Finansudvalget 2013
KOM (2013) 0801
Offentligt
1452415_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.11.2013
COM(2013) 801 final
UDKAST TIL DEN FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN
Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen - Årlig vækstundersøgelse 2014
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0002.png
1.
UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET OG DEN SOCIALE UDVIKLING
SAMT UDFORDRINGERNE I DEN EUROPÆISKE UNION
1
Arbejdsløsheden har nået et hidtil uset højt niveau i EU-28.
Selv om arbejdsløsheden faldt
med over 2 procentpoint fra 2003 til 2008, har den finansielle og økonomiske krise medført
en alvorlig forværring (figur 1). Mellem 2008 (årlig procent) og andet kvartal 2013 er
arbejdsløsheden (sæsonkorrigeret) i EU-28 steget fra 7,1 % til 10,9 %. Udviklingen over tid
har med nogle få undtagelser været nogenlunde ens for de forskellige grupper på
arbejdsmarkedet. For det første er ungdomsarbejdsløsheden tilsyneladende mere
konjunkturfølsom i al almindelighed. For det andet steg arbejdsløsheden hurtigere for mænd
end for kvinder, da krisen satte ind, hovedsagelig fordi de "mandsdominerede brancher" blev
mest påvirket. Dette fremgår af det større spring mellem 2008 og 2009 for den samlede
arbejdsløshed end for arbejdsløsheden blandt kvinder. For så vidt angår strukturelle forskelle,
er arbejdsløsheden blandt unge, lavtuddannede og tredjelandsstatsborgere
2
meget højere.
Figur 1: Udviklingen i arbejdsløsheden siden 2003 i EU-28: i alt, unge, ældre
arbejdstagere, lavtuddannede og kvinder
25
20
15
10
5
0
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
I alt (15-74)
Ældre arbejdstagere (55-64)
Kvinder
Note: Tallene for 2013 vedrører andet kvartal. Tallene for 2003 til 2012 er opgjort på årsbasis. Kilde:
Eurostat.
Unge (15-24)
Lavtuddannede (ISCED 0-2)
Arbejdsløsheden holdt op med at stige i midten af 2013.
Siden begyndelsen af 2013 har
arbejdsløsheden været ret stabil. I september 2013 var der næsten 26,9 mio. arbejdsløse i alt
(sæsonkorrigeret). Det tilsvarende tal udtrykt i procent var 11 %, hvilket var det samme for
sjette måned i træk. Fremadrettet er det stadig for tidligt at vurdere, om dette er begyndelsen
på en vending i udviklingen. Udviklingen går ikke samme vej overalt i EU. Sammenlignet
Dette afsnit tager til dels udgangspunkt i den detaljerede analyse i "Employment and Social Situation,
Quarterly Review", marts 2013. For så vidt angår detaljer om områderne uddannelse, erhvervsuddannelse og
kompetencer, henvises til 2013-udgaven af uddannelsesovervågningen.
2
Arbejdsløsheden for tredjelandsstatsborgere nåede 21,3 % i 2012 sammenlignet med 20,0 % i 2011 – og
14,4 % i 2008.
1
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0003.png
med september 2012 steg arbejdsløsheden i 16 medlemsstater (mest i EL, CY, IT og NL), og
den faldt i 12 lande (kraftigst i de baltiske lande, IE og HU). Disse forskelle er mere eller
mindre i overensstemmelse med BNP-udviklingen i medlemsstaterne.
Langtidsarbejdsløsheden stiger stadig
på grund af den langvarige krise. Ved udgangen af
andet kvartal 2013 nåede langtidsarbejdsløsheden op på et rekordhøjt niveau på 12,5 mio. i
EU-28, dvs. 5 % af den erhvervsaktive befolkning. Siden 2008 er langtidsarbejdsløsheden
omtrent fordoblet, og der har været en stigning i næsten alle medlemsstater, bortset fra DE
(hvor satsen faldt fra 4 % til 2,5 % mellem 2008 og 2012) og LU (hvor satsen i denne periode
lå stabilt på ca. 1,5 %). Året igennem til andet kvartal 2013 er langtidsarbejdsløsheden målt
som andel af den samlede arbejdsløshed steget fra 45 % til 47,1 % i EU-28 (47,0 % og 49,5 %
for EA-17).
Arbejdsløsheden udvikler sig i stigende grad forskelligt i de enkelte medlemsstater, især
i euroområdet.
Lige fra krisen begyndte, er arbejdsløsheden steget markant mod syd i og i
udkanten af euroområdet, men langt mindre i andre medlemsstater. I august 2013 svingede
arbejdsløsheden fra 4,9 % i AT, 5,2 % i DE og 5,9 % i LU til 26,6 % i ES og 27,6 % i EL
3
.
Satsen er uforholdsmæssig høj i EL og ES, men også i PT, HR og CY ligger arbejdsløsheden
betydelig over gennemsnittet i EU-28 med en arbejdsløshed på over 16 %. Med hensyn til
ændringer i arbejdsløsheden kunne man i CY registrere den største årlige (fra september 2012
til september 2013) stigningstakt (+4,4 procentpoint). Udviklingen går også den forkerte vej i
NL (men fra et lavt niveau) og i IT og i mindre omfang i BE, BG, HR, LU og SI.
Ungdomsarbejdsløsheden er fortsat meget høj.
I september 2013 lå
ungdomsarbejdsløsheden i EU-28 på over 23,5 %, hvilket var en stigning på 0,4 procentpoint
i forhold til året før, men den har været stabil inden for de sidste seks måneder. Der er stor
spredning medlemsstaterne imellem, idet tallene for september 2013 ligger fra 7,7 % i DE og
8,7 % i AT til 56,5 % i ES og 57,3 % i EL. I de sidste par måneder er forskellen ophørt med at
stige, men den er fortsat stor.
Andelen af unge, der hverken er i beskæftigelse eller almen eller faglig uddannelse
(NEET), er fortsat stigende.
Fra 2008 til 2011 steg NEET-procenten for unge i alderen 15 til
24 år med 2 procentpoint til 12,9 % (figur 2). I 2012 skete der en yderligere stigning i NEET-
procenten på EU-plan, men stigningen var mindre end i de foregående år og optrådte ikke i
alle medlemsstater (der blev registreret et fald i AT, UK, LT, LV, RO og BG). Niveauet er
fortsat højt i langt de fleste medlemsstater (LT, MT, PL, FR, BE, EE, SK, UK, PT, HU, LV,
CY, HR, RO, IE, ES, EL, IT og BG), mens den seneste udvikling (2011-12) i EL og SI, og i
noget mindre omfang i IT og HU, er særdeles foruroligende. NEET-procenten er noget højere
for kvinder end for mænd: I 2012 var satsen på hhv. 13,4 % og 12,9 % (i alt 13,1 %). NEET-
problemet skyldes hovedsagelig en stigning i ungdomsarbejdsløsheden frem for ikke-
uddannelsesmæssig inaktivitet.
3
Data for EL findes kun indtil juli.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0004.png
Figur 2: Samlet NEET-procent (15-24 år) i medlemsstaterne
Kilde: Eurostat.
Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, er efterhånden aftagende.
Andelen af unge,
der forlader skolen tidligt (ESL), lå på 12,7 % i 2012, hvilket var et fald fra 13,4 % året før.
ESL er fortsat et alvorligt problem, da det vedrører ca. 5,5 mio. mennesker, hvoraf 40 % er
arbejdsløse. I 2012 var satsen lavere i 12 medlemsstater end Europa 2020-målet på 10 %. ESL
var højest i ES, PT og MT med en sats på over 20 %.
Der sker gode fremskridt i Europa i
retning af at nå målet om, at mindst 40 % af befolkningen i EU skal have en
videregående uddannelse i 2020.
I 2012 havde 35,7 % af befolkningen en videregående
uddannelse.
Trods krisen er erhvervsfrekvensen yderligere steget i mange medlemsstater,
fortrinsvis
på grund af stigende erhvervsfrekvens hos ældre arbejdstagere og kvinder (55-64 år). Mellem
2008 (andet kvartal) og 2013 (andet kvartal) steg erhvervsfrekvensen i EU-28 for
befolkningen i alderen 15-64 år fra 70,7 % til 71,9 %, selv om der var betydelige udsving fra
land til land. Erhvervsfrekvensen steg kraftigst i CZ, MT, LT og HU, mens man havde de
største fald i DK (men fra et meget højt niveau), IE og HR. Selv om erhvervsfrekvensen
blandt kvinder efterhånden er blevet højere, er der stadig en betydelig forskel i forhold til
mænd: 12,1 procentpoint i andet kvartal 2013 (de relevante tal for mænd og kvinder var hhv.
78 % og 65,9 %). Kønsforskellene i erhvervsfrekvensen er særlig store i flere medlemsstater
mod syd som f.eks. EL, IT og PT. I visse andre lande er der en høj erhvervsfrekvens blandt
kvinder, men disse lande er kendetegnet ved udbredt deltidsarbejde hos kvinder, f.eks. i andet
kvartal 2013 i NL (77,3 %), i DE (46,5 %) og AT (45,6 %).
Beskæftigelsesfrekvensen er fortsat inde i en negativ udvikling, og der er brug for en
kraftig vending i udviklingen for at nå det overordnede Europa 2020-mål om 75 % for
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0005.png
mænd og kvinder i alderen 20-64 år.
Siden krisen begyndte, er beskæftigelsesfrekvensen i
EU-28 faldet med næsten 2 procentpoint til lidt over 68 % ved udgangen af 2012 (figur 3).
Siden da er tallene blevet endnu værre. Mellem andet kvartal 2012 og 2013 faldt
beskæftigelsesfrekvensen med 0,6 procentpoint i euroområdet og med 0,42 procentpoint i EU-
28.
Figur 3: Udvikling i beskæftigelsesfrekvensen i EU-28 og euroområdet i forhold til
Europa 2020-målene (aldersgruppen 20-64 år)
Note: Beskæftigelsesfrekvensen for 2000 og 2001 er for EU-27 og ikke for EU-28. Tallene for 2013
vedrører andet kvartal. Kilde: Eurostat (LFS) og Europa 2020-målene.
"Stigninger og fald" i beskæftigelsen i løbet af krisen har ikke været jævnt fordelt.
Mens
beskæftigelsesfrekvensen for mænd (20-64 år) er faldet med over 3 procentpoint siden 2008
(fra 77,9 % i 2008 til 74,5 % i 2012), er beskæftigelsesfrekvensen for kvinder kun faldet
marginalt og er oven i købet steget lidt det sidste år. Der har været en væsentlig stigning for
ældre arbejdstagere (3,3 procentpoint siden 2008 – for at nå 48,8 % i 2012 – og med
betydelige stigninger i BE, DE, FR, IT, LU, HU, NL og PL), navnlig for kvinder (5,0
procentpoint). Med hensyn til uddannelsesniveau har faldet i beskæftigelsen været størst for
de lavtuddannede og lavest for de højtuddannede. Beskæftigelsesfrekvensen for
tredjelandsstatsborgere (20-64 år) i EU-28 faldt fra 58,5 % i 2010 til 56,8 % i 2012. For så
vidt angår beskæftigelsesudviklingen pr. sektor, blev der mellem andet kvartal 2012 og 2013
registreret de største fald i bygge- og anlægsbranchen (-4,5 %), landbruget (-1,5 %) og
fremstillingsindustrien (-1,2 %). Stigningen har været særlig stor i IKT-branchen (+2,5 %).
Selv om det de sidste fem år er gået den forkerte vej med den varige beskæftigelse, er det
hovedsagelig for de midlertidige arbejdspladsers vedkommende, at tilpasningen har været
værst (dvs. ingen forlængelse af arbejdskontrakterne). Endelig er heltidsbeskæftigelsen for
fjerde år i træk for nedadgående: et fald på 8,3 mio. (-4,6 %) siden sidste kvartal 2008.
Omvendt har der været stabil vækst i deltidsbeskæftigelsen i de senere år med 2,5 mio. flere
arbejdspladser siden sidste kvartal 2008, dvs. en stigning på 6,4 %.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0006.png
Væksten i beskæftigelsen er forskellig fra land til land.
Figur 4 viser, at erfaringerne har
været ret forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, og at væksten i beskæftigelsen frem til
andet kvartal 2012 var særlig negativ i LV, EL, LT, IE og ES. Siden andet kvartal 2012 er
beskæftigelsen steget i de baltiske lande og i IE. Den er imidlertid faldet i adskillige andre
lande, især CY, ES, PT og HU. Samlet set har nogle "kernelande" i euroområdet (samt MT)
klaret sig forholdsvis godt, hvorimod beskæftigelsen fortsat er faldet i landene mod syd i
euroområdet såsom IT og ES, hvilket bekræfter den tiltagende forskel i arbejdsløsheden inden
for euroområdet (jf. ovenfor).
Figur 4: Vækst i beskæftigelsen (antal personer) siden andet kvartal 2008, pr.
medlemsstat
Note: Første kvartal 2013 for HU og HR. Kilde: Eurostat (nationalregnskaber), DG EMPL-
beregninger.
Beskæftigelsen vil sandsynligvis stige lidt fremover, hovedsagelig som følge af den
forventede stigning i BNP.
Udbuddet af ledige stillinger ligger i øjeblikket på ca. 1,5 %,
hvilket mere eller mindre har været gennemsnittet siden slutningen af 2010
4
. Fremadrettet vil
adskillige udviklingstendenser på mellemlang sigt føre til yderligere jobvækst, især inden for
visse områder. F.eks. vil den teknologiske udvikling skabe nye arbejdspladser i IKT-branchen
(der forventes at være 900 000 ledige IKT-stillinger i 2015), samtidig med at ældningen i
Ifølge den seneste udgave af redskabet til overvågning af ledige stillinger i Europa var de erhverv, hvor der var
den største vækst i antallet af ansatte – ud over plejepersonale i sundhedssektoren – softwareudviklere
og -analytikere, administrative og specialuddannede sekretærer, tilsynsførende inden for minedrift,
fremstillingsindustrien og bygge- og anlægsbranchen samt lærere i grundskolen og personale til
førskoleundervisning.
4
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0007.png
samfundet – trods de nuværende begrænsninger på statsbudgetterne vedrørende
sundhedssektoren – sandsynligvis vil kunne øge efterspørgslen på mellemlang sigt efter
arbejdstagere inden for denne sektor og de dertil knyttede serviceområder (i 2012 var det
samlede antal personer, der blev ansat inden for sundhedssektoren i EU-27, allerede nået op
på næsten 1 mio.). Desuden kan omstillingen til grøn økonomi føre til en stigning i antallet af
grønne arbejdspladser (det samlede antal beskæftigede er steget fra 2,4 mio. i 2000 og 3,0 mio.
i 2008 og blev vurderet at nå 3,4 mio. i 2012). Andre high-tech-afhængige sektorer såsom
transportbranchen får også brug for at ansætte et væsentligt antal medarbejdere med
mellemlang eller lang uddannelse for at kunne klare væksten i fly- og passagertransport og
som reaktion på den høje andel af ældre medarbejdere, der forventes at forlade
transportbranchen inden 2020.
Beskæftigelsesdynamikken skyldes hovedsagelig et fald i andelen af arbejdsløse, der
kommer i job.
Hvis man ser på den bagvedliggende dynamik skyldes faldet i
beskæftigelsesfrekvensen både en stigning i arbejdsophørsprocenten og et fald i andelen af
arbejdsløse, der kommer i job, hvor sidstnævnte er den vigtigste faktor målt i relative tal
(figur 5)
5
. Mellem 2008 og 2012 faldt andelen af arbejdsløse, der kom i job, i 24
medlemsstater, mens den kun steg i tre (LU, DE og NL). Det kraftigste fald oplevede man i
DK, CY og SI.
Figur 5: Andel af arbejdsløse, der kommer i job, og arbejdsophørsprocent i EU-27,
årligt gennemsnit 2005-12
0,95
22
andel af arbejdsløse, der kommer i job
arbejdsophørsprocent
0,90
20
% uden beskæftigels
0,85
16
0,80
14
0,75
12
10
0,70
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Kilde: Eurostat (LFS), DG EMPL-beregninger.
Andelen af arbejdsløse, der kommer i job, defineres som forholdet mellem antallet af personer, der begynder på
et nyt job, og antallet af personer, der er arbejdsløse. Arbejdsophørsprocenten er forholdet mellem antallet af
personer, der forlader deres job, og antallet af personer, der er i beskæftigelse.
5
7
2012
% i beskæftigelse
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0008.png
Segmenteringen på arbejdsmarkedet er fortsat omfattende.
Andelen af vikaransatte er
steget med 0,4 procentpoint siden 2011, hvilket hovedsagelig er udtryk for den usikre
økonomiske situation. Dette forværrer den høje arbejdsløshed og/eller lave
beskæftigelsesfrekvens for visse grupper. Beskæftigelsen blandt unge er kendetegnet ved en
høj andel af både vikar- og deltidsbeskæftigelse, idet andelen lå på noget over hhv. 40 % og
30 % (af den samlede beskæftigelse) i 2012. Til sammenligning lå andelen af vikar- og
deltidsbeskæftigelse for den samlede arbejdsstyrke væsentlig lavere, nemlig på hhv. ca. 14 %
og 19 % i 2012 i EU-28. Kvinderne er overrepræsenteret med hensyn til deltidsarbejde. I 2012
var forekomsten af deltidsarbejde for kvinder 31,9 % i forhold til 8,4 % for mænd, idet NL,
UK, DE, AT og BE alle har en andel på mere end 40 % kvinder, der har deltidsarbejde,
hvilket sænker beskæftigelsesfrekvensen markant som målt i fuldtidsækvivalenter. På
nuværende tidspunkt kan vikar- og deltidsarbejde, der til dels er ufrivilligt, bidrage til
jobskabelse og på mellemlang eller lang sigt måske fungere som et springbræt, der
efterhånden kan føre til varigt arbejde og/eller fuldtidsarbejde (f.eks. for de unge).
Segmenteringen kan også ses ud fra de vedvarende kønsmæssige forskelle og den ringe
mulighed for at komme fra kontraktformer med ringe beskyttelse over på kontraktformer med
bedre beskyttelse. Sidstnævnte er til ulempe for grupper, der typisk arbejder på midlertidige
kontrakter, dvs. hovedsagelig de unge.
Afstemningen med arbejdsmarkedet er i adskillige medlemsstater ikke god nok.
Selv om
det gennemsnitlige udbud af ledige stillinger ikke har ændret sig væsentligt i de sidste tre år,
har arbejdsløsheden været stigende, hvilket tyder på en dårligere afstemning med
arbejdsmarkedet. Beveridgekurven (figur 6) viser, at strukturarbejdsløsheden har været
stigende siden midten af 2011. Beveridgekurven er forværret for de fleste medlemsstater,
bortset fra DE især. Denne overordnede negative tendens skyldes hovedsagelig, at den
kompetencemæssige ubalance
6
bliver større, hvilket viser, at manglende muligheder på
arbejdsmarkedet kombineret med den økonomiske krise frembringer en hysteresevirkning, der
skal imødegås ved at investere i menneskelige ressourcer og mere effektiv afstemning.
Figur 6: Beveridgekurve, EU-27, første kvartal 2008 til første kvartal 2013
Note: LSI (vertikal akse) står for "Indikator for mangel på arbejdskraft", taget fra EU's
virksomhedsundersøgelser (% af fremstillingsvirksomheder, der peger på mangel på arbejdskraft som
en produktionsbegrænsende faktor). Kilde: Eurostat.
6
"Udviklingen på arbejdsmarkedet i Europa, 2013", Europa-Kommissionen.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0009.png
Det stigende antal arbejdsløse, den stigende andel af langtidsledige og det deraf følgende fald
i afstemningseffektiviteten stiller store udfordringer til de aktive arbejdsmarkedspolitikker
(ALMP'er) og de offentlige arbejdsformidlingskontorer (PES'er). Mens nogle medlemsstater
har øget bevillingerne til ALMP'er og PES'er, har andre reduceret dem med henblik på at
opfylde de finanspolitiske konsolideringsmål og med det formål at øge PES'ernes effektivitet.
Nogle medlemsstater har også forbedret PES'ernes arbejdsgange.
Den økonomiske krise og eftervirkningerne på arbejdsmarkedet synes at have påvirket
migrationsstrømmene i EU
på tre forskellige niveauer: lavere migration fra tredjelande til
EU (-3,7 % mellem 2010 og 2011), øget migration fra EU til tredjelande (+14 % mellem 2010
og 2011, heraf 90 % fra ES, UK, FR, IE, PT og CZ, primært tilbagevendende migranter frem
for nationale statsborgere) og ændrede mønstre med hensyn til migration inden for EU.
Arbejdstagernes mobilitet inden for EU synes i stigende grad at skyldes push-faktorer, mens
det tidligere var pull-faktorer, som dominerede. Til trods for den kraftige stigning i
mobiliteten fra medlemsstater mod syd til andre EU-lande (f.eks. UK og DE) i relative tal, er
de absolutte tal samlet set fortsat forholdsvis lave sammenlignet med arbejdsstyrkens størrelse
(og antallet af arbejdsløse) i EU-landene mod syd og også med meget større
mobilitetsstrømme fra medlemsstaterne mod øst og i det centrale EU, som fortsat er de
primære oprindelsesområder for dem, der flytter inden for EU.
Udbuddet af kvalifikationer følger ikke med ændringerne i efterspørgslen efter
kvalifikationer.
Adskillige
udviklingstendenser,
navnlig
globaliseringen
og
(kvalifikationskrævende) teknologiske forandringer, har medført en gradvis ændret
efterspørgsel efter arbejdskraft. Den relative efterspørgsel efter højtuddannede er generelt
steget på bekostning af arbejdstagere med mellemlang og lav uddannelse ("opkvalificering af
efterspørgslen efter arbejdskraft"). Der er også sket en ændring i den relative betydning af de
forskellige typer kvalifikationer, idet både IKT-relaterede kvalifikationer og "bløde
kvalifikationer" kommer til at spille en større rolle inden for en lang række erhverv.
Selv om det gennemsnitlige uddannelsesniveau og dermed "kvaliteten" af kvalifikationer, der
udbydes, efterhånden er styrket, er de kvalifikationer, som arbejdstagerne har, ikke fulgt med
efterspørgslen efter kvalifikationer. Dette gør sig i endnu større grad gældende, i og med at
udviklingen vedrørende deltagelse i livslang læring er for nedadgående i adskillige
medlemsstater for både mænd og kvinder. Som følge af disse ændringer i den relative
efterspørgsel efter og det relative udbud af kvalifikationer er beskæftigelsesmulighederne for
de højtuddannede bedre end for dem med en mellemlang eller lav uddannelse.
Arbejdsmarkedsprognoserne bekræfter, at denne tendens vil fortsætte i de kommende år
7
.
Europas vækstpotentiale og konkurrenceevne er truet af strukturelle svagheder
vedrørende kvalifikationsniveauet i EU.
De seneste oplysninger
8
tyder på, at ca. 20 % af
befolkningen i den erhvervsaktive alder kun har meget dårlige kvalifikationer, og i nogle
lande (ES, IT) er denne andel endnu højere. Kun i nogle få lande (FI, NL, SE) er der en høj
andel af befolkningen, som har virkelig gode kvalifikationer, og de fleste europæiske lande
kommer ikke i nærheden af de højtplacerede lande uden for Europa (som f.eks. Japan eller
Australien). Oplysningerne bekræfter, at Europa ikke investerer effektivt nok i
uddannelsessektoren og opnåelsen af kvalifikationer, hvilket bringer konkurrenceevnen på
7
8
F.eks. "Future skills supply and demand in Europe", Cedefop.
OECD og Kommissionen offentliggjorde i oktober 2013 resultatet af en ny "Undersøgelse om
voksenkompetencer (PIAAC)", Europa-Kommissionen, OECD.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0010.png
mellemlang sigt og beskæftigelsesegnetheden for en stor andel af arbejdsstyrken i fare. 10
medlemsstater har reduceret udgifterne til uddannelse i absolutte tal (DK, IE, EL, ES, IT, CY,
HU, PT, SK og UK), og 20 medlemsstater har reduceret den relative andel af BNP, de
investerer i uddannelse.
Lønudviklingen indretter sig efter behovet for omlægning.
I tiden inden krisen opstod der
internt i EU, og især i euroområdet, nogle betydelige ubalancer i forhold til udlandet. I den
senere tid understøtter udviklingen i enhedslønomkostningerne omlægningen i forhold til
udlandet (figur 7). Desuden tilpasser udviklingen i de reelle lønomkostninger sig i
overensstemmelse med arbejdsmarkedssituationen i de forskellige lande. Det er vigtigt, at
lønudviklingen fortsat er i overensstemmelse med behovet for at få tilpasset ubalancerne i
forhold til udlandet og reducere arbejdsløsheden. Hvis udviklingen fortsætter, kan de nylige
lønstigninger i "overskuds-"lande styrke den overordnede samlede efterspørgsel
9
.
9
Jf. f.eks. "Is aggregate demand wage-led or profit-led? National and global effects?", Det internationale
Arbejdsbureau (ILO), Conditions of Work and Employment, serie nr. 40, Genève, 2012.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0011.png
Figur 7: Udviklingen i de nominelle enhedslønomkostninger i euroområdet
80
70
60
50
40
30
20
10
0
-10
-20
DE FI FR LU
IT ES
SK CY EE
3. kv. 2012-2. kv. 2013
2008-2. kv. 2012
2001-2007
Note: Der er ingen kvartalsoplysninger for EL. EL-tal fra udgangen af 2012. Kilde: DG EMPL-
beregninger på baggrund af data fra Eurostat.
Reduktioner i enhedslønomkostninger og løntilbageholdenhed er kun slået langsomt og
ufuldstændigt igennem i prisudviklingen.
Denne ufuldstændige afsmittende virkning kan til
dels forklares med en samtidig stigning i de indirekte skatter og offentligt fastsatte priser på
grund af finanspolitisk konsolidering
10
. De nominelle reduktioner af enhedslønom-
kostningerne har i betragtning af de stagnerende priser ført til fald i arbejdsindkomstandelen i
adskillige medlemsstater, især ES, PT og EL. Den resulterende stigning i virksomhedernes
fortjenstmargen er ikke blevet efterfulgt af en stigning i investeringerne.
Skattekilen er fortsat høj i mange medlemsstater.
En høj og i nogle tilfælde stigende
skattekile, især for lavtlønnede og dem, der ikke tjener husstandens hovedindkomst, er fortsat
et problem i et betydeligt antal medlemsstater. Til belysning heraf oplevede de lavtlønnede
(67 % af gennemsnitslønnen) et fald i skattekilen mellem 2008 og 2010 i de fleste lande,
hvilket blev efterfulgt af en stigning i de to efterfølgende år i næsten alle medlemsstater (med
undtagelse af UK, NL, PT, SI og FI). Niveauet i 2012 gik fra 20 % eller derunder i MT og IE
til over 45 % i BE, DE, FR og HU. I 2012-2013 fortsatte stigningerne i den personlige
indkomstskat med fokus på de højtlønnede i 11 medlemsstater
11
.
Ændringer i den samlede skattekile skyldes fortrinsvis den personlige indkomstskat, hvor der
har været stigninger i 19 (ud af 26) medlemsstater (figur 8; NB: ugifte, uden børn).
Stigningerne i den personlige indkomstskat har været specielt store i IE, HU og EL. Den
personlige indkomstskat har sammen med arbejdstagernes socialsikringsbidrag øget
skattetrykket på arbejdstagerne i 18 medlemsstater, mens det i mindre grad gælder for
arbejdsgiverne (11 lande med øget skattetryk). Overordnet set har niveauet for
10
11
Jf. "Kvartalsrapport om euroområdet", Europa-Kommissionen, bind 12, nr. 3, 2013.
Kilde: Garnier et al. (2103): Recent Reforms of Tax Systems in the EU: Good and Bad News". "Dokument om
beskatning", 39, Europa-Kommissionen.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0012.png
arbejdsgivernes socialsikringsbidrag ligget mere eller mindre stabilt i de fleste medlemsstater,
med et par undtagelser (først og fremmest FR, SK, PL og HU).
Figur 8: Ændring fra 2010 til 2012 i den samlede skattekile, opgjort efter bestanddele
(67 % af gennemsnitslønnen, ugifte, uden børn)
10
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
Arbg.soc.bidr.
Pers. indkomstskat
Arbt.soc.bidr.
Skattekile
Note: Der er ingen data for CY og HR. Kilde: OECD.
Bekæmpelse af sort arbejde er en udfordring i en række medlemsstater.
Ulovlig
økonomisk aktivitet og sort arbejde indvirker negativt på de makroøkonomiske mål samt
arbejdskvaliteten og -produktiviteten og den sociale samhørighed. Set ud fra et
makroøkonomisk perspektiv sænker disse aktiviteter skatteindtægterne (indkomstskat og
moms) og undergraver finansieringen af sociale sikringsordninger. Set ud fra et
mikroøkonomisk perspektiv har sort arbejde og andre atypiske former for beskæftigelse
såsom proformaselvstændige virksomheder en tendens til at forvride den fair konkurrence
mellem virksomhederne, hvilket baner vejen for social dumping og forhindrer skabelsen af
regulære arbejdspladser med fuld social beskyttelse. Det er også årsag til produktionsmæssig
ineffektivitet, da uformelle virksomheder typisk undgår at gøre brug af formelle
tjenesteydelser (f.eks. kreditgivning) og ikke vokser. Selv om der ikke lige findes fuldt ud
pålidelige tal for omfanget af den såkaldte skyggeøkonomi og sort arbejde, viser et groft skøn,
at problemet i visse medlemsstater er en udfordring
12
.
Jf. f.eks. Eurofound (2013), "Tackling Undeclared Work in 27 European Union Member States and Norway:
Approaches and Measures Since 2008", Eurofound, Dublin; Hazans, M. (2011), "Informal Workers Across
Europe", forskningsdokument 5912, Verdensbanken, Washington DC.
12
UK
PT
NL
FI
SI
LV
SE
LT
DK
CZ
MT
IT
RO
EE
ES
DE
AT
FR
BE
BG
LU
PL
SK
IE
HU
EL
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0013.png
Krisen har ændret ulighedsdynamikken markant og påvirket forskellige
befolkningsgrupper forskelligt.
Mens S80/S20-forholdet i gennemsnit
13
lå stabilt mellem
2008 og 2012 i EU-27, var der stor spredning og stigende forskel i uligheden medlemsstaterne
imellem (figur 9). Uligheden er vokset i de fleste medlemsstater mod syd (ES, EL, IT, CY)
samt i HR, EE, DK, HU, SK og en smule i IE. Trods de nylige forbedringer giver uligheden
fortsat også anledning til særlig bekymring i BG, LV, PT og RO.
Figur 9: Ulighed vedrørende indkomstfordeling (kvintilsats for indkomster) 2008-12
Kilde: Eurostat, EU-SILC. *AT, BE, IE og UK: 2011 i stedet for 2012. 2012 skønnet for EU-27 og
EU-28, foreløbigt tal for IT.
Fattigdomsrisikoen og risikoen for social udstødelse steg markant, idet forskellene
medlemsstaterne imellem også øges. Der er brug for en kraftig vending i udviklingen for
at nå det overordnede Europa 2020-mål om at løfte mindst 20 mio. mennesker ud af
risikoen for fattigdom eller social udstødelse.
Fra begyndelsen af krisen i 2008 og til 2012
14
er antallet af europæere, der lever i risiko for fattigdom eller social udstødelse, steget i
foruroligende grad med 8,7 mio. (ekskl. HR) til 25,1 % af befolkningen i EU-28 i 2012 (figur
10). Mens andelen af befolkningen, der lever i risiko for fattigdom eller social udstødelse,
især er steget i de medlemsstater, der blev hårdest ramt af den økonomiske krise, kan nogle få
medlemsstater melde om et fald i den
relative
fattigdom.
13
Kvintilsatsen for indkomster eller S80/S20-forholdet er et mål for uligheden vedrørende indkomstfordeling.
Den beregnes som forholdet mellem den samlede indkomst i de 20 % af befolkningen med den højeste indkomst
(den øvre kvintil) og indkomsten hos de 20 % af befolkningen med den laveste indkomst (den nedre kvintil).
Alle indkomster er beregnet som ækvivaliserede disponible indkomster.
De seneste EU-SILC-tal omfatter Eurostat-skøn for EU-28 og EU-27 for 2012 (resultater for AT, BE, IE og
UK mangler). SILC-referencedataene for 2012 vedrører indkomståret 2011.
14
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0014.png
Figur 10: Udviklingen i risikoen for fattigdom eller social udstødelse (AROPE) 2008-12
Kilde: Eurostat, EU-SILC. Sorteret efter AROPE i 2012. 2012 skøn for EU-27 og EU-28, foreløbigt
tal for IT, *AT, BE, IE og UK: 2011 i stedet for 2012, **HR og EU-28: ingen data for 2008.
Der er væsentlige forskelle mellem alderskohorterne.
Personer i den erhvervsaktive alder
er blevet hårdest ramt. Fattigdom og social udstødelse blandt de 18-64-årige er steget markant
i to tredjedele af medlemsstaterne i de seneste år, hovedsagelig på grund af det stigende antal
husstande, hvor der ingen erhvervsaktivitet er, eller som er ramt af underbeskæftigelse, og
fattigdom blandt personer i arbejde. I 2012 levede ca. 50 mio. mennesker i den erhvervsaktive
alder for under 60 % af den nationale ækvivalerede medianindkomst i EU-28, 33,1 mio. led
alvorligt materielt afsavn, og 30,4 mio. i alderen 18-59 år boede i en husstand uden
erhvervsaktivitet.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0015.png
Figur 11: Udvikling i risikoen for fattigdom eller social udstødelse (AROPE) siden 2005 i
EU-28: i alt, børn, befolkningen i den erhvervsaktive alder og ældre
30
25
20
15
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
I alt
Børn (0-17)
Befolkning i erhvervsaktiv alder (18-64)
Ældre (65+)
Kilde: Eurostat, EU-SILC. Gennemsnit i EU-27 for 2005-09; gennemsnit i EU-28 for 2010-12, skøn for 2012.
De ældre (65+) har været ramt i forholdsvis mindre grad, da deres risiko for fattigdom eller
social udstødelse er faldet i de fleste medlemsstater – men kvinder rammes stadigvæk oftere
af fattigdom i de ældste aldersgrupper end mænd. Den relative forbedring skyldes dog
primært, at pensionsudbetalingerne stort set ikke er blevet ændret, samtidig med at
indkomsterne hos befolkningen i den erhvervsaktive alder er stagneret eller faldet.
Siden 2008 er risikoen for fattigdom eller social udstødelse blandt børn steget i
forlængelse af den forværrede situation hos deres forældre (der oftest er i den
erhvervsaktive alder)
i mere end 20 medlemsstater i forhold til 2008, men husstande med
kun en forsørger er i en risiko for fattigdom og social udstødelse (EU-28: 47,8 % i 2012), der
er mere end dobbelt så stor end familier med to forsørgere (24,4 %). Den væsentligt højere
risiko for fattigdom i husstande med kun en forsørger forekommer i alle medlemsstater lige
fra 35 % i SI, FI og DK til 78 % i BG. Ligeledes er familier med tre eller flere børn i
betydelig større risiko for fattigdom og social udstødelse (EU-28: 30,9 %) end i befolkningen
som helhed. Mænd i den erhvervsaktive alder har været mere ramt af forværringen på
arbejdsmarkedet under krisen. Ikke desto mindre har kvinder stadig en større risiko for
(vedvarende) fattigdom eller udstødelse end mænd som følge af perioder med manglende
erhvervsaktivitet ved plejemæssige opgaver og deltidsarbejde. Risikoen for fattigdom og
social udstødelse i 2012 var meget højere (48,8 %) for tredjelandsstatsborgere (18-64 år) end
for nationale statsborgere (24,9 %). Samlet set steg forskellen fra 21,7 procentpoint i 2010 til
23,9 procentpoint i 2012.
Siden 2011 er den disponible husstandsindkomst gennemsnitlig faldet i faste priser både
i EU og i euroområdet.
Faldet var særlig kraftigt (over 5 procentpoint samlet set over to år) i
EL, ES, IT, CY, PT og RO og mere behersket i BE, CZ, DK, HU, NL, SI og SK. I andre lande
stagnerede husstandsindkomsterne, eller de steg svagt.
De sociale ydelsers stabiliserende virkning på husstandsindkomsterne aftog efter 2010.
Under den økonomiske afmatning i 2008-2009 spillede de sociale ydelser en betydelig rolle
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0016.png
med hensyn til at opretholde husstandsindkomsterne i de fleste EU-lande
15
, også som følge af
de finanspolitiske incitamentsforanstaltninger, der blev iværksat for at fastholde den samlede
efterspørgsel og dæmpe virkningerne af tabet af arbejdsplader, jf. planen til genopretning af
den europæiske økonomi fra november 2008. Endvidere bidrog de sociale nettoudgifter og
skattenedsættelserne positivt til ændringen i den disponible bruttohusstandsindkomst (GHDI)
i 2009 og i de første to kvartaler i 2010 (figur 12). Fra midten af 2010 og fremefter er de
sociale ydelsers bidrag til ændringen i bruttohusstandsindkomsten aftaget. Dette kan skyldes
stigningen i antallet af langtidsarbejdsløse, der mister deres dagpengeret, kombineret med den
delvise udfasning – efter en vis forbedring i de økonomiske udsigter i nogle få medlemsstater
– af de foranstaltninger, der var iværksat for at imødegå krisen. Endelig var den aftagende
virkning af de sociale udgifter i nogle medlemsstater udtryk for en forbedret økonomisk
situation og bedre fremtidsudsigter
16
.
15
16
Jf. "Employment and Social Developments in Europe 2012", Europa-Kommissionen.
Ibid.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0017.png
Figur 12: Forskellige elementers bidrag til
bruttohusstandsindkomst (GHDI) (EA17 og EU-27)
10%
væksten
i
den
disponible
EA-17
Sociale ydelser, netto
Indkomstskat, (negativ) formueskat
5%
Andre løbende overførsler
Formueindkomst, netto
0%
Løn til selvstændige
Aflønning af ansatte
-5%
K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Reel GHDI
Nominel GHDI
10%
EU-27
Sociale ydelser, netto
Indkomstskat, (negativ) formueskat
Andre løbende overførsler
5%
0%
Formueindkomst, netto
Løn til selvstændige
Aflønning af ansatte
-5%
Reel GHDI
Nominel GHDI
-10%
K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3 K1 K3
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Kilde: Eurostat – Sektorregnskaber
Den fordelingsmæssige virkning af den finanspolitiske konsolidering varierede markant
fra land til land.
Ifølge en Euromod-undersøgelse
17
påvirkede lovpakkerne vedrørende
finanspolitisk konsolidering høj- og lavindkomsthusstande forskelligt, alt efter hvordan
pakkerne var udformet. I en række lande sætter de regressive virkninger levestandarden i især
lavindkomsthusstandene under yderligere pres. Andre medlemsstater har via mere
omhyggeligt fokus på den fordelingsmæssige profil af deres finanspolitiske
konsolideringsforanstaltninger formået at undgå, at lavindkomsthusstandene blev
uforholdsmæssig hårdt ramt. Disse forskelle i de fordelingsmæssige virkninger var
uafhængige af forskellene i justeringernes samlede omfang.
Overordnet set er væksten i de sociale udgifter efter et højdepunkt i 2009 faldet siden
2011
(figur 13). I den tidlige fase af krisen (frem til 2009) skyldtes de stigende sociale
udgifter hovedsagelig udgifterne som følge af arbejdsløsheden, men også i mindre omfang
udgifterne til andre formål (navnlig pensions- og sundhedsudgifter). Væksten i de sociale
udgifter aftog i 2010, hvilket er udtryk for en kombination af, at de finanspolitiske
17
Jf. EUROMOD-arbejdsdokument 2/13 Avram, Figari, Leventi, Levy, Navicke, Matsaganis, Militaru, Paulus,
Rastringina, Sutherland: "The Distributional Effects of Fiscal Consolidation in Nine Countries". Der vil snart
foreligge en ny udgave af dette dokument. I de ni lande, der undersøges, varierede virkningen af de
husstandsindkomstbaserede foranstaltninger (f.eks. ændringer af skattesystemet og systemet vedrørende sociale
ydelser samt nedskæringer i lønningerne mellem 2007 og midten af 2012) fra 1,6 % af den disponible indkomst
inden krisen i Italien og 1,9 % i UK til 9,1 % i LV og 11,6 % i EL.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0018.png
incitamentsforanstaltninger ophørte, og standardmåden med at udfase den automatiske
stabilisering i lande, hvor der er et opsving. Siden 2011 (figur 13) er de sociale udgifter faldet
på trods af den yderligere forværring af de økonomiske og sociale forhold
18
.
Figur 13: Bidrag til væksten i de reelle sociale udgifter i EU i form af kontant- og
naturalieydelser (2001-2012)
Kilde: Nationalregnskaber, DG EMPL-beregninger.
Krisen har også påvirket strukturen for udgifterne til social sikring.
I nogle lande har der
været en kraftig stigning i 2009 og 2010
19
på områder (som f.eks. pensions- og handicap-
området), hvor udgiftsniveauet i forvejen var højt og forbundet med forholdsvis svage sociale
eller beskæftigelsesmæssige resultater (figur 14). Samtidig er udgiftsniveauet i visse lande
stagneret eller endda faldet på områder som sundhed, social udstødelse og bolig- eller
familierelaterede udgifter.
18
Jf. "EU Employment and Social Situation, Quarterly Review", marts 2013. Analysen viser, at den nedjustering
af de sociale udgifter siden 2011 der kan konstateres, tilsyneladende er mere udtalt i sammenligning med
lignende recessioner i de sidste 30 år.
19
Data for 2011 er snart tilgængelige.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0019.png
Figur 14: Samlet bidrag til den samlede vækst i social sikring i EU-27 opgjort efter
funktion (2007-10) og vækst i (reelle) samlede udgifter til social sikring i Europa, pr.
land, 2010
Note: Bidrag pr. gruppe til den samlede vækst i de sociale udgifter. Kilde: ESSPROS.
I nogle medlemslande kan adgangen til sundhedspleje være blevet vanskeligere for
udsatte personer.
Sammen med krisens virkning på indkomsterne vil nedskæringerne i
udgifterne til folkesundheden sandsynligvis påvirke den passende adgang til sundhedsydelser,
især for lavindkomstgrupper og udsatte personer. Figur 15 viser andelen af mennesker i den
nedre indkomstkvintil, som siger, at de har sundhedsbehov, der ikke er dækket, fordi
behandlingen var "for dyr", eller fordi ventetiden var for lang, eller der var for langt at rejse.
Mens denne andel for EU-27 som helhed kun steg behersket fra 2008 til 2011, blev der
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0020.png
rapporteret om en yderligere forværring fra et højt adgangsniveau til serviceydelser for lande
som LV, EL, IT og PL, mens der blev registreret en væsentlig forbedring fra et lavt niveau i
lande som CY, BE, FI, FR og SK.
Figur 15: Uopfyldte behov for sundhedspleje, nedre indkomstkvintil, 2008-11
Kilde: Eurostat EU-SILC, 2011
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0021.png
2.
GENNEMFØRELSE AF RETNINGSLINJERNE FOR BESKÆFTIGELSEN:
BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE OG SOCIALPOLITISKE REFORMER
I dette afsnit
20
præsenteres en oversigt over de reformer og foranstaltninger, som
medlemsstaterne har indført i de sidste 12 måneder. Retningslinjerne for beskæftigelsen
21
giver stabil politisk vejledning til medlemsstaterne om, hvordan de skal reagere på de
beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer på baggrund af den nuværende udvikling og
med henblik på at nå Europa 2020-målene (jf. afsnit 1). I den årlige vækstundersøgelse for
2013 fastlægges målsætningerne og de politiske retningslinjer for medlemsstaterne, der
fremlægger deres nationale reformprogrammer inden for rammerne af det europæiske
semester i 2013. De nationale reformprogrammer blev revideret i henhold hertil, og Rådet
kom på baggrund af Kommissionens forslag med nogle landespecifikke henstillinger.
Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse ser nærmere på medlemsstaternes
resultater og fremskridt som reaktion på aktuelle udfordringer ved hjælp af overvågningen af
beskæftigelsesresultater (EPM) og overvågningen af resultater for social beskyttelse (SPPM).
De politiske reformer vil blive vurderet i forbindelse med det europæiske semester i 2014.
Den Europæiske Socialfond (ESF) understøtter bestræbelserne på at nå Europa 2020-målene
via tiltag til bekæmpelse af arbejdsløsheden og med særligt fokus på de unge, idet der tilbydes
praktikophold og lærlingeuddannelser til omskoling og opkvalificering, uddannelse, støtte
vedrørende
sociale
integration
og
administrativ
kapacitetsopbygning.
For
programmeringsperioden 2014-2020 vil den nøje tilpasning af ESF og andre europæiske
struktur- og investeringsfonde til de politiske målsætninger i Europa 2020-strategien sammen
med fondenes resultatorienterede fokus styrke deres rolle som finansielle grundpiller i
strategien.
Reformerne er gennemført eller er ved at blive udarbejdet på alle de områder, der er beskrevet
i de følgende afsnit. Imidlertid er det forskelligt, hvor langt man er kommet på de forskellige
politiske områder i medlemsstaterne. Der er således brug for en yderligere indsats, selv om de
fulde virkninger af reformerne i mange tilfælde endnu ikke kan ses, idet det typisk tager et
stykke tid inden de viser sig. Ligeledes kan reformernes "værdi" typisk ikke vurderes isoleret,
idet der måske gennemføres flere reformer på samme tid. Medlemsstaterne bør derfor foretage
de relevante afvejninger, når de udformer deres politikker og reformer.
2.1 Retningslinje for beskæftigelsen 7: Øget deltagelse på arbejdsmarkedet
Medlemsstaterne styrkede fortsat deres aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger (ALMP-
foranstaltninger).
Adskillige medlemsstater afsatte flere midler til ALMP-foranstaltninger i
2013 (CY, IE, HR, PL, SE), mens man i andre lande afsatte færre (NL, SI), idet man lagde
mere vægt på effektiviteten. I nogle medlemsstater iværksatte man foranstaltninger for at
styrke afstemningen med arbejdsmarkedet (BE, BG, ES, LT), og man indførte eller
forbedrede profilanalyse af de arbejdsløse (FR). FR udarbejdede en national plan for
prioriteret efteruddannelse, som skal gennemføres via PES'er: 30 000 jobansøgere får
efteruddannelse inden for højt prioriterede områder med høj beskæftigelse. UK yder mere
20
I dette afsnit er der en opdatering af situationen som præsenteret i den tidligere fælles beskæftigelsesrapport, og
af pladsmæssige grunde er det ikke udtømmende og har ikke til formål at beskrive alle reformer og politiske
foranstaltninger.
21
Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes
beskæftigelsespolitikker.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
støtte til arbejdsløse, som har svært ved at få arbejde, ved hjælp af en mere formålstilpasset
hjælp til jobsøgning, men vil samtidig skærpe kravene til fortsat at kunne få
arbejdsløshedsunderstøttelse. I IT er arbejdsgivere, der ansætter personer på
arbejdsløshedsunderstøttelse, berettiget til et bidrag på 50 % af den resterende støtte, som ville
være blevet udbetalt til arbejdstagerne, hvis de fortsat havde været arbejdsløse. Ligeledes blev
der oprettet en database til indsamling af oplysninger om de serviceydelser, der leveres rundt
omkring i landet. Den planlagte statsreform i BE vil yderligere regionalisere en række
kompetenceområder, for så vidt angår aktivering af de arbejdsløse og opfølgning herpå. RO
ændrede sin lov om arbejdsløshedsforsikring ved bl.a. at indføre en ny kategori af arbejdsløse
(langtidsledige), som kan få gavn af ALMP'erne såsom mobilitetsincitamenter og gratis
vurdering af arbejdsløses formelt eller uformelt erhvervede kvalifikationer. I HU, HR, LV og
SI er det formålet med programmerne for offentlige bygge- og anlægsarbejder at få de
arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet og yde indkomststøtte til arbejdsløse, der ikke
opfylder betingelserne for at modtage arbejdsløshedsunderstøttelse.
Adskillige medlemsstater traf foranstaltninger, der havde til formål at forbedre
kapaciteten på deres offentlige arbejdsformidlingskontorer (PES'er),
idet man har
forbedret effektiviteten deraf og uddannet og/eller ansat jobvejledere (CY, CZ, DE, EL, ES,
FI, FR, HR, HU, IE, NL, PL, PT, SI).
Nogle PES'er har fokus på at tilbyde formålstilpassede serviceydelser til de arbejdsløse (SI),
fremme det indbyrdes ansvar (NL) og styrke samarbejdet med andre aktører (PL),
arbejdsgivere og de lokale myndigheder (HU, PT). I DE er det hensigten at fokusere på
langtidsledige, der har svært ved at få job, ved at flytte PES-medarbejdere væk fra nogle af
deres arbejdsopgaver med de korttidsarbejdsløse. I FR er jobansøgerne blevet indplaceret i tre
kategorier alt efter de problemer, de har med at komme ind på arbejdsmarkedet, og med
forskellige opfølgningsmetoder for hver kategori. I IE blev JobPath-initiativet udarbejdet for
at øge PES-kapaciteten via inddragelse af private tredjepartsleverandører, en forpligtelse til at
fordoble antallet af sagsbehandlere for de arbejdsløse i løbet af 2014 og en sammenlægning
med velfærdsinstitutionerne. I ES og PT er der sket visse fremskridt med at øge private
bureauers rolle med hensyn til at udvikle arbejdsformidlingsaktiviteter. I det europæiske
semester i 2013 er der givet landespecifikke henstillinger vedrørende ALMP'er og/eller
PES'er (dvs. forbedring af ALMP'ers kvalitet, dækning og effektivitet, forbedring af
PES'ernes resultater, sikring af bedre målretning eller styrkelse af aktiveringselementerne og
de individuelle tilbud) til 16 medlemsstater (BE, BG, CZ, DE, EE, ES, FR, HU, IT, LT, LU,
LV, RO, SE, SI og SK).
Der blev indført specifikke foranstaltninger for at bringe de arbejdsløse fra
ressourcesvage grupper, især handicappede, langtidsledige og arbejdstagere med
indvandrerbaggrund, tættere på arbejdsmarkedet.
Adskillige medlemsstater (BG, HU,
NL, PT) traf foranstaltninger med henblik på at forbedre situationen på arbejdsmarkedet for
de handicappede som helhed. Andre lande har målrettet indsatsen mod specifikke målgrupper.
Situationen på arbejdsmarkedet for de handicappede blev håndteret i adskillige lande (FI, HU,
LT og MT). HU oprettede en ny myndighed og et netværk for at gennemføre
revalideringsrelaterede foranstaltninger og sænkede lønomkostningerne ved at reducere
socialsikringsbidraget. I FI er det hensigten med et nyt projekt, at der udpeges en personlig
koordinator, der kommer med individuelt tilpassede tilbud til handicappede. Virkningen af
projektet skal forstærkes ved hjælp af andre ændringer: en forlængelse af varigheden af
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
deltidsarbejde med deltidssygedagpenge og en lempelse af kriterierne for erhvervsrevalidering.
I MT har det nyligt oprettede Job Bridge Centre til formål at integrere de handicappede på
arbejdsmarkedet. I LT har man fokuseret mere på at støtte beskæftigelsen af de handicappede
ved hjælp af flere midler til sociale virksomheder.
Mange ALMP-foranstaltninger (som beskrevet ovenfor) havde navnlig de langtidsledige som
målgruppe. Desuden gav IE mere almen og faglig uddannelse til de langtidsledige for at
forbedre deres ansættelsesmuligheder, og man begyndte at yde støtte til virksomheder som
incitament til at få dem til at ansætte de langtidsledige. Den offentlige arbejdsformidling i LV
yder støtte til langtidsledige med afhængighedsproblemer. DK tilbød ledige stillinger især i
den offentlige sektor og navnlig til de langtidsledige, der risikerede at miste deres
understøttelse.
Nogle medlemsstater vedtog specifikke foranstaltninger for at integrere personer med
migrantbaggrund. DE indførte et program, der fremmer arbejdsmarkedsintegrationen af
indvandrere og forbedrer deres deltagelse i det almene og faglige uddannelsessystem. SE
styrkede sine ALMP-foranstaltninger over for indvandrere ved at opprioritere
arbejdspladsbaserede foranstaltninger og øge løntilskuddet for personer, der er født i udlandet.
Medlemsstaterne tog fat på situationen med de unge på arbejdsmarkedet ved tidligt at
indføre nogle elementer af ungdomsgarantien.
I betragtning af den forværrede situation for
de unge på arbejdsmarkedet indførte alle medlemsstaterne yderligere foranstaltninger for
denne målgruppe. I mange tilfælde blev de eksisterende foranstaltninger forlænget, fremmet
økonomisk og målrettet mod en større gruppe. Helt eller delvist og/eller sektorspecifikt
løntilskud (BE, BG, EL, HU, FR, IT, PT), nedsættelse af de ikke-lønrelaterede omkostninger
(BE, EL, ES, FR, HR, PT, SI), praktikophold til unge (BE, CZ, PT), lærlingeuddannelser (DK,
EL, ES, FI, HU, IT, PT, SE, UK), arbejdsforløb (CY, PL, SI), rådgivning (AT) og
beskæftigelsesmuligheder i den offentlige sektor (BG, FR, HU) var de mest almindelige
instrumenter, der blev anvendt til at fremme ungdomsbeskæftigelsen.
De fleste af medlemsstaterne er i øjeblikket ved at udarbejde deres ungdomsgarantiordninger,
så de har nogle nationale ungdomsgarantiordninger (YG'er) på plads i januar 2014. Andre
forventes at fremlægge deres planer i foråret 2014. Der er indført helt færdige YG'er eller
nogle af elementerne deri eller pilotprojekter inden for de sidste 12 måneder (AT, ES, FI, FR,
IE, HR, HU, MT, RO, UK). I FI blev YG'en styrket pr. 1. januar 2013. I IE har man iværksat
et YG-pilotprojekt i et område i Dublin med henblik på fuld gennemførelse i 2014. RO
offentliggjorde et udbud vedrørende strategiske projekter til et beløb på EUR 10 mio. og
indførte en national plan for ungdomsbeskæftigelse. UK gik videre med ungdomskontrakterne,
hvor der tilbydes lærlingeuddannelser og erfaringsforløb med frivilligt arbejde. AT indførte
en foranstaltning i form af ungdomsvejledning, der har til formål at hjælpe de unge med at
finde et uddannelses- eller erhvervsforløb, der passer til deres personlige behov. Det første
beskæftigelsesgarantiprogram i HU vil være et tilbud om 100 % refusion af lønudgifterne og
socialsikringsbidragene i fire måneder, for så vidt angår nytilkomne på arbejdsmarkedet. MT
vedtog en national ungdomsbeskæftigelsesstrategi i form af nogle helhedsorienterede
rammebestemmelser vedrørende vellykket integration af de unge på arbejdsmarkedet, og man
nedsatte også et initiativudvalg, der til dels har til opgave at gennemføre ungdomsgarantien. I
FR er "arbejdspladser for fremtiden" nogle statsstøttede kontrakter, hvor formålet er at
uddanne og få ansat 100 000 unge inden udgangen af 2013 og 150 000 inden marts 2014,
primært i den offentlige sektor, og der blev iværksat et pilotprojekt i 10 områder, der
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0024.png
involverer 10 000 unge NEET'er, som har store problemer. ES har vedtaget en strategi
vedrørende iværksættere og ungdomsbeskæftigelse for 2013-2016, som omfatter 100 tiltag og
har et samlet budget på mere end EUR 3 485 mia.
Medlemsstaterne
fremmede
foranstaltninger
med
henblik
at
øge
beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og forene arbejds- og privatliv ved at indføre
ændringer vedrørende førskoleundervisning og børnepasningsordninger (ECEC'er)
22
og
revidere bestemmelserne om forældreorlov.
Der blev afsat yderligere midler for at sikre, at
heldags-ECEC-tilbuddene har mere fleksible åbningstider (DE, FI, HU, MT, PL). I UK
offentliggjorde man en ny ordning vedrørende skattefri børnepasning for erhvervsaktive
familier, og i IE garanterede man yderligere pladser i skolefritidsordningen for
grundskoleelever fra lavindkomstfamilier. DE indførte en ret til børnepasning for børn på
under tre år, samtidig med at man gav garanti for børnepasningsydelse. Man fastholdt ikke
desto mindre et fradrag for børn, der passes i eget hjem, og som ikke gør brug af nogen
børnepasningsmulighed. HU vil fra 2014 sænke den undervisningspligtige alder til tre år. HR
indførte tvungen førskoleundervisning og ændrede sin lovgivning om ikke-standardmæssige
former for børnepasningsordninger
23
. EE ændrede loven om forældreydelse.
For at gøre det lettere at forene familie- og arbejdsliv indførte nogle medlemsstater ændringer
vedrørende mere fleksible arbejdstider for lønmodtagere (LU), forholdsregler til hjælp til
studerende med børn (CZ), skattemæssige fordele (DK) og fremme af ligestilling via styrkelse
af kvinders indflydelse og status, kønsmainstreaming og uddannelse (EE).
I nogle medlemsstater udvidede man (betalt) forældreorlov (LU, MT, PL, UK). I DK og MT
fik forældre med egen virksomhed de samme rettigheder til forældreorlov (som forældre, der
er lønmodtagere). Nye foranstaltninger i EE og PL havde til formål at tilskynde fædre til at
tage fædreorlov. Der blev indført nye regler i FR om at give seks måneders forældreorlov til
den anden forælder. AT reformerede sin lovgivning om børnepasningsorlov for at skabe en
bedre balance mellem arbejds- og privatliv hos forældre, der bor under utraditionelle
familieformer, og gøre det nemmere at anvende de eksisterende modeller. I HR
harmoniserede man lovgivningen om graviditet, barsel og forældreydelser i henhold til
gældende EU-ret.
Beskæftigelsesfremmende initiativer gjorde også barriererne for et længere
erhvervsaktivt liv mindre.
I adskillige medlemsstater traf man foranstaltninger for at
fremme beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre arbejdstagere (AT, BE, CZ, FI, PL, SI), f.eks.
ved at vedtage specifikke foranstaltninger, handlingsplaner eller strategier for en bedre
udnyttelse af den ældre arbejdsstyrke (CZ, FI, PL). Disse tiltag omfattede anvendelse af
deltidsarbejde (AT), arbejdspladsuddannelse (SI), indførelse af omfattende efteruddannelse/e-
uddannelse for PES-ansatte i at yde bedre service over for arbejdsløse på over 50 år (PL) og
tilvejebringelse af incitamenter til arbejdsgiverne om at ansætte ældre medarbejdere (AT, ES,
PT). I BE fremmede man nogle foranstaltninger for at få folk til at fortsætte med at arbejde til
efter pensionsalderen ved at forpligte virksomheder med over 20 ansatte til at udarbejde årlige
planer for fastholdelse eller forøgelse af antallet af ansatte på over 45 år og hævede
aldersgrænsen for fritagelse for aktiv jobsøgning fra 58 til 60 år. ES vedtog i marts 2013 et
lovdekret for at gøre det muligt at forene pensionist- og arbejdsliv og modvirke kollektive
22
Udtrykket førskoleundervisning og børnepasningsordninger betegner alle former for pasning og undervisning
fra fødslen til grundskolens start.
23
Jf. yderligere beskrivelse af denne problemstilling i afsnittet om social inklusion.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
afskedigelser af medarbejdere på over 50 år i store virksomheder. Med hensyn til deltagelse
på arbejdsmarkedet blev der i de landespecifikke henstillinger, der blev givet i år, lagt vægt på
udfordringerne vedrørende kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet (11 medlemsstater: AT,
CZ, DE, EE, HU, IT, MT, NL, PL, SK og UK), fastholdelse af medarbejdere i længere tid på
arbejdsmarkedet og forøgelse af ansættelse af ældre medarbejdere (15 medlemsstater: AT, BE,
BG, CZ, ES, FI, FR, LT, LU, MT, NL, PL, RO, SI og SK) samt fremme af
ungdomsbeskæftigelsesprojekter (22 medlemsstater: AT, BE, BG, CZ, DE, DK, EE, ES, FI,
FR, HU, IT, LT, LU, LV, MT, PL, RO, SE, SI, SK og UK).
Adskillige medlemsstater har foretaget ændringer af mindstelønnen eller de offentlige
lønninger.
De fleste medlemsstater har truffet politiske foranstaltninger på lønområdet. Nogle
lande har registreret stigninger i mindstelønnen (CZ, EE, FR, HR, HU, LT, PL, SI, RO). På
den anden side set er mindstelønnen sænket (EL) eller fastfrosset (PT) i andre lande. De
offentlige lønninger er også fastfrosset eller sænket i adskillige tilfælde; fastfrysningen af
lønnen i den offentlige sektor er blevet forlænget i adskillige medlemsstater (ES, IT NL, PT),
mens der er sket nedskæringer i andre lande (CY, EL, HR, IE, SI). Omvendt tillader man i
DK nogle meget beskedne lønstigninger i den offentlige sektor. RO traf foranstaltninger for at
føre offentligt ansattes lønninger tilbage til niveauet i juni 2010.
Medlemsstaterne tog fat på lønfastsættelsesmekanismerne, herunder lønindeksering og
de kollektive overenskomstforhandlinger.
Lønindekseringen er blevet (midlertidigt)
suspenderet eller ændret i nogle medlemsstater (CY, ES, LU). I IT tilpassede man sine
lønforhandlingsrammer, så der bedre tages højde for udviklingen på lokalt og sektorbestemt
plan. I ES indgik arbejdsmarkedets parter en overenskomst om løntilbageholdenhed i 2012-14,
hvilket begrænser lønstigningerne og sammenkæder dem med væksten i Spaniens BNP og
inflationen i euroområdet. I BE har regeringen, efter at forhandlingerne mellem
arbejdsmarkedets parter om en ny tværfaglig kollektiv overenskomst faldt til jorden, fastsat
lønnormen (det beløb, hvormed lønomkostningerne må stige ud over inflationen) til 0 % for
2013 og 2014. I de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget i juli 2013, er der lagt vægt
på de medlemsstater (BE, DE, FI, FR, IT, LU, SI), hvor lønudviklingen fortsat er en
udfordring.
Mange medlemsstater traf skattemæssige foranstaltninger for at fremme jobskabelsen.
Adskillige lande (CZ, DK, LV, MT, NL, RO, SK og UK) fremmer fortsat offentlige
investeringsprogrammer og/eller investeringsincitamenter for at være med til at skabe nye
arbejdspladser, selv om finanspolitikken er stram. Der er truffet skattemæssige
foranstaltninger i flere forskellige lande (BE, ES, FI, FR, HU, LV, MT og UK) for at fremme
jobskabelsen. Næsten alle medlemsstater indførte nye foranstaltninger eller initiativer (eller
styrkede de eksisterende) for at stimulere de private investeringer i forskning, udvikling og
innovation. Samtidig indførte langt de fleste medlemsstater tilskud til små og mellemstore
virksomheder.
Skattekilen er stadig ret høj i mange medlemsstater, men kun nogle få lande har taget initiativ
til at gøre noget ved dette problem – også i lyset af det begrænsede finanspolitiske råderum.
For at støtte efterspørgslen efter arbejdskraft har EE og HR reduceret satserne for de
socialsikringsbidrag, som betales af arbejdstagerne og arbejdsgiverne, mens BE, HU og PT
har sat skatten ned for særlige grupper. I PT gives der økonomisk støtte til de arbejdsgivere,
der ansætter ældre arbejdsløse (over 45 år) ved at godtgøre 75-100 % af det
socialsikringsbidrag, arbejdsgiveren betaler. FR indførte et nyt skattefradrag for
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0026.png
konkurrenceevne og beskæftigelse, som giver mulighed for at reducere lønomkostningerne.
Med hensyn til udbuddet af arbejdskraft satte LV personskatten ned til 24 %. I BE er
"arbejdsbonussen" udformet med henblik på at øge den løn, de lavtlønnede får udbetalt,
således at man kan reducere arbejdsløsheden og modvirke lavtlønsfælder. Generelt blev der i
de landespecifikke henstillinger, der blev givet i år, lagt vægt på at sænke skattebyrden for de
lavtlønnede (AT, DE, HU, LV og HU) og sænke skattebyrden og socialbidragene for alle
arbejdstagere (BE, CZ, DE, FR, IT, NL).
En række medlemsstater støtter fortsat initiativer inden for sektorer med høj
beskæftigelse
(CZ, FI, LU, MT, NL, RO). Regeringen i LU fortsætter sin strategi med at
investere i lovende nye sektorer af økonomien og har nedsat et udvalg til identifikation af nye
nichesektorer med jobskabelsespotentiale. I CZ indledte man den første runde af et stort ESF-
finansieret program, "New Green for Savings", i midten af 2013. RO har planer om at yde
skatteincitamenter (dvs. skattefrihed) til en større del af IT-sektoren. Ikke desto mindre findes
der kun integrerede politiske rammer, der sammenkæder grøn vækst med beskæftigelse, i
nogle få lande (EL, FR, AT, PT, FI), mens der i andre lande sker fremskridt i retning af at
indføre en mere omfattende politisk løsning (BG, IE, ES, LU, MT, HR). Der er stadig mange
medlemsstater, som fortsat håndterer grøn vækst med en række separate instrumenter og
politikker (f.eks. CZ, LT, LT, SI)
24
.
Nogle medlemsstater benyttede sig af arbejdsgiverstøtte og fremmede
iværksætteraktiviteter.
Arbejdsgiverstøtte blev ofte anvendt til at skabe efterspørgsel efter
arbejdskraft (LV, ES på regionalt plan, NL og SI). Medlemsstaterne traf nogle yderligere
foranstaltninger for at fremme etableringen af nye virksomheder og selvstændige
erhvervsvirksomheder. Nogle lande fortsatte med eller begyndte at give støtte til
iværksætteraktiviteter blandt arbejdsløse (BG, CZ, PL, SI), mens ES tilbød reduktion af
socialsikringsbidraget for at fremme selvstændig erhvervsvirksomhed og også støttede
ansættelse af visse grupper såsom handicappede og unge. AT forbedrede
socialsikringsordningen for de selvstændige. PT indførte en foranstaltning, der støtter
ansættelse i nystartede virksomheder. Nogle medlemsstater (IT, LT, PL, SI) fokuserede på at
fremme iværksætteraktiviteter blandt unge. IT støtter projekter vedrørende selvstændig
erhvervsvirksomhed for unge i de sydlige regioner, især i den almennyttige sektor. Andre
lande (AT, PL og LT) fokuserer på at formindske bureaukratiet og forbedre erhvervsklimaet
for at styrke jobskabelsen. CY giver støtte til mikrovirksomheder samt små og mellemstore
virksomheder ved at levere teknisk bistand. For at tiltrække udenlandske investeringer
udarbejdede CZ en "velkomstpakke", der har til formål at gøre det nemmere og hurtigere at
komme ind i landet og få beskæftigelse for tredjelandsstatsborgere i forbindelse med større
investeringer.
Der er truffet yderligere foranstaltninger for at håndtere problemet med sort arbejde.
Med hensyn til sort arbejde skærpede nogle medlemsstater deres retlige foranstaltninger (BE,
CZ, EL, ES, FR, LV, NL, SK), mens andre gav nogle incitamenter til at skabe regulært
arbejde (EL, HR, LT, SI). BE og CZ fokuserede på at bekæmpe proformaselvstændige
erhvervsvirksomheder, mens FR og SK lagde mere vægt på at kontrollere ulovligt arbejde. LT
indførte et servicetjek for at fremme en forenklet, fleksibel ansættelsesform i land- og
skovbrug. EL støttede brugen af en "arbejdskraftkupon", dvs. en ansættelseskupon med en
24
"Promoting green jobs throughout the crisis: a handbook of best practices in Europe", European Employment
Observatory 2013.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
alternativ form for forsikring, hovedsagelig for hushjælp og ansatte i landbrugs- og
sundhedssektoren. LV strammede lovgivningen for at bekæmpe skattesvig og fortsatte
ufortrødent med at gennemføre sin plan om foranstaltninger til bekæmpelse af den grå
økonomi og sikre fair konkurrence.
Mange medlemsstater fortsatte med at foretage ændringer af deres lovgivning
vedrørende beskyttelse på arbejdspladsen (EPL).
I FR blev der med loven om sikring af
beskæftigelsen, der blev vedtaget i juni 2013, indført nemmere adgang til supplerende
sundhedsforsikring, udarbejdelse af et individuelt uddannelsesregnskab, rettigheder til sikring
af mobilitet og til karriererådgivning, forenkling af reglerne for kollektiv afskedigelse og
større fleksibilitet i forbindelse med en vanskelig økonomisk situation via aftaler om at
opretholde beskæftigelsen. I SI er det tanken med den nye reform at forenkle bestemmelserne
og reducere de administrative barrierer, øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet samt give
incitamenter til tidsubegrænsede kontrakter og negative incitamenter til tidsbegrænsede
kontrakter. BE harmoniserer EPL for arbejdere og funktionærer og har øget fleksibiliteten i
lovgivningen om arbejdstidens længde. I HR fokuserede man i første fase af ændringerne i
arbejdsmarkedsloven, der blev afsluttet i juni 2013, bl.a. på en harmonisering med direktivet
om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg og på visse elementer vedrørende
tidsbegrænsede kontrakter. I EE gav reformen af den offentlige sektor store ændringer i
beskæftigelsesrelationerne og arbejdsvilkårene i den offentlige sektor, således at de mere er i
overensstemmelse med vilkårene i den private sektor. Adskillige medlemsstater traf
foranstaltninger for at øge fleksibiliteten i arbejdsmarkedsloven via anvendelse af
tidsbegrænsede kontrakter (CZ, for sæsonbetinget beskæftigelse i landbruget samt bygge- og
anlægsbranchen), forlængelse af reglerne om kortvarigt arbejde (DE, fra 6 til 12 måneder),
forkortelse af de obligatoriske pauser mellem tidsbegrænsede kontrakter med samme
arbejdsgiver (IT), udvidelse af arbejdstiden og anvendelse af fleksibel arbejdstid (PL). Nogle
lande foretog ændringer i lønningerne eller tillæggene for fleksible kontrakter (DE for
vikaransatte i flere nye sektorer, AT for kortvarigt arbejde). Balancen mellem fleksibilitet og
sikkerhed er således forskudt i adskillige medlemsstater. I alt blev fem ud af syv lande, der fik
en landespecifik henstilling om at reformere EPL i 2013, anbefalet at tage fat på segmentering
(ES, IT, SI, FR og PL). I LT og NL vil en lempelse af lovgivningen om tidsbegrænsede
kontrakter og beskyttelse mod afskedigelse fremme en højere beskæftigelsesfrekvens og
fleksibilitet på arbejdsmarkedet.
2.2 Retningslinje for beskæftigelsen 8: Udvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke
En forbedring af udbuddet af kvalifikationer og fremme af voksenuddannelse blev
prioriteret højt i adskillige medlemsstater.
Mange medlemsstater indførte foranstaltninger,
der havde til formål at forbedre udbuddet af kvalifikationer og fremme voksenuddannelse.
MT og BG forbedrede beskæftigelsesegnetheden for de arbejdsløse eller lavlønnede via
efteruddannelse, mens AT fokuserede på personer med en lav eller mellemlang uddannelse
ved at indføre nogle gunstige ændringer i uddannelsessystemet. PL vedtog sin strategi for
menneskelige ressourcer 2020. I LV vil man med en ny plan for re-immigration, der har til
formål at tilskynde de faglærte og de højtuddannede til at vende tilbage til landet, give
informationer om arbejdsmarkedet, tilbyde sprogkurser i lettisk og støtte de hjemvendte
arbejdstageres børn, så de kan integreres i uddannelsessystemet.
I nogle lande (CZ, IE, MT, NL) har der med de nye foranstaltninger været fokus på specifikke
sektorer, der har et højt beskæftigelsespotentiale eller har været særlig hårdt ramt af krisen.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MT yder støtte til dimittender med kvalifikationer på områder, hvor udbuddet ikke er stort
nok, ved at refundere undervisningsudgifterne, og IE har fokuseret på omskoling af
dimittender, så de kan nyde godt af de stigende jobmuligheder i IKT-sektoren. For at bibringe
den samlede arbejdsstyrke de nødvendige kvalifikationer har to medlemsstater (AT og DE)
ændret bestemmelserne vedrørende tredjelandsstatsborgeres adgang til arbejdsmarkedet. En
lang række medlemslande har indført eller planlægger i 2013 at indføre nye eller forstærkede
foranstaltninger for at fastholde eller øge de menneskelige ressourcer inden for STEM
(videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik).
Mange medlemsstater indførte foranstaltninger, der gør overgangen fra skole til arbejde
lettere.
En lang række medlemsstater (AT, BE, CZ, ES, FI, IT, PT, RO, UK) forsøger at gøre
overgangen fra skole til arbejde lettere ved at udvikle praktik- og lærlingeuddannelser og ved
at styrke de relevante institutioner. PT reformerede sit sysstem for erhvervsuddannelser med
skiftevis skolegang og praktik, forlængede praktiktiden og gav bedre adgang til alle
kvalifikationsniveauer. RO fremmede erhvervsuddannelsesmulighederne for de
højtuddannede. I UK vil arbejdsgiverne kunne udforme deres egne lærlingeuddannelser alt
efter deres specifikke behov, og der blev indført et nyt program for praktikophold for at give
de unge, som mangler de kvalifikationer og erfaringer, der er brug for på arbejdsmarkedet, en
formålstilpasset støttepakke, så de kan begynde på en lærlingeuddannelse eller få anden
beskæftigelse. I BE kan unge uden kvalifikationer gennemgå et fuldtidspraktikophold i tre til
seks måneder i en virksomhed, den almennyttige sektor eller det offentlige. Som led i
ungdomsgarantien gør man det i FI lærlingeuddannelserne nemmere at komme ind på og mere
attraktive for både lærlinge og arbejdsgivere. IT gjorde det nemmere for arbejdsgiveren at
tilbyde erhvervsuddannelse til lærlinge og øremærkede nogle ressourcer til aktivering af
praktikpladser for NEET'er, der bor i dårligt stillede områder, samt til studerende på
videregående uddannelser. SE indfører "erhvervsintroduktionsjobs" for unge i alderen 15-
24 år, der mangler erfaringer med det pågældende erhverv, og man afsætter 15-25 % af
arbejdstiden til ikke-betalt almen og faglig uddannelse. ES udviklede en praktik- og
lærlingekontrakt og udarbejdede et grundlag for erhvervsuddannelser med skiftevis skolegang
og praktik. CZ udarbejdede et nationalt katalog over praktikpladser.
2.3 Retningslinje for beskæftigelsen 9: Kvalitetsforbedring af uddannelsessystemerne
Medlemsstaterne fokuserede på at forbedre erhvervsuddannelserne (VET),
så de bedre
afspejler arbejdsmarkedets behov (DK, EE, EL, ES, HU, IE, LV, PL, SE, SK). Nogle lande
udarbejdede som følge heraf et grundlag for eller reviderede deres erhvervsuddannelser med
skiftevis skolegang og praktik (EE, EL, ES, HU, SK). I EE vil man med den nye lov om
erhvervsuddannelsesinstitutioner indføre nye rammer for VET-programmer. I EL fastlægges
det i loven om omlægning af gymnasieuddannelserne, hvordan man kan ændre
erhvervsuddannelserne som f.eks. via ændrede læseplaner og opprioritering af den rolle, som
"arbejdsstyrkebeskæftigelsesorganisationen" spiller ved udarbejdelse af ordninger for
lærlingeuddannelser. SE styrkede sit system ved at forøge de tilskud, arbejdsgiverne får for at
ansætte
lærlinge.
DK
indførte
lærlingeuddannelsescentre
deres
erhvervsuddannelsesinstitutioner, og IE etablerede en ny uddannelsesmyndighed (SOLAS).
CY etablerede VET-institutioner på gymnasialt niveau samt tekniske og faglige
uddannelsesmuligheder på gymnasialt niveau som aftenundervisning.
Medlemsstaterne har indført referencerammer for kvalifikationer for bedre at
sammenkæde almen uddannelse, erhvervsuddannelse og efteruddannelse med
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
videregående
uddannelse
og
at
forbedre
gennemsigtigheden
mellem
uddannelseskvalifikationerne på tværs af landegrænserne.
Siden sidst i 2012 har fem
yderligere lande (BG, DE, IT, PL, SI) ikke blot udarbejdet nationale referencerammer for
uddannelseskvalifikationer, men også sammenkædet dem med den europæiske
referenceramme (EQF) for kvalifikationer, hvilket bringer det samlede antal medlemsstater,
der har gjort dette, op på 20. CZ, DK, EE, FR, IE, LT er begyndt at referere udtrykkeligt til et
EQF-niveau i forbindelse med kvalifikationer.
Der blev indført relevante ændringer af de videregående uddannelser i mange
medlemsstater.
Der gennemføres reformer af de videregående uddannelser i AT, EE, EL, FR,
HU, PL, PT og LV. Reformen i AT har til formål at øge andelen af aktive studerende og
forkorte studietiden og dermed reducere antallet af elever, der dropper ud af uddannelsen, og
forkorte den gennemsnitlige studietid. I EE giver en reform de højere uddannelsesinstitutioner
mere vejledning på basis af arbejdsmarkedets behov og i tæt samarbejde med arbejdsgiverne
og de relevante ministerier med hensyn til hvor mange studiepladser, der skal oprettes på de
forskellige fagområder. EL konsoliderede netværket mellem tekniske institutter og
universiteter. PL garanterede økonomisk støtte for at gennemføre innovative
universitetslæseplaner inden for strategiske sektorer, og LV foreslog adskillige reformer for at
øge kvaliteten og konkurrenceevnen for landets videregående uddannelsessystem. Ved at give
bedre adgang til kvalifikationer på erhvervsfagligt og teknisk bachelorniveau, reducere
antallet af elever, der dropper ud på bachelorniveau, styrke de praktiske elementer i
læseplanerne, revidere lærerenes efteruddannelse og fremme den strategiske videreudvikling i
retning af digitale indlæringsmåder er de centrale målsætninger i den seneste reform i FR.
Adskillige medlemsstater ændrede deres ordning for uddannelsesstøtte og/eller
undervisningsgebyrer (DE, DK, EE, FR, HU, PL).
Adskillige medlemsstater traf foranstaltninger for at forbedre deres grundskole- og
gymnasieuddannelser
(AT, BE, BG, CZ, DK, EE, EL, ES, FR, LU, MT, NL, PL, PT, SE,
SK). Nogle få tog fat på udfordringerne med nogle mere omfattende reformer, mens andre
fokuserede på undervisningskvaliteten og læseplanerne eller på elever, der forlader skolen
tidligt. I EE præciserer man i den nyligt indførte lov om grundskole- og gymnasieuddannelser,
hvilke ansvarsområder staten og de lokale kommuner har med hensyn til at tilrettelægge den
almene undervisning, og formålet er at forbedre gymnasienetværket. MT fortsatte med at
styrke den almene undervisning ved at indføre nogle nye nationale læseplansbestemmelser. I
DK vedtog man en reform af uddannelserne på grundskole- og gymnasieniveau, der skal
gennemføres i skoleåret 2014-15, og som indebærer flere timer i centrale fag (f.eks. dansk,
matematik og engelsk) og mere vægt på praktisk undervisning. Når den nye reform af
gymnasieuddannelserne i LU engang bliver vedtaget, vil man med den søge at få et system,
der er mere kompetenceorienteret, dynamisk og fleksibelt. CZ og SK indførte nye
foranstaltninger vedrørende skoletilsyn og resultaterne i uddannelsessystemet. PT er ved at
udvikle et omfattende kontrolredskab, hvormed man kan vurdere uddannelsespolitikkernes
resultater og virkninger. For at forbedre resultaterne i skolerne og hos lærerene er PL ved at
foretage ændringer af lærernes "charter" med virkning fra 2014. Der bliver tale om en
forkortelse af ferier med løn og af langtidssygeorlov, og der bliver fokus på midler til
efteruddannelseskurser vedrørende skolernes umiddelbare behov. PL sænkede også den
officielle skolepligtige alder fra syv til seks år, og fra 2014 bliver skolegang i denne alder
obligatorisk.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BG og MT iværksatte foranstaltninger med det formål at reducere antallet af elever, der
forlader skolen tidligt, mens AT fokuserede på at sætte ind over for fravær i skolerne som
middel til efterhånden at forbedre resultaterne i uddannelsessektoren, især blandt de
ressourcesvage unge. For at sætte skub i integrationen af de lavtuddannede på
arbejdsmarkedet indførte SE nogle tremåneders studiemotiverende kurser, som skal afholdes
på folkehøjskoler.
2.4 Retningslinje for beskæftigelsen 10: Fremme af social inklusion og bekæmpelse af
fattigdom
Mens nogle medlemsstater har forbedret støtten til bekæmpelse af børnefattigdom, har
andre begrænset adgangen til eller reduceret støtten.
Som reaktion på den stigende
bekymring angående virkningerne af et stigende antal fattigdomsramte børn har man i nogle
medlemsstater optrappet foranstaltningerne til bekæmpelse af børnefattigdom, bl.a. via en
omfattende national handlingsplan i BE. I EE blev reformen af den behovsbaserede
familieydelse til dels gennemført fra og med juli 2013 (idet det er planen at sætte ydelsen i
vejret i 2015). For at støtte de fattigste familier forhøjede man i LV den månedlige minimale
forældreydelse, ydelserne til børn, der passes i eget hjem, samt tillæggene i samme situation
ved flerfødsler, herunder for forældre uden social sikring, og fradraget i personskatten for
forsørgerpligt blev forhøjet. De seneste tendenser til skrappere betingelser for modtagelse af
offentlige ydelser eller nedskæring i ydelserne fortsætter også, f.eks. i lande, hvor man
gennemfører en stramning af udvælgelseskriterierne eller en fastfrysning eller reduktion af
niveauet for indkomststøttende foranstaltninger (EL, ES, SI, UK). Dette har bidraget til at
svække de sociale udgifters stabiliserende virkning på husstandsindkomsterne.
På tilsvarende måde er der blandede signaler vedrørende adgangen til
førskoleundervisning og børnepasningsordninger.
Nogle medlemsstater (DE, FR, HU, LV,
PL, UK) tog initiativ til at forlænge børnenes optagelsesperiode i ECEC som led i deres
strategier for at forbedre børns muligheder. DE indførte ret til børnepasning for børn under
tre år, en reform i FR har til formål at øge andelen af børn på 2 til 3 år, der er med i
ordningerne, ved hjælp af en passende pædagogisk tilgang, og PL har planer om at udvide
listen over virksomheder, der kan søge om midler fra statsbudgettet til oprettelses- og
driftsomkostningerne i forbindelse med børneinstitutioner. Desuden vedtog PL en ny
bestemmelse i juli 2013, som betyder, at alle fireårige fra september 2015 har ret til
førskoleundervisning, og fra september 2017 er alle treårige garanteret en plads i
førskoleundervisningen. Andre lande (HR, LV og UK) iværksatte nogle tiltag for at gøre
ECEC-serviceydelserne billigere. I LV er de lokale myndigheder nu med til at finansiere
udgiften ved at bruge private institutioner for børn fra ét til fire år, hvis der er venteliste hos
de offentlige institutioner. HR indførte en lov vedrørende barnepiger, der har til formål at give
bedre adgang til børnepasning. En række medlemsstater har også truffet foranstaltninger for at
styrke børns beskyttelse i de respektive velfærdssystemer (DK, ES, FI, PL, SE).
Det er et centralt punkt i diverse pensionsudspil at finde en ny balance mellem arbejds-
og pensionistliv, idet pensionsalderen næsten alle steder sættes op og kønsudjævnes.
Som
reaktion på de demografiske udfordringer for pensionsudbetalingerne erkender
medlemsstaterne i stigende grad, at der er behov for at sørge for, at arbejdslivet bliver længere
som modvægt til den stigende levealder. I det seneste år har forskellige medlemsstater
vedtaget eller fremskyndet en forhøjelse af pensionsalderen for kvinder og/eller mænd. I alt
har 23 ud af 28 medlemsstater nu indført lovgivning om en aktuel eller fremtidig forhøjelse af
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pensionsalderen. Forhøjelsen ledsages i mange tilfælde af en (gradvis) udjævning af
pensionsalderen for mænd og kvinder (CZ, EE, EL, HR, IT, LT, MT, PL, SI, SK, UK). Der er
dog grund til at yde en supplerende indsats for at håndtere nogle andre vigtige årsager til den
kønsmæssige pensionsforskel, især karriereafbrydelser og arbejde på nedsat tid.
Flere lande tager også nogle afgørende initiativer til at sammenkæde pensionsalderen
med den stigende levealder.
Efter først at have hævet pensionsalderen for at tage højde for
tidligere stigninger i levealderen har et stadig større antal lande valgt at indføre en udtrykkelig
sammenkædning mellem pensionsalderen og den fremtidige stigning i den forventede
levealder (CY, DK, EL, IT, NL, SK). Alligevel nærer mange medlemsstater alvorlige
forbehold over for denne idé. Nogle argumenterer med, at de først er nødt til at reducere den
nuværende forskel mellem den faktiske opnåede alder og pensionsalderen. Andre mener, at
idéen med, at pensionsalderen automatisk forhøjes i takt med stigningen i den forventede
levealder, er alt for ny og uvant.
For at begrænse omfanget af tidlig tilbagetrækning har de fleste medlemsstater truffet
foranstaltninger med henblik på at begrænse adgangen til efterløn/tidlig pension.
De
vigtigste reformforanstaltninger i den forbindelse er skrappere udvælgelseskriterier for tidlig
pensionsudbetaling (minimumsalder, bidragsperiode og ydelsesniveau), større sanktioner ved
tidlig tilbagetrækning og kraftigere fokus på aktiveringsforanstaltninger. Der er især mange
lande, som begrænser adgangen til ofte benyttede måder til at komme på efterløn/tidlig
pension såsom længerevarende arbejdsløshedsunderstøttelse (f.eks. ES) eller handicapydelser
(f.eks. AT, BE, DK). I nogle medlemsstater (AT, BE, BG, HR, LU, MT, RO, SI) har
mulighederne for tidlig tilbagetrækning alligevel stadig tendens til at udhule
pensionsudbetalingerne, så de ikke er tilstrækkelig høje og ikke er økonomisk holdbare – og
det reducerer beskæftigelsen og væksten.
Mange medlemsstater finder nye måder, hvorpå folk kan forlænge deres arbejdsliv og
forbedre pensionsrettighederne ved at udskyde pensionstidspunktet.
I 2012 afskaffede
BG og UK deres bestemmelser om tvungen pensionsalder. I FR er den alder, hvor private
arbejdsgivere kan sende en medarbejder på pension uden vedkommendes samtykke, hævet fra
65 til 70 år. Mange pensionssystemer omfatter også incitamenter til at arbejde efter
pensionsalderen (ES) såsom højere pensionstilvækstrater eller en pensionsbonus i tilfælde af
udskudt pensionering (FI og FR). Flere lande lemper deres bestemmelser for at give mulighed
for at kombinere pensionsydelser med arbejdsrelateret indkomst (BE, ES, NL og SI). Det er
vigtigt at bemærke, at nogle lande i stigende grad understøtter pensionsreformer med
foranstaltninger vedrørende aktiv aldring på arbejdspladserne og på arbejdsmarkedet (f.eks.
BE, FR, SI, SK). På dette område er indsatsen dog stadig alt for begrænset og ukoordineret.
Hvis pensionsreformer skal være en succes, er medlemsstaterne nødt til at udvide og
intensivere deres foranstaltninger kraftigt for at give mulighed for og tilskynde kvinder og
mænd til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.
Som følge af det finanspolitiske pres er der lande, som gennemgår deres
sundhedsudgifter og søger efter måder, hvorpå de kan få mere for pengene, samtidig
med at der indføres bedre instrumenter til omkostningskontrol.
Adskillige medlemsstater
har foretaget eller iværksat strukturreformer af deres sundhedssystemer (AT, BG, CY, EL, ES,
FI, HR, HU, LT, UK). BG er ved at indføre en ny prisfastsættelsesmodel for hospitalspleje på
grundlag af anvendelse af diagnoserelaterede grupper. Den nye lov om sundhedsmæssig og
social pleje betyder væsentlige ændringer af sundhedssystemet, NHS, i UK (England) med
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konsekvenser for, hvem der kan træffe beslutning om bestilling af serviceydelser, og måden,
hvorpå der bruges penge. En række medlemsstater indførte eller påtænker at iværksætte
foranstaltninger for at holde de stigende omkostninger til sundhedssektoren i ave (AT, BE,
CY, DE, EL, ES, FR, HR, HU, IE, NL, PT). AT, BE og FR har fokuseret på at lægge et loft
over den samlede vækst i sundhedsudgifterne. PT indførte nye regler for prisfastsættelse af
generiske lægemidler og for receptpligtige midler ved hjælp af internationale ikke-
navnebeskyttede navne (INN), hvorved man vil fremme anvendelsen af generiske lægemidler
og de billigst tilgængelige produkter. Der er truffet en række foranstaltninger for at forbedre
sundhedsydelserne, og i mange lande videreudvikler man e-sundhedsordninger (AT, BE, BG,
DK, ES, HU, LT, LT, LV, MT, PL, PT, SE, SI, SK, UK). ES er ved at indføre nogle nye
retlige rammer, der fastlægger nogle kliniske ledelsesmodeller, som skal anvendes i samtlige
centre i det nationale sundhedsvæsen. AT indførte elektroniske patientjournaler med det
formål at forbedre sammenhængen i plejen og informationsstrømmen fra leverandørerne af
sundhedstjenester. I betragtning af de betydelige udfordringer, medlemsstaterne står over
vedrørende sundhedspleje, har nogle af dem optrappet deres indsats, men det er stadig for
tidligt at vurdere, om den har været effektiv.
Det er stadig nødvendigt at finde nye måder, hvorpå man kan håndtere
personalemangel, og der kræves yderligere foranstaltninger for at sikre adgang til
sundhedspleje for alle.
Nogle medlemsstater investerer kraftigt i personalegrupperne inden
for sundhedssektoren (BG, DE, HU, MT, PL, SK). HU har givet lønfornøjelser til 90 000
ansatte i sundhedssektoren. DE tager sigte på at gøre noget ved manglen på sundhedsfagligt
personale i landdistrikterne. En forbedring af adgangen til sundhedspleje har fortsat haft høj
prioritet i adskillige medlemsstater (DK, EL, FI, FR, LU, LV). LU indførte et system med
"betalende tredjemænd" for forsikrede personer, der af det ansvarlige socialkontor officielt er
erklæret at være i en økonomisk trængt situation. EL er ved at etablere et midlertidigt system
med sundhedskuponer, hvilket sikrer, at borgere uden forsikring får adgang til primær
sundhedspleje.
Selv om langtidspleje ofte rammes af budgetbegrænsninger, tager nogle lande også
initiativ til at sikre en bedre tilrettelæggelse af disse sociale serviceydelser.
Nogle
medlemsstater (BG, SI) har vedtaget nationale strategier på baggrund af en helhedsorienteret
tilgang og forbedring af bestemmelserne omkring sociale kvalitetsydelser, herunder
langtidspleje. I SI fastlægger man i det nationale program for social sikring (2013-20)
kvalitative og kvantitative mål for udviklingen af sociale ordninger i almindelighed og sociale
serviceydelser i særdeleshed. FI vedtog en reform af landets langtidsplejeordning, der
forstærker rehabiliteringstjenesternes rolle, og hvor man klart prioriterer hjemmepleje højere
end plejehjem og lignende. I adskillige medlemsstater er manglende udvikling af formelle
bestemmelser om langtidspleje (LTC) fortsat en stor hindring for kvinders ansættelse og
væksten samt sikring mod plejeafhængighed i alderdommen.
Forstærket indsats for at inddæmme eller reducere voksenfattigdom omfatter en nøjere
gennemgang af de sociale bistandssystemer.
En række medlemsstater indfører eller styrker
deres aktiveringsforanstaltninger som led i deres politik om bedre at kunne bekæmpe
voksenfattigdom (jf. afsnittet om deltagelse på arbejdsmarkedet). Reformer af det sociale
bistandssystem er planlagt eller er i gang i en række medlemsstater (LT, CY, DK, EL, HR, IT,
PL og RO). I 2012 iværksatte LT en reform for kontanthjælpen med henblik på at øge
incitamenterne til at arbejde, styrke sammenkædningen mellem social bistand og
aktiveringsforanstaltninger og bedre målrette og forstærke samarbejdet mellem de lokale
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arbejdsformidlinger og kommunerne. IT gennemfører en reform af den centrale
trangsundersøgelsesordning. Det er hensigten at øge instrumentets målretningsevne og en
retfærdig fordeling af skattefradrag og social bistand. IT har også iværksat pilotprojektet "nye
sociale kort" – en mindstelønsordning, der senere skal kædes sammen med
aktiveringspolitikker. CY har som led i sine reformer af det sociale system også planer om at
indføre en garanteret mindstelønsordning (GMI) (som faktisk vil erstatte den eksisterende
ordning med offentlig støtte). EL påtænker at iværksætte et pilotprogram med henblik på at
indføre en mindstelønsordning i landet. Nogle medlemsstater (BE, EE, ES, HU, MT, UK) har
taget initiativ til administrativ forenkling. Til trods for disse bestræbelser er der stadig meget
at gøre på medlemsstatsniveau for at nå den rette blanding af tilstrækkelig indkomststøtte,
inklusive arbejdsmarkeder og adgang til diverse ydelser.
Medlemsstaterne har indført særlige inklusionsprogrammer for mennesker, der befinder
sig i en særlig ugunstig situation, og for mennesker, der er ramt af hjemløshed og
udelukket fra at få en bolig.
Mange medlemsstater har genovervejet eller udarbejdet deres
nationale romaintegrationsstrategier eller fået indarbejdet helt konkrete politiske
foranstaltninger, især ved at søge at komme i dialog (AT, BE, BG, CZ, DK, EE, EL, ES, FI,
FR, HU, IE, IT, LV, NL, RO, SE, SI, UK). For effektivt at kunne håndtere hjemløshed har LU
iværksat en integreret, ikke-kriminaliserende, boligfokuseret strategi mod hjemløshed med
fokus på at forebygge og reducere langvarig hjemløshed og forbedre adgangen til boliger og
sociale kvalitetsydelser for hjemløse. Adskillige medlemsstater (ES, FR, SK) har indført
foranstaltninger med henblik på at øge udbuddet af økonomisk overkommelige lejeboliger og
boliger i det sociale boligbyggeri for lavindkomsthusstande eller bekæmpe den
befolkningsmæssige opdeling (HU). NL har indført indkomstafhængige huslejestigninger i det
sociale boligbyggeri, og i BE tilbydes der boligydelse til dem, der i lang tid har stået på
ventelisten til en bolig i det sociale boligbyggeri.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0034.png
3. RESULTATTAVLE MED CENTRALE BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE OG
SOCIALE INDIKATORER
I Kommissionens meddelelse om styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Unions (ØMU's)
sociale dimension
25
foreslog man en resultattavle med centrale beskæftigelsesmæssige og
sociale indikatorer, der skal anvendes i udkastet til den fælles beskæftigelsesrapport.
Resultattavlen består af fem nøgleindikatorer: arbejdsløshedsprocenten (aldersgruppen 15-
64 år), NEET-procenten sammenholdt med ungdomsarbejdsløshedsprocenten (aldersgruppen
15-24 år), husstandenes disponible bruttorealindkomst, fattigdomsrisikoen (aldersgruppen 15-
64 år) og indkomstuligheder (S80/S20-forholdet). Resultattavlen sikrer større synlighed og
gør det nemmere at identificere store beskæftigelsesmæssige og sociale udviklingstendenser
26
,
der kan påvirke, hvor godt ØMU'en fungerer, og give anledning til tættere opfølgning i det
europæiske semester
27
. Det Europæiske Råd konkluderede i oktober 2013, at "[a]nvendelsen
af en beskæftigelsesmæssig og social resultattavle i den fælles beskæftigelsesrapport og af
beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer efter de retningslinjer, der er foreslået af
Kommissionen, bør videreføres, efter at der er udført passende arbejde i de relevante udvalg,
så Rådet kan træffe afgørelse herom i december … med henblik på at tage disse nye
instrumenter i anvendelse allerede i det europæiske semester i 2014"
28
.
I tilfælde af et økonomisk chok risikerer der at opstå beskæftigelsesmæssige og sociale
problemer i den monetære union på grund af manglende gennemførelse af effektive politiske
initiativer, hvilket dermed fører til vedvarende uligheder og en forværring af de
grundlæggende økonomiske forhold i Den Europæiske Union som helhed. De primære
kanaler, hvorigennem alvorlige beskæftigelsesmæssige og sociale problemer har en
afsmittende virkning på andre medlemsstater, er samhandel, svækkelse af de menneskelige
ressourcer med en deraf følgende forværring af den internationale konkurrenceevne. Det er
således i alle medlemsstaters interesse at sørge for, at de beskæftigelsesmæssige og sociale
udfordringer håndteres på en rettidig og effektiv måde
29
.
Analysen i dette afsnit er baseret på fem nøgleindikatorer, jf. ovenstående meddelelse
30
.
Læsningen af resultattavlen bør ikke foregå mekanisk, og en mere detaljeret fortolkning af
den bør bygge på de eksisterende værktøjer (overvågningen af beskæftigelsesresultaterne
(EPM), overvågningen af resultaterne for social beskyttelse (SPPM), den fælles
KOM(2013) 690.
Den resultattavle, der indgår i denne udgave af udkast til den fælles beskæftigelsesrapport bliver måske
ajourført i december 2013, når de nye årlige sociale data foreligger.
27
Som led i udkastet til en fælles beskæftigelsesrapport, i medfør af artikel 148 i TEUF og som input til
processen med det europæiske semester omfatter resultattavlen alle EU's medlemsstater, og der er således
foretaget sammenligninger med EU-gennemsnittet. I nogle tilfælde kan statistiske afvigelser fra gennemsnittet i
euroområdet også være relevante. Som det fremgår af Kommissionens plan for en udbygget og egentlig
økonomisk og monetær union bør samordningen og overvågningen af beskæftigelses- og socialpolitikkerne
styrkes i forbindelse med styringen i ØMU'en, og konvergensen bør fremmes på disse områder.
28
Konklusioner i Det Europæiske Råd, 24.-25. oktober 2013.
29
Vedrørende en detaljeret oversigt over de afsmittende virkninger af den beskæftigelsesmæssige og sociale
udvikling på tværs af landegrænserne henvises til: EU Employment and Social Situation, Quarterly Review",
september 2013, på: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=89&newsId=1974&furtherNews=yes
30
Kommissionen er åben over for at overveje eventuelle finjusteringer af resultattavlen i kommende udgaver på
baggrund af igangværende tekniske drøftelser i Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse samt
reaktioner fra Europa-Parlamentet, arbejdsmarkedets parter og andre aktører.
26
25
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0035.png
evalueringsramme (JAF) og vedtagne datasæt såsom "Undersøgelse over arbejdsstyrken" og
EU's statistikker over "Indkomstforhold og levevilkår")
31
.
De forskelle, der fremgår af denne nye resultattavle, og de måder, hvorpå man kan håndtere
negative udviklingstendenser og det foruroligende omfang af beskæftigelsesmæssige og
sociale problemer, vil blive yderligere analyseret i løbet af det europæiske semester i 2014
ved hjælp af en endnu mere detaljeret anvendelse af supplerende indikatorer, bl.a. ved hjælp
af processen med multilateral overvågning og ved udarbejdelse af landespecifikke
henstillinger.
I de efterfølgende underafsnit er der en oversigt over de seneste forskelle i den
samfundsøkonomiske udvikling inden for EU med vægt på de mest iøjnefaldende
udviklingstendenser i de enkelte lande for hver af de fem indikatorer. Endelig findes der i
bilaget tabeller med en oversigt over situationen pr. indikator i alle EU's medlemsstater samt
en oversigt over de vigtigste beskæftigelsesmæssige udfordringer som identificeret i EPM og
de sociale tendenser, der bør holdes øje med, jf. SPPM.
Der kan påvises potentielt foruroligende særdeles vigtige beskæftigelsesmæssige og sociale
udviklingstendenser og niveauer, som fører til forskelle i EU og giver anledning til yderligere
analyse og eventuelt stærkere politisk respons, inden for tre kategorier
For hver enkelt medlemsstat: ændring i indikatoren i et givet år i forhold til tidligere
perioder (historisk udvikling)
For hver enkelt medlemsstat: forskel i forhold til gennemsnittet i EU og i euroområdet
i samme år (hvilket giver et øjebliksbillede af de eksisterende beskæftigelsesmæssige
og sociale forskelle)
Ændringen i indikatoren mellem to på hinanden følgende år i hver enkelt medlemsstat
i forhold til ændringen på EU-plan og i euroområdet (indikativ for dynamikken som
følge af den samfundsøkonomiske konvergens/afvigelse).
3.1. Arbejdsløshed – ændring og niveau
Forskellen mellem arbejdsløshedsprocenten for "landene mod nord i og i centrum af" og
"landene mod syd i og i udkanten af" euroområdet
32
, har siden 2008 været stigende med en
foruroligende hastighed og er nu oppe på 10,2 procentpoint, mod 1,7 procentpoint mellem
landene mod nord og i udkanten uden for euroområdet. I midten af 00'erne bidrog
valutaunionen indirekte til konvergens vedrørende arbejdsløshedsprocenten i de forskellige
medlemsstater, især på grund af den stigende efterspørgsel i forbindelse med den store
kapitaltilstrømning til landene "i udkanten", efter at euroen var blevet indført. Den finansielle
og økonomiske krise har imidlertid resulteret i forskelle i arbejdsløsheden i langt større
omfang til dels på grund af den træge nedgearingsproces og usikkerheden omkring udsigten
31
32
KOM(2013) 690, side 6.
Definition af områder: Lande mod nord i og i centrum af euroområdet: AT, BE, DE, FI, FR, LU, NL, lande
mod syd i og i udkanten af euroområdet: EE, EL, ES, IE, IT, CY, MT, PT, SI, SK, ikke-EA-lande – mod nord:
CZ, DK, PL, SE, UK, ikke-EA-lande – mod syd og i udkanten: BG, HR, LV, LT, HU, RO.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0036.png
til et opsving i "udkanten", hvilket også har udmøntet sig i form af høje låneomkostninger i
disse lande.
Figur I: Arbejdsløshedsprocent (aldersgruppen 15-74 år) efter gruppe (medlemsstater i
euroområdet (EA) og uden for euroområdet) siden 2000
20,0
18,0
16,0
14,0
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Euroområdet - nord og centrum
Uden for euroområdet - nord
Euroområdet - syd og udkanten
Uden for euroområdet - syd og udkanten
Kilde: Eurostat (LFS), DG EMPL-beregninger; vægtede gennemsnit
Som det fremgår af figurerne i de vedlagte tabeller, er der fem medlemsstater (HR, CY, EL,
PT og ES), hvor arbejdsløshedssituationen er yderst foruroligende. I disse lande ligger
arbejdsløsheden langt over gennemsnittet i EU og euroområdet. Ligeledes har stigningen i
arbejdsløsheden været forholdsvis hurtig i forhold til den historiske udvikling og til andre
medlemsstater (dvs. afvigelse). Idet udgangspunktet i IT, NL og SI har været forskelligt,
oplever man nu en arbejdsløshed, der ikke er dramatisk med hensyn til niveauet, men som er
steget markant i de senere år.
3.2. Ungdomsarbejdsløshed og NEET-procent (unge, der ikke er under uddannelse, i
beskæftigelse eller i erhvervsuddannelse) – ændring og niveau
I landene mod syd i og i udkanten af euroområdet steg ungdomsarbejdsløsheden markant fra
2008 og fremefter for at nå op på over 40 % i 2012. Derimod har satsen i landene mod nord i
og i centrum af euroområdet været mere eller mindre stabil, således at forskellen mellem de to
grupper af medlemsstater i 2012 var steget til mere end 25 procentpoint. Udviklingen i de
øvrige medlemsstater har også været negativ, men i mindre grad end i landene mod syd og i
udkanten. Gennemsnittet for personer, der ikke er i beskæftigelse, under uddannelse eller i
erhvervsuddannelse (NEET'er) i alderen 15-24 år nåede 19 % i landene mod syd i og i
udkanten af euroområdet mod 9,2 % i landene mod nord og i centrum, og forskellen mellem
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0037.png
disse to grupper lande bliver ved med at stige og følger dermed et tilsvarende mønster for
udviklingen i arbejdsløsheden. Ungdomsarbejdsløshed og inaktivitet vækker særlig
bekymring i betragtning af de skæmmende virkninger for de pågældende personers fremtidige
beskæftigelsesegnethed og produktivitet. De nuværende forskelle i ungdomsarbejdsløsheden
og NEET-procenten truer med at give næring til en endnu større forskel i de grundlæggende
samfundsøkonomiske forhold i valutaunionen og EU på længere sigt.
Figur IIa: Ungdomsarbejdsløshed (aldersgruppen 15-24 år) efter gruppe (medlemsstater
i euroområdet (EA) og uden for euroområdet) siden 2007
50,0
45,0
40,0
35,0
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Euroområdet - nord og centrum
Uden for euroområdet - nord
Euroområdet - syd og udkanten
Uden for euroområdet - syd og udkanten
Kilde: Eurostat, statistikker over almen og faglig uddannelse, DG EMPL-beregninger; vægtede gennemsnit.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0038.png
Figur IIb: NEET-procent (aldersgruppen 15-24 år) efter gruppe (medlemsstater i
euroområdet (EA) og uden for euroområdet) siden 2007
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Euroområdet - nord og centrum
Uden for euroområdet - nord
Euroområdet - syd og udkanten
Uden for euroområdet - syd og udkanten
Kilde: Eurostat, statistikker over almen og faglig uddannelse, DG EMPL-beregninger; vægtede gennemsnit.
Når man læser tallene i resultattavlen (tabeller som bilag), er de unges situation foruroligende
i adskillige medlemsstater. Hvad angår ungdomsarbejdsløsheden, er både niveauet og
udviklingstendenserne bekymrende i CY, EL, ES, IT, PT og HR. I SI og i mindre omfang BE
er det snarere udviklingstendenserne end niveauet, der giver anledning til bekymring, mens
det modsatte er tilfældet i SK (høj ungdomsarbejdsløshed). Med hensyn til NEET-procent er
både niveauet og udviklingstendenserne foruroligende i EL og IT. I BG, IE og ES er det
niveauet, som skiller sig ud, mens det i CY, LU, HU, PT og SI er den seneste udvikling.
3.3. Reel ændring i den disponible bruttohusstandsindkomst
I kriseårene er husstandsindkomsten (målt som stigningstakten i husstandenes disponible
bruttorealindkomst) i lande mod nord i og i centrum af euroområdet blevet ved med at stige,
selv om det er sket med nedsat hastighed (bortset fra 2010), mens husstandsindkomsterne i
landene i udkanten og målt i faste priser stagnerede eller faldt efter 2009.
Husstandsindkomsterne er primært blevet påvirket af reduktionen i markedsindkomsterne og
den gradvise svækkelse af de automatiske stabilisatorer. Desuden har den finanspolitiske
stramning – primært i landene mod syd i euroområdet – påvirket beskæftigelsen og betydet
ændringer af skattesystemerne og de sociale ydelser, og nedskæringer i lønningerne i den
offentlige sektor har medført en betydelig reduktion af husstandenes realindkomster. Dette
kan have medvirket til den stadig større forskel i euroområdet.
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0039.png
Figur III: Reel ændring i den disponible bruttohusstandsindkomst (GHDI) efter gruppe
(medlemsstater i og uden for euroområdet) siden 2002
6
4
2
0
2002
-2
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
-4
-6
-8
Euroområdet - nord og centrum (ekskl. LU)
Uden for euroområdet - nord
Euroområdet - syd og udkanten (ekskl. MT)
Uden for euroområdet - syd og udkanten (ekskl. BG, HR)
Kilde: Eurostat, nationalregnskab, DG EMPL-beregninger; vægtede gennemsnit.
Der er både en stor spredning og tiltagende forskel i udviklingen af den disponible
bruttohusstandsindkomst i faste priser medlemsstaterne imellem. Hvis man ser på dataene fra
2012 har mindst 11 medlemsstater oplevet en markant negativ udvikling i de disponible
bruttohusstandsindkomster: EL har oplevet et årigt fald på næsten 10 %, og CY har haft et
fald på over 8 %. Faldet i IT, HU, NL, PT, RO (data for 2011), SI og ES ligger mellem 3 %
og 5 %, mens DK og SK har haft et fald på ca. 1-2 %. Sådanne fald fra år til år er særdeles
bemærkelsesværdige, da det i adskillige årtier var sædvane, at den reelle GHDI steg konstant
om end moderat overalt i Europa takket være økonomisk vækst eller kortfristet automatisk
stabilisering i tilfælde af nedgangsperioder, idet eventuelle fald fra år til år har været noget af
en undtagelse.
3.4 Fattigdomsrisikoen i den erhvervsaktive befolkning – ændring og niveau
Fattigdomsrisikoen (AROP) er stigende i mange medlemsstater. Den er steget markant siden
2008 i landene mod syd og i udkanten af EU, både i lande i og uden for euroområdet. Denne
stigning kom oven i en i forvejen høj fattigdomsrisiko. Siden 2009 er AROP-procenten også
steget i medlemsstaterne mod nord i og i centrum af euroområdet, om end ud fra et meget
lavere niveau. Den langvarige periode med negativ eller så godt som ingen BNP-vækst,
stigende langtidsarbejdsløshed og en gradvis svækkelse af de automatiske stabilisatorer har nu
også påvirket fattigdomsrisikoen i disse lande.
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0040.png
Figur IV: Fattigdomsrisiko i den erhvervsaktive befolkning (15-64 år) efter gruppe
(medlemsstater i og uden for euroområdet) siden 2004
33
20
19
18
17
16
15
14
13
12
11
10
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Euroområdet - nord og centrum
Uden for euroområdet - nord
Euroområdet - syd og udkanten
Uden for euroområdet - syd og udkanten
Kilde: Eurostat, EU-SILC, DG EMPL-beregninger; vægtede gennemsnit – årene vedrører indkomstår.
De medlemsstater, der har oplevet en tendens til stigende fattigdomsrisiko mellem 2010 og
2011, omfatter BG, EE, ES, FR, IT, HU, RO og SK. EL, LV og LT har mange mennesker, der
er i risiko for fattigdom i sammenligning med gennemsnittet i ØMU, uden nogen markant
stigende tendens i dette tidsrum. Især er udviklingen i ES og RO bekymrende, idet begge
lande oplever høj fattigdomsprocent og en tendens til en markant stigning i fattigdommen
inden for et kort tidsrum.
3.5. Uligheder (S80/S20-forhold) – ændring og niveau
34
Indkomstuligheden er stigende medlemsstaterne imellem og i medlemsstaterne, især i landene
mod syd og i udkanten af EU. Det er også de medlemsstater, som har oplevet de største
stigninger i arbejdsløsheden. I mange lande har krisen intensiveret udviklingstendenserne på
lang sigt vedrørende lønpolarisering og segmenteringen af arbejdsmarkedet, hvilket sammen
med mindre omfordeling via skattesystemet og de sociale ydelser har givet næring til stigende
ulighed. En stor arbejdsløshed (med de største stigninger i bunden af arbejdsmarkedet) og i
33
For fattigdomsrisikoen er indkomstsåret kalenderåret inden undersøgelsesåret (dvs. 2010) bortset fra UK
(undersøgelsesår) og IE (12 måneder inden undersøgelsen). Det samme gælder for indikatoren for uligheder
(S80/S20-forholdet).
34
Forholdet mellem indkomsterne hos de 20 % af befolkningen, der har de højeste indkomster, og indkomsterne
hos de 20 %, der har de laveste indkomster.
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0041.png
nogle tilfælde virkningen af den finanspolitiske konsolidering
35
forklarer også den betydelige
stigning i uligheden, som kan konstateres i de lande, der er hårdest ramt af
beskæftigelseskrisen.
Figur V: Ulighed (S80/S20-forhold) efter gruppe (medlemsstater i og uden for
euroområdet) siden 2005
7,0
6,5
6,0
5,5
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Euroområdet - nord og centrum
Uden for euroområdet - nord
Euroområdet - syd og udkanten
Uden for euroområdet - syd og udkanten
Kilde: Eurostat, EU-SILC, DG EMPL-beregninger; vægtede gennemsnit – årene vedrører indkomstår.
Der er stor spredning og stigende forskel i uligheden (S80/S20-forholdet) medlemsstaterne
imellem. Hvis man ser på dataene fra 2011, optræder BG i alle tre kategorier: årlig ændring,
afstand til gennemsnittet i ØMU og ændring mellem to på hinanden følgende år i en
medlemsstat i forhold til ændringen i EU/euroområdet. EE, EL, IT og HU skiller sig ud for
den årlige ændring (forværring af ulighedsforholdet med mellem 0,3 og 0,5 procentpoint),
mens RO, LV og ES skiller sig ud for deres afvigelse fra gennemsnittet i euroområdet
(stigning i ulighedsforholdet på 1,2 procentpoint eller mere).
35
Jf. EUROMOD-arbejdsdokument 2/13.
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0042.png
Bilag 1: Resultattavle over centrale beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer med gennemsnittet i EU og i euroområdet som referencepunkter
Arbejdsløshedsprocent
Ændring,
år-til-år
(S1/2012-
S1/2013)
Afstand
til EU-
gennem-
snittet
Medlems-
stater i
forhold til
EU,
år-til-år
Ungdomsarbejdsløshed
Ungdomsarbejdsløsheds-
NEET-procent
procent
Ændring,
år-til-år
(S1/2012-
S1/2013)
Afstand
til EU-
gennem-
snittet
Medlems-
stater i
forhold til
EU,
år-til-år
Ændring,
år-til-år
(2011-
2012)
Afstand
til EU-
gennem-
snittet
Medlems-
stater i
forhold til
EU,
år-til-år
Reel vækst i den
disponible brutto-
husstandsindkomst
Ændring,
år-til-år
(2011-
2012)
Medlems-
stater i
forhold til
EU,
år-til-år
Fattigdomsrisiko, procent
Ændring,
år-til-år
(2010-
2011)
Afstand
til EU-
gennem-
snittet
Medlems-
stater i
forhold til
EU,
år-til-år
Uligheder – S80/S20
Ændring,
år-til-år
(2010-
2011)
Afstand
til EU-
gennem-
snittet
Medlems
-stater i
forhold til
EU,
år-til-år
EU-27
0,6
0,0
0,0
0,6
0,0
EA-17
0,9
1,2
0,4
1,4
0,6
BE
1,0
-2,5
0,4
3,3
0,0
BG
0,8
2,0
0,2
-0,1
5,1
CZ
0,3
-3,8
-0,4
-0,6
-4,4
DK
-0,8
-4,0
-1,4
-2,3
-10,9
DE
-0,2
-5,6
-0,8
-0,3
-15,5
EE
-1,7
-2,2
-2,3
-4,0
-5,3
IE
-1,2
2,9
-1,8
-3,2
4,9
EL
4,1
16,1
3,5
6,1
36,1
ES
2,2
15,5
1,6
3,9
32,2
FR
0,8
-0,1
0,2
2,1
2,4
HR
1,9
6,1
1,3
12,2
28,1
IT
1,7
1,1
1,1
4,5
15,6
CY
4,3
4,3
3,7
11,2
13,8
LV
-3,6
1,1
-4,2
-8,2
-2,2
LT
-1,5
1,4
-2,1
-5,5
-0,6
LU
0,6
-5,3
0,0
0,2
-4,7
HU
-0,4
-0,3
-1,0
0,5
4,9
MT
0,1
-4,4
-0,5
-0,5
-9,5
NL
1,4
-4,5
0,8
1,4
-12,7
AT
0,6
-6,1
0,0
0,0
-14,6
PL
0,6
-0,4
0,0
1,1
3,8
PT
2,1
6,4
1,5
3,6
16,6
RO
0,1
-3,7
-0,5
-0,3
-0,1
SI
2,3
-0,3
1,7
5,3
0,1
SK
0,4
3,3
-0,2
0,4
10,5
FI
0,4
-2,8
-0,2
1,1
-3,3
SE
0,3
-2,9
-0,4
1,1
0,8
UK
-0,3
-3,2
-0,9
-0,6
-2,5
* De seneste data for RO for realvæksten i GHDI er fra 2010-11.
0,0
0,7
2,6
-0,8
-1,3
-3,0
-0,9
-4,7
-3,8
5,5
3,3
1,4
11,5
3,8
10,5
-8,9
-6,1
-0,4
-0,1
-1,2
0,7
-0,6
0,4
3,0
-0,9
4,6
-0,3
0,4
0,4
-1,3
0,3
0,6
0,5
-0,3
0,6
0,3
0,2
0,7
-0,1
2,9
0,3
0,2
1
1,3
1,4
-1,1
-0,4
1,2
1,4
0,5
0,5
-0,4
0,2
1,4
-0,6
2,2
0
0,2
0,3
-0,3
0,0
0,0
-0,9
8,3
-4,3
-6,6
-5,5
-0,7
5,5
7,1
5,6
-1,0
3,5
7,9
2,8
1,7
-2,1
-7,3
1,5
-2,1
-8,9
-6,7
-1,4
0,9
3,6
-3,9
0,6
-4,6
-5,4
0,8
0,0
0,3
0,2
-0,6
0,3
0,0
-0,1
0,4
-0,4
2,6
0,0
-0,1
0,7
1,0
1,1
-1,4
-0,7
0,9
1,1
0,2
0,2
-0,7
-0,1
1,1
-0,9
1,9
-0,3
-0,1
0,0
-0,6
-0,9
-1,7
-0,4
:
0,3
-0,9
0,7
2,4
5,7
-9,6
-5,2
-0,3
:
-4,5
-8,0
4,9
:
:
-3,0
:
-3,1
1,4
0,4
-3,0
-4,3*
-3,8
-2,3
0,3
2,9
2,2
0,0
-0,7
0,5
:
1,2
0,0
1,6
3,3
6,7
-8,7
-4,2
0,6
:
-3,6
-7,0
5,8
:
:
-2,0
:
-2,2
2,3
1,4
-2,1
-4,2*
-2,9
-1,4
1,2
3,9
3,1
0,8
1,0
0,8
2,2
1,0
0,2
0,8
2,4
0,5
1,0
1,5
1,1
0,7
1,6
-0,4
-0,3
-1,6
-0,8
1,7
0,2
0,4
0,3
0,2
0,5
1,8
0,7
1,2
0,5
0,6
-0,8
0,0
0,2
-3,1
2,2
-6,9
-2,9
0,4
2,0
-0,9
4,0
4,5
-2,5
3,1
2,5
-4,5
4,2
4,2
-2,9
-2,4
-2,9
-5,5
-5,0
1,1
0,2
5,0
-4,3
-3,6
-3,2
-3,5
-1,9
0,0
0,2
0,0
1,4
0,2
-0,6
0,0
1,6
-0,3
0,2
0,7
0,3
-0,1
0,8
-1,2
-1,1
-2,4
-1,6
0,9
-0,6
-0,4
-0,5
-0,6
-0,3
1,0
-0,1
0,4
-0,3
-0,2
-1,6
0,0
0,1
0,0
0,6
0,0
0,0
0,0
0,3
-0,1
0,4
-0,1
0,1
-0,2
0,4
-0,2
-0,3
-1,5
-0,1
0,5
-0,2
0,1
0,1
0,0
0,1
0,2
0,1
0,0
0,1
0,1
-0,1
0,0
0,0
-1,1
1,5
-1,5
-0,6
-0,5
0,3
-0,4
1,0
2,1
-0,4
0,4
0,6
-0,7
1,6
0,8
-1,0
-1,1
-0,9
-1,2
-1,2
0,0
0,7
1,2
-1,5
-1,2
-1,3
-1,4
0,3
0,0
0,1
0,0
0,6
0,0
0,0
0,0
0,3
-0,1
0,4
-0,1
0,1
-0,2
0,4
-0,2
-0,3
-1,5
-0,1
0,5
-0,2
0,1
0,1
0,0
0,1
0,2
0,1
0,0
0,1
0,1
-0,1
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0043.png
Arbejdsløshedsprocent
Ændring,
år-til-år
(S1/2012-
S1/2013)
Afstand
til EA-
gennem-
snittet
Medlems-
stater i
forhold til
EA,
år-til-år
Ungdomsarbejdsløshed
Ungdomsarbejdsløsheds-
NEET-procent
procent
Ændring,
år-til-år
(S1/2012-
S1/2013)
Afstand
til EA-
gennem-
snittet
Medlems-
stater i
forhold til
EA,
år-til-år
Ændring,
år-til-år
(2011-
2012)
Afstand
til EA-
gennem-
snittet
Medlems-
stater i
forhold til
EA,
år-til-år
Reel vækst i den
disponible brutto-
husstandsindkomst
Ændring,
år-til-år
(2011-
2012)
Medlems-
stater i
forhold til
EA,
år-til-år
Fattigdomsrisiko, procent
Ændring,
år-til-år
(2010-
2011)
Afstand
til EA-
gennem-
snittet
Medlems-
stater i
forhold til
EA,
år-til-år
Uligheder – S80/S20
Ændring,
år-til-år
(2010-
2011)
Afstand
til EA-
gennem-
snittet
Medlems-
stater i
forhold til
EA,
år-til-år
EU-27
0,6
-1,2
-0,4
0,6
-0,6
-0,7
0,0
1,9
-1,5
-2,0
-3,7
-1,7
-5,4
-4,5
4,7
2,6
0,7
10,8
3,1
9,8
-9,6
-6,8
-1,2
-0,9
-1,9
0,0
-1,4
-0,3
2,3
-1,6
3,9
-1,0
-0,3
-0,3
-2,0
0,3
0,6
0,5
-0,3
0,6
0,3
0,2
0,7
-0,1
2,9
0,3
0,2
1
1,3
1,4
-1,1
-0,4
1,2
1,4
0,5
0,5
-0,4
0,2
1,4
-0,6
2,2
0
0,2
0,3
-0,3
0
0
-0,9
8,3
-4,3
-6,6
-5,5
-0,7
5,5
7,1
5,6
-1
3,5
7,9
2,8
1,7
-2,1
-7,3
1,5
-2,1
-8,9
-6,7
-1,4
0,9
3,6
-3,9
0,6
-4,6
-5,4
0,8
-0,3
0
-0,1
-0,9
0
-0,3
-0,4
0,1
-0,7
2,3
-0,3
-0,4
0,4
0,7
0,8
-1,7
-1
0,6
0,8
-0,1
-0,1
-1
-0,4
0,8
-1,2
1,6
-0,6
-0,4
-0,3
-0,9
-0,9
-1,7
-0,4
:
0,3
-0,9
0,7
2,4
5,7
-9,6
-5,2
-0,3
:
-4,5
-8,0
4,9
:
:
-3,0
:
-3,1
1,4
0,4
-3,0
-4,3*
-3,8
-2,3
0,3
2,9
2,2
0,7
0,0
1,3
:
2,0
0,7
2,3
4,0
7,4
-7,9
-3,5
1,3
:
-2,8
-6,3
6,6
:
:
-1,3
:
-1,4
3,1
2,1
-1,3
-4,0*
-2,2
-0,6
2,0
4,6
3,9
0,8
1,0
0,8
2,2
1,0
0,2
0,8
2,4
0,5
1,0
1,5
1,1
0,7
1,6
-0,4
-0,3
-1,6
-0,8
1,7
0,2
0,4
0,3
0,2
0,5
1,8
0,7
1,2
0,5
0,6
-0,8
-0,2
0,0
-3,3
2,0
-7,1
-3,1
0,2
1,8
-1,1
3,8
4,3
-2,7
2,9
2,3
-4,7
4,0
4,0
-3,1
-2,6
-3,1
-5,7
-5,2
0,9
0,0
4,8
-4,5
-3,8
-3,4
-3,7
-2,1
-0,2
0,0
-0,2
1,2
0,0
-0,8
-0,2
1,4
-0,5
0,0
0,5
0,1
-0,3
0,6
-1,4
-1,3
-2,6
-1,8
0,7
-0,8
-0,6
-0,7
-0,8
-0,5
0,8
-0,3
0,2
-0,5
-0,4
-1,8
0,0
0,1
0,0
0,6
0,0
0,0
0,0
0,3
-0,1
0,4
-0,1
0,1
-0,2
0,4
-0,2
-0,3
-1,5
-0,1
0,5
-0,2
0,1
0,1
0,0
0,1
0,2
0,1
0,0
0,1
0,1
-0,1
0,0
0,0
-1,1
1,5
-1,5
-0,6
-0,5
0,3
-0,4
1,0
1,8
-0,4
0,4
0,6
-0,7
1,6
0,8
-1,0
-1,1
-0,9
-1,2
-1,2
0,0
0,7
1,2
-1,5
-1,2
-1,3
-1,4
0,3
-0,1
0,0
-0,1
0,5
-0,1
-0,1
-0,1
0,2
-0,2
0,3
-0,2
0,0
-0,3
0,3
-0,3
-0,4
-1,6
-0,2
0,4
-0,3
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,1
0,0
-0,1
0,0
0,0
-0,2
EA-17
0,9
0,0
0,0
1,4
0,0
BE
1,0
-3,7
0,0
3,3
-0,7
BG
0,8
0,9
-0,1
-0,1
4,5
CZ
0,3
-5,0
-0,7
-0,6
-5,0
DK
-0,8
-5,1
-1,7
-2,3
-11,6
DE
-0,2
-6,7
-1,1
-0,3
-16,2
EE
-1,7
-3,4
-2,6
-4,0
-5,9
IE
-1,2
1,7
-2,2
-3,2
4,2
EL
4,1
15,0
3,2
6,1
35,4
ES
2,2
14,4
1,2
3,9
31,6
FR
0,8
-1,3
-0,2
2,1
1,8
HR
1,9
4,9
0,9
12,2
27,5
IT
1,7
-0,1
0,8
4,5
14,9
CY
4,3
3,2
3,4
11,2
13,1
LV
-3,6
-0,1
-4,5
-8,2
-2,8
LT
-1,5
0,2
-2,5
-5,5
-1,3
LU
0,6
-6,5
-0,4
0,2
-5,4
HU
-0,4
-1,4
-1,4
0,5
4,3
MT
0,1
-5,6
-0,9
-0,5
-10,1
NL
1,4
-5,6
0,4
1,4
-13,3
AT
0,6
-7,3
-0,4
0,0
-15,2
PL
0,6
-1,5
-0,3
1,1
3,2
PT
2,1
5,3
1,2
3,6
16,0
RO
0,1
-4,8
-0,9
-0,3
-0,8
SI
2,3
-1,5
1,4
5,3
-0,5
SK
0,4
2,1
-0,6
0,4
9,9
FI
0,4
-4,0
-0,5
1,1
-3,9
SE
0,3
-4,0
-0,7
1,1
0,1
UK
-0,3
-4,3
-1,3
-0,6
-3,1
* De seneste data for RO for realvæksten i GHDI er fra 2010-11.
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0044.png
Bilag 2: Oversigt over centrale beskæftigelsesmæssige udfordringer og særligt resultater på arbejdsmarkedet
(U = udfordring; G = gode resultater på
arbejdsmarkedet) – vedtaget i juni 2013
36
.
36
http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/13/st10/st10373-re01.en13.pdf
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452415_0045.png
Bilag 3: Oversigt over "sociale tendenser, der bør holdes øje med", jf. overvågningen af resultaterne for social beskyttelse
37
– vedtaget i januar 2003.
Forværring
Selvrapporteret uopfyldt behov for sundhedspleje
Husstande, hvor de samlede boligudgifter udgør 40 % eller mere af den disponible
indkomst
Samlet dækningsgrad
Relativ medianindtægt for ældre
Risiko for fattigdom eller social udstødelse for de ældre (over 65 år)
Erhvervsfrekvens for ældre arbejdstagere
Andel af unge, der forlader skolen tidligt
Ungdomsarbejdsløshed
Børn i risiko for fattigdom og social udstødelse
Langtidsarbejdsløshed
Fattigdomsrisiko blandt personer i arbejde
AROP for dem, der bor i husstande næsten uden erhvervsaktivitet
Sociale overførselsindkomsters virkning på fattigdomsreduktion
S80/S20
Relativ median fattigdomskløft
Andel af befolkningen (0-59), der bor i husstande næsten uden erhvervsaktivitet
Andel, der lider af alvorligt materielt afsavn
Fattigdomsrisiko, procent
I risiko for fattigdom eller social udstødelse
Forbedring
2010-2011
Risiko for fattigdom eller social
udstødning
Fattigdomsrisiko, procent
Andel, der lider af alvorligt materielt
afsavn
Andel af befolkningen (0-59 år), der
bor i husstande næsten uden
erhvervsaktivitet
Relativ medianfattigdomskløft
S80/S20
Sociale overførselsindkomsters
virkning på fattigdomsreduktion
AROP for dem, der bor i husstande
næsten uden erhvervsaktivitet
Fattigdomsrisiko blandt personer i
arbejde
Langtidsarbejdsløshed
Børn i risiko for fattigdom eller
social udstødelse
Ungdomsarbejdsløshed
Andel af unge, der dropper ud af
skolen
Erhvervsfrekvens for ældre
arbejdstagere
Risiko for fattigdom eller social
udstødning for de ældre (over 65 år)
Medlemsstater med væsentlig
forværrig
CZ, EE, IE, EL, ES, IT, LV, HU, MT,
NL, SI, FI, SE
BE, BG, CZ, EE, EL, ES, IT, HU, NL,
RO, SI SK, SE
DE, IE, EL, IT, CY, LV, LU, HU, MT,
NL, FI
BE, BG, DK, EE, IE, EL, ES, LT, LU,
NL, SI, FI SE
EE, IE, EL, IT, CY, LV, HU, AT, RO
BG, EE, EL, IT, HU
Medlemsstater med væsentlig
forbedring
PL, PT, RO
UK, LV, LU
BE, BG, ES, LT, PL, PT, RO, SK
UK, RO, PT, PL
CZ, FR, LT, LU, SK, SE
LT
BG, EE, SK
BE, DE, EE, EL, ES, IT, HU, NL, RO,
SI, SK, SE
CZ, DE, EE, FR, IT, HU, NL, PT, RO,
SI, SK, UK
BG, IE, EL, ES
BG, CZ, ES, IT, LV, NL, RO, SI, FI, SE
PT, CY, ES, EL
-
SI, RO, PT, CY, EL
IE, EL, IT, LT, HU, SI, SE
LT
IE, LT
-
DK, IE, CY, LV, LU, MT, PT, FI, UK
BE, EL, ES, LV, LT, LU
-
UK, PL, DE
BE, EE, LV, SE
BG, DK, ES, CY, LU, MT, PT
BE, CZ, DK, DE, EE, FR, IT, LV, lT,
HU, MT, NL, PL, SE
BG, DK, EE, FR, CY, LV, LU, PT,
RO, SK
LV, PT
EL, ES, CY, LV, LU, PT
-15
-10
-5
0
5
Antal medlemsstater
10
Relativ medianindtægt for ældre
Samlet dækningsgrad
Husstande, hvor de samlede
boligudgifter udgør 40 % eller mere
af den disponible indkomst
Selvrapporteret uopfyldt behov for
sundhedspleje
BE, BG, EE, IE, EL, PL, PT, SE
BE, EE, EL, HU, RO
DK, RO
-
Note: De sociale tendenser, der bør holdes øje med, i 2010-11, som identificeret via forværring i over 1/3 af medlemsstaterne, er fremhævet med rødt i tabellen til højre.
37
ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=9235&langId=en
45