Beskæftigelsesudvalget 2013-14
L 104 Bilag 4
Offentligt
1327355_0001.png
1327355_0002.png
1327355_0003.png
1327355_0004.png
1327355_0005.png
NOTAT
24. januar 2014
Andet høringsnotat vedr. forslag nr. L 104 til lov omerstatning og godtgørelse til tidligere udsendte sol-dater og andre statsansatte med sent diagnosticeretPTSD

1. Indledning

Lovforslaget blev sendt i høring den 4. november 2013. Høringen gav anledning tilændringer af lovforslaget blandt andet med hensyn til den personkreds, der var be-rettiget efter loven. Der henvises til høringsnotat af 17. december 2013.Det ændrede lovforslag medførte grundlag for en ny høring over lovforslaget. Lov-forslaget blev derfor sendt i ny høring den 20. december 2013. Lovforslaget blevsamme dag fremsat i Folketinget som L 104.I dette notat kommenteres de høringssvar, der indeholder bemærkninger til lovfors-laget.

2. Bemærkninger om personkredsen

Mange høringsparter har givet udtryk for tilfredshed med, at den berettigede per-sonkreds efter loven er udvidet med andre statsansatte end soldater.

DJØF

har foreslået, at foreslået, at lovforslaget udvides til også at omfatte andrepersongrupper end statsansatte personer. DJØF omtaler konkret personer, der erudsendte af danske humanitære hjælpeorganisationer for eksempel Dansk RødeKors og Folkekirkens Nødhjælp.

Fængselsforbundet og LO

har bemærkninger i samme retning. Fængselsforbundetog LO har i tilknytning hertil kritiseret, at samme mulighed bør gælde for at giveerstatning og godtgørelse til personer, der er udsat for tilsvarende begivenheder iDanmark, og først sent får diagnosticeret PTSD.Bemærkning:Lovforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i Folketingets vedtagelse nr. V 57,hvoraf fremgår, at "forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren giver tilsagnom, at der etableres en ordning for veteraner…", og er dermed i princippet be-grænset til veteraner.I forbindelse med første høring over lovforslaget i november 2013 kom der en ræk-ke bemærkninger om, at udsendte statsansatte under Justitsministeriets og Uden-rigsministeriets ressort kunne være udsat for de samme hændelser som solda-ter/veteraner.Regeringen har derfor besluttet at udvide lovforslaget med andre udsendte statsan-satte end veteraner. Udgifterne til denne udvidelse finansieres af de pågældendeministerområder.
Der er på baggrund af vedtagelsen ikke fundet grundlag for at udvide denne stats-finansierede ordning til andre end udsendte statsansatte.

3. Forsinket PTSD

Soldaterlegatet giver udtryk for, at det fremgår af L 104, at det ikke gælder for"forsinket PTSD." Soldaterlegatet foreslår, at L 104 udvides til at omfatte "forsin-ket PTSD."Bemærkning:L 104 anvender samlebetegnelsen PTSD og skelner ikke mellem den oprindeligediagnose for PTSD og forsinket PTSD, jf. Erhvervssygdomsfortegnelsens pkt. F1.Lovforslaget omfatter også forsinket PTSD, jf. afsnit 3 i lovforslagets almindeligebemærkninger om gældende ret og i den forbindelse særligt, at personen inden for6 måneder har haft nogle af symptomerne på PTSD, og at sygdommen PTSD førstkan konstateres inden for få år efter belastningsophøret. Ved få år forstås som ud-gangspunkt 1-2 år.

4. Bemærkninger om andre diagnoser end PTSD

Centralforeningen for Stampersonel (CS), FTF, Hovedorganisationen af offi-

cerer i Danmark (HOD), Hærens Konstabel- og Korporalforening (HHKF),

Politiforbundet og Soldaterlegatet

finder, at man bør overveje, om lovforslagetskal gælde for andre diagnoser end PTSD. Der er peget på depression og person-lighedsændring.Bemærkning:Lovforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i Folketingets vedtagelse V 57, deralene omtaler PTSD.Beskæftigelsesministeriet finder ikke grundlag for at udvide lovforslaget med andrediagnoser end PTSD.

5. Bemærkninger om administration af loven

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

har gentaget spørgsmålet fra førstehøringsrunde om processen mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ogArbejdsskadestyrelsen, når der optræder lægeerklæringer og transportudgifter m.v.vedrørende sagsbehandlingen efter arbejdsskadesikringsloven og efter L 104.Bemærkning:Arbejdsskadesikringsloven er primær og L 104 er sekundær. Det betyder, at dekonkrete sager først behandles efter arbejdsskadesikringsloven, og at Arbejdsska-destyrelsen kun i sager, der ikke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven,tager stilling til spørgsmål om erstatning og godtgørelse efter L 104.Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inddrages i sagsbe-handlingen af sagerne efter arbejdsskadesikringsloven på normal måde, og finan-sierer de udgifter til sagsbehandling m.v., der er knyttet til sagernes behandling ef-ter arbejdsskadesikringsloven.
2
I det omfang, der til brug for behandlingen af sagerne efter L 104 indhentes yderli-gere oplysninger m.v., finansieres udgifter herved af staten og er dermed Arbejds-markedets Erhvervssygdomssikring uvedkommende.Beskæftigelsesministeriet finder ikke grundlag for at ændre lovforslaget på dettepunkt.

Dansk Psykolog Forening

har foreslået, at også erklæringer fra specialpsykologerkan anvendes ved vurderingen, herunder diagnosticeringen af sager efter L 104.Bemærkning:Der er ikke i arbejdsskadesikringsloven krav om, at Arbejdsskadestyrelsen skal an-vende erklæringer fra speciallæger.I praksis anvendes i sager om PTSD som altovervejende hovedregel erklæringerfra speciallæger. Arbejdsskadestyrelsen er tilbageholdende med at anvende speci-alpsykologer i behandlingen af sager vedrørende PTSD, da netop denne diagnose(PTSD) er speciel og indeholder en række elementer, som specialpsykologer ikkenødvendigvis kan forudsættes at kunne tage stilling til.Diagnosen PTSD er vanskelig at stille, ikke mindst, når diagnosen skal stilles flereår efter den hændelse, der kan have medført sygdommen. Arbejdsskadestyrelsenanvender derfor traditionelt speciallæger i psykiatri til at stille denne diagnose, oghar på nuværende tidspunkt ingen erfaring med hensyn til, hvorvidt specialpsyko-loger kan stille denne diagnose. Det foreslås på denne baggrund i sager efter lov-forslaget af Arbejdsskadestyrelsen skal anvende erklæringer fra speciallæger ipskykiatri.På dette grundlag finder Beskæftigelsesministeriet ikke, at lovforslaget skal udvi-des til at omfatte erklæringer fra specialpsykologer.

Politiforbundet og Soldaterlegatet

rejser spørgsmål om omformuleringen af § 2,stk. 1, nr. 3, i lovforslaget fra det lovforslag, der blev sendt i høring i november2013 til det fremsatte lovforslag L 104.Bemærkning:I lovforslaget, der blev sendt i høring i november 2013 fremgår det, at speciallæ-gen skal erklære, at ”sygdommen sandsynligvis er opstået i tilknytning til dennesudsendelse. ”I det fremsatte lovforslag fremgår det, at speciallægen skal erklære, at ”sygdom-men er opstået i tilknytning til og som følge af udsendelse som nævnt i § 1, stk. 2.”Den ændrede formulering skyldes et ønske om at tydeliggøre lovforslaget. Der erikke tiltænkt en anden vurdering end den, der var beskrevet i den tidligere versionaf lovforslaget.
3
Den ændrede formulering indebærer, at speciellægen på det sene tidspunkt, hvorpågældende ser tilskadekomne skal vurdere, om tilskadekomnes PTSD er opstået”i tilknytning til”. Det vil sige, om der har været symptomer på PTSD indenfor 6måneder. Speciallægen skal endvidere vurdere årsagssammenhængen med de be-lastninger, som tilskadekomne har været udsat for, herunder på normal måde, omder har været konkurrerende skadeårsag. Den tidligere formulering i det lovfors-lag, der blev sendt i høring i november 2013 var i denne sammenhæng for upræcis.

Politiforbundet og Soldaterlegatet

rejser videre spørgsmål om, hvorfor der erindført en 30-årig forældelsesfrist efter L 104, når den absolutte 30-årige forældel-sesfrist er ophævet for så vidt angår erhvervssygdomme.Bemærkning:Den 30-årige absolutte forældelsesfrist blev ophævet for så vidt angår erhvervs-sygdomme, da der var visse sygdomme, der var så længe om at udvikle sig, at kravpå erstatning og godtgørelse i anledning af sygdommen var forældede, indensymptomerne på sygdommen havde vist sig. Ved erhvervssygdomme gælder derfortsat en kort forældelsesfrist, der regnes først fra den dag, hvor tilskadekomneblev bekendt med kravet og skyldneren, eller fra den dag, da tilskadekomnes mang-lende kendskab kan tilregnes denne som groft uagtsomt.For L 104 er det efter drøftelse med Justitsministeriet i forbindelse med den lovtek-niske gennemgang af lovforslaget valgt at opretholde den absolutte 30-årige for-ældelsesfrist for krav efter loven. Det skyldes, at der ikke for så vidt angår PTSD,herunder sent diagnosticeret PTSD, er de samme problemer med hensyn til udvik-lingen af sygdommen som for de erhvervssygdomme, der gav anledning til, at denabsolutte 30-årige forældelsesfrist blev ophævet.Det bemærkes, at der ikke gælder en kort forældelsesfrist efter L 104. Det betyder,at tilskadekomne ikke skal anmelde sygdommen inden for 3 år fra det tidspunkt,hvor pågældende har kendskab til sygdommen og sammenhængen med de belast-ninger, pågældende har været udsat for under udsendelsen. Pågældende skal aleneanmelde sygdommen inden for 30 år fra udsendelsens ophør.Beskæftigelsesministeriet finder ikke grundlag for at ændre lovforslaget på dettepunkt.

6. Bemærkninger om det økonomiske ansvar for at afhjælpe de problemer,

udsendte soldater m.fl. vender hjem med

KL

finder, "at staten som arbejdsgiver i langt højere grad end tilfældet er, burdepåtage sig ansvaret for sine ansatte - også det økonomiske ansvar for at afhjælpe deproblemer, disse ansatte i en række tilfælde vender hjem med efter udsendelse i sta-tens tjeneste."Bemærkning:Det fremgår af høringssvaret fra KL, at der tænkes på de omkostninger, kommu-nerne har til at hjælpe tidligere udsendte soldater m.fl., når de vender tilbage efterudsendelsen ofte med meget svære problemer.
4
Der er tale om et generelt spørgsmål om finansiering af offentlige udgifter, der fal-der uden for lovforslagets område. Hertil kommer, at spørgsmålet vedrører udgif-ter, der ikke er omfattet af lovforslaget. Spørgsmålet bør derfor afklares i andet re-gi, uafhængigt af Folketingets behandling af det konkrete lovforslag.

7. Andre bemærkninger

Soldaterlegatet anmoder om oplysninger om antallet af sager, der er anerkendt efterarbejdsskadesikringsloven efter genoptagelse.Bemærkning:Alle sagerne bliver nøje gennemgået og sagsoplyst, særligt med henblik på afkla-ring af, hvorvidt sagen er omfattet af ny praksis generelt (efter udredningen fra ju-ni 2013) og især om der er grundlag for at behandle sagen efter særloven.Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, at sagerne ikkeerendeligt vurderet på nuværen-de tidspunkt. Arbejdsskadestyrelsen har foretaget en screening af de sager, der ik-ke tidligere (før udredningen fra juni 2013) har kunnet anerkendes efter arbejds-skadesikringsloven og har på baggrund heraf opstillet en række forudsætninger,der har dannet grundlag for de økonomiske bemærkninger til L 104.Arbejdsskadestyrelsen vil orientere Soldaterlegatet om udfaldet af de sager, dergenoptages, når de er behandlet.

Soldaterlegatet

opfordrer til en præcisering af lovens ikrafttrædelsesbestemmelse.Der peges på, at der i det tidligere udkast til lovforslag, der blev sendt i høring inovember 2013 var en bestemmelse, der gav særskilt mulighed for at behandle sa-ger, der er afvist af formelle grunde for eksempel fordi de var anmeldt for sent.Bemærkning:I forbindelse med den lovtekniske gennemgang af lovforslaget har Justitsministeri-et peget på, at den bestemmelse, der var i det tidligere udkast til lovforslag, varoverflødig. I stedet var der blot behov for en bestemmelse, der gav mulighed for atgenoptage sager, der tidligere var afvist efter arbejdsskadesikringsloven uanset år-sag til, at sagen var afvist.Denne bestemmelse er nu indarbejdet i § 7, stk. 2. Det fremgår af de specielle be-mærkninger til denne bestemmelse, at sager, der er afvist af formelle grunde kangenoptages efter særloven.
5