Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0665
Offentligt
1452287_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.9.2013
COM(2013) 665 final
KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS
ÅRSBERETNING 2012
KAPITEL 5 – "REGIONALPOLITIK, ENERGI OG TRANSPORT"
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452287_0002.png
KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS ÅRSBERETNING
FOR 2012
KAPITEL 5 – "REGIONALPOLITIK, ENERGI OG TRANSPORT"
INDLEDNING
5.9. Fastsættelsen af støtteberettigelsesregler på nationalt niveau (artikel 56 i Rådets forordning
(EF) nr. 1083/2006) var et af de væsentligste elementer i den forenkling, som blev indført i
programmeringsperioden 2007-2013. Formålet var at give medlemsstaterne mere fleksibilitet med
hensyn til at tilpasse støtteberettigelsesreglerne til de specifikke behov i regionerne eller
programmerne og harmonisere dem med de gældende regler for andre nationale offentlige
ordninger.
5.14. Kommissionen gav i sin årlige aktivitetsrapport for 2012 vedrørende de
strukturfondsansvarlige generaldirektorater en detaljeret vurdering af sin sikkerhed, for så vidt
angår etableringen af forvaltnings- og kontrolsystemer for hvert af de medfinansierede programmer
samt en vurdering af, hvordan disse fungerer, såvel som en generel vurdering af de nationale
kontrolsystemer.
I tilfælde af systemmangler afbryder og/eller suspenderer Kommissionen betalingerne i sin
egenskab af tilsynsførende. Kommissionen beretter om udøvelsen af dette ansvar i sin årlige
aktivitetsrapport (jf. side 45). For 2012 indberettede GD for Regionalpolitik og Bypolitik to
suspensioner af betalinger til EFRU-programmer, indledningen af 66 præsuspensionsprocedurer, 69
afbrydelser af betalingsfrister og 119 forebyggende tidlige varslinger til medlemsstaterne.
5.21. Kommissionen tilslutter sig denne vurdering, som anført i arbejdsdokumentet "Analysis of
errors in the Cohesion Policy for the years 2006-2009" (SEC(2011) 1179 af 5.10.2011). I dette
dokument angiver Kommissionen konkrete foranstaltninger til at afbøde disse risici (især yderligere
vejledning og videreuddannelse af forvaltningsmyndighederne vedrørende identificerede risici,
rettidig gennemførelse af finansielle korrektioner, afbrydelses- og suspensionsprocedurer samt
revisioner, der er rettet mod de mest risikobetonede områder).
5.22. Kommissionen mener i denne forbindelse, at et sundt forvaltnings- og kontrolsystem er et
system, der gør det muligt at attestere lovlige og formelt rigtige udgifter.
5.23. Eftersom forvaltnings- og kontrolsystemerne kan løbe over flere år, har en overbetaling, som
opdages i en betalingsanmodning, der godtgøres af Kommissionen, muligvis endnu ikke været
igennem hele kontrolkæden på nationalt niveau og på EU-niveau på attesteringstidspunktet.
Kommissionen foretager derfor hvert år et skøn over den samlede tilbageværende risiko for
uregelmæssige udgifter pr. program siden programmeringsperiodens begyndelse og træffer
foranstaltninger med henblik på at afbøde de konstaterede risici. Når der identificeres mangler i
forbindelse med forvaltnings- og kontrolsystemerne, træffer Kommissionen passende
foranstaltninger for at sikre, at alle de pågældende kumulative udgifter er omfattet af de nødvendige
finansielle korrektioner.
TRANSAKTIONERNES FORMELLE RIGTIGHED
5.26. Kommissionen bemærker, at den mest sandsynlige fejlforekomst for 2012 er på linje med de
fejlforekomster, som Retten har forelagt for de sidste tre år i forhold til den nuværende
programmeringsperiode. Dette fald i fejlforekomsten sammenlignet med tidligere perioder skyldes
de skærpede kontrolbestemmelser i programmeringsperioden 2007-2013 og anvendelsen af en
skærpet politik med hensyn til Kommissionens afbrydelser/suspensioner, når der konstateres
mangler. Kommissionen vil fortsat fokusere sin indsats på de mest risikofyldte programmer og/eller
medlemsstater og indføre hurtige korrigerende foranstaltninger, når der identificeres mangler (jf.
svarene til punkt 1.12 og 1.13).
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452287_0003.png
Kommissionen har i øvrigt i 2012 foretaget faste korrektioner på et kumulativt grundlag i
forbindelse med alle udgifter under to programmer i Tjekkiet og Slovakiet. Kommissionen
bemærker, at mens den har gjort alt, hvad der stod i dens magt, og handlet i overensstemmelse med
de eksisterende forordninger for at beskytte EU’s budget inden for samme regnskabsår, som
Revisionsretten (Retten) har revideret, er de ovennævnte faste korrektioner ikke taget i betragtning
af Retten ved beregningen af fejlforekomsten for 2012.
Kommissionen noterer sig også faldet i fejlforekomsten i 2012 til 49 % i forhold til 59 % i 2011.
Kommissionens samlede svar til 5.27 og 5.28.
Kommissionen følger nøje op på disse sager for at sikre, at de pågældende systemer i højere grad
kan forhindre fejl i fremtiden inden attesteringen.
Forvaltningsmyndighederne skal foretage dokumentkontrol for alle ansøgninger, der indsendes af
modtagerne før attesteringen af udgifterne. Der kan dog også udføres kontrol på stedet på et senere
tidspunkt i implementeringen af projektet efter attesteringen og indtil afslutningsfasen, hvilket
forklarer, hvorfor en del af fejlene i Rettens stikprøve ikke kunne opdages. Indvirkningen af
kontrolsystemet med hensyn til at reducere fejlforekomsten ses oftest først i de efterfølgende år,
efter at alle kontrollag er blevet gennemført.
Kommissionen er bekendt med den afgørende rolle, som forvaltningskontrollen spiller, og har siden
2010 udført målrettet revision af forvaltningskontrol af højrisikoprogrammer, når det er blevet
konstateret, at mangler kunne forblive uopdaget eller ikke blev opdaget i tide. Resultaterne af disse
revisioner ved udgangen af 2012 er fremlagt i den årlige aktivitetsrapport fra GD for
Regionalpolitik og Bypolitik (jf. side 39).
5.32. Fejlene i de offentlige indkøbsprocedurer vedrører den manglende overholdelse af reglerne for
det indre marked og er ikke specifikke for samhørighedspolitikken, jf. andre kapitler af denne
beretning. Under alle omstændigheder vil Kommissionen fortsat træffe målrettede foranstaltninger
for at forebygge og opdage tilfælde af manglende overholdelse af procedurerne for offentlige
indkøb. Kommissionen er på området delt forvaltning i færd med at revidere og harmonisere sine
regler for anvendelse af faste korrektioner i sådanne tilfælde af manglende overholdelse.
5.33. Kommissionen bemærker, at de fejl, der er identificeret i 22 projekter ud af 180 reviderede,
tegner sig for mere end halvdelen af den beregnede fejlforekomst. Kommissionen understreger, at
ud af disse projekter er der to tilfælde, hvor Kommissionen er af den opfattelse, at den fejl, som
Retten har konstateret, allerede er dækket af en fast finansiel korrektion, der blev anvendt af
medlemsstaten på programniveau i 2012 (se også svaret til punkt 5.26).
Kommissionen anvender faste korrektioner i samhørighedspolitikken på baggrund af vejledningerne
fra COCOF (Koordinationsudvalget for Fondene)
1
, og beskytter således EU's budget under
hensyntagen til proportionalitetsprincippet og til, hvilken form de konstaterede uregelmæssigheder
har, og hvor alvorlige de er.
Disse faste korrektioner anvendes af Kommissionen og af de nationale myndigheder i forbindelse
med pålæggelse af finansielle korrektioner for overtrædelser af procedurereglerne for offentlige
indkøb, herunder ved opfølgning på fejl, der er rapporteret af Retten.
1
Retningslinjer for fastsættelse af finansielle korrektioner af udgifter, som medfinansieres af strukturfondene eller
Samhørighedsfonden i forbindelse med manglende opfyldelse af reglerne for offentlige indkøb
,
COCOF-notat nr. 07/0037/03
af 29/11/2007
.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452287_0004.png
5.34. Kommissionen vil følge op på alle de fejl, Retten har konstateret, og vil anvende finansielle
korrektioner, hvor det er passende og juridisk muligt i overensstemmelse med sin vejledning (se
svaret til punkt 5.33).
5.36. Kommissionen påpeger, at det er vigtigt, at modtagerne og forvaltningsmyndighederne for
programmerne anvender reglerne om støtteberettigelse ensartet. Dette kan gøres gennem
videreuddannelse og vejledning, og for regionalpolitikken bør forvaltningsmyndighederne
viderebringe denne viden, som er opnået gennem videreuddannelse og vejledning, til alle organer
med ansvar for forvaltning af midlerne. For så vidt angår regionalpolitikken, udarbejder
Kommissionen, når den identificerer komplekse regler på programniveau, også anbefalinger til
medlemsstaten for at forenkle reglerne.
Kommissionen vil fortsat koncentrere sin indsats på de programmyndigheder, hvor der er
identificeret risici. Med henblik på programmerne for 2014-2020 udarbejder Kommissionen
anbefalinger til medlemsstaten for at forenkle reglerne for støtteberettigelse under programmerne og
sikre en effektiv brug af forenklede omkostningsløsninger i forordningerne.
Samlet svar fra Kommissionen til punkt 5.38 og 5.39.
For de ikke-kvantificerbare fejl understreger Kommissionen, at:
- der er ét tilfælde, hvor den ikke anser refusion fra det nationale sundhedssystem for at være en
indtægt i forbindelse med beregningen af finansieringsgabet
- for projekter under Samhørighedsfonden i perioden 2000-2006, der var blevet medfinansieret før
2003, blev der i forordningen anmodet om at tage hensyn til indtægterne, men uden at henvise til en
bestemt metode i denne forbindelse, og forordningen sidestillede behovet for at fremme princippet
om, at forureneren betaler, hvilket betød øgede indtægter til de pågældende projekter. Desuden var
det i henhold til forordningen nødvendigt at udvikle sådanne metoder i samarbejde med den berørte
medlemsstat. De metoder, der var blevet anvendt før 2003, og som tog hensyn til indtægter samtidig
med fremme af princippet om, at forureneren betaler, kan derfor afvige fra de metoder, der
anvendes i dag, uden at det udgør en overtrædelse af gældende regler.
5.41. Kommissionen er enig i, at overholdelse af statsstøttereglerne er en betingelse for, at
programmerne er støtteberettigede. Men i det græske eksempel, der er anført i tekstboks 5.4, var
forpligtelsen til at underrette om infrastrukturprojekter juridisk uklar, indtil EF-Domstolens
retspraksis i 2011 vedrørende Leipzig/Halle (som blev appelleret og hvor den endelige dom blev
afsagt så sent som 2013). For at give medlemsstaterne og støttemodtagerne nærmere oplysninger
om de praktiske følger af dommen udsendte Kommissionen en vejledning i november 2012 og
forelagde den for COCOF. Kommissionen mener, at i tråd med disse retningslinjer udgjorde den
manglende underretning om infrastrukturprojekter før november 2012 ikke en uregelmæssighed.
5.42. Svagheder i afslutningserklæringerne er blevet identificeret og analyseret af Kommissionen,
inden Rettens revision, som indtraf i en tidlig fase af afslutningsprocessen
2
. Kommissionen tog fat
på disse svagheder i de efterfølgende faser af afslutningsprocessen, og der blev foretaget yderligere
revision efter den indledende vurdering af afslutningsdokumenterne. Finansielle korrektioner blev
anvendt, hvor det var passende.
5.43. Kommissionen vil følge op på de fejl, der blev konstateret i det afsluttede program, og
bemærker, at den kan foretage finansielle korrektioner i op til tre år efter den formelle afslutning af
et program, når de resterende fejl er fundet.
2
Se Kommissionens svar på 5.57 og 5.58 i årsberetningen for 2011.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452287_0005.png
Kommissionen har i april 2013 forelagt Europa-Parlamentet en sammenfattende rapport om de
finansielle korrektioner, som er gennemført af Kommissionen og rapporteret af medlemsstaterne i
forbindelse med programmer for perioden 2000-2006. I henhold til rapporten nåede korrektionerne
mindst op på 5,6 % (7,3 mia. EUR) af EFRU's tildelinger for programmeringsperioden indtil den
31. december 2012 (og 6,2 % og 8,1 mia. EUR indtil 31.3.2013)
3
.
I relation til de syv projekter under Samhørighedsfonden, som er nævnt i Rettens bemærkninger,
henviser Kommissionen til sit svar til punkt 5.39 og understreger endvidere, at der ikke var
overtrædelser af de gældende retlige rammer, som kunne begrunde en finansiel korrektion.
SYSTEMERNES EFFEKTIVITET
5.45. Revisionsmyndighederne spiller en central rolle i proceduren for at opnå sikkerhed, fra
begyndelsen af programmeringsperioden og indførelsen af systemer. Herefter udsender de hvert år
en revisionserklæring til Kommissionen om, hvordan forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer,
på grundlag af revisioner af forvaltnings- og kontrolsystemerne samt stikprøver af de transaktioner,
der generelt blev udført i overensstemmelse med en revisionsstrategi. Forordningen giver
Kommissionen mulighed for at forlade sig på en revisionsmyndigheds arbejde med hensyn til at
opnå den fornødne vished på visse betingelser (artikel 73 i forordning (EF) nr. 1083/2006).
Kommissionen indgår i tæt samarbejde og koordinering med revisionsmyndighederne og begyndte
allerede i 2009 at gennemgå deres metoder og revisionsresultater. Kommissionens fornyede
gennemgang har bidraget til kapacitetsopbygning ved at forsyne revisionsmyndighederne med
rådgivning, vejledning og anbefalinger.
I deres årlige kontrolrapporter for 2012 gav GD for Regionalpolitik og Bypolitik og GD for
Beskæftigelse en detaljeret vurdering af revisionsoplysningerne og de resultater,
revisionsmyndighederne rapporterede i deres årlige kontrolrapporter for 2012 (se side 33-37 i GD
for Regionalpolitik og Bypolitiks årlige aktivitetsrapport for 2012 og side 35-39 i GD for
Beskæftigelses årlige aktivitetsrapport for 2012).
5.46. Siden begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode har Kommissionen aflagt 269
revisionsbesøg med henblik på helt eller delvis at gennemgå det arbejde, som er udført af 41
revisionsmyndigheder inden for EFRU/Samhørighedsfonden, hvilket tegner sig for 96 % af
EFRU/Samhørighedsfondens samlede tildeling, og af 84 revisionsmyndigheder inden for ESF, som
tegner sig for 99 % af ESF’s samlede tildeling. Dette arbejde omfattede de fire
revisionsmyndigheder, der blev revideret af Retten. Kommissionen udvalgte de fleste
revisionsmyndigheder til revision på grundlag af en årligt ajourført risikovurdering, som blandt
flere risikokriterier, der til stadighed er blevet behandlet, omfatter tildelingen til programmer.
5.49. Baseret på revisionsbeviser indsamlet over flere år, er det Kommissionens opfattelse, at den
kan forlade sig på arbejdet i disse fire velfungerende revisionsmyndigheder i forbindelse med
revisionsprocessen (se også Kommissionens svar til punkt 6.30 og 6.31).
5.50. Kommissionen henviser til sit svar til punkt 5.46, når den orienterer om de revisionsbesøg, der
siden 2009 er blevet udført i forbindelse med samhørighedspolitikken. Undersøgelsen af
revisionsmyndighederne udgør den vigtigste undersøgelse i henhold til Kommissionens nuværende
revisionsstrategi. GD for Regionalpolitik og Bypolitik og GD for Beskæftigelse, Sociale
Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion fortsætter deres revisionsarbejde med endnu 102
revisionsbesøg indtil medio 2014.
3
ARES (2013) 689652 af 12/04/2013 til Europa-Parlamentet og Ares (2013) 1044808 af 14/05/2013 til Den Europæiske
Revisionsret.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.51. Kommissionen understreger, at analysen af de årlige kontrolrapporter og revisionsudtalelser er
en vigtig del af den procedure for at opnå sikkerhed, der støtter den erklæring om intern kontrol i
den årlige aktivitetsrapport, hvori Kommissionen redegør for analyseresultaterne, (jf. f.eks. den
årlige aktivitetsrapport for GD for Regionalpolitik og Bypolitik 2012, s. 33-35 og bilag 9, og den
årlige aktivitetsrapport for GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og
Inklusion for 2012, s. 35-38 og bilag 8).
For så vidt angår pålideligheden og repræsentativiteten af de indberettede fejlforekomster, henvises
der til punkt 5.52, andet led.
5.52.
Første led: Kommissionen analyserer hvert år ved årets begyndelse alle årlige kontrolrapporter og
revisionserklæringer fra de nationale revisionsmyndigheder. Den tager også hensyn til alle resultater
af de nationale revisioner, som revisionsmyndighederne har modtaget gennem året, og resultaterne
af Kommissionens og Rettens revisioner. For yderligere at forbedre pålideligheden af de
rapporterede fejlforekomster og på grundlag af tvivl eller identificerede risici udførte
Kommissionens
tjenestegrene
i
2013
undersøgelsesmissioner
stedet
for
EFRU/Samhørighedsfonden (11 kontrolbesøg i ni medlemsstater) og for ESF (15 medlemsstater)
for at indsamle yderligere oplysninger og opnå forklaringer vedrørende de indsendte årlige
kontrolrapporter, især med hensyn til metoden til beregning af fejlforekomsten. I nogle tilfælde
kunne disse undersøgelser danne et solidt grundlag for en ny beregning af fejlforekomsterne.
Kommissionen anmodede også en række revisionsmyndigheder om yderligere skriftlige
oplysninger, som blev fremlagt.
Resultaterne af denne analyse udgør den primære kilde i proceduren for at opnå sikkerhed som
forklaret i den årlige aktivitetsrapport.
I denne forbindelse har Kommissionen samlet indgående kendskab til de risici, der er forbundet
med hver revisionsmyndighed.
Andet led: Kommissionen bemærker, at de 51 programmer, som Retten nævner, svarer til det
arbejde, som er udført af ni revisionsmyndigheder ud af i alt 112 revisionsmyndigheder med ansvar
for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden. Den bemærker også, at det tekniske problem, der blev
nævnt i forbindelse med de 31 franske programmer, ikke ændrer ved revisionsmyndighedens og
Kommissionens vurdering.
Kommissionen understreger, at der blev anvendt faste satser, hvor det er relevant, når
Kommissionen anså den indberettede fejlforekomst for at være upålidelig. For de 14 programmer,
hvor der ikke blev anvendt standardsatser, har Kommissionen vurderet den rapporterede
fejlforekomst som værende pålidelig og anfører, at anvendelsen af fejlforekomster på stikprøvebasis
baseret på ikke-statistiske stikprøver er i overensstemmelse med forordningen i forbindelse med
mindre populationer af transaktioner.
Det er de eneste indikatorer, der kan anvendes til at vurdere den samlede risiko for de pågældende
programmer, og anvendes således af Kommissionen i forbindelse med proceduren for at opnå
sikkerhed. I sådanne tilfælde tager Kommissionen også hensyn til populationens særlige kendetegn
og til revisionsdækningen. Kommissionen har aktivt fremmet brugen af statistiske stikprøver i
2012/2013 og har ajourført sin vejledning om stikprøver i april 2013 for at gøre det muligt at
anvende statistisk stikprøveudtagning selv i tilfælde af mindre populationer af transaktioner for at
opnå repræsentative resultater.
I relation til ovennævnte er det vigtigt at bemærke, at når Kommissionen godkender de forekomster,
der indberettes af revisionsmyndighederne, anvender den alle eksisterende revisionsprocedurer, når
der opstår tvivl om nøjagtigheden og/eller pålideligheden af indberettede fejlforekomster: skriftlige
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og mundtlige forespørgsler til revisionsmyndighederne, undersøgelsesmissioner og/eller analyse af
yderligere oplysninger fra revisionsmyndighederne, herunder individuelle revisionsresultater, om
nødvendigt. På grundlag af disse oplysninger blev de fejlforekomster, der var blevet rapporteret i de
årlige kontrolrapporter, justeret i 21 % af programmerne under EFRU/Samhørighedsfonden og i
15,4 % af ESF’s programmer. Desuden blev de indberettede fejlforekomster for 11 % af
programmerne under EFRU/Samhørighedsfonden og under ESF anset for upålidelige og derfor
erstattet af faste satser af Kommissionen (jf. de årlige aktivitetsrapporter for 2012 for GD for
Regionalpolitik og Bypolitik (side 35) og for GD for beskæftigelse (side 37)).
Hvad angår yderligere oplysninger vedrørende de fejlforekomster, der er indberettet af
revisionsmyndighederne vedrørende ESF, henviser Kommissionen til sit svar til punkt 6.40.a.
Tredje led: Kommissionen udtrykker tilfredshed med, at Retten er nået frem til de samme
konklusioner for alle undtagen fem ud af de 138 gennemgåede sager. Disse sager vedrører to
revisionsmyndigheder. I forbindelse med disse fem tilfælde er Kommissionen ikke enig og
bekræfter sin vurdering som anført i de årlige aktivitetsrapporter for 2012 efter en grundig analyse
af de forklaringer, som de pågældende revisionsmyndigheder har afgivet.
Kommissionen mente navnlig i forbindelse med fire nederlandske programmer, der var samlet i en
enkelt stikprøve, at et bestemt projekt, for hvilket en fejl var blevet opdaget af
revisionsmyndigheden og ved Kommissionens egen revision i 2012, var af en ekstraordinær
beskaffenhed og ikke burde være blevet udvalgt til finansiering. De nationale myndigheder
accepterede at trække udgifterne til hele projektet tilbage i slutningen af 2012, herunder de
beslægtede uregelmæssige udgifter. Kommissionen mener derfor, at disse udgifter ikke skal indgå i
beregningen af den kalkulerede fejlforekomst. Hvad angår det tyske program, mener
Kommissionen, at det ville have en meget begrænset virkning på fejlforekomsten at tage hensyn til
den del af de udgifter, der blev udelukket fra den population, der skulle revideres.
Kommissionen mener derfor, at den har udført sin tilsynsrolle korrekt i forbindelse med de
fejlforekomster, der er indberettet af revisionsmyndighederne.
5.55. Kommissionen er enig i, at risikoniveauet i GD REGIO’s årlige aktivitetsrapport for 2012 kan
sammenlignes med Rettens resultater i dennes årlige beretning for 2011.
5.56. Som angivet i resuméet af den årlige aktivitetsrapport for 2012 for GD for Regionalpolitik og
Bypolitik skyldes tilbagegangen i antallet af forbehold hovedsageligt de korrigerende
foranstaltninger, der er truffet i medlemsstaterne og Kommissionens gennemførelse af finansielle
korrektioner (jf. den årlige aktivitetsrapport for 2012 side 46-49). Den stramme politik, der følges af
GD for Regionalpolitik og Bypolitik, om advarsler, afbrydelser, suspensioner og finansielle
korrektioner har virket som et incitament til at forbedre forvaltnings- og kontrolsystemerne.
5.57. Kommissionen henviser til sit svar til punkt 5.52., hvori det bekræftes, at der ikke var grund til
et forbehold i nogen af de fem tilfælde. For fire af disse programmer, der er samlet i en enkelt
stikprøve, blev fejlen korrigeret i 2012, og den skal derfor ikke medtages i beregningen af den
forventede fejlforekomst. Vedrørende det femte program, mener Kommissionen, at det ville have
haft en meget begrænset virkning på fejlforekomsten, hvis man havde taget hensyn til den del af de
udgifter, der blev udelukket fra den population, der skulle revideres.
5.58. Siden 2011 har Kommissionens tjenestegrene efter anmodning fra dechargemyndigheden
foretaget risikobaserede revisioner af systemerne til registrering og rapportering af finansielle
korrektioner. Som følge heraf har det hvert år øget oplysningerne om, hvordan medlemsstaternes
systemer fungerer og anmodet om en forbedring af tilsvarende systemer om nødvendigt (se den
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452287_0008.png
sammenfattende rapport, som i 2013 er sendt til dechargemyndigheden og Den Europæiske
Revisionsret)
4
. Desuden udfører revisionsmyndighederne selv revisioner af de aktiviteter, som de
certificerende myndigheder udfører, og indberetter resultaterne til Kommissionen, som tager hensyn
til disse oplysninger i sin vurdering.
5.59. Kommissionen har truffet alle de nødvendige foranstaltninger i henhold til traktaten og
forordningerne for at beskytte EU-budgettet.
Kommissionen bemærker, at mens den har gjort alt, hvad der stod i dens magt, og handlet i
overensstemmelse med de eksisterende forordninger inden for samme regnskabsår, som Retten har
revideret, er de faste korrektioner, der er anvendt på de tjekkiske og slovakiske programmer ikke
taget i betragtning ved beregningen af fejlforekomsten for 2012.
Jf. Kommissionens svar til punkt 5.26 og tekstboks 1.2.
5.61. Kommissionen mener, at Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport (GD MOVE) har
fulgt de stående instrukser for årlige aktivitetsrapporter for 2012 (ref. Ares (2012) 1240233, punkt
7.4), og at der i den henseende ikke var grund til et forbehold i forbindelse med TEN-T-
programmerne. I forbindelse med dets tilsynsansvar vedrørende Forvaltningsorganet for
Transeuropæiske Transportnet (TEN-T EA) tog GD MOVE højde for alle de oplysninger, den har
til rådighed, herunder Rettens beretning for 2011, og den sikkerhed, der er givet af
forvaltningsorganet.
For sidstnævnte kan det bemærkes, at den påviste fejlforekomst ved den efterfølgende kontrol den
31.12.2012 var på 1,7 %, hvilket er under væsentlighedstærsklen på 2 %. Desuden havde
forvaltningsorganet truffet en række foranstaltninger i 2012 under hensyntagen til Rettens
konstateringer med henblik på at styrke sin kontrol og øge modtagernes bevidsthed om reglerne for
offentlige indkøb.
På det tidspunkt, hvor GD MOVE gav udtryk for sit forbehold, nemlig den 31. marts 2013, havde
generaldirektoratet modtaget tre foreløbige revisionsresultater fra Retten vedrørende fejl i offentlige
indkøbsprocedurer i TEN-T-projekter, hvoraf to var blevet analyseret og anfægtet af GD MOVE i
februar 2013.
KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
5.62.
Første led: Kommissionen bemærker, at den mest sandsynlige fejlforekomst stort set er på linje med
de fejlforekomster, som Retten har forelagt for de seneste tre år i relation til den nuværende
programmeringsperiode.
Dette fald i fejlfrekvensen sammenlignet med tidligere perioder stammer fra de skærpede
kontrolbestemmelser i programmeringsperioden 2007-2013 og anvendelsen af en skærpet politik
med hensyn til Kommissionens afbrydelser/suspensioner, når der konstateres mangler.
Kommissionen vil fortsat fokusere sin indsats på de mest risikofyldte programmer og/eller
medlemsstater og indføre hurtige korrigerende foranstaltninger, når der konstateres mangler (jf.
svarene til punkt 1.12 og 1.13).
To programmer, herunder fejl, som Retten har konstateret i sin stikprøve fra 2012 (i Tjekkiet og
Slovakiet), blev berigtiget i 2012 med en fast sats. Kommissionen bemærker, at mens den har gjort
alt, hvad der stod i dens magt og handlet i overensstemmelse med de eksisterende forordninger for
4
Ares (2013) 5521 af 4. januar 2013.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at beskytte EU’s budget inden for samme regnskabsår, som Retten har revideret, er de ovennævnte
faste korrektioner ikke taget i betragtning af Retten ved beregningen af fejlforekomsten for 2012.
Andet led: Kommissionen mener, at den med henblik på sin egen sikkerhed har indført en grundig
tilsynsproces for at sikre den overordnede pålidelighed i forbindelse med revisionsmyndighedernes
arbejde.
Siden begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode har Kommissionen foretaget 269
revisionsbesøg med henblik på helt eller delvis at gennemgå det arbejde, som er udført af 41
revisionsmyndigheder inden for EFRU/Samhørighedsfonden, hvilket tegner sig for 96 % af
EFRU/Samhørighedsfondens samlede tildeling, og af 84 revisionsmyndigheder inden for ESF, som
tegner sig for 99 % af ESF’s samlede tildeling.
På baggrund af sin vurdering understreger Kommissionen, at revisionsmyndighedernes effektivitet
og overholdelse af kravene kan variere. I overensstemmelse med artikel 73 i forordning (EF) nr.
1083/2006 sætter Kommissionen fra første halvdel af 2012 formelt sin lid til det arbejde, som
EFRU/Samhørighedsfondens 15 revisionsmyndigheder udfører (for 51 programmer).
Kommissionen vil fortsætte med at revidere revisionsmyndighedernes arbejde.
5.63. Kommissionen har truffet særlige foranstaltninger for at afbøde de konstaterede risici, hvilket
især omfatter forebyggende og korrigerende foranstaltninger, såsom vejledning, videreuddannelse,
forenkling ud over en stram politik for afbrydelser/suspensioner af betalinger og finansielle
korrektioner.
5.64. Jf. Kommissionens svar til punkt 6.42 og til bilag 6.2.
Anbefaling 1:
Kommissionen er enig i betydningen af kontrol på første niveau, der gennemføres af
medlemsstaterne, og er enig i, at disse bør styrkes yderligere. Kommissionen har allerede udstukket
retningslinjer til medlemsstaterne for forvaltningsmyndighedernes fastlæggelse og gennemførelse af
forvaltningskontrollen.
I 2009 udviklede Kommissionen desuden omfattende retningslinjer for kontrol på første niveau og
et selvevalueringsredskab for forvaltningsmyndigheder, som disse kan anvende til at øge deres
effektivitet. I 2011 fremsendte Kommissionen endvidere tjeklister til revisionsmyndighederne
vedrørende revisionen af forvaltningskontrollen, som forvaltningsmyndighederne selv kan anvende
som benchmark. Der blev givet specifik videreuddannelse til forvaltningsmyndigheder, der har
ansvaret for den videre formidling af dette undervisningsmateriale til alle niveauer af forvaltningen
af de omhandlede projekter. Kommissionen vil fortsat gennemføre foranstaltninger vedrørende
kapacitetsopbygning i denne henseende.
Endelig har Kommissionen siden 2010 udført målrettet revision af forvaltningskontrollen af
højrisikoprogrammer, når det er blevet konstateret, at mangler kunne forblive uopdaget eller ikke
blev opdaget i tide. Resultaterne af disse revisioner ved udgangen af 2012 er fremlagt i den årlige
aktivitetsrapport fra GD for Regionalpolitik og Bypolitik (jf. side 39).
Anbefaling 2:
Kommissionen er helt enig i, at der var behov for yderligere at forenkle nationale
regler for støtteberettigelse og fjerne unødvendigt komplekse regler, som har en skadelig virkning i
form af en byrde, der pålægges støttemodtagerne, og en øget fejlforekomst. Dog godkender
Kommissionen kun delvis denne anbefaling, idet en systematisk vurdering af alle nationale regler
om støtteberettigelse ikke er mulig. Når Kommissionen identificerer komplekse regler på
medlemsstatsniveau, behandler den dem i fællesskab med de pågældende medlemsstater. Den
udarbejder anbefalinger til medlemsstaterne for den næste programmeringsperiode og tilskynder
disse til at gøre brug af de forenklede omkostningsløsninger i udkastet til forordningerne.
Anbefaling 3:
Kommissionen har anerkendt behovet for forbedringer på dette område og har truffet
foranstaltninger i overensstemmelse hermed. Regelsættet for programmeringsperioden 2014-2020
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
omfatter forenklinger inden for reglerne for støtteberettigelse i mange henseender og indeholder
desuden en forenklet ordning for indtægtsskabende projekter.
Anbefaling 4:
Kommissionen er enig i betydningen af dette spørgsmål, og understreger, at
revisionsmyndighedernes arbejde, jf. de årlige kontrolrapporter, er et af de hovedelementer, hvorpå
Kommissionen bygger sin vurdering af sikkerheden. Yderligere vejledning om behandlingen af fejl
og Kommissionens tjeklister er allerede fremsendt til revisionsmyndighederne i 2011, og
Kommissionen har afholdt en række seminarer i 2012 og 2013 med henblik på yderligere at
forbedre metodologien i forbindelse med stikprøveudtagning til revisioner, når der udarbejdes de
årlige kontrolrapporter. Kommissionen fortsætter sit arbejde med revisionsmyndighederne for at
give yderligere vejledning, herunder om indberetning af revisionsresultater (se s. 87 i den årlige
aktivitetsrapport for 2012 fra GD for Regionalpolitik og Bypolitik 2012).
10