Skatteudvalget 2013
KOM (2013) 0814
Offentligt
1452426_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 25.11.2013
COM(2013) 814 final
2013/0400 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater
{SWD(2013) 473 final}
{SWD(2013) 474 final}
{SWD(2013) 475 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452426_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Problemet med udhuling af selskabsskattegrundlaget står meget højt på den politiske
dagsorden i mange EU-lande og lande uden for EU, og det har været på dagsordenen for de
seneste G20- og G8-møder
1
. OECD er nu ved at se nærmere på udhuling af skattegrundlaget
og overførsel af overskud, hvilket bliver hilst meget velkommen overalt
2
.
Dobbelt ikkebeskatning er et af de vigtige EU-områder, der kræver en snarlig, samordnet
indsats, og indgår i de igangværende bestræbelser på at forbedre det indre markeds funktion
og skal lukke de skattemæssige smuthuller, der følger af udnyttelsen af forskellene i nationale
skattesystemer. Den dobbelte ikkebeskatning gør, at medlemsstaterne mister betydelige
indtægter, og den skaber unfair konkurrence mellem virksomhederne i det indre marked.
Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen
3
konstaterede i 2009 et specifikt eksempel vedrørende
visse finansielle, hybride mismatch. Det fremgik af svarene på Kommissionens offentlige
høring i 2012 om dobbelt ikkebeskatning
4
, at sådanne mismatch generelt ikke var ønskelige.
Hybride lånearrangementer er finansielle instrumenter, som har elementer af både gæld og
egenkapital. Som følge af at medlemsstaterne kvalificerer hybridlån (gæld eller egenkapital)
forskelligt i skattemæssig henseende, behandles betalinger i forbindelse med et
grænseoverskridende hybridlån som en fradragsberettiget udgift i én medlemsstat (betalerens
medlemsstat) og som en skattefri udlodning af udbytte i en anden medlemsstat
(betalingsmodtagerens medlemsstat), hvilket resulterer i en utilsigtet dobbelt ikkebeskatning.
For at løse dette problem blev Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen enig om en vejledning
i, hvordan den modtagende medlemsstat skulle følge den samme skattemæssige kvalificering
som kildemedlemsstaten for hybride lånebetalinger (dvs. der kan ikke gives skattefritagelse
for hybride lånebetalinger, som er fradragsberettigede i kildemedlemsstaten)
5
.
Men den løsning, som blev vedtaget af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, kan ikke
implementeres på sikker vis under direktiv 2011/96
6
, som blev ændret med tiltrædelsen af
Republikken Kroatien
7
, om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra
forskellige
medlemsstater
(moder/datterselskabsdirektivet).
Ifølge
moder/datterselskabsdirektivet er medlemsstaterne underlagt forskellige betingelser og skal
fritage (eller give godtgørelse for den skat, der er pålignet i udlandet) udlodning af udbytte,
som moderselskaber modtager fra datterselskaber i en anden medlemsstat. Det er tilfældet,
1
2
3
4
5
6
7
Sluterklæringer fra G20-ledernes møde den 18.-19. juni 2012; communiqué fra G20-finansministrenes
og centralbankchefernes møde den 5.-6. november 2012, den 15.-16. februar 2013 og den 18.-19. april
2013; fælleserklæring fra den britiske og den tyske finansminister om margenen for G20 mødet i
november 2012; Communiqué fra G8-ledernes topmøde den 17.-18. juni 2013.
OECD, Addressing Base Erosion and Profit Shifting, 2013.
Adfærdskodeksen om selskabsbeskatning var omhandlet i konklusionerne fra Rådets møde for
økonomi- og finansministre (ØKOFIN) den 1. december 1997.
Den 29. februar 2012 indledte Kommissionen en undersøgende høring om dobbelt ikkebeskatning og
dens potentielle indflydelse på det indre marked.
Hvis betalinger under en hybrid låneordning klassificeres som en fradragsberettiget udgift for debitor i
arrangementet, skal medlemsstaterne ikke fritage sådanne betalinger som udlodning af udbytte under en
skattefritagelse for kapitalandele (jf. rapport fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen fra 25. maj
2010 (dok. 10033/10, FISC 47), punkt 31).
Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater (omarbejdning) (EUT L 345 af 29.12.2011, s. 8).
Rådets direktiv 2013/13/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende beskatning på
grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse (EUT L 141 af 28.5.2013, s.30).
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452426_0003.png
selv om udlodningen er blevet behandlet som en fradragsberettiget betaling i den
medlemsstat, hvor det betalende datterselskab er hjemmehørende.
Det Europæiske Råd understregede i sine konklusioner fra marts 2012, og Europa-
Parlamentet i sin beslutning fra 19. april 2012, at det var nødvendigt at finde konkrete måder
at forbedre kampen mod skattesvig og skatteunddragelse på. Europa-Parlamentet ønskede en
revision af moder/datterselskabsdirektivet for at hindre unddragelse via hybride
finansieringsinstrumenter i EU.
I handlingsplanen om styrkelse af kampen mod skattesvig og skatteunddragelse, der blev
vedtaget af Kommissionen den 6. december 2012
8
, peges der på tackling af mismatch mellem
skattesystemer, som et af de tiltag, der skal iværksættes på kort sigt (i 2013). Det siges således
i handlingsplanen, at det af nærmere drøftelser med medlemsstaterne fremgår, at der i en
specifik sag ikke kan opnås en fælles løsning uden en lovgivningsmæssig ændring af
moder/datterselskabsdirektivet. Målet vil være at sikre, at anvendelsen af direktivet ikke
uforvarende kommer til at hindre en effektiv indsats mod dobbelt ikkebeskatning inden for
hybride lånestrukturer.
Handlingsplanen nævnte også en revision af bestemmelserne om bekæmpelse af misbrug i
selskabsskattedirektiver, herunder moder/datterselskabsdirektivet, for at få implementeret de
principper, der ligger til grund for henstillingen om aggressiv skatteplanlægning
9
. I
henstillingen siges det, at medlemsstaterne bør vedtage en generel regel om bekæmpelse af
misbrug for at modvirke aggressiv skatteplanlægning.
Selv om det nuværende moder/datterselskabsdirektiv indeholder en klausul om bekæmpelse
af misbrug, er denne klausul uklar og kan give anledning til forvirring. Ved at indsætte den
mere omfattende regel om bekæmpelse af misbrug, tilpasset de specifikke aspekter af
moder/datterselskabsdirektivet efter de principper, der er anført i henstillingen om aggressiv
skatteplanlægning, vil disse vanskeligheder kunne fjernes, og det vil kunne forbedre effekten
af foranstaltninger, som træffes på nationalt plan til at modvirke international skatteundgåelse.
Det vil samtidig kunne fremme samordnede tiltag fra medlemsstaternes side og sikre
overensstemmelse med frihederne i traktaten, som de er fortolket af Domstolen for Den
Europæiske Union (EU-Domstolen).
Den 21. maj 2013 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning
10
, hvori det tilskyndede
medlemsstaterne til at gå i gang med Kommissionens handlingsplan og fuldt ud implementere
henstillingen om aggressiv skatteplanlægning. Europa-Parlamentet opfordrede også
Kommissionen til især at tage fat om problemet med hybride mismatch mellem de forskellige
skattesystemer, som bliver anvendt i medlemsstaterne, og til i 2013 at forelægge et forslag til
revision af moder/datterselskabsdirektivet for at få revideret klausulen om bekæmpelse af
misbrug og fjernet den dobbelte ikkebeskatning i EU, som opnås ved at benytte hybride
arrangementer.
Det Europæiske Råd noterede i sine konklusioner af 22. maj 2013, at Kommissionen agtede at
forelægge
et
forslag
inden
udgangen
af
året
med
en
revision
af
moder/datterselskabsdirektivet.
8
9
10
COM(2012) 722.
COM(2012) 8806.
Europa-Parlamentets beslutning af 21. maj 2013 om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og
skattely (2013/2060(INI))
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452426_0004.png
2.
RESULTAT AF HØRINGER
KONSEKVENSANALYSER
AF
INTERESSEREDE
PARTER
OG
Ud over det høringsarbejde, som foregik i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, og den
offentlige høring, som Kommissionen foretog i 2012 om dobbelt ikkebeskatning (se under
afsnit 1), havde Kommissionen tekniske møder med medlemsstaterne og med interessenter i
april 2013.
Konsekvensanalyse
Der er foretaget en konsekvensanalyse af ændringen af moder/datterselskabsdirektivet. I
konsekvensanalysen
ses
der
på
forskellige
muligheder
for
at
ændre
moder/datterselskabsdirektivet og disse sættes i forhold til "ingen handling" eller "status quo".
Det fremgik, at ved at modvirke dobbelt ikkebeskatning, som følger af hybride
finansieringsarrangementer og aggressiv skatteplanlægning, vil der kunne opnås en positiv
indvirkning på skatteindtægterne i medlemsstaterne, der ellers bliver påvirket af den generelle
reduktion af skatter, som betales af de involverede parter, og af de ekstra skattefradrag for
udgifter ved skatteplanlægning og lignende arrangementer. Det var i konsekvensanalysen ikke
muligt at sætte tal på fordelene ved de foretrukne ændringer. Men tallene er ikke væsentlige
for beslutningen om at bekæmpe hybride finansieringsarrangementer og skattemisbrug.
Hensyn til konkurrencen, økonomisk effektivitet, åbenhed og rimelighed - som det indre
marked ville kunne nyde stor fordel af - spiller en afgørende rolle i den forbindelse.
Hybride lånemismatch:
Af konsekvensanalysen fremgik det, at det bedste er at nægte skattefritagelse i
moder/datterselskabsdirektivet for udlodning af udbytte, som er fradragsberettiget i
kildemedlemsstaten. Derfor skal den medlemsstat, hvor det modtagende selskab
(moderselskab eller et moderselskabs faste driftssted) er beliggende, beskatte den andel af
udbytteudlodningen, som er fradragsberettiget i den medlemsstat, hvor det betalende
datterselskab er beliggende.
Denne model blev anset for at være den mest effektive til at modvirke hybride
finansieringsarrangementer, da den vil sikre ensartet behandling i hele EU. Med denne model
vil det grundlæggende formål med moder/datterselskabsdirektivet kunne nås, dvs. at der
bliver lige vilkår for koncerner af moderselskaber og datterselskaber i forskellige
medlemsstater og koncerner af moderselskaber og datterselskaber i den samme medlemsstat.
Det man ønsker at opnå er, at alle virksomheder bliver beskattet af realiseret overskud i den
berørte EU-medlemsstat, og at der ikke er et selskab, som kan undslippe beskatning ved hjælp
af smuthuller i hybrid finansiering i grænseoverskridende situationer. Formålet er at få sat en
stopper for en uacceptabel praksis, hvor selskaber undslipper egentlig beskatning.
Bestemmelse om bekæmpelse af misbrug:
Af konsekvensanalysen fremgik det, at den mest effektive model ville være at opdatere de
nuværende bestemmelser om bekæmpelse af misbrug i moder/datterselskabsdirektivet efter de
generelle regler om bekæmpelse af misbrug, der blev foreslået i henstillingen om aggressiv
skatteplanlægning fra december 2012, og gøre det obligatorisk for medlemsstaterne at vedtage
den fælles bestemmelse om bekæmpelse af misbrug.
Denne model vil være den mest effektive til at nå frem til en fælles standard for bestemmelser
om bekæmpelse af misbrug i moder/datterselskabsdirektivet. Med en fælles bestemmelse om
bekæmpelse af misbrug i alle medlemsstater vil der kunne opnås klarhed og sikkerhed for alle
skatteydere og skatteadministrationer. De nuværende foranstaltninger til bekæmpelse af
misbrug i de enkelte medlemsstater dækker en bred vifte af former og mål, som er blevet
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452426_0005.png
udformet i en national kontekst til at håndtere specifikke problemer i medlemsstaterne og
karakteristiske træk i deres skattesystemer.
Denne model vil have den fordel, at der skabes klarhed, da det eksplicit vil være angivet, hvad
medlemsstaterne skal vedtage som en regel til bekæmpelse af misbrug i forbindelse med
moder/datterselskabsdirektivet. Det vil hermed kunne sikres, at de foranstaltninger til
bekæmpelse af misbrug, der vedtages og implementeres af EU-medlemsstaterne ikke vil give
problemer med efterlevelsen af EU-regler. Endvidere vil der blive en ensartet anvendelse af
EU-direktivet uden mulighed for "direktiv-shopping" (dvs. man undgår, at selskaber
investerer gennem mellemled i medlemsstater, hvor bestemmelsen om bekæmpelse af
misbrug er mindre stringent, eller hvor der ingen regler er).
3.
JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
Forslaget forsøger at tackle hybride finansielle mismatch inden for rammerne af anvendelsen
af moder/datterselskabsdirektivet og at indføre en generel regel om bekæmpelse af misbrug
for at beskytte den måde, som dette direktiv skal fungere på.
Dette kræver en ændring af moder/datterselskabsdirektivet, og derfor er den eneste mulighed,
at Kommissionen forelægger et forslag til direktiv. I anliggender om direkte beskatning er det
relevante retsgrundlag artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Heraf fremgår det, at Kommissionen kan udstede direktiver om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes bestemmelser, der direkte indvirker på det indre markeds funktion.
Målene for initiativet kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes alene af medlemsstaterne. Det er
netop forskellene i national lovgivning vedrørende skattebehandlingen af hybrid finansiering,
som gør, at skatteyderne, især selskabskoncerner, kan benytte grænseoverskridende
skatteplanlægningsstrategier, som fører til fordrejninger af kapitalstrømme og af
konkurrencen i det indre marked. Desuden fører de betydelige forskelle mellem de tiltag, som
medlemsstaterne har over for misbrug, også i mere bred betydning til retsusikkerhed, og det
underminerer selve formålet med moder/datterselskabsdirektivet som sådan, nemlig at få
afskaffet skattehindringer for grænseoverskridende sammenslutninger af selskaber fra
forskellige medlemsstater. Det er nødvendigt med foranstaltninger på EU-plan for bedre at nå
formålet med initiativet. De foreslåede ændringer er derfor i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. De foreslåede ændringer er også i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, da de ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at gribe fat
om de pågældende problemer og dermed at nå målene i traktaten, især et godt og effektivt
indre marked.
Nærhedsprincippet
Hybride finansielle mismatch
En individuel reaktion fra medlemsstaterne hver for sig på hybride finansielle mismatch vil
ikke kunne løse problemet effektivt, da det hele bunder i interaktionen mellem forskellige
nationale skattesystemer. Tværtimod vil enkeltstående ukoordinerede initiativer kunne føre til
yderligere mismatch eller til, at der opstår nye skattemæssige forhindringer i det indre
marked.
En ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem medlemsstater vil ikke være en
god måde at ordne sagen på, da hvert enkelt landepar vil kunne nå frem til hver deres løsning.
Andre internationale initiativer, for eksempel initiativerne fra OECD's side vedrørende
udhuling af selskabsskattegrundlaget, vil ikke kunne løse de specifikke EU-problemer, da
disse kræver en ændring af eksisterende EU-lovgivning.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452426_0006.png
Og endelig kan den enighed, som Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen nåede frem til om,
at medlemsstaterne skulle have en samordnet tilgang, kun føres ud i livet, hvis
moder/datterselskabsdirektivet bliver ændret, og det kan ikke ske uden et forslag fra
Kommissionen.
Bestemmelse om bekæmpelse af misbrug
Det nuværende moder/datterselskabsdirektiv giver medlemsstaterne mulighed for at anvende
interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig og misbrug.
Denne bestemmelse skal dog ses i lyset af EU-Domstolens fortolkning heraf. I henhold til
EU-Domstolens retspraksis kan medlemsstaterne ikke gå videre, end hvad der er EU-rettens
generelle princip, når de støder på misbrug. Desuden må anvendelsen af foranstaltninger til
bekæmpelse af misbrug ikke føre til resultater, som er uforenelige med de grundlæggende
friheder i traktaten.
Endvidere dækker medlemsstaternes eksisterende indenlandske foranstaltninger til
bekæmpelse af misbrug en bred vifte af former og mål, som er blevet udformet i en national
kontekst for at håndtere de specifikke problemer i medlemsstaterne og karakteristiske træk i
deres skattesystemer. Den nuværende situation er uklar for både skatteydere og for
skatteadministrationer.
Når alle disse faktorer bliver taget i betragtning, er det klart, at et tiltag fra medlemsstaterne
hver for sig ikke vil være så effektivt som et tiltag fra EU.
Proportionalitetsprincippet
Skattepåligningen angår kun den del af de hybride finansielle betalinger, som er
fradragsberettigede i kildemedlemsstaten.
Den foreslåede generelle regel om bekæmpelse af misbrug er på linje med den
proportionalitetsgrænse, som fremgår af EU-Domstolens retspraksis.
Derfor er de foreslåede ændringer i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da de
ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at tage fat om de pågældende problemer.
Bemærkninger til de enkelte artikler
Hensigten med forslaget er at ændre betragtningerne, artikel 1 og artikel 4 og at opdatere del
A i bilag I til det nuværende moder/datterselskabsdirektiv. Ændringerne og opdateringen er
med i artikel 1 i forslaget.
Betragtningerne
I den foreslåede ændring siges det i betragtningerne, at for at forhindre, at
grænseoverskridende koncerner af moderselskaber og datterselskaber kan nyde godt af
utilsigtede fordele i forhold til nationale koncerner, bør fordelene ved skattefritagelsen nægtes
for udlodning af udbytte, som er fradragsberettiget i kildemedlemsstaten.
Det grundlæggende formål med moder/datterselskabsdirektivet er at skabe lige vilkår for
koncerner af moderselskaber og datterselskaber i forskellige medlemsstater og koncerner af
moderselskaber og datterselskaber i den samme medlemsstat.
På det tidspunkt, hvor moder/datterselskabsdirektivet blev vedtaget, var grænseoverskridende
koncerner generelt dårligere stillet end indenlandske koncerner på grund af
dobbeltbeskatningen, som udbytteudlodning var underlagt. Og de bilaterale
dobbeltbeskatningsoverenskomster var utilstrækkelige til, at der inden for EU kunne skabes
de samme vilkår som dem, der er gældende på et internt marked.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452426_0007.png
For at nå frem til den tilstræbte neutralitet var der i moder/datterselskabsdirektivet
bestemmelser om i) afskaffelse af kildeskat på udbytteudlodning og ii) forhindring af
økonomisk dobbeltbeskatning for udloddet udbytte enten gennem skattefritagelse eller
skattegodtgørelse i de medlemsstater, hvor moderselskaberne var hjemmehørende.
Siden da har situationen udviklet sig hurtigere og hurtigere, især inden for de seneste ti år.
Med den stigende grænseoverskridende investering har grænseoverskridende koncerner fået
lejlighed til at benytte hybride finansieringsinstrumenter, hvor de får uberettigede fordele af
mismatch mellem forskellig behandling i skattemæssig henseende og af de internationale
standardregler vedrørende dobbeltbeskatning. Det fører til, at der inden for EU er
konkurrencefordrejning mellem grænseoverskridende koncerner og nationale koncerner,
hvilket er i modstrid med moder/datterselskabsdirektivet.
Artikel 1
Det foreslåede direktiv vil give medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger, der
kan forhindre skattesvig og skatteunddragelse. I den forbindelse har Kommissionen påpeget,
at skattesvig er en tilsigtet unddragelse af skat, som normalt er en strafbar handling i medfør
af strafferetten, og skatteunddragelse generelt omfatter ulovlige arrangementer, hvor
skattepligten skjules eller ignoreres
11
.
For at kunne håndtere risikoen for misbrug foreslås det endvidere, at den nuværende
bestemmelse om bekæmpelse af misbrug erstattes, og at der indsættes en fælles regel om
bekæmpelse af misbrug, der er baseret på en klausul svarende til den, som er med i
henstillingen om aggressiv skatteplanlægning.
Artikel 4
Ifølge den foreslåede ændring skal moderselskabets medlemsstat og medlemsstaten for dets
faste driftssted nægte skattefritagelse for udlodning af udbytte, som er fradragsberettiget for
moderselskabets datterselskab.
Derfor er det i litra a) i dette stykke angivet, at medlemsstaten for det modtagende selskab
(moderselskabet eller dets faste driftssted) skal frafalde at beskatte den modtagne
udbytteudlodning, kun for så vidt som denne udlodning ikke er fradragsberettiget i
kildemedlemsstaten (dvs. i medlemsstaten for det udloddende datterselskab). Medlemsstaten
for det modtagende selskab skal derfor beskatte den andel af overskuddet, som er
fradragsberettiget i kildemedlemsstaten.
Der vil ikke blive pålignet kildeskat af udbytte, der udloddes af datterselskabet, da betalingen
i datterselskabets medlemsstat vil blive behandlet som en rentebetaling i henhold til direktivet
om renter og royalties. Der ligger et forslag til behandling i Rådet om at få tilpasset den
nuværende tærskel for kapitalandel på 25 % i direktivet om renter og royalties til 10 % som i
moder/datterselskabsdirektivet
12
. Desuden er det typisk i medlemsstater med en nulkildeskat
på rentebetalinger, der falder ind under indenlandske bestemmelser eller
dobbeltbeskatningsoverenskomster, at der opstilles hybride finansieringsarrangementer.
Bilag I, del A
De foreslåede ændringer omfatter selskaber, som er blevet indført i medlemsstaternes
selskabslove efter omarbejdningen af direktivet. Kommissionen har modtaget en opdateret
anmodning fra Rumænien.
11
12
SWD (2012) 403, s. 9.
Forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem
associerede virksomheder i forskellige medlemsstater (omarbejdning) KOM(2011) 714.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Derfor er der i litra w) tilføjet følgende to selskabsformer: ‘societăți în nume colectiv’,
‘societăți în comandită simplă’.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen budgetmæssige virkninger for EU.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452426_0009.png
2013/0400 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 115,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
13
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
14
,
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Rådets direktiv 2011/96/EU fritager udbytte og andre udlodninger af overskud, som
datterselskaber betaler til deres moderselskaber, for kildeskat, og afskaffer
dobbeltbeskatning af sådanne indkomster på moderselskabets niveau.
De fordele, der er ved direktiv 2011/96/EU, bør ikke føre til situationer med dobbelt
ikkebeskatning og dermed give utilsigtede skattefordele til koncerner af
moderselskaber og datterselskaber fra forskellige medlemsstater i forhold til koncerner
af selskaber fra den samme medlemsstat.
For at undgå situationer med dobbelt ikkebeskatning, som følger af mismatch i
skattebehandlingen af udbytteudlodning i medlemsstaterne, bør den medlemsstat, hvor
moderselskabet er hjemmehørende, og den medlemsstat, hvor dets faste driftssted er
beliggende, ikke tillade, at disse selskaber kan nyde godt af den skattefritagelse, der
gælder for modtaget, udloddet udbytte, for så vidt som et sådant udbytte er
fradragsberettiget for moderselskabets datterselskab.
For at forhindre skatteundgåelse og skattemisbrug gennem kunstige arrangementer bør
der indsættes en fælles bestemmelse om bekæmpelse af misbrug, der er tilpasset
formålet med og målene i direktiv 2011/96/EU.
Det er nødvendigt at sikre, at dette direktiv ikke er til hinder for anvendelsen af interne
bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre
skatteunddragelse.
Det er hensigtsmæssigt at opdatere del A i bilag I til direktivet for at indføre andre
former for selskaber, som er blevet indført i selskabslovene i Rumænien.
Direktiv 2011/96/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
13
14
EUT C […] af ]…], s. […].
EUT C […] af ]…], s. […].
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Direktiv 2011/96/EF ændres således:
1.
Artikel 1, stk. 2, affattes således:
"2. Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller
overenskomster, som er nødvendige for at hindre skatteunddragelse."
2.
Som artikel 1a indsættes:
"Artikel 1a
1.
Medlemsstaterne fjerner fordelen i henhold til dette direktiv i tilfælde af et
kunstigt arrangement eller en kunstig serie af arrangementer, som er tilrettelagt
med det hovedformål at opnå en uretmæssig skattefordel i henhold til dette
direktiv, og som virker mod målet for, ånden i og formålet med de pågældende
skattebestemmelser.
En transaktion, en plan, en handling, en operation, en aftale, en forståelse, et
løfte eller et tilsagn er et kunstigt arrangement eller en del af en kunstig serie af
arrangementer, hvis der ikke er tale om en afspejling af den økonomiske
realitet.
Når medlemsstaterne afgør, om et arrangement eller en serie af arrangementer
er af kunstig art, skal de især forvisse sig om, hvorvidt de involverer en eller
flere af følgende situationer:
(a)
den juridiske karakter af de enkelte trin, som et arrangementet består af,
er uden sammenhæng med den juridiske substans i arrangementet som
helhed
arrangementet gennemføres på en måde, som normalt ikke bliver benyttet
i god forretningspraksis
arrangementet omfatter elementer, der udligner eller ophæver hinanden
de gennemførte transaktioner er af cirkulær art
arrangementet resulterer i en betydelig skattefordel, som ikke afspejles i
de forretningsrisici, som skatteyderen har, eller dennes cash flows.
2.
(b)
(c)
(d)
(e)
3.
Artikel 4, stk. 1, litra a), affattes således:
"a) undlade at beskatte dette overskud, for så vidt som dette overskud ikke er
fradragsberettiget for moderselskabets datterselskab, eller"
4.
I bilag I, affattes del A, litra w), således:
"w) De selskaber, der i rumænsk ret benævnes: ‘societăți pe acțiuni’, ‘societăți în
comandită pe acțiuni’, ‘societăți cu răspundere limitată’, ‘societăți în nume colectiv’,
‘societăți în comandită simplă’."
Artikel 2
5.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2014. De meddeler straks
Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler
for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
6.
Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som
de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
11
DA