Retsudvalget 2013
KOM (2013) 0824
Offentligt
1452435_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.11.2013
COM(2013) 824 final
2013/0409 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om foreløbig retshjælp til mistænkte eller tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i
sager angående europæiske arrestordrer
{SWD(2013) 476 final}
{SWD(2013) 477 final}
{SWD(2013) 499 final}
DA
DA
kom (2013) 0824 - Ingen titel
1452435_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv har til formål at fastsætte
fælles minimumsstandarder for retten til foreløbig retshjælp for mistænkte eller
tiltalte i straffesager, når de frihedsberøves, og til foreløbig retshjælp og retshjælp for
personer, der er genstand for en sag i henhold til rammeafgørelse 2002/584/RIA om
den europæiske arrestordre ("eftersøgte personer").
I Stockholmprogrammet
1
lægges der stor vægt på at styrke individets rettigheder i
straffesager. I punkt 2.4 heri opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at
fremsætte forslag til en strategi i flere faser med henblik på at styrke mistænktes og
tiltaltes rettigheder ved at fastsætte fælles minimumsstandarder for retten til en
retfærdig rettergang. Foranstaltningerne omhandler særskilte processuelle rettigheder
for mistænkte og tiltalte, hvor medlemsstaterne såvel som interessenter har
konstateret, at der er behov for styrkelse ved en indsats på EU-plan, og de skal derfor
betragtes som byggesten til en hel bygning.
Tre retsakter er allerede blevet vedtaget: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/64/EU om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager
2
i oktober 2010,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU om ret til information i
straffesager
3
i maj 2012 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU om
ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske
arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at
kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under
frihedsberøvelsen
4
i oktober 2013. Foranstaltningerne vedrørende beskyttelse af
sårbare personer, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager, er en del af en pakke,
hvori også det foreliggende initiativ indgår ligesom også et direktiv om styrkelse af
visse af aspekter af uskyldsformodning og af retten til at være til stede under
domsforhandling i straffesager, hvilket er et led i de principper, der ligger til grund
for en retfærdig rettergang.
I lighed med de foregående foranstaltninger har dette forslag til formål at forbedre
mistænktes og tiltaltes rettigheder i straffesager. Hvis der er fælles
minimumsstandarder for disse rettigheder, burde det kunne øge den gensidige tillid
mellem de retslige myndigheder og dermed fremme anvendelsen af princippet om
gensidig anerkendelse. En vis grad af overensstemmelse mellem medlemsstaternes
lovgivning er af central betydning for en forbedring af det retlige samarbejde i EU.
Forslaget er baseret på artikel 82, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF). I denne artikel er det fastsat, at "[i] den udstrækning det er
nødvendigt for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt
det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en grænseoverskridende
dimension, kan Europa-Parlamentet og Rådet fastsætte minimumsregler ved
direktiver efter den almindelige lovgivningsprocedure. Disse minimumsregler tager
hensyn til forskellene mellem medlemsstaternes retstraditioner og retssystemer.
EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.
Direktiv 2010/64/EU om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (EUT L 280 af 26.10.2010, s. 1).
Direktiv 2012/142/EU om ret til information i straffesager (EUT L 142 af 1.6.2012, s. 1).
2.
3.
4.
5.
1
2
3
4
Direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske
arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere
med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (EUT L 294, 6.11.2013, p. 1).
DA
2
DA
kom (2013) 0824 - Ingen titel
1452435_0003.png
Reglerne vedrører:
a) gensidig anerkendelse af bevismidler mellem medlemsstaterne
b) enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen
c) kriminalitetsofres rettigheder
d)(…)".
6.
Det foreliggende forslag er nært knyttet til direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til
advokatbistand, og formålet med det er at bidrage til at gøre den i dette direktiv
omhandlede ret til adgang til advokatbistand mere effektiv tidligt i retssagen for
mistænkte eller tiltalte, som frihedsberøves, og at sikre, at eftersøgte personer i sager
angående den europæiske arrestordre har adgang til retshjælp, således at der sikres
ret til adgang til advokatbistand i både den fuldbyrdende og den udstedende
medlemsstat ("ret til todelt forsvar").
Kommissionen forelægger en afvejet pakke af foranstaltninger, hvor forskellene i
medlemsstaternes retstraditioner og retssystemer er respekteret, sådan som det er
fastsat i artikel 82, stk. 2, i TEUF, og hvor der er taget hensyn til, at gensidig tillid
skal kunne fremmes under overholdelse af proportionalitetsprincippet (artikel 5 i
TEU). Det er nøje blevet vurderet, om der bør handles på EU-plan og i så fald på
hvilket niveau og i hvilken form. Der må især udvises forsigtighed i tider med
finanspolitisk konsolidering, hvor det er nødvendigt nøje at afveje de udgiftsmæssige
virkninger.
De aspekter af retshjælp i straffesager, som er omhandlet i dette direktiv, er blevet
identificeret som værende af særlig betydning for at kunne supplere og sikre
effektiviteten af rettighederne i direktivet angående adgang til advokatbistand og for
at kunne forbedre gensidig tillid mellem strafferetssystemerne.
Retten til retshjælp i straffesager er forankret i artikel 47, stk. 3, i chartret og i artikel
6, stk. 3, litra c), i EMRK. Den er også anerkendt i artikel 14, stk. 3, litra d), i
ICCPR. De grundlæggende principper, som retshjælp skal være baseret på, er
beskrevet i FN's principper og retningslinjer for adgang til retshjælp i
strafferetssystemer, som blev vedtaget af generalforsamlingen den 20. december
2012.
Det er i den tidlige fase af en retssag, især hvis der er tale om frihedsberøvelse, at
mistænkte eller tiltalte vil være mest sårbare og have størst behov for retshjælp og for
at blive bistået af en advokat. Derfor indeholder direktivet bestemmelser om såkaldt
"foreløbig retshjælp", hvilket giver en betydelig merværdi og større gensidig tillid
mellem strafferetssystemerne
5
.
Alle medlemsstater giver adgang til retshjælp for personer, der er mistænkt eller
tiltalt i straffesager, men det ser ud til, at eftersøgte personer i sager angående
europæiske arrestordrer ikke altid har adgang til retshjælp i medlemsstaterne. Det
forhindrer udøvelsen af den i direktivet omhandlede ret til adgang til advokatbistand,
dvs. adgang til en advokat i både den fuldbyrdende og den udstedende medlemsstat.
Desuden gælder rettighederne i artikel 6 i EMRK, herunder retten til retshjælp, ikke i
udleveringssager. For at forbedre den gensidige tillid og gøre retten til todelt forsvar i
forbindelse med sager angående europæiske arrestordrer effektiv kræver direktivet
7.
8.
9.
10.
11.
5
Ved at gribe tidligt ind kan varetægtsfængsling undgås i højere grad (i Frankrig og Belgien faldt
varetægtsfængsling med henholdsvis 30 % og 20 %, efter at der var blevet indført tilsvarende ordninger).
DA
3
DA
kom (2013) 0824 - Ingen titel
1452435_0004.png
derfor også, at medlemsstaterne giver adgang til retshjælp ud over den foreløbige
retshjælp, eftersom eftersøgte personer ikke altid bliver frihedsberøvet.
12.
Denne foranstaltning bliver forelagt sammen med en tilhørende henstilling fra
Kommissionen om retten til retshjælp for mistænkte og tiltalte i straffesager. Ifølge
henstillingen skal der tilstræbes en vis konvergens i medlemsstaterne med hensyn til
vurderingen af, om en person har ret til retshjælp, og samtidig tilskyndes
medlemsstaterne til at forsøge at forbedre kvaliteten og effektiviteten af retshjælp og
administrationen heraf.
Det foreliggende forslag vil også kunne bidrage til at styrke de retsgarantier, som
beskytter enkeltpersoner, der er involveret i sager, som føres af Den Europæiske
Anklagemyndighed. I det for nyligt forelagte forslag til Rådets forordning
6
gøres det
klart, at mistænkte har alle rettigheder, som er fastsat ved EU-lovgivning, samt andre
rettigheder, som direkte er afledt af Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, der skal anvendes i overensstemmelse med gældende
national ret. Der henvises udtrykkeligt til retten til retshjælp, og ved at indføre
skærpede standarder for retshjælp styrker det foreliggende forslag også de
processuelle beskyttelsesforanstaltninger, der gælder i sager, som føres af Den
Europæiske Anklagemyndighed.
Retten til adgang til effektive retsmidler, til en retfærdig rettergang og til forsvar er
omhandlet i artikel 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder ("EU-chartret") og i artikel 6 i den europæiske konvention om
grundlæggende frihedsrettigheder ("EMRK"). Retten til retshjælp, dvs. til at få helt
eller delvis gratis bistand fra en advokat i straffesager, er udtrykkeligt anerkendt som
værende en integreret del af retten til en retfærdig rettergang og til et forsvar. I
chartrets artikel 47, stk. 3, er det fastsat, at: "Der ydes retshjælp til dem, der ikke har
tilstrækkelige midler, hvis en sådan hjælp er nødvendig for at sikre effektiv adgang
til domstolsprøvelse." I artikel 6, stk. 3, litra c), i EMRK er det fastsat, at enhver, der
er anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at "forsvare sig personligt eller ved
bistand af en forsvarer, som han selv har valgt, og, hvis han ikke har tilstrækkelige
midler til at betale for juridisk bistand, at modtage den uden betaling, når dette
kræves i retfærdighedens interesse". En effektiv adgang til retlig repræsentation er
afgørende for at kunne sikre respekt for uskyldsformodning og ret til et forsvar, som
det er fastsat i chartrets artikel 48.
RESULTAT AF HØRINGER
KONSEKVENSANALYSER
AF
INTERESSEREDE
PARTER
OG
13.
14.
2.
15.
I marts 2009 blev der afholdt et 2-dages ekspertmøde om processuelle rettigheder,
herunder ret til retshjælp. Alle berørte medlemsstater blev hørt på et ekspertmøde den
3. juni 2013. Medlemsstaterne havde tidligere, i Rådet i juni 2012, opfordret
Kommissionen til at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om retshjælp hurtigst
muligt
7
. Europa-Parlamentet opfordrede i forbindelse med sin vejledende afstemning
6
7
Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (COM(2013) 534 final af
17.7.2013).
Kommissionen har i den forbindelse afgivet følgende erklæring:
"Il est de l'intention de la Commission de
présenter, sur base d'une analyse approfondie des différents systèmes nationaux et de leur impact financier, une
proposition d'instrument juridique concernant l'aide juridictionnelle dans le courant de 2013, conformément à la
feuille de route visant à renforcer les droits procéduraux des suspects et des personnes poursuivies dans le cadre
des procédures pénales."
DA
4
DA
kom (2013) 0824 - Ingen titel
1452435_0005.png
den 12. juli 2012 om direktivet om adgang til advokatbistand Kommissionen til at
fremlægge et forslag om retshjælp.
16.
I december 2011 afholdt det polske formandskab sammen med Europa-
Kommissionen, Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union (CCBE) og Det
Europæiske Retsakademi (ERA) en 2-dages konference om retshjælp i straffesager.
Under konferencen havde eksperter med forskellig baggrund - retlige aktører,
dommere, anklagere, universitetsfolk, repræsentanter for EU-organer, NGO'er,
Europarådet - lejlighed til at se på problemerne og det mulige indhold af en
kommende foranstaltning.
Interessenter blev hørt ved flere lejligheder. Kommissionen har haft regelmæssige,
bilaterale kontakter med en række NGO'er og andre interessenter, og mange af
NGO'erne er kommet med bidrag til Kommissionen angående de kommende
foranstaltninger
8
.
I forbindelse med konsekvensanalysen blev medlemsstaternes justitsministerier,
interesseorganisationer i medlemsstaterne, advokatforeninger og retshjælpsnævn
meget ofte inddraget. Der blev foretaget indgående interviews af advokater fra
advokatforeninger, repræsentanter fra interessentorganisationer og justitsministerier i
alle medlemsstater. Derudover blev der etableret fokusgrupper, hvori der deltog
repræsentanter fra justitsministerier, advokatforeninger, universiteter, juridisk
personale og interessentorganisationer i en række medlemsstater. Og der blev
foretaget en onlinehøring for formidlere af retshjælp i medlemsstaterne.
Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse til at understøtte dette forslag.
Rapporten om konsekvensanalysen findes på http://ec.europa.eu/governance.
JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
Formålet med direktivet er at sikre, at mistænkte eller tiltalte i straffesager, som
frihedsberøves, og personer, der er genstand for en europæisk arrestordre, har adgang
til retshjælp, således at deres ret til adgang til advokatbistand, som er omhandlet i
direktivet om ret til adgang til advokatbistand, bliver effektiv.
Direktivet gælder for mistænkte eller tiltalte, som frihedsberøves. Det gælder lige fra
frihedsberøvelsen, dvs. fra det øjeblik, hvor en person bliver taget i politiets varetægt
eller lignende varetægt, hvilket også dækker perioder inden den formelle sigtelse og
anholdelse. Det svarer til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis
under artikel 5, stk. 1, i EMRK.
Direktivet gælder også for personer, der er eftersøgt i sager angående europæiske
arrestordrer. I sådanne situationer gælder direktivet fra tidspunktet for anholdelsen i
den fuldbyrdende medlemsstat og indtil udleveringen eller i tilfælde af
ikkeudlevering, indtil afgørelsen om udlevering er blevet afsagt.
17.
18.
19.
3.
20.
Artikel 1 –Genstand
Artikel 2 –Anvendelsesområde
21.
22.
Artikel 3 Definitioner
8
Se f.eks. "The
practical operation of legal aid in the EU",
Fair Trials International, juli 2012, "Compliance
of Legal
Aid systems with the European Convention on Human Rights in seven jurisdictions"
for Bulgarien, England &
Wales, Grækenland, Irland, Litauen, Tjekkiet og Tyskland, Rapport fra Justicia Network, april 2013, ECBA
Cornerstones on Legal Aid, maj 2013, CCBE Recommendations on Legal Aid.
DA
5
DA
kom (2013) 0824 - Ingen titel
1452435_0006.png
23.
Ved retshjælp forstås økonomiske midler og bistand fra medlemsstaten, således at
der sikres effektiv anvendelse af retten til adgang til advokatbistand. Retshjælp bør
omfatte udgifter til forsvar, f.eks. til advokat, og andre sagsomkostninger, f.eks.
domstolsgebyrer.
Ved foreløbig retshjælp forstås retshjælp til en person, der frihedsberøves, som gives,
indtil afgørelsen om retshjælp er blevet truffet.
På de tidlige trin i retssagen er mistænkte eller tiltalte særligt sårbare, og adgangen til
advokatbistand er afgørende for, at retten til en retfærdig rettergang, blandt andet
retten til ikke at inkriminere sig selv, kan sikres
9
. Ifølge artikel 6 i EMRK skal en
mistænkt normalt have adgang til juridisk bistand fra det øjeblik, hvor vedkommende
tages i politiets varetægt eller varetægtsfængsles, og om nødvendigt skal der
beskikkes en advokat
10
.
Ifølge direktivet om adgang til advokatbistand har mistænkte eller tiltalte ret til
adgang til advokatbistand, blandt andet uden unødig forsinkelse efter
frihedsberøvelsen og forud for afhøringer. For at mistænkte eller tiltalte, som
frihedsberøves, effektivt skal kunne udøve retten til adgang til advokatbistand under
de tidlige trin i retssagen, må de ikke skulle vente på, at behandlingen af deres
ansøgning om retshjælp og vurderingen af kriterierne for retshjælp bliver afsluttet,
for at få adgang til advokatbistand, da denne behandling kan vare længe.
Medlemsstaterne skal derfor sikre, at der er adgang til foreløbig retshjælp uden
unødig forsinkelse efter frihedsberøvelsen, og inden der foretages afhøring.
Derfor skal medlemsstaterne indføre procedurer eller mekanismer, for eksempel
ordninger med vagthavende advokater eller nødtjenester, således at der med kort
varsel kan indkaldes en person på politistationer eller fængsler, for at retten til
foreløbig retshjælp og adgang til advokatbistand kan udøves i praksis og effektivt
uden unødig forsinkelse efter frihedsberøvelse og forud for afhøring.
Til retten til adgang til advokatbistand hører en række rettigheder for mistænkte eller
tiltalte, jf. artikel 3, stk. 3, i direktiv 2013/48/EU om retten til adgang til
advokatbistand, for eksempel ret til at mødes i enrum og kommunikere med
advokaten, ret til deres advokats tilstedeværelse og effektive deltagelse under en
afhøring og ret til deres advokats deltagelse i forbindelse med visse bevissikrende
foranstaltninger. Medlemsstaterne kan have praktiske ordninger for udøvelsen af
retten til adgang til advokatbistand, f.eks. angående varighed og hyppighed af
kommunikation med advokaten, og der kan dermed være visse grænser for udøvelsen
af denne ret, men de må ikke udgøre en hindring for det væsentlige i denne ret.
Retten til foreløbig retshjælp skal gives, i det omfang det er nødvendigt for, at der
kan være en effektiv udøvelse af retten til adgang til advokatbistand, og ved enhver
begrænsning skal det sikres, at mistænkte eller tiltalte ikke forhindres i effektivt at
udøve deres rettigheder.
Retten til foreløbig retshjælp skal mindst vare, indtil den kompetente myndighed har
truffet endelig afgørelse om, hvorvidt den mistænkte eller tiltalte opfylder
betingelserne og kan få retshjælp. Hvis ansøgningen om retshjælp bliver helt eller
delvis afvist, ophører retten til foreløbig retshjælp, når denne afgørelse får retskraft
og alle retsmidler er udtømt Hvis ansøgningen om retshjælp godkendes, ophører
Salduz mod Tyrkiet,
ECHR, Storkammeret, dom af 27. november 2008.
Dayanan mod Tyrkiet
, klage
nr. 7377/03, dom af 13. oktober 2009, præmis 30-32.
24.
Artikel 4 – Adgang til foreløbig retshjælp
25.
26.
27.
28.
29.
9
10
DA
6
DA
kom (2013) 0824 - Ingen titel
retten til foreløbig retshjælp, når retshjælpen får retskraft og der i givet fald er
udpeget en retshjælpsadvokat. I sådanne tilfælde skal medlemsstaterne sikre, at der
ikke er tidspunkter, hvor den mistænkte eller tiltalte ikke er repræsenteret.
30.
Retten til foreløbig retshjælp gælder også for personer, der er eftersøgt i sager
angående europæiske arrestordrer, og som frihedsberøves. Sådanne personer skal
have ret til effektiv foreløbig retshjælp fra tidspunktet for frihedsberøvelsen i den
fuldbyrdende medlemsstat og mindst indtil den kompetente myndighed har behandlet
ansøgningen om retshjælp og afgjort, om den kan ydes, og der i givet fald er udpeget
en retshjælpsadvokat.
Medlemsstaterne kan i deres nationale ret have vedtaget, at omkostningerne til
foreløbig retshjælp efterfølgende kan opkræves fra mistænkte eller tiltalte eller fra
eftersøgte personer, hvis vedkommende efter den endelige afgørelse vedrørende
ansøgningen om retshjælp ikke eller kun delvis har ret til retshjælp i henhold til
medlemsstatens retshjælpsordning.
Medlemsstaterne skal sørge for, at eftersøgte personer i sager angående den
europæiske arrestordre har ret til adgang til retshjælp i den fuldbyrdende medlemsstat
ved anholdelse i henhold til den europæiske arrestordre indtil udleveringen eller i
tilfælde af ikkeudlevering indtil afgørelsen om udlevering har fået retskraft.
For at sikre, at retten til at udpege en advokat i den udstedende medlemsstat til at
bistå advokaten i den fuldbyrdende medlemsstat, jf. artikel 10 i direktiv 2013/48/EU
om retten til adgang til advokatbistand, er effektiv, skal medlemsstaterne sørge for, at
der er en ret til at få adgang til retshjælp i den udstedende medlemsstat for eftersøgte
personer, som udøver denne ret til adgang til advokatbistand, i forbindelse med sager
angående europæiske arrestordrer i den fuldbyrdende medlemsstat.
Retten til retshjælp i den fuldbyrdende og den udstedende medlemsstat kan blive
genstand for en vurdering af den eftersøgte persons midler og af, om det er i
retfærdighedens interesse at give retshjælp i henhold til de gældende kriterier for
denne retshjælp i den pågældende fuldbyrdende eller udstedende medlemsstat.
Men i perioden op til den endelige afgørelse om, hvorvidt den eftersøgte person kan
få retshjælp i den fuldbyrdende medlemsstat, har eftersøgte personer, som
frihedsberøves, ret til foreløbig retshjælp i den fuldbyrdende medlemsstat i henhold
til artikel 3 i dette direktiv.
For at kunne overvåge og evaluere, hvor effektivt og virkningsfuldt dette direktiv er,
er det nødvendigt med indsamling af pålidelige data i medlemsstaterne vedrørende
udøvelsen af retten til foreløbig retshjælp i artikel 3 og vedrørende udøvelsen af
retten til retshjælp for eftersøgte personer i artikel 4.
Formålet med denne artikel er at sikre, at fælles minimumsstandarder, der fastsættes i
henhold til dette direktiv, ikke fører til lavere standarder end de nuværende højere
standarder i visse medlemsstater og standarderne i chartret og EMRK. Eftersom
direktivet indeholder minimumsregler, står det stadig medlemsstaterne frit for at
sætte højere standarder end dem, der er vedtaget i dette direktiv.
31.
Artikel 5 – Retshjælp til eftersøgte personer
32.
33.
34.
35.
Artikel 6 – Levering af data
36.
Artikel 7 – Forholdet til det eksisterende beskyttelsesniveau
37.
Artikel 8 – Gennemførelse
DA
7
DA
kom (2013) 0824 - Ingen titel
38.
Denne artikel kræver, at medlemsstaterne gennemfører direktivet [18 måneder efter
offentliggørelsen] og senest samme dato sender teksten til de bestemmelser, der
gennemfører direktivet i national ret, til Kommissionen.
Det fastsættes i denne artikel, at direktivet træder i kraft på tyvendedagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
NÆRHEDSPRINCIPPET
Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne
alene, eftersom der er betydelige forskelle i retten til foreløbig retshjælp for
mistænkte eller tiltalte, der frihedsberøves, og for eftersøgte personer. Da formålet
med forslaget er at fremme gensidig tillid, er det kun foranstaltninger, der træffes af
Den Europæiske Union, der kan opstille sammenhængende fælles
minimumsstandarder, der gælder overalt i Den Europæiske Union. Med forslaget vil
medlemsstaternes lovgivning vedrørende foreløbig retshjælp i straffesager og
retshjælp i sager angående europæiske arrestordrer blive tilnærmet hinanden.
Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går direktivet ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for nå disse mål. Det er nøje blevet vurderet, om der bør
handles på EU-plan og i så fald på hvilket niveau og i hvilken form. Direktivet
omhandler kun aspekter vedrørende retshjælp i straffesager, som er blevet
identificeret som værende uomgængeligt nødvendige for at kunne supplere og sikre
rettighederne i direktivet om adgang til advokatbistand og at forbedre den gensidige
tillid mellem strafferetssystemer. Kommissionen foreslår ikke lovmæssigt bindende
kriterier for bevilling af retshjælp eller for kvaliteten heraf i direktivet. Disse
elementer indgår i Kommissionens henstilling, som supplerer dette forslag.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for EU's budget.
Artikel 9 – Ikrafttræden
39.
5.
40.
6.
41.
7.
DA
8
DA
kom (2013) 0824 - Ingen titel
1452435_0009.png
2013/0409 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om foreløbig retshjælp til mistænkte eller tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i
sager angående europæiske arrestordrer
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82,
stk. 2, litra b),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Formålet med dette direktiv er at sikre en effektiv adgang til advokatbistand, ved at
medlemsstaterne yder bistand til personer, der frihedsberøves, på et tidligt stadium i
straffesagen og til eftersøgte personer i udleveringssager i henhold til Rådets
rammeafgørelse 2002/584/RIA
11
(sager angående europæiske arrestordrer).
Direktivet fastlægger minimumsregler for beskyttelse af processuelle rettigheder for
mistænkte og tiltalte og bør derfor kunne styrke en medlemsstats tillid til
strafferetsplejen i andre medlemsstater og være med til at forbedre gensidig
anerkendelse af afgørelser i straffesager.
I Stockholmprogrammet
12
lægges der stor vægt på at styrke individets rettigheder i
straffesager. I punkt 2.4 heri opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at
fremsætte forslag til en strategi
13
i flere faser med henblik på at styrke mistænktes og
tiltaltes rettigheder ved at fastsætte fælles minimumsstandarder for retten til en
retfærdig rettergang.
Der er hidtil blevet vedtaget tre retsakter om processuelle rettigheder i straffesager,
nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU
14
, Europa-Parlamentets
(2)
(3)
(4)
11
12
13
14
Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13.6.2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne
for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1).
EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.
EUT C 291 af 4.12.2009, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og
oversætterbistand i straffesager (EUT L 280 af 26.10.2010, s. 1).
DA
9
DA
kom (2013) 0824 - Ingen titel
1452435_0010.png
og Rådets direktiv 2012/13/EU
15
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/48/EU
16
.
(5)
(6)
Retshjælp bør dække omkostninger til forsvar og retssager for mistænkte eller tiltalte i
straffesager og for eftersøgte personer i sager angående europæiske arrestordrer.
Anvendelsesområdet for og indholdet af retten til adgang til advokatbistand er fastlagt
i direktiv 2013/48/EU. Personer, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager, bør have ret
til adgang til advokatbistand fra det tidspunkt, hvor de ved officiel meddelelse eller på
anden vis får kendskab til, at de er mistænkt eller tiltalt for at have begået et strafbart
forhold, og uanset om de frihedsberøves. Denne rettighed gælder indtil straffesagens
afslutning, dvs. den endelige afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt den mistænkte
eller tiltalte har begået lovovertrædelsen, herunder efter omstændighederne
domsafsigelsen og afgørelsen i en eventuel appelsag.
Et af de grundlæggende træk ved en retfærdig rettergang er, som det er fastslået af Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol (i det følgende benævnt "EMRD"), at enhver,
der er anklaget for en lovovertrædelse, bliver forsvaret af en advokat, i givet fald en
beskikket advokat. For at en straffesag kan være retfærdig, kræver det, at en mistænkt
bør have adgang til juridisk bistand fra det tidspunkt, hvor frihedsberøvelsen sker.
Ifølge direktiv 2013/48/EU skal medlemsstaterne, når mistænkte eller tiltalte
frihedsberøves, træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sådanne personer
er i stand til effektivt at udøve deres ret til adgang til advokatbistand, medmindre de
har givet afkald på denne ret.
For at mistænkte eller tiltalte, som frihedsberøves, effektivt skal kunne udøve retten til
adgang til advokatbistand under de tidlige trin i retssagen, må de ikke skulle vente på,
at behandlingen af deres ansøgning om retshjælp og vurderingen af, om de opfylder
kriterierne for retshjælp, bliver afsluttet. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at der er
effektiv foreløbig retshjælp tilgængelig uden unødig forsinkelse efter
frihedsberøvelsen og forud for enhver afhøring, og at den mindst er tilgængelig, indtil
den kompetente myndighed har truffet afgørelse om retshjælpen, og i tilfælde af hel
eller delvis afslag indtil denne afgørelse har fået retskraft, eller, hvis ansøgningen om
retshjælp bliver bevilget, indtil den kompetente myndighed har beskikket en advokat.
Medlemsstaterne bør sikre, at der ydes foreløbig retshjælp, i det omfang det er
nødvendigt, og at den ikke begrænses på en sådan måde, at det forhindrer mistænkte
eller tiltalte i effektivt at udøve deres ret til advokatbistand, som fastsat især i artikel 3,
stk. 3, i direktiv 2013/48/EU.
Eftersøgte personer i sager angående europæiske arrestordrer, som frihedsberøves, bør
have ret til foreløbig retshjælp efter frihedsberøvelsen i den fuldbyrdende
medlemsstat, mindst indtil den kompetente myndighed har truffet afgørelse om
retshjælpen, og i tilfælde af hel eller delvis afslag indtil denne afgørelse har fået
retskraft, eller, hvis ansøgningen om retshjælp bliver bevilget, indtil den kompetente
myndighed har beskikket en advokat.
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
15
16
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om retten til tolke- og
oversætterbistand i straffesager (EUT L 142 af 1.6.2012, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til
advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en
tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære
myndigheder under frihedsberøvelsen (EUT L 294 af 6.11.2013, s. 1).
DA
10
DA
kom (2013) 0824 - Ingen titel
(12)
Medlemsstaterne bør kunne bestemme, at omkostninger til foreløbig retshjælp til
mistænkte eller tiltalte, der frihedsberøves, og omkostninger til foreløbig retshjælp til
eftersøgte personer, kan blive opkrævet hos disse personer, hvis det af en efterfølgende
vurdering af, om de har ret til retshjælp, viser sig, at de ikke opfylder kriterierne for at
kunne få retshjælp i henhold til national ret.
For at sikre, at eftersøgte personer har effektiv adgang til advokatbistand i den
fuldbyrdende medlemsstat, bør medlemsstaten sikre, at sådanne personer har adgang
til retshjælp indtil udleveringen, eller i tilfælde af ikkeudlevering indtil afgørelsen om
udlevering har fået retskraft. Retten til retshjælp kan blive gjort til genstand for en
vurdering af den eftersøgte persons midler og af, om det er i retfærdighedens interesse
at give retshjælp efter gældende kriterier i den pågældende fuldbyrdende medlemsstat.
For at sikre, at eftersøgte personer effektivt kan udøve deres ret til at udpege en
advokat i den udstedende medlemsstat til at bistå advokaten i den fuldbyrdende
medlemsstat, jf. direktiv 2013/48/EU, bør den udstedende medlemsstat sikre, at den
eftersøgte person har adgang til retshjælp i sager angående de europæiske arrestordrer
i den fuldbyrdende medlemsstat. Retten kan blive gjort til genstand for en vurdering af
den eftersøgte persons midler og af, om det er i retfærdighedens interesse at give
retshjælp efter gældende kriterier i den pågældende udstedende medlemsstat.
Dette direktiv omhandler ret til foreløbig retshjælp for børn, der frihedsberøves, og
retshjælp til børn, der er eftersøgt i sager angående europæiske arrestordrer.
Medlemsstaterne bør, når de gennemfører dette direktiv, sikre overholdelse af den
grundlæggende ret til retshjælp, jf. artikel 47, stk. 3, i chartret og i artikel 6, stk. 3, litra
c), i EMRK, og sikre, at der er retshjælp tilgængelig for dem, som ikke har
tilstrækkelige midler til at betale for juridisk bistand, når det kræves i retfærdighedens
interesse.
Medlemsstaterne bør indsamle data, der viser, hvordan adgangen til retshjælp for
mistænkte eller tiltalte og for eftersøgte personer har været. Medlemsstaterne bør også
indsamle data om antallet af sager, hvor der er givet foreløbig retshjælp til mistænkte
eller tiltalte, der frihedsberøves, samt til eftersøgte personer, og om antallet af sager,
hvor denne ret ikke er blevet udøvet. Sådanne data bør omfatte antallet af ansøgninger
om retshjælp i sager angående europæiske arrestordrer, når medlemsstaten handler
som udstedende og fuldbyrdende stat, samt om antallet af sager, hvor disse
ansøgninger er blevet efterkommet. Der bør også indsamles data over omkostninger til
foreløbig retshjælp for personer, der frihedsberøves, og for eftersøgte personer.
Dette direktiv bør gælde for mistænkte eller tiltalte uanset deres retlige status,
borgerskab eller nationalitet. I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder
og de principper, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
og den europæiske menneskerettighedskonvention anerkender, herunder forbuddet
mod tortur og umenneskelig og nedværdigende behandling, retten til frihed og
sikkerhed, respekten for privatliv og familieliv, retten til respekt for menneskets
integritet, børns rettigheder, retten til integration af mennesker med handicap, retten til
adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, uskyldsformodningen og
retten til et forsvar. Direktivet bør gennemføres i overensstemmelse med disse
rettigheder og principper.
Dette direktiv fastsætter minimumsregler. Medlemsstaterne kan udvide rettighederne i
dette direktiv for at fastsætte et højere beskyttelsesniveau. Et sådant højere
beskyttelsesniveau bør ikke udgøre en hindring for gensidig anerkendelse af
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
(19)
DA
11
DA
kom (2013) 0824 - Ingen titel
1452435_0012.png
retsafgørelser, som disse minimumsregler er beregnet på at fremme.
Beskyttelsesniveauet bør aldrig være lavere end de standarder, der er fastsat i chartret
eller i EMRK, som fortolket i Domstolens og Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols retspraksis.
(20)
Målene for dette direktiv, nemlig at fastsætte fælles minimumsregler for retten til
retshjælp for mistænkte eller tiltalte i straffesager, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, på grund af foranstaltningens omfang,
bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske
Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
[I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling
for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige og Irland meddelt, at de ønsker at deltage
i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv] ELLER [I medfør af artikel 1 og 2 i
protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår
området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten
om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
deltager Det Forenede Kongerige og Irland ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som
ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland]
17
.
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som
derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —
(21)
(22)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Genstand
1.
Dette direktiv fastlægger minimumsregler vedrørende:
a) ret til foreløbig retshjælp for mistænkte eller tiltalte i straffesager, som
frihedsberøves, og
b) ret til foreløbig retshjælp og til retshjælp for eftersøgte personer, som er genstand
for sager angående europæiske arrestordrer.
2.
Dette direktiv supplerer direktiv 2013/48/EØF. Intet i nærværende direktiv må
fortolkes således, at det indebærer en begrænsning i de rettigheder, der er anført i
nævnte direktiv.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Dette direktiv finder anvendelse på:
17
Den endelige affattelse af denne betragtning i direktivet vil afhænge af, hvilken holdning Det Forenede
Kongerige og Irland faktisk indtager i henhold til bestemmelserne i protokol nr. 21.
DA
12
DA
kom (2013) 0824 - Ingen titel
a) mistænkte eller tiltalte i straffesager, som frihedsberøves, og som har ret til adgang til
advokatbistand i medfør af direktiv 2013/48/EU
b) eftersøgte personer.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a) "retshjælp": økonomiske midler og bistand fra medlemsstaten, som sikrer udøvelsen af
retten til adgang til advokatbistand
b) "foreløbig retshjælp": retshjælp til en frihedsberøvet person, indtil afgørelsen om retshjælp
er blevet truffet
c) "eftersøgt person": en person der er genstand for en europæisk arrestordre
d) "advokat": enhver person, der i overensstemmelse med national ret er kvalificeret og
berettiget til, herunder ved godkendelse fra et autoriseret organ, at yde juridisk rådgivning og
bistand til mistænkte eller tiltalte.
Artikel 4
Adgang til foreløbig retshjælp
1.
Medlemsstaterne sikrer, at følgende personer, hvis de ønsker det, har ret til foreløbig
retshjælp:
a) mistænkte eller tiltalte i straffesager, som frihedsberøves
b) eftersøgte personer, som frihedsberøves i den fuldbyrdende medlemsstat
2.
3.
Der gives foreløbig retshjælp uden unødig forsinkelse efter frihedsberøvelse og forud
for enhver afhøring.
Foreløbig retshjælp skal være tilgængelig, indtil den endelige afgørelse om
retshjælpen er blevet truffet og har fået retskraft, eller, hvis de mistænkte eller tiltalte
får bevilget retshjælp, indtil udpegningen af advokaten er sket.
Medlemsstaterne sikrer, at der gives foreløbig retshjælp, i det omfang det er
nødvendigt for effektivt at udøve retten til adgang til advokatbistand i direktiv
2013/48/EU om retten til adgang til advokatbistand, navnlig for så vidt angår artikel
3, stk. 3.
Medlemsstaterne skal kunne bestemme, at omkostningerne til foreløbig retshjælp kan
opkræves fra mistænkte eller tiltalte eller eftersøgte personer, som ikke opfylder
kriterierne for at få retshjælp i henhold til national ret.
Artikel 5
Retshjælp til eftersøgte personer
1.
Den fuldbyrdende medlemsstat sikrer, at eftersøgte personer har ret til adgang til
retshjælp ved anholdelse i henhold til en europæisk arrestordre, indtil de udleveres,
eller i tilfælde af ikkeudlevering indtil afgørelsen om udlevering har fået retskraft.
Den udstedende medlemsstat sikrer, at eftersøgte personer, som udøver deres ret til at
udpege en advokat i den udstedende medlemsstat til at bistå advokaten i den
4.
5.
2.
DA
13
DA
kom (2013) 0824 - Ingen titel
fuldbyrdende medlemsstat, jf. artikel 10 i direktiv 2013/48/EU, har ret til retshjælp i
sidstnævnte medlemsstat i sager angående europæiske arrestordrer i den
fuldbyrdende medlemsstat.
3.
Retten til retshjælp, der er omhandlet i stk. 1 og 2, kan blive gjort til genstand for en
vurdering af den eftersøgte persons midler og/eller af, om det er i retfærdighedens
interesse at give retshjælp i henhold til de gældende kriterier i den pågældende
medlemsstat.
Artikel 6
Levering af data
1.
2.
Medlemsstaterne indsamler data over, hvordan rettighederne i artikel 4 og artikel 5 er
blevet gennemført.
Medlemsstaterne sender senest [36
måneder efter offentliggørelsen af dette direktiv]
og derefter hvert andet år sådanne data til Kommissionen.
Artikel 7
Forholdet til det eksisterende beskyttelsesniveau
Intet i dette direktiv må fortolkes således, at det indebærer en begrænsning i eller undtagelse
fra de rettigheder og processuelle garantier, der følger af Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder
og grundlæggende frihedsrettigheder, andre relevante folkeretlige regler eller retsregler i
medlemsstaterne, der giver et højere beskyttelsesniveau.
Artikel 8
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv senest [18
måneder efter offentliggørelsen af dette
direktiv].
De underretter straks Kommissionen herom.
Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler
for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de foranstaltninger i national
ret, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 9
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 10
Adressater
2.
3.
DA
14
DA
kom (2013) 0824 - Ingen titel
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
15
DA