Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0708
Offentligt
1452329_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.10.2013
COM(2013) 708 final
2013/0338 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om forebyggende mellemfristet finansiel EU-bistand til Rumænien
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452329_0002.png
BEGRUNDELSE
1. Indledning
Efter EU's og IMF's fælles mellemfristede finansielle bistandsprogram for Rumænien fra
foråret 2009 til foråret 2011, hvor EU udbetalte 5 mia. EUR og IMF 12,9 mia. EUR, vedtog
Rådet for Den Europæiske Union den 12. maj 2011 en afgørelse om et forebyggende
opfølgningsprogram, hvor der blev stillet mellemfristet finansiel bistand på op til
1,4 mia. EUR til rådighed for Rumænien
1
. Under det andet program, som også var et fælles
EU-IMF-program, blev der i overensstemmelse med programmets forebyggende karakter
hverken udbetalt støtte af EU eller IMF.
I lyset af de resterende risici for landets betalingsbalance anmodede de rumænske
myndigheder den 4. juli 2013 EU om et tredje mellemfristet finansielt bistandsprogram, som
igen skulle være omfattet af en standby-aftale med IMF. Bistanden fra EU og IMF forventes
atter at være af forebyggende karakter uden at føre til egentlige udbetalinger. Den 9. juli
godkendte Det Økonomiske og Finansielle Udvalg anmodningen og gav Kommissionen
mandat til at forhandle et nyt forebyggende program mellem EU og IMF på plads.
Fra den 17. til den 31. juli 2013 foretog Kommissionens tjenestegrene og IMF et fælles
forhandlingsbesøg i Bukarest, hvor man på embedsmandsplan blev enig om programmets
indhold og betingelser. Det nye program støtter fortsat Rumæniens økonomiske program, der
bl.a. har til formål at konsolidere den makroøkonomiske, finanspolitiske og finansielle
stabilitet, øge robustheden og vækstpotentialet i økonomien, forbedre den administrative
kapacitet, reformere skatteforvaltningen og forbedre den offentlige forvaltning af og kontrol
med finanspolitikken. Det nye program spænder over 24 måneder og består af forebyggende
bistand fra EU på op til 2 mia. EUR og fra IMF på op til 1,75 mia. SDR (ca. 2 mia. EUR),
som understøttes af en standby-aftale. Derudover vil Verdensbanken fortsætte med at yde den
tidligere vedtagne bistand på 891 mio. EUR, hvoraf 514 mio. EUR stadig mangler at blive
udbetalt.
2. Makroøkonomisk udvikling og udsigter
Der er registreret positiv økonomisk vækst i Rumænien siden 2011. Den seneste udvikling
tyder på, at væksten i 2013 vil være på omkring 2 %, hvilket er noget højere end
fremskrivningen på 1,6 % i Kommissionens forårsprognose. Fremragende eksportresultater
(navnlig takket være bil- og serviceindustrien) og en god høst er de vigtigste drivkræfter for
væksten. De positive tendenser skygger dog for en svag indenlandsk efterspørgsel, hvor
forbruget er stagnerende, og investeringerne er faldet i første halvdel af 2013.
Hvis vi ser fremad, skønnes det, at væksten gradvist vil blive styrket, efterhånden som
strukturreformerne begynder at få virkning og EU-midlerne udnyttes bedre, samtidig med at
eksporten fortsat vil være stærk, efterhånden som der kommer gang i den europæiske
økonomi. Under forudsætning af en gennemsnitlig høst forventes væksten at være en anelse
over 2 % i 2014. Den indenlandske efterspørgsel forventes at være den største drivkraft for
væksten, idet den understøttes af stigninger i investeringerne og privatforbruget, samtidig med
at nettoeksporten forventes at yde et mindre negativt bidrag, idet importen ventes atter at
genoptage i 2014 med udgangspunkt i den stigende indenlandske efterspørgsel.
Inflationen målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks forblev høj på ca. 6 % i perioden
2009-2011, men faldt i 2012 til et gennemsnit på 3,4 %. Priserne begyndte dog atter at blive
presset opad ved udgangen af 2012 og i første halvdel af 2013. Som følge af et støt fald i
1
Det første program blev vedtaget ved Rådets beslutning 2009/459/EF og det andet program ved Rådets
afgørelse 2011/288/EU.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fødevarepriserne og en ændring i basiseffekterne forventes inflationen at falde i løbet af anden
halvdel af 2013, til under 3,5 % ved udgangen af 2013, hvilket er inden for den rumænske
centralbanks målinterval (2,5 % ± 1 procentpoint). Der forventes et yderligere fald i 2014.
3. De offentlige finanser
Rumænien har med succes konsolideret sine offentlige finanser i løbet af de seneste år, og
budgetunderskuddet er faldet fra 9 % af BNP i 2009 til lige under 3 % i 2012. Denne
præstation gjorde det muligt for Rådet at ophæve proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud for Rumænien den 21. juni 2013. Det nye program vil
støtte Rumæniens yderligere bestræbelser for finanspolitisk konsolidering, som sigter mod at
nå landets mellemfristede målsætning om et strukturelt budgetunderskud på 1 % af BNP i
2015. Myndighederne arbejder fortsat på at nå det foregående programs underskudsmål på
2,4 % i ESA-termer i 2013. Der er planlagt yderligere konsoliderende foranstaltninger for
2014 i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Indtil videre tyder alt på, at
Rumænien vil nå målet om et underskud på 2 % i ESA-termer i overensstemmelse med
landets opdaterede konvergensprogram fra 2013.
Ved forhandlingerne under besøget i juli vedtog man en halvårlig budgetændring, der gav
plads til at foretage ændringer i indtægter og udgifter, samtidig med at det overordnede
underskudsmål for 2013 på 2,3 % i nominelle termer og 2,4 % i ESA-termer blev fastholdt.
Det reviderede budget tilgodeser lavere indtægter og sætter en dæmper på de indenlandske
kapitalinvesteringer, reducerer hensættelserne til korrektioner i forbindelse med EU-midler og
reducerer overførslerne til andre offentlige myndigheder. Hvad angår budgettet for 2014, er
myndighederne i færd med at undersøge, hvordan man kan øge indtægterne, navnlig ved at
udvide indtægtsgrundlaget. En væsentlig udfordring på udgiftssiden er indfasningen af den
lønlov, der blev vedtaget som led i det første program.
Eftersom størstedelen af den nødvendige finanspolitiske konsolidering er opnået, vil det nye
program fokusere på en forbedring af den finanspolitiske styring. Det vil sigte mod at
opgradere de finanspolitiske rammer, så de er i overensstemmelse med finanspagten, samt
mod at indføre en række andre forbedringer af den finanspolitiske strategi og af
gennemsigtigheden i budgetlægningen. Det vil kræve forbedringer i planlægningen af de
årlige og mellemfristede kapitalinvesteringer, færdiggørelsen af systemet til kontrol af
forpligtelser (for at forhindre nye restancer) samt forbedringer af skatteforvaltningen med
henblik på at sikre en mere effektiv skatteopkrævning.
4. Udviklingen på de finansielle markeder og i banksektoren
Situationen på de finansielle markeder er betydeligt forbedret siden sommeren 2012 som
følge af en bedre stemning på det globale marked, og efter at den indenrigspolitiske situation
er blevet mere stabil hen imod årets udgang. Det er stort set sket i takt med udviklingen i de
øvrige lande i regionen og er forblevet forholdsvis gunstig i første halvdel af 2013. Det
5-årige CDS-spread på rumænske statsobligationer faldt fra knap 500 basispoint i maj 2012 til
under 200 basispoint i begyndelsen af januar 2013 og har ligget en anelse over 200 basispoint
siden slutningen af juni 2013. Efter at have oplevet betydelige tab i maj 2012 rejste
BET-aktieindekset sig atter indtil udgangen af 2012, hvorefter det har været forholdsvis
volatilt, dog med en stigning på ca. 10 % indtil udgangen af september 2013.
Til trods for stigningen i værdiforringede aktiver (andelen af misligholdte lån nåede 20,3 % i
juni 2013), ligger banksektorens kapitalgrundlag fortsat på et godt niveau (solvensprocenten
lå på 14,7 % i juni). Risiciene i forbindelse med stigningen i misligholdte lån er blevet
begrænsede som følge af en forsigtig hensættelsespolitik til at imødegå tab på udlån, selv om
hensættelserne sætter en dæmper på rentabiliteten (egenkapitalforrentningen nåede op på 6 %
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i første kvartal af 2013 efter 3 år med tab). Den rumænske centralbank fører fortsat nøje tilsyn
med banker, der har moderbanker i de perifere eurolande, som har opretholdt
hensigtsmæssige kapitalbuffere. De afsmittende virkninger af krisen i Cypern blev afbødet
gennem aftalen om at overføre den lokale indlånsbase af den rumænske filial af Bank of
Cyprus til Marfin Bank, som er et datterselskab i Laiki-koncernen. Nedgearingen af de
udenlandske banker og reduktionen af finansieringen fra moderbanker (-14,6 % siden
december 2012) følger den regionale udvikling og foregår forholdsvis velordnet, men kræver
dog stadig særlig opmærksomhed fra tilsynsmyndigheden.
5. Betalingsbalance og eksterne finansieringsbehov
Rumænien forventes i løbet af den planlagte programperiode (24 måneder) at opretholde fuld
adgang til statsgældsmarkedet, dog under forudsætning af at der ikke sker en negativ ekstern
udvikling. CDS-spreadene er på det laveste niveau siden 2010. Underskuddet på de løbende
poster forventes at falde fra ca. 4 % af BNP i 2012 til ca. 2 % i 2013, hvilket hovedsagelig kan
tilskrives et fald i handelsunderskuddet.
Ifølge basisscenariet bør der hverken opstå et internt eller eksternt finansieringsunderskud i de
næste to år. Rumænien er dog fortsat sårbar over for udsving i valutakursen og volatile
internationale kapitalbevægelser. I et negativt scenarie kan det blive svært at opretholde
finansieringen af de løbende poster, og adgangen til statsgældsmarkedet kan blive forringet. I
sidstnævnte tilfælde vil det første forsvarsværk være statskassens kontantreserver (som
dækker finansieringsbehovet i ca. 6 måneder) og i mindre grad den rumænske centralbanks
valutareserver. Hvis Rumænien oplever langvarige og akutte finansieringsproblemer,
aktiveres det forebyggende program, og de disponible midler (2 mia. EUR fra EU, som
udbetales i to trancher af 1 mia. EUR og op til 2 mia. EUR via IMF’s standby-aftale) vil
dække landets finansielle og budgetmæssige forpligtelser. Det nye program vil også skabe
tillid på de finansielle markeder til, at Rumænien er engageret i en ambitiøs økonomisk
reformdagsorden.
6. EU-bistand under betalingsbalancemekanismen som led i en international indsats
I lyset af de resterende svagheder ved og risici mod betalingsbalancen og på betingelse af, at
de rumænske myndigheder forpligter sig til at gennemføre et finanspolitisk, finansielt og
strukturelt tilpasningsprogram, henstiller Kommissionen, efter at have hørt Det Økonomiske
og Finansielle Udvalg den 3. oktober 2013, at Rådet vedtager en afgørelse om yderligere
gensidig bistand til Rumænien, som omhandlet i EUF-traktatens artikel 143. Rumænien skal
gennemføre sit økonomiske program for at imødekomme de resterende svagheder, afværge de
tilbageværende trusler mod holdbarheden i betalingsbalancen og udvikle den nødvendige
kapacitet til at udforme og gennemføre de økonomiske politikker uden at ty til international
bistand.
Desuden foreslår Kommissionen efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, at
Rådet vedtager en afgørelse om forebyggende mellemfristet finansiel bistand på op til
2 mia. EUR til Rumænien for at sikre holdbarheden i landets betalingsbalance. Den
forebyggende finansielle bistand vil kunne aktiveres og udbetales frem til den
30. september 2015.
7. Hovedindholdet af det nye program
Den nye forebyggende finansielle bistand støtter Rumæniens økonomiske program, der bl.a.
har til formål at konsolidere den makroøkonomiske, finanspolitiske og finansielle stabilitet,
øge robustheden og vækstpotentialet i økonomien, forbedre den administrative kapacitet,
reformere skatteforvaltningen og forbedre den offentlige forvaltning af og kontrol med
finanspolitikken. De nærmere økonomisk-politiske betingelser vil blive fastsat i et
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
aftalememorandum mellem Kommissionen og de rumænske myndigheder. Det fastholder
resultaterne af de to foregående programmer og viderefører de endnu uindfriede forpligtelser
af det andet program.
A: Finanspolitisk konsolidering
Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud forventes Rumænien at korrigere
sin strukturelle saldo i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten, indtil
landet når sin mellemfristede målsætning om et strukturelt offentligt underskud på 1 % af
BNP i 2015, som derefter opretholdes. Programmet vil endvidere fortsat have fokus på at
forbygge akkumuleringen af offentlige restancer, både på centralt og lokalt plan.
Lønomkostningerne i den offentlige sektor skal fortsat have et bæredygtigt grundlag med
begrænsede lønstigninger og begrænset beskæftigelse i sektoren.
B: Finanspolitisk styring og finanspolitisk strukturreform
For at sikre en velforankret finanspolitisk konsolidering vil der med programmet blive indført
en yderligere styrkelse af de finanspolitiske rammer. I den forbindelse er det afgørende at
gennemføre finanspagten samt forbedringerne af den flerårige budgetplanlægning, som vil
garantere en mere holdbar finanspolitik.
Rumænien vil få støtte af bred teknisk bistand fra IMF og Verdensbanken inden for offentlig
finansforvaltning og -kontrol. Indførelsen af et system til kontrol af forpligtelser, som vil blive
iværksat i flere trin, vil bidrage til at sikre reduktionen af og kontrollen med restancer.
Budgetkontrolmekanismerne i sundhedssektoren vil blive styrket gennem bedre rapportering
og overvågning, navnlig med hensyn til hospitaler og udgifter til medicin, for at undgå, at der
igen opstår betalingsrestancer. Der indføres yderligere prioriteringer af de offentlige
investeringer for at øge landets vækstpotentiale.
C: Offentlig gældsforvaltning
Myndighederne vil træffe de nødvendige foranstaltninger for at forbedre den offentlige
gældsforvaltning med henblik på at begrænse finansieringsomkostningerne og -risiciene og
øge den gennemsnitlige forfaldstid for den offentlige gæld.
D: Regulering af og tilsyn med finanssektoren
Hvad angår finanssektoren, vil myndighederne fortsætte med at forbedre rammerne for
bankafvikling og lovgivningen om indskudsgarantiordningen ved at ændre lov GO 39/1996
og GEO 99/2006. For at fremskynde processen med at rydde op i balancen har Rumæniens
centralbank præciseret bestemmelserne for afskrivning af lån for den rumænske
banksammenslutning og vil foretage en omfattende analyse af kvaliteten af aktiverne i
banksektoren. Med henblik på yderligere at udvikle kapitalmarkedet og diversificere
bankernes finansieringskilder agter myndighederne at ændre lovgivningen om dækkede
obligationer. En stram kreditdisciplin og forhindring af "moral hazard" blandt debitorer
bidrager i høj grad til at øge den finansielle stabilitet. Derfor vil regeringen fortsat afholde sig
fra at tage lovgivningsmæssige initiativer (såsom loven om personlig insolvens) og indføje
bestemmelser i loven om gældsinddrivelse, der vil kunne underminere kreditdisciplinen.
Myndighederne vil i vid udstrækning høre alle relevante interesserede parter og tage højde for
den rumænske nationalbanks konsekvensanalyse i forbindelse med de nye bestemmelser om
urimelige kontraktvilkår i lovgivningen vedrørende anvendelsen af den civile retsplejelov. De
vil sikre, at retssager vedrørende urimelige kontraktbestemmelser behandles af højere
rangerende retsinstanser eller af en specialiseret domstol og vil træffe alle de nødvendige
foranstaltninger for at sikre en ensartet anvendelse af disse bestemmelser. For at styrke
tilsynet med ikke-bankmæssige finansielle markeder og fremme forbrugerbeskyttelsen vil
myndighederne sikre, at lovgivningen om den integrerede ikke-bankmæssige finansielle
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilsynsmyndighed, finanstilsynet, ændres, så den er i overensstemmelse med international god
praksis.
E: Strukturreformer
Strukturreformerne tager sigte på at forbedre den måde, markedet fungerer på, øge
modstandsdygtigheden over for eksterne chok og styrke Rumæniens vækstpotentiale på lang
sigt. Programmets strukturelle reformdagsorden er en del af den bredere dagsorden i
Rumæniens nationale reformprogram og er omfattet af de landespecifikke henstillinger rettet
til Rumænien som led i det europæiske semester.
Omstruktureringen af statsejede virksomheder, herunder privatiseringer, vil blive forstærket
for at mindske risikoen for det offentlige budget fra de akkumulerede restancer og driftstab,
samtidig med at den finansielle levedygtighed af de fleste af disse selskabers aktiviteter øges.
Myndighederne vil tage skridt til at styrke virksomhedsledelsen i statsejede virksomheder,
herunder i den finansielle sektor.
I energisektoren vil de resterende foranstaltninger, der blev vedtaget i de to foregående
programmer, blive gennemført, herunder køreplanerne for liberalisering af gas- og
elmarkedet.
Et andet vigtigt element af strukturreformerne er en forbedring af erhvervsklimaet og bedre
adgang til finansiering for SMV'er. Programmet har til formål at reducere SMV'ernes
administrative byrde, give dem bedre adgang til bank- og egenkapitalfinansiering, mindske
den retlige usikkerhed ved at forbedre registreringen af jord og ejendomme samt hjælpe
SMV’erne med at etablere sig i udlandet. Endvidere støtter programmet reformen af reglerne
for intellektuelle ejendomsrettigheder, især i forbindelse med patenter, med henblik på at
tiltrække direkte udenlandske investeringer i forsknings- og innovationsaktiviteter.
Hvad angår arbejdsmarkedet, støtter programmet gennemførelsen af pensionsreformen fra
2010 ved at udligne forskellene i pensionsalderen for mænd og kvinder.
Foruden de mange ovennævnte foranstaltninger for at forbedre effektiviteten i den offentlige
administration på områder, der er af afgørende betydning for gennemførelsen af programmet,
opfordres de rumænske myndigheder til hver sjette måned at rapportere til Det Økonomiske
og Finansielle Udvalg/Udvalget for Økonomisk Politik om de fremskridt, der er gjort på
området.
F: Pengepolitik
Pengepolitikken vil fortsat have fokus på at sikre prisstabilitet med henblik på at holde
inflationen inden for den rumænske centralbanks inflationsmål (2,5 % ± 1 procentpoint).
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452329_0007.png
2013/0338 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om forebyggende mellemfristet finansiel EU-bistand til Rumænien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 332/2002
2
af 18. februar 2002 om indførelse
af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne, særlig artikel 3,
stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, forelagt efter høring af Det Økonomiske og
Finansielle Udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
(2)
Ved afgørelse 2013/xxx/EU
3
besluttede Rådet at yde gensidig bistand til Rumænien.
I betragtning af den aktuelle situation med ustabile kapitalstrømme, som navnlig
berører nye vækstmarkeder, risiciene for det makroøkonomiske scenario og de
resterende svagheder i banksektoren er det hensigtsmæssigt at yde forebyggende
mellemfristet finansiel bistand til Rumænien under mekanismen for
betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne. Selv om Rumænien under de aktuelle
markedsforhold ikke agter at anmode om udbetaling af midler, forventes den
forebyggende bistand at kunne bidrage til at konsolidere den makroøkonomiske,
finanspolitiske og finansielle stabilitet og gennem strukturreformer øge robustheden
og vækstpotentialet i den rumænske økonomi.
Hvis de negative risici skulle materialisere sig, vil Rumænien muligvis ikke være i
stand til at dække sine eksterne finansieringsbehov via de disponible
finansieringskilder. Risiciene er bl.a. forbundet med den anseelige eksterne gæld og
gælden i den finansielle sektor, en høj negativ nettostilling over for udlandet og
spillovers fra negative udviklingstendenser i euroområdet. I et sådant stress-scenario
vil de resterende finansieringsbehov skulle dækkes ved at aktivere den forebyggende
finansielle EU-bistand.
Det er hensigtsmæssigt at yde forebyggende EU-bistand til Rumænien på op til
2 mia. EUR under mekanismen for mellemfristet betalingsbalancestøtte til
medlemsstaterne, som blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 332/2002. EU-
bistanden bør som vedtaget den 27. september 2013 ydes i kombination med IMF-
bistand på 1 751,34 mio. SDR (ca. 2 mia. EUR, 170 % af Rumæniens IMF-kvote) i
form af en standby-aftale, som også skal betragtes som en sikkerhedsforanstaltning.
Verdensbanken har stillet 1 mia. EUR til rådighed frem til juni 2015 i form af et lån
som led i udviklingspolitikken med mulighed for betalingsudskydelse. Derudover vil
(3)
(4)
2
3
EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1.
Se side XX i denne EUT.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Verdensbanken fortsætte med at yde den tidligere vedtagne bistand på 891 mio. EUR,
hvoraf 514 mio. EUR stadig mangler at blive udbetalt.
(5)
Bistanden bør forvaltes af Kommissionen, som i samråd med de rumænske
myndigheder og efter at have hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg fastlægger
de specifikke økonomisk-politiske vilkår knyttet til den forebyggende finansielle
bistand. Disse vilkår bør nedfældes i et aftalememorandum.
Eftersom bistanden er af forebyggende karakter, anmoder Rumænien ikke om at få
frigivet rater af EU-lånet, medmindre der opstår problemer med den løbende
betalingsbalance eller kapitalbevægelserne. Hvis Rumænien fremsætter en
finansieringsanmodning for Kommissionen, vil denne efter høring af Det Økonomiske
og Finansielle Udvalg tage stilling til, om programmet skal aktiveres, og hvor meget
der skal udbetales og hvornår. De nærmere finansielle betingelser knyttet til eventuelle
udbetalinger vil blive fastsat i en forebyggende lånefacilitetsaftale.
Den forebyggende finansielle bistand bør bidrage til en vellykket gennemførelse af
regeringens økonomisk-politiske program og vil på den måde sikre, at Rumæniens
betalingsbalance forbliver holdbar —
(6)
(7)
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1.
Unionen stiller forebyggende mellemfristet finansiel bistand på op til 2 mia. EUR til
rådighed for Rumænien. Hvis mekanismen aktiveres, og hvis det besluttes at stille
midler til rådighed, ydes bistanden i form af et lån med en gennemsnitlig løbetid på
højst otte år.
Den forebyggende finansielle bistand vil kunne aktiveres og udbetales frem til den
30. september 2015.
Artikel 2
1.
Bistanden forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med Rumæniens tilsagn
og Rådets henstillinger, herunder navnlig i sammenhæng med gennemførelsen af det
nationale reformprogram og den årlige opdatering af Rumæniens
konvergensprogram.
Kommissionen aftaler med de rumænske myndigheder og efter at have hørt Det
Økonomiske og Finansielle Udvalg de nærmere økonomisk-politiske betingelser
knyttet til den finansielle bistand, jf. artikel 3, stk. 3. Disse betingelser nedfældes i et
aftalememorandum i overensstemmelse med de i stk. 1 omhandlede tilsagn og
henstillinger. De nærmere finansielle vilkår fastsættes af Kommissionen i en
forebyggende lånefacilitetsaftale.
Kommissionen kontrollerer med jævne mellemrum og i samråd med Det
Økonomiske og Finansielle Udvalg, at de økonomisk-politiske betingelser, der er
knyttet til bistanden, er opfyldt.
Artikel 3
1.
Spørgsmålet om aktivering af Unionens forebyggende finansielle bistand behandles
af Kommissionen efter skriftlig anmodning fra Rumænien. Efter høring af Det
Økonomiske og Finansielle Udvalg tager Kommissionen stilling til, om aktiveringen
2.
2.
3.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af bistanden og anmodningen om udbetaling af midler er berettiget, og den fastslår,
hvor meget der skal udbetales og hvornår. Såfremt den finansielle bistand aktiveres,
udbetales midlerne i højst to rater. Hver rate kan udbetales i en eller flere trancher.
2.
Ved aktivering af bistanden træffer Kommissionen afgørelse om udbetalingen af
EU-lånet eller dele heraf efter at have indhentet udtalelse fra Det Økonomiske og
Finansielle Udvalg.
Udbetalinger gøres betinget af, at der er gjort tilfredsstillende fremskridt med
gennemførelsen af Rumæniens økonomiske program, som skal indgå i både
konvergensprogrammet og det nationale reformprogram; navnlig gælder det, at de
økonomisk-politiske betingelser, der er fastsat i aftalememorandummet, bl.a. skal
omfatte følgende:
a)
vedtagelse af budgetter og gennemførelse af politikker i overensstemmelse
med den finanspolitiske konsolidering, der hidrører fra Rumæniens
forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten, med henblik på at nå
Rumæniens mellemfristede budgetmålsætning i 2015, og fastholde den derefter
fuld bevarelse af de foranstaltninger, der er vedtaget i de to foregående
programmer, og gennemførelse af eventuelle manglende uopfyldte betingelser
yderligere styrkelse af rammerne for den finanspolitiske styring, herunder ved
at gennemføre artikel 3 i traktaten om stabilitet, koordinering og styring i Den
Økonomiske og Monetære Union (finanspagten), med henblik på at sikre en
velforankret finanspolitisk konsolidering. Der skal rettes særlig
opmærksomhed mod en stramning af den flerårige budgetplanlægning,
gennemførelsen af et effektivt system til kontrol af forpligtelser, forbedring af
skatteopkrævningen og bedre planlægning af kapitalinvesteringerne
rettidig gennemførelse af de handlingsplaner, der er vedtaget som følge af
resultaterne af de funktionsundersøgelser, som Verdensbanken foretog i
2010-2011, og oprettelse af en central enhed, der skal arbejde med at forbedre
regeringens politiske prioriteringer
betaling af restancer og styrkelse af budgetmæssige kontrolmekanismer i
sundhedssektoren gennem bedre rammer for rapportering og overvågning
gennemførelse af den strategiske handlingsplan i sundhedssektoren, som
omfatter en rationalisering af hospitalsstrukturen og styrker ydelsen af primære
sundhedstjenester, med henblik på at forbedre de sundhedsmæssige resultater
forbedring af den offentlige gældsforvaltning med henblik på at nedbringe
risiciene og konsolidere og udvide rentekurven for statsgælden
yderligere styrkelse af rammerne for bankafvikling, centralbankens
beredskabsplanlægning og forvaltningen af indskudsgarantiordningen samt
gennemførelse af foranstaltninger til at fremskynde saneringen af bankernes
balancer og opretholdelse af kreditdisciplinen i banksektoren
tilpasning af lovgivningen om finanstilsynet til international god praksis for at
styrke tilsynet med det ikke-bankmæssige finansielle marked
omstrukturering af statsejede virksomheder, herunder salg af kapitalandele, og
styrkelse af virksomhedsledelse i de statsejede virksomheder
3.
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
k)
yderligere gennemførelse af foranstaltninger til forbedring af erhvervsklimaet,
herunder ved at reducere SMV'ernes administrative byrder, og foranstaltninger
til at lette SMV’ernes adgang til finansiering.
4.
Hvis det er påkrævet for at finansiere lånet, er forsigtig brug af renteswaps tilladt
med modparter med den højeste kreditkvalitet. Kommissionen holder Det
Økonomiske og Finansielle Udvalg underrettet om eventuelle refinansieringer af
lånene eller omlægninger af de finansielle vilkår.
Artikel 4
Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.
Artikel 5
Denne afgørelse er rettet til Rumænien.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452329_0011.png
BUDGETMÆSSIG KONSEKVENSANALYSE
(jf. artikel 16 i de interne regler)
POLITIKOMRÅDE: AFSNIT 01 – ØKONOMISKE OG FINANSIELLE
ANLIGGENDER
AKTIVITET: FINANSIELLE TRANSAKTIONER OG INSTRUMENTER
1.
FORSLAGETS BETEGNELSE, BUDGETPOST OG BETEGNELSE
Forslag til Rådets afgørelse om forebyggende mellemfristet finansiel EU-bistand til
Rumænien i sammenhæng med henstillingen med henblik på Rådets afgørelse om
gensidig bistand til Rumænien.
01 04 01 01 Den Europæiske Unions sikkerhedsstillelse for lån optaget af EU med
henblik på betalingsbalancestøtte.
2.
RETSGRUNDLAG:
Artikel 143 og 352 i TEUF, Rådets forordning (EF) nr. 332/2002.
3.
SAMLEDE TAL FOR REGNSKABSÅRET (EUR)
I dette punkt vises strukturen for den garanti, som stilles af Den Europæiske Union.
Den gør Kommissionen i stand til at afdrage på gælden (hovedstol, renter og andre
omkostninger), i fald skyldneren (Rumænien) ikke betaler.
Når der er anført et "p.m." i budgettet, betyder det, at budgetgarantien kun aktiveres,
hvis garantien faktisk kræves indfriet. Det forventes normalt, at der ikke vil blive
gjort brug af garantien.
3a – Løbende regnskabsår
Ikke relevant
FB
Bevillinger ved
regnskabsårets begyndelse
(budget)
Overførsler
Yderligere bevillinger
Samlede bevillinger
Bevillinger, som allerede
er sat til side gennem et
andet arbejdsprogram
Disponibel saldo
Beløb til den foreslåede
foranstaltning
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452329_0012.png
3b – Overførsler
Ikke relevant
FB
Overførsler
Bevillinger, som allerede er
sat til side gennem et andet
arbejdsprogram
Disponibel saldo
Beløb til den foreslåede
foranstaltning
3c – Følgende regnskabsår
Ikke relevant
FB
Bevillinger ved
regnskabsårets begyndelse
(budget)
Overførsler
Yderligere bevillinger
Samlede bevillinger
p.m.
Bevillinger, som allerede
er sat til side gennem et
andet arbejdsprogram
Disponibel saldo
Beløb til den foreslåede
foranstaltning
p.m.
4.
BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN
Den foreslåede forebyggende mellemfristede finansielle EU-bistand til Rumænien
omfatter, hvis den aktiveres, et lån fra EU på op til 2 mia. EUR (der finansieres ved,
at EU optager lån på de internationale kapitalmarkeder eller finansieringsinstitutter).
Den indgår i en international finansieringspakke, som navnlig omfatter et IMF-lån på
1,75 mia. SDR (ca. 2 mia. EUR), der understøttes af en standby-aftale.
Verdensbanken har stillet 1 mia. EUR til rådighed i form af et lån som led i
udviklingspolitikken med mulighed for betalingsudskydelse. Derudover vil
Verdensbanken fortsætte med at yde den tidligere vedtagne bistand på
891 mio. EUR, hvoraf 514 mio. EUR stadig mangler at blive udbetalt. Den
forebyggende mellemfristede EU-bistand til Rumænien vil imødekomme de
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452329_0013.png
resterende risici for holdbarheden i Rumæniens betalingsbalance. Selv om
underskuddet på de løbende poster er faldet markant, udgør de volatile
kapitalstrømme en risiko for landets finansieringsmuligheder. Den forebyggende
bistand understøtter også regeringens økonomiske program, der bl.a. har til formål at
konsolidere den makroøkonomiske, finanspolitiske og finansielle stabilitet, styrke
den administrative kapacitet, reformere skatteforvaltningen, forbedre forvaltningen af
og kontrollen med de offentlige finanser og øge modstandsdygtigheden og
vækstpotentialet i den rumænske økonomi. Endelig tilskynder støtten, som forvaltes
af Kommissionen i samråd med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, til, at den
økonomiske politik i Rumænien er i overensstemmelse med landets tilsagn i
EU-sammenhæng og Rådets henstillinger, herunder navnlig gennemførelsen af det
nationale reformprogram og konvergensprogrammet.
De midler, som EU henter på kapitalmarkederne eller hos finansieringsinstitutter
med henblik på at yde lån til Rumænien, hvis landet anmoder herom, og hvis
Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg stiller sig positivt hertil,
er dækket af EU-garantien. Lånet optages på kapitalmarkederne eller hos
finansieringsinstitutter. Hovedstolen for de lån, der kunne blive ydet til Rumænien,
vil udgøre op til 2 mia. EUR.
Den garanti, der stilles af EU, er sammensat på en sådan måde, at den vil sætte
Kommissionen i stand til at afdrage på gælden, hvis Rumænien ikke betaler.
For at opfylde sine forpligtelser kan Kommissionen midlertidigt trække på sine egne
kontante ressourcer for at betale renter og afdrag på gælden. I dette tilfælde finder
artikel 12 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om
gennemførelse af afgørelse 2007/436/EF, Euratom om ordningen for
Fællesskabernes egne indtægter anvendelse (EFT L 130 af 31.5.2000, s. 1).
5.
BEREGNINGSMETODE
Ikke relevant.
6.
BETALINGSSKEMA (EUR)
Ikke relevant.
Udgiftsom
råde
Bevillinger
Betalinger
År n
År n
År
n+1
Følgende
regnskabsår
År n+1
År n+2
År n+3
År
n
År n+1
I alt
DA
13
DA