. Det fremgik også af
undersøgelsen, at de gennemsnitlige indiske priser konstant var lavere end EU-
erhvervsgrenens gennemsnitlige pris i samme periode, at de underbød EU-
erhvervsgrenens gennemsnitlige pris med 11,7 % i undersøgelsesperioden. Følgelig
kunne EU-erhvervsgrenen, som faktisk til en vis grad nød godt af det øgede forbrug og
også kunne øge sin salgsmængde med 40 %, ikke bevare sin markedsandel, som det
kunne forventes på markedsvilkår, der var under forbedring, og i betragtning af EU-
erhvervsgrenens ledige produktionskapacitet.
Andre faktorers indvirkning
Den ikke-subsidierede indførsel
En række af de interesserede parter hævdede, at virkningen af den ikke-subsidierede
import skulle tages op til fornyet undersøgelse, da KEI Industries havde fået en
ubetydelig subsidiemargen, og visse transaktioner i Venus-gruppen var blevet fjernet
fra analysen, da de talte dobbelt. De fremførte også, at priserne på den ikke-
subsidierede import var lavere end priserne på den subsidierede import.
Nedenstående tabel viser udviklingen i den ikke-subsidierede eksportmængde og
eksportpriserne i den betragtede periode. Denne mængde udgjorde ca. en tredjedel af
den indiske eksport i UP og fulgte samme tendens som den subsidierede import.
2009
Mængde (ton)
Mængde
(indeks)
Gennemsnits-
pris
Gennemsnits-
pris (indeks)
5227
100
2 268
100
2010
9015
172
2 678
118
2011
11 394
218
3 105
137
UP
10 938
210
3 056
135
(71)
6.2.
6.2.1.
(72)
(73)
Kilde: Spørgeskemabesvarelser og Eurostat.
(74)
Det er således korrekt, at priserne på den ikke-subsidierede import var lavere end
priserne på den subsidierede import. Imidlertid udgør mængden af den ikke-
subsidierede import kun er en tredjedel af mængden af den subsidierede import.
Derfor bryder den skade, der er forårsaget af den ikke-subsidierede import ikke
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452207_0018.png
årsagssammenhængen mellem den subsidierede import fra Indien og den væsentlige
skade, der er påført EU-erhvervsgrenen i UP.
6.2.2.
(75)
Import fra tredjelande
En af de indiske eksporterende producenter og de indiske myndigheder fastholdt deres
påstand om, at Folkerepublikken Kina burde have været omfattet af undersøgelsen, og
at indvirkningen af importen fra Folkerepublikken Kina på EU-markedet og EU-
erhvervsgrenen var undervurderet.
Som nævnt i betragtning 170 i forordningen om midlertidig told blev der ikke fremlagt
beviser for subsidiering hverken på det indledende stadium eller i den endelige fase,
som kunne have berettiget til indledningen af en antisubsidieundersøgelse af importen
med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Påstanden om, at Folkerepublikken Kina
burde have været omfattet af undersøgelsen, anses derfor ikke for begrundet og
afvises.
Importen fra Folkerepublikken Kina var dog stigende i den betragtede periode og
nåede en markedsandel på 8,3 % i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 168 i
forordningen om midlertidig told. Endvidere var de kinesiske importpriser lavere end
EU-erhvervsgrenens priser og de indiske eksporterende producenters priser på EU-
markedet. Det blev derfor også undersøgt, om importen fra Folkerepublikken Kina,
kunne have bidraget til den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, og om den har brudt
årsagssammenhængen mellem skaden og den indiske subsidierede import.
De foreliggende oplysninger i den midlertidige fase tydede på, at varesammen-
sætningen for den kinesiske import var forskellig, og at de områder, hvor der fandtes
kinesiske produkter, var forskellige i forhold til de varer, som EU-erhvervsgrenen
solgte, eller endog i forhold til de indiske varer, der blev solgt på EU-markedet.
Efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger modtog Kommissionen flere
påstande om, at den kinesiske lavprisimport i undersøgelsesperioden muligvis brød
årsagssammenhængen mellem den dumpede indiske import og den væsentlige skade,
som EU-erhvervsgrenen har lidt.
Det fremgik af den analyse, der er foretaget på grundlag af importstatistikker
vedrørende de to KN-koder, der er omfattet af undersøgelsen, at 29 % af den kinesiske
import fandt sted i den lavere ende af markedet (under KN-kode 7223 00 99). Dette
forklarer til dels, hvorfor de kinesiske priser i gennemsnit er lavere end EU-
erhvervsgrenens og de indiske eksporterende producenters priser. Statistikkerne for
KN-kode 7223 00 99 viste også, at de kinesiske producenters kunder var koncentreret i
Det Forenede Kongerige, hvor EU-erhvervsgrenen grundlæggende ikke var til stede.
2009
2 974
765
2010
3 286
1 458
2011
3 436
1 472
UP
2 995
1 320
(76)
(77)
(78)
(79)
(80)
Mængde (ton)
7223 00 19
7223 00 99
Kilde : Eurostat
(81)
Hvad angår KN-kode 7223 00 19 fremgik det af analyserne ud fra PCN, at både EU-
erhvervsgrenen og de indiske producenter især konkurrerede i den øverste ende af
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452207_0019.png
markedet, hvor priserne kunne være op til fire gange højere end priserne i den laveste
ende under samme KN-kode.
10
Undersøgelsen viste også, at prisudsving generelt er
knyttet til varetypen og til nikkelindholdet. Endvidere viste undersøgelsen, at de
kinesiske eksportører overvejende sælger varetyper af den lavere kvalitet, der tariferes
under ovennævnte KN-kode på EU-markedet. Derfor blev varesortimentet en central
faktor ved vurderingen af den kinesiske import.
(82)
For så vidt angår prisniveauet for importen fra Folkerepublikken Kina, skal det
bemærkes, at fra 2009 til UP lå gennemsnitsprisen for den kinesiske import over
prisen på de subsidierede indiske eksporterende producenters priser, som det fremgår
af følgende tabel, der viser den gennemsnitlige pris på den subsidierede indiske
eksport, der henhører under KN-kode 7223 00 19.
Gennemsnitspr
is (EUR pr.
ton)
7332 00 19
Kilde: Eurostat
(83)
I undersøgelsesperioden faldt de gennemsnitlige kinesiske importpriser for første gang
til under den indiske importpris for subsidieret import. Dette forhold blev dog anset for
at være af midlertidig karakter, da det kinesiske prisniveau i året efter
undersøgelsesperioden steg og igen var højere end de indiske priser.
Desuden viste sammenligningen mellem importmængden fra Indien og
importmængden fra Folkerepublikken Kina, at på et hvilket som helst tidspunkt i den
betragtede periode og navnlig i undersøgelsesperioden var importen fra
Folkerepublikken Kina på et meget lavere niveau end importen fra Indien.
Importmængderne for Folkerepublikken Kina udgjorde grundlæggende mindre end
halvdelen af den samlede import fra Indien.
På grundlag af ovenstående bekræftes det, at en betydelig del af den kinesiske import i
undersøgelsesperioden er forskellig fra EU-erhvervsgrenens varesortiment, og at
enhver direkte konkurrence med varer, der fremstilles og sælges af EU-
erhvervsgrenen, er begrænset.
Importen fra Folkerepublikken Kina kunne derfor ikke have påvirket situationen for
EU-erhvervsgrenen i det omfang, at den bryder årsagssammenhængen mellem den
subsidierede import fra Indien og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Derfor
bekræftes betragtning 168 i forordningen om midlertidig told hermed.
Konkurrence fra andre producenter i Unionen
En af parterne hævdede, at EU-producenternes ringe økonomiske resultater kunne
være forvoldt af konkurrence fra andre EU-producenter, som ikke var klagere eller
ikke havde givet udtryk for deres støtte til undersøgelsen ved sagens indledning.
Markedsandelen for andre producenter i Unionen udviklede sig som følger:
Det skal dog bemærkes, at både EU-erhvervsgrenens og de indiske eksporterende producenter også
findes i den lavere ende af markedet, omend i mindre omfang.
200
9
2 97
4
201
0
3 28
6
201
1
3 43
6
UP
UP
+1
3 09
3
2 99
5
(84)
(85)
(86)
6.2.3.
(87)
(88)
10
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452207_0020.png
2009
Mængde (ton)
Indeks (2009 = 100)
Andre
producenters
markedsandel
Kilde: Klagen
(89)
EU-
26,6 %
34 926
100
2010
55 740
160
2011
55 124
158
UP
55 124
158
29,8 %
28,1 %
27,9 %
De EU-producenter, som ikke klagede, og som ikke specifikt gav udtryk for tilslutning
til undersøgelsen, tegnede sig for 44 % af det samlede EU-salg som anført i
betragtning 139 i forordningen om midlertidig told. Deres salg steg med 58 % fra ca.
34 926 ton i 2009 til 55 124 ton i den betragtede periode. Men denne vækst er relativt
beskeden i forhold til væksten i den subsidierede import fra Indien i samme periode
(+ 110 %). Endvidere forblev markedsandelen for disse EU-producenter relativt stabil
i den betragtede periode, og det blev ikke konstateret, at deres priser var lavere end
priserne hos EU-producenterne i stikprøven. Det konkluderes derfor, at deres salg på
EU-markedet ikke havde bidraget til den skade, EU-erhvervsgrenen havde lidt.
Konklusion om årsagssammenhæng
Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 176 til 179 i
forordningen om midlertidig told hermed.
UNIONENS INTERESSER
Generelle betragtninger
Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 180 i forordningen
om midlertidig told hermed.
EU-erhvervsgrenens interesser
Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 181 til 188 i
forordningen om midlertidig told hermed.
Brugernes interesser
Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger tog syv brugere og en bruger-
sammenslutning kontakt til Kommissionen og viste interesse for at samarbejde i
forbindelse med undersøgelsen. Efter deres anmodning fik de tilsendt spørgeskemaer i
april 2013. Det var dog kun to brugere, der indsendte en fuldstændig spørge-
skemabesvarelse, og generelt set tegnede de samarbejdsvillige brugere sig for 12 % af
den samlede import fra Indien i undersøgelsesperioden og for 2,5 % af det samlede
EU-forbrug. Den økonomiske indvirkning af foranstaltningerne på brugerne blev taget
op til fornyet vurdering på grundlag af de nye oplysninger i spørgeskema-
besvarelserne, og der blev aflagt besøg hos to brugere for at kontrollere de afgivne
oplysninger.
Brugerne hævdede, at et fortjenstniveau på 9 %, som anført i betragtning 191 i
forordningen om midlertidig told, var for højt og ikke repræsentativt for bruger-
industrien. Efter modtagelsen af supplerende spørgeskemabesvarelser blev den
6.3.
(90)
7.
7.1.
(91)
7.2.
(92)
7.3.
(93)
(94)
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gennemsnitlige rentabilitet for alle samarbejdsvillige brugere beregnet igen og fastsat
til 2 % af omsætningen.
(95)
Det blev også konstateret, at for så vidt angår de samarbejdsvillige brugere udgjorde
indkøb fra Indien i gennemsnit 44 % af det samlede indkøb af den pågældende vare,
og Indien var den eneste forsyningskilde for to samarbejdsvillige brugere. I
undersøgelsesperioden udgjorde omsætningen af den vare, der indeholder den
pågældende vare, gennemsnitligt 14 % af den samlede omsætning hos de
samarbejdsvillige brugere.
Selv hvis man går ud fra det værst tænkelige scenarie for EU-markedet, dvs. at der
ikke kan videregives potentielle prisstigninger til distributionskæden, og brugerne
fortsætter med at købe de hidtidige mængder i Indien, vil virkningen af tolden på
brugernes rentabilitet, der stammer fra aktiviteter, hvor der anvendes den pågældende
vare, eller hvori den indgår, betyde et gennemsnitligt fald på ca. 0,25 procentpoint til
1,75 %.
Kommissionen erkender, at virkningen bliver mere udtalt på individuelt plan for de
brugere, der får deres samlede import fra Indien. Det er dog forholdsvis få rent
talmæssigt (to af de samarbejdsvillige brugere). De har desuden muligheden, forudsat
at deres indiske producent samarbejder, for at anmode om tilbagebetaling af told, jf.
grundforordningens artikel 21, hvis alle betingelser for en sådan tilbagebetaling er
opfyldt.
Visse brugere gentog deres bekymring for, at foranstaltningerne ville ramme visse
typer tråd, der ikke produceres i Europa, nemlig typer fra den såkaldte "serie 200" som
beskrevet i betragtning 194 i forordningen om midlertidig told. Ifølge brugerne
skyldes den manglende EU-produktion den begrænsede efterspørgsel og den særlige
produktionsproces.
Undersøgelsen viste dog, at denne type tråd af rustfrit stål fremstilles af EU-
erhvervsgrenen, og at den udgør en begrænset andel af EU-markedet. Der findes også
alternative leveringskilder for brugere fra lande, der ikke er omfattet af antidumping-
eller antisubsidieforanstaltninger. Desuden fik to indiske eksporterende producenter en
udligningstoldsats på 0 %, og derfor vil indførelsen af foranstaltningerne ikke få
væsentlige indvirkninger på leverancer fra disse. Endvidere kan andre typer tråd af
rustfrit stål anvendes til de samme formål. Følgelig kan indførelsen af foranstalt-
ningerne ikke få en mærkbar indflydelse på EU-markedet og på disse brugere.
Påstanden afvises derfor.
(96)
(97)
(98)
(99)
(100) Visse brugere fremhævede den længere leveringstid for samme vare fra EU-
producenterne i forhold til leveringstiden for den pågældende vare fra Indien.
Muligheden for, at de handlende og forhandlerne kan oplagre varer og disponere over
disse hurtigt, underminerer dog ikke de faktiske beviser for de negative virkninger af
den subsidierede import. Påstanden måtte derfor afvises.
(101) Hvis man tager ovenstående i betragtning, konkluderes det, at EU-markedet generelt
vil drage fordel af indførelsen af foranstaltningerne, selv om nogle brugere
sandsynligvis påvirkes negativt af foranstaltningerne over for importen fra Indien mere
end andre. Det er navnlig opfattelsen, at en genskabelse af redelige handelsvilkår på
EU-markedet vil give EU-erhvervsgrenen mulighed for at tilpasse sine priser til
produktionsomkostningerne, opretholde produktion og beskæftigelse, genvinde de
tidligere tabte markedsandele og udnytte stordriftsfordelene. Det burde give
erhvervsgrenen mulighed for at opnå fornuftige fortjenstmargener, der vil gøre det
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452207_0022.png
muligt at operere effektivt på mellemlang og lang sigt. Sideløbende vil erhvervsgrenen
forbedre sin overordnede finansielle situation. Desuden fremgik det af undersøgelsen,
at foranstaltningerne generelt vil få begrænset indvirkning på brugerne og på ikke
forretningsmæssigt forbundne importører. Det konkluderes derfor, at de samlede
fordele af foranstaltningerne synes at opveje virkningerne for brugerne af den
pågældende vare på EU-markedet.
7.4.
Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser
(102) Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 197 til 199 i
forordningen om midlertidig told hermed.
7.5.
Konklusion vedrørende Unionens interesser
(103) På baggrund af ovenstående bekræftes vurderingen i betragtning 200 til 201 i
forordningen om midlertidig told.
8.
8.1.
Endelige udligningsforanstaltninger
Skadestærskel
(104) Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 203 til 206 i
forordningen om midlertidig told hermed.
8.2.
Konklusion vedrørende skadestærskel
(105) Der blev ikke beregnet en individuel skademargen for KEI Industries, da denne
virksomheds endelige subsidiemargen lå på bagatelgrænsen, jf. betragtning 49
ovenfor.
(106) Den metode, der anvendes i forordningen om midlertidig told, bekræftes.
8.3.
Endelige foranstaltninger
(107) På baggrund af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel
15, stk. 1, bør der indføres en endelig udligningstold på et niveau, der er tilstrækkeligt
til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af den subsidierede import, men som ikke
overstiger den konstaterede subsidiemargen.
(108) Udligningstolden blev således fastlagt ved at sammenligne skadesmargenen og
subsidiemargenerne. Udligningstolden bør derfor være som følger:
Virksomhed
Raajratna Metal Industries
Venus-gruppen
Viraj Profiles Vpl. Ltd.
KEI Industries Limited
Samarbejdsvillige virksomheder, der
ikke indgik i stikprøven
Alle andre virksomheder
Subsidie-
Udligningstold
Skadesmargen
margen
3,7 %
3,0 %
0,9 %
0,7 %
3,4 %
3,7 %
17,2 %
23,4 %
Ikke relevant
Ikke relevant
19,3 %
23,4 %
3,7 %
3,0 %
0,0 %
0,0 %
3,4 %
3,7 %
(109) De udligningstoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning,
er blevet fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452207_0023.png
afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse
med undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told
for "alle andre virksomheder") udelukkende anvendelse på importen af varer med
oprindelse i Indien, der er fremstillet af de nævnte specifikke retlige enheder.
Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i
den dispositive del af denne forordning, herunder enheder, der er forretningsmæssigt
forbundne med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er
omfattet af toldsatsen for "alle andre virksomheder".
(110) Alle anmodninger om anvendelse af en individuel udligningstoldsats for virksomheder
(f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller efter oprettelse af nye
produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen
11
med alle
relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse
med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den
pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og
salgsenheder. Om fornødent vil forordningen om indførelse af den endelige
udligningstold blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er
omfattet af individuelle toldsatser.
8.4.
Endelig opkrævning af midlertidig udligningstold
(111) På grund af størrelsen af de konstaterede subsidiemargener og omfanget af den skade,
der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet
som sikkerhed i form af midlertidig udligningstold, og indført ved forordningen om
midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told -
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1.
Der indføres en midlertidig udligningstold på importen af visse former for tråd af
rustfrit stål med en vægtprocent på:
- nikkel på 2,5 vægtprocent og derover, undtagen tråd med indhold af nikkel på 28
vægtprocent og derover, men ikke over 31 vægtprocent, og af krom på 20 vægtprocent og
derover, men ikke over 22 vægtprocent,
- nikkel på under 2,5 vægtprocent, undtagen tråd med indhold af krom på 13 vægtprocent og
derover, men ikke over 25 vægtprocent, og af aluminium på 3,5 vægtprocent eller derover,
men ikke over 6 vægtprocent,
i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7223 00 19 og ex 7223 00 99 og med oprindelse i
Indien.
2.
Den endelige udligningstold på nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den
i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af nedenstående virksomheder fastsættes til
følgende:
Virksomhed
Raajratna Metal Industries, Ahmedabad, Gujarat
11
Told
(%)
3,7
Taric-
tillægskode
B775
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, 1049 Bruxelles, Belgien.
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452207_0024.png
Venus Wire Industries Pvt. Ltd, Mumbai,
Maharashtra
Precision Metals, Mumbai, Maharashtra
Hindustan Inox Ltd., Mumbai, Maharashtra
Sieves Manufacturer India Pvt. Ltd., Mumbai,
Maharashtra
Viraj Profiles Vpl. Ltd., Thane, Maharashtra
KEI Industries Limited, New Delhi
Virksomheder anført i bilaget
Alle andre virksomheder
3,0
3,0
3,0
3,0
0,0
0,0
3,4
3,7
B776
B777
B778
B779
B780
B925
B781
B999
3.
De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er
fastsat.
Artikel 2
Beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig udligningstold i henhold til
forordning (EU) nr. 419/2013 på importen af tråd af rustfrit stål med indhold af:
- nikkel på 2,5 vægtprocent og derover, undtagen tråd med indhold af nikkel på 28
vægtprocent og derover, men ikke over 31 vægtprocent, og af krom på 20 vægtprocent og
derover, men ikke over 22 vægtprocent,
- nikkel på under 2,5 vægtprocent, undtagen tråd med indhold af krom på 13 vægtprocent og
derover, men ikke over 25 vægtprocent, og af aluminium på 3,5 vægtprocent eller derover,
men ikke over 6 vægtprocent,
i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7223 00 19 og ex 7223 00 99 og med oprindelse i
Indien
opkræves endeligt. De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige
udligningstold, frigives.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452207_0026.png
BILAG: Samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indien, der ikke indgår i
stikprøven
Taric-tillægskode B781
Virksomhedens navn
Land
Lonand, Tal.
Khandala, Satara
District, Maharastra
Mumbai, Maharashtra
Mumbai, Maharashtra
Mumbai, Maharashtra
Bhiwadi, Rajastan
Bahadurgarh, Haryana
Mumbai, Maharashtra
Mumbai, Maharashtra
Thane
Mumbai, Maharashtra
Dist. Panchmahals,
Gujarat
Bekaert Mukand Wire Industries
Bhansali Bright Bars Pvt. Ltd.
Bhansali Stainless Wire
Chandan Steel
Drawmet Wires
Garg Inox Ltd
Jyoti Steel Industries Ltd.
Macro Bars and Wires
Mukand Ltd.
Nevatia Steel & Alloys Pvt. Ltd.
Panchmahal Steel Ltd.
DA
26
DA