Finansudvalget 2013
KOM (2013) 0911
Offentligt
1452513_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.11.2013
COM(2013) 911 final
2013/0396 (NLE)
Forslag til
RÅDETS UDTALELSE
om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2013/0396 (NLE)
Forslag til
RÅDETS UDTALELSE
om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452513_0003.png
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af
21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til
budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i
medlemsstaterne i euroområdet
1
, særlig artikel 9, stk. 4,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Stabilitets- og vækstpagten har til formål at sikre budgetdisciplin i hele Unionen og
fastsætter rammerne for forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store
underskud. Den er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et
middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en holdbar og stærk vækst,
som bygger på finansiel stabilitet, hvorved den medvirker til at nå Unionens mål for
holdbar vækst og beskæftigelse.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om
fælles bestemmelser for overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til
sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i
euroområdet fastsætter bestemmelser med henblik på en skærpet overvågning af
budgetpolitikkerne i euroområdet og med henblik på at sikre, at de nationale budgetter
er i overensstemmelse med de retningslinjer for den økonomiske politik, der udstedes
inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten og det europæiske semester.
Eftersom rent budgetspecifikke foranstaltninger vil kunne være utilstrækkelige til at
sikre en varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, kan der være behov
for yderligere politiske foranstaltninger og strukturreformer.
Artikel 9 i forordning (EU) nr. 473/2013 fastsætter retningslinjerne for de økonomiske
partnerskabsprogrammer, som medlemsstaterne i euroområdet skal forelægge som led
i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Det økonomiske
partnerskabsprogram fastlægger køreplanen for de foranstaltninger, der skal bidrage til
en effektiv og varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, og bør
beskrive de væsentligste finanspolitiske strukturreformer, bl.a. inden for beskatning,
pension og sundhed, og budgetrammer, som skal medvirke til en varig korrektion af
det uforholdsmæssigt store underskud.
Den 2. december 2009 vedtog Rådet en afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 6, i
traktaten, hvorved der blev indledt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt
store underskud over for Slovenien. Rådet vedtog den 21. juni 2013 en revideret
henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, i traktaten i forbindelse med en procedure
om uforholdsmæssigt store underskud, der var indledt inden ikrafttrædelsen af
forordning (EU) nr. 473/2013. I den forbindelse blev Slovenien anmodet om senest
den 1. oktober 2013 at forelægge et økonomisk partnerskabsprogram, som fastsætter
de finanspolitiske strukturreformer, der skal sikre en effektiv og varig korrektion af det
uforholdsmæssigt store underskud.
EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.
(2)
(3)
(4)
1
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(5)
Det økonomiske partnerskabsprogram, Slovenien forelagde den 1. oktober, rummer
foranstaltninger, der tager sigte på at styrke budgetstrategien med henblik på en varig
korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud (henstilling 1), at understøtte
pensionssystemets langsigtede holdbarhed og holde omkostningerne ved aldringen
nede (henstilling 2), at reformere arbejdsmarkedet (henstilling 3), at vurdere kvaliteten
af aktiverne i banksystemet (henstilling 4), at forbedre banklovgivningen og
banktilsynet (henstilling 5), at reformere regulerede erhverv (henstilling 6), at afkorte
de retslige procedurers varighed (henstilling 7), at styrke virksomhedsledelsen i
statsejede virksomheder og øge privatiseringen (henstilling 8) og at omstrukturere
virksomheder og forbedre erhvervsmiljøet (henstilling 9).
Slovenien agter at gennemføre finanspolitiske strukturelle foranstaltninger og reformer
på følgende områder: (i) skattesystemet og overholdelse af skattereglerne; (ii) den
finanspolitiske ramme; (iii) pensionssystemet; (iv) langtidspleje. Selv om
foranstaltningerne ikke er fuldt tilstrækkelige, må de forventes at bidrage til en
effektiv og varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. Dog er der på
visse områder behov for, at indsatsen øges og gennemførelsen fremskyndes.
Nylige strukturelle indtægtsskabende foranstaltninger, især en forhøjelse af
momssatserne og en ny skat på fast ejendom, ventes at yde et betragteligt bidrag
(ca. 1,3 % af BNP) til konsolideringen af de offentlige finanser. Disse tiltag ledsages
ikke af strukturelle foranstaltninger på udgiftssiden, som er lige så vigtige for at opnå
balance/overskud på budgettet. Flere af de administrative foranstaltninger til at
forbedre overholdelsen af skattereglerne kan ikke vurderes på det nuværende
informationsgrundlag, men viser de sig at være effektive, vil de medvirke til at styrke
de offentlige finansers holdbarhed.
Myndighederne er ved at forberede en revision af den lovgivning, der danner grundlag
for den finanspolitiske ramme, hvilket er i overensstemmelse med traktaten om
stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (TSSS) og
kravene i EU-lovgivningen. Der er vedtaget en konstitutionel regel om
budgetbalance/overskud og forberedt lovgivning med nærmere regler for dens
gennemførelse, bl.a. en ny lov om budgetregler og ændring af loven om de offentlige
finanser, hvilket skulle være med til at forankre finanspolitisk disciplin i den nationale
lovgivning.
Gennemførelsen af pensionsreformen i december 2012 har ført til, at den månedlige
tilvækst af nye alderspensionister stiger mindre end før. Der kan dog endnu ikke gives
en vurdering af gennemførelsen af henstilling 2 om at styrke pensionssystemets
langsigtede holdbarhed. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra
universiteter og den offentlige administration, som skal vurdere reformens
følgevirkninger. På grundlag af gruppens resultater agter regeringen at fremsætte
forslag om yderligere tilpasninger af pensionssystemet, så dets bæredygtighed efter
2020 sikres.
For yderligere at begrænse de aldringsrelaterede udgifter har regeringen godkendt
forarbejderne til en lov om langtidspleje og personlig bistand, som indebærer
indførelse af et nyt forsikringsbaseret system. Den nye lov ventes vedtaget i første
halvår af 2014. Finansieringen af det obligatoriske forsikringsbaserede system er
endnu ikke afklaret, men kommer formentlig til at bygge på obligatoriske bidrag fra
både den erhvervsaktive og den ikke-erhvervsaktive befolkning; det skulle ikke
betyde, at de samlede socialsikringsbidrag bliver højere.
3
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(11)
I de seneste måneder har Slovenien øget tempoet i de ikke-finanspolitiske
strukturreformer, der er relevante for tilpasningen af de makroøkonomiske ubalancer.
Der gøres vigtige fremskridt inden for banksektoren. Til gengæld er flere af de
centrale reformer til støtte for tilpasning og vækst endnu under forberedelse og stærkt
forsinket; det gælder bl.a. udenretslig omstrukturering af virksomheder og endelig
klassificering af statsejede aktiver.
Foranstaltningerne til stabilisering af banksektoren er under gennemførelse, bl.a. en
tilbundsgående revurdering af kvaliteten af aktiver og stresstests, som omfatter næsten
70 % af banksektoren, og som efter planen skal være afsluttet inden udgangen af 2013.
Vurderingen ventes at blive fulgt op med en samlet strategi for omstrukturering,
konsolidering og rekapitalisering af hele banksektoren, som også kommer til at
omfatte planer for afvikling af den offentlige sektors direkte og indirekte investeringer
i landets egne banker. Sidstnævnte vil i betydelig grad mindske risikoen for, at der i de
kommende år vil optræde flere eventualforpligtelser.
Reformen af loven om Slovenia Sovereign Holding er i øjeblikket under drøftelse, og
hvis den bliver udformet hensigtsmæssigt og nøje gennemført, kan det sammen med
hurtig privatisering af forskellige statsejede virksomheder dels generere indtægter og
reducere eventualforpligtelserne for staten, dels medvirke til at forbedre og
effektivisere den strategiske forvaltning af statsejede aktiver, især ved at øge
mulighederne for at tiltrække udenlandske investorer —
(12)
(13)
VEDTAGET DENNE UDTALELSE:
Det økonomiske partnerskabsprogram, som Slovenien forelagde for Kommissionen og Rådet
den 1. oktober 2013, omfatter en række finanspolitiske strukturreformer, der ikke fuldt
tilstrækkeligt bidrager til en effektiv og varig korrektion af det uforholdsmæssigt store
underskud og kun vil føre til det ønskede resultat, hvis de gennemføres til punkt og prikke.
Det økonomiske partnerskabsprogram byder navnlig på fremskridt med de tilsagn, Slovenien
har givet i sit stabilitetsprogram og nationale reformprogram vedrørende en skattereform,
bedre overholdelsen af skattereglerne, styrkelse af den finanspolitiske styring og oprydning i
banksektoren. Omstruktureringen af banksektoren og erhvervssektoren og den
konsolideringsstrategi, der skal følge på afslutningen af revurdering af kvaliteten af aktiver og
stresstests hos bankerne, er helt afgørende for at skabe tillid og tiltrække udenlandske
investorer til Slovenien, herunder statsobligationer. Arbejdet på eventuelle yderligere
tilpasninger af pensionssystemet er først påbegyndt for nylig, og der foreligger endnu ingen
oplysninger om hverken konkrete påtænkte foranstaltninger eller tidsplaner. Generelt er
næsten alle reformerne stadig undervejs, hvilket understreger vigtigheden af, at de vedtages
hurtigt og gennemføres i fuldt omfang. Slovenien opfordres derfor til at gøre nærmere rede for
og indgive yderligere oplysninger om de påtænkte reformer i det kommende nationale
reformprogram og stabilitetsprogram, som vil blive vurderet grundigt af Kommissionen og
Rådet som led i det europæiske semester.
Udfærdiget i Bruxelles,
På Rådets vegne
Formand
4