PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2013
KOM (2013) 0785
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 13.11.2013

COM(2013) 785 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN

EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG

SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE

INVESTERINGSBANK

ET INDRE MARKED FOR VÆKST OG JOBSKABELSE: EN ANALYSE AF DE

OPNÅEDE FREMSKRIDT OG DE RESTERENDE HINDRINGER I

MEDLEMSSTATERNE

- Bidrag til den årlige vækstundersøgelse 2014 -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDLEDNING

Den finansielle og økonomiske krise har vist, at der er behov for dybtgående strukturelle

reformer i Europa. Som reaktion herpå har Kommissionen indført et ambitiøst program med

henblik på at få det indre marked til at fungere bedre. Akten for det indre marked I og II

indeholder et sæt lovgivningsforslag og andre foranstaltninger, som skal sætte gang i vækst og

beskæftigelse i Europa. Kommissionen har også for nylig fremsat forslag med henblik på

yderligere at gennemføre det digitale indre marked. En hurtig vedtagelse af alle resterende

forslag er nødvendig for effektivt at udnytte mulighederne i det indre marked fuldt ud og

tilpasse det indre marked til det 21. århundrede.

For at det indre marked kan fungere godt, er det dog ikke tilstrækkeligt at reformere EU's

lovgivningsramme. For at borgerne, forbrugerne og virksomhederne reelt kan udnytte

fordelene ved det indre marked, skal reglerne fungere i praksis. Der er behov for dynamiske

og sammenhængende foranstaltninger for at sikre, at markederne fungerer godt, og at de

resterende hindringer fjernes.

Fem år efter at krisen begyndte, er der nu tegn på bedring. Mange medlemsstater har taget

skridt til at gennemtvinge reformer og skabe bedre markedsvilkår til trods for kortsigtede

tendenser til at beskytte de nationale markeder.

Formålet med denne rapport er inden for rammerne af Europa 2020-strategien at se nærmere

på, hvordan det indre marked fungerer i de forskellige medlemsstater. I rapporten gøres der

status over, hvor der er gjort fremskridt siden krisens begyndelse, og det søges kortlagt, hvor

der fortsat er flaskehalse, ligesom der fastlægges et sæt politiske prioriteringer på grundlag

heraf. Rapporten bidrager således til de overordnede prioriteringer i Kommissionens årlige

vækstundersøgelse for 2014 og til den yderligere fastlæggelse af landespecifikke henstillinger

inden for rammerne af det europæiske semester.

Ligesom sidste års udgave fokuseres der i denne rapport på nøgleområder, hvor der er størst

vækstpotentiale: tjenesteydelser, netværk og digital økonomi. Tjenesteydelsessektorerne

vokser hurtigt og skaber mest beskæftigelse. Selv om der er sket fremskridt, skal der tages

yderligere skridt til at udnytte tjenesteydelsessektorens fulde potentiale. Da

tjenesteydelsessektorerne er stærkt indbyrdes forbundet med andre sektorer i økonomien,

navnlig fremstillingssektoren, skal der sideløbende hermed gøres en indsats for yderligere at

forbedre funktionen af det indre marked for industriprodukter. Selv om det indre marked for

varer er en succes, skal EU således sikre, at dets lovgivningsramme fortsat tjener sit formål i

en globaliseret verden, hvor innovation er nøgleordet, og hvor produkterne udvikler sig

hurtigt. Med henblik herpå vil Kommissionen fremlægge en gennemgang af det indre marked

for industriprodukter inden årets udgang.

I dette års rapport ses der også på, hvordan den finansielle sektor fungerer, da bedre adgang til

finansiering og bedre integration af de finansielle markeder er afgørende for genoprettelsen af

tilliden og finansieringen af realøkonomien.

Netværk er rygraden i økonomien. E-kommunikation, energi og transportaktiviteter tegner sig

for 8,9 % af værditilvæksten og 6,1 % af beskæftigelsen i EU27 og har fortsat stigende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betydning

. De yder også et vigtigt bidrag til andre sektorer i økonomien. Den digitale sektor

er også en vigtig drivkraft for produktivitet, kreativitet og innovation. I en række store

økonomier (G8-landene, Sydkorea og Sverige) har internetøkonomien

skabt ca. 21 % af

væksten i BNP i perioden 2006-2011

Del I i denne rapport indeholder en analyse af ovennævnte nøglesektorer og fastlægger en

række politiske prioriteter. Del II indeholder mere horisontale konklusioner vedrørende det

indre markeds funktion på grundlag af en analyse af værdikæderne inden for og uden for EU.

MED HENSYN TIL DET INDRE MARKED PÅ NØGLEOMRÅDER MED

STØRST VÆKSTPOTENTIALE

I – S

ITUATIONEN

2.1. Gennemførelse og håndhævelse – samlet overblik

•

I meddelelsen om bedre forvaltning af det indre marked fra juni 2012

blev der bebudet et

sæt foranstaltninger med henblik på at gøre hurtige fremskridt på nøgleområder med

vækstpotentiale. Der blev først og fremmest opfordret til at indføre en

"nultolerancestrategi":

Medlemsstaterne skulle gennemføre og anvende den EU-

lovgivning, der er anført i bilaget til meddelelsen, hurtigt og korrekt med henblik på at

reducere såvel gennemførelsesefterslæbet som overensstemmelsesefterslæbet til 0 %.

Halvandet år senere er der opnået nogle gode resultater (se bilaget). For de

lovbestemmelser, der er anført i bilaget til meddelelsen, og som vedrører finansielle

tjenesteydelser, det digitale indre marked og transportområdet, er

målet om et

gennemførelsesefterslæb på 0 %

overholdt. Energisektoren befinder sig imidlertid i den

anden ende af spektret. Selv om en række medlemsstater har forbedret deres resultater, er

der fortsat mange, der ikke overholder deres gennemførelsesfrister, og fire medlemsstater

har endog undladt at gennemføre tre af de fire relevante direktiver.

I meddelelsen blev der også opfordret til en strengere fremgangsmåde og håndhævelse på

nøgleområder. Hvis der er tegn på, at vigtige lovbestemmelser er overtrådt, bør

traktatbrudsprocedurer

ikke vare længere end 18 måneder i gennemsnit, og fuldstændig

efterlevelse af Domstolens domme bør ikke tage mere end 12 måneder. På flere områder

er der truffet foranstaltninger til strengt at retsforfølge mulige overtrædelser af EU-retten,

og resultaterne af denne strategi er klart synlige, f.eks. i tjenesteydelsessektoren (se

nedenfor). Når dette er sagt, er den gennemsnitlige varighed af traktatbrudsprocedurer

fortsat 29,4 måneder, og nogle traktatbrudsprocedurer varer længere end 50 eller endog 84

•

European Commission Occasional Papers 129 "Market Functioning in Network Industries – Electronic

Communications, Energy and Transport" (Markedets funktion inden for netværksindustrier – Elektronisk

kommunikations, energi og transport), februar 2013.

Samtlige de aktiviteter, der er knyttet til etableringen og udnyttelsen af netværk, som giver adgang til

internettet, samt de tjenester, der udbydes på internettet (telekommunikation over IP, fremstilling og

vedligeholdelse af webrelateret IT-udstyr, webrelateret IT-service, alle internetunderstøttede aktiviteter, fra e-

handel til onlinereklamer).

"Internet matters, the net's sweeping impact on growth, jobs, and prosperity" (Internettets betydning – nettets

enorme indvirkning på vækst, jobskabelse og velstand), McKinsey Global Institute, maj 2011, der omfatter en

gennemgang af disse lande samt Brasilien, Kina og Indien.

Europa-Kommissionens meddelelse om bedre forvaltning af det indre marked, COM(2012) 259 final, juni

2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

måneder. Situationen er meget bedre på energiområdet (15 måneder) og transportområdet

(15,4 måneder).

2.2. Markederne for tjenesteydelser

Markedsresultater og hindringer for EU-integration

Mange medlemsstater gennemfører reformer i tjenesteydelsessektorerne for at få dem

til at fungere bedre.

I løbet af de sidste år har dette navnlig været tilfældet i PT, ES, IT, GR

og PL og i mindre grad i SI og CZ. Der er blevet tilskyndet til disse reformer i de

landespecifikke henstillinger eller programmer, som er blevet aftalt med de respektive

regeringer. Der er dog behov for reformer i flere medlemsstater, herunder AT, BE, DE og FR,

der også modtog tjenesteydelsesrelaterede landespecifikke henstillinger.

Et andet incitament til at gennemføre reformer er affødt af Kommissionens

nultolerancestrategi med hensyn til at sikre fuld overholdelse af servicedirektivet.

I løbet

af det sidste år har 13 medlemsstater påbegyndt yderligere reformer som reaktion på EU Pilot-

eller traktatbrudsprocedurer, som Kommissionen har iværksat. Disse vedrører primært

restriktioner for kommerciel kommunikation, bopælskrav eller godkendelsens territoriale

begrænsning.

Kvikskranker er blevet videreudviklet i mange medlemsstater

som led i deres videre

bestræbelser på at tilbyde omfattende e-forvaltningstjenester til virksomheder (i afsnittet om

"digitale markeder" nedenfor behandles spørgsmål vedrørende e-forvaltning mere indgående).

For at virksomhederne kan trives, har de behov for pålidelige og lettilgængelige oplysninger

om lovgivningsmæssige krav, og de har behov for en mulighed for at gennemføre de relevante

administrative procedurer via internettet. Det er formålet med kvikskrankerne og det charter

om kvikskranker, der blev vedtaget for nylig. Nogle kvikskranker udgør allerede en del af

integrerede e-forvaltningsstrukturer (EE, ES, DK, NL, UK, SE og LU). Andre lande har gjort

fremskridt i løbet af det sidste år (BG, EL og FR). Kvikskrankerne i BE, DE, LV, PL og RO

kræver dog særlig opmærksomhed, navnlig med hensyn til onlinegennemførelse af

procedurer.

Det indre marked har ikke desto mindre fortsat et stort potentiale til at sætte gang i

udviklingen af tjenesteydelsessektoren.

De tendenser, der er beskrevet i sidste års rapport,

og som viste, at integrationen for tjenesteydelsers vedkommende var betydeligt mindre end

for markedet for varer, er stadig gældende. Handelsintegrationen i det indre marked for varer

udgør ca. 22 %, mens niveauet for tjenesteydelser ligger på ca. 5 %

. Tilsvarende vurderer

forbrugerne resultaterne af det indre marked for tjenesteydelser langt mindre positivt end

resultatet af det indre marked for varer

En mere ambitiøs tilgang til gennemførelsen af servicedirektivet kunne skabe fordele for

vækst og jobskabelse i EU.

De foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet med det

formål at gennemføre servicedirektivet, vil øge BNP med ca. 0,8 % i løbet af 5-10 år. En mere

Handelsintegration beregnes som gennemsnittet af import og eksport af varer og tjenesteydelser divideret med

BNP.

Se "Consumer Market Monitoring Survey 2013" (undersøgelse af forbrugermarkederne), der blev bestilt af DG

SANCO, og som skal indgå i den kommende 10. resultattavle for forbrugermarkederne,

http://ec.europa.eu/consumers/consumer_research/consumer_market_monitoring_survey_en.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ambitiøs gennemførelse af servicedirektivet alene kunne øge BNP med yderligere

0,6 %-2,6 %

Samtidig har den seneste peer review-evaluering om gennemførelsen af servicedirektivet

bekræftet den tidligere vurdering

, ifølge hvilken

mange medlemsstater ikke udførte vigtige

proportionalitetstest vedrørende de resterende krav i tjenesteydelsessektoren

. Det er

nødvendigt at udføre sådanne test for at vurdere, om disse restriktioner er berettigede, og om

de samme mål om hensynet til almenvellet ikke kan nås gennem mindre restriktive

foranstaltninger. Som følge heraf er der stadig for mange restriktioner for etableringsretten

som f.eks. kravet om, at virksomheder skal have en bestemt selskabsform, eller krav om

aktiekapital og kapitalkrav. Disse hindringer kan begrænse oprettelsen af servicevirksomheder

i hele det indre marked, hindre udviklingen af visse forretningsmodeller eller begrænse

investeringer i sektoren, hvilket indvirker på vækst og innovation.

Fragmentering af de nationale bestemmelser om

arbejde, beskatning, sikkerhed og

sundhed, forbrugerbeskyttelse og aftaleret

er fortsat et problem. I en grænseoverskridende

sammenhæng skaber dette omkostninger til overholdelse, som navnlig påvirker

mikrovirksomheder og små virksomheder.

Med hensyn til

adgang til erhvervsmæssig udøvelse har flere medlemsstater påbegyndt

reformer, men der er fortsat hindringer for adgang inden for en række

erhvervsmæssige aktiviteter.

Hindringer for adgang viser sig ofte i form af krav om

erhvervsmæssige kvalifikationer eller begrænsninger i det antal tjenesteudbydere, der må

være på markedet. De kan være begrundet i nødvendigheden af at sikre tjenesteydelsernes

kvalitet, sikre fagfolks relevante tekniske viden og beskytte forbrugerne mod fejl. Samtidig

hermed medfører de betydelige begrænsninger for adgangen til og udøvelsen af

erhvervsmæssig virksomhed. Flere medlemsstater har påbegyndt en gennemgang for at

vurdere, om hensynet til den offentlige orden ikke kan tilgodeses uden at pålægge

restriktioner for markedsadgang og konkurrence. PT er i færd med at foretage en omfattende

screening og reform af lovregulerede erhverv. IT har revideret sin horisontale

lovgivningsramme. ES har forelagt et lovforslag om begrænsning af faglige organisationers

beføjelser i alle sektorer. Der er også blevet påbegyndt sektorspecifikke reformer i PL, CZ og

SI, og det er blevet meddelt, at det også vil ske i DK. Kommissionen vil yderligere fremme

sådanne revisioner gennem en gensidig evalueringsordning, som er blevet iværksat inden for

rammerne af det reviderede direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

herunder i lande, hvor der er muligheder for yderligere reformer, såsom AT, DE eller FR.

Med hensyn til

sundhedsydelser

skal mange medlemsstater oprette nationale kontaktpunkter

med tilstrækkelige ressourcer til at hjælpe patienter med at udøve deres ret til

grænseoverskridende sundhedsydelser. Når der ses bort fra patienter, rummer den frie

Europa-Kommissionens Economic Paper nr. 456: "The economic impact of the Services Directive: A first

assessment following implementation" (Den økonomiske virkning af servicedirektivet: en foreløbig vurdering

efter gennemførelsen), juni 2012.

Europa-Kommissionens meddelelse om gennemførelsen af servicedirektivet - "Partnerskab for ny vækst i

servicesektoren 2012-2015", COM(2012) 261 final, juni 2012.

Kommissionens meddelelse om evaluering af nationale bestemmelser om adgang til erhverv, COM(2013) 676

final, oktober 2013, og arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om resultatet af peer review-

evalueringen om retlig form, aktiekapital og priser i henhold til servicedirektivet, SWD(2013) 402 final, oktober

2013.

http://ec.europa.eu/internal_market/qualifications/policy_developments/index_en.htm#maincontentSec1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bevægelighed for erhvervsdrivende og leverandører af sundhedsydelser et betydeligt

potentiale.

I sektoren for detailtjenesteydelser er der blevet iværksat nogle reformer, som skal

videreføres for at overvinde de resterende hindringer for konkurrencen, bl.a. med

hensyn til kommerciel virksomhed.

FI har påbegyndt reformer for at øge konkurrencen i

detailsektoren. ES har gennemført reformer i forbindelse med små detailforretninger, men der

gælder fortsat restriktioner for større detailforretninger. Mens nogle restriktioner kan være

begrundet i mål, som vedrører hensynet til almenvellet (f.eks. miljømæssige konsekvenser), er

andre vanskeligere at begrunde, da de især medfører en mindskelse af konkurrencen med

negative følger for såvel industrien (modernisering, effektivitet) som forbrugerne (mindre

udvalg, højere priser). Økonomiske behovsprøver er forbudt i henhold til servicedirektivet,

men udføres ikke desto mindre fortsat i HU og NL og i visse områder af DE og ES.

Kommissionen har sendt landespecifikke henstillinger til BE, DK, FI, FR, DE, HU og ES

med henblik på at tilskynde til yderligere reformer. Som bebudet i den europæiske

handlingsplan for detailhandelen

er Kommissionen ved at sætte gang i en omfattende debat

og en udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne om kommerciel virksomhed.

Restriktioner for grænseoverskridende levering af varer kan også påvirke

konkurrencen på detailmarkederne.

Detailhandlerne kan ikke altid frit købe deres varer til

de bedste priser i Europa. Der er gode grunde til visse prisforskelle mellem de nationale

markeder, men der er også tegn på territoriale udbudsbegrænsninger, der forhindrer lavere

priser på visse nationale markeder (LU og BE), navnlig hvad angår mærkevarer.

Kommissionen agter at undersøge dette emne nærmere i 2014 ved at høre interessenterne om

påståede territoriale udbudsbegrænsninger med henblik på eventuelt at træffe afgørelse om de

næste skridt.

Forbrugerne kommer undertiden ud for situationer, hvor deres

nationalitet eller bopæl

vanskeliggør deres mulighed for at købe produkter og tjenesteydelser

i det indre marked,

eller øger den pris, de skal betale, navnlig på internettet. Denne situation, der opfattes som

forskelsbehandling, er ikke altid nødvendigvis resultatet af objektive markedsvilkår og

påvirker forbrugernes tillid til det indre marked.

De offentlige myndigheder er en stor forbruger af tjenesteydelser i Europa. Korrekt, effektiv

og gennemsigtig anvendelse af reglerne om offentlige indkøb medfører betydelige fordele.

Flere medlemsstater har påbegyndt

reformer af reglerne om offentlige indkøb

, herunder

IT, GR, PT og ES. I mange medlemsstater kunne tjenesteudbyderne og de offentlige budgetter

få yderligere gavn af en kortere sagsbehandling, øget konkurrence og gennemsigtighed i

offentlige udbudsprocedurer og hindring af uregelmæssigheder (f.eks. ved at investere i et

højere fagligt niveau hos de medarbejdere, der er ansvarlige for offentlige indkøb, eller øge

omfanget af offentliggørelsen af bekendtgørelser) og mere generelt bedre forvaltning på dette

område (f.eks. gennem bedre kontrol, bedre information og udbredelse af bedste praksis). Der

er især (men ikke udelukkende) behov for reformer i BG, DE, HU, IT, MT og RO, sådan som

det blev påpeget i de landespecifikke henstillinger, der blev sendt til disse lande i 2013.

Endvidere kunne bedre overholdelse af reglerne om offentlige indkøb i affaldshåndterings- og

Meddelelse fra Kommissionen "Udvikling af en europæisk handlingsplan for detailhandelen", COM(2013) 36

final, januar 2013.

Spørgsmål vedrørende e-forvaltning behandles i afsnittet om "digitale markeder".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IKT-sektoren på grund af deres økonomiske betydning

være en kilde til betydelige

besparelser som følge af øget konkurrence på disse markeder.

Politiske prioriteringer

På grundlag af ovenstående bør medlemsstaterne fokusere på følgende nøgleprioriteringer:

•

Vedtagelse af en

mere ambitiøs tilgang til gennemførelsen af servicedirektivet

gennem

systematisk screening af de lovgivningsmæssige rammer med henblik på at vurdere

nødvendigheden og proportionaliteten af de resterende hindringer. Opmærksomheden bør

især rettes mod de restriktioner, der er blevet afdækket i forbindelse med den seneste peer

review vedrørende retlige former og aktiekapital.

Behørig hensyntagen til principperne for det indre marked ved vedtagelsen af

nationale bestemmelser, som indvirker på leveringen af tjenesteydelser og etablering,

såsom

nationale

beskatningsordninger,

arbejdsretlige

bestemmelser

forbrugerbeskyttelsesbestemmelser. Kun en samlet tilgang til tjenesteydelser vil gøre det

muligt at gøre betydelige fremskridt i integrationen af det indre marked for

tjenesteydelser.

Forenkling af lovgivningen i tjenesteydelsessektoren på en sådan måde, at det fører til

administrativ forenkling for virksomhederne, navnlig SMV'er. E-forvaltning er et effektivt

værktøj til at opnå dette. Medlemsstaterne bør derfor yderligere

forbedre

kvikskrankernes funktion

ved at gøre dem til en del af e-forvaltningstjenesterne (se også

afsnittet om "digitale markeder" nedenfor).

Udnyttelse af de muligheder, som gennemsigtigheden og de gensidige

evalueringsordninger giver, ved at foretage en

dybtgående screening af de eksisterende

restriktioner på nationalt plan, der påvirker adgangen til lovregulerede erhverv,

undersøge begrundelserne for at opretholde dem under hensyntagen til deres

følgevirkninger for andre markeder. Undersøgelse af muligheden for mindre restriktive

mekanismer med henblik på at tilgodese forbrugernes og almenvellets interesse.

Øget konkurrence i tjenesteydelsessektoren, herunder med hensyn til

detailtjenesteydelser, ved at fjerne hindringer.

Navnlig restriktioner for kommerciel

virksomhed, der ikke er nødvendige og forholdsmæssige, bør fjernes, og de resterende

økonomiske behovsprøver bør systematisk afskaffes.

Fremme af gennemsigtighed i og bevidsthed om prisforskelle og

forbrugerrettigheder

i det indre marked, navnlig gennem de europæiske forbrugercentre

•

Værdien af tildelte kontrakter om indsamling og behandling af affald beløb sig til 12 674 mio. EUR i 2010,

dvs. 10 % af den samlede omsætning i branchen i samme år, eller ca. en tredjedel af de generelle offentlige

udgifter til varer, arbejder og tjenesteydelser i forbindelse med affaldshåndtering. Værdien af bekendtgørelser

om tildeling af kontrakter vedrørende materiel, software eller tjenester på IKT-området i EU27 beløb sig i 2010

til 22 483 mio. EUR. For flere oplysninger, se: "Sector analysis of Public Procurement, criteria for selecting

sectors and initial analysis of two sectors: waste collection & treatment and ICT contracts" (sektoranalyse af

offentlige indkøb, kriterier for udvælgelse af sektorer og indledende analyse af to sektorer: kontrakter vedrørende

indsamling og behandling af affald og IKT-kontrakter), 25. juni 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og andre kompetente myndigheder. Indsats for at mindske uberettiget forskelsbehandling

af forbrugerne.

•

Oprettelse af

nationale kontaktpunkter for at hjælpe patienter, som søger

lægebehandling i udlandet.

Indsats for at

afkorte sagsbehandlingen og gøre den mindre kompleks, øget

konkurrence i offentlige udbudsprocedurer,

bl.a. gennem øget gennemsigtighed og

bredere offentliggørelse af bekendtgørelser,

og investering i et højere fagligt niveau hos

de medarbejdere, der er ansvarlige for offentlige indkøb.

De bør også aktivt forhindre

uregelmæssigheder og forbedre forvaltningen af offentlige indkøb. Opmærksomheden bør

også rettes mod den korrekte anvendelse af reglerne om offentlige indkøb i

affaldshåndterings- og IKT-sektoren.

•

2.3. Finansielle tjenesteydelser

Markedsresultater og hindringer for EU-integration

Generelt er fragmenteringen af det finansielle marked

- forstået som forskellene i de

nationale markeders funktion og resultater som følge af hindringer for den frie bevægelighed

for kapital eller finansielle tjenesteydelser -

blevet øget under krisen.

Selv om der nu er tegn

på stabilisering, bør denne tendens vendes. Fragmenteringen fremgår tydeligt af selskabernes

svar til SAFE

, som viser, at der er betydelige forskelle mellem landene. Fragmenteringen

træder også tydeligt frem, når man sammenligner de forskellige rentesatser for banklån

(typisk vigtig for husholdninger og SMV'er) i de forskellige medlemsstater, jf. diagram 1.

Diagram 1: Rentesatser for lån til ikkefinansielle selskaber

(op til 1 års løbetid, saldo, gennemsnitsrente fra januar til august 2013)

10,00

9,00

8,00

7,00

6,00

5,00

4,00

3,00

2,00

1,00

Kilde: Den Europæiske Centralbank. Der foreligger ingen data for Danmark og Kroatien.

http://www.ecb.europa.eu/stats/money/surveys/sme/html/index.en.html.

Østrig

Belgien

Bulgarien

Cypern

Tjekkiet

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Ungarn

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Det Forenede Kongerige

EU-gennemsnit

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der kan ligeledes iagttages store forskelle i forbindelse med udlånsvolumener (se diagram 2).

Selv om dataene ikke er fuldt sammenlignelige på grund af forskelle i den cykliske udvikling

og de særlige foranstaltninger, som er truffet i nogle medlemsstater (i ES er visse lån f.eks.

blevet overført til en "rød bank", som ikke er en MFI), er det endvidere stadig klart, at

begrænsede udlån eller udlån med høje omkostninger har bidraget til et væsentligt fald i

den samlede udlånsvolumen, som banker formidler til realøkonomien i EU.

Diagram 2: Lån til ikkefinansielle selskaber – MFI-saldobalance

(Vækst fra år til år, august 2013)

5,00

3,00

1,00

Østrig

Luxembourg

Irland

Portugal

Belgien

Tyskland

Grækenland

Bulgarien

Nederlandene

Slovenien

Estland

Finland

Slovakiet

Tjekkiet

Frankrig

Litauen

Letland

Ungarn

- 1,00

- 3,00

- 5,00

- 7,00

- 9,00

- 11,00

- 13,00

- 15,00

Kilde: Den Europæiske Centralbank. Der foreligger ingen data for Danmark, Det Forenede Kongerige og

Kroatien.

Endelig afspejler fragmenteringen sig i forbrugernes vurderinger. Finansielle tjenesteydelser

vurderes af forbrugerne som en gruppe af markeder, der klarer sig meget dårligt, og hvor man

finder de største forskelle i vurderingen mellem forskellige medlemsstater. Der opnås særligt

lave point i de syd- og østeuropæiske medlemsstater

Fragmenteringen er undertiden blevet forværret som følge af den praksis, der benyttes af visse

nationale tilsynsmyndigheder både i medlemsstater inden for og uden for euroområdet. For at

reagere på de eventuelle stabilitetsbekymringer, der er affødt af statsgældskrisen, har nogle

truffet

tilsynsforanstaltninger med afskærmende virkninger,

såsom foranstaltninger, der

Markeder for lån, kreditter og kreditkort, bankkonti, realkreditlån, investeringsprodukter, private pensioner og

værdipapirer og individuelle pensionskasser.

Consumer Market Monitoring Survey (undersøgelse af forbrugermarkeder) fra 2013, der blev bestilt af DG

SANCO, og som skal anvendes i forbindelse med den kommende 10. resultattavle for forbrugermarkederne,

http://ec.europa.eu/consumers/consumer_research/consumer_market_monitoring_survey_en.htm.

Vurderingen henviser til markedsresultatindekset (MPI), der er et sammensat indeks, som omfatter

forbrugervurderinger vedrørende sammenlignelighed, tillid, problemer og klager samt tilfredshed med bestemte

markeder.

Rumænien

Spanien

Sverige

Italien

Cypern

Malta

Polen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har til formål at bevare likviditet, udbytter og andre bankaktiver inden for de nationale

grænser

. Selv om restriktive tilsynsforanstaltninger kan være berettigede for at opretholde

de finansielle markeders stabilitet, skal de nationale tilsynsmyndigheder sikre, at eventuelle

foranstaltninger, der kan begrænse den frie kapitalstrøm, ikke medfører forskelsbehandling og

er afstemt efter formålet. Med henblik herpå er et tæt og loyalt samarbejde mellem de

nationale tilsynsmyndigheder inden for rammerne af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

(EBA) en forudsætning for at afbøde risici for fragmentering af det indre marked.

Vedtagelsen for nylig af

pakken om kapitalkrav til banker

vil gøre EU's banker mere

solide og styrke deres kapacitet til på korrekt vis at tackle risici i tilknytning til deres

aktiviteter og absorbere eventuelle tab, der måtte opstå som led i deres virksomhed. De 28

medlemsstater skal

sikre, at disse regler er gennemført senest den 1. januar 2014.

Udviklingen af et fælles regelsæt,

der vil sikre ensartede regler, ensartet tilsyn og ensartede

løsninger i hele EU, og

oprettelsen af bankunionen har til formål at genskabe tilliden og

dermed lette finansieringen og fremme det indre marked for finansielle tjenesteydelser.

Det er derfor af afgørende betydning, at alle dets elementer

færdiggøres, og at det

gennemføres hurtigt og effektivt. Det er ligeledes meget vigtigt at sikre

en korrekt, hurtig og

ensartet gennemførelse af andre vigtige elementer på den finansielle reformdagsorden,

efterhånden som de træder i kraft, med henblik på at bevare den finansielle stabilitet og

genoprette forbrugernes tillid.

I den forbindelse kræver forordningen om den fælles tilsynsmekanisme, at der skal foretages

kvalitetskontrol af aktiverne,

inden den nye fælles tilsynsmyndighed, som er ECB,

udøver direkte tilsyn. Denne kontrol vil indgå i en større sammenhæng, der involverer Den

Europæiske Banktilsynsmyndighed, og som også vil omfatte vurderinger af bankers balancer

og stresstest

. Dette arbejde burde forbedre markedets tillid og bidrage til yderligere at

opbløde den finansielle fragmentering. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne

forbereder

sig grundigt på dette arbejde

ved at udfolde alle nødvendige bestræbelser, herunder

etablering af relevante bagstopperordninger inden afslutningen af arbejdet og forberedelsen af

gennemførelsen af de reviderede regler om statsstøtte til banker.

Inden ikrafttrædelsen af direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er)

var FAIF'ernes aktiviteter i Europa ikke tilstrækkeligt gennemsigtige, og regulerings-

og tilsynsordningerne tacklede ikke de hermed forbundne risici tilstrækkelig godt.

Selv

om fristen for direktivets gennemførelse var juli 2013, har alle medlemsstater endnu ikke

gennemført det.

Kommissionens tjenestegrene har modtaget fortrolige oplysninger fra nationale tilsynsmyndigheder om

forsigtighedsforanstaltninger, der er truffet i forskellige medlemsstater for at tage hensyn til bekymringer om den

finansielle stabilitet, og som kan have formålsbegrænsede virkninger.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og

om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af

direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF og forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012.

Herunder navnlig den fælles afviklingsmekanisme med en fælles afviklingsfond og direktivet om afvikling og

genopretning af banker.

http://www.ecb.europa.eu/press/pr/date/2013/html/pr131023.en.html

Direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv

2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et integreret betalingsmarked i euroområdet vil gøre betalinger billigere, nemmere og

sikrere.

Mere end ti år efter at euroen blev indført som fælles valuta og fælles

betalingsmiddel, eksisterer der fortsat 28 forskellige kontantbetalingssystemer.

I SEPA-

forordningen

er den 1. februar 2014 fastsat som sidste frist

for migration af såvel

indenlandske som europæiske kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro til henholdsvis

SEPA-kreditoverførsler og direkte SEPA-debiteringer. Over 35 mia. kreditoverførsler og

direkte debiteringer, der hvert år behandles i euroområdet, vil blive direkte berørt. Ifølge

ECB's SEPA-indikator var den samlede migrationsprocent i juli 50 % for kreditoverførsler

(sammenlignet med 38,2 % i februar) og 4,8 % for direkte debiteringer (sammenlignet med

2,3 % i februar). Dette betyder, at alle involverede parter omgående skal øge deres indsats i

væsentlig grad for at forberede sig på SEPA samt intensivere deres

kommunikationsbestræbelser og gennemførelsesforanstaltninger for at overholde fristen for

migration til SEPA.

Der er taget flere skridt på EU-plan til at forbedre adgangen til finansiering for

SMV'er

. På nationalt plan skal medlemsstaterne intensivere deres støtte til SMV'ers adgang

til finansiering, også gennem udnyttelse af de muligheder, der findes på EU-plan, og som

omfatter lovgivningsmæssige og andre instrumenter, finansielle EU-instrumenter, nye

statsstøtteregler for risikovillig finansiering og andre foranstaltninger til forbedring af klimaet

for SMV'er.

Adgangen til virksomhedsoplysninger over alt i det indre marked er også et afgørende

element for SMV'er

med henblik på at lette deres grænseoverskridende aktiviteter og

finansiering. I den forbindelse er den

rettidige gennemførelse af direktivet om

sammenkobling af centrale registre og handels- og selskabsregistre

, for hvilken fristen

udløber den 7. juli 2014, og hvorefter alle medlemsstater skal gøres deres selskabsregistre

tilgængelige elektronisk, af stor betydning som et nødvendigt første skridt. Yderligere skridt

vil være sammenkoblingen af insolvensregistrene gennem EU's e-justice-portal

modernisering af konkurslovgivningen i EU

Politiske prioriteringer

Forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler

og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009.

På EU-plan lancerede Kommissionen i 2011 en handlingsplan for adgang til finansiering for SMV'er, og i

marts 2013 blev der gennemført en offentlig høring om langsigtet finansiering, herunder adgang til finansiering

for SMV'er, og der er allerede blevet vedtaget to forordninger om et europæisk pas for investeringsfonde, der

henvender sig til ikkebørsnoterede SMV'er og sociale virksomheder, og de har været i kraft siden den 22. juli

2013. Europa-Kommissionen og EIB arbejder tæt sammen om at udvikle et initiativ til udbredelse af

risikodelingsinstrumenter mellem Europa-Kommissionen og EIB og EIF med støtte fra struktur- og

investeringsfondene med henblik på at benytte private kapitalmarkeder som løftestang for investeringer i

SMV'er. SMV-initiativet blev godkendt af Det Europæiske Råd i oktober og behandles for øjeblikket i Europa-

Parlamentet. Støtte til SMV'er, bl.a. gennem finansielle instrumenter, udgør på nuværende tidspunkt i alt næsten

70 mia. EUR af EFRU-og ESF-midlerne via samhørighedspolitikken og vil fortsat være en vigtig prioritet for de

europæiske struktur- og investeringsfonde i 2014-2020.

Direktiv 2012/17/EU af 13. juni 2012 om ændring af Rådets direktiv 89/666/EØF og Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/56/EF og 2009/101/EF for så vidt angår sammenkobling af centrale registre og handels- og

selskabsregistre.

Dette ligger i forlængelse af det pilotprojekt, der er blevet gennemført sammen med en gruppe af

medlemsstater, og Kommissionens forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000

om konkurs, COM(2012) 744 final, december 2012.

Meddelelse om en ny europæisk tilgang til konkurs og insolvens, COM(2012) 742, december 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På grundlag af ovenstående bør medlemsstaterne fokusere på følgende nøgleprioriteringer:

•

Sikring af, at de nye regler om kapitalkrav til banker er gennemført senest den 1.

januar 2014.

Gennemførelse af alle nødvendige foranstaltninger, herunder etablering af relevante

bagstopperordninger og forberedelse af gennemførelsen af de reviderede regler for

statsstøtte til banker inden

kvalitetskontrollen af aktiver, vurderingerne af bankers

balancer og stresstest.

Sikring af, at de nationale tilsynsmyndigheder fuldt ud overholder

samarbejdskravene i banklovgivningen for at hindre, at de nationale

tilsynsmyndigheder foretager ukoordinerede eller uforholdsmæssige handlinger som

led i restriktive forsigtighedsforanstaltninger.

Dette er navnlig vigtigt, inden den fælles

tilsynsmekanisme bliver fuldt operationel.

Afslutning af gennemførelsen

investeringsfonde (FAIF'er).

direktivet

forvaltere

alternative

•

Sikring af, at alle markedsdeltagere afslutter deres migration til SEPA inden den 1.

februar 2014.

Kommunikations- og bevidstgørelsesindsatsen på nationalt plan skal

styrkes, navnlig over for SMV'er, små offentlige administrationer og de lokale

myndigheder.

Tilskyndelse og støtte til SMV'ers adgang til finansiering,

navnlig ved:

•

at udvikle alternativer til bankfinansiering samt innovative finansieringskilder,

herunder modeller for udvikling SMV-obligationer og alternative aktiemarkeder,

fremme af etableringen af aktiemarkeder, der er specialiseret i at optage SMV'er, der

henhører under højvækstvirksomheder, til notering, crowdfunding og risikovillig

kapital. For sidstnævntes vedkommende er dette nu muligt i hele Europa takket være

forordningen om europæiske venturekapitalinvesteringsfonde

og forordningen om

europæiske sociale iværksætterfonde

. De kommende statsstøtteregler om risikovillig

finansiering vil endvidere skabe endnu mere lige vilkår for medlemsstaterne og lette

adgangen til venturekapital for SMV'er.

Forbedring af kvaliteten af den måde, hvorpå kreditvurderinger af SMV'er

udføres, og lettelse af grænseoverskridende adgang til virksomhedsoplysninger

med henblik på at tilvejebringe EU-dækkende virksomhedsoplysninger.

Et første

skridt i den henseende er den rettidige gennemførelse af direktivet om sammenkobling

af centrale registre og handels- og selskabsregistre.

Forbedring af de finansielle strømme inden for forsyningskæden, herunder

handelsfinansiering, og bekæmpelse af betalingsforsinkelser ville bidrage til at

mindske SMV'ernes likviditetsproblemer og forbedre deres arbejdskapital.

Forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde.

Forordning (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4. Energimarkederne

Markedsresultater og hindringer for EU-integration

Den tredje energipakke har til formål at gennemføre et indre marked for gas og

elektricitet.

Mere end to et halvt år efter fristens udløb er der imidlertid fortsat

forsinkelser

med gennemførelsen, håndhævelsen og anvendelsen i praksis.

Pr. 25. oktober 2013

verserer der fortsat 12 sager om manglende gennemførelse af direktiverne, hvoraf ni er anlagt

af Kommissionen ved EU-Domstolen, mens der i tre sager er sendt en begrundet udtalelse til

syv forskellige medlemsstater (PL, SI, FI, EE, RO, IE og LT). Endvidere har Kommissionen

endnu ikke afsluttet vurderingen af overholdelsen af den nationale lovgivning, da mange

meddelelser først er modtaget for nylig.

Der er fortsat behov for betydelige investeringer i energiinfrastruktur

såsom

transmissionsrørledninger og elnet, oplagringsfaciliteter og LNG-projekter, således at

energien kan strømme frit og handles på tværs af grænserne med henblik på at styrke og

garantere forsyningssikkerheden. I 2013 er der blevet sendt landespecifikke henstillinger til

13 medlemsstater (BG, EE, FR, DE, IT, LV, LT, MT, PL, RO, SK, ES og UK) vedrørende

behovet for at forbedre sammenkoblingen af el- og/eller gasnet. Siden da er

sammenkoblingerne for såvel gas som elektricitet blevet forbedret (f.eks.

gassammenkoblingerne i Afrika-Spanien-Frankrig-korridoren, elsammenkoblingerne mellem

PT og ES, UK, IE og i Østersøregionen og udviklingen af projekter til reversering af

gasstrømmen, navnlig i Central- og Østeuropa). Disse projekter har bidraget til, at markederne

fungerer bedre. I oktober 2013 vedtog Europa-Kommissionen en liste over 248 vigtige

energiinfrastrukturprojekter af fælles interesse, der vil få gavn af hurtigere og mere effektive

tilladelsesprocedurer og forbedret reguleringsmæssig behandling, og som også kan opnå

finansiel støtte fra Connecting Europe-faciliteten (CEF).

Markedet for elproduktion er fortsat meget koncentreret.

I otte medlemsstater

kontrolleres over 70 % af elproduktionen fortsat af gamle foretagender

. Der er en særlig høj

koncentration (med en markedsandel på over 75 %) i EE, LV, FR, LU og SK. PL og ES er de

lande, hvor det største elproduktionsselskab har den laveste markedsandel på nationalt plan.

Med hensyn til detailmarkedet for gas kan der konstateres tal på over 90 % for det største

detailselskab i LT, PL og EE, når der ses bort fra LV, hvor kun én enhed dominerer de

nationale salgsmarkeder. En forholdsvis lille markedspenetration for det største detailselskab

på nationalt plan (under 30 %) kan iagttages i DE, HU og IT.

Forbrugerne anser el- og gasmarkedet for at være blandt de dårligst fungerende

markeder

. Begge markeder klarer sig dårligere end gennemsnittet, når det drejer sig om

valgmuligheder, sammenlignelighed, leverandørskift og tariffer, hvilket tyder på, at

forbrugerne ikke deltager aktivt i markedet. Generelt har situationen for el- og gasmarkederne

i BE forbedret sig mest, mens situationen for elmarkedet i EE og BG har forværret sig mest.

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Electricity_market_indicators

Consumer Market Monitoring Survey (undersøgelse af forbrugermarkeder) fra 2013, der blev bestilt af DG

SANCO, og som skal anvendes i forbindelse med den kommende 10. resultattavle for forbrugermarkederne,

http://ec.europa.eu/consumers/consumer_research/consumer_market_monitoring_survey_en.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indførelse af intelligente målersystemer

vil gøre det muligt for forbrugerne at få mere

nøjagtige og hyppige tilbagemeldinger om deres energiforbrug og vil minimere fejl, lette

fakturering eller leverandørskift og reducere infrastrukturen. 16 medlemsstater, der

repræsenterer ca. 84 % af forbrugerne i EU og en investering på ca. 35 mia. EUR, har allerede

besluttet at indføre intelligente målersystemer senest i 2020. Med hensyn til gas har syv

medlemsstater, der repræsenterer ca. 30 % af brugerne og en investering på ca. 15 mia. EUR,

allerede besluttet at indføre dette system. Forbrugertilliden er en vigtig faktor for en vellykket

gennemførelse, sådan som det var tilfældet med indførelsen i SE og FI. Man skal være

opmærksom på de spørgsmål, der har givet anledning til bekymringer med hensyn til

databeskyttelse og datasikkerhed.

Medlemsstaterne bør udfase detailprisreguleringen.

Denne regulering er tilbøjelig til at

hindre konkurrenter i at komme ind på markedet og investeringer fra såvel nye som etablerede

markedsdeltagere. Hvis der ikke fandtes detailprisregulering, ville øget konkurrence og

medlemsstaternes indsats for øget gennemsigtighed på detailenergimarkederne samt bedre

informationsredskaber for forbrugerne holde priserne i ave og sætte forbrugerne i stand til at

træffe valg og udnytte konkurrencefordelene. Detailprisreguleringen er tilbøjelig til at forringe

tjenesteydelsernes kvalitet og mindske nyskabelse. I takt med at de regulerede priser udfases,

er det nødvendigt at øge støtten til sårbare forbrugere

ved gennemførelse af

energieffektivitetsforanstaltninger kombineret med særlige støtteforanstaltninger (herunder

finansiel bistand, sådan at sårbare forbrugere kan betale deres regninger). Der er taget skridt i

den rigtige retning i AT, DE, NL og SE, hvor støtten er knyttet til markedsprisen på energi.

BG, FR, HU, PL, RO modtog landespecifikke henstillinger om regulerede priser i 2013.

For at medlemsstaterne kan nå de bindende

mål for vedvarende energi

for 2020 – ifølge

hvilke i alt 20 % af det endelige bruttoenergiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder

– er der også behov for betydelige investeringer i elproduktionskapaciteten. Selv om de fleste

medlemsstater i 2011 allerede havde nået deres mellemliggende mål for 2011/2012 (undtagen

BE, FR, LV, MT, NL og UK), er der ikke plads til at lade stå til. På kort til mellemlang sigt er

støtte til vedvarende energiteknologier fortsat nødvendig for mange teknologier. Den bør ydes

i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for bedste praksis

Kapacitetsgodtgørelsesmekanismer

er undertiden nødvendige for at sikre uafbrudt

elproduktion på grund af den øgede deling af vedvarende energikilder (vind- og solenergi).

Sådanne mekanismer kan dog fordreje markedet betydeligt og bør derfor kun benyttes som en

sidste udvej, efter at mulighederne for efterspørgselsrespons og energieffektivitet og de

grænseoverskridende samarbejdsforanstaltninger er udnyttet fuldt ud.

Politiske prioriteringer

På grundlag af ovenstående bør medlemsstaterne fokusere på følgende nøgleprioriteringer:

•

Rettidig og fuldstændig gennemførelse af direktiverne i den tredje energipakke

korrekt anvendelse af forordningerne i den tredje energipakke.

Arbejdsdokument fra Kommissionens arbejdsgrene,

(http://ec.europa.eu/energy/gas_electricity/doc/com_2013_public_intervention_swd04_en.pdf)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Vedtagelse og anvendelse af regler for el- og gasnet,

som regulerer markedets daglige

funktion med hensyn til at lette grænseoverskridende samhandel og drift af nettene.

Øget sammenkoblingskapacitet med nabolande, bl.a. gennem fuldstændig

anvendelse af

forordningen om retningslinjer for transeuropæisk infrastruktur.

Samtidig hermed

bør medlemsstaterne betragte løsningen af forsyningssikkerhedsudfordringer i et mere

grænseoverskridende perspektiv.

Øget forbrugerindflydelse

ved at sikre, at forbrugerne har bedre adgang til gennemsigtig

og enkel information, er bedre i stand til at deltage i åbne markeder og kan udnytte de

hyppige målingsdata, der vil blive tilvejebragt ved indførelsen af intelligente

målingssystemer.

Udfasning af regulerede priser, samtidig med at beskyttelsen af sårbare forbrugere

sikres.

Støtten bør være målrettet særlige behov hos sårbare forbrugere uden at påvirke

konkurrencen på energimarkederne uforholdsmæssigt.

Fornyede overvejelser om statslig intervention i overensstemmelse med bedste

praksis som påpeget af Kommissionen

for at undgå

tilskud, støtteordninger, skatter

eller afgifter i energisektoren, som har fordrejende virkninger for den måde, markedet

fungerer på,

eller som har unødvendige og uforholdsmæssigt store virkninger for

overkommelige energipriser for husholdninger og virksomheder.

•

2.5. Transportmarkederne

Markedsresultater og hindringer for EU-integration

På grund af de begrænsede fremskridt, der er gjort med at integrere transporttjenesteydelser,

foreslog Kommissionen i 2013 omfattende initiativer for jernbane- og luftfartssektoren

For

at opnå et virkeligt indre marked for transporttjenester

skal der dog gøres mere på

medlemsstatsplan, da afvigende nationale prioriteringer og fragmentering af

transportmarkedet fortsat indvirker negativt på kvaliteten af transporttjenester i Europa.

Markedet for togtjenester opfattes af forbrugerne som en af de tjenesteydelsessektorer, der

klarer sig dårligst. I 2013 lå markedet på 25. pladsen blandt 31 tjenesteydelsesmarkeder. Hvis

man ser positivt på det, har markedet opnået lidt bedre resultater siden 2012, hvor det lå på

27. pladsen

. Selv om markedet for luftfartstjenester samlet set vurderes forholdsvis godt,

vedrører en femtedel af alle grænseoverskridende klager passager- eller bagagetransport ad

luftvejen

Meddelelse fra Kommissionen "Det indre marked for elektricitets realisering og den mest effektive offentlige

intervention", http://ec.europa.eu/energy/gas_electricity/doc/com_2013_public_intervention_da.pdf.

Fjerde jernbanepakke (januar 2013), det fælles europæiske luftrum 2+ (juni 2013), høring om udkastet til

retningslinjer for statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber (juli 2013).

Consumer Market Monitoring Survey (undersøgelse af forbrugermarkeder) fra 2013, der blev bestilt af DG

SANCO, og som skal anvendes i forbindelse med den kommende 10. resultattavle for forbrugermarkederne,

http://ec.europa.eu/consumers/consumer_research/consumer_market_monitoring_survey_en.htm.

Registreret af Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre i 2012,

(http://ec.europa.eu/consumers/ecc/ecc_key_statistics_en.htm).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til

benchmark for håndhævelse

(se nærmere oplysninger i bilaget)) klarer

transportsektoren sig godt,

idet alle medlemsstater endelig har gennemført alle syv

relevante direktiver. Ikke desto mindre er der fortsat problemer med den korrekte

gennemførelse og anvendelse af vigtig lovgivning

på dette område. Som følge heraf

verserer der 20 traktatbrudssager om manglende overholdelse af transportlovgivningen mod

14 medlemsstater.

Hvis man ser på de specifikke transportformer,

er flaskehalse for integration i sektoren for

jernbanetjenester dem, det er vanskeligst at komme til livs.

Markedsadgang er fortsat et

stort problem til trods for, at jernbanegodstjenester og international passagertransport blev

åbnet for konkurrence i henholdsvis 2007 og 2010.

Flere medlemsstater har fortsat et retligt monopol på det indenlandske passagermarked (FI,

FR, ES, BE og NL

). Mange andre medlemsstater tildeler offentlige

tjenesteydelseskontrakter direkte uden åben konkurrence (BE, CZ, EL, ES, FR, HR, IE, LU,

RO og SI)

. Endvidere har den rent juridiske åbning af markedet ikke ændret situationen,

fordi det i forbindelse med offentlige udbud af offentlige tjenesteydelser ikke lykkedes at

finde nye markedsdeltagere (BG, LT, LV og SK).

En anden hindring for nye operatørers adgang til markedet og for effektiv drift af

jernbanetjenester er

infrastrukturforvalternes og operatørernes utilstrækkelige

uafhængighed og den manglende finansielle gennemsigtighed mellem dem,

hvilket kan

føre til forskelsbehandlende adfærd og markedsfordrejning. I 2013 verserede der 42

traktatbrudssager (status pr. juni 2013) mod næsten alle medlemsstater vedrørende

jernbanetjenester, og der var også indgivet klager vedrørende overtrædelse af

konkurrencereglerne. Manglende fremskridt i tilvejebringelsen af åbne og

konkurrenceprægede markeder for jernbanetransport kan især være skadeligt for hele den

europæiske økonomi, når det drejer sig om transitlande og/eller store markeder med et større

potentiale for deltagelse. Disse betænkeligheder er afspejlet i de landespecifikke henstillinger

fra 2013, hvor AT, DE, ES og FR blev rådet til at øge konkurrencen på jernbanemarkedet,

mens BE, BG, IT, PL og RO modtog en henstilling om at styrke

reguleringsmyndighedens/reguleringsmyndighedernes rolle.

Omkring 40 % af varerne på det indre marked transporteres via nærskibsfart mellem EU-

havne. Skibsfarten mellem medlemsstaterne er imidlertid reguleret af langsommelige og stive

procedurer, som følge af at søtransport anses for at ligge uden for de ydre grænser. Europa-

Kommissionen ønsker med sit "Blue Belt"-initiativ

at tilvejebringe et

virkeligt indre

marked for søtransport

ved ikke længere at underlægge EU-varer, der transporteres mellem

EU-havne, administrative formaliteter, som finder anvendelse på varer, der kommer fra havne

uden for EU, og indføre forenklede procedurer. Dette gør denne transportform mere attraktiv.

Udviklingen i luftfartssektoren viser de potentielle fordele ved liberaliseringen af markedet.

Antallet af passagerer, der er blevet transporteret inden for EU, er vokset støt siden 90'erne,

samtidig med at billetpriserne er faldet markant. Mellem 1995 og 2011 steg antallet af

Udbudte kontrakter eller åben adgang for erhvervsmæssige transporttjenester tegner sig for mindre

end 5 % af det

samlede

marked.

Udbudte kontrakter eller åben adgang for erhvervsmæssige transporttjenester tegner sig for mindre

end 5 % af det

samlede

marked.

Meddelelse fra Kommissionen "Blue Belt - et fælles søtransportområde", COM(2013) af 8. juli 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

passager-km på lufttransportområdet i EU med over 66 %, og lufttransport tegner sig nu for

næsten 9 % af personbefordringen i EU.

EU-luftrummet er

dog

fortsat fragmenteret,

hvilket fører til højere omkostninger og stiller EU-operatørerne ringere end deres

udenlandske konkurrenter.

I den forbindelse er driftsmæssige fordele som følge af

implementeringen af funktionelle luftrumsblokke og en stærk EU-netværksforvalter

nødvendige forudsætninger for yderligere markedsintegration. Endvidere er udøvelsen af

luftfartstjenester (ANSP) fortsat lukket for konkurrence og kræver forbedringer med hensyn

til kvalitet og omkostningseffektivitet. I juni 2013 fremsatte Europa-Kommissionen forslag

om at fremskynde reformen af Europas flyvekontrolsystem

Med hensyn til håndhævelse

volder den korrekte gennemførelse af direktivet om

lufthavnsafgifter fortsat problemer i flere medlemsstater,

hvilket navnlig afspejler sig i

sager om diskriminerende lufthavnsafgifter.

Der blev i 2012/2013 indledt formelle undersøgelsesprocedurer vedrørende statsstøtte,

navnlig i DE, FR og IT, men også i RO, PL, DK og SE, for at sikre, at den offentlige

finansiering, der stilles til rådighed for lufthavne og luftfartsselskaber, ikke hindrer fair

konkurrence i luftfartssektoren.

Markedsåbningen har også vist sig at være vellykket inden for international vejtransport. Den

internationale godskørsel voksede med 32 % i perioden 2000-2011 og tegner sig nu for

næsten 33 % af den samlede godskørsel. Ikke desto mindre hindres den optimale

tilvejebringelse af ligevægt mellem udbud af og efterspørgsel på transporttjenester af

vedvarende restriktioner for den midlertidige levering af indenlandsk godskørsel og

restriktioner for permanent adgang til indenlandske vejtransportmarkeder

De indenlandske markeder for godskørsel er fortsat beskyttet mod international

konkurrence

. Drifts- og tidsmæssige begrænsninger for cabotagekørsel begrænser

vejtransportvirksomhedernes frihed til at levere tjenester. Som følge heraf udgør

cabotagekørsel fortsat et lille segment af EU's marked for godskørsel (ca. 2 % af den samlede

transportmængde). Derudover har visse medlemsstater (FI og DK) vedtaget supplerende

foranstaltninger til at beskytte deres markeder mod konkurrence fra ikkehjemmehørende

transportvirksomheder. Andre medlemsstater, såsom ES, fortsætter med at pålægge

restriktioner for permanent etablering af små virksomheder. I den forbindelse vil

Kommissionen også fokusere på en klar fortolkning og en mere ensartet håndhævelse af den

eksisterende lovgivning om såvel markedsadgang som arbejdsmarkedsnormer. Derimod har

fjernelsen af restriktionerne for aktiviteter, som udføres af transportvirksomheder fra EU12,

ført til et stærk stigning i deres deltagelse i det internationale marked for godskørsel (to

tredjedele af deres transportmængder afvikles internationalt).

Medlemsstaterne skal øge deres bestræbelser på at færdiggøre og opgradere

grænseoverskridende forbindelser og infrastrukturer for europæisk gods- og

personbefordring.

Dette kunne navnlig opnås ved implementering de nye TEN-T-

http://ec.europa.eu/transport/modes/air/single_european_sky/ses2plus_en.htm.

Selv om der er fastsat betingelser for etablering i forordning (EF) nr. 1071/2009, tillader denne forordning

også medlemsstaterne at indføre supplerende krav til etablering af en vejtransportvirksomhed.

Indenlandske vejtransporttjenester, der udføres af transportvirksomheder fra andre medlemsstater, også kendt

som cabotagekørsel, er begrænset til tre transporter i løbet af de syv dage, der følger efter en international

transport i henhold til forordning (EF) nr. 1072/2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

basisnetkorridorer, anvendelse af intelligente transportsystemer (ITS) og bedre styring af

trafikbelastningen inden for grænseoverskridende transport

. Endvidere bør

infrastrukturbenyttelsesafgifter forhindre potentiel forskelsbehandling af lejlighedsvise

brugere ved anvendelse af afstandsbaserede infrastrukturafgifter. Dette system er hidtil kun

blevet anvendt i AT, CZ, DE, PL, SI og SK for afgifter på tung transport og i EL, ES, FR, IE,

IT, PL og PT for alle trafikanter på bestemte dele af vejnettet

Politiske prioriteringer

På grundlag af ovenstående bør medlemsstaterne fokusere på følgende nøgleprioriteringer:

•

Sikring af rettidig og effektiv gennemførelse af EU-retten på transportområdet,

navnlig i jernbanesektoren.

Åbning af indenlandsk personbefordring med jernbane for konkurrence

og sikring

af, at offentlige tjenesteydelseskontrakter er veldefinerede og tildeles efter en fair, åben og

gennemsigtig

udbudsprocedure.

Den

institutionelle

struktur

bør

sikre

infrastrukturforvalterens uafhængighed med henblik på at muliggøre effektiv konkurrence

på jernbanemarkederne og dermed sikre og garantere lige adgang til infrastruktur.

Fjernelse af bureaukrati i havne og lempelse af toldformaliteterne for søtransport

inden for EU og toldformaliteterne for skibe,

der anløber tredjelandshavne.

Fremskyndelse af gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum

(f.eks. fremskridt

med defragmenteringen af det europæiske lufttrafikstyringsnet ved gennemførelse af

funktionelle luftrumsblokke og realisering af præstationsmålene for perioden 2012-2014)

for at forbedre sikkerheden, kapaciteten, effektiviteten og miljøpåvirkningen i forbindelse

med luftfart.

Gennemgang af eventuelle resterende nationale restriktioner for adgang til

indenlandske markeder for godskørsel og personbefordring

for at sikre fuld

eksisterende overensstemmelse med EU-regler om frihed for udenlandske

vejtransportvirksomheder og personbefordringsvirksomheder til at udføre visse former for

cabotagekørsel og etablere sig i enhver medlemsstat.

Fjernelse af flaskehalse og modernisering af transportinfrastrukturer

gennem

færdiggørelse af TEN-T-korridorer, forbedring af grænseoverskridende forbindelser,

konsekvent anvendelse af ITS og gennemførelse af ikkeforskelsbehandlende

afstandsbaserede afgifter, idet man undgår at investere i transportinfrastruktur, der ikke

indgår i en sammenhængende netværkskonstruktion, og som kan føre til underudnyttelse

og dyr vedligeholdelse.

•

I den forbindelse har Kommissionen fremlagt forslag om det indre markeds rygrad med de to vigtige retsakter

om TEN-T og Connecting Europe-faciliteten, som tager sigte på et fuldt funktionsdygtigt paneuropæisk

transportnetværk, og Europa-Parlamentet og Rådet har tilsluttet sig forslagene.

CE Delft m.fl. (2012), "An inventory of measures for internalising external costs in transport" (Et katalog over

foranstaltninger til internalisering af de eksterne transportomkostninger).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.6. De digitale markeder

Markedsresultater og hindringer for EU-integration

Flere indbyrdes forbundne faktorer bidrager til de digitale markeders gode resultater.

Lande, som er nået langt inden for e-handel, har typisk en meget intensiv e-økonomi. De

lande, der klarer sig godt, såsom SE, DK og UK

, er alle kendetegnet ved stor

bredbåndsdækning, stor udnyttelse af internettet og et stort internetkendskab hos befolkningen

generelt. I disse medlemsstater er der også stor tillid til internettet som salgskanal

og et stort

kendskab til rettigheder og forpligtelser ved brug af internettet

. I SE og DK kan der

iagttages en stærk sammenhæng mellem onlinesalg og BNP pr. indbygger.

Adgangen til faste bredbåndsstrukturer, der er afgørende for de digitale markeder, er

vokset behersket, men støt.

Den faste dækning i landdistrikter ligger fortsat på under 80 % i

ti medlemsstater og er stadig en udfordring i medlemsstater såsom PL, SK, SI, LV og RO,

mens der er sket visse fremskridt i LT og CZ. Mens mere end halvdelen af EU's

husholdninger er dækket af højhastighedsbredbånd, har IT, HR, EL, FR, IE og PL behov for

at opgradere deres netværk for at holde trit

Mobilsektoren har generelt nydt gavn af konkurrencen og den fortsatte vækst i

anvendelsen af mobilt bredbånd

, men generes af forsinkelser med hensyn til

frekvenstilladelser.

Dækningsgraden for fjerdegenerations mobile bredbåndsadgangsnet blev

tredoblet til 26 % på kun ét år, men den fortsatte vækst i trådløst bredbånd vil kræve

yderligere store investeringer i de tilgrundliggende net. Dette er kun muligt, hvis der er

tilstrækkelige frekvenser til rådighed. Mere end halvdelen af medlemsstaterne har dog endnu

ikke stillet 800 MHz-båndet til rådighed for trådløst bredbånd, som skulle have været

operationelt senest den 1. januar 2013

. Deling af mobile netværk i overensstemmelse med

konkurrencereglerne kan åbne mulighed for bedre udnyttelse af allerede tildelte frekvenser.

Der er også behov for at fjerne uberettigede restriktioner for indførelsen af trådløse

bredbåndsnet.

Prisforskellene

mellem medlemsstaterne er fortsat generelt store

og har været det over tid

Dette, kombineret med de vedvarende hindringer for at skifte udbyder

, understreger

I disse lande har henholdsvis 74 %, 73 % og 73 % foretaget onlineindkøb mindst én gang i 2012 (kilde:

Eurostat).

I DK, UK og SE oplyste 80 %, 75 % og 71 % af respondenterne i nylige undersøgelser, at de har tillid til

internetsalg fra indenlandske detailhandlere sammenlignet med EU-gennemsnittet på 59 %.

http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_358_en.pdf

For markedsdataene i dette afsnit, se navnlig resultattavlen for den digitale dagsorden på:

https://ec.europa.eu/digital-agenda/sites/digital-agenda/files/DAE%20SCOREBOARD%202013%20-

%20SWD%202013%20217%20FINAL.pdf.

Anvendelsen af mobilt bredbånd steg med endnu 11 procentpoint fra januar 2012 til januar 2013.

Mellem juli og oktober 2013 indrømmede Kommissionen undtagelser (nye frister) til 11 medlemsstater (AT,

CY, FI, EL, HU, LV, LT, MT, PL, RO og ES). I lande som BE, EE, SI og SK har tilgængeligheden været

vanskeliggjort af administrative forsinkelser.

F.eks. er forskellen i gennemsnitsprisen pr. minut for et nationalt mobilopkald syv gange så høj i den dyreste

(NL) som i den billigste medlemsstat (LT).

For en samlet oversigt over udviklingen over tid i disse priser og ikkeprismæssige forskelle på såvel markedet

for fast bredbånd som markedet for mobilt bredbånd, se European Economy Occasional Papers 129: "Market

Functioning in Network Industries - Electronic Communications, Energy and Transport" ((Markedets funktion

inden for netværksindustrier – Elektronisk kommunikations, energi og transport) (februar 2013).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nødvendigheden af at uddybe det indre marked for elektronisk kommunikation, hvor

uafhængige nationale reguleringsmyndigheder med gode ressourcer og korrekt gennemførelse

af de lovgivningsmæssige bestemmelser er afgørende. Den nyligt foreslåede

lovgivningspakke vedrørende det indre marked for elektronisk kommunikation vil mindske de

resterende hindringer og tilvejebringe den lovgivningsmæssige sikkerhed, der er nødvendig

for investeringer i infrastruktur. I tilfælde af markedssvigt vil der dog fortsat være behov for

målrettet offentlig støtte, herunder fra strukturfondene, der i nogle medlemsstater har været

underudnyttede og/eller forbundet med betydelige absorptionsproblemer.

For EU som gennemsnit fortsætter såvel den indenlandske som den

grænseoverskridende onlinehandel med at vokse. Endnu er der dog primært tale om

indenlandsk handel.

Antallet af personer, der bestilte eller købte varer på internettet i de

sidste 12 måneder, steg til 45 % i 2012 fra 43 % i 2011 og 40 % i 2010

, idet tallet for de

medlemsstater, der havde et meget lavt udgangspunkt (lande med efterslæb), voksede meget

hurtigt. Mange af dem har dog fortsat lavere indenlandske niveauer for e-handel end

gennemsnittet (andele på 25 % eller derunder i HU, EE, HR, PT, CY, EL, LT, IT, BG og

RO).

Den grænseoverskridende e-handel

er fortsat begrænset, idet andelen af personer i EU, der

køber varer fra andre EU-medlemsstater, er stigende, men kun marginalt (fra 10 % til 11 %)

Selv om e-handelsdirektivet generelt er godt gennemført, er der fortsat problemer i visse

medlemsstater med hensyn til krav om forhåndstilladelser og håndhævelse af

informationsforpligtelserne for handlende. Endvidere er områder, som fortjener fornyet

opmærksomhed, adgangen til betalinger og deres sikkerhed, beskyttelse af personoplysninger

og privatlivets fred, levering af de bestilte varer, oplysninger om onlinekontrakter og nem

klageadgang samt generelle bestemmelser om kontrakter og forbrugerbeskyttelse.

Omkostningerne for virksomhederne og forbrugerne ved deltagelse i onlineøkonomien kunne

reduceres yderligere gennem effektive cybersikkerhedsstrategier, som dog kun halvdelen af

EU-medlemsstaterne har indført (AT, CZ, EE, FI, FR, DE, HU, LT, LU, NL, PL, RO, SK og

UK)

, mens AT, DE, DK, FI, FR, NL, SE og UK

har særdeles gode nationale kapaciteter.

IKT for effektivitet i den offentlige sektor er en undervurderet løftestang for

vækstvenlig fiskal konsolidering og strukturelle reformer,

navnlig gennem e-forvaltning,

cloud-baserede tjenester

, e-sundhed og intelligente og interoperable energi- og transportnet

samt åbning for adgang til information om den offentlige sektor. Siden sidste år er der

løbende gjort fremskridt med at modernisere den offentlige sektor: 87 % af virksomhederne

benytter e-forvaltningstjenester, og flere medlemsstater er ved at indføre obligatoriske

onlinetjenester. Andelen af borgere, der benytter e-forvaltning, er i løbet af de sidste år også

steget til 44 % (begge med 3 procentpoint). IT, HR, BG, CY, CZ, RO, PL og EL ville få gavn

"Consumer market study on the functioning of the market for internet access and provision from a consumer

perspective" (Forbrugermarkedsundersøgelse af, hvordan markedet for adgang til og levering af internet fungerer

ud fra et forbrugersynspunkt) (2012) – udført af Civic Consulting for Europa-Kommissionen:

http://ec.europa.eu/consumers/consumer_research/market_studies/internet_services_provision_study_en.htm.

Eurostat – EU-undersøgelse af husholdningers og enkeltpersoner brug af ikt – Nøgleresultatindikatorer inden

for rammerne af den digitale dagsorden for Europa.

Eurostat – EU-undersøgelse af husholdningers og enkeltpersoner brug af ikt – Nøgleresultatindikatorer inden

for rammerne af den digitale dagsorden for Europa.

ENISA-kortlægning af nationale cybersikkerhedsstrategier i verden, april 2013.

Konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau

for net- og informationssikkerhed i hele EU, SWD(2013) 529 final, februar 2013.

Se Kommissionens strategi for cloud computing, COM(2012) 539 final, september 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af en mere udbredt anvendelse. Selv om brugen af elektroniske værktøjer i forbindelse med

offentlige indkøb fortsat er begrænset, har nogle medlemsstater gjort brug af denne mulighed,

navnlig PT (elektronisk afgivelse af bud for de fleste procedurers vedkommende), LT, IE, SE

og UK. Anvendelse af e-fakturering er allerede obligatorisk for de fleste offentlige

myndigheder i DK og SE og burde blive almindelig praksis i hele EU.

EU's strategi for intellektuel ejendomsret

skal styrkes.

IKT-sektoren samt de sektorer,

der i stigende grad vælger internettet som distributionskanal, er ofte afhængige af

intellektuelle ejendomsrettigheder, der gør dem mere attraktive i finansieringsmæssig

henseende og sikrer de nødvendige investeringsafkast. Registreringssystemer for nationale

rettigheder skal være økonomisk overkommelige og tilgængelige

. Endvidere kan

specialiserede IP-afdelinger ved de nationale domstole fremskynde sagsbehandlingen og

forbedre retsafgørelsernes kvalitet væsentligt.

Selv de muligheder, som avancerede netværk og teknologier frembyder, kan ikke udnyttes

fuldt ud til vækst og jobskabelse, hvis virksomhederne og borgerne ikke benytter dem fuldt

. Dette potentiale for vækst og jobskabelse udfoldes ikke for øjeblikket, navnlig på grund

manglende IKT-færdigheder i arbejdsstyrken.

Ca. 50 % af EU-borgerne har ingen eller

kun ringe EDB-færdigheder

, men det forventes, at 90 % af alle job senest i 2015 vil kræve,

at man har et vist kendskab til IKT

. IKT-færdigheder skal være en del af det generelle

uddannelsessystem på alle niveauer. Der er endvidere behov for et stærkere samspil mellem

uddannelsessystemet og erhvervslivet på grund af den aktuelle akutte mangel på IKT-

fagfolk

Politiske prioriteringer

På grundlag af ovenstående bør medlemsstaterne fokusere på følgende nøgleprioriteringer:

•

Sikring af, at markerne for elektronisk kommunikation fungerer godt,

ved at

styrke deres nationale reguleringsmyndigheder og gennemføre regulering, som

fremmer en konkurrencebaseret anvendelse af højhastighedsbredbånd, om nødvendigt

med målrettet offentlig støtte, navnlig gennem effektiv udnyttelse af de europæiske

strukturfonde og Den Europæiske Investeringsfond.

Fuld gennemførelse af tildelingen af 800 MHz-frekvensbåndet så hurtigt som

muligt og forhøjelse af det frekvensspektrum, der er til rådighed for trådløst

bredbånd, til i alt mindst 1 200 MHz og fjernelse af hindringerne for en effektiv

•

Omfatter EU's og de nationale systemer for anerkendelse, registrering, udnyttelse og håndhævelse af

intellektuel ejendomsret.

F.eks. varierer omkostninger til ansøgning om og registrering af et varemærke i tre klasser inden for EU fra

78 EUR i CY til 419 EUR i SE.

I den henseende har én europæer ud af fem aldrig benyttet internettet, og andelen personer, som ikke benytter

internettet, er over 40 % i nogle medlemsstater.

Eurostat, baseret på et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning (16-74 år) i EU. Forskellene mellem

landene er betydelige, og andelen af personer, der ikke har nogen eller kun ringe færdigheder, spænder fra 26 %

til 79 %.

Hvidbog fra IDC "Post Crisis: e-Skills Are Needed to Drive Europe's Innovation Society" (Efter krisen er e-

færdigheder nødvendige for at drive Europas innovationssamfund fremad) (november 2009).

Fra 2011 til 2012 blev der skabt mere end 100 000 job som softwareingeniør. Kombineret med det stagnerende

antal personer, som afslutter en IKT-uddannelse, er resultatet stigende mangel på arbejdsmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udnyttelse og anvendelse af trådløs bredbåndsnet.

•

Indførelse af gunstige betingelser på de forskellige områder, der indvirker på

onlinetjenester,

herunder gennem korrekt og rettidig gennemførelse af relevant

lovgivning, fra e-handel – som det lovgivningsmæssigt vigtigste element i leveringen

af onlinetjenester – til beskatning, fra levering af pakker til betalinger, fra lovgivning

om forbrugerbeskyttelse

såsom direktivet om forbrugerrettigheder til

tvistbilæggelsesmekanismer såsom lovgivning om ATB/OTB

Støtte til anvendelsen af IKT og navnlig bredbåndsinternet

ved at forbedre

adgangen til finansiering af tilkobling og brug for SMV'er. Medlemsstaterne bør også

investere i IKT-færdigheder, navnlig med støtte fra Den Europæiske Socialfond, ved

at integrere dem mere og bedre i deres uddannelsessystemer, fremme partnerskaber

med erhvervslivet, tiltrække grænseoverskridende mobilitet og vedtage rammen for e-

kompetencer.

Vedtagelse af en samlet og ajourført cybersikkerhedsstrategi

og udpegelse af en

enhed, som er ansvarlig for dens gennemførelse og for samarbejde med andre

medlemsstater.

Forbedring af adgangen til brugervenlige offentlige onlinetjenester, herunder

gennem

grænseoverskridende

sammenkoblinger

infrastrukturer,

tilvejebringelse af interoperable offentlige e-indkøb og mere udbredt indførelse

heraf

på de forskellige forvaltningsniveauer og

fremme af udbredt anvendelse af

e-fakturering.

Medlemsstaterne bør fremme open cloud-baserede tjenester med

henblik på at udvikle digitale tjenesteinfrastrukturer og fremme efterspørgslen.

Medlemsstaterne bør også benytte interoperable e-sundhedsløsninger, herunder

elektroniske patientjournaler og e-recepter med henblik på at opnå et mere effektivt

offentligt sundhedssystem og klinisk forskning og yderligere fremme anvendelsen af

ikt til interoperable intelligente energi- og transportnet.

Uden at det berører kvaliteten af meddelte patenter og varemærker, bør

medlemsstaterne eventuelt overveje at

reducere omkostningerne ved og de

gennemsnitlige frister for registrering af nationale patenter og varemærker.

bør endvidere sørge for, at der oprettes

specialiserede IP-afdelinger,

og at disse får

tildelt de nødvendige ressourcer.

•

Direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF

og direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og direktiv 97/7/EF.

Direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på

forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF og forordning (EU)

nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om

ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

NTEGRATION

DET

INDRE

MARKED

SET

VÆRDIKÆDENINTEGRATIONSPERSPEKTIV

I denne del fremlægges nogle horisontale konklusioner om situationen med hensyn til

integration af det indre marked baseret på en analyse af værdikæder, dvs. levering og køb af

produktionsinput. En fuldstændig rapport om analysen er tilgængelig via dette

link.

Styrkelse af de grænseoverskridende produktionskæder er et vigtigt middel til at

fremme konkurrenceevne og vækst

og de samlede langsigtede virkninger for

beskæftigelsen vil sandsynligvis også være positive. Endvidere kan styrkelsen af

integrationen af værdikæden inden for EU også bidrage til at genoprette balancer over for

udlandet, eftersom det åbner markeder i medlemsstater, som har overskud i samhandelen med

udlandet.

Analysen viser, at

de grænseoverskridende input i EU's produktion, både i og uden for

EU, samlet set er vokset.

Dette viser, at tempoet i integrationen af det indre marked er blevet

videreført. Uanset disse positive generelle tendenser er der markante forskelle mellem

medlemsstaterne

Det fremgår også af analysen, at

andelen af

handelen inden for EU og med tredjelande i

produktionsinputtene er komplementær

Dette

viser, at bestræbelserne på yderligere at uddybe det

indre marked og fremme frihandelsaftaler mellem EU

og partnerøkonomier uden for EU styrker hinanden.

Tjenesteydelsessektorerne bidrager mest til andre

sektorers

aktiviteter,

navnlig

fremstillingsvirksomhed. Derfor

har velfungerende

tjenesteydelsesmarkeder positive virkninger for

EU's fremstillingsvirksomhed og omvendt,

sådan

det fremgår af graf 1.

Graf 1. Betydningen af tværsektorielle

produktionsinput i EU

Sektorbetegnelserne er forklaret i tabellen i bilaget, og

den fuldstændige rapport er tilgængelig via dette

link.

Tallene angiver andelen af (grænseoverskridende og

indenlandske) EU-input inden for EU i forhold til

bestemmelsessektorens output (i procent).

Det fremgår også af analysen, at medlemsstaterne i

deres reformbestræbelser bør fokusere på

at reducere handelshindringer i sektorer, som er

forholdsvist store, men endnu ikke ret godt integreret,

for at udnytte fordelene ved det

indre marked bedst muligt. Dette gælder især for sektorer, hvor integrationen uden for EU er

høj sammenlignet med integrationen inden for EU, eftersom dette kan være udtryk for, at

kapaciteten til samarbejde inden for EU er underudnyttet og derfor kan tyde på, at der fortsat

er betydelige hindringer.

Se kapitel 2 på http://ec.europa.eu/enterprise/policies/industrial-competitiveness/competitiveness-

analysis/european-competitiveness-report/comprep2012_en.htm.

For en landespecifik analyse af ændringerne i integrationsintensiteten, se den fuldstændige rapport på dette

link.

Den gennemsnitlige andel for 2006-2009 af de ikkeindenlandske produktionsinput inden for EU i outputtet var

positivt forbundet med den gennemsnitlige andel af produktionsoutputtene uden for EU i alle medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Graf 2. De stærkeste (indenlandske og grænseoverskridende)

Set i dette perspektiv (dvs. med

produktionsforbindelser inden for EU) på tværs af sektorer

fokus på handelsstrømme inden for

produktionsværdikæder) synes der

at være mulighed for yderligere at

reducere

hindringerne

for

ikkemarkedsmæssige

tjenesteydelser

ejendomsmæglervirksomhed

detailhandel .

Derudover kunne der opnås mere

økonomisk

vækst,

hvis

medlemsstaterne

gennemførte

politikker til forbedring af

produktiviteten i sektorer, som

allerede er stærkt integreret.

Sådanne reformer vil sandsynligvis

føre

til

afledte

produktivitetsgevinster

for

partnersektorer, navnlig når den

indbyrdes tilknytning mellem

En pils tykkelse svarer til koefficientens størrelse.: input fra én sektor til en anden i

procent af gennemsnittet af begge sektorers output. De respektive koefficienter er

sektorerne er stærk. Som det

vist ud for midten af hver pil. Sektorbetegnelserne er forklaret i følgende

link.

fremgår af graf 2, er leje af

maskiner og udstyr og andre

forretningsaktiviteter på tjenesteydelsesområdet tættest knyttet til det største antal

partnersektorer. Fremstillingsvirksomhed er tættest knyttet til leje og andre

forretningsaktiviteter samt engrossalg og detailhandel på inputsiden og med byggesektoren på

outputsiden. Transportsektoren er tættest knyttet til engrosmarkederne.

Offentlig forvaltning, forsvar uddannelse og sundhedsvæsen.

Denne analyse benytter integrationen uden for EU i disse tjenester som benchmark. Ved vurderingen af den

samlede

integration af tjenesteydelsesmarkederne i EU bør der dog tages hensyn til andre integrationskanaler,

som ligger uden for dette kapitel, (navnlig levering af tjenester gennem etablering) for at supplere disse

konklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

OVERSIGT OVER HÅNDHÆVELSEN AF LOVGIVNINGEN OM DET INDRE MARKED I NØGLESEKTORER - status pr. 25. oktober 2013

I meddelelsen om bedre forvaltning af det indre marked opfordres medlemsstaterne til:

- at forpligte sig til "nultolerance", når det drejer sig om gennemførelse af direktiver, dvs. overholde [1] et mål for gennemførelses- og [2] overensstemmelsesefterslæb på 0 %

- at sikre hurtig overensstemmelse og dermed [3] nedbringe varigheden af traktatbrudsprocedurer til 18 måneder i gennemsnit

- at fremskynde processen med at efterkomme Domstolens domme, dvs. [4] opnå fuld overensstemmelse inden 12 måneder i gennemsnit

For yderligere oplysninger se onlineresultattavlen for det indre marked: http://ec.europa.eu/single-market-scoreboard. Næste opdatering er planlagt til slutningen af januar 2014.

[1] Antal direktiver, som endnu ikke

er fuldt gennem ført

[2] Antal verserende

traktatbrudssager om manglende

overholdelse

[3] Gennem snitlig varighed af

verserende traktatbrudssager

[4] Gennem snitlig varighed siden

Domstolens dom m e

[1] Antal direktiver, som endnu ikke

er fuldt gennem ført

[2] Antal verserende

traktatbrudssager om manglende

overholdelse

[3] Gennem snitlig varighed af

verserende traktatbrudssager

[4] Gennem snitlig varighed siden

Domstolens dom m e

[1] Antal direktiver, som endnu ikke

er fuldt gennem ført

[2] Antal verserende

traktatbrudssager om manglende

overholdelse

[3] Gennem snitlig varighed af

verserende traktatbrudssager

[4] Gennem snitlig varighed siden

Domstolens dom m e

[1] Antal direktiver, som endnu ikke

er fuldt gennem ført

[2] Antal verserende

traktatbrudssager om manglende

overholdelse

[3] Gennem snitlig varighed af

verserende traktatbrudssager

[4] Gennem snitlig varighed siden

Domstolens dom m e

[1] Antal direktiver, som endnu ikke

er fuldt gennem ført

[2] Antal verserende

traktatbrudssager om manglende

overholdelse

[3] Gennem snitlig varighed af

verserende traktatbrudssager

[4] Gennem snitlig varighed siden

Domstolens dom m e

32,6

28,4

12,8

20,0

28,1

8,8

44,6

8,8

50,2

12,8

52,0

8,8

56,7

84,2

0,2

25.10.13

25.10.12

29,4

måneder

41,4

måneder

34,7

måneder

29,4

måneder

TJENESTEYDELSER

(4 direktiver)

4,9

60,1

22,8

FINANSIELLE

TJENESTEYDELSER

(2 direktiver)

TRANSPORTTJE-

NESTEYDELSER

(7 direktiver)

14,0

11,1

15,2

4,8

11,6

9,1

7,8

16,9

6,2

75,9

6,0

0,7

36,0

40,0

4,1

9,0

4,8

8,3

11,1

3,5

24,8

15,4

måneder

6,4

måneder

44,3

måneder

12,4

måneder

0,0

måneder

32,3

måneder

3,5

12,8

7,8

12,0

DET DIGITALE INDRE

MARKED

(1 direktiv)

ENERGITJENESTE-

YDELSER

(4 direktiver)

13,1

10,1

0,9

13,1

20,9

12,9

13,1

15,0

13,1

17,7

13,1

9,6

13,1

22,2

13,1

18,5

20,7

13,1

20,9

0,9

9,6

15,0

måneder

7,3

måneder

SAMLEDE RESULTATER PR. 25.10.2013

SAMLEDE RESULTATER PR. 25.10.2012

Ikke

oplyst

- Gennemførelsesefterslæbet er et udtryk for det antal direktiver, der endnu ikke er blevet fuldt gennemført, ud af det samlede antal direktiver, der skulle

have været gennemført. Et direktiv beskrives som et gennemført direktiv, hvis i) medlemsstaten har meddelt, at det er blevet fuldt gennemført, OG ii) hvis det

fremgår af Kommissionens foreløbige gennemgang af de foranstaltninger, som medlemsstaten har meddelt (og eventuelle andre relevante oplysninger fra

medlemsstaten), at direktivet kan betragtes som fuldt gennemført, ELLER hvis Kommissionen endnu ikke har afsluttet sin foreløbige gennemgang.

- Overholdelsesefterslæbet måler antallet af direktiver, med hensyn til hvilke er er indledt traktatbrudsprocedurer for manglende overholdelse.

- Varigheden af verserende sager beregnes fra den dato, hvor Kommissionen sender en åbningsskrivelse om afslutningen af den indledende fase.

* Kommissionene er i færd med at vurdere den lovgivning, der for nylig er blevet meddelt vedrørende henholdsvis et (PL) og to direktiver (FI).

Der er foretaget en ny beregning af disse tal for at tage hensyn til den forskellige metodologi, der blev anvendt i 2013, og de er derfor ikke identiske med

dem, der blev offentliggjort i 2012: For øjeblikket omfatter den gennemsnitlige varighed af verserende traktatbrudssager ikke sager, der verserer ved

Domstolen; endvidere beregnes den gennemsnitlige varighed kun på grundlag af positive værdier og ikke som et gennemsnit for alle medlemsstater.

Forklaring

Gennemførelsesefterslæb

Overholdelsesefterslæb

Varigheden af verserende sager

Varighed siden Domsstolens dom

Ikke oplyst

Resultater

Alle mål nået

> 3 mål ikke nået

1-3 mål ikke nået

≤

18 måneder

≤

12 måneder

>0%

> 18 måneder

> 12 måneder