Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0749
Offentligt
1452368_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.10.2013
COM(2013) 749 final
KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING
"KAN KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE VISE, AT EU'S BUDGET FOR
UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER ER ANVENDT FORSVARLIGT?"
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452368_0002.png
KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING
"KAN KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE VISE, AT EU'S BUDGET FOR
UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER ER ANVENDT FORSVARLIGT?"
RESUMÉ
I. Kommissionen bemærker, at emnet for denne revisionsberetning navnlig er overvågning,
evaluering og rapportering vedrørende effektiviteten og produktiviteten samt anvendelsen af disse
overvågnings- og evalueringsoplysninger angående udgifterne til udvikling af landdistrikter.
IV. Med hensyn til, om EU's budget til udvikling af landdistrikter er forsvarligt anvendt, kan
bestemte resultater og virkninger først vurderes ordentligt gennem evalueringer langt inde i
programmeringsperioden og efter dennes afslutning.
V.
a) Kommissionen finder, at de tre overordnede mål for udvikling af landdistrikter er tilstrækkelig
klart fastlagt i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1698/2005. De er yderligere specificeret og uddybet i
betragtningerne i Fællesskabets strategiske retningslinjer. Medlemsstaterne bruger disse mål i deres
programmering.
Når Kommissionen godkender landdistriktsudviklingsprogrammerne, foretager den en analyse med
henblik på at kontrollere, at programmerne og foranstaltningerne er i overensstemmelse med
Fællesskabets strategiske retningslinjer og de relevante nationale strategiplaner, og at de overholder
de relevante lovbestemmelser.
b) For flerårige programmer såsom landdistriktsudviklingsprogrammer kan bestemte resultater og
virkninger først vurderes ordentligt gennem evalueringer langt inde i programmeringsperioden og
efter dennes afslutning.
Desuden findes der nyttige oplysninger i de årlige statusrapporter om gennemførelsen med hensyn
til økonomisk gennemførelse og output.
Endvidere offentliggør Kommissionen de evalueringer, som foretages på dens vegne, i deres fulde
ordlyd, sammen med de dertilhørende kvalitetsvurderinger på Europa-webstedet og sender dem til
Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.
c) Det er Kommissionens holdning, at den - for så vidt angår udformningen - og medlemsstaterne -
for så vidt angår gennemførelsen - har anvendt det foreliggende overvågnings- og evalueringsinput.
Overvågningsoplysninger bruges til at begrunde eventuelle ændringer af landdistriktsudviklings-
programmer. På samme måde havde midtvejsevalueringerne en retningsgivende funktion, da en
række ændringer af landdistriktsudviklingsprogrammer var knyttet til resultaterne af disse
midtvejsevalueringer.
VI. Oplysningerne fra overvågnings- og evalueringssystemet var ganske vist ufuldstændige og
muligvis ikke altid fuldt ud pålidelige, men de var de bedste, der forelå på dette stadium i lyset af de
økonomiske og praktiske begrænsninger, som Kommissionen og medlemsstaterne stod over for.
Kommissionen arbejdede i 2008 og 2009 sammen med medlemsstaterne om at udfylde hullerne i
landdistriktsudviklingsprogrammerne. For hvert af disse programmer har Kommissionens
tjenestegrene påvist de manglende mål og mål, der ikke var tilstrækkelig kvantificerede, og
opfordret forvaltningsmyndighederne til at forbedre deres sæt af mål. Denne indsats medførte store
forbedringer i sættet af mål via ændringer af landdistriktsudviklingsprogrammer.
Kommissionen har stillet løsningsforslag til en række problemer vedrørende overvågnings- og
evalueringssystemet for den næste programmeringsperiode, men der vil altid skulle findes en
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452368_0003.png
balance mellem fordelene ved overvågning og evaluering og omkostningerne og den administrative
byrde forbundet dermed.
Kommissionen mener, at den har været forsigtig i fastsættelsen af kvantificerede mål i forbindelse
med målsætninger, der påvirkes af mange udefrakommende faktorer (såsom det økonomiske
klima).
VII.
a) Det er allerede et retligt krav, at forslaget til ændringer af landdistriktsudviklingsprogrammer skal
begrundes. Kommissionen vil fortsat overvåge programmernes effektivitet og produktivitet og vil i
stigende grad fokusere på resultater ved periodens afslutning.
Kommissionen og medlemsstaterne bruger de foreliggende oplysninger i overvågnings- og
evalueringsrammen. Således blev der taget hensyn til resultaterne af midtvejsevalueringerne i
programændringerne.
b) Kommissionen godtager anbefalingen.
Mange af resultaterne af midtvejsevalueringerne vedrørte forberedelserne til den efterfølgende
evaluering, og der er allerede truffet foranstaltninger på medlemsstatsniveau.
c) Forslaget til overvågnings- og evalueringssystemet for 2014-2020 omfatter en bred vifte af
ændringer sammenlignet med den fælles overvågnings- og evalueringsramme.
I stedet for en midtvejsevaluering kommer der udbyggede årlige gennemførelsesrapporter i 2017 og
2019, som vil omfatte resultater af evalueringer. Medlemsstaterne vil blive anmodet om at
gennemføre evalueringsaktiviteter i løbet af hele programmeringsperioden i overensstemmelse med
evalueringsplanen, der indgår i landdistriktsudviklingsprogrammerne.
Vurdering og rapportering af politikkens resultater og virkninger vil blive sat i tættere forbindelse
med selve gennemførelsen af landdistriktsudviklingsprogrammerne.
d) For perioden 2014-2020 udarbejder Kommissionen og medlemsstaterne en overvågnings- og
evalueringsramme for den fælles landbrugspolitik som helhed, herunder overvågnings- og
evalueringsrammerne for landdistriktsudviklingsprogrammerne. I den forbindelse er der fastlagt en
række obligatoriske fælles indikatorer med krav om yderligere indikatorer, hvor dette er nødvendigt
for at håndtere det enkelte programs særlige karakter.
De fælles indikatorer kommer også til at danne grundlag for forbindelsen mellem politikken for
udvikling af landdistrikter og den bredere 2020-strategi.
For perioden 2014-2020 forventes der kvantificerede målindikatorer for hvert indsatsområde. Der
skal aflægges rapport om hvert af disse i de årlige gennemførelsesrapporter. For nogle
indsatsområder er målindikatoren fastsat på outputniveau. Hvor den relevante resultatindikator er
mere kompleks og ikke egnet til den årlige målovervågning, vil dens værdi dog blive vurderet
gennem evaluering og medtaget i rapporterne for 2017 og 2019 og de efterfølgende rapporter.
e) Overvågnings- og evalueringssystemet vil i videst muligt omfang blive baseret på eksisterende
oplysninger. Selv om evalueringer også kræver en vurdering af en politiks virkninger, kan denne
ikke umiddelbart udledes af selve programmet.
f) For fremtiden har Kommissionen i stedet for midtvejsevalueringerne foreslået udvidede årlige
gennemførelsesrapporter i 2017 og 2019.
De årlige gennemførelsesrapporter vil indeholde et referat af evalueringsresultaterne, og det er
hensigten, at dette skal omfatte de relevante resultater fra de efterfølgende evalueringer for 2007-
2013.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452368_0004.png
Dertil kommer, at Kommissionen offentliggør de fuldstændige rapporter om evalueringer, der er
foretaget på dens vegne, sammen med kvalitetsvurderingerne deraf, således at alle konklusioner
fremlægges.
INDLEDNING
2. De fælles overvågnings- og evalueringsrammer er ikke blot et middel til at kontrollere
budgetgennemførelsen.
Kommissionen foretager f.eks. revisionsbesøg for at kontrollere, at politikken for udvikling af
landdistrikter gennemføres korrekt. Opfølgningen af disse revisioner kan omfatte finansielle
korrektioner.
3. Overvågning og evaluering giver ikke alene oplysninger om en politiks grad af effektivitet eller
produktivitet, men også om årsagerne hertil.
Det gør det muligt at tilpasse gennemførelsen af politikken eller at ændre den, hvis det er
nødvendigt.
5. For 2007-programmeringsperioden var den fælles overvågnings- og evalueringsramme noget nyt.
Det er klart, at for medlemsstaterne, hvoraf nogle er relativt nye i EU eller har en meget begrænset
evalueringskultur, er der tale om en indlæringskurve, både med hensyn til metoden for
dataindsamling og -behandling og anvendelsen af evalueringsresultaterne.
Den fælles overvågnings- og evalueringsramme er en betydelig forbedring i forhold til
overvågningen og evalueringen af tidligere programmeringsperioder. Både metoder og definitioner
er blevet forbedret siden 2010, om end især (årlig) overvågning af resultatindikatorer fortsat er en
vanskelig opgave for forvaltningsmyndighederne.
Se også Kommissionens svar til tabel 1 under tabel 1 a i Kommissionens afsnit med svar. Det bedes
bemærket, at disse svar blev offentliggjort sammen med Revisionsrettens rapporter, som står anført
i tabel 1. Følgelig afspejler disse svar situationen på revisionstidspunktet og er ikke blevet ajourført.
6. For perioden 2014-2020 indfører Kommissionen og medlemsstaterne et overvågningssystem for
den fælles landbrugspolitik som helhed. I dette system tages der hensyn til erfaringer fra tidligere.
Alle overvågnings- og evalueringssystemer har nødvendigvis en række begrænsninger såsom
adgang til data, omkostninger til målinger, at det kræver tid, inden resultaterne/virkningen af en
politisk foranstaltning bliver synlige, eller modstridende behov såsom ønsket om at reducere den
administrative byrde. Det nye overvågnings- og evalueringssystem er derfor så vidt muligt baseret
på eksisterende datakilder samt overvågningsdata indhentet under gennemførelsen af politikken.
BEMÆRKNINGER
Fælles svar til punkt 19 og 20:
Ifølge finansforordningen skal SMART-målsætningerne bruges på aktivitetsplan. Aktivitetsbaseret
budgetlægning 04 (dvs. udgifter til udvikling landdistrikter) gennemføres inden for rammerne af
landdistriktsudviklingsprogrammerne, der består af et sæt foranstaltninger, som kan bidrage til flere
målsætninger. De overordnede målsætninger er således fastlagt på programniveau, og deres
resultater måles på dette niveau (se også Kommissionens svar på punkt 22-25).
SMART-målsætninger bør gøre det muligt at bedømme, om de er blevet nået, ikke nødvendigvis et
kvantificeret mål.
22. Baggrunden for hver foranstaltning findes i forordningens betragtninger. Målingen af output for
hver enkelt foranstaltning skal være specifik og kontrollerbar. For at sikre, at målsætningerne nås på
programplan, vil der normalt være behov for en kombination af foranstaltninger tilrettelagt i en
aksestruktur for programmeringsperioden 2007-2013.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452368_0005.png
23. Målsætningerne på EU-plan er fastlagt i relation til kvalitet og specificerer, i hvilken retning
politikken skal føre konkurrenceevne og diversificering. Kommissionen mener, at den har været
forsigtig i fastsættelsen af kvantificerede mål i forbindelse med målsætninger, der påvirkes af
mange udefrakommende faktorer (såsom det økonomiske klima).
Kommissionen mener, at dens forslag til forordninger for 2014-2020 omfatter et klart hierarki af
målsætninger og fastsætter mål på EU-plan (EU 2020), mens medlemsstaterne skal fastsætte
kvantificerede mål, der stemmer overens hermed, for hvert indsatsområde i
landdistriktsudviklingsprogrammerne.
25. Den arkitektur, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1698/2005, er baseret på en
sammenhængende værktøjskasse, der skal bidrage til at opfylde de tre målsætninger for udvikling af
landdistrikter. I denne værktøjskasse er der taget behørigt hensyn til de foreliggende oplysninger om
de enkelte foranstaltningers effektivitet og produktivitet.
Fælles svar til punkt 26 og 27:
Den fælles overvågnings- og evalueringsramme blev indført med programmeringsperioden 2007-
2013. Formålet med dem er at understøtte programmets målsætninger ved at fastsætte mål for
output, resultater og virkninger.
Fastlæggelsen af kvantificerede mål var en ny øvelse og en læringserfaring for både
forvaltningsmyndighederne og Kommissionen. Hvis landdistriktsudviklingsprogrammerne blev
vedtaget med et ufuldstændigt sæt mål, lovede medlemsstaterne at færdiggøre dem.
Kommissionen arbejdede i 2008 og 2009 sammen med medlemsstaterne om at udfylde hullerne i
landdistriktsudviklingsprogrammerne. For hvert af disse programmer har Kommissionens
tjenestegrene påvist de manglende mål og mål, der ikke var tilstrækkelig kvantificeret, og
opfordrede forvaltningsmyndighederne til at forbedre deres sæt af mål. Denne indsats medførte
store forbedringer i sættet af mål via ændringer af landdistriktsudviklingsprogrammer.
Formålet med evalueringen, hvortil der blandt andre kilder bruges overvågningsdata, er at fastslå,
om et bestemt program har bidraget til, forbedret eller fremmet et bestemt mål, og dermed om
målsætningerne er nået.
Det er en udfordring at evaluere komplekse politiske instrumenter, og metodologien og anvendelsen
af den forbedres løbende for bedre at kunne påvise de politiske resultater.
27. Se også Kommissionens svar til tabel 1 under tabel 1 a i Kommissionens afsnit med svar. Det
bedes bemærket, at disse svar blev offentliggjort sammen med Revisionsrettens rapporter anført i
tabel 1. Følgelig afspejler disse svar situationen på revisionstidspunktet og er ikke blevet ajourført.
28. For 2014-2020-perioden udarbejder Kommissionen og medlemsstaterne en overvågnings- og
evalueringsramme for den fælles landbrugspolitik som helhed, herunder overvågnings- og
evalueringsrammerne for landdistriktsudviklingsprogrammerne. I den forbindelse er der fastlagt en
række obligatoriske fælles indikatorer med krav om yderligere indikatorer, hvor dette er
nødvendigt, til at håndtere det enkelte programs særlige karakter.
De fælles indikatorer kommer også til at danne grundlag for forbindelsen mellem politikken om
udvikling af landdistrikter og den bredere 2020-strategi.
•
•
Dette var navnlig tilfældet i begyndelsen af programmeringsperioden, men i mange tilfælde blev
målværdierne suppleret på et senere tidspunkt.
Kommissionen mener, at et mål både kan være en kvantificeret målsætning og et skøn over
forventede resultater.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452368_0006.png
•
En række fælles indikatorer vil aldrig være nok til at få et overblik over alle situationer. De
retlige rammer giver forvaltningsmyndighederne mulighed for at indføre programspecifikke
indikatorer, hvor dette er nødvendigt.
29. Se svarene til punkt 26 og 27.
Der blev efterfølgende fastsat indikatormål for output og resultater for miljøvenlige
landbrugsforanstaltninger for Østrigs landdistriktsudviklingsprogrammer, såsom antal bedrifter,
hvortil der er ydet støtte, støttet område, antal kontrakter, opdyrket område, der bidrager til
biodiversitet, vandkvalitet, klimaændringer, jordens kvalitet og forebyggelse af marginalisering.
30. På grundlag af strategien afspejler tildelingen af budgetmidler de prioriterede behov, som
medlemsstaterne har fastlagt.
31. Den fælles overvågnings- og evalueringsramme blev indført med programmeringsperioden
2007-2013. Ifølge lovgivningen skal der forud kun fastsættes vejledende (ikke-bindende) mål.
Fastlæggelsen af kvantificerede mål var en ny øvelse og en læringserfaring for både
forvaltningsmyndighederne og Kommissionen. I denne sammenhæng er det forståeligt, hvis nogle
oprindelige mål har været urealistiske, og at det derfor har været hensigtsmæssigt at nedjustere dem.
32. Se svarene til afsnit 26 og 27.
Det er muligt at inddrage yderligere indikatorer i medfør af forordning (EF) nr. 1698/2005 (artikel
81, stk. 2). Som det fremgår af denne artikel, er hensigten ikke at have et udtømmende sæt
yderligere indikatorer, men snarere at definere et begrænset antal yderligere indikatorer, der gør det
muligt at overvåge og evaluere forhold, der er specifikke for de enkelte
landdistriktsudviklingsprogrammer.
I henhold til principperne om delt forvaltning og subsidiaritet er det medlemsstaterne, som skal
fastlægge de relevante indikatorer. De tjekkiske myndigheder fandt ikke indikatoren "antal
bedrifter, der indfører nye produkter eller ny teknologi" relevant for foranstaltningerne "øge
værdien af landbrugsprodukter", da innovationsfokuserede projekter finansieres under M124.
Denne forklaring fremkom som svar på GD AGRI's brev om de årlige fremskridtsrapporter 2010 og
blev godkendt, fordi den afspejler udformningen af de tjekkiske foranstaltninger.
33. Se svar til punkt 26-27 og 31.
34. Se svar til punkt 26.
Kommissionen er bekendt med forskellene i definitionerne af indikatorer og har i den nye
overvågnings- og evalueringsramme lagt stor vægt på at sikre en korrekt definition af indikatorerne.
De fælles rammer for overvågning og evaluering blev indført med programmeringsperioden 2007-
2013. Fastlæggelsen af kvantificerede mål for udvikling af landdistrikter var en ny øvelse og en
læringserfaring for både forvaltningsmyndighederne og Kommissionen.
35. Overvågnings- og evalueringssystemer er udformet med henblik på at tilvejebringe oplysninger
på tre niveauer: output, resultater og virkninger. Alle tre niveauer af resultatindikatorer er
nødvendige for at kunne vurdere politikken på både kort og langt sigt. Oplysningerne om resultater
er en integrerende del af systemet.
Fælles svar til punkt 37, 38 og 39.
For 2007-programmingsperioden var den fælles overvågnings- og evalueringsramme noget nyt. Det
er klart, at for medlemsstaterne, hvoraf nogle er relativt nye i EU eller har en meget begrænset
evalueringskultur, er der tale om en indlæringskurve, både med hensyn til metoden for
dataindsamling og -behandling og til anvendelsen af evalueringsresultaterne.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452368_0007.png
Håndbogen om den fælles overvågnings- og evalueringsramme indeholder vejledning i, hvordan
den skal gennemføres. Desuden skal Kommissionen både nu og fremover (i form af
arbejdsdokumenter, spørgsmål/svar osv.) give medlemsstaterne yderligere vejledning gennem de
forskellige tilgængelige fora (Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne, Evalueringsekspert-
udvalget og det europæiske netværk for landdistriktsudvikling).
I henhold til subsidiaritetsprincippet har forvaltningsmyndighederne dog en vis fleksibilitet med
hensyn til måden, de opretter deres system på.
For den nye programmeringsperiode blev der lige fra starten taget hensyn til data til overvågning og
evaluering, databehov blev afbalanceret, den administrative byrde blev reduceret, og man foretrak
et system, der så vidt muligt bygger på eksisterende datakilder.
40. Især udviklingen af indikatorer under den fælles overvågnings- og evalueringsramme til Leader-
aksen var en stor udfordring. Men Leader er en del af den fælles overvågnings- og
evalueringsramme.
Kommissionen vejledte medlemsstaterne, også om evaluering af Leader. I forbindelse med det
europæiske netværk for landdistriktsudvikling arbejdede man med selvvurdering af lokale
udviklingsstrategier.
Fælles svar til punkt 41 og 42:
Se svar til punkt 37.
Den fælles overvågnings- og evalueringsramme er en betydelig forbedring i forhold til
overvågningen og evalueringen af tidligere programmeringsperioder. Alligevel har de første
gennemførelsesår været en læringsproces for både Kommissionen og medlemsstaterne. Både
metoder og definitioner er blevet forbedret siden 2010, om end især (årlig) overvågning af
resultatindikatorer fortsat er en vanskelig opgave for forvaltningsmyndighederne.
Tekstboks 1 - Eksempler på vanskeligheder med resultatindikatorer
De forskelle i foranstaltningerne, som Revisionsretten har påpeget, kan måske ikke forklares fuldt
ud med forskelle i foranstaltningerne, men kan også tilskrives forskelle i de enkelte medlemsstaters
udgangspunkter. Det er almindelig skik og brug i politikken om udvikling af landdistrikter at
betragte "et nyt produkt eller en ny teknik" som noget, der er nyt for regionen. Kommissionen
arbejder tæt sammen med medlemsstaterne for at sikre mest mulig konsekvens.
Det erkendes, at der var visse problemer med korrekt registrering af data til output vedrørende
"Område, der er omfattet af støtte til miljøvenligt landbrug" og resultatindikatoren vedrørende
"arealforvaltning, som bidrager til biodiversitet". Outputindikatoren er fastsat på foranstaltnings-
plan, mens resultatindikatoren befinder sig på akseplan og dækker de forskellige relevante
foranstaltninger og ordninger under akse 2. I nogle tilfælde kan de korrekte tal være de samme -
afhængigt af de gennemførte foranstaltninger og ordninger - men i de fleste tilfælde vil dataene
være forskellige.
43. Midtvejsevalueringen gav et godt overblik over gennemførelsen af landdistriktsudviklings-
programmerne. For flerårige programmer såsom landdistriktsudviklingsprogrammer kan bestemte
resultater som f.eks. bruttoværditilvækst og følgevirkninger først vurderes ordentligt langt inde i
programmeringsperioden og efter dennes afslutning. Sådanne virkninger kan først måles, når der er
gået tilstrækkelig længe efter gennemførelsen. For de fleste aktiviteter var dette endnu ikke tilfældet
på tidspunktet for midtvejsevalueringen. Foranstaltninger under akse 3 og 4 tager f.eks. længere tid
at gennemføre, og følgelig går der også længere tid, inden resultater og virkninger bliver synlige.
Nogle af programmernes resultater og virkninger kunne derfor endnu ikke måles til forskel fra
udgifter eller output.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452368_0008.png
44. Brugen af oplysninger fra et begrænset antal sager som grundlag for konklusionerne på hele
foranstaltningen eller programmet kan være metodologisk forsvarligt, hvis de bruges korrekt. Dette
afhænger af stikprøvens repræsentativitet.
Se også svaret til punkt 56.
45. Se svar til punkt 43.
For mange programmer kom midtvejsevalueringerne for tidligt til, at man kunne foretage en
produktiv vurdering. Dette kan først ske, når programmernes resultater/virkninger er blevet synlige.
Kommissionen tilskynder fortsat medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten og konsekvensen af
evalueringerne og yder metodologisk støtte.
Eftersom de fleste evalueringseksperter på dette tidspunkt i programmets livscyklus fokuserede på
(gennemførelsen af) de enkelte foranstaltninger, var det for tidligt at drage mere generelle
konklusioner med hensyn til, om de overordnede målsætninger på EU-plan var opfyldt.
47. Som det fremgår af ovenstående, blev den fælles overvågnings- og evalueringsramme indført
for første gang for programmeringsperioden 2007-2013, og de første år var en læringsproces.
De tre nævnte rapporter, som blev indsendt i juli 2012 i overensstemmelse med forordningen, var
ikke godkendt i april 2013, fordi der krævedes yderligere rettelser i dem. Det skal dog understreges,
at 89 af de 92 rapporter, der er indsendt for 2011, var blevet godkendt. I disse årlige statusrapporter
for 2011 var sættet af outputindikatorer tæt ved at være fuldstændigt.
For nogle af indikatorerne i bilaget var det oprindelig forventningen, at deres værdier skulle
indsendes årligt som led i overvågningsdataene i de årlige statusrapporter, men man har erkendt, at
det kræver input fra evalueringseksperter at kunne beregne dem, og/eller at der skal gå et vist
tidsrum, inden de kan måles. Det er derfor ikke effektivt at vurdere dem hvert år, og
medlemsstaterne er blevet vejledt i overensstemmelse hermed.
48. I et system med delt forvaltning skal hver enkelt partner påtage sig sit eget ansvar.
Uregelmæssigheder i overvågningsdata og i de årlige statusrapporter er blevet drøftet systematisk
med medlemsstaterne.
Kommissionen har anmodet de ungarske myndigheder om igen at medtage den oprindelige ordlyd.
For den nye programmeringsperiode har Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne
samarbejdet om på forhånd at fastlægge en definition af data og datakilder.
50. Den fælles overvågnings- og evalueringsramme er en betydelig forbedring i forhold til
overvågningen og evalueringen af tidligere programmeringsperioder. Alligevel har de første
gennemførelsesår været en læringsproces for både Kommissionen og medlemsstaterne.
Både metoder og definitioner er blevet forbedret siden 2010, om end især (årlig) overvågning af
resultatindikatorer fortsat er en vanskelig opgave for forvaltningsmyndighederne.
51. Som et supplement til oplysningerne i tabel 3 offentliggør Kommissionen også de evalueringer,
der udføres på dens vegne, sammen med en kvalitetsvurdering fra styringsgruppen.
53. Det fremgår tydeligt af kvalitetsvurderingen af sammenfatningen af midtvejsevalueringerne,
som Kommissionen har offentliggjort på Europa-webstedet, at der i disse evalueringer er brugt
kildedata af ofte varierende kvalitet og detaljeringsgrad for visse emners vedkommende, og at dette
forhold nødvendigvis også afspejles i sammendraget af resultaterne og kan være en begrænsende
faktor for resultaternes generelle kvalitet (http://ec.europa.eu/agriculture/evaluation/rural-
development-reports/synthesis-mte-2007-2013_en.htm).
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452368_0009.png
Kommissionen mener ikke, at den har ekstrapoleret dataene, men erkender behovet for at forbedre
den pågældende tabel i den årlige aktivitetsrapport. Oplysningerne i dokumentet var blot en
beskrivelse af en given situation i forhold til anslåede mål.
54. I lovgivningen (artikel 62, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1974/2006) henvises der til vejledende
(ikke-bindende) målværdier. De oprindelige mål blev desuden fastsat, før krisen påvirkede hele
verdensøkonomien.
Kommissionen mener, at de ændrede økonomiske forhold kan være en god begrundelse for at
ændre målene. Det har intet formål at holde fast i et mål, der er forældet, hverken af hensyn til
forvaltning eller ansvarlighed. Mål kan også ændres for at afspejle ændringer i strategien i
landdistriktsudviklingsprogrammerne.
Det er rigtigt, at de tjekkiske myndigheder oprindelig havde opstillet ganske ambitiøse
jobskabelsesmål. Samtidig har den økonomiske/finansielle krise i høj grad lagt en dæmper på
jobskabelsen.
Derfor blev det den 27. september 2012, efter midtvejsevalueringen, det årlige gennemgangsmøde i
2011 og Revisionsrettens besøg, foreslået at revidere disse mål i forbindelse med den 8. ændring af
landdistriktsudviklingsprogrammerne, hvilket Kommissionen accepterede den 13. marts 2013.
Tekstboks 2 - Brug af indikatormål
Mål bør ikke revideres for blot at afspejle den seneste projektion af resultater, men der er ingen
grund til at holde fast i mål, der trods den bedste indsats ikke længere er realistiske, f.eks. på grund
af ændrede økonomiske omstændigheder i det område, hvor foranstaltningerne gennemføres.
Kommissionen finder, at en sænkning af målene ikke pr. definition er ensbetydende med en
reduktion af den planlagte effektivitet og/eller produktivitet. Det kan også være en erkendelse af
den ændrede økonomiske sammenhæng, der gør det vanskeligere at nå en række mål, f.eks.
jobskabelse.
Da mål kan fastsættes på mange forskellige måder, tages der her hensyn til identificerede
strukturelle og territoriale behov, og fastlæggelsen af mål kan resultere i, at der afsættes støtte til de
områder, der har størst behov, selv om støtten kunne have resulteret i højere værdier for indikatorer
på andre områder.
Mål skal ikke betragtes isoleret, men i sammenhæng med programmets strategi som helhed.
55. Kommissionen offentliggør resultaterne af de evalueringer, der er gennemført på dens vegne,
men også styringsgruppens kvalitetsvurdering, der omfatter nytteværdien af rapporten til
Kommissionen.
56. Kommissionen offentliggør de fulde rapporter fra uafhængige evalueringseksperter på Europa-
webstedet.
Evalueringerne af landdistriktsudviklingsprogrammerne afslørede visse problemer med at påvise
investeringsforanstaltningernes effektivitet, produktivitet, resultater og virkninger på en
fyldestgørende og konsekvent måde. Derfor har Kommissionen iværksat en evaluering med det
formål at forbedre kapaciteten til at identificere og forstå, i hvilken grad foranstaltningerne støtter
fysiske investeringer:
http://ec.europa.eu/agriculture/calls-for-tender/tender-documents/2013/275093/specs_en.pdf.
Her behandles bl.a. spørgsmålet om vurdering af dødvægt. Formålet er også at forbedre påvisningen
af de politiske resultater og bidrage til yderligere politisk udvikling og gennemførelse.
57. Rapporteringen af resultater i de årlige statusrapporter skal give et billede af, i hvilket omfang
målsætningerne for landdistriktsudviklingsprogrammerne er nået (gælder også GD AGRI's årlige
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452368_0010.png
aktivitetsrapport), ikke nødvendigvis en evaluering heraf. Desuden findes der nyttige oplysninger i
de årlige statusrapporter om gennemførelsen med hensyn til økonomisk gennemførelse og output.
Se også Kommissionens svar på punkt 43.
Med hensyn til om EU's budget til udvikling af landdistrikter er forsvarligt anvendt, kan bestemte
resultater og virkninger først vurderes ordentligt gennem evalueringer langt inde i
programmeringsperioden og efter dennes afslutning.
58. Efter Kommissionens mening er hovedformålet med overvågnings- og evalueringssystemet at
forbedre gennemførelsen (for så vidt angår overvågning) eller udformningen (evaluering) samt
ansvarligheden.
61. Som det fremgår af ovenstående, var fastsættelse af mål en læringsproces, som nødvendigvis
ikke var begrænset til programmernes godkendelsesfase.
Kommissionen vil gennemgå forhåndsevalueringerne og troværdigheden af de mål, der foreslås for
den nye periode. Kommissionen kan dog ikke forsinke godkendelserne af programmerne unødigt
længe.
Tekstboks 3 - Eksempler på variationer mellem landdistriktsudviklingsprogrammer fremkommet
ved at analysere indikatormål
Som allerede anført blev den fælles overvågnings- og evalueringsramme indført for perioden 2007-
2013. Disse første år har været en læringsproces for Kommissionen og medlemsstaterne. I de første
udgaver af landdistriktsudviklingsprogrammerne kunne manglende benchmarks og
referenceoplysninger have ført til, at der blev fastsat urealistiske mål.
Forskellen i omkostninger kan også afspejle den økonomiske situation og lønniveauet i de
forskellige områder og dermed den deraf følgende forventede variation.
Første punkt - Kommissionen vil også gerne påpege, at "jobskabelse" kun er én af flere konkrete
målsætninger for gennemførelsen af akse III, hvor det overordnede mål er at forbedre livskvaliteten
i landdistrikter og tilskynde til diversificering af den økonomiske aktivitet. Kommissionen mener, at
dette til dels kan forklare forskellene i de offentlige udgifter pr. "skabt job".
Landdistriktsudviklingsprogrammet for Campania er et eksempel på dette.
62. Se Kommissionens svar på punkt 61.
Den udtrykkelige indførelse af fælles fastlagte målindikatorer understøttet af en indikatorplan for
den nye programmeringsperiode som foreslået af Kommissionen burde gøre det lettere at vurdere
det planlagte output og de finansielle ressourcer i forhold til de mål, der skal nås.
66. Det tager tid, inden et programs resultater og virkninger bliver synlige, og derfor kan det
forventes, at programændringer, især i starten af programmeringsperioden, hænger bedre sammen
med input- eller outputrelaterede faktorer (f.eks. budgetbegrænsninger eller manglende anvendelse).
Konklusionerne i midtvejsevalueringerne, som bl.a. fremkom ved hjælp af tilgængelige
overvågningsdata, dannede grundlag for programændringer.
67. Ændringer af programmerne for at undgå "frigørelse" skal vurderes i forbindelse med den
overordnede strategi.
68. De fælles rammer for overvågning og evaluering blev indført med programmeringsperioden
2007-2013. Fastlæggelsen af kvantificerede mål for udvikling af landdistrikter var en ny øvelse og
en læringserfaring for både forvaltningsmyndighederne og Kommissionen. Ifølge lovgivningen skal
der forud kun fastsættes vejledende (ikke-bindende) mål.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452368_0011.png
Hvis programmerne for udvikling af landdistrikter blev vedtaget med et ufuldstændigt sæt af mål,
blev der givet tilsagn om at færdiggøre dem. Nogle medlemsstater havde tydeligvis overvurderet de
resultater, der kunne opnås med de afsatte midler, og har senere korrigeret disse overslag.
Dertil kommer, at den økonomiske sammenhæng har ændret sig radikalt og krævede visse
tilpasninger af de forventede resultater.
69. På de årlige møder tages der hensyn til alle foreliggende data og oplysninger, f.eks. finansielle,
overvågningsdata, evalueringsresultater osv., i gennemførelsen, og eventuelle behov for at tilpasse
strategien og de finansielle tildelinger drøftes.
70. Eftersom den rapport, som Revisionsretten nævner, er en gennemførelsesrapport om
strategiplaner/strategiske retningslinjer, kan den ikke indgå i den detaljerede redegørelse for
budgettet for hver enkelt landdistriktsudviklingsforanstaltning.
Desuden henvises der til resultater, men man lader læseren forstå, at det er for tidligt til, at de kan
offentliggøres. (jf. punkt 4: "udsigter" i rapporten).
71. Dårlige resultater for én indikator er ikke tilstrækkeligt grundlag til at ændre en politik med en
gennemførelsesperiode på 7-9 år.
72. Skønt evalueringsresultaterne for den indeværende programmeringsperiode (2007-13) endnu
ikke forelå, var Kommissionens forslag til reform af den fælles landbrugspolitik i høj grad baseret
på erfaringerne fra den fælles overvågnings- og evalueringsramme, de løbende erfaringer fra
gennemførelsen af landdistriktsudviklingsprogrammerne og evalueringerne af de tidligere
programmeringsperioder og landdistriktsudviklingsforanstaltninger. Det satte Kommissionen i
stand til at udvikle og underbygge en mere resultatorienteret politik med et styrket overvågnings- og
evalueringssystem og afhjælpe nogle af de mangler, der blev identificeret for
programmeringsperioden 2007-13.
Fælles svar til punkt 73 og 74:
Kommissionen skulle fremlægge et forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden
2014-2020 så tidligt, at den kunne træde i kraft i 2014. På grund af den nødvendige høringsproces
og lovgivningsprocedurerne skulle arbejdet igangsættes i 2010. Dette betød, at det var nødvendigt at
bruge de på daværende tidspunkt foreliggende evalueringsdata til vurderingen af virkninger.
Kommissionen kunne ikke vente på at få nyere evalueringsresultater såsom sammenfatningen af de
efterfølgende evalueringsrapporter for programmeringsperioden 2000-2006 eller midtvejs-
evalueringsrapporterne for programmeringsperioden 2007-2013, uden at dette ville forsinke
reformen betydeligt.
Kommissionen offentliggør dog alle evalueringer, der er udført på dens vegne, sammen med
kvalitetsvurderinger, så oplysninger bliver gjort tilgængelige for Parlamentet og Rådet.
De syv foranstaltninger i bilag 4a til vurderingen af virkningerne er vigtige landdistriktsudviklings-
foranstaltninger og giver en oversigt over de forskellige former for støtteforanstaltninger.
Se også svaret på punkt 56.
75. Se svar til afsnit 73 og 74.
Politiske valg er baseret på en bred vifte af oplysninger, herunder overvågnings- og evalueringsdata,
og på forskellige politiske visioner for prioriteringen af problemer og mulige løsninger.
Kommissionen mener, at de spørgsmål, som Revisionsretten rejser, først bliver relevante, når der er
truffet beslutning om målsætninger, og fokuserer på valget af foranstaltninger, der skal anvendes til
at nå disse mål.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452368_0012.png
Oplysningerne fra overvågnings- og evalueringssystemet var ganske vist ufuldstændige og muligvis
ikke altid fuldt ud pålidelige, men de var de bedste på dette stadium i lyset af de økonomiske og
praktiske begrænsninger, som Kommissionen og medlemsstaterne stod over for. Kommissionen har
stillet løsningsforslag til en række problemer vedrørende overvågnings- og evalueringssystemet for
den næste programmeringsperiode, men det bør bemærkes, at der altid vil skulle findes en balance
mellem fordelene ved overvågning og evaluering og omkostningerne og den administrative byrde
forbundet dermed. Desuden vil resultaterne og virkningerne af en foranstaltning også blive påvirket
af udefra kommende faktorer, og der vil derfor aldrig være 100 % sikkerhed for, hvilken
foranstaltning der mest effektivt og virksomt kan nå et givet mål.
ANBEFALINGER OG KONKLUSIONER
76. Det er Kommissionens mening, at den - for så vidt angår udformningen - og medlemsstaterne -
for så vidt angår gennemførelsen - har anvendt det foreliggende overvågnings- og evalueringsinput.
Kommissionen offentliggør de fulde rapporter om evalueringer, som foretages på dens vegne,
sammen med de dertil hørende kvalitetsvurderinger på Europa-webstedet og sender dem til Europa-
Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.
77. Midtvejsevalueringen gav et godt overblik over gennemførelsen af landdistriktsudviklings-
programmerne. For flerårige programmer såsom landdistriktsudviklingsprogrammer kan bestemte
resultater som f.eks. bruttoværditilvækst og følgevirkninger først vurderes ordentligt langt inde i
programmeringsperioden og efter dennes afslutning.
78. Kommissionen finder, at den fælles overvågnings- og evalueringsramme er et egnet instrument
til at overvåge og evaluere de fremskridt, der gøres med hensyn til at opfylde målsætningerne i EU's
politik for udvikling af landdistrikter, og at det har mange stærke sider, selv om det er stødt på visse
vanskeligheder undervejs.
Oplysningerne fra overvågnings- og evalueringssystemet var ganske vist ufuldstændige og muligvis
ikke altid fuldt ud pålidelige, men de var de bedste på dette stadium i lyset af de økonomiske og
praktiske begrænsninger, som Kommissionen og medlemsstaterne stod over for. Kommissionen,
medlemsstaterne og forskellige interessenter gør en stor indsats for løbende at forbedre systemet.
Denne erfaring bruges til at udvikle et forbedret overvågnings- og evalueringssystem til den næste
programmeringsperiode.
Kommissionen har stillet løsningsforslag til en række problemer vedrørende overvågnings- og
evalueringssystemet for den næste programmeringsperiode, men det bør bemærkes, at der altid vil
skulle findes en balance mellem fordelene ved overvågning og evaluering og omkostningerne og
den administrative byrde, der er forbundet dermed. Desuden vil resultaterne og virkningerne af en
foranstaltning også blive påvirket af udefra kommende faktorer, og der vil derfor aldrig være 100 %
sikkerhed for, hvilken foranstaltning der mest effektivt og virksomt kan nå et givet mål.
79. Kommissionen finder, at de mål, der fremgår af forordning (EF) nr. 1698/2005 og Fællesskabets
strategiske retningslinjer, danner et tilstrækkeligt grundlag til at identificere politikkens
målsætninger. Forslag til landudviklingsprogrammer skal vurderes af Kommissionen i forhold til
disse mål og til de behov, der identificeres i hver programmeringsregion (eller hvert land), og til de
midler, der afsættes på dette grundlag.
Da mål kan fastsættes på mange forskellige måder, tages der her hensyn til identificerede
strukturelle og territoriale behov, og fastlæggelsen af mål kan resultere i, at der afsættes støtte til de
områder, der har størst behov, selv om den kunne have resulteret i højere værdier for indikatorer på
andre områder.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452368_0013.png
80. For flerårige programmer såsom programmer for udvikling af landdistrikter kan bestemte
resultater og følgevirkninger først vurderes ordentligt gennem evalueringer langt inde i
programmeringsperioden og efter dennes afslutning.
Desuden findes der nyttige oplysninger i de årlige statusrapporter om gennemførelsen med hensyn
til økonomisk gennemførelse og output.
81. Det er Kommissionens mening, at den - for så vidt angår udformningen - og medlemsstaterne -
for så vidt angår gennemførelsen - har anvendt det foreliggende overvågnings- og evalueringsinput.
Overvågningsoplysninger bruges til at begrunde eventuelle ændringer af programmer for udvikling
af landdistrikter. På samme måde havde midtvejsevalueringerne en retningsgivende funktion, da en
række ændringer af programmer for udvikling af landdistrikter var knyttet til resultaterne af disse
midtvejsevalueringer.
Kommissionen skulle fremlægge et forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden
2014-2020 så tidligt, at den kunne træde i kraft i 2014. Dette skabte et behov for at bruge de på
daværende tidspunkt tilgængelige evalueringsdata. Kommissionen kunne ikke vente på at få nyere
evalueringsresultater såsom sammenfatningen af de efterfølgende evalueringsrapporter for
programmeringsperioden 2000-2006 eller midtvejsevalueringsrapporterne for programmerings-
perioden 2007-2013, uden at dette ville forsinke reformen betydeligt.
82. Oplysningerne fra overvågnings- og evalueringssystemet var ganske vist ufuldstændige og
muligvis ikke altid fuldt ud pålidelige, men de var de bedste på dette stadium i lyset af de
økonomiske og praktiske begrænsninger, som Kommissionen og medlemsstaterne stod over for.
Kommissionen har foreslået løsninger til en række problemer vedrørende overvågnings- og
evalueringssystemet for den næste programmeringsperiode, men der vil altid skulle findes en
balance mellem fordelene ved overvågning og evaluering og omkostningerne og den administrative
byrde, der er forbundet dermed. Desuden vil resultaterne og virkningerne af en foranstaltning også
blive påvirket af udefrakommende faktorer, og der vil derfor aldrig være 100 % sikkerhed for,
hvilken foranstaltning der mest effektivt og virksomt kan nå et givet mål.
Anbefaling 1
Kommissionen har allerede reageret på denne anbefaling inden for begrænsningerne i de
lovgivningsmæssige rammer for indeværende programmeringsperiode.
Det er allerede et retsligt krav, at forslaget til ændringer af programmer for udvikling af
landdistrikter skal begrundes. Kommissionen vil fortsat overvåge programmernes effektivitet og
produktivitet og vil i stigende grad fokusere på resultater ved periodens afslutning.
Kommissionen og medlemsstaterne bruger de foreliggende oplysninger i overvågnings- og
evalueringsrammen. Således blev der taget hensyn til resultaterne af midtvejsevalueringerne i
programændringerne.
83. Problemerne vedrørende midtvejsevalueringen skyldtes navnlig, at de blev foretaget for tidligt
til, at virkningerne var blevet synlige. De gav dog nyttige oplysninger om programmernes
gennemførelse.
For så vidt angår den efterfølgende evaluering i 2015, kan - og bør - evalueringseksperten bruge
data fra forskellige kilder ("triangulation"). For den nye programmeringsperiode blev der lige fra
starten taget hensyn til data til overvågning og evaluering, databehov blev afbalanceret, den
administrative byrde blev reduceret, og man foretrak et system, der så vidt muligt bygger på
eksisterende datakilder.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452368_0014.png
Anbefaling 2
Kommissionen godtager denne anbefaling.
Mange af resultaterne af midtvejsevalueringerne vedrørte forberedelserne til den efterfølgende
evaluering, og der er allerede truffet foranstaltninger på medlemsstatsniveau.
i) Kommissionen vil i løbet af efteråret 2013 nedsætte en tematisk arbejdsgruppe under
evalueringsnetværket, som skal udarbejde retningslinjer for den efterfølgende evaluering af
landudviklingsprogrammerne for 2007-2013.
iii) Kommissionen arbejdede i 2008 og 2009 sammen med medlemsstaterne om at udfylde hullerne
i landdistriktsudviklingsprogrammerne. For hvert af disse programmer har Kommissionens
tjenestegrene påvist de manglende mål og mål, der ikke var tilstrækkelig kvantificerede, og
opfordret forvaltningsmyndighederne til at forbedre deres sæt af mål. Denne indsats medførte store
forbedringer i sættet af mål via ændringer af landdistriktsudviklingsprogrammer. Efterfølgende er
der gjort en indsats for løbende at løse de stedse færre resterende problemer.
Håndbogen om den fælles overvågnings- og evalueringsramme indeholder vejledning i, hvordan
den skal gennemføres. Desuden skal Kommissionen både nu og fremover (i form af
arbejdsdokumenter, spørgsmål/svar osv.) give medlemsstaterne yderligere vejledning gennem de
forskellige tilgængelige fora (Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne, Evalueringsekspert-
udvalget og det europæiske netværk for landdistriktsudvikling).
84. Se svar til anbefaling 3.
Anbefaling 3
Kommissionen har allerede forholdt sig til anbefalingen med sit forslag om en ny udformning af
overvågnings- og evalueringssystemet for 2014-2020. I den foreslåede udformning af det nye
overvågnings- og evalueringssystem vil resultaterne dog ikke blive vurderet for den enkelte
foranstaltning, men på det mere hensigtsmæssige indsatsområdeniveau. Det omfatter en række
ændringer sammenlignet med det fælles overvågnings- og evalueringssystem. I stedet for
midtvejsevalueringer vil der blive udarbejdet udvidede årlige gennemførelsesrapporter i 2017 og
2019, som vil omfatte evalueringsresultater. Den første vil blive koncentreret om elementer
vedrørende programstyring og den anden om at tilvejebringe en indledende vurdering af virkningen
af landdistriktsudviklingsprogrammer. Medlemsstaterne skal gennemføre evalueringsaktiviteter i
løbet af hele programmeringsperioden i overensstemmelse med evalueringsplanen, der indgår i
landdistriktsudviklingsprogrammerne. Vurdering og rapportering af politikkens resultater og
virkninger vil blive sat i tættere forbindelse med selve gennemførelsen af landdistriktsudviklings-
programmerne.
Der vil blive indført kvantificerede målindikatorer for hvert indsatsområde. Der stilles krav om årlig
rapportering i de årlige gennemførelsesrapporter for hvert område, og en af erfaringerne fra
gennemførelsen af den fælles overvågnings- og evalueringsramme er, at det ikke altid er muligt
eller relevant for resultatet. For nogle indsatsområder er målindikatoren fastsat på outputniveau.
Hvor den relevante resultatindikator er mere kompleks og ikke egnet til den årlige målovervågning,
vil dens værdi dog blive vurderet gennem evaluering og medtaget i rapporterne for 2017 og 2019 og
den efterfølgende rapport.
i) Indikatorer kan bidrage til evalueringen af en politik, men en indikatorværdi er i sig selv af
begrænset værdi og kan være meningsløs. Det er sjældent en enkelt foranstaltning, der bidrager til
at nå et mål, oftere er det flere foranstaltninger, der samlet bidrager dertil, og på samme måde kan
en enkeltstående foranstaltning bidrage til flere mål. Outputdata indsamles på foranstaltningsplan.
Kommissionen foreslår, at resultatindikatorerne for den nye periode vurderes på indsatsområde-
niveau, hvilket kan resultere i, at en række foranstaltninger supplerer hinanden.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452368_0015.png
Den strategiske tilgang til politikken for 2014-2020, der er baseret på prioriteringer og
indsatsområder, og hvor foranstaltningerne bidrager til at skabe fleksibilitet, som det fremgår af
interventionslogikken og indikatorhierarkiet, der er knyttet hertil, viser forbindelserne mellem de
forskellige indikatortyper og de forskellige målsætningsniveauer.
ii) Kontrol af datakvalitet er en integrerende del af et overvågningssystem i henseende til den delte
forvaltning.
85. Kommissionen mener, at de tre overordnede mål for udvikling af landdistrikter er tilstrækkelig
klart fastlagt i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1698/2005. De er yderligere specificeret og uddybet i
betragtningerne i Fællesskabets strategiske retningslinjer. Medlemsstaterne bruger disse mål i deres
programmering.
I forbindelse med godkendelsen af planerne for udvikling af landdistrikter foretog Kommissionen
en analyse for at kontrollere, at programmerne og foranstaltningerne er i overensstemmelse med
Fællesskabets strategiske retningslinjer og de nationale strategiplaner, og at de overholder de
relevante lovbestemmelser.
For perioden 2014-2020 vil Kommissionen udvikle og uddybe en mere resultatorienteret politik
med et styrket overvågnings- og evalueringssystem og afhjælpe nogle af de mangler, der blev
identificeret for programmeringsperioden 2007-13.
Anbefaling 4
For 2014-2020-perioden udarbejder Kommissionen og medlemsstaterne en overvågnings- og
evalueringsramme for den fælles landbrugspolitik som helhed, herunder overvågnings- og
evalueringsrammerne for landdistriktsudviklingsprogrammerne. I den forbindelse er der fastlagt en
række obligatoriske fælles indikatorer med krav om yderligere indikatorer, hvor dette er
nødvendigt, til at håndtere det enkelte programs særlige karakter.
De fælles indikatorer danner også grundlag for forbindelsen mellem politikken om udvikling af
landdistrikter og den bredere 2020-strategi.
i) Der vil blive indført kvantificerede målindikatorer for hvert indsatsområde. Der stilles krav om
årlig rapportering i de årlige gennemførelsesrapporter for hvert område. For nogle indsatsområder
er målindikatoren fastsat på outputniveau. Hvor den relevante resultatindikator er mere kompleks
og ikke egnet til den årlige målovervågning, vil dens værdi dog blive vurderet gennem evaluering
og medtaget i rapporterne for 2017 og 2019 og den efterfølgende rapport.
ii) Kommissionen kan ikke godtage denne del af anbefalingen. I den foreslåede udformning af det
nye overvågnings- og evalueringssystem vil resultater og virkninger ikke blive vurderet på
foranstaltningsniveau.
Kommissionen og medlemsstaterne udarbejder en overvågnings- og evalueringsramme for den
fælles landbrugspolitik som helhed, herunder overvågnings- og evalueringsrammerne for
landdistriktsudviklingsprogrammerne. I den forbindelse er der fastlagt en række obligatoriske fælles
indikatorer med krav om yderligere indikatorer, hvor dette er nødvendigt, til at håndtere det enkelte
programs særlige karakter.
Foranstaltnings-"fiches" for fælles indikatorer kommer til at omfatte oplysninger såsom kilde,
leverandør, indsamlingshyppighed, målingsenhed osv. for at sikre en harmoniseret, konsekvent
tilgang.
I denne ramme tages der hensyn til behov for oplysninger til gennemførelse og udvikling af
politikker, men man har dog også forsøgt at begrænse den administrative byrde og omkostningerne
ved indsamling af data.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452368_0016.png
iii) Hvert landdistriktsudviklingsprogram er genstand for en forudgående vurdering, hvor man bl.a.
vil vurdere den interne sammenhæng i det foreslåede program, sammenhængen mellem tildelingen
af budgetressourcer og landdistriktsudviklingsprogrammets mål, samt om de kvantificerede mål er
realistiske.
Resultater af de forudgående evalueringer og henstillinger heri vurderes i forbindelse med
godkendelsen af landdistriktsudviklingsprogrammerne.
86. Målretning kan opnås på mange måder ud over udvælgelses- og støtteberettigelseskriterier. Man
kan f.eks. differentiere på sektor- og regionsplan, differentiere støtteintensitet pr. type modtager
eller pr. type investering, eller man kan indføre støttelofter.
Uanset hvordan landdistriktsudviklingsprojekter udvælges, er det vigtigt at måle output, resultater
og virkninger af programmerne for at kunne udnytte erfaringerne til fremtidige programmer. Dette
betyder, at der under alle omstændigheder er behov for indsamling og analyse af data og de dermed
forbundne omkostninger.
87. Se Kommissionens svar til punkt 57 og 77.
Kommissionen offentliggør de rapporter om de evalueringer, som foretages på dens vegne, i deres
fulde ordlyd sammen med de dertil hørende kvalitetsvurderinger på Europa-webstedet og sender
dem til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.
Anbefaling 6
Kommissionen mener, at resultaterne af midtvejsevalueringerne er blevet fulgt op i tilstrækkelig
grad. Der er sendt breve til forvaltningsmyndighederne med spørgsmål om, hvilke foranstaltninger
der skulle træffes i relation til anbefalingerne i midtvejsevalueringerne, og dette spørgsmål blev
også drøftet på de årlige gennemgangsmøder. Desuden afholdt evalueringshelpdesken i 2011
fokusgruppemøder i hver medlemsstat om resultaterne af midtvejsevalueringerne.
i) I stedet for en midtvejsevaluering har Kommissionen for perioden 2014-2020 foreslået at uddybe
de årlige gennemførelsesrapporter i 2017 og 2019, som vil omfatte evalueringsresultater. Den første
vil blive koncentreret om elementer vedrørende programstyring og den anden om at tilvejebringe en
indledende vurdering af virkningen af landdistriktsudviklingsprogrammer. Medlemsstaterne skal
gennemføre evalueringsaktiviteter i løbet af hele programmeringsperioden i overensstemmelse med
evalueringsplanen, der indgår i landdistriktsudviklingsprogrammerne. Vurdering og rapportering af
politikkens resultater og virkninger vil blive sat i tættere forbindelse med selve gennemførelsen af
landdistriktsudviklingsprogrammerne.
ii) Kommissionen offentliggør de rapporter om de evalueringer, som foretages på dens vegne, i
deres fulde ordlyd sammen med de dertil hørende kvalitetsvurderinger på Europa-webstedet og
sender dem til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten. Kommissionen mener, at formålet
med evalueringerne er at forbedre beslutningstagningen (ved at forklare, hvad der virker og hvorfor)
og at påvise ansvarlighed på grundlag af en uafhængig kontrahents arbejde.
iii) Mens der kan drages erfaringer fra de efterfølgende evalueringer, er 2015-rapporten ikke
nødvendigvis det bedste sted til at analysere virkningerne for eventuelle fremtidige programmer. De
årlige gennemførelsesrapporter for 2014-2020 kommer til at indeholde et resumé af
evalueringsresultaterne, og det er hensigten, at dette kan omfatte relevante resultater fra de
efterfølgende evalueringer for 2007-2013.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452368_0017.png
Tabel 1 a - Kommissionens svar på resultaterne af overvågningen og evalueringen af
landdistriktsudviklingspolitikken i Revisionsrettens sær- og årsberetninger
Særberetning nr. 5/2010
Gennemførelsen af Leadermetoden til udvikling af landdistrikterne
Den efterfølgende evaluering af Leader+... vedrører] spørgsmålene om udgifternes effektivitet og
produktivitet. Det er normal praksis at foretage en efterfølgende vurdering af et politisk instruments
virkning og effektivitet. Denne evaluering indgår i det standardiserede evalueringsforløb for
politikker.
De relevante oplysninger i den efterfølgende evaluering af Leader+ vil danne grundlag for
Kommissionens videre arbejde med Leadermetoden.
Særberetning nr. 7/2011
Er støtten til miljøvenligt landbrug udformet og forvaltet godt?
Kommissionen har under programmernes godkendelse verificeret, at foranstaltningen og målene så
vidt muligt er specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte. Kommissionen ønsker
yderligere at understrege behovet for, at medlemsstaterne sikrer, at delforanstaltningernes mål er i
overensstemmelse med de generelle mål for miljøvenligt landbrug. De faktiske miljøfordele ved
delforanstaltninger kan først konstateres en vis periode efter deres gennemførelse.
Særberetning nr. 8/2012
Intensitet af støtten til modernisering af landbrugsbedrifter
De nuværende erfaringer med learning by doing har vist, at det er en udfordring at definere
resultatindikatorer, og Kommissionen, medlemsstaterne og forskellige interessenter har gjort en
stadig og stor indsats for at forbedre metoden, pålideligheden og sammenligneligheden.
Overvågnings- og evalueringssystemet skal revideres af Kommissionen og medlemsstaterne for at
forbedre dets effektivitet - navnlig hvad angår pålidelighed og sammenlignelighed - og fremme
ejerskab gennem deling af god praksis og kapacitet.
Særberetning nr. 1/2013
Har EU's støtte til fødevareindustrien effektivt og produktivt bidraget til at forøge værdien af
landbrugsprodukter?
Den kommende syntese af midtvejsevalueringer forventes at give et overblik over de tilgængelige
oplysninger om gennemførelsen af foranstaltning 123 og om resultaterne for resultatindikatorerne.
I den efterfølgende evaluering skal medlemsstaterne igen rapportere om resultaterne for
resultatindikatorerne, denne gang for hele programmeringsperioden.
Særberetning nr. 6/2013
Har foranstaltningerne til diversificering af økonomien i landdistrikterne givet medlemsstaterne og
Kommissionen valuta for pengene?
Kommissionen er i samarbejde med medlemsstaterne i færd med at udarbejde en ny version af den
fælles overvågnings- og evalueringsramme for den kommende programmeringsperiode, som vil
gøre det muligt for hvert enkelt landdistriktsudviklingsprogram at vurdere fremskridt i
gennemførelsen ud fra fælles opstillede målindikatorer for de for programmet valgte prioriteter og
fokusområder. Grundlaget er en indikatorplan, der for hvert indsatsområde indeholder et mål samt
planlagte output og udgifter for de foranstaltninger, der vil blive gennemført for at nå programmets
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452368_0018.png
mål. Indikatorplanen giver en mere nøjagtig beskrivelse af den kvantificerede interventionslogik for
hvert enkelt program end den nuværende stive aksestruktur.
Årsberetning 2011, kapitel 10
Kommissionens tjenestegrene har overholdt forpligtelserne i finansforordningerne og instrukserne
til udformning af de årlige aktivitetsrapporter. Kommissionen forbedrede de stående instrukser for
de årlige aktivitetsrapporter for 2011, hvad angår virkning og effektivitet, og anmodede
generaldirektoraterne om på eget initiativ at tilføje indikatorer vedrørende forsvarlig økonomisk
forvaltning i del 3. Kommissionen er overbevist om, at disse rapporter som helhed indeholder
tilstrækkelige oplysninger om resultater.
Aktivitetsrapport for 2011: I størsteparten af midtvejsevalueringerne blev der ikke givet oplysninger
om kvantificeret virkning, idet der blev henvist til, at midtvejsevalueringerne blev udført for tidligt i
programmeringsperioden til, at der kunne registreres målbare virkninger og konsekvenser.
Virkningerne har at gøre med langsigtede processer.
18