Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013
KOM (2013) 0715
Offentligt
1452336_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.10.2013
COM(2013) 715 final
2013/0340 (NLE)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af Rådets direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for
nukleare anlægs nukleare sikkerhed
{SWD(2013) 422 final}
{SWD(2013) 423 final}
{SWD(2013) 424 final}
{SWD(2013) 425 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452336_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
1.1.
BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET
Generel baggrund
Ulykken på Fukushima Daiichi-atomkraftværket i 2011 forårsagede store miljømæssige,
økonomiske og sociale skader og skabte bekymring om mulige sundhedsvirkninger hos den
berørte befolkning i Japan. Selv om ulykken blev udløst af et jordskælv og en tsunami af
umådelig styrke, afslører undersøgelserne af årsagerne til ulykken en række forudsigelige
faktorer, der til sammen gav et katastrofalt resultat. Analysen af Fukushima-atomkraftulykken
viser ganske væsentlige og tilbagevendende tekniske problemer samt vedvarende
institutionelle fejl, der ligner dem, der blev konstateret ved evalueringerne efter
atomkraftulykkerne på Tremileøen og i Tjernobyl for mange år siden. Denne seneste
atomkraftulykke underminerede endnu engang offentlighedens tillid til atomkraftens
sikkerhed, oven i købet på et tidspunkt, hvor brugen af atomkraft bliver debatteret som en
mulig løsning med henblik på at klare den globale energiefterspørgsel på en bæredygtig måde.
Fukushima-atomkraftulykken henledte atter opmærksomheden på, hvor utroligt vigtigt det er
at sørge for den højeste grad af nuklear sikkerhed i EU og på verdensplan.
Kerneenergi skaber i øjeblikket næsten 30 % af al elektricitet i EU og omkring to tredjedele af
EU's CO
2
-besparende elektricitetsproduktion. EU har 132 reaktorer i drift, hvilket er omkring
en tredjedel af de 437 atomkraftreaktorer, der er i drift på verdensplan. Mange af EU's
atomkraftværker blev allerede opført for 30-40 år siden og er baseret på konstruktioner og
sikkerhedsbestemmelser, som løbende er blevet opdateret siden.
Nuklear sikkerhed er af yderste vigtighed for EU og den europæiske befolkning. Virkningerne
af atomkraftulykker standser ikke ved de nationale grænser og kan medføre potentielle
skadevirkninger for arbejdstageres og borgeres sundhed, men kan også have vidtrækkende
økonomiske konsekvenser. Det er derfor væsentligt for samfundet og økonomien at mindske
risikoen for en atomkraftulykke i en EU-medlemsstat ved at anvende høje nukleare
sikkerhedsstandarder og garantere lovpligtige tilsyn af høj kvalitet.
EU reagerede omgående på Fukushima-atomkraftulykken.
På grundlag af et mandat fra Det Europæiske Råds møde den 24.-25. marts 2011
1
iværksatte
Europa-Kommissionen sammen med European Nuclear Safety Regulators Group (ENSREG)
omfattende risiko- og sikkerhedsvurderinger af atomkraftværker ("stresstests") i hele EU.
Stresstestene blev defineret som en målrettet genvurdering af atomkraftværkers
sikkerhedsmarginer på baggrund af ulykken i Fukushima i forbindelse med ekstreme
naturpåvirkninger, der udfordrer værkernes sikkerhedsfunktioner. Alle 14 EU-medlemsstater,
der driver atomkraftværker
2
, plus Litauen
3
, deltog i disse vurderinger. Schweiz, Ukraine og
Kroatien deltog i fuldt omfang i EU's stresstests og peerevalueringsprocessen, mens andre
nabolande (f.eks. Tyrkiet, Belarus og Armenien), som accepterede at anvende samme
metodologi, arbejder med andre tidsplaner. Stresstestene blev indledt i 2011 med
selvevalueringer, som blev gennemført af nukleare operatører, og nationale rapporter, som
blev udarbejdet af nationale tilsynsmyndigheder. De foreløbige resultater blev forelagt i en
meddelelse fra Kommissionen om en interimsrapport om en samlet risiko- og
1
2
3
Det Europæiske Råds konklusioner EUCO 10/1/11.
Belgien, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Det Forenede Kongerige, Finland, Frankrig,
Nederlandene, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Ungarn, Tyskland.
Ignalina-atomkraftværket er under afvikling.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452336_0003.png
sikkerhedsvurdering (stresstest)
4
i november 2011, og en omfattende peerevalueringsproces
blev gennemført fra januar til april 2012. En oversigtsrapport blev udarbejdet af ENSREG's
Peer Review Board
5
og godkendt af ENSREG. Endvidere vedtog ENSREG også en
handlingsplan
6
for at følge op på gennemførelsen af anbefalingerne fra
peerevalueringsprocessen. I oktober 2012 udsendte Kommissionen en meddelelse om den
endelige stresstestrapport
7
. I overensstemmelse med kravene i ENSREG-handlingsplanen er
der udarbejdet nationale handlingsplaner
8
, der inddrager erfaringerne fra Fukushima og
anbefalingerne fra stresstests og peerevaluering. Disse planer blev revideret med hensyn til
indhold og gennemførelsesstatus i forbindelse med en workshop i april 2013. Den
sammenfattende rapport fra workshoppen skal præsenteres på den anden ENSREG-
konference om nuklear sikkerhed i Europa i 2013
9
. I processen med at sikre en korrekt
opfølgning på stresstestene vil Kommissionen endvidere i tæt samarbejde med ENSREG
udarbejde en konsolideret rapport om status for gennemførelse af anbefalingerne fra
stresstestene, som forventes udsendt i juni 2014 og fremsendt til Det Europæiske Råd.
På lovgivningsområdet fik Europa-Kommissionen et klart mandat fra Det Europæiske Råd i
marts 2011 til at "gennemgå de eksisterende retlige og reguleringsmæssige rammer for
sikkerheden ved nukleare anlæg" og foreslå de forbedringer, der måtte være nødvendige.
Europa-Parlamentet har også opfordret til revision af lovgivningen. I beslutningen fra 2011
om prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter
10
erklærede det, at "det
er vigtigt med fremtidige lovgivningsinitiativer til at etablere fælles rammer for
atomsikkerhed med henblik på en løbende forbedring af sikkerhedsstandarderne i EU".
Endvidere opfordrede Parlamentet i beslutningen fra 2011 om Kommissionens
arbejdsprogram for 2012
11
til "en hurtig revision af direktivet om nuklear sikkerhed med
henblik på at styrke det, nemlig ved at tage højde for resultaterne af "stresstesterne", der
gennemførtes i kølvandet på Fukushima-ulykken". Senere opfordrede Parlamentet i
beslutningen om stresstests fra 2013
12
til, at revisionen skulle være "ambitiøs" og give
mulighed for at indføre væsentlige forbedringer på områder som "sikkerhedsprocedurer og -
rammer, især gennem fastlæggelse og gennemførelse af bindende nukleare
sikkerhedsstandarder, der afspejler de mest avancerede metoder i EU i tekniske,
lovgivningsmæssige og operationelle henseender, nukleare tilsynsmyndigheders rolle og
ressourcer, og navnlig [bør styrke] disses uafhængighed, åbenhed og gennemsigtighed,
samtidig med, at overvågning og peer review forbedres".
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg anførte i sin udtalelse fra 2012 om
meddelelse fra Kommissionen om den endelige rapport om stresstestene af nukleare anlæg
13
sin støtte til "Kommissionen i ønsket om en omfattende revision af direktivet om nuklear
sikkerhed".
Som svar på mandatet fra Det Europæiske Råd og opfordringerne fra andre EU-institutioner
og organer indledte Kommissionen en omfattende analyse- og undersøgelsesproces for at
afdække, hvilke områder og mekanismer der er egnede til lovindgreb. Denne proces
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
KOM 784 endelig.
Peer review Report – Stress Tests performed on European nuclear power plants
www.ensreg.eu.
ENSREG Action Plan regarding the follow-up of the peer-review of the stress tests performed on
European nuclear power plants.
COM(2012) 571 af 4.10.2012.
17 nationale handlingsplaner er tilgængelige på ENSREG's websted
www.ensreg.eu.
http://www.ensreg.eu/ensreg-conferences.
P7_TA(2011)0318.
P7_TA(2011)0327.
P7_TA(2013)0089.
TEN/498.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452336_0004.png
omfattede en åben offentlig onlinehøring (december 2011-februar 2012) suppleret af en
omfattende dialog med interessenter.
Stresstestmeddelelserne fra 2011 og 2012 kan give et fingerpeg om potentielle områder, hvor
der kan ske lovgivningsmæssige forbedringer. Under henvisning til det gældende rådsdirektiv
2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed
14
(i det
følgende benævnt "direktivet om nuklear sikkerhed") sætter sidstnævnte meddelelse i den
forbindelse fokus på områderne sikkerhedsprocedurer og rammebestemmelser, nukleare
tilsynsmyndigheders rolle og ressourcer, åbenhed og gennemsigtighed samt overvågning og
kontrol.
Endvidere foretog Kommissionens tjenestegrene i løbet af 2012 en konsekvensanalyse på
grundlag af en lang række informationskilder og under hensyntagen til udviklingen på det
nukleare område efter Fukushima, i EU og internationalt.
På det grundlag er der med input fra ekspertgruppen under Euratomtraktatens artikel 31, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og en omfattende høringsproces med højtstående
repræsentanter fra de nationale nukleare tilsynsmyndigheder samlet i ENSREG udarbejdet et
forslag til direktiv om ændring af direktivet om nuklear sikkerhed.
1.2.
Forslagets begrundelse og formål
Det nuværende direktiv om nuklear sikkerhed har været et stort fremskridt. I
overensstemmelse med den nukleare sikkerhedsfilosofi om løbende forbedring og således
med det formål bl.a. at tage højde for erfaringerne fra Fukushima-atomkraftulykken og
resultaterne af de efterfølgende stresstests var det imidlertid nødvendigt at genoverveje, om de
eksisterende bestemmelser er tilstrækkelige.
Ulykken på Fukushima-atomkraftværket har vist, at dele af industrien ikke frivilligt har
handlet på velkendte erfaringer fra ulykker for snesevis af år siden, og at de ikke i
tilstrækkelig grad er håndhævet af tilsynsmyndighederne, ikke engang i en nation som Japan,
der formodedes at have særdeles høje standarder for industriel og nuklear sikkerhed. De
tekniske og organisatoriske spørgsmål, der er opstået efter analysen af denne ulykke, fortjener
derfor mere omfattende overvejelser.
I Europa har stresstestene bekræftet, at der til stadighed er forskelle på, hvordan
medlemsstaterne sikrer en samlet og gennemskuelig identifikation og håndtering af vigtige
sikkerhedsspørgsmål. Endvidere har stresstestene tydeligt vist fordelene ved samarbejds- og
samordningsmekanismer mellem alle parter, der har ansvar for nuklear sikkerhed, som f.eks.
peerevalueringer.
På de offentlige møder, der blev afholdt i forbindelse med stresstestene, er der også stillet
krav om at udvide vurderingen til nødberedskabs- og indsatsforanstaltninger.
Kommissionen finder det derfor passende at ændre, styrke og supplere direktivet om nuklear
sikkerhed ved at kombinere tekniske forbedringer med bredere sikkerhedsspørgsmål som
forvaltning, gennemsigtighed samt nødberedskabs- og indsatsforanstaltninger på de enkelte
anlæg.
De foreslåede ændringer tager sigte på at styrke de reguleringsmæssige rammer for nuklear
sikkerhed i EU, navnlig ved at:
–
–
14
styrke de nationale tilsynsmyndigheders rolle og faktiske uafhængighed
øge gennemsigtigheden om nukleare sikkerhedsspørgsmål
EUT L 172 af 2.7.2009.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452336_0005.png
–
styrke eksisterende principper og indføre nye generelle mål for og krav til
nuklear sikkerhed gennem behandling af særlige tekniske spørgsmål i hele
nuklearanlægs, især atomkraftværkers, livscyklus
styrke overvågning og erfaringsudveksling ved at oprette et europæisk
peerevalueringssystem
oprette en mekanisme til udvikling af harmoniserede EU-retningslinjer for
nuklear sikkerhed.
–
–
1.3.
Gældende EU-lovgivning på det nukleare sikkerhedsområde
Efter EU-Domstolens anerkendelse i sag 29/99
15
af den iboende forbindelse mellem
strålingsbeskyttelse og nuklear sikkerhed og dermed Euratom-Fællesskabets beføjelser til at
lovgive på det nukleare sikkerhedsområde er direktivet om nuklear sikkerhed det første
tematiske juridisk bindende EU-instrument
16
. Med direktivet indføres juridisk bindende
rammebestemmelser baseret på anerkendte principper og forpligtelser i de vigtigste
internationale instrumenter, nemlig konventionen om nuklear sikkerhed
17
og de
grundlæggende sikkerhedsprincipper
18
fastlagt af Den Internationale Atomenergiorganisation
(IAEA).
1.4.
Sammenhæng med andre politikOMRÅDER
Da Euratom-lovgivningen om nuklear sikkerhed i sidste ende har til formål at sikre
beskyttelsen af befolkningen og arbejdstagerne mod de farer, som er forbundet med
ioniserende stråling, er den hovedsagelig knyttet til Euratoms lovgivningskorpus om
strålingsbeskyttelse, hvis grundpille er direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer
19
. Det
er ikke muligt at beskytte befolkningen og arbejdstagerne mod de farer, der er forbundet med
ioniserende stråling, uden at kontrollere de potentielt skadelige kilder til den pågældende
stråling.
Nuklear sikkerhed er også yderst vigtig for overordnet forebyggelse, katastrofeberedskab og -
indsats i medlemsstaterne. Direktivet om nuklear sikkerhed hænger således tæt sammen med
EU's civilbeskyttelsesordning
20
, der danner ramme om EU-samarbejdet på dette område,
herunder indsatsen mod strålingskatastrofer i og uden for EU.
2.
2.1.
RESULTAT AF HØRINGER
KONSEKVENSANALYSER
Høring af interesserede parter
AF
INTERESSEREDE
PARTER
OG
I perioden efter Fukushima-atomkraftulykken indledte Kommissionen en omfattende og
gennemsigtig dialogproces med forskellige interessenter og offentligheden, hvor der bl.a. blev
iværksat en åben høring via internettet i overensstemmelse med Kommissionens
minimumsstandarder ved høring
21
.
15
16
17
18
19
20
21
Domstolens dom af 10. december 2002, Sml. 2002 I, s. 11221.
Før fandtes der kun to juridiske ikkebindende rådsresolutioner af 22. juli 1975 og 18. juni 1992 om
teknologiske problemer vedrørende nuklear sikkerhed.
INFCIRC/449 af 5. juli 1994.
IAEA Safety Standard Series no SF-1 (2006).
Rådets direktiv 96/29/Euratom om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af
befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en EU-civilbeskyttelsesordning
(KOM/2011/934, endelig), der bl.a. skal erstatte Rådets afgørelse 2007/779 af 8. november 2007 om
indførelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning (omarbejdet).
KOM(2002) 704 endelig.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452336_0006.png
Som svar på den offentlige onlinehøring, hvor Kommissionen ønskede at høre synspunkter
om områder, hvor Euratoms gældende lovgivningsmæssige rammer for nuklear sikkerhed kan
styrkes, indkom der bidrag fra de nukleare tilsynsmyndigheder, andre offentlige myndigheder,
virksomheder, ngo'er og privatpersoner. Høringen giver et indblik i en lang række af
interessenters meninger. Det brede resultat viser, at over 90 % af respondenterne er enige i
betydningen af en Euratom-lovgivning for nuklear sikkerhed, hvor der fastsættes fælles regler
for EU-medlemsstaterne, mens 76 % er enige i behovet for at styrke den gældende lovgivning
om sikkerhed.
Kommissionen modtog også både skriftlige bidrag og input på møder fra forskellige
interessenter, f.eks. nukleare tilsynsmyndigheder, andre offentlige myndigheder, individuelle
virksomheder, branchesammenslutninger og ngo'er. Endvidere har Kommissionen sammen
med ENSREG afholdt konferencer og offentlige debatter med inddragelse af en bred vifte af
interessenter, bl.a. ngo'er, om processen og de foreløbige og endelige resultater af
stresstestene
22
.
De europæiske arbejdsmarkedsparter fra Udvalget for den sociale dialog i
elektricitetssektoren er også blevet hørt. I deres svar understreger arbejdsmarkedets parter den
rolle, en Euratom-lovgivning om nuklear sikkerhed kan spille for fastsættelsen af fælles regler
for medlemsstaterne.
En særlig rolle blev tillagt ENSREG, som repræsenterer et enestående ekspertiseknudepunkt,
da det forener højtstående repræsentanter for de nationale kompetente nukleare
tilsynsmyndigheder fra alle EU-medlemsstater såvel med som uden nukleare anlæg. Der
indkom og blev inddraget et detaljeret bidrag fra ENSREG.
Som led i proceduren i Euratomtraktaten hørte Kommissionen ekspertgruppen under
Euratomtraktatens artikel 31. I deres udtalelse glædede eksperterne sig over Kommissionens
forslag til ændring af direktivet om nuklear sikkerhed og fremsatte flere forslag til styrkelse af
forbindelsen med lovgivningen om strålingsbeskyttelse.
Endelig har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) afgivet udtalelse om
udkastet i henhold til Euratomtraktatens artikel 31
23
. Udvalget værdsætter Kommissionens
hurtige udarbejdelse af forslaget om ændring af direktivet om nuklear sikkerhed. Det glæder
sig over, at en række aspekter, som det har fremhævet i sine tidligere udtalelser, er inddraget i
dette forslag. Navnlig er udvalget tilfreds med den styrkede tilgang til harmonisering blandt
medlemsstaterne, afklaringen af tilsynsansvar, kompetence og kapacitet, styrkelsen af de
nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed og bestemmelserne om nødberedskabs- og
indsatsforanstaltninger på de enkelte anlæg. Udvalget roser også de styrkede bestemmelser
om gennemsigtighed. Det understreger, at der kun bør indføres nye lovkrav, hvor det er
nødvendigt og står i et rimeligt forhold til målet om at garantere den offentlige sikkerhed, og
glæder sig over den passende balance, der er opnået i denne henseende i ændringsdirektivet.
Udvalget foreslår, at forslagets bestemmelser styrkes på visse områder, og anbefaler, at
medlemsstaterne forpligtes til at indføre participatoriske processer for at styrke
offentlighedens deltagelse i planlægning, vurdering og beslutningstagning. Hvad dette angår,
er det Kommissionens opfattelse, at forslaget allerede anerkender offentlighedens rolle i
22
23
F.eks. den første ENSREG-konference den 28.-29. juni 2011, en interessentkonference om
peerevalueringer den 17. januar 2012, en offentlig debat om resultaterne af stresstests og
peerevalueringer den 8. maj 2012. Den anden ENSREG-konference er planlagt til juni 2013.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse (TEN/529) af 2. september 2013 om udkast
til forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2009/71/Euratom om EF-
rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
beslutningsprocessen i og med, at der stilles krav om, at offentligheden inddrages aktivt i
forbindelse med udstedelse af tilladelser til nukleare anlæg.
I henhold til Euratomtraktatens artikel 31 er høringen af Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg en forudsætning for, at Kommissionen kan vedtage det endelige forslag.
2.2.
Konsekvensanalyse
I 2012 blev der udarbejdet en konsekvensanalyse. Dokumentet indeholder en analyse af
udfordringerne med at sikre et tilstrækkeligt nukleart sikkerhedsniveau i EU, og en definition
af de generelle og specifikke mål for styrkelsen af forebyggelse og afbødning af nukleare
ulykker. Der foreslås og analyseres en række løsningsmodeller, lige fra opretholdelse af den
nuværende situation til mere dybtgående reformer. Hver model er blevet vurderet med henblik
på anslået sikkerhed samt økonomiske, miljømæssige og sociale indvirkninger.
3.
3.1.
JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
Retsgrundlag
Enhver lovændring bør bygge på og styrke tilgangen i det nuværende direktiv om nuklear
sikkerhed. Retsgrundlaget forbliver derfor artikel 31 og 32 i Euratomtraktaten.
3.2.
Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Forslaget sigter mod yderligere at styrke de kompetente tilsynsmyndigheders rolle og
uafhængighed, da det er klart, at kun stærke tilsynsmyndigheder, der har alle de nødvendige
beføjelser og garantier for uafhængighed, kan overvåge og sørge for en sikker drift af
nukleare anlæg i EU. Et tæt samarbejde og informationsudveksling mellem
tilsynsmyndigheder fremmes i betragtning af de potentielle grænseoverskridende
konsekvenser af en atomkraftulykke.
På baggrund af de omfattende følger af en atomkraftulykke og navnlig offentlighedens behov
for information i et sådant tilfælde er en EU-tilgang til gennemsigtighedsspørgsmål væsentlig.
Det kan sikre, at offentligheden – uanset statsgrænser – bliver korrekt informeret om alle
relevante spørgsmål om nuklear sikkerhed. De gældende bestemmelser i direktivet ændres i
overensstemmelse hermed.
I Europa har stresstestene bekræftet, at der til stadighed ikke blot er forskelle på, hvordan
medlemsstaterne sikrer en samlet og gennemskuelig identifikation og håndtering af vigtige
sikkerhedsspørgsmål, men at der også fortsat er huller. Derfor styrkes direktivet om nuklear
sikkerhed med en række fælles mål, der tager sigte på at harmonisere EU's tilgang til nuklear
sikkerhed. Endvidere har erfaringerne fra Fukushima-atomkraftulykken og det værdifulde
indblik fra stresstestene klart vist, at informationsudveksling og peerevalueringer er et
væsentligt element i en effektiv løbende gennemførelse af enhver sikkerhedsordning.
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går den foreslåede lovgivningsmæssige
foranstaltning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de fastlagte mål. Under
hensyntagen til de forskellige situationer i medlemsstaterne defineres desuden en fleksibel og
forholdsmæssig tilgang til anvendelsesniveau. Der defineres en mekanisme for
medlemsstaternes fælles udvikling af tekniske EU-retningslinjer med særligt henblik på
proportionalitetsprincippet og under inddragelse af tilsynseksperternes viden og praktiske
erfaring.
Forslagets bestemmelsers anvendelsesområde og omfang varierer alt efter typen af nukleart
anlæg. Når medlemsstaterne gennemfører disse bestemmelser, bør de derfor anlægge en
forholdsmæssig tilgang under hensyntagen til risiciene fra de særlige typer nukleare anlæg.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452336_0008.png
3.3.
Juridiske aspekter af forslaget
Forslaget indfører nye eller styrker gældende bestemmelser i direktivet om nuklear sikkerhed
med det overordnede mål til stadighed at forbedre den nukleare sikkerhed og reguleringen
heraf på EU-plan. Særlige oplysninger om de vigtigste foreslåede ændringer af direktivet om
nuklear sikkerhed præsenteres nedenfor.
Formål
Artikel 1 suppleres med et nyt formål, der sigter mod at undgå radioaktive udslip i alle faser
af de nukleare anlægs livscyklus (placering, design, opførelse, ibrugtagning, drift og
afvikling).
Definitioner
I artikel 3 indføres nye definitioner svarende til termer, der anvendes i de nye bestemmelser
såsom
"ulykke",
"unormal
begivenhed",
"designbasis",
"designbasisulykke",
"designbasisoverskridende ulykke", "periodisk sikkerhedsvurdering". Disse definitioner
tilpasses international terminologi såsom IAEA's sikkerhedsglossar.
Lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige og organisatoriske rammebestemmelser
Artikel 4 ændres for yderligere at præcisere de vigtigste elementer i de nationale
rammebestemmelser. F.eks. specificeres det, at de nationale sikkerhedskrav, jf. artikel 4,
stk. 1, litra a), bør dække alle faser i de nukleare anlægs livscyklus.
Kompetent tilsynsmyndighed (faktisk uafhængighed, tilsynsfunktion)
Direktivet om nuklear sikkerhed indeholder kun minimumsbestemmelser for den nationale
kompetente tilsynsmyndigheds uafhængighed i artikel 5, stk. 2. Disse bestemmelser styrkes i
overensstemmelse med den seneste internationale vejledning
24
ved at definere stærke og
effektive benchmarkkriterier og krav for at garantere, at tilsynsmyndighederne faktisk er
uafhængige. Nye krav omfatter sikring af faktisk uafhængighed i beslutningstagningen, egne
tilstrækkelige budgetbevillinger og selvstændighed i gennemførelsen, klare krav til udpegelse
og afskedigelse af medarbejdere, undgåelse og løsning af interessekonflikter samt
tilstrækkelig bemanding med medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer og den
nødvendige erfaring og ekspertise.
I direktivet om nuklear sikkerhed anføres generelt de vigtigste kompetencer for den
kompetente tilsynsmyndighed i artikel 5, stk. 2. Gennem ændringen bliver disse bestemmelser
mere detaljerede for at sikre, at tilsynsmyndighederne har de rette beføjelser til at gennemføre
en stærk lovgivningsmæssig overvågning. Med henblik herpå er den kompetente
tilsynsmyndigheds kerneopgave, dvs. at definere nationale nukleare sikkerhedskrav, tilføjet til
det gældende katalog af tilsynskompetencer.
Gennemsigtighed
De gældende bestemmelser i artikel 8 i direktivet om nuklear sikkerhed er begrænset til
generiske krav om information af offentligheden. Herudover pålægger denne artikel ikke
tilladelsesindehaveren, der har det primære ansvar for nuklear sikkerhed, nogen forpligtelse.
For at fylde disse huller er de gældende bestemmelser udvidet og præciseret i den foreslåede
ændring. Således skal både den kompetente tilsynsmyndighed og tilladelsesindehaveren
udarbejde en gennemsigtighedsstrategi, der dækker informationsformidling under nukleare
anlægs normale driftsbetingelser samt kommunikation i tilfælde af ulykke eller unormale
begivenheder. Offentlighedens rolle anerkendes fuldt ud med kravet om, at den reelt deltager i
24
F.eks. Governmental, Legal and Regulatory Framework for Safety - General safety requirements -
IAEA safety standards series no. GSR part 1.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452336_0009.png
godkendelsesprocessen i forbindelse med nukleare anlæg. Udvekslinger med eksperter
25
på
området for nylig bekræftede, at offentligheden har en meget vigtig rolle at spille ved at blive
inddraget i beslutningsprocessen, og at der bør tages hensyn til deres synspunkter, jf.
bestemmelserne i Århuskonventionen
26
.
Mål for nuklear sikkerhed
Det nuværende direktiv om nuklear sikkerhed omfatter ikke specifikke krav til de forskellige
faser i nukleare anlægs livscyklus. Derfor identificeres f.eks. den type risici, der vedrører de
problemer, som er identificeret i analysen af Fukushima-ulykken og de efterfølgende
stresstests, ikke tilstrækkeligt, og de behandles heller ikke i bestemmelserne i det nuværende
direktiv, f.eks.:
•
behovet for at evaluere egnetheden af placeringen af nukleare anlæg på
grundlag af overvejelser om, hvordan man om muligt forebygger og minimerer
virkningerne af eksterne farer
behovet for løbende at vurdere sandsynligheden for sådanne farer og
virkningerne heraf gennem periodiske sikkerhedsvurderinger og foretage en
tilsvarende designbasisvurdering for hvert nukleart anlæg, også med henblik på
en mulig livstidsforlængelse
behovet for at basere risikovurderinger, bl.a. vurderinger med henblik på
eksterne begivenheder, på metoder, der afspejler fremskridt i den
videnskabelige udvikling, og således muliggøre en effektiv løbende forbedring
af sikkerheden.
•
•
I overensstemmelse med princippet om løbende forbedring af nuklear sikkerhed indfører
ændringen generelle sikkerhedsmål for nukleare anlæg (artikel 8a), hvilket afspejler de
fremskridt, WENRA har gjort med udviklingen af sikkerhedsmål for nye atomkraftværker.
For at nå disse høje sikkerhedsmål fastlægges der mere detaljerede bestemmelser for de
forskellige faser af nukleare anlægs livscyklus (artikel 8b).
Med henblik på at støtte en konsekvent gennemførelse heraf fastsættes der endvidere i
artikel 8c metodologiske krav til placering, design, opførelse, ibrugtagning, drift og afvikling
af nukleare anlæg.
Denne tilgang gør de nationale rammer fleksible ved at fastsætte høje mål, der skal opfyldes i
national lovgivning, på linje med princippet om løbende forbedring af den nukleare sikkerhed.
F.eks. giver det medlemsstaterne valget mellem de tilgængelige tekniske anlægsløsninger, når
de skal opgradere deres nukleare anlæg og takle sikkerhedsspørgsmål baseret på erfaringer fra
alvorlige ulykker såsom behovet for at kunne tage trykket af en reaktorindeslutning i tilfælde
af en ulykke (f.eks. ved hjælp af filtrerende udluftning til indeslutningen).
Nødberedskab og indsatsforanstaltninger på det enkelte anlæg
Ændringen omfatter bestemmelser vedrørende nødberedskab og indsatsforanstaltninger på det
enkelte anlæg, da det nuværende direktiv ikke indeholder den slags foranstaltninger. De nye
bestemmelser indeholder oplysninger om planlægning og organisatoriske foranstaltninger,
25
26
En række internationale workshopper mellem 2009 og 2013 med deltagelse af GD ENER, GD ENV fra
Kommissionens side og Association Nationale des Comités et Commissions Locales d'Information (den
nationale sammenslutning af lokale informationsudvalg og -kommissioner) og deres nationale forbund
(ANCCLI).
Konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage
og domstolsprøvelse på miljøområdet, ratificeret den 17. februar 2005 ved Rådets afgørelse
2005/370/EF.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som tilladelsesindehaveren skal sørge for (artikel 8d). Som eksempel på nye krav foreskriver
ændringen, at der stilles krav om, at et nukleart anlæg har et nødberedskabscenter på selve
anlægget, der er tilstrækkeligt beskyttet mod virkningerne af eksterne begivenheder og
alvorlige ulykker, bl.a. strålingsmæssige, og er udstyret med det nødvendige materiel til at
afbøde virkningerne af alvorlige ulykker.
Peerevalueringer
De gældende bestemmelser i artikel 9, stk. 3, i direktivet om nuklear sikkerhed indeholder et
krav om periodisk selvevaluering af medlemsstaternes nationale rammebestemmelser og
kompetente tilsynsmyndigheder kombineret med forpligtelsen til at indbyde til en
international peerevaluering af relevante dele heraf. Det forbliver uændret i forslagets
artikel 8e, stk. 1.
Ændringen indfører nye bestemmelser om selvevalueringer og peerevalueringer af nukleare
anlæg baseret på nukleare sikkerhedstemaer, medlemsstaterne udvælger i fællesskab og i tæt
samråd med Kommissionen i hele de nukleare anlægs livscyklus (et eksempel kunne være
ovennævnte indeslutningsdekompression i tilfælde af alvorlig ulykke med henblik på at undgå
brinteksplosion). Skulle medlemsstaterne undlade i fællesskab at udvælge mindst ét tema, bør
Europa-Kommissionen vælge de temaer, der skal gøres til genstand for peerevalueringer.
Endvidere skal hver medlemsstat definere en metodologi for gennemførelse af de tekniske
anbefalinger fra peerevalueringsprocessen. Såfremt Kommissionen afdækker væsentlige
afvigelser eller forsinkelser med gennemførelsen af de tekniske anbefalinger fra
peerevalueringen, bør Kommissionen opfordre de kompetente tilsynsmyndigheder i de
ikkeberørte medlemsstater til at tilrettelægge og foretage et tilsynsbesøg for at få et
fuldstændigt billede af situationen og informere den berørte medlemsstat om mulige
foranstaltninger til at afhjælpe evt. afdækkede mangler.
I tilfælde af en ulykke med konsekvenser uden for anlægget bør der afholdes en særlig
peerevaluering.
Denne nye obligatoriske og regelmæssige mekanisme i EU's peerevalueringer (artikel 8e),
stk. 2 og 5), sigter mod at kontrollere graden af teknisk overensstemmelse med
sikkerhedsmålene i hver medlemsstat.
Disse nye bestemmelser om peerevalueringsmekanismen berører ikke bestemmelserne om
anvendelse af traktatbrudsproceduren i tilfælde, hvor en medlemsstat ikke har overholdt en
forpligtelse, der påhviler den i henhold til traktaterne, jf. artikel 258, 259 og 260 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Forholdsmæssig gennemførelse af det ændrede direktiv
Med ændringen anerkendes det, at anvendelsesområde og omfang for det ændrede direktivs
bestemmelser varierer alt efter typen af nukleart anlæg. Når medlemsstaterne gennemfører
disse bestemmelser, bør de derfor anlægge en forholdsmæssig tilgang under hensyntagen til
risiciene fra de særlige typer nukleare anlæg, de driver eller projekterer.
Rapportering om gennemførelse af det ændrede direktiv i praksis
Bestemmelserne om rapportering i direktivet om nuklear sikkerhed ændres ikke med dette
forslag, idet datoen bevares for den første afrapportering den 22. juli 2014, hvor
medlemsstaterne forventes at forelægge en rapport om gennemførelsen af de gældende
bestemmelser i direktivet. På tidspunktet for den anden rapportering om gennemførelsen, den
22. juli 2017, skal medlemsstaterne dog rapportere om gennemførelsen af direktivet om
nuklear sikkerhed som ændret ved dette forslag.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER
Forslaget har ingen virkninger for Den Europæiske Unions budget.
5.
FORKLARENDE DOKUMENTER
I overensstemmelse med medlemsstaternes og Kommissionens fælles politiske erklæring af
28. september 2011 om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i
berettigede tilfælde at lade meddelelsen af deres gennemførelsesbestemmelser ledsage af et
eller flere dokumenter, som forklarer forholdet mellem de enkelte dele i et direktiv og de
tilsvarende dele af de nationale gennemførelsesinstrumenter.
Kommissionen finder fremsendelse af sådanne dokumenter velbegrundet i forbindelse med
dette direktiv af følgende grunde:
•
Kompleksiteten i gennemførelsen af det ændrede direktiv om nuklear sikkerhed
på nationalt plan
De gældende bestemmelser i direktivet om nuklear sikkerhed styrkes betydeligt med dette
forslag, som også indfører nye substantielle bestemmelser på flere områder. Kompleksiteten i
gennemførelsen af det ændrede direktiv afgøres derfor af, at det dækker mange forskellige
spørgsmål, herunder krav til nationale rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare
sikkerhed, nationale tilsynsmyndigheders rolle og uafhængighed, tilladelsesindehaveres
forpligtelser, kvalifikationer i forbindelse med nuklear sikkerhed, gennemsigtighed om
nukleare sikkerhedsspørgsmål, tekniske mål for og krav til nukleare anlægs nukleare
sikkerhed, nødberedskabs- og indsatsforanstaltninger på de enkelte anlæg samt bestemmelser
om nationale vurderinger af nukleare anlæg og dertil knyttede temabaserede peerevalueringer.
Endvidere stiller direktivet krav til forskellige medlemsstaters myndigheder og også til private
aktører.
De forskellige forpligtelser i henhold til det ændrede direktiv vil derfor sandsynligvis føre til
en kompleks gennemførelse på nationalt plan. De gældende bestemmelser i direktivet om
nuklear sikkerhed er allerede blevet gennemført generelt ved flere nationale
gennemførelsesforanstaltninger
pr.
medlemsstat,
antallet
overstiger
dog
15 gennemførelsesforanstaltninger
i
nogle
tilfælde.
Antallet
af
meddelte
gennemførelsesforanstaltninger kan med rette forventes at stige med de nye bestemmelser,
som med dette forslag indføres i det gældende direktiv. På grund af den nukleare sikkerheds
særlige karakter anvendes forskellige gennemførelsesforanstaltninger, der meddeles
Kommissionen, lige fra love, regeringsdekreter og ministerielle bekendtgørelser til instrukser
og beslutninger fra nationale nukleare tilsynsmyndigheder.
Behovet for forklarende dokumenter, der forklarer forholdet mellem bestemmelserne i det
ændrede direktiv om nuklear sikkerhed og de tilsvarende dele i de nationale
gennemførelsesforanstaltninger, synes under disse omstændigheder at være indlysende.
•
Allerede gældende national lovgivning
I nogle medlemsstater er der allerede indført nogen lovgivning på områder, der berøres af
ændringer i dette forslag. Gennemførelsen af det ændrede direktiv vil derfor sandsynligvis
føre til en kombination af ændringer i gældende national lovgivning og vedtagelse af ny
lovgivning. I en sådan situation er de forklarende dokumenter nødvendige for at få et klart og
samlet billede af gennemførelsen.
•
Rammedirektiv
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De foreslåede ændringer forandrer ikke grundlæggende det nukleare sikkerhedsdirektivs
karakter af "ramme". Det ændrede direktiv indeholder fortsat principper og krav.
Det er vigtigt for Kommissionen og dens overvågning af gennemførelse og implementering at
vide, hvilke nationale bestemmelser, der gennemfører de generelle principper og krav, som
fastlægges i det ændrede direktiv. F.eks. indfører forslaget generelle sikkerhedsmål og krav
for alle typer af nukleare anlæg. Da disse nye sikkerhedsmål og krav har et meget bredt
anvendelsesområde, er det yderst vigtigt for Kommissionen, men også for offentligheden, at
kunne se, hvordan de gennemføres på nationalt plan.
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Kravet om at fremlægge forklarende dokumenter kan lægge en ekstra administrativ byrde på
medlemsstaterne. Denne byrde er dog ikke uforholdsmæssig i betragtning af målene med det
ændrede direktiv om nuklear sikkerhed og det komplekse indhold. Det er desuden nødvendigt
for Kommissionen at kunne kontrollere, at gennemførelsen er korrekt. Der findes ingen
mindre byrdefulde foranstaltninger, der kan give en effektiv kontrol, i betragtning af at den
nationale gennemførelse sandsynligvis bliver kompleks og kan resultere i ny eller ændret
lovgivning. Det skal også nævnes, at et betydeligt antal medlemsstater allerede har fremsendt
nyttige forklarende dokumenter til Kommissionen om deres gennemførelse af den gældende
Euratom-lovgivning såsom det eksisterende direktiv om nuklear sikkerhed eller andre
retsakter.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452336_0013.png
2013/0340 (NLE)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af Rådets direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for
nukleare anlægs nukleare sikkerhed
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
særlig artikel 31 og 32,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, udarbejdet efter indstilling fra en
gruppe personer udpeget af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg blandt medlemsstaternes
videnskabeligt sagkyndige,
under henvisning til Europa-Parlamentets udtalelse,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I henhold til artikel 2, litra b), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskab ("Euratomtraktaten") skal der indføres ensartede
sikkerhedsstandarder til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed.
Euratomtraktatens artikel 30 fastsætter, at der i Atomenergifællesskabet
("Fællesskabet") skal indføres grundlæggende normer til beskyttelse af befolkningens
og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling.
Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om grundlæggende sikkerhedsnormer
til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er
forbundet med ioniserende stråling
1
, fastsætter grundlæggende sikkerhedsstandarder.
Dette direktiv fastsætter krav til et strålingsbeskyttelsessystem, herunder justering og
optimering af strålingseksponering og dosisbegrænsning for offentligheden samt
erhvervsmæssig eksponering. Der fastsættes krav til kontrol af strålingseksponering
for offentligheden og for arbejdstagere, både under normal drift og i nødsituationer.
Bestemmelserne i direktiv 96/29/Euratom er blevet suppleret med mere specifik
lovgivning.
Den Europæiske Unions Domstol har i sin retspraksis
2
anerkendt, at Fællesskabet har
delt kompetence med medlemsstaterne på områder, der er dækket af konventionen om
nuklear sikkerhed
3
.
I Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for
nukleare anlægs nukleare sikkerhed
4
fastlægges medlemsstaternes forpligtelser til at
fastsætte og opretholde en national ramme for nuklear sikkerhed. Direktivet afspejler
bestemmelserne i de vigtigste internationale instrumenter på området, dvs.
EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.
C-187/87 (Sml. 1988, s. 5013), C-376/90 (Sml. 1992 I, s. 6153) og C-29/99 (Sml. 2002 I, s. 11221).
EUT L 172 af 6.5.2004, s. 7.
EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18.
(2)
(3)
(4)
(5)
1
2
3
4
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452336_0014.png
konventionen om nuklear sikkerhed
5
og de grundlæggende sikkerhedsprincipper
6
fastlagt af Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA). Medlemsstaternes frist
for at lade de love, regler og administrative bestemmelser træde i kraft, som er
nødvendige for at overholde direktiv 2009/71/Euratom, og underrette Kommissionen
herom udløb den 22. juli 2011.
(6)
Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en
fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og
radioaktivt affald
7
pålægger medlemsstaterne forpligtelser til at fastsætte og
opretholde en national ramme for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt
affald.
I Rådets konklusioner af 8. maj 2007 om nuklear sikkerhed og sikker håndtering af
brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald
8
blev det fremhævet, at "nuklear
sikkerhed er et nationalt ansvar, der forvaltes i EU-regi, hvor det er relevant.
Beslutninger om sikkerhedsforanstaltninger og tilsyn med nukleare anlæg henhører
fortsat udelukkende under operatørerne og de nationale myndigheder".
Efter Rådets opfordring til at nedsætte en EU-gruppe på højt plan som anført i
ovennævnte konklusioner af 8. maj 2007 blev European Nuclear Safety Regulators
Group (ENSREG) nedsat ved Kommissionens afgørelse 2007/530/Euratom af 17. juli
2007 om nedsættelse af en europæisk gruppe på højt plan om nuklear sikkerhed og
affaldshåndtering
9
for at bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets mål på området
nuklear sikkerhed.
Fukushima-atomkraftulykken i Japan i 2011 henledte på ny verdens opmærksomhed
på de foranstaltninger, der er nødvendige for at minimere risikoen og sikre den højeste
grad af nuklear sikkerhed. På grundlag af et mandat fra Det Europæiske Råd i marts
2011
10
foretog Europa-Kommissionen sammen med ENSREG omfattende risiko- og
sikkerhedsvurderinger af atomkraftværker ("stresstests") i hele EU. Resultaterne viste
en række forbedringer, der kunne gennemføres i tilgangene til nuklear sikkerhed og
industriens praksis i de deltagende lande
11
.
Det Europæiske Råd bemyndigede endvidere Kommissionen til at gennemgå
eksisterende retlige og reguleringsmæssige rammer for nukleare anlægs sikkerhed og
foreslå de forbedringer, der måtte være nødvendige. Det Europæiske Råd
understregede også, at de højeste standarder for nuklear sikkerhed skulle gennemføres
og løbende forbedres i EU.
Kommissionen inkluderede de første synspunkter om potentielle områder, hvor
lovgivningen kan forbedres, i sin meddelelse om en interimsrapport om en samlet
risiko- og sikkerhedsvurdering ("stresstest") af kernekraftværkerne i Den Europæiske
Union
12
af 24. november 2011.
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
5
6
7
8
9
10
11
12
EFT L 318 af 11.12.1999, s. 20.
IAEA Safety Fundamentals: Fundamental safety principles, IAEA Safety Standard Series No SF-1
(2006).
EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48.
Vedtaget af Coreper den 25. april 2007 (dok. ref. 8784/07) og Rådet (økonomi og finans) den 8. maj
2007.
EUT L 195 af 27.7.2007, s. 44.
Det Europæiske Råd, EUCO 10/1/11.
ENSREG Peer review Report – Stress Tests performed on European nuclear power plants, 25. april
2012.
KOM(2011) 784 endelig.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452336_0015.png
(12)
I overensstemmelse med sine generelle principper for høring og dialog gennemførte
Kommissionen også en offentlig onlinehøring mellem december 2011 og februar
2012, hvor den indhentede synspunkter om områder, hvor Fællesskabets rammer for
nuklear sikkerhed kan styrkes.
Kommissionen afdækkede en række områder til revision af det nuværende direktiv
2009/71/Euratom som anført i sin meddelelse af 4. oktober 2012: Meddelelse fra
Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om den omfattende risiko- og
sikkerhedsvurdering ("stresstest") af nukleare anlæg i Den Europæiske Union og
dermed forbundne aktiviteter
13
.
Ved kortlægningen af de relevante områder, der kan forbedres, tog Kommissionen
hensyn til de tekniske fremskridt, der er sket på europæisk og internationalt plan,
erfaringer og resultater af stresstestene, resultater fra forskellige rapporter om
Fukushima-atomkraftulykken, synspunkter fremkommet under den offentlige høring
om områder, hvor Fællesskabets lovgivning kan styrkes, synspunkter fra forskellige
interessenter, bl.a. nationale kompetente tilsynsmyndigheder, industrien og
civilsamfundet, samt resultaterne af den foreløbige vurdering af medlemsstaternes
gennemførelsesforanstaltninger.
En stærk og uafhængig kompetent tilsynsmyndighed er en grundlæggende betingelse
for EU-lovgivningen om nuklear sikkerhed. Myndighedens uafhængighed og dens
upartiske og gennemsigtige udøvelse af sine beføjelser er afgørende betingelser for en
høj grad af nuklear sikkerhed. Tilsynsmyndighedens objektive afgørelser og
håndhævelsesforanstaltninger bør træffes uden uretmæssig påvirkning udefra, der kan
kompromittere sikkerheden såsom pres på grund af ændrede politiske, økonomiske
eller samfundsmæssige omstændigheder eller pres fra statslige organer eller andre
offentlige eller private enheder. De negative følger af manglende uafhængighed var
tydelige i Fukushima-ulykken. Bestemmelserne i direktiv 2009/71/Euratom om
funktionel adskillelse af kompetente tilsynsmyndigheder bør styrkes for at sikre
tilsynsmyndighedernes faktiske uafhængighed og garantere, at de har tilstrækkelige
ressourcer og kompetencer til at kunne udøve det ansvar, de har fået tildelt, forsvarligt.
Især bør tilsynsmyndigheden have tilstrækkelige juridiske beføjelser, tilstrækkeligt
personale og tilstrækkelige finansielle ressourcer til en forsvarlig opfyldelse af de
tildelte ansvarsopgaver. De øgede krav, der har til formål at sikre uafhængigheden i
udførelsen af de tilsynsmæssige opgaver, bør dog ikke forhindre et tæt samarbejde
med andre relevante nationale myndigheder, hvis det er hensigtsmæssigt, eller gribe
ind i generelle politiske retningslinjer udstedt af regeringen, som ikke vedrører
tilsynsbeføjelser eller -opgaver.
Uafhængigheden af tilsynsmyndighedens beslutningstagning afhænger yderligere af
dens medarbejderes kompetence. Derfor bør tilsynsmyndigheden beskæftige
medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige erfaring og
ekspertise for at kunne varetage sine funktioner og ansvarsopgaver. På baggrund af
den nukleare industris specialiserede karakter og den begrænsede tilgængelighed af
personer med den nødvendige ekspertise og kompetence, hvilket kan føre til mulig
rotation af personer med ledelsesansvar mellem den nukleare industri og
tilsynsmyndighederne, bør der lægges særlig vægt på at undgå interessekonflikter.
Endvidere bør der etableres ordninger for at sikre, at der ikke er interessekonflikter for
de organisationer, som leverer rådgivning eller tjenesteydelser til tilsynsorganet.
(13)
(14)
(15)
(16)
13
KOM(2012) 571 endelig.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452336_0016.png
(17)
Når der iværksættes infrastrukturprojekter, der kan påvirke nukleare anlægs nukleare
sikkerhed, bør der være indført passende nationale ordninger for høring af nationale
tilsynsmyndigheder og offentligheden, og der bør i fuldt omfang tages hensyn til deres
meninger.
Direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet
14
er relevant for nukleare anlæg. Det fastsættes i dette direktiv,
at medlemsstaterne – inden de giver tilladelse til et projekt – sikrer, at projekter, som
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, bl.a. på grund af deres art,
dimensioner eller placering, undergives en vurdering af denne indvirkning på miljøet.
I den forbindelse er det et værktøj til at sikre, at miljømæssige overvejelser integreres i
godkendelsesprocessen for nukleare anlæg.
En vurdering i henhold til dette direktiv sker med forbehold af enhver relevant
miljøvurdering.
Hvis kravet om vurderinger af indvirkninger på miljøet for nukleare anlæg hidrører
både fra dette direktiv og fra anden EU-lovgivning, kan medlemsstaterne iværksætte
samordnede eller fælles procedurer, der opfylder kravene i den pågældende EU-
lovgivning.
Følgerne af en nuklear ulykke kan gå ud over de nationale grænser, og derfor skal tæt
samarbejde,
samordning
og
informationsudveksling
fremmes
mellem
tilsynsmyndigheder i nabolande eller lande i den samme region, uanset om de driver
nukleare anlæg eller ej. I den forbindelse bør medlemsstaterne sikre, at der er etableret
hensigtsmæssige ordninger til at lette et sådant samarbejde om nukleare
sikkerhedsspørgsmål med grænseoverskridende virkninger, også med tredjelande. Der
bør tilstræbes et samspil med EU-civilbeskyttelsesordningen
15
, der danner en EU-
ramme for samarbejde mellem medlemsstaterne på civilbeskyttelsesområdet med
henblik på at gøre forebyggelsen, beredskabet og indsatsen i tilfælde af
naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer mere effektiv.
For at sikre, at de rette kvalifikationer erhverves, og at tilstrækkelige
kompetenceniveauer nås og opretholdes, bør alle parter sørge for, at alle medarbejdere
(også underleverandører), der har ansvar for nukleare anlægs nukleare sikkerhed og
for nødberedskab og indsatsforanstaltninger på de enkelte anlæg, indgår i en løbende
uddannelsesproces. Det kan ske ved at sørge for uddannelsesprogrammer og
uddannelsesplaner, procedurer for periodisk evaluering og opdatering af
uddannelsesprogrammer samt tilstrækkelige bevillinger på budgettet til uddannelse.
En anden vigtig erfaring fra Fukushima-atomkraftulykken er betydningen af at styrke
åbenheden om nukleare sikkerhedsspørgsmål. Åbenhed er også et vigtigt middel til at
fremme uafhængighed i beslutningstagningen på tilsynsområdet. Derfor bør de
nuværende bestemmelser i direktiv 2009/71/Euratom om, hvilke oplysninger der skal
stilles til rådighed for offentligheden, være mere specifikke med hensyn til, hvilken
type information der som minimum skal stilles til rådighed af den kompetente
tilsynsførende myndighed og af tilladelsesindehaveren og inden for hvilke tidsrammer.
Med det formål bør f.eks. typen af oplysninger, der som minimum skal stilles til
rådighed af den kompetente tilsynsmyndighed og af tilladelsesindehaveren som led i
deres bredere åbenhedsstrategier, identificeres. Oplysningerne bør videregives i tide,
EUT L 26, af 28.1.2012, s. 1 – kodificeret udgave af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, med ændringer.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en EU-civilbeskyttelsesordning
(KOM/2011/934 endelig).
(18)
(19)
(20)
(21)
(22)
(23)
14
15
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452336_0017.png
især i tilfælde af unormale begivenheder og ulykker. Resultater af periodiske
sikkerhedsvurderinger og internationale peerevalueringer bør også offentliggøres.
(24)
Kravene i dette direktiv om gennemsigtighed supplerer dem i den gældende Euratom-
lovgivning. Rådets beslutning 87/600/Euratom af 14. december 1987 om en
fællesskabsordning for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare
16
pålægger medlemsstaterne at underrette Kommissionen og andre medlemsstater i
tilfælde af strålingsfare på deres område, mens Rådets direktiv 89/618/Euratom af
27. november 1989
17
omfatter krav til medlemsstaterne om oplysning af befolkningen
om, hvorledes den skal forholde sig, samt om sundhedsmæssige foranstaltninger i
tilfælde af strålingsfare og sørge for forudgående og løbende information til den
befolkning, som kan tænkes at blive berørt i tilfælde af strålingsfare. Ud over de
oplysninger, der skal stilles til rådighed ved en sådan begivenhed, skal
medlemsstaterne i henhold til dette direktiv sørge for tilstrækkelige
gennemsigtighedsbestemmelser med omgående og regelmæssigt opdateret
videregivelse af oplysninger for at sikre, at arbejdstagere og befolkning holdes
informeret om alle begivenheder, der vedrører nuklear sikkerhed, herunder unormale
begivenheder og ulykker. Desuden skal offentligheden have lejlighed til reelt at
deltage i godkendelsesprocessen for nukleare anlæg, og den kompetente
tilsynsmyndighed skal stille alle sikkerhedsrelaterede oplysninger til rådighed
uafhængigt og uden at skulle indhente forudgående samtykke fra andre offentlige eller
private enheder.
Med direktiv 2009/71/Euratom indføres juridisk bindende EU-rammebestemmelser for
et lovgivningsmæssigt, administrativt og organisatorisk nukleart sikkerhedssystem. De
indeholder ikke specifikke krav til nukleare anlæg. I lyset af de tekniske fremskridt,
der er gjort af IAEA og De Vesteuropæiske Nukleare Tilsynsmyndigheders
Sammenslutning (WENRA) og andre kilder til ekspertise, bl.a. erfaringer fra
stresstestene og undersøgelserne af Fukushima-atomkraftulykken, bør direktiv
2009/71/Euratom ændres, så det omfatter Fællesskabets mål for nuklear sikkerhed, der
dækker alle faser i de nukleare anlægs livscyklus (placering, design, opførelse,
ibrugtagning, drift og afvikling).
Med risikovægtede metoder undersøges sandsynligheden for hver begivenhed i en
begivenhedssekvens, der kan tænkes at føre eller bidrage til en ulykke, samt de mulige
konsekvenser heraf. Svarene kan bruges til at give indsigt i styrker og svagheder ved
et nukleart anlægs design og drift og kan således være vejledende for, hvilke krav der
skal stilles, og henlede tilsynsmyndighedernes opmærksomhed på områder, hvor der
kan opnås størst gevinst for sikkerheden i et nukleart anlæg. Efter at have investeret
betydelige ressourcer over de seneste tiår i udvikling af probabilistiske
sikkerhedsvurderinger
for
nukleare
anlæg,
især
atomkraftværker
og
forskningsreaktorer, er tilladelsesindehavere og kompetente tilsynsmyndigheder over
hele verden nu i stand til at bruge den opnåede indsigt til at øge nukleare anlægs
sikkerhed på et risikovægtet grundlag og samtidig drive dem på den mest effektive
måde.
Ældningen af sikkerhedsrelaterede strukturer, systemer og komponenter i et nukleart
anlæg og navnlig skørhed i komponenter, der er vanskelige at udskifte i praksis, såsom
reaktortryktanke, sætter en naturlig grænse for, hvor længe en fortsat drift er
acceptabel. Ud fra både en sikkerhedsmæssig og en økonomisk synsvinkel er grænsen
EFT L 371 af 30.12.1987, s. 76.
EFT L 357 af 7.12.1989, s. 31.
(25)
(26)
(27)
16
17
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for funktionslevetiden typisk 40 år efter indledningen af kommerciel drift, og derfor
bør medlemsstaterne sikre, at en mulig levetidsforlængelse for eksisterende
atomkraftværker ikke udsætter arbejdstagerne og offentligheden for yderligere risici.
Derfor bør direktiv 2009/71/Euratom ændres, så det omfatter nye sikkerhedsmål i EU,
der skal overholdes af tilsynsmyndigheder og tilladelsesindehavere i tilfælde af en
forlængelse af eksisterende atomkraftværkers levetid.
(28)
For nye reaktordesign er der en klar forventning om, at der i det originale design
indtænkes det, der for tidligere generationer af reaktorer lå ud over designet. Design-
udvidelsesbetingelser er ulykkesbetingelser, der ikke tages i betragtning ved
designbasisulykker, men indtænkes, når anlægget designes i overensstemmelse med en
metode for bedste skøn, og hvor udslip af radioaktivt materiale holdes inden for
acceptable grænser. Design-udvidelsesbetingelser kan omfatte alvorlige
ulykkesbetingelser.
Anvendelsen af begrebet dybdeforsvar i organisatoriske, adfærdsmæssige eller
designrelaterede aktiviteter i forbindelse med et nukleart anlæg sikrer, at
sikkerhedsaktiviteter er genstand for uafhængige lag af bestemmelser, således at en
fejl – hvis den skulle opstå – ville blive opdaget og afhjulpet ved passende
foranstaltninger. Hvert af de forskellige lags uafhængige effektivitet er et afgørende
element i dybdeforsvaret for at forebygge ulykker og afbøde konsekvenserne, hvis de
alligevel sker.
Efter atomkraftulykkerne på Tremileøen og i Tjernobyl satte Fukushima-
atomkraftulykken endnu engang fokus på indeslutningsfunktionens kritiske betydning,
idet det er den sidste barriere til at beskytte mennesker og miljø mod radioaktive
udslip som følge af en ulykke. Derfor skal ansøgeren om en tilladelse til at opføre en
ny kraft- eller forskningsreaktor påvise, at designet praktisk holder virkningerne af en
beskadigelse af reaktorkernen inden for indeslutningen, dvs. den pågældende skal
bevise, at et radioaktivt udslip uden for indeslutningen er fysisk umuligt, eller at det
med en høj grad af konfidens kan anses for ekstremt usandsynligt, at et sådant udslip
kan forekomme.
Direktiv 2009/71/Euratom omfatter ikke foranstaltninger vedrørende nødberedskabs-
og indsatsforanstaltninger på de enkelte anlæg, der – som Fukushima-
atomkraftulykken fremhævede – er afgørende for at afbøde konsekvenserne af en
atomkraftulykke. Rådets direktiv 96/29/Euratom fastsætter, at det i tilfælde af
strålerelaterede nødsituationer er nødvendigt at tilrettelægge en passende intervention
for at stoppe eller reducere emissionen af radionuklider og vurdere og registrere
følgerne af nødsituationen og af interventionens effektivitet. Der bør også være
etableret foranstaltninger til beskyttelse og overvågning af miljøet og befolkningen.
Der er dog behov for mere specifikke bestemmelser om nødberedskabs- og
indsatsforanstaltninger på det enkelte anlæg for at vurdere situationer, der kunne
kræve beskyttelsesforanstaltninger på anlægget, for at have en organisatorisk struktur
og koordinering mellem indsatsorganer og for sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer
til rådighed til at anvende de rette beskyttelsesforanstaltninger, også i ekstreme
tilfælde.
Stresstestene viste, at styrkede samarbejds- og samordningsmekanismer mellem alle
parter, der har ansvar for nuklear sikkerhed, spiller en central rolle. Peerevalueringer
har vist sig at være et godt middel til at opbygge tillid med det formål at udvikle og
udveksle erfaringer og sikre en fælles anvendelse af høje nukleare
sikkerhedsstandarder. Anvendelsesområdet for bestemmelserne i direktiv
(29)
(30)
(31)
(32)
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2009/71/Euratom er imidlertid kun begrænset til selvvurderinger og internationale
peerevalueringer af medlemsstaternes lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige og
organisatoriske infrastruktur, og direktivet bør derfor udvides til også at inkludere
peerevalueringer af nukleare anlæg.
(33)
Dette direktiv indfører nye bestemmelser om selvvurderinger og peerevalueringer af
nukleare anlæg baseret på udvalgte nukleare sikkerhedstemaer, der dækker hele deres
livscyklus. På internationalt plan er der allerede bekræftede erfaringer med
gennemførelse af sådanne peerevalueringer på atomkraftværker. På EU-niveau viser
erfaringerne fra stresstestene værdien af en samordnet vurdering og evaluering af
sikkerheden af EU's atomkraftværker. En lignende mekanisme baseret på samarbejde
mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder og Kommissionen bør anvendes her.
Derfor kunne kompetente tilsynsmyndigheder, der foretager koordinering i forbindelse
med ekspertgrupper som ENSREG, bidrage med deres ekspertise til at identificere
relevante sikkerhedstemaer og udføre disse peerevalueringer. Skulle medlemmerne
undlade i fællesskab at udvælge mindst ét tema, bør Kommissionen vælge et eller flere
temaer, der skal gøres til genstand for peerevalueringer. Deltagelse af andre
interessenter såsom tekniske støtteorganisationer, internationale observatører eller
ngo'er kunne øge værdien af peerevalueringerne.
Med henblik på at sikre peerevalueringernes strenghed og objektivitet bør
medlemsstaterne sørge for adgang til alle nødvendige oplysninger med forbehold for
de nødvendige sikkerhedsgodkendelsesprocedurer for de berørte medarbejdere og det
berørte nukleare anlæg.
Der bør oprettes en passende opfølgningsmekanisme for at sikre, at resultatet af disse
peerevalueringer bliver gennemført korrekt. Peerevalueringer bør bidrage til at
forbedre individuelle nukleare anlægs sikkerhed samt til at formulere almene tekniske
sikkerhedshenstillinger og -retningslinjer, der er gyldige i hele EU.
Såfremt Kommissionen afdækker væsentlige afvigelser eller forsinkelser med
gennemførelsen af de tekniske anbefalinger fra peerevalueringen, bør Kommissionen
opfordre de kompetente tilsynsmyndigheder i ikkeberørte medlemsstater til at
tilrettelægge og foretage et tilsynsbesøg for at få et fuldstændigt billede af situationen
og informere den berørte medlemsstat om mulige foranstaltninger til at afhjælpe evt.
afdækkede mangler.
Dette direktivs bestemmelser
bestemmelserne om anvendelse
medlemsstat ikke har overholdt
traktaterne, jf. artikel 258, 259
funktionsmåde (TEUF).
om peerevalueringsmekanismen berører ikke
af traktatbrudsproceduren i tilfælde, hvor en
en forpligtelse, der påhviler den i henhold til
og 260 i traktaten om Den Europæiske Unions
(34)
(35)
(36)
(37)
(38)
Hyppigheden af peerevalueringerne og rapporteringen i henhold til dette direktiv bør
tilpasses evaluerings- og rapporteringsprocesserne i medfør af konventionen om
nuklear sikkerhed.
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet afhænger anvendelsen af
bestemmelserne i kapitel 2, afsnit 2 "Specifikke forpligtelser", i dette direktiv af typen
af nukleare anlæg på en medlemsstats område. Når medlemsstaterne gennemfører
disse bestemmelser i national ret, bør de derfor tage hensyn til risiciene fra de særlige
typer nukleare anlæg, som de planlægger eller driver. Især vil
proportionalitetsprincippet vedrøre de medlemsstater, der kun har et lille lager af
nukleare og radioaktive materialer, f.eks. i forbindelse med driften af mindre
(39)
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forskningsreaktoranlæg, som i tilfælde af en alvorlig ulykke ikke ville have
konsekvenser, der kan sammenlignes med dem, der skabes af atomkraftværker.
(40)
Bestemmelserne i dette direktiv, som hænger uløseligt sammen med eksistensen af
nukleare anlæg, nemlig dem, der vedrører tilladelsesindehaverens forpligtelser, de nye
specifikke krav til nukleare anlæg og bestemmelserne om nødberedskabs- og
indsatsforanstaltninger på det enkelte anlæg, finder ikke anvendelse i medlemsstater
uden nukleare anlæg, jf. definitionen i dette direktiv. De pågældende medlemsstater
behøver ikke gennemføre og implementere kravet om at pålægge dem, der ikke
overholder dette direktiv, en straf. De øvrige bestemmelser i direktivet gennemføres og
implementeres forholdsmæssigt i overensstemmelse med nationale omstændigheder
og under hensyntagen til, at de pågældende medlemsstater ikke har nukleare anlæg,
samtidig med at det sikres, at regeringen eller de kompetente myndigheder tillægger
nuklear sikkerhed passende opmærksomhed.
Ifølge direktiv 2009/71/Euratom skal medlemsstaterne indføre og opretholde passende
lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige og organisatoriske rammebestemmelser
("nationale rammebestemmelser") for nukleare anlægs nukleare sikkerhed.
Fastlæggelsen af, hvordan de nationale rammebestemmelser vedtages, og via hvilket
instrument de anvendes, hører ind under medlemsstaternes kompetence.
I den fælles politiske erklæring om forklarende dokumenter af 28. september 2011 fra
medlemsstaterne og Kommissionen har medlemsstaterne forpligtet sig til i begrundede
tilfælde at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere
dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende
dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Lovgiver finder fremsendelse af
sådanne dokumenter velbegrundet i forbindelse med dette direktiv.
Direktiv 2009/71/Euratom bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
(41)
(42)
(43)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2009/71/Euratom foretages følgende ændringer:
1)
2)
Titlen på kapitel 1 affattes således:
"FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER".
I artikel 1 indsættes som litra c):
"c) at sikre, at medlemsstaterne indfører passende nationale ordninger, således at
nukleare anlæg designes, placeres, opføres, ibrugtages, drives og afvikles på en sådan
måde, at uautoriserede radioaktive udslip undgås."
3)
Artikel 2 ændres således:
a)
stk. 1 ændres til følgende:
"1. Dette direktiv finder anvendelse på ethvert civilt nukleart anlæg, der kræver en
tilladelse som defineret i artikel 3, nr. 4, på alle de stadier, der er omfattet af denne
tilladelse.
b)
stk. 3 affattes således:
"3. Dette direktiv supplerer de grundlæggende normer, der er omhandlet i traktatens
artikel 30, med hensyn til nukleare anlægs nukleare sikkerhed og berører ikke
eksisterende fællesskabslovgivning om beskyttelse af befolkningens og
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling, og
især direktiv 96/29/Euratom.".
4)
"6.
I artikel 3 indsættes som stk. 6-17:
"dybdeforsvar": en hierarkisk etablering af forskellige niveauer af diverse former for
udstyr og procedurer for at forebygge, at driftsforstyrrelser eskalerer, og opretholde
effektiviteten af fysiske barrierer mellem en strålingskilde eller radioaktivt materiale
og arbejdstagerne, offentligheden eller luft, vand og jord i driftssituationer og for
nogle barrierer i tilfælde af ulykker
7.
"unormal begivenhed": enhver utilsigtet hændelse, hvis konsekvenser eller
potentielle konsekvenser ikke er ubetydelige med hensyn til beskyttelse eller nuklear
sikkerhed
8.
"ulykke": uforudset begivenhed, bl.a. driftsfejl, udstyrssvigt og andre uheld,
hvis konsekvenser eller potentielle konsekvenser ikke er ubetydelige med hensyn til
beskyttelse eller nuklear sikkerhed
9.
"tidlige udslip": situationer, der kræver nødforanstaltninger uden for anlægget,
som der ikke er tilstrækkelig tid til at gennemføre
10. "store udslip": situationer, der kræver beskyttelsesforanstaltninger for
offentligheden, som ikke kan begrænses i område eller tid
11. "i praksis udelukker": det er fysisk umuligt eller kan med en høj grad af
konfidens anses for ekstremt usandsynligt, at en situation opstår
12. "med rimelighed kan lade sig gøre": ud over at opfylde kravene til god teknisk
praksis bør der tilstræbes yderligere sikkerheds- eller risikobegrænsende
foranstaltninger med henblik på design, ibrugtagning, drift og afvikling af et nukleart
anlæg, og disse foranstaltninger bør gennemføres, medmindre det kan påvises, at de
står i klart misforhold til den sikkerhedsgevinst, de skulle give
13. "designbasis": den række af betingelser og begivenheder, der eksplicit tages i
betragtning ved designet af et anlæg ifølge de opstillede kriterier, og som anlægget i
kraft af den planlagte drift af sikkerhedssystemer kan modstå uden at overskride de
tilladte grænser
14. "designbasisulykke": en ulykke, et anlæg er designet til at modstå ifølge de
opstillede kriterier, og hvor skaden på brændstof og udslippet af radioaktivt materiale
holdes inden for de tilladte grænser
15. "designbasisoverskridende ulykke": en ulykke, der er tænkelig, men som der
ikke fuldt ud blev taget højde for ved designet, da den blev anset for at være for
usandsynlig
16. "designudvidelsesanalyse": en række betingelser for udvidelse af designet
baseret på et velbegrundet teknisk skøn, deterministiske vurderinger og
probabilistiske vurderinger med det formål yderligere at forbedre atomkraftværkets
sikkerhed ved at øge værkets kapacitet til uden uacceptable strålingsmæssige følger
at modstå ulykker, som enten er alvorligere end designbasisulykker eller involverer
yderligere fejl. Disse designudvidelsesforudsætninger anvendes til at identificere de
supplerende ulykkesscenarier, der skal tages højde for i designet, og til at planlægge
praktisk gennemførlige bestemmelser med henblik på at forebygge sådanne ulykker
eller afbøde konsekvenserne heraf, hvis de alligevel opstår
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17. "periodisk sikkerhedsvurdering": en gentagen systematisk vurdering af et
eksisterende anlægs sikkerhed, der foretages med regelmæssige mellemrum, for at
takle de kumulative virkninger af ældning, ændringer, driftserfaringer, teknisk
udvikling og placeringsaspekter, og som har til formål at sikre en høj grad af
sikkerhed i hele anlæggets levetid.".
5)
I kapitel 2 indsættes følgende overskrift efter overskriften
"FORPLIGTELSER":
"AFSNIT
1
Generelle forpligtelser".
6)
Artikel 4, stk. 1, ændres således:
a)
den indledende del affattes således:
"1. Medlemsstaterne indfører og opretholder passende lovgivningsmæssige,
tilsynsmæssige og organisatoriske rammebestemmelser (i det følgende
benævnt de "nationale rammebestemmelser") for nukleare anlægs nukleare
sikkerhed, der fordeler ansvarsområder og sikrer koordinering mellem de
relevante statslige myndigheder. De nationale rammebestemmelser fastsætter
navnlig bestemmelser om:"
b)
litra a) affattes således:
"a)
nationale nukleare sikkerhedsordninger, der dækker alle faser i
nukleare anlægs livscyklus, jf. artikel 3, stk. 4"
c)
litra b) affattes således:
"b)
et system for udstedelse af tilladelser og forbud mod at drive nukleare
anlæg uden tilladelse"
d)
7)
litra c) affattes således:
"c)
et system for tilsyn med nuklear sikkerhed".
Artikel 5, stk. 2 og 3, affattes således:
"2. Medlemsstaterne garanterer, at den kompetente tilsynsmyndighed reelt er
uafhængig af uretmæssig påvirkning, når den træffer sine beslutninger, især når den
udfører sine tilsynsopgaver, jf. stk. 3, idet det sikres, at sikkerhed ikke er underordnet
politiske, økonomiske eller samfundsmæssige interesser. Med henblik herpå sørger
medlemsstaterne for, at den kompetente tilsynsmyndighed i henhold til de nationale
rammebestemmelser:
a) er funktionelt adskilt fra alle andre offentlige eller private enheder, der arbejder
med fremme eller anvendelse af nuklear energi eller elektricitetsproduktion
b) ikke søger eller tager imod instruktioner fra andre offentlige eller private enheder,
der arbejder med fremme eller anvendelse af nuklear energi eller
elektricitetsproduktion, under udøvelsen af sine tilsynsopgaver
c) træffer tilsynsbeslutninger, der er baseret på objektive og kontrollerbare
sikkerhedsrelaterede kriterier
d) har sine egne tilstrækkelige budgetbevillinger med autonomi i forbindelse med
gennemførelsen af det tildelte budget. Finansieringsmekanismen og
budgetbevillingsprocessen skal være klart fastlagt i de nationale rammebestemmelser
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e) har et passende antal ansatte med de nødvendige kvalifikationer og den
nødvendige erfaring og ekspertise
f) fastsætter procedurer og kriterier for ansættelse og afskedigelse af medarbejdere og
for forebyggelse og løsning af eventuelle interessekonflikter
g) leverer sikkerhedsinformation, der ikke er underlagt andre offentlige eller private
enheders kontrol eller godkendelse, jf. dog artikel 8, stk. 2.
3.
Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente tilsynsmyndighed tildeles de
juridiske beføjelser, der er nødvendige for, at den kan varetage sine forpligtelser i
forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede nationale rammebestemmelser med
passende prioritering af sikkerheden. Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at
de nationale rammebestemmelser fastsætter følgende hovedopgaver vedrørende
tilsyn:
a)
at definere nationale krav til nuklear sikkerhed
b)
at kræve, at tilladelsesindehaveren overholder de nationale nukleare
sikkerhedskrav og betingelserne i den pågældende tilladelse
c)
at kræve bevis for, at disse krav og betingelser overholdes, herunder kravene i
artikel 6, stk. 2-5, og artikel 8a til 8d
d)
at verificere
inspektioner, og
overholdelsen
gennem
tilsynsmæssige
vurderinger
og
e)
at udføre håndhævelsesforanstaltninger, herunder suspension af driften af et
nukleart anlæg i overensstemmelse med betingelserne i de i artikel 4, stk. 1, nævnte
nationale rammebestemmelser.".
8)
Artikel 6 ændres således:
a) stk. 1 affattes således:
"1. Medlemsstaterne sikrer, at det i henhold til de nationale rammebestemmelser er
tilladelsesindehaveren, der har det primære ansvar for et nukleart anlægs nukleare
sikkerhed. Dette ansvar kan ikke overdrages."
b) stk. 2, affattes således:
"2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at
tilladelsesindehaverne under tilsyn fra den kompetente tilsynsmyndighed
regelmæssigt vurderer, verificerer og løbende forbedrer, så vidt det med rimelighed
kan lade sig gøre, den nukleare sikkerhed på deres nukleare anlæg på en systematisk
og kontrollerbar måde."
c) stk. 3 affattes således:
"3. De vurderinger, som er omhandlet i stk. 2, skal omfatte verifikation af, at der
på grundlag af en omfattende sikkerhedsvurdering findes foranstaltninger til
forebyggelse af ulykker og afbødning af følgerne af ulykker, herunder verifikation af
tilstrækkeligheden af dybdeforsvarsbestemmelserne og tilladelsesindehavernes
organisatoriske beskyttelsesforanstaltninger, som sikrer, at arbejdstagerne og
befolkningen ikke bliver signifikant berørt af ioniserende stråling, medmindre de
pågældende foranstaltninger slår fejl."
d) stk. 4 affattes således:
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
"4. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at
tilladelsesindehavere opstiller og indfører forvaltningssystemer, som på passende
måde prioriterer nuklear sikkerhed og regelmæssigt verificeres af den kompetente
tilsynsmyndighed."
e) som stk. 4a indsættes:
"4a. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at
ansøgeren ved ansøgning om en tilladelse fremlægger detaljeret dokumentation for
sikkerheden. Dokumentationens omfang og detaljeringsgrad skal stå i forhold til
farens potentielle omfang og karakter. Dokumentationen skal kontrolleres og
vurderes af den kompetente tilsynsmyndighed i overensstemmelse med klart fastlagte
procedurer."
f) stk. 5 affattes således:
"5. Medlemsstaterne sikrer, at de gældende nationale rammebestemmelser kræver,
at tilladelsesindehavere sørger for og opretholder passende økonomiske og
menneskelige ressourcer med de rette kvalifikationer og færdigheder og den rette
ekspertise til at varetage deres forpligtelser med hensyn til et nukleart anlægs
nukleare sikkerhed, jf. denne artikels stk. 1-4a og artikel 8a til 8d i dette direktiv.
Disse forpligtelser gælder også underleverandører.".
9)
Artikel 7 og 8 affattes således:
"Artikel
7
Ekspertise og kvalifikationer i forbindelse med nuklear sikkerhed
Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at alle parter
indfører ordninger for uddannelse og øvelsesaktiviteter for deres personale med
ansvar for nukleare anlægs nukleare sikkerhed og nødberedskabs- og
indsatsforanstaltninger på de enkelte anlæg, for at opbygge, opretholde og
videreudvikle opdaterede og gensidigt anerkendte kvalifikationer og ekspertise i
forbindelse med nuklear sikkerhed.
Artikel 8
Gennemsigtighed
1. Medlemsstaterne sikrer, at opdaterede og rettidige oplysninger vedrørende
nukleare anlægs nukleare sikkerhed og dermed forbundne risici stilles til rådighed for
arbejdstagerne og befolkningen med særligt henblik på dem, der bor i nærheden af et
nukleart anlæg.
Forpligtelsen i første afsnit omfatter sikring af, at den kompetente tilsynsmyndighed
og tilladelsesindehaverne inden for deres ansvarsområder udvikler, offentliggør og
gennemfører en gennemsigtighedsstrategi, der bl.a. dækker information om nukleare
anlægs normale driftsbetingelser, ikkeobligatoriske høringsaktiviteter med
arbejdstagerne og befolkningen samt kommunikation i tilfælde af unormale
begivenheder og ulykker.
2. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med
gældende EU-lovgivning og national lovgivning og internationale forpligtelser,
forudsat at dette ikke bringer andre overordnede interesser i fare, herunder bl.a.
sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden tidligt og effektivt får mulighed for at
deltage i godkendelsesprocessen vedrørende nukleare anlæg i overensstemmelse med
relevant EU-lovgivning, national lovgivning og internationale forpligtelser.".
10)
Følgende Afsnit 2 indsættes efter artikel 8:
"AFSNIT
2
Særlige forpligtelser
Artikel 8a
Sikkerhedsmål for nukleare anlæg
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at nukleare
anlæg designes, placeres, opføres, ibrugtages, drives og afvikles med det mål at
undgå potentielle radioaktive udslip ved:
a)
b)
i praksis at udelukke forekomsten af alle ulykkessekvenser, der ville føre til
tidlige eller store udslip
for ulykker, der ikke i praksis er blevet udelukket, at gennemføre
designforanstaltninger, således at der kun er behov for begrænsede
beskyttelsesforanstaltninger for offentligheden i område og tid, og der er
tilstrækkelig tid til rådighed til at gennemføre de pågældende foranstaltninger,
og hyppigheden af sådanne ulykker minimeres.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at målet, jf.
stk. 1, gælder for eksisterende nukleare anlæg i et omfang, der med rimelighed kan
lade sig gøre.
Artikel 8b
Opfyldelse af sikkerhedsmål for nukleare anlæg
Med henblik på at nå sikkerhedsmålet, jf. artikel 8a, sikrer medlemsstaterne, at de
nationale rammebestemmelser kræver, at nukleare anlæg:
a)
placeres under behørig hensyntagen til, at eksterne naturbetingede og
menneskeskabte farer undgås, hvor det er muligt, og følgerne heraf minimeres
b)
designes, opføres, ibrugtages, drives og afvikles på grundlag af
dybdeforsvarsprincippet, således at:
i) strålingsdoser for arbejdstagerne og befolkningen ikke overstiger de
foreskrevne grænser og holdes så lavt, som det med rimelighed kan lade
sig gøre
ii) forekomsten af unormale begivenheder minimeres
iii) potentialet for eskalering til ulykkessituationer mindskes ved at styrke
de nukleare anlægs evne til effektivt at håndtere og kontrollere unormale
begivenheder
iv) skadelige følger af unormale begivenheder og designbasisulykker –
hvis de skulle opstå – afbødes for at sikre, at de ikke fremkalder
strålevirkninger eller kun mindre strålevirkninger uden for anlægget
v) eksterne naturbetingede og menneskeskabte farer undgås, hvor det er
muligt, og virkningerne heraf minimeres.
Artikel 8c
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Metodologi for placering, design, opførelse, ibrugtagning, drift og afvikling af
nukleare anlæg
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at
tilladelsesindehaveren under tilsyn af den kompetente tilsynsmyndighed:
a)
regelmæssigt evaluerer et nukleart anlægs strålevirkning på arbejdstagerne,
befolkningen og luft vand og jord, både under normal drift og under drifts- og
ulykkesbetingelser
definerer, dokumenterer og jævnligt – mindst hvert tiende år – vurderer
designbasis for nukleare anlæg gennem en periodisk sikkerhedsvurdering og
supplerer det med en design-udvidelsesanalyse for at sikre, at alle praktisk
mulige forbedringsforanstaltninger gennemføres
sikrer, at design-udvidelsesanalysen dækker alle ulykker, begivenheder og
kombinationer af begivenheder, herunder interne og eksterne naturbetingede
eller menneskeskabte farer og alvorlige ulykker, der fører til betingelser, som
ikke er omfattet af designbasisulykker
opstiller og gennemfører strategier til at afbøde både designbasisulykker og
designbasisoverskridende ulykker
gennemfører retningslinjerne for håndtering af alvorlige ulykker (SAMG) for
alle atomkraftværker og eventuelt andre nukleare anlæg, som dækker alle
driftsbetingelser, ulykker i bassinerne til brugt brændsel og længerevarende
begivenheder
udfører en specifik sikkerhedsvurdering for nukleare anlæg, som den
kompetente tilsynsmyndighed anser for at være tæt på grænsen af deres den
oprindeligt fastsatte driftslevetid, og som der anmodes om en
levetidsforlængelse for.
b)
c)
d)
e)
f)
2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at bevillingen
eller vurderingen af en tilladelse til at opføre og/eller drive et nukleart anlæg er
baseret på en passende placerings- og anlægsspecifik sikkerhedsvurdering.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at den
kompetente
tilsynsmyndighed
–
for
atomkraftværker
og
eventuelt
forskningsreaktoranlæg, som der søges byggetilladelse til første gang – forpligter
ansøgeren til at påvise, at designet i praksis begrænser virkningerne af en
beskadigelse af reaktorkernen til indeslutningen.
Artikel 8d
Nødberedskabs- og indsatsforanstaltninger på det enkelte anlæg
Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver,
tilladelsesindehaveren under tilsyn af den kompetente tilsynsmyndighed:
a)
udarbejder og jævnligt opdaterer en beredskabsplan for anlægget, der:
i) er baseret på en vurdering af begivenheder og situationer, der kan kræve
beskyttelsesforanstaltninger på anlægget eller udenfor
ii) koordineres med alle øvrige involverede organer og skal trække på
erfaringer fra alvorlige begivenheder, såfremt de måtte opstå
iii) navnlig vedrører begivenheder, der kunne påvirke mange af et nukleart
anlægs enheder
at
DA
26
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
c)
opretter den nødvendige organisatoriske struktur for klar ansvarsfordeling og
sikrer, at de nødvendige ressourcer og aktiver er til rådighed
indfører ordninger for koordinering af aktiviteter på anlægget og samarbejde
med myndigheder og organer, der er ansvarlige for katastrofeberedskab i alle
faser af en nødsituation, som jævnligt bør trænes
sørger for beredskabsforanstaltninger for arbejdstagere på anlægget med
hensyn til potentielle unormale begivenheder og ulykker
sørger for ordninger for grænseoverskridende og internationalt samarbejde,
herunder forud fastsatte ordninger for om nødvendigt at modtage ekstern
bistand på anlægget
indretter et katastrofeberedskabscenter på anlægget, der er tilstrækkeligt
beskyttet mod naturbetingede farer og radioaktivitet til, at det er beboeligt
træffer beskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af en nødsituation med henblik på
at afbøde eventuelle konsekvenser for menneskers sundhed og for luft, vand og
jord.".
"KAPITEL 2a
PEEREVALUERINGER OG RETNINGSLINJER
Artikel 8e
Peerevalueringer
d)
e)
f)
g)
11)
Efter kapitel 2 indsættes som kapitel 2a:
1. Medlemsstaterne foranstalter mindst hvert tiende år periodiske selvevalueringer af
deres nationale rammebestemmelser og kompetente tilsynsmyndigheder og indbyder
til en international peerevaluering af relevante dele af deres nationale
rammebestemmelser og kompetente tilsynsmyndigheder med det formål hele tiden at
forbedre den nukleare sikkerhed. Resultaterne af alle peerevalueringer skal
indberettes til medlemsstaterne og Kommissionen, når de foreligger.
2. Med støtte fra de kompetente tilsynsmyndigheder tilrettelægger medlemsstaterne
periodisk og mindst hvert sjette år temabaserede peerevalueringer og aftaler en
tidsramme og nærmere betingelser for gennemførelsen. Til det formål skal
medlemsstaterne:
a)
i fællesskab og i tæt samråd med Kommissionen udvælge et eller flere særlige
temaer i forbindelse med nukleare anlægs nukleare sikkerhed. Skulle
medlemsstaterne undlade i fællesskab at vælge mindst ét tema inden for den i
dette stykke fastsatte tidsfrist, vælger Kommissionen de temaer, der skal gøres
til genstand for peerevalueringer
på grundlag af disse temaer og i tæt samarbejde med tilladelsesindehavere
foretage nationale vurderinger og offentliggøre resultaterne
i fællesskab definere en metodologi samt tilrettelægge og udføre en
peerevaluering af resultaterne af de nationale vurderinger, jf. litra b), som
Kommissionen inviteres til at deltage i
offentliggøre resultaterne af peerevalueringerne, jf. litra c).
b)
c)
d)
DA
27
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Hver medlemsstat, der er omfattet af peerevalueringen, jf. stk. 2, tilrettelægger
planlægningen og gennemførelsen på sit område af relevante tekniske anbefalinger
som følge af peerevalueringsprocessen og underretter Kommissionen herom.
4. Såfremt Kommissionen afdækker væsentlige afvigelser eller forsinkelser i
gennemførelsen af de tekniske anbefalinger fra peerevalueringen, inviterer
Kommissionen de kompetente tilsynsmyndigheder i de ikkeberørte medlemsstater til
at tilrettelægge og foretage et tilsynsbesøg for at få et fuldstændigt billede af
situationen og informere den berørte medlemsstat om mulige foranstaltninger til at
afhjælpe evt. afdækkede mangler.
5. I tilfælde af en ulykke, som fører til et tidligt eller stort udslip eller en unormal
begivenhed, der fører til situationer, som ville kræve en katastrofeindsats uden for
anlægget eller beskyttelsesforanstaltninger for offentligheden, inviterer den berørte
medlemsstat inden seks måneder til en peerevaluering af det pågældende anlæg i
overensstemmelse med stk. 2, som Kommissionen inviteres til at deltage i.
Artikel 8f
Retningslinjer for forbedring af den nukleare sikkerhed
På grundlag af resultaterne af de peerevalueringer, der er udført ifølge artikel 8e,
stk. 2, og de deraf følgende tekniske anbefalinger udvikler og opstiller
medlemsstaterne i overensstemmelse med principperne for gennemsigtighed og
løbende forbedring af den nukleare sikkerhed og med støtte fra de kompetente
tilsynsmyndigheder i fællesskab retningslinjer for de specifikke temaer, jf. artikel 8e,
stk. 2, litra a).".
12)
Efter kapitel 2a indsættes følgende overskrift:
"KAPITEL 2b
GENERELLE BESTEMMELSER".
13)
14)
Artikel 9, stk. 3, udgår.
Følgende indsættes som artikel 9a efter artikel 9:
"Artikel
9a
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de
nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle
nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal
være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have
afskrækkende virkning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse
bestemmelser senest [indsæt
dato – datoen skal svare til fristen for gennemførelse, jf.
artikel 2 i dette forslag]
og underretter den omgående om efterfølgende ændringer af
betydning for bestemmelserne.".
15)
I artikel 10 indsættes som stk. 1a efter stk. 1:
"1a. Gennemførelsesforpligtelserne i artikel 6, 8a, 8b, 8c, 8d og 9a i dette direktiv
finder ikke anvendelse i Cypern, Irland, Luxembourg og Malta, medmindre de
beslutter at udvikle en aktivitet vedrørende nukleare anlæg, der er omfattet af en
tilladelse i henhold til deres kompetence.
DA
28
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 2
1.
Medlemsstaterne træffer ved lov eller administrativt de foranstaltninger, der er
nødvendige for at efterkomme dette direktiv senest [frist
for gennemførelse indsættes
i løbet af lovgivningsprocessen].
De meddeler straks Kommissionen teksten til disse
bestemmelser.
Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler
for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv, samt
senere ændringer af disse forskrifter.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formanden
DA
29
DA