Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0713
Offentligt
1452334_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.10.2013
COM(2013) 713 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Årsrapport om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk
udvikling i 2012
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452334_0002.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Årsrapport om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk
udvikling i 2012
1.
B
AGGRUND FOR ÅRSRAPPORTEN OM FORSKNINGS
-
OG UDVIKLINGSAKTIVITETER
Årsrapporten om forskning og teknologisk udvikling i Den Europæiske Union er udarbejdet i
medfør af artikel 190 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Formålet med rapporten er at give et nøjagtigt overblik over de vigtigste foranstaltninger i
rapporteringsåret, uden at rapporten dog er udtømmende. Selv om det formelt ikke hører ind
under denne rapports emneområde, er der medtaget visse oplysninger vedrørende
Euratomtraktaten.
2.
D
EN BREDERE POLITISKE KONTEKST I
2012
Den Europæiske Unions strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, er i 2012
hjørnestenen i EU's tilgang til strukturreformer og forbedring af konkurrenceevnen. De
prioriterede foranstaltninger for 2012 er fremhævet i den årlige vækstundersøgelse for 2012
1
.
Omstændighederne var vanskelige i begyndelsen af året. Tilliden til euroen var faldende og
den økonomiske vækst dalende, og vigtigst af alt var borgernes tro på Europas evne til at løse
problemerne mindre end nogensinde
2
.
Den Europæiske Union kæmpede fortsat mod krisen. Med sit forslag til en plan for hvordan
den økonomiske og monetære union kan fuldføres fremlagde Kommissionen både en
langsigtet vision og konkrete tiltag, der skal tages på kort og mellemlang sigt.
Kommissionen påpegede, at der er behov for en ændring af måden, hvorpå Europas økonomi
fungerer - en ændring, som vil frigøre Europas mange styrker, så de kan påvirke
morgendagens økonomi med et højt innovationsniveau, viden og færdigheder. Det er derfor,
Europa 2020 sætter forskning, teknologi og innovation i højsædet, når det drejer sig om de
aktiviteter, der skal hjælpe Europa ud af den igangværende økonomiske krise og skabe
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Der er et uudnyttet potentiale for en mere innovativ,
produktiv og konkurrencedygtig europæisk økonomi med brug af færre ressourcer og færre
skader på miljøet
3
.
Kommissionen bebudede det sidste og hidtil største sæt indkaldelser af forslag til forskning
under det syvende rammeprogram (RP7). Finansieringen – som er åben for organisationer og
virksomheder i alle EU-medlemsstater og partnerlande - udgør størsteparten af EU's
foreslåede forskningsbudget for 2013 på 10,8 mia. EUR.
1
2
3
KOM(2011) 815 endelig af 23.11.2011.
Eurobarometerundersøgelse 78, meningsmåling i EU, efterår 2012.
En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning. Ajourføring af
meddelelsen om industripolitikken, COM(2012) 582.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452334_0003.png
Meddelelsen om indkaldelser kom blot få dage efter, at EU's ledere i vækst- og
beskæftigelsespagten
4
havde understreget, at forskning og innovation er en integreret del af
Den Europæiske Unions kamp mod den økonomiske og finansielle krise.
3.
INNOVATION I EU
"Innovation i EU", som blev fremlagt af Kommissionen i oktober 2010 som en del af
Europa 2020-strategien, handler om at skabe en livlig, innovationsbaseret økonomi, der næres
af idéer og kreativitet, og som er i stand at indgå i globale værdikæder, gribe muligheder,
erobre nye markeder og skabe job af høj kvalitet.
3.1.
Overvågning af innovationsfremskridt
Fremskridtene mod at etablere de politiske rammer for innovation i EU har generelt været
meget positive: mere end 80 % af initiativerne er på rette spor, herunder uddybningen af det
europæiske forskningsrum (EFR) og Horisont 2020. Princippet om intelligent finanspolitisk
konsolidering, dvs. beskyttelse eller, hvis muligt, forøgelse, af vækstfremmende udgifter
såsom F&U, er nu en del af det europæiske semester. Erhvervsmiljøet i Europa vil blive mere
innovationsfremmende takket være foranstaltninger for det indre marked, herunder
enhedspatentet, hurtigere fastsættelse af standarder, moderniserede EU-regler for indkøb og et
europæisk pas for venturekapitalfonde. De europæiske innovationspartnerskaber samler
ressourcerne og udbuds- og efterspørgselsforanstaltningerne mod vigtige samfundsmæssige
udfordringer.
Europa står globalt set stadig relativt stærkt. EU er blandt verdens førende, når det drejer sig
om at fremstille videnskabelige og innovative produkter af høj kvalitet. EU har stadig den
højeste andel af indtægter fra globale produktionsværdikæder. EU har siden 2008 forbedret
sine innovationsresultater og mindsket innovationskløften til USA og Japan betydeligt. EU er
også stadig førende på innovationsområdet i forhold til Brasilien, Indien, Rusland og Kina,
om end sidstnævnte bestemt er ved at indhente EU. Derudover er Sydkorea siden 2008 blevet
næsten tre gange så stærk som EU på innovationsområdet og har slået følgeskab med USA
som innovationsleder.
Selvom de offentlige udgifter til F&U i EU voksede i løbet af krisen, idet regeringerne
kæmpede for at opretholde deres investeringer i F&U og dermed motivere virksomhederne til
at gøre det samme, peger nye data på, at denne tendens måske er ved at vende. I 2011 faldt de
27 medlemsstaters samlede F&U-budget svagt for første gang siden krisens begyndelse.
Krisens store alvor og lange varighed vil imidlertid kunne underminere den politiske
konsensus i EU, hvilket gør det nødvendigt at beskytte F&U-investeringerne. Krisen har
ligeledes afdækket strukturelle svagheder i EU's innovationsresultater og styrker behovet for
mere omfattende reformer, der kan øge de nationale forsknings- og innovationssystemers
effektivitet. Måder at opnå dette er intelligente specialiseringsstrategier, bedre forbindelse
mellem offentlig forskning og virksomhedernes innovation og forbedrede rammebetingelser
for erhvervsinvesteringer.
EU's resultattavle for innovation i 2013
5
viser, at konvergensen mellem medlemsstaternes
innovationsresultater er gået i stå. Siden indførelsen af resultattavlen i 2001 har konvergens
4
5
Vedtaget af Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2012.
http://ec.europa.eu/enterprise/policies/innovation/files/ius-2013_en.pdf
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452334_0004.png
ellers været den dominerende tendens, og derfor er dette tegn på den klare risiko for en
voksende innovationskløft. I takt med at krisen varer længere og bliver mere alvorlig, og
vækstforskellene mellem visse europæiske regioner øges, vokser behovet for en hurtig
gennemførelse af Innovation i EU hurtigt og for at udvikle initiativet inden for områder, der er
afgørende for innovation, f.eks. videregående uddannelse, innovationsbaseret iværksætteri og
foranstaltninger på efterspørgselssiden. Der er ligeledes behov for at bevare fremdriften inden
for bl.a. den sociale innovation. Der finder derudover forberedende arbejde sted, som skal
maksimere de fremtidige synergier mellem Horisont 2020 og strukturfondene i forbindelse
med intelligent specialisering.
3.2.
Håndtering
af
samfundsmæssige
innovationspartnerskaber
problemer:
Europæiske
De europæiske innovationspartnerskabers fremskyndelse af udvikling og indførelse af
innovationer, som skal løse samfundsmæssige problemer, gik i 2012 ind i en ny fase.
Pilotpartnerskabet "Aktiv og sund aldring" gik fra planlægnings- til gennemførelsesfasen, og
strategien blev følgelig foreslået for fire andre områder. Opfordringen til tilsagn inden for
rammerne af partnerskabet fik en positiv modtagelse med 261 tilsagn om specifikke
foranstaltninger, hvor mere end 50 regioner og kommuner tilbød sig som referencesteder, og
hundreder af partnere tilmeldte sig et webbaseret marked for innovative tanker.
Efter godkendelsen af pilotpartnerskabets strategiske gennemførelsesplan fremsatte
Kommissionen forslag til nye europæiske innovationspartnerskaber inden for områderne
"landbrugets produktivitet og bæredygtighed", "råvarer", "vand" og "intelligente byer og
samfund". Det europæiske innovationspartnerskab om vand fremlagde efter Rådets
godkendelse sin strategiske gennemførelsesplan i december 2012, og det forventes, at de
europæiske innovationspartnerskaber om landbrug, råvarer og intelligente byer og samfund
vil fremlægge deres planer i 2013, så gennemførelsen kan starte snarest muligt.
4.
R
EALISERING AF DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRUM
Ovenpå Det Europæiske Råds konklusioner om realisering af det europæiske forskningsrum
vedtog Kommissionen meddelelsen "Det europæiske forskningsrum: et styrket partnerskab
om videnskabelig topkvalitet og vækst"
6
, der foreslår effektive nationale forskningssystemer,
optimalt tværnationalt samarbejde og konkurrence, et åbent arbejdsmarked for forskere,
ligestilling mellem kønnene og integration af ligestillingsaspektet inden for forskning samt
lettelse af adgangen til og fri bevægelighed for videnskabelig viden. Meddelelsen fokuserer på
et
styrket
partnerskab
mellem
medlemsstaterne,
Kommissionen
og
7
forskerinteressentorganisationerne. Strategien fik tilslutning fra Rådet .
Det europæiske forskningsrum (EFR) er en del af Innovation i EU, og Horisont 2020 støtter
dets etablering på mange måder. Det er en af de vigtigste strukturreformer, der skal fremme
vækst i Europa, og bliver i stigende grad anerkendt som sådan. Den samlede effekt ved, at EU
takket være det europæiske forskningsrum når målet på 3 % af BNP til forskning, Horisont
6
7
COM(2012) 392 final af 17.7.2012.
Konklusioner fra Rådets 3208. møde (konkurrenceevne) den 11.12.2012.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452334_0005.png
2020 og en øget andel af transnational finansiering (p.t. 0,8 %) vil være helt op til 445 mia. i
øget BNP og 7,2 mio. ekstra job inden 2030
8
.
En vigtig del af denne partnerskabstilgang er den fælles erklæring af 17. juli 2012 fra
Kommissionen og fem store forskerinteressentorganisationer
9
sammenholdt med de skriftlige
tilsagn, der er fastlagt i aftalememoranda. I følge disse skal organisationerne have gjort
betydelige fremskridt inden udgangen af 2013.
Gennemførelse af EFR-meddelelsen vil blive støttet af en overvågningsmekanisme for
forskningsrummet, som har til formål at indsamle oplysninger, så fremskridtene i
medlemsstaterne og de associerede lande kan overvåges. Kommissionen vil spille en vigtig
rolle i etablering og drift af overvågningsmekanismen for de nationale myndigheder og
forskerinteressenterne. Kommissionen udførte som det første en EFR-undersøgelse, der skulle
finde ud af, hvilke fremskridt, der var gjort i gennemførelsen af de relevante foranstaltninger
udpeget i EFR-meddelelsen i de offentlige forskningsorganisationer.
4.1 Forskere
Omdrejningspunktet i denne proces var gennemførelsen af de seksten foranstaltninger, der
skal fremme forskeres mobilitet, uddannelse og karriereudvikling, med fokus på aspekter som
åbne, gennemsigtige og kvalifikationsbaserede ansættelsesprocedurer, lancering af
"EURAXESS-Voice of the Researchers", der skal sikre direkte kommunikation med de
enkelte forskere, etablering af en taskforce, hvis opgave er at foreslå løsninger vedrørende en
eller flere mulige fælleseuropæiske supplerende pensionsfonde for forskere, samarbejde med
forskerinteressenter, så principperne for adgang til og overdragelse af nationale stipendier kan
defineres og gennemføres samt en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere, som
kan drive videnskabelig forskning.
EFR-styringsgruppen vedrørende Menneskelige Ressourcer og Mobilitet hjalp med at
forberede og følge op på de tilsvarende initiativer, især ved at udarbejde den endelige rapport
og henstillinger fra arbejdsgruppen om menneskelige ressourcer, herunder en strategi for
menneskelige ressourcer for forskere (HR4R), etablere nye arbejdsgrupper om innovativ
ph.d.-uddannelse og forskeres professionelle udvikling og udarbejde forskerrapporten for
2012, hvor udviklingen blev overvåget.
4.2 Fælles programmering
For at støtte den fælles programmeringsproces iværksatte Kommissionen i 2012
koordinerings- og støtteforanstaltninger, der skal støtte fem ud af de seks fælles
programmeringsinitiativer i den anden bølge: "Interface mellem handling og klimaviden for
Europa", "Sunde og produktive have og oceaner", "Flere år, bedre liv — demografiske
forandringer: potentiale og udfordringer", "Den mikrobielle udfordring – en ny trussel for
folkesundheden" og "Vandudfordringer i en verden under forandring". I 2013 kom der endnu
en indkaldelse vedrørende mulig støtte til det sjette programmeringsinitiativ, "Byernes Europa
– globale udfordringer, fælleseuropæiske løsninger".
8
9
SWD(2012)212, Arbejdsdokument fra Kommissionens
ledsagedokument til meddelelse COM(2012) 392 final.
EARTO, EUA, LERU, NordForsk og Science Europe.
tjenestegrene
-
konsekvensanalyse,
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452334_0006.png
I 2012 vedtog tre ud af de fire første programmeringsinitiativer, dvs. pilotinitiativet
"Neurodegenerative sygdomme, navnlig Alzheimers sygdom" samt initiativerne "Landbrug,
fødevaresikkerhed og klimaændringer" og "En sund kost for et sundt liv", deres strategiske
forskningsdagsordener, som fastsætter de aktiviteter, der skal finde sted i de kommende år.
Programmeringsinitiativet "Kulturarv og global forandring
−
en ny udfordring for Europa"
offentliggjorde en fælles indkaldelse på pilotbasis og vil formentlig vedtage sin strategiske
forskningsdagsorden i begyndelsen af 2013.
For at lette den igangværende fælles programmeringsproces i forbindelse med
grænseoverskridende forskningssamarbejde foreslog Kommissionen to nye initiativer for
medlemsstater og interessenter: EFR-mærkning og synkroniserede indkaldelser.
Kommissionen indledte drøftelser med interessenterne om at iværksætte pilotaktiviteter inden
2014.
4.3 Forskningsinfrastruktur
Europa-Kommissionen arbejdede fortsat tæt sammen med Det Europæiske Strategiforum for
Forskningsinfrastrukturer med det formål at færdiggøre eller iværksætte 60 % af projekterne
inden for Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturers (ESFRI) køreplan
inden 2015. 15 nationale køreplaner blev offentliggjort i 2012, mens 7 stadig var under
forberedelse.
Indsatsen for at anvende strukturfondene til udførelse af ESFRI-projekterne blev øget med
fokus på de to første faciliteter, herunder Extreme Light Infrastructure (ELI), der skal
gennemføres inden 2016 i Tjekkiet (290 mio. EUR) og Rumænien (180 mio. EUR).
I 2012 foreslog Kommissionen en ændring af den forordning, som etablerer den retlige
ramme for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC), der blev udviklet med henblik på at
fremme udviklingen og driften af en stor forskningsinfrastruktur, der inddrager flere
europæiske lande. Selvom ensartet og rettidig gennemførelse af denne forordning i
medlemsstaterne fortsat er en udfordring, er der etableret fælles sprogressourcer og
teknologiinfrastrukturer (CLARIN ERIC), og Kommissionen har undersøgt syv andre
projekter (ECRIN, EURO-ARGO, ESS-undersøgelsen, BBMRI, EATRIS, DARIAH og
C-ERIC).
Den 11. december 2012 påpegede Rådet
10
behovet for at forny og tilpasse ESFRI's mandat, så
det kan imødegå de eksisterende udfordringer og sikre, at der efter en omfattende evaluering
følges op på de igangværende ESFRI-projekter, og at de infrastrukturprojekter, der er fastlagt
i ESFRI's køreplan, bliver prioriteret.
Kommissionen har for at kunne evaluere fremskridtene i forbindelse med EU's støtte under
Horisont 2020 nedsat en ekspertgruppe på højt niveau. Kommissionen har også iværksat en
høring vedrørende fremtidige forskningsaktiviteter, der sigter mod en bredere og mere
effektiv transnational anvendelse af de eksisterende forskningsinfrastrukturer.
4.4 Universiteter: Moderniseringsdagsorden
Der blev foretaget en undersøgelse af muligheden for at etablere strukturerede innovative
ph.d.-uddannelsesprogrammer for at vejlede strukturerede programmer på europæisk plan.
10
Konklusioner fra Rådets 3208. møde (konkurrenceevne).
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452334_0007.png
Der blev foretaget en indledende forslagsindkaldelse om "EFR-lærestole" i
konvergensregionerne, hvilket skal fremme de strukturelle ændringer på universiteterne og i
andre forskningsorganisationer med henblik på at fremme høj kvalitet og dermed forbedre
resultaterne i den konkurrencedygtige forskningsfinansiering. Der blev også forberedt en
feasibilityundersøgelse om en europæisk akkrediteringsmekanisme for god forvaltning af
menneskelige ressourcer på universiteter og offentlige forskningsinstitutioner, der baserer
deres politik på principperne i det europæiske charter for forskere og kodeksen for ansættelse
af forskere.
4.5 Åben adgang, videnoverførsel og et digitalt EFR
Åben adgang er blevet indarbejdet i Horisont 2020. Medlemsstaterne blev bedt om at udpege
et nationalt referencepunkt, der skal gøre det lettere at udveksle information og muliggøre
gensidig læring. Kommissionen har til hensigt at organisere det første møde med de nationale
referencepunkter for at udveksle erfaringer og bedste praksis.
I 2012 blev der nedsat en ekspertgruppe om videnoverførsel, hvis opgave det er at udarbejde
dybdegående analyser og henstillinger. Kommissionen iværksatte en undersøgelse, der skal
fastlægge retningslinjer for de vigtigste emner, som deltagerne kan anføre i deres
konsortieaftaler. ERAC-udvalget om videnoverførsel ydede vejledning og gav feedback på
undersøgelsen om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af
Kommissionens henstilling om intellektuel ejendomsret og adfærdskodeks for universiteter og
andre offentlige forskningsorganisationer
11
.
Det digital EFR vil støtte etableringen af e-infrastrukturer, problemfri grænseoverskridende
adgang til digitale forskningstjenester og indførelse af e-videnskab samt udvikling af
dertilhørende politikker. I 2012 startede dette samarbejde med integreringen af det digitale
EFR i EFR's opfølgningsstrukturer og -aktiviteter, herunder platformen for interaktion mellem
interessenter og systematisk overvågning af EFR's kommunikationstiltag. E-infrastrukturer
muliggør skabelse, udbredelse og anvendelse af viden i Europa og fremmer samarbejdet
mellem forskere. I 2012 har fokus været på videnskab og teknologi (EUDAT, OpenAIRE),
datainfrastruktur (PRACE, EGI, Helix Nebula), forsknings- og uddannelsesnetværket
GÉANT, virtuelle forskningssamfund og e-videnskab. Højdepunkter er bl.a. den europæiske
strategi for højperformant databehandling (meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet),
udvikling af infrastrukturen for åben adgang og den globale "Research Data Alliance" (RDA),
samt iværksættelse af "Africa Connect", der forbinder Europa med det sydlige Sahara.
5.
I
NTERNATIONALT SAMARBEJDE
Årets absolutte højdepunkt var meddelelsen "Styrket og mere målrettet samarbejde mellem
EU og internationale parter inden for forskning og innovation: En strategisk tilgang"
12
. Her
foreslår Kommissionen en ny strategi for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde,
især med henblik på forberedelserne til Horisont 2020.
Internationalt samarbejde inden for forskning og innovation er ikke et mål i sig selv - det er
nærmere en måde, hvorpå Unionen kan nå større mål. Det betyder især, at Unionens
ekspertise og tiltrækningskraft inden for forskning og innovation og dens økonomiske og
11
12
KOM(2008) 1329.
COM(2012) 497 final af 14.9.2012.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
industrielle konkurrenceevne skal styrkes, at større samfundsmæssige udfordringer skal
håndteres, og at Unionens eksterne politik skal støttes.
For at nå disse mål er der fastlagt en dobbelt strategi:
Horisont 2020 skal være åben for samarbejde med enheder fra hele verden, selvom
finansiering til disse enheder over EU-budgettet vil blive taget op til revision. Takket være
denne generelle åbning kan europæiske forskere frit samarbejde med kollegaer i tredjelande
om emner efter eget valg.
Der vil blive udviklet målrettede foranstaltninger vedrørende samarbejdet med udvalgte lande
eller regioner om specifikke emner. Disse vil blive grupperet i flerårige køreplaner.
En række tværgående emner vil ligeledes indgå i strategien:
•
•
Partnerskabet med medlemsstaterne vil blive styrket og bygge på det arbejde, der udføres i
strategiforummet for internationalt videnskabeligt og teknologisk samarbejde.
Der vil blive udarbejdet fælles principper for internationale forsknings- og
innovationsaktiviteter; principper, som vil blive udbredt blandt de internationale partnere
med det formål at skabe lige vilkår på verdensplan. Dette understøttes også af det nyligt
etablerede Globale Forskningsråd, som er et frivilligt forum, hvor bedste praksis kan deles
og fælles principper fastsættes.
Der vil være en tættere koordinering med andre af Unionens politikker, der har en stærk
ekstern dimension, og med aktiviteterne i internationale organisationer og multilaterale
fora.
•
Gennemførelsen af strategien vil være tæt forbundet med Horisont 2020. Kommissionen har
for at styrke forvaltningen forpligtet sig til - hvert andet år med start i 2014 - at udgive en
statusrapport. Omkring 350 højtkvalificerede videnskabsfolk og politikere fra mere end 30
lande i EU og Middelhavsområdet mødtes i april 2012 Barcelona, Spanien, for at iværksætte
et nyt forsknings- og innovationspartnerskab. Dette nye partnerskab blev foreslået af Europa-
Kommissionen som en del af Unionens svar på de politiske ændringer, der finder sted i den
sydlige del af Middelhavsområdet, og med tanke på Horisont 2020. Konferencen var
startskuddet til udarbejdelsen af en fælles forsknings- og innovationsdagsorden for Europa og
Middelhavsområdet.
6.
H
ORISONT
2020 – R
AMMEPROGRAMMET
(2014-2020)
FOR FORSKNING OG INNOVATION
Med Horisont 2020 samles al EU's forsknings- og innovationsstøtte for første gang i ét enkelt
program, som fokuserer på tre vigtige mål: at styrke EU's position som verdens førende inden
for forskning, styrke industriens førerposition inden for innovation og hjælpe med at tackle de
problemstillinger, der berører alle europæere på tværs af en række sociale udfordringer.
Den 28. november 2012 vedtog Europa-Parlamentets udvalg om Industri, Forskning og
Energi (ITRE) med absolut flertal tre ud af fire rapporter vedrørende Horisont 2020-pakken.
Det Europæiske Råd nåede frem til en generel delindstilling om rammeprogrammet (den 31.
maj 2012), om forordningen om reglerne for deltagelse og formidling (den 10. oktober 2012)
og om afgørelsen vedrørende særprogrammet (den 11. december 2012).
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dette giver et solidt grundlag for de tresidede forhandlinger mellem EU's institutioner med
henblik på at afslutte den almindelige lovgivningsprocedure vedrørende Horisont 2020-
pakken ved at nå til enighed ved førstebehandlingen inden udgangen af 2013.
7.
7.1
D
ET SYVENDE RAMMEPROGRAM
Gennemførelse af arbejdsprogrammerne for 2012
53 indkaldelser af forslag blev indgået i 2012 med et samlet foreløbigt budget på
4,4 mia. EUR. Der blev modtaget 17 374 støtteberettigede forslag, hvoraf 3 089 blev udvalgt
til støtte, hvilket resulterede i en succesrate på 17,78 % set i forhold til antallet af
støtteberettigede forslag.
I alt 70 059 ansøgere deltog i samtlige støtteberettigede forslag med samlede
projektomkostninger på 36,99 mia. EUR og et ansøgt EU-bidrag på i alt 30,78 mia. EUR. I alt
14 821 ansøgere deltog i de udvalgte forslag med samlede projektomkostninger på
6,92 mia. EUR og et ansøgt EU-bidrag på i alt 4,98 mia. EUR. Den samlede succesrate var
21,16 % set i forhold til antallet af ansøgere og 16,18 % i forhold til ansøgte EU-bidrag.
7.2
Arbejdsprogrammerne for 2013
Indkaldelser af forslag for 2013, som blev vedtaget i juli 2012, til en værdi af ca.
8,1 mia. EUR vil støtte projekter og idéer, som styrker Europas konkurrenceevne og håndterer
spørgsmål som f.eks. menneskers sundhed, miljøbeskyttelse og nye løsninger på de voksende
udfordringer, der er knyttet til urbanisering og affaldshåndtering.
Arbejdsprogrammerne omfattede visse af følgende prioriteter:
–
–
Indkaldelserne fokuserer på både innovation og en række samfundsmæssige
udfordringer og bygger således bro til Horisont 2020.
Der er afsat i alt 4,8 mia. EUR til tematiske forskningsprioriteter. Industriel
innovation vil blive støttet gennem markedsnære aktiviteter som f.eks. afprøvning,
demonstration, standardisering og teknologioverførsel. De tre offentlig-private
partnerskaber, der blev iværksat i forbindelse med den europæiske økonomiske
genopretningsplan, skal gennemføres via indkaldelser af forslag, og modsvares af
private investeringer. Indkaldelserne har stor betydning for erhvervslivet, da dets
deltagelse overstiger 50 %, og omkring 30 % af den samlede EU-finansiering går til
SMV'er.
Små og mellemstore virksomheder (SMV) vil blive vist særlig opmærksomhed med
en pakke på op til 1,2 mia. EUR, herunder foranstaltninger til 150 mio. EUR til
garantier til at rejse 1 mia. EUR i form af lån til SMV'er og mid-caps (lidt større
virksomheder med indtil 500 ansatte).
Ca. 2,7 mia. EUR skal cementere Europa som et af verdens mest tiltrækkende steder
for forskere, hovedsagelig gennem individuelle tilskud fra Det Europæiske
Forskningsråd (1,75 mia. EUR) og Marie Skłodowska-Curie-aktioner
(963 mio. EUR) til fremme af forskeruddannelse og -mobilitet.
–
–
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452334_0010.png
–
For at mindske innovationskløften er der iværksat et nyt initiativ med lærestole for
det europæisk forskningsrum. Inden for rammerne af en indledende
forslagsindkaldelse til 12 mio. EUR skal der udvælges i alt fem EFR-lærestole ved
universiteter og andre forskningsinstitutioner i mindre udviklede regioner i fem
forskellige EU-lande.
De innovative prioriterede forskningstemaer i disse indkaldelser omfatter
ca. 155 mio. EUR til "fremtidens have" for at støtte en bæredygtig vækst i
havsektoren og den maritime sektor, ca. 365 mio. EUR til teknologier, der vil
omdanne byområder til bæredygtige "intelligente byer og lokalsamfund", ca.
147 mio. EUR til bekæmpelse af medicinresistente bakterier og næsten
100 mio. EUR
til
innovative
løsninger
vedrørende
forvaltning
af
ferskvandsressourcer.
Indkaldelserne støtter også målene for finansiering af ikt-forskning under den
digitale dagsorden, idet der afsættes næsten 1,5 mia. EUR til forskningstemaet
informations- og kommunikationsteknologi.
8,1 mia. EUR i investeringer ventes at kunne rejse yderligere 6 mia. EUR i form af
offentlige og private investeringer i forskning, og det skønnes at kunne øge
beskæftigelsen med 210 000 job på kort sigt og generere en vækst på yderligere
75 mia. EUR over en 15-årsperiode.
EU's samlede budget for 2013 på 10,8 mia. EUR, som er det største i EU's
rammeprogrammers historie, omfatter finansiering uden for arbejdsprogrammerne
såsom forskning i nuklear energi (993 mio. EUR) i henhold til Euratomtraktaten,
fælles teknologiinitiativer med industrien (751 mio. EUR) og offentlig-offentlige
partnerskaber mellem medlemsstaterne. Det samlede budget omfatter også
finansiering af Kommissionens Fælles Forskningscenter
13
.
Højdepunkter
Innovation
–
–
–
–
7.3
7.3.1
Arbejdsprogrammet for 2013 indeholder flere aktiviteter, der er tættere på markedet og
brugerne, såvel som støtte til at bringe resultaterne fra laboratorierne på markedet. Der ydes
mere støtte til innovative SMV'er og små mid-caps hvad angår adgang til risikofinansiering
med oprettelsen af en ny modgarantiordning inden for rammerne af finansieringsfaciliteten for
risikodeling (RSFF) for SMV'er, der supplerer den garantiordning, der blev indført med
succes i 2012.
Offentlig-private partnerskaber får ligeledes bredere støtte. Flere temaer eksperimenter med
prækommercielle indkøb, både med hensyn til samfinansiering af egentlige fælles indkøb og
støtte til netværk og forberedende arbejde. Innovation i den offentlige sektor bliver stadig
vigtigere og omfatter støtte til innovative løsninger både hos de offentlige myndigheder og i
den offentlige sektors tjenester. Social innovation bliver støttet på forskellige måder af de
fleste forskningstemaer, herunder både sociale innovationsaktiviteter og socioøkonomisk
forskning.
13
Oplysninger om de direkte foranstaltninger i RP7 i 2012 kan findes i årsrapporten for Kommissionens
Fælles Forskningscenter:
http://ec.europa.eu/dgs/jrc/index.cfm?id=2530.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452334_0011.png
Et voksende antal temaer indeholder også særlig støtte til udnyttelse af eksisterende
forskningsresultater, der ser lovende ud - uanset hvor de kommer fra, og om de støttes eller
ikke støttes af EU. Disse tiltag inkluderer opfølgende finansiering, der er direkte øremærket til
forskningsprojektsresultater såvel som støttenetværk, der skal fremme udnyttelsen.
7.3.2
Formidling
Formidlingen af resultater fra EU-finansieret forskning spiller en vigtig rolle i forhold til at
realisere det europæiske forskningsrum, fremme åbenhed og udnytte Europas kreative
potentiale. Kommissionen støtter formidling af forskningsresultater ved at yde finansiering
gennem projekterne til aktiv formidling af resultater. Kommissionen skaber ligeledes offentlig
opmærksomhed omkring de finansierede forskningsresultater og giver onlineadgang til
resultaterne via CORDIS
14
, Kommissionens Informationstjeneste for Forskning og Udvikling,
og Det Fælles Forskningscenters publikationsdatabase
15
.
Derudover undersøger Kommissionen muligheden for at gå ud over de aktuelle aktiviteter og
forbedre formidling, kommunikation og udnyttelse af de EU-finansierede forskningsresultater
yderligere.
7.3.3
Forenkling
Aktiviteterne i 2012 var baseret på incitamenter fra meddelelsen om forenkling
16
og den
efterfølgende debat. En række foranstaltninger, der modtager generel støtte, blev gennemført i
praksis.
Udviklingen af deltagerportalen for forskning og innovation fortsatte med etablering af nye
tjenester for deltagerne og yderligere forbedringer i systemets brugervenlighed.
Resultaterne af forenklingsdebatten blev også inddraget i revisionen af finansforordningen og
de gennemførelsesbestemmelser, som trådte i kraft. De højdepunkter, som har betydning for
rammeprogrammets støtte, omfatter bl.a.:
•
ændring af reglerne om dækning af moms, hvilket skal forenkle den økonomiske
forvaltning af forsknings- og innovationsstøtte, f.eks. til universiteter og andre offentlige
forskningsorganer
afskaffelse af forpligtelsen til at generere og rapportere renter. Denne forpligtelse
eksisterer i dag og har medført et stort administrativt arbejde og store administrative
omkostninger med hensyn til at åbne og forvalte særskilte konti og med hensyn til at
forvalte et register over undtagelser for de organisationer, der som følge af den nationale
lovgivning ikke kan åbne rentebærende konti.
Hvordan målet for SMV'erne nås
•
7.3.4
SMV'ernes deltagelse i RP7 bliver nøje fulgt af Europa-Kommissionen. Der er i henhold til
lovpakkens mål særlig fokus på finansiering til SMV'er under samarbejdsprogrammet. Målet
er at sikre, at mindst 15 % af finansieringen under særprogrammet om samarbejde går til
SMV'er.
14
15
16
http://cordis.europa.eu/
http://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/
KOM(2010) 187.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved udgangen af 2012 deltog 18 589 SMV'er i hele RP7. EU's bidrag til SMV'erne beløb sig
til ca. 4,8 mia. EUR.
Målet på 15 % blev nået allerede ved udgangen af 2011, hvor SMV'erne modtog 15,3 % af
EU's finansiering under samarbejdsprogrammet. Dette beløb steg i 2012. Ved udgangen af
året var EU's bidrag til SMV'erne under samarbejdsprogrammet på 16,6 %.
Den betydelige forhøjelse af den del af budgettet, der går til SMV'erne, kan tilskrives de
styrkende foranstaltninger for SMV'er, der indgår i arbejdsprogrammerne for 2011 og 2012.
Der forventes yderligere fremskridt med arbejdsprogrammet for 2013.
8.
U
DSIGTERNE FOR
2013
Kommissionen vil i 2013 fortsat arbejde for at gennemføre foranstaltningerne i forbindelse
med Innovation i EU og gøre status i meddelelsen "Innovation i EU 2012 - fremskyndelse af
ændringer". Set i lyset af den igangværende krise er der dog behov for, at Europa gør mere for
at realisere Innovation i EU. EU og medlemsstaterne skal fremskynde deres fælles indsats og
uddybe Innovation i EU. Kommissionen vil i 2013 iværksætte overvejelser for at forberede de
næste skridt vedrørende denne uddybelse.
Kommissionen vil i 2013 udarbejde sin første statusrapport om det europæiske
forskningsrum. Rapporten skal bestå af en sammenligning af de foranstaltninger, som
medlemsstaterne har meddelt i deres nationale reformprogrammer med 2011 som basislinje.
En fuld statusrapport om gennemførelsen af EFR vil blive udarbejdet fra 2014 og fremefter.
Kommissionen har til hensigt at fremsætte forslag om initiativer vedrørende en række
offentlig-private og offentlig-offentlige partnerskaber i juli 2013.
Det forventes, at Horisont 2020-pakken vil blive vedtaget med udgangen af 2013.
Kommissionen vil foretage alt det forberedende arbejde og træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at programmet kommer godt fra start og bliver gennemført.
DA
12
DA