L 109 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser

Høringsnotat vedrørende lovforslag nr. L 107, L 108 og L 109Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannel-sesministeriet) har den 22. oktober 2013 sendt ovennævnte udkast til lovforslag ihøring blandt relevante institutioner og organisationer. Herudover har høringenværet offentliggjort på Høringsportalen.Ved høringsfristens udløb den 20. november 2013 var der er indkommet 57 hø-ringssvar, jf. tilhørende høringsliste.Langt størstedelen af høringsparterne giver udtryk for, at det overordnet set findespositivt at oprette Danmarks Innovationsfond. Ingen af høringsparter giver udtrykfor at være uenige i forslaget. Størstedelen af høringsparterne giver ligeledes udtrykfor, at det overordnet set findes positivt, at mandatet for Danmarks Forskningspoli-tiske Råd udvides, og at de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, innovati-onsmiljøer og innovationsnetværk indtil videre forankres i Uddannelsesministeriet.I dette notat gives et resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslagene ogde ændringer, der er foretaget i lovforslagene på baggrund heraf. Hovedparten afhøringssvarene omhandler forslag til lov om Danmarks Innovationsfond. Dissegengives derfor først i afsnit I nedenfor. Bemærkninger til de to øvrige lovforslaggengives efterfølgende i afsnit II og III. Afsnit IV er en oversigt over de overord-nede ændringer på baggrund af de indkomne høringssvar:I.Forslag til lov om Danmarks Innovationsfond1.Grundlæggende bemærkninger1. Danmarks Innovationsfonds formål2. Fondens uafhængighed3. Fondens bestyrelsessammensætning2.Øvrige bemærkningerForslag til samlelovForslag til ændring af lov om teknologi og innovationOverordnede ændringer på baggrund af høringssvar

I dette kapitel gengives de mere grundlæggende bemærkninger til de temaer, somlangt størstedelen af høringssvarene forholder sig til.Et stort flertal af høringssvarene omhandler således tre overordnede temaer:1.Danmarks Innovationsfonds formål2.Fondens uafhængighed3.Fondens bestyrelsessammensætning.I.1.1 Danmarks Innovationsfonds formålI.1.1.1 Innovation i det offentligeDansk Erhverv,DEA, DANSK BIOTEK, Finansrådet, Danmarks Vækstråd,IT-BranchenogDItilsluttersig fondens erhvervsrettede fokus.GEUS, FTF, Sektor-forskningens Direktørkollegium, Danmarks Forskningspolitiske Råd, GTS, DanskeRegioner, Danske Professionshøjskoler,Dansk Byggeri, LO ogCO-Industribemær-ker, at fondens fokus ikke udelukkende bør være erhvervsrettet, men at fokus ogsåbør være orienteret mod innovation i det offentlige og offentlig-privat innovations-samarbejde, f.eks. i forhold til praksisnær innovation og medarbejderdreven inno-vation gennem medarbejderinddragelse m.v.CO-Industri,FTF og LOsavnersam-menhæng mellem innovationsstrategiens målsætninger om at fremme uddannelseog medarbejderdrevet innovation og forslaget til lov om Danmarks Innovations-fond. Endeligt ønskerLO, at offentlige aktører også skal have mulighed for at søgemidler fra fonden.I. 1.1.2 Bredere mandatDet Strategiske Forskningsrådmener, at fondens formål bør udvides til at omfattemere end alene at være en tilskudsfunktion. Det vil således efter rådets opfattelsevære mere korrekt at anføre, at fonden i mere bred forstand skalstøttedeaktiviteter,der ligger inden for fondens fokus, fremfor at den (alene) skal give tilskud.I. 1.1.3 Små og mellemstore virksomheder (SMV’er)Dansk Erhverv, GTS, Rådet for Teknologi og Innovation, ATV,DanmarksVækstråd, Det Strategiske Forskningsråd, Håndværksrådet, Jacques Jonsman ogLOtilslutter sig at der skal være fokus på SMV’er.Det Strategiske ForskningsrådogSyddansk Universitettilføjer dog, at det ikke må betyde en nedprioritering afforskningsaktiviteter i store virksomheder, mensLandbrug & Fødevarerpåpeger,at der ikke som udgangspunkt bør lægges et særligt fokus på SMV’er, men at støt-ten bør tildeles efter et effektkriterium.LOforeslår, at der udvikles nogle såkaldte”innovationspakker”, der kan understøtte særligt SMV’ernes innovationsbehov.Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitetmener, at loven har formeget fokus på SMV'er, ogDanmarks Tekniske Universitetpåpeger i den forbin-delse, at det er bekymrende, hvis fondens investeringer i stigende grad skal gå tiludvalgte private virksomheders interne forsknings- og udviklingsafdelinger frem-for til mere forskning på universiteterne til gavn for hele det danske samfund.I. 1.1.4 Højtuddannede medarbejdereCO-Industri og LOforeslår, at Danmarks Innovationsfond skal bidrage til at øgeandelen af højt kvalificerede medarbejdere forstået som medarbejdere med en kort,mellemlang og lang videregående uddannelse.Moderniseringsstyrelsenefterspør-ger en definition af højtuddannede medarbejdere.I.1.1.5 Forskning og koblingen mellem forskning og innovationSide2/17

Det Strategiske Forskningsrådpåpeger, at forskning bør være centralt for fonden,og at dette skal fremgå tydeligere, mensDanmarks Forskningspolitiske Råd ogHåndværksrådetefterlyser,at det tydeligere bør fremgå, at der skal være en tætkobling forskning og innovation.Landbrug & Fødevarer og GTSpåpeger desuden,at det er uhensigtsmæssigt, hvis Danmarks Innovationsfond alene kan støtte mod-ning af forskningsresultater, der er udviklet med støtte fra fonden.Danmarks Tek-niske Universitetønsker et stærkt fokus på højteknologi, mensKøbenhavns Uni-versitetønsker,at fonden også fokuserer på udvikling af ikke-teknologiske produk-ter og services.I. 1.1.6 VidensudvekslingDet Strategiske Forskningsråd, Landbrug og Fødevarer, CO-Industri, GTS, Dan-ske Professionshøjskoler, Dansk Byggeri og Håndværksrådetpegerpå, at fondensansvar for videnformidling og videnudveksling m.v. bør fremhæves yderligere iloven.I. 1.1.7 Politisk fastlagte tematiske bindingerDanske Universiteter, IT-Universitetet, Danmarks Tekniske Universitet, AalborgUniversitet, Københavns Universitet, Danmarks Forskningspolitiske Råd, Lund-beckfonden og Det Frie Forskningsrådanbefaler,at der lægges færre temati-ske/politiske bindinger på fondens uddelinger. Flere af de nævnte høringsparter sersåledes hellere, at der kommer større fokus på forskning, teknologiudvikling oginnovation initieret af ansøgerne selv (bottom-up).Region Hovedstadenfinder det meget væsentligt, at fonden får til opgave at støtteog fokusere på udvalgte temaer.DM og Akademikernepåpeger, at prioriteringen af innovation i virksomheder ikkemå skade den mere langsigtede grundforskningsindsats, som udgør grundlaget forfremtidens innovationsmuligheder.I. 1.1.8 Internationale aktiviteterDEA, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og Det StrategiskeForskningsrådunderstregervigtigheden af, at fonden har et internationalt udsyn ogindgår aktivt i bl.a. Horizon 2020, og at loven understøtter dette.LO og DanskeRegionerfremsætter desuden en forventning om, at politisk prioriterede områderog EU-programmer, der kræver national medfinansiering, også støttes af fondenmed henblik på at understøtte dansk deltagelse i internationale forsknings- og in-novationsarbejder, øge hjemtaget m.v.Danske Universiteter, Danmarks TekniskeUniversitet og Aarhus Universitetsavnerklarhed over, hvem der overtager forplig-telserne med deltagelse i internationale programmer, f.eks. Joint Programming,ERA-net og BONUS-programmet.Ministerenoplyser, at innovation i det offentlige og offentlig-privat samarbejdeom innovation er omfattet af fondens formål i det omfang, der er tale om aktivite-ter, der ligger inden for fondens virke. Innovationsfondens indsatser vil dervedogså kunne bidrage til innovation i det offentlige.Dette er præciseret i lovbemærk-ningerne.Hvad angår regeringens innovationsstrategi, indgår etableringen af Dan-marks Innovationsfond som ét initiativ blandt 27 initiativer, der tilsammen skal øgeinnovationskapaciteten i Danmark bl.a. gennem uddannelse.

Det fremgår af den politiske aftale, at fondens helt grundlæggende funktion er atgive tilskud til forskning, innovation og teknologisk udvikling. Ministeren vurdererdet derfor ikke hensigtsmæssigt at udvide fondens formål som foreslået. I bemærk-ningerne til lovforslagets § 2 er det dog på baggrund af høringssvarene blevet un-derstreget, at medarbejderdrevet innovation også bør være et fokus for fonden,hvor dette er relevant.Til bemærkningerne om fondens fokus på SMV’er oplyser ministeren, at et fokuspå SMV’er eksplicit fremgår af den politiske aftale om Danmarks Innovationsfond,idet der har været en bekymring for, at SMV’erne ikke i tilstrækkeligt omfang villeblive tilgodeset af den nye fond. Der vurderes desuden at være et stort yderligerepotentiale for vækst og beskæftigelse blandt SMV’er. Dette fokus er i tråd medinternationale tendenser, der netop peger på SMV’ernes vækstpotentiale. Idet der erlagt op til, at bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond skal have det fulde ansvarfor fondens udmøntning af tilskud, herunder i valg af virkemidler, må det være optil fondens bestyrelse, hvordan den ønsker at tilrettelægge virkemidlerne, herundervirkemidler til understøttelse af forskning, innovation og teknologiudvikling sær-ligt i SMV'er.Til bemærkningerne om fondens ansvar for at øge andelen af højtuddannede, oply-ser ministeren, at det i lovens bemærkninger er blevet præciseret, at der er tale ommedarbejdere med korte, mellemlange og lange videregående (tertiære) uddannel-ser.Det er en central opgave for fonden at understøtte videnformidling og videnud-veksling. Det fremgår af formålsparagrafferne, men er på baggrund af de modtagnebemærkninger blevet fremhævet i lovbemærkningerne.Ministeren har noteret sig nogle høringsparters ønsker om, at koblingen mellemforskning og innovation skal fremhæves yderligere, men finder at forskning allere-de har en eksplicit stor betydning i fondens formålsbeskrivelse. Derimod imøde-kommes bemærkningerne om, at det ikke i lovteksten er nødvendigt på forhånd atbegrænse fondens videnudvekslingsaktiviteter til viden, der tilvejebringes medstøtte fra fonden.Ministeren har videre noteret sig tilkendegivelserne om de politiske bindinger påfondens uddelinger, men henholder sig til, at de bindinger, der omtales, er aftale-stof i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, og ikke har direkte relation tillovforslaget om Danmarks Innovationsfond.Hvad angår fondens internationale aktiviteter, fremgår det af lovens formål, atDanmarks Innovationsfond skal understøtte dansk deltagelse i internationalt sam-arbejde. Det fremgår endvidere af forslagene til samlelov og ændring af lov omteknologi og innovation, at Danmarks Innovationsfond indtræder i hhv. Det Strate-giske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovationsrettigheder og forpligtelser ved rådenes/fondens nedlæggelse. Det gælder også iforhold til de internationale aktiviteter. Det er i de særlige bemærkninger uddybet,at det forventes, at Danmarks Innovationsfond også fremadrettet skal have en stærkinternational profil, og at fonden fortsat kan medfinansiere internationale pro-grammer, herunder EU-programmer, inden for sit formål. Det omfatter bl.a. JointProgramming, ERA-net og BONUS-programmet.Side4/17

I.1.2. Fondens uafhængighedEt flertal af høringsparterne udtrykker en bekymring for, om fondens uafhængig-hed er tilstrækkeligt sikret, mens et mindretal giver udtryk for, at fonden er blevettillagt for stor uafhængighed.I.1.2.1.Ønske om større uafhængighedLandbrug & Fødevarer, DI, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk IT, Højteknolo-gifonden, Danmarks Tekniske Universitet,Danske Universiteter Københavns Uni-versitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DANSK BIOTEK, DanmarksVækstråd, Det Strategiske Forskningsråd, Danmarks Forskningspolitiske Råd,Rådet for Teknologi og Innovation, Danmarks Grundforskningsfond, Akademiker-ne, Lundbeckfonden, Ingeniørforeningen, DEA og Lægemiddelindustriforeningentilslutter sig etablering af Danmarks Innovationsfond som et uafhængigt organ ogpåpeger, at selvom dette er indskrevet i lovudkastet, er der efter de pågældendesopfattelse samtidig en eller flere bestemmelser, der sår tvivl om fondens reelleuafhængighed. Det anses for afgørende, at bestyrelsen får det fulde ansvar for fon-den og har kompetence til at træffe alle beslutninger, herunder i forhold til sekreta-riatet. De bestemmelser, og tilhørende bemærkninger, som kritiseres, vedrører:- ministerens udstedelse af et årligt bevillingsbrev,- ministerens godkendelse af fondens strategi, årsberetning og forretningsor-den,- sekretariatets bevillingsopfølgning,- Uddannelsesministeriets eventuelle mulighed for at løse udvalgte admini-strative funktioner for fonden efter beslutning i bestyrelsen,- ministerens godkendelse af sekretariatets ledelse og placering efter indstil-ling fra bestyrelsen,- ministerens tilsynsforpligtelser over for fonden.Desuden kritiseres lovbemærkningerne vedrørende de økonomiske og administra-tive forhold, idet det påpeges, at teksten giver indtryk af, at bestyrelsen ikke fårfuld autonomi til at træffe beslutninger om fondens administrative funktioner, HR,it m.v., idet ydelserne forventes købt hos Uddannelsesministeriet. Herved sættesder efter flere af høringsparternes opfattelse spørgsmålstegn ved fondens reelleuafhængighed. Det påpeges af flere høringsparter, at midlerne til at løfte admini-strative opgaver som f.eks. regnskab, HR-funktioner, rejsebestilling m.v. bør over-føres til fonden, således at fonden selv kan planlægge sin administration.I.1.2.2 Mulige ulemper ved stor uafhængighedGEUS og Sektorforskningens Direktørkollegiummenerikke, at forslaget om etselvstændigt sekretariat er hensigtsmæssigt, da det vil skabe unødige uligheder ogrigiditet i forhold til de helt tilsvarende sekretariatsfunktioner, der varetages afStyrelsen for Forskning og Innovation. Desuden påpeges det, at det kan føre til endobbeltbemanding på en række funktioner så som jura, fondsøkonomi, bevillings-teknik og habilitetsvurderinger. Der ses desuden en fare for, at der åbnes op for, atstatens bevillinger til forskning og innovation kan anvendes til administration ogsekretariatsvirksomhed uden konkret bevilling via finansloven. Det foreslås i ste-det, at sekretariatet for Højteknologifonden overføres til Styrelsen for Forskning ogInnovation.Ministerenoplyser, at fonden får reel uafhængighed, herunder et selvstændigt oguafhængigt sekretariat, der alene refererer til bestyrelsen. Til emner, der har væretsærligt fremhævet bemærkes:Side5/17

Bevillingsbrev: Da der lægges vægt på fondens uafhængighed og armslængde tildet ministerielle system, anses det som nødvendigt, at ministeren orienterer fondenom de politiske beslutninger, som er truffet i forbindelse med de årlige finanslovs-forhandlinger. Samme tilgang benyttes i dag for så vidt angår erhvervsakademier,professionshøjskoler, universiteter m.v. Brevet er af orienterede karakter, og erikke begrænsende i forhold til de indgåede politiske aftaler.Forretningsorden, stra-tegier, årsberetning: På baggrund af høringssvarene ændres bestemmelsen således,at ministeren ikke skal godkende hverken forretningsorden, strategier eller, årsbe-retning. Dog vil det blive præciseret i lovbemærkningerne, at ministeren skal orien-teres forud for offentliggørelse. Det svarer til den praksis, som i dag gælder forHøjteknologifonden.Opfølgning: I forhold til formuleringen om sekretariatets bevillingsopfølgningændres denne, så ”faglig” opfølgning ikke længere fremgår af loven, idet hørings-svarene indikerer, at der kan opstå tvivl om forståelsen af dette begreb.Økonomiske og administrative funktioner: Forslagene om at udelade og/eller revi-dere bestemmelsen om, at Uddannelsesministeriet kan løse udvalgte administrativefunktioner for fonden efter beslutning i bestyrelsen, følges ikke. De økonomiske ogadministrative bemærkninger er tilrettet således, at det tydeligt fremgår, at Uddan-nelsesministeriet i første omgang i en overgangsperiode stiller en række admini-strative og bevillingsmæssige ydelser til rådighed for fonden med henblik på atsikre kontinuitet i bevillingsadministrationen m.v. Det vil samtidig blive præcise-ret, at det efter overgangsperioden vil være op til fondens bestyrelse at bestemme,hvilke systemer, administrativt set-up m.v., der fremadrettet ønskes anvendt i fon-den.Det vurderes at være hensigtsmæssigt at sikre lovhjemmel til, at Uddannelses-ministeriet i hvert fald i overgangsperioden kan udføre rent administrative funktio-ner for fonden og i den forbindelse træffe de fornødne afgørelser på fondens vegne(om f.eks. forlængelse af bevillingsperioder, barselsorlov osv.). Herved sikres kon-tinuiteten i bevillingsadministrationen, hvilket af flere høringsparter vurderes atvære helt afgørende.Sekretariatets ledelse og placering: Det er fondens bestyrelse, der ansætter sekreta-riatets leder, ligesom det er fondens bestyrelse, der beslutter fondens fysiske place-ring m.v. Det er i den forbindelse tanken, at ministeren aleneskal godkende lede-rens lønindplacering samt omkostningsniveauet i forbindelse med fondens valg aflokaler m.v. Bestemmelsen er taget fra lov om Højteknologifonden, men ministe-rens beføjelse er indskrænket, idet bestyrelsens indstillingsret er lovfæstet. Dette erpræciseret nærmere i lovbemærkningerne.Tilsyn: Fondens store bevillingsvolumen og vægten på dens uafhængighed betyder,at ministeren har en væsentlig tilsynsforpligtelse, hvorfor de foreslåede tilsynsbefø-jelser også bevares, herunder muligheden for indhente oplysninger fra fonden.Denne mulighed er sædvanlig og central for Uddannelsesministeriets mulighed forat varetage tilsynsforpligtelsen og svarer i praksis til ministerens tilsynsbeføjelser idag i forhold til Højteknologifonden.I.1.3 Fondens bestyrelsessammensætningDansk Erhverv,Dansk Energi, Rådet for Teknologi og Innovation, GTS, Finansrå-det, Danmarks Vækstråd, Lundbeckfonden, IT-Branchen, Region Syddanmark,IngeniørforeningenogDItillæggerdet stor værdi, at et flertal af bestyrelsen, her-Side6/17

under formanden, har baggrund i det private erhvervsliv.Lægemiddelindustrifor-eningenmener ikke, at der er behov for at ændre på den balance, som er skitseret ilovudkastet, men fremhæver, at erhvervsfokuset eventuelt kan styrkes ved at un-derstrege, at medlemmerne skal have ansættelse i det private erhvervsliv og ikkekun erfaring fra erhvervslivet.Dansk Erhverv, Aalborg Universitet, GEUS, FTF,LO, Region Syddanmark, Danske Professionshøjskoler, CO-Industriog Sektor-forskningens Direktørkollegiummener,at bestyrelsen også bør have indsigt i inno-vationsbehov i det offentlige, jf. ønskerne om at udvide fondens formål.Dansk Metal, Dansk Byggeri CO-Industri, FTF, Rådet for Teknologi og Innovati-on, LOogATVargumentererfor, at fondens bestyrelse bør rumme repræsentationfra særlige interessenter, f.eks. brancher eller organisationer.DanskeUniversiteter,Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitetmener, at der skal væreuniversitetsrepræsentation i bestyrelsenMinisteriet for Forskning,

En række høringsparter anser det ikke for hensigtsmæssigt, at et flertal af med-lemmerne både skal have erfaringer fra det private erhvervslivogvære enten aner-kendte forskere eller forskningskyndige.Dansk Metal, CO-Industri, FTF, Rådet forTeknologi og Innovation samt LOmener,at fonden derved kommer til at mangletilstrækkelig indsigt i den offentlige sektor ud fra en medarbejdersynsvinkel, og detforeslås i den forbindelse, at bestyrelsen også skal have repræsentanter fra medar-bejdersiden. Andre høringsparter mener omvendt, at der skal stærkere fokus påforskere i bestyrelsen.Lægemiddelindustriforeningen, Akademikerne, Finansrådetog ATVstøtterop om kravene til et flertal af anerkendte forskere og forskningskyn-dige, mensDanske Universiteter, Aarhus Universitet og Danmarks Forskningspoli-tiske Rådbemærker, at et flertal af bestyrelsen bør være anerkendte forskere.DI, Landbrug & Fødevarer, Lægemiddelindustriforeningen, GTS og Dansk Energi-foreslår, at formuleringen ”som udøver forskningsaktivitet” slettet, da den opfattessom misvisende og risikererat begrænse rekrutteringsgrundlaget.Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Aalborg Universitet, GTS, DanmarksVækstråd, Danmarks Forskningspolitiske Råd, Lundbeckfonden, IT-Branchen,Region Syddanmark, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannel-serog ATVoplisteren række (yderligere) kompetencer, som bør være repræsenteret i fon-dens bestyrelse eller direktion.

GEUS, Sektorforskningens Direktørkollegium og LObemærker, at bestyrelsennæppe vil kunne dække alle de forudsatte kompetencer og arbejdsopgaver grundetsin størrelse og sammensætning.Ministerenoplyser, at det fremgår af den politiske aftale om Danmarks Innovati-onsfond, at fondens bestyrelse skal bestå af et ”dobbelt flertal”, forstået på denmåde at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne skal have baggrund i det private er-hvervsliv samtidig med, at et flertal skal være aktive forskere og leve op til kriteri-erne om anerkendte forskere eller forskningskyndige, jf. lov om forskningsrådgiv-ning m.v. Dette ønske er afspejlet i lovteksten og skal bl.a. sikre, at fondens besty-relse bredt kan dække fondens område og formål på hensigtsmæssig vis.Den politiske aftale udstikker desuden retningslinjer for de kompetencer, som densamlede bestyrelse skal besidde, hvilket ligeledes er afspejlet i lovteksten. Det skalbemærkes, at formuleringen ”som udøver forskningsaktivitet” også i dag er omfat-Side7/17

tet i definitionerne af hhv. anerkendte forskere eller forskningskyndige, jf. de tidli-gere bemærkninger til den gældende lov om forskningsrådgivning m.v. Det frem-går ligeledes af den politiske aftale, at bestyrelsesmedlemmerne skal udpeges afministeren i deres personlige egenskab. Forslag om, at bestyrelsen også skal beståaf personer, der repræsenterer særlige interessenter, herunder særlige brancher ellerorganisationer, efterkommes derfor ikke.I.2. Øvrige bemærkninger til lov om Danmarks InnovationsfondI dette kapitel gengives forslag af mere detaljeret og teknisk karakter, som kun få afhøringsparterne forholder sig til.I.2.1 Forskningsfaglige bedømmelser af andre ministeriers eller bevillingsor-ganers ansøgninger m.v.Landbrug & Fødevarer og Aarhus Universitetforeslår,at der åbnes op for, at DetFrie Forskningsråd også kan inddrages i denne opgave, således den ikke entydigtplaceres hos Danmarks Innovationsfond.Finansrådetønsker, at fonden også fårmulighed for at foretage kvalitetssikring af procedurer samt foretage vurderinger afden forskningsfaglige kvalitet i fællesprojekter initieret af private virksomheder.Ministerenoplyser, at der i lovforslaget er lagt op til, at Det Strategiske Forsk-ningsråds nuværende forpligtelse til at foretage forskningsfaglige bedømmelser afandre ministeriers eller bevillingsorganers ansøgninger m.v. overgår til DanmarksInnovationsfond. Dette skyldes bl.a. et ønske om at sikre et stærkt samarbejde medsærligt Udviklings- og Demonstrationsprogrammerne, hvor der er en naturlig snit-flade mellem disse og Danmarks Innovationsfond. På baggrund af høringssvarenegives fonden mulighed for at yde forskningsfaglige vurderinger m.v. til bl.a. priva-te institutioner.I.2.2 OrganiseringCO-Industrifinderdet modsatrettet, at udmøntning af fondens midler efter CO-Industris forståelse vil blive foretaget af repræsentanter fra brede sektor- og sam-fundshensyn, mens det overordnede ledelses- og prioriteringsansvar efter CO-Industris opfattelse vil tilfalde forskningsorienterede parter med snævre interesser,som selv vil medvirke i konkrete projekter.Rektorkollegiet for de Kunstneriske ogKulturelle Uddannelserudtrykker bekymring for, om fonden i sin organisering ogsammensætning i praksis vil have den nødvendige faglige forståelse af forskningog innovation inden for forskellige fagområder.GEUSogSektorforskningens Direktørkollegiummener,at den foreslåede organise-ring støder på problemer i forhold til inhabilitet, bestyrelsens integritet m.v. oganbefaler, at det nuværende princip i lov om forskningsrådgivning om adskillelsemellem bestyrelse og det bevilligende niveau bør opretholdes.LOforeslår, at der etableres et repræsentantskab, der skal rådgive og samarbejdemed bestyrelsen, herunder i forhold til de kommende samfundspartnerskaber ominnovation.Ministerenoplyser, at der i lovforslaget er lagt op til, at fondens bestyrelse har detfulde ansvar for fonden og har kompetence til at træffe alle beslutninger. Det erderfor op til bestyrelsen at afgøre, hvorvidt der er behov for at nedsætte eventuelleudvalg,der kan komme med indstillinger eller selv træffe afgørelser. Det er besty-Side8/17

relsens pligt at sammensætte evt. udvalg, så de repræsenterer de kompetencer, derer nødvendige i forhold til udvalgets opgaver.Bestyrelsens mulighed for helt eller delvist at overlade bevillingskompetencen tiludvalg findes ikke selvstændigt at udgøre et habilitetsproblem. Den foreslåedeledelsesmodel lægger sig op ad de modeller, der findes i bl.a. erhvervslivet, hvorbestyrelsen i f.eks. et aktieselskab kan træffe alle beslutninger. Det vurderes, at entilsvarende model kan tilføre fondens bestyrelse den nødvendige myndighed ogfleksibilitet, som har været savnet i den model, der ligger i den gældende lov omforskningsrådgivning m.v. Det anses ikke for hensigtsmæssigt at etablere et repræ-sentantskab, der skal rådgive og samarbejde med bestyrelsen, idet bestyrelsen harmulighed for at indhente rådgivning f.eks. gennem nedsættelse af udvalg.I.2.3. Mere om bestyrelsens sammensætningHøjteknologifondenforeslår, at bestyrelsesmedlemmerne bør udpeges for en fire-årigperiode med mulighed for forlængelse, som det i dag er tilfældet i Højteknolo-gifonden, samt at beskikkelsesperioderne forskydes mhp. at sikre kontinuitet.Ministerenoplyser, at den foreslåede treårige periode for beskikkelse af bestyrel-sesmedlemmer med mulighed for genbeskikkelse for yderligere tre år, vurdereshensigtsmæssig set i forhold til et ønske om at kunne sikre kontinuitet i bestyrelsensamtidig med, at der finder en udskiftning af bestyrelsesmedlemmer sted med jæv-ne mellemrum for at sikre fornyelse og fleksibilitet i bestyrelsen. Det er denne mo-del, der i dag anvendes i Rådet for Teknologi og Innovation, mens medlemmer afbestyrelsen for Det Strategiske Forskningsråd udpeges for en periode af fire år,med mulighed for genbeskikkelse i to år. Det er hensigten, at beskikkelsesperio-derne skal forskydes, således at alle bestyrelsesmedlemmer ikke afbeskikkes på éngang. Dette har hele tiden været fremhævet i lovforslagets særlige bemærkninger.I.2.4. UdvalgGEUS, Sektorforskningens Direktørkollegium, Aarhus Universitet, KøbenhavnsUniversitet og Danske Universiteterforeslår,at det i lovteksten fremgår, at et flertalaf medlemmerne af udvalgene i Danmarks Innovationsfond skal være anerkendteforskere, jf. definitionen i lov om forskningsrådgivning m.v.CO-industri og LObemærker, at fonden bør inddrage innovationsspecialister medindsigt i innovation og forskning inden for arbejdsmarked, arbejdsmiljø og medar-bejderdreven innovation m.v. i sine udvalg.FTF bemærker,at udvalgene bør sam-mensættes med fokus på praksis ogden videnudvikling, der sker på professionshøj-skoler og erhvervsakademier.Aalborg Universitet og Københavns Universitetforeslår,at udvalgsstrukturen børændres, ogKøbenhavns Universitetpåpegerendvidere, atder er risiko for, at ud-valgsstrukturen vil fastfryses, hvis den beskrives i lovforslaget.Aalborg Universitetforeslår endvidere, at bestyrelsen skal udpege udvalgsmedlemmerne på baggrundaf et åbent opslag.Ministerenoplyser, at der ikke vil blive stillet specifikke krav til udvalgenes sam-mensætning i loven. Idet der er tale om en uafhængig fond, vil der heller ikke blivestillet yderligere krav om, hvordan fondens bestyrelse skal indrette fon-den.Hvorvidt der vil være behov for anerkendte forskere, innovationsspecialisterm.v. vil alene afhænge af, de specifikke opgaver som udvalget får i opdrag af be-Side9/17

styrelsen. Det skal samtidig understreges, at tildelingen af midler til forskning altidskal hvile på forskningsfaglige vurderinger foretaget af anerkendte forskere. Der eralene lagt op til at anvende åbent opslag i forbindelse med udpegning af bestyrel-sen af Danmarks Innovationsfond. Medlemmerne af udvalgene udpeges af besty-relsen uden åbent opslag, som det i dag sker i f.eks. Det Strategiske Forskningsråd.Fonden etableres med to stående udvalg for at sikre kontinueret i udmøntning aftilskud til forskning, innovation og teknologiudvikling, men bestyrelsen har ret tilat ændre på dette efter lovens øvrige bestemmelser.I.2.5. SekretariatsfunktionerHøjteknologifondenforeslår, at en overførsel af nuværende sekretariatsmedarbejde-re fra henholdsvis Det Strategiske Forskningsråd,Højteknologifonden og Rådet forTeknologi og Innovation til sekretariatet for Danmarks Innovationsfond ikke skeruden at fondens bestyrelse foretager en konkret kompetencevurdering på baggrundaf opstillede jobbeskrivelser.DI, DANSK BIOTEK, Akademikerne, Danmarks Grundforskningsfond og Højtek-nologifondenpåpeger,at sekretariatet fysisk skal placeres uden for Uddannelsesmi-nisteriet.Ministerenoplyser, at når loven er trådt i kraft, og fondens bestyrelse er etableret,er det bestyrelsen, der træffer beslutninger om fondens virke. I sammenlægningenaf Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi ogInnovation til Danmarks Innovationsfond er der lagt til grund, at der er tale om enressortlignende ændring. Der er derfor lagt til grund, at de medarbejdere, der skalindgå i fondens sekretariat, som udgangspunkt følger med deres (nuværende) op-gaver. Denne praksis følger de almindelige principper, når der sker omorganiserin-ger i staten. Det vil samtidig bidrage til at understøtte kontinuitet i overgangsfasenog en sikkerhed for udmøntning af midler i 2014. I forhold til fondens fysiske pla-cering lokaliseresfonden uden forUddannelsesministeriet. Hvor fonden præcist skallokaliseres, er under afklaring med de tre nuværende formænd, der alle indgår iDanmarks Innovationsfonds bestyrelse frem til udgangen af 2014.I.2.6. BevillingsfunktionerLandbrug & Fødevarer, Danske Professionshøjskoler og GTSforeslår,at fondenskal sikre, at der indarbejdes kriterier for bedømmelse af innovationshøjden i an-søgninger og projekter.Højteknologifondenforeslår, at ansøgningerne alene vurde-res på baggrund af de på forhånd offentliggjorte kriterier og ikke nødvendigvis medvægt på bl.a. kvalitet, effekt og relevans.Danske UniversiteterogSyddansk Universitetpåpeger,at forskningshøjde bør ind-gå som et afgørende vurderingskriterium, og at der ikke bør slækkes på kvalitets-kravene ved vurdering af forskningsprojekter.Institut for MenneskerettighederogForskningscenterfor Arbejdsmiljøforeslår, atfonden skal udmønte sine bevillinger med fokus på Danmarks internationale for-pligtelser (f.eks. efter handicapkonventionen) henholdsvis miljø, samfunds- ogsundhedsmæssige aspekter af innovation og ny teknologi.Ministerenoplyser, at det fremgår af den politiske aftale om Danmarks Innovati-onsfond, at fondens bevillinger tildeles i åben konkurrence efter ansøgning og fag-lig vurdering med vægt på blandt andet kvalitet, relevans og effekt, så de bedstSide10/17

kvalificerede projekter opnår bevillinger. Hvad angår fondens bevillinger til forsk-ningsprojekter, skal disse fortsat hvile på forskningsfaglige vurderinger foretaget afanerkendte forskere. Hvorvidt der skal fastsættes eventuelle yderligere kriterier forf.eks. vurdering af innovationshøjde eller tilgængelighed, miljø, samfunds- ogsundhedsmæssige aspekter, er op til fondens bestyrelse. Fonden skal naturligvisoverholde gældende ret.I.2.7. KoordinationsforpligtelseLandbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, DEA, Det Strategiske Forskningsråd,Håndværksrådet, Region Syddanmark, Danske Professionshøjskoler, Danske Regi-onerogDanmarks Vækstrådbakker op om fondens koordinationsforpligtelse medandre bevilgende myndigheder m.v.GEUSogSektorforskningens Direktørkolle-giummener,at Danmarks Innovationsfond pålægges for mange koordinationsopga-ver, og at sådanne forpligtelser ikke kan pålægges fonden ensidigt.GEUS, Sektor-forskningens Direktørkollegium, IngeniørforeningenogLOpåpeger, at der eruklarhed om, hvad begrebet koordination indebærer og efterlyser en konkretise-ring.Landbrug & FødevarerogDet Strategiske Forskningsrådefterlyser en gensi-dig forpligtelse for de øvrige offentlige bevillingsgivere.Landbrug & Fødevarerunderstreger, at der ikke bør være en forpligtelse over for private bevillingsgivere.LOønsker at udvide koordinationsforpligtelsen til også at omfatte aktører, der be-skæftiger sig med offentlig innovation og velfærdsinnovation samt aktører indenfor uddannelsesverdenen.LOog Danske Regionerforeslår,at bevillingskompeten-cen bør kunne uddelegeres til de regionale vækstfora som en del af koordinations-forpligtelsen med henblik på at sikre regional forankring.Danmarks Vækstråd, Region Syddanmark og Danske Regioneropfordrertil, at detmuliggøres, at regioner og vækstfora kan medfinansiere projekter i Danmarks In-novationsfond for at sikre sammenhæng i det samlede innovationssystem. Dettekræver efter disse høringsparters opfattelse en direkte lovhjemmel.Ministerenoplyser, at fondens koordinationsaktiviteter er en videreførelse af dennuværende praksis i Det Strategiske Forskningsråd, hvor bestyrelsen har ansvar for,at rådets virksomhed udøves i koordination med det øvrige forskningssystem. Den-ne forpligtelse er i lovforslaget blevet suppleret med en række formål, som koordi-nationen skal resultere i, f.eks. at understøtte udvikling af ensartede og enkle an-søgningsprocedurer og vilkår for offentlig udmøntning af bevillinger til forskning,teknologiudvikling og innovation. Hvad angår medfinansiering forhindrer lovenikke regional eller kommunal deltagelse.I.2.8. Ansøgninger, projektopfølgning og -evalueringDansk Erhverv, IT-Universitetet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Uni-versitet, DANSK BIOTEK, Det Frie Forskningsråd, Danmarks Vækstråd, Hånd-værksrådet, IT-Branchen, Landbrug & FødevarerIngeniørforeningen og ATVstøt-ter op om, at fonden får etableret en fleksibel model for dels ansøgningsprocedurer,dels opfølgning og evaluering af de igangsatte projekter.Danske UniversiteterogSyddanskUniversitetopfordrertil, at potentielle bevillingsmodtagere inddrages itilrettelæggelsen af fondens ansøgnings-, evaluerings- og opfølgningsprocedurer.Rigsrevisionenforeslår, at det overvejes at indføre en selvstændig lovhjemmel for,at fonden kan stille krav om, at bevillingsmodtagere skal deltage i evalueringer.

Ministerenoplyser, at idet der er lagt op til at etablere en uafhængig fond, vil detvære op til fondens bestyrelse at træffe beslutning om, hvordan den ønsker at tilret-telægge fondens ansøgnings-, evaluerings- og opfølgningsprocedurer, herunderinddragelse af potentielle bevillingsmodtagere. Forslaget om en selvstændig lov-hjemmel til brug for indhentelse af bidrag til evalueringer er indføjet i lovforslaget.I.2.9. KlageadgangHøjteknologifondenpåpeger i forbindelse med de foreslåede bestemmelser omklageadgang i lovforslagets § 27, at en eventuel delegation af afgørelseskompeten-ce fra fonden til Uddannelsesministeriet bør medføre, at der indføres klagemulig-hed tilbage til Danmarks Innovationsfond, der har uddelegeret kompetencen, ogikke til ministeriet.Det Strategiske Forskningsrådstiller spørgsmålstegn ved de foreslåede klagebe-stemmelser i lovforslagets § 31.Ministerenoplyser, at det er korrekt, at hvis andet ikke er specificeret i lovgivnin-gen, så er det hovedreglen i forbindelse med delegation af afgørelseskompetence,at afgørelser truffet af den myndighed, der har modtaget delegationen, kan påkla-ges tilbage til den delegerende, i det foreliggende tilfælde Danmarks Innovations-fond. I lovforslagets model lægges der op til at fravige denne hovedregel af bl.a. togrunde: Dels kan der kun blive tale om delegation af rent administrative afgørelser,hvorfor der ikke er noget behov for at trække på særligt faglige, f.eks. forsknings-faglige kompetencer i klageinstansen. Dels vil en klage tilbage til fonden medføremulighed for endnu en klage (til Uddannelsesministeriet), hvilket forekommerunødigt omkostningstungt. Forslagets bestemmelser om klageadgang i forhold tilafgørelser truffet efter delegation af fonden ændres derfor ikke.Med hensyn til spørgsmålene vedrørende forslaget til § 31 oplyses, at § 31 er enstandardbestemmelse i al lovgivning, hvorefter ressortministeren har mulighed forat delegere sine beføjelser efter loven til andre myndigheder og i den forbindelsetræffe beslutning om, hvorvidt afgørelser truffet efter sådan en delegation skalkunne påklages administrativt.I.2.10. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser m.v.Danske Universiteter, Københavns Universitet og Akademikernekvittererfor, at deri forbindelse med overgangen til Danmarks Innovationsfond er sikret kontinuitet ide nuværende bevillinger og ordninger.Rådet for Teknologi og Innovationop-fordrer til, at sekretariat og bestyrelse etableres hurtigst muligt for at sikre en godog effektiv overgang.Dansk Erhverv, Dansk Energi, Højteknologifonden, Det Strategiske ForskningsrådAkademikerne, Ingeniørforeningenog DImener, at indtil fondens bestyrelse erendeligt udpeget, bør ministeren alene have mulighed for at træffe beslutning efterindstilling til/i tæt samråd med bestyrelsesformanden om forhold, der er en forud-sætning for at sikre fremdrift i uddeling af fondens midler.Ministerenoplyser, at det er helt centralt, at der sikres en god overgang til Dan-marks Innovationsfond. Der er således søgt skabt sikre rammer for, at fonden kankomme godt fra start, og at der hverken sker en accelerering eller en opbremsning ibevillingsudmøntningen i forbindelse med overgangen til fonden. Det skal i denforbindelse bemærkes, at der er etableret et tæt samarbejde mellem de tre nuværen-Side12/17

de bestyrelsesformænd med henblik på at sikre en god overgang. Der arbejdes ef-ter, at fondens bestyrelse og sekretariat kommer på plads umiddelbart efter, at lo-ven er trådt i kraft. I forhold til overgangsbestemmelserne skal det understreges, atdet ikke er hensigten, at ministeren i overgangsperioden skal træffe afgørende be-slutninger om fondens fremadrettede virke, uden at disse er koordineret med de trenuværende formænd.I.2.11. Økonomiske og administrative forholdLandbrug & Fødevarer, Aalborg Universitet, GEUS og Sektorforskningens Direk-tørkollegiummener ikke, at Danmarks Innovationsfonds tilskudsmidler bør kunneanvendes til finansiering af drift.Det Strategiske Forskningsråder af den opfattelse, at de godt fire årsværk og tilhø-rende udgifter, der i dag finansieres af indtægter fra EU i forbindelse med rådetsdeltagelse i ERA-Net og Joint Programming, også bør overføres til fonden.Ministerenoplyser, at det er gældende praksis i Det Strategiske Forskningsråd ogRådet for Teknologi og Innovation, at muligheden for at finansiere følgeudgifter aftilskudsmidlerne eksisterer. Følgeudgifterne kan f.eks. være evalueringer af virke-midler, formidlingsaktiviteter, tilskudsadministrative systemer m.v. Det er en del afministerens tilsynsforpligtelse at holde øje med udgifternes omfang. Hvad angårårsværkene til Det Strategiske Forskningsråds deltagelse i ERA-Net og Joint Pro-gramming, er det hensigten, at de medarbejdere, der beskæftiger sig med disseaktiviteter, også vil indgå i sekretariatet for Danmarks Innovationsfond, jf. afsnitI.1.1.8.I.2.12. Højteknologifondens modelDansk Erhverv, DANSK IT, DI, DEA, Novo Nordisk Fonden, DANSK BIOTEK,Danmarks Vækstråd,IT-Branchen, Ingeniørforeningen og Højteknologifondenop-fordrer til, at Højteknologifonden bør danne forbillede for Danmarks Innovations-fond.Ministerenoplyser, at Danmarks Innovationsfond netop er oprettet som en uaf-hængig fond i stil med Højteknologifonden. Etableringen af fonden skal ske medafsæt i en videreførelse af de bedste elementer fra hhv. Det Strategiske Forsknings-råd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation.I.2.13. Medfinansiering fra universiteterneDanske Universiteter, Aalborg UniversitetogDanmarks Tekniske Universitetpå-peger, at det er afgørende, at universiteterne ikke pålægges yderligere medfinansie-ring end hidtil.Danmarks Tekniske Universitetforeslår,at medfinansieringskravethelt udelades.Det Strategiske Forskningsrådmener, at de foreslåede bestemmelserom medfinansiering skaber usikkerhed om, hvilke krav der gælder for medfinansie-ring fra universiteterne.Ministerenoplyser, at Danmarks Innovationsfond skal overholde bestemmelserne ifinansloven vedrørende medfinansiering af midler til strategisk forskning, jf. fi-nanslovens henvisning til den politiske aftale om loft over medfinansiering. For såvidt angår krav om medfinansiering fra private virksomheder, skal statsstøttereg-lerne naturligvis iagttages.I.2.14. Evaluering af fondens virkeSide13/17

DEA, Danmarks Forskningspolitiske Råd, LO, Ingeniørforeningen, Akademiker-neog Ingeniørforeningen, GEUS og Sektorforskningens Direktørkollegiumadresse-rer i deres høringssvar forskellige aspekter vedrørende evaluering af fonden. Delsforeslås, at fonden skal evalueres inden for en kortere periode, dels at der skal gen-nemføres forskellige evalueringer af fondens virke.Ministerenoplyser, at det fremgår af den politiske aftale om Danmarks Innovati-onsfond, at fonden skal være evalueret senest i 2018. Det anses ikke for hensigts-mæssigt at lovfastsætte de evalueringer, der måtte skulle foretages af fonden. Detskal i øvrigt bemærkes, at det påhviler fonden at foretage evalueringer af egne vir-kemidler.II. Forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og forskel-lige andre love og om ophævelse af lov om Højteknologifonden de øvrige lov-forslag (samlelov)II.1. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske RådDanmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd, GEUS, GTS og Sek-torforskningens Direktørkollegiumharforskellige bemærkninger til rådgivnings- ogevalueringsfunktion.DEAmener, at rådet bør kunne rådgive på tværs af ressortom-råder.Danske Universiteter og Aarhus Universitetforeslår,at et flertal i DanmarksForsknings- og Innovationspolitiske Råd skal være anerkendte forskere.DanmarksForskningspolitiske Rådpåpeger i sithøringssvar, at rådet vil have færre ressourcertil sine nye opgaver end i dag, og at der derfor er behov for en forventningsafstem-ning i forhold til rådets fremadrettede virke.Ministerenoplyser, at det fremgår af den politiske aftale om Danmarks Innovati-onsfond, at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd skal gennemføreoverordnede evalueringer af forsknings- og innovationssystemet. Der vil såledesikke være tale om analyser og evalueringer på projektniveau. Idet rådets rådgiv-ningsforpligtelse udvides til også fremadrettet at omfatte innovationsområdet, an-ses det ikke for hensigtsmæssigt at opstille krav om, at alle medlemmer skal væreanerkendte forskere. I stedet er der i forslag til ændring af lov om forskningsråd-givning m.v. (samleloven) lagt op til, at et flertal af medlemmerne af DanmarksForsknings- og Innovationspolitiske Råd, herunder formanden, skal være anerkend-te forskere eller forskningskyndige, og at rådet samlet set skal repræsentere enrække kompetencer, der vurderes nødvendige for at rådet kan udføre sine opgaverbedst muligt. Folketinget og enhver minister kan, som i dag, indhente rådgivninghos Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Hvad angår DanmarksForsknings- og Innovationspolitiske Råds ressourcer, skal det understreges, at rådetfremadrettet vil have flere ressourcer til sine opgaver. I lovforslaget om ændring aflov om forskningsrådgivning m.v.er der lagt op til, at rådet som følge af det udvi-dede mandat fremadrettet vil få overført 0,5 mio. kr. fra hhv. Det StrategiskeForskningsråd, Det Frie Forskningsråd og GTS årligt til brug for honorarer samtyderligere aktiviteter.II.2. Det Strategiske Forskningsråds nuværende indstillingsret m.v.GEUS og Sektorforskningens Direktørkollegiumforeslår,at Det Strategiske Forsk-ningsråds nuværende indstillingsret til bestyrelsesmedlemmer af sektorforsknings-institutioner m.v. bortfalder medmindre, det er eksplicit nævnt i anden lovgivning.Side14/17

I så fald bør loven ændres, eller Det Strategiske Forskningsråds opgaver bør over-føres til enten Danmarks Innovationsfond eller Det Fri Forskningsråd.Det Strate-giske Forskningsrådforeslår endvidere, at den nuværende indstillingsret for rådettil medlemmer af Den Nationale Videnskabsetiske Komité overgår til fonden, ogikke til Det Frie Forskningsråd, som foreslået i forslag til ændring af lov om forsk-ningsrådgivning m.v. (samleloven).Det Frie Forskningsrådønsker, at rådet også fremover skal bidrage med rådgiv-ning til relevante aktører på forskningsområdet og opfordrer til, at relevante råd-givnings- og indstillingsforpligtelser placeres i rådet.Danmarks Forskningspoliti-ske Rådfinderdet ikke hensigtsmæssigt, at rådet skal indstille medlemmer til Dan-marks Grundforskningsfond eller sektorforskningsinstitutioners bestyrelser, idetder ikke bør kunne sås tvivl om rådets uafhængige rådgivning.Ministerenoplyser, at der i forslag til ændring af lov om forskningsrådgivningm.v. (samleloven) systematisk er taget stilling til Det Strategiske Forskningsrådsindstillings- og høringsopgaver i øvrige love m.v., og at det i loven fremgår, hvemder overtager disse opgaver. Danmarks Innovationsfond hovedfunktion er at ydetilskud til forskning, innovation og teknologiudvikling, og der var derfor lagt op til,at det var hhv. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Det FrieForskningsråd, der overtog Det Strategiske Forskningsråds nuværende indstillings-og høringsopgaver m.v. På baggrund af høringssvarene er dette dog justeret, så detfremadrettet alene vil være Det Frie Forskningsråd, der overtager disseopgaver, dadet ikke ønskes at så tvivl om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Rådsuafhængige rådgivning. Der ændres i lovforslaget ikke på Det Frie Forskningsrådsrådgivningsforpligtelse.III. Forslag til lov om ændring af lov om teknologi og innovation og lov omoffentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejdemed fondeIII.1. Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), innovationsmiljøer oginnovationsnetværkIII. 1.1. Samarbejde på tværsLO, Akademikerne, Ingeniørforeningen og Københavns Universitetpåpeger, at detbør præciseres, hvordan sammenhængen mellem Danmarks Innovationsfond, Ud-dannelsesministeriet og GTS, innovationsmiljøer og innovationsnetværk fremadret-tet skal være.Håndværksrådetforeslår, at der oprettes et forum for de organisatio-ner, der anvender GTS’erne og innovationsmiljøerne, mhp. at sikre dialog. DanskeRegioner påpeger, at forankringen af GTS, innovationsmiljøer og innovationsnet-værk giver et godt udgangspunkt for udmøntning af fælles klyngestrategi, og der iden forbindelse kan være behov for koordinering mellem Uddannelsesministeriet,fonden og regionerne f.eks. via de årlige vækstpartnerskabsaftaler.Ministerenoplyser, at det er hensigten, at der skal etableres et tæt samarbejde mel-lem Danmarks Innovationsfond, Uddannelsesministeriet og GTS, innovationsmil-jøer, innovationsnetværk, idet der vil være et naturligt samspil mellem aktiviteternei fonden og aktiviteterne i henholdsvis Uddannelsesministeriet, GTS, innovations-miljøer og innovationsnetværk. Ministeren har noteret sig forslaget om oprettelsenaf et forum, men anser det ikke for hensigtsmæssigt at fastsætte dette i loven.Side15/17Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

III.1.2.GTS'erneLandbrug & Fødevarer og GTSmener,at det bør fremgå af loven eller dens be-mærkninger, at Rådet for Teknologi og Innovations beregning af timetakster forGTS’erne skal fastholdes i Danmarks Innovationsfond.Landbrug & Fødevarer.Københavns Universitetog GTSpåpeger desuden, at det bør tilføjes, hvornårGTS’ernes endelige forankring vurderes og efter hvilken proces.Ministerenoplyser, at idet der er tale om en uafhængig fond, vil der ikke i lovenblive stillet særskilte krav til fondens beregning af timetakster m.v.. Det vil dogvære naturligt, at fonden i fastsættelsen af timetakster m.v. orienterer sig om denhidtidige praksis. Det fremgår af den politiske aftale om Danmarks Innovations-fond, at GTS’ernes, innovationsmiljøerne og innovationsnetværkene forankring iUddannelsesministeriet skal evalueres senest i 2018.III.1.3 InnovationsnetværkeneLandbrug og Fødevarer, Dansk Energi, Højteknologifonden, Danske Universiteter,Københavns Universitet, Lægemiddelindustriforeningen, GTS, Akademikerne, In-geniørforeningen og DIforeslå, at bemærkningen om, at innovationsnetværk udgør”centrale aktører i forbindelse med samfundspartnerskaber om innovation” slettes,idet der ikke på nuværende tidspunkt er truffet beslutning om partnerskabernesorganisering.IT-Universitetetfinder det mindre hensigtsmæssigt, at innovations-netværk adskilles fra Danmarks Innovationsfond.Ministerenoplyser, at det forventes, at innovationsnetværkene vil have en relevantrolle til de kommende partnerskaber om innovation, men at formuleringen i be-mærkningerne til lovforslaget er ændret, idet det ikke er hensigten på forhånd attildele innovationsnetværkene en særlig rolle i de kommende samfundspartnerska-ber.IV Overordnede ændringer på baggrund af høringsvarPå baggrund af høringssvarene er der foretaget følgende overordnede ændringer:Forslag til lov om Danmarks InnovationsfondPræciseringer af lovens formål og område (kapitel 1), særligt i bemærkninger-ne til lovforslaget (offentlige og private aktører, definition på højtuddannede,medarbejderdrevet innovation, internationale aktiviteter) samt udvidelse affondens mulighed for at give forskningsfaglige vurderinger ved ny § 5, stk. 2.Ændring af lovforslagets § 9, stk. 2, således, at ministeren alene skal orienteresom strategier, forretningsorden og beretninger.Ændring af lovforslagets § 18, stk. 2, således, at opfølgning på bevillinger ikkeer begrænset til ’faglig’ opfølgning.Præcisering af lovforslagets § 25, bl.a. således, at der er særskilt hjemmel til atstille krav om bevillingsmodtageres deltagelse i evalueringer.Præcisering i lovbemærkningerne af bestyrelsens ret til at træffe beslutning omudførelse af de administrative funktioner fra og med 2015.Præcisering i lovbemærkningerne af ministerens begrænsede beføjelser i eneventuel overgangsperiode.