Udenrigsudvalget 2013
KOM (2013) 0860
Offentligt
1452465_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.12.2013
COM(2013) 860 final
2013/0416 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om makrofinansiel bistand til Den Tunesiske Republik
{SWD(2013) 498 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
•
Begrundelse og formål
Tunesiens økonomi er blevet hårdt ramt af de indenlandske uroligheder oven på revolutionen i
2011, den manglende stabilitet i området (navnlig krigen i Libyen) og de svage internationale
forhold, især i euroområdet, som er et område, Tunesien opretholder nære handelsmæssige og
finansielle forbindelser med. I 2011 var landet i recession og på trods af det moderate
økonomiske opsving i 2012, hvor der atter kom gang i turismen, de udenlandske direkte
investeringer (FDI) og den økonomiske aktivitet generelt, er
de makroøkonomiske forhold
stadig meget svage.
Der er især sket en forværring af betalingsbalance- og budgetsituationen,
hvilket har skabt betydelige finansieringsbehov.
Efter at præsident Ben Ali blev afsat den 14. januar 2011, har landet taget store skridt til at
indføre demokratiske mekanismer, bl.a. afholdelsen af frie valg og oprettelsen af et nationalt
forfatningsråd. Selv om den politiske overgang ikke har været helt uden problemer og præget
af ustabilitet, forventes forløbet at munde ud i vedtagelsen af en ny forfatning og afholdelsen
af valg i første halvdel af 2014.
I midten af april 2013 indgik de tunesiske myndigheder en
24-måneders standby-aftale
med
Den Internationale Valutafond (IMF)
på 1,75 mia. USD
(400 % af kvoten), som blev
godkendt af IMF's bestyrelse i juni. Formålet med standby-aftalen er at støtte regeringens
økonomiske reformprogram, mindske risiciene for økonomien og fremme en bæredygtig og
inklusiv vækst.
I den forbindelse anmodede den tunesiske regering den 28. august 2013
EU om
makrofinansiel bistand på 500 mio. EUR,
hvoraf en del af beløbet skulle ydes i form af
gavebistand. Europa-Kommissionen foreslår Europa-Parlamentet og Rådet at yde
makrofinansiel bistand til Tunesien
for højst 250 mio. EUR.
Bistanden vil tage form af
mellemfristede lån uden gavebistand, idet Tunesien ikke opfylder kravene til at modtage
gavebistand i forbindelse med makrofinansielle bistandsforanstaltninger.
Den foreslåede makrofinansielle bistand fra EU skal hjælpe Tunesien til at
dække en del af
landets resterende eksterne finansieringsbehov i perioden 2014-2015 i forbindelse med
IMF-programmet, som forventes at være på 3 mia. USD.
Det vil reducere risiciene mod
landets betalingsbalance- og budgetsituation på kort sigt og samtidig støtte de tilpasnings- og
reformprogrammer, der er aftalt med IMF og Verdensbanken, samt de reformer, der er aftalt
under EU's budgetstøtteforanstaltninger, navnlig aftalen om statsopbygning, (Programme
d’Appui à la Relance
(PAR)), som delvist finansieres via EU's SPRING-program (støtte til
partnerskaber, reformer og inklusiv vækst).
Den foreslåede makrofinansielle bistand er i overensstemmelse med målene fra G8's
Dauville-partnerskabsinitiativ og den nye europæiske partnerskabspolitik. Det vil sende et
signal til de andre lande i regionen om, at EU i en tid med økonomiske vanskeligheder er
parat til at støtte lande, der iværksætter politiske reformer.
På den baggrund finder Kommissionen, at de politiske og økonomiske forhåndsbetingelser for
en makrofinansiel bistandsforanstaltning af den foreslåede størrelse og art er opfyldt.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Generel baggrund
Efter en svær recession i 2011, hvor økonomien skrumpede med 1,9 % som følge af
indenlandske politiske uroligheder og konflikten i Libyen, begyndte et moderat opsving i
2012 på trods af de negative internationale og nationale forhold, og med udgangspunkt i den
genoptagede turisme og tilstrømningen af FDI skønnes
BNP at stige
med 3,6 %. Til trods for
det lovende opsving i produktionsaktiviteten og den stigende turisme i midten af 2013, har det
fortsatte politiske dødvande, en vækst i EU (Tunesiens største handelspartner) og på
vækstmarkederne, der er lavere end ventet, samt en dårlig høst hæmmet den økonomiske
aktivitet. IMF ændrede for nylig sin prognose for BNP-væksten i 2013 fra 4 % til 3 %.
Vækstprognosen for 2014 er også blevet nedjusteret fra 4,5 % til 3,7 %, og forventningerne er
stadig negative som følge af den nationale politiske situation.
Arbejdsløsheden
vækker stadig stor bekymring, idet den nåede 15,9 % i slutningen af juni
2013 sammenlignet med 13,5 % før revolutionen og er særlig høj blandt unge og kvinder. Der
har været et stort
inflationspres
siden begyndelsen af 2012, hvilket især skyldes stigningerne
i de regulerede energipriser og fødevarepriserne. I september faldt inflationen dog tilbage til
5,7 % (med en kerneinflation på 4,4 %) og forventes at forblive stabil på dette niveau.
I 2011 og de første måneder af 2012 førte Tunesien en ekspansiv
pengepolitik
som reaktion
på det store outputgab og en relativt stabil kerneinflation. På grund af en stigende inflation og
en fortsat forværring af balancen over for udlandet og på budgettet foretog den tunesiske
centralbank flere finanspolitiske stramninger og har siden august 2012 øget referencesatsen
med 50 basispoint (til 4 %).
Med hensyn til de
offentlige finanser
ville der i henhold til IMF-programmet ske en mindre
finanspolitisk tilpasning i 2013, hvor underskuddet hovedsageligt som følge af
omkostningerne i forbindelse med den planlagte rekapitalisering af bankerne og
tilbagebetalingen af restancer forventedes at stige til 7,3 % af BNP. Den seneste udvikling
tyder dog på, at målene vil blive overskredet, hvis der ikke træffes nye foranstaltninger
(underskuddet forventes nu at nå 8,4 % af BNP, medmindre der træffes korrigerende
foranstaltninger). Denne budgetforværring i 2013 forventes ligesom sidste år at blive delvist
udlignet af en lavere gennemførelse af
offentlige investeringer.
For at nå det programsatte underskudsmål på 6,4 % af BNP i 2014 opfordrer IMF til en
yderligere tilpasning på ca. 2 procentpoint af BNP. De korrigerende foranstaltninger vil
sandsynligvis bl.a. omfatte en tilpasning af energipriserne, samtidig med at der udvikles et
mere målrettet sikkerhedsnet, skabes bedre kontrol over de offentlige lønudgifter (som tegner
sig for ca. 13 % af BNP og ca. 60 % af indtægterne), indføres stigninger i punktafgifterne og
foranstaltninger til at effektivisere de offentlige udgifter. De finansielle behov for
rekapitalisering af finanssektoren bør også fastsættes ved lov.
Underskuddet i den offentlige sektor forblev på 44 % af BNP i 2012, men forventes at stige
en anelse til 45,3 % af BNP inden udgangen af året og at toppe på 49,5 % af BNP i 2014.
Gældsbetjeningen ligger stadig på overkommelige 6 % af de samlede udgifter.
Den genoptagede vækst i 2012 i en situation med en svag global efterspørgsel (især i EU) og
de fortsat høje råvarepriser medførte, at underskuddet på de
løbende poster
steg til 8,1 % af
BNP. Underskuddet er steget yderligere i 2013, og de seneste fremskrivninger peger på
ca. 8,3 % af BNP sammenlignet med målet på 7,5 % af BNP i IMF-programmet.
FDI-tilstrømningen i 2013 er også indtil videre 40 % mindre end forventet i IMF-programmet.
Samtidig er der foretaget langt færre udbetalinger af officielle bistandsmidler end forventet.
På grund af dette finansieringsunderskud og et underskud på de løbende poster, der er større
end ventet, står Tunesien over for et betydeligt betalingsbalanceunderskud (på
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ca. 750 mio. USD) i 2013, selv om et eventuelt lån fra Qatar kan bidrage til at nedbringe det.
IMF forventer, at finansieringsunderskuddet vil blive dækket af et træk på 600 mio. USD på
den udenlandske valutareserve i forhold til det oprindelige mål i programmet samt en
yderligere indsnævring af de offentlige investeringer (som har et højt importindhold).
Efter at de officielle valutakursreserver steg delvist i 2012, begyndte de hurtigt at falde i
begyndelsen af 2013. I slutningen af oktober var reserverne på 6,9 mia. USD, hvilket kun
dækker 104 dages import. I slutningen af 2013 forventes de at ligge på 7,5 mia. USD, hvilket
er et fald på 1,1 mia. USD i 2013 sammenlignet med en oprindeligt forventet stigning på
400 mio. USD. Dinarens nominelle effektive vekselkurs er faldet med ca. 12 % siden
revolutionen og med ca. 6 % siden begyndelsen af 2013.
Krisen i 2011 fik negative virkninger for en række store banker, især de offentlige, som var
mere udsatte over for den hårdt ramte turistsektor. Det fik den tunesiske centralbank til at
gennemføre store likviditetsindsprøjtninger i forretningsbankerne i 2012 for at hjælpe dem
med at dække deres refinansieringsbehov. Bankerne er dog allerede begyndt at afvikle disse
lån. Ifølge IMF's program agter myndighederne at fortsætte denne rekapitalisering og
omstrukturering af de banker, som blev påvirket af krisen.
Foruden behovet for at omstrukturere og styrke banksystemet omfatter andre væsentlige
udfordringer bl.a. strukturreformer med henblik på at nedbringe arbejdsløsheden og øge
erhvervsfrekvensen (især blandt kvinder) samt at reducere de indkomstmæssige og regionale
uligheder. Desuden bør der lægges mindre vægt på udviklingen af en eksportindustri ved
kysterne, da den kun i mindre grad bidrager til væksten, der bør gennemføres reformer af de
ineffektive pristilskudsordninger, og det sociale sikkerhedsnet bør styrkes.
Den 7. juni 2013 godkendte IMF's bestyrelse som tidligere nævnt en toårig standby-aftale på
1,75 mia. USD (400 % af kvoten) med Tunesien. Hovedmålene med IMF-programmet er: i) at
opretholde den makroøkonomiske stabilitet, bl.a. ved at gennemføre strukturreformer og ved
en selektiv rekapitalisering af bankerne, ii) at støtte en inklusiv vækst, iii) at mindske den
eksterne sårbarhed og iv) at styrke investorernes og donorernes tillid.
De nye fremskrivninger peger på, at der vil være et betydeligt behov for
betalingsbalancestøtte i 2014-2015, idet det samlede eksterne finansieringsunderskud vurderes
til 4,4 mia. USD. Finansieringsunderskuddet skyldes overvejende to ting: et fortsat stort
underskud på de løbende poster og behovet for at opbygge valutakursreserver i 2014-2015.
Hvis man ikke medregner udbetalingerne under standby-aftalen og Verdensbankens lån som
led i udviklingspolitikken, står Tunesien i perioden over for et resterende eksternt
finansieringsunderskud på 3 mia. USD. Den foreslåede makrofinansielle bistand fra EU vil
dække ca. 10,8 % af det resterende finansieringsunderskud i 2014-2015.
•
Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører
Ingen
•
Overensstemmelse med andre EU-politikker og mål
EU ønsker at udvikle et nært forhold til Tunesien og støtte landets økonomiske og politiske
reformer. I 1995 var Tunesien det første land i Det sydlige Middelhavsområde, der indgik en
associeringsaftale med EU. Aftalen udgør fortsat retsgrundlaget for det bilaterale samarbejde.
Gennem EU's partnerskabspolitik er de bilaterale forbindelser blevet uddybet yderligere,
bl.a. ved vedtagelsen af femårige handlingsplaner, der fastsætter de strategiske mål for
samarbejdet (den seneste handlingsplan dækker perioden 2013-2017). Desuden er Tunesien
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0005.png
også medlem af Middelhavsunionen. Tunesiens økonomiske forbindelser til EU er betydelige,
idet størstedelen af landets handel foregår med EU. I 2012 tegnede EU sig for 68,1 % af
Tunesiens eksport, mens 59,3 % af landets import kom fra EU. Tunesien er også yderst
afhængigt af EU med hensyn til FDI og andre kapitalstrømme, pengeoverførsler og
turistindtægter. I 2008 tilendebragte Tunesien afviklingen af told på industrivarer og blev
dermed det første middelhavsland, der indgik en frihandelsaftale med EU. EU har tilbudt
Tunesien at indgå en vidtgående og bred frihandelsaftale med henblik på at give Tunesien
fuld adgang til EU's indre marked, men forhandlingerne er endnu ikke påbegyndt.
EU's makrofinansielle bistand vil supplere den samlede støtte på 445 mio. EUR under det
europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument og SPRING-programmet og de betingelser,
der knytter sig til aftalen om statsopbygning, som EU deltager i. De to programmer supplerer
og styrker hinanden, og gennemførelsen heraf bør derfor koordineres nøje. Gennem
foranstaltninger til økonomisk og politisk styring vil den makrofinansielle bistand på kort sigt
støtte
betalingsbalancen,
mens
aftalen
om
statsopbygning
vil
fremme
demokratiseringsprocessen. EU's makroøkonomiske bistand vil øge merværdien ved og
effektiviteten af EU's øvrige finansielle instrumenter, idet den støtter de tunesiske
myndigheders indsats med at indføre passende rammer for den makroøkonomiske politik og
strukturreformer. Den vil samtidig supplere de ressourcer, der er stillet til rådighed af de
internationale
finansielle
institutioner,
bilaterale
donorer
og
EU's
øvrige
finansieringsinstitutioner, og dermed bidrage til den samlede effektivitet af den finansielle
støttepakke, der er vedtaget af det internationale donorsamfund i kølvandet på krisen.
Kort sagt er Tunesiens vej til et fuldt udviklet demokrati ikke uden udfordringer og behæftet
med usikkerhed, men landet har taget væsentlige skridt til politiske reformer for at styrke de
demokratiske institutioner og mekanismer, herunder indførelsen af et parlamentarisk
flerpartisystem, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne. Landet påtænker
også at gennemføre et økonomisk reformprogram med henblik på at skabe grobund for en
bæredygtig, jobskabende og retfærdig vækst.
Forslaget om makrofinansiel bistand er i overensstemmelse med EU's tilsagn om at støtte
Tunesiens økonomiske og politiske overgang. Det er også i overensstemmelse med ordlyden i
to lignende afgørelser om Den Kirgisiske Republik og Det Hashemitiske Kongerige Jordan
1
.
Kommissionens forslag er navnlig som nærmere beskrevet i det ledsagende arbejdsdokument
i overensstemmelse med principperne om bistandens ekstraordinære karakter, de nødvendige
politiske forudsætninger, komplementaritet, konditionalitet og finansiel disciplin.
Kommissionen vil under hele den makroøkonomiske finansieringsforanstaltning løbende
kontrollere og evaluere overholdelsen af disse betingelser. Kommissionens tjenestegrene vil,
for så vidt angår evalueringen af de politiske forudsætninger, arbejde tæt med Tjenesten for
EU's Optræden Udadtil.
2.
RESULTAT AF HØRINGER
KONSEKVENSANALYSER
AF
INTERESSEREDE
PARTER
OG
•
Høring af interesserede parter
Makrofinansiel bistand ydes som en integrerende del af den internationale støtte til det
økonomiske stabiliserings- og genopretningsprogram i Tunesien. Under udarbejdelsen af dette
1
Afgørelse nr. 1025/2013/EU af 22. oktober 2013 om makrofinansiel bistand til Den Kirgisiske
Republik; Udkast til afgørelse om makrofinansiel bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan, som
forventes vedtaget i december 2013.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forslag om makrofinansiel bistand har Kommissionens tjenestegrene konsulteret Den
Internationale Valutafond og Verdensbanken, som allerede har iværksat betydelige
finansieringsprogrammer. Desuden har Kommissionen været i løbende kontakt med de
tunesiske myndigheder.
•
Ekspertbistand
Med hjælp fra eksterne eksperter vil Kommissionen i december 2013 foretage en operationel
vurdering, hvori den vil kontrollere kvaliteten og pålideligheden af Tunesiens offentlige
finansielle kredsløb og administrative procedurer.
•
Konsekvensanalyse
Den makrofinansielle bistand og det økonomiske tilpasnings- og reformprogram, som er
knyttet til den, vil bidrage til at lette Tunesiens finansieringsbehov på kort sigt, samtidig med
at den støtter de politiske foranstaltninger, der tager sigte på at styrke betalingsbalance- og
budgetsituationen og sikre holdbar vækst, jf. IMF-programmet. Den vil især bidrage til en
mere effektiv og gennemskuelig forvaltning af de offentlige finanser, fremme finanspolitiske
reformer med henblik på at øge skatteopkrævningen og forbedre progressiviteten i
skattesystemet, støtte indsatsen for at styrke det sociale sikkerhedsnet, fremme reformer af
arbejdsmarkedet (med henblik på at nedbringe arbejdsløsheden og øge erhvervsfrekvensen
navnlig blandt kvinder) og fremme vedtagelsen af foranstaltninger til at forbedre de
reguleringsmæssige rammer for handel og investeringer.
3.
JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
•
Resumé af forslaget
Den Europæiske Union stiller makrofinansiel bistand til rådighed for Tunesien på et
maksimalt beløb på 250 mio. EUR i form af et mellemfristet lån. Formålet med bistanden er
at: i) hjælpe med at dække Tunesiens eksterne finansieringsbehov i 2014-2015 som fastslået
af Kommissionen med udgangspunkt i IMF's overslag, ii) støtte den finanspolitiske
konsolideringsindsats og den eksterne stabilisering i forbindelse med IMF-programmet,
iii) fremme de tunesiske myndigheders indsats for at gennemføre foranstaltningerne i henhold
til handlingsplanen mellem EU og Tunesien inden for rammerne af EU's partnerskabspolitik
og iv) fremme iværksættelsen af strukturreformer med henblik på at forbedre den samlede
makroøkonomiske forvaltning, styrke den økonomiske styring og gennemsigtighed og skabe
bedre forhold for en holdbar vækst.
Bistanden forventes at blive udbetalt i tre lånerater. Den første rate (90 mio. EUR) forventes
at blive udbetalt i midten af 2014. Anden rate (80 mio. EUR), som er betinget af en række
politiske foranstaltninger, kan blive udbetalt i slutningen af 2014, mens tredje og sidste rate
(80 mio. EUR) kan stilles til rådighed i første halvdel af 2015, forudsat at de politiske
foranstaltninger er iværksat. Bistanden forvaltes af Kommissionen. Der vil blive anvendt
specifikke bestemmelser om forebyggelse af svig og andre uregelmæssigheder i
overensstemmelse med finansforordningen.
Udbetalingerne vil, som sædvanlig i forbindelse med det makrofinansielle bistandsinstrument,
være betinget af vellykkede programrevisioner i henhold til IMF's finansielle ordning
(standby-aftalen). Desuden skal Kommissionen og de tunesiske myndigheder fastlægge
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
specifikke strukturreformforanstaltninger i et aftalememorandum. Kommissionen vil fokusere
på strukturreformer, der tager sigte på at forbedre den generelle makroøkonomiske forvaltning
og forudsætningerne for holdbar vækst (f.eks. en gennemsigtig og effektiv forvaltning af de
offentlige finanser, finanspolitiske reformer, reformer med henblik på at styrke det sociale
sikkerhedsnet, arbejdsmarkedsreformer og reformer til at forbedre de reguleringsmæssige
rammer for handel og investeringer).
Beslutningen om at udbetale hele den makrofinansielle bistand i form af lån er begrundet i
Tunesiens udviklingsniveau (målt ved dets per capita-indkomst) og gældsindikatorer. Den er
også i overensstemmelse med den måde, som Tunesien behandles af Verdensbanken og IMF
på. Tunesien er således ikke berettiget til finansiering på lempelige vilkår fra hverken IDA
eller IMF's fond for fattigdomsreduktion og vækst.
•
Retsgrundlag
Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 212 i TEUF.
•
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet finder anvendelse, for så vidt som målsætningerne om at genskabe den
kortsigtede makroøkonomiske stabilitet i Tunesien ikke i tilstrækkelig grad kan nås af
medlemsstaterne på egen hånd og derfor bedre kan nås af Den Europæiske Union. De
vigtigste grunde er de budgetmæssige begrænsninger, der består på nationalt plan, og behovet
for en stærk koordination mellem donorerne for at maksimere omfanget og effektiviteten af
bistanden.
•
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet det er begrænset til det
minimum, der er nødvendigt for at nå målsætningerne om kortsigtet makroøkonomisk
stabilitet, og går ikke ud over det, der er nødvendigt for at nå dette mål.
Som konstateret af Kommissionen på grundlag af IMF's overslag i forbindelse med
standby-aftalen svarer bistandsbeløbet til 10,8 % af det resterende finansieringsbehov for
perioden 2014-2015. På grund af de tilsagn om bistand, som andre bilaterale donorer og
multilaterale kreditorer har givet Tunesien, anses dette for at være en passende byrdefordeling
for EU.
•
Reguleringsmiddel/reguleringsform
Det vil ikke være hensigtsmæssigt eller tilstrækkeligt med projektfinansiering eller teknisk
bistand for at tage fat om disse makroøkonomiske mål. Den største merværdi ved
makrofinansiel bistand i forhold til andre EU-instrumenter vil være at lette det eksterne
finansieringspres og bidrage til at skabe stabile makroøkonomiske rammer, bl.a. ved at
fremme en bæredygtig betalingsbalance- og budgetsituation, samt en passende ramme for
strukturreformer. Ved at bidrage til indførelsen af passende overordnede rammer for
makroøkonomiske og strukturelle politikker kan den makrofinansielle bistand øge
effektiviteten af de aktioner, der finansieres i Tunesien under andre og mere snævert
fokuserede finansielle EU-instrumenter.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0008.png
Det foreslåede program vil også styrke regeringens reformbestræbelser og dens ønske om
nærmere forbindelser med EU. Det kan bl.a. nås ved at fastlægge passende betingelser for
udbetalingen af bistanden. Set i en større sammenhæng vil programmet desuden sende et
signal til de andre lande i regionen om, at EU i en tid med økonomiske vanskeligheder er
parat til at støtte lande, der har iværksat politiske reformer.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Den planlagte bistand vil blive ydet i form af et lån og skal finansieres via en låntagning, som
Kommissionen gennemfører på vegne af EU. Budgetomkostningerne ved bistanden vil svare
til tilførslerne, med en sats på 9 % af de beløb, der udbetales i garantifonden for EU's eksterne
långivning, fra budgetpost 01 03 06 ("tilførslerne til Garantifonden")
2
. Ud fra den antagelse,
at den første og anden udbetaling af lånet på et samlet beløb på 170 mio. EUR vil blive
foretaget i 2014, og den tredje udbetaling af lånet på 80 mio. EUR vil blive foretaget i 2015,
og i overensstemmelse reglerne for garantifondmekanismen, vil midlerne blive tilført i
budgetterne for 2016-2017.
5.
FAKULTATIVE ELEMENTER
•
Klausul om fornyet gennemgang/revision/udløb
Forslaget indeholder en udløbsklausul. Den foreslåede makrofinansielle bistand stilles til
rådighed i to et halvt år regnet fra den første dag efter aftalememorandummets ikrafttræden.
2
Budgetpost 01 04 01 14 ændres fra og med budgettet for 2014 til budgetpost 01 03 06.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0009.png
2013/0416 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om makrofinansiel bistand til Den Tunesiske Republik
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen
3
,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure
4
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Forbindelserne mellem Den Europæiske Union (herefter "Unionen") og Den
Tunesiske Republik (herefter "Tunesien") udvikles inden for rammerne af den
europæiske naboskabspolitik (ENP). Euro-Med associeringsaftalen mellem Det
Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Tunesien på den
anden side trådte i kraft den 1. marts 1998. Ifølge denne associeringsaftale
tilendebragte Tunesien i 2008 afviklingen af tolden på industrivarer, hvorved Tunesien
blev det første Middelhavsland, der indgik en frihandelsaftale med Unionen. Den
bilaterale politiske dialog og det økonomiske samarbejde er blevet videreudviklet
inden for rammerne af ENP-handlingsplaner, hvoraf den seneste dækker perioden
2013-2017.
Tunesiens økonomi er blevet hårdt ramt af de nationale hændelser i forbindelse med
begivenhederne i det sydlige Middelhavsområde siden slutningen af 2010, kendt som
"det arabiske forår", og af den fortsatte uro i området, navnlig i nabolandet Libyen.
Disse begivenheder og det svage globale økonomiske klima, især recessionen i
euroområdet (som er Tunesiens vigtigste handelsmæssige og finansielle partner), har
haft meget negative virkninger for Tunesiens økonomi og har ført til en nedgang i
væksten og skabt store eksterne og budgetmæssige finansieringsunderskud.
Efter at præsident Ben Ali blev afsat den 14. januar 2011, afholdt Tunesien sit første
frie og demokratiske valg den 23. oktober 2011. Siden da findes der et nationalt
forfatningsråd, og selv om den politiske overgang ikke har været helt problemfri, gør
de vigtigste politiske aktører en vedvarende indsats for at gennemføre reformer med
henblik på at opnå et fuldgyldigt demokratisk system.
Siden det arabiske forår begyndte, har Unionen ved forskellige lejligheder givet tilsagn
om at ville støtte Tunesien i landets økonomiske og politiske reformproces. Dette
tilsagn blev bekræftet i konklusionerne fra mødet i Associeringsrådet mellem Unionen
EUT C […] af […], s. […].
Europa-Parlamentets udtalelse af …..2012 og Rådets afgørelse af…2012.
(2)
(3)
(4)
3
4
DA
0
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og Tunesien i november 2012. Finansiel støtte fra Unionen til Tunesiens reformproces
er i overensstemmelse med Unionens politik over for det sydlige Middelhavsområde,
som fastsat i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik.
(5)
Makrofinansiel bistand fra Unionen bør være et ekstraordinært finansielt instrument til
ubunden og uspecificeret betalingsbalancestøtte, hvis sigte er at genoprette en holdbar
ekstern finansieringssituation for støttemodtageren, og som bør understøtte
gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke tilpasnings- og
strukturreformforanstaltninger til forbedring af betalingsbalancesituationen, navnlig i
løbet af programperioden, og styrke gennemførelsen af relevante aftaler og
programmer med Unionen.
I april 2013 indgik de tunesiske myndigheder og Den Internationale Valutafond (IMF)
en ikkeforebyggende treårig standby-aftale (herefter "IMF-programmet") på
1 150 mio. SDR til støtte for Tunesiens økonomiske tilpasnings- og reformprogram.
Formålet med IMF-programmet er i overensstemmelse med målsætningen for
Unionens
makrofinansielle
bistand,
nemlig
at
afhjælpe
kortsigtede
betalingsbalanceproblemer og gennemføre stærke tilpasningsforanstaltninger.
Unionen har under sit normale samarbejdsprogram stillet 290 mio. EUR til rådighed i
gavebistand for perioden 2011-2013 til støtte for Tunesiens politiske og økonomiske
reformdagsorden. Desuden er der under SPIRNG-programmet (støtte til partnerskaber,
reformer og inklusiv vækst) bevilget 155 mio. EUR til Tunesien i 2011-2013.
På grund af landets forværrede økonomiske situation og fremtidsudsigter anmodede
Tunesien i august 2013 Unionen om makrofinansiel bistand.
Eftersom Tunesien er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, bør landet
betragtes som berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.
Idet der stadig er et betydeligt resterende eksternt finansieringsunderskud på den
tunesiske betalingsbalance, som overstiger de midler, der er stillet til rådighed af IMF
og andre multilaterale institutioner, anses Unionens makrofinansielle bistand til
Tunesien (herefter "Unionens makrofinansielle bistand") under de nuværende
ekstraordinære omstændigheder for at være et hensigtsmæssigt svar på Tunesiens
anmodning om støtte til den økonomiske stabilisering i kombination med
IMF-programmet. Unionens makrofinansielle bistand støtter Tunesiens økonomiske
stabilisering og strukturreformdagsorden, idet den udgør et supplement til midler, der
stilles til rådighed under IMF's finansielle ordning.
Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genoprettelsen af en holdbar
ekstern finansieringssituation i Tunesien og derved støtte den økonomiske og sociale
udvikling.
Fastsættelsen af beløbet for Unionens makrofinansielle bistand er baseret på en
omfattende kvantitativ vurdering af Tunesiens resterende behov for ekstern
finansiering og tager hensyn til landets evne til at finansiere sig selv med egne midler,
navnlig med de internationale reserver, landet har til rådighed. Unionens
makrofinansielle bistand bør supplere programmerne og de midler, der stilles til
rådighed af IMF og Verdensbanken. Fastsættelsen af bistandsbeløbet tager også højde
for forventede finansielle bidrag fra multilaterale donorer og behovet for at sikre en
retfærdig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede
eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i
Tunesien og merværdien af Unionens samlede engagement.
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
DA
1
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0011.png
(13)
Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og
indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper, mål og
foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige eksterne foranstaltninger, og
andre af Unionens relevante politikker.
Unionens makrofinansielle bistand bør støtte Unionens eksterne politik over for
Tunesien. Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør
arbejde tæt sammen under hele perioden med makrofinansiel bistand med henblik på
at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.
Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Tunesiens tilslutning til fælles
værdier med Unionen, herunder demokrati, retsstat, god regeringsførelse, respekt for
menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, samt
landets tilslutning til principperne om åben, regelbaseret og fair handel.
Det bør være en forudsætning for at yde Unionens makrofinansielle bistand, at
Tunesien respekterer effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk
flerpartisystem og retsstaten, samt sikrer respekt for menneskerettighederne. De
specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand bør samtidig være at
styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden af de offentlige
finansforvaltningssystemer i Tunesien og at fremme strukturreformer, der har til
formål at støtte en holdbar og inklusiv vækst, jobskabelse og finanspolitisk
konsolidering. Kommissionen bør regelmæssigt føre kontrol med, at såvel
forudsætningerne opfyldes, som at disse målsætninger nås.
For at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med denne
makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør Tunesien vedtage hensigtsmæssige
foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre
uregelmæssigheder i forbindelse med bistanden. Derudover bør det fastsættes, at
Kommissionen gennemfører kontrol, og at Den Europæiske Revisionsret foretager den
fornødne revision.
Unionens makrofinansielle bistand stilles
Europa-Parlamentets og Rådets bemyndigelse.
til
rådighed
med
forbehold
af
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
(19)
(20)
Størrelsen af den hensættelse, der kræves til den makrofinansielle bistand, bør være
forenelig med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme.
Unionens makrofinansielle bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre, at
Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse,
bør Kommissionen regelmæssigt informere dem om udviklingen i forbindelse med
bistanden og forsyne dem med den relevante dokumentation.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 182/2011
5
.
Unionens makrofinansielle bistand bør knyttes til økonomisk-politiske betingelser,
som nedfældes i et aftalememorandum. For at sikre ens gennemførelsesbetingelser,
samt af effektivitetshensyn, bør Kommissionen gives bemyndigelse til at forhandle
disse betingelser med de tunesiske myndigheder under tilsyn af et udvalg sammensat
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(21)
(22)
5
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0012.png
af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU)
nr. 182/2011. I henhold til nævnte forordning bør rådgivningsproceduren som
hovedregel finde anvendelse i alle tilfælde, medmindre andet er fastsat i forordningen.
I betragtning af den potentielt store betydning af bistand på mere end 90 mio. EUR vil
det være hensigtsmæssigt, at undersøgelsesproceduren anvendes for transaktioner over
denne tærskel. I betragtning af størrelsen af Unionens makrofinansielle bistand til
Tunesien bør rådgivningsproceduren finde anvendelse på vedtagelsen af
aftalememorandummet og på enhver reduktion, suspendering eller annullering af
bistanden —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1.
Unionen stiller makrofinansiel bistand til rådighed for Tunesien (herefter "Unionens
makrofinansielle bistand") på højst 250 mio. EUR med henblik på at understøtte
Tunesiens økonomiske stabilisering og reformer. Bistanden skal bidrage til at dække
Tunesiens betalingsbalancebehov som angivet i det igangværende IMF-program.
Hele Unionens makrofinansielle bistand ydes til Tunesien i form af lån.
Kommissionen bemyndiges til på vegne af Unionen at låne de nødvendige midler på
kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner med henblik på at udlåne dem til
Tunesien. Lånene skal have en løbetid på højst 15 år.
Frigivelsen af Unionens makrofinansielle bistand forvaltes af Kommissionen i
overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der er indgået mellem IMF
og Tunesien, og med de centrale principper og målsætninger i den økonomiske
reform, som er fastlagt i associeringsaftalen mellem EU og Tunesien samt
EU-Tunesien-handlingsplanen for 2013-2017 inden for rammerne af den europæiske
naboskabspolitik. Kommissionen orienterer regelmæssigt Europa-Parlamentet og
Rådet om udviklingen i Unionens makrofinansielle bistand, herunder udbetalingen
heraf, og forsyner disse institutioner i god tid med den relevante dokumentation.
Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed i to et halvt år fra første dag
efter ikrafttrædelsen af det aftalememorandum, der henvises til i artikel 3, stk. 1.
Sker der i løbet af den periode, hvor den makrofinansielle bistand udbetales, et
voldsomt fald i Tunesiens finansieringsbehov i forhold til de oprindelige
fremskrivninger, reducerer Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 7,
stk. 2, størrelsen af bistanden, eller suspenderer eller annullerer den.
Artikel 2
Det er en forudsætning for at yde Unionens makrofinansielle bistand, at Tunesien respekterer
effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem og retsstaten,
samt sikrer respekt for menneskerettighederne. Kommissionen kontrollerer opfyldelsen af
denne forudsætning gennem hele perioden for Unionens makrofinansielle bistand. Denne
artikel anvendes i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU
6
.
2.
3.
4.
5.
6
Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal
tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0013.png
Artikel 3
1.
Kommissionen aftaler efter rådgivningsproceduren i artikel 7, stk. 2, med de
tunesiske myndigheder klart definerede økonomisk-politiske og finansielle
betingelser, der fokuserer på strukturreformer og sunde offentlige finanser, som
Unionens makrofinansielle bistand skal være underlagt, og disse betingelser
fastlægges i et aftalememorandum ("aftalememorandummet"), som omfatter en
tidsramme for betingelsernes opfyldelse. De økonomisk-politiske og finansielle
betingelser i aftalememorandummet skal være i overensstemmelse med de aftaler
eller overenskomster, der henvises til i artikel 1, stk. 3, herunder de
makroøkonomiske tilpasnings- og strukturreformprogrammer, som Tunesien
gennemfører med støtte fra IMF.
Disse betingelser har især til formål at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og
ansvarligheden i forbindelse med de offentlige finansforvaltningssystemer i
Tunesien, blandt andet ved anvendelsen af Unionens makrofinansielle bistand.
Fremskridt med hensyn til gensidig markedsåbning, udvikling af regelbaseret og fair
handel samt andre prioriteringer i sammenhæng med EU’s udenrigspolitik skal også
tages i betragtning ved udarbejdelsen af de politiske foranstaltninger. Kommissionen
fører regelmæssigt kontrol med fremskridt med hensyn til opfyldelsen af disse
målsætninger.
De detaljerede finansielle betingelser for Unionens makrofinansielle bistand
fastlægges i en låneaftale, der indgås mellem Kommissionen og Tunesiens
myndigheder.
Kommissionen kontrollerer jævnligt, om betingelserne i artikel 4, stk. 3, fortsat er
opfyldt, herunder om Tunesiens økonomiske politik er i overensstemmelse med
målene for Unionens makrofinansielle bistand. I den forbindelse arbejder
Kommissionen tæt sammen med IMF og Verdensbanken og, når det er nødvendigt,
med Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 4
1.
Kommissionen stiller Unionens makrofinansielle bistand til rådighed for Tunesien i
tre lånerater under iagttagelse af betingelserne i stk. 3. Raternes størrelse fastlægges i
aftalememorandummet.
Den makrofinansielle bistand stilles om fornødent til rådighed i overensstemmelse
med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009
7
.
Kommissionen frigiver raterne under forudsætning af, at alle følgende betingelser er
opfyldt:
a)
b)
forudsætningen i artikel 2 er opfyldt
en kontinuerlig tilfredsstillende gennemførelse af et politisk program, der
omfatter stærke tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger støttet af en
ikkeforebyggende IMF-kreditaftale, samt
gennemførelsen af de økonomisk-politiske betingelser i aftalememorandummet
inden for en nærmere angiven tidsfrist.
2.
3.
4.
2.
3.
c)
7
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 af 25. maj 2009 om oprettelse af en garantifond for
aktioner i forhold til tredjeland (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 10).
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0014.png
Anden rate må ikke udbetales tidligere end tre måneder efter frigivelsen af første
rate. Tredje rate må ikke udbetales tidligere end tre måneder efter frigivelsen af
anden rate.
4.
Såfremt betingelserne i stk. 3 ikke opfyldes, suspenderer eller annullerer
Kommissionen midlertidigt udbetalingen af Unionens makrofinansielle bistand. I
sådanne tilfælde underretter den Europa-Parlamentet og Rådet om grundene til denne
suspendering eller annullering.
Unionens makrofinansielle bistand udbetales til den tunesiske centralbank. Under
iagttagelse af de bestemmelser, der fastlægges i aftalememorandummet, herunder en
bekræftelse af de resterende budgetfinansieringsbehov, kan Unionens midler
udbetales til det tunesiske finansministerium som den endelige modtager.
Artikel 5
1.
Låntagnings- og långivningstransaktioner i forbindelse med Unionens
makrofinansielle bistand gennemføres i euro med samme valørdato og må for
Unionen ikke indebære nogen ændring af løbetiden eller udsætte den for eventuelle
valutakurs- eller renterisici eller nogen anden kommerciel risiko.
Tillader omstændighederne det, og anmoder Tunesien herom, kan Kommissionen
træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der i lånebetingelserne indføjes
en klausul om førtidig tilbagebetaling, og at betingelserne for
låntagningstransaktionerne indeholder en tilsvarende klausul.
Tillader omstændighederne en forbedring af rentesatsen på lånet, og anmoder
Tunesien herom, kan Kommissionen beslutte at refinansiere hele eller en del af sin
oprindelige låntagning eller omlægge de tilsvarende finansielle betingelser.
Refinansierings- eller omlægningstransaktioner skal foregå i overensstemmelse med
stk. 1 og 4, og må ikke resultere i en forlængelse af løbetiden for de pågældende lån
eller i en forhøjelse af restgælden på datoen for refinansieringen eller omlægningen.
Alle
Unionens
omkostninger,
som
vedrører
de
låntagnings-
og
långivningstransaktioner, der er omfattet af denne afgørelse, afholdes af Tunesien.
Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i de
transaktioner, der er omhandlet i stk. 2 og 3.
Artikel 6
1.
Unionens makrofinansielle bistand gennemføres i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012
8
og Kommissionens
delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012
9
.
Gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand er underlagt direkte
forvaltning.
5.
2.
3.
4.
5.
2.
8
9
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de
finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF,
Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298, af 26.10.2012, s. 1).
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om
gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom)
nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af
31.12.2012, s. 1).
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0015.png
3.
Det aftalememorandum og den låneaftale, der indgås med de tunesiske myndigheder,
skal indeholde bestemmelser:
a)
som sikrer, at Tunesien regelmæssigt kontrollerer, at midler modtaget fra
Unionens budget er blevet anvendt efter hensigten, træffer passende
foranstaltninger til at forebygge uregelmæssigheder og svig og i givet fald
tager retlige skridt til at opnå tilbagebetaling af eventuelt misbrugte midler, der
er udbetalt i henhold til denne afgørelse
som sikrer beskyttelse af Unionens finansielle interesser og navnlig fastlægger
specifikke foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og
andre uregelmæssigheder, der kan påvirke Unionens makrofinansielle bistand, i
henhold til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 988/95
10
, Rådets forordning
(Euratom, EF) nr. 2185/96
11
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU, Euratom) nr. 883/2013
12
som udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen, herunder Det Europæiske
Kontor for Bekæmpelse af Svig, eller dens repræsentanter til at foretage
kontrol og inspektion på stedet
som udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen og Revisionsretten til at foretage
revision i og efter rådighedsperioden for Unionens makrofinansielle bistand,
herunder dokumentrevision og revision på stedet, f.eks. operationelle
vurderinger
som sikrer, at Unionen har ret til førtidig tilbagebetaling af lånet, hvis det
konstateres, at Tunesien i forbindelse med forvaltningen af Unionens
makrofinansielle bistand har været involveret i svig eller korruption eller andre
illegale aktiviteter, som skader Unionens finansielle interesser.
b)
c)
d)
e)
4.
I forbindelse med gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand overvåger
Kommissionen ved hjælp af operationelle vurderinger, om Tunesien råder over
fornuftige finansielle arrangementer, administrative procedurer samt interne og
eksterne kontrolmekanismer, der er relevante for denne bistand.
Artikel 7
1.
2.
Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i
forordning (EU) nr. 182/2011.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 8
10
11
12
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og
inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning
(Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
Senest den 30. juni hvert år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet
en rapport om gennemførelsen af denne afgørelse i det foregående år, herunder en
vurdering af denne gennemførelse. I rapporten:
a)
b)
c)
gennemgås de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af
Unionens makrofinansielle bistand
vurderes Tunesiens økonomiske situation og udsigter samt fremskridt med at
gennemføre de i artikel 3, stk. 1, omhandlede politiske foranstaltninger
redegøres der for forbindelsen mellem de økonomisk-politiske betingelser, der
er fastlagt i aftalememorandummet, Tunesiens aktuelle økonomiske og
finanspolitiske resultater og Kommissionens afgørelser om frigivelse af raterne
af Unionens makrofinansielle bistand.
2.
Senest to år efter udløbet af den rådighedsperiode, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4,
forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en efterfølgende
evalueringsrapport, som vurderer resultaterne og effektiviteten af Unionens
gennemførte makrofinansielle bistand, og i hvilket omfang den har bidraget til
bistandens mål.
Artikel 9
Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0017.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.6. Varighed og finansielle virkninger
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0018.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
1.1.
1.2.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Makrofinansiel bistand til Den Tunesiske Republik
Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
13
Politikområde:
Aktivitet:
1.3.
1.4.
1.4.1.
Afsnit 01 – Økonomiske og finansielle anliggender
03 – Internationale økonomiske og finansielle anliggender
Forslagets/initiativets art
X
Forslaget/initiativet drejer sig om
en ny foranstaltning
Mål
Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet
vedrører
"At fremme velfærd uden for EU"
De vigtigste aktivitetsområder vedrørende GD ECFIN er følgende:
1. Fremme af gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik ved at udbygge
den økonomiske analyse og styrke den politiske dialog og rådslagning om de
økonomiske aspekter af handlingsplanerne.
2. Udvikling, overvågning og gennemførelse af makrofinansiel bistand til
partnerlande uden for EU i samarbejde med de relevante internationale finansielle
institutioner.
1.4.2.
Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål nr. 1: "Tilvejebringelse af makrofinansiel bistand til tredjelande med
henblik på at løse deres betalingsbalancekriser og genskabe holdbarheden i gælden
over for udlandet"
Berørte ABM/ABB-aktiviteter Internationale økonomiske og finansielle relationer,
global styring.
1.4.3.
Forventede resultater og virkninger
Den foreslåede bistand består af et EU-lån på 250 mio. EUR til Den Tunesiske
Republik (herefter "Tunesien"). Formålet med bistanden er at bidrage til en mere
holdbar betalingsbalancesituation. Bistanden, der bliver udbetalt i tre rater, vil hjælpe
landet med at håndtere de økonomiske og sociale vanskeligheder, det befinder sig i
som følge af den nationale og regionale uro. Den vil også fremme strukturreformer,
som skal føre til en stigning i den holdbare økonomiske vækst og forbedre
forvaltningen af de offentlige finanser.
1.4.4.
Virknings- og resultatindikatorer
Myndighederne skal regelmæssigt indberette en række indikatorer til Kommissionen
og aflægge detaljeret rapport om opfyldelsen af de aftalte politikbetingelser forud for
udbetalingen af anden og tredje rate af bistanden.
13
ABM: Activity-Based Mangement (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity-Based Budgeting
(aktivitetsbaseret budgetlægning).
DA
1
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens tjenestegrene vil løbende overvåge den offentlige finansforvaltning
efter den operationelle vurdering af de finansielle kredsløb og administrative
procedurer i Tunesien, der foretages i forbindelse med forberedelsen af denne
foranstaltning. EU's delegation i Tunesien vil også foretage regelmæssige
indberetninger om emner, der er relevante for overvågningen af bistanden.
Kommissionens tjenestegrene vil holde tæt kontakt med IMF og Verdensbanken for
at drage fordel af den indsigt, de har fået i forbindelse med deres igangværende
aktiviteter i Tunesien.
Den foreslåede lovgivningsmæssige afgørelse indeholder bestemmelser om en årlig
rapport til Rådet og Europa-Parlamentet, som skal omfatte en vurdering af
gennemførelsen af denne foranstaltning. En uafhængig efterfølgende evaluering af
bistanden vil blive udført inden for to år efter gennemførelsesperiodens udløb.
1.5.
1.5.1.
Forslagets/initiativets begrundelse
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
Udbetalingen af bistanden er betinget af, at der opnås tilfredsstillende resultater ved
gennemførelsen af standby-aftalen mellem Tunesien og IMF. Derudover aftaler
Kommissionen med de tunesiske myndigheder specifikke politikbetingelser, som er
opført i et aftalememorandum og skal opfyldes, før den anden og tredje rate frigives
af Kommissionen.
1.5.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side
Ved at hjælpe landet med at håndtere det økonomiske chok, der skyldtes den
nationale og regionale uro, vil forslaget om makrofinansiel bistand bidrage til at
fremme makroøkonomisk stabilitet, økonomiske reformer og politiske fremskridt i
landet. Ved at supplere de ressourcer, der er stillet til rådighed af de internationale
finansielle institutioner, EU og andre donorer, vil den bidrage til den samlede
effektivitet af den finansielle støttepakke, der er vedtaget af det internationale
donorsamfund i kølvandet på krisen.
Det foreslåede program vil også styrke regeringens reformbestræbelser og dens
ønske om nærmere forbindelser med EU. Det kan bl.a. nås ved at fastlægge passende
betingelser for udbetalingen af bistanden. Set i en større sammenhæng vil
programmet desuden sende et signal til de andre lande i regionen om, at EU i en tid
med økonomiske vanskeligheder er parat til at støtte lande, der har iværksat politiske
reformer.
1.5.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Siden 2004 er der i alt gennemført femten efterfølgende evalueringer af
makrofinansielle bistandsforanstaltninger. I disse evalueringer konkluderes det, at
makrofinansielle bistandsforanstaltninger reelt – om end nogle gange i beskedent og
indirekte omfang – bidrager til at forbedre den økonomiske stilling over for udlandet
og den makroøkonomiske stabilitet samt gennemføre strukturreformer i
modtagerlandet.
I
de
fleste
tilfælde
havde
de
makrofinansielle
bistandsforanstaltninger en positiv indvirkning på modtagerlandets betalingsbalance
og bidrog til at lempe de budgetmæssige begrænsninger. De medførte også en lidt
større økonomisk vækst.
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
EU er blandt Tunesiens største donorer. EU har på grundlag af sit normale
samarbejde stillet 290 mio. EUR til rådighed i gavebistand for perioden 2011-2013
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0020.png
til støtte for Tunesiens politiske og økonomiske reformdagsorden. Derudover er der
under SPRING-programmet bevilget 140 mio. EUR til Tunesien i perioden
2011-2013.
Den største merværdi ved den makrofinansielle bistand i forhold til andre
EU-instrumenter vil være et bidrag til at skabe stabile makroøkonomiske rammer,
blandt andet ved at fremme en holdbar betalingsbalance- og budgetsituation, samt en
hensigtsmæssig ramme for strukturreformer. Den makrofinansielle bistand er ikke en
fast finansiel støtte og er heller ikke beregnet til at støtte den økonomiske og sociale
udvikling i modtagerlandene. Den makrofinansielle bistand skal standses, så snart
landets eksterne finansielle situation er blevet bragt tilbage på en holdbar kurs. Det er
derefter
meningen,
at
den
skal
afløses
af
EU's
almindelige
samarbejdsbistandsinstrumenter.
Den makrofinansielle bistand er også beregnet til at supplere interventioner fra de
internationale finansielle institutioner, navnlig de tilpasnings- og reformprogrammer,
der er støttet af IMF's standby-aftale og Verdensbankens lån som led i
udviklingspolitikken.
1.6.
Varighed og finansielle virkninger
X Forslag/initiativ af
begrænset varighed
X Forslag/initiativ i kraft i 2,5 år fra aftalememorandummets ikrafttræden som
angivet i afgørelsens artikel 1, stk. 4
X Finansielle virkninger fra 2014 til 2017
1.7.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
14
X
Direkte central forvaltning
ved Kommissionen
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Denne bistand er makroøkonomisk, og den er opbygget i overensstemmelse med det
IMF-støttede økonomiske program. Kommissionens overvågning af foranstaltningen
finder sted på grundlag af udviklingen i gennemførelsen af standby-aftalen og de
specifikke reformforanstaltninger, der skal fastlægges i et aftalememorandum med de
tunesiske myndigheder (jf. også punkt 1.4.4).
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolsystem
Konstaterede risici
De foreslåede makrofinansielle bistandsforanstaltninger er forbundet med risici af
forvaltningsmæssig og politisk karakter.
Der er risiko for, at den makrofinansielle bistand, som ikke er afsat til
formålsbestemte udgifter, anvendes på svigagtig vis. Generelt findes denne risiko i
forbindelse med faktorer som kvaliteten af forvaltningssystemerne i centralbanken og
finansministeriet og tilstrækkeligheden af de interne og eksterne
revisionsmuligheder.
14
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En anden væsentlig risiko for foranstaltningen skyldes den økonomiske og politiske
usikkerhed i området, navnlig i Libyen, som har direkte konsekvenser for den
tunesiske økonomi. På nationalt plan er den største risiko ustabilitet i forbindelse
med vanskeligheder i den politiske og økonomiske reformproces. Den fulde
gennemførelse af stabiliserings- og reformforanstaltningerne, der støttes af det
internationale
samfund,
herunder
den
foreslåede
makrofinansielle
bistandsforanstaltning, vil kunne undermineres af social utilfredshed.
Endelig er der risici, som skyldes en mulig svækkelse af det europæiske og globale
økonomiske miljø og en stigning i de internationale energi- og fødevarepriser.
2.2.2.
Påtænkt(e) kontrolmetode(r)
Den makrofinansielle bistand vil blive verificeret, kontrolleret og revideret på
Kommissionens ansvar af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)
og af Den Europæiske Revisionsret.
2.2.3.
Omkostninger og fordele ved kontrol og forventet omfang af manglende overholdelse
Basisomkostningerne for Kommissionen i forbindelse med verificerings- og
kontrolmetoderne samt omkostningerne ved den operationelle vurdering af
finansielle og administrative kredsløb, der foretages forud for foranstaltningen, er
beskrevet i tabel 3.2.1. Endvidere er der omkostninger for Den Europæiske
Revisionsret og ved mulige OLAF-interventioner. Den operationelle vurdering
bidrager ikke kun til at vurdere risici for misbrug af midlerne, men giver som en
yderligere fordel nyttige oplysninger om de nødvendige reformer inden for
forvaltningen af de offentlige finanser, som afspejles i de politiske betingelser, der er
knyttet til foranstaltningen. Med hensyn til omfanget af sandsynlig misligholdelse
vurderes risikoen for misligholdelse (i form af manglende tilbagebetaling af lånet
eller misbrug af midlerne) at være lav på grundlag af de erfaringer, der er gjort med
det makrofinansielle bistandsinstrument siden dets indførelse.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
For at mindske risiciene for svigagtig anvendelse vil der blive truffet en række
foranstaltninger:
For det første indeholder retsgrundlaget for forslaget om makrofinansiel bistand til
Tunesien en bestemmelse om foranstaltninger til forebyggelse af svig. Disse
foranstaltninger vil blive yderligere uddybet i aftalememorandummet og låneaftalen,
der indeholder en række bestemmelser om inspektion, forebyggelse af svig,
revisioner og inddrivelse af midler i tilfælde af svig eller korruption. Efter planen vil
der endvidere blive knyttet en række specifikke politiske betingelser til bistanden,
hovedsagelig inden for forvaltningen af de offentlige finanser, med henblik på at
tilvejebringe større effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed.
For det andet vil Kommissionens tjenestegrene, inden aftalememorandummet indgås,
med støtte fra de bemyndigede eksterne eksperter udføre en operationel vurdering af
de finansielle kredsløb og administrative procedurer i Tunesiens finansministerium
og centralbank for at opfylde kravene i finansforordningen vedrørende De
Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Denne gennemgang vil afgøre, om
rammerne for en sund finansiel forvaltning af den makrofinansielle bistand er
tilstrækkeligt effektive i Tunesien og omfatter områder som f.eks. ledelsesstruktur og
organisation, ressourcestyring og -kontrol, it-sikkerhed, intern og ekstern
revisionskapacitet samt centralbankens uafhængighed. I lyset af denne vurdering kan
der efter aftale med de nationale myndigheder fastsættes særlige ordninger for
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0022.png
modtagernes forvaltning af midlerne. Bistanden vil endvidere blive indbetalt på en
særlig konto hos Tunesiens centralbank.
Endelig vil bistanden blive verificeret, kontrolleret og revideret på Kommissionens
ansvar af OLAF og af Den Europæiske Revisionsret.
3.
3.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
•
Eksisterende budgetposter
01 03 02: Makrofinansiel bistand
01 03 06– Tilførsler til Garantifonden
15
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgiftsområ
de i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Nummer
[Beskrivelse………
………...……….]
Udgiftens
art
OB/IOB
(16)
Bidrag
fra EFTA-
lande
17
fra kandidat-
lande
18
iht. til
finansforordni
ngens artikel
18, stk. 1,
litra aa)
fra
tredjelande
01 03 02:
4
Makrofinansiel
bistand
OB
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
01 03 06
4
Tilførsler fra
Garantifonden
OB
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
01 03 06 – Den Europæiske Unions sikkerhedsstillelse for lån, som EU har optaget med
henblik på makrofinansiel bistand til tredjelande: Garantifonden for aktioner i forhold til
tredjelande skal tilføres midler i overensstemmelse med forordningen om oprettelse af fonden
som ændret. I overensstemmelse med denne forordning er lånene baseret på det udestående
beløb ved udgangen af et år. Tilførselsbeløbet beregnes ved begyndelsen af år "n" som
forskellen mellem målbeløbet og fondens nettoaktiver ved udgangen af år "n-1". Dette
tilførselsbeløb opføres i år "n" i budgetudkastet for år "n+1" og indbetales i én transaktion ved
begyndelsen af år "n+1" fra budgetposten "Tilførsler til Garantifonden" (01 03 06). Det
betyder, at 9 % (maks. 22,5 mio. EUR) af det reelt udbetalte beløb vil blive taget i betragtning
i målbeløbet ved udgangen af år "n-1" med henblik på beregningen af tilførselsbeløbet til
fonden.
15
16
17
18
Budgetpost 01 04 01 14 ændres fra og med budgettet for 2014 til budgetpost 01 03 06.
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
EFTA-lande: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den budgetpost ("p.m."), der afspejler budgetgarantien for lånet, vil kun blive aktiveret,
såfremt der rent faktisk gøres brug af garantien. Det forventes, at der ikke vil blive gjort brug
af garantien.
Nye budgetposter, som der er søgt om: ikke relevant.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0024.png
3.2.
3.2.1.
Anslåede virkninger for udgifterne
Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige
finansielle ramme
GD:
<ECFIN>
Aktionsbevillinger
Budgetpost 01 03 06 Tilførsler til
Garantifonden
[Udgiftsområde: EU som global partner]
4
År
19
2013
År
2014
År
2015
År
2016
Året
2017
I ALT
Forpligtelser
Betalinger
(1a)
(2a)
15,3
15,3
7,2
7,2
22,5
22,5
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen
særprogrammer
20
(operationel vurdering og efterfølgende evaluering)
Forpligtelser
Budgetpost 01 03 02
Betalinger
Forpligtelser
for
(3)
(3a)
=1+1a
+3
=2+2a
0,05
0,05
0,05
0,05
0,15
0,05
15,45
15,35
0,10
7,2
7,3
0,20
0,20
22,7
22,7
Aktionsbevillinger I ALT
til GD
ECFIN
Betalinger
+3
19
20
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0025.png
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser
Betalinger
(4)
(5)
(6)
0,05
0,05
15,45
15,35
7,2
7,3
22,7
22,7
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen
for særprogrammer I ALT
Aktionsbevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 4
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
=4+ 6
0,05
0,05
15,45
15,35
7,2
7,3
22,7
22,7
=5+ 6
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0026.png
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget / initiativet:
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige
finansielle ramme:
5
År
2013
År
2014
"Administration"
År
2015
År
2016
År
2017
I ALT
GD:
<….>
Menneskelige ressourcer
Andre administrative udgifter
I ALT GD
ECFIN
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
Bevillinger
0,030
0,015
0,045
0,028
0,015
0,043
0,021
0,010
0,031
0,010
0,016
0,105
0,040
0,010
0,016
0,145
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
0,045
0,043
0,031
0,010
0,016
0,145
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2013
21
År
2014
0,043
0,093
År
2015
0,031
0,031
År
2016
15,46
15,36
År
2017
7,216
7,316
I ALT
22,845
22,845
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
0,095
0,045
21
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0027.png
3.2.2.
Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger.
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Der
angives
mål og
resultater
SPECIFIKT MÅL NR. 1
22
År 2013
År 2014
År 2015
År 2016
År 2017
Type
Antal
Omkostninger Antal Omkostninger Antal Omkostninger Antal Omkostninger Antal Omkostninger Samlet
Samlede
antal omkostninger
0,05
1
1
0,15
15,3
1
7,2
1
1
2
0,05
0,15
22,5
- Resultat 1
Operationel
vurdering
Efterfølgende
evaluering
Tilførsler fra
Garantifonden
1
- Resultat 2
- Resultat 3
Subtotal for specifikt mål
nr. 1
OMKOSTNINGER I ALT
1
0,05
2
15,45
1
7,2
4
22,7
1
0,05
2
15,45
1
7,2
4
22,7
22
Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål...".
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0028.png
3.2.3.
Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
3.2.3.1. Resumé
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2013
23
År
2014
År
2015
År
2016
År
2017
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere
(jf. punkt 1.6)
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrative
udgifter
subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle
ramme
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5
24
i
den flerårige finansielle
ramme
0,030
0,015
0,028
0,015
0,021
0,010
0,010
0,016
0,105
0,040
0,045
0,043
0,031
0,010
0,016
0,145
Menneskelige ressourcer
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle
ramme
I ALT
0,045
0,043
0,031
0,010
0,016
0,145
Administrationsbevillingerne vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som GD'et allerede har afsat til forvaltningen af
aktionen, og/eller ved GD’ets omfordeling, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige
GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
23
24
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452465_0029.png
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.
Overslag angives i fuldtidsækvivalenter
År
2013
År
2014
År
2015
År 2016
År
2017
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
01 01 01 01 (i hovedsædet og i
Kommissionens
repræsentationskontorer)
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter):
25
XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den
"samlede bevillingsramme")
XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og
UNE i delegationerne)
XX
01 04
åå
26
- i hovedsædet
- i delegationerne
XX
01 05 02 (KA, UNE, V - indirekte
forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte
forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT
0,227
0,212
0,159
0,076
0,121
0,227
0,212
0,159
0,076
0,121
XX
angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen og/eller interne rokader i
GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Kontorchefer: Føre tilsyn med og forvalte transaktionen, vedtage
rapporter om låneaftalen, lede besøg og vurdere fremskridt med
hensyn til opfyldelse af betingelser.
Kontor: Udarbejde aftalememorandummet, samarbejde med
myndighederne og de internationale finansieringsinstitutter samt
med eksterne eksperter ved operationelle vurderinger og
efterfølgende evalueringer, gennemføre kontrolbesøg, udarbejde
rapporter
fra
Kommissionens
tjenestegrene,
udarbejde
kommissionsprocedurer for forvaltning af bistanden.
Eksternt personale
N/A
25
26
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationerne.
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2.4.
3.2.5.
3.3.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
– X Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.
Tredjemands bidrag til finansieringen
– X Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.
Anslåede virkninger for indtægterne
X Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
DA
13
DA