Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0671
Offentligt
1452293_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.9.2013
COM(2013) 671 final
KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS
ÅRSBERETNING FOR 2012
KAPITAL 10 - "OPNÅELSE AF RESULTATER VED HJÆLP AF EU-BUDGETTET"
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452293_0002.png
KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS ÅRSBERETNING
FOR 2012
KAPITEL 10 — "OPNÅELSE AF RESULTATER VED HJÆLP AF EU-BUDGETTET"
INDLEDNING
10.1. Internt i Kommissionen fokuseres der i stadig højere grad på at måle og rapportere om
performance. Rapportering om performance skal anses som en praksis, der er under udvikling. I
meddelelsen "Sammenfatning af Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2012"
(COM(2013) 334 final af 5.6.2013) defineres en række initiativer for i højere grad at styrke den
performancebaserede forvaltning i Kommissionen. Denne gradvise udvikling af en
performancekultur vil tage flere år, inden den fuldt ud får virkning, delvis fordi der skal udvikles
nye statistiske eller andre redskaber.
10.3. De nye forordninger vedrørende den fælles
performanceorienteret tilgang, også under den anden søjle:
landbrugspolitik
sikrer
en
mere
- Udkastet til forordning om ELFUL indeholder ikke kvantificerede mål på EU-plan. Det kræves
derimod, at hvert program for udvikling af landdistrikterne skal opbygges omkring opfyldelsen af
de kvantificerede mål, som er snævert forbundet med de mål, der er fastsat i forordningen. De
indikatorer, der skal anvendes for at definere disse mål, skal fastsættes i en gennemførelsesretsakt.
Derudover vil vigtige planlagte resultater blive genstand for en performanceramme som fastsat i
forordningen om fælles bestemmelser.
Hvad angår de foreslåede forordninger vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde, er
resultatorientering blevet medtaget som et vigtigt element. De krævende og innovative forslag
omfatter:
- en styrket interventionslogik, der knytter de mål, EU har fastsat, sammen med de bindende og
præcise mål, medlemsstaterne har fastsat
- for første gang interventionsspecifikke forudgående betingelser for at forbedre investeringernes
effektivitet
- betydeligt udvidede makroøkonomiske betingelser
- en fornyet evalueringsstrategi baseret på planlægning, pligt til at evaluere virkningerne af hver del
af programmet og anvendelse af nye metoder og
- en obligatorisk performanceramme, herunder en performancereserve.
10.4. De nye programmer for udvikling af landdistrikterne vil blive opbygget omkring realiseringen
af kvantificerede mål (i tilknytning til målene i forordningen). Fordelingen af budgettet på de
forskellige foranstaltninger vil være i overensstemmelse med disse mål og sikre sammenhæng
mellem de mål. der skal nås, og de midler, der er afsat til dem. Derudover vil Kommissionen have
en performancereserve, som først vil blive frigivet på et senere tidspunkt i
programmeringsperioden, når forvaltningsmyndighederne kan vise, at programmerne for udvikling
af landdistrikterne har nået de fastsatte milepæle. Der lægges således stor vægt på at nå de fastsatte
mål.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452293_0003.png
Budgettildelingen efter medlemsstat er nødvendig med henblik på programmeringen og navnlig for
den forudgående kvantificering af målene, som ellers ikke kunne foretages. Finansieringsrammerne
skal stå i et rimeligt forhold til de behov, der skal dækkes i de forskellige medlemsstater.
DEL 1 - DE ÅRLIGE AKTIVITETSRAPPORTER MED OPLYSNINGER OM POLITISKE
RESULTATER ER UNDER UDVIKLING, MEN ER AF BEGRÆNSET ANVENDELIGHED
10.5. Kommissionens tjenestegrene er blevet anmodet om i deres forvaltningsplaner at definere
målene for de forventede virkninger og resultater. Disse mål vedrører sædvanligvis
samfundsproblemer, som forsøges løst på forskellige måder, herunder finansiel intervention,
reguleringsindgreb eller retshåndhævelse.
Det overvejes, hvordan det er muligt at forbedre gennemsigtigheden ved i forvaltningsplanerne
mere præcist at beskrive Kommissionens ansvarsområder i forbindelse med dens operationelle
aktiviteter.
10.9. Kommissionen finder, at den har gjort betydelige fremskridt de senere år, hvad angår
rapportering om politiske resultater, og at navnlig dens generaldirektoraters årlige
aktivitetsrapporter indeholder et væld af nyttige oplysninger om de resultater, der er nået, og deres
virkninger for samfundet.
a) Se Kommissionens svar på punkt 10.10.
b) Se Kommissionens svar på punkt 10.12.
d) Forskellige evalueringer har udgjort en nyttig kilde til oplysninger til støtte for de politiske
resultater, der blev rapporteret om i de årlige aktivitetsrapporter. Det er imidlertid ikke alle
evalueringer, der direkte tjener som grundlag for den årlige aktivitetsrapport, hvis de f.eks. dækker
en anden tidsramme end det år, der rapporteres om i den årlige aktivitetsrapport.
10.10. De stående instrukser for forvaltningsplanerne kræver, at de generelle mål tilpasses til
Kommissionens politiske mål ved, at de videreudvikles i forvaltningsplanerne. Begrundelsen herfor
er behovet for at sikre, at Kommissionens tjenestegrene følger op på, om Kommissionens politiske
mål nås og dens vigtigste politiske prioriteringer giver resultater. Målene skal først og fremmest
fokusere på virkninger og resultater, selv om disse normalt kun delvis kan tilskrives
tjenestegrenenes indsats.
Målene, som er afgørende for Kommissionens offentlige ansvarlighed, fokuserer hovedsageligt på
virkninger og resultater, selv i de tilfælde, hvor disse kun delvis skyldes tjenestegrenenes indsats og
påvirkes af andre eksterne faktorer.
Kommissionen vil overveje at ændre de stående instrukser for forvaltningsplanerne for derved at
forbedre den måde, hvorpå forbindelsen mellem de generelle og specifikke mål fremstår. Se også
Kommissionens svar på punkt 10.1.
Tekstboks 10.1 - GD COMP – Der fokuseres ikke i tilstrækkelig grad på politikmål på GD-
niveau
Kommissionen erkender, at det i sagens natur er vanskeligt rent metodemæssigt ved hjælp af
specifikke kvantitative konkurrencemæssige effektindikatorer i stedet for mere generelle indikatorer
såsom væksten i BNP at påvise konkurrencepolitikkens bidrag til at nå målene i Europa 2020-
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452293_0004.png
strategien.
Forbindelsen
mellem
dette
generelle
mål
og
Kommissionens
håndhævelsesforanstaltninger og politiske initiativer forklares på side 4-5 i den årlige
aktivitetsrapport for 2012.
GD COMP har som generelt mål fastsat at støtte vækst, jobskabelse og konkurrenceevne for derved
på hensigtsmæssig vis at integrere sine politikker i Europa-Kommissionens i overensstemmelse
med Kommissionens interne vejledning.
10.11. Kommissionen overvejer, hvordan den kan forbedre præsentationen i forvaltningsplanerne af
forbindelsen mellem de foranstaltninger, tjenestegrenene træffer, og de planlagte resultater og
virkninger. Kommissionen finder, at det er tilstrækkeligt at opfylde SMART-kriterierne for derved
at sikre en passende kontrol af de fremskridt, der gøres for at nå målene. Derudover kan
virkningerne og målene ofte ikke måles i et flerårigt perspektiv.
10.12. Ved vurderingen af, hvorvidt SMART-kriterierne er opfyldt, skal oplysningerne i
forvaltningsplanen analyseres i deres helhed.
Kommissionen erkender, at der ved rapporteringen om performance skal fokuseres på de berørte
parters reelle behov, og det skal ske på en måde, der er tilstrækkelig fleksibel til at afspejle arten af
tjenestegrenenes aktiviteter.
Tekstboks 10.2 - Målsætninger i GD MOVE
En målsætning, der ikke er SMART
Hvad angår målet om mobilitet i byerne, vil det blive betragtet som nået, når 250-270 byer er
medlemmer af CIVITAS-forummet, hvilket forventes at være tilfældet i 2015. Læseren har derfor
alle nødvendige oplysninger til sin rådighed, og målet kan i praksis anses for specifikt, måleligt,
realisabelt, realistisk og tidsbundet, dvs. SMART.
10.13. Milepæle gør det kun muligt at kontrollere, i hvilket omfang gennemførelsen af
foranstaltningerne går fremad med henblik på at nå et langsigtet mål for derved at vise, om der sker
fremskridt som planlagt.
Hvad angår GD MOVE, blev der i forvaltningsplanen for 2012 fastsat et langsigtet mål (for 2020)
og en milepæl for 2010 for effektindikatoren "vedvarende energis andel på transportområdet". Den
lovgivning, som milepælen var baseret på, blev imidlertid ophævet med virkning fra 1. januar 2012,
og der blev således ikke længere rapporteret om den tilsvarende indikator i den årlige
aktivitetsrapport for 2012. Kommissionen er enig i, at det ville have været nyttigt med en forklaring
i den årlige aktivitetsrapport for 2012 for at tydeliggøre, hvorfor omfanget af milepælen for 2010 er
medtaget i forvaltningsplanen for 2012, men ikke i den årlige aktivitetsrapport for 2012.
10.14. Indikatorerne skal være relevante for de mål, de vedrører. Når målene er virknings- eller
resultatorienteret, er de indikatorer, der kun måler generaldirektoratets direkte resultater, for snævre
til på tilstrækkelig vis at holde øje med, hvilke fremskridt der gøres hen imod opfyldelsen af de
disse mål. Kommissionen finder, at det ville være for restriktivt kun at anvende indikatorer, der
måler generaldirektoratets direkte resultater, og at de ikke i tilstrækkelig grad ville dække alle dets
mange aktiviteter.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452293_0005.png
10.15. Kommissionen finder, at de fremlagte indikatorer generelt giver nyttige oplysninger om de
fremskridt, der gøres hen imod opfyldelsen af Kommissionens overordnede politiske mål og
overvågningen af performance.
a) Kommissionen finder, at indikatorerne giver vigtige oplysninger til brug i kommunikationen med
eksterne interessenter og sikre en overordnet styring af Kommissionens politiske initiativer og
beslutninger. De direkte virkninger af et politisk initiativ med henblik på at nå et mål kan ofte kun
vurderes på mellemlang eller længere sigt.
b) Se svaret til tekstboks 10.3.
c) Kommissionen finder, at de fremlagte indikatorer er nyttige. Den er dog enig i, at oplysninger om
opfyldelsen af målene for disse særlige indikatorer skal forklares tydeligere, og den vil bestræbe sig
på at gøre det fremover (se også svaret til tekstboks 10.3).
Tekstboks 10.3 - Eksempler på indikatorer
GD MARE - Indikatorer, der ligger uden for GD'ets kontrol
Indikatoren vedrørende internationale handelsforhandlinger inden for rammerne af ABB 1102 er
relevant for at måle de fremskridt, der gøres hen imod opfyldelsen af det pågældende specifikke
mål, da den viser resultatet af generaldirektoratets arbejde.
Der er blevet tilføjet en ansvarsfraskrivelse i overensstemmelse med del 4 i de stående instrukser fra
de centrale tjenester om forvaltningsplanen for 2012.
GD COMP - Ingen relevante oplysninger
Kommissionen erkender, at GD COMP ikke på nuværende tidspunkt har en indikator for sine
aktiviteter i forbindelse med andre virksomheders konkurrencebegrænsende aktiviteter end
kartellers. Det skyldes, at beregningen er meget mere kompleks, fordi sådanne sager er meget
forskelligartede sammenlignet med de mere homogene sager i forbindelse med f.eks. horisontale
fusioner eller karteller, som indebærer en mindre kompleks beregning, og det forbrug af ressourcer,
der går til sådanne mere komplekse beregninger (omkostningseffektivitet).
GD MOVE - indikator for reduktionen i rejsetid
Kommissionen finder, at indikatoren for reduktion af rejsetiden er meget relevant og særlig nyttig
for at kunne vurdere, om målet om at modernisere transportinfrastrukturen er blevet nået. Den
erkender dog, at de fremskridt, der er gjort hen imod at nå målene om at reducere rejsetiden i
forbindelse med 30 prioriterede TEN-T-projekter kunne være blevet forklaret mere tydeligt, og den
vil bestræbe sig på at gøre det fremover.
På de strækninger, som de tre nævnte prioriterede projekter dækker, blev rejsetiden reduceret med
20-60 % i 2012 som følge af foranstaltninger, der samfinansieres af EU. Da der frem til 2020 vil ske
interventioner på yderligere afsnit, forventer Kommissionen, at de individuelle mål vil blive opfyldt
for de strækninger, disse prioriterede projekter og andre prioriterede projekter dækker, i deres
helhed.
10.16. Kommissionen noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at den stikprøve af
evalueringer, som Revisionsretten så nærmere på, var rettet mod operationelle spørgsmål snarere
end performance. Kommissionen er enig i, at evalueringerne skal give oplysninger om resultater og
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452293_0006.png
virkninger, og den erkender, at det, der fokuseres på i evalueringerne, kan variere afhængigt af, hvor
langt man er kommet med gennemførelsen af det program, der evalueres. Kommissionen henviser
til evalueringsrapporten i henhold til artikel 318 i TEUF, hvori resultaterne, som dækker alle
udgiftsområderne i budgettet for den foreslåede flerårige finansielle ramme, præsenteres i
forbindelse med både operationelle spørgsmål i begyndelsen af gennemførelsen af programmerne
og i forbindelse med programmernes virkninger, effektivitet og merværdi på EU-plan på et senere
tidspunkt i gennemførelsen.
Kommissionen vil være mere opmærksom på det performancerelaterede aspekt i sine evalueringer
og om behovet for at rapportere herom i de årlige aktivitetsrapporter. Den henviser til eksempler på
evalueringer, som allerede giver nyttige oplysninger om politiske resultater.
Kommissionen finder, at den har gjort betydelige fremskridt de senere år, hvad angår rapportering
om politiske resultater, og at dens generaldirektoraters årlige aktivitetsrapporter indeholder et væld
af nyttige oplysninger om de politiske målsætninger, de resultater, der er nået, og deres virkninger
for samfundet.
Kommissionen arbejder på at afstikke en stærkere og mere sammehængende ramme for
overvågning og evaluering af samt rapportering om performance i forbindelse med EU's finansielle
programmer inden for rammerne af den næste FFR. Rapporten i henhold til artikel 318 for 2012
indeholder en handlingsplan. Kommissionen minder om, at de oplysninger og vurderinger, som
Kommissionen vil kunne fremlægge hvert år i sine årlige aktivitetsrapporter og i forbindelse med
sin generelle rapportering med henblik på den næste FFR, i høj grad vil afhænge af bestemmelserne
om performance i de retlige instrumenter, som Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage med
henblik på at støtte det nye sæt finansielle programmer.
10.18. Kommissionen vil ændre de stående instrukser for udarbejdelsen af de årlige
aktivitetsrapporter. Denne ændring vil også sikre, at der tages fat på spørgsmålet om
omkostningseffektiviteten i forbindelse med de politiske resultater.
10.21. Kommissionen gentager, at den har til hensigt yderligere at forbedre rapporten fremover efter
drøftelser med dechargemyndigheden.
Kommissionen bekræfter også, at dette mål kun kan nås under den nye performanceramme, der vil
blive baseret på retsgrundlaget for den næste FFR.
Der er ved udarbejdelsen af dette års evalueringsrapport blevet taget mest muligt hensyn til
Revisionsrettens hidtidige bemærkninger inden for den eksisterende ramme for FFR for 2007-2013.
Rapporten blev vedtaget den 26. juni 2013.
10.22. Kommissionen er tilfreds med Revisionsrettens positive reaktion på den udvikling af
evalueringsrapporten, der er sket. Samtidig finder Kommissionen, at det først vil være muligt i
evalueringsrapporten at anføre tilstrækkelige, relevante og pålidelige oplysninger om resultaterne af
EU's politikker, således at den af Revisionsretten anses for egnet til sit formål i forbindelse med
dechargeproceduren, senere i FFR, når de første tegn på virkningerne af programmerne begynder at
dukke op.
10.23. På grundlag af den nye generation af udgiftsprogrammer under den flerårige finansielle
ramme for perioden 2014-2020 vil Kommissionen give sine tjenestegrene instrukser om at lade
performancerammen for disse programmer afspejle sig i forvaltningsplanerne for 2014. Det vil også
gøre det muligt at rapportere om performance i de årlige aktivitetsrapporter, der skal fremlægges i
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452293_0007.png
marts 2015. Derudover vil der være skabt en tættere forbindelse mellem generaldirektoraternes
årlige aktivitetsrapporter og den evalueringsrapport, der er baseret på artikel 318 i TEUF.
10.24. Kommissionens hilser Revisionsrettens anerkendelse af, at handlingsplanen udgør et positivt
skridt, velkommen. Den minder om bemærkningen i dette års rapport om, at handlingsplanen fortsat
er midlertidig, idet man afventer vedtagelsen af de retlige instrumenter, der skal understøtte de
finansielle programmer i den næste FFR. Det forklarer den manglende specificering af den enkeltes
ansvar og færdiggørelsesdatoerne.
10.27. Kommissionen er enig i, at dens forvaltningssystemer skal være hensigtsmæssige, således at
de kan anvendes til at måle resultaterne af EU's udgifter, og at der skal findes passende opfølgnings-
og kontrolsystemer for at opnå pålidelige oplysninger til brug ved rapporteringen af resultater.
Kommissionen arbejder på at udvikle sit interne forvaltningssystem i forbindelse med den
kommende flerårige finansielle ramme 2014-2020 (FFR) med særlig fokus på merværdien på EU-
plan, effektivitet, produktivitet og de samlede virkninger for økonomien og samfundet af dens
udgiftsprogrammer. Kommissionen vil skabe en nye performancekultur ved brug af mål, indikatorer
og rammer for overvågning og evaluering, som fastsættes af lovgivningsmyndigheden for den
kommende programmeringsperiode. Dette vil danne et klart og tydeligt grundlag for
Kommissionens årlige rapportering om performance.
Kommissionen har allerede i sine forslag for de nye programmer under FFR medtaget adskillige
elementer, der har til formål at sikre en bedre performanceramme, som er mere fokuseret på
effektivitet i bestræbelserne på at nå de overordnede mål for de forskellige finansielle programmer.
Denne performanceramme vil have indvirkning på de eksisterende interne forvaltningsinstrumenter.
10.29. Inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere
anvender Kommissionen adskillige instrumenter for at overvåge de nationale programmer såsom
regelmæssig kontakt med medlemsstaterne og midtsvejsrapporter og afsluttende rapporter om
gennemførelsen. Derudover har medlemsstaterne fremlagt nationale evalueringsrapporter for
perioden 2007-2010 på grundlag af fælles indikatorer, som Kommissionen har fastsat, og som er
kompatible med medlemsstaternes egne indikatorer på projektniveau. Disse fælles indikatorer skal
give meningsfulde resultater på nationalt plan og EU-plan. Kommissionen har i sit forslag af
15.11.2011 til forordning om oprettelse af en asyl- og migrationsfond (KOM(2011) 751) foreslået at
bruge fælles obligatoriske indikatorer til effektivt at vurdere og forvalte de nationale programmer.
De bliver allerede drøftet med de deltagende medlemsstater, navnlig hvad angår det forhold, at de
skal begrænses i antal, angå SMART, knytte an til virkeligheden og sikre pålidelige oplysninger.
10.30. Kommissionen foretager vurderingen af, om vinreformen fra 2008 opfylder sit mål, på
grundlag af følgende elementer:
1) Periodisk vurdering af situationen på vinmarkedet:
a. På grundlag af de nøgleindikatorer, der er fastsat bestemmelser om i forordning (EF)
nr. 555/2008 og 436/2009.
2) Periodisk vurdering af medlemsstaternes gennemførelse af vinpolitikken, f.eks.:
a. En undersøgelse af gennemførelsen af reformen i 2012, som indeholdt en væsentlig og
detaljeret analyse af de forskelige aspekter af den fælles markedsordning for vin
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452293_0008.png
b. Hvad angår de nationale programmer, blev forordning (EF) nr. 555/2008 ændret, og
GD AGRI godkendte to sæt retningslinjer i 2013 med henblik på at tydeliggøre og
udspecificere, hvordan disse foranstaltninger skal gennemføres på nationalt plan. I disse
retningslinjer fik medlemsstaterne anbefalinger om, hvilke nøgleindikatorer de skal bruge
(f.eks. udvælgelseskriterier, evalueringskriterier og effektindikatorer). GD AGRI anvender
også disse indikatorer, når det evaluerer sine politikker.
3) Bredere evaluering af vinspørgsmål:
a. GD AGRI anvendte også de oplysninger, der blev indsamlet i 2012, til at udarbejde rapporten
for 2012 til Rådet og Europa-Parlamentet sammen med andre indikatorer, som
medlemsstaterne havde stillet til rådighed vedrørende de nationale støtteprogrammer og
rydningsordningen.
b. GD AGRI er på nuværende tidspunkt ved at iværksætte en ny evaluering af EU-vinenes
konkurrenceevne, som forventes færdig i slutningen af 2014. I det foreslåede udbud fastsættes
der klare indikatorer for den kommende evaluering.
c. GD AGRI er ved at gennemføre en anden evaluering af merværdien af beskyttede
oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser. Også heri er der fastsat klare
indikatorer.
10.31. Ændringen af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 i december 2011 indførte en forpligtelse
for medlemsstaterne til formelt at rapportere om finansielle instrumenter. I 2012 udarbejdede
Kommissionen på dette grundlag en sammenfattende rapport, og Kommissionens tjenestegrene har
også udarbejdet en detaljeret vejledning om rapportering til forvaltningsmyndighederne. Derudover
offentliggjorde Kommissionen i februar 2012 et dokument fra Kommissionens tjenestegrene om
finansielle instrumenter i samhørighedspolitikken og gennemførte en evaluering via
ekspertevalueringsnetværket om brugen af EFRU til at støtte de finansielle instrumenter.
Rapporteringskravene vil bliver yderligere konsolideret i næste programmeringsperiode.
10.32. Hvad angår programmerne på området direkte forvaltning, skal Kommissionen i henhold til
dens forslag til retsakt om de næste finansieringsprogrammer kunne sikre rettidige og pålidelige
oplysninger for at kunne rapportere om deres performance.
Hvad angår programmerne under indirekte forvaltning, er Kommissionen afhængig af
medlemsstaternes og tredjeparters vilje og kapacitet til at fremlægge rettidige, pålidelige og
sammenlignelige oplysninger. Det er ikke muligt at gøre dette for alle programmer på
sammenfattende vis inden for den nuværende retlige ramme.
For programmerne under delt forvaltning vil Kommissionen foreslå lovgivningsmyndigheden nogle
centrale krav til udformningen af systemer, der sikrer resultatoplysninger inden for rammerne af de
kommende forordninger efter 2013. Ansvaret for anvendelsen af disse systemer til sikring af
fuldstændige og præcise resultatoplysninger ligger hos medlemsstaterne i overensstemmelse med
kompetencefordelingen under delt forvaltning.
10.33. Kommissionen finder, at den fælles overvågnings- og evalueringsramme udgør et relevant og
integreret sæt indikatorer, der blev fastlagt i fællesskab af Kommissionen og medlemsstaterne for at
indkredse målene for politikken. Det er første gang, at et omfattende og meget krævende
overvågnings- og evalueringssystem for udvikling af landdistrikter er blevet gennemført på EU-
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452293_0009.png
plan. Det er kombinationen af alle foranstaltningerne, der skal tages i betragtning ved evalueringen
af, om EU's prioriteter virkeliggøres på tilfredsstillende vis.
Foranstaltning 121 bør evalueres på baggrund af målet om forbedring af konkurrenceevnen. De
nuværende erfaringer med "learning by doing" har vist, at det er en udfordring at definere
resultatindikatorer på dette område, og Kommissionen, medlemsstaterne og forskellige interessenter
har gjort og gør en stor indsats for til stadighed at forbedre metoden, pålideligheden og
sammenligneligheden. Erfaringerne herfra vil også blive anvendt til det fremtidige overvågnings-
og evalueringssystem.
10.34. Der er bestræbelser i gang for at afhjælpe disse mangler, men der mangler ingen finansielle
og/eller andre kritiske oplysninger i CRIS. Ud over de fremskridt, der nævnes i revisionen af CRIS,
hvad angår datakvalitetsspørgsmål (udpegning af dataejere, oprettelse af datakvalitetsteam og
gennemførelse af datakvalitetsstyring), er følgende projekter blevet iværksat for nylig:
-
rationalisering af geografiske koder
-
forbedring af brugergrænsefladen i forbindelse med CRIS på grundlag af analyse af tilfælde af
indkodningsfejl
-
en række udrensningsforanstaltninger som følge af resultater af revisioner, overvågnings-
procedurer og rapporteringer.
Ovennævnte projekter indgår som en del af en nylig fastsat datakvalitetsmasterplan, der omfatter
foranstaltninger vedrørende dataudrensning, forbedring af informationssystemer, overvågning og
kontrol samt brugerdokumentation og uddannelse af brugere.
10.35. Lovgiveren har fundet, at disse begreber bedre kunne defineres på nationalt plan.
Kommissionen har et samlet overblik over situationen i EU, hvad angår de forskellige koblede
støtteforanstaltninger, der anvendes i de animalske sektorer. Medlemsstaterne skal regelmæssigt
informere Kommissionen om antallet af dyr og de beløb, der er udbetalt i koblet støtte til
ammekøer, får og geder og koblet støtte i henhold til artikel 68 samt supplerende nationale direkte
betalinger i de medlemsstater, der kom med i EU i 2004 og 2007. Hvad angår de sociale,
økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ordningerne, finder Kommissionen, at det snarere er
et spørgsmål om evaluering end overvågning.
Når det drejer sig om beslutningsprocessen i forbindelse med den kommende reform, baserer
Kommissionen sine forslag på en konsekvensanalyse, som bygger på en lang række
informationskilder, kvantitative analyser, kvalitative og kvantitative oplysninger fra litteraturen og
offentlig høringer. Evalueringsrapporter er en af disse informationskilder.
Med hensyn til situationen fremover indeholder Kommissionens forslag om den fælles
landbrugspolitik bestemmelser om fastsættelse af en fælles overvågnings- og evalueringsramme
med henblik på at måle performance af den fælles landbrugspolitik, herunder foranstaltninger under
første og anden søjle.
10.36. I henhold til den nuværende retlige ramme for ESF skal oplysningerne indsamles på
opgaveniveau og ikke på det langt mere detaljerede målgruppeniveau. Den linje, der foreslås fulgt,
vil være meget kompleks at gennemføre (f.eks. omfatter de fleste projekter mange forskellige
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452293_0010.png
målgrupper), pålægge medlemsstaterne og støttemodtagerne en stor byrde og medføre betydelige
omkostninger.
Oplysninger om resultaterne og navnlig om virkningerne kan opnås gennem evalueringer. Ved
evalueringen af ESF's støtte til programmet Livslang Læring, der blev afsluttet i juli 2012, blev der
f.eks. bl.a. fokuseret på ældre arbejdstagere. Kommissionen anslår, at de oplysninger, der opnås
gennem sådanne evalueringer, er afgørende og gør det muligt at drage konklusioner om
effektiviteten af ESF's interventioner.
Kommissionen erkender dog, at der er plads til forbedringer. Hvad angår den næste
programmeringsperiode 2014-2020, sigter Kommissionen derfor mod via en ny lovgivningspakke
at afhjælpe en række af de svagheder, der blev indkredset på området overvågnings- og
evalueringsordninger.
10.39. Virkningerne af de finansierede investeringer for at overholde de nye hygiejnestandarder var
genstand for vurdering i efterfølgende evalueringsrapporter vedrørende SAPARD-programmerne i
otte støttemodtagernde lande, som kom med i EU i 2004. Den sammenfattende rapport af disse
evalueringer, som er foretaget af uafhængige evaluatorer, konkluderer i kapitel 4.2.1 om
overholdelse af EU's standarder og gældende EU-ret, at de vigtigste resultater blev opnået inden for
områderne hygiejne, sanitære og veterinære forhold og miljø. Rapporten blev offentliggjort og kan
findes på:
http://ec.europa.eu/agriculture/evaluation/rural-development-reports/index_en.htm
10.40. For at tackle problemerne med institutionel bæredygtighed støtter Kommissionen en
omfattende kapacitetsopbygning og uddannelsesaktiviteter, som sætter brugersammenslutninger og
lokale myndigheder i stand til at eje, forvalte og drive deres egne faciliteter. Kommissionen arbejder
desuden på landeplan, nogle gange med støtte fra den private sektor, inden for rammerne af
sektorreformprogrammerne for at støtte udformningen af hensigtsmæssige sektorpolitikker og
institutionelle rammer, hvorved der oprettes decentraliserede strukturer, der skal hjælpe lokale
interessenter på lang sigt.
At fastlægge vandsektoren på et finansielt bæredygtigt grundlag kræver, at der fastsættes en
passende balance mellem takster, overførsler og afgifter. For de fleste landes vedkommende kan
driftsomkostningerne ikke dækkes alene af takster. Det gælder i Europa og i endnu højere grad i
landene syd for Sahara, hvor projekterne hovedsageligt er rettet mod meget udsatte grupper med
meget begrænset betalingskapacitet. Kommissionen støtter derfor arbejdet med at fastsætte
reducerede takster, samtidig med at den finansielle bæredygtighed i sektoren som helhed sikres
gennem sektordialog med de støttemodtagende lande.
10.41. Kommissionen hilser Revisionsrettens analyse velkommen.
10.43. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten tilslutter sig Revisionsrettens vurdering. De sigter
mod at afhjælpe de svagheder, der er indkredset gennem øget brug af politiske dialoger som
anbefalet af Revisionsretten, bl.a. med civilsamfundet, samt en bedre koordinering og
synkronisering af EU's politiske mål og instrumenter samt dets bistand. Det skal være med til at
gøre EU's indsats mere effektiv og bæredygtig.
10.44. Kommissionen har integreret en række foranstaltninger i udkastet til programmer for 2012
og 2013 for at sikre, at de eksisterende projekter afsluttes og er bæredygtige. Det omfatter
videreuddannelse og bistand til at oprette drifts- og forvaltningssystemer og også supplerende
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452293_0011.png
investeringer for at sikre, at det tyrkisk-cypriotiske samfund har det nødvendige udstyr for at klare
overtagelsen og driften af nye anlæg. Der indtages en meget forsigtig holdning, hvad angår nye
investeringer, som på nogle områder er suspenderet, mens der ventes på, at det tyrkisk-cypriotiske
samfund skal træffe effektive foranstaltninger.
Revisionsretten har påpeget, at det tyrkisk-cypriotiske samfunds forsinkede vedtagelse af de
relevante procedurer og retsforskrifter kan udgøre en risiko for bæredygtigheden. I disse tilfælde
fortsætter Kommissionen med at opfordre det tyrkisk-cypriotiske samfund til at fortsætte sit
arbejde, og den yder støtte på relevante områder.
For at tage fat på usikkerhederne i forbindelse med fremtidige udgifter har Kommissionen
udarbejdet et forslag til et flerårigt overslag under FFR for 2014-2020. Dette skulle være med til i
højere grad at fastholde bevillingerne til foranstaltninger på samme niveau inden for rammerne af
støtteforordningen.
KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
10.45. Kommissionen er enig med Revisionsretten i, at den nuværende retlige ramme er kompleks
og ikke fokuserer på performance. Det er derfor, den har gjort alt for, at dens forslag til en ny
generation af programmer under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder en bedre
performanceramme baseret på en klar definition af SMART-målene ved brug af passende
indikatorer, der gør det muligt ikke kun at rapportere om resultaterne, men også om virkningerne af
udgiftsprogrammerne. Den håber i høj grad, at denne ramme vil blive fastholdt i den
lovgivningsprocedure, der i øjeblikket pågår mellem Europa-Parlamentets og Rådets forordning
med henblik på den endelige vedtagelse af retsgrundlagene.
De nye forordninger for den fælles landbrugspolitik omfatter nye elementer, der skal sikre en mere
resultatorienteret tilgang (se svaret på punkt 10.3):
- de nye direkte betalinger er blevet udformet således, at de dækker særlige behov og mål (mål på
miljøområdet, unge landmænd, områder med naturlige begrænsninger m.m.)
- i udkastet til forordning om ELFUL kræves det, at hvert program for udvikling af landdistrikterne
skal opbygges omkring opfyldelsen af de kvantificerede mål, som er snævert forbundet med de mål,
der er fastsat i forordningen. Hvis det i forbindelse med et program for udvikling af landdistrikterne
ikke lykkes at nå de forud fastsatte milepæle, vil der ikke blive frigjort en performancereserve (se
svaret på punkt 10.4).
Hvad angår forordningerne vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde, er
resultatorientering blevet medtaget som et vigtigt element. De krævende og innovative forslag
omfatter:
- en styrket interventionslogik, der knytter de mål, EU har fastsat, sammen med medlemsstaternes
bindende og præcise mål
- for første gang interventionsspecifikke forudgående betingelser for at forbedre investeringernes
effektivitet
- betydeligt udvidede makroøkonomiske betingelser
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452293_0012.png
- en fornyet evalueringsstrategi baseret på planlægning, pligt til at evaluere virkningerne af hver del
af programmet og anvendelse af nye metoder og
- en obligatorisk performanceramme, herunder en performancereserve.
10.46. Kommissionen bemærker, at hvad angår alle programmer under delt forvaltning, ligger
ansvaret for at gennemføre den fælles performanceramme hovedsageligt hos medlemsstaterne, som
er ansvarlige for den daglige forvaltning af programmerne, tilsynet med disse og rapporteringen af
resultaterne.
10.47. Kommissionen finder, at den har gjort betydelige fremskridt de senere år, hvad angår
rapportering om politiske resultater, og at navnlig dens generaldirektoraters årlige
aktivitetsrapporter indeholder et væld af nyttige oplysninger om de politiske målsætninger, de
resultater, der er nået, og deres virkninger for samfundet. De fremlagte indikatorer giver generelt
nyttige oplysninger om de fremskridt, der gøres hen imod opfyldelsen af Kommissionens
overordnede politiske mål og overvågningen af performance.
10.48. Kommissionen erkender, at rapporten er under fortsat udvikling, idet der hvert år fokuseres
på mulige forbedringer for hvert af de følgende år. Den tvivler dog på, at rapporten kan opfylde et
hvilket som helst tilsigtet formål i forbindelse med dechargeproceduren og begynde at give
pålidelige oplysninger om, hvad der er opnået gennem EU's politikker før langt henne i
gennemførelsen af FFR.
10.50.
b) Kommissionen fortsætter sin indsats for at forbedre de årlige aktivitetsrapporter. Formålet
hermed er at:
• medtage flere elementer af den performancebaserede forvaltning:
performanceindikatorer og tilknyttede mål i forbindelse med hvert program
fastsætte
mål,
• uddybe rapporteringen om, hvordan de finansielle ressourcer og personaleressourcer er blevet
anvendt til at de nå de politiske mål, som kollegiet har fastsat, og hvordan disse politikker har givet
en merværdi på EU-plan
• styrke den interne peer review-procedure vedrørende de årlige aktivitetsrapporter, herunder
øget fokus på oplysninger om performance.
- Anbefaling 1:
I Kommissionens forslag til programmer under den næste flerårige finansielle
ramme fokuseres der på at nå resultater, hvad angår vigtige politiske prioriteter og performance. De
omfattede elementer af en øget performanceramme i form af bestemmelser om mål og indikatorer,
overvågningsordninger og evaluerings- og rapporteringskrav. Inden for rammerne af den
almindelige lovgivningsprocedure har både Rådet og Europa-Parlamentet det endelige ansvar for
vedtagelsen af basisretsakterne.
- Anbefaling 2:
Kommissionen arbejder i et politisk miljø. De politiske mål, den forfølger, skyldes
derfor mange forhold og er ofte betinget af det eksterne miljø, som Kommissionens tjenestegrene
opererer i.
Fastsættelsen af mål er hovedsageligt styret af politik og ikke forvaltningsmetoder, således som
Revisionsretten anfører,
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452293_0013.png
Derudover indeholder Kommissionens forslag til næste generation af programmer bestemmelser
om, hvordan de forventes at bidrage til opfyldelsen af EU's politiske mål.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452293_0014.png
BILAG 10.2
OPFØLGNING AF TIDLIGERE ANBEFALINGER VEDRØRENDE OPNÅELSE AF
RESULTATER VED HJÆLP AF EU-BUDGETTET
Anbefaling 1
Fra den årlige aktivitetsrapport for 2012 kræves det, at tjenestegrenene i del 3 medtager en række
nøgleindikatorer for forsvarlig økonomisk forvaltning (effektivitet, produktivitet og
sparsommelighed) af EU's udgifter og rapporterer om resultaterne af disse indikatorer hvert år.
Disse indikatorer kan baseres på f.eks. kvalitetsresultaterne (procentdel af afgørelserne, der
anfægtes) i forbindelse med projektudvælgelsesprocedurerne, statistiske oplysninger om, hvor lang
tid der går, inden støtten udbetales, og de finansielle besparelser i løbet af kontraktind-
gåelsesprocessen.
Anbefaling 2
Der kan rent faktisk fastsættes midtvejsmilepæle i forbindelse med resultater og, når det er relevant,
effektindikatorer (f.eks. ved mindst at checke "tendensen"). For output er det muligt at fastsætte
milepæle for flerårige mål, i det mindste på programniveau. I forbindelse med det forberedende
arbejde med den næste finansielle ramme medtog Kommissionen desuden i alle sine
lovgivningsforslag visse yderligere krav for at forbedre kvaliteten af planlægningsfasen: fastsættelse
af generelle og specifikke mål og tilknyttede indikatorer.
Anbefaling 3
Kommissionen er ved at træffe den anbefalede foranstaltning, og den har allerede iværksat en sådan
procedure med medlemsstaterne. Anbefalingen vil blive efterkommet frem til begyndelsen af næste
programmeringsperiode.
Anbefaling 4
Kommissionen bestræber sig altid på at fastsætte SMART-mål. Nogle af SMART-kriterierne kan
kun opfyldes, når de analyseres sammen med de tilknyttede indikatorer eller andre oplysninger i
forvaltningsplanerne. Kommissionen har gjort en særlig indsats såsom at udforme vejledningen om
fastsættelse af mål og indikatorer, der er knyttet til instrukserne.
Anbefaling 5
De stående instrukser for forvaltningsplanerne og de årlige aktivitetsrapporter er blevet ajourført for
at øge forbindelsen mellem de målrelaterede forventninger og resultaterne og forklare eventuelle
forskelle (jf. analysen af mangler). I instrukserne vedrørende forvaltningsplanerne for 2012
fastsættes der krav om en basislinje ved fastsættelsen af de generelle mål (se del 3 "nuværende
situation") og de specifikke mål (se del 4: "seneste kendte resultater").
Under peer review-processen vedrørende de årlige aktivitetsrapporter for 2012 har de centrale
tjenestegrene givet hvert gruppe af generaldirektorater en tabel, der viser sammenligneligheden
mellem mål og indikatorer som præsenteret i forvaltningsplanerne for 2012.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452293_0015.png
Anbefaling 6
For programmerne under delt forvaltning vil Kommissionen foreslå lovgivningsmyndigheden nogle
centrale krav til udformningen af systemer, der sikrer resultatoplysninger inden for rammerne af de
kommende forordninger efter 2013. Ansvaret for anvendelsen af disse systemer til sikring af
fuldstændige og præcise resultatoplysninger ligger hos medlemsstaterne i overensstemmelse med
kompetencefordelingen under delt forvaltning. Se f.eks. KOM(2011) 615 af 14.3.2012, forslag til
forordning om fælles bestemmelser for strukturfondene, særlig artikel 9 om tematiske mål,
artikel 47 om evaluering og bilag 1 om metoden til fastlæggelse af resultatrammen.
15