Udenrigsudvalget 2013
KOM (2013) 0720
Offentligt
1452341_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.10.2013
COM(2013) 720 final
2013/0342 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om fastlæggelse af den holdning, Den Europæiske Union skal indtage på
Verdenshandelsorganisationens Ministerkonference vedrørende Republikken Yemens
tiltrædelse af WTO
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452341_0002.png
BEGRUNDELSE
I. INDLEDNING
Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Republikken Yemen er nået til det afsluttende trin i
aftalen om vilkårene for Yemens tiltrædelse af organisationen. Dette sker efter 13 års
forhandlinger, som blev indledt i 2000, da Yemen indgav sin ansøgning om tiltrædelse af
WTO. Yemens anmodning om tiltrædelse er blevet behandlet i overensstemmelse med de af
WTO's Almindelige Råd fastsatte retningslinjer om de mindst udviklede landes tiltrædelse, og
Rådet skal nu træffe en afgørelse om godkendelse af vilkårene for Yemens tiltrædelse, før
Unionen formelt kan støtte denne i WTO.
Et resumé af tiltrædelsesvilkårene er givet nedenfor.
II. RESUMÉ AF VILKÅRENE FOR YEMENS TILTRÆDELSE AF WTO (SEKTOR
FOR SEKTOR)
Liste over forpligtelser
Varer
Den endelige bundne sats i tiltrædelsesordningen for Yemen er i gennemsnit på 22,2 %
Den endelige bundne sats for landbrugsvarer er i gennemsnit en anelse højere, nemlig 26,2 %,
end satsen på 20,1 % for industrivarer. De højeste toldsatser er også højere inden for landbrug
(højst 100 % for visse landbrugsvarer mod 40 % for industrivarer).
Yemen vil gennemføre de endelige bundne satser at regne fra datoen for tiltrædelsen.
Disse gennemsnitlige toldniveauer er forholdsvis rimelige i betragtning af Yemens status som
mindst udviklet land og økonomiens begrænsede størrelse og dens sårbarhed. Unionens
hidtidige praksis over for mindst udviklede lande har været at acceptere sådanne toldsatser
som rimelige for økonomier af sammenlignelig størrelse.
Industrivarer
Den gennemsnitlige bundne sats for ikke-landbrugsvarer er på 20,1 %.
De højeste gennemsnit på ca. 27 % ses inden for møbler og fodtøj.
De laveste gennemsnit, ca. 10 %, ses inden for informationsteknologiske varer.
De højeste toldsatser er på 40 % (cement og visse forarbejdede fisk) og på
43 % (de fleste fiskerivarer og forarbejdede fiskerivarer).
Den gennemsnitlige bundne sats for landbrugsvarer er på 26,2 %.
De højeste toldsatser for landbrugsvarer er for tobak og kaffe med 100 %.
Landbrugsvarer
Tjenesteydelser
Yemens liste over særlige forpligtelser inden for tjenesteydelser er tilfredsstillende i
betragtning af landets status som mindst udviklet land. Yemen vil gennemføre tilsagn
vedrørende markedsadgang og national behandling inden for en lang række tjeneste-
ydelsessektorer såsom liberale tjenesteydelser, computertjenesteydelser og lign.,
kommunikationstjenesteydelser (post- og kurertjenesteydelser og telekommunikation), bygge-
og anlægsvirksomhed, distributionstjenesteydelser, private uddannelses-, miljø- og finans-
tjenesteydelser (forsikring og bankvirksomhed), private sundhedstjenesteydelser, turisme- og
transporttjenesteydelser (transport ad søvejen og pr. jernbane).
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452341_0003.png
Forpligtelser i henhold til protokollen
WTO-medlemmerne søgte på tiltrædelsesprocessens afsluttende multilaterale stadium
sammen at sikre grundlæggende kompatibilitet mellem Yemens erhvervslovgivning og
institutioner og WTO's regler og aftaler og at optage disse i tiltrædelsesprotokollen og
arbejdsgruppens rapport.
Der blev anmodet om overgangsperioder på en række områder, hvoraf følgende er af særlig
interesse for Unionen:
Handelsrettigheder:
Yemen bekræftede, at man senest den 31. december 2014 vil give enhver
fysisk eller juridisk person fra et WTO-land, uanset fysisk tilstedeværelse eller investeringer i
Yemen, ret til at blive registreret importør af ethvert produkt, der må importeres til Yemen.
Yemens love og administrative bestemmelser vedrørende alle gebyrer, skatter og afgifter, der
opkræves i forbindelse med en sådan handel, vil være i fuld overensstemmelse med landets
WTO-forpligtelser.
Yemen vil inden for samme frist indrømme handelsrettigheder uden forskelsbehandling og på
grundlag af objektive kriterier i overensstemmelse med WTO-aftalerne. Krav om registrering
i handelsregisteret eller anmodning om handelsrettigheder vil kun blive anvendt til
toldmæssige og fiskale formål og vil ikke kræve investering i Yemen.
Andre toldafgifter og andre afgifter:
Yemen forpligtede sig til at binde andre toldafgifter og
andre afgifter i henhold til artikel II, stk. 1, litra b), i GATT 1994 med en sats på 0,25 %.
Senest 4 år efter tiltrædelsen vil den bundne sats for disse andre toldafgifter og andre afgifter
være på 0 som anført i Yemens vareliste.
Gebyrer og afgifter for ydede tjenesteydelser:
Kravet om, at oprindelsescertifikater og
fakturaer for import til Yemen skal godkendes eller bekræftes notarialt af yemenitiske
konsulater i udlandet vil blive ophævet senest den 1. januar 2017.
Toldværdiansættelse:
Yemens lovgivning og gennemførelsesbestemmelser vil være i over-
ensstemmelse med aftalen om toldværdiansættelse ved tiltrædelsen. Yemen vil gradvist
gennemføre aftalen i overensstemmelse med en handlingsplan, der er beskrevet i
arbejdsgruppens rapport, og vil fuldt ud anvende WTO-bestemmelserne om
toldværdiansættelse, herunder WTO-aftalen om anvendelsen af artikel VII i GATT 1994 og
bilag I (fortolkende bemærkninger), fra den 31. december 2016. Yemen har bekræftet, at man
i overgangsperioden vil sikre, at alle bestemmelser i gældende lovgivning og supplerende
forskrifter, der gennemføres i overgangsperioden, om toldværdiansættelse vil blive anvendt
uden forskelsbehandling på al import.
Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS):
Yemen indrømmes en overgangsperiode
frem til den 31. december 2016 med henblik på fuld gennemførelse af SPS-aftalen som
beskrevet i den handlingsplan, der indgår i arbejdsgruppens rapport.
Tekniske handelshindringer:
Yemen vil fuldt ud gennemføre aftalen om tekniske
handelshindringer senest den 31. december 2016. Arbejdsgruppens rapport indeholder en
handlingsplan.
Handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS):
TRIPs-aftalen vil være fuldt
gennemført ved udgangen af 2016 (undtagen for patentbeskyttelse af lægemidler, der er
omfattet af afgørelsen om TRIPS og folkesundhed (WT/l/641).
III. ANBEFALING
Ved fremlæggelsen af vilkårene for Republikken Yemens tiltrædelse af WTO med henblik på
Rådets godkendelse betragter Kommissionen disse vilkår som en afbalanceret og ambitiøs
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pakke af forpligtelser om markedsliberalisering, som både vil sikre Yemen og landets
handelspartnere i WTO betydelige fordele.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2013/0342 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om fastlæggelse af den holdning, Den Europæiske Union skal indtage på
Verdenshandelsorganisationens Ministerkonference vedrørende Republikken Yemens
tiltrædelse af WTO
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91,
artikel 100, stk. 2, og artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Den 12. april 2000 ansøgte Republikken Yemens regering om tiltrædelse af
Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i
henhold til artikel XII i overenskomsten.
En arbejdsgruppe vedrørende Republikken Yemens tiltrædelse blev nedsat den 17. og
19. juli 2000 med den opgave at nå til enighed om tiltrædelsesvilkår, der er acceptable
for Republikken Yemen og alle WTO's medlemmer.
Kommissionen har på Unionens vegne ført forhandlinger om en omfattende række til-
sagn fra Republikken Yemens side om markedsadgang, som opfylder Unionens
ønsker.
Disse tilsagn indgår nu i protokollen om Republikken Yemens tiltrædelse af WTO.
Tiltrædelsen af WTO ventes at yde et positivt og varigt bidrag til processen med
økonomisk reform og bæredygtig udvikling i Republikken Yemen.
Tiltrædelsesprotokollen bør derfor godkendes.
Artikel XII i overenskomsten om oprettelse af WTO indeholder en bestemmelse om,
at tiltrædelsesvilkårene aftales mellem det tiltrædende medlem og WTO, og at WTO's
Ministerkonference godkender tiltrædelsesvilkårene på WTO's vegne.
Det er derfor nødvendigt at fastlægge den holdning, Unionen skal indtage på
Ministerkonferencen —
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, Den Europæiske Union skal indtage på WTO's Ministerkonference vedrørende
Republikken Yemens tiltrædelse af WTO, er at godkende tiltrædelsen.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
6
DA