Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013
KOM (2013) 0622
Offentligt
1452247_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.9.2013
COM(2013) 622 final
2013/0302 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF
DA
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Med Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske
forskrifter for fartøjer på indre vandveje
1
er der indført harmoniserede betingelser for
udstedelse af tekniske certifikater for fartøjer til sejlads på indre vandveje i alle
medlemsstaterne, dog med undtagelse af sejlads på Rhinen. De tekniske forskrifter i
bilagene til direktiv 82/714/EØF var stort set de samme som bestemmelserne i
reglementet for inspektion af fartøjer på Rhinen i den version, som blev vedtaget af
Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR) i 1982.
Betingelserne og de tekniske forskrifter for udstedelse af certifikater for sejlads på
indre vandveje i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på
Rhinen er siden da blevet revideret regelmæssigt for de mest almindelige fartøjstyper
og svarer til den seneste teknologiske udvikling. Af konkurrence- og sikkerheds-
hensyn og især for at fremme harmoniseringen på europæisk plan var det
hensigtsmæssigt at fastlægge en ramme for de pågældende tekniske forskrifter for
hele EU’s net af indre vandveje. Derfor sikres det i direktiv 2006/87/EF
2
, som har
erstattet direktiv 82/714/EØF, at EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, som
attesterer, at alle typer flydende strukturer fuldt ud opfylder ovennævnte reviderede
tekniske forskrifter, er gyldige på alle EU’s indre vandveje, herunder Rhinen, og at
certifikater for Rhinen er gyldige på alle EU’s indre vandveje.
I henhold til artikel 3 i direktiv 2006/87/EF er det ved sejlads på Rhinen (zone R)
obligatorisk at medføre enten:
–
–
et certifikat, som er udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention
om sejlads på Rhinen, eller
et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, som er udstedt eller
fornyet efter 30. december 2008, og som attesterer, at den flydende struktur
fuldt ud opfylder de tekniske forskrifter i bilag II til direktiv 2006/87/EF, for
hvilke der i henhold til gældende regler og procedurer er fastslået ækvivalens
med de tekniske forskrifter i ovennævnte konvention, jf. dog overgangs-
bestemmelserne i bilag II i afsnittet om "Overgangsbestemmelser og
afsluttende bestemmelser".
Det er dog vanskeligt at opretholde ækvivalensen mellem de to certifikater. De er
knyttet til to forskellige retlige rammer, der hver især anvendes på grundlag af et
separat sæt standarder i overensstemmelse med egne specifikke regler og procedurer.
Af hensyn til sikkerheden og for at skabe lige vilkår er der behov for fremskridt hen
imod et enkelt, ensartet sæt tekniske standarder. Dette vil øge retssikkerheden og
sikre, at de tekniske tilpasninger til de tekniske fremskridt kan indføres inden for en
rimelig tidsfrist for at sikre, at der opretholdes høje sikkerhedsstandarder på alle
EU’s indre vandveje, og at innovationen i sektoren ikke hæmmes.
Eftersom ovennævnte to retlige ordninger fungerer i henhold til deres egne regler og
procedurer, kan der kun gradvis gøres fremskridt i retning af et enkelt, ensartet sæt
1
2
EFT L 301 af 28.10.1982, s. 1-66.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF af 12. december 2006 om fastsættelse af tekniske
forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF (EUT L 389
af 30.12.2006, s. 1-260).
DA
2
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
tekniske standarder. Som et første skridt er det vigtigt at adskille de regler, der
vedrører beslutningstagning, fra de regler, der er af mere generel - ikke EU-specifik -
proceduremæssig eller teknisk art. I den nuværende version af direktivet er disse
bestemmelser ikke klart adskilt, hvilket gør det vanskeligt at fastlægge en fælles
teknisk standard, som gælder for begge retlige ordninger.
Som det næste skridt vil det være vigtigt at etablere passende strukturer, der sætter
EU og CCNR i stand til at udvikle og opretholde ensartede fælles tekniske
standarder. Derfor skal der skabes en specifik struktur med den nødvendige
ekspertise til at udvikle tekniske standarder i en kontekst, hvor man kombinerer EU-
og CCNR-medlemsstaterne og inddrager andre interesserede internationale
organisationer. Med henblik herpå har Kommissionens tjenestegrene og
Generalsekretariatet for CCNR undertegnet et administrativt arrangement, hvori der
gives udtryk for begge parters hensigt om at etablere et særligt udvalg til dette formål
under ledelse af CCNR. Dette udvalg vil være åbent for eksperter, der repræsenterer
EU’s og CCNR’s medlemsstater, og også andre interessenter vil på passende vis
kunne deltage.
Udvalget vil skulle udvikle tekniske standarder. Når det særlige udvalg er nedsat,
skal det starte sit arbejde med at udvikle tekniske standarder. Det foreliggende
forslag gør det muligt for Kommissionen at tage hensyn til de tekniske standarder,
der er udarbejdet af dette særlige udvalg, ved at henvise til dets standarder, når de
tekniske forskrifter i direktivet tilpasses til den tekniske udvikling eller til arbejdet i
internationale organisationer.
Hvis CCNR i overensstemmelse med det administrative arrangement af 22. maj 2013
går frem på samme måde for at tilpasse reglementet for inspektion af fartøjer på
Rhinen, således at der i dette reglement også henvises til standarderne fra det nye sui
generis-udvalg, vil de administrative procedurer for opretholdelse af tekniske
standarder for fartøjer på indre vandveje blive mere strømlinede, og der vil kunne
opnås fuldstændig ensartede standarder mellem de retlige ordninger for EU og
Rhinen.
Desuden foretages der ændringer som følge af, at direktiv 2006/87/EF revideres for
første gang efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse; de nye bestemmelser om
delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser skal indføres.
2.
RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER
Den 1. marts 2013 indkaldte Kommissionen til et møde med de direktører, der har
ansvaret for sejlads på indre vandveje i medlemsstaternes forvaltninger og i EØS, og
med generalsekretærerne for flodkommissionerne. Mødedeltagerne var generelt
tilfredse med den overordnede tilgang til at revidere forvaltningen for at strømline
opdateringerne af de tekniske standarder for sejlads på indre vandveje.
3.
JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
I direktiv 2006/87/EF er de tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje fastlagt
i bilag II. I direktivforslaget omstruktureres bilagenes indhold, således at det sikres,
at disse kun omfatter aspekter af teknisk eller proceduremæssig art. Aspekter
vedrørende beslutningsprocessen er integreret i direktivets dispositive tekst. Det
drejer sig primært om følgende bestemmelser:
–
Ækvivalens og undtagelser (artikel 18), tilpasninger af bilag (artikel 22)
DA
3
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
–
Teknisk inspektion (artikel 9).
Tilgangen i dette forslag er at uddelegere beføjelser til Kommissionen får så vidt
angår tilpasning af bilagene til dette direktiv på baggrund af de videnskabelige og
tekniske fremskridt eller udviklingen på dette område, som er et resultat af arbejdet i
andre internationale organisationer, navnlig CCNR.
Kommissionen bør navnlig have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at
tilpasse bilagene, herunder ændre dokumentmodellerne i bilagene til dette direktiv,
og til at vedtage eller ændre administrative instrukser.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør
Kommissionen desuden tillægges gennemførelsesbeføjelser til at tillade visse
undtagelser fra de tekniske forskrifter for specifikke flydende strukturer, godkende
klassifikationsselskaber og godkende visse yderligere tekniske forskrifter for visse
zoner, som ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre vandveje. Disse
beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og
principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse
af gennemførelsesbeføjelser.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Direktivet har ingen finansielle konsekvenser. Visse aktiviteter i tilknytning til
direktivet vil blive finansieret gennem andre basisretsakter.
DA
4
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0005.png
2013/0302 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
3
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
4
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure
5
og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF
6
fastlægger harmoniserede
betingelser for udstedelse af tekniske certifikater for fartøjer på indre vandveje i hele
EU’s net af indre vandveje.
De tekniske forskrifter for fartøjer, der sejler på Rhinen, er fastlagt af Central-
kommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR).
De tekniske forskrifter i bilagene til direktiv 2006/87/EF indeholder stort set de
bestemmelser, som er fastlagt i reglementet for inspektion af fartøjer på Rhinen i den
version, der blev godkendt i 2004 af CCNR. Betingelserne og de tekniske forskrifter
for udstedelse af certifikater for sejlads på indre vandveje i henhold til artikel 22 i den
reviderede konvention om sejlads på Rhinen revideres regelmæssigt og svarer til den
seneste teknologiske udvikling.
Ved at opretholde to forskellige sæt regler, nemlig reglerne for certifikater, der er
udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, og
reglerne for EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, sikres der ikke retssikkerhed
og sikkerhed.
For at opnå harmonisering på EU-plan og undgå konkurrenceforvridning og
divergerende sikkerhedsniveauer bør der anvendes samme tekniske forskrifter for hele
EU’s net af indre vandveje og regelmæssigt foretages en ajourføring deraf.
(2)
(3)
(4)
(5)
3
4
5
6
EUT C af ., s. .
EUT C af ., s. .
xxx
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF af 12. december 2006 om fastsættelse af tekniske
forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF (EUT L 389
af 30.12.2006, s. 1).
DA
5
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0006.png
(6)
Da CCNR har opbygget en betydelig ekspertise i ajourføring af tekniske forskrifter for
fartøjer på indre vandveje, og denne ekspertise bør udnyttes fuldt ud i forbindelse med
de indre vandveje i EU.
EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, der attesterer, at flydende strukturer fuldt
ud overholder de tekniske forskrifter, bør gælde for alle EU’s indre vandveje.
Betingelserne for medlemsstaternes udstedelse af supplerende EU-certifikater for
sejlads på indre vandveje for sejlads på vandveje i zone 1 og 2 (flodmundinger) samt
for sejlads på vandveje i zone 4 bør harmoniseres mere.
Af sikkerhedshensyn bør standarderne harmoniseres på et højt niveau og på en sådan
måde, at sikkerhedsstandarderne på EU’s indre vandveje ikke mindskes.
Medlemsstaterne bør dog efter at have hørt Kommissionen kunne fastsætte specifikke
bestemmelser om supplerende eller lempede tekniske forskrifter for visse zoner,
forudsat at sådanne foranstaltninger er begrænset til de specifikke områder, der er
anført i bilag III og IV.
Medlemsstaterne bør have mulighed for at fravige dette direktiv i visse tilfælde i
forbindelse med sejlbare vandveje, som ikke er forbundet med de indre vandveje i
andre medlemsstater, eller visse flydende strukturer, som udelukkende benyttes på
indenlandske vandveje.
Medlemsstaterne bør efter godkendelse fra Kommissionen også kunne fravige
bestemmelserne i dette direktiv for specifikke flydende strukturer for at benytte
alternative tilgange, fremme innovation eller forhindre urimelige omkostninger.
EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje bør udstedes til en flydende struktur, som
med tilfredsstillende resultat gennemgår en teknisk inspektion, der udføres før den
flydende struktur tages i drift. Denne tekniske inspektion bør anvendes til at
kontrollere, at den flydende struktur overholder de tekniske forskrifter i dette direktiv.
De kompetente myndigheder i medlemsstaterne bør når som helst kunne foretage
yderligere inspektioner for at kontrollere, at den flydende strukturs fysiske tilstand
svarer til EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.
Det er hensigtsmæssigt, inden for visse grænser og afhængigt af den pågældende
flydende strukturs kategori, at gyldighedsperioden for EU-certifikater for sejlads på
indre vandveje fastlægges i hvert enkelt tilfælde.
Der bør inden for visse grænser fastlægges detaljerede bestemmelser vedrørende
erstatning, fornyelse, forlængelse af gyldigheden og udstedelse af nye EU-certifikater
for sejlads på indre vandveje for at opretholde en høj grad af sikkerhed for sejlads på
indre vandveje.
De foranstaltninger, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/100/EF
7
, bør forblive i kraft for fartøjer, der ikke er omfattet af dette direktiv.
Der bør anvendes en overgangsordning for flydende strukturer i drift, som endnu ikke
har et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, når de underkastes den første
tekniske inspektion i henhold til de reviderede tekniske forskrifter i dette direktiv.
Der bør udstedes bindende administrative retningslinjer for at fastlægge detaljerede
regler om anvendelsen af de tekniske forskrifter på en ensartet måde.
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
(15)
(16)
(17)
(18)
(19)
(20)
7
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/100/EF af 16. september 2009 om gensidig anerkendelse
af fartsattester for fartøjer på indre
vandveje (EUT L 259 af 2.10.2009, s. 8).
DA
6
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0007.png
(21)
Af hensyn til sikkerheden for sejladsen ad indre vandveje og certifikaternes
ækvivalens bør der tages højde for ændringer i de tekniske forskrifter. Med henblik
herpå bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges Kommissionen, for så
vidt angår tilpasning af bilagene i dette direktiv til de videnskabelige og tekniske
fremskridt eller udviklingen på dette område, som er et resultat af arbejdet i andre
internationale organisationer, navnlig CCNR. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen
gennemfører relevante høringer under det forberedende arbejde, bl.a. på
ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af
delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af
relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
For at muliggøre alternative tilgange, fremme innovation, forhindre urimelige
omkostninger, sikre en effektiv procedure for udstedelse af certifikater eller at tage
hensyn til regionale forhold bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser,
for så vidt angår godkendelse af visse undtagelser til de tekniske forskrifter for
specifikke flydende strukturer, godkendelse af klassifikationsselskaber og godkendelse
af supplerende eller lempede tekniske forskrifter for fartøjer i drift i visse zoner, der
ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare vandveje. Disse beføjelser
bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 182/2011
8
.
Direktiv 2006/87/EF bør derfor ophæves —
(22)
(26)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Klassifikation af vandveje
I dette direktiv klassificeres EU’s indre vandveje således:
a)
zone 1, 2, 3 og 4:
i) zone 1 og 2: de vandveje, som er anført i bilag I, kapitel 1
ii) zone 3: de vandveje, som er anført i bilag I, kapitel 2
iii) zone 4: de vandveje, som er anført i bilag I, kapitel 3.
b)
zone R: de vandveje, jf. litra a), for hvilke der udstedes certifikater i henhold til
artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, sådan som den
pågældende artikel er affattet på tidspunktet for dette direktivs ikrafttræden.
Artikel 2
Definitioner og anvendelsesområde
1.
I dette direktiv forstås ved:
a)
b)
c)
8
"flydende struktur": et fartøj eller flydende materiel
"fartøj": et fartøj til sejlads på indre vandveje eller et søgående skib
"slæbebåd": et fartøj, der er specialbygget til at udføre slæbning
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA
7
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
l)
m)
"skubbebåd": et fartøj, der er specialbygget til at fremdrive en konvoj, der
skubbes
"passagerfartøj": et fartøj til endagsudflugter eller et fartøj med kahytter, der er
bygget og udstyret til transport af flere end 12 passagerer
"flydende materiel": flydende anlæg, der bærer arbejdsmaskiner som f.eks.
kraner, uddybningsmateriel, rambukke eller elevatorer
"fritidsfartøj": et fartøj, bortset fra et passagerfartøj, som anvendes til sport
eller fritidssejlads
"vandfortrængning": fartøjets neddykkede rumfang i m
3
"længde (L)": skrogets maksimale længde i m, uden ror og bovspryd
"bredde (B)": skrogets maksimale bredde i målt til yderkanten af skrogets
yderklædning (uden skovlhjul, fenderbælter o.l.)
"dybgang (T)": den lodrette afstand i m mellem skrogets laveste punkt, ikke
medregnet kølen og andre fastgjorte anordninger, og den dybeste lastevandlinje
"klassifikationsselskab": et klassifikationsselskab, som er godkendt i
overensstemmelse med kriterierne og procedurerne i artikel 9
"EU-certifikat for sejlads på indre vandveje": et certifikat, der af den
kompetente myndighed udstedes til et fartøj til sejlads på indre vandveje som
bevis på, at fartøjet opfylder de tekniske forskrifter i dette direktiv
fartøjer med en længde (L) på 20 m eller derover
fartøjer, for hvilke produktet af længde (L), bredde (B) og dybgang (T) er 100
m3 eller derover.
slæbebåde og skubbebåde, som er bestemt til at slæbe eller skubbe de i stk. 1
omhandlede flydende strukturer eller flydende materiel eller til at danne
parformation med sådanne flydende strukturer eller flydende materiel
fartøjer, som er bestemt til passagertransport og medfører mere end 12
passagerer ud over besætningen
flydende materiel.
2.
Dette direktiv gælder for følgende flydende strukturer:
a)
b)
3.
Dette direktiv gælder også for følgende flydende strukturer:
a)
b)
c)
4.
Dette direktiv gælder ikke for følgende flydende strukturer:
a) færger
b) flådefartøjer
c) søgående fartøjer, herunder søgående slæbebåde og skubbebåde, som
i) sejler eller er stationeret i tidevandsområder
ii) midlertidigt sejler på indre vandveje, forudsat at de er forsynet med:
–
et certifikat, som attesterer overensstemmelse med den internationale
konvention af 1974 for sikkerhed til søs (SOLAS), eller tilsvarende, et
certifikat som attesterer overensstemmelse med den internationale
konvention af 1966 om lastelinjer, eller tilsvarende, og et internationalt
certifikat vedrørende forebyggelse af olieforurening (IOPP-certifikat),
DA
8
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0009.png
som attesterer overensstemmelse med den internationale konvention af
1973 om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL), eller
–
for så vidt angår passagerfartøjer, der ikke er omfattet af alle de i første
led omhandlede konventioner, et certifikat vedrørende sikkerhedsregler
og standarder for passagerskibe udstedt i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF af 6. maj 2009 om
sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (Omarbejdning)
9
, eller
for så vidt angår fritidsfartøjer, som ikke falder ind under alle de i første
led omhandlede konventioner: et certifikat fra flagstaten.
Artikel 3
Forpligtelse til at medføre et certifikat
1.
Flydende strukturer, som benyttes på EU’s indre vandveje, jf. artikel 1, skal:
a)
–
–
ved benyttelse på indre vandveje i zone R
medføre enten et certifikat, som er udstedt i henhold til artikel 22 i den
reviderede konvention om sejlads på Rhinen, eller
medføre et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, som attesterer, at den
flydende struktur fuldt ud opfylder de tekniske forskrifter i bilag II, for hvilke
der i henhold til gældende regler og procedurer er fastslået ækvivalens med de
tekniske forskrifter i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, jf. dog
overgangsbestemmelserne i bilag II
ved benyttelse på andre vandveje medføre et EU-certifikat for sejlads på indre
vandveje, der, hvor det er relevant, omfatter specifikationerne i artikel 5.
–
b)
2.
EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i del I af
bilag V og udstedes i henhold til dette direktiv. Kommissionen tillægges beføjelser til
at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 for at ændre den
pågældende model, hvis det bliver nødvendigt for at tage hensyn til de
videnskabelige og tekniske fremskridt, strømline administrative krav eller tage
hensyn til udviklingen på dette område, som er et resultat af arbejdet i andre
internationale organisationer, navnlig CCNR.
Artikel 4
Supplerende EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
1.
Alle flydende strukturer med et certifikat udstedt i henhold til artikel 22 i den
reviderede konvention om sejlads på Rhinen kan med forbehold af bestemmelserne i
artikel 5, stk. 5, i dette direktiv, sejle på EU’s vandveje med dette certifikat alene.
Alle flydende strukturer med et certifikat som omhandlet i stk. 1 skal dog endvidere
medføre et supplerende EU-certifikat for sejlads på indre vandveje:
a)
b)
ved benyttelse på vandveje i zone 3 og 4, såfremt de ønsker at gøre brug af de
sikkerhedstekniske lempelser, som gælder dér
ved benyttelse på vandveje i zone 1 og 2, eller for passagerfartøjer ved sejlads
på vandveje i zone 3, der ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre
2.
9
EUT L 163 af 25.6.2009, s. 1.
DA
9
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
sejlbare vandveje, såfremt vedkommende medlemsstat har udstedt supplerende
tekniske forskrifter for disse vandveje i henhold til artikel 5, stk. 1, 2 og 3.
3.
Det supplerende EU-certifikat for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter
modellen i del II i bilag V og udstedes af de kompetente myndigheder mod
forelæggelse af det i stk. 1 omhandlede gyldige certifikat på vilkår, der fastsættes af
de myndigheder, som er kompetente med hensyn til de vandveje, der skal besejles.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at ændre
den pågældende model, hvis det bliver nødvendigt for at tage hensyn til de
videnskabelige og tekniske fremskridt, strømline administrative krav eller tage
hensyn til udviklingen på dette område, som er et resultat af arbejdet i andre
internationale organisationer, navnlig CCNR.
Artikel 5
Supplerende eller lempede tekniske forskrifter for visse zoner
1.
Medlemsstaterne kan efter høring af Kommissionen og, hvor det er relevant, med
forbehold af forskrifterne i den reviderede konvention for sejlads på Rhinen vedtage
tekniske forskrifter ud over forskrifterne i bilag II for flydende strukturer, der
benyttes på indre vandveje i zone 1 og 2 på deres område.
En medlemsstat kan med hensyn til passagerfartøjer, der sejler på dens indre
vandveje i zone 3, som ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare
vandveje, opretholde tekniske forskrifter ud over forskrifterne i bilag II.
Medlemsstaterne kan vedtage sådanne nye supplerende tekniske forskrifter efter
proceduren i stk. 3. De supplerende forskrifter må kun omfatte de elementer, der er
anført i bilag III.
Medlemsstaten underretter Kommissionen om de foreslåede supplerende forskrifter
mindst seks måneder inden deres planlagte ikrafttrædelsesdato og underretter de
øvrige medlemsstater herom.
Kommissionen godkender de supplerende tekniske forskrifter ved hjælp af
gennemførelsesretsakter vedtaget efter rådgivningsproceduren i artikel 25, stk. 2.
4.
Det skal anføres i det i artikel 3 omhandlede EU-certifikat for sejlads på indre
vandveje eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det supplerende EU-
certifikat for sejlads på indre vandveje, at disse supplerende forskrifter er overholdt.
Sådant bevis på overholdelse skal anerkendes for alle EU’s indre vandveje i den
pågældende zone.
Hvor anvendelsen af overgangsbestemmelserne i kapitel 24a i bilag II ville medføre
en lempelse af de eksisterende nationale sikkerhedsstandarder, kan en medlemsstat
undlade at anvende disse overgangsbestemmelser på passagerfartøjer, der sejler på
dens indre vandveje, som ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre
sejlbare vandveje. Under sådanne omstændigheder kan medlemsstaten kræve, at
sådanne fartøjer, der sejler på medlemsstatens ikke-forbundne indre vandveje, fuldt
ud opfylder de tekniske forskrifter i bilag II fra den 30. december 2008.
En medlemsstat, der benytter den mulighed, der er omhandlet i første afsnit, skal
underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sin afgørelse og give
Kommissionen oplysninger om de relevante nationale standarder for
passagerfartøjer, der sejler på dens indre vandveje.
2.
3.
5.
DA
10
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Det skal anføres i det i artikel 3 omhandlede EU-certifikat for sejlads på indre
vandveje eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det supplerende EU-
certifikat for sejlads på indre vandveje, at en medlemsstats forskrifter vedrørende
sejlads på dens ikke-forbundne indre vandveje er overholdt.
6.
Flydende strukturer, der kun benytter vandveje i zone 4, kan anvende de lempede
forskrifter i bilag II på alle vandveje i denne zone. Det skal anføres i det i artikel 3
omhandlede EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, at de pågældende lempede
forskrifter er overholdt.
Medlemsstaterne kan efter høring af Kommissionen, tillade en delvis anvendelse af
de tekniske forskrifter eller fastsætte tekniske forskrifter, som er mindre strenge end i
bilag II, for flydende strukturer, som udelukkende benyttes på vandveje i zone 3 og 4
på deres område.
De mindre strenge tekniske forskrifter eller delvis anvendelse af tekniske forskrifter
må kun omfatte de elementer, der er anført i bilag IV. Hvor de tekniske
specifikationer for en flydende struktur svarer til mindre strenge tekniske forskrifter
eller delvis anvendelse af tekniske forskrifter, skal dette anføres i EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det
supplerende EU-certifikat for sejlads på indre vandveje.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om mindre strenge tekniske forskrifter
eller delvis anvendelse af tekniske forskrifter i bilag II mindst seks måneder før deres
ikrafttræden og underretter de øvrige medlemsstater herom.
Artikel 6
Undtagelser
1.
Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra hele eller dele af dette direktiv for:
a)
fartøjer, slæbebåde og skubbebåde og flydende materiel, der benyttes på
vandveje, som ikke via indre vandveje er forbundet med de øvrige
medlemsstaters vandveje
flydende strukturer med en dødvægt på højst 350 tons eller flydende strukturer,
der ikke er bestemt til transport af gods, med et deplacement på under 100 m3,
der er køllagt inden den 1. januar 1950, og som udelukkende benyttes på
indenlandske vandveje.
7.
b)
2.
I forbindelse med sejlads på indenlandske vandveje kan medlemsstaterne tillade
undtagelser fra en eller flere bestemmelser i dette direktiv for så vidt angår
begrænsede strækninger af lokal interesse eller i havneområder. Undtagelserne samt
de strækninger eller det område, for hvilke de gælder, skal anføres i certifikatet for
den flydende struktur.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de undtagelser, der er tilladt i
henhold til stk. 1 og 2, og underretter de øvrige medlemsstater herom.
En medlemsstat, som i kraft af undtagelser, der er tilladt i henhold til stk. 1 og 2, ikke
har nogen flydende struktur, som er omfattet af dette direktiv, i benyttelse på sine
vandveje, er ikke forpligtet til at efterkomme artikel 9, 8 og 11.
3.
4.
DA
11
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 7
Udstedelse af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
1.
EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje udstedes til en flydende struktur, der er
køllagt efter [dato for gennemførelse af dette direktiv], efter en teknisk inspektion,
som er foretaget, inden den flydende struktur tages i brug, og som skal sikre, at den
flydende struktur opfylder de tekniske forskrifter i bilag II.
EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje udstedes til flydende strukturer, som
ikke var omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 82/714/EØF, men som er
omfattet af nærværende direktiv i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2 og 3, efter
en teknisk inspektion, som foretages, når den flydende strukturs gældende certifikat
udløber, dog senest den 30. december 2018, for at kontrollere, at den flydende
struktur opfylder de tekniske forskrifter i bilag II.
Enhver manglende opfyldelse af de tekniske forskrifter i bilag II skal specificeres i
EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje. Forudsat at de kompetente
myndigheder ikke anser disse mangler for at være til åbenbar fare, kan de i denne
artikels stk. 1 omhandlede flydende strukturer fortsætte driften, indtil de
komponenter og områder af den flydende struktur, der ifølge certifikatet ikke
opfylder disse forskrifter, udskiftes eller ændres, hvorefter disse komponenter og
områder skal opfylde kravene i bilag II.
3.
Åbenbar fare i henhold til denne artikel anses især at foreligge, når forskrifterne
vedrørende fartøjskonstruktionens soliditet, fartøjets sejl- eller manøvreegenskaber
eller særlige karakteristika i henhold til bilag II er berørt. De undtagelser, der er
tilladt i de tekniske forskrifter i bilag II, betragtes ikke som mangler, der udgør en
åbenbar fare.
Udskiftning af eksisterende dele med identiske dele eller dele af tilsvarende
teknologi og konstruktion som led i rutinemæssig reparation og vedligeholdelse
anses ikke for udskiftning i henhold til denne artikel.
4.
Det kontrolleres i givet fald, om den flydende struktur opfylder de i artikel 5, stk. 1, 2
og 3, omhandlede supplerende forskrifter, enten ved de tekniske inspektioner, der er
nævnt i denne artikels stk. 1 og 2, eller ved en teknisk inspektion, som udføres på
anmodning af den flydende strukturs ejer.
Artikel 8
Kompetente myndigheder
1.
2.
EU-certifikater for sejlads på indre vandveje kan udstedes af medlemsstaternes
kompetente myndigheder.
Hver medlemsstat udfærdiger en fortegnelse over de kompetente myndigheder, der
udsteder EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, og underretter Kommissionen
og de øvrige medlemsstater herom.
De kompetente myndigheder fører et register over alle de EU-certifikater for sejlads
på indre vandveje, de udsteder i overensstemmelse med modellen i bilag VI.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 24 for at ændre den pågældende model for at tage
hensyn til de videnskabelige og tekniske fremskridt, strømline administrative krav
eller tage hensyn til udviklingen på dette område, som er et resultat af arbejdet i
andre internationale organisationer, navnlig CCNR.
2.
3.
DA
12
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0013.png
Artikel 9
Teknisk inspektion
1.
Teknisk inspektion, jf. artikel 7, udføres af de kompetente myndigheder. Disse
myndigheder kan undlade at lade den flydende struktur helt eller delvis undergå den
tekniske inspektion, hvis det fremgår af et gyldigt certifikat, som er udstedt af et
anerkendt klassifikationsselskab, at den flydende struktur helt eller delvis opfylder de
tekniske forskrifter i bilag II.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at godkende et
klassifikationsselskab, som opfylder kriterierne i bilag VII, eller tilbagetrække
godkendelsen efter proceduren i stk. 3 og 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages
efter rådgivningsproceduren i artikel 25, stk. 2.
En ansøgning om godkendelse indgives til Kommissionen af den medlemsstat, hvor
klassifikationsselskabet har sit hjemsted eller et datterselskab, der er bemyndiget til
at udstede attester, som godtgør, at flydende strukturer opfylder forskrifterne i bilag
II i overensstemmelse med dette direktiv. Ansøgningen skal ledsages af alle de
oplysninger og den dokumentation, der er nødvendige for at undersøge, om
godkendelseskriterierne er opfyldt.
Enhver medlemsstat kan kræve, at der gennemføres en høring, eller at der forelægges
yderligere oplysninger eller dokumentation.
4.
Enhver medlemsstat kan indgive en anmodning til Kommissionen om at tilbagekalde
godkendelsen, hvis den mener, at et klassifikationsselskab ikke længere opfylder
kriterierne i bilag VII. Anmodningen om tilbagekaldelse skal være ledsaget af
dokumentation.
Indtil deres godkendelse i henhold til dette direktiv anses klassifikationsselskaber,
der er anerkendt og godkendt af en medlemsstat i overensstemmelse med Rådets
direktiv 94/57/EF af 22. november 1994
10
kun for at være godkendte kun for fartøjer,
som udelukkende sejler på vandveje i den pågældende medlemsstat.
Kommissionen offentliggør og ajourfører en liste over de klassifikationsselskaber,
som er godkendt i henhold til nærværende artikel.
Hver medlemsstat udarbejder en liste over de af dens myndigheder, der har
kompetence til at foretage den tekniske inspektion, og fremsender denne liste til
Kommissionen.
Medlemsstaterne skal opfylde de særlige krav med hensyn til kontrolorganer og
anmodning om inspektion, der er fastsat i bilag II.
Artikel 10
Gyldighed af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
1.
For EU-certifikater, som er udstedt i henhold til dette direktiv for nybyggede fartøjer,
fastsætter den kompetente myndighed gyldighedsperioden til højst:
a)
b)
10
2.
3.
5.
6.
7.
8.
fem år for passagerfartøjer
ti år for alle andre flydende strukturer.
Rådets direktiv 94/57/EF af 22. november 1994 om fælles regler og standarder for organisationer, der
udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (EFT
L 319 af 12.12.1994, s. 20).
DA
13
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Gyldighedsperioden skal være anført på EU-certifikatet.
2.
For fartøjer, som allerede er i drift før inspektionen, fastsætter den kompetente
myndighed EU-certifikatets gyldighedsperiode i det enkelte tilfælde på grundlag af
resultaterne af inspektionen. Gyldighedsperioden må dog ikke overstige de frister,
der er nævnt i stk. 1.
Hver medlemsstat kan i de tilfælde, der er anført i bilag II, udstede foreløbige EU-
certifikater for sejlads på indre vandveje. Foreløbige EU-certifikater for sejlads på
indre vandveje udfærdiges efter modellen i del III i bilag V. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 for at
ændre den pågældende model for at tage hensyn til de videnskabelige og tekniske
fremskridt, strømline administrative krav eller tage hensyn til udviklingen på dette
område, som er et resultat af arbejdet i andre internationale organisationer, navnlig
CCNR.
Artikel 11
Udskiftning af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
Hver medlemsstat fastsætter de nærmere betingelser for udstedelse af et nyt certifikat i
tilfælde, hvor et gyldigt EU-certifikat for sejlads på indre vandveje er bortkommet eller
beskadiget.
Artikel 12
Fornyelse af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
1.
2.
EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje fornys ved udløbet af gyldigheds-
perioden på de betingelser, som er fastsat i artikel 7.
Ved forlængelse af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje finder
overgangsbestemmelserne i kapitel 24 og 24a i bilag II anvendelse på flydende
strukturer på de deri anførte betingelser.
Artikel 13
Forlængelse af gyldighedsperioden for EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
Gyldighedsperioden for EU-certifikater for sejlads på indre vandveje kan undtagelsesvis
forlænges af den udstedende eller fornyende myndighed uden teknisk inspektion i
overensstemmelse med bilag II. En sådan forlængelse anføres på certifikatet.
Artikel 14
Udstedelse af nye EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
I tilfælde af væsentlige ændringer eller reparationer, som berører fartøjskonstruktionens
soliditet, fartøjets sejl- eller manøvreegenskaber eller særlige karakteristika i overens-
stemmelse med bilag II, skal fartøjet, før sejlads genoptages, på ny underkastes teknisk
inspektion i henhold til artikel 7. Efter inspektionen udstedes et nyt EU-certifikat for sejlads
på indre vandveje med angivelse af fartøjets tekniske specifikationer, eller det eksisterende
certifikat ændres i fornødent omfang. Såfremt certifikatet udstedes i en anden medlemsstat
end den, hvor det oprindelige certifikat blev udstedt eller fornyet, skal den kompetente
myndighed, der har udstedt eller fornyet det oprindelige certifikat, underrettes derom inden en
måned.
3.
DA
14
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 15
Nægtelse af udstedelse eller fornyelse og inddragelse af EU-certifikater for sejlads på
indre vandveje
1.
Enhver afgørelse om at nægte at udstede eller forny et EU-certifikat for sejlads på
indre vandveje skal begrundes. Den flydende strukturs ejer underrettes og holdes
underrettet om klageadgang og frister i den pågældende medlemsstat.
Ethvert EU-certifikat for sejlads på indre vandveje kan i gyldighedsperioden
inddrages af den kompetente myndighed, der har udstedt eller fornyet det, når
fartøjet ikke længere opfylder de tekniske forskrifter, der svarer til certifikatet.
Artikel 16
Supplerende inspektioner
1.
En medlemsstats kompetente myndigheder kan når som helst kontrollere, om der om
bord findes et i henhold til dette direktiv gyldigt certifikat, og om fartøjet svarer til
angivelserne i dette certifikat, eller om det udgør en åbenbar fare for de personer, der
befinder sig om bord, miljøet eller navigationssikkerheden. De kompetente
myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger i henhold til stk. 2-5.
Hvis myndighederne ved en sådan inspektion finder, at en flydende struktur ikke
medfører et certifikat, eller at det medførte certifikat er ugyldigt, eller at den flydende
struktur ikke opfylder de krav, der er anført i certifikatet, men at en sådan ugyldighed
eller manglende overholdelse af forskrifterne ikke frembyder åbenbar fare, skal den
flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant træffe alle nødvendige
foranstaltninger for at afhjælpe situationen. Den myndighed, der har udstedt
certifikatet eller senest har fornyet det, underrettes inden for syv dage.
Hvis myndighederne ved inspektion finder, at den flydende struktur udgør en
åbenbar fare for de ombordværende personer, miljøet eller navigationssikkerheden,
kan de forbyde den flydende strukturs videre sejlads, indtil der er truffet de
nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe situationen.
Myndighederne kan endvidere foreskrive foranstaltninger, der gør det muligt for den
flydende struktur - i givet fald efter endt befordring - uden fare at sejle til et sted,
hvor den kan blive undersøgt eller repareret. Den myndighed, der har udstedt
certifikatet eller senest har fornyet det, underrettes inden for syv dage.
4.
En medlemsstat, der har forbudt en flydende strukturs videre sejlads eller har
meddelt den flydende strukturs ejer, at dette vil ske, medmindre de konstaterede
mangler bliver afhjulpet, underretter inden for syv dage den medlemsstats
myndighed, der har udstedt certifikatet eller senest har fornyet det, om den iværksatte
eller planlagte foranstaltning.
Enhver afgørelse om at afbryde en flydende strukturs passage, som træffes under
gennemførelsen af dette direktiv, skal nøje begrundes. Det skal straks meddeles de
berørte parter med angivelse af, hvilke retsmidler der er til rådighed i henhold til
gældende ret i medlemsstaterne, og fristerne for benyttelse heraf.
2.
2.
3.
5.
DA
15
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 17
Enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer
Den kompetente myndighed, der har udstedt et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje,
skal i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje angive det enkelte europæiske
fartøjsidentifikationsnummer i overensstemmelse med kapitel 2 i bilag II.
Artikel 18
Ækvivalens og undtagelser
1.
Medlemsstaterne kan kræve, at Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om
undtagelser eller anerkendelse af ækvivalensen af de tekniske specifikationer for en
specifik flydende struktur med hensyn til:
a)
anvendelse eller tilstedeværelse om bord på en flydende struktur af andet
materiel, anlæg eller udstyr eller vedtagelse af andre udformningsaspekter eller
andre ordninger end dem, der er anført i bilag II
udstedelse af et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje på forsøgsbasis for
en begrænset periode med nye tekniske specifikationer, som afviger fra
forskrifterne i del II i bilag II, forudsat at de frembyder tilsvarende sikkerhed
kontrolorganers anvendelse af undtagelser for et passagerfartøj for så vidt
angår områder indrettet til bevægelseshæmmede personer i de tilfælde, hvor
anvendelsen af de specifikke krav i kapitel 15 i bilag II anses for at være
vanskelige at opfylde i praksis eller medfører urimelige omkostninger
anvendelse af andre slukningsmidler end dem, der er anført i kapitel 10 i
bilag II
anvendelse af faste brandslukningsanlæg til beskyttelse af genstande
anvendelse af kapitel 24 i bilag II for flydende strukturer, der ombygges til en
længde over 110 m
undtagelser fra kravene i kapitel 24 og kapitel 24A i bilag II efter udløbet af
overgangsbestemmelserne i de tilfælde, hvor disse krav er teknisk vanskelige at
opfylde eller kan medføre urimelige omkostninger
anerkendelse af standarder for anlæg, der sprøjter mindre mængder vand,
bortset fra dem, der er anført i kapitel 10 i bilag II.
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
Gennemførelsesretsakterne vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 25, stk. 2.
2.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder anfører ækvivalens og undtagelser, der
er omhandlet i litra a)-g) i stk. 1, i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.
Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes herom.
Indtil vedtagelsen af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1, litra a),
kan de kompetente myndigheder udstede et foreløbigt EU-certifikat for sejlads på
indre vandveje i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2.
I så fald skal de kompetente myndigheder inden en måned efter udstedelsen af det
foreløbige EU-certifikat for sejlads på indre vandveje give Kommissionen og de
øvrige medlemsstater besked om den flydende strukturs navn og europæiske
fartøjsidentifikationsnummer, undtagelsens art og den stat, i hvilken fartøjet er
registreret eller har sin hjemstedshavn.
3.
DA
16
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
4.
Kommissionen offentliggør et register over radarnavigationsudstyr og dreje-
hastighedsindikatorer, der er godkendt i overensstemmelse med bilag II.
Artikel 19
Anerkendelse af sødygtighedscertifikater vedrørende fartøjer fra tredjelande
EU indleder forhandlinger med tredjelande om aftaler for at sikre gensidig anerkendelse af
sødygtighedscertifikater mellem EU og tredjelande.
Indtil der indgås sådanne aftaler, kan de kompetente myndigheder i en medlemsstat anerkende
sødygtighedscertifikater for flydende strukturer fra tredjelande med hensyn til sejlads på den
pågældende medlemsstats indre vandveje.
Udstedelse EU-certifikater for sejlads på indre vandveje til tredjelandes flydende strukturer
sker i henhold til artikel 7, stk. 1.
Artikel 20
Fortsat anvendelse af direktiv 2009/100/EØF
For fartøjer, der ikke er omfattet af dette direktivs artikel 2, stk. 1 og 2, men af artikel 1a i
direktiv 2009/100/EØF, finder bestemmelserne i nævnte direktiv anvendelse.
Artikel 21
Overgangsbestemmelser vedrørende anvendelse af dokumenter
Dokumenter, der er omfattet af dette direktiv og udstedt af medlemsstaternes kompetente
myndigheder i henhold til direktiv 2006/87/EF før dette direktivs ikrafttræden, er gyldige
indtil deres udløbsdato.
Artikel 22
Tilpasninger af bilag
1.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 24 vedrørende tilpasninger af bilag I, II, III, IV og VII
til de videnskabelige og tekniske fremskridt eller udviklingen på dette område, som
følger af arbejdet i andre internationale organisationer, navnlig CCNR, for at sikre, at
de to certifikater, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), udstedes på grundlag af
tekniske krav, som garanterer et tilsvarende sikkerhedsniveau, eller for at tage højde
for de tilfælde, der er omhandlet i artikel 5.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 24 vedrørende bindende administrative instrukser
vedrørende den nærmere gennemførelse af de tekniske krav, der er anført i bilag II,
med henblik på at sikre en harmoniseret fortolkning af disse krav eller tage hensyn til
bedste praksis, der er udviklet på EU-plan, eller som følger af arbejdet i andre
internationale organisationer, navnlig CCNR.
Når Kommissionen vedtager sådanne delegerede retsakter, skal den sikre, at de
tekniske forskrifter, der skal opfyldes for udstedelsen af et EU-certifikat for sejlads
på indre vandveje, der er anerkendt for sejlads på Rhinen, giver et sikkerhedsniveau,
der er ækvivalent med det, der kræves for udstedelse af det certifikat, der er
omhandlet i artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen.
DA
17
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 24 for at ajourføre henvisningerne i dette direktiv til
visse bestemmelser i bilag II for at tage hensyn til ændringer af dette bilag.
Artikel 23
Midlertidige forskrifter
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 24 for at fastlægge midlertidige tekniske forskrifter for flydende strukturer med
henblik på at afprøve forskellige muligheder for at fremme innovation og tekniske fremskridt.
Sådanne forskrifter må højst gælde i tre år.
Artikel 24
Delegation af beføjelser
1.
2.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, 4, 8, 10, 22 og 23,
tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [direktivets
ikrafttrædelsesdato].
Den i artikel 3, 4, 8, 10, 22 og 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver
tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse
bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning fra dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen.
Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, 4, 8, 10, 22 og 23 træder kun i
kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på 2 måneder, efter at Kommissionens har underrettet dem om retsakten.
Europa-Parlamentet eller Rådet kan forlænge denne frist med 2 måneder.
Artikel 25
Udvalgsprocedure
1.
Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 7 i Rådets direktiv
91/672/EØF (i det følgende benævnt "udvalget"). Dette udvalg er et udvalg som
omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren
uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom inden for
fristen for afgivelse af udtalelsen.
Artikel 26
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af
de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle
3.
4.
5.
2.
DA
18
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive,
stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Artikel 27
Gennemførelse
1.
Medlemsstater, der har indre vandveje som nævnt i artikel 1, stk. 1, sætter de
nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette
direktiv med virkning fra den 1. januar 2015. De underretter straks Kommissionen
herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne bestemmer,
hvordan denne henvisning skal foretages.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 28
Ophævelse
Direktiv 2006/87/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2015.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv.
Artikel 29
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 30
Adressater
Dette direktiv er rettet til de medlemsstater, der har indre vandveje som nævnt i artikel 1, stk.
1.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
19
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0020.png
LISTE OVER BILAG
Bilag I Liste over EU’s net af indre vandveje, geografisk inddelt i zone 1, 2, 3 og 4
Bilag II Tekniske minimumsforskrifter for flydende strukturer på indre vandveje i zone 1, 2, 3
og 4
Bilag III Områder, hvor der eventuelt kan opstilles supplerende tekniske forskrifter gældende
for flydende strukturer på indre vandveje i zone 1 og 2
Bilag IV Områder, hvor der eventuelt kan ske lempelser i de tekniske forskrifter gældende for
flydende strukturer på indre vandveje i zone 3 og 4
Bilag V Model for EU-certifikat for sejlads på indre vandveje
Bilag VI Model til register over EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
Bilag VII Klassifikationsselskaber
DA
20
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0021.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.9.2013
COM(2013) 622 final
PART 1
BILAG
til forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF
DA
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
BILAG
til forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF
DA
2
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0023.png
LISTE OVER BILAG
Bilag I Liste over EU’s net af indre vandveje, geografisk inddelt i zone 1, 2, 3 og 4
Bilag II Tekniske minimumsforskrifter for flydende strukturer på indre vandveje i zone 1, 2, 3
og 4
DA
3
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0024.png
BILAG I
LISTE OVER EU’s NET AF INDRE VANDVEJE, GEOGRAFISK INDDELT I ZONE
1, 2, 3 OG 4
KAPITEL 1
Zone 1
Forbundsrepublikken Tyskland
Ems
Fra forbindelseslinjen mellem det tidligere Greetsiel-fyrtårn og den vestlige mole af
havneindsejlingen til Eemshaven og udefter indtil 53° 30' N og 6° 45' E, dvs. lidt
længere ude end omlastningsområdet for tørlastskibe i den gamle Ems (Alte Ems)
1
Republikken Polen
Den del af den Pommerske Bugt, der ligger syd for forbindelseslinjen mellem det nordlige
Perd på øen Rügen og Niechorze-fyrtårnet.
Den del af Gdansk-bugten, der ligger syd for forbindelseslinjen mellem Hel-fyrtårnet og
afmærkningsbøjen ved havneindsejlingen til Baltijsk.
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
SKOTLAND
Blue Mull Sound
Yell Sound
Sullom Voe
Dales Voe
Mellem Gutcher og Belmont
Mellem Tofts Voe og Ulsta
Inden for en linje fra det nordøstligste punkt af Gluss Island
til det nordligste punkt af Calback Ness
Om vinteren:
inden for en linje fra det nordligste punkt af Kebister Ness
til kysten ved Breiwick på 1o 10,8' W
Dales Voe
Om sommeren:
som for Lerwick
Lerwick
Om vinteren:
inden for det område, der mod nord afgrænses af en linje fra
Scottle Holm til Scarfi Taing på Bressay og mod syd af en
linje fra Twageos Point-fyrtårnet til Whalpa Taing på
Bressay
Lerwick
Om sommeren:
inden for det område, der mod nord afgrænses af en linje fra
1
For skibe, der har hjemmehavn andetsteds, skal der tages hensyn til artikel 32 i Ems-Dollart-traktaten af
8. april 1960 (BGBl. 1963 II, s. 602).
DA
4
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0025.png
Brim Ness til det nordøstlige hjørne af Inner Score og mod
syd af en linje fra sydspidsen af Ness of Sound til
Kirkabisterness
Kirkwall
Mellem Kirkwall og Rousay ikke øst for en linje mellem
Point of Graand (Egilsay) og Galt Ness (Shapinsay) eller
mellem Head of Work (Mainland) gennem Helliar Holm-
fyrtårnet til Shapinsays kyst; ikke nordvest for den
sydøstligste spids af Eynhallow Island, ikke udefter mod
havet fra en linje mellem Rousays kyst på 59o 10,5' N 002o
57,1' W og Egilsays kyst på 59o 10,0' N 002o 56,4' W
Til Scapa, men ikke uden for Scapa Flow
Inden for et område, der afgrænses af linjer trukket fra Point
of Cletts på øen Hoy til den trigonometriske station
Thomson's Hill på øen Fara og videre til Gibraltar Pier på
øen Flotta; fra St Vincent Pier på øen Flotta til det vestligste
punkt på Calf of Flotta; fra det østligste punkt på Calf of
Flotta til Needle Point på øen South Ronaldsay og fra Ness
on Mainland til Point of Oxan-fyrtårnet på øen Graemsay og
videre til Bu Point på øen Hoy; samt på havsiden af
farvande i zone 2
Mellem Eilean Dubh og A'Chleit
Inden for en linje fra North Sutor til Nairn Breakwater samt
på havsiden af farvande i zone 2
Inden for en linje fra North Sutor til Nairn Breakwater samt
på havsiden af farvande i zone 2
Inden for en linje fra Broughty Castle til Tayport samt på
havsiden af farvande i zone 2
Inden for en linje fra Kirkcaldy til Portobello samt på
havsiden af farvande i zone 2
Inden for en linje fra Southerness Point til Silloth
Inden for en linje fra Finnart's Point til Milleur Point samt
på havsiden af farvande i zone 2
Ydre grænse:
en linje fra Skipness til en position en mil syd for Garroch
Head og videre til Farland Head
Indre grænse om vinteren:
en linje fra Cloch-fyrtårnet til Dunoon Pier
Indre grænse om sommeren:
en linje fra Bogany Point på Isle of Bute til Skelmorlie
Stromness
Scapa Flow
Balnakiel Bay
Cromarty Firth
Inverness
River Tay - Dundee
Firth of Forth og River Forth
Solway Firth
Loch Ryan
The Clyde
DA
5
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0026.png
Castle og en linje fra Ardlamont Point til den sydligste ende
af Ettrick Bay inde i Kyles of Bute
Note:
Ovennævnte indre grænse, der gælder om sommeren,
udvides fra den 5. juni til den 5. september (begge datoer
medregnet) med en linje fra et punkt to mil ud for Ayrshires
kyst ved Skelmorlie Castle til Tomont End på Cumbrae og
en linje fra Portachur Point på Cumbrae til Inner Brigurd
Point i Ayrshire
Oban
Inden for et område, der mod nord afgrænses af en linje fra
Dunollie Point-fyrtårnet til Ard na Chruidh og mod syd af
en linje fra Rudha Seanach til Ard na Cuile
Gennem Loch Alsh til Loch Duichs forbjerg
Om vinteren:
ingen
Om sommeren:
syd for en linje mod øst fra Rubha na Moine til Eilan
Horrisdale og videre til Rubha nan Eanntag
NORDIRLAND
Kyle of Lochalsh
Loch Gairloch
Belfast Lough
Om vinteren:
ingen
Om sommeren:
inden for en linje fra Carrickfergus til Bangor
samt på havsiden af farvande i zone 2
Loch Neagh
ENGLANDS ØSTKYST
River Humber
I en afstand af over 2 mil fra kysten
Om vinteren:
inden for en linje fra New Holland til Paull
Om sommeren:
inden for en linje fra Cleethorpes Pier til Patrington Church
samt på havsiden af farvande i zone 2
WALES OG ENGLANDS
VESTKYST
River Severn
Om vinteren:
inden for en linje fra Blacknore Point til Caldicot Pill,
DA
6
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0027.png
Porstkewett
Om sommeren:
inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og
videre til Brean Down
samt på havsiden af farvande i zone 2
River Wye
Om vinteren:
inden for en linje fra Blacknore Point til Caldicot Pill,
Porstkewett
Om sommeren:
inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og
videre til Brean Down
samt på havsiden af farvande i zone 2
Newport
Om vinteren:
ingen
Om sommeren:
inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og
videre til Brean Down
samt på havsiden af farvande i zone 2
Cardiff
Om vinteren:
ingen
Om sommeren:
inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og
videre til Brean Down
samt på havsiden af farvande i zone 2
Barry
Om vinteren:
ingen
Om sommeren:
inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og
videre til Brean Down
samt på havsiden af farvande i zone 2
Swansea
Menai Straits
Inden for en linje mellem de yderste ender af bølgebryderne
Inden for Menai Straits fra en linje, der forbinder
Llanddwyn Island-fyrtårnet med Dinas Dinlleu, og linjer,
der forbinder sydspidsen af Puffin Island med Trwyn
DuPoint og Llanfairfechan jernbanestation samt på havsiden
af farvande i zone 2
DA
7
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0028.png
River Dee
Om vinteren:
inden for en linje fra Hilbre Point til Point of Air
Om sommeren:
inden for en linje fra Formby Point til Point of Air
samt på havsiden af farvande i zone 2
River Mersey
Om vinteren:
ingen
Om sommeren:
inden for en linje fra Formby Point til Point of Air
samt på havsiden af farvande i zone 2
Preston og Southport
Inden for en linje fra Southport til Blackpool inden for
bredderne
samt på havsiden af farvande i zone 2
Fleetwood
Om vinteren:
ingen
Om sommeren:
inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head
samt på havsiden af farvande i zone 2
River Lune
Om vinteren:
ingen
Om sommeren:
inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head
samt på havsiden af farvande i zone 2
Heysham
Om vinteren:
ingen
Om sommeren:
inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head
Morecambe
Om vinteren:
ingen
Om sommeren:
inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head
Workington
Inden for en linje fra Southerness Point til Silloth
samt på havsiden af farvande i zone 2
DA
8
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0029.png
SYDENGLAND
River Colne, Colchester
Om vinteren:
inden for en linje fra Colne Point til Whitstable
Om sommeren:
inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers
River Blackwater
Om vinteren:
inden for en linje fra Colne Point til Whitstable
Om sommeren:
inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers
samt på havsiden af farvande i zone 2
River Crouch og River Roach
Om vinteren:
inden for en linje fra Colne Point til Whitstable
Om sommeren:
inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers
samt på havsiden af farvande i zone 2
Themsen og dens bifloder
Om vinteren:
inden for en linje fra Colne Point til Whitstable
Om sommeren:
inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers
samt på havsiden af farvande i zone 2
River Medway og the Swale
Om vinteren:
inden for en linje fra Colne Point til Whitstable
Om sommeren:
inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers
samt på havsiden af farvande i zone 2
Chichester
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses
af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church
i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst
Point
samt på havsiden af farvande i zone 2
Langstone Harbour
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses
af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church
i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst
Point
DA
9
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0030.png
samt på havsiden af farvande i zone 2
Portsmouth
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses
af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church
i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst
Point
samt på havsiden af farvande i zone 2
Bembridge på Isle of Wight
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses
af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church
i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst
Point
samt på havsiden af farvande i zone 2
Cowes, Isle of Wight
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses
af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church
i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst
Point
samt på havsiden af farvande i zone 2
Southampton
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses
af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church
i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst
Point
samt på havsiden af farvande i zone 2
Beaulieu River
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses
af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church
i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst
Point
samt på havsiden af farvande i zone 2
Keyhaven Lake
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses
af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church
i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst
Point
samt på havsiden af farvande i zone 2
Weymouth
Plymouth
Inden for Portland Harbour og mellem Wey og Portland
Harbour
Inden for en linje fra Cawsand til Breakwater og videre til
Staddon
samt på havsiden af farvande i zone 2
Falmouth
Om vinteren:
inden for en linje fra St. Anthony Head til Rosemullion
DA
10
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0031.png
Om sommeren:
inden for en linje fra St. Anthony Head til Nare Point
samt på havsiden af farvande i zone 2
River Camel
Inden for en linje fra Stepper Point til Trebetherick Point
samt på havsiden af farvande i zone 2
Bridgewater
River Avon (Avon)
Inden for banken samt på havsiden af farvande i zone 2
Om vinteren:
inden for en linje fra Blacknore Point til Caldicot Pill,
Porstkewett
Om sommeren:
inden for en linje fra Barry Pier til Steepholm og videre til
Brean Down
samt på havsiden af farvande i zone 2
Zone 2
Den Tjekkiske Republik
Den kunstige sø Lipno
Forbundsrepublikken Tyskland
Ems
Fra en linje tværs over Ems nær havneindsejlingen i Papenburg
mellem den tidligere Diemen pumpestation og
digegennemsejlingen ved Halte til forbindelseslinjen mellem
det tidligere Greetsiel-fyrtårn og den vestlige mole af
havneindsejlingen i Eemshaven
Inden for forbindelseslinjen mellem det tidligere Schillig-
fyrtårn og kirketårnet i Langwarden
Fra den nordvestlige ende af jernbanebroen i Bremen til en
linje mellem kirketårnene i Langwarden og Cappel, herunder
flodarmene Westergate, Rekumer Loch, Rechter Nebenarm og
Schweiburg
Fra den nedre grænse af Hamburgs havn til forbindelseslinjen
mellem Döse-sømærket og den vestlige ende af
Friedrichskoog-diget (Dieksand), herunder Nebenelben samt
bifloderne Este, Lühe, Schwinge, Oste, Pinnau, Krückau og
Stör (for alles vedkommende fra mundingen til dæmningen)
Jade
Weser
Elben med Bütztflether
Süderelbe (fra km 0,69 til
udmunding i Elben),
Ruthenstrom (fra km 3,75 til
udmunding i Elben),
Wischhafener Süderelbe
(fra km 8,03 til udmunding i
Elben)
DA
11
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0032.png
Meldorfer Bucht
Inden for forbindelseslinjen mellem den vestlige ende af
Friedrichskoog-diget (Dieksand) og det vestlige molehoved i
Büsum
Fra Gieselau-kanalens munding (km 22,64) til
forbindelseslinjen mellem Mitte der Burg (vandsted) og
Kirchturm von Vollerwiek
Fra udmundingen i Eider til udmundingen i Nord-Ostsee-
kanalen
Inden for forbindelseslinjen mellem Kegnäs Fyr og Birknack
og nord for den tysk-danske grænse i Flensborg Fjord
Inden for en linje mellem molehovederne i Schlei-mundingen
Inden for en linje mellem Bocknis-Eck og den nordøstlige
spids af fastlandet ved Dänisch Nienhof
Inden for en linje mellem Bülk-fyrtårnet og Laboe-
marinemindesmærket
Fra forbindelseslinjen mellem molehovederne i Brunsbüttel til
en linje mellem indsejlingslysene i Kiel-Holtenau, herunder
Obereidersee og Enge, Audorfer See, Borgstedter See og Enge,
Schirnauer See, Flemhuder See og Achterwehrer kanalen
Fra den nordvestlige ende af jernbaneklapbroen i Lübeck med
Pötenitzer Wiek og Dassower See indtil forbindelseslinjen
mellem det indre sydlige og det ydre nordlige molehoved i
Travemünde
Fra indsejlingen til yderhavnen ved Leer-slusen til
udmundingen i Eems
Fra Oldenburgs havn og fra et punkt 140 m neden for
Amalienbrücke i Oldenburg til udmundingen i Weser
Fra sammenflydningen af Hamme og Wümme (km 0,00) til
udmundingen i Weser
Fra afløbskanalen fra Buxtehude-slusen (km 0,25) til
udmundingen i Elben
Fra afløbskanalen fra Au-Mühle in Horneburg (km 0,00) til
udmundingen i Elben
Fra den nordlige ende af Salztor-slusen i Stade til
udmundingen i Elben
Fra 210 m over aksen på vejbroen over Oste-dæmningen (km
Eider
Gieselau-kanalen
Flensborg Fjord
Schlei
Eckernförder Bucht
Kieler Förde
Nord-Ostsee-kanalen,
herunder Audorfer See og
Schirnauer See
Trave
Leda
Hunte
Lesum
Este
Lühe
Schwinge
Oste
DA
12
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0033.png
69,360) til udmundingen i Elben
Pinnau
Krückau
Stör
Freiburger Hafenpriel
Wismarbucht, Kirchsee,
Breitling, Salzhaff og
havneområdet i Wismar
Warnow, herunder Breitling
og bifloder
Fra den sydvestlige ende af jernbanebroen i Pinneberg til
udmundingen i Elben
Fra den sydvestlige ende af broen til/fra Wedenkamp i
Elmshorn til udmundingen i Elben
Fra vandstandsmåleren i Rensing til udmundingen i Elben
Fra den østlige ende af slusen i Freiburg an der Elbe til
udmundingen i Elben
Afgrænset mod havet af en linje mellem Hoher Wieschendorf
Huk og Timmendorf-fyrtårnet og en linje, der forbinder
Gollwitz-fyrtårnet på øen Poel og sydspidsen af Wustrow-
halvøen
Neden for Mühlendamm fra den nordlige ende af
Geinitzbrücke i Rostock afgrænset mod havet af en linje, der
forbinder de nordligste punkter af henholdsvis vest- og
østmolen i Warnemünde
Farvandet mellem fastlandet Afgrænset mod havet:
og Darss- og Zingst-
–
mellem Zingst-halvøen og øen Bock: til 54° 26' 42'' N
halvøerne samt øerne
–
mellem øerne Bock og Hiddensee: til en linje, der
Hiddensee og Rügen (inkl.
forbinder nordspidsen af øen Bock og sydspidsen af
havneområdet i Stralsund)
øen Hiddensee
–
mellem øerne Hiddensee og Rügen (Bug): til en linje,
der forbinder sydøstspidsen af Neubessin og Buger
Haken
Kleine Jasmunder Bodden
Greifswalder Bodden
Bugt afgrænset mod havet af en linje fra østspidsen af
Thiessower Haken (Südperd) til østspidsen af øen Ruden og
videre til nordspidsen af øen Usedom (54° 10' 37'' N, 13° 47'
51'' E)
Fra den østlige ende af Steinbecker-broen til forbindelseslinjen
over anløbsbroerne
Ryck
Farvandet mellem fastlandet Mod øst indtil grænsen til Republikken Polen gennem Stettiner
og øen Usedom (floden
Haff
Peene, herunder
havneområdet i Wolgast,
Achterwasser og Oder Haff)
Uecker
Fra den sydvestlige ende af vejbroen i Uekermünde til
forbindelseslinjen over anløbsbroerne
DA
13
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Note:
For fartøjer, der har hjemmehavn andetsteds, skal der tages hensyn til artikel 32 i Ems-
Dollart-traktaten af 8. april 1960 (BGBl. 1963 II, s. 602).
Den Franske Republik
Gironde fra kilometre point (KP 48,50) til nedstrømsenden af Ile de Patiras, til den
tværgående havgrænse afgrænset af linjen mellem Pointe de Grave og Pointe de Suzac;
Loire fra Cordemais (KP 25) til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen mellem Ponte
de Mindin og Pointe de Penhoët;
Seinen fra starten af Tancarville-kanalen til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen fra
Cape Hode på højrebredden til det punkt på venstrebreden, hvor det planlagte dige støder på
kysten under Berville;
Vilaine fra Arzal Dam til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen mellem Pointe du
Scal og Pointe du Moustoir;
Genèvesøen.
Republikken Ungarn
Balaton-søen
Kongeriget Nederlandene
Dollard
Eems
Waddenzee: herunder forbindelserne til Nordsøen
Ijsselmeer: herunder Markermeer og Ijmeer, men ikke Gouwzee
Nieuwe Waterweg og Scheur
Calandkanaal mod vest fra Benelux-havnen
Hollands Diep
Breeddiep, Beerkanaal og de derved liggende havne
Haringvliet og Vuile Gat: herunder vandvejene mellem Goeree-Overflakkee og Voorne-
Putten og Hoeksche Waard
Hellegat
Volkerak
Krammer
Grevelingenmeer og Brouwerschavensche Gat: herunder alle vandveje mellem Schouwen-
Duiveland og Goeree-Overflakkee
Keten, Mastgat, Zijpe, Krabbenkreek, Oosterschelde og Roompot: herunder vandvejene
mellem Walcheren, Noord-Beveland og Zuid-Beveland samt Schouwen-Duiveland og
Tholen, med undtagelse af Schelde-Rhin-kanalen
Schelde, Westerschelde og dens munding: herunder vandvejene mellem Zeeland Vlaanderen
samt Walcheren og Zuid-Beveland, med undtagelse af Schelde-Rhin-kanalen
Republikken Polen
Szczecin-bassin
DA
14
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0035.png
Kamień-bassin
Wisła-bassin
Puck-bugten
Włocławski-reservoiret
Śniardwy-søen
Niegocin-søen
Mamry-søen
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
SKOTLAND
Scapa Flow
Inden for et område, der afgrænses af linjer trukket fra
Wharth på øen Flotta til Martello Tower på South Walls og
fra Point Cletts på øen Hoy til den trigonometriske station
Thomson's Hill på øen Fara og videre til Gibraltar Pier på
øen Flotta
Syd for Eilean Dubh
Inden for en linje mellem North Sutor og South Sutor
Inden for en linje fra Fort George til Chanonry Point
Inden for odden
Inden for en linje fra South Jetty til Abercromby Jetty
Vest for en linje, der går i nord-sydlig retning tværs over
havneindsejlingen ved Scurdie Ness-fyrtårnet
Inden for en linje fra tidevandsbassinet (fiskedokken) i
Dundee til Craig Head i East Newport
Inden for Firth of Forth, men ikke øst for jernbanebroen i
Forth
Inden for en linje fra Airds Point til Scar Point
Inden for en linje fra Cairn Point til Kircolm Point
Inden for banken
Oven for zone 1-farvande
Mellem Colintraive og Rhubodach
Inden for en linje fra Macringan's Point til Ottercharach
Point
Kyle of Durness
Cromarty Firth
Inverness
Findhorn Bay
Aberdeen
Montrose Basin
River Tay - Dundee
Firth of Forth og River Forth
Dumfries
Loch Ryan
Ayr Harbour
The Clyde
Kyles of Bute
Campbeltown Harbour
DA
15
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0036.png
Loch Etive
Loch Leven
Loch Linnhe
Loch Eil
Den Kaledoniske Kanal
Kyle of Lochalsh
Loch Carron
Loch Broom, Ullapool
Kylesku
Stornoway Harbour
Scalpay Sund
Nordhavnen i Scalpay og
Tarbert Harbour
Loch Awe
Loch Katrine
Loch Lomond
Loch Tay
Loch Loyal
Loch Hope
Loch Shin
Loch Assynt
Loch Glascarnoch
Loch Fannich
Loch Maree
Inden for Loch Etive oven for Falls of Lora
Oven for broen ved Ballachulish
Nord for Corran Point-fyrtårnet
Hele vandområdet
Søerne Lochy, Oich og Ness
Inden for Kyle Akin, ikke vest for Eilean Ban-fyrtårnet eller
øst for Eileanan Dubha
Mellem Stromemore og Strome Ferry
Inden for en linje fra Ullapool Point-fyrtårnet til
Aultnaharrie
Tværs over Loch Cairnbawn i området mellem østspidsen af
Garbh Eilean og det vestlige punkt på Eilean na Rainich
Inden for en linje fra Arnish Point til Sandwick Bay-
fyrtårnet, nordvest herfor
Ikke øst for Berry Cove (Scalpay) og ikke vest for Croc a
Loin (Harris)
Inden for én mil fra øen Harris' kyst
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
DA
16
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0037.png
Loch Gairloch
Loch Monar
Loch Mullardach
Loch Cluanie
Loch Loyne
Loch Garry
Loch Quoich
Loch Arkaig
Loch Morar
Loch Shiel
Loch Earn
Loch Rannoch
Loch Tummel
Loch Ericht
Loch Fionn
Loch Glass
Loch Rimsdale/nan Clar
NORDIRLAND
Strangford Lough
Belfast Lough
Larne
River Bann
Lough Erne
Lough Neagh
ENGLANDS ØSTKYST
Berwick
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Hele vandområdet
Inden for en linje fra Cloghy Point til Dogtail Point
Inden for en linje fra Holywood til Macedon Point
Inden for en linje fra Larne Pier til færgemolen på Island
Magee
Fra de yderste ender af bølgebryderne til Toome Bridge
Upper Lough Erne og Lower Lough Erne
Indtil to mil fra kysten
Inden for bølgebryderne
DA
17
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0038.png
Warkworth
Blyth
River Tyne
River Wear
Seaham
Hartlepool
Inden for bølgebryderne
Inden for de ydre molehoveder
Dunston Staithes til molehovederne i Tyne
Fatfield til molehovederne i Sunderland
Inden for bølgebryderne
Inden for en linje fra Middleton Jetty til det gamle
molehoved (Old Pier Head)
Inden for en linje fra det nordlige til det sydlige molehoved
River Tees
Whitby
River Humber
Grimsby Dock
Boston
Dutch River
River Hull
Kielder Water
River Ouse
River Trent
River Wharfe
Scarborough
WALES OG ENGLANDS
VESTKYST
River Severn
Inden for en linje stik vest fra Government Jetty til Tees-
dæmningen
Inden for molehovederne i Whitby
Inden for en linje fra North Ferriby til South Ferriby
Inden for en linje fra tidevandsbassinets vestmole til
østmolen af Fish Docks i North Quay
Inden for New Cut
Hele kanalen
Beverley Beck til Humber-floden
Hele søen
Neden for Naburn-slusen
Neden for Cromwell-slusen
Fra sammenløbet med Ouse til Tadcaster-broen
Inden for molehovederne i Scarborough
Nord for en linje stik vest fra Sharpness Point (51° 43,4' N)
til Llanthony Weir og Maisemore Weir samt på havsiden af
farvande i zone 3
Ved Chepstow, nord for 51° 38,0' N til Monmouth
Nord for de luftledninger, der løber på tværs ved Fifoots
Points
River Wye
Newport
DA
18
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0039.png
Cardiff
Inden for en linje fra South Jetty til Penarth Head
og det indesluttede farvand vest for dæmningen i Cardiff
Bugt
Barry
Port Talbot
Neath
Llanelli og Burry Port
Milford Haven
Fishguard
Cardigan
Aberystwyth
Aberdyfi
Barmouth
Portmadoc
Holyhead
Inden for en linje mellem de yderste ender af bølgebryderne
Inden for en linje mellem de yderste ender af bølgebryderne
i floden Afran uden for de lukkede dokker
Inden for en linje stik nord fra den yderste ende af Baglan
Bay Tanker Jetty (51° 37,2' N, 3° 50,5' W)
Inden for et område, der afgrænses af en linje fra vestmolen
i Burry Port til Whiteford Point
Inden for en linje fra South Hook Point til Thorn Point
Inden for en linje, der forbinder de yderste ender af den
nordlige og den østlige bølgebryder
Inden for the Narrows ved Pen-Yr-Ergyd
Inden for de yderste ender af bølgebryderne
Inden for en linje fra Aberdyfi jernbanestation til Twyni
Bach-sømærket
Inden for en linje fra Barmouth jernbanestation til Penrhyn
Point
Inden for en linje fra Harlech Point til Graig Ddu
Inden for et område, der afgrænses af den store bølgebryder
og en linje fra enden af bølgebryderen til Brynglas Point i
Towyn Bay
Inden for Menai Straits mellem en linje fra Aber Menai
Point til Belan Point og en linje fra Beaumaris Pier til Pen-
y-Coed Point
Inden for en linje fra Mussel Hill til Tremlyd Point
Inden for bølgebryderen
Inden for bølgebryderen
Oven for Connah's Quay til vandindvindingsanlægget i
Barrelwell Hill
Inden for en linje mellem Rock-fyrtårnet og North West
Seaforth Dock, men andre dokker indgår ikke
Menai Straits
Conway
Llandudno
Rhyl
River Dee
River Mersey
DA
19
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0040.png
Preston og Southport
Fleetwood
River Lune
Barrow
Whitehaven
Workington
Maryport
Carlisle
Coniston Water
Derwentwater
Ullswater
Windermere
SYDENGLAND
Blakeney og Morston havn og
havneindløb
River Orwell og River Stour
River Blackwater
River Crouch og River Roach
Themsen og dens bifloder
Inden for en linje fra Lytham til Southport og inden for
Preston Docks
Inden for en linje fra forfyret (Low Light) til Knott
Inden for en linje fra Sunderland Point til Chapel Hill indtil
og inklusive Glasson Dock
Inden for en linje fra Haws Point på Isle of Walney til Roa
Island Slipway
Inden for bølgebryderen
Inden for bølgebryderen
Inden for bølgebryderen
Inden for en linje fra Point Carlisle til Torduff
Hele søen
Hele søen
Hele søen
Hele søen
Øst for en linje mod syd fra Blakeney Point til indsejlingen
til Stiffkey-floden
Orwell inden for en linje fra Blackmanshead-bølgebryderen
til Landguard Point samt på havsiden af farvande i zone 3
Alle vandveje inden for en linje fra sydvestspidsen af øen
Mersea til Sales Point
Crouch inden for en linje fra Holliwell Point til Foulness
Point, herunder Roach
Themsen oven for en linje, der går i nord-sydlig retning
gennem den østlige ende af Denton Wharf Pier i Gravesend,
til Teddington-slusen
Medway fra en linje mellem Garrison Point og Grain
Tower, til Allington-slusen; og Swale fra Whitstable til
Medway
Stour oven for mundingen til landingspladsen ved Flagstaff
Reach
River Medway og the Swale
River Stour (Kent)
DA
20
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0041.png
Dover Harbour
River Rother
River Adur og Southwick
Canal
River Arun
River Ouse (Sussex)
Newhaven
Brighton
Chichester
Langstone Harbour
Portsmouth
Bembridge på Isle of Wight
Cowes, Isle of Wight
Southampton
Beaulieu River
Keyhaven Lake
Christchurch
Poole
Exeter
Teignmouth
River Dart
River Salcombe
Inden for linjer på tværs af den østlige og den vestlige
havneindsejling
Rother oven for signalstationen for tidevand ved Camber til
Scots Float Sluice og til indsejlingsslusen til Brede
Inden for en linje på tværs af indsejlingen til Shoreham
havn frem til Southwick Canal-slusen og til den vestlige
ende af Tarmac Wharf
Arun oven for Littlehampton Pier til Littlehampton Marina
Ouse fra en linje på tværs af molerne ved indsejlingen til
Newhaven havn til den nordlige ende af North Quay
Brighton Marina yderhavn inden for en linje fra den sydlige
ende af West Quay til den nordlige ende af South Quay
Inden for en linje mellem Eastoke Point og kirkespiret i
West Wittering samt på havsiden af farvande i zone 3
Inden for en linje mellem Eastney Point og Gunner Point
Inden for en linje på tværs af havneindsejlingen fra Port
Blockhouse til Round Tower
Inden i Brading havn
Medina inden for en linje fra Breakwater Light på
østbredden til House Light på vestbredden
Inden for en linje fra Calshot Castle til Hook Beacon
På Beaulieu River, ikke øst for en linje i nord-sydlig retning
gennem Inchmery House
Inden for en linje stik nord fra forfyret i Hurst Point til
Keyhaven Marshes
The Run
Inden for linjeføringen for kædefærgen mellem Sandbanks
og South Haven Point
Inden for en linje i øst-vestlig retning fra Warren Point til
redningsbådsstationen på kysten over for Checkstone Ledge
Inde i havnen
Inden for en linje fra Kettle Point til Battery Point
Inden for en linje fra Splat Point til Limebury Point
DA
21
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0042.png
Plymouth
Inden for en linje fra Mount Batten Pier til Raveness Point
gennem Drake's Islands; floden Yealm inden for en linje fra
Warren Point til Misery Point
Inde i havnen
Inden for en linje fra St. Anthony Head til Pendennis Point
Inden for en linje fra Gun Point til Brea Hill
Inden for en linje i retning 200° retvisende fra fyrtårnet på
Crow Point til kysten ved Skern Point
Syd for en linje stik øst fra Stert Point (51° 13,0' N)
Inden for en linje mellem Avonmouth Pier og Wharf Point,
til Netham Dam
KAPITEL 2
Fowey
Falmouth
River Camel
River Taw og River Torridge
Bridgewater
River Avon (Avon)
Zone 3
Kongeriget Belgien
Maritieme Schelde (nedstrøms i forhold til Antwerpens åbne ankerplads)
Republikken Bulgarien
Donau: fra flodkilometer 845.650 til 374.100
Den Tjekkiske Republik
Labe-floden: fra Ústí nad Labem-Střekov-slusen til Lovosice-slusen
Kunstige søer: Baška, Brněnská (Kníničky), Horka (Stráž pod Ralskem), Hracholusky,
Jesenice, Nechranice, Olešná, Orlík, Pastviny, Plumov, Rozkoš, Seč, Skalka, Slapy, Těrlicko,
�½ermanice
Máchovo-søen
Velké �½ernoseky-vandområdet
Søer: Oleksovice, Svÿt, Velké Dářko
Grusgravsøer: Dolní Benešov, Ostrožná Nová Ves a Tovačov
Forbundsrepublikken Tyskland
Donau
fra Kelheim (km 2 414,72) til den tysk-østrigske grænse ved Jochenstein
Rhinen med
fra den tysk-schweiziske grænse til den tysk-nederlandske grænse
Lampertheimer
Altrhein (fra km
4,75 til Rijn),
Altrhein
Stockstadt-
Erfelden (fra
km 9,80 til
DA
22
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0043.png
Rijn)
Elben
(Norderelbe),
herunder
Süderelbe en
Köhlbrand
Müritz
fra mundingen af Elbe-Seiten-kanalen til den nedre grænse af Hamburgs
havn
Den Franske Republik
Ardour fra Bec du Gave til havet
Aulne fra slusen i Châteaulin til den tværgående havgrænse afgrænset af Passage de Rosnoën
Blavet fra Pontivy til Pont du Bonhomme
Calais-kanalen
Charente fra broen ved Tonnay-Charente til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen
gennem centrum af nedstrømningen en smule mod vestbredden og gennem centrum af Fort la
Pointe
Dordogne fra sammenløbet med Lidoire til Bec d'Ambès
Garonne fra broen ved Castet en Dorthe til Bec d'Ambès
Gironde fra Bec d'Ambès til den tværgående linje ved KP 48,50 og gennem
nedstrømningspunktet for Ile de Patiras
Hérault fra Bessan havn til havet, op til den øvre grænse af tidevandsforstranden
Isle fra sammenløbet med Dronne til sammenløbet med Dordogne
Loire fra sammenløbet med Maine til Cordemais (KP 25)
Marne fra broen ved Bonneuil (KP 169bis900) og slusen ved St Maur til sammenløbet med
Seinen
Rhinen
the Nive fra Haïtze-dæmningen ved Ustaritz til sammenløbet med Adour
Oise fra Janville-slusen til sammenløbet med Seinen
Orb fra Sérignan til havet, op til den øvre grænse af tidevandsforstranden
Rhône fra grænsen til Schweiz til havet, med undtagelse af Petit Rhône
Saône fra Pont de Bourgogne-broen ved Chalon-sur-Saône til sammenløbet med Rhône
Seinen fra slusen ved Nogent-sur-Seine til starten af Tancarville-kanalen
Sèvre Niortaise fra slusen ved Marans til den tværgående havgrænse over for vagtbygningen
indtil mundingen
Somme fra nedstrømningssiden af Pont de la Portelette-broen ved Abbeville til viadukten ved
Noyelles til Saint-Valéry-sur-Somme-jernbanen
Vilaine fra Redon (KP 89,345) til Arzal-dæmningen
DA
23
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Amance-søen
Annecy-søen
Biscarosse-søen
Bourget-søen
Carcans-søen
Cazaux-søen
Der-Chantecoq-søen
Guerlédan-søen
Hourtin-søen
Lacanau-søen
Orient-søen
Pareloup-søen
Parentis-søen
Sanguinet-søen
Serre-Ponçon-søen
Temple-søen.
Republikken Ungarn
Donau: fra flodkilometer 1 812 til 1 433
Donau, Moson: fra flodkilometer 14 til 0
Donau, Szentendre: fra flodkilometer 32 til 0
Donau, Ráckeve: fra flodkilometer 58 til 0
Tisza: fra flodkilometer 685 til 160
Dráva: fra flodkilometer 198 til 70
Bodrog: fra flodkilometer 51 til 0
Kettős-Körös: fra flodkilometer 23 til 0
Hármas-Körös: fra flodkilometer 91 til 0
Sió-kanalen: fra flodkilometer 23 til 0
Velence-søen
Fertő-søen
Kongeriget Nederlandene
Rhinen
Sneekermeer, Koevordermeer, Heegermeer, Fluessen, Slotermeer, Tjeukemeer,
Beulakkerwijde, Belterwijde, Ramsdiep, Ketelmeer, Zwartemeer, Veluwemeer, Eemmeer,
Gooimeer, Alkmaardermeer, Gouwzee, Buiten IJ, Afgesloten IJ, Noordzeekanaal, IJmuiden
havn, Rotterdam havn, Nieuwe Maas, Noord, Oude Maas, Beneden Merwede, Nieuwe
Merwede, Dordtsche Kil, Boven Merwede, Waal, Bijlandsch Kanaal, Boven Rijn,
Pannerdensch Kanaal, Geldersche Ijssel, Neder Rijn, Lek, Amsterdam-Rijnkanaal, Veerse
DA
24
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Meer, Schelde-Rhin kanalen indtil udmundingen i Volkerak, Amer, Bergsche Maas, Meuse
neden for Venlo, Gooimeer, Europort, Calandkanaal (øst for Benelux-havnen), Hartelkanaal
Republikken Østrig
Donau: fra den tyske grænse til den slovakiske grænse
Inn: fra mundingen til Passau-Ingling-kraftværket
Traun: fra mundingen til km 1,80
Enns: fra mundingen til km 2,70
March: til km 6,00
Republikken Polen
–
–
–
–
–
–
–
–
Biebrza fra udløbet af Augustowski-kanalen til udløbet i Narwia
Brda fra forbindelsen med Bydgoski-kanalen i Bydgoszcz til udløbet i Wisła
Bug fra Muchawiecs udløb til udløbet i Narwia
Dąbie-søen til den indre havbugt
Augustowski-kanalen fra forbindelsen med Biebrza-floden til landegrænsen, sammen
med søerne, som kanalen løber igennem
Bartnicki-kanalen fra Ruda Woda-søen til Bartężek-søen, sammen med Bartężek-
søen
Bydgoski-kanalen
Elbląski-kanalen fra Druzno-søen til Jeziorak-søen og Szeląg Wielki-søen, sammen
med disse søer og de søer, som kanalen løber igennem, og et sideløb i retning af
Zalewo fra Jeziorak-søen til Ewingi-søen (inklusive)
Gliwicki-kanalen sammen med Kędzierzyński-kanalen
Jagielloński-kanalen fra forbindelsen med Elbląg til Nogat
Łączański-kanalen
Ślesiński-kanalen
med søerne langs denne kanal og Gopło-søen
Żerański-kanalen
Martwa Wisła fra Wisła i Przegalina til grænsen i det indre farvand
Narew fra udløbet af Biebrza til udløbet af Wisła sammen med Zegrzyński-søen
Nogat fra Wisła til Wisła-bugten
Noteć (øvre løb) fra Gopło-søen til forbindelsen med Górnonotecki-kanalen og
Górnonotecki-kanalen og Noteć (nedre løb) fra forbindelsen med Bydgoski-kanalen
til udmundingen i Warta
Nysa
Łużycka
fra Gubin til udmundingen i Oder
Oder fra byen Racibórz til forbindelsen med den østlige Oder, som løber ud i
Regalica fra Klucz-Ustowo-gennemskæringen, sammen med denne flod og dens
sideløb til Dąbie-søen samt et sideløb til Oder fra Opatowice-slusen til slusen i
Wrocław by
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
DA
25
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0046.png
–
den vestlige Oder fra dæmningen i Widuchowa (704,1 km af Oder) til grænsen i det
indre farvand, sammen med sideløb samt Klucz-Ustowo-gennemskæringen, som
forbinder den østlige Oder med den vestlige Oder
Parnica og Parnicki-gennemskæringen fra den vestlige Oder til grænsen i det indre
farvand
Pisa fra Roś-søen til Narews udløb
Szkarpawa fra Wisła til Wisła-bassinet
Warta fra
Ślesiński-søen
til Oders udløb
Wielkie Jeziora Mazurskie-systemet med de søer forbundet af floder og kanaler, som
udgør hovedruten fra Roś-søen (inklusive) i Pisz til Węgorzewski-kanalen (inklusive
denne kanal) i Węgorzewo sammen med søerne: Seksty, Mikołajskie, Tałty,
Tałtowisko, Kotek, Szymon, Szymoneckie, Jagodne, Boczne, Tajty, Kisajno, Dargin,
Łabap,
Kirsajty og
Święcajty,
sammen med Giżycki-kanalen og Niegociński-kanalen
og Piękna Góra-kanalen, og et sideløb til Ryńskie-søen (inklusive) i Ryn til Nidzkie-
søen (op til 3 km, grænser op til Nidzkie-søreservatet), sammen med søerne:
Bełdany, Guzianka Mała og Guzianka Wielka
Wisła fra Przemsza udløb til forbindelsen med
Łączański-kanalen
samt fra denne
kanals udløb i Skawina til Wisłas udløb i Gdańsk-bugten, eksklusive Włocławski-
reservoiret
–
–
–
–
–
–
Rumænien
Donau: fra den serbisk-rumænske grænse (km 1 075) til Sortehavet ad Sulinakanalen
Donau-Sortehavskanalen (en strækning på 64,410 km): fra sammenløbet med Donau ved km
299,300 på Donau ved Cernavodă (km 64,410 på kanalen) til Constanta Syd - Agigea-havnen
(km 0 på kanalen)
Poarta Albă - Midia Năvodari-kanalen (en strækning på 34,600 km): fra sammenløbet med
Donau-Sortehavskanalen ved km 29,410 ved Poarta Albă (km 27,500 på kanalen) til
Midiahavnen (km 0 på kanalen)
Den Slovakiske Republik
Donau: fra Devín (flodkilometer 1 880,26) til den slovakisk-ungarske grænse
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
SKOTLAND
Leith (Edinburgh)
Glasgow
Crinan Canal
Den Kaledoniske Kanal
NORDIRLAND
River Lagan
Lagan Weir til Stranmillis
Inden for bølgebryderne
Strathclyde Loch
Crinan til Ardrishaig
Kanalafsnittene
DA
26
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0047.png
ØSTENGLAND
River Wear (delen uden
tidevand)
River Tees
Grimsby Dock
Immingham Dock
Hull Docks
Boston Dock
Aire and Calder Navigation
Den gamle jernbanebro, Durham til Prebends-broen, Durham
Opstrøms fra Tees-dæmningen
Inden for sluserne
Inden for sluserne
Inden for sluserne
Inden for sluseportene
Goole Docks til Leeds; sammenløbet med Leeds and
Liverpool Canal; Bank Dole-sammenløb til Selby (slusen ved
Ouse); Castleford-sammenløb til Wakefield (Falling-slusen)
Ferriby Sluice til Brigg
Wakefield (Falling-slusen) til Broadcut Top-slusen
Fra (Blue Bridge) sammenløbet med Ouse til Monk Bridge
Sammenløb med Trent-floden til Brayford Pool
Inden for sluseportene
Hele kanalen
Fra Struncheon Hill-slusen til Beverley Beck
Slusen ved Humber til Sod Houses-slusen
Hele kanalen
Fra Naburn-slusen til Nun Monkton
Keadby-slusen til Tinsley-slusen
Cromwell-slusen til Shardlow
Boston Sluice til Brayford Poole (Lincoln)
River Ancholme
Calder and Hebble Canal
River Foss
Fossdyke Canal
Goole Dock
Hornsea Mere
River Hull
Market Weighton Canal
New Junction Canal
River Ouse
Sheffield and South
Yorkshire Canal
River Trent
River Witham
WALES OG
VESTENGLAND
River Severn
River Wye
Oven for Llanthony Weir og Maisemore Weir
Oven for Monmouth
DA
27
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0048.png
Cardiff
Port Talbot
Swansea
River Dee
River Mersey
River Lune
River Avon (Midland)
Gloucester
Hollingworth Lake
Manchester Ship Canal
Pickmere Lake
River Tawe
Rudyard Lake
River Weaver
SYDENGLAND
River Nene
River Great Ouse
Yarmouth
Roath Park-søen
Inden for de lukkede dokker
Inden for de lukkede dokker
Oven for vandindvindingsanlægget i Barrelwell Hill
Dokkerne (undtagen Seaforth Dock)
Oven for Glasson Dock
Tewkesbury-slusen til Evesham
Gloucester City Docks Gloucester/Sharpness Canal
Hele søen
Hele kanalen og Salford Docks inklusive Irwell-floden
Hele søen
Mellem havdæmningen/Marina og Morfa atletikstadion
Hele søen
Neden for Northwich
Wisbech Cut og Nene til Dog-in-a-Doublet-slusen
Kings Lynn Cut og Great Ouse neden for West Lynn Road-
broen
Yares munding fra en linje på tværs gennem enderne af den
nordlige og den sydlige indsejlingsmole, herunder Breydon
Water
Lowestoft havn neden for Mutford-slusen til en linje på tværs
af molerne ved indsejlingen til yderhavnen
Oven for indsejlingen til Ore til Westrow Point
Oven for indsejlingen til Deben til Felixstowe Ferry
Fra en linje, der går fra Fagbury Point til Shotley Point ved
Orwell til Ipswich Dock; og fra en linje, der går i nord-sydlig
retning gennem Erwarton Ness ved Stour til Manningtree
Lowestoft
River Alde og River Ore
River Deben
River Orwell og River Stour
Chelmer & Blackwater Canal Øst for Beeleigh-slusen
DA
28
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0049.png
Themsen og dens bifloder
River Adur og Southwick
Canal
River Arun
River Ouse (Sussex)
Newhaven
Bewl Water
Grafham Water
Rutland Water
Thorpe Park Lake
Chichester
Christchurch
Exeter Canal
River Avon (Avon)
Themsen oven for Teddington-slusen til Oxford
Adur oven for den vestlige ende af Tarmac Wharf, og inden
for Southwick Canal
Arun oven for Littlehampton Marina
Ouse oven for den nordlige ende af North Quay
Hele søen
Hele søen
Hele søen
Hele søen
Øst for en linje mellem Cobnor Point og Chalkdock Point
Inde i Christchurch havn, undtagen the Run
Hele kanalen
Bristol City Docks
Netham Dam til Pulteney Weir
KAPITEL 3
Zone 4
Kongeriget Belgien
Hele det belgiske netværk bortset fra vandvejene i zone 3
Den Tjekkiske Republik
Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 1, 2 og 3
Forbundsrepublikken Tyskland
Alle indre vandveje bortset fra vandvejene i zone 1, 2 og 3
Den Franske Republik
Alle andre indre vandveje.
Den Italienske Republik
Alle sejlbare indre vandveje.
Republikken Litauen
Hele Litauens net af vandveje
DA
29
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0050.png
Storhertugdømmet Luxembourg
Mosel
Republikken Ungarn
Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 2 og 3
Kongeriget Nederlandene
Alle øvrige floder, kanaler og indlandsfarvande, der ikke er nævnt under zone 1, 2 og 3
Republikken Østrig
Thaya: indtil Bernhardsthal
March: oven for km 6,00
Republikken Polen
Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 1, 2 og 3
Rumænien
Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 3
Den Slovakiske Republik
Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 3
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
SKOTLAND
Ratho and Linlithgow Union Canal
Glasgow
Hele kanalen
Forth and Clyde Canal
Monkland Canal, Faskine- og Drumpellier-afsnittet
Hogganfield Loch
ØSTENGLAND
River Ancholme
Calder and Hebble Canal
Chesterfield Canal
Cromford Canal
River Derwent
Driffield Navigation
Erewash Canal
Huddersfield Canal
Brigg til Harram Hill-slusen
Broadcut Top-slusen til Sowerby-broen
West Stockwith til Worksop
Hele kanalen
Fra sammenløbet med Ouse til Stamford-broen
Fra Struncheon Hill-slusen til Great Driffield
Trent-slusen til Langley Mill-slusen
Sammenløbet med Calder and Hebble Canal ved
Coopers Bridge til Huddersfield Narrow Canal ved
Huddersfield
DA
30
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0051.png
Mellem Ashton-Under-Lyne og Huddersfield
Leeds and Liverpool Canal
Light Water Valley Lake
The Mere, Scarborough
River Ouse
Pocklington Canal
Sheffield and South Yorkshire Canal
River Soar
Trent and Mersey Canal
River Ure og Ripon Canal
Ashton Canal
WALES OG VESTENGLAND
River Avon (Midland)
Birmingham Canal Navigation
Birmingham and Fazeley Canal
Coventry Canal
Grand Union Canal (fra Napton
Junction til Birmingham and Fazeley
Canal)
Kennet and Avon Canal (Bath til
Newbury)
Lancaster Canal
Leeds and Liverpool Canal
Llangollen Canal
Caldon Canal
Peak Forest Canal
Macclesfield Canal
Oven for Evesham
Hele kanalen
Hele kanalen
Hele kanalen
Hele afsnittet af kanalen
Fra flodslusen i Leeds til Skipton Wharf
Hele søen
Hele søen
Oven for Nun Monkton Pool
Fra sammenløbet med Derwent til Melbourne
Basin
Tinsley-slusen til Sheffield
Sammenløbet med Trent til Loughborough
Shardlow til Dellow Lane-slusen
Fra sammenløbet med Ouse til Ripon Canal (Ripon
Basin)
Hele kanalen
Hele afsnittet af kanalen
Hele kanalen
Hele kanalen
Hele kanalen
Hele kanalen
Hele kanalen
Hele kanalen
DA
31
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0052.png
Monmouthshire and Brecon Canal
Montgomery Canal
Rochdale Canal
Swansea Canal
Neath & Tennant Canal
Shropshire Union Canal
Staffordshire and Worcester Canal
Stratford-upon-Avon Canal
River Trent
Trent and Mersey Canal
River Weaver
Worcester and Birmingham Canal
SYDENGLAND
River Nene
River Great Ouse
Hele kanalen
Hele kanalen
Hele kanalen
Hele kanalen
Hele kanalen
Hele kanalen
Hele kanalen
Hele kanalen
Hele floden
Hele kanalen
Oven for Northwich
Hele kanalen
Oven for Dog-in-a-Doublet-slusen
Kings Lynn oven for West Lynn Road-broen, Great
Ouse og alle dermed forbundne Fenland-vandveje
herunder Cam og Middle Level Navigation
Alle sejlbare floder, bredninger, kanaler og
vandveje med eller uden tidevand inden for
Norfolk Broads og Suffolk Broads, herunder
Oulton Broad, og Waveney, Yare, Bure, Ant og
Thurne, undtagen hvad der er anført for Yarmouth
og Lowestoft
Blyths munding til Blythburgh
På Alde oven for Westrow Point
Deben oven for Felixstowe Ferry
Alle vandveje på Stour oven for Manningtree
Vest for Beeleigh-slusen
Stort og Lee oven for Bow Creek, Grand Union
Canal oven for Brentford-slusen og Regents Canal
oven for Limehouse Basin og alle dermed
Norfolk Broads og Suffolk Broads
River Blyth
River Alde og River Ore
River Deben
River Orwell og River Stour
Chelmer & Blackwater Canal
Themsen og dens bifloder
DA
32
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0053.png
forbundne kanaler, Wey oven for Themsen-slusen,
Kennet and Avon Canal, Themsen oven for
Oxford, Oxford Canal
River Medway og the Swale
River Stour (Kent)
Dover Harbour
River Rother
Brighton
Wickstead Park Lake
Kennet and Avon Canal
Grand Union Canal
River Avon (Avon)
Bridgewater Canal
Medway oven for Allington-slusen
Stour oven for landingspladsen ved Flagstaff Reach
Hele havnen
Rother og Royal Military Canal oven for Scots
Float Sluice og Brede oven for indsejlingsslusen
Brighton Marina inderhavn oven for slusen
Hele søen
Hele kanalen
Hele kanalen
Oven for Pulteney Weir
Hele kanalen
DA
33
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0054.png
BILAG II
TEKNISKE MINIMUMSFORSKRIFTER FOR FLYDENDE STRUKTURER PÅ
INDRE VANDVEJE I ZONE 1, 2, 3 OG 4
INDHOLD
DEL I
KAPITEL 1
GENERELT
Artikel 1.01 - Definitioner
KAPITEL 2
PROCEDURE
Artikel 2.01 - Inspektionsorganer
Artikel 2.02 - Anmodning om inspektion
Artikel 2.03 - Fremstilling af den flydende struktur til inspektion
Artikel 2.04 - (Uden indhold)
Artikel 2.05 - Foreløbigt EU-certifikat for sejlads på indre vandveje
Artikel 2.06 – (Uden indhold)
Artikel 2.07 - Oplysninger og ændringer i EU-certifikatet for sejlads på indre
vandveje
Artikel 2.08 - (Uden indhold)
Artikel 2.09 - Periodisk inspektion
Artikel 2.10 - Frivillig inspektion
Artikel 2.11 - (Uden indhold)
Artikel 2.12 - (Uden indhold)
Artikel 2.13 - (Uden indhold)
Artikel 2.14 - (Uden indhold)
Artikel 2.15 - Omkostninger
Artikel 2.16 - Oplysninger
Artikel 2.17 - Register for EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
Artikel 2.18 - Enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer
Artikel 2.19 - (Uden indhold)
Artikel 2.20 - Underretninger
DEL II
KAPITEL 3
FORSKRIFTER VEDRØRENDE SKIBSBYGNING
Artikel 3.01 - Grundlæggende forskrifter
Artikel 3.02 - Styrke og stabilitet
Artikel 3.03 - Skrog
DA
34
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 3.04 - Maskin- og kedelrum samt bunkerrum
KAPITEL 4
SIKKERHEDSAFSTAND, FRIBORD OG DYBGANGSMÆRKER
Artikel 4.01 - Sikkerhedsafstand
Artikel 4.02 - Fribord
Artikel 4.03 - Minimumsfribord
Artikel 4.04 - Dybgangsmærker
Artikel 4.05 - Største nedlastning af flydende strukturer, hvis skrog ikke altid er
lukket således, at det er søsprøjt- og vejrtæt
Artikel 4.06 - Dybgangsskalaer
KAPITEL 5
MANØVREEVNE
Artikel 5.01 - Generelt
Artikel 5.02 - Sejladsprøver
Artikel 5.03 - Prøveområde
Artikel 5.04 - Lastningsgraden af fartøjer og konvojer ved sejladsprøver
Artikel 5.05 - Anvendelse af hjælpemidler om bord ved sejladsprøven
Artikel 5.06 - Foreskrevet hastighed (fremad)
Artikel 5.07 - Standseevne
Artikel 5.08 - Bakevne
Artikel 5.09 - Undvigeevne
Artikel 5.10 - Drejeevne
KAPITEL 6
STYRESYSTEM
Artikel 6.01 - Generelle forskrifter
Artikel 6.02 - Styremaskinens drivaggregater
Artikel 6.03 - Hydraulisk drivaggregat i styremaskinen
Artikel 6.04 - Energikilde
Artikel 6.05 - Hånddrevet drivaggregat
Artikel 6.06 - Rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller og
bovpropeller
Artikel 6.07 - Indikatorer og kontrolanordninger
Artikel 6.08 - Drejehastighedsregulatorer
Artikel 6.09 – Godkendelse og regelmæssige inspektioner
KAPITEL 7
STYREHUS
DA
35
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 7.01 - Generelt
Artikel 7.02 - Frit udsyn
Artikel 7.03 - Generelle forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og
kontrolanordninger
Artikel 7.04 - Særlige forskrifter vedrørende betjenings-,
kontrolanordninger for hovedmaskiner og styresystem
Artikel 7.05 - Navigationslys, lys- og lydsignaler
Artikel 7.06 - Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer
Artikel 7.07 - Radiotelefonanlæg til fartøjer med styrehus indrettet til radarnavigation
ved én enkelt person
Artikel 7.08 - Internt kommunikationsudstyr om bord
Artikel 7.09 - Alarmanlæg
Artikel 7.10 - Opvarmning og ventilation
Artikel 7.11 - Anlæg til betjening af hækankre
Artikel 7.12 - Sænkbare styrehuse
Artikel 7.13 - Påtegning på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje for fartøjer,
hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person
KAPITEL 8
MASKINERNES KONSTRUKTION
Artikel 8.01 - Generelt
Artikel 8.02 - Sikkerhedsanordninger
Artikel 8.03 - Fremdrivningsanordninger
Artikel 8.04 - Maskinernes udstødningsrør
Artikel 8.05 - Brændstoftanke, rør og tilbehør
Artikel 8.06 - Opbevaring af smøreolie, rør og tilbehør
Artikel 8.07 - Opbevaring af olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol-
og aktiveringssystemer og varmesystemer, rør og tilbehør
Artikel 8.08 - Lænseanlæg
Artikel 8.09 - Anordninger til opsamling af olieholdigt vand og spildolie
Artikel 8.10 - Støj frembragt af fartøjer
KAPITEL 8a
EMISSION AF FORURENENDE
DIESELMOTORER
Artikel 8a.01 - Definitioner
Artikel 8a.02 - Generelle bestemmelser
Artikel 8a.03 - Anerkendte typegodkendelser
Artikel 8a.04 - Monteringsinspektion og mellem- og særinspektion
LUFTARTER
OG
PARTIKLER
FRA
indikator-
og
DA
36
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 8a.05 - Tekniske tjenester
KAPITEL 9
ELEKTRISKE INSTALLATIONER
Artikel 9.01 - Generelt
Artikel 9.02 - Elektricitetsforsyningsanlæg
Artikel 9.03 - Beskyttelse mod berøring, indtrængning af genstande og vand
Artikel 9.04 - Eksplosionssikring
Artikel 9.05 - Beskyttelsesjord
Artikel 9.06 - Højst tilladte spænding
Artikel 9.07 - Fordelingssystemer
Artikel 9.08 - Landtilslutning eller tilslutning til andre eksterne net
Artikel 9.09 - Levering af strøm til andre flydende strukturer
Artikel 9.10 - Generatorer og motorer
Artikel 9.11 - Akkumulatorer
Artikel 9.12 - Koblingsudstyr
Artikel 9.13 - Nødafbrydere
Artikel 9.14 - Installationsmateriale
Artikel 9.15 - Kabler
Artikel 9.16 - Belysningsanlæg
Artikel 9.17 - Navigationslys
Artikel 9.18 - (Uden indhold)
Artikel 9.19 - Alarm- og sikkerhedssystemer for mekaniske anlæg
Artikel 9.20 - Elektroniske anlæg
Artikel 9.21 - Elektromagnetisk kompatibilitet
KAPITEL 10
UDRUSTNING
Artikel 10.01 - Ankerudrustning
Artikel 10.02 - Anden udrustning
Artikel 10.03 - Transportable ildslukkere
Artikel 10.03a - Faste brandslukningsanlæg til beskyttelse af beboelsesrum,
styrehuse og passagerområder
Artikel 10.03b - Faste brandslukningsanlæg til beskyttelse af maskinrum, kedelrum
og pumperum
Artikel 10.03c - (Uden indhold)
Artikel 10.04 - Både
Artikel 10.05 - Redningskranse og -veste
DA
37
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
KAPITEL 11
SIKKERHED PÅ ARBEJDSPOSTERNE
Artikel 11.01 - Generelt
Artikel 11.02 - Beskyttelse mod fald
Artikel 11.03 - Arbejdspladsernes dimensionering
Artikel 11.04 - Sidedæk
Artikel 11.05 - Adgang til arbejdspladserne
Artikel 11.06 - Udgange og nødudgange
Artikel 11.07 - Lejdere, trin mv.
Artikel 11.08 - Indvendige rum
Artikel 11.09 - Beskyttelse mod støj og vibrationer
Artikel 11.10 - Lugedæksler
Artikel 11.11 - Spil
Artikel 11.12 - Kraner
Artikel 11.13 - Opbevaring af brandfarlige væsker
KAPITEL 12
BEBOELSE
Artikel 12.01 - Generelt
Artikel 12.02 - Særlige konstruktionsforskrifter for beboelse
Artikel 12.03 - Sanitære installationer
Artikel 12.04 - Kabysser
Artikel 12.05 - Drikkevand
Artikel 12.06 - Opvarmning og ventilation
Artikel 12.07 - Andre installationer i beboelsen
KAPITEL 13
OPVARMNINGS-, KOGE- OG KØLEANLÆG, SOM FUNGERER MED BRÆNDSTOF
Artikel 13.01 - Generelt
Artikel 13.02 - Anvendelse af flydende brændstof og oliefyrede anlæg
Artikel 13.03 - Kaminer
forstøvningsbrænder
med
fordampningsbrænder
og
varmeapparater
med
Artikel 13.04 - Kaminer med fordampningsbrænder
Artikel 13.05 - Varmeovne med forstøvningsbrænder
Artikel 13.06 - Varmeapparater med luftindblæsning
Artikel 13.07 - Opvarmning med fast brændsel
KAPITEL 14
ANLÆG TIL FLYDENDE GAS TIL HUSHOLDNINGSBRUG
Artikel 14.01 - Generelt
DA
38
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 14.02 - Gasanlæg
Artikel 14.03 - Beholdere
Artikel 14.04 - Forsyningsenhedernes placering og indretning
Artikel 14.05 - Reservebeholdere og tomme beholdere
Artikel 14.06 - Trykregulatorer
Artikel 14.07 - Tryk
Artikel 14.08 - Rørledninger og fleksible forbindelser
Artikel 14.09 - Fordelingssystem
Artikel 14.10 - Gasforbrugende apparater og deres montering
Artikel 14.11 - Lufttilførsel og udluftning af forbrændingsgas
Artikel 14.12 - Brugs- og sikkerhedsforskrifter
Artikel 14.13 - Godkendelsesprøvning
Artikel 14.14 - Afprøvningsbetingelser
Artikel 14.15 - Attestering
KAPITEL 14a
Indenbords anlæg til rensning af spildevand til passagerfartøjer
Artikel 14a.01 - Definitioner
Artikel 14a.02 - Generelle bestemmelser
Artikel 14a.03 - Ansøgning om typegodkendelse
Artikel 14a.04 - Typegodkendelsesprocedure
Artikel 14a.05 - Ændring af typegodkendelser
Artikel 14a.06 - Overensstemmelse
Artikel 14a.07 - Accept af tilsvarende godkendelser
Artikel 14a.08 - Kontrol af løbenumre
Artikel 14a.09 - Produktionens overensstemmelse
Artikel 14a.10 - Manglende overensstemmelse med den typegodkendte type indenbords
anlæg til rensning af spildevand
Artikel 14a.11 - Stikprøvemåling/Særinspektion
Artikel 14a.12 - Kompetente myndigheder og tekniske tjenester
KAPITEL 15
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERFARTØJER
Artikel 15.01 - Generelle bestemmelser
Artikel 15.02 - Fartøjers skrog
Artikel 15.03 - Stabilitet
Artikel 15.04 - Sikkerhedsafstand og fribord
Artikel 15.05 - Det højst tilladte antal passagerer
Artikel 15.06 - Passagerrum og -områder
Artikel 15.07 - Fremdrivningssystem
DA
39
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 15.08 - Sikkerhedsanordninger og sikkerhedsudrustning
Artikel 15.09 - Redningsmidler
Artikel 15.10 - Elektriske installationer
Artikel 15.11 - Brandsikring
Artikel 15.12 - Brandbekæmpelse
Artikel 15.13 - Sikkerhedsorganisation
Artikel 15.14 - Installationer til opsamling og bortskaffelse af kloakspildevand
Artikel 15.15 - Undtagelser for visse passagerfartøjer
KAPITEL 15a
FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERSEJLFARTØJER
Artikel 15a.01 - Anvendelse af del II
Artikel 15a.02 - Undtagelser for visse passagersejlfartøjer
Artikel 15a.03 - Forskrifter vedrørende sejlfartøjers stabilitet
Artikel 15a.04 - Skibsbygningstekniske og mekaniske forskrifter
Artikel 15a.05 - Rigning generelt
Artikel 15a.06 - Master og rundholter generelt
Artikel 15a.07 - Særlige bestemmelser vedrørende master
Artikel 15a.08 - Særlige bestemmelser vedrørende topmaster
Artikel 15a.09 - Særlige bestemmelser vedrørende bovspryd
Artikel 15a.10 - Særlige bestemmelser vedrørende klyverbomme
Artikel 15a.11 - Særlige bestemmelser vedrørende storbomme
Artikel 15a.12 - Særlige bestemmelser vedrørende gafler
Artikel 15a.13 - Generelle bestemmelser vedrørende stående og løbende rigning
Artikel 15a.14 - Særlige bestemmelser vedrørende stående rigning
Artikel 15a.15 - Særlige bestemmelser vedrørende løbende rigning
Artikel 15a.16 - Beslag og dele af rigningen
Artikel 15a.17 - Sejl
Artikel 15a.18 - Udstyr
Artikel 15a.19 - Prøvning
KAPITEL 16
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE STRUKTURER, SOM ER
BESTEMT TIL AT INDGÅ I EN KONVOJ, DER SKUBBES, EN SLÆBEKONVOJ
ELLER EN PARFORMATION
Artikel 16.01 - Flydende strukturer, som er beregnet til at skubbe
Artikel 16.02 - Flydende strukturer, som er beregnet til at blive skubbet
Artikel 16.03 - Flydende strukturer, der er egnede til at fremdrive en parformation
Artikel 16.04 - Flydende strukturer, der er egnede til at blive fremdrevet i konvoj
Artikel 16.05 - Flydende strukturer egnede til slæbning
DA
40
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 16.06 - Sejladsprøver af konvojer
Artikel 16.07 - Påtegninger i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
KAPITEL 17
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE MATERIEL
Artikel 17.01 - Generelt
Artikel 17.02 - Fravigelser
Artikel 17.03 - Supplerende forskrifter
Artikel 17.04 - Resterende sikkerhedsafstand
Artikel 17.05 - Resterende fribord
Artikel 17.06 - Krængningsprøve
Artikel 17.07 - Eftervisning af stabiliteten
Artikel 17.08 - Eftervisning af stabilitet i tilfælde af reduceret resterende fribord
Artikel 17.09 - Nedlastningsmærker og dybgangsskalaer
Artikel 17.10 - Flydende materiel uden eftervisning af stabiliteten
KAPITEL 18
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE ARBEJDSPLATFORME
Artikel 18.01 - Anvendelsesbetingelser
Artikel 18.02 - Anvendelse af del II
Artikel 18.03 - Fravigelser
Artikel 18.04 - Sikkerhedsafstand og fribord
Artikel 18.05 - Både
KAPITEL 19
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE HISTORISKE FARTØJER (Uden indhold)
KAPITEL 19a
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE KANALPRAMME (Uden indhold)
KAPITEL 19b
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FARTØJER, DER SEJLER PÅ VANDVEJE I
ZONE 4
Artikel 19b.01 - Anvendelse af kapitel 4
KAPITEL 20
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE SØGÅENDE FARTØJER (Uden indhold)
KAPITEL 21
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FRITIDSFARTØJER
Artikel 21.01 - Generelt
Artikel 21.02 - Anvendelse af del II
Artikel 21.03 - (Uden indhold)
DA
41
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
KAPITEL 22
STABILITET AF FARTØJER, SOM TRANSPORTERER CONTAINERE
Artikel 22.01 - Generelt
Artikel 22.02 - Grænsebetingelser og beregningsmåde til eftervisning af stabiliteten i
forbindelse med transport af ikke-fastgjorte containere
Artikel 22.03 - Grænsebetingelser og beregningsmåde til eftervisning af stabilitet i
forbindelse med transport af fastgjorte containere
Artikel 22.04 - Procedure for vurdering af stabiliteten om bord
KAPITEL 22a
SÆRLIGE FORSKRIFTER
LÆNGDE OVER 110 M
VEDRØRENDE
FLYDENDE
STRUKTURER
MED
Artikel 22a.01 - Anvendelse af del I
Artikel 22a.02 - Anvendelse af del II
Artikel 22a.03 - Styrke
Artikel 22a.04 - Flydeevne og stabilitet
Artikel 22a.05 - Supplerende forskrifter
Artikel 22a.06 - (Uden indhold)
KAPITEL 22b
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE HØJHASTIGHEDSFARTØJER
Artikel 22b.01 - Generelt
Artikel 22b.02 - Anvendelse af del I
Artikel 22b.03 - Anvendelse af del II
Artikel 22b.04 - Sæder og sikkerhedsbælter
Artikel 22b.05 - Fribord
Artikel 22b.06 - Flydeevne, stabilitet og skotter
Artikel 22b.07 - Styrehuset
Artikel 22b.08 - Supplerende udstyr
Artikel 22b.09 - Lukkede områder
Artikel 22b.10 - Udgange og flugtveje
Artikel 22b.11 - Sikring mod og forebyggelse af brand
Artikel 22b.12 - Overgangsbestemmelser
DEL III
KAPITEL 23
BESÆTNING
Artikel 23.01 - (Uden indhold)
Artikel 23.02 - (Uden indhold)
Artikel 23.03 - (Uden indhold)
Artikel 23.04 - (Uden indhold)
DA
42
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 23.05 - (Uden indhold)
Artikel 23.06 - (Uden indhold)
Artikel 23.07 - (Uden indhold)
Artikel 23.08 - (Uden indhold)
Artikel 23.09 - Fartøjers udstyr
Artikel 23.10 - (Uden indhold)
Artikel 23.11 - (Uden indhold)
Artikel 23.12 - (Uden indhold)
Artikel 23.13 - (Uden indhold)
Artikel 23.14 - (Uden indhold)
Artikel 23.15 - (Uden indhold)
DEL IV
KAPITEL 24
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 24.01 - Anvendelse af overgangsbestemmelser for flydende strukturer, der allerede er
i drift
Artikel 24.02 - Undtagelser for flydende strukturer, der allerede er i drift
Artikel 24.03 - Undtagelser for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. april 1976
Artikel 24.04 - Øvrige undtagelser
Artikel 24.05 - (Uden indhold)
Artikel 24.06 - Undtagelser for flydende strukturer, der ikke er omfattet af artikel 24.01
Artikel 24.07 - (Uden indhold)
Artikel 24.08 – Overgangsbestemmelser, der gælder for artikel 2.18
KAPITEL 24a
OVERGANGSBESTEMMELSER FOR FLYDENDE STRUKTURER, SOM IKKE
SEJLER PÅ ZONE R-VANDVEJE
Artikel 24a.01 - Anvendelse af overgangsbestemmelser om flydende strukturer, der allerede
er i drift, og gyldigheden af tidligere EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
Artikel 24a.02 - Undtagelser for flydende strukturer, der allerede er i drift
Artikel 24a.03 - Undtagelser for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. januar 1985
Artikel 24a.04 - (Uden indhold)
Artikel 24a.05 – Overgangsbestemmelser, der gælder for artikel 2.18
TILLÆG I - SIKKERHEDSTAVLER
TILLÆG II - ADMINISTRATIVE RETNINGSLINJER
TILLÆG III - MODEL TIL FÆLLES EUROPÆISK FARTØJSIDENTIFIKATIONS-
NUMMER
TILLÆG IV - OPLYSNINGER TIL IDENTIFIKATION AF ET FARTØJ
TILLÆG V - MOTORPARAMETERPROTOKOL
DA
43
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
TILLÆG VI - INDENBORDS ANLÆG TIL RENSNING AF SPILDEVAND -
SUPPLERENDE BESTEMMELSER OG CERTIFIKATMODELLER
TILLÆG VII - INDENBORDS ANLÆG TIL BEHANDLING AF SPILDEVAND -
TESTPROCEDURE
TILLÆG VIII - BESTEMMELSER VEDRØRENDE SIGNALLYS, RADARUDSTYR OG
DREJEHASTIGHEDSINDIKATORER
DEL I
KAPITEL 1
GENERELT
Artikel 1.01
Definitioner
I dette bilag forstås ved:
Fartøjstyper
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
"flydende struktur": et fartøj eller flydende materiel
"fartøj": et fartøj til sejlads på indre vandveje eller et søgående skib
"fartøj til sejlads på indre vandveje": et fartøj, som alene eller hovedsagelig er
beregnet til sejlads på indre vandveje
"søgående skib": et fartøj, der er certificeret til fart i rum sø
"motorfartøj": et godsmotorfartøj eller tankmotorfartøj
"tankmotorfartøj": et fartøj, der er beregnet til transport af gods i faste tanke,
og som er bygget til at sejle ved egen maskinkraft
"godsmotorfartøj": et fartøj, bortset fra et tankmotorfartøj, der er beregnet til
godstransport, og som er bygget til at sejle ved egen maskinkraft
"kanalpram": et fartøj til sejlads på indre vandveje, hvis længde ikke overstiger
38,5 m, og hvis bredde ikke overstiger 5,05 m, og som normalt sejler på
Rhinen-Rhône-kanalen
"slæbebåd": et fartøj, der er specialbygget til at udføre slæbning
"skubbebåd": et fartøj, der er specialbygget til at fremdrive en konvoj, der
skubbes
"slæbepram": en almindelig godsslæbepram eller tankslæbepram
"tankslæbepram": et fartøj, der er beregnet til godstransport i tanke, og som er
bygget til at blive slæbt og ikke har egen maskinkraft eller kun har egen
maskinkraft til begrænsede manøvrer
"almindelig godsslæbepram": et fartøj, bortset fra en tankslæbepram, som er
beregnet til godstransport, og som er bygget til at blive slæbt og ikke har egen
maskinkraft eller kun har egen maskinkraft til begrænsede manøvrer
"skubbepram": en tankskubbepram, godsskubbepram eller skibspram
"tankskubbepram": et fartøj, der er beregnet til godstransport i faste tanke, og
som er bygget eller specielt indrettet til at blive skubbet og ikke har egen
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
DA
44
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
maskinkraft eller kun har egen maskinkraft til begrænsede manøvrer, når
fartøjet ikke er en del af en konvoj, der skubbes
16.
"godsskubbepram": et fartøj, bortset fra en tankskubbepram, der er beregnet til
godstransport, og som er bygget eller specielt indrettet til at blive skubbet og
ikke har egen maskinkraft eller kun har egen maskinkraft til begrænsede
manøvrer, når fartøjet ikke er en del af en konvoj, der skubbes
"skibspram": en skubbepram, der er bygget til at blive transporteret om bord på
søgående skibe og til at sejle på indre vandveje
"passagerfartøj": et fartøj til endagsudflugter eller et fartøj med kahytter, der er
bygget og udstyret til transport af flere end 12 passagerer
"passagersejlfartøj": et passagerfartøj, der er bygget og indrettet til også at
fremdrives ved sejl
"fartøj til éndagsudflugter": et passagerfartøj uden kahytter til overnatning for
passagerer
"fartøj med kahytter": et passagerfartøj med kahytter til overnatning for
passagerer
"højhastighedsfartøj": et motorfartøj, der kan nå op på hastigheder på over 40
km/t gennem vandet
"flydende materiel": flydende anlæg, der bærer arbejdsmaskiner som f.eks.
kraner, uddybningsmateriel, rambukke eller elevatorer
"flydende arbejdsplatform": et fartøj, som er bygget og udrustet til anvendelse
på byggepladser, som f.eks. sandsuger, klappram, pontonpram, ponton eller
fartøj til stenudlægning
"fritidsfartøj": et fartøj, bortset fra et passagerfartøj, som anvendes til sport
eller fritidssejlads
"båd": en båd til transport, redning, bjærgning og arbejdsopgaver
"flydende indretning": flydende anlæg, som ikke normalt er beregnet til at blive
flyttet, som f.eks. badeanstalt, dok, landgangsbro eller bådehus
"flydende genstand": en flåde eller anden struktur, genstand eller kombination,
der kan sejle, men som ikke er et fartøj, flydende materiel eller en flydende
indretning.
"konvoj": en fast forbundet konvoj eller konvoj, der slæbes
"formation": den måde, hvorpå en konvoj er forbundet
"fast forbundet konvoj": en konvoj, der skubbes, eller en parformation
"konvoj, der skubbes": en fast forbindelse af flydende strukturer, hvoraf mindst
én befinder sig foran den flydende struktur, der fremdriver konvojen, og som
benævnes "skubbebåd(e)"; en konvoj bestående af en skubbebåd og en
flydende struktur, der skubbes, og som er forbundet på en måde, der muliggør
en kontrolleret indbyrdes bevægelse, anses også for at være fast forbundet
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
Kombinationer af flydende strukturer
29.
30.
31.
32.
DA
45
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
33.
"parformation": en kombination af flydende strukturer, som er fast forbundet
sideværts, og hvor ingen af dem befinder sig foran den struktur, som
fremdriver kombinationen
"slæbekonvoj": en kombination af en eller flere flydende strukturer, flydende
indretninger eller flydende anlæg, som slæbes af en eller flere maskindrevne
flydende strukturer, der indgår i konvojen.
"hovedmaskinrum": et rum, hvor fremdrivningsmaskinerne er installeret
"maskinrum": et rum, hvor der er installeret maskiner af forbrændingstypen
"kedelrum": et rum, hvor der forefindes et brændstofdrevet anlæg til
fremstilling af damp eller opvarmning af en termisk væske
"lukket overbygning": en gennemgående, fast og vandtæt overbygning med
faste vægge, som er permanent og vandtæt forbundet med dækket
"styrehus": et rum, hvor alle de til styring af fartøjet nødvendige betjenings- og
overvågningsinstrumenter forefindes
"beboelse": et rum, der er bestemt til brug for de personer, der normalt bor om
bord, og som omfatter kabysser, proviantrum, toiletter, baderum, vaskerum,
vestibuler og gange, men ikke styrehuset
"passagerområde": område om bord, der er beregnet til passagerer, og lukkede
områder såsom saloner, kontorer, butikker, frisørsaloner, tørrerum, vaskerum,
saunaer, toiletter, baderum, gange, forbindelsesgange og åbne trapperum
"kontrolcenter": et styrehus, et område, der indeholder en nødgenerator eller
dele heraf, eller et område med et center, der er konstant bemandet med
ombordværende personale eller besætningsmedlemmer, ligesom for
brandalarmeringsudstyr, fjernbetjening af døre eller brandspjæld
"trapperum": en indvendig trappeskakt eller elevatorskakt
"salon": et beboelsesrum eller passagerområde. Om bord på passagerfartøjer
betragtes kabysser ikke som saloner
"kabys": et rum med et komfur eller lignende kogeapparat
"lagerrum": et rum til oplagring af brandfarlige væsker eller et rum med et
areal på over 4 m
2
til oplagring af proviant
"lastrum": en del af fartøjet, begrænset for og agter af skotter, der åbnes eller
lukkes ved hjælp af lugedæksler, og som er beregnet til transport af stykgods
eller styrtgods eller til at indeholde tanke, som ikke er indbygget i skroget
"fast tank": en tank, som er forbundet med fartøjet, og hvis vægge udgøres
enten af selve skroget eller af vægge, som ikke er fastgjort til skroget
"arbejdsplads": et område, hvor besætningen udfører sit arbejde, herunder
landgangsbroer, lastebomme og både
"gang": et område, der er beregnet til normal personfærdsel eller lasttransport
"sikkert område": et område, der udvendig er afgrænset af en lodret flade, der i
en afstand på 1/5 BWL løber parallelt med skroget ved den dybeste
lastevandlinje
34.
Særlige områder på fartøjer
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
51.
DA
46
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
52."mønstringsområder": områder på fartøjet, der er særligt beskyttede, og hvor
personer samles i tilfælde af fare
53.
"evakueringsområder": dele af fartøjets mønstringsområder, hvorfra personer
kan evakueres.
"dybeste lastevandlinje": vandlinjeplanet ved den størst tilladte nedlastning,
hvormed den flydende struktur må sejle
"sikkerhedsafstand": afstanden mellem den dybeste lastevandlinje og et plan
parallelt med denne gennem det laveste punkt, hvorover den flydende struktur
ikke anses for vandtæt
"resterende sikkerhedsafstand": den lodrette afstand ved krængning mellem
vandoverfladen og det laveste punkt på den neddykkede side, hvorover fartøjet
ikke længere anses for vandtæt
"fribord (f)": afstanden mellem den dybeste lastevandlinje og et plan parallelt
med denne gennem det laveste punkt på rælingen eller, hvis der ikke er nogen
ræling, gennem det laveste punkt på skibssidens overkant
"resterende fribord": den lodrette afstand - hvis fartøjet krænger - mellem
vanoverfladen og dækkets overflade på det laveste punkt på den neddykkede
side eller, hvis dæk ikke findes, på det laveste punkt på den faste skibssides
overflade
"nedsænkningslinje": en teoretisk linje trukket på yderklædningen mindst 10
cm under skotdækket og mindst 10 cm under laveste ikke-vandtætte punkt af
skibssiden. Hvis skotdæk ikke findes, anvendes en linje trukket mindst 10 cm
under den laveste linje, hvortil yderklædningen er vandtæt
"vandfortrængning (∇)": fartøjets neddykkede rumfang i m
3
"deplacement (Δ)": fartøjets fulde vægt i t med last
"blokkoefficient (CB)": forholdet mellem fartøjets vandfortrængning og
produktet af længde LWL, bredde BWL og dybgang T
"lateralplan over vandet (AV)": fartøjets lateralplan over vandlinjen i m
2
"skotdæk": det dæk, hvortil de foreskrevne vandtætte skotter er ført op, og
hvorfra fribord måles
"skot": en væg af en vis højde, normalt lodret, der inddeler fartøjet og er
afgrænset af fartøjets bund, skibsklædningen eller andre skotter
"tværskibs skot": et tværgående skot, som går fra den ene side af fartøjet til den
anden
"væg": en flade, som opdeler rum, normalt i lodret plan
"skillevæg": en væg, som ikke er vandtæt
"længde (L)": skrogets maksimale længde i m, uden ror og bovspryd
"længde overalt (LOA)": den flydende strukturs maksimale længde i m med
alle
faste
installationer
såsom
dele
af
styresystemet
eller
fremdrivningsanordningerne, mekaniske indretninger eller lignende
Skibstekniske udtryk
54.
55.
56.
57.
58.
59.
60.
61.
62.
63.
64.
65.
66.
67.
68.
69.
70.
DA
47
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
71.
72.
73.
74.
75.
76.
"vandlinjelængde (LWL)": skrogets længde i m målt ved den dybeste
lastevandlinje
"bredde (B)": skrogets maksimale bredde i målt til yderkanten af skrogets
yderklædning (uden skovlhjul, fenderbælter o.l.)
"bredde overalt (BOA)": den flydende strukturs maksimale bredde i m med alle
faste installationer såsom skovlhjul, fenderbælter, mekaniske indretninger o.l.
"vandlinjebredde (BWL)": skrogets bredde i m udvendig fra ydersiden af
skrogets yderklædning ved fartøjets dybeste lastevandlinje
"højde (H)": den korteste lodrette afstand i m mellem skrogets eller kølens
laveste punkt og dækkets laveste punkt i borde
"dybgang (T)": den lodrette afstand i m mellem skrogets laveste punkt, ikke
medregnet kølen og andre fastgjorte anordninger, og den dybeste lastevandlinje
76a. "dybgang overalt (TOA)": den lodrette afstand i m mellem skrogets laveste
punkt, herunder medregnet kølen og andre fastgjorte anordninger, og den
dybeste lastevandlinje
77.
78.
"forreste perpendikulær": den lodrette linje gennem forreste punkt af skrogets
skæring med den dybeste lastevandlinje
"sidedækkets frie bredde": afstanden mellem den lodrette linje, som går
gennem den mest fremspringende del af sidedækkets lugekarm, og den lodrette
linje, som går gennem inderkanten af skridsikringen (lønning, skridliste) på
yderkanten af sidedækket.
"styresystem": alt nødvendigt udstyr til at styre fartøjet og til at opnå den
manøvreevne, som er foreskrevet i kapitel 5
"ror": roret eller rorene og stammen, inklusive kvadrant og forbindelsesled til
styremaskinen
"styremaskine": den del af styresystemet, som bevæger roret
"drivaggregat":
styremaskinen
styremaskinens
drivenhed
mellem
energikilden
og
Styresystem
79.
80.
81.
82.
83.
84.
85.
86.
"energikilde": energitilførsel til styrekontrolsystemet og styremaskinen fra
skibets elinstallation, fra batterierne eller fra en maskine af forbrændingstypen
"styrekontrolsystem": komponenter og kredsløb til styring af et maskindrevet
drivaggregat
"styremaskinens
drivaggregat":
drivaggregatet og energikilden
kontrolsystem
for
styremaskinen,
"hånddrevet styreenhed": et system, hvorved roret aktiveres ved en manuel
betjening af håndrattet via en mekanisk transmission uden yderligere
energikilde
"håndhydraulisk styring": manuel styring med hydraulisk transmission
"drejehastighedsregulator": udstyr, som automatisk sikrer og fastholder en
bestemt drejehastighed for fartøjet i overensstemmelse med forvalgte værdier
87.
88.
DA
48
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
89.
"styrehus indrettet til énmandsradarstyring": et styrehus, der er indrettet
således, at fartøjet ved radarnavigation kan manøvreres af én person.
"vandtæt": konstruktionselementer eller anordninger, der er indrettet således, at
de hindrer indtrængning af vand
"søsprøjt- og vejrtæt": konstruktionselementer eller anordninger, der er
indrettet således, at de under normale omstændigheder kun lader en meget lille
vandmængde trænge ind
"gastæt": konstruktionselementer eller anordninger, der er indrettet således, at
de hindrer indtrængning af gas og dampe
"ikke-brændbar": et stof, som hverken kan brænde eller afgive brændbare
dampe i sådanne mængder, at der kan ske selvantændelse, når det opvarmes til
omkring 750 °C
"brandhæmmende": et materiale, som kun vanskeligt kan antændes, eller hvis
overflade i hvert fald hindrer spredning af flammer, jf. artikel 15.11, stk. 1, litra
c)
"brandmodstandsevne": en egenskab ved konstruktionselementer eller
anordninger som certificeret ved afprøvningsprocedurer i henhold til artikel
15.11, stk. 1, litra d)
"FTP-kode": International Code for the Application of Fire Test Procedures i
henhold til beslutning MSC.61(67) truffet af Komitéen for Sikkerhed på Søen
under IMO.
"klassifikationsselskab": et klassifikationsselskab, som er godkendt i
overensstemmelse med kriterierne og procedurerne i bilag VII
Konstruktionsdeles og materialers egenskaber
90.
91.
92.
93.
94.
95.
96.
Andre definitioner
97
97a "navigationslys": lys fra signallamper for at angive fartøjer
97b ."lyssignaler": lys, der supplerer visuelle signaler eller lydsignaler
98
99.
"radaranlæg": elektronisk navigationsudstyr til detektion og visning af
omgivelserne og trafikken
"indlands-ECDIS": et standardiseret system til visning af elektroniske søkort
over indre vandveje og tilknyttede oplysninger, der viser udvalgte oplysninger
fra leverandørspecifikke elektroniske søkort over indre vandveje og eventuelt
oplysninger fra andre sensorer på den flydende struktur
100. "indlands-ECDIS-udstyr": udstyr til visning af elektroniske søkort over indre
vandveje, der kan fungere i to forskellige modes, nemlig information mode og
navigation mode
101. "information
mode":
anvendelse
af
informationsformål uden radar overlejring
indlands-ECDIS
alene
til
102. "navigation mode": anvendelse af indlands-ECDIS med radar overlejring med
henblik på navigation af en flydende struktur
103."ombordværende personale": alle ansatte om bord på et passagerfartøj, der ikke
er besætningsmedlemmer
DA
49
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
104. "bevægelseshæmmede personer": personer, der har særlige problemer med at
benytte offentlig transport, såsom ældre og handicappede og personer med
sensoriske handicap, kørestolsbrugere, gravide kvinder og personer, der rejser
med små børn
105. "EU-certifikat for sejlads på indre vandveje": et certifikat, der udstedes til et
fartøj af et medlemslands kompetente myndighed som bevis på, at fartøjet
opfylder de tekniske forskrifter i dette direktiv
106 "ekspert": en person, der er anerkendt af den kompetente myndighed eller af en
godkendt institution, og som har specialviden inden for det relevante område
på grundlag af hans eller hendes faglige uddannelse og erfaring, fuldt ud
fortrolig med de relevante regler og forordninger og almindeligt anerkendte
tekniske forskrifter (f.eks. EN-standarder, den relevante lovgivning, tekniske
regler i andre medlemsstater i Den Europæiske Union) og i stand til at
undersøge og give en sagkyndig vurdering af de relevante systemer og det
relevante udstyr
107 "kompetent person": en person, der har erhvervet tilstrækkelig viden inden for
det relevante område på grundlag af hans eller hendes faglige uddannelse og
erfaring og i tilstrækkelig grad er bekendt med de relevante regler og
forordninger og almindeligt anerkendte tekniske forskrifter (f.eks. EN-
standarder, relevant lovgivning og tekniske regler i andre medlemsstater i Den
Europæiske Union) til at kunne vurdere den operative sikkerhed i de relevante
systemer og udstyr.
KAPITEL 2
PROCEDURE
Artikel 2.01
Inspektionsorganer
1.
2.
Medlemsstaterne opretter inspektionsorganer.
Inspektionsorganerne består af en formand og eksperter.
Hvert organ skal mindst omfatte følgende eksperter:
a)
b)
c)
3.
en embedsmand fra den myndighed, der har ansvaret for sejlads på indre
vandveje
en ekspert i konstruktion af fartøjer til sejlads på indre vandveje og disses
maskiner
en søfartsekspert, som er indehaver af en bådførerlicens for indre vandveje, der
bemyndiger indehaveren til at sejle fartøjet, som skal inspiceres.
Formanden og eksperterne i hvert inspektionsorgan udpeges af myndighederne i den
stat, hvor organet oprettes. Formanden og eksperterne skal ved deres tiltrædelse
skriftligt erklære, at de vil varetage embedet på fuldstændig uafhængig måde. Af
embedsmænd kræves der ingen erklæring.
Inspektionsorganerne kan bistås af eksperter på bestemte områder i henhold til de
nationale bestemmelser herfor.
4.
DA
50
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 2.02
Anmodning om inspektion
1.
Proceduren for indsendelse af anmodning om inspektion og fastsættelse af sted og
dato for denne henhører under de myndigheder, som udsteder EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje. Den kompetente myndighed fastsætter, hvilke dokumenter
der skal forelægges. Proceduren skal gennemføres sådan, at inspektionen kan finde
sted inden for en rimelig tidsfrist efter indsendelse af anmodningen.
Ejeren af en flydende struktur, som ikke er omfattet af dette direktiv, eller dennes
repræsentant kan anmode om et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje. En sådan
anmodning skal efterkommes, hvis fartøjet opfylder forskrifterne i dette direktiv.
Artikel 2.03
Fremstilling af den flydende struktur til inspektion
1.
Ejeren eller dennes repræsentant skal fremstille den flydende struktur til inspektion i
ulastet tilstand, rengjort og med udstyr. Han skal yde den nødvendige hjælp ved
inspektionen, for eksempel stille en egnet båd og personale til rådighed og afdække
dele af skrog og udstyr, som ikke er direkte tilgængelige eller synlige.
Inspektionsorganet skal kræve, at den første inspektion foretages i tørdok. Der kan
afstås fra inspektion i tørdok, hvis der kan forevises et klassifikationscertifikat eller
et certifikat fra et godkendt klassifikationsselskab på, at bygningen opfylder dets
forskrifter, eller hvis der kan forevises et certifikat, der viser, at en kompetent
myndighed allerede har foretaget en inspektion i tørdok med andre formål. Er der
tale om periodisk inspektion eller inspektion i henhold til direktivets artikel 14, kan
inspektionsorganet kræve inspektion i tørdok.
Inspektionsorganet skal foretage afprøvning under sejlads ved første inspektion af
motorfartøjer eller konvojer eller ved væsentlige ændringer af fremdrivnings- eller
styreanlægget.
3.
Inspektionsorganet kan kræve yderligere driftsafprøvning samt anden
dokumentation. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse under bygning af
den flydende struktur.
Artikel 2.04
(Uden indhold)
Artikel 2.05
Foreløbigt EU-certifikat for sejlads på indre vandveje
1.
Den kompetente myndighed kan udstede et foreløbigt EU-certifikat for sejlads på
indre vandveje for:
a)
flydende strukturer beregnet til sejlads til et bestemt sted med tilladelse fra den
kompetente myndighed med henblik på at opnå et EU-certifikat for sejlads på
indre vandveje
flydende strukturer, for hvilke EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje er
midlertidigt inddraget, jf. artikel 2.07 eller artikel 11 og 15 i dette direktiv
flydende strukturer, hvis EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje er under
udfærdigelse, efter at de er blevet inspiceret med positivt resultat
2.
2.
b)
c)
DA
51
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
d)
e)
f)
flydende strukturer, som ikke opfylder alle betingelser for opnåelse af et EU-
certifikat for sejlads på indre vandveje som omhandlet i del I af bilag V
flydende strukturer, som er beskadigede og derfor ikke længere er i
overensstemmelse med EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
flydende anlæg eller flydende materiel, når de myndigheder, der har ansvaret
for særtransporter, jf. medlemsstaternes gældende søfartsregler, gør tilladelsen
til udførelse af en særtransport betinget af, at der er opnået et sådant EU-
certifikat for sejlads på indre vandveje
flydende strukturer, som afviger fra bestemmelserne i del II i bilag II, jf. artikel
18 i dette direktiv.
g)
2.
Det foreløbige EU-certifikat for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen
i del III i bilag V, når sødygtigheden af den flydende struktur, det flydende anlæg
eller det flydende materiel synes at være sikret på tilfredsstillende vis.
Certifikatet skal indeholde de betingelser, som den kompetente myndighed anser for
nødvendige, og er gyldigt:
a)
b)
c)
i de i stk. 1, litra a) og d) til f), omhandlede tilfælde for én bestemt tur, som
skal finde sted inden for en passende frist, der ikke må overstige en måned
i de i stk. 1, litra b) og c), omhandlede tilfælde for et passende tidsrum
i de i stk. 1, litra g), omhandlede tilfælde i seks måneder. Det foreløbige EU-
certifikat for sejlads på indre vandveje kan forlænges med seks måneder ad
gangen, indtil udvalget har truffet beslutning.
Artikel 2.06
(Uden indhold)
Artikel 2.07
Oplysninger og ændringer i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
1.
Den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant skal meddele enhver ændring
af navn eller ejerforhold, en ny måling eller ændring af indregistreringen eller
hjemstedshavnen til den kompetente myndighed og fremsende EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje til myndigheden med henblik på rettelse.
Enhver kompetent myndighed kan tilføje oplysninger eller foretage ændringer i EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje.
Når en kompetent myndighed foretager en ændring eller tilføjer en oplysning i et
EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, skal den underrette den kompetente
myndighed, som har udstedt EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.
Artikel 2.08
(Uden indhold)
Artikel 2.09
Periodisk inspektion
2.
3.
1.
Flydende strukturer skal underkastes en periodisk inspektion inden udløbet
gyldighedsperioden for deres EU-certifikat for sejlads på indre vandveje.
DA
52
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.
I undtagelsestilfælde kan den kompetente myndighed på begrundet anmodning af
ejeren eller dennes repræsentant uden yderligere inspektion forlænge
gyldighedsperioden for EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje med højst seks
måneder. Denne forlængelse skal meddeles skriftligt og skal opbevares om bord på
den flydende struktur.
Den kompetente myndighed fastsætter den nye gyldighedsperiode for EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje på grundlag af resultaterne af inspektionen.
Gyldighedsperioden skal anføres på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, og
den myndighed, som har udstedt EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, skal
underrettes herom.
3.
4.
Hvis man i stedet for at forlænge gyldighedsperioden for EU-certifikatet for sejlads
på indre vandveje erstatter det med et nyt, skal det gamle EU-certifikat for sejlads på
indre vandveje returneres til den kompetente myndighed, som har udstedt det.
Artikel 2.10
Frivillig inspektion
Ejeren af den flydende struktur eller hans repræsentant kan til hver en tid frivilligt anmode om
inspektion.
En sådan anmodning om inspektion skal efterkommes.
Artikel 2.11
(Uden indhold)
Artikel 2.12
(Uden indhold)
Artikel 2.13
(Uden indhold)
Artikel 2.14
(Uden indhold)
Artikel 2.15
Omkostninger
Ejeren af den flydende struktur eller dennes repræsentant skal dække alle omkostninger i
forbindelse med inspektionen og udstedelsen af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
efter en særlig tarif, som fastsættes af hver enkelt medlemsstat.
Artikel 2.16
Oplysninger
Den kompetente myndighed kan give tilladelse til, at personer, der kan godtgøre begrundet
interesse, får kendskab til indholdet af et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, og kan
udstede uddrag eller bekræftede genparter af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje til
de pågældende.
DA
53
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 2.17
Register for EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
1.
De kompetente myndigheder nummererer de EU-certifikater for sejlads på indre
vandveje, som de udsteder. De fører register i henhold til bilag VI over alle udstedte
EU-certifikater for sejlads på indre vandveje.
De kompetente myndigheder opbevarer original eller genpart af alle EU-certifikater
for sejlads på indre vandveje, som de har udstedt, og anfører på disse alle
oplysninger og ændringer såvel som annullering og udskiftning af EU-certifikater for
sejlads på indre vandveje. De opdaterer det i stk. 1 nævnte register i
overensstemmelse hermed.
Med henblik på at træffe administrative foranstaltninger til at opretholde sikkerheden
og lette navigationen samt gennemføre artikel 2.02-2.15 og artikel 7, 9, 10, 11, 14, 15
og 16 i dette direktiv vil der blive bevilget læseadgang til registret efter den model,
der er anført i bilag VI, til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, til
stater, der har tiltrådt Mannheim-konventionen, og, såfremt der garanteres et
tilsvarende niveau af privatlivsbeskyttelse, til tredjelande i henhold til administrative
aftaler.
Artikel 2.18
Enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer
1.
Det enkelte europæiske fartøjsidentifikationsnummer (ENI), i det følgende benævnt
europæisk fartøjsidentifikationsnummer, består af otte arabertal i henhold til tillæg
III.
Den kompetente myndighed, der har udstedt et EU-certifikat for sejlads på indre
vandveje, skal anføre det europæiske fartøjsidentifikationsnummer på EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje. Medmindre den fartøjet har et europæisk
fartøjsidentifikationsnummer på tidspunktet for udstedelsen af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje, skal der tildeles fartøjet et nummer af den kompetente
myndighed i medlemsstaten, hvor fartøjet er indregistreret eller har sin hjemhavn.
For så vidt angår fartøjer fra lande, hvor det ikke er muligt at tildele et europæisk
fartøjsidentifikationsnummer, skal det europæiske fartøjsidentifikationsnummer, der
skal anføres på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, tildeles af den
kompetente myndighed, som udsteder EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.
3.
Der kan kun tildeles ét europæisk fartøjsidentifikationsnummer pr. fartøj. Det
europæiske fartøjsidentifikationsnummer udstedes kun en gang og forbliver
uforandret i hele fartøjets levetid.
Ejeren af fartøjet eller dennes repræsentant skal ansøge den kompetente myndighed
om at få tildelt det europæiske fartøjsidentifikationsnummer. Ejeren eller dennes
repræsentant er også ansvarlig for, at det europæiske fartøjsidentifikationsnummer,
der er anført på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, er anbragt på fartøjet.
Hver medlemsstat skal meddele Kommissionen, hvilke kompetente myndigheder der
har ansvaret for at tildele europæiske fartøjsidentifikationsnumre. Kommissionen
fører et register over disse kompetente myndigheder og de kompetente myndigheder,
der indberettes af tredjelande, og stiller registret til rådighed for medlemsstaterne. På
anmodning stilles dette register også til rådighed for tredjelande.
2.
3.
2.
4.
5.
DA
54
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
6.
De i stk. 5 nævnte kompetente myndigheder indfører straks hvert europæisk
fartøjsidentifikationsnummer, de tildeler, de oplysninger til identifikation af fartøjet,
der er anført i tillæg IV, samt eventuelle ændringer i det elektroniske register, der
føres af Kommissionen Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med EU-
lovgivningen og deres nationale lovgivning de nødvendige foranstaltninger til at
sikre en fortrolig og pålidelig behandling af de oplysninger, de modtager i medfør af
dette direktiv, og anvender kun oplysningerne i overensstemmelse med dette
direktiv. Disse oplysninger må kun anvendes af de kompetente myndigheder i andre
medlemsstater og i de stater, der har tiltrådt Mannheimkonventionen, med henblik på
at træffe administrative foranstaltninger til at opretholde sikkerheden og lette
navigationen samt gennemføre artikel 2.02 til 2.15 og artikel 7, 9, 10, 11, 14, 15 og
16 i dette direktiv
En medlemsstats kompetente myndighed kan videregive personoplysninger til
tredjelande eller internatonale organisationer, forudsat at kravene i direktiv 95/46/EF,
særlig artikel 25 eller 26, er opfyldt, og udelukkende med udgangspunkt i
enkeltsager. En medlemsstats kompetente myndighed skal sikre sig, at videregivelsen
er nødvendig i henhold til stk. 1. Den kompetente myndighed skal sikre sig, at
tredjelandet eller den internationale organisation ikke videregiver oplysningerne til et
andet tredjeland eller en anden international organisation uden udtrykkelig skriftlig
tilladelse og overholder de af medlemsstatens kompetente myndighed fastsatte
betingelser.
Videregivelsen af personoplysninger til et tredjeland eller en international
organisation fra Kommissionen er betinget af, at kravene i artikel 9 i forordning
45/2001 er opfyldt, og udelukkende med udgangspunkt i enkeltsager. Kommissionen
skal sikre, at videregivelsen er nødvendig i henhold til stk. 1. Kommissionen skal
sikre, at tredjelandet eller den internationale organisation ikke videregiver
oplysningerne til et andet tredjeland eller en anden international organisation uden
udtrykkelig skriftlig tilladelse og overholder de af medlemsstatens kompetente
myndighed fastsatte betingelser.
Artikel 2.19
(Uden indhold)
Artikel 2.20
Underretninger
1.
Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder underretter Kommissionen og
de andre medlemsstater eller hinanden:
a)
om navnene og adresserne på de tekniske tjenester, som sammen med deres
nationale kompetente myndighed er ansvarlige for anvendelsen af kapitel 8 i
dette bilag
om databladet som vist i tillæg VI, del VII, for indenbords anlæg til rensning af
spildevand, for hvilke der er udstedt en godkendelse siden den seneste
underretning
om anerkende typegodkendelser af indenbords anlæg til rensning af spildevand
på grundlag af andre standarder end dem, der er fastlagt i kapitel 14, til brug på
deres nationale indre vandveje
b)
c)
DA
55
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
d)
e)
inden for en måned om inddragelse af en typegodkendelse og grundene hertil,
for så vidt angår sådanne indenbords anlæg til rensning af spildevand
om navnene og adresserne på de kompetente myndigheder og tekniske
tjenester, som er ansvarlige for udførelse af de funktioner, der er anført i
kapitel 14
om godkendte særlige ankre på grundlag af en ansøgning om reduktion af
ankermasse, med angivelse af typebetegnelse og tilladt reduktion af
ankermasse. Den kompetente myndighed meddeler godkendelsen til ansøgeren
tidligst tre måneder efter underretning af Kommissionen, forudsat at denne
ikke fremsætter nogen indvendinger.
om radarnavigationsudstyr og drejehastighedsindikatorer, som de har udstedt
typegodkendelse for. Den relevante meddelelse skal omfatte det tildelte
typegodkendelsesnummer samt typebetegnelsen, fabrikantens navn, navnet på
indehaveren af typegodkendelsen og datoen for typegodkendelsen.
om de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for godkendelse af
specialvirksomheder, der kan forestå montering, udskiftning samt reparation og
vedligeholdelse af radarnavigationsudstyr og drejehastighedsindikatorer.
f)
g)
h)
2.
Kommissionen offentliggør et register for radarnavigationsudstyr og
drejehastighedsindikatorer godkendt som fastsat i tillæg VIII eller på grundlag af
typegodkendelser, der anerkendes som værende tilsvarende.
DA
56
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0077.png
D
EL
II
KAPITEL 3
FORSKRIFTER VEDRØRENDE SKIBSBYGNING
Artikel 3.01
Grundlæggende forskrifter
Fartøjerne skal være bygget i henhold til den bedste praksis på skibsbygningsområdet.
Artikel 3.02
Styrke og stabilitet
1.
Skroget skal have tilstrækkelig styrke til at modstå alle påvirkninger, som det
normalt udsættes for.
a)
For nybyggede fartøjer eller større ændringer af betydning for fartøjets styrke
skal tilstrækkelig styrke dokumenteres ved fremlæggelse af en
konstruktionsberegning. Denne beregning kræves ikke, hvis der fremlægges et
klassifikationscertifikat
eller
en
erklæring
fra
et
godkendt
klassifikationsselskab.
Når der foreligger en besigtigelse som omhandlet i artikel 2.09, må
mindstetykkelsen af pladerne til bund, sump og yderbeklædning for fartøjer af
stål ikke være mindre end den største af de resulterende værdier fra følgende
formler:
1. for fartøjer med en længde på over 40 m: t
min
= f
·
b
·
c (2,3 + 0,04 L) (mm)
for fartøjer med længde højst 40 m: t
min
= f
·
b
·
c (1,5 + 0,06 L) (mm), dog
mindst 3,00 mm
2) t
min
= 0,005
·
a (T)√[mm]
hvor:
a
f
=
=
spanteafstand (mm)
spanteafstandsfaktor:
f
=
1 for a < 500 mm
for a > 500 mm
b
=
f
=
1 + 0,0013 (a - 500)
b)
faktor for plader til bund, yderklædning eller sump
b
=
1,0 for plader til bund og yderklædning
1,25 for plader til sump
b
=
f
=
Til beregning af mindstetykkelsen af pladerne til yderklædningen kan f sættes lig
1 for spanteafstanden. Dog må mindstetykkelsen af pladerne til sumpen under
ingen omstændigheder være mindre end af pladerne til bund og yderklædning.
c
=
faktor bestemt af konstruktionstype:
DA
57
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0078.png
c
=
0,95 for fartøjer, som har dobbelt bund og hulrum ved
slagene, og hvor skillevæggen mellem hulrummet ved slagene og
lastrummet er lodret under skansebeklædningen c
=
1,0 for
alle andre konstruktionstyper
c)
For fartøjer med langskibs spanter, dobbelt bund og hulrum ved slagene kan
den mindsteværdi for pladetykkelse, som er beregnet efter formlerne i litra b),
reduceres til en beregnet værdi for tilstrækkelig skrogstyrke, der er certificeret
af et godkendt klassifikationsselskab (langskibs, tværskibs og lokal styrke).
Hvis tykkelsen af pladerne til bund, sump eller yderklædning kommer under
den således fastsatte tilladte værdi, skal pladerne udskiftes.
De mindsteværdier, der er beregnet efter denne metoder, er grænseværdier,
hvori der er taget hensyn til normal, ensartet slitage, og de forudsætter, at der er
anvendt skibsbygningsstål, at de indvendige strukturkomponenter som spanter,
bundstokke, bærende langskibs og tværskibs konstruktion er i god stand, og at
skroget ikke viser tegn på overbelastning af dets langskibs styrke.
Når disse værdier ikke længere er overholdt, skal de pågældende plader
repareres eller udskiftes. Dog kan det tillades, at der lokalt i små områder
forekommer tykkelser, som er højst 10 % mindre end de beregnede værdier.
2.
Når et andet materiale end stål er anvendt til bygning af skroget, skal det ved
beregning godtgøres, at skrogstyrken (langskibs, tværskibs og lokal styrke) svarer
mindst til den styrke, der ville være opnået ved brug af stål under forudsætning af en
mindstetykkelse i henhold til stk. 1. Hvis der fremlægges et klassecertifikat eller en
erklæring, der er udstedt af et godkendt klassifikationsselskab, skal en
godtgørelsesberegning ikke foretages.
Fartøjernes stabilitet skal svare til den anvendelse, de er bestemt til.
Artikel 3.03
Skrog
3.
1.
På følgende steder skal der forefindes skotter, som når op i højde med dækket, eller,
hvis der ikke er noget dæk, med rælingen:
a)
et kollisionsskot i passende afstand fra forstavnen, således at det sikres, at det
lastede fartøj stadig er flydedygtigt med en resterende sikkerhedsafstand på 100
mm i tilfælde af vandfyldning af det vandtætte rum foran kollisionsskottet.
Som hovedregel anses forskriften i stk. 1 for opfyldt, hvis kollisionsskottet er
placeret i en afstand på mellem 0,04 L og 0,04 L + 2 m målt fra den forreste
perpendikulær ved den dybeste lastevandlinje.
Er denne afstand over 0,04 L + 2 m, skal opfyldelse af forskriften i stk. 1
godtgøres ved beregning.
Afstanden kan reduceres til 0,03 L. I så fald skal opfyldelsen af forskriften i
stk. 1 godtgøres ved beregning, idet rummet foran kollisionsskottet og de
tilstødende rum alle anses for at være vandfyldte.
b)
et agterpeakskot i passende afstand fra agterstavnen for fortøjer med en længde
L på over 25 m.
DA
58
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.
Beboelse samt udstyr, som er nødvendigt for fartøjets sikkerhed eller for dets
anvendelse, må ikke være placeret foran kollisionsskottet. Denne forskrift gælder
ikke for ankergrej.
Beboelse, maskinrum, kedelrum og arbejdsrum, som er en del heraf, skal være
adskilt fra lastrummene af tværskibs vandtætte skotter, der når op til dækket.
Beboelse skal være gastæt adskilt fra maskinrum, kedelrum og lastrum og skal have
direkte adgang fra dækket. Hvis en sådan adgang ikke findes, skal der findes en
nødudgang, der fører direkte ud til dækket.
De i stk. 1 og 3 foreskrevne skotter og den i stk. 4 foreskrevne rumadskillelse må
ikke have åbninger.
Dog kan der tillades døre i agterpeakskottet og gennemføring af især aksler og
rørledninger, når de er udført således, at effektiviteten af disse skotter og af
rumadskillelsen ikke berøres. Dørene i agterpeakskottet skal på begge sider være
forsynet med en let læselig påskrift med følgende ordlyd:
"Døren skal lukkes straks efter brug"."
3.
4.
5.
6.
7.
Vandindtag og afløb samt disses rørledninger skal være udført således, at utilsigtet
indtrængning af vand i fartøjet ikke kan forekomme.
Forskibet skal være bygget således, at ankre hverken helt eller delvis rager ud over
yderklædningen.
Artikel 3.04
Maskin- og kedelrum samt bunkerrum
1.
2.
Maskin- og kedelrum skal være indrettet således, at betjening, service og
vedligeholdelse af udstyret kan ske let og sikkert.
Bunkerrum til flydende brændstof og smøreolie og passagerområder og
beboelsesrum må ikke have fælles overflader, som under normal fart er under statisk
væsketryk.
Skotter, lofter og døre i maskin- og kedelrum samt bunkerrum skal være udført i stål
eller et andet tilsvarende ikke-brændbart materiale.
Isoleringsmateriale, der anvendes i maskinrum, skal være beskyttet mod
indtrængning af brændstof og brændstofdampe.
Alle åbninger i vægge, lofter og døre i maskinrum, kedelrum og bunkerrum skal
kunne lukkes udefra. Låseanordningerne skal være udført i stål eller et tilsvarende
ikke-brændbart materiale.
3.
4.
5.
6.
Maskin- og kedelrum og andre rum, hvortil der kan afgives brændbare eller giftige
gasser, skal have tilstrækkelig ventilation.
Trapper og lejdere, der giver adgang til maskin- og kedelrum samt bunkerrum, skal
være solidt fastgjort og udført i stål eller et andet slagfast, ikke-brændbart materiale.
Maskin- og kedelrum skal have to udgange, hvoraf den ene kan være en nødudgang.
Den anden udgang kan undværes, hvis
a)
maskin- eller kedelrummets samlede dørkareal (gennemsnitslængde.
gennemsnitsbredde ved dørkbeklædningen) ikke er over 35 m
2
, og
DA
59
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0080.png
b)
flugtvejen fra hvert punkt, hvor service og vedligeholdelse skal foretages, til
udgangen eller til foden af trappen tæt ved den udgang. som fører ud til det fri,
ikke er længere end 5 m, og
der er placeret en ildslukker ved det servicepunkt, der er længst fra
udgangsdøren, hvilket som undtagelse fra artikel 10.03, stk. 1, litra e), ligeledes
gælder, når maskinernes installerede effekt ikke er over 100 kW.
c)
7.
Det højst tilladte lydtryk i maskinrummet er 110 dB(A). Målepunkterne vælges i
forhold til den nødvendige vedligeholdelse under normal drift af anlægget.
KAPITEL 4
SIKKERHEDSAFSTAND, FRIBORD OG DYBGANGSMÆRKER
Artikel 4.01
Sikkerhedsafstand
1.
2.
Sikkerhedsafstanden skal være mindst 300 mm.
For fartøjer, hvis åbninger ikke kan lukkes med søsprøjt- og vejrtætte anordninger,
og for fartøjer, som sejler med utildækkede lastrum, øges sikkerhedsafstanden
således, at hver af disse åbninger befinder sig mindst 500 mm fra den dybeste
lastevandlinje.
Artikel 4.02
Fribord
1.
2.
For fartøjer med sammenhængende dæk uden spring og overbygninger er
sikkerhedsafstanden 150 mm.
For fartøjer med spring og overbygninger beregnes fribordet ved følgende formel:
F
=
150
⋅
(
1
−
α
)
−
β
v
⋅
Se
v
+
β
a
⋅
Se
a
15
[mm
hvor:
a
β
v
β
a
Se
v
Se
a
er en korrektionskoefficient, der tager hensyn til alle overbygninger
er en koefficient, der korrigerer for virkningen af spring fortil som følge af
overbygninger på den forreste fjerdedel af fartøjets længde L
er en koefficient, der korrigerer for virkningen af spring bagtil som følge af
overbygninger på den bageste fjerdedel af fartøjets længde L
er det faktiske spring fortil i mm
er det faktiske spring bagtil i mm.
3.
Koefficienten
α
beregnes ved følgende formel:
α
=
∑
le
+
∑
le
a
m
+
∑
le
v
L
hvor:
DA
60
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0081.png
le
m
le
v
le
a
er den faktiske længde i m af overbygningerne i fartøjets midterdel svarende til
halvdelen af fartøjets længde L
er den faktiske længde i m af en overbygning i den forreste fjerdedel af fartøjets
længde L
er den faktiske længde i m af en overbygning i den bageste fjerdedel af fartøjets
længde L.
Den faktiske længde af en overbygning beregnes ved følgende formel:
le
m
le
v
, le
a
b
⎛
⎞
h
=
l
⎜
2,5
⋅ −
1,5
⎟ ⋅
B
⎝
⎠
0,36
⎞
h
⎛
b
=
l
⎜
2,5
⋅
−
1,5
⎟ ⋅
⎟
0,36
⎜
B
1
⎠
⎝
[
m
]
[
m
]
.
hvor:
l
b
B
1
h
er den faktiske længde af overbygningen i m
er den faktiske bredde af overbygningen i m
er fartøjets bredde i m målt på ydersiden af yderklædningens lodrette plader i
højde med dækket ud for midten af overbygningen
er højden af overbygningen i m. For lugerne fås h dog ved at trække halvdelen af
sikkerhedsafstanden i henhold til artikel 4.01, stk. 1 og 2, fra højden af
skansebeklædningen. h må under ingen omstændigheder sættes til over 0,36 m.
b
b
Hvis
B eller
B
1
er under 0,6, skal overbygningens faktiske længde le sættes til nul.
4.
Koefficienterne
βv
og
βa
beregnes ved følgende formler:
β
v
β
a
=
1
−
=
1
−
3
⋅
le
v
L
3
⋅
le
a
L
5.
Det faktiske spring for/agter Sev/Sea beregnes ved følgende formler:
Se
v
= S
v
·
p
Se
a
= S
a
·
p
hvor:
S
v
er det faktiske spring for i mm; dog kan S
v
ikke være over 1 000 mm
DA
61
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0082.png
S
a
p
er det faktiske spring agter i mm; dog kan S
a
ikke være over 500 mm
er en koefficient, som beregnes ved følgende formel:
p
=
4
⋅
x
x
L
.
er abscissen, målt fra spidsen af det punkt, hvor springet er 0,25 S
v
/S
a
(se
diagram)
Koefficienten p kan dog ikke være over 1.
6.
Hvis
βa ·
Sea er større end
βv ·
Sev, skal størrelsen af
βv ·
Sev sættes til størrelsen af
βa ·
Sea.
Artikel 4.03
Minimumsfribord
Under hensyntagen til de i artikel 4.02 omhandlede reduktioner, må minimumsfribordet ikke
være under 0 mm.
Artikel 4.04
Dybgangsmærker
1.
Den dybeste lastevandlinje skal fastlægges således, at både forskrifterne for
minimumsfribord og forskrifterne for mindste sikkerhedsafstand er overholdt.
Inspektionsorganet kan dog af sikkerhedsgrunde fastsætte en større værdi for
sikkerhedsafstand eller fribord. Den dybeste lastevandlinje skal mindst fastlægges for
zone 3.
Den dybeste lastevandlinje
dybgangsmærker.
angives
med
let
læselige
og
uudslettelige
2.
3.
Dybgangsmærkerne for zone 3 skal bestå af et rektangel, der er 300 mm langt og 40
mm højt, og hvis basislinje er vandret og falder sammen med den tilladte dybeste
DA
62
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
lastevandlinje. Dybgangsmærker, der afviger herfra, skal indeholde et sådant
rektangel.
4.
Fartøjer skal have mindst tre par dybgangsmærker, hvoraf det ene par anbringes på
midten og de to andre i en afstand fra henholdsvis for og agter på omkring en
sjettedel af længden.
Dog er det
a)
b)
5.
for fartøjer, hvis længde er mindre end 40 m, tilstrækkeligt at anbringe to par
mærker i en afstand fra henholdsvis for og agter på en fjerdedel af længden
for fartøjer, der ikke er beregnet til godstransport, tilstrækkeligt med et par
mærker anbragt omkring fartøjets midte.
Mærker eller angivelser, der efter en ny inspektion ophører med at være gyldige, skal
under inspektionsorganets tilsyn slettes eller mærkes som ikke længere værende
gyldige. Hvis et dybgangsmærke forsvinder, må det kun genanbringes under
inspektionsorganets tilsyn.
Når et fartøj er blevet målt i henhold til 1966-konventionen om måling af fartøjer til
sejlads på indre vandveje, og amningsmærkerne opfylder dette direktivs
bestemmelser, træder disse mærker i stedet for dybgangsmærkerne; dette skal anføres
i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.
For fartøjer, som besejler andre zoner af indre vandveje end zone 3 (zone 1, 2 og 4),
skal de forreste og bageste par dybgangsmærker, jf. stk. 4, suppleres med en lodret
linje, hvorpå der sættes en eller, for flere zoner, flere dybgangslinjer 150 mm, som er
rettet mod fartøjets bov, i forhold til dybgangsmærket for zone 3.
Denne lodrette linje og den vandrette linje skal være 30 mm brede. Ved siden af det
mod skibets bov rettede dybgangsmærke skal de pågældende zonenumre angives
med en typestørrelse, der er 60 mm høj × 40 mm dyb (jf. figur 1).
6.
7.
DA
63
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0084.png
Figur 1
Artikel 4.05
Største nedlastning af flydende strukturer, hvis skrog ikke altid er lukket således, at det
er søsprøjt- og vejrtæt
Hvis et fartøjs dybeste lastevandlinje for zone 3 er fastlagt under forudsætning af, at
lastrummene kan lukkes således, at de er søsprøjt- og vejrtætte, og hvis afstanden mellem den
dybeste lastevandlinje og overkanten af skansebeklædningen er under 500 mm, skal der
fastlægges en dybeste lastevandlinje for sejlads med utildækkede lastrum.
EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje skal forsynes med følgende påtegning:
"Når lastrummenes luger er helt eller delvis udækkede, må fartøjet kun nedlastes indtil … mm
under dybgangsmærkerne for zone 3.""
Artikel 4.06
Dybgangsskalaer
1.
Fartøjer, hvis dybgang kan overstige 1 m, skal have en dybgangsskala på hver side
agter; fartøjerne kan have yderligere dybgangsskalaer.
DA
64
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.
Nulpunktet for hver dybgangsskala skal måles lodret på denne i et plan parallelt med
den dybeste lastevandlinje gennem det laveste punkt på skroget eller kølen, hvis en
sådan findes. Den lodrette afstand over nulpunktet skal inddeles i decimeter. Denne
inddeling skal foretages på hver dybgangsskala fra let vandlinje op til 100 mm over
den dybeste lastevandlinje, ved hjælp af kørnermærker eller indmejslede mærker og
males som en synlig stribe i to skiftende farver. Inddelingen skal være angivet med
tal ved siden af skalaen for hver fem decimeter og øverst på skalaen.
De to amningsskalaer agter, der er anbragt i henhold til den konvention, der er nævnt
i artikel 4.04, stk. 6, kan træde i stedet for dybgangsskalaerne på betingelse af, at de
har en inddeling i overensstemmelse med ovenstående forskrifter, eventuelt suppleret
med tal, der angiver dybgangen.
KAPITEL 5
MANØVREEVNE
Artikel 5.01
Generelt
3.
Fartøjer og konvojer skal have tilstrækkelig sejldygtighed og manøvreevne.
Fartøjer, som er uden maskinkraft og beregnet til at blive slæbt, skal opfylde de særlige
forskrifter, der fastsættes af inspektionsorganet.
Fartøjer, som er forsynet med maskinkraft, samt konvojer skal opfylde forskrifterne i artikel
5.02-5.10.
Artikel 5.02
Sejladsprøver
1.
2.
Sejldygtighed og manøvreevne skal kontrolleres ved sejladsprøver. Specielt skal
opfyldelse af forskrifterne i artikel 5.06-5.10 undersøges.
Inspektionsorganet kan helt eller delvis afstå fra prøverne, når opfyldelse af
forskrifterne vedrørende sejldygtighed og manøvreevne er godtgjort på anden måde.
Artikel 5.03
Prøveområde
1.
2.
De sejladsprøver, der er nævnt i artikel 5.02, skal finde sted i områder af de indre
vandveje, som er udpeget af de kompetente myndigheder.
Disse prøveområder skal befinde sig på en - om muligt lige - strækning på 2 km med
strømmende eller stillestående vand, som har en tilstrækkelig bredde og tydelig
afmærkning til fastlæggelse af fartøjets position.
Vandforholdene, således vanddybde, sejlrendens bredde og strømmens
gennemsnitshastighed i sejlområdet ved forskellige vandstande, skal kunne måles af
inspektionsorganet.
Artikel 5.04
Lastningsgraden af fartøjer og konvojer ved sejladsprøver
3.
Ved sejladsprøver skal fartøjer og konvojer beregnet til godstransport være lastet til mindst 70
% af deres tonnage, og lasten skal være fordelt således, at de så vidt muligt ligger vandret.
DA
65
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Foretages prøverne med mindre last, skal godkendelsen til nedstrømssejlads begrænses til
denne last.
Artikel 5.05
Anvendelse af hjælpemidler om bord ved sejladsprøven
1.
Ved sejladsprøver kan alt udstyr, som er nævnt i punkt 34 og 52 i EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje, og som kan betjenes fra styrehuset, anvendes, bortset fra
anker.
Bovankre kan dog anvendes ved opstrøms drejemanøvre, jf. artikel 5.10.
Artikel 5.06
Foreskrevet hastighed (fremad)
2.
1.
2.
3.
Fartøjer og konvojer skal kunne opnå en hastighed på mindst 13 km/t gennem
vandet. Dette krav gælder ikke for skubbebåde, som sejler frakoblet.
Inspektionsorganet kan undtage fartøjer og konvojer, som udelukkende sejler i havne
og på red.
Inspektionsorganet skal kontrollere, om det tomme fartøjs hastighed kan overstige 40
km/t gennem vandet. Hvis dette kan bekræftes, skal følgende tekst anføres i punkt 52
i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje:
"Fartøjets hastighed kan overstige 40 km/t gennem vandet.""
Artikel 5.07
Standseevne
1.
2.
3.
Fartøjer og konvojer skal kunne standse rettidigt under nedstrømssejlads og forblive
manøvredygtige.
For fartøjer og konvojer med en længde på højst 86 m og en bredde på højst 22,90 m
kan ovennævnte standseevne erstattes af drejeevne.
Standseevnen skal påvises ved standsemanøvrer, som udføres i et prøveområde, jf.
artikel 5.03, og drejeevnen ved drejemanøvrer i henhold til artikel 5.10.
Artikel 5.08
Bakevne
Når den i artikel 5.07 krævede standsemanøvre udføres i stillestående vand, skal den
efterfølges af en sejladsprøve ved baksejlads.
Artikel 5.09
Undvigeevne
Fartøjer og konvojer skal kunne foretage en rettidig undvigemanøvre. Undvigeevnen påvises
ved undvigemanøvrer, der udføres i det prøveområde, der er nævnt i artikel 5.03.
DA
66
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 5.10
Drejeevne
Fartøjer og konvojer med en længde på højst 86 m og en bredde på højst 22,90 m skal kunne
dreje rettidigt.
Den i artikel 5.07 omhandlede standseevne kan træde i stedet for drejeevne.
Drejeevnen skal påvises ved opstrøms drejemanøvrer.
KAPITEL 6
STYRESYSTEM
Artikel 6.01
Generelle forskrifter
1.
2.
3.
4.
Fartøjer skal være udstyret med et pålideligt styresystem, som mindst sikrer den
manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5.
Kraftaktiverede styresystemer skal være konstrueret således, at roret ikke utilsigtet
kan ændre retning.
Det samlede styresystem skal være konstrueret med henblik på en permanent
krængning på op til 15° og omgivende temperaturer fra -20 °C til +50 °C.
Styresystemets dele skal være dimensioneret således, at de altid tåler de
påvirkninger, som de udsættes for ved normal brug. De ydre kræfter, som roret
påvirkes af, må ikke hindre styremaskinens og drivaggregatets funktion.
Styresystemet skal have et kraftaktiveret drivaggregat, hvis dette er nødvendigt som
følge af den kraft, der skal til for at aktivere roret.
En styremaskine med et kraftaktiveret drivaggregat skal være forsynet med en
overbelastningssikring, som begrænser det drejningsmoment, der udøves af
drivaggregatet.
Gennemføringen af rorstammerne skal være konstrueret således, at den forhindrer
spredning af forurenende smøremidler i vandet.
Artikel 6.02
Styremaskinens drivaggregater
5.
6.
7.
1.
Hvis styremaskinen har et kraftaktiveret drivaggregat, skal der også være et andet
uafhængigt drivaggregat eller et hånddrevet drivaggregat. I tilfælde af svigt eller
funktionsfejl i rorsystemets drivaggregat skal det andet uafhængige drivaggregat eller
det hånddrevne drivaggregat kunne indkobles inden for fem sekunder.
Hvis indkobling af det andet drivaggregat eller det hånddrevne drivaggregat ikke
sker automatisk, skal den kunne gennemføres øjeblikkeligt ved ét enkelt og hurtigt
indgreb fra rorgængerens side.
Det andet drivaggregat eller det hånddrevne drivaggregat skal også sikre den
manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5.
2.
3.
DA
67
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 6.03
Hydraulisk drivaggregat i styremaskinen
1.
2.
Der må ikke kunne tilsluttes andre energiforbrugende anordninger til det hydrauliske
drivaggregat i styremaskinen.
Hydrauliktankene skal være udstyret med et alarmsystem, som overvåger, om
oliestanden kommer under det laveste niveau, der er nødvendigt for en pålidelig
funktion.
Rørene skal ved deres dimensionering, konstruktion og anbringelse så vidt muligt
være sikret mod mekanisk beskadigelse eller beskadigelse ved brand.
Hydraulikslanger
a)
b)
c)
er kun tilladt, hvis det for at dæmpe vibrationer eller sikre fri bevægelighed af
delene ikke kan undgås
skal være konstrueret til mindst det maksimale driftstryk
skal mindst fornyes hvert ottende år.
3.
4.
5.
Hydrauliske cylindre, hydrauliske pumper og hydrauliske motorer samt elektriske
motorer skal mindst hvert ottende år undersøges af et specialiseret firma og om
nødvendigt repareres.
Artikel 6.04
Energikilde
1.
2.
Styresystemer med to kraftaktiverede drivaggregater skal have mindst to
energikilder.
Hvis den anden energikilde til det kraftaktiverede drivaggregat ikke er konstant til
rådighed under farten, skal der være et buffersystem med tilstrækkelig kapacitet til at
supplere energiforsyningen i den tid, der kræves til start.
For elektriske energikilder må ingen anden energiforbrugende anordning forsynes fra
styresystemets hovedstrømforsyning.
Artikel 6.05
Hånddrevet drivaggregat
3.
1.
2.
Rattet på et hånddrevet drivaggregat må ikke være drevet af det kraftaktiverede
drivaggregat.
I alle rorvinkler skal rattets returnering være blokeret ved automatisk indkobling af
det hånddrevne drivaggregat.
Artikel 6.06
Rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller og bovpropeller
1.
For rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller eller bovpropeller, hvor
retningsændringen sker ved elektrisk, hydraulisk eller pneumatisk fjernstyring, skal
der være to af hinanden uafhængige styrekontrolsystemer mellem styrehuset og
propellen, der opfylder forskrifterne i artikel 6.01-6.05 med de fornødne ændringer.
DA
68
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Sådanne systemer er ikke omfattet af dette stykke, medmindre de er nødvendige for
at opnå den manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5, eller kun er nødvendige i
forbindelse med standseprøven.
2.
Er der tale om to eller flere af hinanden uafhængige rorpropeller, vandjetsystemer,
Voith-Schneider-propeller eller bovpropeller, er det andet aktiveringssystem ikke
nødvendigt, forudsat at fartøjet ved systemsvigt bevarer den manøvreevne, der er
foreskrevet i kapitel 5.
Artikel 6.07
Indikatorer og kontrolanordninger
1.
2.
Rorvinklen skal være tydeligt angivet ved styrepositionen. Er rorvinkelindikatoren
elektrisk, skal den have egen strømforsyning.
Ved styrepositionen skal der være et optisk og akustisk alarmsignal, der kan advare
om følgende:
a)
oliestand i hydrauliktanke, der falder under det laveste niveau i
overensstemmelse med artikel 6.03, stk. 2, og fald i det hydrauliske systems
driftstryk
for svigt af strømforsyningen til styrekontrolsystemet
for svigt af strømforsyningen til drivaggregaterne
for svigt af drejehastighedsregulatoren
for svigt af det foreskrevne buffersystem.
Artikel 6.08
Drejehastighedsregulatorer
b)
c)
d)
e)
1.
2.
Drejehastighedsregulatorer og deres komponenter skal opfylde forskrifterne i artikel
9.20.
Korrekt funktion af drejehastighedsregulatoren skal angives ved styrepositionen ved
en grøn kontrollampe.
Svigt af eller utilladelige svingninger i forsyningsspændingen og utilladeligt fald i
gyroskopets rotationshastighed skal være overvåget.
3.
Findes der ud over drejehastighedsregulatoren andre styresystemer, skal man på
styrepositionen tydeligt kunne konstatere, hvilket af disse systemer der er tilsluttet.
Skift fra ét system til et andet skal kunne ske øjeblikkeligt. Drejehastigheds-
regulatoren må ikke have indvirkning på styresystemerne.
Drejehastighedsregulatorens strømforsyning skal være uafhængig af de øvrige
strømforbrugende anordninger.
Gyroskoper, detektorer og drejehastighedsindikatorer, der anvendes i dreje-
hastighedsregulatorer, skal opfylde bestemmelserne vedrørende minimumsforskrifter
og prøvningsbetingelser for drejehastighedsindikatorer til sejlads på indre vandveje,
jf. tillæg VIII.
4.
5.
DA
69
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 6.09
Godkendelse og regelmæssige inspektioner
1.
Det skal kontrolleres af et inspektionsorgan, at styresystemet er installeret korrekt.
Til dette formål kan inspektionsorganet kræve følgende dokumenter forelagt:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
beskrivelse af styresystemet
tegninger og oplysninger vedrørende styremaskinens drivaggregater og
styrekontrolsystemet
oplysninger om styremaskinen
elektrisk kredsløbsdiagram
beskrivelse af drejehastighedsregulatoren
brugs- og vedligeholdelsesanvisning for styresystemet.
2.
Hele styresystemets funktion skal kontrolleres ved en sejladsprøve. Hvis der
installeres en drejehastighedsregulator, skal det kontrolleres, at en fastlagt kurs kan
holdes, og kursændringer gennemføres sikkert.
Motordrevne styresystemer skal kontrolleres af en ekspert:
a)
b)
c)
d)
før ibrugtagning
efter et svigt
efter ændring eller reparation
regelmæssigt mindst hvert tredje år.
en kontrol af overensstemmelse med de godkendte tegninger og ved periodiske
inspektioner, om der er foretaget ændringer i styresystemet
en funktionstest af styresystemet for alle driftsmuligheder
en besigtigelse og kontrol af, at de hydrauliske komponenter er tætte, især
ventiler, rør, hydraulikslanger, hydrauliske cylindre, hydrauliske pumper og
hydrauliksugefiltre
en besigtigelse af elektriske komponenter, især relæer, elektromotorer og
sikkerhedsanordninger
en kontrol af de optiske og akustiske kontrolanordninger.
3.
4.
Eftersynet skal mindst dække:
a)
b)
c)
d)
e)
5.
Der udstedes et inspektionscertifikat underskrevet af inspektøren, og hvoraf
inspektionsdatoen fremgår.
KAPITEL 7
STYREHUS
Artikel 7.01
Generelt
1.
2.
Styrehuse skal være indrettet således, at rorgængeren på ethvert tidspunkt under
farten kan udføre sin opgave.
Under normale driftsbetingelser må fartøjets eget støjniveau målt i højde med
rorgængerens hoved ved styrestedet ikke overstige 70 dB(A).
DA
70
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
3.
For styrehus indrettet til radarnavigation ved én person skal rorgængeren kunne
udføre sine opgaver i siddende stilling, og alle indikatorer og kontrolinstrumenter
samt alle betjeningsorganer, som er nødvendige til at føre fartøjet, skal være anbragt
således, at rorgængeren bekvemt kan benytte dem under farten uden at forlade sin
plads og uden at tage blikket fra radaren.
Artikel 7.02
Frit udsyn
1.
2.
Der skal være tilstrækkeligt frit udsyn til alle sider fra styrestedet.
For rorgængeren må det ikke-synlige felt foran fartøjet, når dette er tomt, med
halvdelen af forsyninger, men uden ballast, ikke være over to fartøjers længde eller
250 m afhængigt af, hvilken afstand der er kortest, til vandoverfladen.
Optiske og elektroniske midler til mindskelse af det ikke-synlige område må ikke
tages i betragtning ved inspektionen.
Med henblik på yderligere at nedbringe områder med begrænset udsyn må der kun
anvendes passende elektroniske anordninger.
3.
Det frie synsfelt fra rorgængerens normale post skal være mindst 240° af horisonten,
hvoraf mindst 140° skal ligge inden for halvcirklen foran fortøjet.
Der må ikke findes vinduesrammer, master eller overbygning i rorgængerens
normale synsretning.
Selv når der er frit udsyn på 240o af horisonten, kan inspektionsorganet kræve andre
foranstaltninger, især montering af passende optiske eller elektroniske hjælpemidler,
hvis der ikke er tilstrækkeligt udsyn agterud.
Den nederste kant af vinduerne i siden skal være så lav som muligt, mens den øverste
kant af vinduerne i siden og agter skal sidde så højt som muligt.
Når det skal afgøres, om forskrifterne i denne artikel om udsyn fra styrehuset er
opfyldt, antages rorgængeren at have en øjenhøjde på 1650 mm over dækket ved
styrestedet.
4.
Den øverste kant af de vinduer i styrehuset, der vender forud, skal være så høj, at en
person på styrestedet med en øjenhøjde på 1800 mm har et frit udsyn fremad på
mindst 10 grader over horisontalplanet i øjenhøjde.
Der skal med passende midler være sikret klart udsyn til hver en tid gennem det
forreste vindue.
De i styrehuset anvendte ruder skal være af sikkerhedsglas og have en transparens på
mindst 75 %.
For at undgå refleksion skal broens forruder være blændfri eller monteret således, at
de effektivt udelukker refleksioner. Dette krav anses for at være opfyldt, når
vinduerne er skrånende i forhold til det lodrette plan fra toppen i en vinkel på mindst
10° og højest 25°.
Artikel 7.03
Generelle forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger
5.
6.
1.
De betjeningsorganer, som er nødvendige for at sejle fartøjet, skal let kunne bringes i
brugsstilling. Denne stilling skal fremgå utvetydigt.
DA
71
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.
Kontrolinstrumenter skal være let læselige. Deres belysning skal være trinløst
variabel, lige til de er helt slukket. Belysningskilderne må ikke være generende eller
virke hindrende for aflæsning af kontrolinstrumenterne.
Der skal forefindes en anordning til afprøvning af advarsels- og indikatorlamperne.
Man skal tydeligt kunne konstatere, om et anlæg er i drift. En eventuel
indikatorlampe til angivelse af anlæggets funktion skal være grøn.
Driftsforstyrrelser i eller svigt af anlæg, for hvilke der foreskrives overvågning, skal
angives ved røde advarselslamper.
Når en rød advarselslampe begynder at lyse, skal der samtidig afgives et akustisk
signal. Akustiske alarmsignaler kan bestå af et enkelt fælles signal. Lydtrykket af
dette signal skal være mindst 3 dB(A) stærkere end den maksimale baggrundsstøj
ved styrepladsen.
Efter konstatering af det pågældende svigt eller den pågældende driftsforstyrrelse
skal den akustiske alarm kunne bringes til ophør. Et sådant ophør må ikke hindre
funktionen af alarmen for andre driftsforstyrrelser. Røde advarselslamper må ikke
slukke, før den pågældende driftsforstyrrelse er afhjulpet.
Kontrol- og indikatoranordninger skal automatisk skifte til en anden energiforsyning,
hvis deres energiforsyning afbrydes.
Artikel 7.04
Særlige forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger
for hovedmaskiner og styresystem
3.
4.
5.
6.
7.
8.
1.
Betjening og overvågning af hovedmaskiner og styresystem skal kunne ske fra
styrepladsen. Hovedmaskiner, som er forsynet med kobling, der kan betjenes fra
styrepladsen, og som driver en skrue med vendbare blade, som kan betjenes fra
styrepladsen, behøver kun kunne startes og standses fra maskinrummet.
Hver hovedmaskine betjenes med et enkelt håndtag, der bevæges i en lodret
cirkelbue omtrent parallelt med fartøjets længdeakse. Bevægelse af håndtaget i
retning mod fartøjets stævn skal bevirke sejlads fremad, medens bevægelse af
håndtaget i retning mod agterstavnen skal bevirke baksejlads. Tilkobling og skift af
sejlretning finder sted gennem håndtagets neutralstilling. Håndtaget skal stå fast i
neutralstilling.
Retningen af trækkraftens påvirkning af fartøjet samt skruens eller hovedmaskinens
rotationshastighed skal være angivet.
De i artikel 6.07, stk. 2, artikel 8.03, stk. 2, og artikel 8.05, stk. 13, foreskrevne
indikator- og kontrolanordninger skal være placeret ved styrepladsen.
I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal fartøjets styreapparat
betjenes ved hjælp af et håndtag. Håndtaget skal let kunne betjenes med hånden.
Håndtagets stilling i forhold til fartøjets længdeakse skal nøje svare til rorbladets
stilling. Håndtaget skal kunne slippes i en vilkårlig stilling, uden at rorets stilling
ændrer sig. Neutralstillingen skal være tydelig mærkbar.
På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person, skal
eventuelle bovror eller særlige ror, navnlig til baksejlads, være styret af særlige
håndtag, der med de fornødne ændringer svarer til forskrifterne i stk. 5.
2.
3.
4.
5.
6.
DA
72
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Denne forskrift finder ligeledes anvendelse, når der i konvojer anvendes
styresystemer fra andre flydende strukturer end dem, der fremdriver konvojen.
7.
Anvendes der drejehastighedsregulatorer, skal betjeningsorganet til regulering af
drejningshastigheden kunne slippes i en vilkårlig position, uden at den valgte
hastighed ændres.
Den sektor, som betjeningsorganet drejer i, skal være dimensioneret således, at det
kan placeres tilstrækkelig nøjagtigt. Neutralstillingen skal klart kunne skelnes fra de
øvrige stillinger. Skalaen skal være forsynet med trinløst variabel belysning.
8.
Fjernbetjeningssystemer for hele styresystemet skal være fast monteret og placeret
således, at den valgte kurs er klart synlig. Kan fjernbetjeningssystemet frakobles,
skal det være forsynet med en indikator, der angiver, om systemet er "i drift" eller
"ikke i drift". Placering og anvendelse af betjeningsorganerne skal være funktionel.
For hjælpestyreanordninger såsom aktive bovpropeller kan ikke-fastmonterede
fjernbetjeningssystemer godkendes, forudsat at man fra styrehuset til hver en tid med
en overordnet tilkoblingsanordning kan overtage kontrollen over hjælpesystemet.
9.
For anlæg med drejelige skruer, vandjet, Voith-Schneider-propeller eller
bovpropeller kan tilsvarende anordninger godkendes til betjenings-, indikator- og
kontrolanordninger.
Forskrifterne i stk. 1-8 finder med de fornødne ændringer anvendelse under hensyn
til de særlige egenskaber og arrangementer, der er valgt til ovennævnte aktive styre-
og fremdrivningsanordninger. Analogt med stk. 2 betjenes hvert anlæg med et
håndtag, der bevæges i en lodret cirkelbue omtrent parallelt med anlæggets drivtryk.
Håndtagets stilling skal tydeligt vise retningen af drivtrykket på fartøjet.
Betjenes rorpropeller- og Voith-Schneider-propellersystemer ikke med håndtag, kan
inspektionsorganet tillade undtagelser fra kravene i stk. 2. Undtagelserne skal anføres
i tekstboks 52 i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, jf. bilag V.
Artikel 7.05
Navigationslys, lys- og lydsignaler
1.
Navigationslys, casings og tilbehør skal være forsynet med godkendelsesmærke som
foreskrevet i Rådets direktiv 2013/XXX/EU af XX MMM 2013 om udstyr på skibe.*
(*)
EUT LXX, DD.MM.ÅÅÅÅ, s. XX.
Til kontrol af navigationslys skal der forefindes elektriske indikatorlamper eller
andre tilsvarende anordninger i styrehuset, hvis sådan kontrol ikke direkte kan
foretages fra styrehuset.
I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal der til kontrol af
navigationslys og lyssignaler være monteret indikatorlamper på instrumenttavlen.
Navigationslysets afbrydere skal være sammenbygget med indikatorlamperne eller
anbragt ved siden af disse.
Arrangement og farve af indikatorlamperne for navigationslys og lyssignaler skal
svare til den faktiske farve af de pågældende signallys og lyssignaler.
Manglende funktion af et navigationslys eller lyssignal skal bevirke, at den
tilsvarende indikatorlampe enten slukker eller på anden måde afgiver et signal.
2.
3.
DA
73
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
4.
I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal det være muligt at betjene
lydsignalerne med fodkontakt. Denne forskrift gælder dog ikke for signalet "kom
ikke nærmere", i overensstemmelse med gældende søfartsregler i medlemsstaterne.
Artikel 7.06
Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer
1.
Radarnavigationsudstyr og drejehastighedsindikatorer skal opfylde de krav, der er
fastsat i tillæg VIII, del I og del II. Overholdelse af disse krav afgøres ved en
typegodkendelse, som udstedes af den kompetente myndighed. Indlands ECDIS-
udstyr (Electronic Chart Display Information System) (i det følgende benævnt
"ECDIS"), der kan anvendes i navigationstilstand, skal betragtes som
radarnavigationsudstyr.
Kravene til montering og funktionel afprøvning af radarnavigationssystemer og
drejehastighedsindikatorer til fartøjer på indre vandveje, der er fastsat i tillæg VIII,
del III, skal være opfyldt.
Oplysningerne om radarnavigationsudstyr og drejehastighedsindikatorer godkendt
som fastsat i tillæg VIII eller på grundlag af typegodkendelser, der anerkendes som
værende tilsvarende, skal være offentligt tilgængelige.
2.
I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person:
a)
b)
c)
må radarskærmen ikke være anbragt mærkbart ude af rorgængerens
synsretning, når rorgængeren er på sin normale post
skal radarbilledet forblive fuldstændig klart uden blænding eller afskærmning
uanset lysforholdene uden for styrehuset
skal drejehastighedsindikatoren være monteret direkte over eller under
radarbilledet eller indgå som en del af dette.
Artikel 7.07
Radiotelefonanlæg til fartøjer med styrehus indrettet til
radarnavigation ved én enkelt person
1.
For fartøjer med styrehus indrettet til radarnavigation ved én person skal modtagelse
af meddelelser fra andre fartøjer og søefterretninger ske gennem en højttaler og
sending ske gennem en fast mikrofon. Skift mellem modtagelse og sending skal ske
med trykknap.
Mikrofoner til disse sendefunktioner må ikke kunne anvendes til det offentlige
kommunikationsnet.
2.
På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person og som er
udstyret med radiotelefonanlæg til det offentlige kommunikationsnet, skal
modtagelse kunne finde sted på rorgængerens plads.
Artikel 7.08
Internt kommunikationsudstyr om bord
På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person, skal der være internt
kommunikationsudstyr.
Følgende kommunikationsforbindelser skal kunne etableres fra styrepladsen:
DA
74
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
a)
b)
c)
d)
med forenden af fartøjet eller af konvojen
med agterenden af fartøjet eller af konvojen, hvis ingen direkte kommunikation
er mulig fra styrepladsen
med mandskabets opholdsrum
med skibsførerens kahyt.
For alle disse interne kommunikationsforbindelser skal modtagelse ske gennem højttaler, og
sending gennem fast mikrofon. Forbindelsen til for- eller agterenden af fartøjet eller konvojen
kan være en radiotelefonforbindelse.
Artikel 7.09
Alarmanlæg
1.
2.
Der skal forefindes et uafhængigt alarmanlæg, som kan nå opholdsrum, maskinrum
og, i givet fald, særskilte pumperum.
Inden for rorgængerens rækkevidde skal forefindes en on/off-kontakt, som styrer
alarmsignalet; afbrydere, som selv returnerer til off-position når de slippes, kan ikke
godkendes.
Lydtrykket fra alarmsignalet skal være mindst 75 dB(A) i opholdsrummene.
I maskinrum og pumperum skal der som alarmsignal være et blinklys, som er synligt
til alle sider og kan ses tydeligt fra ethvert punkt.
Artikel 7.10
Opvarmning og ventilation
3.
Styrehuset skal være udstyret med et effektivt og regulerbart opvarmnings- og
ventilationsanlæg.
Artikel 7.11
Anlæg til betjening af hækankre
På fartøjer og konvojer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person, og som er
over 86 m lange eller over 22,90 m brede, skal rorgængeren kunne kaste hækankrene fra sin
plads.
Artikel 7.12
Sænkbare styrehuse
Styrehuse, som er sænkbare, skal være forsynet med et nødsænkesystem.
Sænkning skal automatisk udløse et tydeligt akustisk advarselssignal. Denne forskrift finder
ikke anvendelse, hvis risikoen for personskade som følge af sænkning er udelukket gennem
passende konstruktionsmæssige foranstaltninger.
Det skal uden fare være muligt at forlade styrehuset i alle dettes positioner.
DA
75
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 7.13
Påtegning på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje for fartøjer, hvis styrehus
er indrettet til radarnavigation ved én person
For fartøjer, som er i overensstemmelse med artikel 7.01, 7.04 til 7.08 og 7.11 vedrørende
styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person, skal EU-certifikatet for sejlads på indre
vandveje have følgende påtegning:
"Fartøjet er forsynet med styrehus indrettet til radarnavigation ved én person."
KAPITEL 8
MASKINERNES KONSTRUKTION
Artikel 8.01
Generelt
1.
2.
Maskiner samt disses hjælpeanlæg skal være konstrueret, udført og monteret i
overensstemmelse med bedste praksis.
Trykbeholdere til drift af fartøjet skal være kontrolleret af en ekspert for at
kontrollere, at de er sikre til drift:
a)
b)
c)
inden de tages i brug for første gang
inden de tages i brug igen efter enhver ændring eller reparation og
regelmæssigt, mindst hvert femte år.
Inspektionen skal omfatte en indvendig og en udvendig inspektion.
Trykluftbeholderes indre, som ikke kan inspiceres behørigt, eller hvis tilstand ikke
klart kan bestemmes under den indvendige inspektion, skal underkastes supplerende
ikke-destruktiv afprøvning eller hydraulisk trykafprøvning.
Der skal udstedes et inspektionscertifikat, der er underskrevet af eksperten, og hvoraf
inspektionsdatoen fremgår.
Andre installationer, som kræver løbende kontrol, navnlig dampkedler, andre
trykbeholdere og hjælpeudstyr dertil samt elevatorer, skal opfylde forskrifterne i en
af EU’s medlemsstater.
3.
Kun maskiner af forbrændingstypen, der anvender brændstof med flammepunkt over
55 °C, må være monteret.
Artikel 8.02
Sikkerhedsudstyr
1.
Maskiner skal være således installeret og monteret, at de er tilstrækkeligt
tilgængelige for manøvrering og vedligeholdelse og ikke udsætter de personer, der er
beskæftiget dermed, for fare. De skal kunne sikres mod utilsigtet igangsætning.
Hovedmaskiner, hjælpemaskiner, kedler og trykbeholdere med deres tilbehør skal
være udstyret med sikkerhedsanordninger.
Maskiner, der driver suge- og blæseventilatorer, skal i nødstilfælde kunne standses
også fra et sted uden for de rum, hvor de er monteret og uden for maskinrummet.
Om nødvendigt skal samlinger i rør til fremføring af brændselsolie, smøreolie og
olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer samt
varmesystemer undersøges eller på anden passende måde beskyttes for at undgå
2.
3.
4.
DA
76
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
oliesprøjt eller olielækager på hede overflader, i maskineriets luftindtag eller andre
antændelseskilder. Der skal være så få samlinger som muligt i sådanne rørsystemer.
5.
Udvendige højtryksrør til fremføring af brændstof til dieselmotorer mellem
højtryksbrændstofpumperne og brændstofinjektorerne skal beskyttes med et
dobbeltvægget rørsystem, der kan tilbageholde brændstof ved svigt i et højtryksrør.
Det dobbeltvæggede rørsystem skal være forsynet med midler til opsamling af
brændstof fra lækager og indretninger til afgivelse af alarm ved brud på en
brændstofledning, idet der dog ikke kræves alarm for motorer med højst to cylindre.
Det er ikke nødvendigt med dobbeltvæggede rørsystemer i forbindelse med motorer
på åbent dæk, der driver ankerspil eller kapstanspil.
Isolering af motordelene skal opfylde forskrifterne i artikel 3.04, stk. 3, andet afsnit.
Artikel 8.03
Fremdrivningsanordninger
6.
1.
2.
Fartøjets fremdrivning skal kunne igangsættes, standses eller vendes på sikker og
hurtig måde.
Følgende parametre skal være overvåget af passende anordninger, som udløser en
alarm, når et kritisk niveau nås:
a)
b)
hovedmaskinernes kølevandstemperatur
olietrykket til smøring af hovedmaskiner og kraftoverførende komponenter
c)
olietryk og lufttryk til anordninger til reversering af hovedmaskiner, vendbare
kraftoverføringsaggregater eller skruer
3.
4.
For fartøjer med kun én hovedmaskine må maskinen ikke kunne standse automatisk
bortset fra beskyttelse mod overdrejning.
For fartøjer med kun én hovedmaskine må denne maskine kun være forsynet med en
automatisk anordning, der nedsætter motorhastigheden, hvis en automatisk
nedsættelse af motorhastigheden angives både med optisk og akustisk signal i
styrehuset, og anordningen til nedsættelse af motorhastigheden kan slås fra ved
rorgængerens plads.
Akselgennemføringer skal være udført således, at de ikke kan være årsag til
spredning af forurenende smøremidler.
Artikel 8.04
Maskinernes udstødningsrør
5.
1.
2.
Al udstødningsgas skal ledes uden for fartøjet.
Der skal være truffet alle nødvendige forholdsregler for at undgå indtrængning af
udstødningsgas i de forskellige rum. Udstødningsrør, som er ført gennem
opholdsrum eller styrehus, skal i disse rum være forsynet med en ekstra gastæt
beskyttelseskappe. Mellemrummet mellem udstødningsrøret og denne kappe skal
åbne til det fri.
Udstødningsrør skal være anbragt og beskyttet på sådan måde, at de ikke kan
forårsage brand.
I maskinrum skal udstødningsrørene være passende isoleret eller afkølet. Uden for
maskinrum kan beskyttelse mod berøring være tilstrækkelig.
3.
4.
DA
77
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 8.05
Brændstoftanke, rør og tilbehør
1.
Flydende brændstof skal opbevares i ståltanke, som enten er indbygget i skroget eller
solidt fastgjort til skroget. Hvis fartøjets konstruktion kræver det, kan et materiale
med tilsvarende brandmodstandsevne anvendes. Denne forskrift finder ikke
anvendelse på tanke, som på fabrikken er indbygget i hjælpeudstyr og har en
kapacitet på højst 12 l. Brændstoftanke må ikke have fælles skillevægge med
drikkevandsbeholdere.
Sådanne tanke samt deres rør og andet tilbehør skal være placeret og arrangeret på en
sådan måde, at hverken brændstof eller brændstofdampe utilsigtet kan tilføres
fartøjets indre. Tankventiler, der tjener til udtagning af brændstof eller udtømning af
vand, skal have automatisk lukning.
Brændstoftanke må ikke findes foran kollisionsskottet.
Brændstoftanke og disses fittings må ikke være anbragt direkte over maskiner eller
udstødningsrør.
Brændstoftankes påfyldningsåbning skal være tydeligt mærket.
For påfyldningsrør for tanke til brændstoffer skal åbningen være beliggende på
dækket, dog med undtagelse af dagtanke. Påfyldningsrøret skal være forsynet med
lukning i overensstemmelse med europæisk standard EN 12827:1999.
Sådanne tanke skal være forsynet med et udluftningsrør, som udmunder i det fri i et
punkt over dækket og er anbragt således, at indtrængning af vand ikke er mulig.
Udluftningsrørets tværsnitsareal skal være mindst 1,25 gange tværsnitsarealet af
påfyldningsrøret.
Når brændstoftanke er indbyrdes forbundet, skal tværsnitsarealet af forbindelsesrøret
være mindst 1,25 gange tværsnitsarealet af påfyldningsrøret.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Brændstoffordelerrør skal umiddelbart ved afgangen fra tanken være forsynet med en
hurtigtlukkende ventil, som kan betjenes fra dækket, også når de pågældende rum er
lukket.
Hvis styreanordningen er skjult, må låg eller dække ikke kunne aflåses.
Styreanordningen skal være mærket med rødt. Hvis anordningen er skjult, skal den
være mærket med et symbol for den hurtigt lukkende ventil, jf. fig. 9 i tillæg I, med
en skrifthøjde på mindst 10 cm.
Første afsnit finder ikke anvendelse på tanke, som er monteret direkte på maskinen.
8.
Brændstofrørene og deres forbindelser, samlinger og armaturer skal være udført i
materialer, der er bestandige mod de mekaniske, kemiske og termiske belastninger,
som de kan forventes at blive udsat for. Brændstofrør må ikke udsættes for skadelig
varmepåvirkning og skal kunne kontrolleres i hele deres længde.
Brændstoftanke skal være forsynet med en passende måleanordning.
Måleanordningen skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau.
Standglassene skal være effektivt beskyttet mod stød og skal være forsynet med
haner med automatisk lukning forneden og skal foroven være tilsluttet tanken i et
punkt over det normale maksimale påfyldningsniveau. Det til standglassene anvendte
materiale må ikke deformeres ved de normale omgivende temperaturer. Pejlerør må
9.
DA
78
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
ikke have deres udløb i beboelsesrum. Pejlerør, der har deres udløb i maskin- eller
kedelrum, udstyres med passende selvlukkende anordninger.
10.
a) Brændstoftanke skal være sikret mod brændstofudløb under bunkring ved hjælp af
passende tekniske anordninger, som forefindes om bord og skal være anført i EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje under punkt 52.
b) Ved bunkring fra bunkringssteder, som gennem egne tekniske anordninger
forhindrer brændstofudløb om bord under bunkring, finder forskrifterne under litra a)
og stk. 11 ikke anvendelse.
11.
Har brændstoftankene automatisk afbryder, skal sensorerne afbryde påfyldningen
ved en fyldningsgrad på 97 %; disse anordninger skal være udført med fejlsikring
("failsafe").
Såfremt føleren aktiverer en elektrisk kontakt, som ved et binært signal kan afbryde
den elektriske kreds, der udgår fra bunkringsstedet og forsynes derfra, skal signalet
kunne overføres til bunkringsstedet ved hjælp af et vandtæt tilslutningsstik i
overensstemmelse med IEC-publikation 60309-1:1999 for jævnstrøm 40 til 50 V,
kendingsfarve hvid, jordkontakt placeret i kl. 10.
12.
13.
Med henblik på rensning og inspektion skal brændstoftanke være forsynet med
åbninger med tætsluttende lukning.
Brændstoftanke, som direkte forsyner hovedmaskiner og samt maskiner, som er
nødvendige for sikker drift af fartøjet, skal være forsynet med en anordning, som
afgiver et optisk og akustisk signal i styrehuset, når deres fyldningsgrad ikke er
tilstrækkelig til sikker drift.
Artikel 8.06
Opbevaring af smøreolie, rør og tilbehør
1.
Smøreolie skal opbevares i ståltanke, som enten er indbygget i skroget eller solidt
fastgjort til skroget. Hvis fartøjets konstruktion kræver det, kan et materiale med
tilsvarende brandmodstandsevne anvendes. Denne forskrift finder ikke anvendelse på
tanke med en kapacitet på højst 25 l. Tanke til smøreolie må ikke have fælles
skillevægge med drikkevandsbeholdere.
Tanke til smøreolie samt deres rør og andet tilbehør skal være placeret og arrangeret
på en sådan måde, at hverken smøreolie eller dampe fra smøreolie utilsigtet kan
tilføres fartøjets indre.
Tanke til smøreolie må ikke findes foran kollisionsskottet.
Tanke til smøreolie og disses fittings må ikke være anbragt direkte over maskiner
eller udstødningsrør.
Smøreolietankes påfyldningsåbning skal være tydeligt mærket.
Smøreolierørene og deres forbindelser, samlinger og fittings skal være udført i
materialer, der er bestandige mod de mekaniske, kemiske og termiske belastninger,
som de kan forventes at blive udsat for. Rørene må ikke udsættes for skadelig
varmepåvirkning og skal kunne kontrolleres i hele deres længde.
Tanke til smøreolie skal være forsynet med en passende måleanordning.
Måleanordningen skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau.
Standglassene skal være effektivt beskyttet mod stød og skal være forsynet med
haner med automatisk lukning forneden og skal foroven være tilsluttet tanken i et
2.
3.
4.
5.
6.
7.
DA
79
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
punkt over det normale maksimale påfyldningsniveau. Det til standglassene anvendte
materiale må ikke deformeres ved de normale omgivende temperaturer. Pejlerør må
ikke have deres udløb i beboelsesrum. Pejlerør, der har deres udløb i maskin- eller
kedelrum, udstyres med passende selvlukkende anordninger.
Artikel 8.07
Opbevaring af olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og
aktiveringssystemer og varmesystemer, rør og tilbehør
1.
Olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer og
varmesystemer opbevares i ståltanke, der enten er indbygget i skroget eller solidt
fastgjort til skroget. Hvis fartøjets konstruktion kræver det, kan et materiale med
tilsvarende brandmodstandsevne anvendes. Denne forskrift finder ikke anvendelse på
tanke med en kapacitet på højst 25 l. Sådanne olietanke må ikke have fælles
skillevægge med drikkevandsbeholdere.
Sådanne olietanke samt deres rør og andet tilbehør skal være placeret og arrangeret
på en sådan måde, at hverken olie eller oliedampe utilsigtet kan tilføres fartøjets
indre.
Olietanke må ikke findes foran kollisionsskottet.
Sådanne olietanke og disses armaturer må ikke være anbragt direkte over maskiner
eller udstødningsrør.
Sådanne olietankes påfyldningsåbning skal være tydeligt mærket.
Olierørene og deres forbindelser, samlinger og fittings skal være udført i materialer,
der er bestandige mod de mekaniske, kemiske og termiske belastninger, som de kan
forventes at blive udsat for. Rørene må ikke udsættes for skadelig varmepåvirkning
og skal kunne kontrolleres i hele deres længde.
Sådanne olietanke skal være forsynet med en passende måleanordning.
Måleanordningen skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau.
Standglassene skal være effektivt beskyttet mod stød og skal være forsynet med
haner med automatisk lukning forneden og skal foroven være tilsluttet tanken i et
punkt over det normale maksimale påfyldningsniveau. Det til standglassene anvendte
materiale må ikke deformeres ved de normale omgivende temperaturer. Pejlerør må
ikke have deres udløb i beboelsesrum. Pejlerør, der har deres udløb i maskin- eller
kedelrum, udstyres med passende selvlukkende anordninger.
Artikel 8.08
Lænseanlæg
2.
3.
4.
5.
6.
7.
1.
2.
Hvert vandtæt rum skal kunne lænses separat. Denne forskrift finder dog ikke
anvendelse på rum, som normalt er lufttæt tillukket under farten.
Fartøjer, for hvilke der foreskrives bemanding, skal være udstyret med to uafhængige
lænsepumper, som ikke må være opstillet i samme rum. Mindst den ene af disse skal
være maskindrevet. For fartøjer med fremdrivningseffekt under 225 kW eller
dødvægt under 350 t, samt for fartøjer, som ikke er beregnet til godstransport og har
en vandfortrængning under 250 m
3
, er én hånddrevet eller maskindrevet pumpe dog
tilstrækkelig.
Hver af de foreskrevne pumper skal kunne anvendes til hvert af de vandtætte rum.
DA
80
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0101.png
3.
Mindsteydelsen Q
1
af den første lænsepumpe beregnes ved formlen:
Q
1
= 0,1
·
d
12
(1/min)
d
1
beregnes ved formlen:
d
1
=
1,5
⋅
L
(
B
+
H
)
+
25
Q
2
= 0,1
·
d
22
(l/min).
d
2
beregnes ved formlen:
d
2
=
2
⋅
l
(
B
+
H
)
+
25
[
mm
]
Mindsteydelsen Q
2
af den anden lænsepumpe i l/min beregnes ved formlen:
[
mm
]
Dog behøver størrelsen af d
2
ikke sættes højere end størrelsen af d
1
.
Til bestemmelse af Q
2
sættes l til længden af de længste vandtætte rum.
I disse formler er:
l
d
1
d
2
længden af det pågældende vandtætte rum, i (m)
den beregnede indvendige diameter af hovedlænserøret, i (mm)
den beregnede indvendige diameter af lænsetilslutningen, i (mm).
4.
Når lænsepumperne er tilsluttet et lænsesystem, skal lænserørene have en diameter,
som mindst er lig d1 i mm, og den indvendige diameter af lænsetilslutningerne skal
mindst være lig d2 i mm.
For fartøjer med længde under 25 m kan størrelserne d
1
og d
2
nedsættes til 35 mm.
Kun selvansugende lænsepumper er tilladt.
Alle lænsbare fladbundede rum med bredde over 5 m skal have mindst ét sugefilter
til styrbord og ét til bagbord.
Lænsning af agterpeaket skal ske fra hovedmaskinrummet ved hjælp af et rør med
lettilgængelig automatisk lukkeanordning.
Lænsetilslutningerne til de forskellige rum skal være tilsluttet hovedgrenrøret
gennem en kontraventil med afspærring.
For rum eller andre lokaler, der er indrettet som ballastbeholdere, kan tilslutningen til
lænsesystemet bestå blot i en simpel lukkeanordning. Denne forskrift finder ikke
anvendelse på lastrum, som er indrettet til ballast. Påfyldning af ballastvand i
sådanne lastrum skal ved hjælp af fast monterede, af lænserørene uafhængige
ballastrør eller ved tilslutninger bestående af bøjelige rør eller mellemrør, som kan
tilsluttes lænsegrenrøret. Til dette formål tillades ikke vandindtagsventiler i bunden
af lastrummet.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Lastrummenes bund skal være forsynet med niveaumålere.
For lænsesystemer med fast monterede rør skal rørene til lænsning af bunden af
lastrum, som er beregnet til opsamling af olieholdigt vand, være forsynet med
lukkeanordninger, som i lukket stand plomberes af et inspektionsorgan. Antal og
DA
81
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0102.png
placering af sådanne lukkeanordninger skal være angivet i EU-certifikatet for sejlads
på indre vandveje.
11.
Lukning af disse lukkeanordninger anses for at svare til plombering i henhold til stk.
10. Nøglen eller nøglerne til lukkeanordningerne markeres i overensstemmelse
hermed og opbevares på et afmærket og let tilgængeligt sted i maskinrummet.
Artikel 8.09
Anordninger til opsamling af olieholdigt vand og spildolie
1.
2.
Olieholdigt vand hidrørende fra driften skal kunne opbevares om bord.
Maskinrummets bund anses for beholder i denne henseende.
Til opsamling af spildolie skal der i maskinrummet forefindes en eller flere særlige
beholdere, hvis kapacitet svarer til mindst 1,5 gange mængden af spildolien i
oliesumpen i alle maskiner af forbrændingstypen og alle monterede gear samt
hydraulisk olie i hydrauliktanke.
Tilslutninger til tømning af ovennævnte beholdere skal være i overensstemmelse
med den europæiske standard EN 1305:1996.
3.
For fartøjer, som alene anvendes på korte strækninger, kan inspektionsorganet
indrømme undtagelse fra forskrifterne i stk. 2.
Artikel 8.10
Støj frembragt af fartøjer
1.
2.
3.
Den af fartøjer i fart frembragte støj, navnlig maskinernes indsugnings- og
udstødningsstøj, skal dæmpes med passende midler.
Den af fartøjet frembragte støj under sejlads må ikke overstige 75 dB(A), målt i en
afstand af 25 m i sideretningen fra fartøjets yderklædning.
Den af et stilleliggende fartøj frembragte støj, bortset fra støj fra omladning, må ikke
overstige 65 dB(A), målt i en afstand af 25 m i sideretningen fra fartøjets
yderklædning.
KAPITEL 8a
EMISSION AF FORURENENDE LUFTARTER OG PARTIKLER FRA DIESELMOTORER
Artikel 8a.01
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
1.
1a.
1b.
"motor": en motor, der arbejder efter kompressionstændingsprincippet
(dieselmotor)
"fremdriftsmotor": en motor til fremdrift af et fartøj på indre vandveje som
defineret i artikel 2 i direktiv 97/68/EF
2
"hjælpemotor": en motor, som anvendes til andre formål end fremdriften af et
fartøj
2
EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1.
DA
82
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1c.
"ombytningsmotor": en brugt, efterset motor, som erstatter en motor i drift, og
som har samme udformning (rækkemotor, V-motor) som den erstattede motor
og samme antal cylindre, og hvis effekt og hastighed ikke afviger mere end 10
% fra den erstattede motors effekt og hastighed
"typegodkendelse": den procedure, jf. artikel 2, andet led, i direktiv 97/68/EF,
hvorefter en medlemsstat attesterer, at en type motor eller en motorfamilie
opfylder de relevante tekniske krav for så vidt angår emission af forurenende
luftarter og partikler
"monteringsinspektion": proceduren, hvorefter den kompetente myndighed
kontrollerer, at en motor monteret i et fartøj stadig opfylder de tekniske krav i
dette kapitel, selv om den siden udstedelsen af typegodkendelsen måtte være
blevet ændret eller tilpasset for så vidt angår emissionsniveauet for forurenende
luftarter og partikler
"melleminspektion": proceduren, hvorefter den kompetente myndighed
kontrollerer, at en motor monteret i et fartøj stadig opfylder de tekniske krav i
dette kapitel, selv om den siden monteringsinspektionen måtte være blevet
ændret eller tilpasset for så vidt angår emissionsniveauet for forurenende
luftarter og partikler
"særinspektion": proceduren, hvorefter den kompetente myndighed
kontrollerer, at et fartøjs motor stadig opfylder de tekniske krav i dette kapitel
efter hver væsentlig ændring for så vidt angår emissionsniveauet for
forurenende luftarter og partikler
(Uden indhold)
"motorfamilie": en af fabrikanten opstillet gruppe af motorer, der som følge af
deres konstruktion må forventes at svare til hinanden med hensyn til udledning
af forurenende luftarter og partikler fra udstødningen som defineret i artikel 2,
fjerde led, i direktiv 97/68/EF, og som opfylder kravene i henhold til reglerne i
artikel 8a.03
(Uden indhold)
(Uden indhold)
(Uden indhold)
"fabrikant": den person eller organisation, jf. artikel 2 i direktiv 97/68/EF med
senere ændringer, som over for de godkendende myndigheder er ansvarlig for
typegodkendelsesprocessen i enhver henseende og for produktionens
overensstemmelse. Det kræves ikke, at den pågældende person eller
organisation er direkte involveret i alle stadier af motorens produktion
(Uden indhold)
(Uden indhold)
(Uden indhold)
(Uden indhold)
"motorparameterprotokol": det dokument i henhold til tillæg V, hvori alle
parametre for motoren og ændringer heraf samt komponenter og
motorindstillinger, som har indflydelse på emissionsniveauet for forurenende
luftarter og partikler, behørigt registreres
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16
DA
83
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
17.
“motorfabrikantens instruktioner om inspektion af komponenter og
motorparametre af betydning for udledningen af udstødningsgasser":
dokument, der udarbejdes med henblik på gennemførelse af monterings-,
mellem- eller særinspektion.
Artikel 8a.02
Generelle bestemmelser
1.
Uden at det berører kravene i direktiv 97/68/EF, gælder bestemmelserne i dette
kapitel for alle motorer med en nominel effekt på mere end 19 kW, der er monteret i
fartøjer på indre vandveje eller i maskineri ombord på sådanne fartøjer.
Motorerne skal opfylde kravene i direktiv 97/68/EF.
Overholdelsen af de aktuelle grænseværdier for udledning af udstødningsgasser
fastslås på grundlag af en typegodkendelse i henhold til artikel 8a.03.
Monteringsinspektioner
a)
Efter montering af motoren ombord, men før den tages i brug, gennemføres en
monteringsinspektion. Denne inspektion, som enten er en del af den første
inspektion af fartøjet eller en særinspektion på grund af monteringen af den
pågældende motor, skal føre frem til, at motoren enten registreres i det EU-
certifikat for sejlads på indre vandveje, som udstedes for første gang, eller at
det bestående EU-certifikat for sejlads på indre vandveje ændres
Inspektionsorganet kan afstå fra en monteringsinspektion i henhold til litra a),
hvis en motor med en nominel effekt PN på mindre end 130 kW erstattes af en
motor, som er omfattet af den samme typegodkendelse. Det er en forudsætning
herfor, at fartøjets ejer eller hans bemyndigede repræsentant underretter
inspektionsorganet om ombytningen af motoren og fremsender en kopi af
typegodkendelsesdokumentet
med
nøjere
oplysning
om
identifikationsnummeret på den nymonterede motor. Inspektionsorganet
foretager de relevante ændringer i tekstboks 52 i EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje.
2.
3.
4.
b)
5.
6.
Melleminspektioner af motoren udføres i forbindelse med de periodiske inspektioner
i henhold til artikel 2.09.
Efter en væsentlig ændring af en motor skal der altid gennemføres en særinspektion,
hvis ændringen kan påvirke udledningen af forurenende luftarter og partikler fra
motoren.
Resultaterne af inspektioner i henhold til artikel 8a.02, stk. 4 til 6, registreres i
motorparameterprotokollen.
Inspektionsorganet skal i tekstboks 52 i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
anføre typegodkendelsesnumrene og identifikationsnumrene for alle motorer, der er
monteret ombord på fartøjet, og som er underlagt kravene i dette kapitel. For motorer
omfattet af artikel 9, stk. 4, litra a), i direktiv 97/68/EF er det tilstrækkeligt at anføre
identifikationsnummeret.
Den kompetente myndighed kan overdrage udførelsen af opgaver i henhold til dette
kapitel til en teknisk tjeneste.
6a.
7.
8.
DA
84
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0105.png
Artikel 8a.03
Anerkendte typegodkendelser
1.
Følgende typegodkendelser anerkendes, forudsat at motorens anvendelse er omfattet
af den relevante typegodkendelse:
a)
b)
typegodkendelser i henhold til direktiv 97/68/EF
typegodkendelser, som i henhold til direktiv 97/68/EF
3
anerkendes som
ækvivalente.
2.
For alle typegodkendte motorer skal mindst følgende dokumenter eller kopier heraf
forefindes om bord:
a)
b)
typegodkendelsesdokumentet
motorfabrikantens instruktioner om inspektion af komponenter og
motorparametre af betydning for udledningen af forurenende luftarter og
partikler
motorparameterprotokollen.
Artikel 8a.04
Monteringsinspektion og mellem- og særinspektion
c)
1.
På tidspunktet for monteringsinspektionen i henhold til artikel 8a.02, stk. 4, og ved
melleminspektioner i henhold til artikel 8a.02, stk. 5, og særinspektioner i henhold til
artikel 8a.02, stk. 6, foretager den kompetente myndighed en inspektion af motorens
aktuelle tilstand for så vidt angår de komponenter, justeringer og parametre, der er
anført i instruktionerne i henhold til artikel 8a.01, stk. 17.
Konstaterer myndigheden, at motoren ikke er i overensstemmelse med den godkende
motortype eller motorfamilie, kan den:
a)
kræve
aa) at der træffes foranstaltninger til at genetablere motorens overensstemmelse
bb) at der foretages passende ændringer i typegodkendelsesdokumentet, eller
b)
forlange en måling af de faktiske emissioner.
Hvis motorens overensstemmelse ikke genetableres, eller hvis der ikke sker passende
ændring af typegodkendelsesdokumentet, eller hvis målingerne påviser manglende
overholdelse af emissionsgrænseværdierne, afviser den kompetente myndighed at
udstede et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje eller tilbagekalder et allerede
udstedt EU-certifikat for sejlads på indre vandveje.
2.
For motorer med systemer til efterbehandling af udstødningsgasser, kontrolleres det i
forbindelse med monterings-, mellem- eller særinspektion, at disse systemer fungerer
korrekt.
De i stk. 1 omhandlede inspektioner gennemføres på grundlag af motorfabrikantens
instruktioner om inspektion af motorkomponenter og parametre af betydning for
udledningen af forurenende luftarter og partikler. Instruktionerne udarbejdes af
fabrikanten og godkendes af en kompetent myndighed og skal anføre
udstødningsrelevante komponenter, justeringer heraf og parametre, på grundlag af
Alternative typegodkendelser, som anerkendes i henhold til direktiv 97/68/EF, er opført i bilag XII,
artikel 2, til direktiv 97/68/EF.
3.
3
DA
85
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
hvilke en vedvarende overholdelse af grænseværdierne for udledning af
udstødningsgasser kan antages. Instruktionerne skal mindst omfatte følgende:
a)
b)
c)
motortype og i givet fald motorfamilie med en angivelse af nominel effekt og
hastighed
en liste over komponenter og motorparametre af betydning for udledningen af
udstødningsgasser
entydige kendetegn, som identificerer de tilladte komponenter af betydning for
udledningen af udstødningsgasser (f.eks. identifikationsnumre angivet på
komponenterne)
motorparametre af betydning for udledningen af udstødningsgasser, f.eks.
indstillingsintervaller for indsprøjtningstidspunkt, tilladt kølevandstemperatur,
maksimalt udstødningsgasmodtryk osv.
d)
For motorer med systemer til efterbehandling af udstødningsgasser skal
instruktionerne også omfatte procedurer til kontrol af, at systemet til efterbehandling
af udstødningsgasser fungerer effektivt.
4.
Montering af motorer i fartøjer skal være i overensstemmelse med de begrænsninger,
der er angivet i typegodkendelsen. Herudover må undertrykket ved indsugningen og
udstødningsgasmodtrykket ikke overstige de værdier, der er anført for den godkendte
motor.
Hvis de motorer, som monteres ombord, tilhører en motorfamilie, må der ikke
foretages nogen justeringer eller ændringer, som kan påvirke udledningen af
udstødningsgasser og partikler i negativ retning, eller som ligger uden for det
foreslåede justeringsinterval.
Hvis det er nødvendigt at foretage justeringer eller ændringer af motoren efter
typegodkendelsen, skal disse registreres korrekt i motorparameterprotokollen.
Hvis monteringsinspektionen eller melleminspektioner viser, at motorer monteret
ombord med hensyn til deres parametre, komponenter og indstillelige egenskaber
overholder specifikationerne i instruktionerne i henhold til artikel 8a.01, stk. 17, kan
det antages, at udledningen af udstødningsgasser og partikler fra motorerne ligeledes
overholder de grundliggende grænseværdier.
Har en motor opnået typegodkendelse, kan den kompetente myndighed efter eget
skøn reducere omfanget af monteringsinspektionen eller melleminspektionen i
henhold til disse bestemmelser. Der skal gennemføres en fuld inspektion af mindst én
cylinder eller én motor i en motorfamilie, og inspektionsomfanget må kun reduceres,
hvis der er grund til at antage, at alle andre cylindre eller motorer opfører sig lige
som den kontrollerede cylinder eller motor.
Artikel 8a.05
Tekniske tjenester
5.
6.
7.
8.
1.
Tekniske tjenester skal opfylde den europæiske standard om generelle krav til
prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence (EN ISO/IEC 17025:2000),
under behørig hensyntagen til følgende forhold:
a)
Motorfabrikanter kan ikke godkendes som tekniske tjenester.
DA
86
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
b)
I forbindelse med dette kapitel kan en teknisk tjeneste med den kompetente
myndigheds tilladelse anvende faciliteter uden for sine egne
prøvningslaboratorier.
Hvis den kompetente myndighed anmoder om det, skal tekniske tjenester
påvise, at de er godkendt til at udføre den type aktiviteter, der er omhandlet i
dette stykke, i Den Europæiske Union.
Tekniske tjenester i tredjelande kan kun udpeges som en anerkendt teknisk
tjeneste inden for rammerne af bilaterale eller multilaterale aftaler mellem Den
Europæiske Union og det pågældende tredjeland.
KAPITEL 9
ELEKTRISKE INSTALLATIONER
Artikel 9.01
Generelt
c)
d)
1.
Når bestemte dele af en elektrisk installation ikke er underkastet særlige forskrifter,
anses sikkerhedsniveauet for tilfredsstillende, såfremt de pågældende dele er udført i
overensstemmelse med en gældende europæisk standard eller i overensstemmelse
med forskrifterne fra et godkendt klassifikationsselskab.
De relevante dokumenter skal forelægges for inspektionsorganet.
Om bord skal forefindes følgende dokumenter, forsynet med inspektionsorganets
forevisningspåtegning:
a)
b)
oversigtsdiagrammer over hele det elektriske anlæg
kredsløbsdiagrammer for hovedtavle, nødstrømstavle og fordelingstavle med
angivelse af de vigtigste tekniske data såsom strømstyrke og mærkestrøm for
sikringer og afbrydere
effektangivelse for elektrisk maskineri og installationer
kabeltyper med angivelse af ledernes tværsnitsareal.
2.
c)
d)
For flydende strukturer uden besætning behøver disse dokumenter ikke befinde sig
om bord, men skal til hver en tid kunne forelægges af ejeren.
3.
Anlæggene skal være udført med henblik på en permanent krængning på indtil 15°
og indendørs temperaturer fra 0 °C til +40 °C og på dæk fra -20 °C til +40 °C. De
skal kunne fungere fejlfrit inden for disse grænser.
De elektriske og elektroniske installationer og anordninger skal være lettilgængelige
og lette at vedligeholde.
Artikel 9.02
Elektricitetsforsyningsanlæg
4.
1.
På fartøjer med elektrisk anlæg skal anlæggets strømforsyning i princippet komme
fra mindst to energikilder, således at den ene energikilde ved svigt af den anden
energikilde er i stand til i mindst 30 minutter at opretholde forsyningen til de
strømforbrugende anordninger, som er nødvendige til sikker sejlads.
DA
87
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0108.png
2.
Det skal gennem en effektbalance godtgøres, at elektricitetsforsyningsanlæggets
dimensionering er tilstrækkelig. Der skal heri være sat en passende
samtidighedsfaktor.
Uanset bestemmelserne i stk. 1 finder artikel 6.04 anvendelse på energikilder til
styresystem (roranlæg).
Artikel 9.03
Beskyttelse mod berøring, indtrængning af genstande og vand
3.
De fast monterede dele af en installation skal som minimum have en type beskyttelse i
overensstemmelse med nedenstående tabel:
Placering
Mindstekrav til beskyttelse
(iflg. IEC-publ. 60529:1992)
Generatorer
Motorer
Trans-
formere
Fordelings-
og
afbryder-
tavler
IP 22
56
Anlæggets
materialer
Belysning
Servicerum, IP 22
maskinrum,
rum til
styre-
maskine
Lastrum
Rum til
akkumula-
torer og
maling
Åbne dæk,
åbne
styrepladser
Lukket
styrehus
IP 22
IP 22
4
IP 44
IP 22
IP 55
IP 55
IP 44
u. (Ex)
7
IP 55
IP 55
IP 55
IP 55
IP 22
IP 22
IP 22
IP 22
IP 22
4
5
6
7
Når apparater eller tavler ikke er forsynet med denne type beskyttelse, skal monteringsstedet opfylde
betingelserne for denne type beskyttelse.
For udstyr med stor varmeafgivelse: IP 12.
Når apparater eller tavler ikke er forsynet med denne type beskyttelse, skal monteringsstedet opfylde
betingelserne for denne type beskyttelse.
Elektrisk udstyr af sikkerhedsattesteret type i overensstemmelse med
a) europæisk standard EN 50014:1997, 50015:1998, 50016:2002, 50017:1998, 50018:2000,
50019:2000 og 50020:2002
eller
b) IEC-publikation 60079 af 1.10.2003.
DA
88
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0109.png
Opholds-
rum, bortset
fra sanitets-
rum og
våde rum
Sanitetsrum
og våde
rum
IP 44
IP 44
IP 22
IP 20
IP 20
IP 44
IP 55
IP 44
Artikel 9.04
Eksplosionssikring
I rum, hvor der kan forventes at forekomme ansamlinger af gas eller eksplosionsfarlige
gasblandinger, således rum til akkumulatorer eller rum til opbevaring af letantændelige
produkter, tillades kun eksplosionssikret elektrisk materiel (sikkerhedsattesteret). I sådanne
rum må der ikke installeres afbrydere for elektriske apparater eller andre elektriske apparater.
I eksplosionssikringen skal der være taget hensyn til de elektriske egenskaber af de gasser
eller gasblandinger, der kan dannes (eksplosionsgruppe, temperaturklasse).
Artikel 9.05
Beskyttelsesjord
1.
2.
For installationer med spænding over 50 V kræves beskyttelsesjord.
Metaldele, som det er muligt at komme i berøring med, og som ved normal brug ikke
er under spænding, som stel og huse af maskiner, apparater og belysnings-
anordninger, skal jordforbindes særskilt i det omfang, de ikke er i elektrisk
forbindelse med skroget som følge af deres montering.
Huset til mobile og transportable strømforbrugende anordninger skal forbindes med
en særskilt jordleder, som ved normal brug ikke er spændingsførende, og som er
indbygget i strømforsyningskablet.
Denne forskrift finder ikke anvendelse ved brug af en beskyttende transformator til
adskillelse af kredsene eller til apparater med beskyttelsesisolering
(dobbeltisolering).
3.
4.
Tværsnitsarealet af jordlederne skal mindst være lig de i følgende tabel anførte:
Tværsnit af ydre leder
(mm
2
)
Minimumstværsnit af jordleder
i isolerede kabler
(mm
2
)
monteret separat
(mm
2
)
4
samme tværsnit som af ydre
leder
16
fra 0,5 til 4
fra mere end 4 til 16
fra mere end 16 til 35
samme tværsnit som af ydre
leder
samme tværsnit som af ydre
leder
16
DA
89
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0110.png
fra mere end 35 til 120
over 120
halvdelen af den ydre leders
tværsnit
70
halvdelen af den ydre leders
tværsnit
70
Artikel 9.06
Højst tilladte spænding
1.
Følgende værdier af spændingen må ikke overskrides:
Installationens art
Jævnstr
øm
Højst tilladte spænding
Enfaset
vekselstrøm
250 V
250 V
Trefaset
vekselstrøm
500 V
-
a. El- og varmeinstallationer, herunder
almindelige stik
b. Anlæg til belysning, kommunikation, ordrer
og information, herunder almindelige stik
c. Stik til forsyning af transportabelt udstyr, som
anvendes på åbne dæk eller i trange rum, som er
fugtige eller består af metal - bortset fra kedler
og tanke:
1. sædvanligvis
2. ved anvendelse af en beskyttende
skilletransformer, som kun forsyner én
anordning
3. ved anvendelse af udstyr med
beskyttelsesisolering (dobbeltisolering)
4. ved anvendelse af fejlstrømsafbryder med
fejlstrøm
≤
30 mA
d. Mobile el-forbrugende anordninger som
elektriske installationer i containere, motorer,
mobile ventilatorer og pumper, der normalt ikke
håndteres under pasningen, og hvoraf de
berøringstilgængelige ledende dele er
8
9
10
250 V
250 V
50 V
8
-
50 V
9
250 V
10
-
-
250 V
-
250 V
250 V
250 V
250 V
-
500 V
500 V
Når denne spænding hidrører fra net med højere spænding, skal der benyttes en galvanisk adskillelse
(sikkerhedstransformer).
Når denne spænding hidrører fra net med højere spænding, skal der benyttes en galvanisk adskillelse
(sikkerhedstransformer).
Den sekundære elektriske kreds skal være isoleret fra stel på alle poler.
DA
90
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0111.png
jordforbundet med en leder indbygget i
forbindelseskablet, og som foruden denne leder
er forbundet til skroget enten i kraft af deres
placering eller med en særskilt leder
e. Stik til forsyning af transportabelt udstyr, som
anvendes i kedler og tanke
2.
50 V
11
50 V
12
-
Som en undtagelse fra stk. 1 og under forudsætning af, at de krævede
beskyttelsesforanstaltninger følges, er højere spænding tilladt:
a)
b)
for elinstallationer, hvis effekt kræver det
til specialanlæg på fartøjet som f.eks. radio og tænding.
Artikel 9.07
Fordelingssystemer
1.
Til jævnstrøm og enfaset vekselstrøm er følgende fordelingssystemer tilladt:
a)
b)
med to ledere, hvoraf den ene er jordforbindelse (L1/N/PE)
med én leder med returledning til skroget, alene til lokale installationer (som
f.eks. installation til start af forbrændingsmotorer, eller til katodisk
beskyttelse)(L1/PEN)
med to ledere, som er isoleret fra skroget (L1/L2/PE).
med fire ledere med jordtilslutning af nullederen og uden retur gennem skroget
(L1/L2/L3/N/PE) = (TN-S) eller (it-net)
med tre ledere, som er isoleret fra skroget (L1/L2/L3/PE = (it-net))
systemer, som har tre ledere med nullederen jordtilsluttet med retur gennem
skroget; dette skal dog ikke være tilladt for endekredsene (L1/L2/L3/PEN).
c)
2.
a)
b)
c)
3.
For trefaset vekselstrøm tillades følgende fordelingssystemer:
Inspektionsorganet kan tillade brug af andre systemer.
Artikel 9.08
Landtilslutning eller tilslutning til andre eksterne net
1.
Strømforsyningsledninger, der fra forsyningsnet på land eller andre eksterne net
forsyner fartøjets installationer gennem dets forsyningsnet, skal have fast tilslutning
på fartøjet gennem fastsiddende klemmer eller faste stikforbindelser.
Kabeltilslutningerne må ikke kunne blive udsat for trækkraft.
Skroget skal kunne jordforbindes på effektiv måde, når tilslutningsspændingen er
over 50 V. Jordforbindelsens tilslutning skal være angivet ved særlig skiltning.
Anordningerne til omskiftning skal være monteret således, at fartøjets egne
generatorer ikke kan fungere parallelt med det landbaserede net eller et andet
2.
3.
11
12
Når denne spænding hidrører fra net med højere spænding, skal der benyttes en galvanisk adskillelse
(sikkerhedstransformer).
Når denne spænding hidrører fra net med højere spænding, skal der benyttes en galvanisk adskillelse
(sikkerhedstransformer).
DA
91
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
eksternt net. Der tillades kortvarig parallel funktion af de to systemer, for at der kan
skiftes mellem dem, uden at spændingen afbrydes.
4.
5.
6.
Tilslutningen skal være beskyttet mod kortslutning og overspænding.
På hovedtavlen skal det kunne ses, om tilslutningen er under spænding.
Der skal være monteret indikatorer, som giver mulighed for at sammenligne
tilslutningen og fartøjets net med hensyn til polariteten af jævnstrøm og
faserækkefølge af trefaset vekselstrøm.
Ved tilslutningen skal det ved skiltning være angivet:
a)
b)
hvilke forholdsregler, der skal træffes ved tilslutning
strømmens art og mærkespænding samt, for vekselspænding, frekvensen.
Artikel 9.09
Levering af strøm til andre fartøjer
7.
1.
Når der leveres strøm til andre fartøjer, skal der være en separat tilslutning.
Anvendes der stikforbindelser med nominel størrelse over 16 A til levering af strøm
til andre fartøjer, skal det ved hjælp af anordninger (som f.eks. afbrydere eller
låseanordninger) være sikret, at tilslutning og frakobling kun kan ske, når
tilslutningen ikke er spændingsførende.
Kabeltilslutningerne må ikke udsættes for trækkraft.
Artikel 9.08, stk. 3 til 7, finder anvendelse med de fornødne ændringer.
Artikel 9.10
Generatorer og motorer
2.
3.
1.
Generatorer, motorer og deres terminalbokse skal være tilgængelige for kontrol,
måling og reparation. De skal have beskyttelse af en type, som svarer til deres
placering (se artikel 9.03).
Generatorer, som drives af hovedmaskinen, af skrueakslen eller af en
hjælpekraftenhed beregnet til en anden funktion, skal være konstrueret til de udsving
i omdrejningshastighed, som kan optræde under driften.
Artikel 9.11
Akkumulatorer
2.
1.
Akkumulatorer skal være tilgængelige og således anbragt, at de ikke flytter sig ved
den flydende strukturs bevægelser. De må ikke være placeret på steder, hvor de er
udsat for stærk varme, ekstrem kulde, søstænk eller damp.
De må hverken monteres i styrehuset, i opholdsrum eller i lastrum. Denne forskrift
gælder ikke akkumulatorer i transportabelt udstyr eller akkumulatorer, der til
opladning kræver mindre effekt end 0,2 kW.
2.
Akkumulatorer, der til opladning kræver større effekt end 2,0 kW (beregnet på basis
af den maksimale ladestrøm og akkumulatorens mærkespænding under hensyn til
ladeanordningens ladekarakteristik) skal være monteret i et særligt lokale. Hvis de er
placeret på dækket, kan det være tilstrækkeligt at anbringe dem i et skab.
DA
92
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0113.png
Akkumulatorer, som til opladning kræver en ladeeffekt på højst 2,0 kW, kan
ligeledes monteres i skab eller kasse både på og under dækket. De kan endvidere
monteres i et maskinrum eller på et andet godt ventileret sted, forudsat at det er
beskyttet mod nedfaldende genstande og vandstænk.
3.
Den indvendige overflade af rum, skabe, kasser, hylder eller andre konstruktionsdele,
som er beregnet for akkumulatorer, skal være beskyttet mod den skadelige virkning
af elektrolytter.
Når akkumulatorer indbygges i lukket rum, skab eller kasse, skal der sørges for
effektiv ventilation. Der skal være tvungen ventilation for akkumulatorer, som
kræver større ladeeffekt end 2 kW for nikkel-cadmium akkumulatorer og over 3 kW
for blyakkumulatorer.
Lufttilførslen skal være forneden og afgangen foroven, således at der sikres
fuldstændig udluftning af gasserne.
Ventilationskanalerne må ikke have anordninger som stopspjæld, der hindrer
luftpassagen.
5.
hvor:
I
n
=
=
en fjerdedel af den maksimale strøm, der tillades af
ladeaggregatet, i A
antal celler.
Den nødvendige luftmængde (Q) beregnes efter følgende formel:
Q = 0,11
·
I
·
n (m
3
/h)
4.
For bufferakkumulatorer i fartøjets forsyningsnet kan inspektionsorganet godkende
andre beregningsmetoder, som tager hensyn til ladeaggregatets karakteristik, forudsat
at sådanne metoder er baseret på regler fra godkendte klassifikationsselskaber eller
på de pågældende normer.
6.
For naturlig ventilation skal tværsnitsarealet af kanalerne svare til den nødvendige
luftmængde baseret på en lufthastighed af 0,5 m/s. Tværsnitsarealet skal dog mindst
svare til hhv. 80 cm
2
for blyakkumulatorer og 120 cm
2
for nikkel-kadmium
akkumulatorer.
Ved tvungen ventilation skal ventilatoren helst have indsugningsanordning, og dens
motor må ikke befinde sig i gasstrømmen eller luftstrømmen.
Ventilatoren skal være af en konstruktion, som udelukker gnistdannelse forårsaget af,
at en vinge kommer i berøring med ventilatorens hus, og som udelukker statisk
elektricitet.
8.
Døre eller dæksler til rum, skabe og kasser, hvori der befinder sig akkumulatorer,
skal være påført symbolet "Åben ild og rygning forbudt" med en mindste diameter på
10 cm, jf. figur 2 i tillæg I.
Artikel 9.12
Koblingsudstyr
7.
1.
Elektriske tavler
DA
93
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
a)
Apparater, afbrydere, sikringer og instrumenter for tavler skal være anbragt let
synligt og lettilgængeligt for vedligeholdelse og reparation.
Klemmerne for spændinger henholdsvis indtil 50 V og over 50 V skal være
anbragt adskilt og mærket på passende måde.
b)
For alle afbrydere og apparater skal der være navneskilte på tavlerne med
angivelse af den pågældende kreds.
For sikringer skal mærkestrøm og strømkreds være angivet.
Når udstyr, hvis driftsspænding er over 50 V, er anbragt bag døre, skal de
ledende dele af sådanne apparater være afskærmet mod utilsigtet berøring i
tilfælde af, at dørene er åbne.
De til tavlerne anvendte materialer skal være af passende mekanisk styrke,
holdbare og brandhæmmende, selvslukkende og ikke hygroskopiske.
Hvis der i tavlerne indgår sikringer med stor brydeevne (HRC-sikringer), skal
der forefindes tilbehør og personligt beskyttelsesudstyr til isætning og
udtagning af sådanne sikringer.
Generatorkredse og ydre strømkredse skal være beskyttet mod kortslutning og
overbelastning på hver leder, som ikke er jordforbundet. Afbrydere, der
fremkaldes af kortslutning og overbelastning eller sikringer, kan anvendes til
dette formål.
Strømkredse, der forsyner elmotorer for styresystem (roranlæg) samt disses
styrekredse må ikke have anden sikring end kortslutningssikring. Når sådanne
kredse indeholder termiske kredsløbsafbrydere, skal disse være sat ud af
funktion eller være indstillet på mindst det dobbelte af mærkestrømmen.
c)
d)
e)
2.
Afbrydere og beskyttelsesanordninger
a)
b)
c)
Afgangene fra hovedtavlen til strømforbrugende anordninger på mere end 16 A
skal være forsynet med lade- eller effektafbryder.
Der skal være separat strømforsyning til de strømforbrugende anordninger,
som er nødvendige til fartøjets fremdrivning, til styresystemet (roranlæg),
rorvinkelindikatoren, navigation eller sikkerhedssystemer samt til
strømforbrugende anordninger med en mærkestrøm over 16 A.
Kredse til de anordninger, der er nødvendige til fartøjets fremdrift og
manøvrering, skal forsynes direkte fra hovedtavlen.
Kredsløbsafbrydere skal vælges efter deres mærkestrøm, deres termiske og
dynamiske modstandsevne samt brydekapacitet. Afbryderne skal afbryde alle
ledere, som er under spænding, samtidigt. Omskifterens position skal kunne
konstateres.
Sikringerne skal være lukkede smeltesikringer af keramisk materiale eller
tilsvarende materiale. De skal kunne skiftes uden nogen fare for fysisk kontakt
for operatøren.
Generator-, akkumulator- og fordelingskredse skal være forsynet med
anordninger til måling og overvågning, når dette er nødvendigt af hensyn til
anlæggets sikre funktion.
d)
e)
f)
3.
Måle- og overvågningsapparater
a)
DA
94
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
b)
For ikke-jordforbundne ledningsnet med spændinger over 50 V skal der findes
en passende anordning til kontrol af isoleringen fra jord, forsynet med optisk
og akustisk alarm. For sekundære installationer som f.eks. styrekredse kan der
afstås fra denne anordning.
Tavler skal være placeret i lettilgængelige, godt ventilerede rum, således at de
er beskyttet mod vand og mekanisk beskadigelse.
Luftrør og -kanaler skal være således anbragt, at de ved eventuel utæthed ikke
kan beskadige tavlerne. Hvis det ikke kan undgås at montere dem i nærheden
af elektriske tavler, må rørene ikke være forsynet med aftagelige forskruninger
i dette område.
4.
Placeringen af elektriske tavler
a)
b)
Skabe og recesser, hvori koblingsudstyr er monteret uisoleret, skal være udført
i brandhæmmende materiale eller beskyttet af en metalbeklædning eller andet
ikke brandsikret materiale.
Når spændingen er over 50 V, skal der foran hovedtavlen være lagt isolerende
riste eller tæpper på operatørens plads.
Artikel 9.13
Nødafbrydere
c)
For oliebrændere, brændstofpumper, brændstofudskillere og maskinrumsventilatorer skal der
være monteret nødafbrydere centralt uden for de rum, hvor udstyret findes.
Artikel 9.14
Anlæggenes udstyr
1.
2.
3.
Kabelindføringerne skal være dimensioneret efter funktionen af de kabler, der skal
tilsluttes, og egnede for de anvendte typer kabler.
Der må ikke kunne ske forveksling af stikforbindelser til fordelerkredse med
forskellig spænding eller frekvens.
Afbrydere skal samtidig koble alle ikke-jordforbundne ledere i en kreds. I ikke-
jordforbundne kredse tillades dog unipolære afbrydere i belysningskredse til
beboelsesrum, bortset fra vaskerum, baderum og andre vådrum.
Når strømstyrken er over 16 A, skal stikforbindelserne være låst af en afbryder,
således at stikket kun kan tages ud eller isættes, når spændingen er afbrudt.
Artikel 9.15
Kabler
4.
1.
Kabler skal være brandhæmmende, selvslukkende og vand- og oliebestandige.
I beboelsesrum er brug af andre typer kabler tilladt, forudsat at de er effektivt sikret,
ikke-flammespredende og selvslukkende.
Brandsikringsstandarderne for elektriske kabler skal være i overensstemmelse med:
a)
b)
Den Internationale Elektrotekniske Kommissions publikationer 60332-1:1993,
60332-3:2000, eller
tilsvarende bestemmelser, der anerkendes af en af medlemsstaterne.
DA
95
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.
3.
4.
5.
Til strømforsyning og belysning skal anvendes kabelledere med et mindste
tværsnitsareal pr. enhed på 1,5 mm
2
.
Metalkapper, armering og slidbeviklinger til kabler må ikke ved normal brug
anvendes som leder eller jordforbindelse.
Metalarmering og slidbeviklinger til kabler i kraft- og belysningsanlæg skal være
jordforbundet i det mindste i den ene ende.
Ledernes tværsnitsareal skal vælges ud fra ledernes højst tilladte sluttemperatur
(strømbelastningsevne) samt det tilladte spændingsfald. Dette spændingsfald mellem
hovedtavlen og det ugunstigste punkt i anlægget må for så vidt angår
mærkespændingen ikke udgøre over 5 % af for belysningsanlæg, hhv. 7 % for kraft-
eller opvarmningsanlæg.
Kablerne skal være beskyttet mod risiko for mekanisk skade.
Kablernes fastgøring skal sikre, at eventuel trækpåvirkning er inden for grænserne
for det tilladte.
Når kablerne er ført gennem skotter eller dæk, må den mekaniske styrke, tætheden og
brandmodstandsevnen af de pågældende skotter og dæk ikke påvirkes af
kabelgennemføringerne.
Afslutninger og samlinger i alle ledere skal foretages på en sådan måde, at kablets
oprindelige elektriske, mekaniske, flammehæmmende og, om nødvendigt,
brandmodstandsdygtige egenskaber bibeholdes. Der skal være så få kabelsamlinger
som muligt.
Kabler tilsluttet sænkbare styrehuse skal være tilstrækkelig fleksible og forsynet med
en isolering, der har tilfredsstillende smidighed ned til -20 °C og er bestandig over
for damp, ultraviolet stråling og ozon.
Artikel 9.16
Belysningsanlæg
6.
7.
8.
9.
10.
1.
2.
3.
Belysningsanlæg skal være monteret således, at den varme de frigør, ikke kan sætte
ild til letantændelige omgivende genstande eller dele.
Belysningsanordninger på det åbne dæk skal være monteret således, at de ikke
vanskeliggør tydningen af navigationslys.
Når to eller flere belysningsanordninger er placeret i et maskinrum eller kedelrum,
skal de være fordelt på mindst to kredse. Denne forskrift finder ligeledes anvendelse
på rum, hvor kølemaskiner, hydrauliske maskiner eller elektromotorer er placeret.
Artikel 9.17
Navigationslys
1.
Tavlerne til betjening af navigationslys skal være monteret i styrehuset. Tavlernes
strømforsyning skal ske gennem et uafhængigt kabel, der er ført fra hovedtavlen,
eller gennem to sekundære fordelinger, der er indbyrdes uafhængige.
Navigationslysene skal kunne strømforsynes, beskyttes og betjenes uafhængigt fra
navigationslystavlen.
Fejl ved kontrolsystemet som omhandlet i artikel 7.05, stk. 2, må ikke hindre
funktionen af det lys, det kontrollerer.
2.
3.
DA
96
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
4.
Flere lys, der er funktionelt sammenhørende og placeret på samme sted, kan have
fælles strømforsyning, betjening og kontrol. Kontrolsystemet skal gøre det muligt at
konstatere fejl ved et enkelt signallys alene. Dog må de to lyskilder til en
dobbeltformet lanterne (to lanterner monteret oven på hinanden eller i samme hus)
ikke kunne anvendes samtidig.
Artikel 9.18
(Uden indhold)
Artikel 9.19
Alarm- og sikkerhedssystemer for mekaniske anlæg
Alarm- og sikkerhedssystemer til overvågning og beskyttelse af mekaniske anlæg skal
opfylde følgende forskrifter:
a) Alarmsystemer
Alarmsystemer skal være konstrueret således, at fejl ved alarmsystemet ikke kan
være årsag til svigt af det udstyr eller anlæg, som skal overvåges.
Binære transmittere skal være udført efter hvilestrømsprincippet eller princippet om
kontrolleret arbejdsstrøm.
Optiske alarmer skal forblive synlige, indtil forstyrrelsen er fjernet; en alarm med
bekræftelse af modtagelse skal kunne skelnes fra en alarm uden bekræftelse af
modtagelse. Hver alarm skal desuden have akustisk signal. Akustiske alarmer skal
kunne afbrydes. Afbrydelse af den akustiske alarm må ikke kunne hindre, at alarmen
udløses af en ny årsag.
Der kan tillades undtagelser for alarmanlæg, som omfatter mindre end fem
målepunkter.
b) Sikkerhedssystemer
Sikkerhedssystemer skal være udført således, at de, før det pågældende anlæg har
nået en kritisk funktionstilstand, enten afbryder eller tilbagestiller dette eller sender
ordre herom til en fast bemandet post.
Binære transmittere skal være udført efter arbejdsstrømsprincippet.
Har sikkerhedssystemet ikke indbygget selvtest, skal det kunne afprøves, om det
fungerer korrekt.
Sikkerhedssystemer skal være uafhængige af andre systemer.
Artikel 9.20
Elektroniske anlæg
1.
Generelt
De i stk. 2 angivne prøvningsbetingelser finder kun anvendelse på elektronisk udstyr,
som er nødvendigt for styresystemet og fartøjets fremdrivningsmaskiner, inklusive
perifert udstyr hertil.
2.
Afprøvningsbetingelser
a)
De belastninger, som følgende afprøvning medfører, må ikke medføre
beskadigelse eller dårlig funktion af det elektroniske udstyr. Afprøvningerne
DA
97
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0118.png
efter relevante internationale standarder som f.eks. IEC-publikation 60092-
504:2001 skal foretages med udstyret i gang. Afprøvningerne omfatter en
kontrol af den egentlige funktion.
b) Variationer i spænding og frekvens
Variationer
vedvarende
Generelt
Frekvens
Spænding
Funktion med
batteri
Spænding
±5%
± 10 %
+ 30 %/- 25 %
kortvarige
± 10 % 5 s
± 20 % 1,5 s
c) Varmeprøvning
Prøven bringes op til en temperatur af 55 °C i løbet af en halv time; derefter holdes
denne temperatur i 16 timer. Efterfølgende udføres funktionsprøve.
d) Kuldeprøvning
Prøven, der er i stilstand, afkøles til - 25 °C og holdes på denne temperatur i to timer.
Derefter øges temperaturen til 0 °C, og der foretages funktionsprøve.
e) Vibrationsprøve
Vibrationsprøver skal udføres ved det pågældende udstyrs eller de pågældende deles
resonansfrekvens i alle tre akser, hver gang med en varighed på 90 minutter. Udløses
ingen tydelig resonans, foretages vibrationsprøven ved 30 Hz.
Vibrationsprøven foretages med sinussvingninger inden for følgende grænser:
Generelt:
f = 2,0 til 13,2 Hz; a = ± 1 mm
(amplituden a = 1/2 vibrationsstørrelse)
f = 13,2 Hz til 100 Hz; acceleration ± 0,7 g.
Materiel, der er beregnet til montering på dieselmotorer eller styremaskiner, skal
afprøves på følgende måde:
f = 2,0 til 25 Hz; a = ± 1,6 mm
(amplituden a = 1/2 vibrationsstørrelse)
f = 25 Hz til 100 Hz; acceleration ± 4 g.
Følere, der skal monteres i udstødningsrør for dieselmotorer, kan blive underkastet
væsentligt større belastninger. Ved prøverne skal tages hensyn hertil.
f)
Prøver for elektromagnetisk kompatibilitet skal udføres på grundlag af IEC-
publikation 61000-4-2:1995, 61000-4-3:2002, 61000-4-4:1995 med
prøvningsgrad 3.
DA
98
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0119.png
g)
Fabrikanten skal fremlægge bevis for, at det elektroniske udstyr svarer til disse
prøvningsbetingelser. Certificering ved et klassifikationsselskab anses ligeledes
for bevis.
Artikel 9.21
Elektromagnetisk kompatibilitet
Funktionen af de elektriske og elektromagnetiske anlæg må ikke hæmmes af
elektromagnetisk støj. De almindelige foranstaltninger skal med ens vægtning omfatte:
a)
b)
c)
afbrydelse af transmissionsvejene mellem støjkilden og de berørte anordninger
reduktion af støjens årsager ved kilden
reduktion af de berørte anordningers følsomhed for støj.
KAPITEL 10
UDRUSTNING
Artikel 10.01
Ankerudrustning
1.
Fartøjer beregnet til godstransport bortset fra skibspramme med længde L ikke over
40 m skal fortil være udstyret med ankre med samlet masse P, der beregnes ved
anvendelse af følgende formel:
P = k
·
B
·
T (kg)
hvor:
k
er en koefficient bestemt af forholdet mellem længden L og bredden B samt af
fartøjets type:
k
=
c
L
8
⋅
B
for pramme sættes k altid = c
c
er en empirisk bestemt koefficient, som er angivet i nedenstående tabel:
Dødvægt (t) Koefficient (c)
til og med 400
45
55
65
fra 400 til og med 650
fra 650 til og med 1 000
over 1 000
70
For fartøjer, hvis dødvægt ikke er over 400 t, og som på grund af deres konstruktion
og formål kun anvendes på korte, faste strækninger, kan inspektionsorganet tillade, at
massen af de forreste ankre kun udgør 2/3 af den totale masse P.
DA
99
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0120.png
2.
Passagerfartøjer og fartøjer, som ikke er beregnet til godstransport, bortset fra
skubbebåde, skal fortil være udstyret med ankre med en total masse P, der
bestemmes ved anvendelse af følgende formel:
P = k
·
B
·
T (kg)
hvor:
k
er koefficienten i stk. 1, men hvor værdien af den empiriske faktor (c) bestemmes
ved i stedet for dødvægten at sætte den i EU-certifikatet for sejlads på indre
vandveje anførte vandfortrængning i m
3
.
Fartøjer som omhandlet i stk. 1, hvis største længde ikke overstiger 86 m, skal være
udstyret med hækankre med en samlet masse, der svarer til 25 % af massen P.
Fartøjer med en største længde over 86 m skal være udstyret med hækankre med en
samlet masse på 50 % af massen P beregnet efter stk. 1 eller stk. 2.
Hækankre er ikke påkrævet for:
a)
fartøjer, for hvilke hækankerets masse vil blive under 150 kg; for de i stk. 1,
sidste afsnit, omhandlede fartøjer er det den reducerede masse af ankrene, som
skal tages i betragtning
3.
b) pramme.
4.
Fartøjer bestemt til fremdrivning af fast forbundne konvojer, hvis længde ikke
overstiger 86 m, skal være udstyret med hækankre, hvis samlede masse skal være 25
% af den største værdi af massen P beregnet i overensstemmelse med stk. 1 for
formationer (regnet som en nautisk enhed), som er tilladt og angivet i EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje.
Fartøjer beregnet til nedstrøms fremdrivning af fast forbundne konvojer, hvis længde
overstiger 86 m skal være udstyret med hækankre, hvis samlede masse skal være 50
% af den største værdi af massen P beregnet efter stk. 1 for formationer (regnet som
en nautisk enhed), som er tilladt og angivet i EU-certifikatet for sejlads på indre
vandveje.
5.
6.
Ankrenes masse bestemt efter stk. 1-4 kan for visse særlige ankres vedkommende
reduceres.
Den foreskrevne samlede masse P af ankrene fortil kan være fordelt på ét eller to
ankre. Den kan nedsættes med 15 %, når fartøjet kun er udstyret med ét forreste
anker, og ankerklysset er placeret midtskibs.
For skubbebåde og fartøjer med største længde over 86 m kan hækankrenes samlede
masse være fordelt på ét eller to ankre.
Massen af det letteste anker må ikke være under 45 % af denne samlede masse.
7.
8.
9.
10.
Ankrene må ikke være af støbejern.
På ankrene skal massen være angivet med bogstaver med permanent reliefskrift.
Ankre med masse over 50 kg skal være udstyret med spil.
Hver bovankerkæde skal mindst have følgende længde:
a)
b)
40 m for fartøjer med længde ikke over 30 m
10 m mere end fartøjets længde, når denne er over 30 m og op til 50 m
DA
100
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0121.png
c)
60 m for fartøjer med længde over 50 m.
Ankerkæder til hækankre skal hver være mindst 40 meter lange. Dog skal fartøjer,
som kan standse i nedstrøms retning, være forsynet med kæder til hækankrene på
mindst 60 m hver.
11.
Minimumsbrudstyrken R af ankerkæder beregnes efter følgende formler:
a) ankre med masse indtil 500 kg:
R = 0,35
·
P' (kN)
b) ankre med masse over 500 kg indtil 2000 kg:
R
P'
−
500
⎞
⎛
= ⎜
0,35
−
⎟
15000
⎠
⎝
P'
[
kN
]
;
c) ankre med masse over 2000 kg:
R = 0,25
·
P' (kN)
hvor:
P'
er den teoretiske masse af hvert anker, bestemt i overensstemmelse med stk. 1-4 og
stk. 6.
Brudstyrken af ankerkæder angives efter en standard gældende i en medlemsstat.
Når ankrenes masse er større end foreskrevet i stk. 1-6, skal ankerkædens brudstyrke
bestemmes som en funktion af den faktiske ankermasse.
12.
Når der er tungere ankre med tilsvarende stærkere ankerkæder om bord, skal der på
EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje kun angives de minimumsmasser og
minimumsbrudstyrker, som er foreskrevet i stk. 1-6 og stk. 11.
De dele, der forbinder anker og kæde (svirvel), skal have 20 % større brudstyrke end
den tilhørende kæde.
Anvendelse af trosser i stedet for ankerkæder er tilladt. Trosserne skal have samme
brudstyrke som foreskrevet for kæderne, men skal være 20 % længere.
Artikel 10.02
Anden udrustning
13.
14.
1.
Mindst følgende udstyr i overensstemmelse med gældende søfartsregler i
medlemsstaterne skal være til stede ombord:
a)
b)
c)
a)
b)
radiotelefonanlæg
apparater og anordninger, som er nødvendige for at kunne sende visuelle og
akustiske signaler og til mærkning af fartøjet
stand-alone reservelys i det foreskrevne fortøjningslys.
en afmærket beholder til husholdningsaffald
særskilte, afmærkede beholdere med forseglingslåg udført i stål eller et andet
solidt, ikke-brændbart materiale, af passende størrelse, men mindst 10 l, til
indsamling af
Følgende beholdere skal også være til stede:
DA
101
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0122.png
aa)
bb)
cc)
dd)
ee)
2.
a)
olieholdige rengøringsklude
farligt eller forurenende fast affald
farligt eller forurenende væskeformigt affald
slam
andet olieholdigt eller fedtholdigt affald.
og, for så vidt det måtte forekomme, til indsamling af
Derudover skal mindst forefindes følgende udstyr:
fortøjningstrosser:
Fartøjerne skal være udstyret med tre fortøjningstrosser. De skal mindst have
følgende længde:
-
-
-
1. trosse
2. trosse
3. trosse
:
:
:
L + 20 m, dog ikke over 100 m
2/3 af 1. trosse
1/3 af 1. trosse
På fartøjer med L mindre end 20 m kræves den korteste af disse trosser ikke.
Trosserne skal have en brudstyrke Rs, som beregnes efter følgende formler:
L
⋅
B
⋅
T
for L
·
B
·
T op til 1000 m
3
: Rs = 60 + 10
L
⋅
B
⋅
T
for L
·
B
·
T over 1000 m
3
: Rs = 150 + 100
[kN];
[kN].
Der skal for de foreskrevne trosser være et certifikat i overensstemmelse med
europæisk standard EN 10 204:1991, punkt 3.1, om bord.
Disse trosser kan erstattes af tove af samme længde
Minimumsbrudstyrken for disse skal angives i et certifikat.
b)
bugsertrosser:
og
brudstyrke.
Slæbebåde skal være udstyret med et antal trosser, som er egnet til formålet.
Imidlertid skal hovedtrossen have en længde på mindst 100 m og en brudstyrke (i
kN), som er mindst lig en tredjedel af den samlede effekt af hovedmaskinen eller -
maskinerne (i kW).
Motorfartøjer og skubbebåde, som er i stand til at udføre bugsering, skal være
udstyret med mindst én slæbetrosse af 100 meters længde, hvis brudbelastning (i kN)
skal være mindst en fjerdedel af den samlede effekt (i kW) af hovedmaskinen eller -
maskinerne
c)
d)
en fangline
en landgangsbro med bredde mindst 0,4 m og længde 4 m, hvis sider er
afmærket med et tydeligt lyst bånd; landgangsbroen skal være forsynet med
håndliste. For småbåde kan inspektionsorganet tillade kortere landgangsbroer
en bådshage
e)
DA
102
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
f)
en passende forbindskasse med et indhold, som opfylder den gældende
standard i en medlemsstat. Forbindskassen skal opbevares i et beboelsesrum
eller i styrehuset eller opbevares på en sådan måde, at der er let og sikker
adgang til den, hvis det er nødvendigt. Hvis forbindskasserne opbevares skjult,
skal låget mærkes med et symbol for forbindskasser, jf. figur 8 i tillæg I, med
en skrifthøjde på mindst 10 cm
en kikkert, mindst 7 × 50 eller med større linsediameter
et skilt vedrørende redning og genoplivning ved mand-over-bord
en projektør, som kan betjenes fra styrehuset.
g)
h)
i)
3.
På fartøjer, hvis sideklædning er mere end 1,50 m over vandlinjen, når fartøjet er
ulastet, skal der være en trappe eller lejder.
Artikel 10.03
Transportable ildslukningsapparater
1.
Der skal være mindst én transportabel ildslukker, som opfylder europæisk standard
EN 37: 2007 og EN 3-8: 2007 på hvert af følgende steder:
a)
b)
c)
i styrehuset
nær indgangen fra dækket til beboelsesrummene
nær hver indgang til servicelokaler, som ikke er tilgængelige fra beboelsesrum,
og hvori der befinder sig opvarmnings-, køkken- eller køleanlæg, som
anvender faste eller flydende brændstoffer eller flydende gas
ved indgangen til maskinrum og kedelrum
på passende steder under dæk i maskinrum og kedelrum, således at der ikke er
længere end 10 meters gang til en ildslukker fra noget sted i rummet.
d)
e)
2.
For så vidt angår de transportable ildslukkere som foreskrevet i stk. 1 må der kun
anvendes pulverslukkere med et indhold på mindst 6 kg eller andre bærbare
ildslukkere med samme slukningskapacitet. De skal være egnet til klasse A-, B- og
C-brande.
Dog kan fartøjer uden anlæg til flydende gas anvende skumslukkere, som bruger
filmdannende skum (AFFF-AR) frostsikkert ned til minus (-) 20°C, selv om de er
uegnede til klasse C-brande. Disse ildslukkere skal have en kapacitet på mindst 9
liter.
Alle ildslukkere skal være egnet til at slukke brande i elektriske systemer på op til
1.000V.
3.
Ud over pulverslukkere kan der anvendes vand- eller skumslukkere, der er egnet i det
mindste til den kategori brand, der med størst sandsynlighed kan forventes at opstå i
det rum, som ildslukkerne er beregnet for.
Transportable ildslukkere med CO
2
som slukkemiddel kan kun anvendes til slukning
af brande i kabysser og elektriske installationer. Indholdet af disse ildslukkere må
højst være på 1 kg for hver 15 m
3
af det rum, hvor de må benyttes.
Bærbare ildslukkere skal kontrolleres mindst hvert andet år af en kompetent person.
En af den kompetente person underskrevet inspektionsetiket skal anbringes på
ildslukkeren, og inspektionsdatoen skal fremgå.
4.
5.
DA
103
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
6.
Hvis transportable ildslukkere er monteret skjult, skal det panel, de er skjult bag,
være mærket med et symbol for ildslukkere, jf. tillæg I, figur 3, med en skrifthøjde
på mindst 10 cm.
Artikel 10.03a
Faste brandslukningsanlæg til beskyttelse af beboelsesrum,
styrehuse og passagerområder
1.
2.
3.
4.
5.
Til beskyttelse af beboelsesrum, styrehuse og passagerområder må der kun anvendes
passende automatiske sprinkleranlæg som faste brandslukningsanlæg.
Anlæggene må kun installeres eller ændres af specialiserede firmaer.
Anlæggene skal være af stål eller tilsvarende ikke-brandbare materialer.
Anlæggene skal kunne sprøjte vand i en mængde af 5 l/m
2
pr. minut over et areal
svarende til det største rum, som skal beskyttes.
Anlæg, der sprøjter mindre mængder vand, skal være typegodkendt i henhold til
IMO-resolution A 800(19) eller have en anerkendt standard. Typegodkendelsen skal
foretages af et godkendt klassifikationsselskab eller et akkrediteret prøvningsorgan.
Det akkrediterede prøvningsorgan skal opfylde de harmoniserede standarder for drift
af prøvningslaboratorier (EN ISO/IEC 17025:2000).
Anlæggene skal kontrolleres af en ekspert:
a)
b)
c)
d)
inden de tages i brug for første gang
inden de tages i brug igen efter at være blevet udløst
inden de tages i brug igen efter enhver større ændring eller reparation
regelmæssigt, dog mindst hvert andet år.
6.
Inspektioner som omhandlet i litra d) kan også udføres af en kompetent person fra et
kompetent firma, der er specialiseret i brandslukningsanlæg.
7.
Ved udførelsen af kontrol i henhold til stk. 6 skal eksperten eller den kompetente
person undersøge, om anlæggene opfylder forskrifterne i denne artikel.
Kontrollen skal mindst omfatte:
a)
b)
c)
8.
9.
10.
udvendig inspektion af hele anlægget
funktionsprøve af sikkerhedssystemerne og dyserne
funktionsprøve af tryktankene og pumpesystemerne.
Et inspektionscertifikat, der er underskrevet af eksperten eller den kompetente
person, skal udstedes, og inspektionsdatoen skal fremgå.
Antallet af installerede anlæg angives i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.
(Uden indhold)
DA
104
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 10.03b
Faste brandslukningsanlæg til beskyttelse af maskinrum,
kedelrum og pumperum
1.
Ildslukkere
Af hensyn til beskyttelsen af maskinrum, kedelrum og pumperum kan følgende ildslukkere
anvendes i faste brandslukningsanlæg:
a)
b)
c)
d)
2.
a)
CO
2
(kuldioxid)
HFC 227 ea (heptafluorpropan)
IG-541 (52 % nitrogen, 40 % argon, 8 % kuldioxid)
FK-5-1-12 (Dodecafluoro-2-methylpentane-3-on).
Forbrændingsluften til fremdrivningsmaskinerne må ikke suges ind fra rum,
som skal beskyttes af faste brandslukningsanlæg. Dette gælder ikke, når der er
to uafhængige og hermetisk adskilte hovedmaskinrum, eller hvis der ved siden
af hovedmaskinrummet findes et separat maskinrum med bovpropel, som
sikrer, at fartøjet i tilfælde af brand i hovedmaskinrummet kan gøre fart ved
egen kraft.
Eventuel mekanisk ventilation i det rum, der skal beskyttes, skal slå fra
automatisk, hvis brandslukningsanlægget udløses.
Der skal forefindes anordninger, som hurtigt lukker alle åbninger, hvorigennem
der kan strømme luft ind i eller gas ud fra det rum, der skal beskyttes. Det skal
være let at se, om de er åbne eller lukkede.
Luft fra overtryksventilerne i de tryklufttanke, der er installeret i
maskinrummene, skal ledes ud i fri luft.
Over- eller undertryk som følge af indstrømning af slukningsmiddel må ikke
ødelægge komponenterne i de omgivende skotter i det rum, der skal beskyttes.
Trykket skal kunne udlignes uden fare.
Beskyttede rum skal have en anordning til udsugning af slukningsmidlet og
forbrændingsgasserne. Disse anordninger skal kunne betjenes fra steder uden
for de beskyttede rum, og der skal fortsat skal være adgang til disse steder i
tilfælde af brand i disse rum. Hvis der forefindes faste udsugningsanordninger,
må disse ikke kunne sættes i gang under slukningen.
Ventilation, luftindtag
b)
c)
d)
e)
f)
3.
Brandalarmanlæg
Det rum, der skal beskyttes, skal overvågnes ved hjælp af et passende
brandalarmanlæg. Alarmen skal kunne høres i styrehuset, beboelsesrummene og det
det rum, der skal beskyttes.
4.
Rørsystem
a)
Slukningsmidlet skal fremføres til det rum, der skal beskyttes, og fordeles her
ved hjælp af et fast rørsystem. I det rum, der skal beskyttes, skal rørene og de
tilhørende armaturer være fremstillet af stål. Tankforbindelsesrør og
ekspansionssamlinger er undtaget herfra under forudsætning af, at de anvendte
materialer har tilsvarende egenskaber i tilfælde af brand. Rørene skal være
beskyttet mod korrosion både indvendig og udvendig.
DA
105
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
b)
Dyseåbningerne skal være dimensioneret og monteret således, at
slukningsmaterialet fordeles jævnt. Især skal slukningsmaterialet også virke
under bundstokkene.
Brandslukningsanlæg med automatisk udløsningsanordning er ikke tilladt.
Det skal være muligt at aktivere brandslukningsanlægget fra et passende sted
uden for det rum, der skal beskyttes.
Udløsningsanordningerne skal være installeret på en sådan måde, at de kan
betjenes selv ved brand, og på en sådan måde, at den nødvendige mængde
slukningsmateriale kan fremføres i tilfælde af, at det rum, der skal beskyttes,
beskadiges ved brand eller eksplosion.
Ikke-mekaniske udløsningsanordninger skal have energitilførsel fra to
forskellige kilder, som er uafhængige af hinanden. Disse energikilder skal
befinde sig uden for det rum, der skal beskyttes. Styreledningerne i det rum,
der skal beskyttes, skal være konstrueret på en sådan måde, at de kan fungere i
mindst 30 minutter i tilfælde af brand. Denne forskrift anses for opfyldt,
såfremt de elektriske ledninger er i overensstemmelse med standard IEC
60331-21:1999.
Hvis udløsningsanordningerne er monteret skjult, skal det panel, som de er
skjult bag, være mærket med symbolet "brandslukningsanlæg", jf. figur 6 i
tillæg I, med en skrifthøjde på mindst 10 cm og følgende tekst med røde
bogstaver på hvid bund:
"Feuerlöscheinrichtung
Installation d'extinction
Brandblusinstallatie
Fire-fighting installation"."
5.
Udløsningsanordning
a)
b)
c)
d)
e)
Hvis brandslukningsanlægget skal beskytte flere rum, skal udløsnings-
anordningerne for hvert rum være separate og tydeligt mærket.
Ved hver udløsningsanordning skal der være anbragt betjeningsvejledninger
udfærdiget på et af medlemsstaternes sprog, som er tydelige og ikke kan
fjernes. De skal især indeholde anvisninger vedrørende:
aa)
bb)
cc)
udløsning af brandslukningsanlægget
nødvendigheden af at kontrollere, at alle personer har forladt det rum, der
skal beskyttes
de foranstaltninger, besætningen skal træffe, når brandslukningsanlægget
udløses, og de går ind i det beskyttede rum efter udløsning eller
oversvømmelse, især med hensyn til mulig tilstedeværelse af farlige
stoffer
de foranstaltninger, besætningen skal træffe, hvis brandsluknings-
anlægget svigter.
dd)
f)
Betjeningsvejledningerne skal angive, at maskiner af forbrændingstypen, som
suger luft fra det rum, der skal beskyttes, skal slukkes, inden brandsluknings-
anlægget udløses.
DA
106
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
6.
Alarmsystem
a)
b)
Faste brandslukningsanlæg skal være udstyret med akustiske og optiske
alarmsystemer.
Alarmsystemet skal gå i gang automatisk, så snart brandslukningsanlægget
udløses. Der skal lyde advarselssignaler i et passende tidsrum, inden
slukningsmidlet frigøres, og det skal ikke være muligt at slukke det.
Advarselssignalerne skal være klart synlige i de rum, der skal beskyttes, og
uden for adgangene til dem og skal kunne høres tydeligt, selv under
driftsforhold, der bevirker den størst mulige støj. Signalerne skal adskille sig
klart fra alle andre akustiske og optiske signaler i det rum, der skal beskyttes.
De akustiske advarselssignaler skal kunne høres tydeligt i alle tilstødende rum,
selv med døre lukkede og under driftsforhold, der bevirker den størst mulige
støj.
Hvis alarmsystemet ikke har indbygget selvtest med hensyn til kortslutninger,
ledningsbrud og spændingsfald, skal det være muligt at kontrollere, at det
fungerer korrekt.
Ved hver indgang til et rum, som kan forsynes med slukningsmiddel, skal være
ophængt et klart synligt skilt med følgende indskrift med røde bogstaver på
hvid bund:
"Vorsicht, Feuerlöscheinrichtung!
Bei Ertönen des Warnsignals (Beschreibung des Signals) den Raum sofort
verlassen!
Attention, installation d'extinction d'incendie
Quitter immédiatement ce local au signal (description du signal)!
Let op, brandblusinstallatie!
Bij het in werking treden van het alarmsignaal (omschrijving van het signaal)
deze ruimte onmiddellijk verlaten!
Warning, fire-fighting installation!
Leave the room as soon as the warning signal sounds (description of signal)"."
c)
d)
e)
f)
7.
Tryktanke, fittings og trykrør
a)
b)
c)
d)
e)
Tryktanke, fittings og trykrør skal opfylde de gældende bestemmelser i en af
medlemsstaterne.
Tryktanke skal være installeret i overensstemmelse med fabrikantens
anvisninger.
Tryktanke, fittings og trykrør må ikke installeres i beboelsesrum.
Temperaturen i skabe og installationsrum, der indeholder tryktanke, må ikke
overstige 50 °C.
Skabe og installationsrum på dæk skal være solidt fastgjort og være udstyret
med ventilationsåbninger anbragt på en sådan måde, at der ikke kan slippe gas
ind i fartøjets indre ved utæthed i tryktanken. Der må ikke være direkte
forbindelser til andre rum.
DA
107
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
8.
Mængden af slukningsmiddel
Hvis mængden af slukningsmiddel er beregnet til at beskytte mere end et rum,
behøver den samlede mængde slukningsmiddel ikke at være større end den mængde,
der er nødvendig for det største rum, der skal beskyttes.
9.
Installation, kontrol og dokumentation
a)
Anlægget må kun installeres eller ændres af et firma, som er specialiseret i
brandslukningsanlæg. De krav, som er fastsat af fabrikanten af slukningsmidlet
og fabrikanten af anlægget (teknisk datablad vedrørende produktet,
sikkerhedsdatablad), skal overholdes.
Anlægget skal kontrolleres af en ekspert:
aa)
bb)
cc)
dd)
inden det tages i brug for første gang
inden det tages i brug igen efter at være blevet udløst
inden det tages i brug igen efter enhver større ændring eller reparation
regelmæssigt, mindst hvert andet år.
b)
Inspektioner som omhandlet i litra dd) kan også udføres af en kompetent person fra
et kompetent firma, der er specialiseret i brandslukningsanlæg.
c)
d)
Under kontrollen skal den sagkyndige eller ansvarlige person kontrollere, om
systemet opfylder kravene i denne artikel.
Inspektionen skal mindst omfatte:
aa) ekstern inspektion af hele anlægget
bb) kontrol af, om rørene er tætte
cc) funktionscheck af kontrol- og udløsningsanordningerne
dd) kontrol af tankens tryk og indhold
ee) kontrol af tæthed og anordninger til aflåsning af det rum, der skal beskyttes
ff) kontrol af brandalarmanlægget
gg) kontrol af advarselssystemet.
e)
f)
10.
Et inspektionscertifikat, der er underskrevet af eksperten eller den kompetente
person, skal udstedes, og inspektionsdatoen skal fremgå.
Antallet af fastmonterede brandslukningsanlæg angives i EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje.
CO
2
-brandslukningsanlæg
Brandslukningsanlæg med CO
2
som slukningsmiddel skal opfylde følgende
bestemmelser ud over forskrifterne i stk. 1-9:
a)
CO
2
-beholdere skal være anbragt uden for det rum, der skal beskyttes, i et rum
eller et skab, som er hermetisk adskilt fra andre rum. Dørene til disse
installationsrum og skabe skal åbne udad, skal kunne låses med nøgle og
udenpå være mærket med et symbol for "generel advarsel", jf. figur 4 i tillæg I,
med en skrifthøjde på mindst 5 cm, samt med mærket "CO
2
" i samme farve og
skrifthøjde.
DA
108
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
b)
Til installationsrum under dæk til CO
2
-beholdere må der kun være adgang fra
fri luft. Disse rum skal have deres eget tilstrækkelige, kunstige
ventilationsanlæg med udsugningskanaler, som er helt adskilt fra andre
ventilationssystemer om bord.
CO
2
-beholdernes fyldningsgrad må ikke være over 0,75 kg/l. Det specifikke
volumen af CO
2
-gas uden tryk sættes til 0,56 m
3
/kg.
Mængden af CO
2
til det rum, der skal beskyttes, skal være på mindst 40 % af
rummets bruttorumfang. Det skal være muligt at fremføre denne mængde inden
120 sekunder og undersøge, om dette er sket.
Åbning af beholderens ventiler og betjening af overstrømningsventilen skal
foregå særskilt.
Det passende tidsrum, der er nævnt i stk. 6, litra b), skal være på mindst 20
sekunder. Der skal være en pålidelig anordning til sikring af fristen, inden CO
2
-
gassen fremføres.
c)
d)
e)
f)
11.
HFC-227ea-brandslukningsanlæg
Brandslukningsanlæg, som benytter HFC 227ea som slukningsmiddel, skal opfylde
følgende bestemmelser ud over forskrifterne i stk. 1-9:
a)
b)
Hvis der er flere rum, som skal beskyttes, og de har forskellige bruttorumfang,
skal hvert rum være udstyret med sit eget brandslukningsanlæg.
Hver beholder med HFC 227ea, som er anbragt i det rum, der skal beskyttes,
skal være udstyret med en overtryksventil. Denne skal på uskadelig vis frigøre
beholderens indhold i det rum, der skal beskyttes, hvis beholderen udsættes for
ild, og brandslukningsanlægget ikke er blevet udløst.
Hver beholder skal være udstyret med en anordning til kontrol af gastrykket.
Beholdernes fyldningsgrad må ikke være over 1,15 kg/l. For det specifikke
volumen af HFC 227ea uden tryk lægges en værdi på 0,1374 m
3
/kg til grund.
Mængden af HFC 227ea til det rum, der skal beskyttes, skal være på mindst 8
% af rummets bruttorumfang. Denne mængde skal fremføres inden 10
sekunder.
HFC 227ea-beholderne skal være udstyret med en pressostat, som udløser et
akustisk og optisk alarmsignal i styrehuset i tilfælde af uautoriseret udslip af
drivmiddel. Hvis der ikke er noget styrehus, skal dette alarmsignal lyde uden
for det rum, der skal beskyttes.
Efter oversvømmelse må koncentrationen i det rum, der skal beskyttes, ikke
være over 10,5 %.
Brandslukningsanlægget må ikke indeholde dele af aluminium.
c)
d)
e)
f)
g)
h)
12.
IG-541-brandslukningsanlæg
Brandslukningsanlæg, som benytter IG-541 som slukningsmiddel, skal opfylde
følgende bestemmelser ud over forskrifterne i stk. 1-9:
a)
b)
Hvis der er flere rum, som skal beskyttes, og de har forskellige bruttorumfang,
skal hvert rum være udstyret med sit eget brandslukningsanlæg.
Hver beholder med IG-541, som er anbragt i det rum, der skal beskyttes, skal
være udstyret med en overtryksventil. Denne skal på uskadelig vis frigøre
DA
109
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
beholderens indhold i det rum, der skal beskyttes, hvis beholderen udsættes for
ild, og brandslukningsanlægget ikke er blevet udløst.
c)
d)
e)
Hver beholder skal være udstyret med en anordning til kontrol af indholdet.
Beholdernes fyldningsgrad må ikke være over 200 bar ved +15 °C.
Mængden af IG-541 til det rum, der skal beskyttes, skal være på mindst 44 %
og ikke over 50 % af rummets bruttorumfang. Denne mængde skal fremføres
inden 120 sekunder.
13.
FK-5-1-12-brandslukningsanlæg.
Brandslukningsanlæg, der benytter FK-5-1-12 som slukningsmiddel, skal overholde
følgende bestemmelser ud over forskrifterne i stk. 1-9:
a)
b)
Hvis der er flere rum, som skal beskyttes, og de har forskellige bruttorumfang,
skal hvert rum være udstyret med sit eget brandslukningsanlæg.
Hver beholder med FK-5-1-12, som er anbragt i det rum, der skal beskyttes,
skal være udstyret med en overtryksventil. Denne overtryksventil skal på
uskadelig vis frigøre beholderens indhold i det rum, der skal beskyttes, hvis
beholderen udsættes for ild, og brandslukningsanlægget ikke er blevet udløst.
Hver beholder skal være udstyret med en anordning til kontrol af gastrykket.
Beholdernes fyldningsgrad må ikke være over 1,00 kg/l. For det specifikke
volumen af FK-5-1-12 uden tryk lægges en værdi på 0,0719 m
3
/kg til grund.
Mængden af FK-5-1-12 til det rum, der skal beskyttes, skal være på mindst 5,5
% af rummets bruttorumfang. Denne mængde skal fremføres inden 10
sekunder.
FK-5-1-12-beholderne skal være udstyret med en pressostat, som udløser et
akustisk og optisk alarmsignal i styrehuset i tilfælde af uautoriseret udslip af
drivmiddel. Hvis der ikke er noget styrehus, skal dette alarmsignal lyde uden
for det rum, der skal beskyttes.
Efter oversvømmelse må koncentrationen i det rum, der skal beskyttes, ikke
være over 10,0 %.
Artikel 10.03c
(Uden indhold)
Artikel 10.04
Både
c)
d)
e)
f)
g)
1.
Følgende fartøjer skal være udstyret med båd i overensstemmelse med europæisk
standard EN 1914:1997:
a) motorfartøjer og slæbepramme på over 150 t dødvægt
b) slæbebåde og skubbebåde med en vandfortrængning over 150 m
3
c) flydende materiel
d) passagerfartøjer.
2.
Både skal kunne sættes ud af én enkelt person sikkert og inden 5 sekunder fra den
første nødvendige manuelle aktion. Anvendes et maskindrevet anlæg til at sætte både
DA
110
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
ud, skal dette være således konstrueret, at eventuelt svigt af energitilførslen ikke
hindrer, at båden hurtigt og sikkert sættes ud.
3.
Oppustelige både skal kontrolleres i henhold til fabrikantens anvisninger.
Artikel 10.05
Redningskranse og -veste
1.
På fartøjerne skal forefindes mindst tre redningskranse i overensstemmelse med
europæisk standard EN 14144:2002. De skal være klar til brug og fastgjort til dækket
på passende steder uden at være fastgjort i deres holder. I umiddelbar nærhed af
styrehuset skal der være mindst én redningskrans, og den skal være udstyret med
selvtændende batteridrevet lys, som ikke slukkes i vand.
På hver flydende struktur skal der inden for rækkevidde for hver person, som
sædvanligvis befinder sig om bord, forefindes en automatisk oppustelig redningsvest,
som er tilpasset den enkelte person og overholder europæisk standard EN 395:1998,
EN 396:1998, EN ISO 12402-3:2006 eller EN ISO 12402-4:2006.
For børn er ikke-oppustelige redningsveste i overensstemmelse med disse standarder
også tilladte.
2.
3.
Redningsveste skal være kontrolleret i overensstemmelse med fabrikantens
vejledning.
KAPITEL 11
SIKKERHED PÅ ARBEJDSPOSTERNE
Artikel 11.01
Generelt
1.
2.
Fartøjerne skal være konstrueret, indrettet og udrustet således, at man kan arbejde og
færdes i sikkerhed.
Fast monterede anlæg, som er nødvendige for arbejdet om bord, skal være indrettet,
placeret og sikret således, at de let og sikkert kan betjenes og vedligeholdes. Hvis det
er relevant, skal dele, som kan flyttes, eller som er under høj temperatur, være
forsynet med beskyttelsesanordninger.
Artikel 11.02
Beskyttelse mod fald
1.
2.
3.
4.
Dæk og sidedæk skal være flade og fri for steder, der frembyder fare for, at personer
snubler; der må ikke kunne samle sig vand på dem.
Dæk og sidedæk, dørk i maskinrum, afsatser, trapper og pullertdæksler på sidedæk
skal være skridsikre.
Pullertdæksler på sidedæk samt forhindringer på gange såsom trappekanter skal være
afmærket i en farve, der danner kontrast til det omgivende dæk.
Yderkanterne af dæk og sidedæk skal være forsynet med bolværk, der mindst 0,90 m
høje, eller med en ubrudt håndliste i overensstemmelse med europæisk standard EN
711: 1995. Arbejdsposter, hvor personer kan falde mere end 1 m, skal være udstyret
med bolværk eller lugekarme, der mindst 0,90 m høje eller med en ubrudt håndliste i
DA
111
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
overensstemmelse med europæisk standard EN 711: 1995. Hvis håndlisten på
sidedækket er indtrækkelig:
a)
b)
skal en ubrudt håndliste 0.02 til 0.04 m i diameter desuden være fastgjort til
karmen i en højde på 0,7 til 1,1 m og
skilte i overensstemmelse med tillæg I, figur 10, mindst 15 cm i diameter, skal
anbringes på synlig position på det punkt, hvor sidedækket begynder.
Hvor der ikke er nogen lugekarm, skal et fast rækværk være installeret i stedet.
4a.
Uanset stk. 4, for så vidt angår lægter og pramme uden køjepladser, er bolværk eller
rækværk ikke påkrævet, hvis:
a)
b)
c)
4b.
der er monteret fodskinner på de ydre kanter af dæk og sidedæk
der er monteret håndlister på lugekarme i overensstemmelse med stk. 4, litra a),
og
der er anbragt skilte, mindst 15 cm i diameter, i klart synlig position på dækket
i overensstemmelse med tillæg I, figur 10.
Uanset stk. 4, for så vidt angår fartøjer med glat- eller trunkdæk, kræves der ikke, at
rækværk monteres direkte på de udvendige kanter af disse dæk eller på sidedæk,
hvor:
a)
b)
gangen løber over disse glatdæk omgivet af faste rækværk i overensstemmelse
med EN 711: 1995 og
skilte, mindst 15 cm i diameter, er anbragt i klart synlig position ved
overgangen til områder, som ikke er beskyttet af rækværk, i overensstemmelse
med tillæg I, figur 10.
5.
6.
På arbejdsposter, hvor der er fare for at falde mere end 1 m, kan inspektionsorganet
kræve passende fittings og udrustning, så arbejdet kan udføres sikkert.
Stk. 4, 4a og 4b er et midlertidig krav i henhold til artikel 25 i dette direktiv og er
gældende indtil den 1. december 2016.
Artikel 11.03
Arbejdspladsernes dimensionering
Arbejdspladsernes mål skal sikre de personer, der arbejder på dem, tilstrækkelig
bevægelsesfrihed.
Artikel 11.04
Sidedæk
1.
Sidedækket skal have en fri bredde på mindst 0,60 m. Det er tilstrækkeligt med 0,50
m på visse steder, som er nødvendige for driften af fartøjet, såsom ventiler til
dækspuleledning. Ved pullerter og klamper kan det nedsættes til 0,40 m.
Op til en højde af 0,90 m over sidedækket kan sidedækkets frie bredde nedsættes til
0,50 m, forudsat at den frie bredde over, mellem yderkanten af skroget og
inderkanten af lastrummet er mindst 0,65 m.
Forskrifterne i stk. 1 og 2 finder anvendelse indtil en højde af 2,00 m over
sidedækket.
2.
3.
DA
112
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
4.
Stk. 2 er et midlertidig krav i henhold til artikel 25 i dette direktiv og er gældende
indtil den 1. december 2016.
Artikel 11.05
Adgang til arbejdspladserne
1.
Adgangsveje, indgange og gange til personer og last skal være indrettet og
dimensioneret således:
a)
b)
at der foran en indgangsåbning er tilstrækkelig plads til, at passage ikke hindres
at den frie bredde af gangen svarer til den pågældende arbejdsplads og i det
mindste er 0,60 m, bortset fra fartøjer med bredde mindre end 8 m, på hvilke
bredden kan nedsætte til 0,50 m
den frie højde af gangen inkl. karmen skal være mindst 1,90 m.
c)
2.
3.
4.
Dørene skal være arrangeret således, at de kan åbnes og lukkes uden fare til begge
sider. De skal være beskyttet mod utilsigtet lukning og åbning.
Hvis der optræder højdeforskelle på over 0,50 m i ind- og udgange eller gange, skal
der forefindes passende trapper, lejdere eller trin.
Til arbejdspladser, der er permanent bemandet, skal der forefindes trapper, hvis
niveauforskellen er over 1,00 m. Denne forskrift finder ikke anvendelse for
nødudgange.
På fartøjer med lastrum skal der være mindst en fast adgangsvej i hver ende af hvert
lastrum.
Uanset stk. 1 kan der ses bort fra den faste adgangsvej, hvis der forefindes mindst to
flytbare lejdere, som rækker mindst 3 trin over lugekarmen i en hældningsvinkel på
60o.
Artikel 11.06
Udgange og nødudgange
5.
1.
Antal, arrangement og dimensionering af udgangene, herunder nødudgange, skal
svare til rummenes formål og dimensioner. Når en af disse udgange er en nødudgang,
skal dette tydeligt ved mærkning være angivet på den.
Nødudgange samt vinduer og skylights, der tjener som nødudgang, skal have en fri
åbning på mindst 0,36 m
2
og et mindste mål på 0,50 m.
Artikel 11.07
Lejdere, trin mv.
2.
1.
Trapper og lejdere skal være sikkert fastgjort. Trapper skal have en mindste bredde
på 0,60 m, og den frie bredde mellem håndlisterne skal være mindst 0,60 m;
trinnenes dybde skal være mindst 0,15 m; trinnene skal have skridsikker overflade,
og trapper med flere end tre trin skal have håndlister.
Lejdere og separat fastgjorte trin skal have en fri bredde på mindst 0,30 m; afstanden
mellem trinnene må ikke være over 0,30 m, og trinnenes dybde skal være mindst
0,15 m.
Lejdere og separat fastgjorte trin skal være klart synlige oppefra og være forsynet
med støttehåndtag over udgangsåbningerne.
2.
3.
DA
113
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
4.
Flytbare lejdere skal have en mindstebredde på 0,40 m og på 0,50 m ved foden; de
skal kunne sikres mod væltning og udskridning; trinnene skal være solidt fastgjort i
stolperne.
Artikel 11.08
Indvendige rum
1.
Fartøjets indre arbejdspladser skal gennem deres dimensioner, indretning og
placering være tilpasset det arbejde, der skal udføres og opfylde forskrifterne for
sundhed og sikkerhed. De skal have tilstrækkelig, ikke blændende belysning og
tilstrækkelig ventilation. De skal om nødvendigt være forsynet med
opvarmningsanordninger, som sikrer passende temperatur.
Dørken på fartøjets indre arbejdspladser skal være solidt og holdbart udført, være fri
for hindringer, som frembyder fare for, at personer snubler, og være skridsikre.
Åbninger i dæk eller dørk skal i åben stilling yde beskyttelse mod fald; vinduer og
skylights skal være placeret og indrettet således, at de kan betjenes og rengøres uden
risiko.
Artikel 11.09
Beskyttelse mod støj og vibrationer
2.
1.
2.
3.
Arbejdspladserne skal være konstrueret og beskyttet således, at besætningens
medlemmer ikke udsættes for skadelige vibrationer.
Permanente arbejdspladser skal endvidere være bygget og lydbeskyttet på en sådan
måde, at de ikke bringer besætningens sundhed og sikkerhed i fare som følge af støj.
For besætningsmedlemmer, der sandsynligvis vil være udsat for et støjniveau på over
85 dB (A) hver dag, skal der forefindes høreværn. På arbejdspladser, hvor
støjniveauet er over 90 dB (A), skal det angives, at det er obligatorisk at bruge
høreværn, på et skilt med teksten "Brug høreværn" med en diameter på mindst 10
cm, jf. figur 7 i tillæg I.
Artikel 11.10
Lugedæksler
1.
Lugedæksler skal være lettilgængelige og kunne håndteres sikkert. De dele af
lugedækslerne, hvis masse er over 40 kg, skal desuden have skinner eller hængsler
eller være forsynet med mekaniske anordninger til oplukning. Lugedæksler, der
håndteres med løfteapparater, skal have passende lettilgængelige fastgørelses-
anordninger. Lugedæksler og bjælker, der indbyrdes passer sammen, skal være påført
nøje oplysning om, hvilke luger de hører til, samt deres korrekte plads på lugerne.
Lugedæksler skal være sikret mod at blive løftet af vinden eller af lastemidlerne.
Skydedæksler skal have stop, der forhindrer utilsigtet bevægelse i længderetningen
på mere end 0,40 m; de skal kunne låses i deres endelige stilling. Til fastholdelse af
opstablede lugedæksler skal forefindes passende anordninger.
På mekanisk aktiverede lugedæksler skal energitilførslen automatisk afbrydes, når
betjeningskontakten slippes.
Lugedæksler skal kunne bære de belastninger, de kan forventes at blive udsat for:
Lugedæksler, der er konstrueret til at gå på, skal kunne bære koncentrerede
belastninger på mindst 75 kg. Lugedæksler, som ikke er konstrueret til at gå på, skal
2.
3.
4.
DA
114
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
være mærket tilsvarende. Lugedæksler, som er konstrueret til anbringelse af
dækslast, skal være forsynet med påtegning om den tilladte belastning i t/m
2
. Når der
kræves understøtning for at nå op på den højst tilladte belastning, skal dette være
angivet på et hensigtsmæssigt sted; i så fald skal de tilsvarende tegninger forefindes
om bord.
Artikel 11.11
Spil
1.
Spil skal være konstrueret således, at arbejdet kan foregå sikkert. De skal have
anordninger, som forhindrer utilsigtet tilbageløb. Spil uden automatisk lås skal være
udstyret med bremse, som er dimensioneret i henhold til deres trækkraft.
Hånddrevne spil skal være udstyret med anordninger, der forhindrer håndtaget i at
løbe tilbage. Spil, som både kan drives ved håndkraft og motorkraft, skal være
konstrueret således, at brug af motorkraft ikke kan aktivere den manuelle betjening.
Artikel 11.12
Kraner
2.
1.
Kraner skal være konstrueret i overensstemmelse med bedste praksis. De kræfter,
som opstår ved driften, skal på sikker måde overføres til fartøjets konstruktion; de
må ikke bringe stabiliteten i fare.
På kraner skal der være et fabrikationsskilt med følgende oplysninger:
a) fabrikantens navn og adresse
b) CE-mærket med angivelse af byggeår
c) angivelse af serie eller type
d) serienummer, når det er relevant.
2.
3.
På kranen skal dens højst tilladte belastning være angivet på permanent og let læselig
måde.
For kraner med nyttelast på højst 2000 kg er permanent og let læselig angivelse af
nyttelasten på kranen tilstrækkelig.
4.
Der skal forefindes anordninger til beskyttelse mod fare for at komme i klemme og
fare for afklipning. Kranens udvendige dele skal have en sikkerhedsafstand på 0,5 m
opefter, nedefter og til siderne i forhold til alle omgivende genstande.
Sikkerhedsafstand til siderne kræves ikke uden for arbejdspladserne og gangene.
Motordrevne kraner skal kunne beskyttes mod, at uvedkommende benytter dem. De
må kun kunne sættes i gang fra kranens styreplads. Betjeningsgrebene skal være
selvreturnerende (knapper uden stopper); deres funktionsretning skal være
umiddelbart indlysende.
Ved svigt af energitilførslen må byrden ikke kunne bevæge sig ned af sig selv.
Utilsigtet bevægelse af kranen må ikke kunne findes sted.
Løfteanordningens opadgående bevægelse og overskridelse af nyttelasten skal
begrænses af en passende anordning. Løfteanordningens nedadgående bevægelse
skal begrænses, hvis der under de påtænkte driftsvilkår ved fastgørelsen af krogen
kan være færre end to vindinger tilbage af tovet på tromlen. Efter aktivering af den
5.
DA
115
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
automatiske begrænsningsanordning skal den tilsvarende modsat rettede bevægelse
stadig være mulig.
Brudstyrken af wire til løbende rigning skal svare til fem gange wirens tilladte
belastning. Wiren skal være uden fremstillingsfejl og konstrueret til anvendelse i
kraner.
6.
Kraner skal kontrolleres af en ekspert:
a)
b)
c)
inden de tages i brug for første gang
inden de tages i brug igen efter enhver større ændring eller reparation
regelmæssigt, dog mindst hvert andet år.
I forbindelse med denne inspektion skal der fremlægges beviser på tilstrækkelig
styrke og stabilitet ved beregninger og en afprøvning af belastning ombord.
For kraner med sikker arbejdsbelastning på højst 2000 kg kan eksperten beslutte, at
beregningen helt eller delvist kan erstattes af en afprøvning med en belastning på
1.25 gange kranens arbejdsbelastning, som udføres i hele kranens driftsområde.
Der skal udstedes et inspektionscertifikat, der er underskrevet af eksperten, og hvoraf
inspektionsdatoen fremgår.
7.
Kraner skal kontrolleres regelmæssigt, dog mindst én gang om året, af en kompetent
person. Ved denne inspektion skal en besigtigelse og en funktionsprøve godtgøre, at
kranen fungerer på sikker vis.
Der skal udstedes et inspektionscertifikat, der er underskrevet af den kompetente
person, og hvoraf inspektionsdatoen fremgår.
8.
9.
Uden indhold
Kraner, som har en nyttelast på over 2000 kg, eller som anvendes til omladning af
last eller er monteret om bord på løftebukke, pontoner og andet flydende materiel
eller flydende arbejdsplatforme, skal desuden opfylde forskrifterne i en af
medlemsstaterne.
Kranfabrikantens betjeningsvejledning skal opbevares ombord. Den skal mindst
indeholde følgende oplysninger:
a)
b)
c)
d)
e)
driftsområde og betjeningsgrebenes funktion
størst tilladte arbejdsbelastning, afhængigt af udlægget
kranens største tilladte hældning
monterings- og vedligeholdelsesanvisninger
generelle tekniske oplysninger.
Artikel 11.13
Opbevaring af brandfarlige væsker
10.
Til opbevaring af brandfarlige væsker med et flammepunkt på mindre end 55 °C skal på
dækket forefindes et ventileret skab fremstillet af ikke-brændbart materiale. Det skal udenpå
være mærket med et symbol "Brug af åben ild og rygning forbudt" med en diameter på mindst
10 cm i overensstemmelse med figur 2 i tillæg I.
DA
116
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
KAPITEL 12
BEBOELSE
Artikel 12.01
Generelt
1.
2.
Fartøjer skal være forsynet med beboelsesrum til de personer, der sædvanligvis
opholder sig om bord, i det mindste til minimumsbemandingen.
Beboelsesrum skal være bygget, indrettet og udstyret på en måde, der tilfredsstiller
behovet for sikkerhed, sundhed og komfort for de ombordværende personer.
Rummene skal have bekvem og sikker adgang og være isoleret mod kulde og varme.
Inspektionsorganet kan tillade undtagelser fra forskrifterne i dette kapitel, hvis
sikkerheden og sundheden for de ombordværende personer er sikret på anden måde.
Inspektionsorganet angiver i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, hvilke
indskrænkninger i fartøjets daglige driftsperioder og anvendelsesmåde, der følger af
de i stk. 3 omhandlede undtagelser.
Artikel 12.02
Særlige konstruktionsforskrifter for beboelse
3.
4.
1.
Beboelsesrum skal kunne ventileres tilstrækkeligt, også når dørene er lukket; fælles
opholdsrum skal derudover have tilstrækkeligt dagslys og så vidt muligt give
mulighed for udblik til det fri.
Når adgang til beboelsesrum ikke findes i dæksplan, og niveauforskellen er mindst
0,30 m, skal der være trapper med adgang til rummene.
Forskibs må dørken højst være 1,20 m under dybeste lastevandlinje.
Opholds- og soverum skal være forsynet med mindst to udgange, der ligger så langt
som muligt fra de normale ind- og udgange, og som fungerer som flugtveje. En af
udgangene kan udgøres af en nødudgang. Dette gælder ikke for rum, som har udgang
direkte til dækket eller til en gang, der tjener som flugtvej, forudsat at den
pågældende gang har to ikke tætliggende udgange til bagbord og til styrbord. De
nødudgange, som kan udgøres af skylights og vinduer, skal have en fri åbning på
mindst 0,36 m
2
og en mindste sidelængde på 0,50 m, og de skal give mulighed for
hurtig evakuering i nødsituationer. Flugtvejenes isolering og beklædning skal vore
udført i brandhæmmende materialer, og mulighed for brug af flugtvejene skal til
enhver tid være sikret med passende midler såsom lejdere eller separat fastgjorte trin.
Beboelsesrum skal være beskyttet mod støj og vibrationer på et uacceptabelt niveau.
Det højst tilladte støjniveau er:
a)
b)
i fælles opholdsrum: 70 dB(A)
i soverum: 60 dB(A). Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på fartøjer,
der udelukkende benyttes uden for besætningens hvileperiode i henhold til
medlemsstatens nationale lovgivning. Begrænsningen i den daglige
anvendelsesperiode skal være anført i EU-certifikatet for sejlads på indre
vandveje.
2.
3.
4.
5.
6.
Ståhøjden i mandskabsrum må ikke være under 2,00 m.
DA
117
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
7.
8.
Som hovedregel skal fartøjerne have mindst ét fælles opholdsrum, der er adskilt fra
soverummet.
Det disponible dørkareal i fælles beboelsesrum må ikke være mindre end 2 m
2
pr.
person, dog skal det samlede areal altid være mindst 8 m
2
(ekskl. møbler, bortset fra
borde og stole).
Rumfanget af private opholdsrum og soverum må ikke være mindre end 7 m
3
.
Private beboelsesrum skal have et luftrumfang på mindst 3,5 m
3
pr. person. Soverum
skal have et luftrumfang på 5 m
3
for den første beboer og 3 m
3
for hver yderligere
beboer (rumfanget af møbler fratrækkes). Soverum skal så vidt muligt være beregnet
til højst to personer. Køjer skal være anbragt i en højde af mindst 0,30 m over
dørken. Er køjerne anbragt over hinanden, skal der være en fri højde på mindst 0,60
m over hver køje.
Døre skal have en åbning, hvis overkant er mindst 1,90 m over dækket eller dørken,
og en fri bredde på mindst 0,60 m. Den foreskrevne højde kan opnås ved hjælp af
dæksler eller lemme, der har glideskinner eller er hængslet. Døre skal åbne udad og
skal kunne åbnes fra begge sider. Dørtrin må ikke være over 40 cm høje, og øvrige
sikkerhedsforskrifter skal stadig være overholdt.
Trapper skal være fast monteret og kunne anvendes uden fare. Denne forskrift anses
for opfyldt, når
a)
b)
c)
d)
trappens bredde er mindst 0,60 m
trinnenes dybde er mindst 0,15 m
trinnene er skridsikre
trapper med flere end tre trin i det mindste er forsynet med håndlister eller
håndtag.
9.
10.
11.
12.
13.
Rør, som fører farlige gasser eller farlige væsker, navnlig dem, som er under så højt
tryk, at en utæthed kan være til fare for personer, må ikke være placeret i beboelse
eller i gange, der fører til beboelsen. Dette gælder ikke for damprør og hydrauliske
rør, forudsat at de har metalkappe, samt rør til anlæg til flydende gas til
husholdningsbrug.
Artikel 12.03
Sanitære installationer
1.
Fartøjer med beboelse skal som minimum have følgende sanitære installationer:
a)
b)
c)
et toilet pr. beboelsesenhed eller for hver seks medlemmer af besætningen. De
skal kunne udluftes med frisk luft
en håndvask med afløb, tilsluttet koldt drikkevand og varmt vand, for hver
beboelsesenhed eller for hver fire besætningsmedlemmer
et brusebad eller badekar, tilsluttet koldt drikkevand og varmt vand, for hver
beboelsesenhed eller for hver seks besætningsmedlemmer.
2.
De sanitære installationer skal være placeret i umiddelbar nærhed af beboelsen.
Toiletter må ikke have direkte udgang til kabysser, spisesaloner eller kombinerede
fælles opholdsrum og kabysser.
DA
118
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
3.
Toiletrum skal have et areal på mindst 1 m
2
, bredde mindst 0,75 m og længde mindst
1,10 m. Toiletrum i kabiner til højst to personer kan være mindre. Indeholder et toilet
håndvask eller brusebad, skal dørkarealet øges med mindst det dørkareal, der optages
af håndvask og brusebad (eller, i givet fald, af badekarret).
Artikel 12.04
Kabysser
1.
2.
Kabysser kan være kombineret med fælles opholdsrum.
Kabysser skal være udstyret med:
a) en kogeinstallation
b) en vask med afløb
c) en installation til drikkevandsforsyning
d) et køleskab
e) tilstrækkelig afsætnings-, arbejds- og stuveplads.
3.
Spisepladsen i kombinerede kabysser/fælles opholdsrum skal være tilstrækkelig til
det antal besætningsmedlemmer, som sædvanligvis benytter det samtidigt.
Siddepladernes bredde skal være mindst 0,60 m.
Artikel 12.05
Drikkevand
1.
Fartøjer med beboelse skal være udstyret med et drikkevandsanlæg. På
drikkevandstankenes påfyldningsåbning og drikkevandsslanger skal være angivet, at
de udelukkende er beregnet til drikkevand. Påfyldningsflanger til drikkevand skal
være placeret over dæk.
Drikkevandsanlæg skal:
a)
b)
c)
på indersiden være udført i et materiale, som er modstandsdygtigt over for
korrosion og ikke frembyder sundhedsfare
være fri for rørsektioner, hvor der ikke er sikkerhed for en regelmæssig strøm
af vand, og
være beskyttet mod for stærk opvarmning.
have en kapacitet på mindst 150 l pr. person, som normalt opholder sig om
bord, men mindst for hvert medlem af minimumsbemandingen
være forsynet med en passende åbning til indvendig rengøring; denne åbning
skal kunne aflåses med nøgle
være forsynet med niveauindikator
være forsynet med udluftningsrør, som udmunder i det fri eller er forsynet med
passende filtre.
2.
3.
Ud over stk. 2 skal drikkevandstanke:
a)
b)
c)
d)
4.
Drikkevandstanke må ikke have vægge fælles med andre beholdere. Drikkevandsrør
må ikke være ført gennem beholdere, som indeholder andre væsker. Forbindelserne
mellem drikkevandsystemet og andre rørsystemer til gas eller andre væsker end
drikkevand må ikke være ført gennem drikkevandstanken.
DA
119
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
5.
Drikkevandstanke under tryk må kun fungere med ren trykluft. Frembringes
trykluften ved hjælp af kompressorer, skal passende luftfiltre og olieudskillere være
placeret umiddelbart før trykbeholderen, medmindre vandet er adskilt fra luften af en
membran.
Artikel 12.06
Opvarmning og ventilation
1.
Beboelsesrum skal kunne opvarmes i henhold til deres bestemmelse.
Varmeanlæggene skal være velegnede under de vejrforhold, der kan gøre sig
gældende.
Opholdsrum og soverum skal kunne ventileres tilstrækkeligt, selv når dørene er
lukket. Ventilationen skal give mulighed for tilstrækkelig luftcirkulation under alle
klimaforhold.
Beboelsen skal så vidt muligt være udformet og indrettet således, at der ikke kan
trænge dårlig luft ind fra andre områder af fartøjet såsom maskin- eller lastrum; ved
tvungen ventilation skal luftindtagene være således indrettet, at ovennævnte
forskrifter er opfyldt.
Artikel 12.07
Andre installationer i beboelsen
2.
3.
1.
Hvert besætningsmedlem, der har fast ophold om bord, skal have egen køje og eget
garderobeskab, der kan aflåses med nøgle. Køjens indvendige mål skal være mindst
2,00 × 0,90 m.
Der skal være passende steder til anbringelse og tørring af arbejdstøj uden for
soverummet.
Alle rum skal kunne oplyses elektrisk. Supplerende lamper, der fungerer med gas-
eller væskeformigt brændstof, er kun tilladt i fælles opholdsrum. Belysningsanlæg,
der fungerer med væskeformigt brændstof, skal være af metal og må kun kunne
fungere med brændstof med flammepunkt over 55 °C eller med petroleum af
handelskvalitet. Sådanne lamper skal være anbragt eller fastgjort således, at de ikke
frembyder brandfare.
KAPITEL 13
OPVARMNINGS-, KOGE- OG KØLEANLÆG, SOM FUNGERER MED BRÆNDSTOF
Artikel 13.01
Generelt
2.
3.
1.
2.
Opvarmnings-, koge- og køleanlæg, som fungerer med flydende gas, skal opfylde
forskrifterne i kapitel 14 i dette bilag.
Opvarmnings-, koge- og køleanlæg samt tilbehør dertil skal være udformet og
placeret således, at de ikke udgør en fare, selv ved overophedning; de skal være
monteret således, at de ikke kan vælte eller utilsigtet forskubbes.
De i stk. 2 omhandlede anlæg må ikke være anbragt i rum, hvori der opbevares eller
anvendes materialer med flammepunkt under 55 °C. Udluftningsrør fra sådanne
anlæg må ikke føre igennem sådanne rum.
3.
DA
120
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
4.
5.
Der skal være sørget for tilførsel af den nødvendige forbrændingsluft.
Opvarmningsanlæg skal være solidt tilsluttet til røgrør. Rørene skal have passende
røghætter eller anordninger til beskyttelse mod vinden. De skal være anbragt således,
at rengøring muliggøres.
Artikel 13.02
Anvendelse af flydende brændstof og oliefyrede anlæg
1.
2.
I opvarmnings-, koge- og køleanlæg, som fungerer med flydende brændstof, må kun
anvendes brændstof med flammepunkt over 55 °C.
Uanset stk. 1 tillades i beboelsesrum og styrehus kogeapparater og apparater med
væge, som benyttes til opvarmning og køling med petroleum som brændstof,
forudsat at kapaciteten af deres brændstofbeholder ikke er over 12 liter.
Apparater med væge skal:
a)
være udstyret med en brændstofbeholder af metal, hvis påfyldningsåbning er
aflåselig, som ikke har lodninger under det maksimale påfyldningsniveau, og
som er konstrueret og monteret således, at brændstofbeholderen ikke utilsigtet
kan åbnes eller tømmes
kunne tændes uden brug af anden brændbar væske
være installeret således, at aftræk af forbrændingsgasserne er sikret.
3.
b)
c)
Artikel 13.03
Kaminer med fordampningsbrænder og varmeapparater med forstøvningsbrænder
1.
2.
Kaminer med fordampningsbrænder og varmeovne med forstøvningsbrænder skal
være konstrueret efter bedste praksis.
Er en kamin med fordampningsbrænder eller en varmeovn med forstøvningsbrænder
monteret i maskinrummet, skal lufttilførslen og maskinerne være udført således, at
varmeovnen og maskinerne kan fungere samtidig og fuldstændig sikkert, uafhængigt
af hinanden. Om nødvendigt skal der være en separat lufttilførsel. Udstyret skal være
udført således, at flammer fra fyret ikke kan nå andre dele af anlæggene i
maskinrummet.
Artikel 13.04
Kaminer med fordampningsbrænder
1.
Kaminer med fordampningsbrænder skal kunne tændes uden brug af anden brændbar
væske. De skal være fastgjort over en metalspildbakke, som omgiver alle de dele, der
fører brændstof, og spildbakkens sider skal have en højde på mindst 20 mm og en
kapacitet på mindst to liter.
For kaminer med fordampningsbrænder monteret i et maskinrum skal siderne af den
i stk. 1 foreskrevne metalspildbakke være mindst 200 mm høje. Underkanten af
fordampningsbrænderen skal være placeret over kanten af spildbakken. Endvidere
skal overkanten af spildbakken nå mindst 100 mm over dørken.
Fordampningsbrændere skal være forsynet med en egnet regulator, som ved enhver
valgt indstilling sikrer en i praksis konstant afgivelse af brændstof til brænderen og
forhindrer alt spild af brændstof, hvis flammen går ud. Som egnede anses regulatorer,
2.
3.
DA
121
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
som fungerer tilfredsstillende, selv når de udsættes for vibrationer og krængning på
indtil 12 °, og som, foruden en svømmer til regulering af væskehøjden,
a)
b)
4.
er forsynet med en ekstra svømmer, der lukker for brændstoftilførslen og
fungerer sikkert og pålideligt, hvis det tilladte niveau overskrides, eller
er forsynet med overløbsrør, men kun såfremt spildbakkens kapacitet er
tilstrækkelig til at rumme mindst indholdet af brændstofbeholderen.
Hvis brændstofbeholderen til en kamin med fordampningsbrænder er monteret
særskilt,
a)
b)
c)
må den ikke være anbragt højere end foreskrevet af apparatets fabrikant
skal den være anbragt således, at den er beskyttet mod for stærk opvarmning
skal brændstoftilførslen kunne standses fra dækket.
5.
Røgrør for kaminer med fordampningsbrænder skal have en anordning, som
forhindrer tilbageslag.
Artikel 13.05
Varmeovne med forstøvningsbrænder
Varmeovne med forstøvningsbrænder skal specielt opfylde følgende forskrifter:
a)
b)
c)
d)
e)
Der skal være sikret tilstrækkelig lufttilførsel, før der tilføres brændstof.
Brændstoftilførslen skal være termostatreguleret.
Antændelse af brændstoffet skal ske ved hjælp af en elektrisk anordning eller et
vågeblus.
Flammen skal overvåges af en anordning, som afbryder brændstoftilførslen,
når flammen slukker.
Hovedafbryderen skal være anbragt lettilgængeligt uden for det rum, hvor
anlægget er opstillet.
Artikel 13.06
Varmeapparater med luftindblæsning
Varmeapparater med luftindblæsning, som omfatter et forbrændingskammer, omkring hvilket
opvarmningsluften under tryk ledes til et fordelingssystem eller til et rum, skal opfylde
følgende forskrifter:
a)
b)
Hvis brændstoffet forstøves under tryk, skal tilførslen af forbrændingsluft ske
ved hjælp af en blæser.
Forbrændingskammeret skal være godt ventileret, før brænderen kan tændes.
Ventilation kan anses for at finde sted, når forbrændingsluftblæseren fortsætter
med at fungere, efter at flammen er slukket.
Brændstoftilførslen skal standse automatisk:
hvis flammen går ud
hvis der ikke tilføres tilstrækkelig forbrændingsluft
hvis temperaturen af den opvarmede luft overstiger en forud indstillet værdi,
eller
c)
DA
122
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
hvis energiforsyningen til sikkerhedssystemerne svigter.
I disse tilfælde må brændstoftilførslen ikke automatisk blive genoptaget efter
afbrydelsen.
d)
e)
Blæserne for forbrændingsluft og opvarmningsluft skal kunne afbrydes fra et
punkt uden for de rum, hvor varmeapparatet befinder sig.
Hvis opvarmningsluften suges ind udefra, skal luftindtagene så vidt muligt
være placeret over dækket. De skal være udført således, at regn og søstænk
ikke kan trænge ind.
Kanaler til opvarmningsluft skal være af metal.
Afgangsåbninger for opvarmningsluft må ikke kunne lukkes fuldstændigt.
Brændstof fra eventuelle utætheder må ikke kunne nå kanalerne til
opvarmningsluft.
Varmeapparater med luftindblæsning må ikke kunne suge opvarmningsluft ind
fra et maskinrum.
Artikel 13.07
Opvarmning med fast brændsel
f)
g)
h)
i)
1.
Varmeovne til fast brændsel skal være placeret på en metalplade med ophøjede
kanter udført således, at gløder eller varm aske ikke kan falde uden for denne plade.
Denne forskrift finder ikke anvendelse på ovne opstillet i rum, som er udført i
ubrændbare materialer og udelukkende beregnet til at rumme en kedel.
2.
3.
Kedler til fast brændsel skal være forsynet med termostatreguleret tilførsel af
forbrændingsluft.
I nærheden af hver ovn skal befinde sig et middel til hurtig slukning af glødende
aske.
KAPITEL 14
ANLÆG TIL FLYDENDE GAS TIL HUSHOLDNINGSBRUG
Artikel 14.01
Generelt
1.
Anlæg til flydende gas består i hovedsagen af en forsyningsenhed med en eller flere
gasbeholdere, en eller flere trykregulatorer, et fordelingssystem samt gasforbrugende
apparater.
Reservegasbeholdere samt tomme beholdere, som ikke er tilsluttet
fordelingssystemet, anses ikke for del af anlægget. Artikel 14.05 finder tilsvarende
anvendelse på sådanne beholdere.
2.
Anlæggene må kun forsynes med propangas af handelskvalitet.
Artikel 14.02
Gasanlæg
1.
Anlæg til flydende gas skal i alle deres bestanddele være egnet til brug af propangas
og skal være udført og monteret i overensstemmelse med bedste praksis.
DA
123
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.
3.
Anlæg til flydende gas må kun benyttes til husholdningsbrug i beboelse og styrehus
samt tilsvarende anvendelser på passagerfartøjer.
Om bord kan der være flere særskilte anlæg til flydende gas. Samme gasanlæg må
ikke benyttes til betjening af beboelsesrum, som er adskilt af et lastrum eller en fast
tank.
Ingen del af flaskegasanlægget må befinde sig i maskinrummet.
Artikel 14.03
Beholdere
4.
1.
Kun gasbeholdere med tilladt påfyldningsmængde mellem 5 og 35 kg er tilladt. For
passagerfartøjer kan inspektionsorganet dog tillade brug af beholdere med større
påfyldningsmængde.
Gasbeholdere skal være forsynet med officielt stempel på, at de er godkendt ved den
krævede afprøvning.
Artikel 14.04
Forsyningsenhedernes placering og indretning
2.
1.
Forsyningsenheder skal være monteret på dækket i et fritstående skab eller et
indbygget skab uden for beboelsen på sådan måde, at de ikke er til gene for færdslen
om bord. De må dog ikke være placeret på skanseklædningen for eller agter. Skabet
kan være indbygget i overbygningen, forudsat at dette er udført på gastæt måde, og
må kun kunne åbnes udefra. Det skal være placeret således, at fordelerrørene til
gasforbrugende apparater er så korte som muligt.
Der må kun være så mange beholdere i drift, som er nødvendige for anlæggets
funktion. Der må kun være flere beholdere tilkoblet, hvis der benyttes en tilkoblings-
og omstillingsenhed. For hvert anlæg må der være tilkoblet indtil fire beholdere. Om
bord må for hvert anlæg maksimalt befinde sig seks beholdere, reservebeholderne
medregnet.
På passagerfartøjer med kabys eller spisesalon for passagererne må der være tilkoblet
indtil seks beholdere. Om bord må der for hvert anlæg maksimalt befinde sig ni
beholdere, reservebeholderne medregnet.
Trykregulatorer, eller i tilfælde af totrinsregulering, den første trykregulator, skal
være placeret i samme skab som gasbeholderne og være fast indbygget.
2.
Forsyningsenheder skal være monteret således, at gassen i tilfælde af utæthed vil sive
ud i det fri uden risiko for, at den trænger ind i fartøjets indre eller kommer i kontakt
med en antændelseskilde.
Skabe skal være fremstillet af brandhæmmende materiale og skal have tilstrækkelig
ventilation gennem åbninger i skabets nederste og øverste del. Gasbeholderne skal
være placeret stående i skabene, således at de ikke kan vælte.
Skabene skal være bygget og placeret således, at temperaturen i beholderne ikke kan
komme over 50 °C.
Skabenes ydervæg skal være forsynet med påskriften "Flydende gas" og symbolet
"Brug af åben ild og rygning forbudt" med en diameter på mindst 100 mm, jf. figur 2
i tillæg I.
3.
4.
5.
DA
124
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 14.05
Reservebeholdere og tomme beholdere
Reservebeholdere og tomme beholdere, som ikke er anbragt ved forsyningsenheden, skal
være stuvet uden for beboelsen og styrehuset i et skab, der er bygget i overensstemmelse med
artikel 14.04.
Artikel 14.06
Trykregulatorer
1.
De gasforbrugende apparater må kun være tilsluttet beholderne gennem et
forsyningssystem med en eller flere trykregulatorer, der sænker gastrykket til
brugstrykket. Denne sænkning kan ske i ét eller to trin. Alle trykregulatorer skal være
fast indstillet til et tryk, der er fastlagt i henhold til artikel 14.07.
Den anordning, som sænker trykket til det endelige arbejdstryk, skal være forsynet
med eller være efterfulgt af en anordning, der automatisk beskytter rørforbindelsen
mod overtryk i tilfælde af fejl ved trykregulatoren. Det skal være sikret, at den
udsivende gas i tilfælde af utæthed af beskyttelsesanordningen siver ud i det fri uden
risiko for, at den trænger ind i fartøjets indre eller kommer i kontakt med en
antændelseskilde; om nødvendigt monteres et særligt rør til dette formål.
Såvel beskyttelsesanordninger som udluftningskanaler skal være beskyttet mod
indtrængning af vand.
Artikel 14.07
Tryk
2.
3.
1.
2.
For totrins reduktionsventiler skal gennemsnitstrykket være højst 2,5 bar over det
atmosfæriske tryk.
Trykket ved afgangen fra den sidste trykregulator må højst være 0,05 bar over det
atmosfæriske tryk, med en tolerance på 10 %.
Artikel 14.08
Rørledninger og fleksible forbindelser
1.
Rørledningerne skal være fast monterede stål- eller kobberrør.
Dog kan rørledningerne til gasforbrugende apparater være bøjelige højtryksslanger
eller spiralomviklede slanger egnede til propangas. Ikke fast monterede
gasforbrugende apparater kan tilsluttes ved hjælp af slanger med længde højst 1 m.
2.
Rørledningerne skal kunne modstå alle de påvirkninger, navnlig med hensyn til
korrosion og styrke, som de kan blive udsat for om bord under normale driftsforhold,
og deres egenskaber og placering skal være sådan, at de afgiver en tilfredsstillende
gasmængde ved tilfredsstillende tryk til forbrugsapparaterne.
Rørledningerne skal have færrest mulige samlinger. Rørledninger og samlinger skal
være gastætte og forblive tætte uanset de vibrationer og udvidelser, de kan blive
udsat for.
Rørledningerne skal være lettilgængelige, fastgjort på passende måde og beskyttet
alle steder, hvor de kan blive udsat for stød eller friktion, navnlig ved gennemføring
gennem stålskotter eller metalskillevægge. Stålrørledninger skal være beskyttet mod
tæring på hele deres overflade.
3.
4.
DA
125
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
5.
Fleksible rørledninger og disses samlinger skal kunne modstå alle de påvirkninger,
de kan blive udsat for under normale driftsforhold om bord. De skal være anbragt
således, at de er fri for spænding og ikke kan blive udsat for stærk varme og kan
kontrolleres over hele deres længde.
Artikel 14.09
Fordelingssystem
1.
2.
3.
4.
Hele fordelingssystemet skal kunne afskæres med en hovedafspærringsventil, som
der er nem og hurtig adgang til.
Hvert gasforbrugende apparat skal forsynes selvstændigt, og hver tilslutning skal
have særskilt spærreanordning.
Haner skal være monteret, så de er beskyttet mod vejrliget og mod stød.
Efter hver trykregulator skal findes en inspektionslem. Der skal være mindst én
spærreanordning, som sikrer, at reduktionsventilen under afprøvning ikke udsættes
for prøvetrykket.
Artikel 14.10
Gasforbrugende apparater og deres montering
1.
Der må kun installeres gasforbrugende apparater, som er godkendt til at fungere med
propangas i en af medlemsstaterne, og som er forsynet med anordninger, der
effektivt forhindrer gasudslip både ved slukning af flammen og ved slukning af
vågeblusset.
Apparaterne skal være placeret og tilsluttet således, at de ikke kan vælte eller
utilsigtet blive forskubbet, og således, at der ikke er risiko for, at
tilslutningsledningerne rives løs.
Varmeapparater, vandvarmere og køleapparater skal tilsluttes en kanal til udluftning
af forbrændingsgas til det fri.
Installation af gasforbrugende apparater i styrehuset er kun tilladt, hvis styrehusets
konstruktion bevirker, at udsivende gas ikke kan strømme ned i de underliggende
rum i den flydende struktur, specielt via gennemføringen af styreforbindelserne til
maskinrummet.
I soverum må gasforbrugende apparater kun være monteret, forudsat at
forbrændingen er uafhængig af luften i rummet.
Gasforbrugende apparater, hvis forbrænding afhænger af den omgivende luft, må
kun installeres i rum af tilstrækkelig størrelse.
Artikel 14.11
Lufttilførsel og udluftning af forbrændingsgas
2.
3.
4.
5.
6.
1.
I rum, hvor der er installeret gasforbrugende apparater, som anvender den omgivende
luft som forbrændingsluft, skal frisklufttilførsel og røggasaftræk ske gennem
ventilationsåbninger, som er af tilstrækkelig størrelse og hver har mindst 150 cm
2
frit
tværsnitsareal.
Ventilationsåbningerne må ikke være forsynet med lukkeanordning og må ikke føre
ud til soverum.
2.
DA
126
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
3.
Aftræksanordningerne skal være udført således, at røggassen føres bort på sikker
måde. Anordningerne skal fungere sikkert og være fremstillet i ikke-brændbare
materialer. Deres funktion må ikke påvirkes af mekanisk ventilation.
Artikel 14.12
Brugs- og sikkerhedsforskrifter
Om bord skal der på et passende sted være opsat en brugsanvisning. Den skal mindst
indeholde følgende:
"På gasflasker, som ikke er tilsluttet fordelingssystemet, skal ventilerne være lukket, selv om
flaskerne formodes at være tomme."
"Gasslangerne skal udskiftes, så snart deres stand gør det påkrævet."
"Alle gasforbrugende apparater skal være tilsluttet; alternativt skal de tilsvarende rørledninger
være forseglet."
Artikel 14.13
Godkendelsesprøvning
Installationer med flydende gas skal kontrolleres af en ekspert for at verificere, at
installationen er i overensstemmelse med kravene i nærværende kapitel:
a)
b)
c)
inden de tages i brug for første gang
inden de tages i brug igen efter enhver større ændring eller reparation
ved hver fornyelse af den i artikel 14.15 omhandlede attest.
Der skal udstedes et inspektionscertifikat, der er underskrevet af eksperten, og hvoraf
inspektionsdatoen fremgår. En kopi af inspektionsattesten skal forelægges for
inspektionsorganet.
Artikel 14.14
Afprøvningsbetingelser
Prøvning af anlægget sker på følgende betingelser:
1.
Rørledninger med mellemhøjt tryk, placeret mellem den i artikel 14.09, stk. 4,
omhandlede spærreanordning på den første trykregulator, og ventilerne oven for den
sidste trykregulator skal udsættes for:
a)
b)
2.
en trykprøve med luft, en inaktiv gas eller en væske; prøvetrykket er 20 bar
over det atmosfæriske tryk
en tæthedsprøve med luft eller med en inaktiv gas ved et tryk på 3,5 bar over
det atmosfæriske tryk.
Rørledningerne mellem den i artikel 14.09, stk. 4, omhandlede spærreanordning skal
for trykregulatoren, hvis der kun er én, eller den sidste trykregulator samt for
ventilerne oven for de gasforbrugende apparater ved driftstryk udsættes for:
en tæthedsprøve med luft eller inaktiv gas, ved et tryk på 1 bar over det atmosfæriske
tryk.
3.
Rørledningerne mellem den i artikel 14.09, stk. 4, omhandlede spærreanordning skal
for trykregulatoren, hvis der kun er én, eller den sidste trykregulator og
betjeningsgrebene for de gasforbrugende apparater udsættes for:
DA
127
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
en tæthedsprøve ved et tryk på 0,15 bar over det atmosfæriske tryk.
4.
Ved de i stk. 1, litra b), og stk. 2 og 3 omhandlede prøver anses rørledningerne for
tætte, hvis der, efter at der er gået tilstrækkelig tid til, at temperaturen er kommet på
samme niveau som den omgivende temperatur, ikke konstateres noget fald i
driftstrykket i en yderligere periode på 10 minutter.
Tilslutninger ved gasforbrugende apparater, rørsamlinger og fittings, som er
underkastet beholdertrykket, samt samlinger mellem trykregulatorerne og
fordelingsrørledningen skal udsættes for:
en tæthedsprøve med et skumprodukt ved driftstryk.
6.
Alle gasforbrugende apparater tages i brug ved nominel kapacitet og prøves for
tilfredsstillende og uforstyrret forbrænding ved forskellige indstillinger.
Sikkerhedsanordningernes funktion afprøves.
7.
Efter den i stk. 6 omhandlede prøve kontrolleres det for hvert gasforbrugende
apparat, som er tilsluttet aftrækskanal, om der trænger forbrændingsgas ind i rummet
gennem luftindtaget efter fem minutters drift ved nominel kapacitet, med vinduer og
døre lukket og ventilationsanordningerne i drift.
Konstateres der udslip af forbrændingsgas, også selv om den er begrænset til et
øjeblik, skal årsagen øjeblikkelig findes og fjernes. Apparatet må ikke tillades taget i
brug, før alle dets fejl er afhjulpet.
Artikel 14.15
Attestering
5.
1.
2.
3.
Gasanlæggets overensstemmelse med forskrifterne i dette kapitel skal være attesteret
i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.
Sådan attestering udstedes af inspektionsorganet efter den i artikel 14.13 omhandlede
godkendelsesprøve.
Attesteringen kan højst være gyldig i tre år. Den kan kun fornyes efter en ny
godkendelsesprøvning i overensstemmelse med artikel 14.13.
Inspektionsorganet kan på begrundet anmodning af fartøjets ejer eller dennes
repræsentant undtagelsesvist forlænge gyldigheden af denne attestering med indtil tre
måneder uden at foretage den i artikel 14.13 omhandlede godkendelsesprøvning. Der
skal gøres påtegning i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje om en sådan
forlængelse.
Kapitel 14a
Indenbords anlæg til rensning af spildevand på passagerfartøjer
Artikel 14a.01
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
1.
"indenbords anlæg til behandling af spildevand": kompakt designede anlæg til
behandling af de mængder husspildevand, der frembringes om bord
DA
128
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.
"typegodkendelse": den afgørelse, hvormed den kompetente myndighed bekræfter, at
det indenbords anlæg til rensning af spildevand lever op til de tekniske krav i dette
kapitel
"særinspektion": den procedure, der udføres i henhold til artikel 14a.11, hvormed den
kompetente myndighed sikrer, at det indenbords anlæg til rensning af spildevand, der
findes på et fartøj, lever op til de tekniske krav i dette kapitel
"fabrikant": den person eller det organ, som over for den kompetente myndighed er
ansvarlig for alle forhold i forbindelse med typegodkendelsesproceduren samt for
sikring af produktionens overensstemmelse. Det er ikke nødvendigt, at den
pågældende person eller det pågældende organ er involveret i alle stadier af
fremstillingen af det indenbords anlæg til rensning af spildevand. Hvis det
indenbords anlæg til rensning af spildevand ændres eller ombygges efter fremstilling
med henblik på brug på et fartøj i medfør af dette kapitel, betragtes den person eller
det organ, der har foretaget ændringerne eller ombygningen, som fabrikanten
"oplysningsskema": det dokument, der er anført i tillæg VI, del II, og hvoraf det
fremgår, hvilke oplysninger ansøgeren skal indsende
"informationsmappe": alle de data, tegninger, fotografier eller andre dokumenter,
som ansøgeren i henhold til oplysningsskemaet skal indgive til den tekniske tjeneste
eller den kompetente myndighed
"informationspakke": informationsmappen plus de prøvningsrapporter og andre
dokumenter, som den tekniske tjeneste eller den kompetente myndighed har vedlagt
informationsmappen under udførelsen af deres opgaver
"typegodkendelsesattest": det dokument, der udarbejdes i henhold til tillæg VI, del
III, og hvormed den kompetente myndighed attesterer typegodkendelsen
"dokument om parametrene for det indenbords anlæg til rensning af spildevand": det
dokument, der udarbejdes i henhold til tillæg VI, del VIII, hvori registreres alle
parametre, herunder de komponenter i og tilpasninger af det indenbords anlæg til
rensning af spildevand, som har indvirkning på rensningens omfang, og ændringer
heraf
."fabrikantens vejledning om kontrol af komponenter og parametre af betydning for
spildevandsrensningen": det dokument, der udarbejdes i henhold til artikel 14a.11,
stk. 4, med henblik på gennemførelse af særinspektionen
"husspildevand": spildevand fra kabysser, spiselokaler, badeværelser og vaskerier
samt vand fra toiletter
"spildevandsslam": rester fra driften af et rensningsanlæg om bord på et fartøj.
Artikel 14a.02
Generelle bestemmelser
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
1.
2.
Dette kapitel finder anvendelse på alle indenbords anlæg til rensning af spildevand,
der monteres på passagerfartøjer.
a) Indenbords anlæg til rensning af spildevand skal under typeafprøvningen leve op
til de grænseværdier, der er fastsat i tabel 1.
DA
129
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0150.png
Tabel 1: Grænseværdier, der skal overholdes i udledningspunktet under
typeafprøvningen af indenbords anlæg til rensning af spildevand (forsøgsanlæg).
Parameter
Biokemisk iltforbrug (BI
5
)
ISO 5815-1 og 5815-2 (2003)
1
Koncentration
20 mg/l
25 mg/l
Kemisk iltforbrug (COD)
2
ISO 6060 (1989)
1)
100 mg/l
125 mg/l
Totalt organisk kulstof (TOC)
EN 1484 (1997)
1
35 mg/l
45 mg/l
1)
Medlemsstaterne kan gennemføre tilsvarende procedurer.
Prøve
24 t sammensat prøve,
homogeniseret
Stikprøve, homogeniseret
24 t sammensat prøve,
homogeniseret
Stikprøve, homogeniseret
24 t sammensat prøve,
homogeniseret
Stikprøve, homogeniseret
2)
I stedet for kemisk iltforbrug (COD) kan der også henvises til totalt organisk kulstof (TOC) i
forbindelse med kontrollen.
b)
Under driften skal kontrolværdierne i tabel 2 overholdes.
Tabel 2: Kontrolværdier, der skal overholdes i udledningspunktet af det indenbords
anlæg til rensning af spildevand på passagerfartøjer
Parameter
Biokemisk iltforbrug (BI
5
)
ISO 5815-1 og 5815-2
(2003)
1
Kemisk iltforbrug (COD)
2
ISO 6060 (1989)
1
Koncentration
25 mg/l
Prøve
Stikprøve,
homogeniseret
Stikprøve,
homogeniseret
Stikprøve
Stikprøve,
homogeniseret
125 mg/l
150 mg/l
Totalt organisk
(TOC)
EN 1484 (1997)
1
1)
kulstof
45 mg/l
Medlemsstaterne kan gennemføre tilsvarende procedurer.
2)
I stedet for kemisk iltforbrug (COD) kan der også henvises til totalt organisk kulstof (TOC) i
forbindelse med kontrollen.
c)
3.
De respektive værdier i tabel 1 og 2 må ikke overskrides i stikprøven.
Procedurer, som omfatter produkter, der indeholder klor, er ikke tilladt.
Det er ligeledes forbudt at fortynde husspildevandet for at nedbringe den specifikke
belastning og dermed også muliggøre bortskaffelse.
DA
130
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
4.
Der skal træffes passende foranstaltninger med henblik på oplagring, opbevaring (om
nødvendigt) og bortskaffelse af spildevandsslam. Dette omfatter også en
forvaltningsplan for spildevandsslammet.
Overholdelse af grænseværdierne i tabel 1 i stk. 2 bekræftes ved hjælp af en
typeafprøvning og bestemmes ved hjælp af en typegodkendelse. Typegodkendelsen
attesteres i en typegodkendelsesattest. Ejeren eller dennes bemyndigede repræsentant
skal vedlægge ansøgningen om inspektion i henhold til artikel 2.02 en kopi af
typegodkendelsesattesten. En kopi af typegodkendelsesattesten og dokumentet om
parametrene for det indenbords anlæg til rensning af spildevand skal opbevares om
bord.
Når det indenbords anlæg til rensning af spildevand er blevet monteret om bord,
udfører fabrikanten en funktionsprøvning, inden den planlagte ibrugtagning. Det
indenbords anlæg til rensning af spildevand indføres i punkt 52 i fartøjscertifikatet
med følgende oplysninger:
navn
a)
b)
c)
typegodkendelsesnummer
løbenummer
byggeår.
5.
6.
7.
Enhver væsentlig ændring af det indenbords anlæg til rensning af spildevand, der har
betydning for rensningen af spildevandet, skal altid følges op af en særinspektion i
henhold til artikel 14a.11, stk. 3.
Den kompetente myndighed kan benytte en teknisk tjeneste til at udføre de i dette
kapitel beskrevne opgaver.
Det indenbords anlæg til rensning af spildevand skal løbende vedligeholdes i henhold
til fabrikantens instruktioner for at sikre, at det er i perfekt funktionsdygtig stand. En
vedligeholdelseslogbog, der bekræfter en sådan vedligeholdelse, skal opbevares om
bord.
Artikel 14a.03
Ansøgning om typegodkendelse
8.
9.
1.
Fabrikanten skal indsende en ansøgning om typegodkendelse for et indenbords anlæg
til rensning af spildevand til den kompetente myndighed. En informationsmappe i
henhold til artikel 14a.01, stk. 6, og udkastet til dokument om parametrene for det
indenbords anlæg til rensning af spildevand i henhold til artikel 14a.01, stk. 9, samt
udkastet til fabrikantens vejledning om kontrol af komponenter og parametre af
betydning for spildevandsrensningen for det pågældende indenbords anlæg til
rensning af spildevand i henhold til artikel 14a.01, stk. 10, vedlægges ansøgningen.
Med henblik på typeafprøvningen skal fabrikanten demonstrere en prototype på det
indenbords anlæg til rensning af spildevand.
Hvis den kompetente myndighed i en bestemt ansøgning om typegodkendelse af et
indenbords anlæg til rensning af spildevand finder, at den indsendte ansøgning med
hensyn til det prototypeanlæg, der præsenteres, ikke er repræsentativ for
karakteristikaene for denne type indenbords anlæg til rensning af spildevand som
beskrevet i tillæg VI, del II, addendum 1, skal en anden, om nødvendigt supplerende
prototype, der udpeges af den kompetente myndighed, stilles til rådighed til
godkendelse i henhold til stk. 1.
2.
DA
131
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
3.
Ingen ansøgning om typegodkendelse af et indenbords anlæg til rensning af
spildevand kan sendes til mere end en kompetent myndighed. Der fremsendes en
separat ansøgning for hvert af de indenbords anlæg til rensning af spildevand, der
skal godkendes.
Artikel 14a.04
Typegodkendelsesprocedure
1.
Den kompetente myndighed, som ansøgningen sendes til, udsteder
"typegodkendelsen" for det indenbords anlæg til rensning af spildevand, som svarer
til beskrivelserne i informationsmappen og lever op til kravene i dette kapitel.
Opfyldelsen af disse krav vil blive undersøgt henhold til tillæg VII.
For hvert indenbords anlæg til rensning af spildevand, som den kompetente
myndighed godkender, udfylder den de relevante dele af typegodkendelsesattesten
(modellen hertil findes i tillæg VI, del III), og den udarbejder eller kontrollerer
indholdet af indholdsfortegnelsen til informationspakken. Typegodkendelsesattester
nummereres som angivet i tillæg VI, del IV. Den udfyldte typegodkendelsesattest og
tillæggene dertil sendes til ansøgeren.
Hvis det indenbords anlæg til rensning af spildevand, der skal godkendes, kun kan
fungere efter hensigten eller kun har særlige egenskaber sammen med andre
komponenter på det fartøj, på hvilket det skal monteres, og overensstemmelsen med
et eller flere krav derfor kun kan kontrolleres, hvis det indenbords anlæg til rensning
af spildevand, der skal godkendes, fungerer sammen med andre reelle eller
simulerede komponenter på fartøjet, skal omfanget af typegodkendelsen til dette
indenbords anlæg til rensning af spildevand begrænses i overensstemmelse hermed. I
sådanne tilfælde skal alle restriktioner i brugen og krav til monteringen angives i
typegodkendelsesattesten for denne anlægstype.
De kompetente myndigheder fremsender følgende dokumenter:
a)
listen over typerne af indenbords anlæg til rensning af spildevand, herunder
nærmere oplysninger som fastsat i tillæg VI, del V, for hvilke det har udstedt,
afslået eller inddraget godkendelse i den pågældende periode, til andre
kompetente myndigheder, hver gang denne liste ændres
hvis de anmodes herom af en anden kompetent myndighed
1)
en kopi af typegodkendelsesattesten for det indenbords anlæg til rensning
af spildevand med eller uden informationspakke for hver type indenbords
anlæg til rensning af spildevand, for hvilken den har udstedt, afslået eller
inddraget en godkendelse, og hvis relevant
listen over de indenbords anlæg til rensning af spildevand, der er blevet
fremstillet i overensstemmelse med de udstedte typegodkendelser som
fastlagt i artikel 14a.06, stk. 3, som indeholder nærmere oplysninger i
overensstemmelse med tillæg VI, del VI.
Artikel 14a.05
Ændring af typegodkendelser
2.
3.
4.
b)
2)
1.
Den kompetente myndighed, der har udstedt typegodkendelsen, træffer alle
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den bliver underrettet om alle ændringer af
de oplysninger, der findes i informationspakken.
DA
132
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.
3.
Ansøgningen om ændring eller udvidelse af en typegodkendelse skal altid indgives
til den kompetente myndighed, der har udstedt den oprindelige typegodkendelse.
Hvis karakteristikaene for det indenbords anlæg til rensning af spildevand som
beskrevet i informationspakken er blevet ændret, skal den kompetente myndighed:
a)
om nødvendigt udstede de nødvendige rettelsesblade til informationspakken,
hvor hvert enkelt rettelsesblad mærkes tydeligt med ændringens art og
genudstedelsesdatoen. Hver gang der udstedes rettelsesblade, rettes også
indholdsfortegnelsen til informationspakken (der er knyttet som bilag til
typegodkendelsesattesten) i overensstemmelse hermed
udstede en revideret typegodkendelsesattest (med et udvidelsesnummer), hvis
nogle af oplysningerne i den (bortset fra bilagene) er ændret, eller hvis
minimumskravene i dette kapitel er ændret siden den oprindelige
godkendelsesdato. Den reviderede godkendelsesattest skal tydeligt angive
årsagen til ændringen og datoen for den nye udstedelse.
Hvis den kompetente myndighed, der udstedte typegodkendelsen, finder, at nye
forsøg eller prøvninger er berettigede på grund af ændringen af
informationspakken, skal den underrette fabrikanten herom og først udstede
ovennævnte dokumenter, når forsøgene eller prøvningerne er blevet
gennemført.
Artikel 14a.06
Overensstemmelse
b)
1.
Fabrikanten anbringer på hvert indenbords anlæg til rensning af spildevand
fremstillet i overensstemmelse med typegodkendelsen, de mærker, der er opstillet i
tillæg VI, del I, herunder typegodkendelsesnummeret.
Hvis typegodkendelsen indeholder begrænsninger i brugen i henhold til artikel
14a.04, stk. 3, vedlægger fabrikanten detaljerede oplysninger om disse
begrænsninger og alle monteringskrav for hver enkelt fremstillet enhed.
Hvis den kompetente myndighed, der har udstedt typegodkendelsen, anmoder herom,
skal fabrikanten fremlægge en liste over løbenumrene på alle indenbords anlæg til
rensning af spildevand, som er fremstillet i overensstemmelse med de krav, der er
fastsat i dette kapitel siden den seneste rapport eller siden det tidspunkt, hvor disse
bestemmelser først trådte i kraft, inden for 45 dage efter udløbet af hvert kalenderår
og umiddelbart efter hver ekstra dato angivet af den kompetente myndighed. I denne
liste redegøres for forholdet mellem løbenumre, de tilsvarende typer indenbords
anlæg til rensning af spildevand og typegodkendelsesnumrene. Desuden skal listen
også omfatte særlige oplysninger om de tilfælde, hvor fabrikanten indstiller
produktionen af en typegodkendt type indenbords anlæg til rensning af spildevand.
Hvis den kompetente myndighed ikke anmoder om regelmæssig fremsendelse af en
sådan liste fra fabrikanten, skal fabrikanten opbevare de registrerede data i en periode
på mindst 40 år.
Artikel 14a.07
Anerkendelse af ensartede godkendelser
2.
3.
Medlemsstaterne kan anerkende typegodkendelser af indenbords anlæg til rensning af
spildevand på grundlag af forskellige standarder til brug på deres nationale indre vandveje.
DA
133
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 14a.08
Kontrol af løbenumre
1.
Den kompetente myndighed, der udsteder en typegodkendelse, skal - om nødvendigt
i samarbejde med de øvrige kompetente myndigheder - sikre, at løbenumrene på
indenbords anlæg til rensning af spildevand fremstillet i overensstemmelse med
kravene i dette kapitel registreres og kontrolleres.
Supplerende kontrol af løbenumre kan ske i forbindelse med kontrol af
produktionens overensstemmelse, som er beskrevet i artikel 14a.09.
I forbindelse med kontrollen af løbenumrene skal fabrikanten eller dennes
bemyndigede repræsentanter i medlemsstaterne, hvis de anmodes herom, straks
sende den kompetente myndighed alle de nødvendige oplysninger om deres direkte
købere samt løbenumrene på de indenbords anlæg til rensning af spildevand, der er
angivet som fremstillet i overensstemmelse med artikel 14a.06, stk. 3.
Hvis en fabrikant er ude af stand til at leve op til kravene i artikel 14a.06, når denne
anmodes herom af den kompetente myndighed, kan godkendelsen af det indenbords
anlæg til rensning af spildevand inddrages. I dette tilfælde skal anmeldelses-
proceduren i artikel 14a.10, stk. 4, anvendes.
Artikel 14a.09
Produktionens overensstemmelse
2.
3.
4.
1.
Den kompetente myndighed, der udsteder en typegodkendelse, skal på forhånd - om
nødvendigt i samarbejde med de øvrige kompetente myndigheder - sikre, at der er
truffet passende foranstaltninger til at sikre en effektiv kontrol af produktionens
overensstemmelse i henhold til kravene i tillæg VI, del I.
Den kompetente myndighed, der har udstedt en typegodkendelse, skal - om
nødvendigt i samarbejde med de øvrige kompetente myndigheder - sikre, at de i stk.
1 nævnte foranstaltninger vedrørende bestemmelserne i tillæg VI, del I, fortsat er
tilstrækkelige, og at alle indenbords anlæg til rensning af spildevand, der er forsynet
med et typegodkendelsesnummer i overensstemmelse med kravene i dette kapitel,
fortsat svarer til beskrivelsen i typegodkendelsesattesten og bilagene hertil for den
typegodkendte type indenbords anlæg til rensning af spildevand.
Den kompetente myndighed kan anerkende tilsvarende prøvninger foretaget af andre
kompetente myndigheder som værende i overensstemmelse med bestemmelserne i
stk. 1 og 2.
Artikel 14a.10
Manglende overensstemmelse med den typegodkendte type indenbords anlæg til
rensning af spildevand
2.
3.
1.
Manglende overensstemmelse med den typegodkendte type indenbords anlæg til
rensning af spildevand skal anses for at eksistere, når der er afvigelser fra
karakteristikaene i typegodkendelsesattesten eller eventuelt fra informationspakken,
som ikke er blevet godkendt i overensstemmelse med artikel 14a.05, stk. 3, af den
kompetente myndighed, der udstedte typegodkendelsen.
Hvis den kompetente myndighed, der har udstedt typegodkendelsen, finder, at
indenbords anlæg til rensning af spildevand ikke er i overensstemmelse med den type
indenbords anlæg til rensning af spildevand, som den har godkendt, træffer den de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at indenbords anlæg til rensning af
spildevand under produktion er i overensstemmelse med den typegodkendte type
2.
DA
134
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
indenbords anlæg til rensning af spildevand. Den kompetente myndighed, der har
påvist den manglende overensstemmelse, underretter de øvrige kompetente
myndigheder om de foranstaltninger, der er truffet, og som kan gå så langt som til en
inddragelse af typegodkendelsen.
3.
Hvis en kompetent myndighed kan påvise, at indenbords anlæg til rensning af
spildevand forsynet med et typegodkendelsesnummer ikke er i overensstemmelse
med den typegodkendte type indenbords anlæg til rensning af spildevand, kan den
kræve, at den kompetente myndighed, der udstedte typegodkendelsen, lader den type
indenbords anlæg til rensning af spildevand, som er under produktion, kontrollere for
overensstemmelse med den typegodkendte type indenbords anlæg til rensning af
spildevand. Denne kontrol skal finde sted senest seks måneder efter, at anmodningen
er fremsat.
Artikel 14a.11
Stikprøvemåling/Særinspektion
1.
Senest tre måneder efter ibrugtagningen af passagerfartøjet eller i tilfælde af
eftermontering af det indenbords anlæg til rensning af spildevand, når det er blevet
monteret, og de relevante funktionsprøvninger er blevet gennemført, udtager den
kompetente myndighed en stikprøve under driften af passagerfartøjet for at
kontrollere de værdier, der er fastsat i artikel 14a.02, stk. 2, tabel 2.
Med uregelmæssige intervaller gennemfører den kompetente myndighed
funktionsprøvninger af det indenbords anlæg til rensning af spildevand ved hjælp af
stikprøveudtagninger for at kontrollere de i artikel 14a.02, stk. 2, tabel 2, fastsatte
værdier.
Hvis den kompetente myndighed finder, at stikprøvemålingernes værdier ikke er i
overensstemmelse med de i artikel 14a.02, stk. 2, fastsatte værdier, kan den kræve:
a)
b)
c)
at defekter ved det indenbords anlæg til rensning af spildevand afhjælpes for at
sikre, at det fungerer ordentligt
at det indenbords anlæg til rensning af spildevand bringes i overensstemmelse
med typegodkendelsen igen, eller
at der foretages en særlig prøvning i overensstemmelse med punkt 3.
Når den manglende overensstemmelse er blevet afhjulpet, og det indenbords anlæg
til rensning af spildevand er blevet bragt i overensstemmelse med typegodkendelsen
igen, kan den kompetente myndighed foretage nye stikprøvemålinger.
Hvis defekterne ikke afhjælpes, og det indenbords anlæg til rensning af spildevands
overensstemmelse med specifikationerne i typegodkendelsen ikke genoprettes,
forsegler den kompetente myndighed det indenbords anlæg til rensning af spildevand
og beder tilsynsorganet om at notere dette i punkt 52 i fartøjscertifikatet.
2.
3.
Stikprøverne måles i henhold til specifikationerne i artikel 14a.02, stk. 2, tabel 2.
Hvis den kompetente myndighed finder uoverensstemmelser ved det indenbords
anlæg til rensning af spildevand, der tyder på en afvigelse fra typegodkendelsen,
udfører den kompetente myndighed en særinspektion for at fastslå den aktuelle
tilstand af det indenbords anlæg til rensning af spildevand i forhold til de elementer,
der er angivet i dokumentet om parametrene for det indenbords anlæg til rensning af
spildevand, kalibreringen og fastsættelsen af parametrene for det indenbords anlæg
til rensning af spildevand.
DA
135
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Hvis den kompetente myndighed skulle nå til den konklusion, at det indenbords
anlæg til rensning af spildevand ikke er i overensstemmelse med det typegodkendte
indenbords anlæg til rensning af spildevand, kan den træffe følgende
foranstaltninger:
a)
kræve, at:
1)
2)
b)
overensstemmelsen af det indenbords anlæg til rensning af spildevand
genoprettes, eller
typegodkendelsen i henhold til artikel 14a.05 ændres i overensstemmelse
hermed, eller
kræve måling i overensstemmelse med prøvespecifikationen fastsat i tillæg
VII.
Hvis overensstemmelse ikke genoprettes, eller hvis typegodkendelsen ikke ændres i
overensstemmelse hermed, eller hvis det bliver indlysende på grundlag af de
målinger, der er foretaget i henhold til punkt (b), at grænseværdierne i artikel 14a.02,
stk. 2, tabel 1, ikke er opfyldt, forsegler den kompetente myndighed det indenbords
anlæg til rensning af spildevand og beder tilsynsorganet om at notere dette i punkt 52
i fartøjscertifikatet.
4.
Prøverne i henhold til stk. 3 udføres i henhold til fabrikantens vejledning om kontrol
af komponenter og parametre for det indenbords anlæg til rensning af spildevand
med hensyn til spildevandsrensningen. Denne vejledning, som udarbejdes af
fabrikanten og godkendes af en kompetent myndighed, skal anføre
spildevandsrelevante komponenter samt indstillinger, dimensioneringskriterier og
parametre, der skal anvendes for at sikre, at de værdier, der er fastsat i artikel 14a.02,
stk. 2, tabel 1 og 2, løbende overholdes. Den skal mindst indeholde følgende
oplysninger:
a)
en specifikation af det indenbords anlæg til rensning af spildevand med en
procesbeskrivelse og en angivelse af, om spildevandsopbevaringstanke skal
installeres opstrøms på det indenbords anlæg til rensning af spildevand
en liste over de komponenter, der er specifikke for rensningsanlægget
de anvendte design- og
specifikationer og forordninger
dimensioneringskriterier,
dimensionerings-
b)
c)
d)
en skematisk gengivelse af det indenbords anlæg til rensning af spildevand
med identifikation af de godkendte rensningsrelevante elementer (f.eks.
delnumre på komponenterne).
5.
Et indenbords anlæg til rensning af spildevand, der er blevet lukket, kan først tages i
brug igen, når en særinspektion i henhold til stk. 3, første afsnit, er blevet udført.
Artikel 14a.12
Kompetente myndigheder og tekniske myndigheder
De tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af de funktioner, der er skitseret i dette
kapitel, skal opfylde den europæiske standard om generelle krav til prøvnings- og
kalibreringslaboratoriers kompetence (EN ISO/IEC 17025:2005-8), under behørig
hensyntagen til følgende forhold:
a)
fabrikanter af indenbords anlæg til rensning af spildevand kan ikke godkendes
som tekniske tjenester
DA
136
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0157.png
b)
i forbindelse med dette kapitel kan en teknisk tjeneste med den kompetente
myndigheds tilladelse anvende faciliteter uden for sit eget
prøvningslaboratorium.
KAPITEL 15
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERFARTØJER
Artikel 15.01
Generelle bestemmelser
1.
Følgende bestemmelser finder ikke anvendelse:
a) artikel 3.02, stk. 1, litra b)
b) artikel 4.01 til 4.03
c) artikel 8.08, stk. 2, andet punktum, og stk. 7
d) artikel 9.14, stk. 3, andet punktum, for nominelle driftsspændinger over 50 V.
2.
Følgende udstyr er ikke tilladt på passagerfartøjer:
a) lamper, der drives af flaskegas eller flydende brændstof i overensstemmelse med
artikel 12.07, stk. 3
b) kaminer med fordampningsbrænder i overensstemmelse med artikel 13.04
c) varmeovne til fast brændsel i overensstemmelse med artikel 13.07
d) apparater med væge i overensstemmelse med artikel 13.02, stk. 2 og 3, og
e) flaskegasanlæg i overensstemmelse med kapitel 14.
3.
4.
Fartøjer uden egen maskinkraft kan ikke få tilladelse til passagertransport.
(Uden indhold)
Artikel 15.02
Fartøjers skrog
5.
Under de i artikel 2.09 omhandlede inspektioner beregnes tykkelsen af
yderklædningen på passagerfartøjer af stål således:
a)
Mindstetykkelsen tmin af pladerne til bund, sump og sideklædning af det ydre
skrog på passagerfartøjer beregnes i overensstemmelse med den største værdi i
følgende formler:
t
1min
= 0,006
·
a
·
(√(T))[mm];
t
2min
= f
·
0,55
·
(√(L
WL
))[mm].
I disse formler er:
f
a
=
=
b)
1 + 0,0013
·
(a - 500)
længde- eller tværspanteafstand (mm), og hvis spanteafstanden er mindre end 400
mm, sættes a = 400 mm
Den mindsteværdi, der beregnes i overensstemmelse med ovenstående litra a)
for pladetykkelsen, kan ligge under mindstetykkelsen, når den tilladte værdi er
DA
137
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
blevet bestemt og certificeret på grundlag af et matematisk bevis for, at
fartøjets skrog har tilstrækkelig styrke (langskibs, tværskibs og lokalt).
c)
d)
Yderklædningens tykkelse beregnet i overensstemmelse med ovenstående litra
a) og b) må ikke på noget sted være under 3 mm.
Der skal foretages udskiftning af pladerne, når tykkelsen af pladerne til bund,
sump og sideklædning ikke længere opfylder den mindsteværdi, der er
beregnet i overensstemmelse med ovenstående litra a) og b), sammenholdt med
ovenstående litra c).
6.
Antal og placering af skotterne vælges således, at fartøjet i tilfælde af
vandindtrængning forbliver flydedygtigt i overensstemmelse med artikel 15.03, stk.
7-13. Enhver del af den indre struktur, som påvirker effektiviteten af sådanne
fartøjers skotter, skal være vandtæt og således udformet, at skotternes integritet
bevares.
Afstanden mellem kollisionsskottet og den forreste perpendikulær skal være mindst
0,04 LWL og højst 0,04 LWL + 2 m.
Et tværskibs skot kan udstyres med reces, forudsat at alle punkter af recessen ligger
inden for sikkerhedszonen.
De skotter, der indgår i beregningen af lækstabiliteten i overensstemmelse med
artikel 15.03, stk. 7-13, skal være vandtætte og anbragt op til skotdækket. Hvis der
ikke er noget skotdæk, skal disse skotter nå op til mindst 20 cm over
nedsænkningslinjen.
Der skal være så få åbninger i disse skotter som fartøjets konstruktion og normale
anvendelse tillader. Åbninger og gennemføringer må ikke have ugunstig indvirkning
på skotternes tæthed.
Kollisionsskotter må hverken have åbninger eller døre.
Skotter, som adskiller maskinrum fra passagerrum eller mandskabsrum, må ikke
have døre.
I vandtætte skotter i henhold til stk. 5 er håndbetjente døre uden fjernbetjening kun
tilladt de steder, hvor passagererne ikke har adgang. De skal være:
a)
b)
c)
permanent lukket og må kun åbnes kortvarigt i forbindelse med gennemgang
udstyret med passende anordninger, som lukker dem hurtigt og sikkert
forsynet med følgende påskrift på begge sider af dørene:
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
"Døren skal lukkes straks efter passage"."
14.
De døre i skotter i henhold til stk. 5, som står åbne i lang tid, skal opfylde følgende
krav:
a)
b)
De skal kunne lukkes på stedet fra begge sider og desuden fra et lettilgængeligt
sted over skotdækket.
Når døren er blevet lukket ved fjernbetjening, skal den kunne åbnes igen på
stedet og lukkes på sikker måde. Lukningen må ikke kunne hindres af tæpper,
fodlister eller andre forhindringer.
Ved fjernbetjening skal lukningstiden være mindst 30 sekunder, men ikke over
60 sekunder.
c)
DA
138
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
d)
e)
Under lukningen skal et automatisk, akustisk advarselssignal afgives ved
døren.
Døranordningen og advarselssignalet skal også kunne fungere uafhængigt af
strømforsyningen om bord. På det sted, hvorfra fjernbetjening finder sted, skal
der være en indikator, som angiver om døren er åben eller lukket.
15.
16.
17.
Døre i skotter i henhold til stk. 5, og de tilhørende anordninger til åbning og lukning
skal være beliggende i et sikkerhedsområde.
I styrehuset skal forefindes et alarmsystem, der angiver hvilke døre i skotter i
henhold til stk. 5, som står åbne.
Åbne rørledninger samt ventilationskanaler skal være udført således, at de i tilfælde
af vandindtrængning ikke under nogen omstændigheder kan være årsag til
vandindtrængning i andre rum eller beholdere.
a)
Står flere rum i indbyrdes forbindelse gennem rør eller ventilationskanaler, skal
disse udmunde på et passende sted over den vandlinje, der vil være gældende i
tilfælde af vandindtrængning under de ugunstigst mulige omstændigheder.
Rørledningerne behøver ikke at opfylde kravet i litra a), hvis der ved
skotgennemføringerne forefindes lukkeanordninger, som fjernbetjenes fra et
punkt over skotdækket.
Hvis et rørsystem ikke har en åben udmunding i et rum, anses røret for intakt
ved eventuel skade i det pågældende rum, såfremt røret er beliggende inden for
sikkerhedsområdet, og dets afstand til fartøjets bund er over 0,50 m.
b)
c)
18.
19.
20.
Fjernbetjeninger af skotdøre i henhold til stk. 10 og lukkeanordninger i henhold til
stk. 13, litra b), oven over skotdækket skal tydeligt afmærkes som sådan.
Hvis der er dobbeltbund skal disse være mindst 0,60 m høje, og hulrummene ved
slagene skal være mindst 0,60 m brede.
Der må være vinduer under nedsænkningslinjen, hvis de er vandtætte, ikke kan
åbnes, har tilstrækkelig styrke og er i overensstemmelse med artikel 15.06, stk. 14.
Artikel 15.03
Stabilitet
1.
Ansøgeren skal godtgøre, at fartøjets intakte stabilitet er tilfredsstillende, ved en
beregning baseret på resultaterne af anvendelse af en standard for intakt stabilitet.
Alle beregninger foretages uden trim og nedtrykning. De fyrskibsoplysninger, der er
medtaget i stabilitetsberegningen, skal bestemmes ved hjælp af en krængningsprøve.
Den intakte stabilitet skal påvises for følgende standardlastekonditioner:
a) ved begyndelsen af sejladsen:
100 % passagerer, 98 % brændstof og ferskvand, 10 % spildevand
b) under sejladsen:
100 % passagerer, 50 % brændstof og ferskvand, 50 % spildevand
c) ved slutningen af sejladsen:
100 % passagerer, 10 % brændstof og ferskvand, 98 % spildevand.
d) ulastet fartøj:
2.
DA
139
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0160.png
ingen passagerer, 10 % brændstof og ferskvand, intet spildevand.
For alle standardlastekonditioner skal ballasttankene betragtes som enten tomme eller
fulde i overensstemmelse med normale driftsforhold.
Endvidere skal kravet i afsnit 3, litra d), påvises for følgende lastekondition:
100 % passagerer, 50 % brændstof og ferskvand, 50 % spildevand, alle andre
væsketanke (herunder ballasttanke) betragtes som værende 50 % fulde.
3.
Tilstrækkelig intakt stabilitet skal godtgøres ved anvendelse af følgende definitioner
for intakt stabilitet og for de standardlastekonditioner, der omhandles i stk. 2, litra a)
til d):
a)
Den største oprettende stabilitetsarm hmax skal forekomme ved en
krængningsvinkel på
φ
max
≥
(φ
mom
+ 3°) og skal være mindst 0,20 m. Hvis
φ
f
<
φ
max
, skal den oprettende stabilitetsarm ved indstrømningsvinklen
φ
f
dog være
mindst 0,20 m.
Indstrømningsvinklen
φf
skal være mindst (φ
mom
+ 3°).
c) Arealet A under kurven for den oprettende stabilitetsarm skal, afhængig af
positionen for
φ
f
og
φ
max
, være mindst:
A
φ
max
≤
15° eller
φ
f
≤
15°
15° <
φ
max
< 30°
15° <
φ
f
< 30°
φ
max
≥
30° og
φ
f
≥
30°
φ
max
≤ φ
f
φ
max
>
φ
f
0,05 radianmeter til den mindste af vinklerne
φ
max
eller
φ
f
0,035+0,001
·
(30-φ
max
) radianmeter til
vinklen
φ
max
0,035+0,001
·
(30-φ
f
) radianmeter til vinklen
φ
f
0,035 radianmeter til vinklen
φ
= 30°
b)
c)
Tilfæl
de
1
2
3
4
hvor:
h
max
φ
φ
f
φ
mom
φ
max
A
er den største stabilitetsarm
krængningsvinklen
indstrømningsvinklen, dvs. den krængningsvinkel, hvorved åbninger i skrog,
overbygning eller dækshuse, der ikke kan lukkes vandtæt, kommer under vand
den maksimale krængningsvinkel i henhold til litra e)
den krængningsvinkel, hvorved den største oprettende stabilitetsarm
forekommer
areal under kurven for de oprettende stabilitetsarme.
DA
140
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0161.png
d)
e)
Den initiale metacenterhøjde, GMo, korrigeret med effekten af de frie
overflader af væsker i tanke, skal være mindst 0,15 m.
I hvert af følgende to tilfælde må krængningsvinklen
φmom
ikke være over
12°:
aa)
bb)
i tilfælde af krængningsmoment på grund af personer og vind i
overensstemmelse med stk. 4 og 5
i tilfælde af krængningsmoment på grund af personer og drejning i
overensstemmelse med stk. 4 og 6.
f)
For et krængningsmoment på grund af personer, vind og drejning i
overensstemmelse med stk. 4, 5 og 6, skal det resterende fribord være mindst
0,20 m.
For fartøjer med vinduer eller andre åbninger i skroget under skotdækket, som
ikke er lukket vandtæt, skal den resterende sikkerhedsafstand være mindst 0.10
m i tilfælde af de tre krængningsmomenter, der omhandles i litra f).
g)
4.
Krængningsmomentet som følge af sammenstimling af personer i den ene side
beregnes efter følgende formel:
M
P
=
g
⋅
P
⋅
y
=
g
⋅
∑
P
i
⋅
y
i
[kNm
hvor:
P
=
den samlede masse af personer om bord i (t), udregnet ved at addere det højst
tilladte antal passagerer og det højeste antal ombordværende personale og
besætningsmedlemmer under normale driftsforhold, idet den gennemsnitlige
masse pr. person sættes til 0,075 t
lateral afstand fra tyngdepunktet for den samlede personmasse P til fartøjets
midterlinje i (m)
tyngdeaccelerationen (g = 9,81 m/s
2
)
massen af personer forsamlet på areal A
i
i (t)
P
i
=
hvor:
A
i
n
i
·
0,075
·
A
i
(t)
=
n
i
=
arealet, hvor personerne befinder sig, i (m
2
)
antal personer pr. kvadratmeter
y
g
P
i
=
=
=
n
i
3,75 for frie dækarealer og dækarealer med flytbare møbler
for dækarealer med fastgjorte siddemøbler såsom bænke
sættes ved beregningen af ni et areal til 0,50 m i bredden og
sædedybde pr. person til 0,75 m
y
i
=
lateral afstand fra det geometriske centrum for areal A
i
til fartøjets midterlinje i
(m)
Denne beregning skal foretages for sammenstimling af personer både styrbord og bagbord.
Fordelingen af personer skal svare til den mest ugunstige set fra et stabilitetssynspunkt. Ved
beregningen af personernes moment forudsættes kahytterne at være tomme.
DA
141
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0162.png
Med henblik på beregning af læsningen defineres en persons tyngdepunkt som beliggende i
en højde af 1 m over det laveste punkt af dækket ved 0,5 L
WL
uden hensyntagen til dækkets
spring og krumning, og massen af en person sættes til 0,075 t.
En detaljeret beregning af de dækarealer, hvor personer opholder sig, kan undlades hvis
følgende værdier anvendes:
P
=
hvor:
F
max
=
y
5.
=
B/2 i (m)
Krængningsmomentet på grund af vindtryk (MW) skal beregnes som følger:
M
W
= p
W
• A
W
• (l
W
+ T/2) [kNm]
hvor:
p
W
= det specifikke vindtryk på 0,25 kN/m
2
A
W
= fartøjets sideareal over lastevandlinjen under de betragtede lasteforhold i [m²]
l
W
= afstand fra tyngdepunktet af fartøjets sideflade AW til lastevandlinjen under de
betragtede lasteforhold i [m].
Ved beregningen af fartøjets sideflade skal der tages hensyn til den påtænkte
afskærmning af dækket med presenninger og lignende flytbare installationer.
6.
Det resulterende moment af centrifugalkraften (Mdr), som følge af fartøjets drejning
skal beregnes efter følgende formel:
det højst tilladte antal passagerer om bord
1,1
·
F
max
·
0,075
1,5
·
F
max
·
0,075
for fartøjer til endagsudflugter
for fartøjer med kahytter
M
dr
= c
dr
·
C
B
·
v
2
·
D/L
WL
·
(KG - T/2) (kNm)
hvor:
c
dr
C
B
v
KG
=
=
=
=
en koefficient på 0,45
blokkoefficient (hvis ukendt, sættes til 1,0)
fartøjets maksimale hastighed i m/s
afstanden mellem tyngdepunktet og køllinjen i m.
For passagerfartøjer med fremdrivningssystemer i overensstemmelse med artikel
6.06 udledes M
dr
ved hjælp af prøvninger i fuld skala eller i model og ellers ved
hjælp af tilsvarende beregninger.
7.
Ansøgeren skal ved en beregning på grundlag af metoden vedrørende tabt flydeevne
godtgøre, at fartøjets lækstabilitet er tilstrækkelig i tilfælde af vandfyldning. Alle
beregninger foretages uden trim og nedtrykning.
Fartøjets flydeevne i tilfælde af vandfyldning efterprøves under de standardlaste-
konditioner, der er omhandlet i stk. 2. Dette indebærer, at den matematiske
efterprøvning af, om stabiliteten er tilstrækkelig, fastlægges for de tre mellemstadier
8.
DA
142
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0163.png
for vandfyldning (25 %, 50 % og 75 % vandfyldning) samt for det endelige
vandfyldningsstadium.
9.
Passagerfartøjer skal overholde 1-rumsstatus og 2-rumsstatus.
I tilfælde af vandfyldning tages der hensyn til følgende forudsætninger vedrørende skadens
omfang:
1-rumsstatus
Skadens udstrækning ved
skibssiden
langskibs udstrækning 1
[m]
tværskibs udstrækning i
tværretningen b [m]
lodret udstrækning h [m]
Skadens udstrækning på
fartøjets bund
langskibs udstrækning 1
[m]
tværskibs udstrækning i
tværretningen b [m]
lodret udstrækning h [m]
0,10
·
L
WL
, dog mindst 4,00 m
B/5
0,59; rørsystemer installeret i overensstemmelse med artikel
15.02, stk. 13, litra c), anses for intakte
0,05
·
L
WL
, dog mindst 2,25 m
0,10
·
L
WL
, dog mindst 4,00 m
B/5
0,05
·
L
WL
, dog mindst 2,25 m
0,59
2-rumsstatus
fra bunden og opefter uden begrænsning
a)
Ved etrumsstatus kan skotterne anses for intakte, hvis afstanden mellem to
tilstødende skotter er større end skadens længde. Skotter i længderetningen i en
afstand på under B/3 til skrog målt vinkelret på midterlinjen fra
yderbeklædningen ved maksimal dybgang tages ikke i betragtning ved
beregningen. En skotfordybning i et tværskibs skot, der er længere end 2,50 m,
betragtes som et langsgående skot.
Ved 2-rumsstatus anses alle skotter inden for skadens omfang for at være læk.
Dette betyder, at skotternes placering skal vælges på en sådan måde, at
passagerfartøjet forbliver flydende efter fyldning af to eller flere på hinanden
følgende rum i længderetningen.
Det laveste punkt på alle ikke-vandtætte åbninger (f.eks. døre, vinduer og
adgangsluger) skal ligge mindst 0,10 m over vandlinjen, hvor skaden
forefindes. Skotdækket må ikke være under vand i sidste stadium af
fyldningen.
Vandgennemtrængeligheden sættes til 95 %. Hvis det ved beregning fastslås, at
den gennemsnitlige vandgennemtrængelighed for alle rum er under 95 %, kan
den beregnede værdi anvendes i stedet.
b)
c)
d)
DA
143
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0164.png
Følgende minimumsværdier anvendes:
Saloner
Maskine- og kedelrum
Bagage- og opbevaringsrum
Dobbeltbundsrum, brændstofbeholdere og andre tanke, afhængig af om sådanne
rum efter deres bestemmelse kan antages at være fyldt op eller tomme, idet
fartøjets vandlinje er den, der er givet ved maksimallast for skotinddeling
e)
95 %
85 %
75 %
0 eller
95 %.
Hvis en skade af mindre omfang end beskrevet ovenfor udløser flere
skadevirkninger i form af krængning eller tab af metacenterhøjde, skal disse
skader indgå i beregningen.
10.
I alle de mellemstadier af oversvømmelsen, der er beskrevet i stk. 8, skal følgende
kriterier opfyldes:
a)
b)
Krængningsvinklen
φ
ved ligevægtsstillingen i det pågældende mellemstadium
må ikke overstige 15°.
Ud over krængningsvinklen ved ligevægtsstillingen i det pågældende
mellemstadium skal den positive del af den oprettende stabilitetsarm udvise en
værdi for den oprettende stabilitetsarm på GZ
≥
0,02 m, inden den første
ubeskyttede åbning kommer under vand, eller der nås en krængningsvinkel
φ
på 25°.
Ikkevandtætte åbninger må ikke komme under vand, før krængningsvinklen
ved ligevægtsstillingen i det pågældende mellemstadium er nået.
Beregningen af virkningen af frie overflader i alle vandfyldningens
mellemstadier baseres på bruttooverfladearealet af de skadede rum.
c)
d)
11.
I sidste stadium af fyldningen skal følgende kriterier overholdes under hensyn til
krængningsmomentet i overensstemmelse med stk. 4:
a)
b)
Krængningsvinklen
φ
E
må ikke overstige 10°.
Ud over ligevægtsstillingen skal den positive del af den oprettende
stabilitetsarm udvise en vægtværdi for den oprettende stabilitetsarm på GZ
R
≥
0,02 m med et areal A
≥
0,0025 radianmeter. Disse minimumsværdier for
stabiliteten skal overholdes, indtil den første ubeskyttede åbning kommer under
vand, eller under alle omstændigheder inden der nås en krængningsvinkel
φ
m
på 25°.
DA
144
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0165.png
hvor:
φ
E
φ
m
GZ
R
GZ
K
c)
er krængningsvinklen i det sidste stadium af vandfyldningen under hensyntagen
til momentet, jf. stk. 4
er den vinkel, hvor fartøjets stabilitet forsvinder, eller den vinkel, hvor den
første ubeskyttede åbning kommer under vand eller 25°, idet den mindste bruges
er den tilbageværende oprettende stabilitetsarm i det sidste stadium af
vandfyldningen under hensyntagen til momentet, jf. stk. 4
er momentarmen, som skyldes momentet, jf. stk. 4.
ikkevandtætte åbninger må ikke komme under vand, før ligevægtsstillingen er
nået; hvis disse åbninger kommer under vand inden dette punkt, anses de rum,
der fungerer som adgangsveje, for at være vandfyldte med henblik på
beregningen af lækstabiliteten.
12.
13.
Lukkeanordningerne, som skal kunne lukkes vandtæt, mærkes svarende til de
pågældende krav.
Eventuelle åbninger til krydsfyldning med henblik på nedbringelse af usymmetrisk
fyldning skal opfylde følgende betingelser:
a)
b)
c)
Med henblik på beregning af krydsoversvømmelse anvendes IMO-resolution
A.266 (VIII).
De skal være selvvirkende.
De må ikke være udstyret med lukkeanordninger.
DA
145
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
d)
Den samlede udligning må ikke vare mere end 15 minutter.
Artikel 15.04
Sikkerhedsafstand og fribord
1.
Sikkerhedsafstanden skal mindst være lig summen af:
a)
b)
den ekstra sidedybgang, målt ved yderklædningen, som opstår ved den tilladte
krængningsvinkel, jf. artikel 15.03, stk. 3, litra e), og
den ekstra sikkerhedsafstand, som foreskrives i artikel 15.03, stk. 3, litra g).
For fartøjer uden skotdæk skal sikkerhedsafstanden være mindst 500 mm.
2.
Fribordet skal være mindst lig summen af:
a)
b)
3.
den ekstra sidedybgang, målt ved yderklædningen, som opstår ved den
krængningsvinkel, der er foreskrevet i artikel 15.03, stk. 3, litra e), og
det ekstra fribord, som er foreskrevet i artikel 15.03, stk. 3, litra f).
Fribordet skal dog være mindst 300 mm.
Den dybeste lastevandlinje skal bestemmes således, at man overholder den i stk. 1
foreskrevne sikkerhedsafstand og det i stk. 2 og artikel 15.02 og 15.03 foreskrevne
fribord.
Af sikkerhedsgrunde kan inspektionsorganet fastsætte større sikkerhedsafstand eller
større fribord.
Artikel 15.05
Det højst tilladte antal passagerer
4.
1.
2.
Inspektionsorganet fastsætter det højst tilladte antal passagerer og påfører EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje dette antal.
Det højst tilladte antal passagerer må ikke overstige nogen af følgende værdier:
a)
b)
c)
det antal passagerer, for hvilket der er sikret et evakueringsområde i medfør af
artikel 15.06, stk. 8
det antal passagerer, der er omfattet af stabilitetsberegningen i medfør af artikel
15.03
det antal køjer, der er til rådighed for passagerer på passagerfartøjer med
kahytter, der anvendes til rejser, der omfatter overnatning.
3.
For passagerfartøjer med kahytter, som også anvendes som fartøjer til
endagsudflugter, beregnes antallet af passagerer både ved anvendelse som fartøjer til
endagsudflugter og som passagerfartøjer med kahytter, hvilket anføres på EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje.
Det højst tilladte antal passagerer skal være opslået om bord på fartøjet på letlæselige
skilte på iøjnefaldende steder.
Artikel 15.06
Passagerrum og -områder
4.
1.
Passagerrum skal:
DA
146
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
a)
b)
c)
på samtlige dæk være placeret agten for kollisionsskottet og, hvis de er under
skotdækket, foran agterpeakskottet
være gastæt adskilt fra maskin- og kedelrum
være indrettet således, at sigtelinjerne i henhold til artikel 7.02 ikke passerer
gennem dem.
Dækområder, som er omsluttet af presenninger eller lignende flytbare installationer
ikke kun over, men også fuldt ud eller delvis til siden, skal opfylde de samme krav
som lukkede passagerrum.
2.
3.
Skabe og rum, der er omhandlet i artikel 11.13 og beregnet til opbevaring af
brandfarlige væsker, skal placeres uden for passagerområdet.
Antallet og bredden af udgangene i passagerrummene skal opfylde følgende
forskrifter:
a)
Rum eller grupper af rum, som er beregnet eller indrettet til 30 passagerer eller
derover eller har køjeplads til 12 passagerer eller derover, skal have mindst to
udgange. På fartøjer beregnet til endagsudflugter kan den ene af disse to
udgange erstattes af to nødudgange. Rum, med undtagelse af kahytter, og
grupper af rum, der kun har én udgang, skal have mindst én nødudgang.
Hvis rummene er placeret under skotdækket, kan den ene af udgangene være
en vandtæt dør i et skot, jf. artikel 15.02, stk. 10, der fører ind til et tilstødende
rum, hvorfra der er direkte adgang til øverste dæk. Den anden udgang skal
direkte, eller hvis det er tilladt i henhold til litra a), som nødudgang føre ud i
det fri eller til skotdækket. Dette krav gælder ikke for kahytter.
Udgange i henhold til litra a) og b) indrettes hensigtsmæssigt og skal have en
fri bredde på mindst 0,80 m og også en fri højde på mindst 2,00 m. For døre til
passagerkahytter og andre små rum kan den frie bredde reduceres til 0,70 m.
For så vidt angår rum eller grupper af rum beregnet eller indrettet til 80
passagerer eller derover skal den samlede bredde af alle udgange beregnet til
passagerer, og som anvendes af dem i nødstilfælde, være mindst 0,01 m pr.
passager.
Er den samlede bredde af udgangene fastlagt på grundlag af passagerantallet,
skal bredden af hver udgang være mindst 0,005 m pr. passager.
Nødudgangens mindste side skal være mindst 0,60 m lang eller have en
mindstediameter på 0,70 m. Den skal åbne i evakueringens retning og være
markeret på begge sider.
Udgange fra rum beregnet til bevægelseshæmmede personer skal have en fri
bredde på mindst 0,90 m. Udgange, der normalt bruges til at ind- og udskibe
bevægelseshæmmede personer, skal have en fri bredde på mindst 1,50 m.
Med undtagelse af døre til forbindelsesgange skal de kunne åbne udad eller
være konstrueret som skydedøre.
Døre til kahytter skal være udført således, at de til hver en tid også kan låses op
udefra.
Automatiske døre skal let kunne åbnes, hvis strømforsyningen til mekanismen
afbrydes.
b)
c)
d)
e)
f)
g)
4.
Døre til passagerrum skal opfylde følgende forskrifter:
a)
b)
c)
DA
147
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0168.png
d)
Døre beregnet til at kunne anvendes af bevægelseshæmmede personer skal fra
den retning, hvorfra døren åbnes, have en fri afstand på mindst 0,60 m mellem
dørkarmens inderste kant på den side, hvor låsen er, og en tilstødende vinkelret
væg.
De skal have en fri bredde på mindst 0,80 m. Hvis de fører til rum, der
anvendes af mere end 80 passagerer, skal de opfylde bestemmelserne i stk. 3,
litra d) og e), for så vidt angår bredden af udgange, der fører til
forbindelsesgange.
Deres fri højde skal være på mindst 2,00 m.
Forbindelsesgange beregnet til at anvendes af bevægelseshæmmede personer
skal have en fri bredde på 1,30 m. Forbindelsesgange, der er mere end 1,50 m
bredde, skal have et gelænder på hver side.
Når der kun er afgang til en del af fartøjet eller et rum beregnet for passagerer
ad en enkelt forbindelsesgang, skal dens fri bredde være på mindst 1,00 m.
Der må ikke være trin i forbindelsesgange.
De skal kun føre op til åbne dæk, rum eller trapper.
Forbindelsesgange, der ender blindt, må højst være to meter lange.
Trapper, udgange og nødudgange skal være således anbragt, at det ved brand i
et givet område er muligt at evakuere de øvrige områder i fuld sikkerhed.
Flugtvejen skal ad den korteste rute føre til evakueringsområdet som
omhandlet i stk. 8.
Flugtveje må ikke føre gennem maskinrum eller kabysser.
Der må ingen steder på flugtvejen forefindes trin, lejdere eller lignende.
Døre til flugtveje konstrueres således, at flugtvejens minimumsbredde, jf. stk.
5, litra a) og d), ikke reduceres.
Flugtveje og nødudgange skal være tydeligt afmærket. Sådan mærkning skal
være oplyst af nødbelysningen.
5.
Forbindelsesgange skal opfylde følgende forskrifter:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
6.
a)
b)
c)
d)
e)
f)
7.
8.
Ud over bestemmelserne i stk. 5 skal flugtvejen også opfylde følgende forskrifter:
Flugtveje og nødudgange forsynes med passende sikkerhedsskiltning.
For samtlige ombordværende skal der forefindes mønstringsområder, der opfylder
følgende forskrifter:
a)
Mønstringsområdernes samlede areal (A
S
) skal mindst svare til følgende værdi:
fartøjer til
endagsudflugter
fartøjer med
kahytter
:
:
A
S
= 0,35
·
F
max
(m
2
)
A
S
= 0,45
·
F
max
(m
2
)
I disse formler anvendes følgende definition:
DA
148
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0169.png
F
max
b)
c)
d)
e)
højst tilladte antal passagerer om bord.
Hvert enkelt mønstrings- eller evakueringsområde skal være større end 10 m
2
.
Der må ikke være møbler i mønstringsområdet, uanset om de kan flyttes eller
er faste.
Hvis der findes flytbare møbler i et rum, der er afsat til mønstringsområde,
sikres de korrekt for at undgå udskridning.
Hvis der findes faste sæder eller bænke i et rum, der er afsat til
mønstringsområde, behøver der ikke tages hensyn til det tilsvarende antal
personer ved beregningen af mønstringsområdets samlede areal i henhold til
litra a). Antallet af personer, for hvilke der tages hensyn til faste sæder eller
bænke i et givet rum, må dog ikke overstige antallet af personer, som har
adgang til mønstringsområdet i dette rum.
Der skal være let adgang til redningsmidlerne fra evakueringsområderne.
Det skal være muligt at evakuere personer sikkert
evakueringsområder, uanset hvilken side af fartøjet der anvendes.
Mønstringsområderne skal være placeret over nedsænkningslinjen.
fra
disse
f)
g)
h)
i) Mønstrings- og evakueringsområderne skal være markeret i sikkerhedsplanen og
være angivet ved skiltning om bord på fartøjet.
j)
k)
Bestemmelserne i litra d) og e) anvendes også på glat dæk, der er afsat til
mønstringsområde.
Hvis der om bord findes kollektive redningsmidler, som opfylder artikel 15.09,
stk. 5, kan der ses bort fra det antal personer, der har adgang til sådanne midler,
når det samlede areal af mønstringsområderne beregnes som omhandlet i litra
a).
Det samlede areal i henhold til litra a) skal dog i alle tilfælde, hvor det
reduceres i henhold til litra e), j) og k), være tilstrækkeligt til mindst 50 % af
det højst tilladte antal passagerer.
De konstrueres i overensstemmelse med europæisk standard EN 13056:2000.
De skal have en fri bredde på mindst 0,80 m eller, hvis de fører til
forbindelsesgange eller områder, der anvendes af mere end 80 passagerer, på
0,01 m pr. passager.
De skal have en fri bredde på mindst 1,00 m, hvis de er den eneste adgang til et
rum beregnet til passagerer.
Hvis der ikke er mindst en trappe på hver side af fartøjet i samme rum, skal de
være placeret i et sikkert område.
Desuden skal trapper beregnet til anvendelse af bevægelseshæmmede personer
opfylde følgende forskrifter:
aa)
bb)
cc)
Trappernes hældning må ikke overstige 38°.
Trapperne skal have en fri bredde på mindst 0,90 m.
Vindeltrapper er ikke tilladt.
l)
9.
Trapper og trappeafsatser i passagerområderne skal opfylde følgende forskrifter:
a)
b)
c)
d)
e)
DA
149
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
dd)
ee)
ff)
Trapperne må ikke gå på tværs af fartøjet.
Trappegelænderet skal forlænges ca. 0,30 m ud over det øverste og det
nederste af trappen, uden at færdselen hindres.
Gelændere, forkanten af mindst det første og det sidste trin, samt al
dørkbelægning for enden af trapperne fremhæves med farve.
Elevatorer beregnet til bevægelseshæmmede personer og løfteudstyr som
trappelifte eller løfteplatforme konstrueres i henhold til en relevant standard
eller en medlemsstats regler.
10.
Ikkeaflukkede dele af dækket beregnet til passagerer skal opfylde følgende
forskrifter:
a)
De skal være omgivet af en fast skanseklædning eller en lønning med en højde
på mindst 1,00 meter eller en ræling, der opfylder den europæiske standard EN
711:1995, konstruktionstype PF, PG eller PZ. Skanseklædninger eller rælinger
på dæk, der er beregnet til brug for bevægelseshæmmede personer, skal være
mindst 1,10 m høje.
Åbninger og udstyr til ind- og udskibning samt åbninger til læsning og losning
skal være af en sådan art, at de kan sikres og have en fri bredde på mindst
1,00 m. Åbninger, der normalt bruges til ind- og udskibning af bevægelses-
hæmmede personer, skal have en fri bredde på mindst 1,50 m.
Hvis åbninger og udstyr til ind- og udskibning ikke kan ses fra styrehuset, skal
der forefindes optiske eller elektroniske hjælpemidler.
Siddende passagerer må ikke blokere for sigtelinjerne i henhold til artikel 7.02.
b)
c)
d)
11.
De dele af fartøjet, som ikke er beregnet til passagerer, navnlig styrehus, spil og
maskinrum, konstrueres således, at de kan sikres mod adgang fra uvedkommende.
Ved alle sådanne adgangsveje skal der på et iøjnefaldende sted være anbragt et skilt,
jf. figur 1 i tillæg I.
Landgangsbroer konstrueres i overensstemmelse med europæisk standard EN
14206:2003. Som en undtagelse fra artikel 10.02, stk. 2, litra d), kan de være kortere
end 4 m.
Gennemgangsområder beregnet til bevægelseshæmmede personer skal have en fri
bredde på 1,30 m, og der må ikke være dørtrin og karme med en højde på over 0,025
m. Vægge i gennemgangsområder beregnet til bevægelseshæmmede personer
udstyres med gelændere med en højde på 0,90 m over dørken.
Glasdøre og vægge i gennemgangsområder samt vinduesruder skal være udført i
forspændt eller lamineret glas. De kan også være fremstillet af syntetisk materiale,
forudsat at det er godkendt i forbindelse med brandsikring.
Gennemsigtige døre og vægge, der går ned til dørken i gennemgangsområder, skal
være tydeligt markeret.
12.
13.
14.
15.
Overbygninger eller deres tag, som udelukkende består af panoramaruder, og
afskærmninger oprettet af presenninger eller lignende flytbare installationer og
understrukturer skal være konstrueret, så de kan, og må kun udføres i materialer, der
i tilfælde af en ulykke så meget som muligt vil mindske risikoen for skade på
ombordværende personer.
Drikkevandssystemer skal mindst opfylde kravene i artikel 12.05.
16.
DA
150
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
17.
Der skal være toiletter til rådighed for passagererne. Mindst et toilet skal udstyres til
brug for bevægelseshæmmede personer i henhold til en relevant standard eller en
medlemsstats regler, og der skal være adgang til det fra områder, der er beregnet til
brug for bevægelseshæmmede personer.
Kahytter uden et vindue, der kan åbnes, skal være forbundet med et
ventilationssystem.
Tilsvarende skal rum, hvor besætningsmedlemmer og skibspersonel indkvarteres,
overholde bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 15.07
Fremdrivningssystem
18.
19.
Ud over hovedfremdrivningssystemet skal fartøjerne være udstyret med endnu et uafhængigt
fremdrivningssystem, således at det sikres, at fartøjet, såfremt hovedfremdrivningssystemet
bryder sammen, fortsat har tilstrækkelig fart til at styre ved egen kraft.
Det andet uafhængige fremdrivningssystem skal placeres i et særskilt maskinrum. Hvis begge
maskinrum har fælles inddelinger, skal disse bygges i overensstemmelse med artikel 15.11,
stk. 2.
Artikel 15.08
Sikkerhedsanordninger og sikkerhedsudrustning
1.
Alle passagerfartøjer skal have faciliteter til intern kommunikation i
overensstemmelse med artikel 7.08. Sådanne faciliteter skal også være til rådighed i
maskinrum og - når der ikke er direkte kommunikation fra styrehuset - i færdsels- og
mønstringsområderne for passagerer som omhandlet i artikel 15.06, stk. 8.
Alle passagerområder skal kunne nås via et højttaleranlæg. Dette anlæg skal
udformes på en sådan måde, at det sikres, at oplysningerne klart kan skelnes fra
baggrundsstøj. Når direkte kommunikation er mulig mellem styrehuset og
passagerområdet, er højttalere ikke nødvendige i passagerområdet.
Fartøjet skal udstyres med et alarmanlæg. Dette anlæg skal omfatte:
a)
et alarmanlæg, hvorved passagerer, besætningsmedlemmer og personale om
bord kan alarmere fartøjets skibsfører og besætning
Denne alarm skal kun afgives i de områder, hvor kommandoen over fartøj og
besætning udøves, og bør kun kunne standses af skibsføreren. Alarmen skal
kunne udløses i det mindste på følgende steder:
aa)
bb)
i hver kahyt
i gange, elevatorer og trapperum, således at afstanden til nærmeste
udløsermekanisme højst er 10 m, og således at der mindst er én udløser
for hvert vandtæt rum
i saloner, spisesaloner og lignende opholdsrum
i toiletter beregnet til bevægelseshæmmede personer
i maskinrum, kabysser og andre tilsvarende rum, hvor der er brandfare
i kølerum og andre lagerrum.
2.
3.
cc)
dd)
ee)
ff)
Alarmernes udløsere skal installeres i en højde på 0,85-1,10 m over dørken.
DA
151
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
b)
et alarmanlæg, hvorved skibsføreren kan alarmere passagererne
Denne alarm skal tydeligt kunne opfattes uden mulighed for forveksling i alle
rum, hvortil passagererne har adgang. Den skal kunne udløses fra styrehuset og
fra et sted, som er permanent bemandet.
c)
et alarmanlæg, hvorved skibsføreren kan alarmere besætningen og personalet
om bord.
Alarmanlægget i artikel 7.09, stk. 1, skal også kunne nå opholdsrum for
personalet om bord, kølerummene og de andre lagerrum
Alarmernes udløsere skal være beskyttet mod uforvarende udløsning.
4.
5.
6.
7.
8.
Hvert vandtæt rum skal forsynes med alarm for vandstand i sumpen.
Der skal installeres to maskindrevne lænsepumper.
Der skal om bord være et permanent installeret lænsepumpesystem.
Døre til kølerum skal, selv når de er låst, kunne åbnes indefra.
Hvor der er anbragt CO
2
-anlæg i rum under dækket, skal disse rum være udstyret
med et automatisk ventilationsanlæg, der aktiveres automatisk, når døren eller lugen
til rummet åbnes. Ventilationskanalerne skal gå ned til 0,05m fra dette rums dørk.
Ud over forbindskassen, jf. artikel 10.02, stk. 2, litra f), skal der stilles et
tilstrækkeligt antal forbindskasser til rådighed. Forbindskasserne og deres oplagring
skal opfylde kravene i artikel 10.02, stk. 2, litra f).
Artikel 15.09
Redningsmidler
9.
1.
Ud over de redningskranse, der er nærmere omhandlet i artikel 10.05, stk. 1, skal alle
de dele af dækket, der er beregnet til passagerer, og som ikke er lukket, være udstyret
med egnede redningskranse placeret på begge sider af fartøjet og anbragt med en
indbyrdes afstand på højst 20 m. Redningskransene anses for at være egnede, hvis de
opfylder
–
–
europæisk standard EN 14144:2003, eller
den internationale konvention for sikkerhed til søs (SOLAS 1974), kapitel III,
regel 7.1, og International Life-Saving Appliance Code (LSA), stk. 2.1.
Halvdelen af alle de foreskrevne redningskranse skal være forsynet med en flydende
line af mindst 30 meters længde med en diameter på 8-11mm. Den anden halvdel af
de foreskrevne redningskranse skal være forsynet med et selvtændende, batteridrevet
lys, der ikke slukkes ved kontakt med vand.
2.
Ud over de redningskranse, der er omhandlet i stk. 1, skal individuelle
redningsmidler i overensstemmelse med artikel 10.05, stk. 2, være inden for
rækkevidde for alt personale om bord. For personale om bord, der ikke har ansvar for
udførelse af arbejdsopgaver efter turnusordningen for sikkerhed, er ikke-oppustelige
eller halvautomatisk oppustelige redningsveste efter standarderne i artikel 10.05, stk.
2, tilladt.
Passagerfartøjer skal have egnet udstyr, således at personer kan flyttes sikkert til
grundt vand, til bredden eller til et andet fartøj.
3.
DA
152
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
4.
Ud over de redningsmidler, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal der stå individuelle
redningsmidler i overensstemmelse med artikel 10.05, stk. 2, til rådighed for 100 %
af det højst tilladte antal passagerer. Ikke-oppustelige eller halvautomatisk
oppustelige redningsveste ifølge de i artikel 10.05, stk. 2, nævnte standarder er også
tilladt.
Udtrykket "kollektive redningsmidler" omfatter både i overensstemmelse med artikel
10.04 samt redningsflåder.
Redningsflåder skal:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
være forsynet med en påskrift, der angiver deres formål og det antal personer,
de er godkendt til
rumme tilstrækkelig siddeplads til det tilladte antal personer
have en opdrift på mindst 750 N pr. person i ferskvand
være forsynet med en line bundet til passagerfartøjet for at forhindre, at flåden
driver væk
være fremstillet af egnede materialer og være modstandsdygtige over for olie,
olieprodukter og temperaturer op til 50 °C
indtage og bibeholde en stabil stilling og i denne forbindelse være forsynet med
egnede anordninger, således at det angivne antal personer kan holde fast i dem
være af selvlysende orange farve eller have selvlysende overflader, der er
synlige fra alle sider, på mindst 100 cm
2
hurtigt og sikkert kunne frigøres fra deres anbringelsessted og sættes ud af én
person eller kunne flyde frit fra deres anbringelsessted
være forsynet med egnede anordninger til evakuering fra de
evakueringsområder, der er omhandlet i artikel 15.06, stk. 8, ned på
redningsflåderne, hvis den lodrette afstand mellem evakueringsområdernes
dæk og den dybeste lastevandlinje er større end 1 m.
5.
6.
Yderligere kollektive redningsanordninger er redningsmidler, der sikrer flere
personers opdrift i vandet. Disse anordninger skal:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
være forsynet med en påskrift, der angiver deres formål og det antal personer,
de er godkendt til
have en opdrift på mindst 100 N pr. person i ferskvand
være fremstillet af egnede materialer og være modstandsdygtige over for olie,
olieprodukter og temperaturer op til 50 °C
indtage og bibeholde en stabil stilling og i denne forbindelse være forsynet med
egnede anordninger, således at det angivne antal personer kan holde fast i dem
være af selvlysende orange farve eller have selvlysende overflader, der er
synlige fra alle sider, på mindst 100 cm
2
hurtigt og sikkert kunne frigøres fra deres anbringelsessted og sættes ud af én
person eller kunne flyde frit fra deres anbringelsessted.
bestå af mindst to separate luftkamre
7.
Oppustelige kollektive redningsanordninger skal desuden:
a)
DA
153
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
b)
c)
8.
9.
10.
11.
oppustes automatisk eller ved manuelt indgreb, når de sættes ud
indtage og bibeholde en stabil stilling, uanset hvilken last de skal bære, også
selv om kun halvdelen af luftkamrene er oppustet.
Redningsanordningerne skal opbevares om bord på en sådan måde, at de i tilfælde af
behov let og sikkert kan nås. Skjulte opbevaringssteder skal markeres tydeligt.
Redningsmidler skal være kontrolleret i henhold til fabrikantens anvisninger.
Båden skal være udstyret med en motor og en lygte.
Der skal stå en egnet båre til rådighed.
Artikel 15.10
Elektriske installationer
1.
2.
3.
Kun elektriske installationer er tilladt til belysning.
Artikel 9.16, stk. 3, finder desuden anvendelse på gange og opholdsrum for
passagerer.
Følgende rum og steder skal have tilstrækkelig belysning og nødbelysning:
a)
b)
de steder, hvor redningsmidler opbevares, og de steder, hvor de normalt gøres
klar til brug
evakueringsveje, adgangsveje for passagerer, herunder gange, indgange og
udgange, forbindelsesgange, elevatorer og trapper til beboelsesområder samt
kahyts- og beboelsesområder
angivelser for evakueringsveje og nødudgange
i andre områder beregnet til bevægelseshæmmede
betjeningsrum, maskinrum, rum til styreanlæg og disses udgange
styrehuset
det rum, hvor strømforsyningen til nødstrømsanlægget befinder sig
de steder, hvor ildslukkere og brandslukningsmateriel er anbragt
de rum, hvor passagerer, personale om bord og besætning samles i tilfælde af
fare.
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
4.
Der skal være et nødstrømsanlæg, der består af en nødstrømkilde og nødtavle, der i
tilfælde af afbrydelse af strømforsyningen til følgende elektriske udstyr straks kan
overtage og erstatte strømforsyningen, når udstyret ikke har sin egen strømkilde:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
signallys
akustiske alarmanordninger
nødbelysning i overensstemmelse med stk. 3
radiotelefonanlæg
alarm- og højttaleranlæg samt kommunikationsanlæg til interne meddelelser
projektør, jf. artikel 10.02, stk. 2, litra i)
brandalarmanlæg
DA
154
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
h)
andet
sikkerhedsudstyr
brandslukningspumper
såsom
automatiske
sprinkleranlæg
eller
i) elevatorer og løfteapparater, jf. artikel 15.06, stk. 9, andet punktum.
5.
6.
Armaturerne til nødbelysningen skal markeres som sådanne.
Nødstrømsanlægget skal installeres uden for hovedmaskinrummet, uden for de rum,
hvor de i artikel 9.02, stk. 1, omhandlede energikilder befinder sig, og uden for det
rum, hvor hovedtavlen er anbragt; det skal adskilles fra disse rum med skillevægge i
overensstemmelse med artikel 15.11, stk. 2.
Kablerne til de elektriske installationer i nødstilfælde skal installeres og lægges på en
sådan måde, at disse installationer fortsat strømforsynes i tilfælde af brand eller
vandfyldning. Disse kabler må aldrig lægges gennem hovedmaskinrummet,
kabysserne eller de rum, hvor hovedenergikilden og det dermed forbundne udstyr
befinder sig, medmindre det er nødvendigt at stille nødudstyr til rådighed i sådanne
områder.
Nødstrømsanlægget skal enten installeres over nedsænkningslinjen eller så langt væk
som muligt fra energikilderne, jf. artikel 9.02, stk. 1, for at sikre, at det i tilfælde af
vandfyldning, jf. artikel 15.03, stk. 9, ikke oversvømmes samtidig med disse
energikilder.
7.
Følgende må anvendes som nødenergikilder:
a)
hjælpegeneratorer med egen, uafhængig brændstofforsyning og uafhængigt
kølesystem, som i tilfælde af strømafbrydelse automatisk starter og overtager
strømforsyningen i løbet af højst 30 sekunder eller, hvis de er anbragt i
umiddelbar nærhed af styrehuset eller ethvert andet sted, der til stadighed er
bemandet af besætningsmedlemmer, kan tændes manuelt, eller
akkumulatorer, som i tilfælde af strømafbrydelse slås til automatisk, hvis de er
anbragt i umiddelbar nærhed af styrehuset eller ethvert andet sted, der til
stadighed er bemandet af besætningsmedlemmer, kan slås til manuelt. De skal
inden for det foreskrevne tidsrum kunne forsyne de angivne strømforbrugende
anordninger uden genopladning og uden uacceptabelt spændingsfald.
b)
8.
Den vejledende driftsperiode for nødstrømsanlægget skal fastsættes i
overensstemmelse med passagerfartøjets definerede formål. Perioden må ikke være
kortere end 30 minutter.
Isoleringens modstand og jordforbindelsen for elektriske systemer skal afprøves i
forbindelse med inspektioner i overensstemmelse med artikel 2.09.
Energikilderne i overensstemmelse med artikel 9.02, stk. 1, skal være indbyrdes
uafhængige.
Hvis hovedstrømsanlægget eller nødstrømsanlægget svigter, må dette ikke gensidigt
påvirke installationernes driftssikkerhed.
Artikel 15.11
Brandsikring
9.
10.
11.
1.
Materialers og bestanddeles egnethed som brandsikring godtgøres af et akkrediteret
prøvningsorgan på grundlag af relevante testmetoder.
a)
Prøvningsorganet skal opfylde kravene i:
DA
155
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0176.png
aa)
bb)
b)
FTP-koden, eller
europæisk standard EN ISO/IEC 17025:2000 vedrørende generelle krav
til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence
bilag 1, del 1, til FTP-koden, og
de tilsvarende forskrifter i en af medlemsstaterne.
De godkendte testmetoder til at konstatere, at materialer er ikke-brændbare, er:
aa)
bb)
c)
De godkendte prøvningsmetoder til at konstatere, at et materiale er
brandhæmmende, er:
aa)
de respektive krav i bilag 1, del 5 (prøvning for overfladers
brændbarhed), del 6 (prøvning af dæksbelægning), del 7 (prøvning af
ophængte tekstilmaterialer og plast), del 8 (prøvning af polstrede møbler)
og del 9 (prøvning af sengeudstyr) i FTP-koden, og
de tilsvarende forskrifter i en af medlemsstaterne.
Bilag I, del 3, i FTP-koden og
de tilsvarende forskrifter i en af medlemsstaterne.
bb)
d)
aa)
bb)
e)
De godkendte prøvningsmetoder til at konstatere brandmodstandsevne er:
Inspektionsorganet kan i henhold til FTP-koden kræve en prøvning af en prøve
af skillevæggen til godtgørelse af, at bestemmelserne i stk. 2 om
modstandsevne og temperaturstigning er opfyldt.
a) skal være designet i overensstemmelse med nedenstående tabeller:
aa)
Tabel for skillerum, hvor der ikke er installeret sprinkleranlæg, jfr. artikel
10.03a
Kontrol-
centre
-
Trapperum Mønstrings
områder
A0
-
A0/B15
1)
A0
-
Saloner
A30
A30
A30/B15
2)
2.
Skillevægge
a)
Rum
Kontrolcentre
Trapperum
Mønstringsområder
Saloner
Maskinrum
Kabysser
Lagerrum
Maskinrum
A60
A60
A60
A60
A60/A0
4)
Kabysser
A60
A60
A60
A60
A60
A0
Lagerrum
A30/A60
5)
A30
A30/A60
5)
A30
A60
A30/B15
6)
-
-/A0/B15
3)
bb)
Rum
Kontrolcentre
Trapperum
Mønstringsområder
Saloner
Maskinrum
Kabysser
Tabel for skillevægge mellem rum, hvor sprinkleranlæg, jfr. artikel
10.03a, er installeret
Kontrol-
centre
-
Trapperum Mønstrings
områder
A0
-
A0/B15
1)
A0
-
Saloner
A0
A0
A30/B15
2)
-/B15/ B0
3)
Maskinrum
A60
A60
A60
A60
A60/A0
4)
Kabysser
A30
A30
A30
A30
A60
-
Lagerrum
A0/A30
5)
A0
A0/A30
5)
A0
A60
A0/B15
6)
DA
156
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0177.png
Rum
Lagerrum
1)
Kontrol-
centre
Trapperum Mønstrings
områder
Saloner
Maskinrum
Kabysser
Lagerrum
-
2)
3)
4)
5)
6)
Skillevægge mellem kontrolcentre og indendørs mønstringsområder skal opfylde kravene for klasse A0, medens
skillevægge mellem kontrolcentre og udendørs mønstringsområder kun skal opfylde kravene for klasse B15.
Skillevægge mellem saloner og indendørs mønstringsområder skal opfylde kravene for klasse A30, medens
skillevægge mellem saloner og udendørs mønstringsområder kun skal opfylde kravene for klasse B15.
Skillevægge mellem kahytter, mellem kahytter og gange samt lodrette skillevægge, der adskiller saloner, jfr. stk.
10, skal opfylde kravene for klasse B15, dog klasse B0 for rum med sprinkleranlæg. Skillevægge mellem kahytter
og saunaer skal opfylde kravene for klasse A0, for rum med sprinkleranlæg dog for B15.
Skillevægge mellem maskinrum som omhandlet i artikel 15.07 og artikel 15.10, stk. 6, skal svare til klasse A60; i
andre tilfælde skal de svare til klasse A0.
Skillevægge mellem lagerrum til opbevaring af brandfarlige væsker og trafikstyringscentre og mønstringsområder
skal opfylde kravene for klasse A60, dog for rum med sprinkleranlæg for A30.
B15 er tilstrækkeligt for skillevægge, der adskiller kabysser fra henholdsvis kølerum og lagerrum til opbevaring af
fødevarer.
b)
Klasse A skillevægge består af skotter, vægge og dæk, der opfylder følgende
krav:
aa)
bb)
cc)
De skal være udført af stål eller andet tilsvarende materiale.
De skal være passende afstivet.
De skal være isoleret med godkendte, ikke-brændbare materialer, således
at gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stiger mere end
140 °C over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget
punkt, herunder alle samlinger, stiger mere end 180 °C over
begyndelsestemperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum:
Klasse A60 - 60 minutter
Klasse A30 - 30 minutter
Klasse A0 - 0 minutter.
dd)
De skal være således konstrueret, at de er i stand til at forhindre
gennemtrængning af røg og flammer indtil udløbet af en
standardbrandprøvning på en time.
c)
Klasse B skillevægge består af skotter, vægge, dæk, lofter eller garnering, der
opfylder følgende krav:
aa)
De skal være konstrueret af godkendte, ikke-brændbare materialer.
Desuden skal alle materialer, der anvendes til fabrikation og samling af
skillevægge, være ikke-brændbare, undtagen garnering, der mindst skal
være brandhæmmende.
De skal have en sådan isoleringsevne, at gennemsnitstemperaturen på
den ikke-udsatte side ikke stiger mere end 140 °C over
begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt,
herunder alle samlinger, stiger mere end 225 °C over begyndelses-
temperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum:
Klasse B15 - 15 minutter
Klasse B0 - 0 minutter.
cc)
De skal være konstrueret således, at de er i stand til at forhindre
gennemtrængning af flammer indtil udløbet af den første halve time af
standardbrandprøvningen.
bb)
DA
157
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
3.
Maling, lak og andre produkter til overfladebehandling samt dæksbelægning, der
anvendes i andre rum end maskinrum og lagerrum, skal være brandhæmmende
Tæpper, stoffer, gardiner og andre ophængte tekstilmaterialer samt polstrede møbler
og sengeudstyr skal være brandhæmmende, hvis de er anbragt i rum, der ikke er
udstyret med et sprinkleranlæg, jf. artikel 10.03a.
Lofter og vægbeklædning i saloner, herunder den underliggende konstruktion, skal,
når salonerne ikke er udstyret med et sprinkleranlæg, jfr. artikel 10.03a, være
fremstillet af ikke-brændbare materialer, bortset fra overfladerne, der mindst skal
være brandhæmmende. Første punktum gælder ikke saunaer.
Møbler og inventar i saloner, der anvendes til mønstringsområder, skal, når rummene
ikke er udstyret med et sprinkleranlæg, jf. artikel 10.03a, være fremstillet af ikke-
brændbare materialer.
Maling, lak og andre materialer, der anvendes i udsatte indendørs områder, må ikke
afgive større mængder røg eller giftige stoffer. Dette skal godtgøres i henhold til
FTP-koden.
Isoleringsmaterialer i saloner skal være ikke-brændbare. Dette gælder ikke for
isolering af rør, der indeholder et kølemiddel. Overfladen af isoleringsmaterialer
anvendt på sådanne rør skal mindst være brandhæmmende.
Presenninger og lignende flytbare installationer, som dæk er helt eller delvist
omsluttet af, og deres understrukturer skal mindst være brandhæmmende.
Døre i skillevægge, jf. stk. 2, skal opfylde følgende krav:
a)
b)
c)
De skal opfylde de samme krav, som gælder for selve skillevæggene, jf. stk. 2.
De skal være selvlukkende for så vidt angår døre i skillevægge, jf. stk. 10, eller
for så vidt angår skotter, som omgiver maskinrum, kabysser og trapperum.
Selvlukkende døre, der forbliver åbne under normal fart, skal kunne lukkes fra
et sted, der er permanent bemandet af ombordværende personale eller
besætningsmedlemmer. Når en dør er lukket ved fjernudløsning, skal den uden
fare atter kunne åbnes og lukkes på stedet.
Isolering af vandtætte døre, jf. artikel 15.02, kræves ikke.
4.
5.
6.
7.
7a.
8.
d)
9.
10.
Vægge, jf. stk. 2, skal strække sig fra dæk til dæk eller slutte ved gennemgående
lofter, der opfylder de samme krav som omhandlet i stk. 2.
Følgende passagerområder skal opdeles med lodrette skillevægge som omhandlet i
stk. 2:
a)
b)
passagerområder med et samlet overfladeareal på mere end 800 m
2
passagerområder, hvor der er kahytter, med højst 40 meters mellemrum.
De lodrette skillevægge skal være røgtætte under normale forhold og skal
strække sig fra dæk til dæk.
11.
Lukkede rum over lofter, under dørken og bag vægbeklædninger skal med højst 14
meters mellemrum være opdelt med ikke-brændbare adskillelser (draught stops), der
selv i tilfælde af brand udgør en effektiv brandsikker lukning.
Trapper skal være udført af stål eller andet tilsvarende, ikke-brændbart materiale.
Indendørs trapper og elevatorskakter skal på alle etager være omgivet af inddelinger,
jf. stk. 2. Følgende undtagelser er tilladt:
12.
13.
DA
158
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
a)
b)
En trappe, som kun forbinder to dæk, behøver ikke være omgivet af
inddelinger, hvis trappen er lukket på et af dækkene, jf. stk. 2.
b) En trappe i en salon behøver ikke være omgivet af inddelinger, hvis trappen
i sin helhed er beliggende i dette rum, og
aa)
bb)
hvis rummet kun omfatter to dæk, eller
hvis der på alle dæk er installeret et sprinklersystem, jf. artikel 10.03a, i
dette rum, hvis rummet har røgudsugningsanlæg, jf. stk. 16, og hvis
rummet har adgang til en trappe på alle dæk.
14.
Ventilationsanlæg og luftkonditioneringsanlæg skal opfylde følgende krav:
a)
b)
c)
d)
De skal være udformet således, at de ikke i sig selv kan forårsage spredning af
ild og røg.
Åbninger til luftindtag og udsugning og luftkonditioneringsanlæg skal kunne
lukkes.
Ventilationskanaler skal være udført af stål eller et tilsvarende, ikke-brændbart
materiale og være fast forbundet indbyrdes samt til fartøjets overbygning.
Hvor ventilationskanaler med et tværsnit på over 0,02 m
2
er ført igennem
skillevægge, jf. stk. 2, af klasse A eller skillevægge, jf. stk. 10, skal de forsynes
med automatiske brandspjæld, der kan betjenes fra et sted, der er bemandet
permanent af ombordværende personale eller besætningsmedlemmer.
Ventilationsanlæg til kabysser og maskinrum skal være adskilt fra
ventilationsanlæg, der forsyner andre områder.
Aftrækskanaler skal være forsynet med åbninger med lukning med henblik på
eftersyn og rengøring. Disse åbninger skal placeres tæt på brandspjældene.
Indbyggede ventilatorer skal kunne afbrydes fra et centralt sted uden for
maskinrummet.
e)
f)
g)
15.
Kabysser skal være udstyret med ventilationsanlæg og ovne med udsugningsanlæg.
Udsugningsanlæggenes aftrækskanaler skal opfylde kravene i stk. 14 og desuden
være forsynet med manuelt betjente brandspjæld ved indtagsåbningerne.
Kontrolcentre, trapperum og indendørs mønstringsområder skal være udstyret med
naturlige eller mekaniske røgudsugningsanlæg. Røgudsugningsanlæggene skal
opfylde følgende krav:
a)
b)
c)
De skal have tilstrækkelig kapacitet og være tilstrækkeligt pålidelige.
De skal opfylde driftsbetingelserne for passagerfartøjer.
Hvis røgudsugningsanlæggene også fungerer som almindelige ventilatorer i
rummene, må dette ikke kunne hindre dem i at fungere som røgudsugnings-
anlæg ved brand.
Røgudsugningsanlæg skal have en manuelt betjent udløsningsanordning.
Mekaniske røgudsugningsanlæg skal desuden kunne betjenes fra et sted, der er
permanent bemandet af ombordværende personale eller besætnings-
medlemmer.
16.
d)
e)
DA
159
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
f)
Naturlige røgudsugningsanlæg skal være forsynet med en åbningsmekanisme,
der kan betjenes enten manuelt eller via en strømforsyningskilde inden i
ventilatoren.
Manuelt betjente udløsningsanordninger og åbningsmekanismer skal være
tilgængelige både inde fra og uden for det rum, der skal beskyttes.
g)
17.
Saloner, der ikke til stadighed overvåges af ombordværende personale eller
besætningsmedlemmer, kabysser, maskinrum og andre rum med brandrisiko skal
tilsluttes et passende brandalarmanlæg. Forekomst af brand og det nøjagtige
brandsted skal automatisk vises på et sted, der er permanent bemandet af
ombordværende personale eller besætningsmedlemmer.
Artikel 15.12
Brandbekæmpelse
1.
Foruden de i artikel 10.03 foreskrevne transportable ildslukkere, skal der mindst
forefindes følgende transportable ildslukkere om bord:
a)
b)
c)
en transportabel ildslukker pr. 120 m
2
bruttodørkareal i passagerområderne
en transportabel ildslukker for hver påbegyndt gruppe på 10 kahytter
en transportabel ildslukker i hver kabys og i nærheden af alle rum, hvor
brandfarlige væsker opbevares eller anvendes. I kabysser skal slukningsmidlet
også være egnet til bekæmpelse af brande i fedtstoffer.
Disse yderligere ildslukkere skal opfylde kravene i artikel 10.03, stk. 2, og skal
anbringes og fordeles på fartøjet på en sådan måde, at der er en ildslukker inden for
umiddelbar rækkevidde, uanset hvor og hvornår en brand bryder ud. I alle kabysser
og også i frisørsaloner og parfumerier skal der være ophængt et brandtæppe.
2.
Passagerfartøjer skal være udstyret med et brandslukningsanlæg, der består af:
a)
b)
to maskindrevne brandslukningspumper af tilstrækkelig kapacitet, hvoraf
mindst en er fast anbragt
en brandrørledning med et tilstrækkeligt antal brandstudse med permanent
tilsluttede brandslanger af en længde på mindst 20 m og udstyret med en dyse,
der er justerbar fra forstøvning til stråle og er forsynet med lukkeanordning.
et hvilket som helst sted i fartøjet kan nås fra mindst to brandstudse, der er
anbragt forskellige steder, med en enkelt slangelængde på højst 20 m
vandtrykket ved brandstudsene er på mindst 300 kPa, og
en vandstrålelængde på mindst 6 m kan opnås på alle dæk.
3.
Brandslukningsanlæg skal være udført og dimensioneret således at:
a)
b)
c)
Hvis brandstudsen er anbragt i et skab, skal der uden på skabet være opsat symbolet
"brandslange", jf. figur 5 i tillæg I, med en bredde på mindst 10 cm.
4.
Der skal være ventiler med skruegevind eller hane, som kan indstilles, således at en
hvilken som helst brandslange kan frigøres og fjernes, mens brandpumperne er i
gang.
Indendørs placerede brandslanger skal være oprullet på en aksialt monteret
slangevinde.
5.
DA
160
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
6.
7.
8.
Materialer i brandslukningsmateriel skal enten være varmebestandige eller skal være
passende beskyttet mod funktionssvigt ved høje temperaturer.
Rørledninger og brandstudse skal være således anbragt, at der ikke er risiko for
tilfrysning.
Brandslukningspumperne skal:
a)
b)
c)
d)
være installeret eller anbragt i forskellige rum
kunne betjenes uafhængigt af hinanden
hver især på alle dæk kunne opretholde det nødvendige vandtryk ved
brandstudsene samt tilvejebringe en vandstråle af den krævede længde
være installeret foran agterskottet.
Brandslukningspumper kan også anvendes til almindelige formål.
9.
10.
Maskinrum skal være udstyret med et fast brandslukningsanlæg, jf. artikel 10.03b.
På fartøjer med kahytter skal der være:
a)
b)
c)
to sæt røgdykkerapparater svarende til europæisk standard EN 137:1993 med
helmasker svarende til europæisk standard EN 136:1998
to sæt udstyr bestående af mindst beskyttelsesbeklædning, hjelm, støvler,
handsker, økse, brækjern, håndlygte og førerline, og
fire røgmasker.
Artikel 15.13
Sikkerhedsorganisation
1.
På passagerfartøjer skal der foreligge en beredskabsplan. Beredskabsplanen
beskriver, hvilke pligter besætningen og det ombordværende personale har i følgende
tilfælde:
a) havari
b) brand om bord
c) evakuering af passagererne
d) mand over bord.
Der skal udarbejdes særlige sikkerhedsforanstaltninger for bevægelseshæmmede
personer.
De forskellige opgaver i beredskabsplanen tildeles besætningsmedlemmerne og det
ombordværende personale ud fra deres hverv om bord. Besætningen skal navnlig
instrueres om, at alle døre og åbninger i de vandtætte skotter, jf. artikel 15.02, straks
skal lukkes hermetisk i tilfælde af fare.
2.
Beredskabsplanen omfatter en sikkerhedsplan, hvori som minimum følgende er
angivet klart og præcist:
a)
b)
c)
områder, der er beregnet til bevægelseshæmmede personer
flugtveje, nødudgange samt samlings- og evakueringsområder, jf. artikel 15.06,
stk. 8
livredningsudstyr og både
DA
161
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
l)
m)
n)
o)
p)
q)
r)
s)
3.
a)
b)
4.
ildslukkere samt brandslukningsanlæg og sprinkleranlæg
andet sikkerhedsudstyr
det alarmanlæg, der er omhandlet i artikel 15.08, stk. 3, litra a)
det alarmanlæg, der er omhandlet i artikel 15.08, stk. 3, litra b) og c)
døre i skotter, jf. artikel 15.02, stk. 5, og placeringen af betjeningen hertil, samt
andre åbninger, jf. artikel 15.02, stk. 9, 10 og 13, og artikel 15.03, stk. 12
døre omhandlet i artikel 15.11, stk. 8
brandspjæld
brandalarmanlægget
nødgeneratoren
kontrolenhederne til ventilationsanlægget
landtilslutninger
lukkeanordninger for brændstofledninger
anlæg til flydende gas
højttaleranlæg
radiotelefonianlæg
førstehjælpsudstyr.
være behørigt attesteret af inspektionsorganet, og
være ophængt på iøjnefaldende måde på et passende sted på hvert dæk.
Beredskabsplanen, jf. stk. 1, og sikkerhedsplanen, jf. stk. 2, skal:
I hver kahyt skal der være opslået forholdsregler for passagerer samt en forenklet
sikkerhedsplan, der kun omfatter oplysningerne i stk. 2, litra a) til f).
Disse forholdsregler skal som minimum omfatte:
a) Betegnelser for nødsituationer
–
–
–
brand
vandfyldning
anden fare
b) beskrivelse af de forskellige alarmsignaler
c) instruktioner vedrørende følgende:
–
–
–
–
–
–
flugtveje
hensigtsmæssig adfærd
bevarelse af roen
rygning
brug af åben ild
åbning af vinduer
d) instruktioner vedrørende følgende:
DA
162
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
–
brugen af visse indretninger.
Disse forholdsregler skal foreligge på engelsk, fransk, nederlandsk og tysk.
Artikel 15.14
Installationer til opsamling og bortskaffelse af kloakspildevand
1.
Passagerfartøjer skal udstyres med opsamlingstanke til husspildevand i
overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel eller med passende indenbords anlæg til
rensning af spildevand i overensstemmelse med kapitel 14a.
Tanke til opsamling af kloakspildevand skal have tilstrækkelig kapacitet. Tankene
skal være udstyret med en anordning, der angiver fyldningsgraden. Der skal være
pumper og rørledninger om bord til tømning af tankene, således at spildevandet kan
afledes til begge sider af fartøjet. Kloakspildevand fra andre fartøjer skal kunne ledes
herigennem.
Rørledningerne skal være udstyret med en tilkoblingsflange for udtømning svarende
til europæisk standard EN 1306:1996.
Artikel 15.15
Undtagelser for visse passagerfartøjer
2.
1.
Passagerfartøjer med tilladelse til at medføre højst 50 passagerer og med en længde
LWL på højst 25 m skal føre bevis for, at fartøjets stabilitet efter skade er
tilstrækkelig, jf. artikel 15.03, stk. 7-13, eller som et alternativ bevise, at de opfylder
følgende kriterier efter symmetrisk vandfyldning:
a) fartøjet må ikke synke længere end til nedsænkningslinjen, og
b) metacenterhøjden, GM
R
, skal være mindst 0,10 m.
Den nødvendige resterende flydeevne skal sikres ved passende valg af materiale til
bygning af skroget eller ved hjælp af opdriftslegemer af celleskum med lukkede
celler, der er solidt fæstnet til skroget. For fartøjer med en længde på over 15 m kan
resterende flydedygtighed sikres ved en kombination af opdriftslegemer og en
underinddeling, der overholder 1-rumsstatus, jf. artikel 15.03.
2.
For passagerfartøjer i henhold til stk. 1, kan inspektionsorganet tillade mindre
afvigelser fra den fri højde, der er påbudt i artikel 15.06, stk. 3, litra c), og stk. 5, litra
b). Afvigelsen må ikke overstige 5 %. I tilfælde af afvigelse skal de pågældende
fartøjsdele være markeret med farve.
Uanset artikel 15.03, stk. 9, behøver passagerfartøjer, hvis længde ikke overstiger 45
m, og som er beregnet til transport af højst 250 passagerer, ikke at have 2-rumsstatus.
(Uden indhold)
Inspektionsorganet kan afstå fra at anvende artikel 10.04 for passagerfartøjer, der er
beregnet til transport af højst 250 passagerer, og hvis længde LWL ikke overstiger 25
m, forudsat at de er udrustet med en platform lige over vandlinjen, der er tilgængelig
fra begge sider af fartøjet, så mennesker kan reddes op af vandet. Passagerfartøjer
kan være udrustet med en tilsvarende installation, der skal opfylde følgende
betingelser:
a)
b)
Én person skal alene kunne betjene installationen.
Mobile installationer er tilladt.
3.
4.
5.
DA
163
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
c)
d)
6.
Installationerne skal være placeret uden for de kritiske områder for
fremdrivningssystemerne og
Der skal være mulighed for effektiv kommunikation mellem skibsføreren og
den person, der betjener installationen.
Inspektionsorganet kan afstå fra at anvende artikel 10.04 for passagerfartøjer, der er
certificeret til at transportere højst 600 passagerer og med en længde på højst 45 m,
forudsat passagerfartøjet er udrustet med en platform i henhold til stk. 5, første
punktum, eller med en tilsvarende installation i henhold til stk. 5, andet punktum.
Desuden skal passagerfartøjet have:
a)
en rorpropel, en Voith-Schneider-propel
hovedfremdriftssystem, eller
eller
et
vandjetsystem
som
b) et hovedfremdrivningssystem med to fremdriftsanordninger, eller
c) et hovedfremdrivningssystem og en bovpropel.
7.
Uanset artikel 15.02, stk. 9, kan der på passagerfartøjer, hvis længde ikke overstiger
45 m, og som har tilladelse til højst at transportere et antal passagerer, der svarer til
fartøjets længde i meter, i passagerområdet være en manuelt betjent dør uden
fjernbetjening i et skot, jf. artikel 15.02, stk. 5, hvis:
a)
b)
c)
d)
8.
9.
fartøjet kun har et dæk
denne dør er tilgængelig direkte fra dækket og ikke er mere end 10 m væk fra
adgangen til dækket
døråbningens underste kant er mindst 30 cm over dørken i passagerområdet, og
hvert af de rum, der adskilles af døren, er udstyret med en vandstandsalarm.
Uanset artikel 15.06, stk. 6, litra c), kan en flugtvej på et passagerfartøj, omhandlet i
stk. 7, gå gennem en kabys, hvis der forefindes en anden flugtvej.
For passagerfartøjer, hvis længde ikke overstiger 45 m, finder nedenstående ikke
anvendelse: Artikel 15.01, stk. 2, litra e), hvis anlæggene til flydende gas er forsynet
med passende alarmsystemer for sundhedsfarlige CO-koncentrationer og potentielt
eksplosive blandinger af gas og luft.
Følgende bestemmelser finder ikke anvendelse for passagerfartøjer med en længde
LWL på under 25 m:
a) artikel 15.04, stk. 1, sidste punktum
b) artikel 15.06, stk. 6, litra c), hvad angår kabysser, hvis der forefindes en anden
flugtvej
c) artikel 15.07.
10.
11.
For fartøjer med kahytter, hvis længde ikke overstiger 45 m, finder artikel 15.12, stk.
10, ikke anvendelse, forudsat at der i hver kahyt forefindes let tilgængelige
røgmasker i et antal, der svarer til antallet af køjer.
DA
164
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
KAPITEL 15a
FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERSEJLFARTØJER
Artikel 15a.01
Anvendelse af del II
Ud over bestemmelserne i del II finder bestemmelserne i dette kapitel anvendelse på
passagersejlfartøjer.
Artikel 15a.02
Undtagelser for visse passagersejlfartøjer
1.
For passagersejlfartøjer, hvis LWL ikke overstiger 45 m, og hvor det højst tilladte
antal passagerer ikke overskrider LWL i hele meter, finder følgende bestemmelser
ikke anvendelse:
a) artikel 3.03, stk. 7, forudsat at ankrene ikke føres i klydsrør
b) artikel 10.02, stk. 2, litra d), for så vidt angår længde
c) artikel 15.08, stk. 3, litra a)
d) artikel 15.15, stk. 9, litra a).
2.
Som undtagelse fra stk. 1 kan antallet af passagerer forøges til 1,5 gange LWL i hele
meter, hvis sejl, udrustning samt dæksbeslag tillader det.
Artikel 15a.03
Forskrifter vedrørende sejlfartøjers stabilitet
1.
2.
Med henblik på beregningen af krængende momenter i henhold til artikel 15.03, stk.
3, skal der tages hensyn til de oprullede sejl, når fartøjets tyngdepunkt skal beregnes.
Under hensyntagen til alle belastningsvilkår i henhold artikel 15.03, stk. 2, og med
anvendelse af en standardsammensætning af sejl må krængningsmomentet som følge
af vindtrykket ikke være så højt, at krængningsvinklen bliver mere end 20°. Samtidig
a) skal der anvendes et konstant vindtryk på 0,07 kN/m
2
i forbindelse med
beregningen
b) skal den resterende sikkerhedsafstand være på mindst 100 mm, og
c) må det resterende fribord ikke være negativt.
3.
Den oprettende stabilitetsarm i forbindelse med statisk stabilitet skal
a) nå sin maksimale værdi ved en krængningsvinkel på 25° eller derover
b) være på mindst 200 mm ved en krængningsvinkel på 30° eller derover
c) være positiv ved en krængningsvinkel på op til 60°
4.
Arealet under kurven for den oprettende stabilitetsarm må ikke være på under
a)
b)
0,055 radianmeter op til 30°
0,09 radianmeter op til 40° eller ved den vinkel, hvor en ubeskyttet åbning når
vandoverfladen, og som er mindre end 40°.
Mellem
DA
165
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
c)
d)
30° og 40°, eller
30° og den vinkel, hvor en ubeskyttet åbning når vandoverfladen, og som er
mindre end 40°
skal dette areal ikke være på mindre end 0,03 radianmeter.
Artikel 15a.04
Skibsbygningstekniske og mekaniske forskrifter
1.
2.
Som undtagelse fra artikel 6.01, stk. 3, og artikel 9.01, stk. 3, skal anlæggene være
udført med henblik på en permanent krængning på indtil 20°.
Som undtagelse fra artikel 15.06, stk. 5, litra a), og artikel 15.06, stk. 9, litra b), kan
inspektionsorganet for passagersejlfartøjer, hvis længde ikke overstiger 25 m, tillade
en fri bredde på mindre end 800 mm for forbindelsesgange og trapper. Den frie
bredde skal dog være på mindst 600 mm.
Som undtagelse fra artikel 15.06, stk. 10, litra a), kan inspektionsorganet i særlige
tilfælde tillade, at der anvendes aftagelige lønninger i de områder, hvor dette er
nødvendigt for sejlføringen.
Sejl betragtes som et hovedfremdrivningssystem, jf. artikel 15.07.
Som undtagelse fra artikel 15.15, stk. 7, litra c), kan højden af døråbningens underste
kant reduceres til 200 mm over dørken i passagerområdet. Når døren har været åbnet,
skal den lukkes og låses automatisk.
Hvis der er mulighed for at lade skruen dreje med, mens fartøjet er under sejl, skal
enhver udsat del af fremdrivningssystemet beskyttes mod eventuel skade.
Artikel 15a.05
Rigning generelt
3.
4.
5.
6.
1.
2.
Rigningens dele organiseres således, at skamfiling undgås.
Hvis der anvendes andet materiale end træ, eller hvis der anvendes særlig rigning,
skal konstruktionen garantere et sikkerhedsniveau, der svarer til værdierne for
dimensionering og styrke i dette kapitel. Som dokumentation for styrken skal der
a)
b)
c)
enten udføres en styrkeberegning, eller
indhentes en bekræftelse
klassifikationsselskab, eller
på
tilstrækkelig
styrke
fra
et
godkendt
dimensioneringen skal baseres på de procedurer, der er fastlagt i anerkendte
regelsamlinger (f.eks. Middendorf, Kusk-Jensen).
Dokumentationen forelægges inspektionsorganet.
Artikel 15a.06
Master og rundholter generelt
1.
2.
Alle rundholter skal være udført i materiale af høj kvalitet.
Træ til master skal
a) være fri for koncentrationer af knaster
b) være fri for splintved inden for de krævede dimensioner
DA
166
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0187.png
c) så vidt muligt være ligeåret
d) indeholde så lidt kroget vækst som muligt.
3.
4.
5.
Hvis det valgte tømmer enten er pitchpine eller douglasgran af kvaliteten "clear &
better", kan diametrene i tabellerne i artikel 15a.07 til 15a.12 reduceres med 5 %.
Hvis det tømmer, der anvendes til mast, topmast, rå, bom og bovspryd, ikke har
afrundet tværsnit, skal dette tømmer være af ækvivalent styrke.
Tabernakel, mastekiste og beslag på dæk, på bundstokke og på forstavn eller
agterstavn skal fremstilles således, at de enten kan absorbere de kræfter, som de
udsættes for, eller kan overføre dem til andre forbundne dele af strukturen.
Afhængig af fartøjets stabilitet og de ydre kræfter, som det udsættes for, og også
fordelingen af det sejlareal, der er til rådighed, kan inspektionsorganet på grundlag af
de dimensioner, der er nævnt i dette kapitel, tillade reduktioner af rundholternes
tværsnit og i givet fald rigningen. Der skal fremlægges dokumentation i
overensstemmelse med artikel 15a.05, stk. 2.
Hvis fartøjets svingningsperiode/rulningsperiode i sekunder er mindre end tre
fjerdedele af dets bredde i meter, skal dimensionerne i de følgende artikler øges. Der
skal fremlægges dokumentation i overensstemmelse med artikel 15a.05, stk. 2.
I tabellerne i artikel 15a.07-15a.12 og 15a.14 interpoleres eventuelle mellemliggende
værdier.
Artikel 15a.07
Særlige bestemmelser vedrørende master
6.
7.
8.
1.
Træmaster skal mindst opfylde følgende forskrifter:
Diameter ved dæk
(cm)
20
22
24
26
28
30
32
34
36
17
17
19
21
23
25
26
28
29
Diameter ved salingshorn
(cm)
15
15
17
18
19
21
22
23
24
Diameter ved æselhoved
(cm)
Længde
13
(m)
10
11
12
13
14
15
16
17
18
13
Afstand fra salingshorn til dæk.
DA
167
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0188.png
19
20
21
22
23
24
25
39
41
43
44
46
49
51
31
33
34
35
37
39
41
25
26
28
29
30
32
33
Hvis masten har to ræer, skal diametermålene forøges med mindst 10 %.
Hvis en mast har mere end to ræer, skal diametermålene forøges med mindst 15 %.
Hvis masterne er ført gennem dækket, skal diameteren ved mastefoden være mindst
75 % af mastens diameter ved dækniveau.
2.
Mastebeslag, mastebånd, salingshorn og æselhoved skal være tilstrækkeligt kraftigt
dimensionerede og fastgjorte.
Artikel 15a.08
Særlige bestemmelser vedrørende topmaster
1.
Topmaster af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:
Diameter ved foden
(cm)
8
10
13
14
16
18
20
23
25
7
9
11
13
15
16
18
20
22
Diameter halvvejs
(cm)
6
7
8
10
11
13
15
16
17
Diameter ved beslag
15
(cm)
Længde
14
(m)
4
5
6
7
8
9
10
11
12
14
15
Topmastens samlede længde uden mastetop.
Topmastens diameter ved mastetopbeslag.
DA
168
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0189.png
13
14
15
26
28
31
24
25
27
18
20
21
Hvis der er fastgjort råsejl til en topmast, skal dimensionerne i tabellen forøges med
10 %.
2.
Overlapningen mellem topmasten og masten skal være mindst ti gange topmastens
foreskrevne diameter ved foden.
Artikel 15a.09
Særlige bestemmelser vedrørende bovspryd
1.
Bovspryd af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:
Længde
16
(m)
4
5
6
7
8
9
10
11
12
14,5
18
22
25
29
32
36
39
43
Diameter ved forstavn
(cm)
12,5
16
19
23
25
29
32
35
39
Diameter midtvejs
(cm)
2.
3.
Den indenbords del af bovsprydet skal være mindst fire gange så lang som
bovsprydets diameter ved forstavnen.
Bovsprydets diameter ved nokken skal være mindst 60 % af bovsprydets diameter
ved forstavnen.
Artikel 15a.10
Særlige bestemmelser vedrørende klyverbomme
1.
Klyverbomme af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:
Længde
17
(m)
2
3
4
5
6
7
8
9
10
16
Bovsprydets samlede længde.
DA
169
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0190.png
Diameter ved forstavn
(cm)
2.
7
10
14
17
21
24
28
31
35
Klyverbommens diameter ved nokken skal være mindst 60 % af diameteren ved
forstavnen.
Artikel 15a.11
Særlige bestemmelser vedrørende storbomme
1.
Storbomme af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:
5
14
6
15
7
16
8
17
9
18
10
20
11
21
12
23
13
24
14
25
15
26
16
27
Længde
18
(m)
Diameter (cm)
2.
3.
4.
5.
Diameter ved svirvelpindbolt skal være mindst 72 % af den i tabellen anførte
diameter.
Diameter ved skødebarm skal være mindst 85 % af den i tabellen anførte diameter.
Den største diameter skal målt fra masten være to tredjedele af længden.
Hvis:
a)
b)
der er en vinkel på mindre end 65° mellem storbommen og agterliget, og
storsejlsskødet er fastgjort til bomnokken, eller
hvis skødets fastgøringssted ikke er side om side med skødebarmen
kan inspektionsorganet i overensstemmelse med artikel 15a.05, stk. 2, kræve en
større diameter.
6.
For sejlarealer på mindre end 50 m
2
kan inspektionsorganet tillade reduktioner af de i
tabellen anførte dimensioner.
Artikel 15a.12
Særlige bestemmelser vedrørende gafler
1.
Gafler af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:
Længde
19
(m)
Diameter (cm)
4
10
5
12
6
14
7
16
8
17
9
18
10
20
2.
3.
4.
5.
17
18
19
Den ikke-understøttede del af gaflens længde må ikke være på mere end 75 %.
Hanefodens brudstyrke skal mindst svare til 1,2 gange pikfaldets brudstyrke.
Hanefodens topvinkel må højst være på 60°.
Hvis hanefodens topvinkel som afvigelse fra stk. 4 er større end 60°, skal
brudstyrken tilpasses de således forekommende kræfter.
Klyverbommens samlede længde.
Storbommens samlede længde.
Gaflens samlede længde.
DA
170
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0191.png
6.
For sejlarealer på mindre end 50 m
2
kan inspektionsorganet tillade reduktioner af de i
tabellen anførte dimensioner.
Artikel 15a.13
Generelle bestemmelser vedrørende stående og løbende rigning
1.
2.
Stående og løbende rigning skal opfylde forskrifterne vedrørende styrke i artikel
15a.14 og artikel 15a.15.
Wireforbindelser kan have form af:
a) splejsninger
b) pressebøsninger, eller
c) tætningsbøsninger.
Splejsningerne skal bændsles, og enderne skal takles.
3.
4.
Øjesplejsninger skal udstyres med kovser.
Tovværket skal føres på en sådan måde, at det undgås, at adgang til indgange og
trapper vanskeliggøres.
Artikel 15a.14
Særlige bestemmelser vedrørende stående rigning
1.
Forstag og vanter skal mindst opfylde følgende forskrifter:
11
160
355
12
172
415
3
13
185
450
3
14
200
485
3
15
220
525
3
16
244
540
3
17
269
630
4
18
294
720
4
Mastens længde
20
(m)
Forstagets brudstyrke (kN)
Vanternes brudstyrke (kN)
Antal kabler og tove til vanterne 3
pr. side
2.
Bagstag, topmast, jagerstag, klyverbom og vant til bovspryd skal mindst opfylde
følgende forskrifter:
Mastens længde
21
(m)
Bagstagets brudstyrke (kN)
Topmastens brudstyrke (kN)
Topmastens længde (m)
Jagerstagets brudstyrke (kN)
<13
89
89
<6
58
13-18
119
119
6-8
89
>18
159
159
>8
119
20
21
Afstand fra toppen eller salingshornet til dækket.
Afstand fra toppen eller salingshornet til dækket.
DA
171
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0192.png
Klyverbommens længde (m)
Brudstyrke for vantene til bovsprydet (kN)
3.
<5
58
5-7
89
>7
119
Fremstillingen af tovværket baseres fortrinsvis på metoden 6 × 7 FE for rebslagning i
styrkeklassen 1550 N/mm
2
. Alternativt kan metode 6 × 36 SE eller 6 × 19 FE
anvendes ved samme styrkeklasse. På grund af den højere elasticitet i forbindelse
med metode 6 × 19 skal de i tabellen anførte brudstyrker forøges med 10 %. Det kan
tillades at anvende en anden tovværkstype på betingelse af, at den har tilsvarende
egenskaber.
Hvis der anvendes fast rigning, skal brudstyrken i tabellen forøges med 30 %.
Til udstyret må der kun anvendes godkendte rakker, øjebeslag og bolte.
Bolte, rakker, øjebeslag og vantskruer skal kunne sikres tilfredsstillende.
Vaterstagets brudstyrke skal være mindst 1,2 gange henholdsvis fokkestagets og
jagerstagets brudstyrke.
For fartøjer, der har en vandfortrængning på mindre end 30 m
3
, kan
inspektionsorganet tillade de reduktioner i brudstyrken, der er anført i tabellen
nedenfor:
Vandfortrængning divideret med antallet af master (m
3
)
> 20 til 30
10 til 20
< 10
Reduktion (%)
20
35
60
Artikel 15a.15
Særlige bestemmelser vedrørende løbende rigning
4.
5.
6.
7.
8.
1.
I forbindelse med løbende gods skal der anvendes fibertov eller stålwirer.
Minimumsbrudstyrken og diameteren for den løbende rigning skal i forhold til
sejlarealet mindst opfylde følgende forskrifter:
Type løbende
rigning
Tovværks-
type
stålwire
Sejlareal (m
2
)
op til 35
> 35
fiber
(polypropyl
en-PP)
Minimumsbrud-
styrke (KN)
20
38
6
8
Tovdiameter
(mm)
Stagsejlets fald
Tovdiameter på mindst 14 mm og en tovskive for hver
25 m
2
eller del heraf
op til 50
> 50 til 80
20
30
6
8
Gaffelsejlets fald
Topsejlets fald
stålwire
DA
172
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0193.png
> 80 til 120
> 120 til 160
fiber (PP)
Stagsejlsskøde
fiber (PP)
60
80
10
12
Tovdiameter på mindst 18 mm og en tovskive for hver
30 m
2
eller del heraf
op til 40
> 40
14
18
For sejlarealer på mere end 30 m
2
skal skødet have form af en talje
eller kunne betjenes med et spil
Gaffel-
/topsejlsskøde
stålwire
< 100
100 til 150
> 150
60
85
116
10
12
14
I forbindelse med topsejlsskøder er det nødvendigt med
elastiske forbindelseselementer (fore runners)
fiber (PP)
2.
3.
Tovdiameter på mindst 18 mm og mindst tre tovskiver.
Ved sejlareal på over 60 m
2
en tovskive pr. 20 m
2
Løbende rigning, der udgør en del af stag og vant, skal have en brudstyrke, der svarer
til de respektive stags og vanters brudstyrke.
Hvis der anvendes andre materialer end dem, der er opført i stk. 1, skal
styrkeværdierne i tabellen i stk. 1 overholdes.
Fibertove af polyethylen må ikke anvendes.
Artikel 15a.16
Beslag og dele af rigningen
1.
Hvis der anvendes stålwire eller fibertovværk, skal tovskivernes diameter (målt fra
centrum af tov til centrum af tov) mindst opfylde følgende forskrifter:
Stålwire (mm)
Fiber (mm)
Tovskive (mm)
6
16
100
7
18
110
8
20
120
9
22
130
10
24
145
11
26
155
12
28
165
2.
Som undtagelse fra stk. 1 kan tovskivernes diameter være lig med seks gange
stålwirens diameter under forudsætning af, at stålwiren ikke vedvarende løber over
skiver.
Beslagenes brudstyrke (f.eks. rakke, øjebeslag, vantskruer, plader med øjer, bolte,
ringe og sjækler) skal være forenelig med brudstyrken af den stående eller løbende
rigning, der er forbundet med dem.
3.
DA
173
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
4.
5.
6.
7.
Fastgørelsen af stags og vanters røstjern skal være tilpasset de kræfter, som de
udsættes for.
Der må kun fastgøres én sjækkel til hvert øje sammen med det relevante stag eller
vant.
Faldblokke og blokke med bomdirke skal fastgøres på forsvarlig vis til masten, og de
drejelige hanefødder, som anvendes til dette formål, skal være i god stand.
Fastgørelse af øjebolte, klamper, kofilnagler og naglebænke skal være udformet
således, at de kan modstå de kræfter, som de udsættes for.
Artikel 15a.17
Sejl
1.
2.
Det sikres, at sejlene kan bjærges på en let, hurtig og sikker måde.
Sejlarealet skal være tilpasset fartøjstypen og vandfortrængningen.
Artikel 15a.18
Udstyr
1.
2.
Fartøjer, der er udstyret med en klyverbom eller et bovspryd, skal have et pyntenet
samt et tilstrækkeligt antal fastspændings- og efterspændingsanordninger.
Der kan gives dispensation for udstyret i stk. 1, hvis klyverbommen eller bovsprydet
er udstyret med en håndpert og en fodpert, som er tilstrækkeligt dimensioneret til at
fastgøre en sikkerhedsline, der skal findes om bord.
Med henblik på arbejdet med udrustningen skal der findes en bådsmandsstol.
Artikel 15a.19
Prøvning
3.
1.
Udrustningen skal afprøves af inspektionsorganet efter 2 år og 6 måneder.
Afprøvningen skal mindst omfatte følgende:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
sejl, herunder agterlig, skødebarm og rebøjer
masternes og rundholternes stand
den stående og løbende rignings samt wireforbindelsernes stand
indretninger til at bjærge sejl hurtigt og sikkert
forsvarlig fastgørelse af faldblokke og bomdirkblokke
fastgørelse af mastekister og andre fastgørelsespunkter for stående og løbende
rigning, der er fastgjort til fartøjet
spil til betjening af sejlene
andre indretninger, der er installeret med henblik på sejlads, som f.eks.
sidesværd samt beslagene til betjeningen heraf
foranstaltninger til forebyggelse af skamfiling af rundholter, løbende og
stående rigning samt sejl
udstyr i henhold til artikel 15a.18.
DA
174
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.
Den del af træmasten, der går gennem dækket, og som befinder sig under dækket,
skal undersøges på ny med mellemrum, der fastsættes af inspektionsorganet, men
mindst i forbindelse med hver periodisk inspektion i henhold til artikel 2.09. Masten
skal afmonteres med henblik herpå.
Et certifikat for den sidste inspektion, der er udført i overensstemmelse med stk. 1 og
udstedt, dateret og undertegnet af inspektionsorganet, skal forefindes om bord.
KAPITEL 16
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE STRUKTURER, SOM ER
BESTEMT TIL AT INDGÅ I EN KONVOJ, DER SKUBBES, EN SLÆBEKONVOJ
ELLER EN PARFORMATION
Artikel 16.01
Flydende strukturer, som er beregnet til at skubbe
3.
1.
Flydende strukturer, der skal anvendes til at skubbe, skal være forsynet med
passende skubbeanordning. De skal være således konstrueret og udstyret,
a)
b)
c)
at personalet let og uden fare kan gå om bord på den skubbede flydende
struktur, når sammenkoblingsanordningerne er forbundet
at de kan indtage en fast position i forhold til den tilkoblede flydende struktur,
og
at de hindrer indbyrdes bevægelse mellem de flydende strukturer.
2.
Finder sammenkobling sted ved hjælp af trosser, skal skubbebåden være forsynet
med mindst to særlige spil eller tilsvarende sammenkoblingsanordninger til
stramning af trosserne.
Sammenkoblingsanordningerne skal kunne sikre fast forbindelse med de(n) flydende
struktur(er), der skubbes.
For konvojer bestående af en enkelt skubbende flydende struktur og en enkelt
flydende struktur, der skubbes, skal koblingsanordningerne give mulighed for
kontrolleret sammenkobling. De betjeningsanlæg, som er nødvendige til dette
formål, skal uden vanskelighed optage de overførte kræfter og være lette og ufarlige
at benytte. For disse betjeningsanlæg finder artikel 6.02 til 6.04 anvendelse med de
fornødne ændringer.
3.
4.
For skubbebåde kræves det i 3.03, stk. 1, litra a), omhandlede kollisionsskot ikke.
Artikel 16.02
Flydende strukturer, som er beregnet til at blive skubbet
1.
For skubbepramme uden styresystem, beboelse, maskinrum eller kedelrum finder
følgende bestemmelser ikke anvendelse:
a) kapitel 5 til 7 og 12
b) artikel 8.08, stk. 2 til 8, artikel 10.02 og artikel 10.05, stk. 1.
Hvis der forefindes styresystem, beboelse, maskinrum eller kedelrum, finder de
tilsvarende forskrifter i dette bilag anvendelse.
2.
Skibspramme med en længde L på højst 40 m skal desuden være i overensstemmelse
med følgende konstruktionsforskrifter:
DA
175
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
a) De i artikel 3.03, stk. 1, omhandlede kollisionsskotter kræves ikke, hvis fronten
tåler en belastning på mindst 2,5 gange den, der er fastsat for kollisionsskottet på et
fartøj til sejlads på indre vandveje med samme dybgang, konstrueret i henhold til
forskrifterne fra et godkendt klassifikationsselskab.
b) Som undtagelse fra artikel 8.08, stk. 1, behøver vanskeligt tilgængelige rum i
dobbeltbunden ikke at kunne tømmes, medmindre deres volumen udgør over 5 % af
skibsprammens vandfortrængning ved dybeste tilladte lastevandlinje.
3.
Flydende strukturer, som er beregnet til at skulle skubbes, skal være udstyret med
sammenkoblingsanordninger, der giver sikker sammenkobling med andre flydende
strukturer.
Artikel 16.03
Flydende strukturer, der er egnede til at fremdrive en parformation
Flydende strukturer, der er beregnet til fremdrivning af en parformation, skal have pullerter
eller tilsvarende anordninger, som ved deres antal og placering giver mulighed for sikker
sammenkobling af parformationen.
Artikel 16.04
Flydende strukturer, der er egnede til at blive fremdrevet i konvoj
Flydende strukturer, der er beregnet til at blive fremdrevet i konvoj, skal være forsynet med
sammenkoblingsanordninger, pullerter eller tilsvarende anordninger, som ved deres antal og
placering giver sikker sammenkobling med de andre flydende strukturer i konvojen.
Artikel 16.05
Flydende strukturer egnede til slæbning
1.
Flydende strukturer, der er beregnet til slæbning, skal opfylde følgende forskrifter:
a)
b)
Slæbeudstyret skal være anbragt således, at dets anvendelse ikke forringer
sikkerheden af den flydende struktur, af besætningen eller af lasten.
Flydende slæbe- og bugseringsstrukturer skal være forsynet med en
bugserkrog, som skal kunne udløses på sikker måde fra styrehuset; dette gælder
dog ikke, hvis kæntring forhindres af konstruktionen eller af andre
anordninger.
Bugseranordninger skal bestå af spil eller en bugserkrog. Disse
bugseranordninger skal være anbragt foran et plan svarende til fartøjets skruer.
Denne forskrift gælder ikke flydende strukturer, som styres af deres
fremdrivningsanordninger som drejelige skruer eller Voith-Schneider
propeller.
Som undtagelse fra de i litra c) omhandlede forskrifter er det - i
overensstemmelse med gældende søvejsregler i medlemsstaterne - til flydende
strukturer, som udelukkende anvendes til hjælpebugsering af maskindrevne
flydende strukturer, tilstrækkeligt at anvende en bugseranordning såsom en
pullert eller en tilsvarende anordning. Litra b) finder anvendelse med de
fornødne ændringer.
I tilfælde, hvor bugserkablet kan gribe fat i den flydende strukturs agterende,
skal der forefindes slæbegalger med kabelfangere.
c)
d)
e)
DA
176
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.
Flydende strukturer med en længde L på over 86 m må ikke godkendes til nedstrøms
slæbning.
Artikel 16.06
Sejladsprøver af konvojer
1.
Med henblik på at godkende en skubbebåd eller et motorfartøj til at fremdrive en fast
forbundet konvoj og anføre dette på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
afgør inspektionsorganet, hvilke formationer der skal præsenteres, og foretager de i
artikel 5.02 omhandlede sejladsprøver med konvoj i de(n) ansøgte formation(er),
som inspektionsorganet anser for at være de mest ugunstige. Forskrifterne i artikel
5.02 til 5.10 skal være opfyldt af denne konvoj.
Inspektionsorganet kontrollerer, at den faste forbindelse mellem alle de flydende
strukturer i konvojen opretholdes under alle de manøvrer, der foreskrives i kapitel 5.
2.
Såfremt der under de i stk. 1 omhandlede sejladsprøver anvendes særlige anlæg om
bord på flydende strukturer, der skubbes, eller som er fremdrevet i parformation -
f.eks. styresystemer, anordninger til fremdrivning, manøvrering eller leddelt
sammenkobling - skal EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje for den flydende
struktur, som fremdriver konvojen, indeholde følgende, for at forskrifterne i artikel
5.02-5.10 er opfyldt: formation, position, navn og europæiske fartøjs-
identifikationsnummer på de flydende strukturer, som er forsynet med de anvendte
særlige anlæg.
Artikel 16.07
Påtegninger i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
1.
Hvis en flydende struktur er beregnet til at fremdrive en konvoj eller blive
fremdrevet i konvoj, skal det af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje fremgå,
at det er i overensstemmelse med de pågældende forskrifter i artikel 16.01-16.06.
EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje for den fremdrivende flydende struktur
skal indeholde følgende angivelser:
a)
b)
c)
d)
tilladte konvojer og formationer
typer af sammenkobling
den fastsatte maksimale sammenkoblingskraft, og
i givet fald, minimumbrudstyrke af trosser til sammenkobling på langs samt
antal kabelvindinger.
KAPITEL 17
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE MATERIEL
Artikel 17.01
Generelt
2.
Kapitel 3, 7 til 14 og 16 finder anvendelse på flydende materiel med hensyn til bygning og
udstyr. Flydende materiel med egne fremdrivningsmidler skal desuden opfylde forskrifterne i
kapitel 5 og 6. Fremdrivningsanordninger, som kun giver mulighed for små bevægelser, anses
ikke for egne fremdrivningsmidler.
DA
177
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0198.png
Artikel 17.02
Fravigelser
1.
Inspektionsorganet kan fravige følgende forskrifter:
a)
b)
c)
artikel 3.03, stk. 1 og 2, med de fornødne ændringer
artikel 7.02 med de fornødne ændringer
de maksimale lydtryk, som foreskrives i artikel 12.02, stk. 5, andet punktum,
kan overskrides, når det flydende materiels arbejdsredskaber er i funktion,
forudsat at ingen personer sover om bord om natten
de øvrige forskrifter vedrørende konstruktion, indretning og udrustning,
forudsat at der i hvert tilfælde er sørget for, at sikkerheden ikke berøres heraf.
Artikel 10.01, stk. 1, finder ikke anvendelse, hvis det flydende materiel under
arbejdet på sikker måde kan fastholdes ved hjælp af arbejdsankre eller til pæle.
Dog skal flydende materiel med eget fremdrivningsmiddel være udstyret med
mindst ét anker i overensstemmelse med artikel 10.01, stk. 1, idet den
empiriske faktor k sættes til 45, og mindste højde indsættes som T.
Artikel 12.02, stk. 1, sidste sætningsled: hvis opholdsrummene kan oplyses
tilstrækkeligt med elektrisk lys.
i stedet for artikel 8.08, stk. 2, andet punktum: Lænsepumpen skal være
maskindrevet.
i stedet for artikel 8.10, stk. 3: Støjen fra flydende materiel, hvis
arbejdsredskaber er i funktion, kan overstige 65 dB(A), målt i en afstand af 25
m i sideretningen fra skibets side
i stedet for artikel 10.03, stk. 1: Der kræves mindst én ekstra transportabel
ildslukker, når arbejdsredskaber, der ikke permanent er fastgjort til den
flydende struktur, er placeret på dækket.
i stedet for artikel 14.02, stk. 2: Der kan ud over anlæg til flydende gas til
husholdningsbrug også forefindes andre anlæg til flydende gas. Sådanne anlæg
og tilbehør dertil skal opfylde forskrifterne i en af medlemsstaterne.
Artikel 17.03
Supplerende forskrifter
d)
2.
Inspektionsorganet kan indrømme fritagelse fra anvendelsen af følgende forskrifter:
a)
b)
3.
Herudover gælder følgende:
a)
b)
c)
d)
1.
Flydende materiel, på hvilket der befinder sig personer, mens det er i brug, skal være
udstyret med en generel alarmanordning. Alarmsignalet skal være tydeligt skelneligt
fra andre signaler og skal nå beboelse og alle arbejdspladser med et lydtryk mindst 5
dB(A) over det maksimale lokale lydtryk. Alarmanordningen skal kunne aktiveres
fra styrehuset og de vigtigste arbejdsposter.
Arbejdsmaskiner skal have tilstrækkelig styrke til den belastning, de arbejder ved, og
skal opfylde forskrifterne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/37/EF af 22.
juni 1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner
22
.
2.
22
EFT L 207 af 23.7.1998, s. 1. Ændret ved direktiv 98/79/EF (EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1).
DA
178
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
3.
Arbejdsmaskinernes stabilitet (sikring mod væltning) og styrke og, i givet fald, deres
fastgørelse skal være således, at de kan tåle belastningerne som følge af det flydende
materiels forventelige krængning, fremad/agterhældning og bevægelse.
Hvis der løftes byrder ved hjælp af løfteudstyr, skal den størst tilladte byrde, som er
et resultat af stabiliteten og modstanden, angives tydeligt på skilte på dækket og på
styrestederne. Er der mulighed for forøgelse af løftekapaciteten ved tilkobling af
ekstra flydende materiel, skal de tilladte værdier med og uden dette ekstra flydende
materiel være tydeligt angivet.
Artikel 17.04
Resterende sikkerhedsafstand
4.
1.
Med henblik på dette kapitel og som undtagelse fra artikel 1.01 i dette bilag er den
resterende sikkerhedsafstand den mindste lodrette afstand mellem vandoverfladen og
det flydende materiels laveste punkt, over hvilket dette ikke længere er tæt, idet der
tages hensyn til den fremad/agterhældning og krængning, der forårsages af
momenterne som nævnt i artikel 17.07, stk. 4.
For en åbning, der er tæt over for søsprøjt og dårligt vejr, er en resterende
sikkerhedsafstand på 300 mm, jf. artikel 17.07, stk. 1, tilstrækkelig.
Er den pågældende åbning ikke tæt over for søsprøjt og dårligt vejr, skal den
resterende sikkerhedsafstand øges til mindst 400 mm.
Artikel 17.05
Resterende fribord
2.
3.
1.
Med henblik på dette kapitel og som undtagelse fra artikel 1.01 i dette bilag er det
resterende fribord den mindste lodrette afstand mellem vandoverfladen og kanten af
dækkets overflade, idet der tages hensyn til den ændring af fremad/agterhældning og
krængning, som forårsages af momenterne omhandlet i artikel 17.07, stk. 4.
Det resterende fribord er tilstrækkeligt, jf. artikel 17.07, stk. 1, hvis det er mindst 300
mm.
Det resterende fribord kan nedsættes, når det godtgøres, at forskrifterne i artikel
17.08 er opfyldt.
Når den flydende genstands form afviger væsentligt fra formen af en ponton (som
f.eks. cylinderformede flydende genstande eller flydende genstande, hvis tværsnit har
flere end fire sider), kan inspektionsorganet kræve eller fastsætte en anden størrelse
af det resterende fribord end den i stk. 2 angivne. Det samme gælder flydende
materiel sammensat af flere flydende genstande.
Artikel 17.06
Krængningsprøve
2.
3.
4.
1.
2.
Det i artikel 17.07 og 17.08 krævede bevis for stabilitet skal etableres på grundlag af
en behørigt udført krængningsprøve.
Hvis der ved krængningsprøve ikke kan opnås tilstrækkelige krængningsvinkler,
eller hvis krængningsprøven medfører uforholdsmæssigt store tekniske
vanskeligheder, kan der i stedet foretages en beregning af vægt og tyngdepunkt.
DA
179
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Resultatet af vægtberegningen skal kontrolleres gennem dybgangsmålinger, og
forskellen må ikke være over ± 5 %.
Artikel 17.07
Eftervisning af stabiliteten
1.
Det skal godtgøres, at det resterende fribord og den resterende sikkerhedsafstand er
tilstrækkelige under hensyn til de belastninger, der anvendes, når arbejdsredskaberne
er i funktion og i fart. Til dette formål må summen af vinklerne af
fremad/agterhældning og krængning ikke være over 10°, og bunden må ikke komme
til syne.
Eftervisning af stabilitet skal omfatte følgende data og dokumenter:
a)
skalategninger af de flydende genstande og arbejdsmaskiner samt sådanne
tilhørende detaljerede data, som er nødvendige til eftervisning af stabiliteten,
såsom tankenes indhold og den åbning, som giver adgang til fartøjets indre
hydrostatiske data eller kurver
GZ-kurver til statisk stabilitetsprøvning i det omfang, dette er nødvendigt i
henhold til stk. 5 nedenfor eller ifølge artikel 17.08
beskrivelse af anvendelsesbetingelserne med tilhørende data for vægt og
tyngdepunkt, herunder når fartøjet er ulastet, og positionen af det redskab, der
besørger transporten
beregning af momenter for krængning, fremad/agterhældning og selvopretning
med angivelse af krængningsvinkel og fremad/agterhældningsvinkel samt
tilsvarende resterende sikkerhedsafstand og fribord
en sammenstilling af beregningsresultater med angivelse af grænser for
anvendelse og maksimal belastning.
for muddermaskiner og -pramme, specifik massefylde af oprensnings-
produkter:
–
–
–
–
b)
c)
sand og grus: 1.5 t/m
3
meget vådt sand: 2,0 t/m
3
jord, gennemsnit: 1,8 t/m
3
opslæmmet sand og vand i rør: 1,3 t/m
3
2.
b)
c)
d)
e)
f)
3.
Eftervisning af stabilitet skal mindst baseres på følgende belastninger:
a)
for muddermaskiner med grab skal de under litra a) angivne værdier øges med
15 %
for hydrauliske muddermaskiner skal tages hensyn til den maksimale løftekraft.
4.1.
Ved eftervisning af stabiliteten skal der tages hensyn til de momenter, som skyldes:
a) belastningen
b) den asymmetriske konstruktion
c) vindtrykket
d) for flydende materiel med eget fremdrivningsmiddel drejning under fart
e) i det omfang det er nødvendigt, tværgående strøm
DA
180
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0201.png
f) ballast og forsyninger
g) dækslast og, i givet fald, lastning
h) frie overflader af væsker
i) inertikræfter
j) andre mekaniske anlæg.
Momenter, som kan udøves samtidig, skal lægges sammen.
4.2.
hvor:
c
=
styrkefaktor, som afhænger af formen
For tømmerkonstruktioner sættes c = 1,2; for massive bjælker sættes c = 1,6. I
begge værdier er taget højde for vindstød.
Størrelsen af det areal, der er udsat for vinden, sættes til hele det areal, der er
omsluttet af tømmerkonstruktionens omkreds.
p
w
A
l
w
=
=
=
det specifikke vindtryk sættes overalt til 0,25 kN/m
2
sidefladen oven over planet svarende til største dybgang, i m
2
afstand mellem sidefladens centrale område A og planet svarende til største
dybgang i m.
Momentet forårsaget af vindtrykket beregnes efter følgende formel:
M
w
= c
·
p
w
·
A(l
w
+ ((T)/(2)))[kNm]
4.3.
Til bestemmelse af de momenter, som skyldes drejning under fart, som omhandlet i
stk. 4.1, litra d), for flydende materiel med eget fremdrivningsmiddel, anvendes
formlen i artikel 15.03, stk. 6.
Det moment, som skyldes tværgående strøm som omhandlet i stk. 4.1, litra e), skal
alene tages i betragtning for flydende materiel, som under arbejdet er opankret eller
fortøjet på tværs af strømmen.
Til beregning af momenter, som skyldes væskeballast og flydende forsyninger som
omhandlet i stk. 4.1, litra f), bestemmes den set fra et stabilitetssynspunkt ugunstigste
fyldningsgrad af tankene, og til beregningen anvendes det dertil svarende moment.
Det moment, som skyldes de i stk. 4.1, litra i), omhandlede inertikræfter, skal på
passende måde tages i betragtning, hvis bevægelserne af lasten og maskinens udstyr
kan forventes at få indflydelse på dens stabilitet.
For flydende materiel med lodrette sidevægge kan det selvoprettende moment
beregnes ved hjælp af formlen
M
a
= 10
·
D
·
MG
‾
·
sin
φ
(kNm)
hvor:
MG
‾
=
metacentrets højde, i m
4.4.
4.5.
4.6.
5.
DA
181
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0202.png
φ
=
krængningsvinkel, i °.
Denne formel finder anvendelse indtil en krængningsvinkel på 10° eller indtil en
krængningsvinkel svarende til, at dækskanten er under vand, eller at kanten af
bunden er synlig. Den mindste af disse vinkler lægges til grund. For skrå sidevægge
finder formlen anvendelse indtil en krængningsvinkel på 5°; i øvrigt finder de i stk. 3
og 4 angivne grænsebetingelser anvendelse.
Hvis en sådan forenkling ikke er mulig som følge af det flydende materiels særlige
form, kræves de i stk. 2, litra c), omhandlede GZ-kurver.
Artikel 17.08
Eftervisning af stabilitet i tilfælde af reduceret resterende fribord
Regnes der med reduceret resterende fribord i medfør af artikel 17.05, stk. 3, skal det for alle
anvendelsessituationer godtgøres:
a)
b)
at metacentrets højde efter korrektion for de frie væskeoverflader ikke er under
15 cm
at der for en krængningsvinkel fra 0° til 30° findes en stabilitetsarm (GZ) på
mindst
h = 0,30 - 0,28
· φ
n
(m)
hvor
φ
n
er den krængningsvinkel, fra hvilken GZ-kurven antager negative værdier
(stabilitetsgrænse); den må ikke være under 20° eller 0,35 rad og må ikke indsættes i
formlen med større værdi end 30° eller 0,52 rad, idet der som enhed for
φ°
anvendes
radianer (rad) (1° = 0,01745 rad)
c)
d)
e)
f)
at summen af krængningsvinklen og fremad/agtervinklen ikke er over 10°
at der består en resterende sikkerhedsafstand, jf. artikel 17.04
at der består et resterende fribord på mindst 0,05 m
at der for krængningsvinkler mellem 0° og 30° består en resterende
stabilitetsarm på mindst
h = 0,20 - 0,23
· φn
(m)
hvor
φn
er den krængningsvinkel, fra hvilken GZ-kurven antager negative værdier;
den må ikke indsættes i formlen med større værdi end 30° eller 0,52 rad
Ved resterende stabilitetsarm forstås den maksimale eksisterende forskel, ved
krængning mellem 0° og 30°, mellem GZ-kurven og krængningsarmens kurve. Hvis
vandet når op til en åbning til fartøjets indre ved en mindre krængningsvinkel end
den, der svarer til den maksimale forskel mellem armenes kurver, er det den arm, der
svarer til den pågældende krængningsvinkel, der skal anvendes.
Artikel 17.09
Nedlastningsmærker og dybgangsskalaer
Der skal være påført nedlastningsmærker og -skalaer i overensstemmelse med artikel 4.04 og
4.06.
DA
182
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 17.10
Flydende materiel uden eftervisning af stabiliteten
1.
Der kan gøres undtagelse fra anvendelsen af artikel 17.04 til 17.08 for flydende
materiel
a)
b)
hvis anlæg ikke på
fremad/agterhældning, og
nogen
måde
kan
ændre
krængning
eller
for hvilke flytning af tyngdepunktet med rimelighed kan udelukkes.
ved den maksimale belastning skal sikkerhedsafstanden være mindst 300 mm
og fribordet mindst 150 mm
for åbninger som ikke kan lukkes, så de er tætte over for søsprøjt og dårligt
vejr, skal sikkerhedsafstanden være mindst 500 mm.
KAPITEL 18
2.
Dog gælder følgende bestemmelser:
a)
b)
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE ARBEJDSPLATFORME
Artikel 18.01
Anvendelsesbetingelser
Flydende arbejdsplatforme, som er konstrueret svarende til det i del I eller II i bilag V anførte
EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, må kun sejle uden for arbejdsområdet, når de er
ulastede. Denne indskrænkning skal være angivet i EU-certifikatet for sejlads på indre
vandveje.
Til dette formål skal flydende arbejdsplatforme have udstedt et certifikat af den pågældende
myndighed vedrørende arbejdets varighed og den geografiske afgrænsning af det
arbejdsområde, på hvilket platformen må anvendes.
Artikel 18.02
Anvendelse af del II
Medmindre andet er angivet i dette kapitel, skal flydende arbejdsplatforme med hensyn til
konstruktion og udstyr være i overensstemmelse kapitel 3 til 14 i del II.
Artikel 18.03
Fravigelser
1.
a)
b)
c)
d)
Artikel 3.03, stk. 1, med de fornødne ændringer
kapitel 5 og 6 med de fornødne ændringer, forudsat at arbejdsplatformen er
forsynet med egne fremdrivningsmidler
artikel 10.02, stk. 2, litra a) og b), med de fornødne ændringer
øvrige forskrifter vedrørende konstruktion, indretning og udstyr, forudsat at det
i hvert tilfælde godtgøres, at sikkerheden er tilsvarende.
artikel 8.08, stk. 2 til 8, hvis der ikke foreskrives besætning
artikel 10.01, stk. 1 og 3, hvis arbejdsplatformen på sikker måde kan fastholdes
ved hjælp af arbejdsankre eller til pæle. Dog skal flydende arbejdsplatforme
2.
Inspektionsorganet kan indrømme fritagelse fra anvendelsen af følgende forskrifter:
a)
b)
DA
183
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
med eget fremdrivningsmiddel være udstyret med mindst et anker i
overensstemmelse med artikel 10.01, stk. 1, idet faktoren k sættes til 45 og
mindste højde indsættes som T.
c)
artikel 10.02, stk. 1, litra c), hvis den flydende arbejdsplatform ikke er udstyret
med eget fremdrivningsmiddel.
Artikel 18.04
Sikkerhedsafstand og fribord
1.
Hvis en flydende arbejdsplatform anvendes som sandsuger eller som klappram, skal
sikkerhedsafstanden uden for lastrummene være mindst 300 mm og fribordet mindst
150 mm. Inspektionsorganet kan tillade mindre fribord, hvis det ved beregning
godtgøres, at stabiliteten er tilstrækkelig til en last med massefylde 1,5 t/m
3
, og at
dækket ikke når vandet i nogen af siderne. Påvirkningen fra flydende last skal tages i
betragtning.
For flydende arbejdsplatforme, som ikke er omhandlet i stk. 1, finder
bestemmelserne i artikel 4.01 og 4.02 anvendelse med de fornødne ændringer.
Inspektionsorganet kan fastsætte afvigende værdier for sikkerhedsafstand og fribord.
Artikel 18.05
Både
2.
Flydende arbejdsplatforme er undtaget fra kravet om både, når
a) de ikke er forsynet med eget fremdrivningsmiddel, eller
b) der forefindes en båd et andet sted på arbejdspladsen.
Denne undtagelse skal nævnes på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.
KAPITEL 19
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE HISTORISKE FARTØJER
(Uden indhold)
KAPITEL 19a
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE KANALPRAMME
(Uden indhold)
KAPITEL 19b
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FARTØJER, DER SEJLER PÅ VANDVEJE I
ZONE 4
Artikel 19b.01
Anvendelse af kapitel 4
1.
Uanset artikel 4.01, stk. 1 og 2, nedsættes sikkerhedsafstanden for andre døre eller
åbninger end lasteluger for fartøjer, der sejler på vandveje i zone 4 således:
a) for åbninger, der kan lukkes tæt over for søsprøjt og vandtæt, til 150 mm
b) for åbninger, der ikke kan lukkes tæt over for søsprøjt og vandtæt, til 200 mm.
DA
184
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.
Uanset artikel 4.02, er det mindste fribord for fartøjer, der sejler på vandveje i zone
4, 0 mm, så længe sikkerhedsafstanden i stk. 1 er overholdt.
KAPITEL 20
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE SØGÅENDE FARTØJER
(Uden indhold)
KAPITEL 21
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FRITIDSFARTØJER
Artikel 21.01
Generelt
Kun artikel 21.02 og artikel 21.03 finder anvendelse på fritidsfartøjer, hvad angår bygning og
udstyr.
Artikel 21.02
Anvendelse af del II
1.
Fritidsfartøjer skal opfylde følgende forskrifter:
a) fra kapitel 3:
artikel 3.01, artikel 3.02, stk. 1, litra a), og stk. 2, artikel 3.03, stk. 1, litra a), og stk.
6, samt artikel 3.04, stk. 1
b) kapitel 5
c) fra kapitel 6:
artikel 6.01, stk. 1, og artikel 6.08
d) fra kapitel 7:
artikel 7.01, stk. 1 og 2, artikel 7.02, artikel 7.03, stk. 1 og 2, artikel 7.04, stk. 1,
artikel 7.05, stk. 2, samt artikel 7.13 for fritidsfartøjer med et styrehus indrettet til
radarstyring ved én person
e) fra kapitel 8:
artikel 8.01, stk. 1 og 2, artikel 8.02, stk. 1 og 2, artikel 8.03, stk. 1 og 3, artikel 8.04,
artikel 8.05, stk. 1-10 og 13, artikel 8.06, artikel 8.07, artikel 8.08, stk. 1, 2, 5, 7 og
10, artikel 8.09, stk. 1, samt 8.10
f) fra kapitel 9:
artikel 9.01, stk. 1, med de fornødne ændringer
g) fra kapitel 10:
artikel 10.01, stk. 2, 3 og 5-14, artikel 10.02, stk. 1, litra a)-c), og stk. 2, litra a) og
litra e)-h), artikel 10.03, stk. 1, litra a), b) og d): Der skal dog forefindes mindst to
ildslukkere om bord; artikel 10.03, stk. 2-6, artikel 10.03a, artikel 10.03b, artikel 18,
stk. 1, litra e), i dette direktiv samt artikel 10.05
h) kapitel 13
i) kapitel 14.
DA
185
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0206.png
2.
For fritidsfartøjer, der er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF
af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser om fritidsfartøjer
23
, omfatter den første inspektion og de
periodiske inspektioner kun:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
artikel 6.08, hvis der forefindes en drejehastighedsindikator
artikel 7.01, stk. 2, artikel 7.02, artikel 7.03, stk. 1, og artikel 7.13, hvis der
forefindes et styrehus indrettet til radarstyring ved én person
artikel 8.01, stk. 2, artikel 8.02, stk. 1, artikel 8.03, stk. 3, artikel 8.05, stk. 5,
artikel 8.08, stk. 2, og artikel 8.10
artikel 10.01, stk. 2, 3, 6 og 14, artikel 10.02, stk. 1, litra b) og c), stk. 2, litra a)
og e)-h), artikel 10.03, stk. 1, litra b) og d), og stk. 2-6, og artikel 10.05
kapitel 13
fra kapitel 14:
aa)
bb)
artikel 14.12
artikel 14.13; godkendelsesprøvningen efter ibrugtagning af anlægget til
flydende gas skal gennemføres i overensstemmelse med forskrifterne i
direktiv 94/25/EF, og der skal sendes en godkendelsesrapport til
inspektionsorganet
artikel 14.14 og 14.15; anlægget til flydende gas skal være i
overensstemmelse med forskrifterne i direktiv 94/25/EF
hele kapitel 14, såfremt anlægget til flydende gas installeres efter
fritidsfartøjets markedsføring.
Artikel 21.03
(Uden indhold)
KAPITEL 22
STABILITET AF FARTØJER, SOM TRANSPORTERER CONTAINERE
Artikel 22.01
Generelt
cc)
dd)
1.
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på fartøjer, som transporterer
containere, når der kræves stabilitetsdokumenter i medfør af medlemsstaternes
gældende søfartsregler.
Stabilitetsdokumenterne skal gennemgås, eller sendes til gennemgang andetsteds, og
behørigt stemples af et inspektionsorgan.
2.
Oplysningerne i stabilitetsdokumenterne skal give føreren udførlige oplysninger om
fartøjets stabilitet for hver af de forskellige belastningssituationer.
Stabilitetsdokumenterne skal mindst omfatte følgende:
a)
oplysninger om tilladte stabilitetskoefficienter, tilladte
KG
-værdier eller
tilladte højder af lastens tyngdepunkt
23
EFT L 164 af 30.6.1994, s. 15. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
DA
186
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0207.png
b)
c)
d)
3.
data vedrørende de volumener vandballast, der kan være påfyldt
formularer til kontrol af stabiliteten
en betjeningsvejledning i anvendelsen eller et beregningseksempel til føreren.
For fartøjer, hvor det er valgfrit, om containere transporteres fastgjorte eller ikke
fastgjorte, skal der foreligge separate beregningsmetoder til eftervisning af
stabiliteten i forbindelse med transport af såvel fastgjorte containere som ikke-
fastgjorte containere.
En last containere anses kun for fastgjort, når hver enkelt container er solidt fastgjort
til fartøjets skrog med containerstyreskinner eller en fastspændingsanordning og ikke
kan ændre stilling under sejladsen.
Artikel 22.02
Grænsebetingelser og beregningsmåde til eftervisning af stabiliteten
i forbindelse med transport af ikke-fastgjorte containere
4.
1.
For ikke-fastgjorte containere skal den anvendte metode til beregning af fartøjets
stabilitet være i overensstemmelse med følgende grænsebetingelser:
a)
b)
Metacenterhøjden MG
‾
må ikke være under 1,00 m.
Under den samlede påvirkning af centrifugalkraften som følge af fartøjets
drejning, vindtrykket og de frie væskeoverflader må krængningsvinklen ikke
være over 5°, og siden af dækket må ikke komme under vand.
Momentarmen for krængning, der skyldes centrifugalkraften ved fartøjets
drejning, bestemmes efter formlen:
h
KZ
hvor:
c
KZ
v
KG
‾
T'
parameter (c
KZ
= 0,04) (s
2
/m);
fartøjets fart gennem vandet (m/s)
højden af det lastede fartøjs tyngdepunkt over bunden (m)
det lastede fartøjs dybgang (m).
v
2
⎛
T'
⎞
=
c
KZ
⋅
⋅ ⎜
KG
− ⎟
L
WL
⎝
2
⎠
[m
c)
d)
Momentarmen for krængning, som skyldes vindtrykket, bestemmes efter
formlen:
h
KW
=
c
KW
⋅
A'
⎛
T'
⎞
⋅ ⎜
l
W
+ ⎟
D'
⎝
2
⎠
[m]
hvor:
c
KW
parameter (c
KW
= 0,025) (t/m
2
);
DA
187
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0208.png
A'
D'
l
W
T'
e)
det lastede fartøjs sideflade over det pågældende dybgangsplan (m
2
)
det lastede fartøjs deplacement (t)
højde af tyngdepunktet af fartøjets sideflade A' over det pågældende
dybgangsplan (m)
det lastede fartøjs dybgang (m).
Momentarmen for krængning, der skyldes frie overflader udsat for regnvand,
samt bundvand i lastrummet eller i dobbeltskroget, bestemmes efter følgende
formel:
h
KfO
=
c
KfO
⋅
∑
b
⋅
l
⋅
b
−
0,55 b
D'
(
(
))
[m]
hvor:
c
KfO
b
parameter (c
KfO
= 0,015) (t/m
2
)
bredde af lastrummet eller af den betragtede sektion af lastrummet (m)
24
l
længde af lastrummet eller af den betragtede sektion af lastrummet (m)
25
D'
det lastede fartøjs deplacement (t)
f) For hvert belastningstilfælde skal der i beregningerne indgå halv brændstof- og
ferskvandsbeholdning.
2.
Stabiliteten af et fartøj, der er lastet med ikke-fastgjorte containere anses for
tilfredsstillende, når den faktiske KG‾-værdi højst er lig den KG‾zul, der beregnes
ved følgende formel. KG‾zul skal beregnes for forskellige deplacementer, som
dækker hele det mulige dybgangsområde:
KM
+
KG
zul
=
B
WL
⎛
T
m
⎞
⋅⎜
Z
⋅
−
h
KW
−
h
KfO
⎟
2F
⎝
2
⎠
B
WL
⋅
Z
+
1
2F
[m]
a)
B
WL
For
2F
må ikke sættes lavere værdi end 11,5 (11,5 = 1/tan 5°).
b)
24
25
KG
zul
=
KM
−
1,00
De dele af lastrummet, som har frie overflader udsat for vand, opstår ved den langskibs eller tværskibs
vandtætte skotinddeling, som danner uafhængige sektioner.
De dele af lastrummet, som har frie overflader udsat for vand, opstår ved den langskibs eller tværskibs
vandtætte skotinddeling, som danner uafhængige sektioner.
DA
188
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0209.png
Den mindste værdi af
KG
zul
, der beregnes efter a) og b), skal være gældende.
I formlerne forstås ved:
KG
zul
største tilladte højde af fartøjets tyngdepunkt over bunden (m)
tilnærmet værdi af metacentrets højde over bunden (m) beregnet efter
formlen i stk. 3
det respektive, faktiske fribord ved 1/2 L (m)
parameterværdi af centrifugalkraften som følge af drejning
Z
=
KM
F
Z
(
0,7
⋅
v
)
2
9,81
⋅
1,25
⋅
L
WL
v
2
=
0,04
⋅
[-]
L
WL
v
T
m
h
KW
h
KfO
fartøjets hastighed gennem vandet (m/s)
gennemsnitsdybgang (m)
momentarm udøvet af det laterale vindtryk i henhold til stk. 1, litra d), (m)
summen af momentarme udøvet af de frie væskeoverflader i henhold til stk.
1, litra e), (m).
3.
Formel til tilnærmet beregning af KM‾
Når der ikke foreligger hydrostatiske kurvetegninger, kan værdien KM
‾
af til brug
ved beregningen i stk. 2 og i artikel 22.03, stk. 2, bestemmes af følgende tilnærmede
udtryk:
a) fartøj med pontonform
B
2
T
WL
+
m
KM
=
T
⎞
2
⎛
⎜
12,5
−
m
⎟ ⋅
T
m
H
⎠
⎝
[m]
b) andre fartøjer
B
2
T
WL
+
m
KM
=
T
⎞
2
⎛
⎜
12,7
−
1,2
⋅
m
⎟ ⋅
T
m
H
⎠
⎝
[m]
Artikel 22.03
Grænsebetingelser og beregningsmåde til eftervisning af stabilitet
i forbindelse med transport af fastgjorte containere
1.
For fastgjorte containere skal den anvendte metode til beregning af fartøjets stabilitet
være i overensstemmelse med følgende grænsebetingelser:
a)
Metacenterhøjden MG
‾
må ikke være under 0,50 m.
DA
189
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0210.png
b)
Under den samlede virkning af centrifugalkraften som følge af fartøjets
drejning, vindtrykket og de frie væskeoverflader må ingen åbning i skroget
komme under vandet.
Momentarme, som skyldes centrifugalkraften som følge af fartøjets drejning,
vindtrykket og frie væskeoverflader, bestemmes ved hjælp af formlerne i
artikel 22.02, stk. 1, litra c)-e).
For hvert belastningstilfælde skal der i beregningerne indgå halv brændstof- og
ferskvandsbeholdning.
c)
d)
2.
Stabiliteten af et fartøj lastet med fastgjorte containere anses for tilfredsstillende, når
den faktiske KG‾ -værdi højst er lig den, KG‾zul der beregnes ved følgende formel,
når KG‾zul beregnes for de forskellige deplacementer under hensyn til den mulige
variation af dybgangen.
KM
−
KG
zul
=
B
WL
⎛
T
m
F
⎞
I
−
i
⎛
⎞
−
h
KW
−
h
KfO
⎟
⎜
Z
⋅
⎜
1
−
1,5
⎟ +
0,75
2
∀ ⎝
F'
⎠
F'
⎝
2
⎠
B
0,75
⋅
WL
⋅
Z
+
1
F'
[m]
a)
For
For (B
WL
)/(F’) må værdien ikke sættes lavere end 6,6.
I
−
i
⎛
F
⎞
⋅ ⎜
1
−
1,5
⎟
må værdien ikke sættes under 0.
2
∀ ⎝
F'
⎠
b)
KG
‾
zul
= KM
‾
- 0,50 (m)
Den mindste værdi af KG
‾
zul
, der beregnes efter a) og b), skal være gældende.
Ud over de tidligere definerede størrelser er i formlerne:
I
i
tværskibs inertimoment i vandlinjeplanet T
m
(m
4
) (formel til tilnærmet beregning er
angivet i stk. 3)
tværskibs inertimoment i vandlinjeplanet parallelt med bunden, i højden
T
m
+ ((2)/(3)) F’[m
4
]
∀
F'
a
b
H'
q
fartøjets vandfortrængning ved T
m
(m
3
)
ideelt fribord F' = H' - T
m
(m) eller F’ = ((a
·
B
WL
)/(2
·
b))[m], idet den mindste
værdi skal være gældende
lodret afstand fra underkanten af den åbning, der først kommer under vand ved
krængning, og fartøjets normale vandlinje (m)
samme åbnings afstand fra fartøjets midte (m)
ideel højde H’ = H + ((q)/(0,9
·
L
·
B
WL
))[m];
er det samlede rumfang af ruf, luger, trunks og anden overbygning indtil en højde
af højst 1,0 m over H eller indtil den laveste åbning til det betragtede volumen, idet
den mindste værdi skal være gældende. De dele af det betragtede volumen, der er
DA
190
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0211.png
beliggende i en sektor på 0,05 L fra fartøjets ender, tages ikke i betragtning (m
3
).
3.
Formel til tilnærmet beregning af I
Når der ikke foreligger hydrostatiske kurvetegninger, kan værdien af det tværskibs
inertimoment omkring vandlinjen beregnes ved hjælp af følgende tilnærmede udtryk:
a) fartøj med pontonform
B
2
WL
KM
=
∀
T
m
⎞
⎛
⎟ ⋅
T
m
⎜
12,5
−
H
⎠
⎝
[m]
b) andre fartøjer
B
2
WL
∀
[m]
KM
=
T
m
⎞
⎛
⎟ ⋅
T
m
⎜
12,7
−
1,2
⋅
H
⎠
⎝
Artikel 22.04
Procedure for vurdering af stabiliteten om bord
Proceduren for vurdering af stabiliteten kan fastlægges på grundlag af de dokumenter, der er
nævnt i artikel 22.01, stk. 2.
KAPITEL 22a
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE STRUKTURER MED LÆNGDE
OVER 110 M
Artikel 22a.01
Anvendelse af del I
(Uden indhold)
Artikel 22a.02
Anvendelse af del II
For flydende strukturer med længde over 110 m finder - ud over del II - artikel 22a.03 til
22a.05 anvendelse.
Artikel 22a.03
Styrke
Det skal ved et certifikat udstedt af et godkendt klassifikationsselskab godtgøres, at skrogets
styrke er tilfredsstillende, jf. artikel 3.02, stk. 1, litra a) (langskibs, tværskibs og lokal styrke).
Artikel 22a.04
Flydeevne og stabilitet
1.
For fartøjer med længde over 110 m, bortset fra passagerfartøjer, finder stk. 2-10
anvendelse.
DA
191
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.
De grundlæggende værdier for stabilitetsberegningen, fartøjets egenvægt og
tyngdepunktets placering, bestemmes ved hjælp af et krængningsforsøg udført i
overensstemmelse med bilag I til IMO-resolution MSC 267 (85).
Ansøgeren skal ved en beregning på grundlag af metoden vedrørende tabt flydeevne
godtgøre, at fartøjets flydeevne og stabilitet er tilstrækkelige i tilfælde af
vandfyldning. Alle beregninger foretages med fri nedsynkning og trim.
Tilstrækkelig flydeevne og stabilitet for fartøjet i tilfælde af oversvømmelse
efterprøves med en last, der svarer til den største dybgang og jævnt fordelt i alle
lastrum og med maksimal proviantering og fuld brændstofbeholdning
Ved varierende fragt skal beregning af stabiliteten udføres ved den mest ugunstige
last. Denne stabilitetsberegning skal udføres ombord.
Med henblik på dette skal der udarbejdes matematisk bevis for tilstrækkelig stabilitet
ved
mellemstadier
for
oversvømmelse
(25 %,
50 %
og
75 %
oversvømmelsesopbygning og, hvis det er relevant, til stadiet umiddelbart forud for
tværskibs ligevægt) samt for det endelige oversvømmelsesstadie under de
lastforhold, der er specificeret ovenfor.
Der skal tages hensyn til følgende forudsætninger vedrørende den beskadigede
tilstand:
a)
Skadens udstrækning ved skibssiden:
:
:
mindst 0,10 L
0,59 m
Langskibsudstrækning
tværskibsudstrækning
lodret udstrækning :
b)
Langskibsudstrækning
tværskibsudstrækning
lodret udstrækning :
c)
3.
fra bunden og opefter uden begrænsning.
:
:
mindst 0,10 L
3,00 m
Udstrækning af skaden på fartøjets bund:
fra bunden 0,39 m opad, sump undtaget.
Alle skotter, som befinder sig i det beskadigede område, skal antages at være
beskadiget, dvs. at skotternes inddeling skal vælges, så fartøjet efter
oversvømmelse i to eller flere langskibs tilstødende rum stadig er flydedygtigt.
For hovedmaskinrummet behøver flydeevnen kun taget i betragtning for
tilstanden svarende til ét rum, dvs. maskinrumsskotterne regnes for
ubeskadigede.
Ved beskadigelse af bunden skal også tværskibs tilstødende rum anses for
oversvømmede.
d)
Vandgennemtrængelighed
Vandgennemtrængeligheden sættes til 95 %.
Hvis en beregning godtgør, at den gennemsnitlige gennemtrængelighed for et rum er
mindre end 95 %, kan den beregnede værdi anvendes i stedet.
De anvendte værdier må ikke være mindre end:
–
–
Maskin- og driftsrum 85 %
Lastrum:
70 %
DA
192
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
–
Dobbeltbunde, bunkerrum, ballasttanke osv., alt efter om de, alt efter deres
funktion, må regnes for at være fyldte eller tomme for et fartøj, der flyder ved
højst tilladte dybgang: 0 eller 95 %.
Beregningen af virkningen af frie overflader i oversvømmelsens mellemstadier
baseres på bruttooverfladearealet af de beskadigede rum.
d)
4.
I alle de mellemstadier af oversvømmelsen, der er beskrevet i stk. 3, skal følgende
kriterier opfyldes:
a)
b)
Krængningsvinklen
φ
ved ligevægtsstillingen i det pågældende mellemstadium
må ikke overstige 15° (5°, når containere ikke er sikret).
Ud over krængningen ved ligevægtsstillingen i det pågældende mellemstadium
skal den positive del af GZ-kurven udvise en værdi for GZ
≥
0,02 m (0,03 m,
når containere ikke er sikret), inden den første ubeskyttede åbning kommer
under vand, eller der nås en krængningsvinkel
φ
på 27° (15°, når containere
ikke er sikret).
Ikke-vandtætte åbninger må ikke komme under vand, før krængningsvinklen
ved ligevægtsstillingen i det pågældende mellemstadium er nået.
Den nedre kant af ikke-vandtætte åbninger (f.eks. døre, vinduer, adgangsluger)
skal være mindst 0,10 m over vandlinjen, hvor skaden forefindes.
φ
krængningsvinklen ved ligevægtsstillingen må ikke overstige 12° (5°, når
containere ikke er sikret).
Ud over krængningsvinklen ved ligevægtsstillingen i det pågældende
mellemstadium skal den positive del af den oprettende GZ udvise en værdi for
den oprettende GZ
≥
0,05 m og arealet under kurven mindst nå 0,0065
radianmeter, inden den første ubeskyttede åbning kommer under vand, eller en
krængningsvinkel
φ
på 27° (10°, når containere ikke er sikret) er nået.
c)
5.
Under oversvømmelsens sidste fase skal følgende kriterier overholdes:
a)
b)
c)
DA
193
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0214.png
d)
Hvis ikke-vandtætte åbninger kommer under vand, før ligevægtsstillingen er
nået, skal de rum, der fungerer som adgangsveje, anses for oversvømmede med
henblik på beregningen af lækstabiliteten.
6.
Hvis der er åbninger til krydsoversvømmelser med henblik på nedbringelse af
asymmetrisk oversvømmelse, skal følgende betingelser være opfyldt:
a)
b)
c)
d)
Med henblik på beregning af krydsoversvømmelse anvendes IMO-resolution
A.266 (VIII).
De skal være selvvirkende.
De må ikke være udstyret med lukkeanordninger.
Den samlede tid til udligning må ikke overstige 15 minutter.
7.
Hvis åbninger, gennem hvilke ubeskadigede rum kan blive oversvømmede, kan
lukkes vandtæt, skal lukkeanordningerne være forsynet med følgende let læselige
instruktioner på begge sider:
"Luk straks efter passage".
Bevis ved beregning i henhold til stk. 3 til 7 anses for at være leveret, hvis
beregninger af lækstabilitet i henhold til del 9 i de forordningerne, der er vedhæftet
den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad indre
vandveje (i det følgende benævnt ‘ADN’), giver et positivt resultat.
Dybeste lastevandlinje skal fastlægges på ny, når det er nødvendigt for at opfylde
forskrifterne i stk. 3.
8.
9.
DA
194
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 22a.05
Supplerende forskrifter
1.
Fartøjer med længde over 110 m skal:
a)
være udstyret med flerskruefremdrivningssystem med mindst to uafhængige
maskiner med lige stor motorkraft og en bovpropel, der betjenes fra styrehuset
og også fungerer, når fartøjet er ulastet, eller
være udstyret med enkeltskruefremdrivningssystem og en bovpropel, som
betjenes fra styrehuset, som har egen energiforsyning, der også fungerer, når
fartøjet er ulastet, og som i tilfælde af svigt af hovedfremdrivningssystemet
sætter fartøjet i stand til at fortsætte ved egen kraft
b)
c)
d)
være udstyret med et radarnavigationsanlæg og drejehastighedsindikator, som
er i overensstemmelse med artikel 7.06, stk. 1
være udstyret med et fast monteret lænseanlæg i overensstemmelse med artikel
8.08
opfylde forskrifterne i artikel 23.09, stk. 1.1.
2.
For fartøjer, bortset fra passagerfartøjer, med længde over 110 m, der foruden det i
stk. 1 nævnte
a)
i tilfælde af uheld kan adskilles i fartøjets midterste tredjedel uden brug af
tungt bjergningsudstyr, således at de adskilte dele af fartøjet holdes flydende
efter adskillelsen
er udstyret med et certifikat, der skal opbevares om bord, og som er udstedt af
et anerkendt klassifikationsselskab, angående fartøjets forskellige deles
flydeevne, fremad/agterhældningsposition og stabilitet, med angivelse af den
lastegrænse over hvilken de to deles flydeevne ikke længere er sikret
er bygget som dobbeltskrogede fartøjer i overensstemmelse med ADN, hvor
punkt 9.1.0.91-9.1.0.95 i ADN finder anvendelse for tørlastfartøjer, og punkt
9.3.2.11.7 og 9.3.2.13-9.3.2.15 eller punkt 9.3.3.11.7 og afsnit 9.3.3.13-
9.3.3.15 i del 9 i ADN finder anvendelse på tankskibe
er udstyret med flerskruefremdrivningssystem i overensstemmelse med første
halvdel af stk. 1, litra a)
skal det i punkt 52 på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje anføres, at
de overholder alle forskrifterne i litra a)-d).
b)
c)
d)
3.
For passagerfartøjer med længde over 110 m, der foruden det i stk. 1 nævnte
a)
er bygget eller ombygget til deres højeste klasse under tilsyn af et godkendt
klassifikationsselskab, i hvilket tilfælde overholdelsen af reglerne skal være
bekræftet ved hjælp af et certifikat udstedt af klassifikationsselskabet, idet
angivelse af den nuværende klasse ikke er nødvendig
enten
b)
har en dobbelt bund med en højde på mindst 600 mm og skotter til sikring af, at
fartøjet ikke efter vandfyldning i to tilstødende rum synker lavere end
nedsænkningslinjen, og at der fortsat er en resterende sikkerhedsafstand på 100 mm
eller
DA
195
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
har en dobbelt bund med en højde på mindst 600 mm og dobbelt skrog med en
afstand på mindst 800 mm mellem fartøjets sidevæg og det langsgående skot
c)
er udstyret med flerskruefremdrivningssystem med mindst to uafhængige
maskiner med lige stor motorkraft og en bovpropel, der kan betjenes fra
styrehuset, og som fungerer såvel i længderetningen som i tværgående retning
gør det muligt at betjene agterankeret direkte fra styrehuset,
d)
skal det i punkt 52 på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje anføres, at de
overholder alle forskrifterne i litra a)-d).
Artikel 22a.06
(Uden indhold)
KAPITEL 22b
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE HØJHASTIGHEDSFARTØJER
Artikel 22b.01
Generelt
1.
2.
Højhastighedsfartøjer må ikke bygges som passagerfartøjer med kahytter.
Følgende installationer er forbudte om bord på højhastighedsfartøjer:
a) apparater med væge, jf. artikel 13.02
b) kaminer med fordampningsbrænder, jf. artikel 13.03 og 13.04
c) varmeovne til fast brændsel, jf. artikel 13.07
d) anlæg til flydende gas, jf. artikel 14.
Artikel 22b.02
Anvendelse af del I
3.
Ud over bestemmelserne i artikel 2.03, gælder det, at højhastighedsfartøjer skal
bygges og klassificeres under tilsyn og i overensstemmelse med de gældende regler i
et klassifikationsselskab, der har særlige regler for højhastighedsfartøjer. Klassen
ændres ikke.
Uanset artikel 10 i dette direktiv er EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel gyldige i højst fem
år.
Artikel 22b.03
Anvendelse af del II
4.
1.
Uanset stk. 2 og artikel 22b.02, stk. 2, finder kapitel 3-15 anvendelse på
højhastighedsfartøjer, bortset fra følgende bestemmelser:
a) artikel 3.04, stk. 6, andet afsnit
b) artikel 8.08, stk. 2, andet punktum
c) artikel 11.02, stk. 4, andet og tredje punktum
d) artikel 12.02, stk. 4, andet punktum
DA
196
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
e) artikel 15.06, stk. 3, litra a), andet punktum.
2.
3.
Uanset artikel 15.02, stk. 9, og artikel 15.15, stk. 7, skal alle døre i vandtætte skotter
kunne fjernbetjenes.
Uanset artikel 6.02, stk. 1, skal der i tilfælde af svigt eller driftsforstyrrelser i
styremaskinens drivaggregat omgående være et andet, uafhængigt drivaggregat for
styremaskinen eller et manuelt betjent aggregat, der sættes i funktion.
Ud over forskrifterne i del II skal højhastighedsfartøjer opfylde forskrifterne i artikel
22b.04-22b.12.
Artikel 22b.04
Sæder og sikkerhedsbælter
4.
Der skal være siddepladser til rådighed til det maksimale antal passagerer, der må være om
bord. Siddepladserne skal være udstyret med sikkerhedsbælter. Der kan dispenseres fra kravet
om sikkerhedsbælter, når der er sørget for en passende beskyttelse mod stød, eller når dette
ikke er påkrævet i henhold til kapitel 4, del 6, i HSC Code 2000.
Artikel 22b.05
Fribord
Uanset artikel 4.02 og 4.03 skal fribordet være mindst 500 mm.
Artikel 22b.06
Flydeevne, stabilitet og skotter
For højhastighedsfartøjer skal der forelægges behørig dokumentation for:
a)
b)
at flydeevne og stabilitetsegenskaberne er tilstrækkelig sikre, når fartøjet
befinder sig med deplacement i vandet, både i uskadt og i beskadiget tilstand
at stabilitetsegenskaberne og stabiliseringssystemerne garanterer fartøjets
sikkerhed, når det anvendes i den dynamiske fase for flydeevne og i
overgangsfasen
at stabilitetsegenskaberne, når fartøjet bevæger sig uden deplacement i vandet
og i overgangsposition, er tilstrækkelige til at overføre fartøjet sikkert til
sejlads med deplacement i tilfælde af fejl i systemet.
Artikel 22b.07
Styrehuset
c)
1.
Indretning
a)
Uanset artikel 7.01, stk. 1, skal styrehuse være indrettet således, at rorgængeren
eller et andet besætningsmedlem på ethvert tidspunkt under farten kan udføre
deres opgaver.
Styrehuset skal være indrettet med to arbejdspladser til de i litra a) nævnte
personer. Instrumenterne til navigation, manøvrering, overvågning og
kommunikation og andre vigtige betjeningsorganer skal sidde tilstrækkelig tæt
ved hinanden til, at både et andet besætningsmedlem og rorgængeren har
adgang til de nødvendige oplysninger og kan foretage den nødvendige
b)
DA
197
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
betjening af instrumenter og installationer i siddende stilling. Følgende
forskrifter skal altid være opfyldt:
aa)
bb)
Rorgængerens styreposition skal indrettes således, at én person kan
varetage radarnavigationen.
Det andet besætningsmedlem skal have sin egen radarskærm (slave) på
sin arbejdsplads og skal fra sin arbejdsplads kunne intervenere og sende
information og kontrollere fartøjets fremdrift.
c)
De personer, der er nævnt i litra a), skal uhindret kunne betjene de
installationer, der er nævnt i litra b), herunder også med behørigt spændte
sikkerhedsbælter.
Uanset artikel 7.02, stk. 2, må det felt foran fartøjet, som rorgængeren ikke kan
se, når han sidder ned, ikke være over en fartøjslængde, uanset hvor stor last
fartøjet medfører.
Uanset artikel 7.02, stk. 3, må de samlede blinde vinkler fra ret forud til 22,5°
agten for tværs på hver side ikke overstige 20°. Ingen enkelt blind vinkel må
overstige 5°. Det frie udsyn mellem to blinde vinkler må ikke være mindre end
10°.
2.
Frit udsyn
a)
b)
3.
Instrumenter
Instrumentpanelerne til betjening og overvågning af de installationer, der er nævnt i artikel
22b.11, skal befinde sig i adskilte og klart markerede positioner i styrehuset. Hvor det er
relevant, gælder dette også betjeningsanordninger til udløsning af kollektive redningsmidler.
4.
5.
Belysning
Vinduer
I områder eller på udstyrsdele, der skal være belyst under driften, skal der anvendes rødt lys.
Vinduer Reflekser skal undgås. Der skal forefindes afskærmning, så blænding pga. sollys
undgås.
6.
Overfladematerialer
Der må ikke anvendes reflekterende overfladematerialer i styrehuset.
Artikel 22b.08
Supplerende udstyr
Højhastighedsfartøjer skal have følgende udstyr:
a)
b)
radaranlæg og drejehastighedsindikator, som anført i artikel 7.06, stk. 1
lettilgængelige individuelle redningsmidler, der er i overensstemmelse med den
europæiske standard EN 395:1998, til det maksimale antal passagerer, fartøjet
er godkendt til.
DA
198
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 22b.09
Lukkede områder
1.
Generelt
Offentligt tilgængelige områder og beboelse samt det udstyr, der befinder sig der, skal være
udformet således, at enhver person, der benytter disse faciliteter korrekt, ikke vil lide skade
under en normal start eller stop eller nødstart og stop eller under manøvrering under normale
sejladsforhold og i tilfælde af svigt eller fejlfunktion.
2.
Kommunikation
a)
Med henblik på at informere passagererne om sikkerhedsforanstaltninger skal
alle passagerfartøjer være udstyret med akustiske og visuelle installationer,
som er hørlige og synlige for alle ombordværende.
Skibsføreren skal ved hjælp af installationerne i litra a) kunne give
instruktioner til passagererne.
Alle passagerer skal have adgang til instruktioner med henblik på
nødsituationer i nærheden af deres siddeplads, herunder en plan over fartøjet
med angivelse af alle udgange, flugtveje, nødhjælpsudstyr, redningsudstyr og
instruktioner i brugen af redningsveste.
Artikel 22b.10
Udgange og flugtveje
b)
c)
Flugt og evakueringsveje skal opfylde følgende forskrifter:
a)
b)
c)
d)
e)
Der skal være let, sikker og hurtig adgang fra styrestedet til områder og opholdsrum,
hvortil der er offentlig adgang.
Flugtveje, der fører hen til nødudgange, skal være klart og uudsletteligt angivet.
Alle udgange skal være behørigt mærkede. Det skal såvel udefra som indefra være
tydeligt, hvordan åbningsmekanismen skal betjenes.
Flugtveje og nødudgange skal have et passende sikkerhedsstyringssystem.
Der skal være plads til et besætningsmedlem ved siden af hver udgang.
Artikel 22b.11
Sikring mod og forebyggelse af brand
1.
Gange, rum og beboelse, hvortil der er offentlig adgang, samt kabysser og
maskinrum skal være udstyret med et passende brandalarmanlæg. Det skal på et sted,
der konstant er bemandet af besætningen, automatisk signaleres, at der er opstået
brand og hvor.
Maskinrummene skal være udstyret med et fast brandslukningsanlæg, som
omhandlet i artikel 10.03b.
Rum og beboelse, hvortil der er offentlig adgang, og flugtveje herfra skal være
udstyret med et sprinkleranlæg som omhandlet i artikel 10.03a. Det skal være muligt
at lede spildevandet hurtigt og direkte ud i det fri.
2.
3.
DA
199
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 22b.12
Overgangsbestemmelser
Højhastighedsfartøjer som defineret i artikel 1.01, nr. 22, som havde et gyldigt EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje den 31. marts 2003, skal opfylde følgende bestemmelser i dette
kapitel:
a) artikel 22b.01, 22b.04, 22b.08, 22b.09, 22b.10, 22b.11, stk. 1,
i forbindelse med forlængelse af et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje
b) den 1. april 2013:
artikel 22b.07, stk. 1, 3, 4, 5 og 6
c) den 1. januar 2023:
alle øvrige bestemmelser.
DA
200
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
DEL III
KAPITEL 23
BESÆTNING
Artikel 23.01
(Uden indhold)
Artikel 23.02
(Uden indhold)
Artikel 23.03
(Uden indhold)
Artikel 23.04
(Uden indhold)
Artikel 23.05
(Uden indhold)
Artikel 23.06
(Uden indhold)
Artikel 23.07
(Uden indhold)
Artikel 23.08
(Uden indhold)
Artikel 23.09
Fartøjers udstyr
1.
For motorfartøjer, skubbebåde, konvojer, der skubbes, og passagerfartøjer skal
inspektionsorganet
anføre
overensstemmelsen
eller
den
manglende
overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1.1 eller 1.2, i punkt 47 på EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje.
Standard S1
a)
Fremdrivningssystemerne skal være indrettet således, at hastigheden kan
ændres og skruens fremdrivningsretning vendes fra styrehuset.
Det skal være muligt at sætte de hjælpemaskiner, der er nødvendige for
styringen, i gang eller i stå fra styrehuset, medmindre dette sker automatisk,
eller maskinerne kører konstant under hver sejlads.
b)
I de kritiske områder for
–
–
hovedmaskinernes kølevandstemperatur
olietrykket til
komponenter
smøring
af
hovedmaskiner
og
kraftoverførende
1.1.
DA
201
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
–
–
olietryk og lufttryk til anordninger til reversering af hovedmaskiner,
vendbare kraftoverføringsaggregater eller skruer
niveauerne i sumpen i hovedmaskinrummet
skal der være overvågning ved hjælp af instrumenter, der afgiver akustiske
eller visuelle signaler i styrehuset i tilfælde af driftsforstyrrelser. De akustiske
alarmsignaler kan kombineres i en enkelt akustisk alarmanordning. Signalerne
kan afbrydes, så snart driftsforstyrrelsen er blevet erkendt. De visuelle
alarmsignaler må først afbrydes, når der er rettet op på de driftsforstyrrelser,
der fremkaldte dem.
c)
d)
e)
Brændstoffet skal fremføres og hovedmaskinen afkøles automatisk.
Styresystemet skal uden større kraftanstrengelse kunne betjenes af én person,
selv med maksimal dybgang.
Det skal være muligt at aktivere de visuelle og akustiske signaler, der måtte
være krævet i henhold til de nationale eller internationale søvejsregler, fra
styrehuset.
Når der ikke er nogen direkte kommunikation mellem styrehuset og forenden
af fartøjet, agterenden, opholdsrum og maskinrum, skal der være installeret et
højttaleranlæg. Til kommunikation med maskinrummene kan dette ske i form
af et optisk signal eller et akustisk signal.
Den krævede redningsbåd skal kunne søsættes af et enkelt besætningsmedlem
alene og inden for en rimelig tid.
Der skal være et søgelys, der kan betjenes fra styrehuset.
Betjening af håndsving og lignende drejelige dele på løfteanordninger må ikke
kræve en kraft på over 160 N.
Trækspil, der anføres på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, skal
være motordrevne.
Pumper til sump og spuling af dæk skal være motordrevne.
De vigtigste betjeningsanordninger og overvågningsinstrumenter skal være
placeret ergonomisk.
Det udstyr, der er krævet i artikel 6.01, stk. 1, skal kunne fjernstyres fra
styrehuset.
For motorfartøjer, der sejler separat:
For motorfartøjer, der fremdrives i parformation:
f)
g)
h)
i)
k)
l)
m)
n)
1.2.
Standard S2
a)
b)
standard S1 og desuden udstyret med en bovpropel, der kan betjenes fra styrehuset
standard S1 og desuden udstyret med en bovpropel, der kan betjenes fra det
skubbende motorfartøjs styrehus.
c)
For motorfartøjer, der fremdriver konvojer, der skubbes, og som består af
fartøjet selv og et andet fartøj foran:
standard S1 og desuden udstyret med hydrauliske eller elektriske
sammenkoblingsspil. Dette udstyr er dog ikke obligatorisk, hvis det forreste fartøj i
DA
202
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
den konvoj, der skubbes, er udstyret med en bovpropel, som kan betjenes fra det
skubbende motorfartøjs styrehus
d)
For skubbebåde, der fremdriver en konvoj, der skubbes:
standard S1 og desuden udstyret med hydrauliske eller elektriske
sammenkoblingsspil. Dette udstyr er dog ikke obligatorisk, hvis det forreste fartøj i
den konvoj, der skubbes, er udstyret med en bovpropel, som kan betjenes fra det
skubbende motorfartøjs styrehus
e)
For passagerfartøjer:
standard S1 og desuden udstyret med en bovpropel, der kan betjenes fra det
skubbende motorfartøjs styrehus. Dette udstyr er dog ikke påkrævet, hvis
passagerfartøjets fremdrivningssystem og styresystem sikrer en tilsvarende
manøvredygtighed.
Artikel 23.10
(Uden indhold)
Artikel 23.11
(Uden indhold)
Artikel 23.12
(Uden indhold)
Artikel 23.13
(Uden indhold)
Artikel 23.14
(Uden indhold)
Artikel 23.15
(Uden indhold)
DEL IV
KAPITEL 24
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 24.01
Anvendelse af overgangsbestemmelser for flydende strukturer, der allerede er i drift
1.
Bestemmelserne i artikel 24.02-24.04 finder kun anvendelse på flydende strukturer,
der den 30. december 2008 havde et gyldigt fartøjscertifikat i henhold til det
reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december
1994, eller flydende strukturer, som var under bygning eller ombygning den 31.
december 1994.
DA
203
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0224.png
2.
For flydende strukturer, der ikke er omfattet af stk. 1, finder bestemmelserne i artikel
24.06 anvendelse.
Artikel 24.02
Undtagelser for flydende strukturer, der allerede er i drift
1.
Med forbehold af artikel 24.03 og artikel 24.04 skal flydende strukturer, der ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv
a)
b)
tilpasses, således at de bringes i overensstemmelse med disse bestemmelser i
henhold til overgangsbestemmelserne i nedenstående tabel 1, og
indtil denne tilpasning er foretaget, være i overensstemmelse med det
reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31.
december 1994.
2.
–
I tabel 1 betyder udtrykket:
"N.R.C.": at bestemmelsen ikke finder anvendelse på flydende strukturer, som
allerede er i drift, med mindre de pågældende dele er udskiftet eller ombygget, dvs.
at bestemmelsen kun finder anvendelse på nybyggede (Newly-built) flydende
strukturer og på udskiftning (Replacement) eller ombygning (Conversion) af de
pågældende dele eller områder. Hvis eksisterende dele udskiftes med
ombytningsdele, der anvender samme teknologi, og som er af samme type, udgør
dette ikke en udskiftning (R) i henhold til overgangsbestemmelserne.
"Udstedelse eller fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje": at
bestemmelsen skal være opfyldt, når EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
udstedes eller fornyes efter bestemmelsens ikrafttræden.
Tabel 1
–
Artikel og
stykke
KAPITEL 3
3.03, stk. 1, litra
a)
stk. 2
Emne
Frist eller bemærkninger
Placering af kollisionsskot
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
Beboelse
Sikkerhedsudstyr
stk. 4
Gastæt adskillelse af
beboelse og maskinrum,
kedelrum og lastrum
Overvågning af døre i
agterpeakskottet
stk. 5, andet
afsnit
DA
204
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0225.png
indre vandveje efter den 1.1.2010
stk. 7
Ankre, der ikke rager ud over N.R.C., senest ved udstedelse eller
forskibet
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2041
Isolationsmateriale i
maskinrum
Åbninger og låseanordninger
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
Maskinrum, der i henhold til artikel 1.01
ikke blev anset for maskinrum før 1995,
skal forsynes med endnu en udgang ved
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
3.04, stk. 3,
andet punktum
stk. 3, tredje og
fjerde punktum
3.04, stk. 6
Udgange fra maskinrum
KAPITEL 5
5.06, stk. 1,
første punktum
Mindste hastighed
For flydende strukturer, der er køllagt før
1996, senest ved udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for sejlads på indre
vandveje efter den 1.1.2035
KAPITEL 6
6.01, stk. 1
Manøvreevne som
foreskrevet i kapitel 5
Permanent krængning og
omgivende temperaturer
Konstruktion af rorstammen
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
For flydende strukturer, der er køllagt før
1996: N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2020
N.R.C., senest ved udstedelse eller
stk. 3
stk. 7
6.02, stk. 1
Separate hydrauliktanke
Dobbelte styreventiler i
tilfælde af hydrauliske
drivaggregater
Separate rørledninger til det
DA
205
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0226.png
andet drivaggregat i tilfælde fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
af hydrauliske drivaggregater indre vandveje efter den 1.1.2020
stk. 2
Aktivering af det andet
drivaggregat med ét enkelt
indgreb
Sikring af manøvreevne som
foreskrevet i kapitel 5 ved
hjælp af det andet
drivaggregat
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
stk. 3
6.03, stk. 1
Tilslutning af andre brugere
N.R.C., senest ved udstedelse eller
til hydrauliske drivaggregater fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
i styremaskinen
indre vandveje efter den 1.1.2020
---
Rattet på et hånddrevet
drivaggregat, der ikke er
drevet af det kraftaktiverede
drivaggregat
To uafhængige
styrekontrolsystemer
alarm for oliestand i
hydrauliktanke og alarm for
driftstryk
Kontrol af buffersystem
---
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
---
6.05, stk. 1
6.06, stk. 1
6.07, stk.2, litra
a)
stk. 2, litra e)
6.08, stk. 1
Forskrifter om elektroniske
anlæg i medfør af artikel
9.20
KAPITEL 7
7.02, stk. 2
Det ikke-synlige felt foran
fartøjet to fartøjers længde,
hvis under 250 m
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2049
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
7.02 stk. 3, andet Frit udsyn fra rorgængerens
afsnit
normale synsretning
stk. 6
Mindste transparens
DA
206
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0227.png
7.03, stk. 7
Ophør af alarmer
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje, medmindre styrehuset er
indrettet til radarnavigation ved én person
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
Hvis styrehuse er indrettet til
radarnavigation ved én person: N.R.C.,
senest ved udstedelse eller fornyelse af
EU-certifikatet for sejlads på indre
vandveje efter den 1.1.2035, hvis
sejlretning kan bestemmes direkte; N.R.C.,
senest ved udstedelse eller fornyelse af
EU-certifikatet efter den 1.1.2010 for
andre maskiner
Hvis der ikke er et styrehus indrettet til
radarnavigation ved én person: N.R.C.,
senest ved udstedelse eller fornyelse af
EU-certifikatet for sejlads på indre
vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
Navigationslys, deres casings, tilbehør, og
lyskilder, der opfylder kravene til farve og
lysstyrke for navigationslys og for signallys til
sejlads på Rhinen af 30. november 2009, kan stadig
anvendes
stk. 8
Automatisk skift til anden
energiforsyning
Betjening af hovedmaskiner
og styresystem
Betjening af hovedmaskine
7.04, stk. 1
stk. 2
stk. 3
Display
stk. 9, tredje
punktum
fjerde punktum
Betjening med håndtag
Tydelig visning af retningen
af drivtrykket
Navigationslys, deres casings,
tilbehør og lyskilder
7.05, stk. 1
DA
207
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0228.png
7.06, stk. 1
Radarnavigationsudstyr, som har
modtaget en godkendelse før
1.1.1990
Radarnavigationsudstyr, som har modtaget en
godkendelse før 1.1.1990, kan installeres og
anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje efter
31.12.2009, under alle omstændigheder senest
indtil 31.12.2011, hvis der er en gyldig
monteringsattest i henhold til nærværende direktiv
eller resolution CCNR 1989-II-35.
Drejehastighedsindikatorer, der har fået en
godkendelse før 1.1.1990, og som er monteret før
1.1.2000, kan monteres og anvendes indtil
udstedelse eller fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter 1.1.2015, hvis der er
en gyldig monteringsattest i henhold til
nærværende direktiv eller resolution CCNR 1989-
II-35.
Radarnavigationsudstyr og
drejehastighedsindikatorer, der har fået en
godkendelse den 1. januar 1990 eller senere i
henhold til minimumsforskrifter og
prøvningsbetingelser for radaranlæg til sejlads på
indre vandveje på Rhinen og minimumsforskrifter
og prøvningsbetingelser for
drejehastighedsindikatorer til sejlads på indre
vandveje på Rhinen, kan fortsat være installeret og
i drift, hvis der findes en gyldig monteringsattest i
henhold til dette direktiv eller resolution CCNR
1989-II-35
Drejehastighedsindikatorer, der har
fået en godkendelse før 1.1.1990
Radarnavigationsudstyr og
drejehastighedsindikatorer, der har
fået en godkendelse efter 1.1.1990
7.09
Alarmanlæg
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
Ikkehydraulisk sænkesystem: senest ved
udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2035
7.12, stk. 1
Sænkbare styrehuse
stk. 2 og stk. 3
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
KAPITEL 8
8.01, stk. 3
Kun maskiner af
forbrændingstypen der
anvender brændstof med
flammepunkt over 55°C
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
DA
208
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0229.png
8.02, stk. 1
Sikring af maskiner mod
utilsigtet igangsætning
Eftersyn af rørforbindelser
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2025
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2025
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010. Indtil
da skal brændstof kunne føres bort på
sikker vis ved hjælp af passende
anordninger.
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
stk. 4
stk. 5
Dobbeltvægget rørsystem
stk. 6
Isolering af motordele
8.03, stk. 2
Kontrolanordninger
stk. 3
Automatisk beskyttelse mod
overdrejning
Udførelse af
akselgennemføringer
Ståltanke til flydende
brændstof
Automatisk lukning af
tankventiler
Ingen brændstoftanke foran
kollisionsskottet
Ingen brændstoftanke og
disses fittings over maskiner
eller udstødningsrør
stk. 5
8.05, stk. 1
stk. 2
stk. 3
stk. 4
stk. 6, tredje-
femte punktum
Installation og dimensioner i
forbindelse med
udluftningsrør og
forbindelsesrør
DA
209
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0230.png
stk. 7, første
afsnit
Hurtigtlukkende ventil, der
N.R.C., senest ved udstedelse eller
kan betjenes fra dækket, også fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
når de pågældende rum er
indre vandveje efter den 1.1.2015
lukket.
Måleanordninger skal kunne
aflæses indtil det maksimale
påfyldningsniveau
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
stk. 9, andet
punktum
stk. 13
Kontrol af fyldningsgrad,
N.R.C., senest ved udstedelse eller
ikke blot for hovedmaskiner, fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
men også for andre maskiner, indre vandveje efter den 1.1.2015
som er nødvendige for sikker
drift af fartøjet
Tanke til smøreolie, deres rør N.R.C., senest ved udstedelse eller
og andet tilbehør
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
Tanke til olie til
kraftoverføringssystemer,
kontrol- og
aktiveringssystemer og
varmesystemer, deres rør og
andet tilbehør
Simpel lukkeanordning ikke
tilstrækkelig for ballastrums
tilslutning til lænserør for
lastrum, som er indrettet til
ballast
Niveaumålere i
lastrummenes bund
Beholdere til opsamling af
olieholdigt vand og spildolie
Emissionsgrænse på 65
dB(A) for stilleliggende
fartøjer
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
8.06
8.07
8.08, stk. 8
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
stk. 9
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
8.09, stk. 2
8.10, stk. 3
KAPITEL 8a
8a.02, stk. 2 og
stk. 3
Overholdelse af
kravene/grænseværdierne for
udstødningsgasser
Forskrifterne finder ikke anvendelse på:
a) motorer, der er monteret før
den 1.1.2003
b) ombytningsmotorer, som indtil
DA
210
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0231.png
den 31.12.2011 monteres om bord
på fartøjer, som var i drift den
1.1.2002
For motorer monteret
a) i fartøjer mellem den 1.1.2003
og
den
1.7.2007
gælder
emissionsgrænseværdierne i bilag
XIV til direktiv 97/68/EF
b) i fartøjer eller ombordværende
maskineri efter den 30.6.2007
gælder
emissionsgrænseværdierne i bilag
XV til direktiv 97/68/EF
Kravene til motorkategori:
aa) V for fremdriftsmotorer og for
hjælpemotorer på mere end 560
kW, og
bb) D, E, F, G, H, I, J, K for
hjælpemotorer i direktiv 97/68/EF
finder tilsvarende anvendelse
KAPITEL 9
9.01, stk. 1,
andet punktum
stk. 2, andet led
Relevante dokumenter skal
forelægges for
inspektionsorganet
Kredsløbsdiagrammer for
hovedtavle, nødstrømstavle
og fordelingstavle skal
forefindes om bord
Temperaturer inden døre og
på dæk
Elektricitetsforsyningsanlæg
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
stk. 3
9.02, stk. 1-3
9.05, stk. 4
Tværsnitsareal af jordlederne
9.11, stk. 4
Effektiv ventilation når
akkumulatorer indbygges i
lukket rum, skab eller kasse
DA
211
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0232.png
9.12, stk. 2, litra
d)
stk. 3, litra b)
Koblingsudstyr
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
Anordning til kontrol af
isoleringen fra jord med
optisk og akustisk alarm
Nødafbrydere
9.13
9.14, stk. 3,
andet punktum
9.15, stk. 2
Forbud mod unipolære
afbrydere i vaskerum,
baderum og andre vådrum
Mindste tværsnitsareal pr.
kabel på 1,5 mm
2
Kabler tilsluttet sænkbare
styrehuse
To kredse
stk. 10
9.16, stk. 3,
andet punktum
9.19
Alarm- og
sikkerhedssystemer for
mekaniske anlæg
Elektroniske anlæg
9.20
9.21
Elektromagnetisk
kompatibilitet
KAPITEL 10
10.01
Ankerudrustning
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
NRC, senest ved fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
10.02, stk. 1, andet
punktum, litra b)
Beholdere af stål eller et andet
solidt, ikke-brændbart materiale og
med mindst 10 l indhold
10.02, stk.2, litra Certifikatet for
a)
fortøjningstrosser og andre
Første trosse, der udskiftes på fartøjet:
N.R.C., senest 1.1.2008
DA
212
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0233.png
trosser
10.03, stk. 1
stk. 2
stk. 4
10.03a
Europæisk standard
Egnet til klasse A-, B- og C-
brande
Anden og tredje trosse: 1.1.2013
Ved udskiftning, senest 1.1.2010
Ved udskiftning, senest den 1.1.2010
Forhold mellem CO
2
-indhold Ved udskiftning, senest den 1.1.2010
og rummets størrelse
Faste brandslukningsanlæg i
beboelsesrum, styrehuse og
passagerområder
Faste brandslukningsanlæg i
maskinrum, kedelrum og
pumperum
Anvendelse af europæisk
standard for både
Oppustelige redningsveste
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
26
10.03b
10.04
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010.
Redningsveste, der befandt sig om bord
den 30.9.2003, kan anvendes indtil
udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
10.05, stk. 2
KAPITEL 11
11.02, stk. 4, første
punktum
Udstyr til yderkanterne af dæk,
sidedæk samt arbejdsposter
Højden af karme
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af
EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2020
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af
26
1. Faste CO
2
-brandslukningsanlæg installeret inden den 1. oktober 1980 kan fortsat anvendes indtil
udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i overensstemmelse
med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var
gældende den 1. april 1976.
2. Faste CO
2
-brandslukningsanlæg installeret mellem 1. april 1992 og 31. december 1994 kan fortsat
anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i
overensstemmelse med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på
Rhinen, der var gældende den 31. december 1994.
3. Henstillinger fra CCNR fremsat mellem den 1. april 1992 og den 31. december 1994 med hensyn til
artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31.
december 1994, er fortsat gældende indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1.
januar 2035.
4. Artikel 10.03b, stk. 2, litra a), er kun gældende indtil udstedelse eller fornyelse af
fællesskabscertifikat efter den 1. januar 2035, hvis disse anlæg er installeret i fartøjer, der er køllagt
efter den 1. oktober 1992.
DA
213
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0234.png
EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2035
11.04, stk. 1
Sidedækkets frie bredde
NRC., senest ved udstedelse eller fornyelse af
EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2035, for fartøjer over 7,30 m i
bredden
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af
EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2020
stk. 2
Rækværk på skibssiden for fartøjer
på L< 55 m og kun med agter
beboelsesrum
11.05, stk. 1
Adgang til arbejdspladserne
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
Udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje
stk. 2 og stk. 3
Døre og ind- og udgange
eller gange, hvis der
optræder højdeforskelle på
over 0,50 m
Trapper til arbejdspladser,
der er permanent bemandet
Udgange og nødudgange
stk. 4
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
Udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje
11.06, stk. 2
11.07, stk. 1,
andet punktum
stk. 2 og stk. 3
11.10
Lejdere, trin mv.
Lugedæksler
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015.
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
11.11
Spil
11.12, stk. 2, 4,
5 og 10
11.13
Fabrikationsskilt,
beskyttelsesanordninger,
certifikater ombord
Opbevaring af brandfarlige
væsker
KAPITEL 12
DA
214
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0235.png
12.01, stk. 1
Beboelsesrum til de
personer, der sædvanligvis
opholder sig om bord
Placering af dørke
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
12.02, stk. 3
stk. 4
Opholds- og soverum
stk. 6
Ståhøjde i mandskabsrum
stk. 8
Disponibelt dørkareal i fælles N.R.C., senest ved udstedelse eller
beboelsesrum
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
Rummenes rumfang
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
N.R.C., senest den 31.12.2006
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
stk. 9
stk. 10
Luftrumfang pr. person
stk. 11
Døres størrelse
stk. 12, litra a)
og litra b)
stk. 13
Trapper
Rør, som fører farlige gasser
eller farlige væsker
Sanitære installationer
12.03
12.04
Kabysser
12.05
12.06
Drikkevand
Opvarmning og ventilation
DA
215
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0236.png
indre vandveje efter den 1.1.2035
12.07, stk. 1,
andet punktum
KAPITEL 14a
Artikel 14a.02,
stk. 2, tabel 1 og
2, og stk. 5
Grænse-/kontrolværdier og
typegodkendelser
N.R.C., så længe
a) grænse- og kontrolværdierne ikke
overstiger værdierne i henhold til artikel
14a.02 med mere end en faktor 2
b) det indenbords anlæg til rensning af
spildevand har et fabrikant- eller
ekspertcertifikat, der bekræfter, at det kan
klare de typiske belastningsmønstre om
bord på fartøjet, og
c) der eksisterer et system til forvaltning af
spildevandsslam, som er passende i
forhold til driftsbetingelserne for et
indenbords anlæg til rensning af
spildevand om bord på et passagerfartøj
KAPITEL 15
15.01, stk. 1,
litra c)
litra d)
Artikel 8.08, stk. 2, andet
punktum, finder ikke
anvendelse
Artikel 9.14, stk. 3, andet
punktum, finder ikke
anvendelse for nominelle
driftsspændinger over 50 V
Forbud mod varmeovne til
fast brændsel i
overensstemmelse med
artikel 13.07
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2007
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
Bestemmelsen finder ikke anvendelse på
maskiner til fast brændsel (dampmaskiner)
Andre installationer i
beboelsen
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
stk. 2, litra c)
litra e)
Forbud mod flaskegasanlæg i N.R.C., senest ved udstedelse eller
overensstemmelse med
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
kapitel 14
indre vandveje efter den 1.1.2045.
Overgangsbestemmelsen finder kun
anvendelse, hvis der er alarmsystemer i
overensstemmelse med artikel 15.15, stk.
9.
Antal og placering af skotter
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
15.02, stk. 2
DA
216
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0237.png
indre vandveje efter den 1.1.2045.
stk. 5, andet
punktum
Nedsænkningslinjen, hvis der For passagerfartøjer, der er køllagt før
ikke er noget skotdæk
1.1.1996, gælder forskriften ved N.R.C.,
senest ved udstedelse eller fornyelse af
EU-certifikatet for sejlads på indre
vandveje efter den 1.1.2045
Lukningstid
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045.
N.R.C., og ved udvidelse af det højst
tilladte antal passagerer, senest efter
udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045.
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045.
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045.
NRC gælder for fartøjer med vandtæt dæk
med en afstand af mindst 0.50m og mindre
end 0,60 m i bunden af fartøjer, der er
tildelt et EU-certifikat for sejlads på indre
vandveje eller anden trafiktilladelse inden
31.12.2005
stk. 9
stk. 10-13
Torumsstatus
Lækstabilitet
N.R.C.
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045.
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
stk. 10, litra c)
stk. 12
Optisk alarmsystem
stk. 15
Minimumshøjde for
dobbeltbund eller hulrum
Intakt stabilitet
15.03, stk.1-6
stk. 7 og 8
Lækstabilitet
stk. 9
Lækstabilitet
Lodret
udstrækning
af
beskadigelse af bådens
bund
15.05, stk.2, litra Det antal passagerer, for
hvilket der er sikret et
DA
217
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0238.png
a)
litra b)
evakueringsområde i medfør
af artikel 15.06, stk. 8
Det antal passagerer, der
ligger til grund for
stabilitetsberegningen i
medfør af artikel 15.03
Passagerområder under skotdækket
bag kollisionsskottet og foran
agtertopskottet
Afskærmninger
indre vandveje efter den 1.1.2045.
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045.
NRC, senest ved fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter 1.1.2045
Artikel 15.06, stk.
1, første afsnit
Artikel 15.06, stk.
1, andet afsnit
NRC, senest ved fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
stk. 3, litra c),
første punktum
andet punktum
Fri højde af udgange
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045.
En bredde på 0,7 m, N.R.C., senest efter
udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045.
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045.
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045.
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2007
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
Fri bredde af døre til
passagerkahytter og andre
små rum
Størrelsen af nødudgangene
15.06, stk. 3,
litra f), første
punktum
litra g)
Udgange fra rum beregnet til
bevægelseshæmmede
personer
Døre beregnet til at kunne
anvendes af
bevægelseshæmmede
personer
Forskrifter vedrørende
forbindelsesgange
Flugtveje til
evakueringsområder
Ingen flugtveje gennem
maskinrum
Ingen flugtveje gennem
kabysser
stk. 4, litra d)
stk. 5
stk. 6, litra b)
litra c)
DA
218
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0239.png
indre vandveje efter den 1.1.2015
litra d)
Der må ingen steder på
flugtvejen forefindes trin,
lejdere eller lignende
Passende sikkerhedsskiltning
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
stk. 7
stk. 8
Forskrifter vedrørende
mønstringsområder
Forskrifter vedrørende
trapper og trappeafsatser i
passagerområderne
Lønning i overensstemmelse
med europæisk standard EN
711:1995
Højde af skanseklædninger
og rælinger på dæk, der er
beregnet til brug for
bevægelseshæmmede
personer
Fri bredde for åbninger, der
normalt bruges til ind- og
udskibning af
bevægelseshæmmede
personer
Gennemgangsområder og
vægge i
gennemgangsområder
beregnet til
bevægelseshæmmede
personer
Udførelse af glasdøre og
vægge i
gennemgangsområder samt
vinduesruder
Krav til afskærmninger inden
for overbygningen, der består
helt eller delvist af
panoramavinduer
stk. 9
stk. 10, litra a),
første punktum
andet punktum
15.06, stk. 10,
litra b), andet
punktum
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
stk. 13
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
stk. 14, første
punktum
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
NRC, senest ved fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
stk. 15
DA
219
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0240.png
Krav til afskærmninger
stk. 16
stk. 17, andet
punktum
Drikkevandssystemer i
henhold til artikel 12.05
Forskrifter vedrørende
toiletter til brug for
bevægelseshæmmede
personer
Ventilationssystemer i
kahytter uden et vindue, der
kan åbnes
Forskrifter i artikel 15.06
vedrørende rum, hvor
besætningsmedlemmer og
skibspersonel indkvarteres
Forskrifter vedrørende
fremdrivningssystemet
Forskrifter vedrørende
højttaleranlæg i
passagerområder
NRC, senest ved fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest den 31.12.2006
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
For passagerfartøjer med en længde LWL
på under 40 m, eller som er beregnet til
højst 75 personer, finder bestemmelsen
anvendelse ved N.R.C., senest efter
udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
For fartøjer til endagsudflugter finder
bestemmelsen anvendelse ved N.R.C.,
senest efter udstedelse eller fornyelse af
EU-certifikatet for sejlads på indre
vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
stk. 18
stk. 19
15.07
15.08, stk. 2
stk. 3
Forskrifter vedrørende
alarmanlæg
stk. 4
Alarm for vandstand i
sumpen i hvert vandtæt rum
To maskindrevne
lænsepumper
Permanent installeret
lænseanlæg
Ventilationsanlæg til CO
2
-
stk. 5
stk. 6
stk. 8
DA
220
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0241.png
anlæg i rum under dækket
15.09, stk. 3
Egnet udstyr til flytning af
personer
Redningsmidler
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
For passagerfartøjer, der var udstyret med
kollektive redningsmidler i
overensstemmelse med artikel 15.09, stk.
5, inden den 1.1.2006, betragtes disse
midler som et alternativ til individuelle
redningsmidler.
For passagerfartøjer, der var udstyret med
kollektive redningsmidler i
overensstemmelse med artikel 15.09, stk.
6, inden den 1.1.2006, betragtes disse
midler som et alternativ til individuelle
redningsmidler indtil udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
stk. 4
stk. 5, litra b) og
c)
litra f)
Tilstrækkelig siddeplads,
opdrift på mindst 750 N
Stabil stilling og
anordninger, der er egnede
til, at man kan holde sig fast
Egnede anordninger til
evakuering fra
evakueringsområder ned på
redningsflåderne
Båden skal være udstyret
med en motor og en lygte
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
litra i)
stk. 10
15.10, stk. 2
Artikel 9.16, stk. 3, finder
N.R.C., senest ved udstedelse eller
desuden anvendelse på gange fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
og opholdsrum for
indre vandveje efter den 1.1.2015
passagerer
Tilstrækkelig nødbelysning
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
For fartøjer til endagsudflugter med
længde LWL på højst 25 m finder
bestemmelsen anvendelse ved N.R.C.,
senest efter udstedelse eller fornyelse af
stk. 3
15.10, stk. 4
Nødstrømsanlæg
DA
221
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0242.png
EU-certifikatet for sejlads på indre
vandveje efter den 1.1.2015
litra f)
Nødstrøm til projektør, jf.
artikel 10.02, stk. 2, litra i)
Nødstrømsanlæg til
elevatorer og løfteapparater,
jf. artikel 15.06, stk. 9, andet
punktum
Skillevægge i
overensstemmelse med
artikel 15.11, stk. 2.
Kabelinstallation
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
litra i)
stk. 6, første
punktum
andet og tredje
punktum
fjerde punktum
Nødstrømsanlægget skal
installeres over
nedsænkningslinjen
Brandsikring
Materialers og bestanddeles
egnethed som brandsikring
Udførelse af skillevægge
15.11
stk. 1
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
stk. 2
stk. 3
Maling, lak og andre
produkter til
overfladebehandling samt
dæksbelægning, der
anvendes i andre rum end
maskinrum og lagerrum, skal
være brandhæmmende
Lofter og vægbeklædning i
saloner skal være fremstillet
af ikke-brændbare materialer
Møbler og inventar i
samlingsområder, skal være
fremstillet af ikke-brændbare
materialer
stk. 4
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
stk. 5
DA
222
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0243.png
stk. 6
Afprøvet i henhold til FTP-
koden
Isoleringsmaterialer i saloner
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
stk. 7
stk. 7a
Afskærmninger
stk. 8
Forskrifter vedrørende døre i
skillevægge
Vægge
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
For fartøjer med kahytter uden
automatiske sprinkleranlæg, vægges
afslutning mellem kahytter: N.R.C., senest
ved udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
For fartøjer til endagsudflugter: N.R.C.,
senest ved udstedelse eller fornyelse af
stk. 9
stk. 10
Skillevægge
15.11, stk. 11
Ikke-brændbare adskillelser
(draught stops)
Trapper skal være udført af
stål eller andet tilsvarende,
ikke-brændbart materiale
Indendørs trapper skal være
omgivet af inddelinger
Ventilationsanlæg og
luftkonditioneringsanlæg
Ventilationsanlæg i kabysser
og ovne med
udsugningsanlæg
Kontrolcentre, trapperum,
evakueringsområder og
røgudsugningsanlæg
Brandalarmanlæg
stk. 12, andet
punktum
stk. 13
stk. 14
stk. 15
stk. 16
stk. 17
DA
223
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0244.png
EU-certifikatet for sejlads på indre
vandveje efter den 1.1.2010
15.12, stk. 1,
litra c)
stk. 2, litra a)
Transportable ildslukkere i
kabysser
2. brandslukningspumpe
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2015
For fartøjer med kahytter med højst 50
køjer og for fartøjer til endagsudflugter:
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
For fartøjer med kahytter med højst 50
køjer og for fartøjer til endagsudflugter
med højst 50 passagerer: N.R.C., senest
ved udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
stk. 3, litra b) og
c)
stk. 6
Vandtryk og
vandstrålelængde
Materialer, beskyttelse mod
funktionssvigt
Eliminering af risikoen for
tilfrysning af rørledninger og
brandstudse
Brandslukningspumperne
skal kunne betjenes
uafhængigt af hinanden
Vandstråle af den krævede
længde på alle dæk
Installation af
brandslukningspumper
Brandslukningsanlæg i
maskinrum
Installationer til opsamling
og bortskaffelse af
kloakspildevand
15.12, stk. 7
stk. 8, litra b)
litra c)
litra d)
stk. 9
15.14, stk. 1
stk. 2
Forskrifter vedrørende tanke
til opsamling af
kloakspildevand
DA
224
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0245.png
15.15, stk. 1
Stabilitet efter skade
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2045
stk. 4
stk. 5
(Uden indhold)
Udstyret med en båd,
platform eller tilsvarende
installation
For passagerfartøjer, der er godkendt til
højst 250 passagerer eller 50 køjer:
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
For passagerfartøjer, der er godkendt til
højst 250 passagerer eller 50 køjer:
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved fornyelse af certifikatet
i henhold til artikel 14.15
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2010
15.15, stk. 6
Udstyret med en båd,
platform eller tilsvarende
installation
stk. 9, litra a)
litra b)
Alarmsystemer til anlæg til
flydende gas
Kollektive
redningsanordninger i
overensstemmelse med
artikel 15.09, stk. 5
KAPITEL 16
16.01, stk. 2
Særlige spil eller tilsvarende
sammenkoblingsanordninger
Forskriften finder anvendelse på flydende
strukturer godkendt inden den 1.1.1995 til
at skubbe uden korrekt
sikkerhedsanordning kun ved N.R.C.,
senest ved udstedelse eller fornyelse af
EU-certifikatet for sejlads på indre
vandveje efter den 1.1.2035
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
16.01, stk. 3,
sidste punktum
KAPITEL 17
17.02, stk. 3
Forskrifter vedrørende
betjeningsanlæg
Supplerende forskrifter
De samme overgangsbestemmelser som
dem, der er angivet under den relevante
artikel, finder anvendelse
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse eller
17.03, stk. 1
Generel alarmanordning
stk. 4
Størst tilladte byrde
DA
225
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0246.png
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
17.04, stk. 2 og
stk. 3
17.05, stk. 2 og
stk. 3
17.06, 17.07 og
17.08
17.09
Resterende sikkerhedsafstand N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
Resterende fribord
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
Krængningsprøve og
eftervisning af stabiliteten
Nedlastningsmærker og
dybgangsskalaer
KAPITEL 20
Overgangsbestemmelserne
vedrørende kapitel 20, idet
reglementet for inspektion af
fartøjer på Rhinen finder
anvendelse
KAPITEL 21
21.01-21.02
Forskrifterne finder anvendelse på
fritidsfartøjer bygget før den 1.1.1995, kun
ved N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den 1.1.2035
Artikel 24.03
Undtagelser for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. april 1976
1.
Ud over artikel 24.02 kan følgende bestemmelser gælde for flydende strukturer, der
er køllagt inden den 1. april 1976.
"R.C.": at bestemmelsen ikke finder anvendelse på flydende strukturer, der allerede
er i drift, medmindre de pågældende dele er udskiftet eller ombygget, dvs. at
bestemmelsen kun finder anvendelse på udskiftning (
R
eplacement) eller ombygning
(
C
onversion) af de pågældende dele eller områder. Hvis eksisterende dele udskiftes
med reservedele eller ombytningsdele i samme udførelse og konstruktion, udgør
dette ikke en udskiftning (R) i henhold til overgangsbestemmelserne.
"Udstedelse eller fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje": at
bestemmelsen skal være opfyldt, når EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
udstedes eller fornys efter bestemmelsens ikrafttræden.
I tabel 2 betyder udtrykket:
–
–
DA
226
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0247.png
Tabel 2
Artikel og
stykke
KAPITEL 3
3.03, stk.1, litra
a)
Emne
Frist eller bemærkninger
Placering af kollisionsskot
R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2035
R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2035
Udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre
vandveje efter den 1.1.2015
3.04, stk. 2
Fælles overflader for bunkerrum samt
passagerområder og beboelsesrum
stk. 7
Højst tilladte lydtryk
KAPITEL 4
4.01, stk. 2,
4.02 og 4.03
KAPITEL 7
7.01, stk. 2
Fartøjets eget støjniveau
R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2015
Udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre
vandveje
Sikkerhedsafstand, fribord,
minimumsfribord
Udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre
vandveje efter den 1.1.2015
7.05, stk. 2
Kontrol af navigationslys
KAPITEL 8
8.08, stk. 3 og
stk. 4
8.10, stk. 2
Lænsepumpernes mindsteydelse og
lænserørenes indvendige diameter
Den af fartøjet frembragte støj under
sejlads
Udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre
vandveje efter den 1.1.2015
R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2015
KAPITEL 9
9.01
Forskrifter vedrørende elektriske
R.C., senest ved udstedelse eller
DA
227
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0248.png
installationer
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2015
9.03
Beskyttelse mod berøring, indtrængning R.C., senest ved udstedelse eller
af genstande og vand
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2015
Højst tilladte spænding
R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2015
R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2015
R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2015
R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2015
R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2015
R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2015
R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2015
9.06
9.10
Generatorer og motorer
9.11, stk. 2
Montering af akkumulatorer
9.12
Koblingsudstyr
9.14
Anlæggenes udstyr
9.15
Kabler
9.17
Navigationslys
KAPITEL 12
12.02, stk. 5
Støj og vibrationer i beboelsesrum
Udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre
vandveje efter den 1.1.2015
KAPITEL 15
DA
228
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0249.png
15.02, stk. 5,
stk. 6, første
punktum, stk.
7-11 og stk. 13
15.02, stk. 16
Nedsænkningslinjen på fartøjer uden
skotdæk
R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2045
R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2045
R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2045
Udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre
vandveje efter den 1.1.2045
R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2045
Vandtætte vinduer
15.04
Sikkerhedsafstand, fribord, mål for
dybgang
15.05
Passagerantal
15.10, stk. 4,
stk. 6, stk. 7,
stk. 8 og stk. 11
2.
Nødstrømsanlæg
Artikel 15.11, stk. 3, litra a), finder anvendelse på fartøjer til endagsudflugter, der er
køllagt den 1. april 1976 eller tidligere, indtil den første udstedelse eller fornyelse af
EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje efter den 1.1.2045, idet der er tilføjet en
bestemmelse om, at kun maling, lak, overfladebehandlinger og andre materialer, der
anvendes på overflader, som vender ud mod flugtveje, og andre materialer til
overfladebehandling af paneler skal være brandmodstandsdygtige, og at der ikke må
udvikles røg eller giftige dampe i farligt omfang.
Artikel 15.11, stk. 12, finder anvendelse på fartøjer til endagsudflugter, der er køllagt
den 1. april 1976 eller tidligere, indtil den første udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje efter den 1.1.2045, idet der er tilføjet en
bestemmelse om, at det er tilstrækkeligt, hvis de trapper, der tjener som flugtvej, i
stedet for at være en bærende stålkonstruktion er udformet på en sådan måde, at de i
tilfælde af brand er brugbare omtrent lige så længe som trapper i form af en bærende
stålkonstruktion.
Artikel 24.04
Øvrige undtagelser
3.
1.
Det mindste fribord for flydende strukturer som fastsat i overensstemmelse med
artikel 4.04 i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende
den 31. marts 1983, kan af inspektionsorganet på ejerens anmodning fastsættes i
overensstemmelse med artikel 4.03 i det reglement for inspektion af fartøjer på
Rhinen, der var gældende den 1. januar 1995.
Flydende strukturer, der er køllagt før den 1. juli 1983, behøver ikke at være i
overensstemmelse med kapitel 9, men de skal som et minimum være i
2.
DA
229
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
overensstemmelse med kapitel 6 i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen,
der var gældende den 31. marts 1983.
3.
Artikel 15.06, stk. 3, litra a)-e), samt artikel 15.12, stk. 3, litra a), om bestemmelsen
om længden af en enkelt brandslange finder kun anvendelse på flydende strukturer,
der er køllagt efter den 30. september 1984, og på ombygninger af de pågældende
områder, senest når EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje udstedes for første
gang eller fornys efter den 1. januar 2045.
(Uden indhold)
Hvis denne bestemmelse i forbindelse med forskrifter vedrørende udformning af
udstyret henviser til europæiske eller internationale standarder, kan sådant udstyr
efter en eventuel revision af standarden fortsat anvendes i 20 år efter revisionen af
standarden.
Artikel 24.05
(Uden indhold)
Artikel 24.06
Undtagelser for flydende strukturer, der ikke er omfattet af artikel 24.01
4.
5.
1.
Følgende bestemmelser finder anvendelse:
a) på flydende strukturer, til hvilke der første gang blev udstedt et fartøjscertifikat i
overensstemmelse med reglementet for inspektion af fartøjer på Rhinen mellem den
1. januar 1995 og 30. december 2008, såfremt de ikke var under bygning eller
ombygning den 31. december 1994
b) på flydende strukturer, som har opnået en anden trafiktilladelse mellem den 1.
januar 1995 og 30. december 2008.
2.
Det skal godtgøres, at de pågældende flydende strukturer er i overensstemmelse med
de reglementer for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende på datoen for
udstedelsen af fartøjscertifikatet eller den anden trafiktilladelse.
De flydende strukturer skal tilpasses således, at de bringes i overensstemmelse med
bestemmelser, som træder i kraft efter den første udstedelse af fartøjscertifikatet eller
den anden trafiktilladelse, i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i
tabel 3.
Artikel 18, stk. 1g, i dette direktiv og artikel 24.04, stk. 4 og 5, i dette bilag finder
anvendelse med de fornødne ændringer.
I tabel 3 betyder udtrykket:
"N.R.C.": at bestemmelsen ikke finder anvendelse på flydende strukturer, der
allerede er i drift, med mindre de pågældende dele er udskiftet eller ombygget, dvs.
at bestemmelsen kun finder anvendelse på nybyggede (
N
ewly-built) flydende
strukturer og på udskiftning (
R
eplacement) eller ombygning (
C
onversion) af de
pågældende dele eller områder. Hvis eksisterende dele udskiftes med reservedele
eller ombytningsdele i samme udførelse og konstruktion, udgør dette ikke en
udskiftning (R) i henhold til overgangsbestemmelserne.
"Udstedelse eller fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje": at
bestemmelsen skal være opfyldt, når EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
udstedes eller fornys efter bestemmelsens ikrafttræden.
3.
4.
5.
–
–
DA
230
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0251.png
Tabel 3
Artikel og
stykke
Emne
Frist eller bemærkninger
Gælder for
flydende
strukturer med
fartøjscertifikat
eller
trafiktilladelse
udstedt før den
KAPITEL 3
3.03, stk. 7
Ankre, der ikke rager ud
over forskibet
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2041
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
1.10.1999
3.04, stk. 3,
andet punktum
Isolationsmateriale
anvendt i maskinrum
1.4.2003
stk. 3, tredje og
fjerde punktum
Åbninger og
lukkeanordninger
1.10.2003
KAPITEL 6
6.02, stk. 1
Dobbelte styreventiler i
tilfælde af hydrauliske
drivaggregater
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2020
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2020
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2020
NRC, senest ved fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
1.4.2007
Separate rørledninger til
det andet drivaggregat i
tilfælde af hydrauliske
drivaggregater
6.03, stk. 1
Tilslutning af andre
brugere til hydrauliske
drivaggregater i
styremaskinen
Alarm for oliestand i
hydrauliktanke og alarm
for driftstryk
1.4.2007
1.4.2007
6.07, stk.2, litra
a)
1.4.2007
DA
231
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0252.png
efter den 1.1.2010
KAPITEL 7
7.02, stk. 2
Det ikke-synlige felt foran
fartøjet to fartøjers
længde, hvis under 250 m
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2049
30.12.2008
7.04, stk. 3
Display
Hvis der ikke er et styrehus 1.4.2007
indrettet til radarnavigation
ved én person: N.R.C.,
senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre
vandveje efter den
1.1.2010
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
Navigationslys, deres
casings, tilbehør, og
lyskilder, der opfylder
kravene til farve og
lysstyrke for navigationslys
og for signallys til sejlads
på Rhinen af 30. november
2009, kan stadig anvendes.
Radarnavigationsudstyr,
som har modtaget en
godkendelse før 1.1.1990,
kan installeres og anvendes
indtil udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre
vandveje efter 31.12.2009,
under alle omstændigheder
senest indtil 31.12.2011,
hvis der er en gyldig
1.4.2007
stk. 9, tredje
punktum
Betjening med håndtag
fjerde punktum
Forbud mod at vise
stråleretningen
1.4.2007
7.05, stk. 1
Navigationslys, deres
casings, tilbehør og
lyskilder
1.12.2013
7.06, stk. 1
Radarnavigationsudstyr,
som har modtaget en
godkendelse før 1.1.1990
1.12.2013
DA
232
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0253.png
monteringsattest i henhold
til nærværende direktiv
eller resolution CCNR
1989-II-35.
Drejehastighedsindikatore
r, der har fået en
godkendelse før 1.1.1990
Drejehastighedsindikatorer,
der har fået en godkendelse
før 1.1.1990, og som er
monteret før 1.1.2000, kan
monteres og anvendes
indtil udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre
vandveje efter 1.1.2015,
hvis der er en gyldig
monteringsattest i henhold
til nærværende direktiv
eller resolution CCNR
1989-II-35.
Radarnavigation udstyr og
drejehastighedsindikatorer,
der har fået godkendelse
efter den 1. januar 1990 i
henhold til minimums-
forskrifter og prøvnings-
betingelser for radaranlæg
til sejlads på indre
vandveje på Rhinen og
minimumsforskrifter og
prøvningsbetingelser for
drejehastighedsindikatorer
til sejlads på indre
vandveje på Rhinen kan
fortsat være installeret og i
drift hvis en gyldig
monteringsattest i henhold
til dette direktiv eller
beslutning 1989-II-35
CCNR er blevet udstedt.
1.12.2013
Radarnavigationsudstyr
og
drejehastighedsindikatorer
, der har fået en
godkendelse efter
1.1.1990
1.12.2013
KAPITEL 8
8.02, stk. 4
Eftersyn af rørforbindelser N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter 2025
Dobbeltvægget rørsystem
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
1.4.2007
stk. 5
1.4.2007
DA
233
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0254.png
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2025
stk. 6
Isolering af motordele
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2025
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
1.4.2003
8.03, stk. 3
Beskyttelse mod
overdrejning
1.4.2004
8.05, stk. 7,
første punktum
Hurtigtlukkende ventil,
der kan betjenes fra
dækket, også når de
pågældende rum er lukket.
Pejleanordninger skal
kunne aflæses indtil det
maksimale
påfyldningsniveau
Påfyldningsniveauet skal
kunne overvåges ikke kun
for hovedmaskiner, men
også for andre maskiner,
der er nødvendige for
driften
Tanke til smøreolie, deres
rør og andet tilbehør
1.4.2008
8.05, stk. 9,
andet punktum
1.4.1999
stk. 13
1.4.1999
8.06
1.4.2007
8.07
Tanke til olie til
kraftoverføringssystemer,
kontrol- og
aktiveringssystemer og
varmesystemer, deres rør
og andet tilbehør
1.4.2007
KAPITEL 8a
Forskrifterne finder ikke
1.1.2002
DA
234
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0255.png
anvendelse på:
a) motorer, der er monteret
før den 1.1.2003
b) ombytningsmotorer,
som indtil den 31.12.2011
monteres om bord på
fartøjer, som var i drift den
1.1.2002
8a.02, stk. 2 og
stk. 3
Overholdelse af
kravene/grænseværdierne
for udstødningsgasser
For motorer, der var
monteret
a) i fartøjer mellem den
1.1.2003 og den 1.7.2007
gælder
emissionsgrænseværdierne
i bilag XIV til direktiv
97/68/EF
b) i fartøjer eller ombord-
værende maskineri efter
den 30.6.2007 gælder
emissionsgrænseværdierne
i bilag XV til direktiv
97/68/EF
Kravene til motorkategori:
aa) V for fremdriftsmotorer
og for hjælpemotorer på
mere end 560 kW, og
bb) D, E, F, G, H, I, J, K
for
hjælpemotorer
i
direktiv 97/68/EF
finder tilsvarende
anvendelse
KAPITEL 10
10.02, stk. 1,
andet punktum,
litra b)
10.02, stk. 2,
litra a)
Beholdere af stål eller et
andet solidt, ikke-
brændbart materiale og
med mindst 10 l indhold
Certificering af stålwirer
og tove
NRC, senest ved fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
Udskiftning af 1. trosse:
N.R.C., senest den
1.1.2008. 2. og 3. trosse:
den 1.1.2013 1.1.2013.
Ved udskiftning, senest
den 1.1.2010
1.12.2013
1.7.2007
1.4.2003
10.03, stk. 1
Europæisk standard
1.4.2002
DA
235
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0256.png
stk. 2
10.03a
Egnet til klasse A-, B- og
C-brande
Faste
brandslukningsanlæg i
beboelsesrum, styrehuse
og passagerområder
Faste
brandslukningsanlæg i
maskinrum, kedelrum og
pumperum
Anvendelse af europæisk
standard på både
Ved udskiftning, senest
den 1.1.2010
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2035
senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på
indre vandveje efter den
1.1.2035
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010.
Redningsveste, der befandt
sig om bord den 30.9.2003,
kan anvendes indtil
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
27
1.4.2002
1.4.2002
10.03b
1.4.2002
10.04
1.10.2003
10.05, stk. 2
Oppustelige redningsveste
1.10.2003
KAPITEL 11
11.02, stk. 4,
første punktum
Højde af bolværker og N.R.C.,
senest
ved 1.12.2013
karme og rækværk på udstedelse eller fornyelse
skibssiden
af
EU-certifikatet
for
sejlads på indre vandveje
Højden af karme
efter den 1.1.2020
27
1. Faste CO
2
-brandslukningsanlæg, der er monteret mellem den 1. januar 1995 og den 31. marts 2003,
er fortsat tilladte indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, hvis de
overholder bestemmelserne i artikel 10.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen,
der var gældende den 31. marts 2002.
2. Henstillinger fra Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen, der er udstedt mellem den 1. januar
1995 og den 31. marts 2002 vedrørende artikel 10.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på
Rhinen, der var gældende den 31. marts 2002, har fortsat gyldighed indtil udstedelse eller fornyelse af
fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035.
3. Artikel 10.05, stk. 2, litra a), finder kun anvendelse indtil udstedelse eller fornyelse af
fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, hvis de pågældende anlæg er monteret i fartøjer, der er
køllagt efter den 1. oktober 1992.
DA
236
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0257.png
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2035
11.04, stk. 2
Rækværk på skibssiden
for fartøjer på L< 55 m og
kun med agter
beboelsesrum
Fabrikationsskilt,
beskyttelsesanordninger,
certifikater ombord
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2020
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
1.12.2013
11.12, stk. 2, 4,
5 og 9
1.12.2013
11.13
Opbevaring af
brandfarlige væsker
1.10.2002
KAPITEL 14a
Artikel 14a.02,
stk. 2, tabel 1
og 2, og stk. 5
Grænse-/kontrolværdier
og typegodkendelser
N.R.C., så længe
a) grænse- og kontrol-
værdierne ikke overstiger
værdierne i henhold til
artikel 14a.02 med mere
end en faktor 2
b) det indenbords anlæg til
rensning af spildevand har
et fabrikant- eller ekspert-
certifikat, der bekræfter, at
det kan klare de typiske
belastningsmønstre
om
bord på fartøjet, og
c) der eksisterer et system
til forvaltning af spilde-
vandsslam,
som
er
passende i forhold til
driftsbetingelserne for et
indenbords
anlæg
til
rensning af spildevand om
bord på et passagerfartøj
KAPITEL 15
1.12.2013
DA
237
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0258.png
15.01, stk. 1,
litra c)
Artikel 8.08, stk. 2, andet
punktum, finder ikke
anvendelse
Artikel 9.14, stk. 3, andet
punktum, finder ikke
anvendelse på nominel
spænding over 50 V
Forbud mod kaminer med
fordampningsbrænder i
overensstemmelse med
artikel 13.04
Forbud mod varmeovne til
fast brændsel i
overensstemmelse med
artikel 13.07
Forbud mod
flaskegasanlæg i
overensstemmelse med
kapitel 14
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
1.1.2006
litra d)
1.1.2006
stk. 2, litra b)
1.1.2006
litra c)
1.1.2006
litra e)
N.R.C., senest ved
1.1.2006
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045.
Overgangsbestemmelsen
finder kun anvendelse, hvis
der er alarmsystemer i
overensstemmelse med
artikel 15.15, stk. 9.
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
1.1.2006
15.02, stk. 2
Antal og placering af
skotter
stk. 5, andet
punktum
Nedsænkningslinjen, hvis
der ikke er noget skotdæk
For passagerfartøjer, der er 1.1.2006
køllagt før den 1.1.1996,
finder forskriften
anvendelse ved N.R.C.,
senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre
vandveje efter den
1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
1.1.2006
stk. 15
Minimumshøjde for
dobbeltbund og hulrum
DA
238
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0259.png
ved slagene
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., og ved udvidelse
af det højst tilladte antal
passagerer, senest efter
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045.
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045.
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045.
NRC gælder for fartøjer
med vandtæt dæk med en
afstand af mindst 0.50m og
mindre end 0,60 m i
bunden af fartøjer, der er
tildelt et EU-certifikat for
sejlads på indre vandveje
eller anden trafiktilladelse
inden 31.12.2005
1.1.2006
15.03, stk.1-6
Intakt stabilitet
15.03, stk. 7 og
stk. 8
Lækstabilitet
1.12.2006
stk. 9
Lækstabilitet
1.12.2006
Lodret udstrækning af
beskadigelse af bådens
bund
1.12.2013
Torumsstatus
stk. 10-13
N.R.C.
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045.
Lækstabilitet
1.12.2006
15.05, stk.2,
litra a)
Det antal passagerer, for
hvilket der er sikret et
evakueringsområde i
medfør af artikel 15.06,
stk. 8
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
1.1.2006
DA
239
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0260.png
litra b)
Det antal passagerer, der
er omfattet af
stabilitetsberegningen i
medfør af artikel 15.03
Passagerområder under
skotdækket og foran
agterpeakskottet.
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
En bredde på 0,7 m,
N.R.C., senest efter
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
1.1.2006
Artikel 15.06,
stk. 1, første
afsnit
1.12.2013
Artikel 15.06,
stk. 1, første
afsnit
stk. 2
Afskærmninger
1.12.2013
Skabe og rum, der er
omhandlet i artikel 11.13
og beregnet til opbevaring
af brandfarlige væsker
Fri højde af udgange
1.1.2006
stk. 3, litra c),
første punktum
1.1.2006
andet punktum
Fri bredde af døre til
passagerkahytter og andre
små rum
1.1.2006
15.06, stk. 3,
litra f), første
punktum
Størrelsen af
nødudgangene
1.1.2006
litra g)
Udgange fra rum beregnet
til bevægelseshæmmede
personer
1.1.2006
stk. 4, litra d)
Døre beregnet til at kunne
anvendes af
bevægelseshæmmede
personer
1.1.2006
DA
240
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0261.png
efter den 1.1.2045
stk. 5
Forskrifter vedrørende
forbindelsesgange
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2007
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
1.1.2006
1.1.2006
stk. 6, litra b)
Flugtveje til
evakueringsområder
1.1.2006
litra c)
Ingen flugtveje gennem
maskinrum
1.1.2006
Ingen flugtveje gennem
kabysser
litra d)
Der må ikke forefindes
trin, lejdere eller lignende
på flugtvejene
stk. 7
Passende
sikkerhedsskiltning
1.1.2006
stk. 8
Forskrifter vedrørende
mønstringsområder
1.1.2006
stk. 9, litra a)-
c), litra e), og
sidste punktum
Forskrifter vedrørende
trapper og trappeafsatser i
passagerområderne
1.1.2006
stk. 10, litra a),
Lønning i
overensstemmelse med
1.1.2006
DA
241
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0262.png
første punktum
europæisk standard EN
711:1995
Højde af
skanseklædninger og
rælinger på dæk, der er
beregnet til brug for
bevægelseshæmmede
personer
Fri bredde af åbninger, der
normalt bruges til ind- og
udskibning af
bevægelseshæmmede
personer
Landgangsbroer i
overensstemmelse med
europæisk standard EN
14206:2003
Gennemgangsområder og
vægge i
gennemgangsområder
beregnet til
bevægelseshæmmede
personer
Udførelse af glasdøre og
vægge i
gennemgangsområder
samt vinduesruder
Forskrifter vedrørende
overbygninger eller deres
tag, som består
fuldstændigt af
panoramaruder
Krav til afskærmninger
inden for overbygningen,
der består helt eller delvist
af panoramavinduer
Krav til afskærmninger
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
1.1.2006
andet punktum
litra b), andet
punktum
1.1.2006
stk. 12
1.1.2006
stk. 13
1.1.2006
stk. 14, første
punktum
1.1.2006
stk. 15
1.1.2006
stk. 15
1.12.2013
1.12.2013
DA
242
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0263.png
stk. 16
stk. 17, andet
punktum
Drikkevandssystemer i
henhold til artikel 12.05
Forskrifter vedrørende
toiletter til brug for
bevægelseshæmmede
personer
Ventilationssystemer i
kahytter uden et vindue,
der kan åbnes
N.R.C., senest den
31.12.2006
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2015
For passagerfartøjer med
en længde LWL på under
40 m, eller som er beregnet
til højst 75 personer, finder
bestemmelsen anvendelse
ved N.R.C., senest efter
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
For fartøjer til
endagsudflugter finder
bestemmelsen anvendelse
ved N.R.C., senest efter
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
1.1.2006
1.1.2006
stk. 18
1.1.2006
15.07
Forskrifter vedrørende
fremdrivningssystemet
1.1.2006
15.08, stk. 2
Forskrifter vedrørende
højttaleranlæg i
passagerområder
1.1.2006
stk. 3
Forskrifter vedrørende
alarmanlægget
1.1.2006
stk. 3, litra c)
Alarmanlæg, hvorved
skibsføreren kan alarmere
besætningen og personalet
om bord
For fartøjer med kahytter
1.1.2006
finder bestemmelsen
anvendelse ved N.R.C.,
senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre
vandveje
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
1.1.2006
stk. 4
Alarm for vandstand i
sumpen i hvert vandtæt
DA
243
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0264.png
rum
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
1.1.2006
stk. 5
To maskindrevne
lænsepumper
stk. 6
Permanent installeret
lænseanlæg i henhold til
artikel 8.06, stk. 4
1.1.2006
stk. 7
Indvendig åbning af døre
til kølerum
1.1.2006
stk. 8
Ventilationsanlæg til CO
2
- N.R.C., senest ved
anlæg i rum under dækket udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
Forbindskasser
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
For passagerfartøjer, der
var udstyret med kollektive
redningsmidler i
overensstemmelse med
1.1.2006
stk. 9
1.1.2006
15.09, stk. 1,
første punktum
Redningskranse
1.1.2006
stk. 2
Individuelle
redningsmidler
1.1.2006
stk. 3
Passende udstyr til
flytning af personer
1.1.2006
stk. 4
Redningsmidler
1.1.2006
DA
244
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0265.png
artikel 15.09, stk. 5, inden
den 1.1.2006, betragtes
disse midler som et
alternativ til individuelle
redningsmidler.
For passagerfartøjer, der
var udstyret med kollektive
redningsmidler i
overensstemmelse med
artikel 15.09, stk. 6, inden
den 1.1.2006, betragtes
disse midler som et
alternativ til individuelle
redningsmidler indtil
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
stk. 5, litra b)
og c)
Tilstrækkelig siddeplads,
opdrift på mindst 750 N
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
1.1.2006
litra f)
Stabil stilling og
anordninger, der er
egnede til, at man kan
holde sig fast
Egnede anordninger til
evakuering fra
evakueringsområderne
ned på redningsflåderne
Kontrol af redningsmidler
i henhold til fabrikantens
anvisninger
Båden skal være udstyret
med en motor og en lygte
1.1.2006
litra i)
1.1.2006
stk. 9
1.1.2006
stk. 10
1.1.2006
stk. 11
Båre
1.1.2006
DA
245
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0266.png
sejlads på indre vandveje
Elektriske installationer
15.10, stk. 2
Artikel 9.16, stk. 3, finder
desuden anvendelse på
gange og opholdsrum for
passagerer
Tilstrækkelig
nødbelysning
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2015
1.1.2006
1.1.2006
stk. 3
1.1.2006
stk. 4
Nødstrømsanlæg
For fartøjer til
1.1.2006
endagsudflugter med
længde LWL på højst 25 m
finder bestemmelsen
anvendelse ved N.R.C.,
senest efter udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre
vandveje efter den
1.1.2015
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2015
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2015
1.1.2006
litra f)
Nødstrømsanlæg til
projektør, jf. artikel 10.02,
stk. 2, litra i)
litra i)
Nødstrømsanlæg til
elevatorer og
løfteapparater, jf. artikel
15.06, stk. 9, andet
punktum
Skillevægge i
overensstemmelse med
artikel 15.11, stk. 2.
1.1.2006
stk. 6, første
punktum
1.1.2006
andet og tredje
punktum
Kabelinstallation
1.1.2006
DA
246
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0267.png
fjerde punktum
Nødstrømsanlægget skal
installeres over
nedsænkningslinjen
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2015
1.1.2006
15.11
stk. 1
Brandsikring
Materialers og
bestanddeles egnethed
som brandsikring
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2015
1.1.2007
1.1.2006
15.11, stk. 2
Udformning af
skillevægge
1.1.2006
stk. 3
Maling, lak og andre
produkter til
overfladebehandling samt
dæksbelægning, der
anvendes i andre rum end
maskinrum og lagerrum,
skal være
brandhæmmende.
Lofter og vægbeklædning
i saloner skal være
fremstillet af ikke-
brændbare materialer
Møbler og inventar i
samlingsområder, skal
være fremstillet af ikke-
brændbare materialer
Afprøvet i henhold til
FTP-koden
1.1.2006
stk. 4
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
1.1.2006
stk. 5
1.1.2006
stk. 6
1.1.2006
stk. 7
Isoleringsmaterialer i
saloner
1.1.2006
DA
247
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0268.png
efter den 1.1.2045
stk. 7a
Afskærmninger
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
1.12.2013
stk. 8, litra a),
b), c), andet
punktum, og d)
Forskrifter vedrørende
døre i skillevægge
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
1.1.2006
stk. 9
Vægge
Væggenes slutpunkt
1.1.2006
mellem kahytter på fartøjer
med kahytter uden
automatiske
sprinkleranlæg: N.R.C.,
senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre
vandveje efter den
1.1.2010
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
1.1.2006
stk. 10
Skillevægge
stk. 12, andet
punktum
Trapper skal være udført
af stål eller andet
tilsvarende, ikke-
brændbart materiale
Indendørs trapper skal
være omgivet af
inddelinger, jf. stk. 2
1.1.2006
stk. 13
1.1.2006
stk. 14
Ventilationsanlæg og
luftkonditioneringsanlæg
1.1.2006
stk. 15
Ventilationsanlæg i
kabysser og ovne med
udsugningsanlæg
1.1.2006
DA
248
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0269.png
efter den 1.1.2045
stk. 16
Kontrolcentre, trapperum,
evakueringsområder og
røgudsugningsanlæg
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
1.1.2006
stk. 17
Brandalarmanlæg
For fartøjer til
1.1.2006
endagsudflugter: N.R.C.,
senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre
vandveje efter den
1.1.2010
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
1.1.2006
15.12, stk. 1,
litra c)
Transportable ildslukkere
i kabysser
stk. 2, litra a)
2. brandslukningspumpe
1.1.2006
stk. 4
Ventiler
1.1.2006
stk. 5
Axialt monteret
slangevinde
1.1.2006
stk. 6
Materialer, beskyttelse
mod funktionssvigt
1.1.2006
stk. 7
Eliminering af risikoen for N.R.C., senest ved
tilfrysning af rørledninger udstedelse eller fornyelse
og brandstudse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
Brandslukningspumperne
skal kunne betjenes
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
1.1.2006
stk. 8, litra b)
1.1.2006
DA
249
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0270.png
uafhængigt af hinanden
litra d)
Installation af
brandslukningspumper
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
1.1.2006
stk. 9
Brandslukningsanlæg i
maskinrum
N.R.C., senest ved
1.1.2006
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2015.
Overgangsbestemmelsen
finder ikke anvendelse på
passagerfartøjer, der er
køllagt efter den
31.12.1995, hvis disses
skrog er fremstillet af træ,
aluminium eller plast, og
hvis disses maskinrum ikke
er fremstillet af et
materiale, der er i
overensstemmelse med
artikel 3.04, stk. 3 og 4.
For fartøjer til
1.1.2006
endagsudflugter: N.R.C.,
senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre
vandveje
For fartøjer med kahytter
1.1.2006
med op til 50 køjer og for
fartøjer til endagsudflugter:
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
For fartøjer med kahytter
1.1.2006
med op til 50 køjer og for
fartøjer til endagsudflugter
med højst 50 tilladte
passagerer: N.R.C., senest
ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre
15.13
Sikkerhedsorganisation
15.14, stk. 1
Installationer til
opsamling og
bortskaffelse af
kloakspildevand
stk. 2
Forskrifter vedrørende
tanke til opsamling af
kloakspildevand
DA
250
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0271.png
vandveje efter den
1.1.2045
15.15
stk. 1
Undtagelser for visse
passagerfartøjer
Stabilitet efter skade
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2045
1.1.2006
1.1.2006
stk. 4
stk. 5
(Uden indhold)
Udstyret med en båd,
platform eller tilsvarende
installation
For passagerfartøjer, der er
godkendt til højst 250
passagerer eller 50 køjer:
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
For passagerfartøjer, der er
godkendt til højst 250
passagerer eller 50 køjer:
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
N.R.C., senest ved
fornyelse af certifikatet i
henhold til artikel 14.15
N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse
af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2010
1.1.2006
stk. 6
Udstyret med en båd,
platform eller tilsvarende
installation
1.1.2006
15.15, stk. 9,
litra a)
litra b)
Alarmsystemer til anlæg
til flydende gas
Kollektive
redningsanordninger i
henhold til artikel 15.09,
stk. 5
1.1.2006
1.1.2006
Artikel 24.07
(Uden indhold)
Artikel 24.08
Overgangsbestemmelser, der gælder for artikel 2.18
Ved udstedelsen af et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje til fartøjer, som efter den 31.
marts 2007 havde et gyldigt fartøjscertifikat i henhold til inspektionsforordningen for fartøjer
DA
251
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
på Rhinen, anvendes det allerede tildelte fælles europæiske fartøjsidentifikationsnummer, og
suppleres i givet fald med et foranstillet ciffer "0".
KAPITEL 24a
OVERGANGSBESTEMMELSER FOR FLYDENDE STRUKTURER, SOM IKKE SEJLER PÅ
ZONE R-VANDVEJE
Artikel 24a.01
Anvendelse af overgangsbestemmelser for flydende strukturer, der allerede er i drift,
og gyldigheden af tidligere EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
1.
Følgende bestemmelser gælder for flydende strukturer, som ikke sejler på zone R-
vandveje:
a) til hvilke der første gang er udstedt et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje
inden den 30. december 2008
b) som har opnået en anden trafiktilladelse inden den 30. december 2008
2.
Det skal godtgøres, at de pågældende flydende strukturer er i overensstemmelse med
bestemmelserne i kapitel 1-12 i bilag II til direktiv 82/714/EØF på den dato, hvor
EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje eller den anden trafiktilladelse udstedes.
EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, der er udstedt inden den 30. december
2008, forbliver gyldige indtil den udløbsdato, der er anført på certifikatet. Artikel
2.09, stk. 2, finder fortsat anvendelse.
Artikel 24a.02
Undtagelser for flydende strukturer, der allerede er i drift
3.
1.
I medfør af artikel 24a.03 i dette bilag og artikel 18, stk. 1, litra g), i dette direktiv
skal flydende strukturer, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette
direktiv, tilpasses, således at de bringes i overensstemmelse med de bestemmelser i
direktivet, som træder i kraft efter den første udstedelse af deres EU-certifikat for
sejlads på indre vandveje eller andet fartøjscertifikat i henhold til
overgangsbestemmelserne i tabel 4.
I tabel 4 betyder udtrykket:
"N.R.C.": at bestemmelsen ikke finder anvendelse på flydende strukturer, der
allerede er i drift, med mindre de pågældende dele er udskiftet eller ombygget, dvs.
at bestemmelsen kun finder anvendelse på nybyggede (
N
ewly-built) flydende
strukturer og på udskiftning (
R
eplacement) eller ombygning (
C
onversion) af de
pågældende dele eller områder. Hvis eksisterende dele udskiftes med reservedele
eller ombytningsdele i samme udførelse og konstruktion, udgør dette ikke en
udskiftning (R) i henhold til overgangsbestemmelserne.
"Udstedelse eller fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje": at
bestemmelsen skal være opfyldt, næste gang EU-certifikatet for sejlads på indre
vandveje udstedes eller fornys efter den 30. december 2008. Hvis certifikatet udløber
mellem den 30. december 2008 og dagen før den 30. december 2009, er denne
forskrift imidlertid kun bindende fra den 30. december 2009.
Tabel 4
2.
–
–
DA
252
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0273.png
Artikel og stykke
KAPITEL 3
3.03, stk.1, litra a)
Emne
Frist eller bemærkninger
Placering af kollisionsskottet
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
3.03, stk. 2
Beboelse
3.03, stk. 2
Sikkerhedsudstyr
3.03, stk. 4
Gastæt adskillelse
3.03, stk. 5, andet
afsnit
3.03, stk. 7
Overvågning af døre i
agterpeakskottet
Ankre, der ikke rager ud over
forskibet
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
3.04, stk. 3, andet
punktum
3.04, stk. 3, tredje
og fjerde punktum
3.04, stk. 6
Isoleringsmateriale i maskinrum
Åbninger og låseanordninger
Udgange fra rum, der er klassificeret
som maskinrum som følge af dette
direktiv
KAPITEL 4
4.04
Dybgangsmærker
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
DA
253
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0274.png
KAPITEL 5
5.06, stk. 1, første
punktum
Mindste hastighed
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
KAPITEL 6
6.01, stk. 1
Manøvreevne som foreskrevet i
kapitel 5
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2026
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2026
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2026
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2026
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
stk. 3
Permanent krængning og omgivende
temperaturer
6.01, stk. 7
Rorstammernes konstruktion
6.02, stk. 1
Separate hydrauliktanke
Dobbelte styreventiler i tilfælde af
hydrauliske drivaggregater
Separate rørledninger til det andet
drivaggregat i tilfælde af hydrauliske
drivaggregater
stk. 2
Aktivering af det andet drivaggregat
med ét enkelt indgreb
stk. 3
Sikring af manøvreevne som
foreskrevet i kapitel 5 ved hjælp af
det andet drivaggregat/hånddreven
indkobling
Tilslutning af andre brugere til
hydrauliske drivaggregater i
6.03, stk. 1
DA
254
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0275.png
styremaskinen
---
6.05, stk. 1
---
Rattet på et hånddrevet drivaggregat,
der ikke er drevet af det
kraftaktiverede drivaggregat
To uafhængige styrekontrolsystemer
for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2026
---
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2026
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
6.06, stk. 1
6.07, stk.2, litra a)
Alarm for oliestand i hydrauliktanke
og alarm for driftstryk
litra e)
Kontrol af buffersystem
6.08, stk. 1
Forskrifter vedrørende elektronisk
udstyr i overensstemmelse med
artikel 9.20
KAPITEL 7
7.02, stk. 2-6
Frit udsyn fra styrehuset undtagen
følgende stykker
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
7.02, stk. 3, andet
afsnit
Frit udsyn i rorgængerens
synsretning
stk. 6
Rudernes mindste transparens
7.03, stk. 7
Ophør af alarmer
stk. 8
Automatisk skifte til anden
DA
255
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0276.png
energiforsyning
7.04, stk. 1
Betjening af hovedmaskiner og
styresystem
Betjening af hovedmaskiner
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
Hvis styrehuse er indrettet til
radarnavigation ved én person:
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049,
hvis sejlretning kan bestemmes
direkte; senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024 for
andre maskiner
Hvis der ikke er et styrehus
indrettet til radarnavigation ved
én person: N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre
vandveje efter den 30.12.2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30.12.2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30.12.2024
Navigationslys, deres casings,
tilbehør og lyskilder, der
opfylder
kravene til farve og lysstyrke
for navigationslys og for
signallys for sejlads på Rhinen
af 30. november 2009
eller
de respektive krav i en
medlemsstat af 30. november
2009
kan stadig anvendes
7.04, stk. 2
stk. 3
Display
stk. 9, tredje
punktum
Betjening med håndtag
fjerde punktum
Forbud mod at vise stråleretningen
7.05, stk. 1
Navigationslys, deres casings,
tilbehør og lyskilder
DA
256
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0277.png
7.06, stk. 1
Radarnavigationssystemer og
drejehastighedsindikatorer
Radarnavigationssystemer og
drejehastighedsindikatorer, der er
godkendt og installeret i henhold
til en medlemsstats forskrifter,
inden den 31. december 2012,
kan fortsat være installeret og i
drift indtil udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 31. december 2018. Disse
systemer skal være indført i EU-
certifikatet for sejlads på indre
vandveje under nummer 52.
Radarnavigationssystemer og
drejehastighedsindikatorer, der er
blevet godkendt siden 1. januar
1990 i henhold til forordningerne
om minimumskrav og
prøvningsbetingelser for
navigationsradarsystemer til
sejlads på Rhinen og
forordningerne vedrørende
minimumskrav og
prøvningsbetingelser for
drejehastighedsindikatorer til
sejlads på Rhinen, kan fortsat
være installeret og i drift,
forudsat at der findes en gyldig
monteringsattest i
overensstemmelse med
nærværende direktiv eller
resolution CCNR 1989-II-35
7.09
Alarmanlæg
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje.
Uden automatisk sænkning:
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
7.12, stk. 1
Sænkbare styrehuse
stk. 2 og stk. 3
DA
257
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0278.png
KAPITEL 8
8.01, stk. 3
Kun maskiner af forbrændingstypen
der anvender brændstof med
flammepunkt over 55 °C
Sikring af maskiner mod utilsigtet
igangsætning
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30.12.2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30.12.2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse
8.02, stk. 1
4.
Eftersyn af rørforbindelser
stk. 5
Dobbeltvægget rørsystem
stk. 6
Isolering af motordele
8.03, stk. 2
Kontrolanordninger
stk. 3
Automatisk beskyttelse mod
overdrejning
stk. 5
Udførelse af akselgennemføringer
8.05, stk. 1
Ståltanke til flydende brændstof
8.05, stk. 2
Automatisk lukning af tankventiler
stk. 3
Ingen brændstoftanke foran
DA
258
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0279.png
kollisionsskottet
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
Indtil da skal hensigtsmæssige
anordninger sikre en sikker
udledning af brændstof
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2029
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
stk. 4
Ingen brændstoftanke og disses
fittings over maskiner eller
udstødningsrør
stk. 6, tredje-femte Udluftningsrørs og forbindelsesrørs
punktum
installation og mål
stk. 7, første afsnit
Hurtigtlukkende ventil, der kan
betjenes fra dækket, også når de
pågældende rum er lukket.
Måleanordninger skal kunne aflæses
indtil det maksimale
påfyldningsniveau
Overvågning af fyldningsgrad ikke
alene for hovedmaskiner, men også
for andre maskiner, som er
nødvendige for sikker drift af fartøjet
Opbevaring af smøreolie, rør og
tilbehør
stk. 9, andet
punktum
stk. 13
8.06
8.07
Opbevaring af olie, der anvendes i
kraftoverføringssystemer, kontrol-
og aktiveringssystemer og
varmesystemer, rør og tilbehør
Simpel lukkeanordning ikke
tilstrækkelig for ballastrums
tilslutning til lænserør for lastrum,
som er indrettet til ballast
Niveaumålere i lastrummenes bund
8.08, stk. 8
8.08, stk. 9
DA
259
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0280.png
8.09, stk. 2
Anordninger til opsamling af
olieholdigt vand og spildolie
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
8.10, stk. 3
Emissionsgrænse på 65 dB(A) for
stilleliggende fartøj
KAPITEL 8a
Forskrifterne finder ikke
anvendelse på:
a) fremdriftsmotorer og hjælpe-
motorer med en nominel effekt
på mere end 560 kW i følgende
kategorier, jf. tillæg I, afsnit
4.1.2.4, i direktiv 97/68/EF:
aa) V1:1 til V1:3 indtil den 31.
december 2006
bb) V1:4 og V2:1-V2:5 indtil
den 31. december 2008
monteres i flydende strukturer
eller i ombordværende maskineri
b) hjælpemotorer med en
nominel effekt på op til 560 kW
og variabel hastighed i følgende
kategorier, jf. artikel 9, stk. 4a, i
direktiv 97/68/EF:
aa) H indtil den 31. december
2005
bb) I og K indtil den 31.
december 2006
cc) J indtil den 31. december
2007
monteres i flydende
strukturer eller i ombordværende
maskineri
c) hjælpemotorer med en
nominel effekt på op til 560 kW
og konstant hastighed i følgende
kategorier, jf. artikel 9, stk. 4a, i
direktiv 97/68/EF:
aa) D, E, F og G indtil den 31.
DA
260
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0281.png
december 2006
28
bb) H, I og K indtil den
31. december 2010
cc) J indtil den 31. december
2011
monteres i flydende strukturer
eller i ombordværende maskineri
d) motorer, som overholder
grænseværdierne i XIV til
direktiv 97/68/EF, og som indtil
30. juni 2007 monteres i
flydende strukturer eller i
ombordværende maskineri
e) ombytningsmotorer, som
indtil den 31. december of 2011
monteres i flydende strukturer
eller i ombordværende maskineri
for at erstatte en motor, for
hvilken
forskrifterne
ikke
gælder, jf. litra a) til d).
De i litra a) til d) nævnte datoer
udsættes i to år for så vidt angår
motorer med en fabrikationsdato,
der ligger tidligere end de
nævnte datoer.
KAPITEL 9
9.01, stk. 1, andet
punktum
Relevante dokumenter skal
forelægges for inspektionsorganet
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
9.01, stk. 2, andet
led
Kredsløbsdiagrammer for
hovedtavle, nødstrømstavle og
fordelingstavle skal forefindes om
bord
Temperaturer inden døre og på dæk
stk. 3
9.02, stk. 1-3
Elektricitetsforsyningsanlæg
28
I overensstemmelse med bilag I, afsnit, 1, punkt A, nr. ii), i direktiv 2004/26/EF om ændring af direktiv
97/68/EF gælder grænserne for disse motorer med konstant hastighed først fra denne dato
DA
261
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0282.png
efter den 30. december 2024
9.03
Beskyttelse mod berøring,
indtrængning af genstande og vand
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
9.05, stk. 4
Tværsnitsareal af jordlederne
9.11, stk. 4
Effektiv ventilation når
akkumulatorer indbygges i lukket
rum, skab eller kasse
Koblingsudstyr
9.12
9.12, stk. 3, litra b) Anordning til kontrol af isoleringen
N.R.C., senest ved udstedelse
fra jord med optisk og akustisk alarm eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
9.13
Nødafbrydere
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
9.14
Anlæggenes udstyr
9.14, stk. 3, andet
punktum
Forbud mod unipolære afbrydere i
N.R.C., senest ved udstedelse
vaskerum, baderum og andre vådrum eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
Mindste tværsnitsareal pr. kabel på
1,5 mm
2
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
9.15, stk. 2
stk. 10
Kabler tilsluttet sænkbare styrehuse
DA
262
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0283.png
9.16, stk. 3, andet
punktum
To kredse
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
9.19
Alarm- og sikkerhedssystemer for
mekaniske anlæg
Elektroniske anlæg
9.20
9.21
Elektromagnetisk kompatibilitet
KAPITEL 10
10.01
Ankerudrustning
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
Første trosse, der udskiftes på
fartøjet: N.R.C., senest ved
udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre
vandveje efter den 30. december
2024
Anden og tredje trosse: 30.
december 2029
10.03, stk. 1
stk. 2
stk. 4
10.03a
Europæisk standard
Egnet til klasse A-, B- og C-brande
Forhold mellem CO
2
-indhold og
rummets størrelse
Faste brandslukningsanlæg i
beboelsesrum, styrehuse og
passagerområder
Faste brandslukningsanlæg i
Ved udskiftning, senest 30.
december 2024
Ved udskiftning, senest 30.
december 2024
Ved udskiftning, senest 30.
december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
CO
2
-brandslukningsanlæg
installeret inden den 1. oktober
10.02, stk. 2, litra
a)
Certifikatet for fortøjningstrosser og
andre trosser
10.03b
DA
263
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0284.png
maskinrum, kedelrum og pumperum
1985 kan fortsat anvendes indtil
udstedelse eller fornyelse af EU-
certifikatet for sejlads på indre
vandveje efter den 30. december
2049, hvis de er i
overensstemmelse med
forskrifterne i artikel 13.03 i
bilag II til direktiv 82/714/EØF
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
Redningsveste, der forefindes
om bord dagen inden den 30.
december 2008, kan anvendes
indtil fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
10.04
Anvendelse af europæisk standard
for både
10.05, stk. 2
Oppustelige redningsveste
KAPITEL 11
11.02, stk. 4,
første punktum
Udstyr til yderkanterne af dæk, N.R.C., senest ved udstedelse
sidedæk samt arbejdsposter
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2020
Højde på bolværker eller karme
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2035
11.04, stk. 1
Sidedækkets frie bredde
NRC., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje efter
den 1.1.2035, for fartøjer over
7,30 m i bredden
stk. 2
Rækværk på skibssiden for fartøjer N.R.C., senest ved udstedelse
på L< 55 m og kun med agter eller fornyelse af EU-certifikatet
beboelsesrum
for sejlads på indre vandveje
efter den 1.1.2020
Sidedæk
Første udstedelse eller fornyelse
11.04
DA
264
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0285.png
af EU-certifikatet for sejlads på
indre vandveje
29
efter den 30.
december 2049, når bredden er
over 7,30 m
11.05, stk. 1
Adgang til arbejdspladserne
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
stk. 2 og stk. 3
Døre og ind- og udgange eller gange, N.R.C., senest ved udstedelse
hvis der optræder højdeforskelle på
eller fornyelse af EU-certifikatet
over 0,50 m
for sejlads på indre vandveje
Trapper til arbejdspladser, der er
permanent bemandet
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
Lugedæksler
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2024
stk. 4
11.06, stk. 2
Udgange og nødudgange
11.07, stk. 1, andet Lejdere, trin mv.
punktum
stk. 2 og stk. 3
11.10
11.11
Spil
29
Denne bestemmelse finder anvendelse på fartøjer, der er køllagt to år efter direktivets ikrafttræden, og
på fartøjer i fart, idet følgende gælder:
Forskrifterne i artikel 11.04 skal overholdes ved fornyelse af hele lasteområdet.
Hvis ombygning, som ændrer sidedækkets fri bredde, omfatter hele længden af sidedækkene
a) skal artikel 11.04 overholdes, hvis sidedækkets fri bredde skal gøres smallere, indtil en højde på 0,90
m, eller hvis den fri bredde over denne højde skal gøres smallere,
b) må sidedækkets fri bredde inden ombygningen indtil en højde på 0,90 m eller den fri bredde over
denne højde ikke være mindre end de mål, der er angivet i artikel 11.04.
DA
265
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0286.png
11.12, stk. 2-6 og
stk. 8-10
Kraner: fabrikationsskilt, højst
tilladte belastning,
beskyttelsesanordninger,
beregningstest, ekspertkontrol,
certifikater om bord
Opbevaring af brandfarlige væsker
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
11.13
KAPITEL 12
12.01, stk. 1
Beboelsesrum til de personer, der
sædvanligvis opholder sig om bord
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
12.02, stk. 3
Placering af dørke
stk. 4
Opholds- og soverum
12.02, stk. 5
Støj og vibrationer i beboelsesrum
stk. 6
Ståhøjde i mandskabsrum
stk. 8
Disponibelt dørkareal i fælles
beboelsesrum
stk. 9
Rummenes rumfang
stk. 10
Luftrumfang pr. person
DA
266
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0287.png
stk. 11
Døres størrelse
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
stk. 12, litra a) og
litra b)
Trapper
stk. 13
Rør, som fører farlige gasser eller
farlige væsker
12.03
Sanitære installationer
12.04
Kabysser
12.05
Drikkevand
12.06
Opvarmning og ventilation
12.07, stk. 1, andet Andre installationer i beboelsen
punktum
KAPITEL 14a
Artikel 14a.02,
Grænse-/kontrolværdier og
stk. 2, tabel 1 og 2, typegodkendelser
og stk. 5
N.R.C., så længe
a) grænse- og kontrolværdierne
ikke overstiger værdierne i
henhold til artikel 14a.02 med
mere end en faktor 2
b) det indenbords anlæg til
rensning af spildevand har et
fabrikant- eller ekspertcertifikat,
der bekræfter, at det kan klare de
DA
267
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0288.png
typiske belastningsmønstre om
bord på fartøjet, og
c) der eksisterer et system til
forvaltning af spildevandsslam,
som er passende i forhold til
driftsbetingelserne
for
et
indenbords anlæg til rensning af
spildevand om bord på et
passagerfartøj
KAPITEL 15
Passagerfartøjer
KAPITEL 15a
Passagersejlfartøjer
KAPITEL 16
16.01, stk. 2
Særlige spil eller tilsvarende
sammenkoblingsanordninger
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2049
jf. artikel 8 i direktivet
jf. artikel 8 i direktivet
stk. 3, sidste
punktum
Forskrifter for betjeningsanlæg
KAPITEL 17
Flydende materiel
KAPITEL 21
Fritidsfartøjer
KAPITEL 22b
22b.03
Andet, uafhængigt drivaggregat for
styremaskinen
N.R.C., senest ved udstedelse
eller fornyelse af EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje
efter den 30. december 2029
jf. artikel 8 i direktivet
jf. artikel 8 i direktivet
Artikel 24a.03
Undtagelser for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. januar 1985
1.
Ud over bestemmelserne i artikel 24a.02 i dette bilag er flydende strukturer, der er
køllagt inden den 1. januar 1985, også undtaget fra følgende bestemmelser, jf. dog
DA
268
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0289.png
betingelserne i tredje kolonne i tabel 5, hvis fartøjets og besætningens sikkerhed
garanteres på en anden passende måde.
2.
–
I tabel 5 betyder udtrykket:
"N.R.C.": at bestemmelsen ikke finder anvendelse på flydende strukturer, der er i
drift, med mindre de pågældende dele er udskiftet eller ombygget, dvs. at
bestemmelsen kun finder anvendelse på nye (
N
ew) flydende strukturer, udskiftede
(
R
eplaced) og ombyggede (
C
onverted) dele. Hvis eksisterende dele udskiftes med
reservedele eller ombytningsdele i samme udførelse og konstruktion, udgør dette
ikke en udskiftning (R) i henhold til disse overgangsbestemmelser.
"Udstedelse eller fornyelse af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje": at
bestemmelsen skal være opfyldt, næste gang EU-certifikatet for sejlads på indre
vandveje udstedes eller fornys efter den 30. december 2008. Hvis certifikatet udløber
mellem den 30. december 2008 og dagen før den 30. december 2009, er denne
forskrift imidlertid kun bindende fra den 30. december 2009.
Tabel 5
–
Artikel og
stykke
KAPITEL 3
3.03, stk. 1
3.03, stk. 2
3.03, stk. 5
3.04, stk. 2
3.04, stk. 7
KAPITEL 4
4.01
Emne
Frist eller bemærkninger
Vandtætte kollissionsskotter
Beboelse, sikkerhedsudstyr
Åbninger i vandtætte skotter
Overflader i bunkerrum
Højst tilladte lydtryk i
maskinrum
N.R.C.
N.R.C.
N.R.C.
N.R.C.
N.R.C.
Sikkerhedsafstand
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads
på indre vandveje efter den 30.
december 2019
N.R.C.
4.02
KAPITEL 6
6.01, stk. 3
KAPITEL 7
7.01, stk. 2
7.05, stk. 2
Fribord
Krav til styresystem
N.R.C.
Højst tilladte lydtryk i styrehus
Kontrol af navigationslys
N.R.C.
N.R.C.
DA
269
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0290.png
7.12
KAPITEL 8
8.01, stk. 3
8.04
Sænkbare styrehuse
N.R.C.
Forbud mod visse flydende
brændstoffer
Maskinernes udstødningsrør
N.R.C.
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads
på indre vandveje
N.R.C.
N.R.C.
N.R.C.
N.R.C.
N.R.C.
N.R.C.
N.R.C.
8.05, stk. 13
8.08, stk. 2
8.08, stk. 3 og
stk. 4
8.08, stk. 5
8.08, stk. 6
8.08, stk. 7
8.10, stk. 2
KAPITEL 9
9.01, stk. 2
9.01, stk. 3
9.06
9.10
9.11, stk. 2
Alarmanordning for
fyldningsgrad
Lænsepumper
Diameter og mindsteydelse for
lænsepumper
Selvansugende lænsepumper
Sugefilter
Automatisk lukkeanordning for
agterpeaket
Støj frembragt af fartøjer
Certifikater for elektriske anlæg
Installation af elektriske anlæg
Højst tilladte spænding
Generatorer og motorer
Akkumulatorer
N.R.C.
N.R.C.
N.R.C.
N.R.C.
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads
på indre vandveje efter den 30.
december 2029
N.R.C., senest ved udstedelse eller
fornyelse af EU-certifikatet for sejlads
på indre vandveje efter den 30.
december 2029
N.R.C.
N.R.C.
9.12, stk. 2
Afbrydere og
beskyttelsesanordninger
9.14, stk. 3
9.15
Samtidig kobling
Kabler
DA
270
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0291.png
9.16, stk. 3
9.17, stk. 1
9.17, stk. 2
KAPITEL 10
10.01, stk. 9
10.04, stk. 1
10.05, stk. 1
10.05, stk. 2
KAPITEL 11
11.11, stk. 2
KAPITEL 12
12.02, stk. 13
Belysning i maskinrum
Tavler til betjening af
navigationslys
N.R.C.
N.R.C.
Strømforsyning til navigationslys N.R.C.
Ankerspil
Både i overensstemmelse med
standard
Redningskranse i
overensstemmelse med standard
Redningsveste i
overensstemmelse med standard
N.R.C.
N.R.C.
N.R.C.
N.R.C.
Sikre spil
N.R.C.
Rør, som fører farlige gasser
eller farlige væsker
N.R.C.
Artikel 24a.04
(Uden indhold)
Artikel 24a.05
Overgangsbestemmelser, der gælder for artikel 2.18
Artikel 24.08 finder anvendelse med de fornødne ændringer.
DA
271
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0292.png
Tillæg I
SIKKERHEDSTAVLER
Figur 1
Adgang
forbudt
uvedkommende
for
Farve: rød/hvid/sort
Figur 2
Åben ild og rygning forbudt
Farve: rød/hvid/sort
Figur 3
Ildslukker
Farve: rød/hvid
DA
272
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0293.png
Figur 4
Almindelig fare
Farve: sort/gul
Figur 5
Brandslange
Farve: rød/hvid
Figur 6
Brandslukningsmateriel
Farve: rød/hvid
Figur 7
Høreværn påbudt
Farve: blå/hvid
DA
273
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0294.png
Figur 8
Førstehjælpskasse
Farve: grøn/hvid
Figur 9
Hurtigtlukkende
tanken
ventil
på
Farve: brun/hvid
Figur 10
Bær redningsvest
Farve:
blå/hvid
De symboler, der rent faktisk anvendes, kan være let forskellige fra eller mere detaljerede end
den grafiske gengivelse i dette bilag på betingelse af, at betydningen ikke ændres, og at ingen
forskelle eller ændringer gør dem uforståelige.
DA
274
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0295.png
Tillæg II
Administrative retningslinjer
1
2
3
:
:
:
Forskrifter vedrørende undvigeevne og drejeevne
Forskrifter vedrørende foreskrevet hastighed (fremad), standseevne og bakevne
Forskrifter vedrørende sammenkoblingssystemer og -anordninger for flydende
strukturer, der er egnede til at fremdrive eller blive fremdrevet i en fast
sammenkobling
Anvendelse af overgangsbestemmelser
Støjmålinger
Anvendelse af bestemmelserne i kapitel 15
Særlige ankre med reduceret masse
Vandtætte vinduers styrke
Forskrifter vedrørende automatiske sprinkleranlæg
Uden indhold
Udfærdigelse af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
Brændstoftanke på flydende maskiner
Skrogets mindstetykkelse for pramme
Uden indhold
Fartøjers fart til at styre ved egen kraft
Uden indhold
Passende brandalarmanlæg
Bevis for opdrift, stilling og stabilitet i forbindelse med fartøjets forskellige dele
Uden indhold
Udstyr til fartøjer, der skal føres i henhold til standard S1 og S2
Forskrifter vedrørende lavt placerede ledelys
Specifikke sikkerhedsbehov for bevægelseshæmmede personer
Motoranvendelser omfattet af den relevante typegodkendelse
Passende gasalarmudstyr
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
:
:
:
:
:
:
:
:
:
:
:
:
:
:
:
:
:
:
:
:
:
DA
275
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0296.png
25
26
27
:
Elektriske kabler
Eksperter/kompetente personer
Fritidsfartøjer
Note:
I overensstemmelse med artikel 5, stk. 7, i dette direktiv kan en medlemsstat tillade
en lempelse af de tekniske forskrifter for de områder, der er anført i bilag IV, for så
vidt angår de værdier, der er anført i nedenstående administrative retningslinjer for
fartøjer, der udelukkende benyttes på vandveje i zone 3 og 4 på dens område.
I overensstemmelse med artikel 5, stk. 1 og 3, i dette direktiv kan en medlemsstat
tillade en skærpelse af de tekniske forskrifter for de områder, der er anført i bilag III,
for så vidt angår de værdier, der er anført i nedenstående administrative retningslinjer
for fartøjer, der benyttes på vandveje i zone 1 og 2 på dens område.
DA
276
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0297.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 1
Forskrifter vedrørende undvigeevne og drejeevne
(Artikel 5.09 og 5.10 sammenholdt med artikel 5.02, stk. 1, artikel 5.03, stk. 1, samt
artikel 5.04 og 16.06 i bilag II)
1.
G
ENERELLE
BETINGELSER OG EKSTREME BETINGELSER FOR AFPRØVNING AF
UNDVIGEEVNE
1.1. Ifølge artikel 5.09 skal fartøjer og konvojer kunne foretage en rettidig undvigemanøvre,
og undvigeevnen påvises ved undvigemanøvrer, der udføres i det prøveområde, der er nævnt i
artikel 5.03. Dette påvises ved simulerede undvigemanøvrer til bagbord og styrbord med
foreskrevne værdier, i forbindelse med hvilke en vis tidsgrænse skal overholdes for specifikke
drejehastigheder for fartøjet som reaktion på drejning af roret og efterfølgende kontrol heraf.
Under prøver skal kravene i del 2 overholdes, herunder frit vand under kølen på mindst 20 %
af dybgangen, dog ikke under 0,50 m.
2.
A
FPRØVNINGSPROCEDURE FOR UNDVIGEMANØVRER OG REGISTRERING AF DATA
(Diagram i bilag 1)
2.1. Der skal udføres undvigemanøvrer som følger:
Med fartøjet eller konvojen i bevægelse med en konstant hastighed på V0 = 13 km/t gennem
vandet indledes der ved starten af manøvren (tid = 0 s, drejehastighed r = 0°/min, rorvinkel
δ
0
= 0°, motorhastighed holdt konstant) undvigemanøvre til bagbord eller styrbord ved at dreje
roret. Roret sættes til en vinkel
δ
eller styreenheden til en vinkel
δ
a
, i tilfælde af, at der er tale
om et aktivt styresystem, ved indledningen af manøvren i overensstemmelse med
anvisningerne i punkt 2.3. Rorvinklen
δ
(f.eks. 20° til styrbord) holdes, indtil værdien r1 for
drejehastigheden i henhold til punkt 2.2 for fartøjets eller konvojens dimensioner nås. Når
drejehastigheden r
1
er nået, registreres tiden t1, og roret sættes til samme vinkel i modsatte
side (f.eks. 20° til bagbord), således at drejningen standses, og der indledes drejning til den
modsatte retning, dvs. at drejehastigheden reduceres til r
2
= 0 og lades stige igen til den i
punkt 2.2 anførte værdi. Når drejehastigheden r
2
= 0 er nået, registreres tiden t
2
. Når den i
punkt 2.2 anførte drejehastighed r
3
er nået, sættes roret til samme vinkel
δ
i den modsatte
retning, således at drejebevægelsen standses. Tiden t
3
registreres. Når drejehastigheden r
4
= 0
er nået, registreres tiden t
4
, og fartøjet eller konvojen vendes tilbage til sin oprindelige kurs.
2.2. Følgende grænseværdier skal overholdes for at nå drejehastighed r
4
, afhængigt af
fartøjernes eller konvojernes dimensioner og vanddybden h:
Fartøjets eller konvojernes
dimensioner
L×B
Foreskrevet
drejehastighed
r
1
= r
3
(°/min)
δ
= 20°
δ
= 45°
1,2
≤
h/T
≤
1,4
150 s
1,4 <
h/T < 2
110 s
h/T > 2
Grænseværdier for tid t
4
(s)
i lavt og dybt vand
1
Alle motorfartøjer; konvojer
med fartøjer på én linje
≤
110
× 11,45
20°/min
28°/min
110 s
DA
277
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0298.png
2
Konvojer med fartøjer på én
linje op til 193 × 11,45 eller
konvojer med to parallelle
fartøjer op til 110 × 22,90
Konvojer med to parallelle
fartøjer
≤
193 × 22,90
Konvojer med to parallelle
fartøjer op til 270 × 22,90
eller konvojer med tre
parallelle fartøjer op til 193 ×
34,35
12°/min
18°/min
180 s
130 s
110 s
3
4
8°/min
6°/min
12°/min
8°/min
180 s
30
130 s
31
110 s
32
Den tid t
1
, t
2
, t
3
og t
4
, der kræves for at nå drejehastighederne r
1
, r
2
, r
3
og r
4
, skal registreres i
målerapporten i bilag 2. t
4
-værdierne må ikke overstige grænseværdierne i tabellen.
2.3. Der skal mindst udføres følgende fire undvigemanøvrer:
–
–
–
–
en til styrbord med en rorvinkel på
δ
= 20°
en til bagbord med en rorvinkel på
δ
= 20°
en til styrbord med en rorvinkel på
δ
= 45°
en til bagbord med en rorvinkel på
δ
= 45°.
Hvis det er nødvendigt (f.eks. i tilfælde af usikkerhed omkring de målte værdier eller
utilfredsstillende manøvrer), gentages undvigemanøvrerne. Drejehastighederne i punkt 2.2 og
tidsgrænserne skal overholdes. Hvis der er tale om et aktivt styresystem eller særlige rortyper,
kan der vælges en anden position
δ
a
for styreenheden eller rorvinklen
δ
a
end
δ
= 20° og
δ
=
45° i henhold til søfartsekspertens vurdering og afhængigt af styresystemet.
2.4. For at fastlægge drejehastigheden er det nødvendigt, at der forefindes en
drejehastighedsindikator i henhold til tillæg VIII til dette direktiv om bord.
2.5. I overensstemmelse med artikel 5.04 skal lastningsgraden under undvigemanøvren være
på mellem 70 % og 100 % af den maksimale dødvægt. Foretages prøven med mindre last,
begrænses godkendelsen til nedstrømssejlads og opstrømssejlads til denne lastningsgrænse.
Proceduren for undvigemanøvrer og de anvendte udtryk er vist i et diagram i bilag 1.
3.
D
REJEEVNE
Fartøjer og konvojer med en længde (L) på højst 86 m og en bredde b) på højst 22,90 m skal
kunne dreje rettidigt i henhold til artikel 5.10 sammenholdt med artikel 5.02, stk. 1, når
grænseværdierne i henhold til administrativ retningslinje nr. 2 for standsning nedstrøms er
overholdt under en opstrøms drejemanøvre med en oprindelig hastighed gennem vandet på 13
km/t. Kravene til frit vand under kølen i del 1.1 skal overholdes.
30
31
32
I overensstemmelse med søfartsekspertens beslutning.
I overensstemmelse med søfartsekspertens beslutning.
I overensstemmelse med søfartsekspertens beslutning.
DA
278
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0299.png
4.
A
NDRE KRAV
4.1. Uagtet punkt 1 til 3 skal følgende kriterier være opfyldt:
a) for manuelle styresystemer svarer en enkelt drejning af rattet til en rorvinkel på
mindst 3°
b) for kraftaktiverede styresystemer skal det, når roret er helt under vand, være
muligt at opnå en gennemsnitlig vinkelhastighed på 4°/s over hele rorets
drejeområde.
Dette krav afprøves også med fartøjet i fuld hastighed ved bevægelse af roret over et område
fra 35° bagbord til 35° styrbord. Det afprøves endvidere, hvorvidt roret holder positionen med
maksimal vinkel ved maksimal fremdrift. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse
for aktive styresystemer eller særlige rortyper.
4.2. Hvis der er behov for hjælpemidler i henhold til artikel 5.05 for at opnå den nødvendige
manøvreevne, skal de overholde forskrifterne i kapitel 6, og følgende oplysninger registreres
under nummer 52 i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje:
udstyr
35
i
henhold
til
nummer
"Sideror
33
/bovstyresystemer
34
/andet
36
37
nødvendigt /nødvendige for at overholde kravene til manøvreevne i kapitel 5."
5.
R
EGISTRERING AF DATA OG RAPPORTER
34
er
Målingerne, rapporterne og registreringen af data skal udføres i henhold til fremgangsmåden i
bilag 2.
33
34
35
36
37
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
DA
279
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0300.png
BILAG 1
til administrativ retningslinje nr. 1
D
IAGRAM OVER UNDVIGEMANØVREN
t
0
t
1
t
2
t
3
t
4
δ
r
=
=
=
=
=
=
=
Indledning af undvigemanøvren
Tid til at nå drejehastigheden r
1
Tid til at nå drejehastigheden r
2
= 0
Tid til at nå drejehastigheden r
3
Tid til at nå drejehastigheden r
4
= 0 (afslutning af undvigemanøvre)
Rorvinkel [°]
Drejehastighed [°/min]
DA
280
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0301.png
BILAG 2
til administrativ retningslinje nr. 1
R
APPORT OM UNDVIGEMANØVRE OG DREJEEVNE
Inspektionsorgan: …
Dato: …
Navn: …
Fartøjets navn: …
Ejer: …
Type fartøj: …
eller konvoj: …
L × B [m × m]:
…
T
test
[m]: …
Prøveområde: …
Relevant vandniveau [m]:
…
Vanddybde h [m]: …
h/T: …
Strømhastighed [m/s]:
Last: … % af maks …
(under prøve) [t]: … dødvægt: …
Drejehastighedsindikator
Type: …
Type rorkonstruktion: normal konstruktion/særlig konstruktion
38
Aktivt styresystem: ja/nej
39
Resultat af undvigemanøvre:
Tid
t
1
til t
4
krævet for
undvigemanøvren
Rorvinkel
δ
eller
δ
a40
, ved hvilken undvigemanøvren
påbegyndes,
og drejehastighed, der skal overholdes, r
1
= r
3
δ
= 20°
STYR
41
δ
a
= …
38
39
40
41
42
43
44
Bemærknin
ger
δ
= 20°
BAG
42
δ
a
= …
δ
= 45°
STYR
43
δ
a
= …
δ
= 45°
BAG
44
δ
a
= …
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
DA
281
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0302.png
STYR
45
r
1
= r
3
= …
°/min
t
1
[s]
t
2
[s]
t
3
[s]
t
4
[s]
Grænseværdi t
4
ifølge 2.2
BAG
46
STYR
47
r
1
= r
3
= …
°/min
BAG
48
Grænseværdi t
4
= … [s]
Drejeevne
49
Geografisk position ved indledning af drejemanøvre … km
Geografisk position ved afslutning af drejemanøvre … km
Styremaskine
Type sejlads: manuel/kraftaktiveret
50
Rorvinkel for hver drejning af rattet
51
: … °
Rorets vinkelhastighed over hele rorets drejeområde
52
: … °/s
Rorets vinkelhastighed over hele drejeområdet fra 35° bagbord til 35° styrbord
53
: … °/s
45
46
47
48
49
50
51
52
53
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
DA
282
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0303.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 2
Forskrifter vedrørende foreskrevet hastighed (fremad), standseevne og bakevne
(Artikel 5.06, 5.07 og 5.08 sammenholdt med artikel 5.02, stk. 1, artikel 5.03, stk. 1, samt
artikel 5.04 og 16.06 i bilag II)
1. M
AKSIMAL FORESKREVET HASTIGHED
(
FREMAD
)
I HENHOLD TIL ARTIKEL
5.06
Hastigheden gennem vandet opfylder betingelserne i artikel 5.06, stk. 1, når den når mindst 13
km/t. Under prøver skal følgende betingelser være opfyldt på samme måde som for
standseprøven:
a) Kravene til frit vand under kølen i punkt 2.1 skal være overholdt.
b) Måling, optagelse, registrering og evaluering af testdata skal være gennemført.
2. F
ORESKREVET STANDSEEVNE OG BAKEVNE I HENHOLD TIL ARTIKEL
5.07
OG
5.08
2.1. Fartøjer og konvojer vurderes som i stand til at standse rettidigt nedstrøms i henhold til
artikel 5.07, stk. 1, når dette påvises ved afprøvning af standsemanøvrer over grunden
nedstrøms ved en oprindelig hastighed gennem vandet på 13 km/t og frit vand under kølen på
mindst 20 % af dybgangen, dog ikke under 0,50 m.
a) I strømmende vand (strømhastighed på 1,5 m/s) skal standsning gennem vandet
demonstreres over en maksimal afstand målt over grunden på:
550 m for fartøjer og konvojer med:
–
–
eller
480 m for fartøjer og konvojer med:
–
–
længde L
≤
110 m og
bredde B
≤
11,45 m.
længde L > 110 m, eller
bredde B > 11,45 m
Standsemanøvren er fuldført, når fartøjet eller konvojen er standset i forhold til
grunden.
b) I stillestående vand (strømhastighed på under 0,2 m/s) skal standsning gennem
vandet demonstreres over en maksimal afstand målt over grunden på:
350 m for fartøjer og konvojer med:
–
–
eller
305 m for fartøjer og konvojer med:
–
–
længde L
≤
110 m og
bredde B
≤
11,45 m.
længde L > 110 m, eller
bredde B > 11,45 m
I stillestående vand skal der endvidere udføres en prøve, som skal påvise, at der kan
opnås en hastighed på mindst 6,5 km/t i bak.
DA
283
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Målingen, optagelsen og registreringen af prøvedataene i a) eller b) skal udføres i
overensstemmelse med fremgangsmåden i tillæg 1.
Fartøjet eller konvojen skal have hensigtsmæssige manøvreegenskaber under hele prøven.
2.2. I overensstemmelse med artikel 5.04 skal lastningsgraden under prøven så vidt muligt
være på mellem 70 % og 100 % af den samlede dødvægt. Lastningsgraden evalueres i
overensstemmelse med tillæg 2. Hvis fartøjets eller konvojens lastningsgrad på tidspunktet for
prøven er på under 70 %, skal det tilladte maksimale deplacement under nedstrømssejlads
fastsættes i overensstemmelse med den effektive last, forudsat at grænseværdierne i punkt 2.1
er overholdt.
2.3. Hvis de effektive værdier for den oprindelige hastighed og strømhastigheden på
tidspunktet for prøven ikke opfylder betingelserne i punkt 2.1, skal de opnåede resultater
evalueres i overensstemmelse med fremgangsmåden i tillæg 2.
Den tilladte afvigelse fra den oprindelige hastighed på 13 km/t må ikke overstige +1 km/t, og
strømhastigheden i strømmende vand skal være på mellem 1,3 og 2,2 m/s, ellers skal prøven
gentages.
2.4. Det tilladte maksimale deplacement eller den respektive maksimale last eller det
maksimale tværsnit under vand for fartøjer og konvojer under nedstrømssejlads bestemmes på
grundlag af prøven og registreres i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.
DA
284
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0305.png
Tillæg 1
til administrativ retningslinje nr. 2
MÅLING, OPTAGELSE OG REGISTRERING AF DATA INDSAMLET UNDER
STANDSEMANØVREPRØVER
1. Standsemanøvre
Fartøjerne eller konvojerne i kapitel 5 skal udføre en prøve i strømmende vand eller
stillestående vand i et prøveområde for at påvise, at de er i stand til at standse nedstrøms
udelukkende ved hjælp af deres fremdrivningssystem og uden anvendelse af ankre.
Standsemanøvren udføres i princippet i overensstemmelse med figur 1. Den påbegyndes, når
fartøjet sejler med en konstant hastighed så tæt som muligt på 13 km/t gennem vandet, ved at
reversere maskinerne fra "fremad" til "bak" (punkt
A
i "stop"-ordren) og er fuldført, når
fartøjet er stilleliggende over grunden (punkt
E
: v = 0 over grunden eller punkt
D
: = punkt
E
:
v = 0 gennem vandet og over grunden, hvis standsemanøvren foregår i stillestående vand).
Når standsemanøvren udføres i strømmende vand, skal positionen og standsetidspunktet
gennem vandet også registreres (fartøjet bevæger sig med strømmens hastighed; punkt
D
: v =
0 gennem vandet).
De målte data indføres i en rapport som vist i diagrammet i tabel 1. Inden standsemanøvren
udføres, skal de data, der er uændrede, indføres øverst i formularen.
Den gennemsnitlige strømhastighed (
v
STR
) i sejlløbet bestemmes ved hjælp af en aflæsning af
en eksisterende vandstandsmåler, hvis der forefindes en sådan, eller ved måling af en flydende
genstands bevægelse og registreres i rapporten.
I princippet er det tilladt at anvende strømmålere for at bestemme fartøjets hastighed gennem
vandet under standsemanøvren, hvis det er muligt at registrere bevægelsen og de nødvendige
data i overensstemmelse med ovennævnte fremgangsmåde.
2. Registrering af de målte data og optagelse heraf i rapporten (tabel 1)
For så vidt angår standsemanøvren, bestemmes først den oprindelige hastighed gennem
vandet. Dette kan ske ved at måle sejladstiden mellem to afmærkninger på land. I strømmende
vand tages der højde for den gennemsnitlige strømhastighed.
Standsemanøvren indledes med "stop"-ordren
A
, der gives ved passering af en afmærkning på
land. Passage af afmærkningen på land registreres, når denne er vinkelret på fartøjets akse, og
registreres i rapporten. Passage af alle andre afmærkninger på land under standsemanøvren
registreres på samme måde, og hver afmærkning (f.eks. kilometermærke) og tidspunktet for
passage heraf noteres i rapporten.
De målte værdier registreres om muligt med intervaller på 50 m. I hvert tilfælde noteres det
tidspunkt, hvor punkt
B
og
C
- hvis det er muligt - og punkt
D
og
E
nås, og de respektive
positioner vurderes. Det er ikke nødvendigt at registrere dataene vedrørende
motorhastigheden i rapporten, men de bør noteres for at sikre mere nøjagtig kontrol med den
oprindelige hastighed.
3. Beskrivelse af standsemanøvren
Standsemanøvren ifølge figur 1 skal præsenteres i form af et diagram. Først indføres data i
tid/bevægelse-diagrammet med anvendelse af de målinger, der er registreret i prøverapporten,
og punkt
A
til
E
angives. Det vil herefter være muligt at bestemme gennemsnitshastigheden
mellem to målepunkter og indføre hastighed/tid-diagrammet.
DA
285
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0306.png
Dette foregår på følgende måde (se figur 1):
Ved at bestemme kvotienten for forskellen i position over forskellen i tid
Δs/Δt
kan fartøjets
gennemsnitshastighed for dette tidsrum beregnes.
Eksempel:
I intervallet mellem 0 sek. og 10 sek. tilbagelægges afstanden fra 0 m til 50 m.
Δs/Δt
= 50 m/10 s = 5.0 m/s = 18,0 km/t.
Denne værdi registreres som gennemsnitshastigheden ved 5 s-abscissepositionen. I det andet
interval, fra 10 sek. til 20 sek., tilbagelægges en afstand på 45 m.
Δs/Δt
= 45 m/10 s = 4,5 m/s = 16,2 km/t.
Ved afmærkning
D
er fartøjet standset i forhold til vandet, dvs. at strømhastigheden er på ca.
5 km/t.
Figur 1
Standsemanøvre
Nøgle til symboler i figur 1
A
B
C
D
E
"stop"-ordre
propel standset
propel i bak
v = 0 gennem vandet
v = 0 over grunden
fartøjets hastighed
v
DA
286
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0307.png
v
L
s
t
v over grunden
afstand tilbagelagt over grunden
målt tid
Tabel 1
Rapport for standsemanøvren
Inspektionsor
gan:
…
Type fartøj eller konvoj:
L × B [m]:
…
…
…
T ved prøve [m]:
Last ved prøve [t]:
% af maks. dødvægt
Fremdrivningsmaskinernes
kraft P
B
[kW]
Fremdrivningssystem ifølge
bilag 2, tabel 2:
…
…
…
…
…
…
…
Maks.
deplacement
Prøveområde:
Aflæsning af
vandstandsmåler
Vanddybde
Gradient
V
STR
…
[m]:
[m]:
[m/km]:
[km/t]:
[m/s]:
[m
3
]:
…
…
…
…
…
…
Dato:
Navn:
Prøvesejlads
nr.:
Position
[flod-km]
Tid
[sek.]
Δs
[m]
Δt
[sek.]
v
IL
[km/t]
Motorhastig Bemærkning
er
hed n
[min
-1
]
DA
287
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0308.png
Tillæg 2
til administrativ retningslinje nr. 2
EVALUERING AF RESULTATERNE AF STANDSEMANØVREN
1.
På grundlag af de registrerede værdier verificeres grænseværdierne i henhold til
tillæg 1. Hvis vilkårene for standsemanøvren afviger væsentligt fra standard-
vilkårene, eller hvis der er tvivl om overensstemmelsen med grænseværdierne,
evalueres resultaterne. Til dette formål kan følgende fremgangsmåde anvendes for at
beregne standsemanøvrer.
Teoretiske standseafstande bestemmes i henhold til standardvilkårene (Sreference) i
punkt 2.1 i administrativ retningslinje nr. 2 og i henhold til standsemanøvrevilkårene
(Sactual) og sammenlignes med den målte standseafstand (Smeasured). Den korrekte
standseafstand for standsemanøvren i henhold til standardvilkårene (Sstandard)
beregnes som følger:
Formel 2.1:
S
STANDARD
= S
MEASURED
·(S
REFERENCE
/S
ACTUAL
)
≤
Grænseværdi i overensstemmelse
med punkt 2.1 a) eller b) i administrativ retningslinje nr. 2
Når standsemanøvren er udført med en lastningsgrad på 70-100 % af den maksimale
dødvægt i henhold til punkt 2.2 i administrativ retningslinje nr. 2, anvendes
deplacementet (
D
reference
= D
actual
) svarende til lastningsgraden på tidspunktet for
prøven til bestemmelse af
s
reference
og
s
actual
for at beregne
s
standard
.
Når den pågældende grænseværdi er overskredet eller ikke er nået, når
S
standard
ifølge
formel 2.1 bestemmes, reduceres eller øges værdien
S
reference
ved variation af
D
reference
, således at grænseværdien overholdes (
S
standard
= relevant grænseværdi). Det
maksimale tilladte deplacement ved nedstrømssejlads fastlægges i overensstemmelse
hermed.
2.
3.
–
–
Ifølge grænseværdierne i punkt 2.1 a) eller b) i administrativ retningslinje nr. 2
beregnes kun de målte standseafstande i
Fase I ("fuld kraft frem" vendt til "fuld kraft bak"):
S
I
og
Fase II (afslutning af reversering, indtil fartøjet standser i forhold til vandet):
S
II
(se figur 1). Den samlede standseafstand er da:
Formel 3.1:
S
total
= S
I
+ S
II
4. Den specifikke standseafstand beregnes som følger:
DA
288
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0309.png
BEREGNING AF STANDSEMANØVREN
Figur 2
Diagram
Beregningsformler:
med følgende koefficienter
- k
1
ifølge tabel 1
- k
2
, k
3
, k
4
ifølge tabel 1
- k
6
, k
7
ifølge tabel 1
- R
T
/v
2
ifølge tabel 3
4.1.
4.2.
4.3.
S
I
=
k
1
·
v
L
·
t
1
t
I
≤
20
s
S
II
=
k
2
·
v
II
2
·
(
D
·
g
)/(
k
3
·
F
POR
+
R
TmII
-
R
G
)
·
(
k
4
+ (
V
STR
/
V
II
))
R
TmII
= (
R
T
/
v
2
)
·
(
k
7
·
k
6
·
(
v
L
-
v
STR
))
2
R
G
=
i
·
D
· ρ ·
g
·
10
-6
V
II
=
k
6
·
(
V
L
-
V
STR
)
F
POR
=
f
·
P
B
t
II
= (
S
II
/(
v
II
·
(
k
4
+ (
v
STR
/
v
II
))))
4.4.
4.5.
4.6.
4.7.
- k
6
ifølge tabel 1
- f ifølge tabel 2
- k
4
ifølge tabel 1
I formel 4.1 til 4.7:
v
L
t
I
v
II
D
Hastighed over grunden ved indledning af reversering
Reverseringstid
Hastighed gennem vandet ved afslutning af reversering
Deplacement
(m/s)
(s)
(m/s)
(m
3
)
DA
289
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0310.png
F
POR
P
B
R
TmII
R
G
i
v
STR
g
ρ
T
h
B
L
Pullerttræk i bak
Fremdrivningsmaskines kraft
Gennemsnitlig modstand i fase II, bestemmes ved hjælp af
diagrammet til bestemmelse af R
T
/v
2
Modstand som følge af gradient
Gradient i m/km (hvis ikke foreliggende: 0,16)
Gennemsnitlig strømhastighed
Tyngdeacceleration (9,81)
Vandets tζthed,
ρ
ferskvand = 1000
Maksimal dybgang (for fartøj eller konvoj)
Vanddybde
Bredde
Længde
(kN)
(kW)
(kN)
(kN)
(m/km)
(m/s)
(m/s
2
)
(kg/m
3
)
(m)
(m)
(m)
(m)
Koefficienterne for formel 4.1, 4.2, 4.3, 4.4, 4.5, 4.6 og 4.7 kan hentes fra tabellerne nedenfor.
Tabel 1
k
faktorer for:
a) Motorfartøjer og konvojer med fartøjer på én linje
b) Konvojer med to parallelle fartøjer
c) Konvojer med tre parallelle fartøjer
a
k
1
k
2
k
3
k
4
k
6
k
7
0,95
0,115
1,20
0,48
0,90
0,58
b
0,95
0,120
1,15
0,48
0,85
0,55
c
0,95
0,125
1,10
0,48
0,80
0,52
-
(
kg
·
s
2
)/
m
4
-
-
-
-
Enheder
DA
290
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0311.png
Tabel 2
Koefficient f for forholdet mellem pullerttræk i bak og fremdrivningsmaskinernes kraft
Fremdrivningssystem
Moderne dyser med afrundet bagkant
Gamle dyser med skarp bagkant
Propeller uden dyse
Skruer med dyser (almindeligvis med skarp bagkant)
Skruer uden dyser
f
0,118
0,112
0,096
0,157
0,113
Enheder
kN/kW
kN/kW
kN/kW
kN/kW
kN/kW
Tabel 3
Diagram til beregning af modstand
Til bestemmelse af værdien
R
T
/v
2
i forhold til
D
1/3
[
B + 2T
]:
Tabel 3:
Diagram til beregning af modstand
Til bestemmelse af værdien
RT/v
2
i forhold til
D
1/3
[B + 2T]
:
DA
291
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0312.png
R
T
v
2
⎡
kN
⋅
s
2
⎤
⎢
⎥
2
⎣
m
⎦
D
1 3
⋅
(
B
+
2
T
)
DA
292
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0313.png
BILAG til tillæg 2
til administrativ retningslinje nr. 2
Eksempler på anvendelse af tillæg 2
(evaluering af resultaterne af standsemanøvren)
EKSEMPEL I
1. Data for fartøjer og konvoj
Formation: almindeligt motorfartøj med en (Europa IIa) pram forbundet parallelt
L [m]
Motorfartøj
Pram
Konvoj
110
76,5
110
B [m]
11,4
11,4
22,8
T
max
[m]
3,5
3,7
3,7
Dwt
54 max
[t]
2900
2600
5500
D
max
[m
3
]
3731
2743
6474
P
B
[kW]
1500
-
1500
Fremdrivningssystem for motorfartøjet: moderne dyser med afrundet bagkant.
2. Værdier målt under standsemanøvren
Strømhastighed:
Fartøjets hastighed (gennem vandet):
Fartøjets hastighed (over grunden):
Reverseringstid (målt) (punkt
A
til
C
):
Standseafstand gennem vandet (punkt
A
til
D
):
Lastningsgrad (eventuelt estimeret):
Konvojens effektive dybgang:
v
STRactual
V
Sactual
V
Lactual
t
I
S
MEASURED
D
actual
T
actual
=
=
=
=
=
=
=
1,4
m/s
3,5
m/s
4,9
m/s
16
s
340
m
5179
m
3
2,96
m
≈
≈
≈
5,1
km/t
12,5
km/t
17,6
km/t
≈
≈
0,8
D
max
0,8
T
max
3. Grænseværdi i overensstemmelse med punkt 2.1 a) eller b) til sammenligning med
S
standard
Da B > 11,45 m, og da konvojen sejler i strømmende vand, gælder følgende for denne konvoj
i henhold til 2.1 a):
S
standard
< 550
m
4. Bestemmelse af korrigeret standseafstand sammenlignet med standardvilkår
–
–
54
Målt værdi
ifølge tillæg 1 (se punkt 2)
s
measured
= 340
m
til beregning:
Dwt
= dødvægt.
DA
293
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0314.png
s
actual
som summen af
s
Iactual
og
(ifølge formel 4.1 i tillæg 2 med v
Lactual
)
s
IIactual
(ifølge formel 4.2, 4.3, 4.4, 4.5 og 4.6 i tillæg 2 med de effektive hastigheder
v
IIactual
, v
STRactual
, D
actual
)
s
reference
som summen af
s
Ireference
og
(ifølge formel 4.1 i tillæg 2 med v
Lreference
)
s
IIreference
(ifølge formel 4.2 til 4.6 i tillæg 2 med referencehastigheder i
overensstemmelse med 2.1 i den administrative retningslinje, da
lastningsgraden > 70 % af den maksimale lastningsgrad (≈ 80 %), hvor
D
reference
= D
actual
og
T
reference
= T
actual
)
til verificering:
–
S
standard
=
S
measured
·
(
S
reference
/
S
actual
)
≤
550
m
4.1. Koefficienter til beregning hentet fra tillæg 2
Tabel 1
for s
Iactual
og s
Ireference
for s
IIactual
og s
IIreference
k
1
k
2
k
3
k
4
k
6
k
7
=
=
=
=
=
=
0,95
0,12
1,15
0,48
0,85
0,55
Tabel 2 (for moderne dyser med afrundet bagkant)
f
= 0,118
4.2. Beregning af S
actual
a)
s
Iactual
med de værdier, der blev målt under standsemanøvren (formel 4.1)
S
Iactual
=
k
1
·
v
Lactual
·
t
Iactual
S
Iactual
= 0,95
·
4,9
·
16 = 74,5 m
b) Formel for
s
IIactual
S
IIactual
=
k
·
v
2
IIactual
·
((
D
actual
·
g
)/(
k
3
·
F
POR
+
R
TmIIactual
-
R
G
))
·
(
k
4
+
((
V
STRactual
)/(
V
IIactual
)))
DA
294
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0315.png
c) Beregning af
R
TmIIactual
ifølge tabel 3 og formel 4.3 i tillæg 2
(
D
actual
)
1/3
= 5179
1/3
+ 17,3 [
m
]
(
D
actual
)
1/3
·
(
B
+ 2
·
T
actual
) = 17,3
·
(22,8 + 5,92) = 496,8 [
m
2
]
ifølge tabel 3 (
R
T
/
v
2
) = 10,8 [(
kN
·
s
2
)/(
m
2
)]
v
Lactual
-
v
STRactual
= 4,9 - 1,4 = 3, 5
m/s
R
TmIIactual
= (
R
T
/
v
2
)
·
(
k
7
·
k
6
·
(
v
Lactual
-
v
STRactual
))
2
= 10,8
·
(0,55
·
0,85
·
3,5)
2
=
28,8
[
kN
]
d) Beregning af modstand som følge af gradient
R
G
ifølge formel 4.4
R
G
= 10
-6
·
(0,16
·
D
actual
·
ρ
·
g
) = 10
-6
·
(0,16
·
5179
·
1000
·
9,81) =
8,13
[
kN
]
e) Beregning af v
IIactual
ifølge formel 4.5
v
IIactual
=
k
6
(
v
Lactual
-
v
STRactual
) = 0,85
·
3,5 = 2,97 [
m/s
]
v
IIactual
2
= 8,85 [
m/s
]
2
f) Beregning af
F
POR
ifølge formel 4.6 og tabel 2
F
POR
= 0,118
·
1500 =
177
[
kN
]
g) Beregning af
s
IIactual
med formel b) og resultaterne fra c), d), e) og f)
s
IIactual
= ((0,12
·
8,85
·
9,81
·
(0,48 + (1,4/2,97)))/(1,15
·
177 + 28,8 - 8,13))
·
5179
s
IIactual
=
228,9 m
h) Beregning af samlet afstand ifølge formel 3.1
s
actual
= 74,51 + 228,9 =
303,4 m
Note:
Betegnelsen (
R
tmII
-
R
G
), som er en funktion af D, med en reel værdi på 20,67
kN, er tydeligvis relativt lille sammenlignet med
k
3
·
F
POR
med en reel værdi på
203,55 kN, således at
s
II
af hensyn til enkeltheden kan opfattes som proportional med
D
, dvs.
s
II
= Constant
·
D
.
4.3. Beregning af
s
reference
Oprindelige værdier
v
STRreference
= 1,5
m/s
= 5,4
km/t
v
Sreference
= 3,6
m/s
= 13
km/t
v
Lreference
= 5,1
m/s
= 18,4
km/t
D
reference
=
D
actual
= 5179
m
3
T
reference
=
T
actual
= 2,96
m
a)
S
Ireference
=
k
1
·
v
Lreference
·
t
I
S
Ireference
= 0,95
·
5,1
·
16 =
77,50 m
b)
S
IIreference
=
k
2
·
v
2
IIreference
·
(
D
reference
·
g
)/(
k
3
·
F
POR
+
R
TmIIreference
-
R
G
)
·
(
k
4
+
((
v
STRreference
)/
v
IIreference
))
c) Beregning af
R
TmIIreference
(
R
T
/
v
2
) = 10,8 [(
kN
·
s
2
)/(
m
2
)] som i punkt 4.2, da
B, D
og
T
er uændrede.
v
Lreference
-
v
STRreference
= 3,6 [
m/s
]
DA
295
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0316.png
R
TmIIreference
= (
R
T
/
v
2
)
·
(
k
7
·
k
6
·
(
v
Lreference
-
v
STRreference
))
2
= 10,8
·
(0,55
·
0,85
·
3,6)
2
=
30,99
[
kN
]
d) Modstand som følge af gradient
R
G
som i punkt 4.2
e) Beregning af
v
IIreference
v
IIreference
=
k
6
·
(
v
Lreference
-
v
STRreference
) = 0,85
·
3,6 = 3,06 [
m/s
],
v
2
IIreference
= 9,36
[
m/s
]
2
f)
F
POR
som i punkt 4.2.
g) Beregning af
s
IIreference
med formel b) og resultatet fra c) til f)
s
IIreference
= (0,12
·
9,36
·
9,81
·
(0,48 + (1,5/3,06)))/(1,15
·
177 + 30,99 - 8,13)
·
5179
=
0,0472
·
5179 =
244,5
m
Constant
reference
h) Beregning af samlet afstand
s
reference
=
s
Ireference
+
s
IIreference
= 77,5 + 244,5 =
322 m
4.4. Verificering af overensstemmelse med tilladt standseafstand i henhold til standardvilkår
s
standard
i henhold til formel 2.1 i tillæg 2
s
standard
=
s
measured
·
(
s
reference
/
s
actual
) = 340
·
(322/303,4) =
360,8 m < 550 m
Konklusion:
Den tilladte grænseværdi er langt fra nået, dvs.:
–
–
tilladelse til nedstrømssejlads er mulig uden problemer for den pågældende
lastningsgrad (0,8
·
D
max
),
en højere lastningsgrad er mulig og kan beregnes i henhold til punkt 5 nedenfor.
5. Mulig øgning af D
actual
under nedstrømssejlads
(
s
standard
)
Limit
=
s
measured
·
(((
s
reference
)
Limit
)/
s
actual
) = 550
m
(
s
reference
)
Limit
= 550
·
(
s
actual
/
s
measured
) = 550
·
(303,4/340) = 490,8
m
Med s
IIreference
= Constant
reference
·
D ifølge noten under punkt 4.2
(
s
reference
)
Limit
= (
s
Ireference
+
s
IIreference
)
Limit
=
s
Ireference
+ 0,0472
·
(
D
reference
)
Limit
Således
(
D
reference
)
Limit
= ((
s
reference
)
Limit
-
s
Ireference
)/0,0472 = (490,8 - 77,5)/0,0472 = (
8756m
3
)
Heraf følger, at:
Da (D
reference
)
Limit
>
D
max
(8756 > 6474), kan denne formation (se punkt 1)
tillades under
nedstrømssejlads med fuld last
.
DA
296
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0317.png
EKSEMPEL II
1. Data for fartøjer og konvoj
Formation: stort motorfartøj, der fremdriver
2 pramme i parformation foran og
1 pram forbundet parallelt
L [m]
Motorfartøj
Hver pram
Konvoj
110
76,5
186,5
B [m]
11,4
11,4
22,8
T
max
[m]
3,5
3,7
3,7
Dwt
55 max
[t]
2900
2600
10700
D
max
[m
3
]
3731
2743
11960
P
B
[kW]
1500
-
1500
Fremdrivningssystem for fartøj med eget fremdrivningsmiddel: moderne dyser med
afrundet bagkant.
2. Værdier målt under standsemanøvren
Strømhastighed:
Fartøjets hastighed (gennem vandet):
v
STRactual
V
Sactual
=
=
=
=
=
=
=
1,4
m/s
3,5
m/s
4,9
m/s
16 sek
580
m
9568
m
3
2,96 m
≈
≈
≈
5,1
km/t
12,5
km/t
17,6
km/t
Fartøjets hastighed (i forhold til bredden):
V
Lactual
Reverseringstid (målt) (punkt
A
til
C
):
Standseafstand gennem vandet (punkt
A
til
D
):
Lastningsgrad (eventuelt estimeret):
Konvojens effektive dybgang:
t
I
s
measured
D
actual
T
actual
≈
≈
0,8
D
max
0,8
T
max
3. Grænseværdi i overensstemmelse med punkt 2.1 a) eller b) i den administrative
retningslinje til sammenligning med s
standard
Da
B
> 11,45, og da konvojen sejler i strømmende vand, gælder følgende for denne konvoj i
henhold til punkt 2.1 a):
s
standard
≤
550
m
4. Bestemmelse af korrigeret standseafstand sammenlignet med standardvilkår
–
–
55
Målt værdi:
s
measured
= 340
m
beregninger, der skal foretages:
Dwt
= dødvægt.
DA
297
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0318.png
s
actual
som summen af
s
Iactual
(ifølge formel 4.1 i tillæg 2 med
V
Lactual
)
og
s
IIactual
s
reference
:
sum s
Ireference
+
s
IIreference
(ifølge formel 4.2, 4.3, 4.4, 4.5 og 4.6 i tillæg 2 med de
effektive hastigheder
v
Lactual
(se under 2 ovenfor) og
D
actual
)
(ifølge formel 4.1 til 4.6 i tillæg 2 med referencehastigheder og
i overensstemmelse med tillæg 2, da lastningsgraden > 70 % af
den maksimale lastningsgrad, hvor
D
reference
= D
actual
og
T
reference
=
T
actual
))
–
–
til verificering:
s
standard
=
s
measured
·
(
s
reference
/
s
actual
)
≤
550 m, ellers
beregn:
s*
standard
= 550
m by reduction of D
actual
to D*
4.1. Koefficienter til beregning ifølge tillæg 2
Tabel 1
for
s
Iactual
og
s
Ireference
for
s
Iactual
og
s
Ireference
k
1
k
2
k
3
k
4
k
5
k
7
=
=
=
=
=
=
0,95
0,12
1,15
0,48
0,85
0,55
Tabel 2 (for moderne dyser med afrundet bagkant)
f
= 0,118
4.2. Beregning af
s
Iactual
a)
s
Iactual
Med anvendelse af de værdier, der er målt under standsemanøvrerne
s
Iactual
=
k
1
·
v
Lactual
·
t
Iactual
s
Iactual
= 0,95
·
4,8
·
16 =
73 m
b) formel for
s
IIactual
s
IIactual
=
k
2
·
v
2
IIactual
·
((
D
actual
·
g
)/(
k
3
·
F
POR
+
R
TmIIactual
-
R
G
))
·
(
k
4
+(
v
STRactual
/
v
IIactual
))
DA
298
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0319.png
c) Beregning af R
TmIIactual
ifølge tabel 3 og formel 4.3 i tillæg 2
D
actual
1/3
= 9568
1/3
= 21,2 [m]
D
actual
1/3
·
(
B
+ 2
·
T
actual
) = 21,2
·
(22,8 - 5,92) = 609 [m
2
]
fra tabel 3(
R
T
/
v
2
) = 14,0 [(
kN
·
s
2
)/(
m
2
)]
v
Lactual
-
v
STRactual
= 4,8 - 1,4 = 3,4 m/s
R
TmIIactual
= (
R
T
/
v
2
)
·
(
k
7
·
k
6
·
(
v
Lactual
-
v
STRactual
))
2
= 14,0
·
(0,55
·
0,85
·
3,4)
2
=
35,4
[kN]
d) Beregning af modstand som følge af gradient R
G
ifølge formel 4.4 i tillæg 2.
R
G
= 10
-6
·
(0,16
·
D
actual
·
ρ
·
g
) = 10
-6
·
(0,16
·
9568
·
1000
·
9,81) =
15,02
[kN]
e) Beregning af v
IIactual
ifølge formel 4.5 i tillæg 2
v
IIactual
=
k
6
·
(
v
Lactual
·
v
STRactual
) =
2,89
[m/s]
v
2
IIactual
=
8,35
[m/s]
2
f) Beregning af
F
POR
ifølge formel 4.6 og tabel 2
F
POR
= 0,118
·
1500 =
177
[kN]
g) Beregning af s
IIactual
med formel b) og resultatet fra c), d), e) og f)
S
IIactual
= ((0,12
·
8,35
·
9,81 (0,48 + (1,4/2,89)))/(1,15
·
177 + 35,4 - 15,02))
·
9568
S
IIactual
=
402 m
h) Beregning af samlet afstand ifølge formel 3.1
s
actual
= 73 + 402 =
475 m
4.3. Beregning af
s
reference
Oprindelige værdier:
V
STRreference
= 1,5
m/s
≈
5,4
km/t
V
Sreference
= 3,6
m/s
≈
13
km/t
V
Lreference
= 5,1
m/s
≈
18,4
km/t
D
reference
=
D
actual
= 9568
m
3
T
reference
=
T
actual
= 2,96
m
a)
S
Ireference
=
k
1
·
v
Lreference
·
t
1
S
Ireference
= 0,95
·
5,1
·
16 =
77, 50 m
b)
S
IIreference
=
k
2
·
v
IIreference
2
·
((
D
reference
·
g
)/(
k
3
·
F
POR
+
R
TmIIreference
-
R
G
))
·
(
k
4
+
(
v
STRreference
/
v
IIreference
))
c) Beregning af R
TmIIreference
(
R
T
/
v
2
= 14,0[(
kN
·
s
2
)/
m
2
]) som under punkt 4.2, da B, D og T er uændrede.
v
Lreference
-
v
STRreference
= 3,6 [m/s]
R
TmIIreference
= 14,0
·
(0,55
·
0,85
·
3,6)
2
=
39,6
[kN]
d) Modstand som følge af gradient
R
G
som under punkt 4.2
e) Beregning af
v
IIreference
DA
299
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0320.png
v
IIreference
= 0,85
·
3,6 =
3,06
[m/s],
v
IIreference
2
= 9,36 [m/s]
2
f)
F
POR
som under punkt 4.2
g) Beregning af
S
IIreference
med formel b) og resultatet fra c) til f)
S
IIreference
= ((0,12
·
9,36
·
9,81
·
(0,48 + (1,5/3,06)))/(1,15
·
177 + 39,6 - 15,02))
·
9568
S
IIreference
=
0,04684
·
9568 =
448 m
Constant
reference
h) Beregning af samlet afstand
S
reference
=
S
Ireference
+
S
IIreference
= 77,5 + 448 =
525,5 m
4.4. Verificering af overensstemmelse med tilladt standseafstand i henhold til standardvilkår
S
standard
i henhold til formel 2.1 i tillæg 2
S
standard
=
S
measured
·
(
S
reference
/
S
actual
) = 580
·
(525,5/475) =
641 m > 550 m
Konklusion: Grænseværdien er klart overskredet; tilladelse til nedstrømssejlads kun mulig
med begrænset lastningsgrad. Denne begrænsede lastningsgrad kan bestemmes i
overensstemmelse med nr. 5 nedenfor.
5. Tilladt D* under nedstrømssejlads ifølge formel 2.1 i tillæg 2
S
standard
=
S
measured
·
(
S
reference
*
/
S
actual
) = 550 m
Derfor:
S
reference
*
= 550
·
(
S
actual
/
S
measured
) =
S
Ireference
+
S
IIreference
*
S
IIreference
*
= Constant
reference
·
D
*
= 0,04684
·
D
*
D
*
= ((550
·
(475/580) - 77,5)/0,04684) = 7950[m
3
]
Konsekvens: Da det tilladte deplacement
D
*
under nedstrømssejlads kun er 7950 m
3
, er den
tilladte dødvægt (perm. Dwt.) i denne formation ca.:
(
perm
.
Dwt
./max.
Dwt
.) = (
D
*
/
D
max
) = (7950/11960) = 0,66
Tilladt dødvægt (se punkt 1)
0,66
·
10700 = 7112 t
DA
300
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0321.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 3
Forskrifter vedrørende sammenkoblingssystemer og -anordninger for flydende
strukturer, der er egnede til at fremdrive eller blive fremdrevet i en fast sammenkobling
(Artikel 16.01, 16.02, 16.06, 16.07 i bilag II)
Ud over forskrifterne i kapitel 16 i bilag II skal medlemsstaternes gældende søfartsregler
overholdes.
1. G
ENERELLE FORSKRIFTER
1.1. Sammenkoblingssystemer skal sikre fast sammenkobling af alle fartøjer i en konvoj, dvs.
at sammenkoblingsanordningen under forudsigelige driftsforhold skal forhindre langskibs
eller tværskibs bevægelse mellem fartøjerne, således at kombinationen kan regnes som en
"nautisk enhed".
1.2. Sammenkoblingssystemet og dets komponenter skal være sikre og nemme at anvende,
således at fartøjerne hurtigt kan sammenkobles uden fare for personalet.
1.3. Den kraft, der opstår under forudsigelige driftsforhold, skal absorberes korrekt og
overføres sikkert til fartøjets struktur ved hjælp af sammenkoblingssystemet og dets
komponenter.
1.4. Der skal være adgang til et tilstrækkeligt antal koblingspunkter.
2. S
AMMENKOBLINGSKRAFT OG DIMENSIONERING AF SAMMENKOBLINGSANORDNINGER
De sammenkoblingsanordninger på konvojer og fartøjsformationer, der skal godkendes, skal
være dimensioneret således, at de garanterer et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. Dette
kriterium anses som opfyldt, hvis koblingskraften, der bestemmes i henhold til punkt 2.1, 2.2
og 2.3, regnes som værende brudstyrken for dimensioneringen af langskibs
sammenkoblingskomponenterne.
2.1. Koblingspunkter mellem skubbebåd og skubbede pramme eller andre fartøjer:
F
SB
= 270
·
P
B
·
(
L
S
/
B
s
)
·
10
-3
[
kN
]
2.2. Koblingspunkter mellem skubbende motorfartøj og skubbet fartøj:
F
SF
= 80
·
P
B
·
(
L
S
/
h
K
)
·
10
-3
[
kN
]
2.3. Koblingspunkter mellem skubbede fartøjer:
F
SL
= 80
·
P
B
·
(
L′
S
/
h′
K
)
·
10
-3
[
kN
] En værdi på 1200 kN vurderes som tilstrækkelig for den
maksimale koblingskraft for et skubbende fartøj ved koblingspunktet mellem det første
skubbede fartøj og det fartøj, der er koblet foran dette, selv hvis formlen i punkt 2.3 giver en
højere værdi.
For koblingspunkterne for alle andre langskibs forbindelser mellem skubbede fartøjer skal
dimensioneringen af sammenkoblingsanordningerne baseres på den koblingskraft, der
fastlægges i overensstemmelse med formlen i punkt 2.3.
DA
301
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0322.png
skubbende
fartøj
skubbet
fartøj
skubbende
fartøj
skubbet
fartøj
Hvor:
F
SB
, F
SF
, F
SL
[kN]
P
B
[kW]
L
S
[m]
L'
S
[m]
h
K
, h'
K
[m]
B
S
[m]
Langskibs forbindelsens koblingskraft
Fremdrivningsmaskinens installerede effekt
Afstand mellem skubbebådens eller det skubbende fartøjs agterstavn og
koblingspunktet
Afstand mellem det skubbende fartøjs agterstavn og koblingspunktet
mellem det første skubbede fartøj og det fartøj, der er koblet foran dette
Respektive vippearme for langskibs forbindelsen
Det skubbende fartøjs bredde
DA
302
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0323.png
270 og 80
[kN/kW]
2.4.1.
Empirisk fastlagte værdier for omdannelse af installeret effekt til
drivtryk, idet der sikres et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.
I forbindelse med langskibs sammenkobling af individuelle fartøjer skal der
anvendes mindst to koblingspunkter. Hvert koblingspunkt skal være dimensioneret
til den koblingskraft, der er fastlagt i henhold til punkt 2.1, 2.2 eller 2.3. Hvis der
anvendes faste koblingskomponenter, kan der gives tilladelse til kun at anvende ét
koblingspunkt, hvis det pågældende punkt sikrer sikker forbindelse af fartøjerne.
Kablernes brudstyrke vælges i henhold til det forudsete antal tørn. Der må højst være
tre tørn ved koblingspunktet. Kablerne udvælges afhængigt af deres tilsigtede
anvendelse.
2.4.2.
I forbindelse med skubbebåde med en enkelt skubbet pram kan formlen i punkt 2.2
anvendes til at bestemme koblingskraften, hvis sådanne skubbebåde har fået
tilladelse til at skubbe flere sådanne pramme.
Der skal være adgang til et tilstrækkeligt antal pullerter eller tilsvarende anordninger,
som er i stand til at absorbere den opståede koblingskraft.
2.4.3.
3. S
ÆRLIGE KRAV TIL LEDDELTE SAMMENKOBLINGER
Leddelte sammenkoblinger skal være konstrueret således, at de sikrer en fast sammenkobling
mellem fartøjer. Overholdelsen af forskrifterne i kapitel 5 skal afprøves under sejladsprøver
med en fast konvoj i overensstemmelse med artikel 16.06.
Den leddelte sammenkoblings drivaggregat skal tillade tilfredsstillende retur fra den
artikulerede position. Forskrifterne i artikel 6.02 til 6.04 finder tilsvarende anvendelse, således
at et andet uafhængigt drivaggregat og en anden uafhængig energikilde skal være tilgængelige
i tilfælde af funktionssvigt, når der anvendes et kraftaktiveret drivaggregat.
Det skal være muligt at betjene og overvåge de leddelte sammenkoblinger (mindst deres
artikulerede bevægelse) fra styrehuset, og forskrifterne i artikel 7.03 og 7.05 finder
tilsvarende anvendelse.
DA
303
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0324.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 4
Anvendelse af overgangsbestemmelser
(kapitel 15 til 22b, kapitel 24 og 24a, i bilag II)
1.
1.1.
Anvendelse af overgangsbestemmelser ved samling af fartøjsdele
Principper
Hvor dele af forskellige fartøjer er samlet, skal der kun ydes status quo-beskyttelse til
de dele, der tilhører fartøjet, som bevarer sit EU-certifikat for sejlads på indre
vandveje. Overgangsbestemmelser kan derfor kun gøres gældende for disse dele.
Andre dele skal behandles som et nybygget fartøj.
1.2.
1.2.1.
Anvendelse af overgangsbestemmelserne i detaljer
Hvor dele af forskellige fartøjer samles, kan overgangsbestemmelser kun gøres
gældende for de dele, der tilhører fartøjet, som bevarer sit EU-certifikat for sejlads på
indre vandveje.
Dele, som ikke tilhører det fartøj, som bevarer sit fartøjscertifikat, behandles som et
nybygget fartøj.
Efter at et fartøj har fået tilføjet dele fra et andet fartøj, tildeles det oprindelige fartøj
det europæiske fartøjsidentifikationsnummer for det fartøj, som bevarer sit EU-
certifikat for sejlads på indre vandveje som det omdannede fartøj.
Når et eksisterende EU-certifikat for sejlads på indre vandveje bevares, eller et nyt
EU-certifikat for sejlads på indre vandveje udstedes for et fartøj efter en omdannelse,
skal konstruktionsåret for den ældste del af fartøjet desuden indføres i EU-certifikatet
for sejlads på indre vandveje.
Hvis der knyttes en ny forstævnssektion til et fartøj, skal motoren til
bovpropelsystemet, der er monteret i forstævnen, også overholde de gældende krav.
Hvis der knyttes en ny agterstævnssektion til et fartøj, skal motorerne, der er
monteret i agterstævnsektionen, også overholde de gældende krav.
Eksempler til illustration
Et fartøj samles fra to ældre fartøjer (fartøj 1 er bygget i 1968, fartøj 2 er bygget i
1972). Hele fartøj 1 anvendes, bortset fra forstævnen. Fra fartøj 2 bruges forstævnen.
Det samlede fartøj får fartøj 1's EU-certifikat for sejlads på indre vandveje.
Forstævnen af det samlede fartøj skal nu bl.a. forsynes med ankernicher.
Et fartøj samles fra to ældre fartøjer (fartøj 1 er bygget i 1975, fartøj 2 er bygget i
1958, den ældste komponent er fra 1952). Hele fartøj 1 anvendes, bortset fra
forstævnen. Fra fartøj 2 bruges forstævnen. Det samlede fartøj får fartøj 1's EU-
certifikat for sejlads på indre vandveje. Forstævnen af det samlede fartøj skal nu bl.a.
forsynes med ankernicher. Den ældste komponent fra det oprindelige fartøj 2, som er
bygget 1952, indføres desuden i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.
Agterstævnen på et fartøj, der er bygget i 2001, monteres på et fartøj, der er bygget i
1988. Motoren i fartøjet, der er bygget i 1988, bliver i fartøjet. I dette tilfælde skal
motoren typegodkendes. Motoren skulle også have været typegodkendt, hvis det var
motoren fra 2001-agterstævnen.
Anvendelse af overgangsbestemmelser i tilfælde af en ændring af fartøjstypen
(påtænkt anvendelse af fartøjet)
1.2.2
1.2.3
1.2.4
1.2.5
1.2.6
1.3
1.3.1
1.3.2
1.3.3
2.
DA
304
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.1
2.1.1
Principper
I enhver afgørelse om anvendelse af overgangsbestemmelser i tilfælde af ændringer
af fartøjstypen (fartøjstype, påtænkt anvendelse), for så vidt angår bilag II til
nærværende direktiv, skal sikkerhedshensyn være i centrum.
Det anses som en ændring af fartøjstype, hvis sikkerhedskravene, der gælder for den
nye fartøjstype, adskiller sig fra sikkerhedskravene for den gamle type. Dette er
tilfældet, hvis særlige bestemmelser i kapitlerne 15 til 22b i bilag II er gældende for
den nye type og ikke var gældende for den gamle type.
I tilfælde af en ændring af fartøjstype skal alle særlige bestemmelser og alle krav, der
er specifikke for denne fartøjstype, overholdes fuldt ud. Der kan ikke gøres
overgangsbestemmelser gældende for disse krav. Dette gælder også for dele, som
overtages fra det eksisterende fartøj og falder ind under disse særlige krav.
Omdannelsen af et tankskib til et tørlastskib udgør ikke en ændring af fartøjstype jf.
2.1.2.
I tilfælde af omdannelse af et fartøj med kahytter til et fartøj til endagsture skal alle
nye dele fuldt ud være i overensstemmelse med de nuværende krav.
Anvendelse af overgangsbestemmelserne i detaljer
Artikel 24.02, stk. 2 (NRC), henholdsvis artikel 24a.02, stk. 2, gælder for de dele af
fartøjet, der fornyes. Nye dele på fartøjet kan således ikke være underlagt
overgangsbestemmelserne.
For de dele af fartøjet, der ikke omdannes, skal overgangsbestemmelserne forsat
være gældende med undtagelse af dele henhørende under 2.1.3, andet punktum.
Hvis fartøjets dimensioner ændres, er overgangsbestemmelserne ikke længere
gældende for de dele af fartøjet, der er forbundet med denne ændring (f.eks. afstand
af kollisionsskot, fribord og anker).
I tilfælde af en ændring i fartøjstype er de særlige krav i bilag II, som kun gælder for
den nye fartøjstype, gældende. Alle dele og udstyr, som berøres af omdannelsen af
fartøjet, skal opfylde de nuværende krav i del II og III til bilag II.
Fartøjet skal derefter tildeles et nyt eller ændret EU-certifikat for sejlads på indre
vandveje, og der skal gøres en anmærkning herom i felt 7 og 8 i certifikatet både
angående den oprindelige konstruktion og omdannelsen.
Eksempler til illustration
Et fragtskib (konstruktionsår 1996) omdannes til et passagerfartøj. Kapitel 15 i bilag
II gælder derefter for hele fartøjet, uden at der kan gøres overgangsbestemmelser
gældende. Hvis forstævnen ikke er blevet ændret enten ifølge omdannelsesplanerne
eller i overensstemmelse med kapitel 15, behøver fartøjet ikke at have ankernicher i
henhold til artikel 3.03.
En slæbebåd (konstruktionsår 1970) omdannes til en skubbebåd. Den fysiske
omdannelse består udelukkende af udskiftning af dækudstyr og installation af en
skubbeanordning. Alle overgangsbestemmelser for et 1970-fartøj er fortsat
gældende, undtagen kapitel 5, 7 (delvis), artikel 10.01 og artikel 16.01.
Et tankmotorfartøj (konstruktionsår 1970) omdannes til en skubbebåd. Den fysiske
omdannelse består i at adskille forstævnen og fragtsektionen, samt at ændre
dækudstyret og montere en skubbeanordning. Alle overgangsbestemmelser for et
2.1.2
2.1.3
2.1.4
2.1.5
2.2
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.2.4
2.2.5
2.3
2.3.1
2.3.2
2.3.3
DA
305
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1970-fartøj er fortsat gældende, undtagen hvad angår bestemmelserne i kapitel 5, 7
(delvis), artikel 10.01 og artikel 16.01.
2.3.4
Et tankmotorfartøj omdannes til et fragtmotorfartøj. Fragtmotorfartøjet skal
overholde nuværende krav til sikkerhed på arbejdspladsen, navnlig de krav, som er
nævnt i artikel 11.04 i kapitel 11 i bilag II.
Anvendelse af overgangsbestemmelser i tilfælde af omdannelse af passagerfartøjer
Anvendelse af overgangsbestemmelserne
Omdannelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at overholde kravene i kapitel
15, uanset hvornår de udføres, udgør ikke en omdannelse "C" i betydningen i artikel
24.02, stk. 2, artikel 24.03, stk. 1, eller artikel 24.06, stk. 5, i bilag II, henholdsvis
artikel 24a.02, artikel 24a.03.
I tilfælde af omdannelse af et fartøj med kahytter til et fartøj til endagsture skal alle
nye dele fuldt ud være i overensstemmelse med de nuværende krav.
Eksempler til illustration
Et passagerfartøj (konstruktionsår 1995) skal have monteret et ekstra uafhængigt
fremdrivningssystem senest pr. 1. januar 2015. Hvis der ikke foretages andre
frivillige omdannelser på dette passagerfartøj, er det ikke nødvendigt at foretage en
stabilitetsberegning i overensstemmelse med de nye krav, men hvis der er et
objektivt behov for en stabilitetsberegning, kan den udføres i overensstemmelse med
de oprindelige stabilitetskrav i en medlemsstat.
Et passagerfartøj (konstruktionsår 1994, seneste fornyelse af fartøjscertifikat i 2012)
udvides med 10 m i 2016. Desuden skal dette fartøj have et ekstra uafhængigt
fremdrivningssystem. En ny stabilitetsberegning er nødvendig, og den skal udføres i
overensstemmelse med kapitel 15 ved etrumsstatus og torumsstatus.
Et passagerfartøj (konstruktionsår 1988) får et kraftigere fremdrivningssystem
herunder skruer. Denne omdannelse er så stor, at en stabilitetsberegning er påkrævet.
Dette skal udføres i overensstemmelse med de nuværende krav.
3.
3.1
3.1.1
3.1.2
3.2
3.2.1
3.2.2
3.2.3
DA
306
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0327.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 5
S
TØJMÅLINGER
(Artikel 3.04, stk. 7, artikel 7.01, stk. 2, artikel 7.03, stk. 6, artikel 7.09, stk. 3, artikel
8.10, artikel 11.09, stk. 3, artikel 12.02, stk. 5, artikel 17.02, stk. 3, litra b), og artikel
17.03, stk. 1, i bilag II)
1. Generelt
Med henblik på at afprøve de maksimale lydtryk i bilag II fastlægges der i overensstemmelse
med punkt 2 og 3 målte værdier, målingsprocedurer og vilkår for kvantitativ, reproducerbar
optagelse af lydtryk.
2. Måleinstrumenter
Måleinstrumenterne skal opfylde kriterierne for klasse 1 ifølge EN 60651:1994.
Før og efter hvert sæt målinger anbringes en klasse 1-kalibrator ifølge EN 60942:1998 på
mikrofonen med henblik på at kalibrere målesystemet. Kalibratorens overensstemmelse med
forskrifterne i EN 60942:1998 kontrolleres en gang om året. Måleudstyrets overensstemmelse
med forskrifterne i EN 60651:1994 kontrolleres hvert andet år.
3. Støjmålinger
3.1. På fartøjerne
Målingerne skal udføres i overensstemmelse med ISO 2923: 2003, del 5 til 8, udelukkende
ved måling af A-vejede lydtryksniveauer.
3.2. Luftstøj fra fartøjer
Støjemission fra fartøjer på indre vandveje og i havne fastlægges ved hjælp af målinger i
overensstemmelse med EN ISO 22922:2000, del 7 til 11. Døre og vinduer til maskinrum skal
være lukkede under målingerne.
4. Dokumentation
Målingerne skal registreres i overensstemmelse med "Støjmålingsrapporten" (bilag).
S
TØJMÅLINGSRAPPORT
–
–
på fartøjet ifølge ISO 2923:2003
luftstøj fra fartøjer i henhold til EN ISO 2922:2000
56
A. Fartøjsoplysninger
1. Type og navn:
Enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer:
2. Ejer:
3. Hovedfremdrivningssystem:
3.1. Hovedmotorer:
Nr.
Fabrikant
Type
Byggeår
Effekt
(kW)
Motorhast
ighed
Totakts-
/firetakts
Turbolade
t
56
Det ikke gældende overstreges.
DA
307
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0328.png
(min
-1
)
1
2
motor
ja/nej
3.2. Kraftoverførende komponenter
Fabrikant: … Type: … Gearreduktion: 1: …
3.3. Propeller
Antal: … Antal blade: … Diameter: … mm … Dyse: ja/nej
57
3.4. Styresystem
Type:
4. Hjælpemaskiner:
Nr.
1
2
3
4
5
Fremdrivnin
g af
Fabrikant
Type
Byggeår
Effekt
(kW)
Motorhastig
hed (min
-1
)
5. Gennemførte støjreduktionstiltag:
6. Bemærkninger
B. Anvendte måleinstrumenter
1. Lydtryksmåler:
Fabrikant: … Type: … Seneste kontrol: …
2. Oktav-/tredjedelsoktavbånd-analysator:
Fabrikant: … Type: … Seneste kontrol: …
3. Kalibrator:
Fabrikant: … Type: … Seneste kontrol: …
4. Tilbehør:
5. Bemærkninger
57
Det ikke gældende overstreges.
DA
308
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0329.png
C. Måleforhold - fartøj
1. Formation under målingerne:
2. Last/deplacement: … t/m
358
(ca. … % af maksimal værdi)
3. Hovedmotors hastighed: … min
-1
(ca. … % af maksimal værdi)
4. Hjælpemaskiner i drift, nr.:
5. Bemærkninger
D. Måleforhold - omgivelser
1. Måleområde: … Opstrøms/nedstrøms
59
2. Vanddybde … m (Relevant vandniveau = … m)
3. Vejr: … Temperatur: … °C; Vindstyrke: … BF
4. Ekstern støjinterferens: ja/nej
60
, hvis ja, specificer: …
5. Bemærkninger:
E. Registrering af måling
1. 1. Måling udført af:
2. Dato:
3. Bemærkninger:
4. Underskrift:
F.1. Måleresultater
Støjmålinger på fartøjet:
Nr.
Målepunkt
åbne
Døre
lukkede
Vinduer
åbne
lukkede
Målt værdi
i dB(A)
Bemærkni
nger
F.2. Måleresultater
Måling af luftstøj fra fartøjet:
Nr.
Målepunkt
Målte værdier
i dB(A)
Bemærkninger
58
59
60
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
Det ikke gældende overstreges.
DA
309
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0330.png
DA
310
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0331.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 6
Anvendelse af krav i kapitel 15
Lokale underinddelinger
Overgangsbestemmelser for afskærmninger udført med
presenninger eller lignende mobile installationer
(Artikel 15.02, stk. 5, artikel 15.03, stk. 4, artikel 15.03, stk. 9, i bilag II)
1.
L
OKALE UNDERINDDELINGER
(
ARTIKEL
15.02,
STK
. 5)
Under artikel 15.02, stk. 5, er det muligt, at lokale vandtætte underinddelinger, såsom
tværopdelte dobbeltbundstanke med større længde end den pågældende skadelængde, ikke vil
indgå i evalueringen. I dette tilfælde er det måske ikke muligt at tage den tværgående
underopdeling i betragtning, hvis den ikke forlænges op til skotdækket. Dette kan føre til
uhensigtsmæssige underopdelinger af skotter.
Skotdækket
forskrevet i 15.02, stk. 5
> skadelængde
Fortolkning af kravet:
Hvis et vandtæt rum er længere end foreskrevet i artikel 15.03, stk. 9, og det indeholder lokale
underinddelinger, som danner vandtætte birum, og hvor mindsteskadelængden kan inkluderes,
kan disse tages i betragtning ved beregning af lækstabiliteten.
2.
O
VERGANGSBESTEMMELSER
FOR AFSKÆRMNINGER UDFØRT MED PRESENNINGER
ELLER LIGNENDE FLYTBARE INSTALLATIONER MED HENSYN TIL STABILITET
(
ARTIKEL
15.03,
STK
. 5)
Afskærmninger med presenninger eller lignende flytbare installationer kan medføre
problemer med fartøjets stabilitet, hvis de som følge af tilstrækkelig størrelse kan påvirke
krængningsmomentet pga. vindtryk.
Fortolkning af kravet:
I tilfælde af passagerfartøjer, som der er udstedt et fartøjscertifikat for den første gang før 1.
januar 2006, eller for hvilke der henvises til i artikel 24.06, stk. 2, andet punktum, efter
opførelsen af en afskærmning med presenninger eller lignende flytbare anlæg, skal der
foretages en ny stabilitetsberegning i henhold til nærværende direktiv, hvis dets sideflade A
wz
overstiger 5 % af den samlede sideflade A
w
, som der skal tages hensyn til i hvert enkelt
tilfælde.
DA
311
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0332.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 7
Særlige ankre med reduceret masse
(Artikel 10.01, stk. 5, i bilag II)
Del 1:
Godkendte særlige ankre
Særlige ankre med reduceret masse, der er godkendt af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med
artikel 10.01, stk. 5, er anført i nedenstående tabel.
Anker nr.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
HA-DU
D'Hone Spezial
Pool 1 (hol)
Pool 2 (massief)
De Biesbosch-Danforth
Vicinay-Danforth
Vicinay AC 14
Vicinay type 1
Vicinay type 2
Accepteret reduktion af
ankermassen (%)
30 %
30 %
35 %
40 %
50 %
50 %
25 %
45 %
45 %
40 %
35 %
50 %
40 %
type
ST
30 %
30 %
30 %
50 %
Kompetent myndighed
Tyskland
Tyskland
Tyskland
Tyskland
Tyskland
Frankrig
Frankrig
Frankrig
Frankrig
Frankrig
Frankrig
Tyskland
Nederlandene
Nederlandene
Nederlandene
Nederlandene
Tyskland
10. Vicinay type 3
11. Stockes
12. D'Hone-Danforth
13. Schmitt HHP-anker
14. SHI højt
(standard)
anker,
15. SHI højt anker, type FB (fuldt
afbalanceret)
16. Klinsmann-anker
17. HA-DU-POWER Anker
DA
312
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0333.png
DEL 2
Godkendelse af og afprøvningsprocedure for særlige ankre med reduceret masse
(Reduktion af de ankermasseværdier, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel
10.01, stk. 1-4, i bilag II)
1. Kapitel 1 - Godkendelsesprocedure
1.1.
Særlige ankre med reduceret masse ifølge artikel 10.01, stk. 5, i bilag II skal
godkendes af de kompetente myndigheder. Den kompetente myndighed fastlægger
den tilladte reduktion af ankermassen for særlige ankre i overensstemmelse med den
nedenfor anførte fremgangsmåde.
Godkendelse som særligt anker er kun mulig, hvis den fastlagte reduktion af
ankermassen er på mindst 15 %.
Ansøgning om godkendelse af et særligt anker i henhold til punkt 1.1 skal indsendes
til medlemsstatens kompetente myndighed. Hver ansøgning skal ledsages af ti
eksemplarer af følgende dokumenter:
En beskrivelse af det særlige ankers dimensioner og masse med angivelse af
hoveddimensionerne og typebetegnelsen for hver tilgængelig ankerstørrelse
Et bremsekraftdiagram for referenceanker A (i overensstemmelse med punkt 2.2) og
det særlige anker B, der skal godkendes, som er udarbejdet og vurderet af en af den
kompetente myndighed udpeget institution.
Den kompetente myndighed underretter de andre kompetente myndigheder om
ansøgninger om reduktion af ankermasse, som den overvejer at godkende efter
afprøvning.
Bremsekraftdiagrammet ifølge punkt 1.3 viser bremsekraften som funktion af
hastigheden for referenceanker A og det særlige anker B, der skal godkendes på
grundlag af prøver i overensstemmelse med punkt 2.2 til 2.5 nedenfor. Bilag I viser
en mulig bremsekraftprøve.
Referenceanker A, der anvendes under prøven, skal være et traditionelt stokløst
foldeanker ifølge nedenstående tegning og detaljer med en masse på mindst 400 kg.
1.2.
1.3.
a)
b)
1.4.
2. Kapitel 2 - Afprøvningsprocedure
2.1.
2.2.
DA
313
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0334.png
En tolerance på ±5 % finder anvendelse på de anførte dimensioner og den anførte
masse. Hver ankerfligs overfladeareal skal imidlertid være på mindst 0,15 m
2
.
2.3.
Det i prøven anvendte særlige anker B's masse må ikke afvige med over 10 % fra
referenceanker A's masse. Hvis tolerancen er større, genberegnes kraften
proportionalt med massen.
Bremsekraftdiagrammerne skal være en lineær gengivelse af hastigheden (v) i
området 0 til 5 km/t (hastighed over grunden). Til dette formål udføres der tre prøver
i opstrøms retning for referenceanker A og det særlige anker B skiftevist over to
flodstrækninger, der fastlægges af den kompetente myndighed, en med groft grus og
en med fint sand. På Rhinen kan strækningen mellem 401 og 402 km tjene som
referencestrækning for prøverne med groft grus, og strækningen mellem 480 og 481
km som referencestrækning for prøverne med fint sand.
I forbindelse med hver prøve skal det anker, der afprøves, slæbes med et
stålwirekabel, hvis længde mellem forbindelsespunkterne på henholdsvis ankret og
slæbestrukturen eller -anordningen er 10 gange højden af forbindelsespunktet på
fartøjet over forankringsgrunden.
Den procentvise reduktion af ankermassen beregnes ved hjælp af følgende formel:
2.4.
2.5.
2.6.
r = 75
·
(1 - 0,5(PB/PA)((FA/FB) + (AA/AB)))[ %] Hvor:
r
PA
PB
FA
FB
AA
den procentvise reduktion af det særlige anker B's ankermasse i forhold til
referenceanker A
referenceanker A's masse
særligt anker B's masse
holdekraft for referenceanker A ved v = 0,5 km/t
holdekraft for særligt anker B ved v = 0,5 km/t
overfladearealet på bremsekraftdiagrammet defineret ved:
–
–
–
–
den linje, der er parallel med y-aksen, ved v = 0
den linje, der er parallel med y-aksen, ved v = 5 km/t
den linje, der er parallel med x-aksen, ved holdekraft F = 0
bremsekraftkurven for referenceanker A.
Model for diagram over bremsekraft
(Bestemmelse af overfladearealerne AA og AB)
AB samme definition som for AA, bortset fra at bremsekraftkurven
for særligt anker B anvendes.
AB
samme definition som for AA, bortset fra at bremsekraftkurven for særligt anker
B anvendes.
DA
314
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.7. Den acceptable procentdel er gennemsnittet af seks værdier for r, der beregnes i
overensstemmelse med punkt 2.6.
DA
315
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0336.png
Bilag I til bestemmelserne om inspektion og godkendelse af særlige ankre
E
KSEMPEL
PÅ EN ANKERTESTMETODE MED TODELT SKUBBET KONVOJ MED FARTØJER PÅ
ÉN LINJE
Skubbebåd
2. pram
1. pram
Anker
500 kg
Kran
750 kg
Trosse
12 mm
∅
Slæbetov
24 mm
∅
Trækkraftdynamometer
20 t
forankring
sand/grus
Trækhastighed: 0
→
5 km/t Slæbetovs hældningsvinkel
≤
1:10
DA
316
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0337.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 8
Vandtætte vinduers styrke
(Artikel 15.02, stk. 16, i bilag II)
1. G
ENERELT
Ifølge artikel 15.02, stk. 16, i bilag II må der være vinduer under nedsænkningslinjen, hvis de
er vandtætte, ikke kan åbnes, har tilstrækkelig styrke og er i overensstemmelse med artikel
15.06, stk. 14.
2. V
ANDTÆTTE VINDUERS KONSTRUKTION
Kravene i artikel 15.02, stk. 16, i bilag II anses som overholdt, hvis de vandtætte vinduers
konstruktion overholder følgende bestemmelser.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
Der må kun anvendes forspændt glas, der er i overensstemmelse med ISO 614,
offentliggjort 04/94.
Runde vinduer skal være i overensstemmelse med ISO 1751, offentliggjort 04/94,
serie B: vinduer til mellemstor belastning Type: vindue, der ikke kan åbnes.
Vinduer med vinkler skal være i overensstemmelse med ISO 3903, offentliggjort
04/94, serie E: vinduer til stor belastning Type: vindue, der ikke kan åbnes.
ISO standard-vinduer kan erstattes med vinduer, hvis konstruktion mindst opfylder
kriterierne i punkt 2.1 til 2.3.
DA
317
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0338.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 9
Forskrifter vedrørende automatiske sprinkleranlæg
(Artikel 10.03a, stk. 1, i bilag II)
Passende automatiske sprinkleranlæg i henhold til artikel 10.03a, stk. 1, skal opfylde følgende
kriterier:
1.
De automatiske sprinkleranlæg skal være klar til brug på ethvert tidspunkt, hvor der
er personer om bord. Aktiveringen af anlægget må ikke kræve yderligere tiltag fra
besætningsmedlemmernes side.
Der skal permanent opretholdes det nødvendige tryk i anlægget. Rørene skal til
enhver tid være påfyldt vand op til sprinklerdyserne. Systemet skal have en
kontinuerligt fungerende vandforsyning. Det må ikke være muligt for urenheder, der
skader driften, at trænge ind i systemet. Passende displayinstrumenter og
testsystemer (f.eks. trykmålere, indikatorer for vandniveau i tryktank, rør til
pumpetest) skal monteres med henblik på overvågning og kontrol af systemet.
Pumpen til vandforsyningen til sprinklerdyserne skal aktiveres automatisk ved
trykfald i systemet. Pumpen skal være dimensioneret således, at den kontinuerligt
kan levere en tilstrækkelig vandforsyning ved det nødvendige tryk, hvis alle de
sprinklerdyser, der er nødvendige for at dække arealet i det største rum, der skal
beskyttes, aktiveres samtidig. Pumpen må kun forsyne det automatiske
sprinkleranlæg. I tilfælde af pumpesvigt skal det være muligt at levere en
tilstrækkelig vandforsyning til sprinklerdyserne fra en anden pumpe om bord.
Systemet skal være opdelt i sektioner, der hver har højst 50 sprinklerdyser.
Antallet og indretningen af sprinklerdyserne skal sikre effektiv distribution af vand i
de rum, der skal beskyttes.
Sprinklerdyser skal udløses ved en temperatur på mellem 68 °C og 79 °C.
Monteringen af komponenter i automatiske sprinkleranlæg i de rum, der skal
beskyttes, skal begrænses til det nødvendige minimum. Der må ikke monteres
sådanne systemkomponenter i hovedmaskinrummene.
Visuelle og akustiske indikatorer, der for hver sektion viser, at det automatiske
sprinkleranlæg er aktiveret, skal anbringes på et eller flere egnede steder, herunder
mindst ét permanent bemandet sted.
Energiforsyningen til det automatiske sprinkleranlæg skal varetages af to uafhængige
energikilder, der ikke er monteret på samme sted. Hver energikilde skal kunne
forsyne hele systemet selv.
En monteringsplan for det automatiske sprinkleranlæg skal forevises for
inspektionsorganet med henblik på undersøgelse inden montering af systemet.
Planen skal omfatte type anvendte maskiner og udstyr samt ydelsesdata herfor. En
installation, der er afprøvet og certificeret af et godkendt klassifikationsselskab, og
som mindst opfylder de ovenfor angivne kriterier, kan godkendes uden yderligere
afprøvning.
Tilstedeværelsen af et automatisk sprinkleranlæg skal angives i EU-certifikatet for
sejlads på indre vandveje under nummer 43.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
DA
318
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0339.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 10
(Uden indhold)
DA
319
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0340.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 11
Udfærdigelse af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
1. GENERELT
1.1. Formularer
I forbindelse med udfærdigelsen af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje må der kun
anvendes formularer, der er godkendt af den kompetente myndighed. Formularer må kun
være udfyldt på den ene side.
Når der udstedes et nyt EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, skal side 1 til 13 alle være
omfattet, selv hvis der er sider, der ikke er udfyldt.
1.2. Fremgangsmåde ved udfyldelse
Påtegninger i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje skal være maskinskrevne eller
udskrevet fra computer. Håndskrevne påtegninger godtages kun i undtagelsestilfælde.
Påtegningerne må ikke kunne slettes. Der skal anvendes sort eller blå skrifttype.
Udstregninger må kun ske med rødt.
2. PÅTEGNINGER
2.1. Overstregning af udsagn
Hvis påtegningerne er markeret med (*), skal de udsagn, der ikke er relevante, slettes.
2.2. Numre uden indhold
Hvis det for et af numrene 1 til 48 ikke er nødvendigt eller muligt at indføre en påtegning,
skal der tegnes en streg hen over hele feltet.
2.3. Sidste side i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
Hvis der ikke er behov for flere sider efter side 13 (se punkt 3.2.3), slettes ordene "fortsættes
på side"
61
i bunden af side 13.
2.4. Ændringer
2.4.1. Første håndskrevne ændring på en side
En side kan kun ændres én gang, men der kan på dette tidspunkt foretages flere ændringer.
Der skal tegnes en rød streg gennem detaljer, der skal ændres. Et tidligere slettet udsagn (se
punkt 2.1) eller et nummer, hvor der før ikke var noget indhold (se punkt 2.3), skal
understreges med rødt. De nye detaljer må ikke indføres i det ændrede felt, men på samme
side under overskriften "Ændringer" skal linjen "Denne side er erstattet" slettes.
2.4.2. Yderligere håndskrevne ændringer på en side
Ved yderligere ændringer skal siden erstattes, og de nødvendige ændringer samt tidligere
ændringer skal indføres direkte under de relevante numre. Under overskriften "Ændringer"
skal linjen "ændring(er) under nummer" slettes.
Den gamle side skal opbevares af det inspektionsorgan, der oprindeligt udstedte EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje.
61
Det ikke gældende overstreges.
DA
320
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0341.png
2.4.3. Ændringer ved elektronisk databehandling
I tilfælde af ændringer foretaget ved elektronisk databehandling skal siden erstattes, og de
nødvendige ændringer samt eventuelle tidligere ændringer skal indføres direkte under de
relevante numre. Under overskriften "Ændringer" skal linjen "ændring(er) under nummer"
slettes.
Den gamle side skal opbevares af det inspektionsorgan, der oprindeligt udstedte EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje.
2.5. Rettelser ved overskrivning
Overskrivning af påtegninger eller indsætning af yderligere detaljer, der tilføjes til et nummer,
er ikke tilladt.
3. ERSTATNING OG TILFØJELSE AF SIDER
3.1. Erstatning af sider
Side 1 i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje må aldrig erstattes. Ved erstatning af
andre sider anvendes fremgangsmåden i punkt 2.4.2 eller punkt 2.4.3.
3.2. Tilføjelse af sider
Hvis der ikke er tilstrækkelig plads til supplerende påtegninger på side 10, 12 eller 13 i EU-
certifikatet for sejlads på indre vandveje, kan der vedhæftes yderligere sider.
3.2.1. Forlængelse/bekræftelse af certifikatets gyldighed
Hvis yderligere forlængelse er nødvendig, efter at certifikatet allerede er blevet forlænget seks
gange, tilføjes ordene "Fortsættes på side 10a" i bunden af side 10, og en ny side 10 mærkes
som side 10a og indsættes efter side 10. Påtegningen indføres herefter under nummer 49 i
toppen af side 10a. I bunden af side 10a indføres påtegningen "Fortsættes på side 11".
3.2.2. Forlængelse af attesteringen for anlæg til flydende gas
Der anvendes en fremgangsmåde, der svarer til fremgangsmåden i punkt 3.2.1, med side 12a
indført efter side 12.
3.2.3. Bilag til EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
I bunden af side 13 slettes ordene "Slut på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje" med
rødt, de slettede ord "Fortsættes på side
62
" understreges med rødt, og herefter indføres
sidetallet 13a. Denne ændring skal bære et officielt stempel. En ny side 13 skal mærkes som
side 13a og indføres efter side 13. Bestemmelserne i punkt 2.2 og 2.3 finder tilsvarende
anvendelse på side 13a.
Samme fremgangsmåde anvendes for eventuelle yderligere bilag (side 13b, 13c osv.).
4. FORKLARINGER TIL DE ENKELTE NUMRE
Indlysende numre er ikke nævnt nedenfor.
2. Hvis det er relevant, indsættes udtryk som anvendt i artikel 1.01. Andre typer
fartøjer indføres med deres almindeligt godkendte betegnelse.
10.
For fartøjer, der har lov til at sejle på Rhinen, dvs.
62
Det ikke gældende overstreges.
DA
321
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
a)
b)
fartøjer, der fuldt ud overholder bilag
overgangsbestemmelserne for kapitel 24, og
II,
herunder
fartøjer, der ikke anvender overgangsbestemmelserne i kapitel 24a
eller de nedsættelser, der er omhandlet i bilag IV,
Rhinen eller
zone R.
skal følgende føjes til indrykningen "- om EU-vandveje i zone(r)":
a)
b)
15. Denne sektion udfyldes kun for fartøjer, for hvilke mindst én af egenskaberne 1.1
eller 1.2 eller 3 under nummer 14 ikke er slettet, ellers slettes hele tabellen.
15.1. I kolonnen "formationstal" i tabellen skal antallet af beskrevne formationer
indføres. Linjer uden indhold skal overstreges.
Supplerende formationer kan tegnes under "Andre formationer" og skal bære
betegnelserne 18, 19, 20 osv.
Hvis det ikke fremgår af egenskaben "egnet til at skubbe" i det tidligere
skibscertifikat, hvilke formationer der er tilladt, kan påtegningen fra det tidligere
skibscertifikat overføres til nummer 52. "Se nummer 52" skal indføres i linje 1 i
tabellen "Tilladte formationer".
15.2. Sammenkobling
Kun detaljer om sammenkoblingen mellem det skubbende fartøj og den skubbede del
af konvojen skal indføres.
17-20. Detaljer i henhold til målecertifikatets nummer 17-19 med to decimaler og
nummer 20 uden decimaler. Længde overalt og bredde overalt giver fartøjets
maksimale dimensioner, herunder alle fremspringende faste dele. Længde L og
Bredde B giver de maksimale skrogdimensioner (se også artikel 1.01 Definitioner).
21. Dødvægttonnage for fragtskibe i ton ifølge målecertifikatet for den maksimale
dybgang ifølge nummer 19.
Deplacement for alle andre fartøjer i m
3
. Hvis et målecertifikat ikke er tilgængeligt,
beregnes deplacementet fra produktet af blokkoefficienten og længden L
WL
, bredden
B
WL
og den gennemsnitlige dybgang ved maksimal neddykning.
23. Antal tilgængelige passagerkøjer (herunder drømmesenge o.l.).
24. Kun vandtætte transversale skotter, der strækker sig fra en side af fartøjet til den
anden, tages i betragtning.
26. Hvis det er relevant, anvendes følgende udtryk:
–
–
–
–
–
manuelle lugedæksler
manuelle rullelugedæksler
manuelle skydelugedæksler
mekaniske skydelugedæksler
mekaniske lugedæksler.
Andre typer lugedæksler indføres med deres almindeligt godkendte betegnelse.
Lastrum uden lugedæksler skal angives, f.eks. under nummer 52.
DA
322
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
28. Figur uden decimaler.
30., 31. og 33. Alle spilkopper skal regnes som ét spil, uanset det antal ankre eller
slæbekabler, der er forbundet hermed.
34. Under "Andre anlæg" indføres anlæg, der ikke anvender rorblade (f.eks.
rorpropeller, Voith-Schneider-propeller, bovpropelsystemer).
Endvidere indføres eventuelle manuelt aktiverede elektriske hjælpemaskiner.
I forbindelse med bovpropelsystemer henviser "fjernbetjening"
fjernbetjeninger, der betjenes fra styrepositionen i styrehuset.
kun
til
35. Kun de teoretiske værdier i henhold til artikel 8.08, stk. 2 og 3, artikel 15.01, stk.
1, litra c), og artikel 15.08, stk. 5, indføres og kun for fartøjer, der er køllagt efter den
31. december 1984.
36. Det kan være nødvendigt med en forklarende tegning.
37. Kun de teoretiske værdier uden reduktion ifølge artikel 10.01, stk. 1-4, indføres.
38. Kun minimumslængdeværdierne ifølge artikel 10.01, stk.
minimumsbrudstyrkeværdierne ifølge artikel 10.01, stk. 11, indføres.
10,
og
39. og 40. Kun minimumslængde- og minimumsbrudstyrkeværdierne genberegnet
ifølge artikel 10.02, stk. 2, indføres.
42. Inspektionsorganet kan tilføje punkter til listen over nødvendigt udstyr. Disse
skal begrundes som værende afgørende for skibets sikkerhed for den pågældende
fartøjstype eller dets driftsområde. Tilføjelser skal indføres under nummer 52.
Venstre kolonne, række 3 og 4: for passagerfartøjer overstreges punkt nr. 1, og under
punkt nr. 2 indføres længden af gangbroen som fastsat af inspektionsorganet. For alle
øvrige fartøjer overstreges punkt nr. 2 fuldstændigt, eller, hvis inspektionsorganet har
tilladt en kortere længde end den, der er forudset i artikel 10.02, stk. 2, litra d),
overstreges kun den første halvdel, og længden af gangbroen indføres.
Venstre kolonne, række 6: her indføres antallet af foreskrevne førstehjælpssæt i
henhold til artikel 10.02, stk. 2, litra f), og artikel 15.08, stk. 9.
Venstre kolonne, række 10: her indføres antallet af foreskrevne opbevaringssteder for
brandslukningsudstyr i henhold til artikel 10.02, stk. 1, litra d) til f).
43. Bærbare ildslukkere, der er foreskrevet i andre sikkerhedsbestemmelser, f.eks.
den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad indre
vandveje (ADN), er ikke omfattet heri.
44. Række 3: i EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, der skal forlænges før
den 1.1.2010 eller den 1.1.2025, hvor kapitel 24a finder anvendelse, overstreges
punktet "i henhold til EN 395:1998 eller 396:1998", hvis der ikke findes
redningsveste i henhold til denne standard ombord.
Række 4: når EU-certifikater for sejlads på indre vandveje forlænges efter den
1.1.2015 eller den 1.1.2030, hvor kapitel 24a finder anvendelse, eller hvis en ny
gummiredningsbåd tages ombord, overstreges punktet "med et sæt årer, en
fortøjningsline og en øse". Punktet "i henhold til EN 1914:1997" overstreges, hvis
der ikke findes en gummiredningsbåd i henhold til denne standard ombord.
46. Som hovedregel skal kontinuerlig drift ikke indføres, hvis der mangler køjer,
eller hvis der er for høje støjniveauer.
DA
323
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
50. Eksperten må kun skrive under, hvis han selv har udfyldt side 11.
52. Her kan der oplyses yderligere restriktioner, undtagelser og forklaringer eller
lignende, der finder anvendelse på påtegninger under de enkelte numre.
5. OVERGANGSBESTEMMELSER
5.1. Eksisterende EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
Med undtagelse af artikel 2.09, stk. 2, gives der ikke tilladelse til flere forlængelser af
eksisterende EU-certifikater for sejlads på indre vandveje.
5.2. Udskiftning efter en periodisk inspektion
Efter en periodisk inspektion af et fartøj, der endnu ikke har et EU-certifikat for sejlads på
indre vandveje, udstedes der et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje i overensstemmelse
med modellen i bilag V, del 1. Artikel 2.09, stk. 4, og artikel 2.17 finder anvendelse.
DA
324
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0345.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 12
Brændstoftanke på flydende maskiner
(Artikel 8.05, stk. 1, og artikel 17.02, stk. 1, litra d), i bilag II)
Ifølge artikel 8.05, stk. 1, skal brændstoftanke være indbygget i skroget eller være solidt
fastgjort hertil.
Brændstoftanke til maskiner til arbejdsudstyr på flydende udstyr skal ikke nødvendigvis være
indbygget i skroget eller være solidt fastgjort hertil. Mobile tanke kan anvendes, forudsat at de
opfylder følgende kriterier:
1)
2)
3)
Tankenes kapacitet må ikke overstige 1 000 liter.
Det skal være muligt at fastgøre tankene i tilstrækkeligt omfang og at jordforbinde
dem.
Tankene skal være fremstillet af stål og have tilstrækkelig vægtykkelse, og de skal
monteres i en drypbakke. Sidstnævnte skal være konstrueret til at forhindre
brændstofudslip, der forurener vandløbene. Der kan gives fritagelse for drypbakken,
hvis der anvendes dobbeltvæggede tanke med lækagebeskyttelse eller
lækagealarmsystemer, som kun fyldes ved hjælp af en automatisk trykventil.
Bestemmelserne i punkt 3 anses som overholdt, hvis en tanks konstruktion er blevet
certificeret og godkendt i henhold til en medlemsstats bestemmelser.
Der indføres en passende påtegning herom i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.
DA
325
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0346.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 13
Skrogets mindstetykkelse for pramme
(artikel 3.02, stk. 1, i bilag II)
Under periodiske inspektioner i overensstemmelse med artikel 2.09 af pramme, der
udelukkende slæbes, kan inspektionsorganet give tilladelse til mindre afvigelser fra artikel
3.02, stk. 1, litra b), for så vidt angår mindstetykkelsen af pladerne til yderbeklædning.
Afvigelsen må ikke være på over 10 %, og skrogets mindstetykkelse må ikke være under 3
mm.
Afvigelserne skal indføres i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.
Under nummer 14 i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje finder kun egenskab nr. 6.2
"Som flydende struktur uden egen maskinkraft" anvendelse.
Egenskab nr. 1 til 5.3 og 6.1 slettes.
DA
326
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0347.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 14
(Uden indhold)
DA
327
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0348.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 15
Fartøjers fart til at styre ved egen kraft
(Artikel 10.03b, stk. 2, litra a), artikel 15.07, stk. 1, artikel 22a.05, stk. 1, litra a), i bilag
II)
1. M
INDSTEKRAV TIL FARTØJERS STYREFART
Et fartøjs fart til at styre ved egen kraft i overensstemmelse med artikel 10.03b, stk. 2, litra a),
artikel 15.07, stk. 1, og artikel 22a.05, stk. 1, litra a), anses som tilstrækkelig, hvis fartøjet
eller den formation, der drives af fartøjet - under anvendelse af bovpropellen - når en
hastighed på 6,5 km/t gennem vandet, og når en drejehastighed på 20°/min kan opnås og
opretholdes under sejlads ved en hastighed på 6,5 km/t gennem vandet.
2. S
EJLADSPRØVER
Ved verificering af mindstekravene skal artikel 5.03 og 5.04 være overholdt.
DA
328
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0349.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 16
(Uden indhold)
DA
329
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0350.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 17
Passende brandalarmanlæg
(Artikel 10.03b, stk. 3, artikel 15.11, stk. 17, artikel 22b.11, stk. 1, i bilag II)
Brandalarmanlæg anses som passende, hvis de opfylder nedenstående kriterier.
0. KOMPONENTER
0.1. Brandalarmanlæg består af
a) branddetekteringssystem
b) brandindikationssystem
c) kontrolpanel
samt den eksterne strømforsyning.
0.2. Branddetekteringssystemet kan opdeles i en eller flere brandzoner.
0.3. Brandindikationssystemet kan have en eller flere indikatorer.
0.4. Kontrolpanelet er den centrale kontrolenhed for brandalarmanlægget. Det omfatter også
dele af brandindikationssystemet (dvs. en indikator).
0.5. En branddetekteringszone kan have en eller flere branddetektorer.
0.6. Branddetektorer kan være
a)
b)
c)
d)
e)
varmedetektorer
røgdetektorer
iondetektorer
flammedetektorer
kombinationsdetektorer (branddetektorer, der kombinerer to eller flere af
detektorerne i a) til d)).
Branddetektorer, der reagerer på andre faktorer, der kan indikere opståen af en brand, kan
godkendes af inspektionsorganet, forudsat at de ikke er mindre følsomme end detektorerne i
a)-e).
0.7. Branddetektorer kan monteres
a) med, eller
b) uden
individuel identifikation.
1. FORSKRIFTER VEDRØRENDE KONSTRUKTION
1.1. Generelt
1.1.1. Obligatoriske brandalarmanlæg skal fungere permanent.
1.1.2. De ifølge punkt 2.2 foreskrevne branddetektorer skal være automatiske. Supplerende
manuelle branddetektorer kan monteres.
DA
330
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1.1.3. Anlægget og dets komponenter skal kunne modstå spændingsfluktuationer og
spændingsbølger, temperaturændringer, vibrationer, fugt, stød, slag og korrosion, der er
almindeligt forekommende på fartøjer.
1.2. Energiforsyning
1.2.1. De energikilder og elektriske kredsløb, der er nødvendige for brandalarmanlæggets
drift, skal have indbygget selvtest. Enhver fejl skal aktivere et visuelt og akustisk alarmsignal
på kontrolpanelet, som kan skelnes fra et brandalarmsignal.
1.2.2. Der skal være mindst to strømkilder til den elektriske del af brandalarmanlægget,
hvoraf den ene skal være et nødstrømssystem (dvs. nødstrømkilde og nødstrømstavle). Der
skal være to separate strømforsyninger udelukkende til dette formål. De skal føre til en
automatisk kontakt i eller i nærheden af kontrolpanelet for brandalarmanlægget. På fartøjer til
endagsudflugter op til 25 m L
WL
og motorfartøjer er det tilstrækkeligt med én separat
nødstrømsforsyning.
1.3. Branddetekteringssystem
1.3.1. Branddetektorer skal grupperes i branddetekteringszoner.
1.3.2. Branddetekteringssystemer må ikke anvendes til andre formål. Undtagelsesvist kan
lukning af døre i overensstemmelse med artikel 15.11, stk. 8, og lignede funktioner aktiveres
og indikeres på kontrolpanelet.
1.3.3. Branddetekteringssystemerne skal være udformet på en sådan måde, at den først
angivne brandalarm ikke forhindrer brandalarmer, der udløses af andre detektorer.
1.4 Branddetekteringszoner
1.4.1. Hvis branddetektorerne ikke kan fjernidentificeres individuelt, må en
branddetekteringszone ikke overvåge mere end ét dæk. Dette gælder ikke for
branddetekteringszoner, der overvåger et lukket trapperum.
Med henblik på at undgå forsinkelser i detekteringen af brandens kilde skal antallet af lukkede
rum i hver branddetekteringszone begrænses. Der må ikke være mere end 50 lukkede rum i én
branddetekteringszone.
Hvis branddetekteringssystemet har fjernidentificering af individuelle branddetektorer, kan
branddetekteringszonerne overvåge flere dæk og et ikke nærmere bestemt antal lukkede rum.
1.4.2. På passagerfartøjer, der ikke har branddetekteringssystemer med fjernidentificering af
individuelle branddetektorer, må en branddetekteringszone ikke omfatte mere end det område,
der er fastlagt i artikel 15.11, stk. 10. Aktiveringen af en branddetektor i en kahyt i denne
branddetekteringszone skal udløse et visuelt og akustisk signal i gangen uden for denne kahyt.
1.4.3. Kabysser, maskinrum og kedelrum skal være særskilte branddetekteringszoner.
1.5. Branddetektorer
1.5.1. Kun varme-, røg- eller iondetektorer må anvendes som branddetektorer. Andre typer
må kun anvendes om supplerende detektorer.
1.5.2. Branddetektorer skal være typegodkendte.
1.5.3. Alle automatiske branddetektorer skal være konstrueret på en sådan måde, at de kan
afprøves for at sikre, at de virker korrekt, og sættes tilbage i drift, uden at det er nødvendigt at
udskifte komponenter.
1.5.4. Røgdetektorer skal indstilles således, at de reagerer på nedsat sigtbarhed pr. meter
forårsaget af røg på mere end 2 % til 12,5 %. Røgdetektorer i kabysser, maskinrum og
DA
331
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0352.png
kedelrum skal reagere inden for følsomhedsgrænser, der overholder inspektionsorganets krav,
hvorved underfølsomhed eller overfølsomhed i detektorerne undgås.
1.5.5. Varmedetektorer skal indstilles således, at de ved en temperaturstigningstakt på under 1
°C/min reagerer på temperaturer på mellem 54 °C og 78 °C.
Ved højere temperaturstigningstakter skal varmedetektoren reagere inden
temperaturgrænser, hvor under- eller overfølsomhed for varmedetektoren undgås.
for
1.5.6. Med inspektionsorganets samtykke kan den tilladte driftstemperatur for
varmedetektorer øges til 30 °C over den maksimale temperatur i den øvre del af maskin- og
kedelrum.
1.5.7. Flammedetektorers følsomhed skal være tilstrækkelig til at detektere flammer mod en
oplyst baggrund. Flammedetektorer skal endvidere være forsynet med et system til
identificering af falske alarmer.
1.6. Branddetekteringssystem og kontrolpanel
1.6.1. Aktivering af en branddetektor skal udløse et visuelt og akustisk brandalarmsignal på
kontrolpanelet og indikatorerne.
1.6.2. Kontrolpanelet og indikatorerne skal være anbragt et sted, der er permanent bemandet
af besætningsmedlemmer eller ombordværende personale. En indikator skal være anbragt ved
styrepositionen.
1.6.3. Indikatoren skal mindst indikere, i hvilken branddetekteringszone en branddetektor er
blevet aktiveret.
1.6.4. På eller i nærheden af hver indikator skal der være klar information om de overvågede
områder og placeringen af branddetekteringszonerne.
2. KRAV TIL MONTERING
2.1. Branddetektorer skal være monteret på en sådan måde, at der sikres den bedst mulige
drift af systemet. Steder i nærheden af dæksdragere og ventilationsskakte eller andre steder,
hvor luftstrømme kan have negativ indflydelse på systemets drift, og steder, hvor stød eller
mekaniske skader kan forekomme, skal undgås.
2.2. Generelt skal branddetektorer i loftet være anbragt mindst 0,5 meter fra skotter. Den
maksimale afstand mellem branddetektorer og skotter skal være i overensstemmelse med
nedenstående tabel:
Type brand-
detektor
Varme
Røg
Maksimalt
gulvoverfladeareal pr.
branddetektor
37 m
2
74 m
2
Maksimal afstand
mellem
branddetektorer
9m
11 m
Maksimal afstand mellem
branddetektorer og skotter
4,5 m
5,5 m
Inspektionsorganet kan pålægge eller godkende andre afstande på grundlag af prøver, der
påviser detektorernes karakteristika.
DA
332
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.3. Føringen af elektriske kabler til brandalarmanlægget gennem maskinrum og kedelrum
eller andre områder med høj brandfare er ikke tilladt, medmindre det er nødvendigt for
branddetekteringen i de pågældende områder eller forbindelsen til strømforsyningen.
3.
3.1
GODKENDELSESPRØVNING
Brandalarmanlæg skal kontrolleres af en ekspert:
a)
b)
c)
inden de tages i brug for første gang
inden de tages i brug igen efter enhver større ændring eller reparation
regelmæssigt, dog mindst hvert andet år.
I forbindelse med maskinrum og kedelrum skal disse kontroller gennemføres under
forskellige driftsforhold og under skiftende ventilationsforhold. Inspektioner som omhandlet i
litra c) herover kan også udføres af en kompetent person fra et kompetent firma, der er
specialiseret i brandslukningsanlæg.
3.2
Der skal udstedes et inspektionscertifikat, der er underskrevet af eksperten eller den
kompetente person, og hvoraf inspektionsdatoen fremgår.
DA
333
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0354.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 18
Bevis for opdrift, stilling og stabilitet i forbindelse med fartøjets forskellige dele
(Artikel 22a.05, stk. 2, sammenholdt med artikel 22.02 og artikel 22.03 i bilag II)
1. Ved dokumentering af opdrift, stilling og stabilitet i forbindelse med de forskellige dele af
et fartøj, der er blevet adskilt i overensstemmelse med artikel 22a.05, stk. 2, litra a), skal det
antages, at begge dele var delvist eller helt ulastet på forhånd, eller at de containere, der
strækker sig ud over lugekarmen, var tilstrækkeligt beskyttet mod udskridning.
2. For hver af de to dele skal følgende forskrifter således overholdes ved beregningen af
stabiliteten i overensstemmelse med artikel 22.03 (Grænsebetingelser og beregningsmåde til
eftervisning af stabilitet i forbindelse med transport af fastgjorte containere):
–
–
–
–
metacenterhøjden MG må ikke være under 0,50 m
der skal være en resterende sikkerhedsafstand på 100 mm
den relevante hastighed skal være på 7 km/t
vindtrykket skal sættes til 0,01 t/m
2
.
3. Krængningsvinklen (≤ 5°) skal ikke overholdes for de dele af fartøjet, der er adskilt i
overensstemmelse med artikel 22a.05, stk. 2, da denne vinkel - der er afledt af
friktionskoefficienten - blev specificeret for ikkefastgjorte containere.
Momentarmen for krængning, der skyldes frie overflader udsat for væske, tages i betragtning
i formlen i artikel 22.02, stk. 1, litra e).
4.
Kravene i punkt 2 og 3 anses også for at være opfyldt, hvis, for hver af de to dele,
stabilitetskravene i afsnit 9.1.0.95.2 i den europæiske konvention om international transport af
farligt gods ad indre vandveje (ADN) er opfyldt.
DA
334
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0355.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 19
(Uden indhold)
DA
335
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0356.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 20
Udstyr til fartøjer, der skal føres i henhold til standard S1 og S2
(Artikel 23.09 i bilag II)
1. OVERORDNET INDLEDNING
Ifølge artikel 23.09, stk. 1, i bilag II skal fartøjer, der er beregnet til at blive ført i
overensstemmelse med standard S1 og S2, overholde bestemmelserne i denne artikel. Ifølge
artikel 23.09, stk. 1, skal inspektionsorganet i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
bekræfte, at fartøjet overholder disse bestemmelser.
Bestemmelserne er supplerende forskrifter vedrørende udstyr, der finder anvendelse på de
forskrifter, som et fartøj skal overholde for at kunne få udstedt et EU-certifikat for sejlads på
indre vandveje. Bestemmelserne i artikel 23.09, der kan fortolkes på forskellige måder, vil
blive tydeliggjort i denne administrative retningslinje. Bestemmelserne i artikel 23.09, stk. 1, i
bilag II skal således fortolkes som følger:
2. ARTIKEL 23.09
2.1. Stk. 1.1, litra a) - Fremdrivningssystemets indretning
Hvis fartøjet er forsynet med en maskine med fuld omstyring, skal det trykluftssystem, der
skal sikre retningsændringen:
a)
b)
holdes permanent under tryk ved hjælp af en automatisk justeringskompressor,
eller
når en alarm udløses i styrehuset, tryksættes ved hjælp af en hjælpemaskine,
der kan startes fra styrepositionen. Hvis hjælpemaskinen har sin egen
brændstoftank, skal styrehuset - i overensstemmelse med artikel 8.05, stk. 13 -
være forsynet med en anordning, som afgiver et signal i styrehuset, når
fyldningsgraden ikke er tilstrækkelig til sikker drift.
2.2. Stk. 1.1, litra b) - Niveauerne i sumpen i hovedmaskinrummet
Hvis et bovstyresystem er nødvendigt for at overholde kravene til manøvreevne i kapitel 5,
skal det rum, der indeholder bovstyresystemet, anses for at være et hovedmaskinrum.
2.3. Stk. 1.1, litra c) - Automatisk brændstofforsyning
2.3.1. Hvis fremdrivningssystemet har dagtank,
a)
skal dens indhold være tilstrækkeligt til at sikre en driftsperiode for
fremdrivningssystemet på 24 timer med et antaget forbrug på 0,25 liter pr. kW
pr. time
skal brændstofpumpen til påfyldning af dagtanken køre kontinuerligt, eller
skal brændstofpumpen være forsynet med
en kontakt, der automatisk tænder brændstofpumpen, når dagtanken når et vist
lavt niveau, og
en kontakt, der automatisk slukker brændstofpumpen, når dagtanken er fuld.
b)
c)
–
–
2.3.2. Dagtanken skal have en alarm for brændstofniveau, der opfylder kravene i artikel 8.05,
stk. 13.
DA
336
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.4. Stk. 1.1, litra d) - Ingen større kraftanstrengelse nødvendig for at betjene
styresystemet
Hydraulisk betjente styresystemer opfylder dette krav. Manuelle styresystemer må ikke kræve
en kraft på over 160 N for at kunne betjenes.
2.5. Stk.1.1, litra e) - Aktivering af visuelle og akustiske signaler fra styrehuset
Visuelle skilte omfatter ikke de cylindre, kugler, kegler eller dobbelte kegler, der er
foreskrevet i medlemsstaternes søfartsregler.
2.6. Stk. 1.1, litra f) - Direkte kommunikation og kommunikation med maskinrummet
2.6.1. Direkte kommunikation anses som sikret, hvis
a)
direkte visuel kontakt er mulig mellem styrehuset og styrepositionerne for spil
og pullerter forrest på fartøjet eller fartøjets agterstavn, og afstanden fra
styrehuset til disse positioner endvidere ikke er over 35 m, og
stedet er direkte tilgængeligt fra styrehuset.
b)
2.6.2. Kommunikation med maskinrummet anses for sikret, hvis signalet i artikel 7.09, stk. 3,
andet afsnit, kan betjenes uafhængigt af kontakten i artikel 7.09, stk. 2.
2.7. Stk. 1.1, litra i) - Håndsving og lignende drejelige dele
De omfatter:
a)
b)
c)
a)
b)
manuelle ankerspil (den maksimale fornødne kraft anses som kraften, når
ankrene hænger frit)
håndsving til løft af luger
håndsving på maste- og skorstensspil.
forhalings- og sammenkoblingsspil
håndsving på kraner, medmindre de er beregnet til både.
De omfatter ikke:
2.8. Stk. 1.1, litra m) - Ergonomisk placering
Bestemmelserne anses som overholdt, hvis
a)
b)
c)
styrehuset er placeret i overensstemmelse med European Standard EN
1864:2008, eller
styrehuset er konstrueret til radarnavigation ved én enkelt person, eller
styrehuset opfylder følgende krav:
aa) Betjeningsanordningerne og overvågningsinstrumenterne er i det
fremadrettede synsfelt og inden for en bue på højst 180° (90° til styrbord
og 90° til bagbord), herunder gulv og loft. De skal være let læselige og
synlige fra rorgængerens normale post.
bb)
Hovedbetjeningsanordningerne, såsom rattet eller styrehåndtaget,
motorbetjeningsorganerne,
radiobetjeningsorganerne
og
betjeningsorganerne til de akustiske signaler og advarsels- og
manøvreringssignaler, der er foreskrevet i de nationale eller
internationale søfartsregler, skal efter behov placeres på en sådan måde,
at afstanden mellem betjeningshåndtagene på styrbord side og
betjeningsorganerne på bagbord side højst er på 3 m. Rorgængeren skal
DA
337
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
kunne betjene maskinerne uden at slippe styresystemets betjenings-
organer og skal samtidig efter behov kunne betjene andre betjenings-
organer, såsom radiosystemet, betjeningsorganerne til de akustiske
signaler og advarsels- og manøvreringssignaler, der er foreskrevet i
henhold til nationale eller internationale søfartsregler.
cc) De advarsels- og manøvreringssignaler, der er foreskrevet i de nationale
eller internationale søfartsregler, betjenes efter behov elektrisk,
pneumatisk, hydraulisk eller mekanisk. Undtagelsesvist kan de betjenes
ved hjælp af en spændingsledning, men kun hvis der på denne måde kan
sikres sikker betjening fra styrepositionen.
3. ARTIKEL 23.09
3.1. Stk. 1.2., litra a) - Motorfartøjer, der sejler separat
Motorfartøjer, der i henhold til EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje også er egnede til
at skubbe, men som
a)
b)
ikke har hydrauliske eller elektriske sammenkoblingsspil, eller
hvis hydrauliske eller elektriske sammenkoblingsspil ikke opfylder kriterierne i
punkt 3.3 i denne administrative retningslinje
tildeles standard S2 som motorfartøj, der sejler separat.
Påtegningen "Standard S2 finder ikke anvendelse på motorfartøjet, når det anvendes som
skubbefartøj" indføres under nummer 47 i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.
3.2. Stk. 1.2., litra c) - Konvojer, der skubbes
Motorfartøjer, der i henhold til deres EU-certifikat for sejlads på indre vandveje er egnede til
at skubbe og er forsynet med hydrauliske eller elektriske sammenkoblingsspil, der opfylder
kravene i punkt 3.3 i denne administrative retningslinje, men som ikke har deres egen
bovpropel, tildeles standard S2 som motorfartøj, der skubber en konvoj. Påtegningen
"Standard S2 finder ikke anvendelse på motorfartøjet, når det sejler separat" indføres under
nummer 47 i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.
3.3. Stk. 1.2, litra c), første punktum, og stk. 1.2, litra d), første punktum - Særlige spil
eller lignende anordninger til opstramning af kabler (koblingsanordninger)
De foreskrevne koblingsanordninger er minimumsudstyret i henhold til artikel 16.01, stk. 2,
der i henhold til punkt 2.1 og 2.2 i administrativ retningslinje nr. 3 (langskibs forbindelser)
skal absorbere koblingskraften, og som opfylder følgende kriterier:
a)
b)
–
–
–
Anordningen skal have den spændingskraft, der er nødvendig for kobling
udelukkende ved hjælp af mekaniske midler.
Betjeningsorganerne til anordningen skal være anbragt på selve anordningen.
Undtagelsesvist er fjernbetjening tilladt, hvis
den person, der betjener anordningen, har uhindret direkte udsyn til
anordningen fra styrepositionen
der er en anordning ved styrepositionen, der skal forhindre utilsigtet betjening
anordningen har nødstop.
c) Anordningen har en bremseanordning, der reagerer med det samme, hvis
betjeningsorganerne slippes, eller drivkraften svigter.
DA
338
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
d) Det skal være muligt at udløse koblingskablet manuelt, hvis drivkraften svigter.
3.4. Stk. 1.2, litra c), andet punktum, og stk. 1.2, litra d), andet punktum - Betjening af
bovpropellen
Betjeningsorganerne til bovpropellen skal være permanent monteret i styrehuset. Forskrifterne
i artikel 7.04, stk. 8, skal være overholdt. Den elektriske kabelføring til betjening af
bovpropellen skal være permanent anbragt op mod den forreste del af det skubbende
motorfartøj eller skubbebåden.
3.5. Stk. 1.2, litra e) - Tilsvarende manøvredygtighed
Tilsvarende manøvredygtighed sikres ved hjælp af et fremdrivningssystem bestående af
a)
b)
c)
d)
et flerskruefremdrivningssystem og mindst to uafhængige drivsystemer med
tilsvarende udgangseffekt
mindst én Voith-Schneider-propel
mindst én rorpropel, eller
mindst ét 360°-vandjetsystem.
DA
339
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0360.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 21
Forskrifter vedrørende lavt placerede ledelys
(Artikel 15.06, stk. 7; artikel 22b.10, litra d), i bilag II)
1. G
ENERELT
1.1. Ifølge ovennævnte bestemmelser skal passagerfartøjer og højhastighedsfartøjer have
egnede systemer til identificering af flugtveje og nødudgange, når den normale nødbelysning
er mindre effektiv på grund af røg. Sådanne systemer skal have form af lavt placerede ledelys
(LLL). Denne administrative retningslinje dækker godkendelse, montering og vedligeholdelse
af sådanne systemer.
1.2. Ud over den nødbelysning, der er foreskrevet i artikel 15.10, stk. 3, skal flugtvejene,
herunder trapper, udgange og nødudgange, være markeret med lavt placerede ledelys (LLL)
langs hele flugtvejen, særlig ved hjørner og kryds.
1.3. LLL-systemet skal fungere i mindst 30 minutter efter aktivering heraf.
1.4. LLL-produkter må ikke være radioaktive eller toksiske.
1.5. Anvisninger om LLL-systemet skal være vist sammen med sikkerhedsplanen i henhold til
artikel 15.13, stk. 2, og i hver kahyt.
2. D
EFINITIONER
2.1. Lavt placerede ledelys (LLL) - Elektrisk belysning eller fotoluminescentindikatorer
anbragt langs flugtveje med henblik på at sikre, at alle sådanne veje let kan identificeres.
2.2. Fotoluminescentsystem (PL) - Et LLL-system, der anvender PL-materiale.
Fotoluminescentmateriale indeholder et kemisk stof (eksempel: zinksulfid), der har den
egenskab, at det oplagrer energi, når det oplyses af synligt lys. PL-materialet udstråler lys, der
bliver synligt, når den omgivende lyskilde er mindre effektiv. Når der ikke er nogen lyskilde
til at genoplade det, afgiver PL-materialet den oplagrede energi i et tidsrum med faldende
lysstyrke.
2.3. Elektrisk system (EP) - Et LLL-system, der kræver elektrisk strøm, såsom systemer med
glødepærer, lysdioder, elektroluminescentstrimler eller -lamper, elektrofluorescentlamper osv.
3. G
ANGE OG TRAPPER
3.1. I alle gange skal de lavt placerede ledelys være kontinuerlige, undtagen hvis de afbrydes
af gange eller døre til kahytter, således at der sikres en synlig linjeføring langs flugtvejen.
LLL-systemer i overensstemmelse med en international standard, der har synlig linjeføring
uden at være kontinuerlige, kan også godkendes. De lavt placerede ledelys skal være monteret
på mindst én side af gangen, enten på væggen ikke mere end 0,3 m fra gulvet eller på gulvet
ikke mere end 0,15 m fra væggen. I gange, der er over to meter brede, skal der være monteret
lavt placerede ledelys på begge sider.
3.2. I gange uden gennemgang skal de lavt placerede ledelys omfatte pile, der er anbragt med
højst 1 meters afstand, eller lignende retningsangivere, der peger i retning af flugtvejen.
3.3. På alle trapper skal der være monteret lavt placerede ledelys på mindst én side højst 0,3 m
over trinnene, som gør hvert trins placering tydelig for enhver person, der står over eller under
det pågældende trin. Hvis trappen er over to meter bred, skal der være monteret lavt placerede
DA
340
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
ledelys på begge sider. Øverste og nederste del af hvert sæt trapper skal være identificeret for
at vise, at der ikke er flere trin.
4. D
ØRE
4.1. Lavt placerede ledelys skal føre til nødudgangens håndtag. For at forhindre forvirring må
ingen andre døre være markeret på denne måde.
4.2. Hvis der er monteret skydedøre i skillevægge i overensstemmelse med artikel 15.11, stk.
2, og i skotter i overensstemmelse med artikel 15.02, stk. 5, skal åbningsretningen angives.
5. S
KILTE OG ANGIVELSER
5.1. Alle skilte til mærkning af flugtveje skal være af fotoluminescent materiale eller markeret
ved hjælp af elektrisk belysning. Disse skilte og angivelsers dimensioner skal hænge sammen
med resten af LLL-systemet.
5.2. LLL-udgangsskilte skal forefindes ved alle udgange. Skiltene skal være placeret inden for
det foreskrevne område på den side af udgangsdørene, hvor håndtaget er placeret.
5.3. Alle skilte skal have en farve, der står i kontrast til den baggrund (vægge eller gulv),
hvorpå de er anbragt.
5.4. Standardsymboler (f.eks. de symboler, der er beskrevet i IMO's beslutning A.760(18))
skal anvendes for LLL.
6. F
OTOLUMINESCENTE SYSTEMER
6.1. PL-strimler skal være mindst 0,075 m brede. Smallere strimler kan imidlertid anvendes,
hvis deres lysstyrke øges proportionalt for at kompensere for deres bredde.
6.2. Fotoluminescente materialer skal afgive mindst 15 mcd/m
2
målt 10 minutter efter
fjernelse af alle eksterne lyskilder. Systemet skal herefter fortsat udvise lysstyrkeværdier på
over 2 mcd/m
2
i 20 minutter.
6.3. PL-systemmaterialer skal mindst forsynes med det minimumsniveau for belysning, der er
nødvendigt for at oplade PL-materialet, således at det kan opfylde ovenstående krav til
lysstyrke.
7. E
LEKTRISKE SYSTEMER
7.1. Elektriske systemer skal være forbundet med nødstrømstavlen som foreskrevet i artikel
15.10, stk. 4, således at de under normale omstændigheder forsynes af hovedstrømkilden og
også af nødstrømkilden, når denne er i drift. Af hensyn til dimensioneringen af
nødstrømkildens kapacitet skal EP-systemerne omfattes af listen over nødenergiforbrugende
anordninger.
7.2. Elektriske systemer skal enten tænde automatisk eller kunne aktiveres ved hjælp af en
enkelt operation ved styrepositionen.
7.3. Hvis der er monteret elektriske systemer, finder følgende standarder for lysstyrke
anvendelse:
a)
Den aktive del af elektriske systemer skal have en minimumslysstyrke på 10
cd/m
2
.
DA
341
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
b)
c)
Punktkilderne til miniatureglødelamper skal have mindst 150 mcd sfærisk
middellysstyrke med en afstand på højst 0,1 m mellem lamperne.
Punktkilderne til lysdiodesystemer skal have en minimumspeakintensitet på 35
mcd. Halvintensitetskeglens vinkel skal være tilpasset den sandsynlige retning
for tilgang og blik. Afstanden mellem lamperne må højst være på 0,3 m, og
For så vidt angår elektroluminescentsystemer, skal disse fungere i 30 minutter
fra det tidspunkt, hvor hovedstrømforsyningen, hvortil det skulle være
forbundet i henhold til punkt 7.1, svigter.
d)
7.4. Alle EP-systemer placeres, således at svigt i et enkelt lys, belysningsstrimmel eller batteri
ikke fører til, at mærkningen ikke længere fungerer.
7.5. Elektriske systemer skal overholde forskrifterne i artikel 9.20 vedrørende vibrations- og
varmeprøver. Undtagelsesvist kan prøven i artikel 9.20, stk. 2, litra c), gennemføres ved en
referenceomgivelsestemperatur på 40 °C.
7.6. Elektriske systemer skal overholde kravene til elektromagnetisk kompatibilitet i artikel
9.21.
7.7. Elektriske systemer skal sikre minimumsbeskyttelse i henhold til IP 55 i IEC 60529:1992.
8.
8.1
Godkendelsesprøvning
Luminansen af de lavt placerede ledelys skal kontrolleres af en ekspert
a)
b)
c)
inden de tages i brug for første gang
inden de tages i brug igen efter enhver større ændring eller reparation
regelmæssigt, mindst hvert femte år.
Kontroller som omhandlet i litra c) ovenfor kan også udføres af en kompetent person, der er
uddannet i sikkerhedsstyringssystemer.
8.2
8.3
Der skal udstedes et inspektionscertifikat, der er underskrevet af eksperten eller den
kompetente person, og hvoraf inspektionsdatoen fremgår.
Hvis luminansen efter en enkelt måling ikke opfylder kravene i denne administrative
retningslinje, skal målingerne foretages fra mindst ti ækvidistante punkter. Hvis over
30 % af målingerne ikke overholder kravene i denne administrative retningslinje,
skal sikkerhedsstyringssystemerne udskiftes. Hvis 20-30 % af målingerne ikke
overholder kravene i denne administrative retningslinje, skal sikkerheds-
styringssystemerne kontrolleres igen inden for et år.
DA
342
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0363.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 22
Specifikke sikkerhedsbehov for bevægelseshæmmede personer
(Artikel 1.01, stk. 104, artikel 18, stk. 1, litra c), i dette direktiv, artikel 15.06, stk. 3 til 5,
9, 10, 13 og 17, artikel 15.08, stk. 3, artikel 15.10, stk. 3, artikel 15.13, stk. 1 til 4, i bilag
II)
1.
I
NDLEDNING
Bevægelseshæmmede personer har større sikkerhedsbehov end andre passagerer. Der tages
højde for disse behov i forskrifterne i kapitel 15, der beskrives nedenfor.
Disse forskrifter skal sikre, at bevægelseshæmmede personer kan opholde sig og bevæge sig
sikkert på fartøjer. I nødstilfælde bør sådanne personer endvidere have samme
sikkerhedsniveau som andre passagerer.
Det er ikke nødvendigt, at alle passagerområder opfylder bevægelseshæmmede personers
specifikke sikkerhedsbehov. Disse forskrifter finder derfor kun anvendelse på visse områder.
De pågældende personer skal imidlertid have mulighed for at få oplysninger om de områder,
der er særligt tilpassede dem, for så vidt angår sikkerhed, således at de kan planlægge deres
ophold om bord. Det er skibsejerens ansvar at gøre disse områder tilgængelige og kendte og
underrette bevægelseshæmmede personer herom.
For så vidt angår bestemmelserne om bevægelseshæmmede personer, henvises der til:
–
–
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/24/EF af 14. april 2003 om ændring af
Rådets direktiv 98/18/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe, og
Vejledningen vedrørende tilpasning af passagerfartøjer på indre vandveje til
bevægelseshæmmede personer i overensstemmelse med regulativ nr. 25 fra FN's
Økonomiske Kommission for Europa.
Definitionen af udtrykket "bevægelseshæmmede personer" som anvendt i bilag II er stort set
identisk med den definition, der anvendes i direktiv 2003/24/EF, og de fleste tekniske
forskrifter er baseret på vejledningen. I tvivlstilfælde kan der derfor i forbindelse med
beslutningstagningen henvises til begge disse dokumenter. Generelt er forskrifterne i direktiv
2003/24/EF og FN/ECE-resolution nr. 25 med titlen "Guidelines for Passenger Vessels also
suited for carrying Disabled Persons" mere vidtrækkende end forskrifterne i bilag II.
Forskrifterne i bilag II angår ikke køjer og lignende installationer. Disse er genstand for
nationale bestemmelser.
2.
A
RTIKEL
1.01,
STK
. 104 - U
DTRYKKET
"
BEVÆGELSESHÆMMEDE PERSONER
"
Ved "bevægelseshæmmede personer" forstås personer, der som følge af en fysisk
funktionshæmning ikke kan bevæge sig eller opfatte deres omgivelser på samme måde som
andre passagerer. Denne definition omfatter svagtseende personer eller personer med
begrænset hørelse eller personer med børn i barnevogne eller børn, der bæres. For så vidt
angår disse bestemmelser, omfatter bevægelseshæmmede personer ikke personer med
psykiske handicap.
DA
343
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
3.
A
RTIKEL
18,
STK
. 1,
LITRA C
),
I DETTE DIREKTIV
BEVÆGELSESHÆMMEDE PERSONER
- O
MRÅDER
INDRETTET TIL
Områder indrettet til bevægelseshæmmede personer strækker sig, i det enkleste tilfælde, fra
indgangspartiet til de områder, hvorfra der evakueres i nødstilfælde. De skal omfatte:
–
–
–
–
et område, hvor redningsmidler opbevares eller uddeles i nødstilfælde
sæder
egnede toiletfaciliteter (nr. 10 i disse retningslinjer), og
forbindelsesgange.
Antallet af sæder svarer i det mindste omtrent til det antal bevægelseshæmmede personer, der
- over en længere periode - sædvanligvis er om bord på samme tid. Antallet bør fastlægges af
skibsejeren på grundlag af erfaring, da den kompetente myndighed ikke har viden herom.
På fartøjer med kahytter skal der endvidere tages højde for forbindelsesgange til
passagerkahytter, der anvendes af bevægelseshæmmede personer. Antallet af sådanne
kahytter fastlægges ligesom antallet af sæder af skibsejeren. Med undtagelse af dørenes
bredde stilles der ikke krav om særlig indretning af kahytterne. Det er ejerens ansvar at træffe
de nødvendige yderligere foranstaltninger.
4.
A
RTIKEL
15.06,
STK
. 3,
LITRA G
) - U
DGANGE FRA RUM
For så vidt angår den foreskrevne bredde for forbindelsesgange, udgange og åbninger i
skanseklædninger eller lønninger, der er indrettet til bevægelseshæmmede personer, eller som
sædvanligvis anvendes til bevægelseshæmmede personers påstigning eller afstigning, skal der
tages højde for barnevogne og den kendsgerning, at visse personer kan være afhængige af
forskellige typer ganghjælpemidler eller kørestole. For så vidt angår udgange eller åbninger til
påstigning eller afstigning, skal der endvidere tages højde for den yderligere plads, der er
nødvendig til hjælpepersonale.
5.
A
RTIKEL
15.06,
STK
. 4,
LITRA D
) - D
ØRE
Kravene til indretningen af områder omkring døre, der er indrettet til bevægelseshæmmede
personer, skal sikre, at personer, der f.eks. er afhængige af ganghjælpemidler, kan åbne
dørene på en sikker måde.
6.
A
RTIKEL
15.06,
STK
. 5,
LITRA C
) - F
ORBINDELSESGANGE
Se punkt 4 i denne administrative retningslinje.
7.
A
RTIKEL
15.06,
STK
. 9 - T
RAPPER OG ELEVATORER
Forskrifterne vedrørende indretning af trapperum skal ud over eventuelle
bevægelseshæmmede personers behov også tage højde for svagtseende personers behov.
8.
A
RTIKEL
15.06,
STK
. 10,
LITRA A
)
OG B
) - S
KANSEKLÆDNINGER OG LØNNINGER
Forskrifterne vedrørende skanseklædninger og lønninger på dæk, der er indrettet til
bevægelseshæmmede personer, skal sikre, at disse skanseklædninger og lønninger er højere,
da sådanne personer i højere grad kan miste balancen eller være ude af stand til at holde fast
selv.
DA
344
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Se også punkt 4 i denne administrative retningslinje.
9.
A
RTIKEL
15.06,
STK
. 13 - G
ENNEMGANGSOMRÅDER
Af forskellige årsager har bevægelseshæmmede personer oftere brug for at støtte sig selv eller
holde fast, og derfor skal vægge i gennemgangsområder indrettet til bevægelseshæmmede
personer være forsynet med håndlister i en passende højde.
Se også punkt 4 i denne administrative retningslinje.
10.
A
RTIKEL
15.06,
STK
. 17 - T
OILETTER
Bevægelseshæmmede personer skal også kunne opholde sig og bevæge sig sikkert på
toiletter, og derfor skal mindst ét toilet være tilpasset sådanne personers behov.
11.
A
RTIKEL
15.08,
STK
. 3,
LITRA A
)
OG B
) - A
LARMANLÆG
Bevægelseshæmmede personer havner oftere i en situation, hvor de er afhængige af andres
hjælp. I rum, hvor de som hovedregel ikke kan ses af besætningsmedlemmer, personale om
bord eller passagerer, skal det derfor være muligt at udløse en alarm. Dette gælder de toiletter,
der er beregnet til bevægelseshæmmede personer.
Bevægelseshæmmede personer omfatter svagtseende personer eller personer med begrænset
hørelse. Derfor skal passageralarmanlægget i det mindste i områder for bevægelseshæmmede
personer omfatte egnede visuelle og akustiske alarmer.
12.
A
RTIKEL
15.10,
STK
. 3,
LITRA D
) - T
ILSTRÆKKELIG BELYSNING
Bevægelseshæmmede personer omfatter svagtseende personer. Det er derfor afgørende, at der
er tilstrækkelig belysning i områder for bevægelseshæmmede personer, og belysningen i disse
områder skal opfylde højere krav end belysningen i andre passagerområder.
13.
A
RTIKEL
15.13,
STK
. 1 - B
EREDSKABSPLAN
De særlige sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for bevægelseshæmmede personer,
og som skal inddrages i beredskabsplanen, skal tage højde for såvel bevægelseshæmmede
personer som svagtseende personer og personer med begrænset hørelse. Der skal træffes
foranstaltninger for sådanne personer i forbindelse med normal drift og i nødstilfælde.
14.
A
RTIKEL
15.13,
STK
. 2 - S
IKKERHEDSPLAN
De områder, der er omfattet af punkt 3 i denne administrative retningslinje, skal være angivet.
15.
A
RTIKEL
15.13,
STK
.
SIKKERHEDSPLANEN
3,
LITRA B
)
- O
PSÆTNING
AF BEREDSKABSPLANEN OG
Som minimum skal de eksemplarer af beredskabsplanen og sikkerhedsplanen, der er opslået i
områder indrettet til bevægelseshæmmede personer, være af en sådan karakter, at de om
muligt kan læses af svagtseende personer. Dette kan f.eks. opnås ved hensigtsmæssig
anvendelse af kontrast og skriftstørrelse.
Planerne skal endvidere være opslået i en højde, der gør, at kørestolsbrugere også kan læse
dem.
DA
345
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
16.
A
RTIKEL
15.13,
STK
. 4 - F
ORHOLDSREGLER FOR PASSAGERER
Punkt 15 i denne administrative retningslinje finder tilsvarende anvendelse.
DA
346
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0367.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 23
Motoranvendelser omfattet af den relevante typegodkendelse
(artikel 8a.03, stk. 1, i bilag II)
1.
I
NDLEDNING
I henhold til artikel 8a.03, stk. 1, anerkendes typegodkendelser udstedt i henhold til direktiv
97/68/EF og typegodkendelser, som i henhold til direktiv 97/68/EF anerkendes som
ækvivalente, hvis motoranvendelsen er omfattet af den relevante typegodkendelse.
Motorer om bord på fartøjer til sejlads på indre vandveje kan have flere anvendelser.
I afsnit 2 i denne administrative retningslinje forklares, hvornår motoranvendelser kan anses
for at være omfattet af den relevante typegodkendelse. I afsnit 3 afklares, hvordan motorer
behandles, som i forbindelse med aktiviteterne om bord har mere end en anvendelse.
2.
R
ELEVANT TYPEGODKENDELSE
Motoranvendelser anses for at være omfattet af den relevante typegodkendelse, hvis
anvendelsen er fastlagt på grundlag af nedenstående tabel. Motorkategori, grænseværditrin og
testcyklus er anført i overensstemmelse med betegnelsen i typegodkendelsesnumrene.
Motoranvendelse
Rets-
grundlag
Motor-
kategori
Grænse-
værditrin
Krav
Test
Cyklus
ISO
8178
E3
E3
E2
E2
D2
Fremdriftsmotorer med
propelegenskaber
I
Direktiv
97/68/EF
RVIR
V
-
V
-
D, E, F,G
H, I, J, K
III A
I, II
64
III A
I, II
66
II
IIIA
C
63
-
C
65
-
B
Hovedfremdriftsmotor med II
konstant hastighed
(herunder anlæg med
dieselelektrisk fremdrift og
indstillelig propel)
Hjælpe-
motorer med
konstant
hastighed
III
Direktiv
97/68/EF
RVIR
Direktiv
97/68/EF
63
64
65
66
Anvendelsen "fartøjsfremdrift med propelegenskaber" eller "fartøjsfremdrift med konstant hastighed"
bør anføres i typegodkendelsesdokumentet.
Trin II-grænseværdierne, der er fastsat i inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen (RVIR), gælder
fra den 1.7.2007.
Anvendelsen "fartøjsfremdrift med propelegenskaber" eller "fartøjsfremdrift med konstant hastighed"
bør anføres i typegodkendelsesdokumentet.
Trin II-grænseværdierne, der er fastsat i inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen (RVIR), gælder
fra den 1.7.2007.
DA
347
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0368.png
V
67
RVIR
variabel
hastighed
og
belastning
IV
Direktiv
97/68/EF
-
D,E,F,G
H, I, J, K
V
69
L, M, N,
P
Q, R
RVIR
3.
S
ÆRLIGE MOTORANVENDELSER
I, II
68
II
IIIA
-
A
D2
C1
IIIB
IV
I, II
70
-
C1
-
3.1. Motorer, som i forbindelse med aktiviteterne om bord skal kunne bruges til mere end én
anvendelse, behandles således:
a)
hjælpemotorer, som driver enheder eller maskineri, der i henhold til tabellen i
afsnit 2 skal henføres under anvendelse III eller IV, skal være typegodkendt til
alle respektive anvendelser i denne tabel.
hovedfremdriftsmotorer, som driver yderligere enheder og maskineri, behøver
kun at være typegodkendt til den relevante type hovedfremdrift, jf. tabellen i
afsnit 2, hvis motorens hovedanvendelse er fremdrift af fartøjet. Hvis den tid,
der går med hjælpeanvendelsen, udgør mere end 30 %, skal motoren ud over at
være typegodkendt til fremdrift som hovedanvendelse også være typegodkendt
til hjælpeanvendelsen.
b)
3.2. Motorer, som driver bovpropeller, uanset om det sker direkte eller via en generator, kan,
hvis der er tale om:
a)
b)
variabel motorhastighed og belastning, henføres til anvendelse I eller IV, jf.
tabellen i afsnit 2
konstant motorhastighed, henføres til anvendelse II eller III, jf. tabellen i afsnit
2.
3.3. Motorerne skal være monteret med den effekt, der er godkendt i medfør af
typegodkendelsen og angivet på motoren ved hjælp af typeidentifikationsnummeret. Hvis
sådanne motorer driver enheder eller maskineri med et lavere effektforbrug, må effekten kun
reduceres med motoreksterne foranstaltninger med henblik på at nå det effektniveau, der er
nødvendigt for anvendelsen.
67
68
69
70
Gælder kun for motorer med en nominel effekt på mere end 560 kW.
Trin II-grænseværdierne, der er fastsat i inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen (RVIR), gælder
fra den 1.7.2007.
Gælder kun for motorer med en nominel effekt på mere end 560 kW.
Trin II-grænseværdierne, der er fastsat i inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen (RVIR), gælder
fra den 1.7.2007.
DA
348
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0369.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 24
Passende gasalarmudstyr
(Artikel 15.15, stk. 9, i bilag II)
1.
I overensstemmelse med artikel 24.02, stk. 2, og artikel 24.06, stk. 5, (i hvert tilfælde
overgangsbestemmelser til artikel 15.01, stk. 2, litra e)) må anlæg til flydende gas
(LPG) til husholdningsbrug om bord på eksisterende passagerfartøjer kun anvendes
indtil den første forlængelse af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje efter den
1. januar 2045, såfremt gasalarmudstyr i overensstemmelse med artikel 15.15, stk. 9,
er tilgængeligt. I overensstemmelse med artikel 15.15, stk. 9, kan LPG-systemer til
husholdningsbrug fremover også monteres på passagerfartøjer, der sættes i drift for
første gang, og hvis længde ikke overstiger 45 m, hvis sådant alarmudstyr er
monteret samtidig.
I overensstemmelse med artikel 24.02, stk. 2, og 24.06, stk. 5 (i hvert tilfælde
overgangsbestemmelser til artikel 15.15, stk. 9) skal dette gasalarmudstyr være
monteret ved første forlængelse af certifikatet i overensstemmelse med artikel 14.15.
Gasalarmudstyret består af sensorer, udstyr og rør og vurderes som egnet, hvis det
opfylder følgende mindstekrav:
Krav til systemet (sensorer, udstyr, rør):
Gasalarm skal senest udløses, når en af følgende værdier er nået eller overskredet:
a) 10 % laveste eksplosive grænse (LEL) for en propan/luft-blanding, og
b) 30 ppm CO (carbonmonoxid).
2.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
3.1.4.
Tidsrummet indtil udløsning af alarmen for hele systemet må ikke overstige 20 s.
Grænseværdierne i punkt 3.1.1 og 3.1.2 må ikke kunne justeres.
Prøvegasproduktionen skal være udformet således, at enhver afbrydelse eller
blokering opdages. Enhver forfalskning som følge af luftindtag eller tab af prøvegas
som følge af en lækage skal undgås eller detekteres og rapporteres.
Udstyret skal være konstrueret til temperaturer på mellem -10 og 40 °C og en
luftfugtighed på 20-100 %.
Gasalarmudstyret skal have indbygget selvtest. Det må ikke være muligt at slukke
udstyret uden autorisation.
Gasalarmudstyr, der forsynes via strømforsyningsnettet om bord skal have et
buffersystem mod strømsvigt. Batteridrevne apparater skal være forsynet med en
alarmanordning, der indikerer et fald i batterispænding.
Krav til udstyret:
Udstyret skal bestå af en evaluerings- og displayenhed.
Den alarm, der indikerer, at grænseværdierne i punkt 3.1.1 a) og b) er nået eller
overskredet, gives optisk og akustisk, både i det overvågede rum og i styrehuset eller
et hvilket som helst andet permanent bemandet område. Den skal være klart synlig
og kunne høres, selv under driftsforhold, der bevirker den størst mulige støj.
Signalerne skal adskille sig klart fra andre akustiske og optiske signaler i det rum, der
skal beskyttes. Den akustiske alarm skal endvidere kunne høres tydeligt med lukkede
døre ved indgange og i tilstødende rum. Den akustiske alarm kan slukkes efter
3.1.5.
3.1.6.
3.1.7.
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
DA
349
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
aktivering, men den optiske alarm kan kun slukkes, hvis værdierne falder til under de
grænseværdier, der er anført i punkt 3.1.1.
3.2.3.
3.2.4.
Det skal være muligt at detektere og tydeligt identificere de rapporter, der angiver, at
grænseværdierne i punkt 3.1.1 a) og b) er nået eller overskredet.
Hvis anordningen har særlig status (start, svigt, kalibrering, parametrering,
vedligeholdelse osv.), skal dette være angivet. Svigt i hele systemet eller en af
komponenterne skal være angivet med en alarm, der svarer til alarmen i punkt 3.2.2.
Den akustiske alarm kan slukkes efter aktivering, men den optiske alarm kan kun
slukkes, hvis svigtet afhjælpes.
Hvis det er muligt at udskrive forskellige rapporter (grænseværdier, særlig status),
skal det også være muligt at skelne mellem dem og identificere dem tydeligt. Hvis
det er nødvendigt, vises et fælles signal, der angiver, at det ikke er muligt at udskrive
alle rapporter. I dette tilfælde udskrives rapporterne i prioriteret rækkefølge
begyndende med den rapport, der har den største sikkerhedsrelevans. Det skal være
muligt at få vist rapporter, der ikke kan udskrives, ved at trykke på en knap. Den
prioriterede rækkefølge skal fremgå af anordningens dokumentation.
Udstyret skal være konstrueret således, at uautoriserede indgreb ikke er mulige.
I alle de tilfælde, hvor detekterings- og alarmudstyret anvendes, skal
kontrolalarmenheden og indikatoren kunne betjenes fra et sted uden for de områder,
der indeholder de gasopbevarende og gasforbrugende apparater.
Krav til sensorer/prøveudstyr:
I alle de rum, der indeholder gasforbrugende apparater, skal der være gasalarmudstyr
i nærheden af apparaterne. Sensorerne/prøveudstyret skal være monteret på en sådan
måde, at ophobning af gas opdages, inden grænseværdierne i punkt 3.1.1 er nået.
Indretningen og monteringen af sensorerne skal være dokumenteret. Udvælgelsen af
monteringsstederne skal godkendes af fabrikanten eller det autoriserede firma, der
monterer udstyret. Prøveudstyrets rør skal være så korte som muligt.
Sensorerne skal være let tilgængelige med henblik på at give mulighed for løbende
kalibrering, vedligeholdelse og sikkerhedskontrol.
Krav til monteringen:
Hele gasalarmudstyret skal monteres af et autoriseret firma.
Følgende aspekter skal tages i betragtning i forbindelse med monteringen:
a) lokale ventilationssystemer
b) strukturelle aspekter (konstruktion af vægge, skillevægge osv.), der letter eller
komplicerer ophobningen af gas, og
c) forebyggelse af negative konsekvenser af mekaniske skader eller vand- eller
varmeskader.
3.4.3.
3.4.4.
4.
Alle rør i prøveudstyret skal være anbragt på en sådan måde, at kondensatdannelse
ikke er mulig.
Monteringen skal udføres således, at det ikke kan lade sig gøre at foretage
uautoriserede indgreb.
Kalibrering og inspektion af gasudslipsdetektorer, udskiftning af dele med begrænset
levetid
3.2.5.
3.2.6.
3.2.7.
3.3.
3.3.1.
3.3.2.
3.4.
3.4.1.
3.4.2.
DA
350
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
4.1
Gasudslipsdetektorer skal kalibreres og inspiceres af en ekspert eller en kompetent
person som foreskrevet af fabrikanten:
a)
b)
c)
inden de tages i brug for første gang
inden de tages i brug igen efter enhver større ændring eller reparation
regelmæssigt.
En kalibrerings- eller kontrolattest udstedes, underskrevet af den sagkyndige eller
kompetente person, og hvoraf inspektionsdatoen fremgår.
4.2
5.
5.1.
Dele af gasalarmudstyr, der har en begrænset levetid, skal udskiftes før udløbet af
den specificerede driftslevetid.
Mærkning
Alle apparater skal mindst omfatte følgende oplysninger i let læselig og uudslettelig
form:
a) fabrikantens navn og adresse
b) lovpligtig mærkning
c) angivelse af serie og type
d) om muligt serienummer
e) nødvendige råd til sikker anvendelse, hvis der stilles krav herom, og
f) for hver sensor angivelse af kalibreringsgas.
5.2.
6.
Elementer i gasalarmudstyret med begrænset levetid skal være mærket som sådan.
Fabrikantens oplysninger om gasalarmudstyret:
a) komplette anvisninger, tegninger og diagrammer vedrørende sikker og korrekt
drift samt montering, opstart og vedligeholdelse af gasalarmudstyret
b) brugsanvisning, mindst indeholdende:
aa) foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af en alarm eller fejlmeddelelse
bb) sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af manglende tilgængelighed (f.eks.
kalibrering, inspektion, afbrydelse), og
cc) personer, der er ansvarlige for montering og vedligeholdelse
c) anvisninger vedrørende kalibrering inden opstart og vedrørende rutinekalibrering,
herunder tidsintervaller herfor
d) forsyningsspænding
e) type og betydning af alarmer og indikatorer (f.eks. særlig status)
f) information vedrørende detektering af driftsvanskeligheder og afhjælpning af fejl
g) type og intervaller for udskiftning af komponenter med begrænset levetid, og
h) type, omfang og tidsintervaller for inspektioner.
DA
351
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0372.png
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 25
Elektriske kabler
(Artikel 9.15 og 15.10, stk. 6, i bilag II)
G
ENERELT
(
ALLE FARTØJER
) -
ARTIKEL
9.15
1. Når artikel 9.15, stk. 5, finder anvendelse, skal der tages højde for reduceret ventilation af
afskærmede kabler eller kabler i helt lukkede kister.
2. Antallet af kabelsamlinger i henhold til artikel 9.15, stk. 9, skal holdes til et minimum. De
kan anvendes til reparations- eller udskiftningsformål samt i undtagelsestilfælde til at forenkle
monteringen. Kabelsamlinger, der er fremstillet i overensstemmelse med 3.28 og bilag D til
IEC 60092-352:2005 eller tilsvarende bestemmelser, der er godkendt af en medlemsstat,
vurderes som acceptable.
P
ASSAGERFARTØJER
-
ARTIKEL
15.10,
STK
. 6
1. På passagerfartøjer vurderes kabler og kabelføringer som tilfredsstillende, hvis de opfylder
betingelserne i 2 og 3.
2. For så vidt angår kabler, der forsyner strøm i nødstilfælde til udstyr i artikel 15.10, stk. 4, er
det for at sikre overensstemmelse med artikel 15.10, stk. 6, andet afsnit, nødvendigt, at:
a) kablerne lægges således, at de ikke sættes ud af drift som følge af varme fra
skotter og dæk, der skyldes brand i et tilstødende område
b) kabelføringerne i områder med høj brandfare, hvis kablerne forsyner udstyr, der er
anbragt i sådanne områder, skal undgå steder over eller i nærheden af dieselmotorer
og oliefyrede anlæg eller i nærheden af varme overflader, f.eks. dieselmotor-
udstødningssystemer. Hvis der ikke er nogen alternativ vej, skal kabler beskyttes
mod varme- og brandskader. Brandbeskyttelse kan ske i form af en stålplade eller -
kiste
c) kablerne og det tilhørende udstyr, der forsynes fra nødstrømkilden, så vidt muligt
holdes inden for det sikre område
d) kabelsystemerne er anbragt således, at brand i et område, der er afgrænset af
Klasse A skillevægge som vist i artikel 15.11, stk. 2, ikke griber ind i tjenester, der er
afgørende for sikkerheden i andre sådanne områder. Kravene er opfyldt, hvis hoved-
og nødkablerne ikke passerer gennem samme område. Hvis de passerer gennem
samme område, er kravene opfyldt, hvis:
aa) de er adskilt med så stor en afstand som muligt, eller
bb) nødkablet er brandmodstandsdygtigt.
3. Der skal tages højde for anbringelsen af samlede kabelføringer med henblik på at sikre, at
kablernes brandhæmmende karakter ikke svækkes. Dette krav er opfyldt, hvis kablerne er i
overensstemmelse med IEC 60332-3:2000. Hvis kravene i IEC 60332-3:2000 eller tilsvarende
regler, der er godkendt af en medlemsstat, ikke er opfyldt, bør det overvejes at anbringe
brandstopanordninger i lange samlede kabelføringer (over 6 m lodret og 14 m vandret),
medmindre kablerne er helt lukket inde i kabelkister. Anvendelsen af uegnet maling, kister og
huse kan påvirke kablernes brandegenskaber og bør undgås. Anvendelsen af særlige typer
kabler, såsom radiofrekvenskabler, kan tillades uden overholdelse af ovenstående krav.
DA
352
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 26
Eksperter og kompetente personer
(Artikel 1.01, punkt 106 og 107, i bilag II)
Eksperter
Eksperter er forpligtet til at gennemføre godkendelsesprøvninger, som kræver specialviden
enten på grund af systemernes kompleksitet eller på grund af det påkrævede
sikkerhedsniveau. Følgende personer eller institutioner er blandt dem, der er bemyndiget til at
foretage en sådan afprøvning:
1.
Klassifikationsselskaber, der har den nødvendige interne ekspertise, eller som bærer
ansvaret på grundlag af deres tilladelse til at inddrage eksterne personer eller
institutioner og har de nødvendige kvalitetskontrolsystemer i forbindelse med
udvælgelsen af disse personer eller institutioner
Medlemmer af kontrolorganerne eller ansatte hos de relevante myndigheder
Officielt godkendte personer eller institutioner med anerkendt sagkundskab
vedrørende omfanget af inspektion inden for det relevante emneområde, hvorved
fartøjsinspektionsorganerne også kan udstede denne godkendelse i deres egenskab af
offentlige organer, ideelt set på grundlag af et kvalitetsstyringssystem. En person
eller en institution anses også for at være godkendt, hvis sidstnævnte har bestået en
officiel udvælgelsesprocedure, som specifikt vurderer besiddelse af den nødvendige
ekspertise og erfaring.
2.
3.
Kompetente personer
Kompetente personer er påkrævet til f.eks. at foretage regelmæssige visuelle kontroller og
funktionskontroller af sikkerhedsudstyr. Følgende kan betragtes som kompetente personer:
1.
Personer, som på grundlag af deres faglige uddannelse og erfaring har tilstrækkelig
ekspertise til at kunne vurdere specifikke situationer og omstændigheder, f.eks. et
skibs skibsførere, sikkerhedspersonale i rederier, besætningsmedlemmer med
relevante erfaringer
Virksomheder, som har opnået tilstrækkeligt specialistkendskab på grundlag af deres
almindelige arbejde, f.eks. skibsværfter eller montørvirksomheder
Fabrikanter af særlige systemer (f.eks. brandslukningsanlæg, kontroludstyr).
2.
3.
DA
353
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0374.png
Terminologi
Tysk
Sachverständiger
Sachkundiger
Fachfirma
Engelsk
expert
competent person
competent firm
Fransk
expert
spécialiste
société spécialisée
Nederlandsk
erkend deskundige
deskundige
deskundig bedrijf
Godkendelsesprøvning
Nedenstående tabel opsummerer tidsplanen for godkendelsesprøvning, herunder deres hyppighed og art af
inspektør, som skal gennemføre dem. Denne tabel er kun til orientering.
Regel
Artikel 6.03, stk. 5
Artikel 6.09, stk. 3
Artikel 8.01, stk. 2
Artikel 10.03, stk. 5
Artikel 10.03a, stk.
6, litra d)
Artikel 10.03b, stk.
9, litra b), punkt dd)
Artikel 10.04, stk. 3
Artikel 10.05, stk. 3
Artikel 11.12, stk. 6
Artikel 11.12, stk. 7
Artikel 14.13
Artikel 15.09, stk. 9
Artikel 15.10, stk. 9
Hydrauliske
motorer
Genstand
cylindre,
pumper
og
Maksimalt prøvningsinterval
8 år
3 år
5 år
2 år
2 år
Inspektør
Kompetent firma
Kompetent person
Ekspert
Kompetent person
Kompetent person
eller kompetent
firma
Kompetent person
eller kompetent
firma
Motordrevet kontroludstyr
Trykbeholdere
Transportable ildslukningsapparater
Indbyggede brandslukningsanlæg
Indbyggede brandslukningsanlæg
2 år
Oppustelige storbåde
Redningsveste
Kraner
Kraner
Anlæg til flydende gas
Redningsudstyr
Isolerende resistens, jordforbindelse
Som foreskrevet af fabrikanten
Som foreskrevet af fabrikanten
10 år
1 år
3 år
Som foreskrevet af fabrikanten
Før udløb af gyldighedsperiode
for EU-certifikat for sejlads på
indre vandveje
2 år
5 år
Som foreskrevet af fabrikanten
Ekspert
eller
kompetent person
Ekspert
eller
kompetent person
Ekspert
eller
kompetent person
Ekspert
Kompetent person
Ekspert
Administrativ
retningslinje nr. 17
Administrativ
retningslinje nr. 21
Administrativ
retningslinje nr. 24
Brandalarmanlæg
Sikkerhedsstyringssystemer
Gasalarmudstyr
DA
354
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 27
Fritidsfartøjer
(Artikel 21.02, stk. 2, sammenholdt med artikel 7.02, artikel 8.05, stk. 5, artikel 8.08, stk. 2,
og artikel 8.10, i bilag II)
1.
Generelt
Fritidsfartøjer med en længde på op til 24 m, som markedsføres, skal overholde kravene i
direktiv 94/25/EF* som ændret ved direktiv 2003/44/EF. Ifølge artikel 3 sammenholdt med
artikel 2 i dette direktiv skal fritidsfartøjer med en længde på 20 m eller derover medføre et
EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, der bekræfter, at fartøjet opfylder de tekniske krav
i bilag II. Da dobbeltkontrol eller -certificering for bestemte former for udstyr, ordninger og
anlæg af nybyggede fritidsfartøjer, som kan følge af visse bestemmelser i kapitel 21.02 i bilag
II, bør undgås, indeholder nærværende administrative retningslinje oplysninger om de krav,
der er anført i artikel 21.02, som allerede er tilstrækkeligt dækket ifølge direktiv 94/25/EF.
2.
Krav i artikel 21.02, som allerede er dækket ifølge direktiv 94/25/EF
For fritidsfartøjer, der er underlagt direktiv 94/25/EF, skal inspektionsorganet med hensyn til
udstedelse af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje (første inspektion) ikke kræve
yderligere inspektion eller certificering af følgende krav i artikel 21.02, stk. 2, i bilag II,
forudsat at fartøjet, der skal inspiceres, er blevet markedsført højst 3 år før datoen for
forelæggelse for kontrolorganet, og uden at der er udført ændringer af fartøjet, og
overensstemmelseserklæringen henviser til følgende harmoniserede standarder eller deres
ækvivalens:
–
–
–
–
(*)
Artikel 7.02: EN ISO 11591:2000 (Frit udsyn)
Artikel 8.05, stk. 5: EN ISO 10088:2001 (Brændstoftanke og rørledninger)
Artikel 8.08, stk. 2: EN ISO 15083:2003 (Lænsning)
Artikel 8.10: EN ISO 14509 (Støjemission)
EFT L 164 af 30.6.1994, s. 15.
DA
355
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0376.png
Tillæg III
Model til fælles europæisk fartøjsidentifikationsnummer
A
A
A
x
x
x
x
x
[Kode for den kompetente
myndighed, der tildeler det
enkelte
europæiske
fartøjsidentifikationsnummer]
[Løbenummer]
I modellen repræsenterer "AAA" den trecifrede kode, som gives af den kompetente
myndighed, der tildeler det europæiske fartøjsidentifikationsnummer i henhold til følgende
nummerserier:
001-019
020-039
040-059
060-069
070-079
080-099
100-119
120-139
140-159
160-169
170-179
180-189
190-199
200-219
220-239
240-259
260-269
270-279
280-289
Frankrig
Nederlandene
Tyskland
Belgien
Schweiz
forbeholdt fartøjer fra lande, der ikke har ratificeret Mannheim-konventionen, og
som har fået udstedt et certifikat til sejlads på Rhinen før den 1.4.2007
Norge
Danmark
Det Forenede Kongerige
Island
Irland
Portugal
reserveret
Luxembourg
Finland
Polen
Estland
Litauen
Letland
DA
356
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0377.png
290-299
300-309
310-319
320-329
330-339
340-349
350-359
360-369
370-379
380-399
400-419
420-439
440-449
450-459
460-469
470-479
480-489
490-499
500-519
520-539
540-549
550-559
560-569
570-579
580-589
590-599
600-619
reserveret
Østrig
Liechtenstein
Den Tjekkiske Republik
Slovakiet
reserveret
Kroatien
Serbien
Bosnien-Hercegovina
Ungarn
Den Russiske Føderation
Ukraine
Belarus
Republikken Moldova
Rumænien
Bulgarien
Georgien
reserveret
Tyrkiet
Grækenland
Cypern
Albanien
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
Slovenien
Montenegro
reserveret
Italien
DA
357
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0378.png
620-639
640-649
650-659
660-669
670-679
680-699
700-719
720-739
740-759
760-769
770-799
800-809
810-819
820-829
830-839
840-849
850-859
860-869
870-999
Spanien
Andorra
Malta
Monaco
San Marino
reserveret
Sverige
Canada
Amerikas Forenede Stater
Israel
reserveret
Aserbajdsjan
Kasakhstan
Kirgisistan
Tadsjikistan
Turkmenistan
Usbekistan
Iran
reserveret.
"xxxxx" repræsenterer det femcifrede løbenummer, der tildeles af den kompetente
myndighed.
DA
358
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0379.png
Tillæg IV
Oplysninger til identifikation af et fartøj
A. A
LLE FARTØJER
1. Enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer i overensstemmelse med artikel 2.18 i dette
bilag (bilag V, del 1, tekstboks 3 i modellen, og bilag VI, 5. kolonne)
2. Den flydende strukturs/fartøjets navn (bilag V, del 1, tekstboks 1 i modellen, og bilag VI, 4.
kolonne)
3. Fartøjstype som defineret i artikel 1.01, punkt 1-28 i dette bilag (bilag V, del 1, tekstboks 2
i modellen)
4. Samlet længde som defineret i artikel 1.01, punkt 70 i dette bilag (bilag V, del 1, tekstboks
17a)
5. Samlet bredde som defineret i artikel 1.01, punkt 73 i dette bilag (bilag V, del 1, tekstboks
18a)
6. Dybgang som defineret i artikel 1.01, punkt 76 i dette bilag (bilag V, del 1, tekstboks 19)
7. Datakilde (= EU-certifikat for sejlads på indre vandveje)
8. Dødvægt (bilag V, del 1, tekstboks 21, og bilag VI, 11. kolonne) for fragtskibe
9. Deplacement som defineret i artikel 1.01, punkt 60 i dette bilag (bilag V, del 1, tekstboks
21, og bilag VI, 11. kolonne) for andre fartøjer end fragtskibe
10. Operatør (ejer eller dennes repræsentant, bilag II, kapitel 2)
11. Udstedende myndighed (bilag V, del 1, og bilag VI)
12. Nummer på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje (bilag V, del 1, og bilag VI, 1.
kolonne i modellen)
13. Udløbsdato (bilag V, del 1, tekstboks 11 i modellen, og bilag VI, 17. kolonne i modellen)
14. Datasæt oprettet af
B. H
VIS OPLYSNINGERNE FORELIGGER
1. Nationalt nummer
2. Fartøjstype i overensstemmelse med den tekniske specifikation for elektronisk
skibsmelding ved sejlads på indre vandveje
3. Enkelt eller dobbelt skrog i overensstemmelse med ADN/ADNR
4. Højde som defineret i artikel 1.01, nr. 75
5. Bruttotonnage (for søgående fartøjer)
6. IMO-nummer (for søgående fartøjer)
7. Kaldesignal (for søgående fartøjer)
8. MMSI-nummer
9. ATIS-kode
10. Type, nummer, udstedende myndighed og udløbsdato for andre certifikater
DA
359
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0380.png
Tillæg V
Motorparameterprotokol
0
0.1
0.1.1
0.1.2
0.1.3
0.1.4
Generelt
Motoroplysninger
Fabrikat: __________________________________________________________________________
Fabrikantens betegnelse: _____________________________________________________________
Typegodkendelse nr.: ________________________________________________________________
Motorens identifikationsnummer: ______________________________________________________
_________________________________________________________________________________
0.2
Dokumentation
Motorparametrene bør efterprøves og inspektionsresultaterne dokumenteres. Dokumentationen bør
bestå af løse ark, som hver især er nummereret, underskrevet af kontrolløren og vedhæftet denne
protokol.
0.3
Inspektion
Inspektionen bør gennemføres på grundlag af motorfabrikantens instruktioner om inspektion af
komponenter og motorparametre af betydning for udledningen af udstødningsgasser. I behørigt
begrundede tilfælde kan kontrolløren efter eget skøn undlade at kontrollere visse motorparametre.
0.4
Denne motorparameterprotokol er inklusive de vedlagte kurveblade på i alt _____________________
…* sider.
Motorparametre
Herved attesteres, at den kontrollerede motor ikke afviger væsentligt fra de foreskrevne parametre.
1.1
Monteringsinspektion
Inspektionsorganets navn og adresse:____________________________________________________
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
Kontrollørens navn: _________________________________________________________________
Sted og dato:_______________________________________________________________________
Underskrift: _______________________________________________________________________
Inspektionen godkendt af den kompetente myndighed: ______________________________________
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
Sted og dato:________________________________________
Den kompetente
1.
DA
360
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Underskrift: ________________________________________
myndigheds stempel
-----------------
* Udfyldes af kontrolløren
DA
361
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0382.png
1.2
Melleminspektion
Særinspektion
Inspektionsorganets navn og adresse:____________________________________________________
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
Kontrollørens navn: _________________________________________________________________
Sted og dato:_______________________________________________________________________
Underskrift: _______________________________________________________________________
Inspektionen godkendt af den kompetente myndighed: ______________________________________
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
Sted og dato:________________________________________
Underskrift: ________________________________________
1.2
Melleminspektion
Særinspektion
Den kompetente
myndigheds stempel
Inspektionsorganets navn og adresse:____________________________________________________
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
Kontrollørens navn: _________________________________________________________________
Sted og dato:_______________________________________________________________________
Underskrift: _______________________________________________________________________
Inspektionen godkendt af den kompetente myndighed: ______________________________________
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
Sted og dato:________________________________________
Underskrift: ________________________________________
1.2
Melleminspektion
Særinspektion
Den kompetente
myndigheds stempel
Inspektionsorganets navn og adresse:____________________________________________________
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
Kontrollørens navn: _________________________________________________________________
DA
362
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Sted og dato:_______________________________________________________________________
Underskrift: _______________________________________________________________________
Inspektionen godkendt af den kompetente myndighed: ______________________________________
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
Sted og dato:________________________________________
Underskrift: ________________________________________
Den kompetente
myndigheds stempel
DA
363
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0384.png
BILAG til MOTORPARAMETERPROTOKOL
Fartøjets navn:
Europæisk fartøjsidentifikationsnummer:
Monteringsinspektion
Melleminspektion
Særinspektion
Fabrikant:
(Fabrikantens fabriksmærke eller firmabetegnelse)
Motortype:
(Motorfamilie/fabrikantens beskrivelse)
Nominel effekt (kW)
Motoren er beregnet til anvendelsen
Nominel hastighed [1/min]
Antal cylindre
(fartøjs hovedfremdriftsmotor/generatordrift/drift af fremad-stråle/hjælpemotor osv.)
Typegodkendelsesnummer
Motorens
identifikationsnummer:
(Serienummer/unikt identifikationsnummer)
Motorens byggeår:
Monteringssted:
Motoren og motorkomponenter af betydning for udledningen af udstødningsgasser er fastslået ud fra oplysningerne på dataskiltene.
Inspektionen er gennemført på grundlag af motorfabrikantens instruktioner om inspektion
af komponenter og motorparametre af betydning for udledningen af udstødningsgasser.
A) I
NSPEKTION AF KOMPONENTER
Andre komponenter af betydning for udledningen af udstødningsgasser, der er opført i
motorfabrikantens
instruktioner om inspektion af komponenter og motorparametre af betydning for udledningen af udstødningsgasser,
bør medtages i tabellen.
Komponent
Kamaksel/stempel
Indsprøjtningsventil
Dataopsætning/softwarenummer
Indsprøjtningspumpe
Topstykke
Turbolader til udblæsningsgas
Registreret komponentnummer
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Overensstemmelse
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
DA
364
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0385.png
Ladeluftkøler
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
N/A
N/A
N/A
N/A
B) V
ISUEL INSPEKTION AF DE INDSTILLELIGE EGENSKABER OG MOTORPARAMETRE
Parameter
Indsprøjtningstidspunkt og -tidsrum
Registreret værdi
Overensstemmelse
Ja
Nej
C) I
NSPEKTION AF LUFTINDSUGNING OG UDSTØDNINGSSYSTEMET
Der er gennemført målinger for at verificere overholdelsen af de tilladte værdier
Undertryk ved indsugning:
Udstødningsgasmodtryk
kPa ved nominel hastighed og fuld belastning
Pa ved nominel hastighed og fuld belastning
Der er gennemført en visuel inspektion af luftindsugnings-og udstødningssystemet.
Der er ikke konstateret afvigelser, som kunne tyde på, at de tilladte værdier ikke
overholdes.
D) B
EMÆRKNINGER
:
(Følgende afvigende indstillinger, ændringer eller ændringer af den monterede motor blev konstateret)
Kontrollørens navn:
Sted og dato:
Underskrift:
DA
365
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Tillæg VI
Indenbords anlæg til rensning af spildevand
- Supplerende bestemmelser og certifikatmodeller -
Indholdsfortegnelse
Del I
Supplerende bestemmelser
1.
2.
3.
Del II
Mærkning af indenbords anlæg til rensning af spildevand
Prøvning
Evaluering af produktionens overensstemmelse
Informationsdokument (model)
Addendum 1 - Vigtigste karakteristika for det indenbords anlæg til rensning af spildevand
(model)
Del III:
Typegodkendelsesattest (model)
Addendum 1 - Prøvningsresultater for typegodkendelse (model)
Del IV
Typegodkendelsesnummeringssystem
Del V
Sammendrag af typegodkendelser for typer indenbords anlæg til rensning af spildevand
Del VI
Sammendrag af fremstillede indenbords anlæg til rensning af spildevand (model)
Del VII
Datablad for indenbords anlæg til rensning af spildevand med typegodkendelse (model)
Del VIII
Dokument om parametre for særinspektion af indenbords anlæg til rensning af spildevand (model)
Addendum 1 - Tillæg til dokumentet om parametre for det indenbords anlæg til rensning af
spildevand
Del IX
Ækvivalente typegodkendelser
Del I
Supplerende bestemmelser
1.
Mærkning af indenbords anlæg til rensning af spildevand
1.1
Det typeafprøvede indenbords anlæg til rensning af spildevand skal være forsynet med
følgende oplysninger (mærkning):
1.1.1 fabrikantens navn eller handelsnavn
DA
366
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1.1.2 type indenbords anlæg til rensning af spildevand og anlæggets løbenummer
1.1.3
1.1.4
typegodkendelsesnummer i henhold til del IV i dette tillæg
fremstillingsår for det indenbords anlæg til rensning af spildevand.
1.2
Mærkningen i henhold til punkt 1.1 skal være holdbar, letlæselig og uudslettelig i hele
levetiden for det indenbords anlæg til rensning af spildevand. Hvis der anvendes
klistermærker eller plader, skal de påsættes, så de bliver siddende i hele levetiden for det
indenbords anlæg til rensning af spildevand på en sådan måde, at de ikke kan fjernes uden at
blive ødelagt eller gjort ulæselige.
1.3
Mærkningen skal anbringes på en del af det indenbords anlæg til rensning af
spildevand, der er nødvendig for en normal drift af det indenbords anlæg til rensning af
spildevand, og som normalt ikke kræver udskiftning i løbet af levetiden for det indenbords
anlæg til rensning af spildevand.
1.3.1 Mærkningen skal anbringes på et sådan måde, at den er klart synlig, når det
indenbords anlæg til rensning af spildevand er blevet udstyret med det ekstraudstyr, der er
nødvendigt for dets drift.
1.3.2 Om nødvendigt skal det indenbords anlæg til rensning af spildevand være forsynet
med en supplerende aftagelig plade af et holdbart materiale med de i punkt 1.1 omhandlede
oplysninger, som skal anbringes på en sådan måde, at oplysningerne er letlæselige og
lettilgængelige efter, at det indenbords anlæg til rensning af spildevand er blevet monteret på
et fartøj.
1.4
Alle dele af det indenbords anlæg til rensning af spildevand, der kan have betydning
for spildevandsrensningen, skal være klart mærket og identificeret.
1.5
Den nøjagtige placering af den i punkt 1.1 omhandlede mærkning skal anføres i afsnit
I i typegodkendelsesattesten.
2.
Prøvning
Proceduren for prøvning af et indenbords anlæg til rensning af spildevand er fastlagt i tillæg
VII.
3.
Evaluering af produktionens overensstemmelse
3.1
Med hensyn til verifikation af eksistensen af tilfredsstillende foranstaltninger og
procedurer til sikring af en effektiv kontrol af produktionsoverensstemmelsen inden
tildelingen af typegodkendelsen skal den kompetente myndighed acceptere fabrikantens
registrering af den harmoniserede standard EN ISO 9001: 2008 (hvis anvendelsesområde
omfatter produktion af de pågældende indenbords anlæg til rensning af spildevand) eller en
tilsvarende godkendelsesstandard, der lever op til kravene. Fabrikanten skal oplyse alle
enkeltheder om registreringen og forpligte sig til at underrette den kompetente myndighed om
eventuelle ændringer i dens gyldighed. Der skal udføres passende produktionstilsyn for at
sikre, at kravene i artikel 14a.02, stk. 2-5, hele tiden opfyldes.
3.2
3.2.1
3.2.2
Indehaveren af typegodkendelsen skal:
sikre, at der foreligger procedurer for effektiv kontrol af produktets kvalitet
råde over det nødvendige udstyr til kontrol af overensstemmelsen af hver
typegodkendt type
3.2.3 sikre, at resultaterne af prøvningerne registreres, og at disse registreringer og relevant
dokumentation er tilgængelig i en periode, der aftales med den kompetente myndighed
DA
367
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0388.png
3.2.4 nøje analysere resultaterne af hver type prøvning for at efterprøve og sikre stabiliteten af
karakteristikaene for det indenbords anlæg til rensning af spildevand, idet de normale variationer i
serieproduktion tages i betragtning
3.2.5 sikre, at alle prøver fra indenbords anlæg til rensning af spildevand eller prøveemner, der
afslører en indlysende manglende overensstemmelse ved den pågældende prøvningstype, giver
anledning til yderligere prøveudtagning og prøvning, idet der træffes alle nødvendige foranstaltninger
til at genoprette produktionens overensstemmelse.
3.3
Den kompetente myndighed, som har udstedt typegodkendelsen, kan på et hvilket som helst
tidspunkt kontrollere de metoder til overensstemmelseskontrol, som benyttes i de enkelte
produktionsenheder.
3.3.1 Prøvnings- og produktionsdokumentationen skal stilles til rådighed for den person, der
foretager prøvningen, ved hver prøvning.
3.3.2 Hvis kvaliteten af prøvningerne ser ud til at være utilfredsstillende, anvendes følgende
procedure:
3.3.2.1 Et indenbords anlæg til rensning af spildevand udtages fra serien og prøves ved hjælp af
stikprøveudtagninger under normale belastningsforhold i tillæg VII efter en dags drift. Det behandlede
spildevand må i henhold til prøvningsmetoderne i tillæg VII ikke overskride de værdier, der er fastsat i
artikel 14a.02, stk. 2, tabel 2
3.3.2.2 hvis et indenbords anlæg til rensning af spildevand fra serien ikke lever op til kravene i punkt
3.3.2.1, kan fabrikanten anmode om, at der foretages stikprøvemålinger af den samme specifikation på
en række indenbords anlæg til rensning af spildevand fra serien. Denne nye prøve skal omfatte det
indenbords anlæg til rensning af spildevand, der oprindeligt blev udtaget prøve af. Fabrikanten
fastlægger omfanget n af serien i samarbejde med den kompetente myndighed. De indenbords anlæg
til rensning af spildevand skal prøves ved hjælp af stikprøvemålinger med undtagelse af det anlæg, der
oprindeligt blev udtaget prøve af. Det aritmetiske gennemsnit (
x
) af de resultater, der er opnået med
stikprøven af det indenbords anlæg til rensning af spildevand, skal dernæst beregnes.
Serieproduktionen skal betragtes som værende i overensstemmelse med kravene, hvis følgende
betingelse er opfyldt:
x
+
k
⋅
S
t
≤
L
hvor:
k
er en statistisk faktor, der er bestemt af
n
og er givet i følgende tabel:
n
k
n
k
2
0,973
11
0,265
3
0,613
12
0,253
4
0,489
13
0,242
5
0,421
14
0,233
6
0,376
15
0,224
7
0,342
16
0,216
8
0,317
17
0,210
9
0,296
18
0,203
10
0,279
19
0,198
if n
≥
20,
k
=
0,860
n
S
t
=
∑
i
=
1
n
(
x
i
−
x
)
n
−
1
, hvor
x
er det individuelle resultat opnået fra stikprøve n;
i
DA
368
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
L
er den tilladte grænseværdi fastsat i artikel 14a.02, stk. 2, tabel 2, for hvert af de undersøgte
forurenende stoffer
3.3.3 hvis værdierne fastsat i artikel 14a.02, stk. 2, tabel 2 ikke er overholdt, skal der foretages en ny
prøvning i henhold til punkt 3.3.2.1, og såfremt resultatet af denne prøvning ikke er positivt, skal der i
henhold til punkt 3.3.2.2 gennemføres en fuldstændig prøvning i henhold til den prøvningsprocedure,
der er opstillet i tillæg VII. De i artikel 14a.02, stk. 2, tabel 1, fastsatte værdier, må ikke overskrides
for hverken den sammensatte prøve eller stikprøven.
3.3.4 Den kompetente myndighed skal foretage prøvninger af indenbords anlæg til rensning af
spildevand, som er helt eller delvist funktionsdygtige i henhold til de af fabrikanten leverede
oplysninger.
3.3.5 Den normale hyppighed af prøver af produktionens overensstemmelse, som den kompetente
myndighed har ret til at foretage, er en om året. I tilfælde af manglende overensstemmelse med
kravene i punkt 3.3.2 skal den kompetente myndighed sikre, at alle de nødvendige skridt til at
genoprette produktionsoverensstemmelsen straks tages.
DA
369
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Del II
(Model)
Oplysningsskema nr.
vedrørende typegodkendelse af indenbords anlæg til rensning af spildevand
beregnet til montering på fartøjer til sejlads på indre vandveje
Type indenbords anlæg til rensning af spildevand: ……………………………………………………
0.
0.1
0.2
Generelt
Fabrikat (fabrikantens firmanavn): ...………………...……………………………...
Fabrikantens betegnelse for typen af indenbords anlæg til rensning af spildevand: …………...
……………………………………………………………………………………………….
0.3
Fabrikantens typekode svarende til de oplysninger, der findes på det indenbords anlæg til
rensning af spildevand: ………………………………………………………………….
………………………………………………………………………………………………
0.4
Fabrikantens navn og adresse: ………………………………………………………...
Navn og adresse på fabrikantens godkendte repræsentant, hvis relevant: ………………
………………………………………………………………………………………………
0.5
Placering, kode og fastgørelsesmetode for løbenummeret på det indenbords anlæg til rensning
af spildevand: …………………………………………………………………………….
……………………………………………………………………………………………….
0.6
0.7
Bilag:
1.
Vigtigste karakteristika for det indenbords anlæg til rensning af spildevand
2.
De anvendte design- og dimensioneringskriterier, dimensioneringsspecifikationer og
forordninger
3.
4.
5
Skematisk diagram over det indenbords anlæg til rensning af spildevand med stykliste
Skematisk diagram over forsøgsanlægget med stykliste
Elektrisk kredsløbsdiagram (P/I diagram)
Placering og fastgørelsesmetode for typegodkendelsesnummeret: ………………………
………………………………………………………………………………………………
De producerende virksomheders adresse(r): .………………………………………………...
………………………………………………………………………………………………
6.
Erklæring om, at alle specifikationer vedrørende den mekaniske, elektriske og tekniske
sikkerhed i forbindelse med anlæg til rensning af spildevand og specifikationerne vedrørende skibets
sikkerhed er overholdt
7.
Karakteristika for alle dele af fartøjet, der er forbundet med det indenbords anlæg til rensning
af spildevand
8.
Fabrikantens vejledning om kontrol af komponenter og parametre for det indenbords anlæg til
rensning af spildevand af betydning for spildevandsrensningen i overensstemmelse med artikel 14a.01,
stk. 10
9.
Fotografier af det indenbords anlæg til rensning af spildevand
DA
370
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0391.png
10.
10.1.
10.2.
10.3.
Driftsforanstaltninger
71
Instruktioner om manuel drift af det indenbords anlæg til rensning af spildevand
Bemærkninger om forvaltning af overskydende slam (udtømningsintervaller)
Bemærkninger om vedligeholdelse og reparation
10.4. Bemærkninger om handlinger, der er nødvendige i tilfælde af standby drift af det indenbords
anlæg til rensning af spildevand
10.5. Bemærkninger om handlinger, der er nødvendige i tilfælde af nøddrift af det indenbords anlæg
til rensning af spildevand
10.6. Bemærkninger om nedlukning, stilstand og genstart af det indenbords anlæg til rensning af
spildevand
10.7.
11.
Bemærkninger om kravene til forbehandling af køkkenspildevand
Andre tillæg (oplist her)
Dato og underskrift for fabrikanten af det indenbords anlæg til rensning af spildevand
……………………………………………
………………………………………….
71
a)
b)
c)
Driftsfaser
Følgende driftsfaser skal defineres for prøvning:
Der er tale om standby drift, når det indenbords anlæg til rensning af spildevand fungerer, men ikke har
fået tilført spildevand i mere end en dag. Et indenbords anlæg til rensning af spildevand kan være i
standby drift, når passagerfartøjet f.eks. ikke er i drift i en længere periode og ligger fortøjret.
Der er tale om nøddrift, når de enkelte underenheder af et indenbords anlæg til rensning af spildevand
ikke har fungeret korrekt, så spildevand ikke kan renses efter hensigten.
Der er tale om nedlukning, stilstand og genstart, når et indenbords anlæg til rensning af spildevand
tages ud af drift i en længere periode (vinterfortøjning), og strømforsyningen slukkes, eller når det
indenbords anlæg til rensning af spildevand startes op igen i begyndelsen af sæsonen.
DA
371
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0392.png
Addendum 1
Vigtigste karakteristika for det indenbords anlæg til rensning af spildevand
(Model)
1.
1.1
1.2
1.3
1.4
Beskrivelse af det indenbords anlæg til rensning af spildevand
Fabrikant: …..………………………………………………………………………..
Anlæggets løbenummer: ..………………………………………………………………
Behandlingstype:
biologisk eller mekanisk/kemisk
Opstrøms spildevandsoplagringstank? Ja, … m³ / Nej
4
72
2.
Design- og dimensioneringskriterier (herunder eventuelle særlige monteringsinstrukser
eller begrænsninger i brugen)
2.1
2.2
……………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………
3.
3.1
3.2
Dimensionering af det indenbords anlæg til rensning af spildevand
Maksimal daglig volumenstrøm af spildevand Qd (m³/d): ..……………………………
Daglig BI5 forureningsbelastning (kg/d): ………….…………………………………………...
72
Anføres hvis relevant.
DA
372
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0393.png
Del III
Typegodkendelsesattest
(Model)
Den kompetente myndigheds stempel
Typegodkendelsesnummer: …………………………... Udvidelsesnr.: ….…………………….
Meddelelse om udstedelse/udvidelse/afvisning/inddragelse
73
af typegodkendelse af et
indenbords anlæg til rensning af spildevand i overensstemmelse med dette direktiv
Årsag til udvidelse (hvis relevant): ………………………………………………………………...
Afdeling I
0.
0.1
Generelt
Fabrikat (fabrikantens firmanavn): ……………………………………………….....
0.2
Fabrikantens betegnelse for typen af indenbords anlæg til rensning af spildevand:
………………………………………………………………………….…………………..
………………………………………………………………………………………………
0.3
Fabrikantens typekode svarende til de oplysninger, der findes på det indenbords anlæg til
rensning
af
spildevand:
.………………………………………………………………………………………..
………………………………………………………………………………………………
Placering: ……………………………………………………………………………………….
Fastgørelsesmåde: ….………………………………………………………………..
0.4
Fabrikantens navn og adresse: …………………………………………………......
……………………………………………………………………………………………
Navn og adresse på fabrikantens godkendte repræsentant,
……………………………………………………………..……………………...
hvis
relevant:
……………………………………………………………………………………………
0.5
Placering, kode og fastgørelsesmetode for løbenummeret på det indenbords anlæg til rensning
af spildevand: ……………………………………………………………………………….
……………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………
0.6
Placering og fastgørelsesmetode for typegodkendelsesnummeret: …………………...
…………………………………………………………………………………………….
0.7
De
producerende
.………………………………………………………..
virksomheders
adresse(r):
………………………………………………………………………………………………
Afdeling II
73
Anføres hvis relevant.
DA
373
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0394.png
1.
Eventuelle restriktioner for anvendelse: ….……………………………………………………
1.1
Særlige foranstaltninger, der skal overholdes, når det indenbords anlæg til rensning af
spildevand monteres på et fartøj:
……………………………………………………………………………………………
1.1.1 ……………………………………………………………………………………………
1.1.2 ……………………………………………………………………………………………
2.
Teknisk tjeneste, der forestår prøvningerne
74
…………………………..…
…………………………………………………………………………………………….
…………………………………………………………………………………………….
3.
4.
Dato for prøvningsrapport: ………………………………………………………….………
Prøvningsrapportens nummer: ……………………………………………………………
5.
Undertegnede attesterer hermed nøjagtigheden af fabrikantens oplysninger i det vedhæftede
oplysningsskema for ovennævnte indenbords anlæg til rensning af spildevand i overensstemmelse
med bilag VII til dette direktiv og gyldigheden af de vedhæftede prøvningsresultater i tilknytning til
typen af indenbords anlæg til rensning af spildevand. Prøve(r)n(e) er udvalgt af fabrikanten efter aftale
med den kompetente myndighed og fremsendt til fabrikanten som designtypen for det indenbords
anlæg til rensning af spildevand:
Typegodkendelsen udstedes/forlænges/afslås/inddrages
75
:
Sted:
Dato: ……………………………………………………………………………………..
Underskrift: ……………………………………………………………………………….
Tillæg:
Informationsmappe
Prøvningsresultater (se bilag I)
74
75
Hvis den kompetente myndighed udfører prøvning, anføres "ikke relevant".
Anføres hvis relevant.
DA
374
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0395.png
Bilag 1
Prøvningsresultater for typegodkendelse
(Model)
0.
0.1
Generelt
Fabrikat (fabrikantens firmanavn): ………………………………………………......
0.2
Fabrikantens betegnelse for typen af indenbords anlæg til rensning af spildevand:
…...………...
1.
1.1
1.1.1
1.1.2
1.2
1.2.1
Oplysninger om gennemførelsen af prøver
76
.
Tilløbsværdier
Daglig volumenstrøm af spildevand Qd (m³/d): ………………………………………..
Daglig BI5 forureningsbelastning (kg/d): .………………………………………………...
Rensningseffektivitet
Evaluering udløbsværdier
Evaluering udløbsværdier
BI
5
(mg/l)
Placering:
Prøvetype
Antal
prøvninger,
der
overholder
grænseværdi
erne
--
77
Min
Værdi
Max
Fase
Middel-
værdi
Tilløb
Udløb
Tilløb
Udløb
24 t sammensatte
prøver
24 t sammensatte
prøver
Stikprøver
Stikprøver
--
Evaluering af udløbsværdier
COD
(mg/l)
Placering:
Prøvetype
Antal
prøvninger,
der
overholder
grænse-
værdierne
--
Min
Værdi
Max
Fase
Middel-
værdi
Tilløb
Udløb
24 t sammensatte
prøver
24 t sammensatte
prøver
76
77
For hver prøvecyklus, hvis der gennemføres flere.
Der findes ingen grænseværdier for tilløb.
DA
375
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0396.png
Tilløb
Udløb
Stikprøver
Stikprøver
--
Evaluering af udløbsværdier
TOC
(mg/l)
Placering:
Prøvetype
Antal
prøvninger,
der
overholder
grænse-
værdierne
--
Min
Værdi
Max
Fase
Middel-
værdi
Tilløb
Udløb
Tilløb
Udløb
24 t sammensatte
prøver
24 t sammensatte
prøver
Stikprøver
Stikprøver
--
Evaluering af udløbsværdier
SRF
(mg/l)
Placering:
Prøvetype
Antal
prøvninger,
der
overholder
grænseværdi
erne
--
Min
Værdi
Max
Fase
Middel-
værdi
Tilløb
Udløb
Tilløb
Udløb
24 t sammensatte
prøver
24 t sammensatte
prøver
Stikprøver
Stikprøver
--
1.2.2
Rensningseffektivitet (elimineringseffektivitet) ( %)
Prøvetype
24 t sammensatte
prøver
Stikprøver
24 t sammensatte
prøver
Stikprøver
Min
Max
Middel-
værdi
Parameter
BI
5
BI
5
COD
COD
DA
376
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0397.png
TOC
TOC
SRF
SRF
24 t sammensatte
prøver
Stikprøver
24 t sammensatte
prøver
Stikprøver
1.3
1.3.1
Andre målte parametre
Supplerende tilløbs- og udløbsparametre:
Parameter
pH
Ledningsevne
De flydende fasers temperatur
Tilløb
Udløb
1.3.2
Nedenstående driftsparametre skal - når de findes - registreres under prøveudtagning:
Koncentration af opløst ilt i bioreaktoren
Tørstofindhold i bioreaktoren
Temperatur i bioreaktoren
Omgivende temperatur
1.3.3
Yderligere driftsparametre i henhold til fabrikantens betjeningsvejledning
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………….................................................
1.4
Kompetent myndighed eller teknisk tjeneste:
Sted, dato:……………………..…………. Underskrift: ……………………………………………..
DA
377
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Del IV
Typegodkendelsesnummeringssystem
1.
System
Nummeret består af fire dele adskilt af tegnet "*".
Afdeling 1:
Det lille bogstav "e" efterfulgt af kendingsnummeret for den medlemsstat, der
udsteder typegodkendelsen:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
11
12
13
14
17
for Tyskland
for Frankrig
for Italien
for Nederlandene
for Sverige
for Belgien
for Ungarn
for Tjekkiet
for Spanien
for Det Forenede Kongerige
for Østrig
for Luxembourg
for Schweiz
for Finland
18
19
20
21
23
24
26
27
29
32
34
36
49
50
for Danmark
for Rumænien
for Polen
for Portugal
for Grækenland
for Irland
for Slovenien
for Slovakiet
for Estland
for Letland
for Bulgarien
for Litauen
for Cypern
for Malta
Afdeling 2: Angivelse af krav. Kravene vedrørende rensningseffektivitet vil sandsynligvis
blive øget i fremtiden. De forskellige krav betegnes med romertal begyndende med I.
Afdeling 3: Et firecifret løbenummer (evt. udfyldt med foranstillede nuller) til angivelse af
basistypegodkendelsesnummeret. Nummerserien begynder ved 0001.
Afdeling 4: Et tocifret løbenummer (evt. udfyldt med foranstillede nuller) til angivelse af
udvidelsen. Nummerserien begynder med nr. 01 for hvert nummer.
DA
378
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.
Eksempler
a)
Tredje typegodkendelse (endnu uden udvidelse) udstedt af Nederlandene svarende til
niveau I:
e 4*I*0003*00
b)
Anden udvidelse til den fjerde typegodkendelse udstedt af Tyskland svarende til
niveau II:
e 1*II* 0004*02
DA
379
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0400.png
Del V
Sammendrag af typegodkendelser for typer indenbords anlæg til rensning af spildevand
(Model)
Den kompetente myndigheds stempel
Liste nr.: ……………………………………….
Perioden fra ……………………………………. til ………………………………………………………
1
Fabrikat
(1)
2
Fabrikantens betegnelse
3
Typegodkendelsesnummer:
4
5
6
Grund til
udvidelse/afslag/inddragelse
7
Dato for
udvidelse/afslag
/inddragelse
(2)
Dato for
Udvidelse/afslag
typegodkendelse /inddragelse
(2)
1)
Relevant typegodkendelsesattest.
2) Anføres hvis relevant
DA
380
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0401.png
Del VI
(Model)
Sammendrag af fremstillede indenbords anlæg til rensning af spildevand
Den kompetente myndigheds stempel
Liste nr.: ………………………………………………………………………………………………
I tidsrummet fra: ………………………..……….til: ………….……………………….……….
Der gives følgende oplysninger om typer indenbords anlæg til rensning af spildevand og
typegodkendelsesnumre på indenbords anlæg til rensning af spildevand fremstillet i ovennævnte
periode i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv:
Fabrikat (fabrikantens firmanavn): ……………………………………….……..…………
Fabrikantens betegnelse for typen af indenbords anlæg til rensning af spildevand: ……….…………
…………………………………………………………………………………………………………
Typegodkendelsesnummer: ………………………..…………………………………………………..
Udstedelsesdato: ……………………………………………………………………………………...
Første udstedelsesdato (ved udvidelser): …………………………………………………...
Løbenummer for det indenbords anlæg til rensning af spildevand:
... 001
... 002
.
.
.
... 001
... 002
.
.
.
... 001
... 002
.
.
.
..... m
..... p
..... q
DA
381
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0402.png
Del VII
Datablad for indenbords anlæg til rensning af spildevand med typegodkendelse
(Model)
Den kompetente myndigheds stempel
Karakteristika for indenbords anlæg til
rensning af spildevand
Nr.
Dato for
typegodke
ndelse
Typegod-
kendelsens
nummer
Fabrikat
Type indenbords anlæg til
rensning af spildevand
Daglig
volumenstrøm
af
spildevand
Qd (m³/d)
Daglig BI
5
forurenings
belastning
(kg/d)
BI
5
24
t
sammensat
prøve
Stikprøve
Rensningseffektivitet
COD
24 t sammensat
prøve
Stikprøv
e
TOC
24 t sammensat
prøve
Stikprøv
e
DA
382
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0403.png
Del VIII
Dokument om parametre for særinspektion af indenbords anlæg til rensning af spildevand
(Model)
1.
1.1
1.1.1
1.1.2
1.1.3
1.1.4
1.2
Generelt
Særlige kendetegn ved det indenbords anlæg til rensning af spildevand
Fabrikat: ……………………………………………………………………………..…..
Fabrikantens betegnelse: …………………………………………………………..
………………………………………………………………………………………..……
Typegodkendelsesnummer: ………………………………………………………….………
Løbenummer for det indenbords anlæg til rensning af spildevand: ………………………….
………………………………………………………………………………..……………
Dokumentation
Det indenbords anlæg til rensning af spildevand skal prøves og prøvningsresultaterne skal
registreres på separate ark, der nummereres individuelt, underskrives af kontrolløren og vedhæftes
dette dokument.
1.3
Prøvning
Prøvning udføres på grundlag af fabrikantens vejledning om kontrol af komponenter og
parametre for det indenbords anlæg til rensning af spildevand af betydning for spildevandsrensningen
i henhold til artikel 14a.01, stk. 10. I behørigt begrundede enkelttilfælde kan kontrollørerne efter eget
skøn undlade at kontrollere visse komponenter eller parametre ved anlægget.
Under prøvningen udtages mindst en stikprøve. Resultaterne af stikprøvemålingen
sammenlignes med de i artikel 14a.02, stk. 2, tabel 2, fastsatte kontrolværdier.
1.4
Denne prøvningsrapport og de vedhæftede journaler består af i alt
...................
78
..
Parametre
sider.
2.
Hermed attesteres, at det prøvede indenbords anlæg til rensning af spildevand ikke afviger
utilladeligt fra de i artikel 14a.02, stk. 2, tabel 2, opstillede parametre og kontrolværdier for drift, og at
disse ikke er overskredet.
Kontrolorganets navn og adresse: ………………………………………………...
……………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………
Navn på kontrollør: ……………………………………….………………………….…
Sted og dato: ……………………...……………………………..………………….….
Underskrift: ……………………………………………………….……….…………….….
Prøvningen godkendt af den kompetente myndighed: …………..……………………………
……………………………………………………………………………………………
78
Oplyses af vedkommende, som foretager prøvningen.
DA
383
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
……………………………………………………………………………………………
Sted og dato: ………..………………………………………………………………….
Underskrift: ..……………………………………………………………………………….
Den kompetente myndigheds stempel
Kontrolorganets navn og adresse: ………………………..……………………...
……………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………
Navn på kontrollør: ………………………………………………………………………
Sted og dato: …….……………………………………………………………..…….
Underskrift: ……………………………………………………………………………….
Prøvningen godkendt af den kompetente myndighed: …….………………………………..
…………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………
Sted og dato: …………………………………………………………………………...
Underskrift: ………………………………………………………………………………...
Den kompetente myndigheds stempel
Kontrolorganets navn og adresse: ………………………………………………..
……………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………
Navn på kontrollør: …………………………………………………………………….
Sted og dato: ………………………………………………………………………...
Underskrift:
……………………………………………………………………………………...
Prøvningen godkendt af den kompetente myndighed: ……………………………………….
………………………………………………………………………………………………
………………………………………………………………………………………………
Sted og dato: …………………………………………………………………………...
Underskrift:
……………………………………………………………………………………...
Den kompetente myndigheds stempel
DA
384
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0405.png
Addendum I
Tillæg til dokumentet om parametre for det indenbords anlæg til rensning af spildevand
(Model)
Fartøjets navn:
……………………
Enkelt
europæisk
indlandsfartøjer:
id-nummer
for
…………………….
Fabrikant:
………………………………………….
(Fabrikat/varemærke/fabrikantens handelsnavn)
Anlægstype:
…………………………………
(Fabrikantens betegnelse)
Typegodkendelsesnummer
………………………………………..
:
Fremstillingsår for det
indenbords anlæg til …………………
rensning af spildevand:
Løbenummer
for
det
indenbords
anlæg
til ………………………………………..
rensning af spildevand:
(Løbenummer)
Monteringssted:
………………..……………..
Det indenbords anlæg til rensning af spildevand og komponenter af betydning for rensningen var angivet på dataskiltet.
Prøvningen blev udført på grundlag af fabrikantens vejledning om kontrol af anlæggets komponenter og parametre af
betydning for spildevandsrensningen.
(A)
Komponentprøvning
Andre komponenter af betydning for rensningen, som er opstillet i fabrikantens vejledning om kontrol af anlæggets
komponenter og parametre af betydning for spildevandsrensningen eller del II, bilag 4 anføres her.
Overensstemmelse
79
Komponent
Identificeret komponentnummer
Ja
Nej
ikke
relevant
ikke
relevant
ikke
relevant
ikke
relevant
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
79
Afkryds den relevante boks.
DA
385
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0406.png
Ja
Nej
ikke
relevant
ikke
relevant
ikke
relevant
ikke
relevant
ikke
relevant
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
(B)
Resultater af stikprøvemåling:
Parameter
BI
5
COD
TOC
(C)
Bemærkninger:
Opnået værdi
Overensstemmelse
(1)
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
(Følgende afvigende indstillinger, justeringer eller ændringer af det installerede indenbords anlæg til rensning af spildevand blev konstateret.)
Navn på kontrollør:
Sted og dato:
Underskrift:
(1)
Afkryds den relevante boks.
DA
386
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Del IX
Ækvivalente typegodkendelser
Typegodkendelser i beslutning 2010-II-27 fra Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen af
9. december 2010
DA
387
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Tillæg VII
Indenbords anlæg til rensning af spildevand
- Prøvningsprocedure -
1
1.1
Generelt
Grundlæggende oplysninger
Prøvningsspecifikationen skal anvendes til at verificere egnetheden af indenbords
anlæg til rensning af spildevand på passagerfartøjer.
I denne procedure skal den proces og rensningsteknologi, der anvendes, undersøges
og godkendes ved hjælp af et forsøgsanlæg. Forsøgsanlæggets overensstemmelse
med de rensningsanlæg, der senere tages i drift, sikres ved at anvende identiske
design- og dimensioneringskriterier.
1.2.
Ansvar og sted for prøvningen
Forsøgsanlægget for en række typer af indenbords anlæg til rensning af spildevand
skal prøves af en teknisk tjeneste. Prøvningsbetingelserne på stedet for prøvningen er
den tekniske tjenestes ansvar og skal leve op til de betingelser, der er angivet her.
1.3
Dokumenter, der skal forelægges
Prøvningen skal foretages på grundlag
overensstemmelse med tillæg VI, del II.
af
informationsdokumentet
i
1.4
Dimensioneringsspecifikationer for anlægget
Indenbords anlæg til rensning af spildevand skal være dimensioneret og designet på
en sådan måde, at grænseværdierne i artikel 14a.02, stk. 2, tabel 1 og 2, ikke
overskrides i udledningspunktet under driften. 2.
2
2.1
Foranstaltninger, der træffes forud for prøvningen
Generelt
Forud for påbegyndelsen af prøvningen skal fabrikanten forsyne den tekniske
tjeneste med strukturelle specifikationer og processpecifikationer for
forsøgsanlægget, for at medtage et fuldstændigt sæt af tegninger og støtteberegninger
i overensstemmelse med tillæg VI, del II, og levere fuldstændige oplysninger om
kravene i forbindelse med indenbords anlæg til rensning af spildevand med hensyn
til installering, drift og vedligeholdelse. Fabrikanten skal forsyne den tekniske
tjeneste med oplysninger om den mekaniske, elektriske og tekniske sikkerhed i
forbindelse med det indenbords anlæg til rensning af spildevand, der skal prøves.
2.2
Montering og ibrugtagning
Med henblik på prøvningen monterer fabrikanten forsøgsanlægget på en sådan måde,
at det svarer til de tilsigtede monteringsvilkår om bord på passagerfartøjer. Forud for
prøvningen skal fabrikanten samle det indenbords anlæg til rensning af spildevand og
bringe det i drift. Opstarten skal ske i henhold til fabrikantens betjeningsvejledning
og skal kontrolleres af den tekniske tjeneste.
2.3
Indkøringsfase
Fabrikanten underretter den tekniske tjeneste om den nominelle varighed af
indkøringsfasen frem til normal drift i uger. Fabrikanten angiver det punkt, hvor
indkøringsfasen anses for at være afsluttet, og prøvningen kan begynde.
DA
388
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0409.png
2.4
Tilløbskarakteristika
Urenset
husspildevand
anvendes
til
prøvning
af
forsøgsanlægget.
Tilløbskarakteristikaene for koncentrationerne af forurenende stoffer skal opnås fra
dimensioneringsdokumentationen fra fabrikanten af det indenbords anlæg til
rensning af spildevand i overensstemmelse med tillæg VI, del II, ved at angive en
kvotient for strømmen af organiske stoffer i form af en BI5-belastning i kg/d og den
designede spildevandstilløb Qd i m³/d.
Formel 1 - Beregning af tilløbskarakteristika
C
BOD
5,
mean
=
BOD
5
⎡
kgBOD
5
/
d
⎤
Q
d
⎢
m
³ /
d
⎥
⎦
⎣
Hvis anvendelsen af formel 1 resulterer i en gennemsnitlig modificeret BI5-
koncentration på under BI5,middel = 500 mg/l, skal der fastsættes en gennemsnitlig
modificeret BI5 -koncentration i tilløbsvandet på BI5,min = 500 mg/l.
Den tekniske tjeneste må ikke adskille det tilstrømmende urensede spildevand i en
separator. Fjernelse af sand (f.eks. via frasortering) er tilladt.
3.
3.1
Prøvningsprocedure
Belastningsfaser og hydraulisk fødning
Prøvningsperioden skal vare 30 prøvningsdage. Forsøgsanlægget skal under
prøvninger fødes med husspildevand i henhold til den i tabel 1 angivne belastning.
Forskellige belastningsfaser skal være omfattet, idet prøvningssekvensen tager
hensyn til normale belastningsfaser og særlige belastningsfaser såsom
overbelastning, underbelastning og standby drift. Varigheden af hver enkelt
belastningsfase (antal prøvningsdage) er fastsat i tabel 1. Den gennemsnitlige daglige
hydrauliske belastning for hver enkelt belastningsfase skal fastsættes i henhold til
tabel 1. Den gennemsnitlige koncentration af forurenende stoffer, der fastsættes i
henhold til punkt 2.4, skal holdes konstant.
Tabel 1:
Fase
Normal belastning
Overbelastning
Underbelastning
Belastningsangivelser for hver enkelt belastningsfase
Antal
prøvningsdage
20 dage
3 dage
3 dage
Q
d
1,25 Q
d
0,5 Q
d
Dag 1 og dag 2: Q
d=
0
Dag 3 og dag 4: Q
d
Daglig hydraulisk
belastning
Koncentration af
forurenende stoffer
Modificeret
BI5
i henhold til
2.4
Modificeret
BI5
i henhold til
2.4
Modificeret
BI5
i henhold til
2.4
Modificeret
BI5
i henhold til
2.4
Standby
4 dage
De særlige belastningsfaser overbelastning, underbelastning og standby drift skal
gennemføres efter hinanden uden afbrydelse; den normale belastningsfase skal
opdeles i flere delfaser. Prøvningen skal starte og slutte med en normal
belastningsfase af mindst fem dages varighed i hvert enkelt tilfælde.
DA
389
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0410.png
Daglige hydrauliske fødningshydrografer skal fastsættes afhængigt af den angivne
drift af det indenbords anlæg til rensning af spildevand. Den daglige hydrauliske
fødningshydrograf udvælges i henhold til driftskonceptet for det indenbords anlæg til
rensning af spildevand. Der skelnes mellem, om det indenbords anlæg til rensning af
spildevand skal fungere med eller uden en opstrøms spildevandsopbevaringstank.
Fødningshydrograferne (daglige hydrografer) er vist i figur 1 og 2.
I hele prøvningsperioden skal tilløbet pr. time forblive konstant. Den gennemsnitlige
volumenstrøm af spildevand pr. time Qt,gennemsnit svarer til 1/24 af den daglige
hydrauliske belastning i henhold til tabel 1. Den tekniske tjeneste skal løbende måle
tilløbet. Den daglige hydrograf skal holdes inden for en tolerance på ± 5 %.
Figur 1: Daglig hydrograf for fødning af indenbords anlæg til rensning af spildevand med opstrøms
spildevandsoplagringstank
DA
390
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0411.png
Figur 2: Daglig hydrograf for fødning af indenbords anlæg til rensning af spildevand uden opstrøms
spildevandsoplagringstank
3.
2
Afbrydelse eller indstilling af prøvningen
Det kan være nødvendigt at afbryde prøvningen, hvis forsøgsanlægget ikke længere
kan fungere ordentligt på grund af strømafbrydelse eller fejl ved en underenhed.
Prøvningen skal afbrydes under reparationen. I sådanne tilfælde er det ikke
nødvendigt at gentage hele prøvningen, men blot den belastningsfase, i hvilken fejlen
ved underenheden opstod.
Når prøvningen afbrydes for anden gang, skal den tekniske tjeneste beslutte, om
prøvningen skal videreføres eller indstilles. Begrundelsen for beslutningen skal
anføres og dokumenteres i prøvningsrapporten. Hvis prøvningen indstilles, skal den
gentages fuldt ud.
3.3
Undersøgelser af rensningseffektiviteten og overholdelse af udløbsgrænseværdierne
Den tekniske tjeneste skal udtage prøver fra tilløbet til forsøgsanlægget og analysere
dem for at bekræfte overensstemmelsen med tilløbskarakteristikaene. Der udtages
spildevandsprøver fra forsøgsanlæggets udløb, som analyseres for at bestemme
rensningseffektiviteten og overholdelse af de krævede grænseværdier for udløb.
Prøveudtagningen skal omfatte såvel simple stikprøver som 24 t sammensatte prøver.
Med hensyn til 24 t sammensatte prøver kan der foretages enten tidsproportional
eller flowproportional prøveudtagning. Kontrolorganet skal angive typen af den 24 t
sammensatte prøve. Prøveudtagningen af tilløb og udløb skal foretages samtidig og i
samme omfang.
Ud over kontrolparametrene BI5, COD og TOC skal følgende parametre for tilløb og
udløb måles for at beskrive og fremstille miljø- og prøvningsbetingelserne:
•
faste stoffer, der kan fjernes gennem filtrering (SRF)
DA
391
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0412.png
•
•
•
pH
ledningsevne
de flydende fasers temperatur.
Antallet af undersøgelser varierer i henhold til de relevante belastningsfaser og er
fastsat i tabel 2. Antallet af prøveudtagninger vedrører tilløb til og udløb fra
forsøgsanlægget.
Tabel 2:
Specifikation af antal prøveudtagninger og tidspunkt for disse i tilløbet til
og udløbet fra forsøgsanlægget
Antal
prøvnings-
dage
20 dage
3 dage
3 dage
4 dage
Antal prøveudtagninger
Specifikation
af
prøveudtagningerne
timingen
af
Belastnings-
fase
Normal
belastning
Overbelast-
ning
Underbelast-
ning
Standby
24 t sammensatte prøver: 8
Stikprøver: 8
24 t sammensatte prøver: 2
Stikprøver: 2
24 t sammensatte prøver: 2
Stikprøver: 2
24 t sammensatte prøver: 2
Stikprøver: 2
Prøveudtagning med regelmæssige
mellemrum i hele perioden
Prøveudtagning med regelmæssige
mellemrum i hele perioden
Prøveudtagning med regelmæssige
mellemrum i hele perioden
24
t
sammensatte
prøver:
Prøveudtagning efter, at tilløbet er
tilsluttet,
og
24
t
senere.
Stikprøve: 1 time efter, at tilløbet er
tilsluttet, og 24 t senere.
Samlet antal 24 t sammensatte prøver: 14
Samlet antal stikprøver: 14
Hvor det er relevant skal nedenstående driftsparametre også måles i de udtagne stikprøver:
•
•
•
•
•
3.4
koncentration af opløst ilt i bioreaktoren
tørstofindhold i bioreaktoren
temperatur i bioreaktoren
omgivende temperatur
andre driftsparametre i henhold til fabrikantens brugsvejledning.
Evaluering af undersøgelserne
For at dokumentere den beregnede rensningseffektivitet og kontrollere overholdelse
af procesgrænseværdierne skal den mindste prøveværdi (Min) og den maksimale
prøveværdi (Max) og det aritmetiske gennemsnit (Middel) angives sammen med de
individuelle måleresultater for kontrolparametrene BI5, COD og TOC.
Belastningsfasen skal også angives for den maksimale prøveværdi. Der gennemføres
evalueringer for alle belastningsfaser til sammen. Resultaterne skal bearbejdes som
anført i nedenstående tabel:
DA
392
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0413.png
Tabel 3a:
Specifikation for den statistiske bearbejdning af de indsamlede data - evaluering med
henblik på dokumentering af overholdelse af grænseværdierne for udløb
Antal
prøvninger, der
overholder
grænseværdierne
--
80
Max
Middelværdi
Min
Værdi
Fase
Parameter
Prøveudtagningstype
Tilløb BI
5
Udløb BI
5
Tilløb BI
5
Udløb BI
5
Tilløb COD
Udløb COD
24 t sammensatte
prøver
24 t sammensatte
prøver
stikprøver
stikprøver
24 t sammensatte
prøver
24 t sammensatte
prøver
stikprøver
stikprøver
24 t sammensatte
prøver
24 t sammensatte
prøver
stikprøver
stikprøver
24 t sammensatte
prøver
24 t sammensatte
prøver
stikprøver
stikprøver
--
--
Tilløb COD
Udløb COD
Tilløb TOC
Udløb TOC
--
--
Tilløb TOC
Udløb TOC
Tilløb SRF
Udløb SRF
--
--
Tilløb SRF
Udløb SRF
--
80
Der findes ingen grænseværdier for tilløb.
DA
393
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0414.png
Tabel 3b:
Specifikation for den statistiske bearbejdning af de indsamlede data - evaluering med
henblik på dokumentering af rensningseffektivitet
Parameter
Eliminerings-
effektivitet BI
5
Eliminerings-
effektivitet BI
5
Eliminerings-
effektivitet COD
Eliminerings-
effektivitet COD
Eliminerings-
effektivitet TOC
Eliminerings-
effektivitet TOC
Eliminerings-
effektivitet SRF
Eliminerings-
effektivitet SRF
Prøveudtagningstype
Middelv
ærdi
Min
Max
24 t sammensatte prøver
Stikprøver
24 t sammensatte prøver
Stikprøver
24 t sammensatte prøver
Stikprøver
24 t sammensatte prøver
Stikprøver
De resterende parametre i henhold til 3.3(b) til (d) og driftsparametrene i henhold til 3.3 skal
sammenfattes i en tabel, hvori angives det mindste prøveresultat (Min) og det maksimale prøveresultat
(Max) og det aritmetiske gennemsnit (Middel).
3.5
Overholdelse af kravene i kapitel 14a
Grænseværdierne i henhold til artikel 14a.02, stk. 2, tabel 1 og 2, skal anses for at være
overholdt, når for hver enkelt værdi af parametrene COD, BI
5
og TOC:
a)
middelværdierne af i alt 14 prøver af udløbet, og
b)
mindst 10 af de i alt 14 prøver af udløbet ikke overstiger de fastsatte grænseværdier
for 24 t sammensatte prøver og stikprøver.
3.6
Drift og vedligeholdelse under prøvningen
Under hele prøvningen skal forsøgsanlægget betjenes i overensstemmelse med fabrikantens
anvisninger. Rutinekontroller og vedligeholdelsesarbejde udføres i overensstemmelse med
fabrikantens brugs- og vedligeholdelsesanvisninger. Det slam, der frembringes under den biologiske
rensningsproces, kan kun fjernes fra det indenbords anlæg til rensning af spildevand, hvis dette er
angivet i fabrikantens brugs- og vedligeholdelsesanvisninger. Den tekniske tjeneste skal registrere alt
det vedligeholdelsesarbejde, der udføres, i prøvningsrapporten. Under prøvningen må ingen
uautoriserede personer have adgang til forsøgsanlægget.
3.7
Prøveanalyse/analysemetode
De parametre, der skal undersøges, skal analyseres ved hjælp af godkendte standardprocedurer. Den
anvendte standardprocedure skal angives. 4.
4
Prøvningsrapport
DA
394
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
4.1
Kontrolorganet skal udarbejde en rapport om den udførte typeafprøvning. Rapporten skal
mindst indeholde følgende oplysninger:
a)
nærmere oplysninger om det prøvede anlæg, såsom type, oplysninger om den
nominelle daglige belastning med forurenende stoffer og de dimensioneringsprincipper,
fabrikanten har anvendt
b)
oplysninger om det prøvede indenbords anlæg til rensning af spildevands
overensstemmelse med den dokumentation, der forelå forud for prøvningen
c)
oplysninger om individuelle måleresultater samt om evalueringen af anlæggets
rensningseffektivitet og overholdelse af de krævede grænseværdier for udløb
d)
nærmere oplysninger om fjernelse af overskydende slam som f.eks. den fjernede
mængde og hyppigheden af fjernelsen
oplysninger om alt drifts-, vedligeholdelses- og reparationsarbejde udført under prøvningen
e)
oplysninger om enhver forringelse af kvaliteten af det indenbords anlæg til rensning af
spildevand, som opstod under prøvningen, og om alle afbrydelser af prøvningen
f)
oplysninger om eventuelle problemer, der opstod under prøvningen
g)
en liste over ansvarlige personer involveret i typeafprøvningen af det indenbords
anlæg til rensning af spildevand med angivelse af navne og stillingsbetegnelser
h)
navn og adresse
spildevandsprøverne
i)
på
det
laboratorium,
der
har
foretaget
analyserne
af
anvendte analysemetoder.
DA
395
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0416.png
Eksempler på prøvningssekvenser
Eksempel 1
Normal
beslastning
Over-
belastning
Normal
beslastning
Under-
belastning
Normal
beslastning
Standby
Normal
beslastning
Hydraulisk belastning Q
d
[%]
Dag
Eksempel 2
Normal
belastning
Normal
belastning
Over-
belast-
ning
Under-
belastning
Standby
Normal
belastning
Normal
belastning
Hydraulisk belastning Q
d
[%]
Dag
DE
DA
DA
396
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0417.png
Normallast
Überlast
Unterlast
Stand By
Hydraulische Belastung Q
d
Tag
Normal belastning
Overbelastning
Underbelastning
Standby
Hydraulisk belastning Q
d
Dag
Bemærkninger om biokemisk iltforbrug efter
fem dage (BI
5
) i 24 t sammensatte prøver
De internationale standarder ISO 5815 og 5815-2: 2003 bestemmer, at vandprøver med henblik på
udførelse af analyser til bestemmelse af biokemisk iltforbrug efter fem dage umiddelbart efter
prøveudtagninger og frem til tidspunktet for analysen skal opbevares i en helt fyldt, tæt forseglet
flaske ved en temperatur på 0-4 °C. Processen med bestemmelse af BI
5
bør indledes snarest muligt
eller i det mindste inden for 24 timer efter afslutningen af prøveudtagningen.
For at forhindre den biokemiske nedbrydning i at starte i den 24 t sammensatte prøve nedkøles
vandprøven i praksis til højst 4 °C, mens prøveudtagningen fortsætter, og opbevares ved denne
temperatur, når prøveudtagningsprocessen er afsluttet.
Passende prøveudtagningsudstyr er kommercielt tilgængeligt.
DA
397
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0418.png
Tillæg VIII
Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer ombord på fartøjer,
som anvendes til sejlads på indre vandveje
Indhold
Definitioner
Del I
Minimumskrav og prøvningsbetingelser for radaranlæg, der bruges til navigation på fartøjer,
som anvendes til sejlads på indre vandveje
Del II
Minimumskrav og prøvningsbetingelser for drejehastighedsindikatorer ombord på fartøjer til
sejlads på indre vandveje
Del III
Krav til montering- og funktionsprøvning for radaranlæg og drejehastighedsindikatorer ombord på
fartøjer til sejlads på indre vandveje
Del IV
Monterings- og funktionscertifikat for radaranlæg og drejehastighedsindikatorer ombord på fartøjer til
sejlads på indre vandveje
Del V
Register over kompetente myndigheder, tekniske tjenester, godkendt radarnavigationsudstyr og
drejehastighedsindikatorer og godkendte specialvirksomheder
Del VI
Ækvivalent udstyr
DA
398
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Definitioner:
1.
"Typeafprøvning" betyder afprøvningsproceduren som omhandlet i del I, artikel 4,
eller del II, artikel 1.03, som den tekniske tjeneste anvender til afprøvning af
overensstemmelse med kravene i nærværende bilag. Typeafprøvningen udgør en integreret
del af typegodkendelsen.
2.
"Typegodkendelse" betyder den administrative procedure, som en medlemsstat bruger
til at bekræfte, at udstyret opfylder kravene i nærværende bilag.
For udstyr til radarnavigation indeholder denne procedure bestemmelserne i henhold til
artiklerne 5 til 7 og 9 i del I. For drejehastighedsindikatorer indeholder proceduren
bestemmelserne i henhold til del II, artikel 1.04 til 1.06 og 1.08.
3.
"Prøvningscertifikat" betyder det dokument, hvori typeafprøvningens resultater er
fastsat.
4.
"Ansøger" eller "fabrikant" betyder enhver juridisk eller fysisk person, i hvis navn,
varemærke eller anden form for identifikation det til prøvning anmeldte udstyr produceres
eller markedsføres, og som er ansvarlig for alle spørgsmål, hvad angår proceduren til
typeafprøvning og typegodkendelse med hensyn til den tekniske tjeneste og
godkendelsesmyndigheden.
5.
"Teknisk tjeneste" betyder den institution, myndighed eller organisation, der udfører
typeafprøvningen.
6.
"Fabrikantens erklæring" betyder den erklæring, hvor fabrikanten forsikrer, at udstyret
overholder gældende minimumsforskrifter, og at det er identisk i alle henseender med den
type, der forelægges til afprøvning.
7.
"Overensstemmelseserklæring" i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af
udstyrets overensstemmelse* betyder erklæringen i henhold til direktiv 1999/5/EF, bilag II,
stk. 1, hvorved producenten bekræfter, at de pågældende produkter opfylder de gældende krav
i direktivet.
8.
"Kompetent
typegodkendelsen.
(*)
myndighed"
betyder
den
officielle
myndighed,
der
udsteder
EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10.
DA
399
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Del I
Minimumskrav og prøvningsbetingelser for
radaranlæg, der bruges til navigation på fartøjer,
som anvendes til sejlads på indre vandveje
Indholdsfortegnelse
Artikel 1 - Anvendelsesområde
Artikel 2 - Formål med radaranlægsudstyret
Artikel 3 - Minimumskrav
Artikel 4 - Typeafprøvninger
Artikel 5 - Ansøgning om typeafprøvning
Artikel 6 - Typegodkendelse
Artikel 7 - Mærkning af udstyret og typegodkendelsesnummer
Artikel 8 - Fabrikantens erklæring
Artikel 9 - Ændringer af typegodkendt udstyr
DA
400
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 1
Anvendelsesområde
Disse bestemmelser fastlægger minimumskravene til radaranlæg på fartøjer til sejlads på
indre vandveje samt betingelser for afprøvning af overensstemmelse med disse
minimumskrav.
Artikel 2
Formål med radaranlægsudstyret
Radarnavigationsudstyret skal lette navigeringen af et fartøj ved at give anvendeligt
radarbillede af dets position i forhold til afmærkninger, kystlinjer og for skibsfarten
væsentlige bygninger, og skal gøre det muligt sikkert og i tide at opdage andre fartøjer og
hindringer, som rager op over vandlinjen.
Artikel 3
Minimumskrav
1.
Med undtagelse af kravene om elektromagnetisk kompatibilitet (artikel 3.1.b i direktiv
1999/5/EF) og af kravene om en effektiv udnyttelse af frekvensbånd for at undgå skadelig
interferens i henhold til artikel 3.2 i direktiv 1999/5/EF, skal radarnavigationsudstyr, der
anvendes i fartøjer på indre vandveje, opfylde kravene i den europæiske standard EN 302194-
1: 2006:
2.
Stk. 1 gælder for indlands-ECDIS-udstyr, der kan anvendes i navigationstilstand.
Dette udstyr skal desuden opfylde kravene i standarder for indlands-ECDIS i den version, der
var gældende på datoen for udstedelse af typegodkendelsen.
Artikel 4
Typeafprøvninger
•
•
Overensstemmelse med de minimumskrav, der er specificeret i artikel 3, stk. 1,
fastlægges ved hjælp af en typeafprøvning.
Hvis udstyret består typeafprøvningen, udsteder afprøvningsorganisationen et
prøvningscertifikat. Ved manglende opfyldelse af minimumskravene underrettes
ansøgeren skriftligt om grundene til afvisningen.
Artikel 5
Ansøgning om typeafprøvning
Ansøgninger om en typeafprøvning af en radarnavigationsinstallation skal indgives til en
teknisk tjeneste.
De tekniske tjenester skal anmeldes til medlemsstaternes kompetente myndigheder.
•
Hver ansøgning skal indeholde følgende dokumentation:
•
•
•
•
detaljerede tekniske beskrivelser
komplet sæt af installations- og servicedokumenter
detaljerede betjeningsvejledninger
kort betjeningsvejledning og
DA
401
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
•
•
hvis relevant, bevis for tidligere gennemførte afprøvninger.
Hvis det ikke er ansøgerens hensigt, at overensstemmelseserklæringen i henhold til
direktiv 1999/5/EF oprettes sideløbende med typegodkendelsen, skal der indgives en
overensstemmelseserklæring sammen med ansøgningen om en typeafprøvning.
DA
402
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 6
Typegodkendelse
1.
2.
Typegodkendelse tildeles
prøvningscertifikatet.
af
den
kompetente
myndighed
i
henhold
til
Hver kompetent myndighed eller den tekniske tjeneste, der er udpeget af den
kompetente myndighed, skal være berettiget til på et hvilket som helst tidspunkt at
vælge udstyr fra serieproduktionen til inspektion.
Konstateres der ved denne inspektion mangler, kan typegodkendelsen inddrages.
Afgørelse om inddragelse træffes af den myndighed, som har tildelt typegodkendelsen.
Artikel 7
Mærkning af udstyret og typegodkendelsesnummer
1.
Hver af udstyrets komponenter skal på holdbar måde mærkes med
a)
b)
c)
d)
2.
fabrikantens navn
udstyrets varebetegnelse
udstyrstypen og
serienummeret.
Det af den kompetente myndighed tildelte typegodkendelsesnummer skal på holdbar
måde påføres displayenheden, så det også efter montering er let synligt.
=
=
Den Europæiske Union
nummer for typegodkendelsens land, hvor
01
02
03
04
05
06
07
08
09
11
12
13
14
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
Tyskland
Frankrig
Italien
Nederlandene
Sverige
Belgien
Ungarn
Den Tjekkiske Republik
Spanien
Det Forenede Kongerige
Østrig
Luxembourg
Schweiz
18
19
20
21
23
24
26
27
29
32
34
36
49
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
Danmark
Rumænien
Polen
Portugal
Grækenland
Irland
Slovenien
Slovakiet
Estland
Letland
Bulgarien
Litauen
Cypern
Sammensætning af et typegodkendelsesnummer: e-NN-NNN
e
NN
DA
403
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
17
=
Finland
50
=
Malta
NNN =
3.
trecifret tal, som tildeles af den kompetente myndighed.
Typegodkendelsesnummeret må kun anvendes i forbindelse med den tilhørende
typegodkendelse.
Det påhviler ansøgeren at producere og anbringe typegodkendelsesnummeret.
Artikel 8
Fabrikantens erklæring
Hver udstyrsenhed skal ledsages af en erklæring fra fabrikanten.
Artikel 9
Ændringer af typegodkendt udstyr
1.
Ved ændring af godkendt udstyr bortfalder typegodkendelsen. Hvis det påtænkes at
foretage ændringer, skal den kompetente tekniske tjeneste have skriftlig meddelelse
herom.
Den kompetente myndighed afgør efter samråd med den tekniske tjeneste, om
typegodkendelsen stadig er gældende, eller om en inspektion eller en ny
typeafprøvning er nødvendig.
2.
Hvis en ny typeafprøvning tildeles, skal der tildeles et nyt typegodkendelsesnummer.
DA
404
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Del II
Minimumskrav og prøvningsbetingelser
for drejehastighedsindikatorer
ombord på fartøjer til sejlads på indre vandveje
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1
Generelt
Artikel 1.01 - Anvendelsesområde
Artikel 1.02 - Drejehastighedsindikatorens formål
Artikel 1.03 - Typeafprøvning
Artikel 1.04 - Ansøgning om typeafprøvning
Artikel 1.05 - Typegodkendelse
Artikel 1.06 - Mærkning af udstyret og typegodkendelsesnummer
Artikel 1.07 - Fabrikantens erklæring
Artikel 1.08 - Ændringer af typegodkendt udstyr
Kapitel 2
Generelle minimumskrav for drejehastighedsindikatorer
Artikel 2.01 - Konstruktion og udførelse
Artikel 2.02 - Spurious-udstråling og elektromagnetisk kompatibilitet
Artikel 2.03 - Betjening
Artikel 2.04 - Betjeningsvejledning
Artikel 2.05 - Montering af føleren
Kapitel 3
Operationelle minimumskrav for drejehastighedsindikatorer
Artikel 3.01 - Drejehastighedsindikatorens opstartstid
Artikel 3.02 - Visning af drejehastighed
Artikel 3.03 - Måleområder
Artikel 3.04 - Nøjagtighed af den viste drejehastighed
Artikel 3.05 - Følsomhed
Artikel 3.06 - Funktionsovervågning
Artikel 3.07 - Ufølsomhed over for andre typiske skibsbevægelser
Artikel 3.08 - Ufølsomhed over for magnetfelter
Artikel 3.09 - Slaveanlæg
Kapitel 4
Tekniske minimumskrav for drejehastighedsindikatorer
DA
405
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 4.01 - Betjening
Artikel 4.02 - Dæmpningsanordninger
Artikel 4.03 - Tilslutning af hjælpeudstyr
Kapitel 5
Prøvningsbetingelser og -procedurer for drejehastighedsindikatorer
Artikel 5.01 - Sikkerhed, belastningsevne og elektromagnetisk kompatibilitet
Artikel 5.02 - Spurious-udstråling
Artikel 5.03 - Afprøvningsprocedure
Tillæg:
Maksimale tolerancer for drejehastighedsindikatorers visningsfejl
DA
406
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
KAPITEL 1
GENERELT
Artikel 1.01
Anvendelsesområde
Disse bestemmelser fastlægger minimumskravene for drejehastighedsindikatorer på fartøjer
til sejlads på indre vandveje samt betingelser til afprøvning af overensstemmelse med disse
minimumskrav.
Artikel 1.02
Drejehastighedsindikatorens formål
Drejehastighedsindikatoren skal måle og vise fartøjets drejehastighed til bagbord og styrbord
til støtte for radarnavigation.
Artikel 1.03
Typeafprøvning
1
Overholdelse af minimumskravene for drejehastighedsindikatorer i henhold til kapitel
2-4 fastlægges ved hjælp af en typeafprøvning.
2.
Hvis udstyret består typeafprøvningen, udsteder den tekniske tjeneste et
prøvningscertifikat. Ved manglende opfyldelse af minimumskravene underrettes ansøgeren
skriftligt om grundene til afvisningen.
Artikel 1.04
Ansøgning om typeafprøvning
1.
Ansøgninger om typeafprøvning af en drejehastighedsindikator skal indgives til en
teknisk tjeneste.
De tekniske tjenester skal anmeldes til medlemsstaternes kompetente myndigheder.
2.
Hver ansøgning skal indeholde følgende dokumentation:
a)
b)
c)
detaljerede tekniske beskrivelser
komplet sæt af installations- og servicedokumenter
betjeningsvejledninger.
3.
Ansøgeren er pligtig til selv ved en prøvning at kontrollere eller lade kontrollere, at
udstyret overholder minimumskravene i disse bestemmelser.
Prøvningsresultaterne og målerapporterne skal vedlægges ansøgningen.
Denne dokumentation og resultaterne af prøvningen opbevares af den kompetente
myndighed.
Artikel 1.05
Typegodkendelse
1.
Typegodkendelse
prøvningscertifikatet.
tildeles
af
den
kompetente
myndighed
i
henhold
til
DA
407
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.
Hver kompetent myndighed eller den tekniske tjeneste, der er udpeget af den
kompetente myndighed, skal være berettiget til på et hvilket som helst tidspunkt at vælge
udstyr fra serieproduktionen til inspektion.
Konstateres der ved denne inspektion mangler, kan typegodkendelsen inddrages.
Afgørelse om inddragelse træffes af den myndighed, som har tildelt typegodkendelsen.
Artikel 1.06
Mærkning af udstyret og typegodkendelsesnummer
1.
Hver af udstyrets komponenter skal på holdbar måde mærkes med
a)
b)
c)
d)
fabrikantens navn
udstyrets varebetegnelse
udstyrstypen og
serienummeret.
DA
408
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
2.
Det af den kompetente myndighed tildelte typegodkendelsesnummer skal på holdbar
måde påføres kontrolenheden, så det også efter montering er let synligt.
Sammensætning af et typegodkendelsesnummer: e-NN-NNN
e
NN
=
=
Den Europæiske Union
kode for typegodkendelsens land,
01
02
03
04
05
06
07
08
09
11
12
13
14
17
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
Tyskland
Frankrig
Italien
Nederlandene
Sverige
Belgien
Ungarn
Den Tjekkiske Republik
Spanien
Det Forenede Kongerige
Østrig
Luxembourg
Schweiz
Finland
18
19
20
21
23
24
26
27
29
32
34
36
49
50
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
Danmark
Rumænien
Polen
Portugal
Grækenland
Irland
Slovenien
Slovakiet
Estland
Letland
Bulgarien
Litauen
Cypern
Malta
NNN =
trecifret tal, som tildeles af den kompetente myndighed.
3.
Typegodkendelsesnummeret må kun anvendes i forbindelse med den tilhørende
typegodkendelse.
Det påhviler ansøgeren at producere og anbringe typegodkendelsesnummeret.
Artikel 1.07
Fabrikantens erklæring
Hver udstyrsenhed skal ledsages af en erklæring fra fabrikanten.
DA
409
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 1.08
Ændringer af typegodkendt udstyr
1.
Ved ændring af godkendt udstyr bortfalder typegodkendelsen.
Hvis det påtænkes at foretage ændringer, skal den kompetente tekniske tjeneste have skriftlig
meddelelse herom.
2.
Den kompetente myndighed afgør efter samråd med den tekniske tjeneste, om
typegodkendelsen stadig er gældende, eller om en inspektion eller en ny typeafprøvning er
nødvendig.
Hvis en ny typeafprøvning tildeles, skal der tildeles et nyt typegodkendelsesnummer.
DA
410
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
KAPITEL 2
GENERELLE MINIMUMSFORSKRIFTER FOR
DREJEHASTIGHEDSINDIKATORER
Artikel 2.01
Konstruktion og udførelse
1.
Drejehastighedsindikatorer skal være egnet til drift om bord på fartøjer, som anvendes
til sejlads på indre vandveje.
2.
Udstyrets konstruktion og udførelse skal være i overensstemmelse med aktuel god
konstruktionspraksis både mekanisk og elektrisk.
3.
I mangel af specifikke bestemmelser i bilag II eller i nærværende bilag skal krav og
prøvningsmetoder i europæisk standard EN 60945:2002 være gældende for strømforsyning,
sikkerhed, gensidig interferens fra skibsudstyr, kompassikker afstand, modstandsdygtighed
over for klimatiske påvirkninger, mekanisk styrke, miljøpåvirkninger, akustisk støj og
udstyrsmærker.
Alle krav i dette bilag skal derudover være opfyldt ved en omgivende temperatur på mellem
0 °C og 40 °C.
Artikel 2.02
Spurious-udstråling og elektromagnetisk kompatibilitet
1.
Generelle forskrifter
Drejehastighedsindikatorer skal opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/108/EF af 15. december 2004 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om elektromagnetisk kompatibilitet og om ophævelse af direktiv 89/336/EØF.
2.
Spurious-udstråling
I frekvensområderne fra 156 til 165 MHz, 450 til 470 MHz og 1,53 til 1,544 GHz må
feltstyrken ikke overstige en værdi på 15
μV/m.
Disse feltstyrker er gældende ved en
prøvningsafstand på 3 meter fra udstyret under prøvningen.
Artikel 2.03
Betjening
1.
Der må ikke være flere betjeningshåndtag end nødvendigt til korrekt betjening.
Deres udførelse, mærkning og aktivering skal give mulighed for enkel, entydig og hurtig
betjening. De skal være anbragt således, at betjeningsfejl så vidt muligt undgås.
Betjeningshåndtag, som ikke er nødvendige for normal drift, må ikke være umiddelbart
tilgængelige.
2.
Alle betjeningshåndtag og indikatorer skal være mærket med symboler eller være
forsynet med påskrift på engelsk. Symboler skal opfylde kravene i den europæiske standard
EN 60417:1998.
Tal og bogstaver skal være mindst 4 mm høje. Er en skriftstørrelse på 4 mm til bestemte
påskrifter beviseligt ikke mulig, og er en mindre skrift acceptabel ud fra en operationel
synsvinkel, kan størrelsen nedsættes til 3 mm.
DA
411
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
3.
Anlægget skal være udført således, at betjeningsfejl ikke medfører svigt af anlægget.
4.
Funktioner, der går ud over minimumskravene, som f.eks. tilslutningsmuligheder for
eksterne enheder, skal være af en sådan karakter, at anlægget under alle betingelser opfylder
minimumskravene.
Artikel 2.04
Betjeningsvejledning
Til hvert anlæg skal leveres en udførlig betjeningsvejledning. Denne skal være til rådighed på
nederlandsk, engelsk, fransk og tysk og skal indeholde mindst følgende oplysninger:
ibrugtagning og betjening
•
•
vedligeholdelse og service
generelle sikkerhedsforskrifter.
Artikel 2.05
Montering af føleren
På drejehastighedsindikatorens føler angives dennes monteringsretning i forhold til køllinjen.
Der skal medfølge monteringsanvisning for opnåelse af mindst mulig følsomhed over for
andre typiske bevægelser af fartøjet.
DA
412
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
KAPITEL 3
OPERATIONELLE MINIMUMSKRAV FOR
DREJEHASTIGHEDSINDIKATORER
Artikel 3.01
Drejehastighedsindikatorens opstartstid
1.
Drejehastighedsindikatorer skal senest 4 minutter efter kold opstart være driftsklare og
fungere inden for de foreskrevne nøjagtighedsgrænser.
2.
Et advarselssignal skal angive, at indikatoren er tændt. Drejehastighedsindikatoren
skal kunne iagttages og betjenes samtidigt.
3.
Trådløse fjernbetjeningsanordninger er ikke tilladt.
Artikel 3.02
Visning af drejehastighed
1.
Drejehastigheden skal vises på en skala med lineær opdeling og nulpunkt i midten.
Drejehastighedens retning og størrelse skal kunne aflæses med den nødvendige nøjagtighed.
Andre indikatorer end nålevisere og søjleangivelse er ikke tilladt.
2.
3.
Aflæsningsskalaen skal være mindst 20 cm lang og kan enten være cirkulær eller lige.
Lige skalaer må kun være anbragt vandret.
Det er ikke tilladt udelukkende at bruge digitale indikatorer.
Artikel 3.03
Måleområder
Drejehastighedsindikatorer kan have et eller flere måleområder. Følgende måleområder
anbefales:
30
60
90
180
300
°/min
°/min
°/min
°/min
°/min.
DA
413
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 3.04
Nøjagtighed af den viste drejehastighed
Den viste drejehastigheds værdi må højst afvige 2 % fra måleområdets maksimumsværdi,
eller højst 10 % fra den sande værdi, afhængigt af hvilken der er størst (se appendiks).
Artikel 3.05
Følsomhed
Reaktionstærsklen skal være mindre end eller lig med en vinkelhastighedsændring på 1 % af
det valgte måleområde.
Artikel 3.06
Funktionsovervågning
1.
Hvis drejehastighedsindikatoren
nøjagtighedsgrænser, skal dette angives.
ikke
arbejder
inden
for
de
foreskrevne
2.
Hvis en gyro anvendes, skal et kritisk fald i gyroens omdrejningshastighed indikeres
synligt. Et kritisk fald af gyrohastigheden er et fald, som forringer nøjagtigheden med 10 %.
Artikel 3.07
Ufølsomhed over for andre typiske fartøjsbevægelser
1.
Fartøjets rulningsbevægelser med krængningsvinkler indtil 10° ved drejehastigheder
indtil 4°/s må ikke forårsage målefejl, som overstiger tolerancegrænserne.
2.
Stødpåvirkninger, som f.eks. kan forekomme ved tillægning til kaj, må ikke kunne
forårsage blivende fejlvisning, som overskrider tolerancerne.
Artikel 3.08
Ufølsomhed over for magnetfelter
Drejehastighedsindikatoren skal være ufølsom over for magnetfelter, som typisk kan
forekomme om bord på fartøjer.
Artikel 3.09
Slaveanlæg
Slaveanlæg skal opfylde alle forskrifter, der gælder for drejehastighedsindikatorer.
DA
414
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
KAPITEL 4
TEKNISKE MINIMUMSKRAV FOR
DREJEHASTIGHEDSINDIKATORER
Artikel 4.01
Betjening
1.
Alle betjeningshåndtag skal være anbragt således, at information stadig er synlig ved
deres aktivering, og således at radarnavigation fortsat er mulig uden begrænsninger.
2.
Alle betjeningshåndtag og indikatorer skal være forsynet med en blændfri belysning,
som er egnet til alle belysningsforhold, og som med en uafhængig indstillingsanordning kan
stilles helt til nul.
3.
Aktiveringsretningen af betjeningshåndtag skal være således, at bevægelser mod højre
eller opad virker positivt, og bevægelser mod venstre eller nedad virker negativt på den
indstillede størrelse.
4.
Anvendes trykknapper, skal disse være udformet således, at man også ved at føle sig
frem kan finde og aktivere dem. Desuden skal de have et tydeligt mærkbart kontaktpunkt.
Hvis trykknapper har flere funktioner, skal det være klart, hvilket hierarkisk niveau der er
aktivt.
Artikel 4.02
Dæmpningsanordninger
1.
Følersystemet skal være dæmpet til kritiske værdier. Dæmpningskonstanten (63 % af
grænseværdien) må ikke være over 0,4 s.
2.
Indikatoren skal være dæmpet til kritiske værdier.
Der kan forefindes et betjeningshåndtag til ekstra forøgelse af dæmpningen.
Dæmpningskonstanten må under ingen omstændigheder overstige 5 s.
DA
415
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 4.03
Tilslutning af hjælpeudstyr
1.
Hvis drejehastighedsindikatoren kan sluttes til slaveanlæg eller lignende udstyr, skal
drejehastighedssignalet forblive til rådighed som analogt elektrisk signal. Desuden kan
drejehastighedsindikatoren have en digital tilslutning i henhold til stk. 2.
Drejehastigheden skal fortsat angives med galvanisk jording og tilsvarende analogspænding
på 20 mV/°/min ± 5 % og maksimal indre modstand på 100
Ω.
Polariteten skal være positiv for drejning til styrbord og negativ for drejning til bagbord af
fartøjet.
Reaktionstærsklen må ikke være over 0,3°/min.
Nulpunktsfejlen må i temperaturområdet 0 °C til 40 °C ikke være over 1°/min.
Når indikatoren er tændt og føleren ikke er eksponeret for bevægelsesvirkninger, må
spurious-spændingen i udgangssignalet ikke være over 10 mV, målt med et båndpas-
lavpasfilter på 10 Hz.
Drejehastighedssignalet skal modtages uden yderligere dæmpning i forhold til grænserne i
artikel 4.02, stk. 1.
2.
En digital grænseflade skal være udformet i henhold til europæisk standard EN 61162-
1: 2008, EN 61162-2: 1998 og EN 61162-3: 2008.
3.
Der skal forefindes en afbryder til en ekstern alarm. Denne afbryder skal installeres
som en galvanisk isoleret afbryder til indikatoren.
Den eksterne alarm skal ved lukning af afbryderen aktiveres, når:
•
•
•
drejehastighedsindikatoren er afbrudt, eller
drejehastighedsindikatoren ikke er driftsklar, eller
funktionsovervågningen er aktiveret som følge af en utilladeligt stor fejl
(artikel 3.06).
DA
416
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
KAPITEL 5
P
RØVNINGSBETINGELSER OG
-
PROCEDURER FOR
DREJEHASTIGHEDSINDIKATORER
Artikel 5.01
Sikkerhed, belastningsevne og elektromagnetisk kompatibilitet
Strømforsyning, sikkerhed, gensidig interferens fra skibsudstyr, kompassikker afstand,
modstandsdygtighed over for klimatiske påvirkninger, mekaniske styrke, miljøpåvirkninger,
akustisk støj og elektromagnetisk kompatibilitet skal prøves i overensstemmelse med
europæisk standard EN 60945:2002.
Artikel 5.02
Spurious-udstråling
Spurious-udstråling skal måles i overensstemmelse med europæisk standard EN 60945:2002 i
frekvensområdet fra 30 MHz til 2000 MHz.
Kravene i artikel 2.02, stk. 2, skal være overholdt.
Artikel 5.03
Prøvningsprocedure
1.
Drejehastighedsindikatorer skal afprøves under nominelle betingelser og
grænsebetingelser. Med hensyn til dette skal påvirkningen fra driftsspændingen og den
omgivende temperatur prøves til den foreskrevne grænseværdi.
Derudover aktiveres radiosendere for at skabe maksimale magnetfelter i nærheden af
indikatorerne.
2.
Under de i stk. 1 beskrevne betingelser skal aflæsningsfejl være inden for de i bilaget
angivne tolerancegrænser.
3.
Alle minimumskrav i kapitel 2 til 4 skal være overholdt.
DA
417
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0438.png
Appendiks
Figur 1: Maksimale tolerancer for drejehastighedsindikatorers visningsfejl
Relativ visning af
drejehastighed fra
slutskalaværdi i %
Visningens relative
afvigelse fra aflæsning i
%
DA
418
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Del III
K
RAV TIL MONTERINGS
-
OG FUNKTIONSPRØVNING FOR
RADARANLÆG OG DREJEHASTIGHEDSINDIKATORER OMBORD PÅ
FARTØJER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
Indholdsfortegnelse
Artikel 1 - Generelt
Artikel 2 - Godkendte specialvirksomheder
Artikel 3 - Krav vedrørende fartøjets strømforsyning
Artikel 4 - Montering af radarantenne
Artikel 5 - Montering af radarens displayenhed og kontrolenhed
Artikel 6 - Montering af drejehastighedsindikatoren
Artikel 7 - Montering af positionsføleren
Artikel 8 - Monterings- og funktionsprøvning
Artikel 9 - Monterings- og funktionscertifikat
Artikel 1
Generelt
1.
Montering og funktionsprøvning af radarnavigationsudstyr og drejehastigheds-
indikatorsystemer skal finde sted i overensstemmelse med følgende bestemmelser.
2.
Kun udstyr, der er godkendt med
en typegodkendelse i henhold til
aa) del I, artikel 6, eller
bb) del II, artikel 1.05
eller
•
og
•
med et tilsvarende typegodkendelsesnummer
kan autoriseres til montering.
Artikel 2
Godkendte specialvirksomheder
1.
Montering, udskiftning samt reparation og vedligeholdelse af radarnavigationsudstyr
og drejehastighedsindikatorer må kun udføres af specialvirksomheder, som er godkendt af den
kompetente myndighed.
2.
Godkendelsen kan tilbagekaldes af den kompetente myndighed.
godkendt med en typegodkendelse, der er anerkendt som ækvivalent i
overensstemmelse med del VI
DA
419
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
3.
Den kompetente myndighed underretter omgående de andre kompetente myndigheder
om de specialvirksomheder, den har godkendt.
Artikel 3
Forskrifter vedrørende fartøjets strømforsyning
Al strømforsyning til radarnavigationsudstyr og drejehastighedsindikatorer skal hver have
egen sikring og skal så vidt mulig være fejlsikker.
Artikel 4
Montering af radarantenne
1.
Radarantennen skal monteres så tæt som muligt på fartøjets længdeakse. I antennens
strålingsområde må der ikke være hindringer, der forårsager fejlekko eller uønskede skygger.
Om nødvendigt skal antennen monteres på fartøjets bak. Radarantennens anbringelse og
fastgørelse skal være så stabil, at radarnavigationsudstyret kan arbejde med den krævede
nøjagtighed.
2.
Efter korrektion af fejl på monteringsvinklen og når udstyret er tændt, må linjen ret
forud højst afvige 1 ° fra fartøjets længdeakse.
Artikel 5
Montering af radarens displayenhed og kontrolenhed
1.
Radarens displayenhed og kontrolenhed skal monteres i styrehuset på en sådan måde,
at det er let at aflæse radarbilledet og betjene radarnavigationsudstyret. Den azimutale
placering af radarbilledet skal være i overensstemmelse med omgivelsernes normale situation.
Holdere og flytbare konsoller skal være konstrueret således, at de kan fastlåses i enhver
stilling uden egensvingning.
2.
Under radarnavigation må kunstigt lys ikke kunne give reflekser i retning af
radarnavigatøren.
3.
Er betjeningshåndtagene ikke indbygget i displayenheden, skal de være anbragt i et
hus, som højst er 1 m fra displayenheden. Trådløse fjernbetjeningsanordninger er ikke tilladt.
4.
Hvis der monteres slaveindikatorer, skal disse opfylde samme forskrifter som
navigationsradarudstyr.
Artikel 6
Montering af drejehastighedsindikatoren
1.
Drejehastighedsindikatoren skal være placeret foran rorgængeren i dennes synsfelt.
2.
Følerdelen skal så vidt muligt monteres midtskibs, vandret og i fartøjets længdeakse.
Monteringsstedet skal så vidt muligt være fri for vibrationer og kun være udsat for små
temperaturudsving. Indikatorenheden skal så vidt muligt monteres direkte over radarens
display.
3.
Hvis der monteres slaveindikatorer, er disse underkastet samme krav som for
drejehastighedsindikatorer.
DA
420
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Artikel 7
Montering af positionsføleren
For indlands-ECDIS-udstyr, der anvendes i navigationstilstand, skal positionsføleren (f.eks.
DGPS-antenne) monteres på en sådan måde, at den fungerer med den størst mulige
nøjagtighed og ikke påvirkes negativt af overbygninger og sendeudstyr ombord.
Artikel 8
Monterings- og funktionsprøvning
Inden første ibrugtagning efter montering, ved fornyelser hhv. forlængelse af EU-certifikatet
(bortset fra ifølge artikel 2.09, stk. 2, i bilag II) samt efter enhver ombygning af fartøjet, som
kan have indflydelse på udstyrets driftsforhold, skal der udføres en monterings- og
funktionsprøvning enten ved den kompetente myndighed, den tekniske tjeneste, der er
udpeget af den kompetente myndighed, eller ved en specialvirksomhed, som er godkendt i
henhold til artikel 2. Med henblik på dette skal følgende betingelser være opfyldt:
Strømforsyningen skal have egen sikring.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Driftsspændingen skal være inden for tolerancen.
Kablerne og disses føring skal overholde bestemmelserne i bilag II og
den gældende ADN.
Antenneomdrejningstallet skal være på mindst 24 omdrejninger pr.
minut.
I antennens nærhed må der ikke være hindringer, som påvirker
navigationen.
Antennens sikkerhedsafbryder, hvis en sådan forefindes, skal være
driftsklar.
Displayenheder, drejehastighedsindikatorer og betjeningsorganer skal
være ergonomiske og brugervenlige.
Radarnavigationsudstyrets linje ret forud må højst afvige 1° fra fartøjets
længdeakse.
Nøjagtigheden af afstands- og azimutaflæsning skal opfylde forskrifterne
(måling ved hjælp af kendte punkter).
Lineariteten i nærområdet (pushing og pulling) skal være korrekt.
Den mindsteafstand, som kan vises, skal være 15 m eller derunder.
Billedmidtpunktet skal være synligt og dets diameter må ikke overstige
1 mm.
Fejlekko som følge af refleksion og uønskede skygger på linjen ret forud
må ikke forekomme eller er uden indvirkning på sejladssikkerheden.
Søgangsekko- og regnekkoundertrykkelse (STC- og FTC-preset) og
indstillingsmulighederne herfor skal være tilfredsstillende.
Indstillingsmulighederne for forstærkningen skal være tilfredsstillende.
Billedskarphed og opløsning skal være korrekt.
DA
421
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
•
Skibets
drejeretning
skal
svare
til
visningen
på
drejehastighedsindikatoren, og nulstillingen ved sejlads ligeud skal være
tilfredsstillende.
Radarnavigationsudstyret må ikke være følsomt over for sending fra
fartøjets radioanlæg eller forstyrrelser fra andre kilder om bord.
Andre apparater om bord må ikke påvirkes af radarnavigationsudstyret
og/eller drejehastighedsindikatoren.
Kortets statistiske positionsfejl må ikke overstige 2 m.
Kortets statistiske vinkelfejl må ikke overstige 1°.
Artikel 9
Monterings- og funktionscertifikat
•
•
Endvidere gælder, for så vidt angår indlands-ECDIS-udstyr:
•
•
Efter vellykket prøvning i henhold til artikel 8 udsteder den kompetente myndighed, den
tekniske tjeneste eller den godkendte specialvirksomhed et certifikat baseret på modellen
ifølge del IV. Dette certifikat skal altid opbevares ombord.
Ved manglende opfyldelse af prøvningsbetingelserne udfærdiges en mangelliste. Et eventuelt
eksisterende certifikat inddrages eller fremsendes af den tekniske tjeneste eller den godkendte
virksomhed til den kompetente myndighed.
DA
422
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0443.png
Del IV
(model)
Monterings- og funktionscertifikat
for radarnavigationsinstallationer og drejehastighedsindikatorer
ombord på fartøjer til sejlads på indre vandveje
Fartøjets navn/type:
………………………………………………………………………
……………………………………………………..
Europæisk fartøjsidentifikationsnummer:
Reder:
………………………………………………………………
Navn: ………………………………………………………………………………
Adresse:
………………………………………………………………………………
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
Radarnavigationsudstyr
Nummer
Type
Fabrikant
Nummer: ………………..
Typegodkendelsens
nummer
Serienummer
Drejehastighedsindikatorer
Nummer
Type
Fabrikant
Nummer: ………………..
Typegodkendelsens
nummer
Serienummer
Det
attesteres
herved,
at
nærværende
fartøjs
radarnavigationsudstyr
og
drejehastighedsindikatorer opfylder kravene i dette direktivs bilag IX, del III vedrørende
monterings- og funktionsprøvning af radarnavigationsudstyr og drejehastighedsindikatorer på
fartøjer til sejlads på indre vandveje.
Godkendt specialvirksomhed/teknisk tjeneste/kompetent myndighed
(*)
Navn: ………………………………………………………………………………………
Adresse:
………………………………………………………………………………………
Stempel/segl
Underskrift
Sted
………………..
Dato
…………………….
______________________________________________________________________________________________________________________
(*)
Overstreg det, der ikke er relevant.
DA
423
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0444.png
Del V
(model)
1.
Land
OVER KOMPETENTE MYNDIGHEDER TIL TYPEGODKENDELSE
RADARNAVIGATIONSUDSTYR OG DREJEHASTIGHEDSINDIKATORER
Navn
Adresse
Telefonnummer
R
EGISTER
AF
E-mailadresse
Belgien
Bulgarien
Kroatien
Danmark
Tyskland
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Italien
Irland
Letland
Litauen
Luxembourg
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Sverige
Schweiz
Spanien
Slovakiet
Slovenien
Den
Tjekkiske
Republik
Ungarn
DA
424
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0445.png
Land
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Det Forenede
Kongerige
Cypern
Hvis der ikke er tildelt nogen myndighed, er der ikke blevet angivet nogen kompetent myndighed fra det relevante land.
•
Numme
r
Register
over
godkendt
drejehastighedsindikatorer
Type
Fabrikant
radarnavigationsudstyr
Dato for
typegod-
kendelse
og
godkendte
Typegod-
kendelsesnr.:
Indehaver af
typegodkendelse
Kompetent
myndighed
•
Numme
r
Register over radarnavigationsudstyr og drejehastighedsindikatorer, der er
godkendt på grundlag af ækvivalente typegodkendelser
Type
Fabrikant
Indehaver af
typegodkendelse
Dato for
typegod-
kendelse
Kompetent
myndighed
Typegod-
kendelsesnr:
•
Belgien
Numme
r
Register over specialvirksomheder, der er godkendt til montering eller
udskiftning af radarnavigationsudstyr og drejehastighedsindikatorer
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Bulgarien
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Kroatien
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Danmark
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
DA
425
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0446.png
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Tyskland
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Estland
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Finland
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Frankrig
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Grækenland
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Italien
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Irland
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Letland
DA
426
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0447.png
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Litauen
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Luxembourg
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Malta
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Nederlandene
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Østrig
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Polen
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Portugal
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
DA
427
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0448.png
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Rumænien
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Sverige
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Schweiz
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Spanien
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Slovakiet
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Slovenien
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Den Tjekkiske Republik
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
DA
428
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0449.png
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Ungarn
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Det Forenede Kongerige
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
Cypern
Numme
r
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Hvis der ikke er specificeret en godkendt virksomhed, er ikke tildelt nogen godkendelse til virksomheder i dette land.
•
Num
mer
Register over afprøvningsorganisationer, der er angivet til typeafprøvning af
radarnavigationsudstyr og drejehastighedsindikatorer
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Statsdrevet
DA
429
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
Del VI
Ækvivalent udstyr
Radarnavigationsudstyr: Typegodkendelser baseret på resolution 1989-II-33 udfærdiget af
Centralkommissisonen for Sejlads på Rhinen af 19. maj 1989, senest ændret ved resolution
2008-II-11 af 27. november 2008*
•
Drejehastighedsindikatorer: Typegodkendelser baseret på resolution 1989-II-34
udfærdiget af Centralkommissisonen for Sejlads på Rhinen af 19. maj 1989,
senest ændret ved resolution 2008-II-11 af 27. november 2008*
Radarnavigationsudstyr og drejehastighedsindikatorer, som er monteret og
fungerer i henhold til resolution 1989-II-35 udfærdiget af Central-
kommissisonen for Sejlads på Rhinen af 19. maj 1989, senest ændret ved
resolution 2008-II-11 af 27. november 2008*
(*)
Krav til montering og funktion af radarnavigationsudstyr og
drejehastighedsindikatorer til sejlads på Rhinen.
•
DA
430
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0451.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.9.2013
COM(2013) 622 final
PART 2
BILAG
til forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF
DA
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
BILAG
til forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF
DA
2
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0453.png
LISTE OVER BILAG
Bilag III Områder, hvor der eventuelt kan opstilles supplerende tekniske forskrifter gældende
for flydende strukturer på indre vandveje i zone 1 og 2
Bilag IV Områder, hvor der eventuelt kan ske lempelser i de tekniske forskrifter gældende for
flydende strukturer på indre vandveje i zone 3 og 4
Bilag V Model til EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
Bilag VI Model til register over EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
Bilag VII Klassifikationsselskaber
DA
3
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0454.png
BILAG III
OMRÅDER, HVOR DER EVENTUELT KAN OPSTILLES SUPPLERENDE
TEKNISKE FORSKRIFTER GÆLDENDE FOR FLYDENDE STRUKTURER TIL
SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE I ZONE 1 OG 2
Eventuelle supplerende tekniske forskrifter, som en medlemsstat i medfør af artikel 5, stk. 1, i
dette direktiv fastlægger for flydende strukturer, som besejler vandveje i zone 1 og/eller 2 i
denne medlemsstats område, er begrænset til følgende områder:
1. Definitioner
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Nødvendige til forståelse af de supplerende forskrifter
Forstærkning af struktur
Certifikat/attest udstedt af et godkendt klassifikationsselskab
Fribord
Sikkerhedsafstand
Overbygning
Døre
Vinduer og skylights
Lastluger
Andre åbninger (ventilationsrør, udstødningsrør osv.)
Ankre og ankerkæder
Navigationslys
Lydsignalanlæg
Kompas
Radar
Radiosende- og modtageanlæg
Redningsmidler
Rådighed over søkort
Stabilitet (vindstyrke, kriterier)
Redningsmidler
Fribord
Sikkerhedsafstand
Udsyn fra styrehus
2. Stabilitet
3. Sikkerhedsafstand og fribord
4. Vandtæthed af åbninger i skrog og af overbygning
5. Udstyr
6. Supplerende bestemmelser for passagerfartøjer
DA
4
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
7. Konvojer og containertransport
–
–
Forbindelse mellem skubbebåd-skubbepram
Stabilitet af flydende strukturer eller skubbepramme, der fragter containere
DA
5
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0456.png
BILAG IV
OMRÅDER, HVOR DER EVENTUELT KAN SKE LEMPELSER I DE TEKNISKE
FORSKRIFTER GÆLDENDE FOR FLYDENDE STRUKTURER TIL SEJLADS PÅ
INDRE VANDVEJE I ZONE 3 OG 4
Eventuelle lempede tekniske forskrifter, som en medlemsstat i medfør af artikel 5, stk. 7, i
dette direktiv fastlægger for fartøjer, som udelukkende besejler vandveje i zone 3 eller 4 i
denne medlemsstats område, er begrænset til følgende områder:
Zone 3
–
–
–
–
–
Zone 4
–
–
–
–
–
–
Ankerudstyr, herunder ankerkæders længde
Hastighed (fremad)
Redningsudstyr
Torumsstatus
Udsyn fra styrehus
Supplerende uafhængigt fremdrivningssystem
Ankerudstyr, herunder ankerkæders længde
Hastighed (fremad)
Kollektive redningsanordninger
Torumsstatus
Udsyn fra styrehus
DA
6
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0457.png
BILAG V
MODEL TIL EU-CERTIFIKATER FOR SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
Del I
MODEL TIL EU-CERTIFIKAT FOR SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
EU-CERTIFIKAT FOR SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
(plads til statens emblem)
Statens navn
CERTIFIKAT NR....................................................................................................................
Sted, dato........................................................... Inspektionsorgan
Stempel
(Underskrift)
Bemærkninger:
Den flydende struktur må kun anvendes til sejlads i medfør af dette certifikat, hvis dens tilstand
svarer til beskrivelsen i certifikatet.
Efter større ændringer eller reparationer skal den flydende struktur underkastes særlig besigtigelse
inden ny afsejling.
Den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant skal meddele enhver ændring af navn eller
ejerforhold, en ny måling eller ændring af indregistreringen eller hjemstedshavnen til den
kompetente myndighed og fremsende EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje til myndigheden
med henblik på rettelse.
DA
7
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0458.png
Certifikat nr. ................ fra ........................................................................ (inspektionsorgan)
1.
4.
Den flydende strukturs navn
Ejerens navn og adresse
2. Den flydende strukturs type
3. "Fælles europæisk
fartøjsidentifikationsnummer"
5.
Indregistreringssted og -nummer
6. Hjemhavn
7.
Byggeår
8. Værftets navn og beliggenhed
9.
Dette certifikat erstatter certifikat nr. ................................................... udstedt den............................... af
...........................................(inspektionsorgan)
10.
Ovenstående flydende struktur:
er efter inspektion den (*) ........................
ved forevisning af certifikat udstedt den (*) ...................
af godkendt klassifikationsselskab....................................................................
fundet egnet til sejlads
- på EU's vandveje i zone (*)
..........................................................................................................................................................................................
på vandvejene i zone (*)
.........................................................................................................................................................................................
i .....(staternes navne (*)) ............................................. ..................................................................................................
med undtagelse af:.....................................................................................................................................................................
.........................................................................................................................................................................................
.........................................................................................................................................................................................
- på følgende vandveje i:...(statens navn (*))..............................................................................................
.........................................................................................................................................................................................
.........................................................................................................................................................................................
.........................................................................................................................................................................................
ved den største tilladte nedlastning og med det udstyr og den bemanding, der er angivet nedenfor.
11.
*)
Dette certifikat udløber den .......................................................
Ændring(er) under nr.: ....................
Ny ordlyd: .......................................................................................................................................................................
*)
Denne side er erstattet.
Sted, dato..................................................................................Inspektionsorgan
Stempel
(Underskrift)
_______________________
*)
Det ikke gældende overstreges.
DA
8
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0459.png
Certifikat nr........................... fra ....................................................... (inspektionsorgan)
12.
Certifikatets nummer (1), det europæiske fartøjsidentifikationsnummer (2), registreringsnummer (3) og målenummer (4)
er med tilsvarende tegn påført følgende steder på den flydende struktur
1
2
3
4
13.
Den dybeste lastevandlinje er angivet på hver side af den flydende struktur
-
-
ved to - ......................................... - nedlastningsmærker
*)
.
ved de øverste amningsmærker
*)
.
Der er påført to dybgangsskalaer
*)
.
De bageste måleskalaer fungerer som dybgangsskalaer: De er til formålet suppleret med tal, der angiver dybgangen
(*)
.
14. Med forbehold af de i punkt 15 og 52 anførte indskrænkninger(*) er den flydende struktur egnet til
1. at skubbe(*)
1.1 i fast formation(*)
1.2 med kontrolleret sammenkobling(*)
2. at blive skubbet(*)
2.1 i fast formation(*)
2.2 forrest i en fast formation(*)
2.3 med kontrolleret sammenkobling(*)
3. at fremdrive parformation(*)
*)
Ændring(er) under nr.: ....................
Ny ordlyd: .......................................................................................................................................................................
4. at blive fremdrevet i parformation(*)
5. at slæbe(*)
5.1 flydende strukturer uden maskinkraft(*)
5.2 motorfartøjer(*)
5.3 kun opstrøms(*)
6. at blive slæbt(*)
6,1 som motorfartøj(*)
6.2 som flydende struktur uden egen maskinkraft(*)
*)
Denne side er erstattet.
Sted, dato..................................................................................Inspektionsorgan
Stempel
(Underskrift)
_______________________
*)
Det ikke gældende overstreges.
DA
9
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0460.png
Certifikat nr. ..........................fra ............................................... (inspektionsorgan)
15.
Tilladte formationer
1. Den flydende struktur er godkendt til at fremdrive følgende formationer:
Tegning
af
formatio
n
Begrænsninger, som følger af kapitel 5 og 16
nr.
Maksimale mål
m
længde
bredde
Sejlretning og belastningstilstand
OPSTRØMS
NEDSTRØMS
lastet, t
tom
lastet, t
tom
Største nedsænkede
tværsnit i m²
opstrøms
nedstrøms
Bemærkninger
Andre formationer
Tegnforklaring
2. Sammenkobling
Skubbebåd
Motorfartøj
Skubbepram
Sammenkoblingstype: ………………………………..
Antal sammenkoblingstrosser: ……………………..
Brudstyrke ved langskibs sammenkobling: ……… kN
Antal kabelvindinger:
Antal sammenkoblingstrosser: ………………………..
Længde af hver sammenkoblingstrosse:
………………………. m
Brudstyrke pr. sammenkoblingstrosse:
……………………………. kN
*)
Ændring(er) under nr.: ....................
Ny ordlyd: .......................................................................................................................................................................
*)
Denne side er erstattet.
Sted, dato..................................................................................Inspektionsorgan
DA
10
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0461.png
Stempel
(Underskrift)
_______________________
(*)
Det ikke gældende overstreges.
DA
11
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0462.png
Certifikat nr. ............................................... fra ....................................... (inspektionsorgan)
16.
17 a.
17b.
21.
Målecertifikat nr............................fra .................................(skibsmålebureau) af (dato) .............................
Længde overalt
Længde L
m 18 a. Bredde overalt m
m 18b. Bredde B
m
19. Dybgang overalt
19b Dybgang T m
23. Antal passagerkøjer:
m
20. Fribord
cm
Dødvægt/deplacement (*)
t/m3(*)
Antal vandtætte rum
Antal hovedmotorer (til
fremdrivning)
22. Antal passagerer:
24.
27.
25. Antal lastrum
28. Samlet fremdrivningseffekt
kW
26. Type af lugedæksler
29. Antal hovedskruer
30.
32.
Antal bovankerspil
heraf .............. med motor
Antal bugserkroge
31. Antal hækankerspil
heraf .............. med motor
33. Antal bugserspil
heraf ............................... med motor
34.
Roranlæg
Antal rorblade på
hovedror
Kontrolsystem for hovedror -
-
hånddrevet (*)
elektrisk (*)
-
-
elektrisk/hydraulisk(*)
hydraulisk(*)
Andre anlæg: ja/nej(*) Type:
Sideror:
ja/nej(*)
Bovror
ja/nej(*)
Kontrolsystem for sideror: -
-
-
-
-
bovror(*)
bovpropel(*)
andet anlæg(*)
hånddrevet (*)
elektrisk (*)
elektrisk/hydraulisk(*)
hydraulisk(*)
-
-
- Fjernbetjening
ja/nej(*)
Fjernbetjent igangsætning
ja/nej(*)
35
Lænseanlæg
Antal lænsepumper ……….,
Mindste pumpekapacitet
hvoraf maskindrevne ………...
første lænsepumpe ……………. l/min
anden lænsepumpe ……………. l/min
(*)
Ændring(er) under nr.: ....................
Ny ordlyd: .....................................................................................................................................................
Denne side er erstattet.
(*)
Sted, dato........................................................................ Inspektionsorgan
Stempel
(Underskrift)
_______________________
(*) Det ikke gældende overstreges.
DA
12
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0463.png
Certifikat nr. ..........................fra ...................................................... (inspektionsorgan)
36.
37.
Antal og placering af lukkeanordninger omhandlet i artikel 8.08, stk. 10 og 11
Ankre
Antal bovankre
Samlet masse af bovankre
kg
38.
Ankerkæder
Antal ankerkæder fortil
Længde (hver kæde)
m
Antal kæder for hækankre Længde (hver kæde)
m
39.
Fortøjningstrosser
1. trosse med længde ................... m og en brudstyrke på ............................................. kN
2. trosse med længde ................... m og en brudstyrke på ............................................. kN
3. trosse med længde ................... m og en brudstyrke på ............................................. kN
40.
Bugsertrosser
med længde ............................................ m og en brudstyrke på .................................. kN
med længde ................m og en brudstyrke på ............................................................... kN
41.
Visuelle signaler og lydsignaler
Om bord forefindes lys, signalflag, kugler, bøjer og akustiske alarmanordninger til signalering og til afgivelse af visuelle
signaler og akustiske signaler samt nødlanterner, uafhængige af fartøjets lysnet, i overensstemmelse med gældende
søfartsregler i medlemsstaterne.
Ændring(er) under nr.: ....................
Ny ordlyd: .......................................................................................................................................................................
Brudstyrke (hver kæde)
kN
Brudstyrke (hver kæde)
kN
Antal hækankre
Samlet masse af hækankre
kg
(*)
(*)
Denne side er erstattet.
Sted, dato..................................................................................Inspektionsorgan
Stempel
(Underskrift)
_______________________
(*)
Det ikke gældende overstreges.
DA
13
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0464.png
Certifikat nr.
42.
fra ...................................................... (inspektionsorgan)
talekommunikations- - tovejsforbindelse, med omskiftning (*)
system
- tovejsforbindelse, simultan/telefon (*)
- intern radiotelefonforbindelse (*)
radiotelefonianlæg
installation
- fartøj-til-fartøj net
- net for sejladsoplysninger
- fartøj til havnemyndighed
- jf. artikel 11.12, stk. 9 (*)
- andre kraner med nyttelast på højst
2 000 kg(*)
Andet udstyr
fangline
landgangsbro,
jf. artikel 15.06, stk. 12
Længde …………. m
bådshage
forbindskasse
kikkert
opslag om redning
ved mand-over-bord
brandsikre beholdere
landgangstrappe/-lejder (*)
kraner
43.
Brandbekæmpelsesudstyr
Antal transportable ildslukkere ..………, brandpumper .……..., brandhaner ………
Faste brandslukningsanlæg i beboelse osv.
Faste brandslukningsanlæg i motorrum osv.
Nej/Antal .....(*)
Nej/Antal .....(*)
Maskindrevet lænsepumpe fungerer som en brandpumpe …………… Ja/Nej(*)
44.
Redningsmidler
Antal redningskranse ...…, heraf med lys ....., med line.....(*)
En redningsvest for hver person, der sædvanligvis befinder sig om bord/i overensstemmelse med EN
395:1998, EN 396:1998, EN ISO 12402-3:2006 eller EN ISO 12402-4:2006 (*)
En båd med et sæt årer, en fortøjningsline og en øse / i overensstemmelse med EN 1914: 1997(*)
Platform eller installation i overensstemmelse med artikel 15.15, stk. 5 eller stk. 6(*)
Antal, type og placering af udstyr, således at personer kan flyttes sikkert til grundt vand, til bredden eller til et
andet fartøj i overensstemmelse med artikel 15.09, stk. 3. .......................................................................
..................................................................................................................................................................
..................................................................................................................................................................
Antal individuelle redningsmidler til fartøjets personale ........... ,
heraf i overensstemmelse med artikel 10.05, stk. 2 …………………………...... (*)
Antal individuelle redningsmidler til passagerer ……………......(*)
Kollektive redningsmidler, der med hensyn til antal svarer til …..... individuelle redningsmidler (*)
To sæt røgdykkerapparater, to sæt i overensstemmelse med artikel 15.12, stk. 10, litra b), antal …... røgmasker
(*)
Beredskabsplan og sikkerhedsplan opslået/vist følgende steder:..............................................................
..................................................................................................................................................................
45.
Særlig indretning af styrehus med henblik på radarnavigation ved én person:
Fartøjet er forsynet med styrehus indrettet til radarnavigation ved én person(*)
(*)
Ændring(er) under nr.: ....................
Ny ordlyd:......................................................................................................................................................
DA
14
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0465.png
(*)
Denne side er erstattet.
Sted, dato ........................................................................ Inspektionsorgan
Stempel
(Underskrift)
_______________________
(*) Det ikke gældende overstreges.
DA
15
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0466.png
Certifikat nr. ..........................fra ...................................................... (inspektionsorgan)
46.
Anvendelsesmåder til opfyldelse af forskrifter, der følger af national eller international ret
vedrørende bemanding
(**)
47.
Fartøjets udstyr i overensstemmelse med artikel 23.09
Fartøjet (er) (*)/(er ikke) (*) i overensstemmelse med artikel 23.09, stk. 1.1 (*)/artikel 23.09, stk.1.2 (*)
Plads til at anføre minimumsbemanding til opfyldelse af
forskrifter ifølge national eller international ret (**)
Plads til at anføre anvendelsesmåder ifølge nr. 46
..........................................................................................
..........................................................................................
48.
........................
........................
........................
........................
........................
........................
Plads til at anføre minimumsbemanding for fartøjer, der ikke er omfattet af generelle forskrifter vedrørende
minimumsbemanding i national eller international ret(**)
Plads til at anføre anvendelsesmåder (**)
........................................................................................
........................................................................................
........................................................................................
........................................................................................
........................................................................................
........................................................................................
........................................................................................
........................................................................................
Bemærkninger og særlige betingelser:
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
........................
(*)
Ændring(er) under nr.: ....................
Ny ordlyd: .......................................................................................................................................................................
........................................................................................................................................................................................
Denne side er erstattet.
Sted, dato..................................................................................Inspektionsorgan
(*)
Stempel
(Underskrift)
_______________________
(*)
Det ikke gældende overstreges.
(**) Medlemsstaterne kan vælge at anvende nationale eller internationale forskrifter eller undlade at have forskrifter.
DA
16
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0467.png
Certifikat nr. ..........................fra ...................................................... (inspektionsorgan)
49.
Forlængelse/bekræftelse(*) af certifikatets gyldighed(*) Periodisk/særlig(*) inspektion
Inspektionsorganet har inspiceret fartøjet den (*).
Et certifikat af ................................................ (dato) fra ..................................(godkendt klassifikationsselskab)
er forelagt for inspektionsorganet (*).
Formålet med denne inspektion/dette certifikat(*) var:
Efter inspektion/efter forelæggelse af certifikat(*) bevares/forlænges(*) certifikatets gyldighed
indtil.................................... .
, ............................................................................
(Sted)
(Dato)
Inspektionsorgan
______________________
(*) Det ikke gældende overstreges.
49.
(Underskrift)
Forlængelse/bekræftelse(*) af certifikatets gyldighed(*) Periodisk/særlig(*) inspektion
Inspektionsorganet har inspiceret fartøjet den (*).
Et certifikat af ................................................ (dato) fra ..................................(godkendt klassifikationsselskab)
er forelagt for inspektionsorganet (*).
Formålet med denne inspektion/dette certifikat(*) var:
Efter inspektion/efter forelæggelse af certifikat(*) bevares/forlænges(*) certifikatets gyldighed
indtil.................................... .
, ............................................................................
(Sted)
(Dato)
Inspektionsorgan
Stempel
______________________
(*)
Det ikke gældende overstreges.
49.
(Underskrift)
Forlængelse/bekræftelse(*) af certifikatets gyldighed(*) Periodisk/særlig(*) inspektion
Inspektionsorganet har inspiceret fartøjet den (*).
Et certifikat af ................................................ (dato) fra ..................................(godkendt klassifikationsselskab)
er forelagt for inspektionsorganet (*).
Formålet med denne inspektion/dette certifikat(*) var:
Efter inspektion/efter forelæggelse af certifikat(*) bevares/forlænges(*) certifikatets gyldighed
indtil.................................... ., ...................
DA
17
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0468.png
(Sted) ................................. (Dato)
Inspektionsorgan
Stempel
______________________
(*) Det ikke gældende overstreges.
(Underskrift)
DA
18
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0469.png
Certifikat nr. ..........................fra ...................................................... (inspektionsorgan)
49.
Forlængelse/bekræftelse(*) af certifikatets gyldighed(*) Periodisk/særlig(*) inspektion
Inspektionsorganet har inspiceret fartøjet den (*).
Et certifikat af ................................................ (dato) fra ..................................(godkendt klassifikationsselskab)
er forelagt for inspektionsorganet (*).
Formålet med denne inspektion/dette certifikat(*) var:
Efter inspektion/efter forelæggelse af certifikat(*) bevares/forlænges(*) certifikatets gyldighed
indtil.................................... .
, ............................................................................
(Sted)
(Dato)
Inspektionsorgan
Stempel
______________________
(*) Det ikke gældende overstreges.
49.
(Underskrift)
Forlængelse/bekræftelse(*) af certifikatets gyldighed(*) Periodisk/særlig(*) inspektion
Inspektionsorganet har inspiceret fartøjet den (*).
Et certifikat af ................................................ (dato) fra ..................................(godkendt klassifikationsselskab)
er forelagt for inspektionsorganet (*).
Formålet med denne inspektion/dette certifikat(*) var:
Efter inspektion/efter forelæggelse af certifikat(*) bevares/forlænges(*) certifikatets gyldighed
indtil.................................... .
, ............................................................................
(Sted)
(Dato)
Inspektionsorgan
Stempel
______________________
(*) Det ikke gældende overstreges.
49.
(Underskrift)
Forlængelse/bekræftelse(*) af certifikatets gyldighed(*) Periodisk/særlig(*) inspektion
Inspektionsorganet har inspiceret fartøjet den (*).
Et certifikat af ................................................ (dato) fra ..................................(godkendt klassifikationsselskab)
er forelagt for inspektionsorganet (*).
Formålet med denne inspektion/dette certifikat(*) var:
DA
19
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0470.png
Efter inspektion/efter forelæggelse af certifikat(*) bevares/forlænges(*) certifikatets gyldighed
indtil.................................... .
, ............................................................................
(Sted)
(Dato)
Inspektionsorgan
Stempel
______________________
(*) Det ikke gældende overstreges.
(Underskrift)
DA
20
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0471.png
Certifikat nr........................... fra ...................................................... (inspektionsorgan)
50.
Attestering vedrørende anlæg til flydende gas
Anlægget/anlæggene til flydende gas om bord på den flydende struktur er inspiceret af eksperten(*).........
og er, efter forlæggelse af synsrapport af .................................. (*), i overensstemmelse med de foreskrevne
betingelser.
Anlægget (anlæggene) omfatter følgende gasforbrugende apparater:
Anlæg
Løbenummer
Art
Mærke
Type
Anbringelsessted
Denne attestering er gyldig indtil ..................................................................................................................
, .........................................................................................................................
(Sted)
(Dato)
…………………………………, ..................................................................................................................
Ekspert(*)
Inspektionsorgan
Stempel
(Underskrift)
(*)
Ændring(er) under nr.: ....................
Ny ordlyd:.........................................................................................................
..........................................................................................................................
Denne side er erstattet.
Sted, dato ...................................................
Inspektionsorgan
(*)
Stempel
(Underskrift)
DA
21
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0472.png
(*) Det ikke gældende overstreges.
DA
22
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0473.png
Certifikat nr. ..........................fra ...................................................... (inspektionsorgan)
51.
Forlængelse af attesteringen for anlæg til flydende gas
Gyldigheden af attesteringen for anlæg til flydende gas
af ..............................................................................................forlænges indtil .............................................................
- efter periodisk inspektion ved (ekspert).......................................................................................................................
- efter forelæggelse af synsrapport af..................................................
, ...................................................................................
(Sted)
(Dato)
Inspektionsorgan
Stempel
(Underskrift)
51.
Forlængelse af attesteringen for anlæg til flydende gas
Gyldigheden af attesteringen for anlæg til flydende gas
af ..............................................................................................forlænges indtil .............................................................
- efter periodisk inspektion ved (ekspert).......................................................................................................................
- efter forelæggelse af synsrapport af..................................................
, ...................................................................................
(Sted)
(Dato)
Inspektionsorgan
Stempel
(Underskrift)
51.
Forlængelse af attesteringen for anlæg til flydende gas
Gyldigheden af attesteringen for anlæg til flydende gas
af ..............................................................................................forlænges indtil .............................................................
- efter periodisk inspektion ved (ekspert).......................................................................................................................
- efter forelæggelse af synsrapport af..................................................
, ...................................................................................
(Sted)
(Dato)
Inspektionsorgan
Stempel
(Underskrift)
DA
23
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0474.png
Certifikat nr. ..........................fra ...................................................... (inspektionsorgan)
52.
Bilag til certifikat nr. .......................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
..........................................................................................................................................................................................
(*)
Ændring(er) under nr.: ....................
Ny ordlyd: .......................................................................................................................................................................
(*)
Denne side er erstattet.
Sted, dato..................................................................................(inspektionsorgan)
Stempel
(Underskrift)
_______________________
(*)
Det ikke gældende overstreges.
Fortsættes på side(*)
Slut på EU-certifikat for sejlads på indre vandveje(*)
______________________
DA
24
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0475.png
Del II
MODEL TIL SUPPLERENDE EU-CERTIFIKAT FOR SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
Bilag til inspektionscertifikat for sejlads på Rhinen nr. ……………………….
SUPPLERENDE EU-CERTIFIKAT FOR SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
(plads til medlemsstatens emblem)
Medlemsstatens navn
Navn og adresse på den kompetente myndighed, som udsteder det supplerende certifikat
1.
2.
3.
4.
5.
Fartøjets navn ……………...……………………………………………………………………….
Fælles europæisk fartøjsidentifikationsnummer……………………………………..…………….……
Registreringssted og -nummer …………………….…………….….…………….….
Registreringsland og/eller hjemstedshavn
(1)
…………..……………..……………….……….……
På grundlag af inspektionscertifikat for sejlads på Rhinen nr. …………….……….…………………
af …………….………………….. gyldigt indtil …………………..…………….…………………
6.
På grundlag af resultaterne af inspektion: ………………………………………………….……
……………………………………………. den ……………….…….……………………………….
7.
er ovennævnte fartøj fundet egnet til sejlads på EU's vandveje i zone(r) ……
……..…………………………………………………………………………………………………
8.
9.
10.
…………………………………….
(Den kompetente myndighed)
…………………………………….
(Underskrift)
Dette supplerende certifikat udløber den ………………..………………………………………….
Udstedt i …………………………………………. den ……………………………………………….
Side 1
_________________
(1)
Det ikke gældende overstreges.
DA
25
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0476.png
Side 2
Bilag til inspektionscertifikat for sejlads på Rhinen nr. …………………………………
Zone og/eller vandveje
(1)
4
Fribord
(cm)
med lukket
lastrum
med åbent
lastrum
3
2
1
11.
12. Afvigelser fra inspektionscertifikat for sejlads på Rhinen nr. ……………………..……………………
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
13. Påtegningerne vedrørende antal besætningsmedlemmer i inspektionscertifikatet for sejlads på Rhinen
finder ikke anvendelse.
14. På grundlag af inspektionscertifikat for sejlads på Rhinen nr. ……………………….………………
af ………….……………………….. gyldigt indtil ……………………………………………………
På grundlag af resultaterne af inspektion ……………………………………………………………
…………………………………………………. den ……………………………………………………
forlænges/fornys dette supplerende certifikat
(1)
indtil ……………………………….……..……
……………………………………………….. …………………………………………………
(Sted) (Dato)
…………………………………….
(Den kompetente myndighed)
…………………………………….
(Underskrift)
_________________
(1)
Det ikke gældende overstreges.
DA
26
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0477.png
Del III
MODEL TIL FORELØBIGT EU-
CERTIFIKAT FOR SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
Foreløbigt EU-certifikat for sejlads på indre vandveje (*)/foreløbigt godkendelsescertifikat (*)
nr. .................
1.
Den flydende strukturs navn
2. Den flydende strukturs type
3. Fælles europæisk
fartøjsidentifikationsnummer
4.
Ejerens navn og adresse
5.
Længde L/ LWL(*) .......................Antal passagerer.............................
Antal køjepladser (*) ......................
Plads til oplysninger vedrørende bemanding
.......................................................................................................................
Anvendelsesmåder til opfyldelse af forskrifter, der følger af national eller international ret(**)
Fartøjets udstyr i overensstemmelse med artikel 23.09
Fartøjet (er) (*)/(er ikke) (*) i overensstemmelse med artikel 23.09, stk. 1.1 (*)/artikel 23.09, stk.1.2 (*)
Plads til at anføre minimumsbemanding til
opfyldelse af forskrifter ifølge national eller
international ret (**)
Plads til at anføre anvendelsesmåder ifølge nr. 6.1
6.
6.1.
6.2.
6.3.
7.
8.
9.
10.
Plads til at anføre minimumsbemanding for fartøjer, der ikke er omfattet af generelle forskrifter vedrørende
minimumsbemanding i national eller international ret(**) ............................................................................
Anlæg til flydende gas
Attesten er gyldig indtil..................................................
Særlige betingelser
Transport af farligt gods: se separat boks (*)
Gyldighed
Det foreløbige certifikat(*)/det foreløbige godkendelsescertifikat(*) er gyldigt indtil ................ .....
til sejlads(*)/til en enkelt rejse(*).. (Dato)
Ovennævnte fartøj er godkendt som egnet til sejlads
- på EU's vandveje i zone (*)....................................
.....................................................................
på vandveje i zone (*) .................................................................................................................................
DA
27
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0478.png
i (navn på de(n) pågældende stat(er) (*))
.........................................................................................................................................
bortset
fra:....................................................................................................................................................................
.................................................................................................................................................................................
........
- på følgende vandveje i (statens navn *)).................................................................................................
.................................................................................................................................................................................
........
11.
............................................................................
Sted
Dato
..................................................................
Sted
Dato
Myndighed, som har ansvar for udstedelse af
foreløbigt godkendelsescertifikat
Inspektionsorgan
Underskrift
Underskrift
_______________________
(*) Det ikke gældende overstreges.
(**) Medlemsstaterne kan vælge at anvende nationale eller internationale forskrifter
eller undlade at have forskrifter.
DA
28
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0479.png
9.
Transport af farligt gods.
(Angiv hvorvidt fartøjet opfylder eventuelle forskrifter, der følger af national og international ret).
10
DA
29
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0480.png
BILAG VI
MODEL TIL REGISTER FOR EU-CERTIFIKATER FOR SEJLADS PÅ INDRE
VANDVEJE
Kompetent myndighed/Inspektionsorgan ............................
Register for EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
År .......................
DA
30
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0481.png
(venstre side)
EU-certifikat for sejlads på indre
vandveje
Fartøjets navn
Fælles europæisk
fartøjsidentifikationsnummer
Nr.
Dato
Måned
Navn
Adresse
Sted
Nr.
Ejer
Fartøjsregister
Fartøjstype
DA
31
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0482.png
(højre side)
Dødvægt ifølge målebrev, eller
vandfortrængning (*)
Målebrevets
dato
Målemærke
3
Eventuelle zoner eller strækning på indre
vandveje
+++
fra
til
Registreringer vedrørende
supplerende eller særlige
EU-certifikat for sejlads på indre
inspektioner, inddragelse og
vandveje
ugyldighedserklæring af certifikat
Andre bemærkninger
t/m
(*) Hvis der ikke findes noget målebrev, angives dødvægt eller vandfortrængning.
DA
32
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
1452247_0483.png
BILAG VII
KLASSIFIKATIONSSELSKABER
Kriterier for godkendelse af klassifikationsselskaber
For at blive godkendt i henhold til artikel 10 i direktivet skal klassifikationsselskaber opfylde
alle følgende kriterier:
1. Klassifikationsselskabet skal kunne dokumentere omfattende erfaring med
vurdering af udformning og bygning af fartøjer til sejlads på indre vandveje.
Klassifikationsselskabet skal have omfattende regler og forskrifter for udformning,
bygning og regelmæssig inspektion af fartøjer til sejlads på indre vandveje, navnlig
til beregning af stabilitet i overensstemmelse med del 9 i de forordninger, der er
vedhæftet den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad
indre vandveje (ADN) jf. artikel 22a.04 og artikel 22a.05 i bilag II, og som vil blive
offentliggjort i det mindste på nederlandsk, engelsk, fransk eller tysk og løbende
videreudviklet og forbedret gennem forsknings- og udviklingsprogrammer.
Forskrifterne må ikke være i strid med bestemmelser i EU-retten eller med gældende
internationale aftaler.
2. Klassifikationsselskabet skal en gang om året offentliggøre sit fartøjsregister.
3. Klassifikationsselskabet må ikke være afhængigt af ejere, virksomheder eller
andre, som i erhvervsmæssigt øjemed konstruerer, bygger, udstyrer, vedligeholder,
driver eller forsikrer fartøjer. Klassifikationsselskabet må med hensyn til indtægter
ikke være afhængigt af én enkelt erhvervsvirksomhed.
4. Klassifikationsselskabet skal have sit hjemsted eller et forretningssted, der er
beslutnings- og handlingskompetent på alle de områder, hvor selskabet ifølge de
gældende bestemmelser for sejlads på indre vandveje har kompetence, i en af
medlemsstaterne.
5. Klassifikationsselskabet og dets sagkyndige skal have et godt omdømme inden for
sejlads på indre vandveje; de sagkyndige skal kunne dokumentere deres faglige
kvalifikationer. De skal optræde på vegne af klassifikationsselskabet.
6. Til tekniske ledelses-, hjælpe-, prøvnings-, inspektions- og forskningsopgaver skal
klassifikationsselskabet råde over et betydeligt antal medarbejdere, som er
velkvalificerede til opgaverne og i forhold til de klassificerede fartøjer og desuden
sørger for videreudvikling af deres kvalifikationer og sættet af forskrifter. Det skal
beskæftige inspektører i mindst en af medlemsstaterne.
7. Klassifikationsselskabet skal arbejde i overensstemmelse med etiske regler.
8. Klassifikationsselskabet skal forvaltes og administreres på en sådan måde, at
fortroligheden af de af medlemsstaterne forlangte oplysninger sikres.
9. Klassifikationsselskabet skal være rede til at forsyne medlemsstaterne med
relevante oplysninger.
10. Klassifikationsselskabets ledelse skal skriftligt have udformet og dokumenteret
sin politik, sine mål og sit engagement for så vidt angår kvalitetssikring og skal have
sikret, at politikken forstås, gennemføres og ajourføres på alle niveauer i
klassifikationsselskabet.
11. Klassifikationsselskabet skal have udarbejdet og gennemført og skal
vedligeholde et effektivt internt kvalitetsstyringssystem, der er baseret på relevante
DA
33
DA
 kom (2013) 0622 - Ingen titel
dele af de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder, og som er i
overensstemmelse med EN ISO/IEC 17020: 2004, som fortolket i IACS Quality
System Certification Scheme Requirements. Kvalitetsstyringssystemet skal være
certificeret af en uafhængig kontrolinstans, som er anerkendt af forvaltningen i den
stat, hvori klassifikationsselskabet har sit hjemsted eller et forretningssted, jf.
punkt 4, og skal bl.a. sikre:
a) at klassifikationsselskabets forskrifter udformes og ajourføres på en
systematisk måde
b) at klassifikationsselskabets forskrifter overholdes
c) at forskrifterne for det lovbestemte arbejde, som klassifikationsselskabet er
bemyndiget til, er opfyldt
d) at det ansvar og de beføjelser, der er tildelt ansatte, hvis arbejde har
betydning for kvaliteten af klassifikationsselskabets tjenester, og de indbyrdes
forbindelser mellem disse ansatte er fastlagt skriftligt
e) at alt arbejde udføres under kontrollerede forhold
f) at der findes et system til kontrol af de handlinger og det arbejde, som
udføres af inspektører og teknisk og administrativt personale, der er ansat
direkte af klassifikationsselskabet
g) at forskrifterne for det vigtigste myndighedsarbejde, som klassifikations-
selskabet har beføjelse til at udføre efter bemyndigelse fra en offentlig
myndighed, kun udføres eller kun kontrolleres direkte af dets egne inspektører
eller af andre godkendte organisationers egne inspektører
h) at der anvendes en ordning med uddannelse af skibsinspektører og løbende
ajourføring af deres kundskaber
i) at der løbende foretages registreringer, der viser, at de krævede standarder er
opfyldt på de punkter, som de udførte tjenesteydelser omfatter, samt at
kvalitetsstyringssystemet fungerer effektivt samt
j) at der findes et omfattende system af planlagt og dokumenteret intern
revision af kvalitetsrelaterede aktiviteter på alle de steder, hvor selskabet driver
virksomhed.
12. Kvalitetsstyringssystemet skal være certificeret af et uafhængigt revisionsorgan,
der er anerkendt af myndighederne i den stat, hvor klassifikationsselskabet har sit
hjemsted eller et forretningssted, jf. punkt 4.
13. Klassifikationsselskabet skal forpligte sig til at tilpasse sine forskrifter efter de
pågældende EU-direktiver og til rettidigt at forelægge alle relevante oplysninger for
Kommissionen.
14. Klassifikationsselskabet skal forpligte sig til regelmæssigt at rådføre sig med
allerede anerkendte klassifikationsselskaber for at sikre ækvivalensen af dets
tekniske standarder og gennemførelsen deraf, og det bør tillade, at repræsentanter for
en medlemsstat og andre berørte parter deltager i udarbejdelsen af dets forskrifter.
DA
34
DA