Finansudvalget 2013
KOM (2013) 0752
Offentligt
1452371_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.10.2013
COM(2013) 752 final
KOMMISSIONENS BERETNING TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG
LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2012
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
4.
4.1.
4.2.
5.
5.1.
5.2.
5.3.
Indledning .................................................................................................................... 3
Den Europæiske Unions långivningsaktiviteter........................................................... 3
Betalingsbalancemekanisme ........................................................................................ 3
EFSM ........................................................................................................................... 5
Makrofinansiel bistand (MFA) .................................................................................... 7
Euratom-facilitet .......................................................................................................... 8
Den Europæiske Unions låntagningsaktiviteter ........................................................... 9
BOP .............................................................................................................................. 9
EFSM ......................................................................................................................... 10
Makrofinansiel bistand............................................................................................... 10
Euratom ...................................................................................................................... 11
Den Europæiske Investeringsbank............................................................................. 11
EIB's långivningsaktiviteter ....................................................................................... 11
EIB's låntagningsaktiviteter ....................................................................................... 11
Sikring af finansiel stabilitet i euroområdet ............................................................... 12
Den græske lånefacilitet (Greek Loan Facility - GLF) .............................................. 12
Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF)............................................... 13
Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) ........................................................... 13
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452371_0003.png
1.
I
NDLEDNING
Kommissionen skal hvert år informere Europa-Parlamentet og Rådet om brugen af Den
Europæiske Unions forskellige långivningsinstrumenter.
For at opfylde disse informationsforpligtelser indeholder denne beretning en beskrivelse af
udlånstransaktionerne for hvert instrument samt de respektive låntagningsaktiviteter.
2.
D
EN
E
UROPÆISKE
U
NIONS LÅNGIVNINGSAKTIVITETER
Den finansielle støtte til tredjelande og medlemsstater i form af bilaterale lån, der finansieres
via kapitalmarkederne med en garanti over EU's budget tilvejebringes af Kommissionen i
henhold til forskellige retsakter fra Rådet eller fra Rådet og Europa-Parlamentet, som
afhænger af de mål, der forfølges
1
. Kommissionen og den højtstående repræsentant sikrer
med bistand fra EEAS, at der er sammenhæng mellem den finansielle støtte til tredjelande og
de overordnede mål for EU's optræden udadtil.
2.1.
Betalingsbalancemekanisme (BOP)
Betalingsbalancestøtte i henhold til artikel 143 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF) og Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om
indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne
2
tager
form af mellemfristede lån ydet af Unionen, normalt sammen med finansiering fra Den
Internationale Valutafond (IMF) og andre multilaterale långivere, f.eks. EIB, EBRD eller
Verdensbanken, eller bilateral bistand fra medlemsstaterne.
Betalingsbalancestøtte er af ekstraordinær karakter og indrømmes fra sag til sag af Rådet, som
træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Potentielle modtagere er medlemsstater uden for
euroområdet med alvorlige betalingsbalanceproblemer. Den tjener til at mindske de
modtagende medlemsstaters eksterne finansieringsvanskeligheder og genskabe en holdbar
betalingsbalancesituation. Den frigives efter opfyldelse af de økonomisk-politiske betingelser,
som Rådet vedtager efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om et udkast til
tilpasningsprogram, og som aftales mellem Kommissionen og den støttemodtagende
medlemsstat i et aftalememorandum forud for låneaftalens indgåelse. Overholdelsen af
foranstaltningerne i tilpasningsprogrammet kontrolleres regelmæssigt og er en forudsætning
for udbetalingen af yderligere rater. De krævede midler tilvejebringes af Kommissionen på
kapitalmarkederne på vegne af Den Europæiske Union.
Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og
Rådet om gennemførelsen af forordningen om betalingsbalancestøtte.
Betalingsbalancemekanismen blev reaktiveret i 2008 som reaktion på den internationale
økonomiske og finansielle krise, og mekanismens loft blev forhøjet fra 12 mia. EUR til 25
1
2
En detaljeret præsentation af Kommissionens låntagnings- og långivningsaktiviteter findes på
http://ec.europa.eu/economy_finance/eu_borrower/index_en.htm.
EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452371_0004.png
mia. EUR i december 2008
3
, og det blev besluttet at forhøje loftet yderligere til 50 mia. EUR i
maj 2009
4
for at sætte EU i stand til at reagere hurtigt på eventuelle nye anmodninger om
betalingsbalancestøtte. Pr. 31. december 2012 var der blevet givet tilsagn om i alt 14,6 mia.
EUR til Ungarn
5
, Letland
6
og Rumænien
7
, hvoraf de 13,4 mia. blev udbetalt inden udgangen
af 2012.
Foruden de 5 mia. EUR i betalingsbalancestøtte, der ophørte den 6. maj 2012, besluttede
Rådet i 2011 at stille forebyggende finansiel støtte på op til 1,4 mia. EUR til rådighed for
Rumænien
8
. Der blev dog ikke foretaget udbetalinger, og faciliteten udløb den 31. marts
2013.
Den finansielle bistand til Ungarn og Letland ophørte i henholdsvis november 2010 og januar
2012.
I
2012
blev
der
ikke
betalingsbalancemekanismen.
vedtaget
afgørelser/foretaget
udbetalinger
under
Tabel 1: Betalingsbalancestøtte pr. 31.12.2012 (mia. EUR)
Tildelt
beløb
6,5
3,1
5,0
1,4
16,0
Udbetalt
beløb
5,5
2,9
5,0
0
13,4
Tilbagebetalt Udestående
beløb
beløb
Lånets
gennemsnit-
lige løbetid
(år)
6,1
6,6
7,0
0
Land
Ungarn
Letland
Rumænien (BOP)
Rumænien (PFA)
I alt
2,0
0
0
0
2,0
3,5
2,9
5,0
0,0
11,4
3
4
5
6
7
8
Rådets forordning (EF) nr. 1360/2008 af 2. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002
om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (EUT L
351 af 31.12.2008, s. 11).
Rådets forordning (EF) nr. 431/2009 af 18. maj 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002 om
indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (EUT L 128 af
27.5.2009, s. 1).
Rådets afgørelse 2009/102/EF af 4. november 2008.
Rådets afgørelse 2009/290/EF af 20. januar 2009.
Rådets afgørelse 2009/459/EF af 6. maj 2009.
Rådets afgørelse 2011/288/EU af 12. maj 2011 om forebyggende mellemfristet finansiel EU-bistand til
Rumænien (EUT L 132 af 19.5.2011, s. 15).
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452371_0005.png
2.2.
EFSM
Med Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 oprettedes den europæiske
finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) på basis af artikel 122, stk. 2
9
. EFSM er fuldt ud
understøttet af EU-budgettet og har en samlet udlånskapacitet på op til 60 mia. EUR.
Potentielle modtagere af EFSM-støtte er medlemsstater i euroområdet, der oplever
vanskeligheder som følge af en alvorlig forværring af de internationale økonomiske og
finansielle forhold. Anvendelsen af EFSM er underlagt politiske betingelser inden for
rammerne af et økonomisk og finansielt justeringsprogram som fastsat i et aftalememorandum
indgået mellem Kommissionen og den støttemodtagende medlemsstat, og der følges en
beslutningsproces svarende til den, der gælder i forbindelse med betalingsbalancestøtte.
Vurderingen af de finansielle behov og den regelmæssige overvågning under
programgennemførelsen sker i samråd med ECB mindst hver sjette måned for så vidt angår de
generelle økonomisk-politiske betingelser i tilpasningsprogrammet og hver tredje måned for
så vidt angår verifikationen af opfyldelsen af de økonomisk-politiske betingelser, der er
knyttet til bistanden. Eventuelle ændringer af tilpasningsprogrammet drøftes med
modtagermedlemsstaten. Rådet træffer med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen
afgørelse om eventuelle tilpasninger af de oprindelige generelle økonomisk-politiske
betingelser og skal godkende det reviderede tilpasningsprogram, som den støttemodtagende
medlemsstat har udarbejdet.
Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og
til Rådet om gennemførelsen af EFSM-forordningen og om, hvorvidt de usædvanlige
begivenheder, der begrundede dens vedtagelse, fortsat består.
EFSM blev taget i anvendelse i 2011 til fordel for Irland og Portugal med lånetilsagn på op til
henholdsvis 22,5 mia. EUR og 26 mia. EUR. De samlede tilsagn, herunder fra EFSF, IMF og
andre medlemsstater, beløber sig til henholdsvis 85 mia. EUR og 78 mia. EUR:
Tabel 2: Fordeling af tilsagn (mia. EUR)
Land
Irland
Portugal
I alt
EFSM
22,5
26,0
48,5
EFSF
17,7
26,0
43,7
IMF
22,5
26,0
48,5
22,3
Andre
22,3*
I alt
85
78
163
*4,8 mia. EUR fra andre medlemsstater (Det Forenede Kongerige, Sverige, Danmark) og 17,5
mia. EUR fra den irske stat.
I overensstemmelse med erklæringen af 21. juli 2011 fra euroområdets stats- og
regeringschefer og EU-institutionerne var der blevet vedtaget en afgørelse om at forlænge
9
I henhold til artikel 122, stk. 2, i TEUF kan der ydes finansiel støtte til en medlemsstat, der er i
vanskeligheder som følge af usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452371_0006.png
løbetiderne
10
og nedsætte rentemarginalen
11
, og denne afgørelse blev anvendt med
tilbagevirkende kraft på alle udbetalte lånetrancher.
I overensstemmelse med Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU
12
og Rådets
gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU
13
blev der i 2012 udbetalt 7 800 mio. EUR til Irland og
8 000 mio. EUR til Portugal. Mekanismens samlede udestående beløb sig til 43 800 mio.
EUR ved udgangen af 2012.
10
11
12
13
Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/313/EU af 21. juni 2013 om ændring af gennemførelsesafgørelse
2011/77/EU (Irland) (EUT L 173 af 26.6.2013, s. 40) og Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/323/EU
af 21. juni 2013 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU (Portugal) (EUT L 175 af
27.6.2013, s. 47).
Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/682/EU af 11. oktober 2011 om ændring af
gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU (Irland) og Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/683/EU af 11.
oktober 2011 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU (Portugal) (EUT L 269 af
14.10.2011, hhv. s. 31 og 32).
Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU af 7. december 2010 om tildeling af finansiel støtte fra
Unionen til Irland (EUT L 30 af 4.2.2011, s. 34).
Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU af 30. maj 2011 om tildeling af finansiel støtte fra
Unionen til Portugal (EUT L 159 af 30.5.2011, s. 88).
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452371_0007.png
Tabel 3: Liste over udbetalte lån under EFSM i 2012 (mio. EUR)
Land
Afgørelse
Tildelt
beløb
Udbetaling
sdato
Udbetalt
beløb
Kupon-
rente
Løbetid
Lånets
gennem-
snitlige
løbetid
(år)
10,2
11,8
12,3
12,4
12,4
3,75 %
3,375 %
2,75 %
2,50 %
4.4.2042
5.4.2038
4.4.2022
4.11.2027
10,9
12,5
12,2
12,4
12,4
Irland
2011/77/EU
22 500
16.1.2012
5.3.2012
3.7.2012
30.10.2012
1 500
3 000
2 300
1 000
7 800
3,75 %
3,375 %
2,875 %
2,50 %
4.4.2042
4.4.2032
4.4.2028
4.11.2027
Subtotal
Portugal
2011/344/EU
26 000
16.1.2012
24.4.2012
4.5.2012
30.10.2012
Subtotal
I alt
48 500
1 500
1 800
2 700
2 000
8 000
15 800
2.3.
Makrofinansiel bistand (MFA)
Der ydes makrofinansiel bistand for at hjælpe kandidatlande, potentielle kandidatlande og
nabolande med at løse kortsigtede betalingsbalanceproblemer og stabilisere de offentlige
finanser samt for at tilskynde til gennemførelsen af strukturreformer. Den makrofinansielle
bistand ydes som en ekstraordinær og midlertidig foranstaltning og ledsages af strenge
økonomisk-politiske betingelser. Den makrofinansielle bistand ydes typisk som et supplement
til IMF's tilpasningsprogrammer. Den kan ydes i form af lån og/eller gavebistand.
Hvis et modtagerland ikke opfylder sine tilbagebetalingsforpligtelser, kan Kommissionen
aktivere garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande
14
for at sikre tilbagebetalingen af
lånet over fondens egne midler
15
.
14
15
Se Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009. Der er endnu ikke konstateret misligholdelser i
forhold til MFA-lån.
Skønt tilbagebetalingen af långivningen i sidste ende er dækket af EU-budgetgarantien, fungerer
garantifonden som en likviditetsbuffer, der beskytter EU-budgettet mod krav på grund af manglende
betaling. For en samlet rapport om fondens virke, se KOM(2010) 418 og det ledsagende
arbejdsdokument (SEK(2010) 968).
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452371_0008.png
Kommissionens årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af
makrofinansiel bistand til tredjelande indeholder detaljerede oplysninger om makrofinansielle
bistandstransaktioner til fordel for tredjelande
16
.
I 2012 blev gennemførelsen af den makrofinansielle bistandstransaktion til fordel for
Armenien, der blev vedtaget i 2009
17
, afsluttet. Lånekomponenten i anden og sidste rate på 39
mio. EUR blev udbetalt til de armenske myndigheder i februar 2012. Første rate og
gavebistandsdelen af anden rate var blevet udbetalt i 2011. Dermed afsluttedes denne MFA-
transaktion på 100 mio. EUR i form af lån på 65 mio. EUR og gavebistand på 35 mio. EUR.
Med hensyn til den makrofinansielle bistand til Moldova
18
i form af gavebistand på 90 mio.
EUR frigav Kommissionen den tredje og sidste rate (30 mio. EUR) i april 2012.
Gennemførelsen af den makrofinansielle bistand til Ukraine, der blev godkendt i 2010
19
, og
som sammen med de midler, der er til rådighed fra en tidligere transaktion, der blev godkendt
i 2002, beløber sig til 610 mio. EUR i lån, blev forsinket yderligere i 2012, fordi der skulle
opnås enighed med de ukrainske myndigheder om visse betingelser i aftalememorandummet,
og fordi IMF-programmet var kørt af sporet og derpå udløbet i december 2012. Medio 2012
blev der opnået enighed om aftalememorandummet, som blev underskrevet ved et Ukraine-
EU-topmøde i februar 2013. Den første udbetaling under denne MFA-transaktion er dog
betinget af, at Ukraine og IMF bliver enige om et nyt program for finansiel støtte.
Hvad angår den makrofinansielle bistand til Bosnien-Hercegovina
20
, der blev godkendt i
2009, (i form af lån på i alt 100 mio. EUR), blev gyldighedsperioden for
aftalememorandummet og låneaftalen forlænget med et år til november 2013. Første rate af
transaktionen, der beløb sig til 50 mio. EUR blev udbetalt i februar 2013.
I 2012 drøftede Europa-Parlamentet og Rådet to lovgivningsmæssige forslag om
tilrådighedsstillelse af makrofinansiel bistand, som Kommissionen havde vedtaget i 2011,
nemlig forslaget om at yde Georgien makrofinansiel bistand på 23 mio. EUR i lån og 23 mio.
EUR i gavebistand og forslaget om at yde ekstraordinær
21
makrofinansiel bistand til
Kirgisistan i form af 15 mio. EUR i lån og 15 mio. EUR i gavebistand. Afgørelsen om
Georgien blev vedtaget i august 2013.
2.4.
Euratom-facilitet
Euratoms lånefacilitet kan anvendes til at finansiere projekter i medlemsstaterne (Rådets
afgørelse 77/270/Euratom) eller i visse tredjelande (Ukraine, Rusland eller Armenien) (Rådets
afgørelse 94/179/Euratom).
I 1990 fastsatte Rådet en lånegrænse på 4 mia. EUR, hvoraf ca. 3,4 mia. EUR er vedtaget og
udbetalt. I 2002 foreslog Kommissionen at hæve lånegrænsen til 6 mia. EUR, men Rådet
udskød sin afgørelse, indtil der var foretaget udbetalinger på 3,8 mia. EUR.
16
17
18
19
20
21
COM(2013) 426 og SWD(2013) 211.
Rådets afgørelse 2009/890/EF af 30. november 2009.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
938/2010/EU af 7. september 2010.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 388/2010/EU af 7. juli 2010.
Rådets afgørelse 2009/891/EF af 30. november 2009.
Den er "ekstraordinær", da der er tale om støtte til et land uden for det geografiske anvendelsesområde
for makrofinansiel bistand, dvs. kandidatlande, potentielle kandidatlande og naboskabslande.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452371_0009.png
Der pågår drøftelser om et lån på 300 mio. EUR til Ukraine til opgradering af eksisterende
nukleare anlæg.
I 2012 blev der ikke vedtaget afgørelser om lån eller foretaget udbetalinger under Euratoms
lånefacilitet.
3.
D
EN
E
UROPÆISKE
U
NIONS LÅNTAGNINGSAKTIVITETER
For at finansiere den långivning, som Rådet vedtager, er Kommissionen bemyndiget til at
optage lån på kapitalmarkederne på vegne af både Den Europæiske Union og Euratom.
Lånoptagelse og långivning gennemføres som såkaldte back-to-back-transaktioner for at
undgå rente- eller valutakursrisici for EU-budgettet
22
. Udestående låntagninger modsvares af
udestående udlån.
Tabel 4: Udviklingen i den Europæiske Unions samlede låntagning (udestående kapitalbeløb
1)
i mio. EUR)
EKSF
i.l.
1) 2)
2008
2009
2010
2011
2012
266
214
219
225
183
Euratom
1)
Betalingsb
alance
2 000
9 200
12 050
11 400
11 400
Makrofina
nsiel
bistand
654
584
500
590
545
28 000
43 800
EFSM
I alt
484
481
466
447
423
3 404
10 479
13 235
40 662
56 351
1) Omregningskurserne er kurserne pr. 31. december hvert år.
2) Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab er under likvidation siden 2002. Den sidste obligation, der blev udstedt af EKSF,
forfalder i 2019.
3.1.
BOP
I 2012 blev der ikke optaget lån på markedet under betalingsbalancemekanismen.
3.2.
EFSM
I løbet af 2012 blev der rejst 15,8 mia. EUR, som blev finansieret med seks EU-
benchmarkobligationer (hvor "benchmark" henviser til obligationer med et udestående
nominelt beløb på 1 mia. EUR eller derover for hver obligationsserie).
22
EFSM-forordningen tillader forudfinansiering, da den bemyndiger Kommissionen
"til at optage lån på
kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner på det mest hensigtsmæssige tidspunkt mellem
planlagte udbetalinger for således at optimere finansieringsomkostningerne og bevare dens omdømme
som Unionens udsteder på markederne".
De omkostninger, der måtte følge heraf, dækkes dog af
låntageren.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452371_0010.png
Disse EU-obligationer blev mødt af en kraftig efterspørgsel på markedet og overtegnet. Alle
vigtige grupper af investorer og især langsigtede investorer (investeringsfonde,
formueforvaltere, forsikrings- og pensionsfonde) samt officielle institutioner købte disse
obligationer.
Udviklingen på det sekundære marked for disse EU-obligationer var positiv og bekræftede
EU's status som en stærk emittent af benchmarkobligationer. Ifølge Kommissionens
beregninger og med input fra 22 banker udgjorde omsætningen på det sekundære marked med
EU-benchmarkobligationer 50 mia. EUR i 2012 (sammenlignet med 40 mia. EUR i 2011).
Tabel 5: Oversigt over EFSM's optagelse og udbetaling af lån (mia. EUR)
Land
Irland (1,5), Portugal (1,5)
Irland
Portugal
Portugal
Irland
Irland (1), Portugal (2)
I alt
Optaget den
16.1.2012
5.3.2012
24.4.2012
4.5.2012
3.7.2012
30.10.2012
Forfaldsdato
4.4.2042
4.4.2032
5.4.2038
4.4.2022
4.4.2028
4.11.2027
Beløb
3,00
3,00
1,80
2,70
2,30
3,00
15,80
Det samlede beløb, der blev rejst til EFSM, udgjorde 43,8 mia. EUR ved udgangen af 2012.
3.3.
Makrofinansiel bistand
I 2012 blev der gennemført en lånetransaktion med succes (39 mio. EUR til Armenien).
Tabel 6: EU's private placeringer i 2012 (mio. EUR)
Land
Armenien
I alt
Beskrivelse
SSD EU 3,137/2026
Emissions-
dato
9.2.2012
Forfaldsdato
4.12.2026
Beløb
39
39
3.4.
Euratom
I 2012 var der ingen låntagning inden for rammerne af Euratom.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
4.1.
D
EN
E
UROPÆISKE
I
NVESTERINGSBANK
(EIB)
EIB's långivningsaktiviteter
EIB stiller finansiering til rådighed enten
direkte
til individuelle investeringsprojekter eller
via
finansielle formidlere
til mindre projekter, som gennemføres af små og mellemstore
virksomheder eller lokale myndigheder og kommuner. EIB tilbyder også lånegarantier,
teknisk bistand og venturekapital.
I 2012 indgik EIB finansieringsaftaler om i alt 52,2 mia. EUR (sammenlignet med 61 mia.
EUR i 2011).
Finansieringen i EU-medlemsstaterne udgjorde 44,8 mia. EUR. Dette beløb er ikke dækket af
EU-garantien. Uden for EU blev der indgået låneaftaler til 7,4 mia. EUR, heraf 4 mia. EUR
under det eksterne mandat, der er dækket af EU-garantien.
Efter ikrafttrædelsen i slutningen af 2012 af medlemsstaternes afgørelse om at øge EIB's
indskudskapital med 10 mia. EUR forventes EIB at forøge sin långivning med 60 mia. EUR i
årene 2013-2015.
EIB's finansieringsaktiviteter har indflydelse på EU-budgettet, når de er ledsaget af EU-
garantier. Dette er tilfældet med:
- EIB-lån inden of rammerne af det eksterne mandat (der dækker førtiltrædelseslande, nabo-
og partnerskabslande, lande i Latinamerika og Asien, Sydafrika samt et
klimaforandringsmandat) ledsages af en EU-budgetgaranti, der dækker statsgældsrisici eller
politiske risici. I løbet af andet halvår 2013 vil Kommissionen udsende en særskilt rapport om
EIB's eksterne långivningsaktiviteter i 2012
- finansieringsfaciliteter for risikodeling, der indebærer brug af EU-budgettet til støtte for EU-
politikker (f.eks. finansieringsfaciliteten for risikodeling i forbindelse med forsknings- og
udviklingsprojekter og projektobligationsinitiativet).
4.2.
EIB's låntagningsaktiviteter
I en kontekst med et volatilt marked forblev gennemførelsesrisikoen høj hele året, især for
store benchmarktransaktioner. I første omgang tilgodeså den solide efterspørgsel efter EIB-
obligationer en indsnævring af de kortere spreads, især for obligationer i euro.
Kreditvurderingsbureauerne fastholdt EIB's AAA-kreditvurdering, især takket være planerne
om en kapitalforøgelse, mens visse tilsvarende europæiske overnationale parter ikke modtog
samme behandling.
Ved at udvise fleksibilitet under disse markedsvilkår var EIB allerede i september i stand til at
afslutte det oprindeligt planlagte finansieringsprogram på 60 mia. EUR, og den fortsatte med
at udnytte mulighederne for emission til fordelagtige renter, indtil markederne blev mindre
likvide i slutningen af året. I 2012 beløb EIB's låntagning sig til 71,3 mia. EUR med en
gennemsnitlig løbetid på 8,4 år.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452371_0012.png
5.
S
IKRING AF FINANSIEL STABILITET I EUROOMRÅDET
Som reaktion på den globale økonomiske og finansielle krise har Rådet og medlemsstaterne i
euroområdet truffet en række foranstaltninger for at fastholde den finansielle stabilitet i
euroområdet og Europa som helhed. Disse foranstaltninger er skitseret nedenfor og er ikke
garanteret over EU's budget.
5.1.
Den græske lånefacilitet (Greek Loan Facility - GLF)
I forlængelse af den enstemmige aftale, som euroområdets finansministre indgik den 2. maj
2010
23
for at støtte Grækenland, blev der sammen med IMF sammensat et treårigt fælles
program omfattende en finansiel hjælpepakke på op til 110 mia. EUR ledsaget af strenge
politiske betingelser
24
, som Kommissionen og IMF i samarbejde med ECB forhandlede på
plads med de græske myndigheder. Det oprindelige finansielle rammebeløb fra
medlemsstaterne i euroområdet (80 mia. EUR) — IMF gav tilsagn om 30 mia. EUR — blev i
sidste instans reduceret med 2,7 mia. EUR, eftersom Slovakiet besluttede ikke at deltage, og
Irland og Portugal trak sig ud af GLF, da de selv anmodede om finansiel bistand. De lån, der
er ydet af medlemsstaterne i euroområdet under det første program, beløber sig til 52,9 mia.
EUR, mens lånene fra IMF beløber sig til 20,1 mia. EUR.
De finansielle vilkår knyttet til faciliteten blev justeret i december 2012. Den endelige løbetid
er blevet forlænget til 30 år, men den afdragsfri periode er fortsat på 10 år. Desuden blev
rentemarginalen reduceret til 0,5 %. Rentemarginalen på 1,5 % gælder dog fortsat i
forbindelse med beløbene til medlemsstater i euroområdet, der er omfattet af et komplet
program for finansiel bistand, der finansieres af EFSF og EFSM.
Den 14. marts 2012 blev et andet økonomisk tilpasningsprogram godkendt af euroområdets
finansministre og IMF, hvorved de endnu ikke udbetalte beløb under det første program blev
forøget med 130 mia. EUR. I henhold til dette andet program vil der derfor blive ydet
finansiel støtte på i alt 164,5 mia. EUR, heraf 19,8 mia. EUR fra IMF. Mens det første
program blev udformet som en såkaldt "Inter-creditor Agreement" med en pulje af bilaterale
lån fra de deltagende eurolande og med Kommissionen som koordinator og forvalter,
finansieres det andet gennem EFSF.
Pr. 31. december 2012 beløb de samlede udbetalinger til Grækenland sig til 182,9 mia.
EUR.
25
23
24
25
Støtten ydes via bilaterale lån fra de øvrige eurolande, der samles centralt af Kommissionen på de
betingelser, der er fastsat i erklæringen af 11. april 2010.
De vigtigste elementer i de politiske betingelser blev fastlagt i Rådets afgørelse 2010/320/EU af 10. maj
2010 rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med
pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendig for at
rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud. Betingelserne blev yderligere
præciseret i det aftalememorandum, der blev indgået mellem de græske myndigheder og Kommissionen
på vegne af medlemsstaterne i euroområdet.
Yderligere
oplysninger
om
den
græske
lånefacilitet
findes
på
http://ec.europa.eu/economy_finance/eu_borrower/greek_loan_facility/index_en.htm
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452371_0013.png
5.2.
Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF)
I medfør af Økofinrådets afgørelser af 9. maj 2010 oprettede medlemsstaterne i euroområdet
den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) som en institution, der er registreret i
Luxembourg og ejes af dem.
Den var tænkt som en midlertidig redningsmekanisme, hvorigennem der ydes lån til
medlemsstater i euroområdet, der er i vanskeligheder, ved udstedelse af obligationer, der
garanteres af medlemsstater i euroområdet. I oktober 2010 blev det besluttet at oprette en
permanent redningsmekanisme, nemlig den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM).
5.3.
Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM)
Beslutningen om at skabe en ny permanent krisestyringsmekanisme, nemlig den europæiske
stabilitetsmekanisme (ESM), blev truffet den 2. februar 2012 og ført ud i livet den 8. oktober
2012. Mekanismen skal overtage de opgaver, som i dag varetages af den europæiske
finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF), og, hvor det er nødvendigt, yde finansiel bistand til
medlemsstaterne i euroområdet. Mekanismen har en maksimal udlånskapacitet på 500 mia.
EUR, mens det samlede låneloft for EFSF/ESM er på 700 mia. EUR. Den autoriserede kapital
beløber sig til 700 mia. EUR, heraf 80 mia. EUR i indbetalt kapital fra medlemsstaterne i
euroområdet. Tegningen af den indbetalte kapital vil efter planen ske i fem rater med
afslutning i første halvdel af 2014. Hvis den indbetalte kapital falder på grund af dækning af
tab, kan der trækkes på den autoriserede kapital for at genskabe niveauet. Der vil blive
fastholdt et forhold på minimum 15 % mellem den indbetalte kapital og udestående ESM-
emissioner i kapitalopbygningsperioden. Den indbetalte kapital kan ikke benyttes til
långivning, men investeres i likvide aktiver af høj kvalitet.
Fra oktober 2012 skulle ESM
26
udgøre det vigtigste instrument til finansiering af nye
programmer.
26
Yderligere oplysninger om ESM findes på http://esm.europa.eu.
13