Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0603
Offentligt
1452230_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.8.2013
COM(2013) 603 final
2013/0291 (NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet på tværs af sektorer
{SWD(2013) 310 final}
{SWD(2013) 311 final}
{SWD(2013) 312 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Fysisk aktivitet, herunder regelmæssig idræt og motion, er en af de mest effektive måder at
holde sig fysisk og mentalt rask på, bekæmpe overvægt og fedme og forebygge lidelser i
forbindelse hermed. Derudover hænger deltagelse i idrætsaktiviteter og fysisk aktivitet
sammen med andre faktorer som social interaktion og inklusion. Fysisk aktivitet er en af de
vigtigste sundhedsdeterminanter i det moderne samfund, og idræt udgør en fundamental del af
enhver offentlig politisk strategi rettet mod forbedring af niveauerne for fysisk aktivitet.
De mange fordele ved fysisk aktivitet og motion gennem hele livet er veldokumenteret
1
og
tilfører mere generelt større livskvalitet, således som det også bekræftes af
Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Forskning understøtter den rolle, som idræt og
fysisk aktivitet spiller for børns og unges udvikling
2
, og viser, at deltagelse i idræt og fysisk
aktivitet i ungdomsårene er positivt forbundet med niveauerne for fysisk aktivitet i
voksenlivet. Der er ligeledes stadig større dokumentation for den positive sammenhæng, som
eksisterer mellem motion og psykisk sundhed, psykisk udvikling og kognitive processer
3
. De
fysiske aktivitetsniveauer i Unionen hænger positivt sammen med den forventede levetid,
således at forstå at de lande, der har højere niveauer for fysisk aktivitet, synes at have en
højere forventet levetid
4
.
Omvendt er der en række negative faktorer, som skyldes manglende fysisk aktivitet, herunder
for tidlig død, stigende overvægt og fedmeniveauer, bryst- og tyktarmskræft, diabetes og
iskæmiske hjertesygdomme. I 2009 blev fysisk inaktivitet identificeret som den fjerdehøjeste
risikofaktor for for tidlig død og sygdom i højindkomstlande i hele verden og tegnede sig for
mere end 1 mio. dødsfald alene i det europæiske område
5
. Den tilgængelige dokumentation
viser, at helbredsproblemer som følge af manglende fysisk aktivitet medfører betydelige
direkte og indirekte omkostninger på grund af sygdom og sygelighed, sygeorlov og for tidlig
død, hvilket ikke mindst er et problem i lyset af Europas befolkningers hastigt stigende
aldring
6
. Undersøgelser har forsøgt at monetarisere disse. F.eks. viste en undersøgelse, der
blev gennemført for den britiske regering, at England havde omkostninger på godt
3 mia. EUR om året, eller 63 EUR pr. indbygger
7
. Set i lyset af disse forhold er fysisk
1
2
3
4
5
6
7
Hertil hører formindsket risiko for hjerte-kar-sygdomme, visse former for kræft samt type-2 diabetes,
færre lidelser i muskler og knogler og vægtkontrol. Se f.eks.: The Lancet, Volume 380, Issue 9838, s.
219-229, 21. juli 2012.
Health at a glance, Europe 2012, OECD.
Physical Activity Guidelines Advisory Committee Report 2008, U.S. Department of Health and Human
Services
.
Global Health Risks, Mortality and Burden of Disease Attributable to Selected Major Risks, WHO
2009.
http://www.euro.who.int/en/what-we-do/health-topics/disease-prevention/physical-activity/facts-and-
figures/10-key-facts-on-physical-activity-in-the-who-european-region.
Dokumentation fra undersøgelser gennemført i medlemsstater er medtaget i konsekvensanalysen, der
ledsager dette forslag.
Game Plan: a strategy for delivering Government's sport and physical activity objectives,
http://www.cabinetoffice.gov.uk/media/cabinetoffice/strategy/assets/game_plan_report.pdf.
I en nyere
videnskabelig publikation blev der angivet højere årlige direkte sundhedsomkostninger og indirekte pr.
capita-omkostninger (i AUS, CH, USA) som følge af fysisk inaktivitet, idet det dog blev anført, at
omfanget af økonomiske virkninger af fysisk aktivitet er vanskeligt at sammenligne på nuværende
tidspunkt. The Lancet series: "The pandemic of physical inactivity: global action for public health";
Volume 380, Issue 9838, s. 219-229, 21. juli 2012.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0003.png
aktivitet blevet medtaget i målene for globale aktiviteter vedrørende kontrollen med ikke-
overførbare sygdomme
8
.
I Unionen er initiativer for sundhedsfremmende fysisk aktivitet primært et anliggende for
medlemsstaterne. I lyset af den stigende bevidsthed om betydningen og de positive virkninger
af fysisk aktivitet og den stigende økonomiske byrde ved fysisk inaktivitet har mange
offentlige myndigheder optrappet indsatsen for sundhedsfremmende fysisk aktivitet. Fra 2010
rapporterede et stort flertal af medlemsstaterne, at de som minimum havde indført en eller
anden form for henstillinger vedrørende fysisk aktivitet, og mange har ligeledes udviklet
specifikke strategier, der skal sætte deres befolkninger i stand til og tilskynde dem til at blive
mere fysisk aktive
9
. Der er til det formål blevet lanceret specifikke foranstaltninger inden for
forskellige politikområder eller -sektorer, navnlig idræt, sundhed, transport og uddannelse, og
der er mange eksempler på god praksis, som involverer relevante aktører.
Unionen har i et forsøg på at støtte medlemsstaterne fremmet fysisk aktivitet gennem sine
politikker og finansielle instrumenter, navnlig på området for idræt og sundhed, og har leveret
evidensbaseret vejledning til politiske beslutningstagere i form af EU-retningslinjer for fysisk
aktivitet
10
. Disse retningslinjer, der er blevet udarbejdet af en gruppe på 22 eksperter fra hele
Europa, som repræsenterer forskellige discipliner, og som dækker et bredt spektrum af
kvalificerede videnskabelige holdninger, blev bekræftet af EU's sportsministre i 2008. De
gentager WHO's anbefalinger om et minimumsniveau for fysisk aktivitet, understreger
betydningen af en tværsektoriel tilgang til sundhedsfremmende fysisk aktivitet og opstiller 41
konkrete retningslinjer for handling. Allerede hvidbogen fra 2007 om idræt
11
og hvidbogen
fra 2007 om en strategi for Europa om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og
fedme
12
understregede betydningen af sundhedsfremmende fysisk aktivitet og har været med
til at styrke den politiske debat og udveksling af god praksis.
Trods det stadigt større fokus på sundhedsfremmende fysisk aktivitet og de tilgængelige
værktøjer på nationalt, europæisk og internationalt plan er niveauerne for fysisk inaktivitet i
Unionen fortsat uacceptabelt høje (f.eks. svarede 60 % af europæerne i 2010, at de kun
sjældent eller aldrig motionerede eller dyrkede idræt
13
). Ifølge WHO når to tredjedele af
voksenbefolkningen i Unionen ikke op på de anbefalede niveauer for fysisk aktivitet. I
konsekvens heraf anslås fysisk inaktivitet at koste europæere i gennemsnit over 8 millioner
dages sundt liv hvert år
14
. Det er påvist, at der er meget store forskelle mellem de enkelte
medlemsstater, og de fleste lande har ikke opnået den primære politiske målsætning om at øge
andelen af borgere, der når op på de niveauer for sundhedsfremmende fysisk aktivitet, som
WHO anbefaler, og som blev gentaget i EU's retningslinjer for fysisk aktivitet. For Unionen
som helhed har medlemsstaternes politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet ikke
8
9
10
11
12
13
14
FN's politiske erklæring på mødet på højt plan i Generalforsamlingen om forebyggelse af og kontrol
med ikke-overførbare sygdomme (resolution 66/2), 2011, og opfølgningsaktion vedtaget på den 66.
Verdenssundhedsforsamling, maj 2013, Genève.
Arbejdsdokument: Tabel til sporing af gennemførelsen af retningslinjer for fysisk aktivitet i EU:
http://ec.europa.eu/health/nutrition_physical_activity/docs/implementation_report_a6_en.pdf.
EU's retningslinjer for fysisk aktivitet. Anbefalede politiske foranstaltninger til sundhedsfremmende
fysisk aktivitet, oktober 2008; http://ec.europa.eu/sport/library/documents/c1/eu-physical-activity-
guidelines-2008_da.pdf.
Europa-Kommissionen: Hvidbog om idræt, KOM(2007) 391 endelig af 11.7.2007.
Europa-Kommissionen: Hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring,
overvægt og fedme, KOM(2007) 279 endelig af 30.5.2007.
Europa-Kommissionen: Special Eurobarometer 334 Sport and Physical Activity, marts 2010.
http://www.euro.who.int/en/what-we-do/health-topics/disease-prevention/physical-activity/facts-and-
figures/is-physical-activity-a-reality-for-all.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0004.png
været effektive. Denne situation går ikke alene imod Europa 2020-strategien
15
, som
anerkender behovet for at bekæmpe sundhedsmæssige uligheder som en forudsætning for
vækst og konkurrenceevne, men er også uforenelig med EU's erklærede politiske ambitioner
på idræts- og sundhedsområdet. Forskning bekræfter nemlig, at der er en kløft mellem evidens
og politikkerne i relation til at træffe foranstaltninger mod fysisk inaktivitet, hvilket har ført til
indtrængende appeller om en politisk indsats, der skal prioritere fysisk aktivitet som et isoleret
prioriteret indsatsområde inden for folkesundhed
16
.
Årsagerne til den manglende evne til at vende tendensen til fysisk inaktivitet bunder primært i
mangler i den måde, hvorpå politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet udvikles og
gennemføres. Med udgangspunkt i kriterierne for en effektiv politik for sundhedsfremmende
fysisk aktivitet, der er fastlagt i videnskabelige værktøjer, bekræftes følgende mangler
gennem dokumentation, ekspertudtalelser og høringsresultater: manglen på tilstrækkelige
tværsektorielle strategier for sundhedsfremmende fysisk aktivitet (herunder også manglende
samarbejde mellem forskellige ministerier og organer med ansvar for sundhedsfremmende
fysisk aktivitet), uklare målsætninger og mål for politikker for sundhedsfremmende fysisk
aktivitet samt utilstrækkelige bestemmelser om overvågning og evaluering af niveauer og
politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet. Robuste data er reelt sjældent
forekommende trods deres værdi for udformningen og forbedringen af politikkerne.
Sundhedsfremmende fysisk aktivitet er kun så småt ved at blive et politisk indsatsområde i sin
egen ret og blive anerkendt som et komplekst politikområde, der kræver flersektorielle
indgreb som f.eks. dem, der opstilles i EU's retningslinjer for fysisk aktivitet. Hidtil har fysisk
aktivitet savnet den fornødne gennemslagskraft hos fortalerne til at sikre, at området får
passende politisk bevågenhed
17
. Da sundhedsfremmende fysisk aktivitet som politikområde er
et temmelig nyt emne på regeringernes dagsorden
18
, er der behov for en bedre forståelse af
determinanterne for sundhedsfremmende fysisk aktivitet, hvilket er afgørende for at finde
frem til de foranstaltninger, der skal ændre niveauerne for fysisk aktivitet, og for at
institutionerne har kapacitet til at gøre en indsats på området.
For at tage fat om denne situation og efter ekspertarbejde i forbindelse med gennemførelsen af
EU-arbejdsplanen for sport 2011-2014
19
samt input fra andre ekspertområder og -niveauer
(f.eks. sundhed og transport) opfordrede Rådet i sine konklusioner vedrørende
sundhedsfremmende fysisk aktivitet i november 2012 Kommissionen til at fremlægge et
forslag til Rådets henstilling om fremme af en tværsektoriel strategi baseret på EU's
retningslinjer for fysisk aktivitet, herunder en ramme for begrænset overvågning.
15
16
17
18
19
Europa-Kommissionen: Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst,
KOM(2010) 2020 endelig af 3.3.2010.
The Lancet, Volume 380, Issue 9838, s. 219-229, 21. juli 2012.
"For fysisk aktivitets vedkommende har videnskaben om, hvordan man ændrer den enkeltes adfærd,
overskygget bestræbelserne på at forstå reelle befolkningsændringer. På grund af dette ubalancerede
fokus er der endnu ikke systematisk taget fat om de strukturelle og systemiske ændringer, der er
nødvendige for at fremme fysisk aktivitet hos befolkningerne (…) på tværs af forskellige sektorer. (…)
En lignende erfaring blev gjort med hensyn til tobakskontrol, hvor ansvarsbyrden oprindeligt alene var
placeret hos den enkelte. Da denne holdning så blev udvidet til også at omfatte en anerkendelse af
samfundets ansvar, blev der fulgt op med aktiviteter i befolkningen og ændringer i forekomsten af
rygning." The Lancet, Volume 380, Issue 9838, s. 219-229, 21. juli 2012.
Dette bekræftes bl.a. af en nylig undersøgelse, der viste, at udformningen af nationale
politikdokumenter i relation til fysisk aktivitet i Europa med få vigtige undtagelser først er startet i de
seneste år. Se Daugbjerg et al: Promotion of Physical Activity in the European Region: Content
Analysis of 27 National Policy Documents. Journal of Physical Activity and Health, 2009, 6, 805-817.
Resolution vedtaget af Rådet om en EU-arbejdsplan for sport 2011-2014, EUT C 162 af 1.6.2011.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0005.png
Initiativets succes vil i sidste ende afhænge stærkt af en mobilisering af aktører, navnlig dem,
der er mest direkte knyttet til fysisk aktivitet, og som har de største muligheder for at nå ud til
borgerne. Idrætssektoren er derfor, især gennem sine aktiviteter på græsrodsniveau og med sit
fokus på folkeidrætten, en nøgleaktør i enhver indsats for sundhedsfremmende fysisk
aktivitet.
2.
RESULTATER AF KONSEKVENSANALYSER
INTERESSEREDE PARTER
OG
HØRINGER
AF
Forslaget er baseret på Kommissionens og medlemsstaternes arbejde inden for rammerne af
gennemførelsen af arbejdsplanen for sport 2011-2014. Kernen i forslaget, herunder
overvågningsrammen, har været genstand for omfattende høringer hos medlemsstater,
eksperter, aktører og borgere med forskellig baggrund, bl.a. inden for idræt, sundhed,
uddannelse og transport. Interesserede parter er blevet hørt på forskellige niveauer om deres
holdninger til behovet for og omfanget af fremme af fysisk aktivitet i en EU-sammenhæng.
Efter meddelelsen om idræt i januar 2011
20
, som omfattede et aktionspunkt vedrørende
overvejelse af et sådant forslag, har Kommissionen med jævne mellemrum fremlagt sine
planer og det igangværende arbejde omkring dette initiativ for politiske beslutningstagere og
aktører og har indhentet feedback i forskellige fora. I sin beslutning om sportens europæiske
dimension af 2. februar 2012 opfordrede Europa-Parlamentet Unionen og medlemsstaterne til
at fremme deres engagement til fordel for idrætten og fremme en sund livsstil ved fuld
udnyttelse af idrættens muligheder, således at sundhedsudgifterne falder
21
.
Medlemsstaterne har understreget behovet for yderligere udveksling af erfaringer og god
praksis i Unionen vedrørende sundhedsfremmende fysisk aktivitet og har bakket op om et nyt
EU-politisk initiativ. Medlemsstaterne har bekræftet vanskelighederne ved at inddrage
relevante sektorer på nationalt plan og manglen på omfattende data, samtidig med at de har
fremhævet behovet for at begrænse byrden ved indsamling af data. Idrætsaktørerne, herunder
idrætsverdenen, men også idrætsrelaterede organisationer såsom sportsartikelindustrien, har
talt varmt for yderligere handling på EU-niveau omkring sundhedsfremmende fysisk aktivitet.
Den holdning, at Unionen skal spille en rolle i forbindelse med fremme af
sundhedsfremmende fysisk aktivitet, deles ikke alene af EU's institutioner, eksisterende
samarbejdsstrukturer i Unionen for idræt og sundhed, eksperter og aktører på idrætsområdet,
men også af en stor del af EU's borgere, således som det blev bekræftet i en online-høring i
2010.
Udvalget for Konsekvensanalyse fremsatte sin positive udtalelse om udkastet til
konsekvensanalyse den 7. december 2012. Udvalgets bemærkninger indarbejdes i den
endelige version af konsekvensanalyserapporten.
3.
FORSLAGETS JURIDISKE ASPEKTER
Retsgrundlag
Det foreslåede initiativ fokuserer på sundhedsfremmende fysisk aktivitet, der er en
forholdsvis ny disciplin, som befinder sig i en rivende videnskabelig udvikling, hvor fysisk
aktivitet, som er tæt forbundet med idræt og motion, kombineres med folkesundhed. Unionen
kan, for at nå målene i forslaget og for at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at
20
21
Europa-Kommissionen: Meddelelse om udvikling af idrættens europæiske dimension, KOM(2011) 12
endelig, 18.1.2011.
Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2012 om sportens europæiske dimension
(2011/2087(INI)).
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
promovere sundhedsfremmende fysisk aktivitet, tage udgangspunkt i retsgrundlaget i artikel
165 og i 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som begge
tildeler EU en understøttende kompetence. Det anføres i artikel 165, at Unionen "bidrager til
fremme af sport i Europa", samt at et mål for Unionens indsats skal være at "udvikle sportens
europæiske dimension". I artikel 168 anføres det, at "Unionens indsats [...] skal være rettet
mod at forbedre folkesundheden [...] samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for den
fysiske og mentale sundhed".
For begge disse områder (idræt og folkesundhed) anføres det i traktaten, at Rådet med henblik
på at nå disse målsætninger og på forslag af Kommissionen kan vedtage henstillinger.
Desuden bemyndiger traktaten udtrykkeligt Kommissionen til i nært samarbejde med
medlemsstaterne at tage ethvert initiativ, der kan bidrage til at fremme den politiske
samordning af politikker på området for folkesundhed, navnlig "initiativer, der tager sigte på
at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og
udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering". Den foreslåede
henstilling sigter mod at styrke medlemsstaternes indsats for sundhedsfremmende fysisk
aktivitet og støtte dem ved at anvise en ramme for overvågning af deres politikker.
Henstillingen sigter mod at styrke samarbejdet og den politiske samordning blandt
medlemsstaterne og mod at levere yderligere udveksling af god praksis i de relevante EU-
strukturer for idræt og sundhed.
I denne henstilling overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som er knæsat
i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Resumé af det foreslåede initiativ
Efter anmodning fra Rådet fastlægges i denne henstilling de vigtigste elementer for
sammenhængende, tværsektorielle og evidensbaserede politikker for sundhedsfremmende
fysisk aktiviteter, og det tilstræbes dermed at bistå medlemsstaterne i deres bestræbelser på at
gøre borgerne (mere) fysisk aktive.
Henstillingen afspejler den klare kendsgerning, at politikker for sundhedsfremmende fysisk
aktivitet for at være succesfulde skal være baseret på en tværsektoriel tilgang. Den
anerkender, at medlemsstater, selv om de deler fælles målsætninger og respekterer
grundlæggende rettigheder, fastlægger forskellige prioriteringer med hensyn til
sundhedsfremmende fysisk aktivitet som følge af forskellige sociale, økonomiske og
kulturelle udgangspunkter, og at de derfor anlægger forskellige politiske strategier.
Bestemmelser vedrørende samordning af politikker på EU-niveau skal støtte medlemsstaterne
i deres bestræbelser på at udvikle og gennemføre effektive politikker for sundhedsfremmende
fysisk aktivitet. Overvågningsrammen, herunder dens indikatorer, der er udviklet af eksperter,
er udformet som et værktøj, der er tilstrækkeligt fleksibelt til at danne udgangspunkt for den
politiske beslutningsproces i denne sammenhæng. En detaljeret beskrivelse af
operationaliseringen af indikatorer og datakilder er indeholdt i vedhæftede arbejdsdokument
fra Kommissionens tjenestegrene.
I henstillingen opfordres medlemsstaterne til at:
•
udvikle en national strategi og en handlingsplan i forbindelse hermed samt passende
instrumenter for sundhedsfremmende fysisk aktivitet på tværs af sektorer, der
afspejler EU's retningslinjer for fysisk aktivitet
overvåge niveauerne for fysisk aktivitet og gennemførelsen af politikker for
sundhedsfremmende fysisk aktivitet ved at gøre brug af overvågningsrammen og
indikatorerne i bilaget til henstillingen i overensstemmelse med de nationale forhold
•
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0007.png
•
arbejde tæt sammen indbyrdes og med Kommissionen ved at sætte gang i en proces
med løbende udveksling af oplysninger og god praksis om fremme af
sundhedsfremmende fysisk aktivitet i relevante EU-strukturer.
bistå medlemsstaterne i deres bestræbelser på at fremme sundhedsfremmende fysisk
aktivitet effektivt og med at udvikle politikker, der er i overensstemmelse med EU's
retningslinjer for fysisk aktivitet
yde støtte til overvågningsrammens oprettelse og drift, baseret på eksisterende
former for overvågning og dataindsamling på området
rapportere løbende om gennemførelsen af denne henstilling baseret på de af
medlemsstaterne leverede oplysninger.
I henstillingen opfordres Kommissionen til at:
•
•
•
Samtidig med at henstillingen først og fremmest er rettet mod medlemsstaternes offentlige
myndigheder med ansvar for fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet, vil den i sidste
ende være med til at nå ud til EU's borgere generelt (f.eks. børn, den erhvervsaktive
befolkning, ældre) ved at tilskynde til gennemførelsen af tværsektorielle politikker, der giver
mulighed for at deltage i fysisk aktivitet. Initiativet vil også afhænge af en mobilisering af
aktører, herunder dem der har størst forbindelse med fysisk aktivitet, f.eks.
idrætsorganisationer.
Nærhedsprincippet
Det er medlemsstaterne, der har hovedansvaret for indsatsen for sundhedsfremmende fysisk
aktivitet og for at fastsætte idræts- og sundhedspolitikker, men EU's indsats kan tilføre
betydelig merværdi, ud over hvad medlemsstaterne vil kunne opnå alene. Unionen kan skabe
fornyet politisk momentum for en fokuseret indsats for sundhedsfremmende fysisk aktivitet.
Mere effektive politikker på området vil være med til at bidrage til andre politikområder, hvor
medlemsstaterne har aftalt at fastsætte fælles målsætninger. Ved at hjælpe med at reducere de
betydelige sociale og økonomiske omkostninger ved fysisk inaktivitet og ved at tage fat om
nøglefaktorer, der bidrager til aktiv og sund aldring, en sund arbejdsstyrke og i sidste instans
højere produktivitet, vil de styrke medlemsstaternes evne til at opnå de vækstmål, der er
fastsat i Europa 2020-strategien. De vil ligeledes beskæftige sig med de determinanter for
sundhedsmæssige uligheder, der er indeholdt i strategien som en forudsætning for vækst og
konkurrenceevne. Bedre politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet vil ligeledes
imødekomme de seneste opfordringer fra Rådet og Parlamentet til adfærdsregulerende
foranstaltninger til støtte for en sund livsstil, herunder fysisk aktivitet og deltagelse i idræt,
som et middel til at imødegå for tidlig død, sygelighed og invaliditet i Unionen. Rådets
konklusioner om sundhedsfremmende fysisk aktivitet vedtaget i november 2012 lægger ekstra
vægt bag disse opfordringer. Den seneste evaluering af gennemførelsen af EU-strategien om
sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme støtter ligeledes et politisk
initiativ på europæisk plan, idet Kommissionen heri opfordres til en højere profilering af
fremspirende initiativer, som fokuserer på fysisk aktivitet
22
.
Henstillingens fokus på en forbedret politisk samordning mellem medlemsstaterne – i form af
udveksling af erfaringer, peer-læring og formidling af god praksis – synes at være særligt
nyttig i lyset af de meget store forskelle, der i dag eksisterer mellem medlemsstaternes
22
http://ec.europa.eu/health/nutrition_physical_activity/docs/pheiac_nutrition_strategy_evaluatio
n_en.pdf.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0008.png
prioriteringer for sundhedsfremmende fysisk aktivitet, de valgte strategier og de nationale
mekanismer for politisk samordning. EU's støtte og samordning vil bidrage til at forbedre
medlemsstaternes muligheder for at fremme sundhedsfremmende fysisk aktivitet på tværs af
sektorer og udforme politikker, der kan sikre en bedre indsats. Unionen har gode muligheder
for at styrke bestemmelserne om overvågning og evaluering af sundhedsfremmende fysisk
aktivitet og politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet og dermed hjælpe
medlemsstaterne med at følge udviklingen over tid. Overvågningsrammen vil give
medlemsstaterne den dokumentation, der er nødvendig for at begrunde de mere fokuserede
strategier i forhold til fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet.
Den foreslåede henstilling bygger på eksisterende strategier og redskaber udviklet på
internationalt plan, navnlig WHO's globale strategi for kost, fysisk aktivitet og sundhed fra
maj 2004
23
, de globale henstillinger fra 2010, der anbefaler mindst 150 minutters moderat til
intensiv fysisk aktivitet om ugen for voksne
24
, og den globale konsensus opnået af
Verdenssundhedsforsamlingen den 27. maj 2013, der er fastlagt i "Omnibusresolutionen om
ikke-overførbare sygdomme"
25
. Den tager højde for det samarbejde, der er udviklet med
WHO's regionalkontor for Europa inden for rammerne af EU-strategien om
sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme, og evalueringen i 2013 af
sidstnævnte
26
. Den har til formål yderligere at forbedre de værktøjer, der er udviklet til
overvågning af fysisk aktivitet, navnlig WHO's europæiske database om ernæring, fedme og
fysisk aktivitet (NOPA)
27
. De oplysninger og data, der skal stilles til rådighed af
medlemsstaterne i denne forbindelse, findes i stor udstrækning allerede og indsamles som led
i eksisterende undersøgelser eller projekter. Der anvendes allerede en række indikatorer.
Indsamling af data vil kun kræve en større indsats for et meget begrænset antal indikatorers
vedkommende, navnlig i den tidlige fase af overvågningsrammen. Den forventes at forbedre
sig med tiden og med stigende kapacitet i medlemsstaterne. Overvågningsrammen bør
udformes i tæt samarbejde med WHO og med støtte fra eksperter i sundhedsfremmende fysisk
aktivitet i forbindelse med dette initiativ.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Det er vanskeligt at beregne det nuværende budget for politikker for sundhedsfremmende
fysisk aktivitet, idet omkostningerne til fremme af disse aktiviteter er fordelt på forskellige
ministerier og myndigheder og forskellige ngo'er og den private sektor. Endvidere foretages
der ikke nogen systematisk registrering af udgifter til sundhedsfremmende fysisk aktivitet i
EU. Denne situation forværres yderligere af, at sundhedsfremmende fysisk aktivitet i sagens
natur er tværsektoriel, at mange politikker kun perifert er forbundet med disse aktiviteter, og
at politikker til fremme af dem ofte ikke har dette som hovedformål. Det vil i sidste ende være
medlemsstaterne, der afholder omkostningerne til gennemførelse af politikker for
sundhedsfremmende fysisk aktivitet i forbindelse med dette initiativ.
Medlemsstaternes administrationsomkostninger vil primært være afledt af kravene til
indrapportering inden for rammen for begrænset overvågning. De vil allerede være lave i det
første år og vil blive yderligere reduceret, så snart mekanismen er fuldt operationel, i takt med
23
24
25
26
27
WHO Global Strategy on Diet, Physical Activity and Health, URL:
http://www.who.int/dietphysicalactivity/strategy/eb11344/strategy_english_web.pdf
.
WHO Global Recommendations on Physical Activity for Health. URL:
http://www.who.int/dietphysicalactivity/factsheet_recommendations/en/index.html.
http://ncdalliance.org/sites/default/files/rfiles/A66_WHA%20Final%20Resolution.pdf.
Se fodnote 22.
WHO's NOPA-database; URL: http://data.euro.who.int/nopa/.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0009.png
at de ansatte bliver fortrolige med overvågningen, og dataene over tid bliver mere
lettilgængelige
28
.
Omkostninger, som dækkes over EU-budgettet, vedrører etablering og drift af
overvågningsmekanismen samt bistand til medlemsstaterne til overvågningsaktiviteter i form
af kapacitetsopbygning. Disse omkostninger vil blive dækket af sportsafsnittet i Erasmus+-
programmet i perioden 2014-2020
29
. Derudover vil EU's budget dække tilrettelæggelsen af
ekspertgruppemøder på EU-plan.
28
29
Gennemsnitsomkostningen pr. medlemsstat er beregnet i konsekvensanalysen (bilag V).
De kombinerede omkostninger for EU's budget er beregnet i konsekvensanalysen (bilag V).
Kommissionen afprøver som led i den forberedende indsats på idrætsområdet for 2013 i samarbejde
med WHO måder, hvorpå man kan støtte medlemsstaternes aktiviteter i forbindelse med overvågningen
af udviklingen og gennemførelsen af politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0010.png
2013/0291 (NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet på tværs af sektorer
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165
og artikel 168,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Fordelene ved fysisk aktivitet og motion gennem hele livet er helt afgørende og omfatter
en lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme, visse kræftformer og diabetes, forebygger
lidelser i muskler og knogler og giver bedre vægtkontrol, ligesom de har positive
virkninger på udvikling af den psykiske sundhed og kognitive processer. Fysisk aktivitet
som anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er vigtig for alle aldersgrupper
og har særlig relevans for børn, den erhvervsaktive befolkning og de ældre.
Fysisk aktivitet er en forudsætning for en sund livsstil og en sund arbejdsstyrke og
bidrager til opnåelsen af de centrale målsætninger, der er defineret i Europa 2020-
strategien
30
, især for så vidt angår vækst, produktivitet og sundhed.
Selv om de offentlige myndigheder i nogle medlemsstater har optrappet indsatsen for
sundhedsfremmende fysisk aktivitet i de senere år, er niveauerne for fysisk inaktivitet i
Den Europæiske Union fortsat uacceptabelt høje. Flertallet af europæere dyrker ikke
tilstrækkelig fysisk aktivitet, og 60 % dyrker aldrig eller sjældent idræt eller motionerer.
31
Den manglende fysiske aktivitet i fritiden synes at være mere almindelig i de lavere
socioøkonomiske grupper. Der er ikke tegn på, at de negative tendenser er ved at vende
for Unionen som helhed.
Utilstrækkelig fysisk aktivitet er blevet identificeret som en større risikofaktor i
forbindelse med for tidlig død og sygdom i højindkomstlande rundt om i verden og er
ansvarlig for ca. 1 million dødsfald om året i Europa alene
32
. De negative faktorer som
følge af manglen på fysisk aktivitet i Den Europæiske Union er veldokumenteret, og det
samme gælder de betydelige direkte og indirekte økonomiske omkostninger ved fysisk
inaktivitet og dermed forbundne sundhedsproblemer, navnlig set i lyset af den hastigt
stigende ældrebefolkning i de fleste europæiske samfund.
(2)
(3)
(4)
(5)
Med hensyn til niveauerne for fysisk aktivitet er der meget store forskelle mellem
medlemsstaterne. Nogle af medlemsstaterne har opnået betydelige fremskridt i retning
af at forøge andelen af borgere, der lever op til det anbefalede minimumsniveau for
fysisk aktivitet, hvorimod der er mange andre medlemsstater, som enten ikke har
opnået fremskridt, eller hvor udviklingen endda er negativ.
De nuværende politikker har
KOM(2010) 2020.
Europa-Kommissionen: Special Eurobarometer 334 Sport and Physical Activity, marts 2010.
http://www.euro.who.int/en/what-we-do/health-topics/disease-prevention/physical-activity/facts-and-
figures/10-key-facts-on-physical-activity-in-the-who-european-region.
30
31
32
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0011.png
vist sig at være ineffektive, når det drejer sig om at reducere niveauerne for fysisk
inaktivitet for EU som helhed. Der er betydeligt potentiale for at tage ved lære af
vellykkede strategier for udvikling og gennemførelse af politikker for sundhedsfremmende
fysisk aktivitet.
(6)
Der findes en række politikområder, navnlig idræt og sundhed, som kan bidrage til at
fremme fysisk aktivitet, og som kan give nye muligheder for EU's borgere for at blive
fysisk aktive. For at disse muligheder kan blive udnyttet fuldt ud, således at niveauerne for
fysisk aktivitet kan hæves, er det afgørende nødvendigt med en tværsektoriel strategi for
fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet, herunder inddragelse af alle relevante
ministerier, organer og organisationer. Adgangen til flere og bedre data om niveauerne for
fysisk aktivitet og politikker for fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet er
afgørende elementer, der skal understøtte denne proces og et krav om evaluering af
politikkerne, der skal føre til en mere effektiv politikudvikling og -gennemførelse
fremadrettet. Disse data mangler imidlertid i betydeligt omfang.
EU's retningslinjer for fysisk aktivitet
33
, som bekræftet uformelt på EU's sportsministres
møde i december 2008 og af Rådet i november og december 2012
34
, anbefaler en
tværsektoriel tilgang, der dækker alle tematiske områder for fremme af
sundhedsfremmende fysisk aktivitet. Gennemførelsen af disse retningslinjer i
medlemsstaterne har hidtil været mangelfuld.
I meddelelsen af 2011 om udvikling af sportens europæiske dimension
35
opfordredes
Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte bestræbelserne på at tilvejebringe
nationale retningslinjer på basis af EU's retningslinjer for fysisk aktivitet, herunder en
revisions- og koordineringsproces, og at overveje udarbejdelse af en henstilling fra Rådet
på dette område.
I Rådets resolution om en EU-arbejdsplan for sport 2011-2014
36
anerkendtes behovet for
at styrke samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne på idrætsområdet på
nogle få prioriterede indsatsområder, herunder fremme af sundhedsfremmende fysisk
aktivitet. I juli 2012 udtrykte ekspertgruppen om sport, sundhed og deltagelse sin støtte til
et nyt EU-initiativ for fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet.
I Rådets konklusioner af 27. november 2012 om fremme af sundhedsfremmende fysisk
aktivitet anerkendtes behovet for handling på EU-plan, og Kommissionen opfordredes til
at fremsætte et forslag til en henstilling fra Rådet, herunder en ramme for begrænset
overvågning baseret på et sæt af indikatorer, der dækker de tematiske områder i EU's
retningslinjer for fysisk aktivitet –
Medlemsstaterne bør:
(7)
(8)
(9)
(10)
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
(1)
–
arbejde hen imod effektive politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet ved
at udvikle en tværsektoriel strategi, der involverer politikområder såsom idræt,
sundhed, uddannelse, miljø og transport, som beskrevet i EU's retningslinjer for
fysisk aktivitet og i overensstemmelse med særlige nationale forhold. Dette bør
bl.a. omfatte:
33
34
35
36
http://ec.europa.eu/sport/library/documents/c1/eu-physical-activity-guidelines-2008_da.pdf.
Konklusioner vedtaget af Rådet om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet, URL:
http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/educ/133870.pdf; Rådets
konklusioner - Sund aldring gennem hele livet, URL:
http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/lsa/134097.pdf.
KOM(2011) 12 endelig.
EUT C 162 af 1.6.2011.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0012.png
–
vedtagelsen af en national strategi for fremme af sundhedsfremmende
fysisk aktivitet under hensyntagen til forskellige grupper i samfundet og
med respekt for principperne om ikke-forskelsbehandling og lighed
mellem mænd og kvinder
vedtagelsen af en handlingsplan i forbindelse hermed
–
–
overvåge niveauerne for fysisk aktivitet og politikker for sundhedsfremmende
fysisk aktivitet ved at gøre brug af rammen for begrænset overvågning
37
og
indikatorer fastsat i bilaget til denne henstilling i henhold til nationale forhold
inden seks måneder fra vedtagelsen af henstillingen udpege nationale
knudepunkter for sundhedsfremmende fysisk aktivitet, der skal støtte ovennævnte
overvågningsramme, og informere Kommissionen om udpegelsen heraf.
De nationale knudepunkter for sundhedsfremmende fysisk aktivitet vil navnlig få
til opgave at koordinere
processen med at levere data om fysisk aktivitet til
overvågningsrammen. Dataene bør indgå i den eksisterende WHO-database om
kost og fysisk aktivitet (NOPA). De bør også lette tværfagligt samarbejde om
politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet
samarbejde tæt med hinanden og med Kommissionen ved at deltage i en proces
med regelmæssig udveksling af oplysninger og bedste praksis vedrørende fremme
af sundhedsfremmende fysisk aktivitet i de relevante strukturer for idræt og
sundhed på EU-plan som grundlag for en intensiveret politisk koordinering.
bistå medlemsstaterne med at vedtage nationale strategier, udvikle tværsektorielle
politiske strategier for sundhedsfremmende fysisk aktivitet og gennemføre
tilsvarende handlingsplaner gennem fremme af udveksling af oplysninger og god
praksis, effektiv peer-læring, netværksdannelse og identifikation af vellykkede
strategier for fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet
fremme oprettelsen og driften af overvågningsrammen for sundhedsfremmende
fysisk aktivitet, baseret på eksisterende former for overvågning og dataindsamling
på området, ved at:
–
–
(2)
Kommissionen
bør træffe følgende foranstaltninger:
–
–
–
yde målrettet støtte, i samarbejde med videnskabelige eksperter, til
kapacitetsopbygning og uddannelse af nationale knudepunkter for
sundhedsfremmende fysisk aktivitet, og eventuelt til andre
repræsentanter fra relevante offentlige myndigheder
undersøge muligheden for at anvende data, der indsamles og eventuelt
kan bruges i forbindelse med europæiske statistikker
38
om niveauerne for
fysisk aktivitet hvert andet år
støtte WHO i videreudviklingen af NOPA-databasens aspekter af fysisk
aktivitet ved at tilpasse den til den i bilaget til denne henstilling fastsatte
overvågningsramme
–
–
37
38
Overvågningsrammen fastsætter et sæt minimumsindberetningskrav om generelle aspekter ved fremme
af sundhedsfremmende fysisk aktivitet, der kan benyttes af alle medlemsstater. Overvågningsrammen
beskrives yderligere i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne
henstilling.
Se Kommissionens afgørelse om Eurostat af 17. september 2012 (2012/504/EU): http://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2012:251:0049:0052:DA:PDF.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
støtte og arbejde tæt sammen med WHO om udarbejdelse og
offentliggørelse af landespecifikke oversigter over sundhedsfremmende
fysisk aktivitet og analyse af tendenser på dette område
–
hvert tredje år rapportere om fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af
denne henstilling på grundlag af de oplysninger, der stilles til rådighed inden for
rammerne af de indberetningsordninger, som er fastsat i overvågningsrammen, og
andre relevante oplysninger om udvikling og gennemførelse af politikker for
sundhedsfremmende fysisk aktivitet, som stilles til rådighed af medlemsstaterne
foretage en vurdering efter seks år af gennemførelsen af Rådets henstilling.
–
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0014.png
BILAG
Foreslåede indikatorer for vurdering af gennemførelsen af EU's retningslinjer for fysisk aktivitet (RL)
Tematiske områder for RL
Internationale henstillinger og
retningslinjer for fysisk aktivitet
(RL 1-2)
Foreslåede indikatorer
1. National henstilling vedrørende fysisk aktivitet for sundhed
2. Voksne, der når op på de af WHO anbefalede minimumsniveauer for
fysisk aktivitet for sundhed
3. Børn og unge, der når op på de af WHO anbefalede minimumsniveauer
for fysisk aktivitet for sundhed
Tværsektoriel strategi
(RL 3-5)
4. National samordningsmekanisme for fremme af sundhedsfremmende
fysisk aktivitet
5. Finansiering specielt til fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet
"Idræt"
(RL 6-13)
6. National idræt for alle-politik og/eller handlingsplan
7. Programmet "Idrætsklubber for sundhed"
8. Ramme til støtte for de dårligt stillede socioøkonomiske gruppers
muligheder for bedre adgang til fritids- eller motionsfaciliteter
9. Målgrupper for den nationale politik for sundhedsfremmende fysisk
aktivitet
"Sundhed"
(RL 14-20)
10. Overvågning af og kontrol med fysisk aktivitet
11. Rådgivning om fysisk aktivitet
12. Uddannelse i fysisk aktivitet i læseplanerne for sundhedspersoner
"Uddannelse"
(RL 21-24)
13. Undervisning i fysisk aktivitet på skoler på primær- og sekundærtrinnet
14. Ordninger til fremme af skolerelateret fysisk aktivitet
15. Sundhedsfremmende fysisk aktivitet i uddannelse af idrætslærere
16. Ordninger til fremme af aktiv transport til skole
"Miljø, byplanlægning, offentlig
sikkerhed"
(RL 25-32)
17. Omfang af cykling/gang
18. Europæiske retningslinjer for forbedrede infrastrukturer for fysisk
aktivitet i fritiden
19. Ordninger til fremme af aktiv transport til arbejde
20. Ordninger til fremme af fysisk aktivitet på arbejdspladsen
"Ældre"
(RL 35-37)
"Indikatorer/evaluering"
(RL 38)
"Offentlighedens kendskab"
(RL 39)
21. Ordninger for nærmiljøtiltag til fremme af ældres fysiske aktivitet
22. Nationale politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet, som
omfatter en evalueringsplan
23. Eksistensen af en national oplysningskampagne om fysisk aktivitet
"Arbejdsmiljø"
(RL 33-34)
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0015.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
1.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse:
Forslag til Rådets henstilling om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet på
tværs af sektorer
1.2.
Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
39
Uddannelse og kultur. Sport/Budgetpost 15 01 02 11
1.3.
Forslagets/initiativets art
Forslaget/initiativet drejer sig om en
ny foranstaltning
Forslaget/initiativet drejer sig om en
ny foranstaltning som opfølgning på et
pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
40
Forslaget/initiativet drejer sig om en
forlængelse af en eksisterende foranstaltning
Forslaget/initiativet drejer sig om
omlægning af en foranstaltning til en ny
foranstaltning
1.4.
1.4.1.
Mål
Kommissionens flerårige strategiske mål med forslaget/initiativet
Initiativets overordnede formål er at bidrage til et sundere og mere produktivt
samfund ved at øge niveauerne for sundhedsfremmende fysisk aktivitet i EU.
Driftsomkostningerne ved den foreslåede henstilling fra Rådet vil blive dækket af
sportsafsnittet i Erasmus+-programmet (se den respektive finansieringsoversigt).
Denne finansieringsoversigt vedrører kun omkostningerne til den foreslåede
ekspertgruppe, dvs. administrationsudgifter.
1.4.2.
Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål: Formålet med ekspertgruppen er at:
– yde målrettet støtte til kapacitetsopbygning og uddannelse af nationale
knudepunkter for sundhedsfremmende fysisk aktivitet og eventuelt til andre
repræsentanter fra relevante offentlige myndigheder
– støtte WHO i videreudviklingen af NOPA-databasens fysiske aspekter ved at
tilpasse den til den i bilaget til denne henstilling fastsatte overvågningsramme
– støtte og arbejde tæt sammen med WHO om udarbejdelse og offentliggørelse af
landespecifikke oversigter over sundhedsfremmende fysisk aktivitet og analyse af
tendenser på dette område.
Berørte ABM/ABB-aktiviteter:
ABB-aktivitet 15.05: Fremme af samarbejde vedrørende ungdom og sport
1.4.3.
Forventede resultater og virkninger
Det angives, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
39
40
ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting
(aktivitetsbaseret budgetlægning).
Jf. artikel 54, stk. 2, litra a) eller b), i finansforordningen.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0016.png
Ekspertgruppens aktiviteter vil resultere i:
– støtte til kapacitetsopbygning og uddannelse af nationale knudepunkter for
sundhedsfremmende fysisk aktivitet og andre relevante offentlige myndigheder
– støtte til WHO i videreudviklingen af de fysiske aspekter af NOPA-databasen
– støtte til WHO ved udarbejdelsen og offentliggørelsen af landespecifikke
oversigter over sundhedsfremmende fysisk aktivitet og analyse af tendenser på dette
område.
De udgifter, der er genstand for denne finansieringsoversigt, dækker omkostningerne
til ekspertgruppens møder om henstillingen, og de udgør derfor alene
administrationsudgifterne. Driftsudgifterne er dækket af sportsafsnittet i Erasmus+-
programmet.
1.4.4.
Virknings- og resultatindikatorer
– oprettelse og drift af en overvågningsramme på EU-niveau for sundhedsfremmende
fysisk aktivitet
– løbende rapportering til medlemsstaterne om sundhedsfremmende fysisk aktivitet.
1.5.
1.5.1.
Forslagets/initiativets begrundelse
Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt
For så vidt angår ekspertgruppen, er der ikke særlige behov, som skal dækkes.
1.5.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side
Uden EU's involvering kunne en sådan ekspertgruppe ikke blive konstitueret. Som
forklaret i konsekvensanalysen vedrørende initiativet kan EU's indsats tilføre
betydelig merværdi, ud over hvad medlemsstaterne kan opnå på egen hånd.
Ekspertgruppen vil være det vigtigste organ for en diskussion om og fastlæggelse af
retningen for gennemførelsen af henstillingen og det forum, hvor den politiske
samordning om fremme af politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet finder
sted.
1.5.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Den første EU-arbejdsplan for idræt, der blev vedtaget af Rådet i maj 2011, og som
dækker perioden 2011-2014, oprettede seks ekspertgrupper på idrætsområdet. En af
disse grupper, ekspertgruppen om idræt, sundhed og deltagelse, har spillet en aktiv
rolle i udformningen af de idéer, der ligger til grund for Kommissionens forslag til
Rådets henstilling om sundhedsfremmende fysisk aktivitet. Dette initiativ er baseret
direkte på denne erfaring.
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Forslaget er fuldt ud i overensstemmelse med Erasmus+-programmet og EU's
arbejdsplan for idræt, som begge har sundhedsfremmende fysisk aktivitet som
prioriteret indsatsområde.
1.6.
Varighed og finansielle virkninger
Forslag/initiativ af
begrænset varighed
Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM/ÅÅÅÅ] til [DD/MM/ÅÅÅÅ]
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0017.png
Finansiel virkning fra 2014 til 2020
Forslag/initiativ af
ubegrænset varighed
-
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra [DD/MM/ÅÅÅÅ] til
[DD/MM/ÅÅÅÅ]
-
1.7.
derefter gennemførelse i fuldt omfang
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
41
Fra 2014-budgettet
Direkte central forvaltning
ved Kommissionen
af dens afdelinger (GD EAC)
af forvaltningsorganerne
Delt forvaltning
sammen med medlemsstaterne
Indirekte central forvaltning
ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:
tredjelande eller organer udpeget af disse
internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)
EIB og Den Europæiske Investeringsfond
organer omhandlet i finansforordningens artikel 208 og artikel 209
offentligretlige organer
privatretlige
organer,
der
har
fået
overdraget
offentlige
tjenesteydelsesopgaver i det omfang, de stiller tilstrækkelige finansielle
garantier
privatretlige organer i en medlemsstat, der har fået overdraget
gennemførelsen af et offentligt-privat partnerskab, og som stiller de
nødvendige finansielle garantier
personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner
inden for FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og som er identificeret i den
relevante basisakt.
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet
"Bemærkninger".
Bemærkninger
[…]
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Eksperterne mødes tre gange om året. Efter hvert møde vil der blive udarbejdet en
rapport.
41
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html
.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0018.png
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolsystem
Konstaterede risici
Kommissionens standardregler for forvaltning af ekspertgrupper vil finde
anvendelse.
2.2.2.
Oplysninger om det indførte interne kontrolsystem
Kommissionens standardregler for forvaltning af ekspertgrupper vil finde
anvendelse.
2.2.3.
Anslåede omkostninger og fordele ved kontrol og vurdering af det forventede
fejlrisikoniveau
Kommissionens standardregler for forvaltning af ekspertgrupper vil finde
anvendelse.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger
Kommissionens standardregler for forvaltning af ekspertgrupper vil finde
anvendelse.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0019.png
3.
3.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) udgiftspost(er)
•
Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Nummer
[…]Udgiftsområde……………………………
…………...……….]
Samlet bevillingsramme GD EAC
15.01.02.11 (ekspertmøder)
Udgifternes
art
42
Bidrag
fra
EFTA-
lande
43
fra
kandidat-
lande
44
fra tredje-
lande
artikel 21, stk. 2,
litra b), i finans-
forordningen
OB/IOB
IOB
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
•
Nye budgetposter, som der er søgt om –
ikke relevant
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Udgifternes
art
Budgetpost
Nummer
[…]Udgiftsområde……………………………
…………...……….]
[…][XX.YY.YY.YY]
Bidrag
fra
EFTA-
landene
fra
kandidat-
landene
fra
tredje-
lande
artikel 21, stk.
2, litra b), i
finansfor-
ordningen
NEJ
OB/IOB
NEJ
NEJ
NEJ
42
43
44
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
Kandidatlande og efter omstændighederne potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0020.png
3.2.
Anslåede virkninger for udgifterne
Initiativets driftsomkostninger er dækket af sportsafsnittet i Erasmus+-programmet (budgetpost 15.02.03). Denne finansieringsoversigt
vedrører udelukkende administrationsudgifterne.
3.2.1.
Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
Mio. EUR (3 decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
Nr.
[…][Udgiftsområde……………...……………………………………………
………………….]
GD
År
2014
År
2015
År
2016
År
2017
2018 2019 2020
I ALT
Aktionsbevillinger
Forpligtelser
(1)
(2)
(2a)
Budgetpostens nummer 15
Betalinger
Betalinger
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for
særprogrammer
45
Budgetpostens nummer
Forpligtelser
(3)
=1+1a
+3
=2+2a
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Bevillinger I ALT for GD
<….>
Betalinger
+3
45
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0021.png
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser
Betalinger
(4)
(5)
Administrationsbevillinger
finansieret
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
over
(6)
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE <….>
i den
flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
=4+ 6
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
=5+ 6
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet: ikke relevant
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser
Betalinger
(4)
(5)
Administrationsbevillinger
finansieret
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
over
(6)
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 1-4
i den
flerårige finansielle ramme
(referencebeløb)
Forpligtelser
=4+ 6
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Betalinger
=5+ 6
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0022.png
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
5
"Administrationsudgifter"
Mio. EUR (tre decimaler)
År
2014
År
2015
År
2016
År
2017
2018 2019 2020
I ALT
GD EAC:
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
0
0,028
Bevillinger
0
0,084
0,084
0
0,084
0,084
0
0,084
0,084
0
0,084
0,084
0
0,084
0,084
0
0,084
0,084
0
0,532
0,532
I ALT GD
EAC
0,028
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i
betalinger i alt)
alt
=
0,028
0,084
0,084
0,084
0,084
0,084
0,084
0,532
Mio. EUR (tre decimaler)
År
2014
År
2015
0,084
0,084
År
2016
0,084
0,084
År
2017
0,084
0,084
2018 2019 2020
I ALT
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
0,028
0,028
0,084
0,084
0,084
0,084
0,084
0,084
0,532
0,532
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0023.png
3.2.2.
1.
2.
Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
Den del af forslaget/initiativet, der er dækket af denne finansieringsoversigt, medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger.
Aktionsbevillinger som følge af den foreslåede henstilling er dækket af finansieringsoversigten for Erasmus+-programmet (se ovenfor).
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
År
N+1
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
År
N+2
År
N+3
RESULTATER
I ALT
Der angives
mål og
resultater
Nej
Type
46
Gns.
omk.
Om-
kost-
ninger
Om-
kost-
ninger
Om-
kost-
ninger
Om-
kost-
ninge
r
Om-
kost-
ninger
Om-
kost-
ninger
Om-
kost-
ninger
Ingen
total
Om-
kost-
ninger i
alt
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
SPECIFIKT MÅL NR. 1
47
...
- Resultat
- Resultat
- Resultat
Subtotal for specifikt mål nr. 1
SPECIFIKT MÅL nr. 2 …
- Resultat
Subtotal for specifikt mål nr. 2
OMKOSTNINGER I ALT
46
47
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
Som beskrevet under punkt 1.4.2., "Specifikke mål…".
DA
Nej
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0024.png
3.2.3.
Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger.
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
3.2.3.1. Resumé
Mio. EUR (tre decimaler)
År
2014
År
2015
År
2016
År
2017
2018 2019 2020
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 5 i
den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle
ramme
ikke relevant
ikke relevant
ikke relevant
ikke relevant
ikke relevant
ikke relevant
ikke relevant
ikke relevant
0,028
0,084
0,084
0,084
0,084
0,084
0,084
0,532
0,028
0,084
0,084
0,084
0,084
0,084
0,084
0,532
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5
48
i
den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5 i
den flerårige finansielle
ramme
ikke relevant
ikke relevant
ikke relevant
ikke relevant
ikke relevant
ikke relevant
ikke relevant
ikke relevant
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
I ALT
0,028
0,084
0,084
0,084
0,084
0,084
0,084
0,532
Bevillingerne til personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som GD'et allerede har afsat til forvaltningen
af aktionen, og/eller ved GD'ets omfordeling, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige
GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
48
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller EU aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0025.png
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer –
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i fuldtidsækvivalenter
År
N
År
N+1
År n+2
År n+3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne
varer længere (jf. punkt 1.6)
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
XX 01 05 01 (direkte forskning)
Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTE)
49
XX 01 02 01 (KA, UNE, INT under den samlede
bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, INT og JED i
delegationerne)
XX
01 04 yy
50
- i hovedsædet
- i delegationerne
XX
01 05 02 (KA, UNE, INT– indirekte
forskning)
10 01 05 02 (KA, INT, UNE – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT
XX
angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har
afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere
bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale
49
50
KA = kontraktansatte, LA = lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter, INT =
agenturpersonale, JED = unge eksperter i delegationer.
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere "BA"-poster).
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0026.png
3.2.4.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den
flerårige finansielle ramme
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og
beløbenes størrelse.
Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den
flerårige finansielle ramme revideres
51
.
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og
budgetposter og beløbenes størrelse.
3.2.5.
Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjepart.
Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I alt
Organ, som deltager i
samfinansieringen
(angives)
Samfinansierede
bevillinger I ALT
51
Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale (for perioden 2007-2013).
DA
26
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452230_0027.png
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
for egne indtægter
for diverse indtægter
Mio. EUR (tre decimaler)
Forslagets/initiativets virkninger
52
Disponible
bevillinger i
indeværende
regnskabsår
Indtægtspost på budgettet:
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne
varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel ……….
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets
udgiftsposter der påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for
indtægterne.
52
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.
DA
27
DA