Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013
KOM (2013) 0714
Offentligt
1452335_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.10.2013
COM(2013) 714 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om Europaskolesystemet i 2012
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
2.6.
2.7.
2.8.
2.9.
2.10.
3.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
4.5.
4.6.
5.
5.1.
5.2.
5.3.
6.
Indledning .................................................................................................................... 4
Situationen på skolerne ................................................................................................ 4
Alicante ........................................................................................................................ 4
Bergen .......................................................................................................................... 4
Bruxelles ...................................................................................................................... 4
Culham ......................................................................................................................... 5
Frankfurt....................................................................................................................... 6
Karlsruhe ...................................................................................................................... 6
Luxembourg ................................................................................................................. 6
Mol ............................................................................................................................... 6
München....................................................................................................................... 6
Varese........................................................................................................................... 7
Budgetmæssig udvikling og udfordringer.................................................................... 7
Politisk udvikling og udfordringer ............................................................................... 8
Akkrediterede skoler .................................................................................................... 8
Overbelægning/infrastruktur ........................................................................................ 9
Fordeling af omkostninger mellem medlemsstaterne ................................................ 10
Skoleafgifter for kategori III-elever ........................................................................... 10
Retssager .................................................................................................................... 11
Intern revision ............................................................................................................ 11
Pædagogisk og organisatorisk udvikling og udfordringer ......................................... 11
Reform af den europæiske studentereksamen............................................................ 11
Foranstaltninger for elever med særlige behov (SEN)............................................... 12
Organisation af undervisningen på sekundærtrinnet.................................................. 12
Fremtidige udfordringer ............................................................................................. 12
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452335_0004.png
1.
I
NDLEDNING
2012 var et forholdsvis stabilt år for europaskolesystemet. Målet var at bevare en høj
kvalitet i undervisningen og samtidig forsøge konstant at kontrollere budgettet. En
effektiv ressourceanvendelse viste sig sammen med det tildelte budget at muliggøre
en sikker drift af systemet. Nogle af de beslutninger, der blev truffet i 2011, begyndte
at bære frugt, og i 2012 blev der truffet yderligere foranstaltninger, der skulle få
positive virkninger for europaskolesystemet i de kommende år.
Det stigende antal elever og den manglende enighed mellem medlemsstaterne om
omkostningsfordelingen er dog fortsat en stor udfordring for systemet. Nogle
medlemsstater opfylder ikke deres forpligtelser vedrørende udstationering af lærere
og tilrådighedsstillelse af infrastruktur, og EU's økonomiske bidrag til
europaskolesystemet steg derfor igen i 2012. Denne situation må forventes at blive
forværret, hvis der ikke findes en holdbar løsning på problemet. Kommissionen
opfordrer derfor stærkt medlemsstaterne til at komme videre med drøftelserne om
omkostningsfordelingen.
Blandt de store begivenheder i Bruxelles og Luxembourg kan nævnes åbningen af
Bruxelles IV-skolen i Laeken og Luxembourg II-skolen i Bertrange/Mamer.
Elevtallet i Bruxelles-skolerne er imidlertid konstant stigende, og flere af skolerne i
Bruxelles har en alvorlig overbelægning. Kommissionen og Europaskolernes
generalsekretariat har i hele 2012 arbejdet på at få et formelt tilbud fra de belgiske
myndigheder vedrørende beliggenheden for en femte Europaskole i Bruxelles.
2.
2.1.
S
ITUATIONEN PÅ SKOLERNE
Alicante
Elevtallet steg en smule og nåede op på 1 052 elever ved begyndelsen af skoleåret
2012/2013
1
. For første gang siden skolens oprettelse for ti år siden udgør kategori I-
elever
2
over halvdelen (54,8 %) af skolens elevtal. Der er væsentligst tale om børn af
ansatte i Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (OHIM). Der er fire
sprogsektioner i skolen (DE, EN, ES og FR), og som i de foregående år er der flest
elever i den spanske sektion (37,2 %).
2.2.
Bergen
Elevtallet fortsatte med at falde og var på 556, hvilket skal sammenholdes med 578 i
skoleåret 2011/2012, og 595 i 2010/2011. De fleste elever (80,4 %) er kategori III-
elever (447). Antallet af kategori I-elever (108) er steget en smule og udgør 19,4 %
af det samlede elevtal. Skolen fejrede i 2013 sin 50 års fødselsdag, og festlighedernes
højdepunkt var Hendes Majestæt Dronning Beatrix' besøg i marts.
2.3.
Bruxelles
Der er en fortsat vækst i elevtallet på Europskolerne i Bruxelles, som i begyndelsen
af skoleåret 2012/2013 nåede op på 10 606 elever sammenlignet med 10 285 året før
1
2
Statistiske oplysninger om elevtallet på Europaskolerne findes i rapporten fra Europaskolernes
generalsekretariat "Facts and Figures on the beginning of the 2012-2013 school year in the European
Schools"
http://www.eursc.eu/fichiers/contenu_fichiers2/1842/2012-10-D-15-en-1.pdf)
Reglerne for optagelse på Europaskolerne findes i samlingen af afgørelser truffet af Europaskolernes
Øverste Råd
http://www.eursc.eu/fichiers/contenu_fichiers2/1794/2012-4-D-15-en-1.pdf)
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452335_0005.png
(+ 3,1 %). Nogle af skolerne er stærkt overbelagte. Åbningen af den nye Bruxelles
IV-skole i Laeken i september 2012 bidrog imidlertid en smule til at nedbringe
antallet af elever på Bruxelles I-skolen og til at stabilisere elevtallet på Bruxelles II
og III.
Bruxelles I-skolen i Uccle oplevede det største fald i elevtallet, fra 3 131 i 2011/2012
til 3 040 i 2012/2013. På grund af det renoveringsarbejde, der er planlagt af "Régie
des Bâtiments"
3
i Fabiola-bygningen, blev det besluttet midlertidigt at flytte alle
børnehaveklasser og 1. primærklasser til Berkendael fra september 2012 indtil
udgangen af skoleåret 2014/2015, hvor arbejdet forventes at være afsluttet.
Bruxelles II-skolen i Woluwe har det højeste elevtal af alle Europaskolerne med
3 144 elever ved begyndelsen af skoleåret 2012/2013. Åbningen af den nye
busparkeringsplads forbedrede sikkerheden i skolegården, da over 50 skolebusser
ikke længere skal køre ind på skolegårdens område.
Bruxelles III-skolen i Ixelles havde i september 2012 et elevtal på 2 892, hvilket er
stabilt i forhold til det tidligere skoleår takket være den gældende optagelsespolitik
for Europaskolerne i Bruxelles
4
. Skolen er imidlertid overbelagt, hvilket dagligt giver
praktiske vanskeligheder, navnlig i fællesområderne (bibliotek, gymnastiksal,
skolegård osv.).
1 530 elever begyndte skoleåret 2012/2013 på den nye Bruxelles IV-skole i Laeken.
Den nye skole blev officielt indviet den 24. oktober 2012 af Kommissionens formand
José Manuel Barroso, næstformand Maroš Šefčovič, de belgiske ministre Servais
Verherstraeten og Pascal Smet og De Kongelige Højheder Kong Albert II og
Dronning Paola. Skolen har seks sprogsektioner, herunder den nyligt oprettede
bulgarske sektion. Endvidere vil der blive oprettet en rumænsk sektion i september
2013, hvilket blev bekræftet af den rumænske repræsentant på Det Øverste Råds
møde i december 2012.
Skolen i Laeken vil nå op på fuld kapacitet tidligere end ventet. På grund af den
fortsatte stigende tendens i antallet af optagne elever på Bruxelles-skolerne og
overbelægningen på nogle af skolerne, er det klart nødvendigt at åbne en femte skole
i Bruxelles senest i 2015, således som Europaskolernes Øverste Råd allerede
anmodede om i 2010.
2.4.
Culham
Efter Det Øverste Råds beslutning i 2007 om gradvist frem til 2017
5
at udfase
Europaskolen af type I, blev der ikke optaget elever i børnehaveklasser og
1. primærklasser, og elevtallet er faldet med 8,5 % fra 745 i 2011 til 682 ved
begyndelsen af skoleåret 2012/2013.
Den nye nationale skole ("Free School"), der forvaltes af de nationale myndigheder,
åbnede på Culham-lokaliteten i september 2012, og den huser de to børnehaveklasser
og 1. og 2. primærklasserne. Den deler infrastruktur med Europaskolen i Culham
indtil 2017 og tager over, når denne lukkes definitivt.
3
4
5
Régie des Bâtiments: Det belgiske føderale organ, der forvalter offentlige bygninger.
Politikken for optagelse i Europaskolerne i Bruxelles i skoleåret 2012/2013, dokument 2011-10-D-33-
en-D (http://www.eursc.eu/index.php?id=248&l=2).
På grund af flytning af Joint European Torus (JET) til Cadarache (Frankrig).
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.5.
Frankfurt
I 2012 fejrede skolen i Frankfurt sin 10 års fødselsdag og oplevede igen et stigende
elevtal. Elevtallet steg med 4,8 % fra 1 136 elever ved begyndelsen af skoleåret
2011/2012 til 1 191 i september 2012. De fleste elever (823) på skolen tilhører
kategori I og er væsentligst børn af ansatte i Den Europæiske Centralbank. Det
overbelægningsproblem, som skolen har lidt under i årevis, er blevet forværret og
kan blive yderligere forværret med den forventede stigning i antallet af ansatte i Den
Europæiske Centralbank i forbindelse med reglerne om banktilsyn. Efter anmodning
fra Kommissionens og Europaskolernes generalsekretariat vil spørgsmålet blive
drøftet af Det Øverste Råd i 2013.
2.6.
Karlsruhe
Elevtallet på skolen i Karlsruhe fortsatte med at falde og var i begyndelsen af
skoleåret 2012/2013 på i alt 911 elever, hvoraf kun 173 er kategori I-elever (19 %).
Der er stadig flest kategori III-elever, men deres antal har været faldende de seneste
år fra 524 i 2009 til 484 i 2012 (53 %). Karlsruhe-skolen er den skole, der har det
største antal kontrakter med virksomheder, og den største andel af kategori II-elever
(28 % i 2012/2013). Europaskolen i Karlsruhe blev indviet i 1963, og skolens 50 års
fødselsdag vil blive fejret i hele skoleåret 2012/2013.
2.7.
Luxembourg
Der startede et nyt kapitel for Europaskolerne i Luxembourg med åbningen af den
nye Luxembourg II-skole i Bertrange/Mamer i september 2012.
2 715 elever startede det nye skoleår på Luxembourg I-skolen. Efter at Luxembourg
II-skolen fik egne lokaler i Bertrange/Mamer i oktober 2012 og ikke længere deler
lokaler med Luxembourg I-skolen, er overbelægningsproblemet for Luxembourg I
løst. Luxembourg I-skolen er den ældste af alle Europaskolerne og fejrer sin 60 års
fødselsdag i 2013.
Den nye Luxembourg II-skole blev officielt indviet den 1. oktober 2012 med
deltagelse af næstformand Maroš Šefčovič og de luxembourgske ministre Claude
Wiseler og Mady Delvaux-Stehres. Skolen tog imod 1 965 elever fordelt på otte
sprogsektioner (tjekkisk, tysk, dansk, græsk, engelsk, fransk, ungarsk og italiensk).
De luxembourgske myndigheder hjalp med at indføre transport for eleverne i
Bertrange/Mamer-skolen og oprettede en gratis bustransport mellem de to
skoleområder.
2.8.
Mol
Europaskolen i Mol havde 744 elever i begyndelsen af skoleåret 2012/2013 (23 færre
end året før), hvoraf 593 var kategori III-elever og 140 kategori I-elever. Antallet af
elever i den tyske sektion faldt igen fra 72 i 2011 til 64 i 2012. De nederlandske og
engelske sektioner tæller henholdsvis 263 og 262 elever og den franske 155.
2.9.
München
Igen i år oplevede skolen i München en stabil vækst i elevtallet på grund af en
stigning i antallet af ansatte i Den Europæiske Patentmyndighed. 78 % af de
2 063 elever var i kategori I, og skolen er nødt til at anvende en restriktiv
optagelsespolitik frem til 2017, hvor udvidelsen af skolen forventes at være afsluttet.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452335_0007.png
2.10.
Varese
Elevtallet var stabilt på skolen i Varese, med 1 384 optagne elever ved starten af
skoleåret 2012/2013. Over halvdelen af eleverne tilhører kategori I, og antallet af
kategori II-elever er fortsat faldende på grund af den nuværende krise.
På trods af løfter fra de italienske myndigheder og påmindelser fra Kommissionen er
engangsbeløbet på 400 000 EUR til forbedring af infrastrukturen endnu ikke blevet
udbetalt til skolen.
3.
B
UDGETMÆSSIG UDVIKLING OG UDFORDRINGER
Det samlede 2012-budget for europaskolesystemet var forholdsvis stabilt med en lille
stigning. Takket være de strukturelle foranstaltninger, der blev vedtaget i 2011, viste
gennemførelsen af 2012-budgettet endda et overskud. Disse foranstaltninger
omfattede tilpasning af lønskalaen for udstationeret personale og lokalt ansatte lærere
til lønskalaen for EU-tjenestemænd efter reformen af vedtægten for EU-ansatte i
2004 samt en mere effektiv organisation af undervisningen. Lønningerne for
udstationeret personale og teknisk og administrativt personale (TAP), der er ansat
efter 2007, blev ikke sat op i 2012. Lønningerne for dette personale beregnes efter en
metode i lighed med den, der anvendes for EU-ansattes lønninger, der ikke er steget
siden juli 2011, da Ministerrådet afviste at vedtage afgørelsen om løntilpasningen.
Andre beslutninger i 2012, som f.eks. stigningen i skoleafgifter for kategori III-
elever, skulle få budgetmæssige følger i de kommende år.
Der var en stigning på 2,1 % (3,1 % i Bruxelles) i det samlede antal optagne elever i
Europaskolerne sammenlignet med 2011, fra 23 367 til 23 869
6
. Der er
18 017 kategori I-elever, der således udgør over 75 % af alle Europaskolernes elever.
Den økonomiske krise blev også afspejlet i et yderligere fald i kategori II-elever, der
udgjorde lige under 5 %. Antallet af kategori III-elever faldt også igen til 4 695
elever, og denne kategori udgør gennemsnitlig knap 20 %. Faldet skyldes også den
nuværende økonomiske situation og en meget streng optagelsespolitik i de
overbelagte Bruxelles-skoler.
De gennemsnitlige årlige omkostninger pr. elev for alle Europaskolerne var i 2012 på
ca. 11 506 EUR
7
. Da nogle medlemsstater ikke opfylder deres forpligtelser med
hensyn til udstationering, var indtægterne 4,04 mio. EUR lavere end budgetteret, og
EU's finansielle bidrag steg derfor til 60 % af europaskolernes budget.
105 udstationerede lærerstillinger blev ikke besat i 2012, og dette tal forventes at
stige i de kommende år, hvis der ikke findes en klar løsning på spørgsmålet om
omkostningsfordeling.
Budgetbidrag (eksklusive fremført overskud og udnyttelse af reserver):
6
7
Se fodnote 1.
Finansielle oplysninger fra "Annual Report of the Financial Controller of the European Schools",
dokument 2013-02-D-6-en-1.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452335_0008.png
2012 (i alt: 274 420 820 EUR)
Europaskoler - Budget 2012
Medlemsstater
55 557 843 EUR
20 %
EPO
18 993 464 %
7%
Kommissionen
163 910 352 EUR
60 %
Andet
5 424 661 EUR
2%
Kategori II-skoleafgifter
12 989 153 EUR
5%
Kategori III-skoleafgifter
17 545 347 EUR
6%
2011 (i alt: 275 214 326 EUR)
Europaskoler - Budget 2011
Medlemsstater
EUR 56 197 583
20 %
EPO
EUR 18 778 658
7%
Kategori II-skoleafgifter
14 258 680 EUR
5%
Kommissionen
163 899 869 EUR
60 %
Andet
5 548 971 EUR
2%
Kategori III-skoleafgifter
16 530 565 EUR
6%
Lønninger for lærerne i europaskolesystemet afhænger af de samme mekanismer
som lønninger for personalet i EU-institutionerne. Da der i december 2012 ikke var
truffet beslutning om en lønstigning, besluttede Rådet at mindske det oprindeligt
planlagte EU-bidrag til europaskolesystemets 2013-budget ved at tilbageholde et
beløb på omkring 2,3 mio. EUR svarende til lærernes potentielle lønstigning i 2012.
Det samlede 2013-budget for europaskolesystemet blev fastsat til 288 324 192 EUR
og EU's finansielle bidrag til 171 554 083 EUR (dvs. 59,5 %).
4.
4.1.
P
OLITISK UDVIKLING OG UDFORDRINGER
Akkrediterede skoler
Efter reformen af europaskolesystemet har medlemsstaterne siden 2009 haft
mulighed for at anmode om akkreditering af nationale skoler, således at de kan
tilbyde en europæisk læseplan og en europæisk studentereksamen. Type II-skoler er
enten administreret og finansieret af det nationale uddannelsessystem i den
pågældende EU-medlemsstat eller drives som privatskoler. De er oprettet tæt på
nogle af de europæiske agenturer. De har også typisk et stort antal elever fra en
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
anden baggrund, hvor forældrene ønsker en europæisk skolegang for deres børn.
Type III-skoler kan både være offentlige og private skoler akkrediteret af Det
Øverste Råd, der tilbyder en europæisk skolegang for deres elever, men de optager
ikke børn af EU-ansatte, og der skal ikke nødvendigvis være et europæisk agentur i
nærheden.
To nye akkrediterede skoler åbnede dørene i september 2012: en type II-skole, The
International School of the Hague (Nederlandene) og en type III-skole i Bad Vilbel
(Tyskland). Efter undertegnelsen af den pædagogiske aftale mellem Europaskolernes
generalsekretariat og de nederlandske myndigheder vil skolen i Haag kunne rette
henvendelse til Europa-Kommissionen vedrørende finansielle bidrag fra EU.
I december 2012 godkendte Det Øverste Råd ansøgningerne om overensstemmelse
for yderligere to skoler som led i akkrediteringsproceduren, nemlig Tallin European
Schooling (Estland) og European School of Copenhagen (Danmark), som begge
forventes åbnet i september 2013.
Seks nationale skoler er blevet akkrediteret i de seneste år. Skolerne er beliggende i:
Parma (Italien), Dunshaughlin (Irland), Heraklion (Grækenland), Helsinki (Finland),
Strasbourg (Frankrig) og Manosque (Frankrig). Bortset fra Manosque har alle skoler
undertegnet bidragsaftalen med EU og modtager finansielle bidrag fra
Kommissionen. Mellem skoleåret 2009/2010 og januar 2013 har de i alt modtaget
11 345 706 EUR.
4.2.
Overbelægning/infrastruktur
Det samlede antal kategori I-elever fortsatte med at stige i 2012, og flere skoler
oplever alvorlige overbelægningsproblemer. Situationen er navnlig kritisk på
Europaskolen Bruxelles II og III og på skolen i Frankfurt.
I Bruxelles nåede det samlede antal elever op på 10 606 ved begyndelsen af skoleåret
2012/2013, hvilket er 321 flere end året før. Presset er navnlig stort på skolerne i
Woluwe og Ixelles, hvor overbelægningsproblemer førte til daglige vanskeligheder i
fælleslokalerne. Endvidere er det allerede klart, at den nyligt åbnede skole i Laeken
hurtigt vil nå kapacitetsgrænsen (stigning i elevtallet på 44,5 % i 2012). Som følge
heraf gælder der en meget restriktiv optagelsespolitik på Europaskolerne i Bruxelles.
Behovet for en femte skole i 2015 er bekræftet, og Europa-Kommissionen har fortsat
lagt pres på de belgiske myndigheder for at få dem til at foreslå en beliggenhed for
den nye skole i Bruxelles. Kun en femte skole og en egentlig strukturel revurdering
af fordelingen på sprogsektioner mellem Europaskolerne i Bruxelles vil kunne lette
infrastrukturproblemerne og sikre en mere effektiv og rationel ressourceallokering. I
december 2012 gav Det Øverste Råd Europaskolernes generalsektretær mandat til på
næste møde at fremlægge et konkret forslag til sammensætning af sprogsektioner på
den femte skole.
I løbet af 2012 drøftede Kommissionen ved flere lejligheder spørgsmålet om den
femte skole med de belgiske myndigheder. Næstformanden skrev også til
premierminister Elio Di Rupo, og spørgsmålet blev rejst i taskforcen "EU-Belgien". I
december 2012 besluttede den belgiske regering at nedsætte en arbejdsgruppe med
begrænset deltagerkreds (bestående af repræsentanter for de belgiske myndigheder,
Europaskolernes generalsekretær og Kommissionen) for at vurdere de faktiske behov
for en femte skole i Bruxelles og skabe grundlag for en endelig afgørelse om dens
eventuelle beliggenhed. Gruppen forventes at fremlægge en endelig rapport i
sommeren 2013.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Europaskolen i Frankfurt står også over for stadig alvorligere
overbelægningsproblemer med en stor stigning i kategori I-elever. Som følge af
beslutningen om banktilsyn forventes der en yderligere personalestigning i Den
Europæiske Centralbank allerede i begyndelsen af 2013, og den allerede overbelagte
skole vil skulle optage et ret stort antal nye elever. Da værtslandet er forpligtet til at
stille infrastruktur til rådighed for Europaskoler på dens område, har Kommissionen
drøftet spørgsmålet med de tyske myndigheder og venter nu på et forslag med
konkrete foranstaltninger med henblik på en udvidelse af det nuværende
skoleområde og opstilling af yderligere præfabrikerede lokaler på skolens område
som en midlertidig løsning.
4.3.
Fordeling af omkostninger mellem medlemsstaterne
Størrelsen af Den Europæiske Unions finansielle bidrag til europaskolesystemet
afhænger af størrelsen af medlemsstaternes bidrag. I 2012 blev det fastsat til
165,4 mio. EUR. Det strukturelle problem som følge af manglen på udstationerede
lærere er imidlertid blevet endnu værre i 2012 med 105 ubesatte stillinger (heraf
47 engelsksprogede stillinger, 18 fransksprogede stillinger og 17 tysksprogede
stillinger), hvilket betød et fald i indtægter på omkring 4,04 mio. EUR.
Den debat, som Det Forenede Kongerige lancerede under sit formandskab for
europaskolesystemet i 2011/2012 om omkostningsfordelingen mellem
medlemsstaterne, og drøftelserne i den arbejdsgruppe, der er oprettet for at behandle
spørgsmålet, førte ikke til mærkbare resultater i årets løb. Spørgsmålet om
omkostningsfordeling er af største betydning, navnlig for Det Forenede Kongerige og
Irland, da der er behov for, at de udstationerer mange lærere på grund af den store
efterspørgsel efter undervisning på engelsk. Fransk- og tysktalende lande oplever
også lignende udfordringer. På trods af Kommissionens og Det Forenede Kongeriges
bestræbelser på at få medlemsstaterne til at finde en konstruktiv løsning på
problemet, er der ingen konsensus om, hvordan man kan løse systemets mangler.
Omkostningerne ved lokalt ansatte lærere som følge af manglen på udstationerede
lærere betales i det nuværende system fuldt ud af EU's finansielle bidrag.
Endvidere betyder Det Forenede Kongeriges beslutning om hverken at udstationere
nye lærere eller erstatte de lærere, der rejser, at europaskolesystemet stilles i en
særdeles vanskelig situation både finansielt og rekrutteringsmæssigt. Kommissionen
vil fortsætte sine bestræbelser på at opnå konkrete resultater vedrørende
omkostningsfordelingen mellem medlemsstaterne.
4.4.
Skoleafgifter for kategori III-elever
Et vigtigt aspekt af reformen af europaskolesystemet, som Det Øverste Råd vedtog i
april 2009, var at give type I-skoler mere selvbestemmelse, hvad angår de
pædagogiske, administrative og finansielle aspekter af skolernes drift. Skolernes
bestyrelser har derfor fået beføjelser til at fastsætte skoleafgifterne for kategori III-
elever inden for et forud fastsat interval. Efter den beslutning anmodede Den
Europæiske Patentmyndighed i april 2011 Det Øverste Råd om definere dette
interval. Der blev derefter nedsat en arbejdsgruppe for at foreslå en revision.
Inden for dens mandat drøftede arbejdsgruppen om "skoleafgifter" stigningen i
skoleafgifter for kategori III-elever samt nedsættelsen af skoleafgifter for søskende
og fremlagde forslag for Det Øverste Råd. På et møde i december 2012 vedtog Det
Øverste Råd efter intense drøftelser en kompromisløsning om at hæve
skoleafgifterne for kategori III-elever med 25 % (+/- 5 % afhængig af den enkelte
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skoles beslutning) for alle nyoptagne elever i denne kategori pr. september 2013.
Endvidere blev nedsættelsen af skoleafgifter for søskende sat ned til 20 % for den
første søskende og 40 % for alle øvrige søskende fra skoleåret 2013/2014 for alle nye
kategori III-elever. Kommissionen er tilfreds med denne beslutning, da den vil
bidrage til at mindske gabet mellem omkostningerne som følge af kategori III-elever
og indtægterne fra afgifter.
4.5.
Retssager
Ingen ny retssager vedrørende europaskolesystemet blev forelagt Den Europæiske
Unions Domstol i 2012. I februar afsagde Domstolen dom til fordel for
Kommissionen i en appelsag anlagt af Det Forenede Kongerige (C-545/09)
vedrørende udelukkelse af lærere udstationeret af Det Forenede Kongerige ved
Europaskolerne fra de lønjusteringer, der tildeles lærere ved nationale skoler, mens
deres udstationering løber. Kommissionen insisterer på, at Det Forenede Kongerige
opfylder dommen, og der træffes foranstaltninger for at sikre en korrekt
gennemførelse.
4.6.
Intern revision
Inden for rammerne af en serviceleveranceaftale (SLA) mellem Det Øverste Råd og
Kommissionens interne revisionstjeneste i 2007 har den interne revisionstjeneste
regelmæssigt udarbejdet handlingsplaner for revision for Europaskolerne. I 2012
gennemførte den interne revisionstjeneste en risikovurderingsøvelse, og resultaterne
dannede udgangspunkt for udarbejdelsen af den strategiske revisionsplan for
Europaskolerne 2013-2015. Der er således identificeret en række vigtige
problematikker, der vil kræve en grundig opfølgning fra europaskolesystemets side.
Kommissionen vil nøje følge behandlingen af disse problematikker for at sikre, at de
berørte parter tager behørig højde for revisionshenstillingerne.
5.
5.1.
P
ÆDAGOGISK OG ORGANISATORISK UDVIKLING OG UDFORDRINGER
Reform af den europæiske studentereksamen
En upåklagelig organisation af eksaminerne er nøglen til den europæiske
studentereksamens troværdighed. Et af målene med reformen i 2009 af
europaskolesystemet var at gøre eksaminerne til den europæiske studentereksamen
mere effektive og mindre kostbare. Ud over de tidligere trufne beslutninger om en
forenklet organisation af eksaminerne vedtog Det Øverste Råd i april 2012 den nye
struktur for eksamensspørgsmål, som vil træde i kraft ved studentereksamen i 2015.
Under eksaminerne til studentereksamen 2012 opstod der visse organisatoriske
problemer i forbindelse med matematikeksaminerne, hvilket førte til talrige negative
reaktioner fra elever og forældre. Formanden for bedømmelsesudvalget for den
europæiske studentereksamen 2012 anmodede derfor en ekspert fra Institute of
Education ved London University om at udarbejde en rapport, der førte til den
beslutning, at de endelige karakterer ved matematikeksamenen blev justeret, og at de
elever, der ønskede det, kunne tage denne eksamen om i september.
Kommissionen beklager den slags organisatoriske problemer, der skader den
europæiske studentereksamens ry og troværdighed. På Kommissionens anmodning
blev der føjet et punkt til dagsordenen for mødet i det blandede pædagogiske udvalg i
oktober 2012, hvor Europaskolernes generalsekretær forklarede, at der var truffet
særlige foranstaltninger ifølge anbefalingerne i ekspertens rapport. Kommissionen
anmodede ligeledes Europaskolernes generalsekretær om at analysere situationen
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452335_0012.png
nøje og foreslå konkrete foranstaltninger, der gør det muligt at undgå sådanne
problemer i fremtiden. Kommissionen finder det endvidere nødvendigt at afklare den
retlige ramme for udtrykkeligt at definere procedurerne, når sådanne problemer
opstår. Spørgsmålet blev også drøftet på Det Øverste Råds møde i december 2012,
og opfølgningen på anbefalingerne vedrørende studentereksamen 2012 vil blive
forelagt Det Øverste Råd i 2013.
5.2.
Foranstaltninger for elever med særlige behov (SEN)
Integration af elever med særlige behov i Europaskolerne er et meget vigtigt
spørgsmål for Kommissionen. I 2012 var der igen en stigning i antallet af SEN-
elever i Europaskolerne (702 elever i skoleåret 2012/2013 sammenlignet med 640 i
2011/2012 og 619 i 2010/2011)
8
. Denne stigning viser en betydelig udvikling i SEN-
politikken.
Der er udfoldet bestræbelser på at gruppere elever med de samme særlige behov og
sikre en bedre forvaltning af SEN-budgettet. De samlede omkostninger til SEN-støtte
i regnskabsåret 2012 androg 4 121 172 EUR.
Det Øverste Råd godkendte på sit møde i december 2012 den nye politik for
undervisningshjælp i Europaskolerne
9
, et dokument, der harmoniserer alle mål og
principper for undervisningshjælp i skolerne. Det erstatter alle tidligere dokumenter
om SEN-støtte og træder i kræft i september 2013.
5.3.
Organisation af undervisningen på sekundærtrinnet
Som led i moderniseringen af europaskolesystemet og bestræbelserne på at gøre det
mere effektivt gav Det Øverste Råd på sit møde i april 2012 generalsekretæren
mandat til at foreslå en revision af organisationen af undervisningen på
sekundærtrinnet. Der er nedsat en arbejdsgruppe i den henseende, og dens mål er at
foreslå foranstaltninger, der ikke blot sikrer en mere effektiv organisation af
undervisningen på sekundærtrinnet, men også nedbringer skolefrafaldet. Der vil blive
forelagt konkrete forslag til beslutningstagning for Det Øverste Råd i 2013.
6.
F
REMTIDIGE UDFORDRINGER
I den fortsat vanskelige finansielle situation er hovedudfordringen for
europaskolesystemet i de kommende år fortsat at tilbyde eleverne en undervisning af
høj kvalitet og samtidig arbejde for at modernisere strukturen og rationalisere
systemet.
Omstruktureringen af undervisningen på sekundærtrinnet vil være et de vigtigste
spørgsmål i 2013. At gøre systemet mere effektivt og samtidig sikre, at
Europaskolernes læseplan forbliver attraktiv og af høj kvalitet er den udfordring,
systemet står over for nu.
Endvidere er Kommissionen fortsat bekymret over visse medlemsstaters
vanskeligheder med at opfylde deres forpligtelser, både hvad angår udstationering af
lærere og infrastruktur. Den vil derfor forsøge at finde en konsensus om problemet
med omkostningsfordeling for at sikre en lige byrdefordeling mellem
medlemsstaterne.
8
9
Tal fra "Statistics on the integration of SEN pupils into the European Schools in the year 2012",
dokument 2013-01-D-28-en-2.
Dokument 2012-05-D-14-en-5.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I betragtning af det klare behov for at åbne en femte Europaskole i Bruxelles vil
Kommissionen presse på for at få de belgiske myndigheder til at foreslå en konkret
beliggenhed tæt på EU-personalets arbejdspladser/bopæle, der opfylder de
infrastrukturelle behov og forældrenes forventninger, idet en Europaskole ofte er
deres børns eneste mulighed for skolegang.
DA
13
DA