KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om fonde og visse foreninger

(Forhøjelse af beløbsgrænsen for små fonde, udvidet adgang

til uddeling af gaver, indsigt i fonde og foreningers

årsregnskaber m.v.) (L 114)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,Aalborg Universitet, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, Juridisk Institut,Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Copen-hagen Business School, Juridisk Institut, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, DanskEnergi, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Revisorforening, Danske Advo-kater, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvir-kende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen,Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, EjendomsforeningenDanmark, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Energitilsynet, Finansog Leasing, Forbrugerklagenævnet, Foreningen af Statsautoriserede Revi-sorer, Forsikring & Pension, FSR – Danske Revisorer, HK-LandsklubbenDanmarks Domstole, Håndværksrådet, IndsamlingsorganisationernesBrancheorganisation ISOBRO, IT-branchen, Kommunernes Landsforening(KL), Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landbrug & Føde-varer, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Libe-rale Erhvervs Råd, Politiforbundet i Danmark, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Rigsadvokaten og Syddansk Universitet, Juridisk Institut.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige by-

retter, Advokatrådet, Akademikerne, Dansk arbejdsgiverforening,

Dansk Industri, Danske advokater, Datatilsynet, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, FSR – Danske revisorer,

HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Indsamlingsorganisationer-

nes Brancheorganisation ISOBRO, Landsorganisationen i Danmark,

Realkreditrådet

Rigsadvokaten.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarerne er anført medkursiv.Bemærkninger af mere generel politisk karakter samt forslag og bemærk-ninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.

2. Høringssvarerne

2.1. Indledning

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige by-

retter, Akademikerne, Dansk arbejdsgiverforening, Datatilsynet,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, HK-Landsklubben

Danmarks Domstole, Landsorganisationen i Danmark

Realkre-

ditrådet

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Rigsadvokaten

har telefonisk oplyst, at man ikke har bemærkninger tillovforslaget.

2.2. Generelle bemærkninger

Advokatrådet

Danske Advokater

anfører, at det bør overvejes at sam-le reguleringen af erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde i énsamlet fondslov. I overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets anbefa-ling herom bør det endvidere overvejes, om en fortsat opsplitning affondsmyndighedskompetencen er nødvendig.I en række øvrige høringssvar (Landsorganisationen

i Danmark

(herefterLO),

Dansk Industri, FSR – Danske Revisorer, Indsamlingsorganisati-

onernes Brancheorganisation ISOBRO)

peges der på, at der bør tilstræ-

bes en endnu større ensretning af regelsættene for erhvervsdrivende og ik-ke-erhvervsdrivende fonde, end der med lovforslaget lægges op til.Som anført under pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger finderregeringen det hensigtsmæssigt, at der i forhold til de grundlæggende reg-ler om fonde sikres fortsat parallelitet mellem de to regelsæt, idet en sådanparallelitet vil sikre klarhed og brugervenlighed for dem, som i det dagligegør brug af fondslovgivningen. Endvidere vil misforståelser og uklarhederi retsanvendelsen herved i videst muligt omfang kunne undgås.På en række områder gør der sig imidlertid særegne hensyn gældende forde erhvervsdrivende fonde i forhold til de ikke-erhvervsdrivende fonde.Særligt for så vidt angår hensynet til konsolidering og videreudbygning aferhvervsdriften vil der være en række forhold, som ikke har samme rele-vans for de ikke-erhvervsdrivende fonde.Ved lovforslagets udarbejdelse har Justitsministeriet derfor nøje overvejetrelevansen af og formålet med – især i forhold til de mindre fonde – atfastlægge yderligere krav til de ikke-erhvervsdrivende fonde. I den forbin-delse har den administrative byrde, der i givet fald ville være forbundetmed sådanne yderligere krav, indgået.På en række punkter har ministeriet fundet det hensigtsmæssigt at foreslåen regulering af de ikke-erhvervsdrivende fonde, der svarer til den, somforventes fastsat for de erhvervsdrivende fonde. På andre punkter – f.eks. iforhold til kravene til god fondsledelse og til revision – har ministeriet der-imod ikke fundet tilstrækkeligt behov for at fastsætte regler for de ikke-erhvervsdrivende fonde, der svarer til dem, som forventes fastsat for deerhvervsdrivende fonde, jf. herved også pkt. 2.3 nedenfor.De nævnte forhold taler efter Justitsministeriets opfattelse for, at reglerneom henholdsvis erhvervsdrivende fonde og ikke-erhvervsdrivende fondesom hidtil reguleres i særskilte love. I forhold til spørgsmålet om én samletfondslov finder Justitsministeriet endvidere, at der – i lyset af at Erhvervs-fondsudvalget for kort tid siden har foretaget en tilbundsgående gennem-gang af hele erhvervsfondsloven med henblik på at revidere denne – ikkepå nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt grundlag for at overveje en sådanmere grundlæggende ændring af regelgrundlaget for fonde.

For så vidt angår spørgsmålet om placering af fondsmyndighedskompe-tencen hos dels Civilstyrelsen dels Erhvervsstyrelsen, skal Justitsministeri-et henvise til det kommende lovforslag vedrørende en ny erhvervsfondslov,som erhvervs- og vækstministeren – på baggrund af Erhvervsfondsudval-gets anbefalinger i ”Rapport om fremtidens regulering af erhvervsdriven-de fonde” fra december 2012 – forventes at fremsætte senere i denne fol-ketingssamling.

2.3. Kravene til en selvstændig ledelse

LO

anfører, at erhvervsfondsudvalgets anbefalinger vedrørende ledelsensuafhængighed og vederlag med fordel kan overføres på de ikke-erhvervsdrivende fonde, samt at der for de erhvervsdrivende fonde og ik-ke-erhvervsdrivende fonde bør gælde samme frist i forhold til meddelelsetil fondsmyndigheden om en ændret sammensætning af bestyrelsen.

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO

FSR

– Danske revisorer

opfordrer til, at Erhvervsfondsudvalgets forslag omgod fondsledelse også indføres i forhold til de ikke-erhvervsdrivende fon-de.

FSR – Danske Revisorer

finder endvidere, at der også i forhold til ik-ke-erhvervsdrivende fonde bør stilles krav om, at en tredjedel af bestyrel-sens medlemmer er uafhængig af stifter.

FSR – Danske revisorer

anfører herudover, at de foreslåede ændringer iøvrigt synes velbegrundede og hensigtsmæssige, men at der i forhold tilreglerne om regnskabsaflæggelse bør ske en ensretning mellem de er-hvervsdrivende fonde og ikke-erhvervsdrivende fonde.I forhold til reguleringen af ikke-erhvervsdrivende fondes ledelse bemær-kes det, at det fremsatte lovforslag medtager en række af de anbefalinger,som er indeholdt i Erhvervsfondsudvalgets rapport, herunder skærpedekrav til ledelsens uafhængighed, sidestillelse af væsentlige gavegivere ogbidragsydere med stifter samt forslaget om, at hvis en myndighed fører til-syn med en fond, som den selv er stifter af, kan fonden ikke undtages frafondslovens regler. I forhold til de øvrige anbefalinger vedrørende bl.a.CSR-indsats, medarbejderrepræsentation og god fondsledelse har Justits-ministeriet af de grunde, der er anført under pkt. 2.2 ovenfor, ikke fundet,at der for de ikke-erhvervsdrivende fonde bør stilles samme krav til ledel-sen som i de erhvervsdrivende fonde.

I forhold til kravene til en selvstændig ledelse, herunder særligt kravene tilgraden af uafhængighed i bestyrelsen i forhold til stifter, bemærkes det, atdet altid må bero på en konkret vurdering, om disse krav er opfyldt. Somdet fremgår under pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, for-udsættes det imidlertid, at kravet om uafhængighed er opfyldt, såfremt entredjedel af bestyrelsens medlemmer er uafhængig af stifter.Vedrørende fristen for indsendelse (til fondsmyndigheden) af oplysningerom bl.a. bestyrelsens sammensætning foreslås denne frist med lovforslagetnedsat til 4 uger. Efter den gældende fondslov skal sådanne oplysningerblot indsendes til SKAT sammen med selvangivelsen.Justitsministeriet har – med henblik på at skærpe opmærksomheden i for-hold til bl.a. vigtigheden af, at fondsmyndigheden er i besiddelse af ajour-førte oplysninger om, hvem der udgør bestyrelsen i en fond – fundet detnødvendigt at indsætte en sådan 4-ugers frist. Ministeriet har samtidigfundet, at en 2-ugers frist, som forventes fastsat i det kommende lovforslagtil en ny erhvervsfondslov, vil være for snæver en tidsramme, når der tagesbehørigt hensyn til, at en række af de mindre ikke-erhvervsdrivende fondeofte har en mindre administration.

2.4. Fondsregister

Advokatrådet, Danske Advokater

LO

opfordrer – under henvisningtil Erhvervsfondsudvalgets rapport – til, at der indføres et offentligt regi-ster for de ikke-erhvervsdrivende fonde.Regeringen har på baggrund af Erhvervsfondsudvalgets anbefaling over-vejet behovet for at (gen)indføre et register for de ikke-erhvervsdrivendefonde. Regeringen har imidlertid fundet, at der ikke er tilstrækkelig grund-lag for at genindføre et register, også henset til de omkostninger der erforbundet hermed. Det bemærkes herved i øvrigt, at de oplysninger, der igivet fald ville være tilgængelige om de ikke-erhvervsdrivende fonde i etsådant register, vil kunne indhentes ved at indgive anmodning om aktind-sigt til fondsmyndigheden.

2.5. Klageadgang

Advokatrådet, Danske Advokater

Dansk Industri

(herefter DI) op-fordrer til, at der indføres en administrativ klageadgang for de ikke-

erhvervsdrivende fonde, jf. en lignende anbefaling fra Erhvervsfondsud-valget for så vidt angår de erhvervsdrivende fonde.Den klageadgang, der i Erhvervsfondsudvalgets rapport foreslås indførtfor de erhvervsdrivende fonde, forudsættes at ske inden for rammerne af etallerede eksisterende ankenævn (Erhvervsankenævnet), der har indsigt iområdet, og som i disse sager vil blive tiltrådt af sagkyndige medlemmermed indblik i fondsområdet.Der findes ikke på området for de ikke-erhvervsdrivende fonde et tilsva-rende ankenævn. Hertil kommer, at der efter Justitsministeriets opfattelseikke i forhold til de afgørelser, der træffes efter fondsloven, er tilstrække-ligt behov for at etablere en sådan administrativ klageadgang for de ikke-erhvervsdrivende fonde.

2.6. Sidestillelse af væsentlige gavegivere, bidragsydere mv. med stifter

Finansrådet

opfordrer til, at der i bemærkningerne til lovforslaget – medden foreslåede sidestilling af væsentlige gavegivere, bidragsydere mv. medfondens stifter – bør angives eksempler på, hvornår en gave eller et bidrager væsentlig. Der bør – eventuelt i fondens vedtægt – endvidere fastsættesregler om, at fondsmyndigheden skal modtage oplysninger om væsentligegavegivere mv.Som anført under pkt. 3.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger erformålet med den foreslåede ændring, hvorefter væsentlige gavegivere, bi-dragsydere mv. sidestilles med fondens stifter, at undgå risiko for omgåel-se af forbuddet mod uddeling af midler til stifter, medlemmer af ledelsenog nærtstående til disse personer. Erhvervsfondsudvalget har anbefalet, atder indsættes en sådan bestemmelse i erhvervsfondsloven. Justitsministeri-et finder, at samme hensyn gør sig gældende i relation til de ikke-erhvervsdrivende fonde.Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 1,stk. 3, i fondsloven, må det bero på en konkret vurdering, hvornår en gaveer væsentlig, og flere elementer har betydning for denne vurdering. Detfremgår i den forbindelse af bemærkningerne, at såfremt fondens (fortsat-te) virke er afhængig af den pågældende gave, vil det klare udgangspunktvære, at gaven må betragtes som væsentlig.

Med hensyn til oplysninger om væsentlige gavegivere, bidragsydere mv. tilfondsmyndigheden henvises til pkt. 2.8 nedenfor.

2.7. Fonde undergivet statsligt, regionalt eller kommunalt tilsyn

DI

har anført, at hensigten med § 1, stk. 3, 2. pkt. (der bliver § 1, stk. 5, 2.pkt.) i fondsloven, er uklar, idet den valgte formulering fører til tvivl om,hvorvidt formålet er et forbud mod, at stifteren af en fond samtidig førertilsyn, eller om formålet er at fastslå, at stifter godt kan føre tilsyn, men atfonden fortsat vil være underlagt fondsmyndighedens tilsyn.Som anført under pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger harErhvervsfondsudvalget – med baggrund i den fondsretlige grundsætningom adskillelse mellem fonden og dens stifter – foreslået indført en tilsva-rende regel i Erhvervsfondsloven. Justitsministeriet finder, at samme hen-syn gør sig gældende for så vidt angår de ikke-erhvervsdrivende fonde.Justitsministeriet har imidlertid på baggrund af DI’s høringssvar foretageten præcisering af bestemmelsens ordlyd samt bemærkningerne hertil. Derhenvises herom til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne til dennebestemmelse.

2.8. Vedtægten

Advokatrådet, Danske Advokater

Finansrådet

opfordrer til, at detovervejes at indføre krav om, at stifteren af en fond skal fremgå af fondensvedtægt.Justitsministeriet er enig i, at det vil skabe større gennemsigtighed, hvisoplysninger om fondens stifter kan findes i vedtægten.Bl.a. i lyset af de indkomne høringssvar har ministeriet derfor i lovforsla-get indføjet et krav om, at en fonds stifter(e) skal fremgå af vedtægten, jf.forslaget til § 6, stk. 1, nr. 2, i fondsloven. Tilsvarende vil væsentlige gave-givere, bidragsydere mv. skulle fremgå af vedtægten, hvis gaven mv. ydes iforbindelse med stiftelsen, jf. forslaget til § 1, stk. 3, 1. pkt., i fondsloven,hvorefter gavegivere mv. sidestilles med fondens stifter(e).Som en konsekvens af de nævnte forslag foreslås endvidere den gældendebestemmelse i § 6, stk. 2, i fondsloven, hvorefter oplysninger om stifter(e)

skal indsendes særskilt til fondsmyndigheden og told- og skatteforvaltnin-gen, såfremt de ikke fremgår af vedtægten, ophævet.Med henblik på at sikre, at fondsmyndigheden (også) får oplysninger omvæsentlige gavegivere, bidragsydere mv., der tildeler fonden midler efterstiftelsen, foreslås der endelig indsat et 2. pkt. i fondslovens § 1, stk. 3,hvorefter sådanne oplysninger skal indsendes til fondsmyndigheden senest4 uger efter fondens modtagelse af midlerne.Der henvises herom i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.

2.9. Afsættelse af bestyrelsesmedlemmer

Advokatrådet

Danske Advokater

anfører, at den foreslåede ændringaf fondslovens § 13 stk. 4, giver anledning til tvivl om, hvornår fondsmyn-digheden kan anvende sin skønsbeføjelse til at afsætte bestyrelsesmed-lemmer.Med lovforslaget ændres kriteriet for, hvornår et bestyrelsesmedlem børudtræde af bestyrelsen, fra ”klart uegnet” til ”uegnet”.Som anført under pkt. 3.1.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslageter reglerne for bestyrelsesmedlemmers egnethed efter Justitsministerietsopfattelse helt grundlæggende i forhold til at sikre en forsvarlig drift affondene og dermed i forhold til at sikre, at fondenes formål efterleves. Detgælder både i forhold til erhvervsdrivende fonde og ikke-erhvervsdrivendefonde. Justitsministeriet finder det derfor vigtigt, at fondslovenes krav tildet enkelte bestyrelsesmedlem, herunder kriterierne for udtræden af besty-relsen og afsættelse af bestyrelsesmedlemmer, er enslydende i de to fonds-love.Den foreslåede ændring af kriteriet for, hvornår et bestyrelsesmedlem børudtræde af bestyrelsen, har først og fremmest til formål at understrege vig-tigheden af, at det enkelte bestyrelsesmedlem vurderer sin egen egnethed iforhold til at varetage fondens formål, opgaver og interesser. Den foreslå-ede ændring forventes som det klare udgangspunkt derfor heller ikke at gi-ve anledning til flere sager end hidtil om afsættelse af bestyrelsesmedlem-mer. Det bemærkes herved i øvrigt, at fondsmyndighedens kompetence tilefter fondslovens § 14 (som ikke foreslås ændret), at afsætte bestyrelses-

medlemmer også fremover forudsættes bragt i anvendelse alene i undta-gelsestilfælde, jf. herved bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.

2.10. Forhøjelsen af beløbsgrænsen fra 250.000 kr. til 1 mio. kr.

LO

Finansrådet

finder, at der ikke bør foretages en forhøjelse af mi-nimumskapitalkravet fra 250.000 kr. til 1 mio. kr.

Advokatrådet, Danske Advokater, LO, FSR - Danske Revisorer, DI

Finansrådet

anfører, at ændringen af kapitalkravet skaber uklarhed omretsstillingen for fonde, der – efter at være gyldigt stiftet – efterfølgendefalder uden for lovens område, samt for fonde, der søges oprettet med enkapital under minimumskapitalkravet.

Advokatrådet og Danske Advoka-

ter

anfører endvidere, at det for en fond, hvis formue efter lovens ikraft-træden mindskes til under minimumskapitalkravet på 1 mio. kr., bør væremuligt at få tilladelse til opløsning af fonden. Endelig foreslår

Finansrå-

det,

at det bliver muligt at sammenlægge fonde, der har en kapital på un-der 1 mio. kr., og som derfor falder uden for lovens område, med fonde,der opfylder lovens kapitalkrav, på samme vilkår, som hvis begge fondehavde været omfattet af loven.Som anført under pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger erbaggrunden for den foreslåede forhøjelse af minimumskapitalkravet et øn-ske om at sikre, at fonde, der fremadrettet oprettes, reelt er levedygtigesom fonde (det vil sige, at fondene har den tilstrækkelige kapital til at kun-ne varetage deres formål, og at de må antages at kunne virke i princippetuden tidsbegrænsning (dog i mindst 10 år, som det er et krav efter gælden-de administrativ praksis)).I modsætning til de erhvervsdrivende fonde, som genererer indtægter vedudøvelse af erhvervsvirksomhed, skal de ikke-erhvervsdrivende fonde somudgangspunkt leve af afkastet af den bundne kapital, og behovet for en so-lid startkapital er derfor større for disse fonde.I forhold til spørgsmålet om retsstillingen for de fonde, der falder uden forloven, fordi de ikke længere opfylder lovens kapitalkrav, samt de fonde,der fremadrettet ønskes stiftet, men som ikke har den nødvendige startka-pital, bemærkes det, at den fremtidige praksis i disse situationer ikke viladskille sig fra, hvad der gælder i forhold til minimumskapitalkravet i dag.

Justitsministeriet har imidlertid på baggrund af de indkomne høringssvarforetaget en mindre justering af bemærkningerne under pkt. 3.2.1 i lov-forslagets almindelige bemærkninger. Det fremgår således nu bl.a., atfonde, der i dag anmeldes til fondsmyndigheden med en kapital på underdet nuværende kapitalkrav på 250.000 kr., får meddelelse fra fondsmyn-digheden om, at der ikke er tale om en fond i fondslovens forstand, idetkapitalkravet efter fondslovens § 8, stk. 1, ikke er opfyldt, og at dette frem-adrettet ligeledes vil gælde for fonde, der anmeldes med en kapital på un-der 1 mio. kr. Det er endvidere præciseret, at der som hidtil vil være mu-lighed for at søge fondsmyndigheden om dispensation fra kapitalkravet, jf.fondslovens § 8, stk. 2, samt at de fonde, der meddeles en sådan dispensa-tion, vil være omfattet af samtlige bestemmelser i loven.I forhold til dispensationsadgangen efter fondslovens § 8, stk. 2, bemærkesi øvrigt, at denne – på grund af den gældende kapitalgrænse på 250.000kr. – hidtil har haft et begrænset anvendelsesområde. Efter Justitsministe-riets opfattelse må dispensationsadgangen imidlertid antages at ville bliveanvendt i et vist videre omfang, såfremt det foreslåede forhøjede mini-mumskapitalkrav vedtages.I forhold til fonde, hvis kapital efterfølgende mindskes til under mini-mumskapitalkravet, følger det af fondslovens § 1, stk. 4 (der bliver § 1, stk.6), at disse fonde fortsat vil være omfattet af visse bestemmelser i fondslo-ven, ligesom de almindelige fondsretlige grundsætninger fortsat vil findeanvendelse for disse fonde. Fondene vil imidlertid ikke længere være om-fattet af fondsmyndighedens generelle tilsyn. I forhold til fonde, der opfyl-der lovens nuværende kapitalkrav på 250.000 kr., men som følge af forhø-jelsen af minimumskapitalkravet til 1 mio. kr. ikke længere vil være omfat-tet af fondsloven i sin helhed, vil der gælde det samme.For så vidt angår spørgsmålet om opløsning af fonde, der ikke længere op-fylder lovens minimumskapitalkrav, må det – på samme måde som hidtil –bero på en konkret vurdering, om en fond kan meddeles tilladelse til op-løsning.Afgørende for denne vurdering er, om fonden kan antages at være levedyg-tig fremadrettet, hvilket vil sige, at den kan videreføres i forhold til densformål, jf. herved fondslovens § 32, der ikke foreslås ændret, og hvorefteren fond, hvis midler ikke står i rimeligt forhold til formålet, kan opløses.En fond, der således f.eks. på grund af de seneste års renteudvikling alenekan opnå et sådant afkast af formuen, at det efter fondens afholdelse af10

udgifter til administration mv. ikke længere er muligt for fonden at støttedet eller de angivne formål i vedtægten, vil således efter en konkret vurde-ring kunne få tilladelse til at lade sig opløse.Om muligheden for at foretage sammenlægning af fonde bemærkes det, atdet – på helt samme måde som hidtil – afgørende er, om de fonde, der sø-ges sammenlagt, har sammenlignelige formål. Fonde, der er gyldigt stiftet,men som ikke længere er omfattet af fondsloven som følge af, at fonden ik-ke længere opfylder minimumskapitalkravet i fondslovens § 1, stk. 4 (derbliver § 1, stk. 6), behandles i den forbindelse ikke anderledes end fonde,der er omfattet af fondsloven. Forslaget om forhøjelse af kapitalkravetmedfører således ikke ændringer i fondsmyndighedens praksis i forhold tilsammenlægning af fonde, ligesom der ikke ændres på de skatteretlige reg-ler forbundet hermed.

2.11. Uddeling af gaver

Finansrådet

støtter den foreslåede udvidede adgang til uddeling af gaver.

Advokatrådet, Danske Advokater

DI

støtter også en udvidet adgangtil uddeling af gaver, idet disse organisationer dog samtidig foreslår, at”klart må antages” ændres til ”må antages”.

Advokatrådet

Danske

Advokater

foreslår endvidere, at der indføjes en henvisning til bestyrel-sens forpligtelser i forhold til fondens formål samt tilstrækkelig kapital.

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO

støtterden udvidede adgang til uddeling af gaver. Organisationen efterspørger itilknytning hertil anvisninger på, hvad der ligger i begrebet et ”ubetydeligtbeløb efter fondens forhold”.I forhold til kravet efter den forslåede bestemmelse om, at det ”klart måantages at have været gavegivers ønske, at gaven skal bruges til udde-ling”, skal Justitsministeriet bemærke, at der er tale om en undtagelse tilfondslovens hovedregel om, at uddeling af gaver, hvor gavegiveren ikkeudtrykkeligt har bestemt, at gaven skal anvendes til uddeling, jf. § 9, stk. 1,nr. 2, der ikke foreslås ændret, kræver fondsmyndighedens samtykke.Der bør efter Justitsministeriets opfattelse derfor i forhold til en sådanundtagelse foreligge en meget høj grad af sikkerhed for, at det har væretgavegivers ønske, at beløbet skal bruges til uddeling.

På baggrund af de fremkomne høringssvar om afgrænsningen af et ”ube-tydeligt beløb” har Justitsministeriet foretaget en udbygning og præcise-ring under pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt i be-mærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, i fondsloven(lovforslagets § 1, nr. 11).Således skal beløbet først og fremmest ses i forhold til fondens formue. Ef-ter omstændighederne vil imidlertid også beløb, der – set i forhold til fon-dens formue – ikke er ubetydelige, i helt særlige tilfælde kunne omfattes afbestemmelsen.Der kan herom i øvrigt henvises til følgende eksempler:Eks. 1: En fond har aktiver for 1 mio. kr. Den modtager en enkeltståendegave på 5.000 kr. under omstændigheder, hvor det klart må antages at ha-ve været gavegivers ønske, at gaven skal anvendes til uddeling.De 5.000 kr. må anses for at være et ubetydeligt beløb set i forhold til fon-dens formue. Bestyrelsen kan uden fondsmyndighedens samtykke uddelegaven efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, i fondsloven.Eks. 2: En fond har aktiver for 1 mio. kr. Den modtager en enkeltståendegave på 25.000 kr. under omstændigheder, hvor det klart må antages athave været gavegivers ønske, at gaven skal anvendes til uddeling.De 25.000 kr. kan ikke umiddelbart anses for at være et ubetydeligt beløbset i forhold til fondens formue. Bestyrelsen kan derfor ikke uden fonds-myndighedens samtykke uddele gaven efter den foreslåede bestemmelse i §9, stk. 2, i fondsloven. Forholdet omfattes derimod af fondslovens § 9, stk.1, nr. 2, der ikke foreslås ændret.Eks. 3: En fond har aktiver for 1 mio. kr. Fonden modtager i forbindelsemed en konkret aktivitet omfattet af dens formål i alt 2 mio. kr. i donatio-ner, og det må – på baggrund af omstændighederne ved den konkrete akti-vitet – klart antages at have været alle gavegivernes ønske, at donationer-ne skal bruges til uddeling, uden at dette dog eksplicit er kommet til ud-tryk.Beløbet på 2 mio. kr. består bl.a. af en lang række mindre donationer, somutvivlsomt hver især udgør et ubetydeligt beløb set i forhold til fondensforhold, herunder særligt i forhold til fondens formue. Bestyrelsen kan der-12

for uden fondsmyndighedens samtykke uddele disse beløb, jf. den foreslåe-de bestemmelse i § 9, stk. 2, i fondsloven.Beløbet på 2 mio. kr. består endvidere af 10 donationer à 25.000 kr. Dissedonationer kan hver især – set i forhold til fondens formue – ikke anses forat udgøre ubetydelige beløb, men set i forhold til de øvrige modtagne be-løb, det samlede modtagne beløb og den sammenhæng, beløbene er mod-taget, vil de modtagne beløb på trods heraf kunne anses for ubetydelige iforhold til fondens forhold, og de vil dermed kunne uddeles uden fonds-myndighedens samtykke efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, ifondsloven.Det bemærkes i øvrigt, at får bestyrelsen i en fond tilbudt et større beløb iforhold til fondens forhold fra en gavegiver, bør det inden fondens modta-ge af gaven mv. klarlægges, om gavegiver ønsker, at midlerne skal anven-des til uddeling. I modsat fald vil formodningen være, at gaven – idet denudgør et større beløb – skal tillægges den bundne kapital, jf. herved fonds-lovens § 9, stk. 1, nr. 2, der ikke foreslås ændret.Justitsministeriet bemærker afslutningsvis, at ministeriet ikke har fundet,at den foreslåede mulighed for at uddele gaver giver anledning til at præ-cisere reglerne om bestyrelsens pligt i forhold til bestyrelsen af kapitalensvarende til reglerne herom i erhvervsfondsloven. Det bemærkes herved,at de ikke-erhvervsdrivende fondes kapital som udgangspunkt anbringes ioverensstemmelse med anbringelsesbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr.957 af 10. juli 2013 om anbringelse og bestyrelse af fondes midler.

2.12. Indsigt i årsregnskaber mv. samt krav til regnskaber, revisorer

mv.

LO

finder, at forslagene vedrørende justering af reglerne om indsigt i fon-des og foreningers regnskaber begrænser offentlighedens adgang hertil.Ansvaret for at udlevere oplysninger om regnskaberne bør pålægges deenkelte fonde og foreninger.

Finansrådet

anfører, at det er væsentligt, at offentligheden kan få adgangtil årsregnskaber, vedtægter og oplysning om fondens bestyrelse, og orga-nisationen foreslår på den baggrund, at der foretages en præcisering heraf iloven.

FSR – Danske Revisorer

foreslår, at der indføres krav om brug af god-kendte revisorer i forhold til forvaltningsafdelingers udarbejdelse af regn-skaber for fondene. Endvidere foreslås det, at ikke-erhvervsdrivende fondeomfattes af årsregnskabslovens regler, samt at fonde, hvis aktiver ikke op-fylder kapitalkravet, fortsat skal foretage indberetninger i overensstemmel-se med skattekontrollovens regler.Med de foreslåede bestemmelser i § 46, stk. 1 og 2, og § 56, stk. 1 og 2, ifondsloven foretages der en præcisering af reglerne om adgangen til akt-indsigt i fondes og foreningers årsregnskaber, herunder lovfæstes der enpligt for fondene til at indsende kopi af årsregnskabet, når fondsmyndig-heden anmoder herom, til brug for denne myndigheds behandling af enaktindsigtsanmodning.Reglerne om aktindsigt, herunder offentlighedslovens regler om aktindsigt,finder ikke anvendelse på private aktører. Justitsministeriet finder på denbaggrund, at pligten til at udlevere oplysninger ikke skal pålægges de en-kelte fonde.Det bemærkes i øvrigt, at de almindelige regler om aktindsigt vil finde an-vendelse, jf. herved henvisningen til § 34 i lov om offentlighed i forvaltnin-gen, der blev indsat i fondsloven ved lov nr. 639 af 12. juni 2013.Det bemærkes endvidere, at der med lovforslaget ikke lægges op til at ind-skrænke den nuværende adgang til indsigt i oplysninger om en fonds ved-tægter og om bestyrelsens sammensætning. Fondsmyndigheden vil frem-over være i besiddelse af oplysninger herom, jf. fondslovens § 6, stk. 2, og§ 11, stk. 2, og der vil også fremadrettet kunne anmodes om aktindsigt idisse oplysninger.Til det anførte om kravene til ikke-erhvervsdrivende fondes årsregnskab,revision mv. bemærker Justitsministeriet, at der ikke med lovforslaget fore-tages en ændring af de gældende krav hertil. Det bemærkes i den forbin-delse, at der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er behov for – i forholdtil de ikke-erhvervsdrivende fonde – at fastsætte de yderligere krav i for-hold til revision og årsregnskab, som Erhvervsfondsudvalget har anbefaleti forhold til de erhvervsdrivende fonde, og som forventes indeholdt i detlovforslag til en ny erhvervsfondslov, som erhvervs- og vækstministeren vilfremsætte senere i denne folketingssamling. Der henvises herom i øvrigt tilpkt. 2.2 ovenfor.

2.13. Økonomiske konsekvenser

Finansrådet

udtrykker bekymring for, at fonde, der med forhøjelsen afkapitalkravet falder uden for fondslovens område, ikke længere vil havepligt til at lade formuen administrere i en forvaltningsafdeling i medfør afanbringelsesbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 957 af 10. juli 2013om anbringelse og bestyrelse af fondes midler. Hermed vil fondene misteden væsentlige vejledning og sparring, der tilbydes i disse afdelinger, ogsom efter organisationens opfattelse medvirker til, at fondene ledes på be-tryggende vis. Det anføres, at dette endvidere vil betyde en mindre indtje-ning for forvaltningsafdelingerne på ikke under 15 mio. kr., idet fondeneformentlig i stedet vil blive kunder i en almindelig bankfilial.

Finansrådet

opfordrer herudover til, at der indsættes yderligere lempelserfra kravet om ophørsbeskatning, herunder også i sammenlægningssituatio-ner.I forhold til det anførte om fondes muligheder for at lade formuen bestyreaf en forvaltningsafdeling skal Justitsministeriet bemærke, at der efter dengældende lov ikke gælder et krav om, at alle fondes formuer skal bestyres ien forvaltningsafdeling. En fond har således mulighed for i sin vedtægt atangive, at formuen bestyres på anden vis, jf. herved anbringelsesbekendt-gørelsens § 15, stk. 1. I forhold til de fonde, som med forhøjelsen af mini-mumskapitalgrænsen ikke længere vil være omfattet af fondsloven og der-med anbringelsesbekendtgørelsens regler, bemærker Justitsministeriet, atdet forhold, at en fond ikke længere er omfattet af fondsloven, ikke nød-vendigvis vil betyde, at fonden ikke fortsat vælger at lade sig administrereaf en forvaltningsafdeling.I forhold til det af Finansrådet anførte om de økonomiske konsekvenser aflovforslaget for forvaltningsafdelingerne bemærkes det, at såfremt fondenebenytter sig af at placere formuen gennem en almindelig bankfilial eller enanden administrator, vil et eventuelt økonomisk tab for forvaltningsafde-lingerne blive modsvaret af en indkomst for den nye administrator mv.og/eller en besparelse for fondene. Justitsministeriet finder herefter ikke,at lovforslaget samlet set kan antages at ville medføre negative økonomi-ske konsekvenser for erhvervslivet.Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at der – bortset fra overgangsreglen ilovforslagets § 2, stk. 3, om fonde, der ved lovens ikrafttræden ikke længe-

re er omfattet af loven som følge af forhøjelsen af kapitalkravet – ikkelægges op til ændringer af reglerne om beskatning af fonde.

3. Udformningen af lovforslaget

Der er i forhold til det lovudkast, som har været sendt i høring, foretagetfølgende ændringer i det fremsatte lovforslag:I undertitlen til forslaget er det præciseret, at der er tale om en ud-videt adgang til uddeling af gaver.Den foreslåede konsekvensændring i lovudkastets § 1, nr. 3, er ud-gået, idet et lovforslag til en ny erhvervsfondslov endnu ikke erfremsat og vedtaget.Der foreslås i § 1 stk. 3, i fondsloven, indsat et 2. pkt., hvorefteroplysninger om væsentlige gavegivere, bidragsydere mv., som til-deler fonden midler efter stiftelsen, skal fremsendes til fondsmyn-digheden inden for en frist på 4 uger. Der henvises herom i øvrigttil pkt. 2.8 ovenfor.Affattelsen af det foreslåede § 1, stk. 3, 2. pkt. (der bliver § 1, stk.5, 2. pkt.), i fondsloven foreslås ændret med henblik på at præcise-re bestemmelsens indhold. Der henvises herom til pkt. 2.7 ovenfor.Der foreslås i § 6, stk. 1, nr. 2, i fondsloven fastsat krav om, at fon-dens stifter(e) skal fremgå af vedtægten. Der henvises herom tilpkt. 2.8 ovenfor.Som følge af den foreslåede ophævelse af § 45, stk. 1, nr. 4, ifondsloven, foreslås lovens § 45, stk. 2, konsekvensændret.Af lovtekniske årsager indsættes overgangsbestemmelsen indeholdti lovudkastets § 3 i § 2 stk. 3, i det fremsatte lovforslag. Samtidiger bestemmelsens affattelse ændret med henblik på at præcisere, atder er tale om fonde, der er gyldigt stiftet, men som med forhøjel-sen af kapitalkravet ikke længere omfattes af loven.Bemærkningerne til den foreslåede ændring af kapitalkravet ifondslovens § 1, stk. 2, og § 8, stk. 1 og 2, er præciseret og udbyg-get. Der henvises herom til pkt. 2.10 ovenfor.16